ØKOFISK-info - Endelig Udgave - 110610

BILAG 1-5 + Executive summary til
Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet
og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren
Bilag 1 Litteraturoversikt
Bilag 2 Innovasjonsordninger
Bilag 3 Marked og pris
Bilag 4 Trendsettere
Bilag 5 Survey
+ Executive summary
Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Bilag 1
Oversigt over analyser af seafoodsektoren
for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indhold
1
Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011 ................................................ 3
2
Innovation analyser: ..................................................................................... 5
3
Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: ................................................. 6
4
Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: ............................................ 7
5
Eksport af seafood: ...................................................................................... 8
6
Ansvarligt fiskeri: ......................................................................................... 9
7
Fremtidsstudier af seafoodbranchen: ............................................................ 10
8
Markedsanalyser af seafoodprodukter: .......................................................... 11
2
1
Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011
A.I.P.C.E-C.E.P: A.I.P.C.E-C.E.P er en sammenslutning af importører og eksportører
af fisk samt fiskeprocessionsvirksomheder. A.I.P.C.E-C.E.P udgiver årligt et studie af
fiskemarkedet i EU.
CIHEAM: International centre for
sammenslutning
af
universiteter,
middelhavsregionen, herunder fiskeri.
advanced mediterranean studies, er en
som
forsker
i
primær
produktion
i
Eksportutvalget for fisk (EFF): Eksportutvalget for fisk er en organisation, som
markedsfører norsk seafood. Organisationen udarbejder detaljerede analyser af
markedet i forskellige lande som Norge eksporterer til. Desuden udgives nøgletal for
fangst, produktion og eksport af norsk seafood.
Eurofish: Eurofish er en samarbejdsorganisation mellem 13 lande i Europa, som skal
hjælpe med at udvikle fiskeri og akvakultur i Øst- og Central Europa. Organisationen
udgiver magasinet Eurofish.
FAO: FAO er FN´s fødevare og landbrugsorganisation. FAO beskæftiger sig blandt
andet med statistik omkring fiskeri og akvakultur.
Fiskeriforskningen: Fiskeriforskningen er fiskeri og havbrugsnæringensforsknings
fond i Norge. Fonden fungerer som en promille afgiftsfond, hvor en hvis del af
eksportværdien går til fælles forskning.
Fødevareøkonomisk Institut: Fødevareøkonomisk institut er en del af Københavns
Universitet. Instituttet udgiver blandt andet analyser af fiskeriets økonomi.
Glitnir: Tidligere Islands bank, som udgav mange forskellige rapporter omkring
seafood.
Globefish: Globefish er en organisation under FAO, som udgiver mange forskellige
rapporter omkring seafood. Herunder rapporter omkring laks, rejer, dermasale fisk,
sild og fiskemel.
Infofish: Infofish er oprindelig grundlagt af FAO, virksomheder rådgiver
seafoodvirksomheder i Sydøst Asien. Infofish udgiver markedsrapporter omkring laks,
dermasale fisk, fiskemel, rejer og andre arter.
3
Journal of Agricultural Economics: Journal of Agricultural Economics er et tidsskrift
der beskæftiger sig med økonomi indenfor primærproduktion, herunder fiskeri.
Kontali Analyse A/S: Kontali analyse er et norsk firma som udarbejder analyser af
marked og produktion af laks, dermasale fisk, pelagiske fisk, og havbars/guldbrasen.
Marine Stewardship Council: MSC er en organisation som certificerer bæredygtige
fiskerier. Organisationen udarbejder regelmæssigt mindre rapporter angående
markedet for bæredygtige seafoodprodukter.
Matís: Matís er en virksomhed, der driver fiskeriforskning og som er ejet af den
islandske stat.
Nofima: Nofima beskæftiger sig med forskning inden for akvakultur, fiskeri og
fødevareindustrien. Nofima udgiver rapporter om fiskeri og akvakultur.
OFIMER: OFIMER er en betegnelse for FranceAgriMer som er en sammenslutning af
producenter og virksomheder der beskæftiger sig med seafood.
Sintef: Sintef er en stor uafhængig forskningskoncern der blandt meget andet
beskæftiger sig med fiskeri og havbrugsforskning.
Seafood Source: Seafood Source er firma som laver markedsrapporter over
forskellige seafood produkter samt markedsopdateringer.
Universitetet i Stavanger: Universitetet i Stavanger er et af Norges universiteter.
Vietfish: Vietfish er en fællesorganisation for seafood producenter og eksportører i
Vietnam. Vietfish udgiver blandt andet rapporter omkring produktion og pris på
pangasius som er et meget vigtigt produkt inden for prisdannelsen på hvidfisk
produkter.
World Wide Fundation: WWF er en organisation som er involveret i forskellige
aktiviteter indenfor natur, bæredygtighed og seafood.
4
2
Innovation analyser:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
Eurofish
Innovation
GEMBA Seafood
Consulting
Innovation
NOFIMA
Innovation
OFIMER
Innovation
NOFIMA
Innovation
SINTEF/Matís
Innovation
Fiskeriforskningen
(Sintef,
Innovasjon
Norge, NME og Norsk
industri)
Innovation
Universitet i Stavanger
Innovation
Matís
Innovation
International
trends
in
product
development
and
cooperation between the private and scientific sector
Power point præsentationen omhandler innovation inden for
seafood sektoren samt information omkring den Europæiske
Fiskeri Fond i forhold til Estland
Den danske fiskeindustris store innovationspotentiale
Artiklen omhandler mulighederne I de europæiske højprismarkeder
som er Frankrig, UK, Tyskland og Italien. Her sælges seafood
væsentlig dyrere sammenlignet med Spanien, Belgien og Holland
101 Historier om innovasjon I SMB-nettverk
Rapporten omhandler forskellige innovationsnetværk som er blevet
gennemført af innovation Norge. Netværkerne omhandler mange
forskellige emner og består som oftest af små og mellemstore
virksomheder.
L´Innovation en France
Rapporten er en statistisk bearbejdning over hvilke produkt
kategorier der oftest kommer med innovative løsninger. Laks
indgik eksempelvis i 23% af de nye produkter i 2006.
Innovasjon i sjømatsnæringen
Rapporten omhandler hvordan innovationen kan styrkes i den
norske seafoodsektor.
Innovation in the nordic marine sector
Rapporten er udgivet med støtte fra NICE og omhandler
muligheder for innovation inden for fangstredskaber, marine
bioaktivestoffer, forarbejdning og sporbarhed samt akvakultur.
Rapporten indeholder også en detaljeret liste over støtte ordninger
i de nordiske lande samt EU.
Tekmar
Tekmar er en hjemmeside for teknologisk innovation i akvakultur.
Der findes mange forskellige projekter blandt andet sphere
formede netbure, aflusning, pudsefisk, udslip af opdrætsfisk samt
mange flere emner. Alle emner er relateret til teknisk innovation
inden for akvakultur, primært lakseopdræt.
Der er flere forskellige partnere i projektet, se under rubrikken
medie.
Supply chain and market innovations in the seafood market
Rapporten findes på Sintef hjemmeside og er en powerpoint
presentation omkring innovation i seafood markedet og supply
kæden.
Maximum resource utilization – Value added fish by
products
Rapporten omhandler proces og produkt innovation inden for brug
af biprodukter fra fiskeindustrien såsom filetafskær, fiskeprotein
hydrolysat, fiskeprotein isolat, homogeniseret fiskeprotein og
fiskegelatine.
5
3
Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
NOFIMA
Finanskrisen
Eksportutvalget
for fisk
Finanskrisen
Nofima
Finanskrisen
I
etterpåklokskapens
lys,
Finanskrisens
effekter
i
torskesektoren
Rapporten omhandler finanskrisens effekt på den norske torskesektor,
årsager til krisen og hvilke midler som den norske regering forsøgte at
løse krisen.
Rusland etter finanskrisa
Dokumentet er opbygget som en Power Point præsentation og
omhandler det russiske forbrug af sild før og efter finanskrisen. Der er
kun lille påvirkning af sildeforbruget af finanskrisen.
Krisetider for saltfisk?
Markedet for klipfisk blev særdeles hårdt ramt af finanskrisen. Dette
skyldes store lagre som faldt i værdi, Portugal, Italien, Grækenland og
Spanien blev specielt hårdt ramt af krisen og det sænkede forbruget af
klipfisk, som er en forholdsvis dyr vare. Derudover blev norske
producenter udkonkurreret af Island som fik samme pris i et faldene
marked på grund af en kraftig devaluering af islandske kroner. Mindste
pris systemet i Norge førte til kunstigt høje priser som tvang
producenter til at tage tab fordi de ikke kunne købe til markedspriser
(som de Islandske).
6
4
Seafood på det europæiske og verdensmarkedet:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
A.I.P.C.E-C.E.P
Europæiske
marked
Journal of agricultural
economics
Europæiske
marked
Ofimer
Europæiske
marked
CIHEAM
Europæiske
marked
Globefish
Europæiske
marked
Globefish
Europæiske
marked
FAO
Europæiske
marked
FAO
Verdensmarkedet
Fødevareøkonomisk
institut
Verdensmarkedet
Fødevareøkonomisk
institut
Verdensmarkedet
Glitnir
Kina
Finfish Study 2010
Rapporten
omhandler
det
europæiske
forbrug
af
fiskeprodukter, de vigtigste eksport lande ind i EU og de
vigtigste fiskearter i EU. Dette studie findes også i 20052009.
Market integration of fish in Europe
Artiklen omhandler markedsintegrationen af forskellige
fiskearter i Europa. Artiklen konkluderer der primært finder
substition sted i fersk fisk markedet mellem hvidfisk og kun i
mindre grad sted i det frosne hvisfisk marked.
Opportunités des marchés
Dybdegående analyse af europæiske markedsmuligheder for
den franske seafood sektor.
National seafood market information and analysis of
demand factors
Dybdegående analyse af det europæiske seafood marked og
forskelle mellem forskellige lande.
European price report 12/2010
Rapporten omhandler det europæiske marked for alle de
økonomisk vigtige arter af fisk og skaldyr.
European price report issue06/2010
Rapporten indeholder tabelmateriale med priser for 13
forskellige fiske kategorier, derudover konkluderer rapporten
at efterspørgslen efter seafood i EU er svag på grund af en
svækket euro.
Future prospects for fish and fishery products
Rapporten omhandler fremskrivninger af det Europæiske
fiskeforbrug. Rapporten er særdeles detaljeret på enkelt land
og produkt kategorier.
The state of world fisheries and aquaculture 2010
Som gennemsnit i hele verden er per capita forbruget af
konsum fisk på 17 kg (levende vægt). Dette er en stigning
på 6 % i forhold til 2004 hvor forbruget var på 16 kg. Den
samlede produktion af fisk var på 145,1 mio. tons i 2009.
Heraf kom 55,1 mio. tons fra akvakultur.
Kortlægning af den globale handel med fisk og
fiskeprodukter
Rapporten indeholder en afdækning af handels og leverandør
forhold for verdens handel med seafood. Derudover er der
afdækning af handelsbarrierer og toldsatser.
Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og
olie, herunder data for engros-handel
Rapporten omhandler forskellige modeller for hvordan
fiskeprodukter handles, herunder teoretiske overvejelser
omkring seafood handles på et samlet marked.
China seafood industry report.
En gennemgang af seafood forbruget i Kina. Vigtigske
konklusion er at forbruget pr. capita vil stige til 36 kg i 2020
mod de nuværende 25 kg. Der spises nu primært
ferskvandsfisk og skaldyr, men andelen af saltvandsfisk vil
stige.
7
5
Eksport af seafood:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
Eksportutvalget
fisk
for
Norges Seafood
eksport
Eksportutvalget
fisk
for
Norges Seafood
eksport
Eksportutvalget
fisk
for
Norges Seafood
eksport
Eksportutvalget
fisk
for
Norges Seafood
eksport
Eksportutvalget
fisk
Eksportutvalget
fisk
for
Norges Seafood
eksport
Markedsføring af
norsk seafood i
Norge
Verden og vi, med og tal og fakta for første halvår
2008
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små
historier fra norsk fiskerinæring.
Verden og vi, Høsten 2008
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små
historier fra norsk fiskerinæring.
Verden og vi, Våren 2009
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små
historier fra norsk fiskerinæring.
Verden og vi, Våren 2010
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små
historier fra norsk fiskerinæring.
Verden og vi, Høsten 2010
Rapporten omhandler historier fra Norges eksport.
Fellesmarkedsføringen
av
sjømat
i
Norge,
Handlingsplan 2010-2012
Rapporten indeholder uddybende tal for det norske
forbrug af seafood og hvilke initiativer der kan skabe et
større forbrug af norsk seafood i Norge.
Fiskeriets økonomi 2010
Rapporten indeholder prisudvikling for nøglearter i det
danske fiskeri, samt statistik for indtjening, fangst,
forarbejdning og akvakultur i Danmark.
for
Fødevareøkonomisk
Institut
Økonomiske nøgletal
fra det danske fiskeri
8
6
Ansvarligt fiskeri:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
Marine
Stewardship
Counsil
WWF
Bæredygtighed,
marked
Europe: Market overview
Det europæiske marked for MSC produkter er beskrevet.
Bæredygtighed
fiskeriet
i
Safe conduct? Twelve years fishing under the UN code.
Rapporten omhandler bæredygtigheden I fiskeriet I hele verden.
Det norske fiskeri har en førsteplads, Island en 5. plads, Danmark
og Færøerne en 10. plads og Sverige en 19. plads. Finland og
Grønland er ikke oplistet.
9
7
Fremtidsstudier af seafoodbranchen:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
FAO
Fremtidsstudier
SINTEF
Fremtidsstudier
Dansk
akvakultur
udvalg 2009
Fremtidsstudier/anbefalinger
til fremtiden
Ministeriet for
fødevarer,
landbrug og
fiskeri
(Danmark)
Multiexport
Foods
Fremtidsstudier
FUTURE PROSPECTS FOR FISH AND FISHERY
PRODUCTS
4. Fish consumption in the European Union in
2015 and 2030
Rapporten er opdelt i to dele, de omtales her som et
hele.
Overordnet set vil forbruget af fisk stige både på grund
af befolkningstilvækst men også på grund af stigning
på 2kg i per capita forbruget fra 2010-2030. Da den
europæiske fiskeri sektor ikke kan fange flere fisk vil
den øgede mængde af fisk komme fra import og
akvakultur. Den øgede import til EU kan have negative
konsekvenser
for
vestafrikanske
landes
eget
fiskeforbrug der vil blive nedsat.
Alle de Europæiske landes fiskeforbrug er projekteret i
deltaljeret grad.
En
mulighedsstidue
for
økt
vekst
innen
innlandsopdrett
Studiet omhandler mulighederne for opdræt af
alternative arter af ferskvandsfisk. Arterne som
behandles er rødding, havørred, helt, regnbueørred,
sandart, aborre og knude.
Anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk
akvakultur
Rapporten er en række anbefalinger til hvordan dansk
akvakultur kan reguleres og udvikles i fremtiden. Det
anbefales blandt andet at akvakultur reguleres via
omsættelige kvælstof kvoter.
Havet – En uudnyttet ressource
Rapporten er et detaljeret studie over uudviklede
muligheder fra havet. Rapporten beskæftiger sig ikke
direkte med klassisk fiskeri men med eksempelvis
biprodukter, tangproduktion og marine stoffer.
Q3 2010 presentation
Rapporten
omhandler
ILA
situationen
og
forventningerne til produktion af laks i Chile i
fremtiden.
Fremtidsstudier
Chile
af laks fra
10
8
Markedsanalyser af seafoodprodukter:
Medie
Kategori
Titel og markedsorientering
Kontali Analyse
Laks, marked
Eksportutvalget
for fisk
Laks, marked
Multiexport
Foods
Laks, marked
Infofish
Laks, marked
Eksportutvalget
for fisk
Laks, image
Eksportutvalget
for fisk
Laks, image
Eksportutvalget
for fisk
Laks, image
Eksportutvalget
for fisk
Laks, image
Seafood source
Laks marked
(vild
Stillehavslaks)
Torsk, image
Salmon market analysis
Markedsrapport,
som
analyserer
trends
på
de
vigtigste
laksemarkeder.
Markedsplan 2010-2012 Norsk laks og ørret
Rapporten indeholder detaljeret information omkring laksemarkedet,
prognoser for den globale lakseproduktion, samt information
omkring strategien for afsætning af norsk laks og ørred.
Productive Situation
Præsentationen omhandler forudsigelser for produktionen af laks i
Chile. Desuden omtales de nye strategier for forbedret veterinære
standarter i Chile, præsentationen forudsiger en stor stigning i den
Chilenske produktion i de næste par år.
Market report on salmon
Rapporten indeholder information omkring produktion og priser på
laks.
Hvorfor er konsumet af laks så robust?
Power point præsentationen afdækker forskellige årsager til det
stigende fiskeforbrug. Hovedkonklusionen er at laks har et godt
image da det tidligere var et luksusprodukt og at det kan spises af
alle forbruger segmenter. Eksempelvis de kvalitetsbevidste, de
convinience orienterede og de sundhedsorienterede.
Winning the world for Norwegian seafood
Power point præsentationen omhandler eksporten af laks til Japan
hvor sushi spiller en stor rolle. Laks har et godt image i dette
marked og er den foretrukne fisk til sushi.
USA – En Supermakt innen sjømat!
Præsentationen omhandler det amerikanske marked for seafood
som er det 3. største i verden. USA har imidlertid ikke haft den
samme stigning i forbruget af laks som andre lande. Dette tilskrives
dårligt image som skyldes negativ presseomtale. En del af kritikken
er berettiget men også meget som er decideret forkert.
Tyskland Fortsatt vekstpotensial?
Power Point præsentationen omhandler forbruget af seafood i
Tyskland og mulighederne for at hæve forbruget af norsk seafood.
Der er også en forbrugerundersøgelse der viser at tyskerne
foretrækker laks når de skal spise fisk.
Turnaround for PWS pink salmon harvest
Rapporten omhandler markedet og produktionen for vild
Stillehavslaks (Oncorhyncus sp.)
Norsk torsk – Tilbagemeldinger fra fem land
Kvalitativ omdømmestudie
Undersøgelsen er udført af Gallup og er afrapporteret som en power
point præsentation. Præsentationen viser at norsk torsk opfattes
som et godt produkt med en høj score, islandsk torsk opfattes som
friskere og er den største konkurrent for Norge. Norske eksportører
af torsk har et dårligt omdømme, specielt i Frankrig.
Markedsplan 2010-2012 Norske Konvensjonelle Produkter
Rapporten indeholder meget detaljeret information omkring
markedet for klipfisk samt information omkring strategien for
afsætning af norsk klipfisk.
Eksportutvalget
for fisk
Eksportutvalget
for fisk
Klipfisk,
marked
11
Fiskeriforskningen
Klipfisk,
marked
Nofima
Klipfisk,
marked
Nofima
Klipfisk,
marked
Fiskeriforskningen
Klipfisk,
marked
Matís
Klipfisk,
marked
Eksportutvalget
for fisk
Torskefisk,
marked
Matís
Torsk
opdræt
yngel
Seafood Source
Dermasale
fisk, marked
Infofish
Dermasale
fisk, marked
Globefish
Dermasale
fisk, marked
af
Brasil: import af klippfisk, demografo og resultatet fra
fokusgrupper om klipfisk i Nordøst-Brasil
Rapporten nævner at ordet ”bacalao” bruges om alle typer saltede
og tørrede fisk.
Såfremt købekraften stiger eller prisen falder, vil brasilianerne kunne
spise mere klipfisk fordi det har høj status. Den beste kvalitet klipfisk
forbindes med ”Porto” hovedstaden i Portugal, dette er uanset hvor
fisken er fanget eller pocesseret.
Nye trender i det brasilianske markedet for klipfisk
Rapporten fortæller at klipfisk primært spises til jul og påske og er
stærkt knyttet til tradition og religion. Mange brasilianere tror at
klipfisk stammer fra Portugal og det er en egen art. Klipfisk af sej
vælges fordi det giver den bedste sammenhæng mellem pris og
kvalitet. Klipfisk af torsk er dyrere og mere eksklusivt produkt.
Brasilien producerer årligt 5000 tons klipfisk af kulmule.
Bacalao-en fokusgruppestudie i Spania
Spanierne kender ikke oprindelsen på klipfisk og er også ligeglade.
Letsaltede produkter opfattes som nemmere men også mindre
traditionelle. Letsaltede produkter vinder markedsandele.
Holdninger til innkjøb og bruk af klippfisk i Portugal
Klipfisk er hverdagsmad for portugiserne, de almindelige mennesker
har et lavt kundskabsniveau og interesse i hvorfra og hvordan
klipfisken er lavet. Klipfisk opfattes som sundt fordi det er fisk men
det opfattes som et problem at klipfisk indeholder meget salt. Nogle
konsumenter angiver at de foretrækker norsk fremstillet klipfisk.
Production of salted fish in the Nordic countries, variation in
quality and characteristics of the salted products
Rapporten omhandler markedet for saltfisk og produktion af saltfisk
på Færøerne, Island, Grønland og Norge. Derudover beskrives
forskelle i produktionen af let saltede og hårdt saltede torske filleter.
Markedsplan 2010-2012 Norske Torskefisker
Rapporten beskriver de vigtigste markeder for torskefisk. Desuden
omtales andre landes produktion og en prognose for hvidfisk
produktionen globalt set.
BASE – Stable and safe production of high quality cod lavae
and juveniles
Rapporten en SWOT analyse af nordisk produktion af torskeyngel
samt en analyse af hvilke tiltag der er nødvendige for at løse
problemerne med at opdrætte torskeyngel.
U.S. East Coast whitefish market in flux
Rapporten indeholder markedsinformation omkring dermasale fisk på
østkysten af USA.
Groundfish – March 2010 US
Rapporten indeholder information om markedet for dermasale fisk i
USA.
Commodity update, Groundfish, nov. 2010
Rapporten omhandler priser, import og eksport volumen for de
vigtigste dermarsale fiskearter.
12
Kontali analyse
Dermasale
produktion
fisk,
Vietfish
Pangasius,
marked
Eksportutvalget
for fisk
Rejer og skaldyr,
marked
Seafoodsource
Rejer, marked
Infofish
Rejer, marked
Eksportutvalget
for fisk
Silde, image
Eksportutvalget
for fisk
Sild og
marked
Eksportutvalget
for fisk
Sild,
marked
Kontali analyse
Pelagiske
produktion
Chalmers
University
(Gøteborg)
Sild,
procesinnovation
makrel,
tyske
fisk,
Groundfish World 2010
Analyse af de vigtigste fiskerier af dermasale fisk i 2010.
Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt
pristrender.
Pangasius market report-march 2010
Beskrivelse af markedet for pangasius, markedet for pangasius
i Europa, specielt Tyskland og Spanien, er stærkt på grund af
lav pris. Såfremt den planlagte stigning i produktionen på
600.000 tons gennemføres vil det medføre endnu lavere pris på
det Europæiske marked.
Markedsplan 2010-2012 Norske Reker og Skalldyr
Rapporten beskriver de vigtigste markeder for norske rejer,
taskekrabber og kongekrabber.
U.S. Shrimp market shows signs of stabilizing
Rapporten omhandler markedet for rejer i USA, primært
koncentreret omkring varmtvandsrejer.
Market report on SHRIMP
Analysen dækker både koldtvandsrejer og varmtvandsrejer og
indeholder priser og import mængde ind i EU.
Tyskland udfordringer og strategi for økt sildekonsum
Powerpoint præsentationen omhandler det tyske sildemarked
som er præget af at det primært er den ældre generation som
spiser sildeprodukter. Årsagen er blandt andet at sild er utrendy
hvilket 82 % af responenterne mener. Desuden har det et
image af at være støvet og gammel mandsmad.
Vareflyt sild, pelagiske dager 2010, Bergen
Power point præsentationen indeholder information omkring
den norske fangst og eksport samt de vigtigste markeder for
norsk sild.
Tyskland Utfordringer og strategi for økt sildekonsum
Rapporten omhandler strategien for at få den norske eksport af
sild til Tyskland til at øges.
Pelagic world
Analyse af de vigtigste fiskerier af pelagiske fisk i 2010.
Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt
pristrender.
SILLQUID – Can a microwave quick tool predict quality
and origin of herring?
Rapporten beskriver en metode til at måle fedtindhold i sild og
makrel med mikrobølge spektroskopi.
13
Bilag 2
Nordiske innovationsordninger
for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indhold
1
Oversigt over innovationsordninger med relevans for seafoodsektoren. ............... 3
1.1
Norge .................................................................................................... 3
1.2
Danmark ............................................................................................... 4
1.3
Sverige.................................................................................................. 4
1.4
Island.................................................................................................... 5
1.5
Færøerne ............................................................................................... 5
1.6
Finland .................................................................................................. 5
1.7
Nordiske støtteordninger ......................................................................... 6
1.8
EU støtteordninger .................................................................................. 7
2
1
Oversigt
over
seafoodsektoren.
innovationsordninger
med
relevans
for
Dette afsnit er en gennemgang af de nordiske innovationsstøtteordninger med
relevans for seafoodsektoren. For hvert enkelt land i Norden er der angivet




Hvem der forvalter ordningen.
Formålet med støtteordningen.
Finansieringsgraden.
Fondens budget i 2009 og enkelte tilfælde 2010.
Det har ikke været muligt at lokaliserer innovationsordninger for Grønland.
1.1 Norge
Navn
Forvalter
Formål
Innovation Norway Marint
verdiskabnings
program
Nærings
og
handelsdepartement
et (51 %) samt
kommunerne
(49
%).
Indtægterne til FHF
stammer fra afgift
på 3 promille fra
fiskeeksporten.
Fonden bliver ledet
af
repræsentanter
fra industrien.
Hovedstyret, som er
valgt af regeringen
Øget værdiskabning og
overskudsgrad
i
den
norske seafoodsektor.
Fiskeri og
havbrugsnæringens
forskningsfonden
Forskningsrådet
Skattefunn
Forskningsrådet
Procent
projektfinansiering
Varierende, der findes
6
forskellige
støtteprogrammer
Budget
2009
7,4
mio.
euro
(samlet 139
mio. euro)
Fonden støtter industri
forskning
og
udvikling
inden
for
fiskeri
og
akvakultur
Varierende
19,9
euro.
Forskningsrådet har over
90 forskellige fonde, heraf
flere forskellige til fiskeri,
akvakultur og innovation.
Relevante puljer der kan
søges er blandt andre:
BIA, FORNY, HAVBRUK,
HAVKYST,
MAROFF,
MATPROGRAMMET,
SFI,
VEKSTFORSK, VRI
Skattefunn
er
et
skattefradrag
som
kan
ansøges for forskning og
udviklingsaktiviteter.
Formålet med skattefunn
er at støtte R&D og
innovationen
i
norske
virksomheder.
Varierende
810,3 mio.
euro
Heraf
går
der ca. 6 %
til
marin
forskning.
20 %
I princippet
ubegrænset.
3
mio.
1.2 Danmark
Navn
Forvalter
Formål
Europæiske
Fiskeri Fond
(EU)
Fødevare Erhverv under
det danske
Fødevareministerium
Grønt udviklings
og
demonstrations
program GUDP
FødevareErhverv under
det danske
Fødevareministerium
Forskningsrådet
Forskning og
innovationsstyrelsen,
ministeriet for videnskab
teknologi og udvikling
Danmarks Fiskeriforening
At støtte en bæredygtig
udvikling i den danske
fiskerisektor.
Der findes en lang række
forskellige
tilskudsordninger
under
EFF.
Formålet med GUDP er at
skabe mere sammenhæng
mellem
forskning,
udvikling
og
demonstration inden for
primærproduktionen.
Forskningsrådet
giver
støtte til forskere og
projekter
på
danske
universiteter.
Fonden
er
en
promilleafgiftsfond
som
primært støtter lærlinge
uddannelsen i den danske
fiskerisektor
Fiskeafgiftfonden
Procent
projektfinansiering
Varierende, op til
100 %
Budget
2009
48,8 mio.
€
Varierende,
100 %
op
til
26,5 mio.
€
(2010
budget)
Varierende,
100 %
op
til
161,2
mio.
(2011)
Varierende,
100 %
op
til
€
1,0 mio. €
1.3 Sverige
Navn
Forvalter
Formål
Vetenskabsrådet
Formålet
er
grundforskning
VINNOVA
Ministeriet
for
uddannelse
og
forskning
Swedish
governmental agency
for
innovation
systems
FORMAS
Miljø ministeriet
at
støtte
Formålet
er
at
støtte
netværksdannelse
og
strategisk forskning inden for
erhvervslivet. Der findes 13
forskellige programmer under
VINNOVA.
Formålet
er
at
støtte
grundvidenskab og strategisk
forskning inden for bæredygtig
udvikling.
Der
findes
tre
programmer: Natur og miljø,
landbrugsvidenskab, dyr og
fødevarer
samt
spatial
planlægning.
Procent
projektfinansiering
Op til 100 %.
Varierende
Budget
2009
97 mio. €
(budget
2011)
197 mio. €
Varierende
45 mio. €
4
1.4 Island
Navn
Forvalter
Formål
AVG R&D
Det islandske fiskeri
ministerium
Det
islandske
ministerium
for
uddannelse,
forskning og kultur
Hæve værdien i den Islandske
seafoodsektor.
Flere forskellige fonde findes i
Rannís, men det overordnede
formål
er
at
hjælpe med
forberedelse og implementering
af videnskabelige resultater og
teknologi.
Navn
Forvalter
Formål
Forskningsrådet
Færøske
Kulturministerium
Fiskeriets
udviklingsfond
for Færøerne
Færøernes
Fiskeriministerium
Erhvervs
udviklingsfonden
Færøernes
Erhvervsministerium
Formålet med forskningsrådet
er at rådgive regeringen og
uddele midler til forskning,
udvikling og innovation.
Formålet med fonden er at
støtte
videnskabelige
og
industrielle projekter for at
udvikle det færøske fiskeri og
fiskeindustri.
Formålet med fonden er at
støtte erhvervslivet for at
fremme
mangfoldighed,
innovation og benyttelse af
viden indenfor erhvervslivet.
Der ydes også støtte til
sygdomsforebyggelse indenfor
opdræt.
Islands
forskningsråd
(Rannís)
Procent
projektfinansiering
50 %
Budget i
2009
1,9 mio. €
Varierende
12 mio. €
1.5 Færøerne
Procent
projektfinansiering
Varierende men op til
66 %. Ved specielle
tilfælde kan der gives
større finansiering.
Varierende
Budget
2009
0,9 mio. €
Varierende
Ubekendt
Procent
projekt
finansiering
Variererende
Budget
2009
600
mio.
euro
Op til 100 %
260
Euro
0,7 mio. €
1.6 Finland
Navn
Forvalter
Formål
TEKES
The
Finnish
funding
agency
for
technology
and
innovation
Academy
of
Finland
Handels
og
industriministeriet
Formålet med TEKES er at
støtte innovation og forskning
inden for tre bredt definerede
områder: Samfundet, Miljøet
samt økonomi og teknologi.
Formålet
er
at
støtte
grundvidenskab
Academy of Finland
bestyrelsen som er
udpeget
af
regeringen.
5
mio.
1.7 Nordiske støtteordninger
Navn
Forvalter
Formål
Nordisk
ministerråd
Nordisk ministerråd
Nordisk ministerråd er en
tværnational organisation
der skal styrke nordiske
interesser og kultur.
AG-Fish
Medlemsrådet bestående
af
folk
fra
fiskeri
ministerierne
og
forskningsverdenen.
NORA
Nordatlantisk
samarbejde
Nordisk ministerråd
NICe Nordisk
innovations
center
Nordisk Ministerråd
Nordforsk
Nordisk ministerråd
Formålet med AG-Fish er
at identificere og fremme
forskningsområder
hvor
der er fælles nordisk
interesse. AG-Fish har
begrænset kapital.
Formålet er at støtte
tværnationale
projekter
samt diskussion af fælles
initiativer
for
Nordatlanten.
Formålet er at skabe en
videns tung og innovativ
nordisk forretningssektor.
Der er lanceret et specifikt
marint
innovationsprogram som
skal køre fra 2010 til
2014.
Formålet med Nordforsk
er at koordinere nordiske
forskningsprojekter,
finansiere
forskningsprojekter samt
rådgive politiske organer.
Procent
projekt
finansiering
Varierende.
Nordisk
ministerråd er
primært
et
organ som kan
hjælpe med at
koordinere og
diskutere
fiskeriforskning
Varierende
Budget 2009
Varierende
1,4 mio. € (2008)
Varierende,
men oftest 50
%.
For projekter
under Marine
innovation kan
gives op til
100%
Varierende
53,6
mio.
€
(samlet
budget
over fem år)
Der er ikke midler
direkte afsat til
fiskeriforskning.
0,7 mio. €
13,4 mio. €
6
1.8 EU støtteordninger
Navn
Forvalter
European
Aquaculture
technology and
innovation
platform
Denne platform sigter
på at blive en platform
for
RP7
finansieret
forskning i akvakultur,
platformen
er
under
udarbejdelse.
EU
Formål
Støtte bæredygtig
udvikling i europæisk
akvakultur. Primært
teknisk udvikling og
innovation inden for
akvakultur.
*RP7,
Sikre europæiske
rammeprogram
arbejdspladser og
for
forskning
konkurrencedygtighed
og teknologisk
gennem forskning,
udvikling
teknologisk udvikling og
2007-2013
demonstrationsprojekter.
*Note til RP7. Da EU programmet er så stort, kan det ikke gengives i
søge yderligere info om ordningen på cordis.europa.eu.
Procent
projektfinansiering
Samme som RP7
Budget
2009
Varierer
med
indkaldelse.
50 %, 70 % eller
100 % alt efter
projektets karakter
50 mia. €
(samlet
budget
20072013)
få linjer, derfor anbefales det at
7
Bilag 3
Markeds og prisudvikling for vigtigste eksportarter fra Norden
for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua
(DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indhold
1
2
3
4
5
6
Laks ..................................................................................................................................... 3
1.1
Lokalisering af hovedmarkeder for laks .............................................................................. 4
1.2
Konkurrence fra substituerende produkter - laks ............................................................... 10
1.3
Finanskrisens effekter på laksmarkedet............................................................................ 10
1.4
Prisfølsomhed ............................................................................................................... 10
Torsk.................................................................................................................................. 12
2.1
Lokalisering af hovedmarkeder for torsk .......................................................................... 13
2.2
Konkurrence fra substituerende produkter - torsk ............................................................. 19
2.3
Finanskrisens effekt på torskemarkedet ........................................................................... 22
2.4
Prisfølsomhed ............................................................................................................... 23
Sild .................................................................................................................................... 25
3.1
Lokalisering af hovedmarkeder for sild ............................................................................. 26
3.2
Konkurrence fra substituerende produkter ........................................................................ 31
3.3
Finanskrisen effekt på sildmarkedet ................................................................................. 31
Mørksej .............................................................................................................................. 33
4.1
Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej ...................................................................... 35
4.2
Priskonkurrence ............................................................................................................ 38
4.3
Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet .......................................................................... 39
Makrel ................................................................................................................................ 40
5.1
Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: ....................................................................... 42
5.2
Priskonkurrence ............................................................................................................ 44
5.3
Finanskrisens effekt på makrelmarkedet .......................................................................... 44
Rejer .................................................................................................................................. 45
6.1
Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer ............................................................ 46
6.2
Priskonkurrence ............................................................................................................ 49
6.3
Finanskrisens effekt på rejermarkedet ............................................................................. 49
2
1
Laks
Hovedparten af den nordiske laksproduktion stammer fra akvakultur og kun få
promille er vildtfanget. Produktionsmængden nåede i 2009 op på 900.000 tons og er
steget fra et niveau i 2005 på omkring 590.000 ton. Den norske lakseindustri har i
dag en position, som hovedleverandør af laks til verdensmarkedet.
Sammensætningen af den nordiske lakseproduktion kan ses i nedenstående tabel.
Tabel 1: Nordens produktion af laks i perioden 2005-2009.
Laks
2005
2006
2007
2008
2009
Norge
586.512
1.512.912
2,58
243
1.135
4,68
518
1.116
2,16
6.094
15.544
59.041
3,80
608.910
1.574.204
2,59
629.888
1.934.856
3,07
191
1.075
5,63
337
1.104
3,28
6.895
9.567
50.244
5,25
309
1.194
3,86
647.187
1.988.473
3,07
744.222
1.934.615
2,60
152
563
3,70
318
1.226
3,86
1.158
16.812
66.129
3,93
339
1.155
3,41
763.001
2.003.689
2,63
737.694
1.856.739
2,52
40
213
5,27
259
390
1,51
283
31.753
110.660
3,48
312
1.112
3,56
770.342
1.969.115
2,56
862.909
2.319.299
2,69
81
382
4,72
324
725
2,24
839
40.563
161.440
3,98
314
1.208
3,85
905.030
2.483.054
2,74
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Danmark
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Sverige
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Island
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Færøerne
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Finland
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Grønland
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Total Norden Ton
1000 Euro
Euro/kg
Gennemsnit 2005-2009
712.245
1.911.684
2,7
141
674
4,8
351
912
2,6
3.054
22.848
89.503
4,1
319
1.167
3,7
738.894
2.003.707
2,7
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og
Grønlands statistik.
Figur 1 nedenfor viser fordelingen mellem de nordiske lande i perioden 2005-2009.
Det fremgår at Norge og Færøerne står for henholdsvis 96 % og 3 % af
produktionsmængden. På den baggrund tages der i markedsanalysen kun
udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af lakseprodukter til
verdensmarkedet.
3
Figur 1: Fordelingen af den samlede lakseproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
Aktuelle tal viser at i de fem første måneder af 2010 eksporterede Norge laks til en
værdi af 10,5 mia. kr. Fortjenesten til opdrætterne i 2010 var dobbelt så stor
sammenlignet med samme periode sidste år. Man forventer i branchen at de gode
tider holder året ud. En god del af forklaringen på det norske lakseeventyr skal findes
i Chile. Den chilenske lakseindustri har produceret ca. 300.000 tons laks i 2010,
hvilket er 50 % mindre end før udbruddet af den smitsomme sygdom Infektiøs Lakse
Anæmi (ILA) i 2007. Sygdommen i den chilenske lakseindustri er en medvirkende
årsag til at lakseprisen er steget betydeligt i perioden 2008 – 2010.
Produktionsnedgangen i Chile har ligeledes bevirket større sæsonudsving i priserne,
da Chile i kraft af sin beliggenhed på den sydlige halvkugle har modsat sæson af de
øvrige producenter. Det forventes at produktionen i Chile igen er oppe på fuld
kapacitet i 2015 – formentlig på et væsentligt højere niveau end før krisen. På trods
af sygdomsudbruddet har den chilenske lakseindustri været i stand til at forblive den
næststørste producent på verdensplan, kun overgået af den norske industri, som i år
anslår at produktionen vil nå en million ton (Kilde: FIS).
1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks
Norge er den primære eksportør af laks fra Norden. Norges største eksportartikel af
lakseprodukter er ferske produkter, som udgør 86 % af den samlede eksport.
Figur 2 viser den norske lakseksport fordelt på de forskellige produkttyper. ”Hel fersk
laks med hoved HS 03021201”, der står for 75 % af den totale eksportværdi,
efterfulgt af ”Fersk filet HS 03041911” med 12 %, ”Filet frosset HS 03042910” med 8
% og ”hel frosset med hoved HS 03032201” med 4 %.
4
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 2: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk laks i 2009. Kilde: Norges
Statistik
Prisforskelle på samme produkt er undersøgt gennem udenrigshandelsstatistikker fra
importlande og/eller eksportlande. De fundne priseforskelle er vurderet på det samme
HS-nummer. Der kan dog være bagvedliggende forskelle, som bidrager til at forklare
5
de identificerede prisforskelle, eksempelvis kan størrelsesforskel på fisken eller
forarbejdningsgrad af frossen filet resulterer i markante prisforskelle.
1.1.1 Hel fersk laks med hoved - HS 03021201- Frankrig
Hovedmarkedet for hel fersk laks med hoved (HS 03021201) fra Norge er det franske
marked, som i 2009 importerede laks for 350 mio. euro, efterfulgt af Polen og
Danmark med henholdsvis 267 og 201 mio. euro. Polen og Danmark er ikke
slutmarkeder, da en meget stor del af importen bliver videreeksporteret, som
forarbejdede lakseprodukter, eksempelvis til det franske marked.
Det franske marked er et fersk fisk marked. Det estimeres at ca. 61 % af seafood
produkterne sælges direkte til private (end user), mens den resterende del bliver solgt
til foodservice/restaurationer m.m. Efterspørgslen efter seafood på det franske
marked forventes at stige. Ifølge EFF, har norsk laks en markedsandel på ca. 75 % i
Frankrig.
Figur 3 viser at laks fra UK generelt opnår en bedre pris end norsk laks. Ifølge
interview og surveyundersøgelsen skelnes der på det franske laksemarked mellem
norsk og skotsk laks. Interviews med aftagerne viser dog at flertallet af de
professionelle indkøbere ikke mener, at der er nogen kvalitetsforskel de to produkter
imellem, men at den franske forbruger har en præference for skotsk laks. Derfor
bliver skotsk laks solgt dyrere end norsk laks på det franske marked.
Figur 3: Gennemsnitlig kilopris for lakseeksporten af hel fersk laks til Frankrig fra UK og Norge.
Kilde: Norges statistik og UK-trade info.
6
Samme mønster med prisforskelle på norsk of skotsk laks gør sig gældende for Rungis
fiskemarked i Frankrig. Figur 3 viser en prisoversigt for hel fersk laks fra Skotland (23 kg) og Norge (3-4 kg) i perioden 2006-2011. Det fremgår af figuren at skotsk laks
opnår en højere pris til trods for at det er mindre fisk end den norske. Prisforskellen
udjævnes omkring 2009, hvilket sandsynligvis skyldes udbuddet af laks på det globale
marked blev påvirkede af sygdomsudbruddet i den chilenske lakseproduktion.
Figur 4: Priserne for hel fersk laks fra Skotland (2-3 kg) og Norge (3-4 kg) på Rungis fiskemarked i
Frankrig i perioden 2006-2011. Kilde: FIS.
1.1.2 Fersk filet laks – HS 03041911 - USA
Hovedmarkedet for norsk fersk filet laks (HS 03041911) er USA med en import på 99
mio. euro i 2009, efterfulgt af Frankrig med 65 mio. euro (figur 2).
Det amerikanske forbrug af seafood er 7,4 kg/pr capita og er dermed lavt i forhold til
andre markeder. Laks udgør ca. 15 % af det amerikanske marked og overgås kun af
rejer og tun. Størsteparten (ca. 66 %) af laks bliver spist i hjemmet, mens
foodservice står for resten. Laksemarkedet i USA betragtes, som stabilt og norsk
opdrætslaks udgør ca. 5 % af markedet. Hovedparten af lakseimporten kommer
normalt fra Chile. På grund af sygdomsudbrud i Chile, forventes den norske andel at
stige væsentligt de næste år.
7
Opdrætslaks har fået negativt omtale i USA og Canada. En undersøgelse fra EFF viser
at 65 % af de artikler, som skriver om opdrætslaks i USA er negative, 25 % er
neutrale mens kun 10 % er positive. Dette kan have en effekt på forbrugernes
villighed til at købe lakseprodukter og dermed en stagnation i forbruget.
Det amerikanske marked (US) betegnes, som et højværdi marked sammenlignet med
andre markeder. En af årsagerne er at norsk laks har været undergivet antidumping
told i USA i perioder.
Chiles eksport af fersk laksefilet er gået voldsomt tilbage, som følge af
fiskesygdommen ILA. Faldet i Chiles produktion og eksport af laks er en medvirkende
årsag til, at den norske eksport af fersk filet til USA er steget fra 2.000 ton i 2008 til
18.000 ton i 2009.
Figur 5 viser, at der er sket en prisudjævning mellem norsk og chilensk laks på det
amerikanske marked. Laksefilet, der ikke er omfattet af den amerikanske importtold
på norsk laks, er steget kraftigt i pris efter 2009, hvor Chilies lakseproduktion blev
ramt af sygdom.
Figur 5: Grafen viser eksporten til USA af fersk laksefilet fra Chile og Norge. Kilde: Norges statistik, Chiles
statistik.
1.1.3 Hel frosset laks med hoved – HS 03032201 - Rusland
Norges hovedmarked for hel frosset laks med hoved (HS 0303 2201) er Rusland med
28 mio. euro i 2009, efterfulgt af Thailand med 19 mio. euro.
8
Øget fokus på sundhed, udvikling i tilgængeligheden af seafoodprodukter i Rusland
men især stigende indkomster har givet et øget forbruget af seafood. Let saltede laks
er blandt de mest populære produkter. Markedet for fersk laks forventes at vokse når
det bliver mere almindeligt at anvende laks i varme retter. Størsteparten af atlantiske
laks spist i Rusland stammer fra Norge (89 %), men der findes også et marked for
Stillehavs laks.
1.1.4 Frossen laksefilet - HS 03042913 - Tyskland
Laks er det tredje mest solgte seafoodprodukt i Tyskland kun overgået af alaska
pollack og sild. Tyskland er det største marked for frossen laksefilet fra Norge.
Tyskland importerede frosset laksefilet for 41 mio. euro fra Norge. Chile er det andet
store eksportland til Tyskland, mens Skotland, Irland og Færøerne kun eksporterer
begrænsede mængder af frosset filet til Tyskland. Norges position i Tyskland styrkes
som følge af reduktionen af lakseeksporten fra Chile. Der er en betydelig prisforskel
på frossen laksefilet fra Chile og Norge (figur 6).
Figur 6: Grafen viser gennemsnitsprisen (euro/kg) for tysk import af frosset laksefilet, HS 03042913 fra
Norge og Chile. Kilde: Tysklands statistik
Denne prisforskel skyldes primært at norsk laks er en populær fisk blandt de tyske
forbrugere. En Gallup undersøgelse fra 2007viste at 78 % af de adspurgte foretræk
norsk laks sammenlignet med laks fra andre lande.
9
1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks
Laks er kun i begrænset omfang udsat for priskonkurrence fra substituerende
produkter.
Vildlaks fra Stillehavet (Coho salmon og Chum salmon) har ofte en dårligere kvalitet
og sælges ikke som fersk laks på det europæiske marked, hvor den nordiske
lakseproduktion primært afsættes.
Regnbueørred kan til en vis grad substituere laks, men gør det kun i begrænset
omfang.
Det er dog forventeligt at nordisk produceret laks igen vil blive udsat for en stærk
priskonkurrence
fra
chilensk
produceret
atlanterhavslaks.
Den
chilenske
lakseproduktion forventes at stige med 20 % i 2011 sammenlignet med 2010
(salmonchile.cl). Denne udvikling kan bevirke at priserne i løbet af kort tid reduceres,
hvilket sammenholdt med stigende priser på fiskemel og olie – og dermed fiskefoder –
kan sætte sektoren i en indtjeningsklemme.
1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet
Som følge af produktionsnedgangen i Chile på grund af ILA blev udbuddet af laks på
verdensmarkedet begrænset. Den norske lakseindustri havde på trods af finanskrisen
mulighed for at opretholde en god indtjening (bortset fra de af aktørerne, som var
involveret i Chile). Et antal faktorer udover nedgangen i produktionen af laks i Chile
har medvirket til at sikre indtjeningen i norsk lakseindustri. Disse faktorer inkluderer:

Målrettet indsats på at udvikle nye og eksisterende markeder (bl.a. EFF og
private virksomheder).

Udvikling af laksefoder med et reduceret indhold af fiskemel (Prisen på fiskemel
har generelt været stigende i perioden fra 2005-2009).
Under finanskrisen havde laksesektoren og dermed producenterne af råvarer og
halvfabrikata gode priser og en gunstig salgsudvikling.
1.4 Prisfølsomhed
Længere tidsserier viser, at produktionen af laks i Norden har vokset med omkring 10
% om året i perioden fra 2005-2009 uden priserne er blevet nævneværdigt påvirket.
Dette illustrerer at laks har en høj indkomstelasticitet. Forbruget stiger langsigtet
10
mere end indkomsten. Hvis udbuddet falder eller stagnerer, således som det har
været tilfældet de seneste år med krisen i chilensk produktion, udløses store
prisstigninger. Dette illustrerer at laks har en høj priselasticitet dvs. at prisen på det
korte sigt påvirkes mere end proportionalt af ændringer i udbuddet.
Tilsvarende må det forventes at når den chilenske produktion igen når op på et højt
niveau vil der forekomme prisfald, som sammen med prisudviklingen på fiskefoder
kan udløse problemer for lakseindustrien i Norden.
Når det har været muligt, at opretholde konstant stigende priser samtidig med en
stigende produktion, skyldes det først og fremmest det omfattende og dygtigt
gennemførte afsætningsfremmende arbejde, som er udført fra norsk side.
Der er mange forskere, som mener at verden nu står overfor et paradigmeskift i
fødevarepriserne og man skal forvente væsentligt højere prisniveauer end vi har
været vant til for fødevarer. Dette vil i givet fald også få konsekvenser for laks og
andre seafoodprodukter, som vil følge med op i pris.
11
2
Torsk
Sammensætningen af den nordiske torskeproduktion kan ses i nedenstående tabel.
Nordens landinger af torsk har i perioden fra 2005 til 2009 ligget på et gennemsnitligt
niveau omkring 550.000 - 611.000 ton om året. Tabel 2 viser de enkelte landes
produktion af torsk. Hovedparten af torsk er vildfanget og kun få promille er
produceret i akvakulturanlæg.
Tabel 2: Nordens produktion af torsk i perioden 2005-2009.
Torsk
2005
2006
2007
2008
2009
Gennemsnit 2005-2009
Norge
Ton
307.964
317.144
315.548
316.305
338.726
319.137
1000 Euro
491.971
573.197
638.514
610.661
452.413
553.351
Euro/kg
1,6
1,8
2,0
1,9
1,3
1,7
Danmark
Ton
37.009
31.713
26.560
25.314
24.630
29.045
1000 Euro
86.509
78.986
73.727
66.284
49.628
71.027
Euro/kg
2,3
2,5
2,8
2,6
2,0
2,4
Sverige
Ton
11.263
13.250
13.564
12.608
13.216
12.780
1000 Euro
19.784
22.254
23.790
19.932
17.800
20.712
Euro/kg
1,8
1,7
1,8
1,6
1,3
1,6
Island
Ton
213.506
200.787
175.903
152.954
189.971
186.624
1000 Euro
318.966
314.544
337.729
253.029
213.796
287.613
Euro/kg
1,5
1,6
1,9
1,7
1,1
1,6
*Færøerne
Ton
35.754
30.754
28.141
27.102
27.308
29.812
1000 Euro
318.966
79.960
85.830
73.717
46.970
121.089
Euro/kg
1,5
2,6
3,1
2,7
1,7
2,3
Finland
Ton
670
853
830
879
808
1000 Euro
925
1.407
1.354
1.023
1.177
Euro/kg
1,4
1,6
1,6
1,2
1,5
Grønland
Ton
6.045
9.291
12.316
12.858
8.062
9.714
1000 Euro
3.654
6.683
9.895
11.444
3.628
7.061
Euro/kg
0,6
0,7
0,8
0,9
0,5
0,7
Total Norden Ton
611.541
603.609
572.884
547.971
602.792
587.759
1000 Euro
1.239.850
1.076.549
1.170.891
1.036.421
785.256
1.061.793
Euro/kg
2,03
1,78
2,04
1,89
1,30
1,8
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og
Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.
Figur 7 viser produktionsfordelingen mellem de nordiske lande. Norge og Island står
for henholdsvis 54 % og 32 % af den samlede produktion. På baggrund af dette tages
der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af torskeprodukter
til verdensmarkedet.
12
Figur 7: Fordelingen af den samlede torskeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
Bestandsudviklingen – torsk
Torsk fra Barentshavet er den største torskebestand i verden. Både totalbestanden og
gydebestanden er voksende, og fiskeriet anses for at være bæredygtigt forvaltet.
I april 2010 blev det første norske fiskeri af Barentshavs torsk MSC-certificeret og den
totale kvote for torsk i Barentshavet hæves fra 607.000 ton i 2010 til 703.000 ton i
2011. Torskebestand i den østlige Østersø er sund og i de seneste par år, er der sket
en vækst i bestanden. Torskefiskeriet i den østlige Østersø vil muligvis kunne opnå
MSC-certificering i 2011.
Akvakulturproduktionen af torsk i Norge er stigende. Produktionsmængden steg i
perioden fra 2005-2009 med 280 % til en samlet mængde på 21.000 tons.
Foruden akvakulturproduktion fra æg til konsumfisk foretages der også opdræt af
vildfanget torsk ”lagring af levende torsk”. Systemet er at torsk af forskellige
størrelser fanges med snurrevod og langliner, hvorefter de overflyttes til netbure til
videre opvækst. Derved undgår opdrætteren dyre produktionsomkostninger til
yngelproduktion m.m. og kan torsken sælges på tidspunkter hvor kiloprisen er
fordelagtig.
2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk
Figur 8 er en oversigt over værdien af norsk eksport af torskeprodukter fordelt på HS
nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske torskeeksport er
13
”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108. Denne produktkategori står for 26 % af
den totale eksportværdi, efterfulgt af:

Torsk saltet/i saltlage HS 03056200 (14 %).

Atlanterhavstorsk frosset HS 03035201 (9 %).

Torsk, tørfisk uden hoved, lofotrundfisk HS 03055103 (9 %).

Filet og andet kød af torsk, ikke opdrættet, fersk eller køl HS 03041939 (8 %).

Atlanterhavstorsk, undtaget opdræt, fersk eller køl HS 03025002 (7 % ).
Figur 9 viser Islands eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den
værdimæssigt vigtigste produktkategori i den islandske torskeeksport er ”Wet salted
split cod, not in retail packing” HS 03056294. Denne produktkategori står for 20 % af
den totale eksportværdi, efterfulgt af:

Fersk torsk, skinless boneless portions HS 03041942 (10 %)

Andre frosne torske filetter produceret til havs HS 03042994 (10 %)

Fersk torske filet HS 03041912 (9 %)

Tørrede torske hoveder HS 03041939 (8 %)

Andre let saltede frosne torske filet HS 03053022 (8 %)
14
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 8: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk torsk i 2009.
Kilde: Norges Statistik.
15
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 9: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk torsk i 2009.
Kilde: Islands Statistik.
16
2.1.1 Norsk torskeeksport: ”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108 & ”Torsk
saltet/ i saltlage” HS 03056200 - Portugal
Det portugisiske marked for saltet torsk er det største i verden. Konsumet af fisk i
Portugal er det højeste i Europa med over 60 kg pr indbygger pr år. En meget stor del
heraf er klipfisk og saltfisk, som stammer fra import og en lokalproduktion på
grundlag af importerede råvarer. Klipfisk er således den fjerdestørste produktkategori
i den portugisiske detailhandel efter kød, mælk og frisk frugt.
Eksporten af norsk saltfisk til Portugal er halveret indenfor de seneste 10 år (indtil
2009), dog er en del erstattet af fersk og frossen fisk, som benyttes til at producere
saltfisk lokalt. Markedet for klipfisk er dog steget både i mængde og værdi i
begyndelsen af 2011.
Det store forbrug i Portugal er interessant, fordi det hurtigt voksende marked i
Brasilien har en vis kulinarisk lighed med det portugisiske marked. Dette
sammenholdt med den kraftige økonomiske vækst i Brasilien gavner de globale
udsigter for klipfisk. Eksporten til Brasilien er kraftigt stigende og dette marked vil
formentlig snart blive et af de største markeder for klipfisk. Klipfisk på det brasilianske
marked er overvejende produceret af mørksej. Yderligere information om dette kan
ses i afsnittet om mørksejr.
2.1.2 Islandsk torskeeksport ”Wet salted split cod, not in retail packing” HS
03056294 - Portugal
Det islandske saltfiskmarked er det vigtigste eksportmarked for torskprodukter fra
Island. Island har ligesom Norge gennemgået en periode med faldende torskepriser
og afsætning, dog har Island i højere grad bevaret markedet.
Under finanskrisen har islandske eksportører ikke på samme måde som i Norge
oplevet en alvorlig krise fordi den islandske valuta blev undergivet meget kraftige
kursfald dvs. en stor stigning i eksportørens provenu- selvom priserne i euro faldt.
2.1.3 Norsk torskeeksport ”Filet og andet kød af torsk ikke opdræt fersk eller køl”
HS 03041939 - Frankrig
På det franske seafoodmarked udgør hvidfisk ca. 25 %. Frankrig er et udpræget
ferskfiskmarked. Fersk torsk udgør ca. 71 % af afsætningen af torskeprodukter, mens
frosne torskefilet eller portionsstykker udgør ca. 20 %.
17
Den norske eksport af fersk torskefilet til Frankrig udgjorde i 2009 21,6 mio. euro og
eksporten steg ca. 10 % fra 2008 til 2009. Denne stigning skyldes primært at prisen
pr kg torsk er reduceret med 11 %, og derved bevirket at torsk er blevet mere
attraktiv for den franske forbruger.
En omdømmeanalyse foretaget af Gallup for Norges Eksportråd i 2010 viser at norsk
torsk har et godt omdømme i Frankrig og scorer 87 point ud 100 mulige. Norsk
eksportør scorer derimod kun 22 points, de taber på manglende leveringssikkerhed,
fleksibilitet og produktdiversitet. De danske eksportører anses for mere proaktive,
fleksible og tilpasningsdygtige.
2.1.4 Islandsk torskeeksport: ”Other frozen at sea cod filets” HS 03042994 England
England er et meget stort marked for torskefilet, både som fersk og frossen.
Det ferske marked er dynamisk, mens det frosne marked er stagnerende eller
faldende. Island eksporterer torskefileter eller udskæringer heraf til UK for et beløb
som i 2009 oversteg 60 mio. euro.
Som det fremgår af nedenstående figur 10 opnår Island den bedste pris på torsk på
det engelske marked, mens frosne torskefileter fra Kina får den laveste pris. Det
vurderes at disse prisforskelle primært skyldes kvalitetsforskelle, men størrelsen kan
også spille en afgørende rolle.
Figur 10: Grafen viser gennemsnitsprisen for frossen torskefilet fra de vigtigste lande. Kilde: UKtradeinfo.
18
2.1.5 Islandsk torskeeksport: ”Dried cod heads” HS 03041939 - Nigeria
Island har en stor eksport til Nigeria af saltede tørrede torskehoveder til en værdi på
næsten 35 mio. euro i 2009. Til sammenligning er norges eksport af samme produkt i
samme periode 4,6 mio. euro. Dette er et godt eksempel på produktinnovation, hvor
et tidligere anset affaldsprodukt bliver forarbejdet og derved opnår en værdi via
eksport til Nigeria.
2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk
Torsk udgør omkring 10 % af det globale marked for hvidfisk på ca. 10 mil. tons.
alaska pollack og pangasius er de største mængdemæssigt, men der indgår også
andre fisk herunder kuller, mørksej, rødfisk og kulmule.
Udviklingen i og sammensætningen af det samlede hvidfiskeudbud fremgår af tabel 3.
Oversigten medtager tilapia og pangasius, selvom det i høj grad kan diskuteres om
disse fiskearter hører hjemme i denne kategori, da disse er ferskvandsarter.
Tabel 3: Kvoteændringer på bestande af de vigtigste hvidfisk.
Art
Kvote 2009 (ton)
Kvote 2011 (ton)
Torsk, Barentshavet
546.000
703.000
Alaska Pollack, østlige Beringshav
815.000
1.252.000
Kulmule, Argentina, sydlig
207.000
(2010) 290.000
Kulmule, nordlige Stillehav
184.000
(2010) 262.500
Kuller, Barentshavet
194.000
303.000
Mørksej, Barentshavet
225.000
173.000
Tilapia, Kina
1.150.000
(2010) 1.200.000
Pangasius, Vietnam
607.000
(*2010) 647.000
Stillehavstorsk,
Beringshavet,
218.300
281.000
Aleuterne og Gulf of Alaska
I alt dermasale
I alt tilapia og pangasius
*Estimat fra Globefish. Kilde: www.fishsource.org og Globefish
Ændring (ton)
157.000
437.000
83.000
78.500
109.000
-52.000
50.000
40.000
62.700
874.700
90.000
Der er en væsentlig substitution af torsk med andre arter på det globale marked for
hvidfisk og dermed også en betydelig priskonkurrence. Der er dog stor forskel på hvor
nære substitutter der er tale om. Der er således ikke tvivl om, at det generelle
prisniveau for hvidfisk bestemmes af det samlede udbud, og at der er et hierarki hvor
nogen produkter er dyrere end andre.
19
Det fremtidige udbud af hvidfisk kan forudsiges ved at se hvor store kvoterne er på de
vigtigste bestande af hvidfisk. Der er kun de største arter, som er medtaget, mindre
bestande/arter af hvidfisk er ikke inddraget.
Prisen på hvidfisk afhænge især af følgende faktorer:

Udviklingen i den samlede efterspørgsel, der oftest vil være en funktion af
indkomstudviklingen (indkomstelasticitet).

Udviklingen af udbuddet af torsk og af nære substitutter (bestemmes af
prisændring som funktion af udbudsændring).
Markedet kan opdeles i følgende segmenter:

Fersk hel fisk og filet

Frosne fileter og udskæringer.

Frosne filetblokke.

Panerede produkter og færdigretter.
2.2.1 Det ferske marked
Ferskfisk er et marked præget af stor konkurrence og gennemsigtighed. Dette er
samtidig et marked med meget stor priselasticitet, hvor de højeste gennemsnitspriser
for torsk opnås.
I januar 2011 var gennemsnitsprisen for torsk str. 1 på Hanstholm Fiskeauktion i
Danmark f.eks. 28,36 kr. mens den højeste pris i samme periode var 61,00 kr.
Tabel 4 viser prisernes forløb over en uge i marts 2011 af torsk str. 1 på Hanstholm
fiskeauktion og er typisk for ferskfiskmarkedet.
Tabel 4: Prisudsving på størrelse 1 torsk på Hanstholm Fiskeauktion i uge 10 2011.
Dato
7 marts
8 marts
9 marts
10 marts
Mængde (kg)
486
730
174
302
Gennemsnitspris Dkr/kg
40,50
36,91
45,00
56,59
Kilde: Hanstholm fiskeauktion
11 marts
2.000
35,00
20
Dette marked er præget af stor prisfølsomhed så snart en vis mindste mængde
overskrides. Det samme gælder fersk filet, men på et lavere prisniveau og i mindre
grad.
2.2.2 Frosne fileter og udskæringer
Dette marked giver mindre for rå fisk end markederne for hel fersk torsk og ferske
torskefileter, fordi der er nærmere substitutter for torsk i form af andre frosne hvidfisk
som kan bruges som råvarer for frosne fileter og udskæringer.
Markedet for frosne fileter og udskæringer kan omsætte større mængder end
markedet for fersk torsk (hel fisk og filet). Producenter har typisk en tærskelværdi,
der angiver den øvre grænse for en lønsom produktion. Efterspørgselen til dette
marked er prisfølsom, men kun ved ændringer af mere varig karakter. Ved skift i
udbuddet, som indebærer et langsigtet højere udbud vil en række producenter
påbegynde en produktion, men dette vil ikke forekomme ved kortvarige
udbudsudsving.
2.2.3
Frosne filetblokke.
Dette marked er præget af en meget stor priskonkurrence og meget høj grad af
substitution mellem de forskellige hvidfiskemarkeder. Det er et marked, som kun kan
betale en lav pris, men til gengæld er det meget stort. Produktion foregår i øjeblikket
kun i ringe grad på torsk, da der er mere rentable anvendelsesmuligheder for torsk.
Hvis udbuddet samtidig stiger væsentligt i f.eks. Barentshavet og Østersøen kan man
ikke udelukke at der på ny vil opstå en blokproduktion af væsentligt omfang, men i så
fald vil det være tale om langt lavere priser på råvaren end nu.
I dette tilfælde er der således tale om et verdensmarked, hvor producenten ikke har
mulighed for at øve indflydelse på den pris han får for sit produkt, han er derimod
mængde tilpasser. Her er det således konkurrenceevne i produktionen og pris på
råvaren der er afgørende. I en sådan produktion er Norden i en vanskelig situation
som følge af lønniveauet. Denne produktion er således flyttet til Kina eller Østeuropa
på grundlag af frossen råvare.
2.2.4
Panerede fileter og færdige middagsretter
På dette marked er der endnu større grad af substitution, ikke alene mellem de
forskellige hvidfiskearter, men også mellem fisk og andre animalske proteiner (typisk
21
kylling) hvilket betyder endnu lavere råvarepriser. Det illustrerer grundreglen som er
at jo højere forædlingsgrad, jo lavere råvarepris.
2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet
Torskesektoren oplevede prisfald på omkring 30 % i perioden fra 2007 til 2009. En
kombination af uheldige faktorer spillede ind:

Torskeprisen var steget kraftigt i årene 2003 - 2007, og en pris korrektion var
således ventet inden finanskrisen begyndte.

Torskeudbuddet steg som følge af større kvoter, med cirka 20 % fra 2007 til
2009.

Torsken sælges i vid udstrækning på markeder som blev hårdt ramt af krisen
(saltfisk - Sydeuropa), eller blev ramt af kraftige devalueringer herunder på det
engelske marked (UK).

Torskefiskeriet i Norden er sæsonpræget, hvilket gør det til en særligt
kapitalkrævende industri, hvor der er tradition for store lageropbygninger.
Situationen forværredes yderligere for de norske producenter, dels af at den islandske
valuta blev stærkt devalueret, dels af at de norske førstehåndspriser er administrativt
fastsat og dermed hæmmer en tilpasning til markedsudviklingen på kort sigt.
Resultatet blev et sammenbrud i den norske saltfisksektor.
Andre hvidfisk som kan substituere torsk
Pangasius fik i mange kredse skylden for de lave priser på torsk under finanskrisen.
Som det fremgår ovenfor er dette næppe korrekt og i hvert fald ikke den dominerende
årsag. Det forventes, at der i 2011 vil komme et lavere udbud af pangasius fordi
lavere priser har fået nogle farmere til at trække sig ud af markedet. Det er dog
tvivlsomt om det lavere udbud vil føre til højere priser, da et af de vigtigste markeder
USA har indført import restriktioner.
Figur 11 illustrerer hvorledes det tyske hvidfiskemarked er sammensat. Tyskland er et
lavprismarked i forhold til andre europæiske lande. Det ses af figur 11, at
størsteparten af den tyske import af hvidfisk i 2010 stammer fra alaska pollack (60
%), efterfulgt af pangasius (15 %) og mørksej (6 %). Dette spænder meget godt
22
overens med det faktum, at den tyske forbruger har fokus på pris og bæredygtighed.
Alaska pollack opfylder begge disse krav, da hovedparten af fiskeriet er MSC
certificeret.
Figur 11: Sammensætningen af Tysklands hvidfisk import i 2010. Kilde: Tysklands statistik.
2.4
Prisfølsomhed
Universitetet i Tromsø har udarbejdet analyser over dette spørgsmål specielt for
hvidfisk. Rapport vurderer en stigning i udbuddet af torsk på 1 % vil medføre et
prisfald på 0,5 %. Der er altså en betydelig prisfølsomhed ved ændringer i udbuddet.
Figur 12 viser, at kvoten på torsk i Barentshavet er steget med ca. 250.000 tons siden
2008. Denne stigning i udbuddet er en væsentlig del af forklaringen på de faldende
torskepriser og skal ses i sammenhæng med finanskrisen som også startede i 2008.
23
Figur 12: Grafen viser kvoteudviklingen for den norske og Russiske fangst af torsk i Barentshavet i
perioden 2005-2011. Kilde: ICES og Norges Fiskeri og Kystdepedament.
Stigningen i fangsten af torsk vil give et negativt pres på torskeprisen. Dette
forstærkes yderligere af et øget udbud af kuller, som kan substituere torskefileter.
Samtidig kan stillehavstorsk substituere ”klipfisk af torsk” og ”frosne torskefileter”.
Situationen i udgangspunktet var præget af finanskrisen, som skabte en masse
anormale forhold på efterspørgselssiden og derved gav et langt større prisfald end de
reale ændringer tilsagde.
24
3
Sild
Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri med 1,9 mio. ton i 2009.
Gennem historien er byer blev grundlagt på grund af sildefiskeriet og det har derfor
altid været et af de vigtigste i Norden. Den vigtigste sildestamme er den
Atlantokandiske sildestamme, som også kaldes norsk vårgydende. Der blev i 2009
fisket 1,7 mio. tons fra denne stamme. Dermed bidrager Atlantoskandiske sild til langt
hovedparten af den nordiske sildeproduktion.
Sammensætningen af den nordiske sildeproduktion kan ses i nedenstående tabel 5.
Tabel 5: Nordens produktion af sild i perioden 2005-2009.
Sild
Norge
Danmark
Sverige
Island
*Færøerne
Finland
Grønland
Total Norden
2005
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
759.863
359.226
0,5
254.465
75.058
0,3
105.703
24.974
0,2
264.660
91.492
0,3
71.878
8.625
0,1
1.456.569
559.375
0,38
2006
2007
2008
2009
739.635
290.495
0,4
241.453
83.259
0,3
103.322
27.625
0,3
291.380
72.362
0,2
71.840
16.523
0,2
79.433
10.119
0,1
1.527.063
500.382
0,33
953.607
298.230
0,3
236.644
78.030
0,3
99.488
29.319
0,3
319.894
65.065
0,2
63.332
25.333
0,4
88.939
13.560
0,2
1.761.904
509.537
0,29
1.122.918
375.605
0,3
204.214
69.163
0,3
94.657
25.540
0,3
370.823
95.139
0,3
78.317
22.712
0,3
83.137
11.874
0,1
1.954.066
600.032
0,31
1.145.952
329.867
0,3
176.596
53.752
0,3
76.628
24.543
0,3
331.200
73.976
0,2
94.538
30.252
0,3
90.253
11.989
0,1
1.915.167
524.380
0,27
Gennemsnit 2005-2009
944.395
330.685
0,4
222.675
71.852
0,3
95.960
26.400
0,3
315.591
79.607
0,3
75.981
20.689
0,3
85.441
11.886
0,1
1.722.954
538.741
0,3
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.
Atlantoskandiske sild bliver forvaltet med en fællesforvaltningsplan mellem Norge, EU,
Rusland, Island og Færøerne. ICES vurderer at bestanden er sund og den forvaltes
bæredygtigt. Naturlige udsving i rekrutteringen fra denne sildestamme giver markante
ændringer i udbuddet af sild på verdensmarkedet.
25
Nedenstående figur 13 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den
sammenlagte totale sildeproduktion fra 2005-2009. Det ses at Norge og Island står
for henholdsvis 55 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. På den baggrund
tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af sild til
verdensmarkedet.
Figur 13: Fordelingen af den samlede sildeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild
Norge er den primære eksportør af sild fra Norden efterfulgt af Island. På den
baggrund er Norges og Islands eksportanalyseret.
Nedenstående figur 14 er en oversigt over Norges eksport af sildeprodukter fordelt på
HS nummer Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske sildeeksport er
”Hel sild frosset HS 03035102”, der står for 50 % af den totale eksportværdi,
efterfulgt af:

Sildelapper frosset HS 03049902 (22 %)

Sildefilet frosset HS 03042962 (10 %)
De vigtigste enkeltmarkeder for den norske eksport af sild er Rusland, Ukraine,
Tyskland og Nigeria.
26
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 14: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk sild i 2009.
Kilde: Norges Statistik.
Nedenstående figur 15 viser, at de værdimæssigt vigtigste produktkategori fra Island
er fiskemel (Herring meal) der står for 48 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af
fiskeolie (Herring oil) som står for 24 % af den samlede eksport af sildeprodukter.
27
Disse to produkttyper eksporteres primært til Norge hvor det indgår i foder til
animalskproduktion.
Øvrige produkter vigtige produkter er:


Whole frozen herring HS 03035100 (14 %).
Frozen at sea herring fillets HS 03042961 (10 %)
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 15: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk sild i 2009.
Kilde: Islands Statistik.
28
De vigtigste markeder for den nordiske sildeeksport er henholdsvis Rusland, Tyskland
og Nigeria. Nedenfor er der en kort gennemgang af udvalgte markedssegmenter på
disse markeder.
3.1.1 Norge - Hel frosset sild HS 03035102 - Rusland
Større eksport af norsk sild til Rusland er først kommet i stand efter Sovjetunionens
opløsning omkring 1990. Indtil da blev næsten alle norskfangede sild anvendt til
produktion af fiskemel. Tyskland var næsten enerådende, som marked for nordiske
sild til konsum. Dette billede er ændret efter åbningen af der russiske marked, hvor
værdien af sildeeksporten fra de nordiske lande og primært fra Norge er mangedoblet.
Forbruget i Rusland har været faldende i perioden fra 2005 til 2010 (ca. 15 %). Der er
dog en stærk prismæssig respons på selv små fald i udbuddet. I begyndelsen af 2011
har det russiske marked udvist en stærk vækst, især som følge af kraftige
prisstigninger i kølvandet på en mindre mængde i 2010 og en mindre kvote i 2011.
Sammen med Ukraine er Rusland langt det største marked for hel frossen sild
efterfulgt af Nigeria. Prisen i Rusland er ca. 20 - 25 % højere end i Nigeria – som følge
af at der typisk leveres større størrelser og at det russiske marked har bedre
købekraft.
3.1.2 Norge – Hel sild frosset HS 03035102 – Nigeria
Den norske eksport af hel frossen sild til Nigeria er på ca. 175.000 t. pr. år. Eksporten
er faldet lidt fra 2008 til 2009 og igen fra 2009 til 2010. Det ændrer dog ikke ved det
forhold, at Nigeria er et stort og betydende marked for sild. Der betales som nævnt
ikke så høje priser som til Rusland. Det skyldes at silden er mindre og typisk
blokfrossen.
3.1.3 Norge – Sildelapper frosset HS 03049902 – Rusland
Rusland er langt det største marked for frosne sildelapper. Den norske eksport af
sildelapper til det russiske og ukrainske marked er – ligesom eksporten af hele frosne
sild svagt vigende.
Derimod er der en yderst dynamisk udvikling i eksporten af frosne lapper til Tyskland,
som er mere end tredoblet fra 2007 til 2009 og fortsat stigende, således eksporten nu
29
overstiger 40.000 tons pr. år og dermed udgør omkring 25 % af den samlede norske
eksport af denne varegruppe.
3.1.4 Danmark/Norge/Sverige – eksport af hel fersk sild HS 03024000 - Tyskland
Figur 16 viser gennemsnitspriser for hel fersk sild, som er en stor eksportvare fra
Danmark til Tyskland sammen med sildefileter. Det tyske marked for sild betegnes
som et traditionelt marked, som køber fortrinsvis relativt små (og dermed billige) sild.
Flere af de nyere markeder (Rusland og Ukraine) foretrækker større frosne eller
saltede sild, som sælges til en højere pris pr kg.
Figur 16: Prisudviklingen på hel fersk sild på det tyske marked. Kilde: Tysklands statistik.
Den norske sildefileteksport til Tyskland er også betydelig, men her er der i langt
højere grad tale om frosne sild og ikke om ferske sildelapper. Denne varekategori har
været stærkt stigende. Begge kategorier anvendes hovedsageligt som råvarer i den
tyske konservesindustri.
Det tyske sildeforbrug er dog svagt faldende og har været det i mange år. Faldet er
ca. 10 % i løbet af de seneste 5 år, hvilket kan skyldes er skift i forbrugerpræference.
30
3.2 Konkurrence fra substituerende produkter
Der findes ikke nogen rigtige substitutter for sild, da det er et relativt billigt produkt
og dermed begrænset priskonkurrence fra andre arter. Der findes en sildeart i
Stillehavet, som kaldes Clupea pallasii, fangsten af Stillehavs sild er dog ubetydelig
sammenlignet med Atlantisk sild. Størsteparten af de sild som er på det globale
marked fisker fra den Atlantoskandiske sildestamme (norsk vårgydende). Derfor vil
kvoteændringer for denne sildestamme kunne resultere i prisændringer.
En basisvare som sild er karakteriseret ved et vigende forbrug på de mere modne
markeder især i Tyskland men også i Rusland. Efterspørgslen er til gengæld ikke
særlig følsom overfor prisændringer. Hvis priserne igen skulle falde, som følge af
fornyede stigninger i udbuddet, er der mange nye markeder, som potentielt vil være i
stand til at aftage de stigende mængder til lavere priser (Afrika, Kina etc.). Der er
således en global bund under priserne. Der er imidlertid en vis konkurrence om
anvendelsen af sild idet, der undertiden er så høje priser på fiskemel og olie at prisen
til denne anvendelse er højere end prisen til konsum, set i forhold til omkostningerne
ved at fange dem.
Markedsmæssigt er der sket et afgørende skift med åbningen af det
russiske/ukrainske marked i 1990´erne. Man kan forestille sig at et tilsvarende
gennembrud kunne finde sted i Kina.
Silden befinder sig som nævnt i bunden af prisspektret for seafood og er derfor ikke
særlig konkurrenceudsat fra andre fisk eller andre proteiner. Forøgede mængder af
sild er den centrale parameter i forhold til prisudviklingen. Da forbruget per capita på
de store modne markeder er svagt faldende, er der behov for markedsudvikling for, at
fastholde priser og afsætning.
3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet
Selvom udbuddet af sild steg med ca. 10 % fra 2007 til 2009 oplevede denne sektor
kun begrænset eller ingen effekt af finanskrisen.
På der russiske marked var der kun tales om et marginalt fald i afsætningen af sild,
selvom Rusland blev relativt hårdt ramt af krisen. Årsagerne til faldet i afsætningen af
sild på det russiske marked skyldes bl.a. at sild er et billigt og basalt produkt som
derved forventes at klare sig godt under en krise. På den anden side er afsætningen
heller ikke er særlig prisafhængig. Således er prisen i år steget over 50 % på frosset
sild, fordi kvoten på norsk vårgydende sild er nedsat med 30 % for 2011.
31
Sild er et godt eksempel på en vare hvor udviklingen af nye markeder har drevet
prisen. Det er især Rusland og Ukraine, men også Polen som i løbet af de sidste 15 år
har drevet afsætningen af sild. Som følge af åbningen af disse markeder, er prisen på
sild mere end fordoblet de sidste 10 år og den mængde af de nordiske sildefangster,
der handles internationalt som konsumsild er næsten 10 doblet.
32
4
Mørksej
Sammensætningen af den nordiske mørksejproduktion kan ses i nedenstående tabel.
Den samlede nordiske mørksejproduktion er på ca. 395.000 tons om året i perioden
fra 2005 – 2009.
Tabel 6: Nordens produktion af mørksej.
Mørksej
Norge
Danmark
Sverige
Island
*Færøerne
Finland
Grønland
Total Norden
2005
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
234.746
138.637
0,6
21.494
17.457
0,8
2.114
1.473
0,7
67.736
39.495
0,6
75.970
41.024
0,5
402.060
238.086
0,59
2006
263.546
176.778
0,7
20.790
20.728
1,0
1.697
1.585
0,9
75.460
53.405
0,7
73.047
51.133
0,7
434.540
303.630
0,70
2007
230.591
160.883
0,7
18.389
18.969
1,0
1.380
1.322
1,0
64.245
48.662
0,8
67.044
46.931
0,7
381.649
276.767
0,73
2008
233.456
157.731
0,7
25.480
25.452
1,0
1.639
927
0,6
70.106
50.881
0,7
63.948
43.485
0,7
394.629
278.475
0,71
2009
210.117
142.480
0,7
26.082
27.818
1,1
1.363
1.674
1,2
61.332
45.269
0,7
64.820
48.615
0,8
363.714
265.856
0,73
Gennemsnit 2005-2009
234.491
155.302
0,7
22.447
22.085
1,0
1.639
1.396
0,9
67.776
47.543
0,7
68.966
46.237
0,7
395.318
272.563
0,7
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.
Nedenstående figur 17 viser fordelingen mellem de nordiske lande af
mørksejproduktionen fra 2005-2009. Det fremgår at Norge og Island står for
henholdsvis 61 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. Derfor tages
udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning til verdensmarkedet.
33
Figur 17: Fordelingen af den samlede mørksejproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
Udbudsudviklingen
Som det fremgår af figur 18 nedenfor forventes der ingen ændring i landefordelingen
af fangsten samt i udbuddet 2011 i forhold til sidste år. Der er stor substitution
mellem frosne produkter af mørksejfilet og alaska pollackfilet, men igen substitution
med alaska pollack for fersk mørksej og mørksejfilet (Kilde: EFF).
Figur 18: Tilførsel af mørksej til verdensmarkedet i 1.000 ton i perioden 2010-2011. Kilde: EFF
34
4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej
Mørksej sælges som klipfisk, primært til Brasilien og Caribien, hvor den foretrækkes i
forhold til torsk på grund af en bedre pris. Hele frosne mørksej sendes til Kina hvor de
bliver fileteret og reeksporteret. Fersk mørksej og mørksejfileter fileter sælges i høj
grad til Frankrig og Tyskland og frosne fileter sælges i høj grad i Tyskland.
Figur 19 viser Norges eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked.
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 19: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk mørksej i 2009.
Kilde: Norges Statistik
35
Figur 20 viser Islands eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 20: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk mørksej i 2009.
Kilde: Islands Statistik
36
4.1.1 Norsk eksport af klipfisk af mørksej – HS03055903 - Brasilien
Den norske eksport af klipfisk produceret af mørksej udgjorde i 2009 129,6 mio. euro
svarende til cirka 42 % af den samlede norske eksport af mørksejprodukter.
Det største marked er Brasilien, men der er også en betydelig eksport til Caribien –
især Den Dominikanske Republik. Som nævnt ovenfor stiger eksporten til Brasilien af
klipfisk af mørksej kraftigt. Som det fremgår af nedenstående figur 21 er den årlige
stigningstakt i størrelsesordenen 20 % pr år. Eksporten udgør over 51 mio. euro eller
næsten en fjerdedel af den samlede norske eksport af klipfisk af mørksej.
Figur 21: Værdien af Brasiliens import af klipfisk i perioden 2003-2010. Kilde: EFF
Baggrunden er naturligvis dels at Brasilien har arvet en del af den Portugisiske
kulinariske tradition, dels den stærke økonomiske fremgang som finder sted i Brasilien
i disse år.
4.1.2 Norges eksport af frossen hel mørksej – HS 03037300 - Kina
Den norske eksport af frossen hel mørksej til Kina udgjorde i 2009 ca. 20 mio. euro.
De frosne hele mørksej, som sendes til Kina bliver alle fileteret og videresolgt til andre
markeder.
De øvrige større markeder for frossen mørksej er flere af de Østeuropæiske lande
samt Tyskland.
37
4.1.3 Islands eksport af mørksej filet – HS 03042931 - Tyskland
Tyskland er traditionelt et stort marked for mørksej i forskellige former, herunder
fersk og frossen filet. Baggrunden for dette er, at Tyskland er et fiskemarked hvor
prisen har stor betydning i indkøbsbeslutningerne. Mørksej er en hvidfisk, der minder
noget om torsk, men er langt billigere.
Det tyske marked er et af de vigtigste europæiske markeder for mørksej. Der findes
mindre prisforskelle indenfor frosset filet alt afhængig af oprindelseslandet (figur 22).
De eksportlande, som opnår den laveste pris er Kina, der udfører filetering af frosset
hele mørksej der oftest stammer fra det nordiske fiskeri.
Figur 22: Prisforskelle på frosne fileter af mørksej fra forskellige eksportlande. Kilde: Tysklands statistik.
4.2 Priskonkurrence
Mørksej befinder sig i bunden af prishierarkiet for nordatlantiske hvidfisk med torsk og
kuller som langt dyrere.
Internationalt er mørksej næsten identisk med alaska pollack fra Stillehavet, som er
en af de største hvidfiskearter med et årligt fiskeri i størrelsesordenen 1,5 – 2 mio.
tons. Alaska pollack forarbejdes typisk enten til enkeltfrossen filetter eller til
filetblokke. Derfor kan den europæiske mørksej ikke opnå særligt høje priser på
markedet for frosne fileter og især ikke frosne filetblokke, da det konkurrerer med
alaska pollack.
38
Mørksej sælges som nævnt i store mængder som klipfisk og har beskeden
priskonkurrence fordi det i forvejen er det billigste produkt. I Brasilien, som er det
største marked, opfattes klipfisk af mørksej som det bedste produkt i forhold til
prisen.
Mørksej sælges som fersk fisk i stort omfang til både Frankrig og Tyskland, hvor
konkurrencen kommer fra torsk, kuller og andre dyrere fiskearter.
4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet
Udbuddet og gennemsnitsprisen på mørksej har været stabilt gennem den seneste
årrække. I perioden 2006 til 2009 har gennemsnitsprisen på den nordiske produktion
af mørksej fluktueret mellem 0,70-0,73 euro/kg. Mørksej er forholdsvis billigt
basalprodukt, dette sammenholdt med ovenstående har bevirket at finanskrisen ikke
har haft den store betydning for marked for mørksej.
39
5
Makrel
Sammensætningen af den nordiske makrelproduktion er vist i nedenstående tabel.
Det ses af tabel 7 at Norge og Island er de klart største fangstnationer i Norden.
Tabel 7: Nordens produktion af makrel.
Makrel
Norge
Danmark
Sverige
Island
*Færøerne
Finland
Grønland
Total Norden
2005
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
165.222
247.779
1,5
25.339
41.022
1,6
4.188
5.389
1,3
363
118
0,3
10.310
17.218
1,7
205.422
311.526
1,52
2006
159.916
168.722
1,1
25.689
29.537
1,1
3.212
3.866
1,2
4.222
1.123
0,3
12.082
14.982
1,2
205.121
218.229
1,06
2007
176.575
165.819
0,9
18.209
18.262
1,0
3.858
4.429
1,1
36.518
5.743
0,2
14.124
13.559
1,0
249.284
207.813
0,83
2008
170.952
218.576
1,3
15.444
19.987
1,3
3.662
4.992
1,4
112.291
27.849
0,2
14.956
19.443
1,3
317.305
290.848
0,92
2009
202.796
190.013
0,9
15.208
13.671
0,9
7.302
3.916
0,5
116.102
26.268
0,2
15.374
13.222
0,9
356.782
247.090
0,69
Gennemsnit 2005-2009
175.092
198.182
1,1
19.978
24.496
1,2
4.444
4.518
1,1
53.899
12.221
0,2
13.369
15.685
1,2
266.783
255.101
1,0
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.
Figur 23 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale
makrelproduktion fra 2005 - 2009. Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 66
% og 20 % af produktionsmængden i perioden.
På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af
makrel til verdensmarkedet.
40
Figur 23: Fordelingen af den samlede makrelproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
Makrelfiskeriet er forvaltet, som en enkelt bestand med flere forskellige gydeområder.
Makrellen krydser igennem flere forskellige landes territorial farvande. Makrelfiskeriet
i nordiske farvande har tidligere været reguleret via en fælles forvaltningsplan mellem
EU og Norge.
Ændringer i makrellens vandringsmønster har betydet, at Island i 2008 og 2009 er
påbegyndt et makrelfiskeri. Påbegyndelsen af dette fiskeri har startet, hvad der kaldes
”makrelkrigen” hvor EU, Norge, Island og Færøerne fisker uden en fælles
forvaltningsplan. Udbuddet af makrel vil blive påvirket af om det lykkes at etablere en
fælles bæredygtig forvaltning. Hvis det ikke sker, kan bestanden af makrel risikere at
falde drastisk.
Den nye situation har medført en stigning af udbuddet af makrel, men en væsentlig
del af de mængder, som landes på Færøerne og Island har indtil 2009 været anvendt
til fiskemelsproduktion og indgår derfor ikke i det egentlige markedsudbud til
konsummarkedet. Den andel som anvendes til konsum er dog steget meget
væsentligt i 2010, men stigningerne er absorberet af markedet uden at priserne er
faldet.
41
5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel:
Det vigtigste marked for den norske makreleksport er Japan, Kina og Rusland, men
der er også en betydelig eksport til Tyrkiet og Nigeria.
Norsk eksport af makrel er vist i figur 24.
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 24: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk makrel i 2009.
Kilde: Norges Statistik.
42
5.1.1 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Japan
Japan er det største marked for eksport af norsk makrel i 2009. Den samlede norske
eksport til Japan udgør 56,8 mio. euro. Det japanske marked tilføres makrel af fra to
forskellige stammer, makrel fra Stillehavet og makrel fra Atlanten. Der er tre
kvaliteter, hvor den atlantiskemakrel regnes for at være bedst, efterfulgt af ”masaba”
(bedre kvalitets stillehavsmarkel) og ”goma-saba” (dårlig kvalitet stillehavsmakrel).
Eksporten fra Norden varierer alt efter japans import af masaba.
5.1.2 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Kina
Kina er et marked på ca. 40.000 tons hvoraf langt hovedparten kommer fra Norge.
Der er et stort vækstpotentiale på dette marked, men en del af denne eksport er til
filetering og reeksport.
Makrel er, ligesom sild, et eksempel på en vare som har undergået en markedsdrevet
prisudvikling over de seneste 20 år, dels som følge af en stigning i enhedspriserne,
dels som følge af markedsdifferentiering og endelig som følge af at meget store
mængder er flyttet fra fiskemelsanvendelse til konsum. Dette skyldes især
opdyrkningen af nye markeder i Japan, Kina og andre asiatiske lande samt Rusland,
Tyrkiet og Ukraine.
Derved er det gennemsnitlige prisniveau for makrel i løbet af de sidste 20 år steget
fra et niveau kun lidt over prisen til mel og olieproduktion til et gennemsnitligt niveau
på omkring 1,5 Euro pr kg i begyndelsen af 2011. Der potentielt grundlag for en
yderligere markedsdrevet ekspansion i fremtiden, da vækstmarkederne i Asien og
Afrika kender og værdsætter denne fiskeart.
5.1.3 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Rusland
Rusland er det største marked for Atlantisk makrel med en samlet import på ca.
80.000 tons pr år – som stadig stiger, mens Japan kun importerer godt 50.000 tons
Atlantisk makrel i 2009. Langt hovedparten af den russiske import er makrel under
600 gram. Ukraine importerer ca. 20.000 tons pr år.
Figur 25 viser markederne for makrel fra Norge, EU, Island og Færøerne (i ton) for
perioden 2007-2009. Det fremgår at Rusland har overhalet Japan som det største
marked, og at den største vækst forekommer på markederne i Rusland, Egypten,
Tyrkiet og Polen. Der udvikles således i disse år en større spredning i eksporten og en
betydelig samlet vækst.
43
Figur 25: Norges eksport af hel frosset makrel i 1.000 ton i perioden 2007-2009. Kilde: EFF
5.2 Konkurrence fra substituerende produkter - Makrel
Stillehavsmakrel Scomber japonicus, er et substitut for Atlantisk
marked. Prisen i Asien afhænger af det samlede udbud af disse
udbredt art, som spises på mange forskellige markeder. Der
afsætningsmuligheder for denne art selvom der bevares
Nordatlanten.
makrel på det globale
to arter. Makrel er en
vil derfor være gode
et stort udbud fra
5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet
Ingen væsentlig påvirkning, men den verserende ”makrelkrigen” i Europa kan hhv.
øge udbuddet på kort sigt eller reducere udbuddet på lang sigt og derved påvirke
markedet, derfor vil det være gavnlig med en fælles forvaltning af makrelbestanden.
44
6
Rejer
Sammensætningen af den nordiske rejeproduktion er vist i tabel 8. Lande med
betydelige fangster er Grønland og Norge.
Tabel 8: Nordens produktion af koldvandsrejer
Rejer
Norge
Danmark
Sverige
Island
Færøerne
Finland
Grønland
Total Norden
2005
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
Ton
1000 Euro
Euro/kg
53.137
89.624
1,7
6.987
8.484
1,2
2.145
12.483
5,8
8.657
11.139
1,3
7.184
164.652
121.842
0,7
242.762
243.573
1,00
2006
40.819
79.085
1,9
3.690
5.833
1,6
2.394
13.648
5,7
3.044
3.269
1,1
4.066
162.504
118.628
0,7
216.517
220.463
1,02
2007
41.178
88.101
2,1
3.357
5.637
1,7
2.324
13.751
5,9
2.027
2.614
1,3
7.060
148.790
108.617
0,73
204.736
218.721
1,07
2008
36.244
79.018
2,2
3.087
6.426
2,1
2.377
14.069
5,9
2.193
2.380
1,1
8.905
155.867
123.135
0,8
208.673
225.027
1,08
2009
31.183
69.237
2,2
1.882
4.928
2,6
2.326
18.459
7,9
5.512
5.364
1,0
8.178
139.190
125.271
0,9
188.271
223.260
1,19
Gennemsnit 2005-2009
40.512
81.013
2,0
3.801
6.262
1,8
2.313
14.482
6,3
4.287
4.953
1,1
7.079
154.201
119.499
0,8
212.192
226.209
1,1
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands
statistik og Grønlands statistik
Nedenstående figur 26 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den
sammenlagte totale reje produktion fra 2005-2009. Det ses at Grønland og Norge står
for henholdsvis 73 % og 19 % af produktionsmængden i perioden. Den største
konkurrent er Canada, der producerer et fuldt substituerbart produkt på de samme
markeder.
På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den danske eksport og afsætning til
verdensmarkedet, da langt hovedparten af de grønlandske rejer afsættes via
Danmark. Det er i den sammenhæng væsentligt at Danmark også har en væsentlig
45
import af koldtvandsrejer, fra bl.a. Canada som også videresælges til de europæiske
markeder.
Figur 26: Fordelingen af den samlede rejeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:
Nationale statistiker fra Norden.
6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer
Vigtige markeder for frosne skalrejer er Rusland og Kina, vigtige markeder for frosne
pillede rejer samt lage rejer er Sverige og UK (figur 27). Bemærk at HS 03061310
indeholder både frosne skalrejer og frosne pillede rejer.
46
Udvalgte til markedsanalyse
Figur 27: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for danske koldtvandsrejer i 2009.
Kilde: Danmarks Statistik.
47
6.1.1 Rejer tilberedt i lukkede pakninger – HS 16052010– UK
Det største marked i verden for pillede koldtvandsrejer er det engelske marked. Dette
marked har gennem årtier haft en afgørende betydning for prisdannelsen på koldt
vands rejer. Historisk har koldtvandsrejer og varmtvandsrejer været betragtet som to
selvstændige markeder. Flere aktører på markedet giver dog udtryk for at der er en
stigende substitution mellem de to reje typer. Figur 28 viser at der forekommer
mindre forskelle i priserne på de lagerejer, som eksporteres til UK. Prisen for
varmtvandsrejer i lage (Vannemei) fra Thailand er meget tæt på prisen af
koldtvandsrejer. Dette forhold underbygger at der i dag er substitution mellem
koldtvandsrejer og varmvandsrejer på det engelske marked.
Finanskrisen har ramt rejemarkedet i UK specielt hårdt da, der er sket en devaluering
af pundet i forhold til euroen i forbindelse med krisen. Dette har ramt de danske
eksportører hårdt. Kursudviklingen på valutaer som US-dollar, canadiske-dollar samt
euro bliver dermed afgørende parametre på det engelske marked, der ellers gennem
årevis har haft en klar præference for koldtvandsrejer. Derudover betyder udviklingen
i etniske befolkningsgrupper i England også at varmtvandsrejer kommer til at spille en
fortsat mere central rolle på dette marked.
Figur 28: Forskellen i UK importpriser fra Danmark, Canada, Island, Norge og Thailand. Kilde: UK-trade
info.
48
6.1.2 Eksport af rejer med og uden skal, frosne - HS 03061310 - Rusland
Markedet i Rusland er fordoblet de seneste 3 år. Dette marked er et marked for rejer
med skal.
Også priserne er steget meget betydeligt på dette marked efter at finanskrisen skabte
store problemer for rejeeksporten til Rusland.
Der er i øjeblikket en risiko for at myndighederne vil fastsætte en grænse for hvor
meget rejerne må galeres. Dette vil potentielt kunne skabe store problemer fordi en
begrænsning af glaseringsniveauet vil blive oplevet som en prisstigning – og denne
kan efter omstændighederne være meget stor i dette tilfælde. Samtidig er der ikke et
tilsvarende glaseringsniveau på varmtvandsrejer.
6.2 Priskonkurrence
Koldtvandsrejer bliver i stigende grad substitueret med varmtvandsrejer på de
nordiske og internationale markeder. Derfor er der en hård priskonkurrence med
varmtvandsrejer. Den globale produktion af varmtvandsrejer er stigende. Ifølge FAO,
var den globale produktion af rejer i 2006 på 3,2 mio. tons og forventes at udgøre ca.
5 mio. tons 2010. Stigningen skyldes ifølge FAO primært en stigning i produktionen af
varmtvandsrejen P. Vannemei i akvakulturanlæg.
Udover udbud og efterspørgsel afhænger prisen på varmtvandsrejer af dollar kursen
og derfor vil konkurrenceevnen stige eller falde alt efter dollar kursen.
6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet
Finanskrisen ramte rejesektoren hårdt. Da krisen ramte i efteråret 2008 var lagrene
fulde. Den umiddelbare konsekvens af krisen var at bankerne ikke kunne refinansiere
deres egen gæld fordi der opstod tvivl om deres solvens, med den konsekvens at de
med alle midler søgte at reducere deres udlån.
Dette medførte at virksomhederne – herunder rejevirksomhederne måtte mindske
deres kapitalbehov hvilket nemmest og hurtigst sker ved at reducere lagrene. Det
gjorde alle led i værdikæden, med det resultat at det første led – de store opkøbere
og importører oplevede et øjeblikkeligt og yderst dramatisk fald i salget. I starten gik
salget helt i stå – lidt senere blev der købt; men i meget små partier ad gangen.
49
Denne udvikling blev forstærket af at de store lagre og presset fra bankerne for at
reducere balancerne medførte et betydeligt slagspres hvad der fik priserne på rejer til
at falde med 70 % fra august 2008 til det tidlige forår 2010. Et faldende prisniveau
medførte at alle som var involveret i rejeforretninger tabte penge og forstærkede
naturligt tendensen til at købe så småt og så sent som muligt da varerne jo kun blev
billigere. Lånemulighederne forværredes da der nu var berettiget tvivl om kundernes
betalingsevne og dermed var skabt en ond cirkel.
Denne onde cirkel blev først brudt da Canada standsede fiskeriet i efteråret 2009 og
dermed udbuddet. Lagrene forsvandt i løbet af efteråret/vinteren 2009/2010 og prisen
begyndte at stige kraftigt i april 2010 og er nu (foråret 2011) over det dobbelte af
bunden som blev nået i sommeren 2009.
50
Bilag 4
Eksempler på trendsættere indenfor seafoodproduktion.
for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua
(DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indhold
1
Indledning ................................................................................................... 3
2
European Seafood Exposition in Brussels:........................................................ 3
3
International Boston Seafood Show & Seafood Processing America i Boston: ....... 5
2
1
Indledning
I de nedenstående afsnit er der eksempler på trendsættere indenfor seafood
produktionen. Dette er eksemplificeret ved vinderne af forskellige produktpriser på
verdens største seafoodmesse i Bruxelles og den internationale seafoodmesse i
Boston.
2
European Seafood Exposition in Brussels:
I nedenstående tabel er vinderne fra den europæiske seafoodmesse i Bruxelles fra
2008-2010 kort beskrevet. Yderligere information om vindere af de andre kategorier,
samt de nominerede i 2011 kan findes på www.prixdelite.com.
Oversigt over vinderne
År
kategori
2010
Best
New
Retail
Product
på ESE fra 2008 til 2010.
Virksomhed Produkt
Prins
& Oyster Tasting Platter
Dingemanse
(Holland)
2010
Best
New
Foodservice
Product
Grant’s
Smokehouse
(UK)
MacKnight’s
Bacon
Smoked
2009
Best
New
Retail
Product
Deutsche See
GmbH
(Tyskland)
Salmon in Wooden Leaf
Produktbeskrivelse
Dette
innovative
produkt indeholder tre
forskellige østersarter,
Zeeland
(Stillehavs
østers fra Holland), flad
østers og franske østers
i en tre rum pakke
Salmon
Et sund alternativ til
bacon. Atlanterhavslaks
tilberedt
med
en
blanding
af
salt,
krydderier
og
ahornsirup.
Laksefilet med
klar til grillen
panden,
krydderier.
svøb
eller
inkl.
3
2009
Best
New
Foodservice
Product
Alfocan S.A.
(Spanien)
Crayfish Skewers
Krebsehaler på træspyd
2008
Best
New
Retail
Product
Struehrk
Delikatessen
Import
GmbH
(Tyskland)
Bear Bites
Laksesnacks
2008
Best
New
Foodservice
Product
Royal
Greenland
(Danmark)
Salmon Tournedos
Laksefilet udskåret som
tournedos og svøbt i
bacon.
Kilde: www.prixdelite.com
4
3
International Boston Seafood Show & Seafood Processing America:
I nedenstående tabel er vinderne fra Boston seafood show i 2010 kort beskrevet.
Yderligere information kan findes på www.bostonseafood.com.
Oversigt over vinderne
År
kategori
2010 Best
New
Retail
Product
2010
Best
New
Foodservice
Product
i Boston i 2010.
Virksomhed Produkt
CFE
Cedar
Bay
Planked
Salmon
international
in Applewood Orange Ginger
(Canada)
Flavor
Grant’s
Smokehouse
(UK)
MacKnight’s
Bacon
Smoked
Salmon
Produktbeskrivelse
Canadisk laksefilet klar til
grillen eller panden, inkl.
krydderier.
Et sundt alternativ til
bacon.
Atlanterhavslaks
tilberedt med en blanding
af salt, krydderier og
ahornsirup.
5
Bilag 5
Surveyundersøgelsen
for levering til Nordisk Innovations Center Sagsnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua
(DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indhold
1 Indledning ................................................................................................... 3
2
Resultater fra surveyundersøgelsen ................................................................ 4
3
Spørgeskema ............................................................................................... 9
2
1
Indledning
Formålet med surveyundersøgelsen er at undersøge nordisk seafoods image på det
europæiske seafoodmarked.
Surveyundersøgelsen
blev
udsendt
til
109
supermarkedskæder,
forarbejdningsvirksomheder og handelsvirksomheder i den europæiske seafoodsektor.
Der kom 21 svar på surveyundersøgelsen. Derudover blev der gennemført 12
dybdegående interviews med repræsentanter for seafoodsektoren.
I det efterfølgende afsnit er resultaterne fra surveyundersøgelsen illustreret grafisk.
3
2
Resultater fra surveyundersøgelsen

How is the image of Nordic seafood perceived compared to seafood from the rest of the
world? Which statement do you prefer?

How is the taste and freshness of seafood from Nordic countries perceived by your
customers?
4

Sustainability: Which statement do you prefer?

Can you name a certified fishery in any of the Nordic countries?
Der var 9 personer som kunne nævne et MSC certificeret fiskeri.









Cod, saithe and haddock.
MSC saithe.
Domstein cod, Baltic cod and Icelandic cod.
Ocean trawler and Domstein.
Coley (name for saithe in UK, GEMBA).
Barents Sea cod.
Cod MSC and saithe MSC.
Norvegian spring spawning herring.
Norvegian spring spawning herring.
5
5) Innovation: Which statement do you prefer?
6) Food safety (Regarding bacteria and other contaminations). Which statement do you
prefer?
6
7) Pangasius vs. Atlantic cod. Which statement do you prefer?
8) Salmon: Norwegian vs. Scottish. Which statement do you prefer?
7
9) Shrimp: Which statement do you prefer?
10) Local seafood: Which statement do you prefer?
8
3
Spørgeskema
The scope of this survey is to investigate the image of Nordic seafood in the European market. The
survey is conducted on behalf of Nordic Innovation Center, NICe.
The Nordic countries are Greenland, Faroe Islands, Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland.
1. How is the image of Nordic seafood perceived compared to seafood from the rest of the
world. What statement do you prefer? (Tick only one answer)

Nordic seafood is of high quality compared to seafood from other parts of the world.

There are no differences between Nordic seafood and seafood from other parts of the world

Nordic seafood is in general of lower quality compared to seafood from the rest of the world.
2. How is the taste and freshness of seafood from Nordic countries perceived by your
customers?
Lower than most
seafood
The same as most
seafood
Better than most
seafood
No knowledge about
this specie
Cod
Cold water shrimp
Saithe
Herring
Mackerel
Salmon
3. Sustainability.
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

The Nordic fisheries are in general managed unsustainably or the fish stocks are in general
overfished.

The Nordic fisheries are managed in more or less the same way as the fishery in the rest of the
world.

The Nordic countries have shown better management of their fish stocks compared to most
other countries.

I have no knowledge about sustainability.
4. Can you name a certified fishery in any of the Nordic countries?
5. Innovation
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

The Nordic seafood sector is not as innovative as seafood sectors in the rest of the world.

There is no difference between the Nordic seafood sector and the seafood sector in the rest of
the world.

The Nordic seafood sector more innovative than the seafood sector in the rest of the world.
6. Food safety (Regarding bacteria and other contaminations)
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

The food safety in the Nordic countries is better compared to the rest of the world.

There are no differences in food safety of the Nordic countries and the rest of the world.

The food safety in the Nordic countries is lower than in the rest of the world.

I have no knowledge about food safety in the seafood sector.
7. Pangasius vs. Atlantic cod.
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

The pangasius has a better overall quality and tastes better compared to Atlantic cod.

The quality of Atlantic cod and pangasius is more or less the same.
9


Atlantic cod is of higher quality compared to pangasius.
I have no knowledge of the differences between Atlantic cod and pangasius.
8. Salmon, Norwegian vs. Scottish.
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

Scottish farmed salmon has a higher quality than Norwegian farmed salmon.

The quality of salmon from Scotland and Norway are more or less the same.

Norwegian farmed salmon is of higher quality compared to Scottish farmed salmon.

I have no knowledge about differences between Scottish and Norwegian salmon.
9. Shrimp.
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)

Warm water shrimp have a better overall quality and better taste compared to cold water
shrimps

The quality of warm water shrimp and cold water shrimp is more or less the same.

Cold water shrimp are of higher quality compared to warm water shrimp.

I have no knowledge about the difference between warm water shrimps and cold water shrimp.
10. Local seafood.
Which statement do you prefer?

Seafood from our home waters is perceived better than Nordic seafood.

Seafood from our home waters is perceived as being of the same quality as seafood from the
Nordic countries.

Seafood from our home waters is perceived as being of lower quality compared to seafood from
the Nordic countries
10
EXECUTIVE SUMMARY:
Kartlagning av kunnskap om sjømatsmarkedet og bruker dreven innovasjon i
sjømatssektoren
for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096
Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua
(DK).
April 2011
GEMBA Seafood Consulting
Bygstubben 4
DK-2950 Vedbæk
Denmark
www.gemba.dk
Kontakt person:
Jens Henrik Møller
e-mail: [email protected]
Tel: +45 4565 5500
Fax: +45 4565 5509
Indholdsfortegnelse
1
Formål ...................................................................................................... 3
2
Resumé / resultater ................................................................................. 4
3
2.1
Kortlægning af seafoodanalyser:............................................................... 4
2.2
Innovation i seafoodsektoren ................................................................... 5
2.3
Innovation og trends: .............................................................................. 6
2.4
Seafoodsektorens omdømme ................................................................... 7
2.5
Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor ................ 8
2.6
Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet: ........................... 9
2.7
Markeds- og prisudvikling ...................................................................... 10
Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse: ..................... 12
Denne opgave er udført af en projektgruppe bestående af:
GEMBA Seafood Consulting A/S
- Partner Jens Henrik Møller (projektleder)
- Senior konsulent Poul Tørring
- Senior konsulent Lars Windmar
- Konsulent/researcher Jacob Linnemann Rønfeldt
- Konsulent/researcher Johan Nielsen
i samarbejde med
DTU Aqua (DK)
- Chefkonsulent Erling Larsen
Nofima (NO)
- Seniorforsker Petter Olsen
Matís (IS)
- Cheif Engineer Sigurjon Arrason og Project Manager Pall Gunnar Palsson
Fødevare Økonomisk Institut (DK)
- Afdelingschef Jesper Levring Andersen og Lektor Max Nielsen
Atlanticon (FO)
- Partner Janet Johannesen
2
1
Formål
Formålet med dette projekt er:
 At kortlægge informationsniveauet om trends på seafoodmarkedet samt
størrelsen af seafoodmarkedet i Europa med speciel fokus på de nordiske
lande.
 At undersøge interaktionen mellem seafoodbranchen og forbrugerne i
relation til de enkelte virksomheders strategiprocesser og produktudvikling
af seafoodprodukter.
Den nordiske seafoodsektor er i denne analyse defineret, som den del af erhvervslivet
i Norge, Sverige, Danmark, Grønland, Færøerne, Island og Finland, der beskæftiger
sig med produktion, fangst, forarbejdning og engros salg af fisk og seafoodprodukter.
Den gennemførte analyse hviler på en grundig gennemgang og kortlægning af den
viden og information, der findes om den nordiske seafoodsektors position på
verdensmarkedet, samt en gennemgang af den nordiske seafoodsektor
markedsmæssige og økonomiske position på betydningsfulde markeder.
Det er i den kontekst vigtigt at fastslå:
Den nordiske seafoodsektor er en kompleks sektor,
der fungere på et komplekst marked!
3
2
Resumé / resultater
Nedenfor er der en præsentation af de væsentligste resultater.
2.1
Kortlægning af seafoodanalyser:
 Globalt findes der adskillige analyser og rapporter om seafoodsektoren. Der er
ca. 4 - 5.000 registrerede offentligt tilgængelige analyser i perioden fra 2007 til
2011. En del af analyserne er kun blevet produceret en enkelt gang, mens
andre er tilbagevendende opdateringer.
 En mere kvalitativ afdækning af seafoodanalyser viser, at der i perioden er
offentliggjort i alt 68 analyser med særlig relevans for den nordiske
seafoodsektor. Kortlægningen er gennemført så specifik som muligt, men det
kan ikke afvises at der eksisterer flere analyser som ikke er inddraget. Det er
dog projektgruppens opfattelse at kortlægningen har afdækket de fleste og
mest relevante analyser. Bilag 1 i hovedrapporten indeholder en samlet
oversigt over de kortlagte analyser.
 Den producerede og indsamlede viden tager i nogen grad afsæt i en nordisk
tilgang til omverdenen – verden analyseres på sektorens præmisser, dvs. ”hvad
man kan i dag” – og derved ud fra den position man aktuelt har.
 Det er kun i begrænset omfang, at analyserne har en global tilgang til den
nordiske seafoodsektors position på det globale seafoodmarked. Eksempelvis
forsøger man sjældent, at tænke ”udenfor boxen” i forhold til de markeder man
er på. Uanset dette, foregår der ganske sikkert på strategisk niveau i
virksomhederne og brancherne en målrettet indsats for at tænke ”udenfor
boxen”. Seafoodsektorens evne til netop at gøre dette er en væsentlig
forudsætning for at opretholde positionen på verdensmarkedet.
4
2.2
Innovation i seafoodsektoren
 I seafoodsektoren er innovation på virksomhedsniveau i høj grad en
markedsstyret proces, det vil sige at innovation ofte foregår, som en tilpasning
til de krav, som markedet stiller. Innovation og udviklingsforløb anvendes
derfor typisk til at opretholde eller udvikle markedsadgangen for virksomhedens
produkter.
 Der er som led i analysen gennemført interviews med både virksomheder og
aftagere (supermarkeder) omkring anvendelsen af innovation (brugerdreven
innovation) i virksomhedens drift i forhold til seafoodsektoren. De gennemførte
interviews indikerer at virksomhedernes aktuelle placering i værdikæden er af
stor betydning for opmærksomheden og anvendelsen af brugerdreven
innovation. Det typiske mønster er, at jo tættere virksomheden er ved enduser, jo mere opmærksomhed får brugerdreven innovation. Dette resultat blev
underbygget af følgende citat fra en central seafood indkøber i en større
sydeuropæisk supermarkedskæde ”Nordic seafood companies are not
innovative because it is difficult to innovate raw material”.
 I kortlægningen af seafoodanalyser (bilag 1), er der identificeret 9 analyser,
som er direkte orienteret mod innovation i den nordiske seafoodsektor. Disse
beskrivelser er primært orienteret mod proces- og produktinnovation. På
baggrund af den gennemførte kortlægning af seafoodanalyser kan det
konstateres, at der ikke er nogen særlig stærk tradition for at lave overordnede
analyser af innovation og innovationsforløb i den nordiske seafoodsektor.
 Der eksisterer flere offentlige ordninger i Norden, der støtter innovation i
seafoodsektoren. Disse ordninger er nærmere beskrevet i hovedrapporten i
bilag 2. I forbindelse med gennemførelse af de konkrete innovationsprojekter
findes der betydelige mængder af afrapporteringer for projektresultater og
forløb. En nærmere analyse af disse falder dog udenfor dette projekt. Der
henvises til de respektive hjemmesider for ordningerne.
5
2.3
Innovation og trends:
 Certificering af fiskerier og dermed evne til at kunne levere certificerede
seafoodprodukter er en væsentlig trend i de nordiske fiskerier. Trenden har
udspring i et ønske om at imødekomme en øget interesse for bæredygtighed på
markedet
for
seafoodprodukter.
Certificeringsprocesser
bliver
ofte
karakteriseret som innovation eller som en innovativ proces i brancherne. Det
kan dog diskuteres om certificering er innovation eller blot er et udtryk for et
forsøg på tilpasning til markedsnormer.
 Produktinnovation, som f.eks. udvikling af nye emballagetyper bliver på
virksomheds niveau i stigende grad målrettet til de enkelte markeders krav og
behov. For virksomhederne sker det, som en bevidst proces med stor grad af
inddragelse af kunderne (men ikke slutbrugerne) i innovationsprocessen.
 Sundhed er en vigtig trends på en række centrale markeder, eksempelvis det
engelske, tyske og svenske. Trenden er dog ikke lige stærk på alle markeder.
Uanset dette må det forventes, at der på alle markeder vil være et øget fokus
på seafoods sundhedsmæssige kvaliteter, da der bag trenden ligger en af de
meget basale og globale megatrends, som er fokus på sundhed.
 Øget salg af convenience produkter (dvs. produkter som færdigretter og
tilberedt seafood) på visse markeder er en anden trend, som vil skabe nye
muligheder for seafood, da den også underbygges af en megatrend i relation til
livsstil og behovet for hurtig tilberedning af måltider.
 Udviklingen i logistiksystemer favoriserer en langtidstrend, som vil øge andelen
af ferske produkter på bekostning af frossen fisk. En særlig variant er refreshed
produkter dvs. frosne produkter, der sælges optøet. Derudover vil udvikling af
nye transportsystemer og metoder kunne fremme denne trend på markedet.
 En trend på markedsområdet, vil fra sektorens side være et kontinuerligt fokus
på, at øge og udvikle internationale markeder for laks og for sild til konsum.
6
2.4
Seafoodsektorens omdømme
 Nordisk seafoods omdømme er generelt positivt blandt aftagerne.
Fødevaresikkerheden betragtes som god og veldokumenteret. Lakseindustrien
karakteriseres som førende på verdensplan i forhold til fødevaresikkerhed og
kvaliteten opfattes generelt som værende god. Norden opfattes som bedre end
resten af verden til at forvalte fiskeriet på en bæredygtig måde.
 Som led i analysen er der også gennemført dybdegående telefoninterview med
europæiske aftagere (indkøbere/supermarkeder) om nordisk seafoods position
på markedet. Blandt nogle af aftagerne er der dog en usikkerhed/utilfredshed
med pris/kvalitets relationen for nordisk seafood (specielt norsk seafood). Det
påpeges at pris/kvalitets relationen ikke forekommer særlig stærk eller tydelig.
Det blev udtrykt af en væsentlig indkøber på følgende måde: ”Norway have
many different kinds of quality, at the same prices, and you don´t know what
you get”.
 Analysen viser at der er præferencer for lokal fisk i visse europæiske lande. På
det franske marked er denne præference for fransk fisk meget stærk. På det
italienske og spanske marked er der et tilsvarende mønster, dog er
præferencen ikke helt så høj. På det engelske og tyske marked er
præferencerne for lokale seafoodprodukter i mange tilfælde lav eller ikke
tilstede. Island har ifølge analysen det bedste omdømme på det engelske
marked for levering af fersk torsk.
 Surveyanalysen viser ligeledes, at de nordiske seafoodvirksomheder bliver
opfattet, som mindre innovative end de øvrige virksomheder på
seafoodmarkedet.
 De identificerede image/omdømmeanalyser af nordisk seafood som omtales i
hovedrapporten (kapitel 7: Nordisk seafoods omdømme), findes på et mere
specifikt niveau om enkelte arter, eksempelvis laks (5 stk.), torsk (1 stk.),
klipfisk (2 stk.) og sild (1 stk.) i den undersøgte periode.
 De nordiske (norske) analyser for laks afdækker kategoriens position på
markedet. De gennemførte analyser af torsk og klipfisk har fokus på forhold,
såsom torskens oprindelse, eksempelvis norsk torsk contra russisk, islandsk og
dansk torsk.
7
2.5
Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor
 Finanskrisen havde udgangspunkt i at bankerne måtte reducere deres udlån.
Virksomheder i alle sektorer måtte derfor begrænse deres lagre. De som lå
først i kæden så derfor deres salg gå helt i stå selvom forbrugerne i slutningen
af kæden kun reagerede med små ændringer i købsadfærden. Dermed blev
lønsomheden reduceret og lånemulighederne yderligere begrænset. En ond
cirkel var dermed skabt på global plan – dette blev tillige kombineret med
international mistillid mellem til de enkelte nationers finanssystemer.
 Finanskrisen skabte også store problemer for seafoodsektoren. Seafood blev i
Norden og på globalt niveau, ramt af reduktioner i den internationale handel
samt mulighederne for kredit og kreditsikring.
 Den omtalte effekt med lagerreduktioner hos kunderne betød at salget fra
første led gik i stå samtidig med at presset på, at skabe likviditet gennem salg
blev forøget. Derfor faldt priserne kraftigt – over 30 % på få måneder for både
rejer og torsk. Priserne på koldtvandsrejer steg igen da Canada standsede
fiskeriet. Begge brancher er særdeles kapitalkrævende aktiviteter med et
stærkt sæsonpræg. Tilbageslag under krisen på det ferske marked betød at det
torskefiskeri, der er orienteret mod dette segment blev hårdt ramt.
 Sild, mørksej og makrel blev i mindre grad påvirket af finanskrisen end torsk og
rejer. Forklaringen på dette skal søges i at sild og mørksej er lavpris produkter
(i forhold til andre fisk) på de markeder, hvor de er repræsenteret. Dertil
kommer at der i forbindelse med finanskrisen skete forbrugerændringer over
imod billigere fødevarer og seafoodprodukter samt frosne produkter.
 Den nordiske laksebranche undgik tilbageslag i forhold til de andre brancher.
Forklaringen på dette skal bl.a. søges i ILA sygdomsudbruddet i Chile, hvorved
at udbuddet af laks på det globale marked blev reduceret med 200.000 300.000 tons, svarende til et fald i verdensproduktionen fra 1.5 mio. tons til 1.2
mio. tons.
8
2.6
Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet:
 Priserne og deres udsving afhænger af en lang række faktorer, hvoraf udbuddet
af den pågældende art og dens nære substitutter, er nogle af de vigtigste
faktorer i forbindelse med en vurdering af et produkts robusthed/følsomhed på
markedet. Dertil kommer den konkrete indkomstudvikling på de markeder,
hvor produkterne er repræsenteret, som er en anden afgørende faktor.
 Hovedparten af den nordiske seafoodproduktion har en række nære substitutter
og er derfor prisfølsomme overfor udsving i udbuddet på kort sigt. Den nordiske
seafoodproduktion afsættes typisk som standardvarer, der benyttes som
halvfabrikata eller råvarer på det europæiske marked. Prisen er derved en
afgørende parameter på seafoodmarkedet.
 Evnen til at differentiere sig på markedet ved, at levere forskellige udskæringer
og kvaliteter, certificerede produkter, stærke mærker, god logistik, fleksibilitet,
et højt serviceniveau, leveringssikkerhed eller lignende, er en anden måde at
begrænse følsomheden på. De gennemførte interviews indikerer, at den
nordiske seafoodsektor på forskellige måder og niveauer håndterer denne
udfordring. Laksebranchen betragtes, som værende stærk i forhold til
leverancesikkerhed og logistik, mens fersk fisk området anvender certificering
og differentiering til at opretholde/tilpasse sig til markedets krav.
 Et andet element i forhold til følsomhed er udviklingen i indkomst på de
markeder, hvor man er stærkest repræsenteret. Afsætningen af seafood vil i
mange tilfælde stige mere end stigningen i indkomsten. Eksempelvis stiger
forbruget af luksusprodukter (skaldyr, fersk torsk etc.) mere end proportionalt
med indkomsten på markeder hvor indkomstniveauet er højt. Det er derfor
vigtigt for nordiske seafoodvirksomheder at være repræsenteret på
vækstmarkederne (eksempelvis BRIK-landene).
 For forbruget af de mere basale produkter såsom sild og i mindre grad makrel
er det typiske mønster, at afsætningen stiger mindre end indkomsten på
markeder, hvor man har et højt eller mellemindkomstniveau (Polen, Tyskland
og Rusland). På markeder med lav indkomst og høj vækst (Egypten, Tyrkiet,
Nigeria og Kina) stiger afsætningen mere end indkomsten. Det betyder at en
udvikling på disse ”nye markeder” for de mere basale produkter vil kunne
begrænse følsomheden.
 Prisfølsomhed afhænger også af forarbejdningsgraden. Den gennemførte
analyse af forholdet mellem forarbejdningsgrad og pris på råvaren, viser at jo
mere forarbejdet en fisk er, jo mindre betales der for råvaren i det færdige
produkt. Øget forarbejdning af den nordiske seafoodsektors råvarer betyder
ikke at man begrænser følsomheden.
9
2.7
Markeds- og prisudvikling
Den nordiske seafoodsektor:
 Som led i analysen er der lavet en grundig afdækning af markeds- og
prisudviklingen for de seks vigtigste arter i den nordiske seafoodsektor. De seks
arter (laks, torsk, sild, makrel, mørksej og rejer) tegner sig for ca. 70 % af
værdien i førstehåndsleddet. Den nordiske sektor (fiskeri- og akvakultur i
Norge, Island, Danmark, Grønland, Sverige, Færøerne og Finland) omsatte i
perioden fra 2005-2009 i gennemsnit for 6,8 mia. euro om året i
førstehåndsleddet (i dette tal indgår dog ikke landinger foretaget af nordiske
fartøjer til havne udenfor norden).
 Den nordiske seafoodsektor er en betydelig leverandør på det globale marked
for seafood. Europa (EU-27) udgør et meget betydningsfuldt marked for
sektoren, hvor stærke kunderelationer er opbygget gennem generationer.
Afsætningen til markedet udenfor EU er også betydeligt. En række nye
markeder har de sidste år fået større betydning. Dette kan ses som et udtryk
for en øget opmærksomhed og satsning på at skabe et mere globalt marked.
Laks:
 Det globale laksemarked er domineret af den norske lakseindustri. Den globale
lakseproduktion var på 1,4 - 1,5 million tons i 2008, hvorpå den faldt til 1,2 1,3 million tons i 2009-2010 bl.a. pga. omfattende sygdoms udbrud i den
chilenske lakseindustri. Det er forventningen at den chilenske lakseindustri, i
løbet af kort tid vil være tilbage på normalt niveau, hvilket vil betyde et øget
prispres på norsk laks.
Torsk:
 Torsk er værdimæssigt den næststørste art i den nordiske seafoodsektor.
Norges og Island samlede fangster udgør ca. 85 % af Nordens totale
produktion. Det forventes at produktionen de kommende år vil stige betydeligt.
Torsk indgår som en betydningsfuld produktkategori på det globale hvidfisk
marked. Antallet af substitutter for torsk er betydeligt. Markedsanalysen viser,
at priskonkurrencen er stor og, at prisfølsomheden er væsentlig på dette
marked.
10
Sild:
 Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri. Sild blev for blot
20 år siden hovedsagelig brugt til fiskemelsproduktion. Sovjetunionens
sammenbrud åbnede en række nye markedsmuligheder for konsum sild i
Rusland, Ukraine, Østeuropa og Afrika, som har revolutioneret dette marked.
Mørksej:
 Mørksej er et afgrænset segment af det globale hvidfisk marked, hvor alaska
pollack har en dominerende position, hvilket betyder at prisudviklingen er
ganske svær at forudsige. Det mest dynamiske markedssegment for mørksej
udgøres af klipfisk markederne i Caribien og især i Brasilien.
Makrel:
 Det største marked for norsk makrel er stadig det japanske. Udviklingen har de
sidste år har været stagnerende. De mest dynamiske markeder har gennem de
sidste år været Rusland, Tyrkiet og Kina. Rusland er det største marked for den
nordiske makrelsektor under et. Der er grundlag for markedsdrevet innovation,
da makrel er udbredt på en række interessante vækstmarkeder i både Asien og
Afrika. De islandske og færøske fangster er først fra 2010 i væsentligt omfang
gået til konsum, hvor de før i tiden primært gik til fiskemel/olie produktion.
Rejer:
 Den nordiske rejesektor har haft gavn af en begrænsning i udbuddet på ca. 25
% i perioden fra 2009 – 2010, som har medført en fordobling af priserne i
engrosleddet. Markedsudviklingen mht. eksport af skalrejer til Rusland og Kina
har været positivt. MSC certificering begynder at blive et markedskrav i f.eks.
Tyskland og England.
11
3
Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse:
 Der er potentiale i at fokusere på global markedsinnovation. Målsætningen må
være at skabe et nyt (lakse) mirakel i den nordiske seafoodsektor.
Indfaldsvinkelen i de analyser og markedsvurderinger der laves bør derfor være
global.
 Virksomheder og innovative ordninger bør fokusere på vigtige trends, som
holdbarhed, sporbarhed og dokumentation i seafood sektoren. En satsning på
produktområdet er rigtig, men gør det ikke alene. Den nordiske seafood sektor
bør satse på at være trendsætter når det handler om holdbarhed, sporbarhed
og dokumentation.
 Fiskemel og olie forventes i fremtiden i endnu højere grad end nu, at blive en
mangelvare både på det nordiske og det globale marked. Der er behov for
udvikling af alternative forsyningsmuligheder af højkvalitets protein og omega 3
fedtsyrer end fiskemel/olie.
 Der er behov for at analysere type, omfang og behov for brugerdreven
innovation på et mere artsspecifikt niveau. Lakseindustrien har som eksempel
fokuseret målrettet på markedsinnovation, hvilket givetvis har medvirket til at
holde lakseprisen relativ stabil i perioden fra 2005 - 2009. Det er derimod ikke
tilstrækkeligt belyst, hvor meget brugerdreven innovation, der er foretaget i
andre brancher.
 Der bør foretages en samlet evaluering af effekten af de forskellige
innovationsordninger. Det er ikke tilstrækkeligt belyst hvilken ordning der
medfører mest og bedst innovation i seafood sektoren. En evaluering af
effekten af tidligere tiltag kan i et videre perspektiv bruges til at effektivisere
brugen af offentlige midler til brugerdreven innovations støtte indenfor
seafoodsektoren.
 Det forventes at fangst af torsk i Barentshavet og produktionen af laks i Chile
vil stige i løbet af de kommende år. Det er derfor påkrævet at der gøres en
aktiv og målrettet indsats for at sikre en større efterspørgsel på disse arter.
12
Nordic Innovation
Nordic Innovation is an institution under the Nordic
Council of Ministers facilitating sustainable growth in
the Nordic economies.
Our mission is to stimulate innovation, remove barriers
and build relations through Nordic cooperation. We
encourage innovation in all sectors, build transnational
relationships, and contribute to a borderless Nordic
business region.
We work with private and public stakeholders to create
and coordinate initiatives which help Nordic businesses
become more innovative and competitive.
Nordic Innovation Centre is located in Oslo, but has
projects and partners in all the Nordic countries.
For more information: www.nordicinnovation.org
Nordic Innovation
Stensberggata 25
NO-0170 Oslo
Norway
Phone: +47-47 61 44 00
Fax: +47-22 56 55 65
[email protected]
www.nordicinnovation.org