1. No category

BRANCHEANALYSE
håndværKere
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
indhold
Kapitel 1 - Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kapitel 2 - Branchesammenligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Kapitel 3 - Tømrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Kapitel 4 - El-installatører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Kapitel 5 - Malere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Kapitel 6 - VVS’ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kapitel 7 - Murere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kapitel 8 - Datagrundlaget for analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
3
Ønsker du at få udarbejdet
en regnskabsanalyse, hvor
vi matcher din virksomheds
tal med branchen, står vores
revisorer gerne til rådighed.
u kan booke et møde på
D
www.bdo.dk/brancher
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 1
indledning
BDO’s brancheanalyse af håndværkere
Fokus på de klassiske fag
Brancheanalysen af håndværkere er udarbejdet på baggrund af en systematisk analyse af alle vores håndværkerkunder i hele landet i perioden 2006 til 2010.
I analysen har vi valgt at fokusere på de fem klassiske håndværksfag: murere, tømrere, el-installatører,
VVS’ere og malere.
I BDO har vi specialiseret os i mindre og mellemstore virksomheder - også kaldet SMV’erne. Vi udarbejder regnskaber,
reviderer og rådgiver generelt SMV’erne om økonomi. Det er
den viden, der danner udgangspunkt for denne analyse.
Vi håber, analysen kan være med til at give en dybere forståelse af håndværkerne i Danmark - denne
unikke gruppe af virksomheder, der har så afgørende
effekt på den private jobskabelse - og samtidig være
en inspirationskilde for nuværende og kommende
håndværkere.
Vi er landets fjerde største revisionsvirksomhed, og vi
har en væsentlig andel af de danske håndværkere i vores
kundeportefølje.
Hvad gør de bedste?
Vi kan på den baggrund give et godt billede af, hvordan
økonomien for håndværkerne i Danmark hænger sammen
samt hvilke parametre, der påvirker resultatet for den
enkelte håndværker.
Håndværkerne er særligt konjunkturfølsomme, men vi
har via vores analyser identificeret, at der er stor forskel
på, hvor gode de enkelte brancher er til at reagere på
konjunkturudsving.
Vi har lavet analysen, så den giver et billede af udviklingen og
tilstanden for håndværkere i Danmark generelt. Vi kigger endvidere på branchekarakteristika samt de regionale forskelle.
Nogle tilpasser sig hurtigt og klarer sig igennem med
et fornuftigt resultat, mens andre er længere om at
tilpasse sig og rammes hårdt af faldende konjunkturer.
5
www.bdo.dk/brancher
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
På vej mod bedre tider og med
stabil omsæning
Overordnet kan vi sige, at god styring af mandskab,
indkøb og øvrige omkostninger er det, der kendetegner de
bedste i branchen. I enkelte brancher er der markante og
tankevækkende forskelle mellem de bedste og resten af
branchen, hvorved de opnår et bedre resultat.
Man kan roligt sige, at håndværkerne har været igennem
en turbulent periode med store udsving. Som det ser ud,
er håndværkerne nu på vej mod bedre tider, omsætningen har stabiliseret sig, og virksomheden har tilpasset sig
aktivitetsniveauet.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller kommentarer til analysen af generel karakter, er du velkommen til at kontakte din lokale
revisor.
Overordnet fulgte alle håndværkerne den samme tendens
og øgede omsætningen i takt med byggeboomet frem til
2008. Ikke alle brancher formåede dog at forplante dette
til bundlinjen, hvilket vi kommer nærmere ind på i de
efterfølgende analyser.
Ønsker du at få udarbejdet en regnskabsanalyse, hvor vi
matcher din virksomheds tal med branchen, står vores
revisorer gerne til rådighed. Du kan booke et møde på
www.bdo.dk/brancher.
Efter 2008 har håndværkerne haft udfordringen at
tilpasse aktivitetsniveauet til den nye markedssituation,
hvilket lykkedes godt for nogle brancher og mindre godt
for andre brancher.
Venlig hilsen
BDO
Vi har i analysen sammenlignet branchens bedste med
det samlede gennemsnit for branchen. Her kan vi blandt
andet se, hvilke fokuspunkter de bedste i branchen har, og
hvad der gør, at de klarer sig bedre end de øvrige.
7
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 2
Branchesammenligninger
Byggeboomet løftede omsætningen,
men hvad nu?
Største stigning i omsætning - og største fald - har
murerne haft, da de i 2008 toppede med indeks 133 og i
2010 sluttede på indeks 80.
Omsætningsindekset toppede for de fleste håndværker­
brancher i forbindelse med byggeboomet i perioden
2006-2008, hvorefter omsætningen faldt og landede på
et lavere niveau end i 2006.
Tømrere og murere fløj højt,
men ramte bunden
Når vi ser på, hvor de enkelte brancher ligger i 2010, er
der to brancher, der ligger under de øvrige: tømrere og
murere.
Gennemsnitsindekset fulgte en kurve, der toppede i 2008
på indeks 127 og sluttede med en omsætning i 2010 under niveauet for 2006.
I forbindelse med byggeri, er det typisk disse to brancher,
der har det mest omfattende arbejde, og de bliver derfor
mere følsomme, når konjunkturerne falder, og byggeintensiteten går ned.
Omsætningsindekset viser, at håndværkere, hvor omsætningen i særlig grad er afhængig af nybyggeriet, har været
hårdest ramt af finanskrisen.
El-installatørerne afviger, som den eneste branche, fra
den generelle tendens og toppede først i 2009. Det betyder samtidigt, at de landede på et højere niveau end de
øvrige i 2010.
De er begge involverede fra starten af et byggeprojekt, og de
har derfor kortere reaktionstid ved vigende konjunkturer.
Omsætning for tømrere og murere adskiller sig ved, at de
har de største udsving i indekset for omsætning. I 2008
var det disse to brancher, der lå over de øvrige, hvorefter
de fulgtes i et samlet fald frem mod 2010, hvor de land­
ede som de to nederste.
Malerbranchen har været mindst påvirket af bygge­
boomet og har ikke den samme variation på omsætningen som de øvrige brancher.
9
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Kap 2 Branchesammenligninger
Omsætningsindex over tid
140 2 Branchesammenligninger
Kap
Økonomisk
udvikling
Omsætningsindex
over tid
120
140
100
120
80
100
60
80
40
60
20
40indeks2006
indeks2007
indeks2008
indeks2009
indeks2010
20
-
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
Murere
El-installation
VVS- og blikkenslagerforretninger
El-installatører
indeks2006
Malerforretninger
Tømrere
indeks2007
indeks2008
indeks2009
indeks2010
Malere
Indeks byggeri
under opførelse (m2)
VVS’ere
Murere
Indeks byggeri under opførelse (m2)
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
Murere
El-installation
VVS- og blikkenslagerforretninger
Malerforretninger
Indeks byggeri under opførelse (m2)
2006
2007
2008
2009
2010
Alle håndværkere
100
118
127
108
92
Tømrere
100
119
128
107
84
Murere
100
118
133
101
80
El-installatører
100
113
121
124
110
VVS’ere
100
121
126
100
96
Malere
100
114
115
111
103
Indeks byggeri under opførelse (m2)
100
121
125
112
84
10
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Dette skyldes primært, at disse to brancher oftest
forestår hovedentreprisen på nybyggerier, hvor muligheden for store opgaver er, og hvor der kan sælges
mange timer på én opgave. Når opgaverne ikke er der
længere, har det derfor også en større negativ effekt,
og brancherne oplever store fald i omsætningen.
Udsvingene i omsætningen kommer udelukkende
som en effekt af de øgede byggeaktiviteter, hvor også
VVS’ere har en rolle. Entreprisen for VVS’ere ved et
nybyggeri er dog noget mindre end for tømrere og
murere, og det kommer derfor aldrig til at udgøre den
største del af forretningen.
Sammenhængen til m2 under opførelse er meget
markant for disse to brancher, hvor de i hele perioden følger indekset med en maksimal afvigelse på 8
point.
Indekset for omsætning følger indekset
for m2 under opførelse
El-installatører og malere klarer skærene
To brancher slutter markant over de øvrige i 2010:
malere og el-installatører.
Malere og el-installatører baserer i højere grad deres
omsætning på servicearbejder som renovering og
vedligeholdelse, og i mindre grad på nye byggerier.
Deres afhængighed af og sammenhæng med m2
under opførelse er derfor ikke så markant.
Disse to brancher er relativt set ikke så følsomme over
for konjunkturerne. De er oftest det sidste hold håndværkere på nybyggerier, og de har derfor en længere reaktionstid i forhold til faldende konjekturer, hvor de kan
tilpasse virksomheden og fokusere på andre opgaver.
Sammenligner vi håndværkernes omsætningsindeks
med indekset for m2 under opførelse, fremgår det,
at der er en sammenhæng mellem håndværkernes
omsætning og det antal m2, der er under opførelse
(nybyggerier).
Vi vil efterfølgende analysere dybere på den enkelte
branches nøgletal og blandt andet kigge på, i hvor høj
grad branchen er afhængig af antal m2 under opførelse.
I 2006 var der i Danmark 13.109.298 m2 under opførelse iflg. Danmarks Statistik, mens det i 2010 var
faldet til 11.032.461 m2. Altså et fald på godt 2 mio.
m2 under opførelse svarende til et fald på 16 %.
Som de eneste formåede disse to brancher at have
en omsætning i 2010 højere end omsætningen i
2006.
VVS’ere følger gennemsnittet
VVS’ere følger gennemsnittet for alle håndværkere.
De var med i toppen i 2008 og placerede sig i midten
i 2010.
Servicearbejder er basisforretningen for den typiske
VVS- og blikkenslagerforretning, og de har altid det
at falde tilbage på.
11
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
140
120
Omsætningsudvikling
100
80
140
60
120
40
100
20
80
60
2006
2007
2008
2009
2010
40
20
Omsætningsindeks
Vareforbrug indeks
DG1 indeks
Lønindeks
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
2010
Dækningsbidrag
2006
140
120
2007
Omsætningsindeks
2008
Vareforbrug indeks
2009
DG1 indeks
Lønindeks
100
80
140
60
120
40
100
20
80
60
2006
2007
2008
2009
2010
40
20
Omsætningsindeks
Vareforbrug indeks
DG1 indeks
Lønindeks
Omsætning
2006
Vareforbrug
2007
2008
2006
2007
2008
2009
2010
100
118
127
108
92
120
126
104
86
2009
100
2010
Omsætningsindeks
Lønninger
Vareforbrug
100indeks
104
111
106
104
DG1 indeks
Dækningsbidrag
Lønindeks100
115
118
111
102
12
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Prisindeks
125
120
115
110
105
100
95
2010M11
2010M07
2010M09
2010M05
2010M03
2009M11
2010M01
2009M07
2009M09
2009M05
2009M03
2008M11
2009M01
2008M07
2008M09
2008M05
2008M03
2007M11
2008M01
2007M07
2007M09
2007M05
2007M03
2006M11
2007M01
2006M07
2006M09
2006M05
2006M01
2006M03
90
Prisindeks,
vareforsyning
(Kilde: Danmarks Statistik)
Serie1
Leverandører og medarbejdere
tjente pengene under byggeboomet
120
- mestrene gjorde ikke
125
115
110 alle brancher gælder, at indekset for vareforbrug
For
i 2010 er lavere end indekset for omsætning i 2010.
105
Vareforbruget faldt altså kraftigere end omsætningen.
100
95
2006M01
2006M05
2006M09
2007M01
2007M05
2007M09
2008M01
2008M05
2008M09
2009M01
2009M05
2009M09
2010M01
2010M05
2010M09
Vi kan alle huske de lange leveringstider, der var på
90
byggematerialer, da byggeaktiviteterne var på sit
højeste. Pressen var fyldt af det, og håndværkerne var
i høj grad ramt af det.
Serie1
Forlængede leveringstider gjorde det vanskeligt for
håndværkerne at planlægge opgaverne optimalt.
Håndværkerbranchen er i forvejen en branche, hvor
vejrliget kan påvirke planlægningen og rentabiliteten på den enkelte opgave, og oven i det oplevede
håndværkerne i perioden, at forsyningen af materialer
var ustabil, hvilket gjorde det endnu vanskeligere at
planlægge.
Håndværkerne var i perioden 2006-2008 generelt
gode til at tilpasse deres priser til de stigende priser
på varer. Efter 2008, hvor priserne på byggematerialer er faldet, har håndværkerne generelt kunnet
bruge de faldende materialepriser til at fastholde
dækningsgraden på deres opgaver. Dækningsgraden
har derfor ikke samme udsving som omsætningen og
vareforbruget.
Fordelingen mellem omkostninger til vareforbrug og
omkostninger til lønninger varierer fra branche til
branche. Samtidig er brancherne ikke i samme grad
afhængige af vejrliget.
Selv om håndværkerne overordnet følger de samme
tendenser, er der store forskelle på, hvor fokus skal
holdes, og på hvordan de enkelte nøgletal påvirker
hinanden i perioden. Det vil vi komme nærmere ind
på i de efterfølgende kapitler, hvor vi kigger på den
enkelte branches nøgletal samt på hvad branchen
skal være særligt opmærksom på.
Som en naturlig effekt af den øgede efterspørgsel, steg
prisen på varer tilsvarende. Da konjunkturerne vendte,
og efterspørgslen på varer blev mindre, faldt også priserne på varerne dramatisk i sidste halvdel af 2008.
13
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Omsætningsudvikling, regionalt
160
140
120
100
80
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
60
40
20
”Det
er også de københavnere,
der har haft
så travlt…” 2007
2006
Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden skiller sig
ud ved at have et højere
aktivitetsniveau
i perio2008
2009
2010
den 2007-2009. Herefter landede de på samme
Ja, de havde en god omsætningsstigning i Hosom de to øvrige regioner - Syddanmark og
1081 Region Nordjylland
1082 Region niveau
Midtjylland
1083 Region Syddanmark
vedstadsregionen under byggeboomet, men to
Nordjylland.
1084 kunne
Regionogså
Hovedstaden
1085og
Region Sjælland
andre regioner
være med: Sjælland
Midtjylland.
Syddanmark og Nordjylland fulgtes ad i perioden.
De toppede ligeledes i 2008; dog ikke på samme
Når vi ser på håndværkerne regionalt, og på hvorniveau som de tre øvrige regioner.
dan deres omsætning har udviklet sig i perioden,
ser vi, at alle regioner følger den samme tendens:
Omsætningen toppede i 2008, og 2010 landede en
smule under omsætningen i 2006.
2006
2007
2008
2009
2010
Region Nordjylland
100
115
121
104
95
Region Midtjylland
100
119
134
116
92
Region Syddanmark
100
114
125
106
90
Region Hovedstaden
100
126
133
109
89
Region Sjælland
100
127
131
116
96
14
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Resultat før renter, 2010
2010 regnskabstal
8.000.000
6.000.000
4.000.000
2.000.000
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
-2.000.000
-4.000.000
Hvem tjener penge?
Den typiske håndværker kan håndtere at lede op til
8-10 ansatte. Når man når denne grænse, opstår
behovet for at ansætte folk til ledelse, som ikke
deltager direkte i produktionen.
Set på tværs af landet og på tværs af brancher er
der en klar tendens, der viser, hvilke karakteristika
håndværkerne skal have for at tjene penge.
Af grafen kan aflæses, at denne ekstra administrative ledelsesressource påvirker resultatet negativt,
frem til de igen har ansatte nok til at forrente den
ekstra ledelsesressource.
I ovenstående graf har vi opstillet sammenhængen
mellem antal ansatte og resultatet før renter for
regnskabsåret 2010.
Vi har ligeledes analyseret de øvrige regnskabsår,
og her tegner sig samme tendens.
Håndværkere skal altså være ekstra opmærksomme, når de når tidspunkterne, hvor ekstra ledelses­
kræfter skal sættes ind. I nogle tilfælde kan det
være en overvejelse værd, om man skal undlade
yderligere ansættelser.
Grafen viser - ikke overraskende - at der er en sammenhæng mellem, hvor mange ansatte man har, og
hvor mange penge man tjener.
Vores anbefaling er, at man har en strategi for
fremtiden, herunder i hvilken takt og retning ens
virksomhed skal udvikle sig.
Det interessante er, at det dog ikke er en direkte
lineær sammenhæng.
Som vi kan se på grafen, klarer håndværkerne sig
fint til de har 7-10 ansatte. Herefter er der et fald
i resultatet, når de når 11-14 ansatte, hvorefter
resultatet stiger igen.
15
”
“Tømrere har været
gode til at udnytte
omsætningspotentialet
- men har ikke styr på de
faste omkostninger.”
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 3
Tømrere
Omsætningspotentialet
udnyttes godt
omkostningerne til lønninger. Omkostninger til lønninger
styres af det generelle lønniveau samt af hvordan bemandingen er tilpasset det generelle aktivitetsniveau.
Branchen var som helhed god til at følge byggeboomet
under højkonjunkturerne. Omsætningen toppede i 2008
- en smule bedre end gennemsnittet for alle håndværkerne.
Indekset for lønninger følger indekset for omsætningen
frem til 2008, og det indikerer, at branchen formår at
tilpasse priserne efter skiftende lønniveau.
Materialepriser styrer dækningsgraden
Når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt
efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok
til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at
omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større.
Tømrere har et højt vareforbrug set i forhold til de øvrige
brancher i analysen. Dette gør dem ekstra følsomme over
for ændringer i materialepriserne.
Generelt har tømrerne haft et godt fokus på dette, og
udviklingen for omsætning og vareforbrug følges parallelt i hele perioden. Branchen er altså god til at tilpasse
priserne til de svingende varepriser.
Manglende styring på de faste
omkostninger
Som den eneste af de brancher, vi har analyseret, ligger
indekset for dækningsgrad højere for tømrerne i 2010 end
i 2006.
Indeks for vareforbrug, omsætning og lønninger følger
hinanden frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger ikke
taber så meget i indeks som vareforbrug og omsætning.
Den store stigning i indekset for dækningsgrad for tømrer- og bygningssnedkervirksomheder skete i 2007 (+18)
og 2008 (+16), og det var disse stigninger, der sikrede,
Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget
efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse
17
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Kap 3 Tømrer & Bygningssnedkere
Økonomisk
udvikling
160
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
Dækningsbidrag
Resultat før
afskrivninger
og renter
140
120
100
80
60
40
20
2006
2007
2008
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
2009
DG1
2010
Resultat før renter
at tømrerne i dag har en større dækningsgrad end under
højkonjunkturerne i 2006-2008.
af omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver.
Tømrerne havde altså muligheder for en højere indtjening,
men formåede ikke at få dette til at afspejle sig i bundlinjen.
Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges
flere timer på projekterne forholdsmæssigt. I samme
periode steg andelen af lønninger fra 20 % i 2006 til 33
% i 2010, hvilket yderligere underbygger dette.
Den vigende bundlinje skyldes de øvrige omkostninger,
som tømrere ikke har kunnet tilpasse i samme grad som
materialer og antallet af ansatte. Som en samlet betragtning endte tømrerne derfor med et mindre positivt
resultat i 2010.
Andelen af øvrige omkostninger fordoblet
Når vi sammenligner, hvor meget de øvrige omkostninger
udgør af det samlede resultat, er der sket en fordobling
siden 2006.
Markedet har ændret sig
I 2006 lå andelen af vareforbrug på 66 % af omsætningen,
mens den i 2010 faldt til 48 % (-18 %). Faldet skyldes primært, at branchens marked har ændret sig i perioden. Under
højkonjunkturerne - med mange m2 under opførelse - kom
den største del af omsætningen via nybyggerier. Nybyggerier for branchen er karakteriseret ved en høj materialeandel
i forhold til de timer, der anvendes på byggerierne.
Efter antallet af m2 under opførelse er faldet, fylder dette
en mindre del af den samlede omsætning. En større del
18
Der er vidt forskellige fokuspunkter, når man driver en
håndværksvirksomhed under højkonjunkturer sammenlignet med at drive en virksomhed under lavkonjunkturer.
Under højkonjunkturer kommer man lettere til salget,
mens produktionsapparatet og ressourcer er den knappe
faktor. Biler, lokaler, medarbejdere og materialer er
begrænsningen for, hvor meget man kan vækste virksom­
heden og hvor mange opgaver, man kan tage ind.
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
tømrere
2006
2007
2008
2009
2010
Top 25 (2010)
Omsætning
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Vareforbrug
-66%
-61%
-58%
-58%
-48%
-41%
-4%
-6%
-5%
-5%
-8%
-8%
Bruttoavance
30%
33%
37%
37%
44%
51%
Lønninger
-20%
-21%
-24%
-24%
-33%
-25%
Dækningsgrad
10%
12%
14%
13%
11%
25%
Øvrige omkostninger
-4%
-5%
-6%
-6%
-10%
-12%
Resultat før afskrivninger og renter
6%
7%
8%
6%
1%
13%
Fremmed arbejde
Når konjunkturerne vender, vender også fokuspunkterne.
Nu er salget den knappe faktor, mens produktionsapparatet er ”overgearet”, og der er rigeligt adgang til ressourcer.
Det vanskelige er, når konjunkturerne skifter, især når
det skifter fra høj- til lavkonjunktur. Man kommer fra en
periode, hvor man har ansat alle de medarbejdere, man
kunne få fat i og har sørget for, at der var biler og lokaler
til rådighed, så det ikke skulle begrænse væksten. Nu har
man så et kapacitetsoverskud, og kapaciteten skal tilpasses, så den svarer til den nye markedssituation.
Tømrere har generelt ikke tilpasset hurtigt nok, hvilket
kan aflæses i resultatet før afskrivninger og renter.
Mens materialeforbruget har tilpasset sig, har branchen
ikke tilpasset antallet af medarbejdere og har heller ikke
tilpasset de øvrige omkostninger i rette tid.
”
“godt begyndt er
halvt fuldendt.”
19
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Gennemsnit
1%
10%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
48%
Lønninger
Øvrige omkostninger
33%
Resultat før afskrivninger og renter
8%
Top 25
13%
12%
41%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger
og renter
25%
9%
20
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
Top 25 er bedre til
at regne den ud
Det gamle mundheld; ”Godt begyndt er halvt fuldendt” kommer til sin ret, når vi kigger på tømrerne.
Tømrerne, der bruger ekstra tid og energi på at
kalkulere og planlægge projekterne, før det reelle
arbejde begynder, er også de tømrere, der i sidste
ende tjener flest penge.
Kigger vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder (top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet af alle tømrere, ser vi nogle markante
forskelle.
Forventninger til fremtiden
Top 25 har både lavere vareforbrug og lavere lønforbrug. Forskellen skal således ikke findes i, at Top
25 har en større andel af servicearbejder end de
øvrige i branchen.
Vi forventer, at tømrerne fastholder omsætningen
samtidig med de forbedrer deres resultat.
De bør fortsat være fokuseret på planlægning og
udnyttelsen af ressourcerne.
En af forskellene kan være, at top 25 i højere grad
fokuserer på planlægning og styring af forretningen. De har ofte større lønomkostninger til administration og ledelse, hvilket kan være givet godt ud.
En god byggeleder, der er i stand til at sikre udnyttelse af kapaciteten og opnå de rigtige opgaver, vil
ofte være et godt valg.
21
”
“fortsat høj
dækningsgrad,
men det kniber
med resultatet.”
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 4
El-installatører
Det kniber med resultatet
El-installatører tager prisen for
materialeforbrug
Mens el-installatørerne har materialepriserne fuldstændigt under kontrol, er det noget andet med lønomkostningerne og de øvrige omkostninger.
El-installatører fulgte resten af håndværkerne på omsætningsbølgen frem til 2008. Vareforbrug fulgte omsætningen parallelt, dog i hele perioden under omsætningsindeks.
Indekset for lønninger tog et stort spring i 2007 og sluttede også på et højt niveau i 2010.
To parametre påvirker indekset for vareforbruget: De
generelle indkøbspriser, og hvor meget der skal købes ind.
De er begge direkte knyttet til aktivitetsniveauet.
El-installatører er, i højere grad end de øvrige brancher,
afhængige af faglært arbejdskraft, da deres arbejde typisk ikke
må udføres af en ufaglært. Det betyder, at under højkonjunk­
turer bliver den faglærte arbejdskraft en knaphedsfaktor,
der gør, at lønniveauet vokser uforholdsmæssigt meget.
Når indeks for vareforbrug og omsætning er parallel,
betyder det, at el-installatørerne i perioden har været
gode til at lade de svingende priser afspejle sig i de priser,
de har tilbudt kunderne, eller har været gode til at aftale
priser med leverandører i forbindelse med større opgaver
og projektsalg.
Meget lig de øvrige brancher har el-installatørerne haft
vanskeligt ved at tilpasse de øvrige omkostninger efter
det ændrede aktivitetsniveau.
Et år bagud
Dækningsgraden fortsat høj
Umiddelbart følger el-installatørerne tendenserne for de
øvrige brancher, men de er et år senere. Det vil sige, at elinstallatørerne kan lære af de øvrige brancher og reagere
anderledes, end de andre har gjort.
El-installatører havde det højeste dækningsbidrag i 2008,
og på trods af et stort dyk i 2009, formåede de stort set
at fastholde dækningsgraden på niveau med 2006.
23
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Økonomisk
udvikling
Kap
4 El-installatører
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
Dækningsbidrag
Resultat før
afskrivninger
og renter
140
120
100
80
60
40
20
2006
2007
2008
2009
2010
Omsætningsindeks
Vareforbrug og fremmed arbejde indeks
Indeks lønninger
Indeks DG1
Resultat før renter
Faldende materialepriser og faldende
vareforbrug
Når aktivitetsniveauet falder, er det vigtigt at se på, hvordan omkostningsstrukturen hænger sammen. El-installatører har typisk ikke de store værdier bundet i varelagre,
og de kan hurtigt tilpasse vareforbruget til det aktuelle
aktivitetsniveau, da de oftest køber ind til ordren.
Vareforbruget faldt i hele perioden til trods for de udsving på
materialepriser, som også el-installatørerne blev ramt af.
El-installatørerne var bedre end de øvrige brancher til at
tilpasse salgspriser til de skiftende materialepriser.
Anderledes så det ud med lønninger. Den klassiske fejl er
ikke at reagere hurtigt på ændringer i aktivitetsniveauet,
men i stedet lige at ville ”se tiden an”. Ulempen ved dette
er, at organisationen hurtigt tilpasser sig det nye aktivitetsniveau, og så er det svært at få effektiviteten hævet igen.
Også ved el-installatørerne var de øvrige omkostninger
steget. Det kan være vanskeligt at tilpasse de øvrige
omkostninger, hvis man er forpligtet af længerevarende
leasingaftaler, lejemål og lignende.
El-installatørerne kom fra en periode, hvor det var svært
at finde kvalificeret arbejdskraft, hvilket jo er en nødvendighed for, at de kan udføre deres arbejde. Derfor er det
forståeligt, at man holder på de gode medarbejdere, man
har, selvom aktivitetsniveauet er faldet.
Problematisk at styre lønomkostningerne
Til trods for det stigende lønniveau i perioden 20062008, formåede el-installatørerne at holde lønnen i
forhold til omsætningen konstant.
Desværre kan dette aflæses direkte af nøgletallene. Lønomkostninger i forhold til omsætningen stiger markant, når
man ikke længere sælger de samme timer per medarbejder.
Der var et højt aktivitetsniveau, hvor de fik solgt de
nødvendige timer på de ansatte. Anderledes ser det ud
i perioden efter 2008, hvor andelen af lønninger var
stigende.
24
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
el-installatører
2006
2007
2008
2009
2010
Top 25 (2010)
Omsætning
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Vareforbrug
-46%
-45%
-43%
-43%
-42%
-31%
-1%
-1%
-1%
-1%
-1%
-2%
Bruttoavance
54%
54%
56%
56%
57%
67%
Lønninger
-33%
-33%
-32%
-35%
-37%
-38%
Dækningsgrad
20%
21%
23%
21%
20%
29%
Øvrige omkostninger
-8%
-9%
-9%
-11%
-12%
-12%
Resultat før afskrivninger og renter
12%
12%
14%
10%
8%
17%
Fremmed arbejde
”
“en egenskab, der kendetegner
de dygtigste el-installatører,
er, at de er gode købmænd.”
25
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Gennemsnit
8%
12%
Vareforbrug
42%
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
37%
1%
Top 25
17%
31%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
12%
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
2%
38%
26
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger
og renter
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
De bedste er bedre købmænd
økonomien. En anden egenskab, der kendetegner
Top 25 ved el-installatørerne, er, at de også er gode
købmænd.
Ser vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder
(top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet af alle el-installatører, ser vi, at den store
forskel ligger på andelen af vareforbrug, og denne
forskel forplanter sig hele vejen ned i nøgletallene.
En forklaring kan dog også være det mix af opgaver, som den enkelte el-installatør har. Hvis en
el-installatør har mange opgaver for private, kan
der opnås en god indtjening, hvis effektivitetsprocenten er høj, mens en el-installatør på større
entreprisesager ikke tjener så meget pr. time. Her
er det i stedet mængden af timer, der gør en god
forretning. De bedste indtjeninger ser vi dog på
specialopgaver. De el-installatører, der har specialiseret sig - enten i typen af arbejde eller nicher, vil
alt andet lige også kunne opnå større indtjening.
Kigger vi på 2010, er bruttoavancen for Top 25 10
% højere end det gennemsnitlige for branchen. De
har 1 % større andel af lønninger og afskrivninger,
og ender med et resultat før renter, der er 8 %
højere end det gennemsnitlige for branchen.
Top 25 er ikke bedre til at tilpasse organisationen
end resten af branchen, men de er bedre til at styre
vareforbruget. Når vareforbruget er så markant
lavere for Top 25, betyder det ikke, at de anvender
færre materialer, men at de er bedre til at indkøbe
de rigtige materialer - til den rigtige pris.
Forventninger til fremtiden
El-installatørerne er ikke branchen med de største
stigninger og fald. Vi er af den opfattelse, at el-installatørerne vil opnå en forbedret indtjening, da mange
har haft fokus på omkostninger og effektiviseringer.
Omsætningen forventes let stigende, og de dygtigste
el-installatører vil kunne opnå en god indtjening.
Man skal være en multikunster for at lede en håndværkervirksomhed: Man skal være en dygtig håndværker, kunne lede medarbejdere og holde styr på
27
”
“malerne er ikke fulgt
med så langt op som de
øvrige, og de er heller
ikke faldet så dybt.”
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 5
Malere
Malerne fastholder omsætningsniveauet
Da materialepriserne og derved vareforbruget igen steg
i 2010, tilpassede malerne organisationerne efter aktivitetsniveauet, og de formåede at forbedre dækningsgraden yderligere.
Malerne har været forholdsvist upåvirket af konjunkturerne ogfastholdte i 2010 omsætningen på niveau med
2006.
Store udsving i resultatet
- men aldrig dårligt
Opsvinget og byggeboomet har primært været på nybyggerier, og her er malernes engagement begrænset i
forhold til de øvrige brancher.
Ser vi på kurven for resultatet før renter, er der store
udsving i perioden.
De er ikke fulgt med så langt op som de øvrige brancher,
og de er heller ikke faldet så dybt.
Resultatet kom dog aldrig under niveauet for 2006, hvilket er meget usædvanligt i forhold til de øvrige håndværkere i analysen.
Dækningsgrad fastholdes
Såvel lønninger som vareforbrug udviklede sig uafhængigt
af omsætningen i perioden.
Malerne har været dygtige i perioden til at reagere på
de forskellige påvirkninger udefra. Det er derfor ikke en
faktor, der entydigt påvirker malernes resultat, men en
dygtig balancegang mellem de forskellige faktorer.
Som ved alle andre håndværkere toppede omsætningen i
2008, hvorefter den faldt.
Dækningsgraden er over årene fastholdt på samme
niveau. Lønningerne er steget en smule, men dette er
opvejet af lavere vareforbrug.
29
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Økonomisk udvikling
Kap 5 Malerne
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
Dækningsbidrag
Resultat før
afskrivninger
og renter
140
120
100
80
60
40
20
2006
2007
2008
2009
2010
Omsætningsindeks
Vareforbrug og fremmed arbejde indeks
Indeks lønninger
Indeks DG1
Resultat før renter
”
Små udsving i fordelingen
Andelen af vareforbruget er en lille del af en malers samlede omkostninger, og der er heller ikke de store udsving i
andelen. De faldende priser generelt i 2009 kom malerne
til gode, dog marginalt i forhold til de øvrige brancher.
Lønninger udgjorde den største del af malernes omkostninger, men heller ikke her er der de store udsving.
Andelen af de samlede omkostninger gør dog, at selv små
udsving kan aflæses på resultatet, og det er her malerne
skal have størst opmærksomhed. Der var et lille opsving
i andelen i 2009, hvor også malerne skulle tilpasse sig de
nye tider, men opsvinget er minimalt sammenlignet med
andre brancher, og allerede i 2010 var malerne tilbage på
sporet.
“malerne har
været gode til
at tilpasse virksomhederne til
det skiftende
aktivitetsniveau.”
Generelt må siges, at malerne har været gode til at tilpasse virksomhederne det skiftende aktivitetsniveau. På
øvrige omkostninger oplevede malerne også et opsving i
andelen i 2009. Niveauet var uændret i 2010, så malerne
formåede ikke at tilpasse øvrige omkostninger i samme
takt som de øvrige omkostninger. Opsvinget var dog minimalt og belastede ikke malernes resultat nævneværdigt.
30
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Malerne
2006
2007
2008
2009
2010
Top 25 (2010)
Omsætning
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Vareforbrug
-19%
-19%
-18%
-17%
-18%
-16%
Fremmed arbejde
-4%
-5%
-4%
-4%
-4%
-1%
Bruttoavance
77%
77%
78%
79%
78%
83%
Lønninger
-56%
-55%
-55%
-57%
-55%
-52%
Dækningsgrad
21%
22%
23%
22%
23%
31%
Øvrige omkostninger
-11%
-11%
-11%
-12%
-12%
-14%
Resultat før afskrivninger og renter
10%
11%
12%
10%
11%
17%
”
“det er tankevækkende, at en
branche, der generelt har godt
styr på at tilpasse virksomhedernes
aktivitetsniveau, stadig har plads til
nogle, der gør det markant bedre.”
31
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Gennemsnit
11%
18%
12%
4%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
55%
Top 25
17%
16%
1%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
14%
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
52%
32
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger
og renter
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
Planlægning er nøglen
Forventninger til fremtiden
Mens der, når man ser på gennemsnittet, ikke er
den store forskel fra år til år, er forskellene større,
når man sammenligner med Top 25.
Vi forventer ikke de store ændringer for malerne.
De bør dog fortsat være fokuseret på deres effektivitet og udnyttelsen af ressourcerne.
Top 25 ofrer mere på administration og øvrige
omkostninger, der er 2 % større end gennemsnittet. Omvendt høster de frugterne i en lavere
lønandel, der er 3 % lavere end gennemsnittet og
en materialeandel, der er 2 % lavere.
Malerne har ikke i samme grad som øvrige håndværkere mulighed for en indtjening på materialer,
hvorfor det er lønprocenten og effektiviteten, der
er i højsædet.
Herudover er andelen af fremmed arbejde 3 %
lavere for Top 25, hvilket samlet giver et forbedret
resultat på 6 %.
Det er tankevækkende, at en branche, der generelt har godt styr på at tilpasse virksomhedernes
aktivitetsniveau, stadig har plads til nogle, der gør
det markant bedre.
33
”
“de bedste har styr på
omkostningerne, men
vvs’erne har ikke været
gode nok til at pris­
fastsætte projekter på
nybyggeri.”
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 6
VVS’ere
Udnytter omsætningspotentialet
Også VVS’erne fulgte med, da konjunkturerne toppede,
og de har efter 2008 tillige kunnet fastholde noget af
aktivitetsniveauet.
Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget
efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse
omkostningerne til lønninger. Omkostninger til lønninger styres af det generelle lønniveau samt af, hvordan
bemandingen er tilpasset det generelle aktivitetsniveau.
VVS’erne er ikke i samme grad så følsomme over for
konjunkturerne, da det kun er en mindre andel af deres
omsætning, der er bundet op på nybyggerier, mens en
større del kommer fra servicearbejder, renovering og
vedligeholdelse.
Indekset for lønninger fulgte indekset for omsætningen
frem til 2008, og det indikerer, at branchen formåede at
tilpasse omsætningen til skiftende lønniveau.
Når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt
efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok
til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at
omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større.
Har ikke styr på lønninger
Indekset for omsætning, vareforbrug og lønninger følges
ad frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger fastholder sit høje niveau, mens indekset for omsætning og
vareforbrug falder.
Tager ikke nok for nybyggerier
Når VVS’erne havde faldende dækningsgrad og resultat i hele
perioden med højkonjunkturer, er det fordi, VVS’erne ikke var
gode nok til at prissætte projekter på nybyggerier i perioden.
Mens omsætnings- og vareforbrugsudvikling var nogenlunde parallelt i perioden, var niveauet for omkostninger
til lønninger kun parallelt i de første år. I 2009 og 2010
fulgte niveauet for omkostningerne til lønninger ikke med
aktivitetsniveauet, men lå fortsat i et højt leje.
VVS-arbejde er af et sådant omfang på et nybyggeri, at
også mindre VVS’ere kan byde på større entrepriser. Det
35
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Økonomisk
udvikling
Kap
6 VVS
140
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
Dækningsbidrag
Resultat før
afskrivninger
og renter
120
100
80
60
40
20
2006
2007
2008
2009
2010
Omsætningsindeks
Vareforbrug og fremmed arbejde indeks
Indeks lønninger
Indeks DG1
Resultat før renter
betyder, at der er flere om buddet på opgaverne, og at
priserne derfor bliver presset.
til lønninger samt øvrige omkostninger steg i forhold til
aktivitetsniveauet.
Vi ser ikke den samme tendens i de øvrige brancher,
hvor der er en mere udtalt sammenhæng mellem størrelsen af virksomheden og størrelsen af de opgaver, man
kan byde på.
Kurven knækkede efter 2009, og resultatet for VVS’erne
viser en fremgang i 2010 for første gang i perioden.
Kurven knækkede, fordi omsætningen faldt mindre end
lønningerne, vareforbruget faldt i samme periode, og der
var derfor mere tilbage til bundlinjen.
Nybyggerier udgør en mindre del af den samlede omsætning, end den gør for eksempelvis tømrere og murere. Det
betyder, at indekset for omsætningen ikke falder i samme
takt som for disse to brancher.
Da VVS’erne ikke har været gode nok til at prissætte nybyggerier, påvirker det resultatet positivt, at antallet af nybyggerier er faldende. Efter et år, hvor VVS’erne skulle tilpasse
virksomheden til aktivitetsniveauet, har de nu knækket
kurven, og resultatet udvikler sig i den rigtige retning.
Det kan tyde på, at VVS’erne er blevet bedre til at prissætte opgaverne og nu har vendt udviklingen den rigtige
vej.
Alt stiger - undtagen resultatet
Vareforbrug i forhold til omsætningen ligger, bortset fra
2008, jævnt i hele perioden. VVS’erne var, på linje med
de andre brancher, ramt af de forhøjede priser i 2008 og
formåede ikke at få omsætningen tilpasset tilsvarende.
Kurven peger opad
I 2009, hvor konjunkturerne vendte, led VVS’erne samme
tort som de øvrige brancher, og de fik ikke tilpasset
aktivitetsniveauet hurtigt nok, hvor såvel omkostningerne
36
Det øgede vareforbrug i 2007 og 2008 skal ses som en
direkte konsekvens af de øgede priser på materialer, som
branchen ikke formåede at konvertere til øgede priser ud
mod kunderne.
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
VVS’erne
2006
2007
2008
2009
2010
Top 25 (2010)
Omsætning
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Vareforbrug
-49%
-52%
-55%
-50%
-50%
-40%
-5%
-6%
-5%
-5%
-5%
-2%
Bruttoavance
46%
42%
39%
45%
45%
58%
Lønninger
-31%
-29%
-27%
-33%
-32%
-32%
Dækningsgrad
15%
13%
13%
13%
13%
26%
Øvrige omkostninger
-9%
-8%
-9%
-11%
-11%
-13%
Resultat før afskrivninger og renter
6%
4%
3%
2%
2%
13%
Fremmed arbejde
Efter 2008, hvor aktivitetsniveauet og priserne på materialer faldt, steg omkostningerne til løn forholdsmæssigt
for VVS’erne. Når omkostningerne til løn steg i forhold til
omsætningen, skyldtes det, at VVS’erne ikke var hurtige
nok til at tilpasse organisationen til det faldende aktivitetsniveau.
Som alle andre håndværkere, lever VVS’ere af at sælge
timer, og efter 2008 solgte de ikke længere så mange
timer per ansat. De bør derfor overveje at se på antallet
af ansatte.
Ser man på andelen af lønninger i forhold til omsætningen i den samme periode, er kurven modsatrettet med
det laveste niveau i 2008 og højt i starten og slutningen
af perioden.
”
“vvs’erne bør
overveje at se
på antallet af
ansatte.”
37
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Gennemsnit
2%
11%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
50%
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
32%
5%
Top 25
13%
13%
40%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
2%
32%
38
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger
og renter
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
De bedste har styr
på omkostningerne
hvornår deres arbejde kan og skal udføres og ikke
er afhængige af vejrforhold og andre ubekendte
faktorer.
Når vi sammenligner hele branchen med Top 25,
kan vi se, at der er to steder, hvor Top 25 afviger:
på omkostningerne til vareforbrug og på øvrige
omkostninger. Top 25 har en væsentlig lavere andel
af vareforbrug og anvender ikke så meget fremmed
arbejde som gennemsnittet af hele branchen.
”Godt begyndt er halvt fuldendt” gælder også for
VVS’erne. Top 25 har lidt større administrationsomkostninger og bruger lidt ekstra tid og energi
på at kalkulere og planlægge projekterne, før det
reelle arbejde begynder, men det hentes hjem ved
væsentligt lavere materialeomkostninger og forplanter sig derfor positivt ned på resultatet.
Forskellen skyldes, at Top 25 ofrer mere på administration af forretningen, og at de i højere grad fokuserer på planlægning og styring af forretningen.
Hvordan går det VVS’erne i fremtiden?
Overraskende har Top 25 også lavere omkostninger til fremmed arbejde. Det, vi har set i de andre
håndværkerbrancher, er, at Top 25 bruger ”fremmed arbejde” til at kapacitetsudjævne, og andelen
er her større. Når den ikke er større ved VVS’erne,
kan det skyldes, at de bedre selv kan planlægge,
Vi tror, at VVS’erne har læst på lektien og forsætter
den gode tendens. I lighed med andre håndværkerbrancher, vil en god styring af mandskab, indkøb og
omkostninger også kunne aflæses på bundlinjen. Vi
tror, der er fremgang for VVS’erne, men det er dog
en af de brancher, der skal kæmpe for det.
39
”
“vareforbrug og
lønomkostninger
ude af kontrol.”
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 7
murere
I 2009 udlignedes forskellene, da omsætningsindekset
faldt 32 %. Indekset for vareforbrug faldt 53 %. Og indekset for lønninger faldt 18 %.
Højeste omsætningsindeks af alle
håndværkere
Når vi ser på hele perioden, har murerne det højeste omsætningsindeks - og det laveste.
En af årsagerne til den høje vareforbrugsprocent i 2008
var også prispresset på sten. Efterspørgslen efter sten og
øvrige materialer var stor, hvorfor priserne også steg.
Da byggeriet var på sit højeste i 2008, nåede murerne
også det absolut højeste niveau blandt alle håndværkerne. Tilsvarende var det også murerne, der nåede det
absolut laveste niveau i 2010, hvor byggeriet også var på
det laveste niveau.
Nybyggerier er roden til alt ondt…
En væsentlig del af murernes aktiviteter er bundet op på nybyggerier og byggeri i det hele taget. Dette gør dem ekstra
følsomme over for konjunkturerne, der dels styrer, hvor meget der bygges, men har også en effekt på materialepriserne.
Vareforbrug ude af kontrol
Indekset for vareforbrug blev halveret fra 2008 til 2010.
På nybyggerier er det typisk murerne, der har hovedentreprisen og derfor dem, der indgår aftale med kunderne.
I 2007 steg indekset for vareforbrug med 34 %, mens
indekset for omsætningen ”kun” steg 18 %. Dette havde en
direkte effekt på indekset for dækningsbidrag, der faldt 5 %.
En aftale om et nybyggeri indgås oftest som en fastprisaftale og indgås, før byggeriet går i gang. Byggeriet af
et hus strækker sig over en længere periode, og det gør
murerne ekstra følsomme over for stigende materialepriser og mangel på byggematerialer, som vi oplevede under
byggeboomet i 2006-2008.
Året efter i 2008 fulgtes de bedre ad. Indekset for vareforbrug steg 17 %, og indekset for omsætning steg 15 %.
Samtidig faldt indekset for lønninger 3 %, hvilket forplantede sig ned i et øget indeks for dækningsbidrag på 12%.
41
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Økonomisk udvikling
Kap 7 murere
Omsætning
Vareforbrug
Lønninger
Dækningsbidrag
Resultat før
afskrivninger
og renter
160
140
120
100
80
60
40
20
2006
2007
2008
2009
2010
Omsætningsindeks
Vareforbrug og fremmed arbejde indeks
Indeks lønninger
Indeks DG1
Resultat før renter
Det kan være svært for murerne at kalkulere en fast pris
på et byggeri, når der er så mange ubekendte faktorer. Og
vi kan da også aflæse af kurverne, at det først er i 2008,
at murerne formår at knække kurven for dækningsgraden.
Murerne er generelt blevet bedre til at indgå aftaler om
fast pris på materialer med deres underleverandører i forbindelse med, at de indgår aftale om et nybyggeri. Dette
er en tendens, som vi tror, vil blive endnu mere udbredt i
de kommende år, da murerne herved får mindsket deres
risiko for svingende materialepriser.
Efter kurven knækkede, var det primært omkostningerne
til lønninger, der påvirkede resultatet negativt. Murerne
formåede ikke at tilpasse niveauet hurtigt nok og betalte
prisen på bundlinjen. Samtidig voksede andelen af
øvrige omkostninger, der ligeledes påvirkede resultatet
negativt.
Vareforbruget tårnhøjt
Efter 2008 fik konjunkturerne den modsatte effekt.
Murerne kunne få materialerne billigere end kalkuleret og
skulle nu alene koncentrere sig om at tilpasse arbejdsstyrken til kapacitetsniveauet.
Murere har generelt en høj andel af vareforbrug i forhold
til omsætning. Dette gør, at murere er særlig følsomme
over for udsving i prisindekset for vareforsyning. Da prisindekset for vareforsyning faldt, tog andelen af vareforbrug i forhold til omsætningen et dramatisk dyk fra 62 %
til 56 % af omsætningen.
En faktor, der forstærkede faldet, var, at markedet for
murerne ændrede sig i perioden. Under højkonjunkturerne med mange m2 under opførelse, kom den største del af omsætningen via nybyggerier. Nybyggerier
for murere er, blandt andet, karakteriseret ved en høj
materialeandel i forhold til de timer, de anvender på
byggerierne.
Resultatet også højeste og laveste
Det bedste resultat lavede murerne samtidig med, at
byggeriet var på sit højeste. Her fandt murerne balancen
mellem salgsprisen, omkostninger til materialer, løn og
øvrige omkostninger.
42
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Murere
2006
2007
2008
2009
2010
Top 25 (2010)
Omsætning
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Vareforbrug
-60%
-61%
-62%
-56%
-51%
-47%
-4%
-4%
-4%
-4%
-5%
-2%
Bruttoavance
36%
35%
35%
40%
44%
50%
Lønninger
-21%
-21%
-19%
-24%
-30%
-25%
Dækningsgrad
15%
14%
16%
16%
14%
26%
Øvrige omkostninger
-6%
-6%
-6%
-8%
-8%
-9%
Resultat før afskrivninger og renter
9%
9%
10%
8%
6%
17%
Fremmed arbejde
Efter faldet i antallet m2 under opførelse fylder dette en
mindre del af den samlede omsætning. En større del af
omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver.
Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges
flere timer på projekterne forholdsmæssigt. I samme
periode steg andelen af lønninger fra 21 % i 2006 til 30
%, hvilket yderligere underbygger dette.
Øvrige omkostninger steg ligeledes i 2009 og 2010 primært på omkostningerne til autodrift og administration.
I forhold til de øvrige brancher er det en lille stigning murerne var altså bedre til at tilpasse de øvrige omkostninger til aktivitetsniveauet.
Lønomkostninger steget 58 %
Omkostningerne til lønninger i forhold til omsætningen
var konstant, så længe indekset for omsætningen var
stigende, men steg markant, da omsætningen faldt. Fra at
have udgjort en andel på 19 % i 2008 steg andelen til at
udgøre 30 % i 2010. Det svarer til en stigning på 58 %.
”
“nybyggerier
er roden til
alt ondt...”
Stigende lønninger kan ikke alene forklare dette. Murerne
var ikke gode nok/hurtige nok til at kapacitetstilpasse i
organisationen og fik derfor for høje lønomkostninger i
forhold til omsætningen.
43
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
Gennemsnit
6%
8%
Vareforbrug
Fremmed arbejde
51%
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
30%
5%
Top 25
17%
Vareforbrug
9%
47%
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger og renter
Vareforbrug
Fremmed arbejde
Lønninger
Øvrige omkostninger
Resultat før afskrivninger
og renter
25%
2%
44
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
De bedste er bare bedre
Forventninger til fremtiden
Sammenlignet med Top 25 kan vi se, at alle har en
høj materialeandel, men at Top 25 er 4 % lavere.
Samtidig har Top 25 5 % lavere omkostninger til
lønninger, hvilket samlet giver forskellen på resultatet. Så kunne man forvente, at øvrige omkostninger
ville være markant større, som vi ser det på andre
brancher, men det er ikke tilfældet for murerne.
Det er vores forventning, at murerne fortsat skal
kæmpe for omsætningen. Der har på grund af
tilbageholdenhed inden for nybyggerier været faldende omsætning i branchen. Murerne har dog ikke
været ramt så hårdt på indtjeningen i forhold til
andre brancher, hvilket giver den et godt udgangspunkt for den fremtidige indtjening.
”De bedste er bare bedre”. Top 25 er de murere,
der løbende sikrer sig at have de rigtige aftaler på
materialekøb, og som løbende tilpasser organisationen til aktivitetsniveauet.
I forhold til andre brancher formår murerne at
holde en acceptabel indtjening, og det forventer vi
også, at de vil gøre fremover, da de har formået at
styre lønninger og andre omkostninger tilfredsstillende.
Når vi går bag tallene, kan vi se, at Top 25 er karakteriseret ved, at det generelt er mindre virksomheder med 2-4 ansatte. Mindre virksomheder har den
fordel, at de generelt er mere omstillingsparate,
ikke i samme omfang er bundet op på store entrepriser og derfor lettere kan sadle om, når konjunkturerne vender.
45
Ønsker du at få udarbejdet
en regnskabsanalyse, hvor
vi matcher din virksomheds
tal med branchen, står vores
revisorer gerne til rådighed.
u kan booke et møde på
D
www.bdo.dk/brancher
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
kapitel 8
Datagrundlaget
for analysen
Datagrundlag
indgår i analysen, hvorefter vi har indekseret omsætningen ved at sætte summen for 2006 til indeks 100.
Datagrundlaget for analysen har vi hentet i vores regnskabssystemer. Vi udarbejder årligt godt 30.000 regnskaber, og det er blandt disse, vi har hentet data blandt alle
vores håndværkskunder.
Efterfølgende har vi taget en total sum - årligt - på tværs
af brancherne og indekseret efter samme metode.
Analysen er opbygget, så ingen kunder udstilles i vores data.
I samme figur har vi indsat indeks for m2 under opførelse. Indekset er beregnet på baggrund af en opgørelse
fra Danmarks Statistik på summen af m 2 under opførelse i den samme periode. Denne sum har vi efterfølgende indekseret efter samme model som de øvrige
indekstal.
I brancheanalysen ser vi på håndværkerbranchen generelt, hvorefter vi lader tallene tale for hhv. tømrere,
el-installatører, malere, vvs-firmaer og murere. For at
sikre, at data er direkte sammenlignelige, har vi taget de
personligt ejede virksomheder ud af dataene. Dette er
sket for at gøre virksomheder i selskabsform sammenlignelige med personligt ejede virksomheder.
Top 25
Top 25, som vi anvender i flere analyser, udgør gennemsnittet af de 25 % bedst indtjenende virksomheder.
Branchesammenligninger
I kapitel 2 - Branchesammenligninger - fokuserer vi på udviklingen for de udvalgte brancher. Udviklingen illustrerer
vi ved hjælp af indekstal.
I figuren på side 14 laver vi en ny beregning af indekstallene for omsætningen. I denne figur har vi erstattet
branchedimensionen med en dimension, der angiver
håndværkerens regionstilknytning jf. hjemstedsadressen. Beregningen af indekstallene er herefter udført efter
samme model som beskrevet herover.
I den første figur har vi beregnet indekstallene ved at
summere omsætningen årligt for hver enkelt branche, der
47
www.bdo.dk/brancher
BDO // bRANCHEanalyse - håndværkere
I figuren prisindeks på side 15 illustrerer vi, på baggrund af
regnskabstallene for 2010, sammenhængen mellem antal
ansatte (X-aksen) og årets resultat før renter (Y-aksen).
Årets resultat før renter er udvalgt som nøgletal, for at
gøre data sammenlignelige, så virksomhedernes finansieringsforhold ikke påvirker analysen.
ningsposter i resultatopgørelsen frem til og med omkostningerne til renter.
Efter den metode vil omsætningen altid være 100 %, og
de enkelte omkostningsposter angives derefter som en
procentvis andel af omsætningen, slutteligt vil vi nå frem
til en rest, der udgør resultatet før renter - i forhold til
omsætningen.
De enkelte brancher
Kapitlerne 3 til 7 er alle udarbejdet efter den samme
analysemodel. I hvert enkelt kapitel er data filtreret, så vi
kigger på én branches nøgletal i hele kapitlet.
De første fem kolonner beskriver den gennemsnitlige
håndværker i branchen, mens kolonnen yderst til højre
beskriver Top 25 i branchen. Top 25 er identificeret ved at
kigge på regnskabstallene for regnskabsåret 2010 og herefter sortere regnskaberne i analysen efter dækningsgrad.
Herefter opdeles regnskaberne i fire lige store mængder,
hvor de 25 % med den højeste dækningsgrad 1, defineres som Top 25. Nøgletallene, der kendetegner Top 25,
fremkommer ved at beregne nøgletal på gennemsnittet
af Top 25.
I kapitel 3 dækker tallene både over tømrere og bygningssnedkere.
Første figur i kapitlet omhandler udviklingen i perioden for
udvalgte nøgletal. Vi har opstillet udviklingen som indekstal for at gøre dem sammenlignelige over perioden. Alle
indekstallene er beregnet ved at summere årligt på det udvalgte nøgletal, og efterfølgende indeksere det med udgangspunkt i summen for 2006, som vi har sat til indeks 100.
Sidste figur viser, hvordan omsætningen fordeler sig
procentuelt mellem de enkelte omkostningsposter og
resultatet før renter. Den ene del viser fordelingen gennemsnitligt for hele branchen i 2010, den anden viser
fordelingen for Top 25 i 2010.
I første tabel i kapitlerne har vi opstillet sammenligningen
mellem de enkelte ”hvor bliver omsætningen af”-omkost-
49
BDO // Benchmark analyse - håndværkere
Copyright © BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Oktober 2011
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller
mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO’s skriftlige samtykke ifølge
gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.
Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.
Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden
at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger.
BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling,
der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation.
KontaKt
www.bdo.dk/brancher
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge
danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab
med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO
er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100
medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten 47.000 medarbejdere i 119 lande.