1. No category

Regentparrets besøg på Læsø
3. september 2013
Program
for Regentparrets besøg på Læsø 3. september 2013.
Fælles program for H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen
Kl. 10:00 Østerby Havn – Regentparret ankommer til Læsø
Kl. 10:33 Kommunekontoret - Officiel modtagelse
Kl. 11:09 Læsø Kur
Kl. 11:45 Luddes Hus
Kl. 12:17 Hotel Nygård – Frokost
Program for H.M. Dronningen
Kl. 13:42 Læsø Saltsyderi
Kl. 14:19 Læsø Glaspusteri
Kl. 14.38 Jorns Hus
Kl. 15:10 Læsø Uldstue
Program for H.K.H. Prinsgemalen
Kl. 13:40 Krogbækgaard
Kl. 14:13 Minkfarm – O. Birk Olsen
Kl. 14:34 Galleri Anne Julie
Kl. 15:19 A/S Læsø Fiskeindustri
Fælles program for H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen
Kl. 15:55 Hedvigs Hus
Kl. 16:30 Havne Cafeen – Afsked med underholdning
Kl. 17:00 Chalup sejler ud til Kongeskibet Dannebrog
Forord
Først og fremmest vil jeg og Kommunalbestyrelsen på Læsøs vegne gerne takke Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige
Højhed Prinsgemalen for den ære, de viser vores lille ø.
Der er slet ingen tvivl om, at Læsø og Læsøs befolkning har en
stor respekt for det danske kongehus og den kongelige familie.
Regentparrets besøg på Læsø i forbindelse med Kongeskibet Dannebrogs sensommertogt 2013 er helt uden sammenligning den
største ære og mest fantastiske begivenhed, der er tilgået Læsø
i den siddende kommunalbestyrelses valgperiode.
Jeg tillod mig i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens
fødselsdag i 2011, at indlevere en lille diskret invitation til Hoffet, idet jeg dog ikke på nogen måde havde forventet, at Regentparret ville have mulighed for at takke ja.
Men nu bliver det fantastiske til virkelighed, og vi glæder os til
en god dag sammen med Regentparret.
Læsøboerne har siden Kongeskibets sommertogt 2013 blev offentliggjort haft små sommerfugle i maven.
Vi synes naturligvis selv, at vi er noget særligt, fordi vi er Danmarks mindste storkommune og har meget, som vi gerne vil vise
frem.
Læsø Kommune har sammen med Hoffet, Statsforvaltningen og
besøgsstederne sammensat et besøgsprogram for Regentparret,
som vi glæder os til at gennemføre, og vi håber naturligvis, at
Regentparret og deres følge ligeledes glæder sig til at opleve de
besøgssteder, vi har udvalgt, og som jeg ved, har forberedt sig
grundigt.
Thomas Wrichsberg Olsen
Borgmester
Østerby Havn
Den 8. juni 1905 fik Østerby, efter en del genvordigheder i sognerådet mellem Vesterø og Østerby, sin længe ønskede havn.
Havnen udviklede sig langsomt i starten, men i 1931 anmodede
Østerby Fiskeriforening sognerådet om en udvidelse, da pladsen
var blevet for trang, og efter et besøg af statsminister og søfarts- og fiskeriminister Thorvald Stauning, fik man de ønskede
statstilskud, og man lavede en udvidelse i 1934.
I slutningen af 1930-erne og 1940-erne var udviklingen begrænset ikke mindst på grund af krigen, men i 1950-erne og 1960erne skete der en stor udvikling med byggeaktiviteter i land med
blandt andet isværk og ikke mindst etableringen af Læsø Fiskeindustri i 1963.
I løbet af 1960-erne og 1970-erne ændredes fiskeriet sig markant
fra fiskeri af konsumfisk til fiskeri af jomfruhummere, som den
Der er omkring 15 kuttere hjemmehørende i Østerby Havn
dag i dag er den absolut primære indtægtskilde for læsøfiskerne.
Dette fiskeri udviklede sig meget positivt og i 1980 var der 48
indtægter, og er med til at holde erhvervslivet på Læsø i gang.
fiskekuttere hjemmehørende i Østerby Havn.
Der er på nuværende tidspunkt ca. 15 trawlere hjemmehørende
På dette tidspunkt begyndte sejlads med fritidsbåde at blive po-
i Østerby Havn, som sammen med en del ikke hjemmehørende
pulært og en del fritidssejlere ønskede at komme til Læsø, og når
både lander for ca. 25 millioner kroner primært jomfruhummere.
de kom, blandede de sig med fiskerbådene til stor irritation for
fiskerne. I samarbejde med fiskerne, som frivilligt hævede landingsafgifterne fra 3,75 procent til 4 procent for at være med til
Fortsat stor udvikling i havnen
at betale for endnu en havneudvidelse, blev det i 1980 vedtaget
at udvide havnen med en marina vest for fiskerihavnen. Den nye
Der er sket en stor udvikling i Østerby Havn de sidste år med byg-
marina, der havde plads til 220 lystfartøjer, blev indviet den 4.
ning af et nyt bødehus til fiskerne, et byfornyelsesprojektet med
juni 1983, og den har lige siden været et stort aktiv for Østerby
renovering af pladsen i fiskerihavnen, hvor der er blevet plads til
og hele Læsø.
den fantastiske hummerskulptur lavet af en lokal læsøkunstner,
Marinaen i Østerby Havn huser på årsplan ca. 12.000 overnat-
Ingegerd Bilving Jørgensen, og foræret af Læsø Fiskeindustri til
tende lystsejlere, og disse giver en meget stor del af havnens
Læsø Kommune i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 2013.
En stor opgave med at renovere kajen i det meste af fiskerihavnen, er netop blevet afsluttet, og det næste projekt bliver at
uddybe havnen, så større fiskeskibe kan anløbe Østerby og på den
måde fremtidssikre både Østerby Havn, Læsø Fiskeindustri og de
omliggende virksomheder, der er afhængig af fiskerierhvervet.
I juni 2013 blev en helt nye toilet- og servicebygning taget i brug
på Marinaen. Byggeriet lever op til alle nutidige krav til energioptimering og komfort.
Østerby Bedding har specialiseret sig i at renovere gamle træskibe og kunderne kommer langvejs fra for at få udført reparationsarbejder på deres skibe.
Alle disse tiltag er et stort aktiv for Østerby Havn.
I marinaen er der helt fyldt op med lystbåde i højsæsonen
Kurt Kiil er havnefoged i Østerby Havn
Læsø Kommune
Læsø Kommune blev oprettet i 1842 af de tre sogne Byrum, Vesterø og Hals.
Alle tidligere kommunalreformer er gået uden om Læsø, og Læsø
Kommune er Danmarks mindste selvstændige kommune med
1850 indbyggere.
En stor del af de udfordringer, som Læsø har, kan genfindes i de
øvrige ø-kommuner og det er derfor naturligt at, Læsø på mange
områder samarbejder aktivt med de to øvrige ø-kommuner, Samsø og Ærø og i stigende grad med Fanø og Langeland.
Læsø Kommunalbestyrelse har ni medlemmer. Som eneste kommune i Danmark har Læsø Kommune valgt en styreform uden
politiske udvalg. Alle sager forhandles direkte i Kommunalbestyrelsen.
Den kommunale administration har ca. 20 ansatte.
Indtil 1943 var administrationen samlet i sognerådsformandens
taske og sognerådet mødtes uden dagsorden, og behandlede sagerne i den rækkefølge formanden fandt dem frem fra tasken.
Hvis han overhovedet han fandt frem. Specielt sociale sager kunne ligge meget længe i bunden af tasken.
På daværende tidspunkt var der ikke brug for et egentlig kommunekontor.
I 1943 besluttede Sognerådet – uden formandens støtte – dog at
ansætte en kæmner.
Hermed opstod også behovet for et kæmnerkontor. Kommunen
købte et hus, der indtil da havde rummet Læsø Sparekasse. I dag
anvendes disse lokaler stadig, som kontorer for Teknisk Forvaltning.
Den kommunale administration med ca. 20 medarbejdere har hjemme på kommunekontoret i Byrum
Midt i 1960-erne udvidede Kommunen med bygningen af tre kontorer og en stor mødesal. Folkeviddet slog fast, at hver gang befolkningstallet faldt med 100, ansatte Kommunekontoret to nye
medarbejdere.
I midten af 1970-erne rundede Læsø Kommune 20 ansatte, og der
var igen brug for udvidelse af kontorets areal.
I 1994 toppede antallet af administrative medarbejdere med 28.
I 1996 blev den nuværende mødesal opført, og den gamle sal blev
ombygget til yderligere tre kontorer.
Da behovet for kontorer var størst i begyndelsen af 1990-erne
indrettede kommunekontoret forskellige faciliteter i et nabohus,
der oprindeligt var opført som Læsøs fattighus.
Dette hus blevet nedrevet i 2008.
Færre medarbejdere efter kommunalreformen
Et faldende befolkningstal, ny teknologi og anderledes opgaveløsninger har betydet, at medarbejderstaben er blevet reduceret, og forskellige forpligtende samarbejder efter kommunalreformen i 2007 har betydet, at et antal administrative opgaver
indenfor bl.a. naturpleje, det specialiserede socialområder og
arbejdsmarkedsområdet nu løses af Frederikshavn Kommune
med Læsø Kommunalbestyrelse som myndighed.
Læsø Kommunalbestyrelse har været præget af medlemmer
indvalgt fra borgerlister. I mange år havde borgerlisterne deres
udgangspunkt i de tre bysamfund på Læsø: Østerby, Byrum og
Vesterø.
Kun i en periode på seks år, fra 2004 til 2010, har Læsø haft en
borgmester, gårdejer og saltsyder Olav Gaarn Juul Larsen (V),
der repræsenterede et af de politiske partier. I alle øvrige valgperioder har borgmesteren været indvalgt fra en borgerliste. I
mere end 25 år og frem til 2004 var lærer Erik Malmose ”Borgmesteren”.
Der er en lang tradition for lange ansættelsesforhold i Læsø Kommune. I 2010 pensioneredes tre medarbejdere med tilsammen
110 år anciennitet ved Læsø Kommune. Herudover har seks medarbejdere i løbet af de seneste år kunnet fejre 25 års jubilæum
i kommunens tjeneste.
Fakta:
Der er kun én af hver institutionstype på Læsø: én skole, én døgnpleje, én daginstitution og ét kommunekontor. Der er dog to
havne.
Læsø Kommune har venskabsrelationer med Hvaler Kommune i
Norge, Sotenäs Kommune i Sverige og er i gang med at etablere venskabsbysamarbejde med Albissola Kommune I Norditalien
med baggrund i Asger Jorns boliger og atelier i Albissola og på
Læsø.
Befolkningstallet på Læsø er desværre faldende. Specielt børnetallet falder. I begyndelsen af 1970-erne var der indskrevet 575
børn på skolen. I dag er tallet ca. 180.
Læsøs befolkningstal toppede under 2. verdenskrig med lidt
mere end 3000. Den gang fødtes ca. 75 børn om året. Lige nu
svinger fødselstallet mellem syv og ti børn om året.
Læsø har ikke et byvåben. Kommunens officielle ”stempel” på
for eksempel breve og andre dokumenter er Skt. Knuds Seglet.
Seglet ligner et såkaldt ”gildesegl” og det antages, at nogle skippere og bolsmænd på Læsø engang slog sig sammen i et Sct.
Knudsgilde til fælles hjælp og beskyttelse.
Seglet stammer formodentlig fra 1300-tallet.
I 1894 købte Nationalmuseet seglet for 25 kr. af det daværende
sogneråd. Til gengæld fik Læsø en nøjagtig kopi i metal. Denne
kopi er desværre forsvundet.
Naturpleje er en af de store udfordringer, som Læsø Kommune
må arbejde med. Tilvæksten af træ skønnes at være på omkring
12.000 m3 pr. år, og tilvæksten er fordelt ligeligt mellem statslige, kommunale og privatejede arealer. Tidligere tiders kamp mod
sandflugt er afløst af en kamp mod tilgroning.
Læsø Kur
Ideen til et kursted på Læsø kommer oprindelig fra sydemester
Poul Christensen fra Læsø Salt. Ideen fik han i forbindelse med
et besøg på saltmuseet i Lüneburg og herunder et ophold på et
kurhotel, samt efter forsøg med restlagen fra saltsydningen til
behandling af psoriasispatienter. Pilotprojektet vedrørende psoriasis, der blev lavet i samarbejde med professor Knud Kragballe
fra Dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital, gav nogle
meget tilfredsstillende resultater.
Samtidig med det projekt havde Vesterø Menighedsråd gennem
flere år gået med tanker om at nedlægge havnekirken i Vesterø
og menighedsrådet var meget positivt stemt for en omdannelse
fra kirke til et behandlingssted.
I 2003 var formalia på plads og menighedsrådet kunne sælge
kirken for en krone til arbejdsgruppen bag Læsø Kur. Hermed
Kun tårnet er tilbage af havnekirken i Vesterø
kunne myten om salt og kirke fra middelalderen bevares, da det
dengang var Viborg Domkapitel, som ejede privilegiet på saltind-
Udsmykningen af Læsø Kur er foretaget af kunstneren Peter Ej-
vinding på Læsø.
lerskov, som meget tidligt blev inddraget i udarbejdelsen af et
Der gik herefter fem år med fremskaffelse af kapital, ideer til
idékatalog til udsmykningen af bygningen.
ombygning og ændring fra behandlingssted til også at være wellness, samt det langvarige og store byggeri, men den 14. juni 2008
kunne den ombyggede kirke indvies som Læsø Kur.
Store udfordringer og nye muligheder
Det blev et smukt byggeri med de nye bygninger, der samler sig
om tårnet, der er det eneste, der er bevaret af kirken. Arkitek-
De første fem år har været vanskelige for Læsø Kur. Indvielsen
ten levede op til formålet om at lade det nye midterskib og de
skete samtidig med, at den økonomiske krise satte ind, og det
nye sideskibe indgå i en helhed med vartegnet, det gamle tårn, i
har været vanskeligt at få det forventede antal besøgende både
enden og som centrum for det nye bygningsværk.
inden for wellness og inden for behandling af psoriasis, der er et
Det nye byggeri, med bevarelsen af det gamle tårn, medvirker
forsøg på at skabe et dansk supplement og alternativ til behand-
til, at huset for læsøboerne er et nyt, men naturligt element i
lingsstederne ved det Døde Hav i Israel.
deres vante omgivelser.
Samtidig er de stigende omkostninger til energi til blandt andet
på et fire ugers ophold henvist fra Region Syddanmark, Region
opvarmning og ventilation en stor økonomisk belastning i den
Midtjylland og Region Nordjylland.
daglige drift.
På et wellnessophold kan man opleve velværen ved at drive
Med en meget stor arbejdsindsats og med økonomisk støtte fra
rundt i de salte bade, modtage diverse terapeutiske behandlin-
Realdania fonden ser det nu ud til, at projektet går mod lysere
ger og ikke mindst nyde udsigten ud over havet.
tider.
Der er ikke et hotel tilknyttet, men i samarbejde med øens overnatningssteder tilbyder Læsø Kur forskellige kurophold efter eget
Psoriasisbehandling eller kurophold
ønske.
Læsø Kur har siden efteråret 2008 taget imod henviste og selvbetalende psoriasispatienter. Henviste psoriasispatienter kommer
Peter Ejlerskov har udsmykket lokalerne
Bent Hesthaven er Koncerndirektør i Læsø
Fonden
Luddes Hus
Luddes hus blev opført i begyndelsen af 1900-tallet i tilknytning
til en smedje. I årene 1950 til 1973 var huset beboet af hovmester Ludvig Thøgersen, der havde tilnavnet Ludde. Læsø Kommune overtog huset i 1995, og den gamle smedje var da revet ned.
Læsø Kunstforening blev stiftet i 1996 og er en frivillig forening,
som har til formål at formidle kendskab til kunst gennem udstillinger, foredrag og kunstudflugter. Den direkte foranledning til
stiftelsen var en storstilet gave til Læsø Kommune fra den frederikshavnske kunstner Erik Skjoldborg (1940 – 1997). Gaven bestod
af malerier, grafiske arbejder og skulpturer. En lille gruppe kunstinteresserede gik derfor sammen for at hjælpe kommunen med
at lave udstillinger ifølge betingelserne i gavebrevet.
Læsø Kunstforening varetager Skjoldborgsamlingen, der blev
skænket til Læsø Kommune efter multikunstneren Erik Skjold-
Luddes hus er hjemsted for kunstforeningens skiftende udstillinger
borgs død.
Erik Skjoldborg startede som aktiv maler og grafiker midt i
I sommerperioden præsenterer foreningen skiftende kunstnere i
1960’erne. Skjoldborg har arbejdet meget med farverige lito-
Luddes hus i Byrum, som er stillet til rådighed til foreningen af
grafier. Et andet materiale han arbejdede med var træ, især
Læsø Kommune. Her udstilles fotografier, billedkunst og kunst-
drivtømmer fundet ved Vesterhavet og Østersøen, mens han se-
håndværk i forskellige materialer og teknik.
nere brugte mange forskellige træsorter.
Kunstnerne sørger selv for at agere kustode, mens deres kunst er
Skjoldborgsamlingen består af litografier, olier på lærred og træ,
udstillet i huset.
skulpturer samt diverse skitser og er en studiesamling som viser
På de ganske få kvadratmeter i det hyggelige lille hus midt i
så mange forskellige teknikker, at den for eksempel kan anvendes
Byrum, kommer kunsten virkelig i centrum. I de små rum er gæ-
ved kurser. Fra denne samling udlånes jævnligt værker og Læsø
sterne hele tiden tæt på kunsten.
Kunstforening sammensætter med mellemrum Skjoldborgudstillinger.
Udstillinger på færgen
Læsø Kunstforening samarbejder med Galleri Tom Christoffersen, København, et par uger hver sommer hvor der for eksempel
er blevet udstillet krukker lavet af Asger Jorn og malerier af Allan
Otte.
Året rundt står foreningen desuden for skiftende udstillinger i
Galleri Margrete på færgen Margrete Læsø, der sejler til og fra
øen. Her er det fortrinsvis fotos som udstilles i fast monterede
rammer i passagerafdelingerne over hele færgen.
Op til jul er det Læsøs børn, der udstiller deres kunst i forskellige
teknikker.
I forbindelse med Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hans
Kongelige Højhed Prins Henriks officielle besøg på Læsø den 3.
september 2013, vil foreningen lave en særudstilling under navnet Kunst i de Royales Kølvand med undertitlen Læsøkunst Nu og
Da. Her udstilles nutidsmalerier, skitser og skulpturer samt ældre
læsøkunst fra Læsø Museums magasiner.
Udstillingen er åben for offentligheden i dagene efter det royale
besøg.
Lena Christiansen er formand for Læsø Kunstforening
Hotel Nygaard
De første års historie om Nygaard fortaber sig i det uvisse, men
det menes, at de ældste bygninger stammer fra 1700-tallet mens
det med sikkerhed vides, at der har været drevet købmandsgård
på stedet.
I nyere tid har der været hotel og restaurant på stedet, men i
mere end 10 år har bygningerne været ubenyttet og hele ejendommen mindede indtil for to år siden om et torneroseslot.
Haven og resten af den godt 30.000 kvadratmeter store grund var
fuldstændig groet til i træer og krat og en sø var kun et tilvokset
mudderhul.
I sommeren 2012 overtog en kreds, med Claus Pedersen og Trygve
Natvig fra Hotel Havnebakken i Vesterø i spidsen, ejendommen
med de helt konkrete planer om at føre Nygaard tilbage til fordums pragt og liv.
Træer blev fældet, krat ryddet og fjernet og søen blev renset op
Hotel Nygaard er helt nyistandsat overalt og stenpikningen på
gårdspladsen binder de to fløje sammen
og bygningerne kunne igen ses fra vejen.
Indendørs blev de 18 værelser i værelsesfløjen sat i stand og
Støre kapacitet og helårs arbejdspladser
renoveret til nutidig standard, mens hovedbygningen gennemgik
en renovering, der først og fremmest lader de smukke gamle rum
Årsagen til at Claus Pedersen kastede sig ud i det store og kostba-
med store vinduespartier og lysindfald fra alle sider komme til
re projekt var, at han manglede overnatningskapacitet på Havne-
deres ret.
bakken og ikke mindst, at han dagligt ærgrede sig over at se de
Den enkle og stilrene form går igen gennem hele huset og både
smukke bygninger stå tomme og forfalde mere og mere.
indretning, møbler, kunst og farvevalg afspejler ejernes tanker
Med overtagelsen af Hotel Nygaard har han nu kapacitet til, at
for stedet.
busselskaber kan overnatte samme sted, der er mulighed for at
I pejsestuen er en stor kampestenspejs bevaret og sammen med
større virksomheder og offentlige institutioner kan holde konfe-
sofaer og dybe lænestole, føler man sig som hjemme.
rencer på Læsø. Festsalen kan rumme selv meget store selskaber
På den store gårdsplads er stenpikningen bevaret. Det samme
og markedsføring af de nye faciliteter har allerede givet resul-
er de store træer og det binder restaurantbygning og hotelfløj
tater.
sammen i en harmonisk og naturlig stil.
Alle værelser er istandsat til nutidig standard
Claus Pedersen har også planer om at arrangere friluftskoncerter
og andre arrangementer på en stor scene, der skal opføres i den
store have og stå klar i 2014.
De forskellige initiativer skal medvirke til at fastholde en stab af
medarbejdere, der på helårsbasis skal holde både restauranten
og hotellet åbent.
I både hotel og restaurant bliver der lagt vægt på hensynet til
miljøet og den grønne profil.
På sigt skal restauranten være selvforsynende med urter og grønt
fra Nygaards egen mark og generelt bestræber Claus Pedersen sig
på at bruge lokale råvarer i køkkenet.
Størst mulig brug af alternativ energi er et andet af hans mål og
Hotel Nygaard ønsker optagelse i Den Grønne Nøgle.
Claus Pedersen er restauratør og medejer af Hotel Nygaard
Læsø Saltsyderi
Det findes i rigtig mange danske hjem, salt fra Læsø. Det er et
porøst, ikke raffineret, havsalt og verdens dyreste salt, men folk
betaler gerne for kvaliteten og den gode historie, der går helt
tilbage til tidlig middelalder. Læsø Saltsyderi er historien om en
virksomhed, der har brugt stedsspecifikke kvaliteter til at skabe
en moderne arbejdsplads, som kombiner kommerciel produktion, oplevelser og formidling af saltets historie. Virksomheden har
skabt varige arbejdspladser og været med til at gøre Læsø kendt
via saltet.
Tilbage i middelalderen var udvinding af salt det primære grundlag for læsøboernes økonomi. Der blev produceret salt i 500 år
på Læsø, og efterhånden var man blevet så dygtige til at syde
det særligt salte grundvand på Rønnerne på Læsø, at man havde
et kvalitetsprodukt på højde med de bedste nordtyske salte. Men
Poul Christensen er sydemester på Læsø Salt
der opstod et alvorligt problem. Sydningsprocessen var så afhængig af enorme mængder brændsel, dvs. træ, at man efter mange
gamle sydehytter, hvor saltsydningen foregik. To sydehytter blev
års saltproduktion endte med at have tømt øen for skovområder.
rekonstrueret, og her sydes igen salt efter de oprindelige meto-
Derfor blev saltsydning på Læsø forbudt, og produktionen af salt
der fra middelalderen.
ophørte således i 1652.
Jens Vellevs projekt udviklede sig til Læsø Saltsyderi, der nu er
et kombineret oplevelsescenter og produktionsvirksomhed. I de
rekonstruerede sydehytter kan turister, skolebørn og tilrejsende
Oplevelsescenter og produktionsvirksomhed
følge forvandlingsprocessen fra saltvand til salt af højeste kvalitet. Sydehytterne er samtidig det sted, hvor saltet forarbejdes til
Produktion af salt får dog nyt liv på Læsø i 1990, da middelal-
kommerciel handel. Der produceres i dag årligt ca. 75 tons salt
derarkæologen Jens Vellev starter projekt Læsø Salt op som et
i sydehytterne.
kombineret forskningsprojekt og turistattraktion. Som noget af
Foruden kvalitetssalt sælger Læsø Saltsyderi badesalt, restlage,
det første blev der lavet arkæologiske udgravninger i tomter af
saltcremer, saltskeer, postkort, bøger om salt, wellnessbehand-
ling og kurbad, shampoo, sæber, olier og saltprodukter. Produkterne er forarbejdet på Læsø tilsat salt, urter, bivoks, honning
og andet fra Læsøs natur. Desuden har Læse Sydesalt fortælleaftener, et pandekagehus, der sælger hjemmelavede pandekager
efter en Læsø opskrift, syd din egen salt aktiviteter, lejrskole og
meget andet.
I middelalderen udvandt læsøboerne salt i sydehytter. På oplevelsescenteret Læsø Saltsyderi kan du følge den forunderlige forvandling af saltvand til salt af fineste kvalitet. Et par sydehytter
er nu rekonstrueret efter arkæologiske udgravninger.
Udvikling og arbejdspladser
Læsø Saltsyderi har efterhånden udviklet sig til en stor attraktion
med omkring 60.000 gæster årligt.
Læsø Saltsyderi har udviklet en virksomhed på baggrund af en
stærk historie og en naturmæssig kvalitet, som er helt særlig
for Læsø. Folkene bag har været dygtige til at tage afsæt i
den historiske betydning og udvikle en række oplevelsesbaserede
produkter og en kvalitetssalt, som i stigende grad efterspørges
overalt i verden. Ud over atter at gøre Læsø kendt for saltet
har projektet skabt 12 – 14 varige arbejdspladser på øen. Læsø
Saltsyderi har et stærkt brand, hvilket hænger sammen med den
dybe forankring i historien.
De rekonstruerede sydehytter er en stor attraktion året rundt
Læsø Glaspusteri
Søren Ringgaard har været professionel kunsthåndværker hele
sit liv.
I 1970-erne fik han svendebrev som pottemager og startede
snart efter eget værksted.
I begyndelsen arbejdede han med brændefyret stentøj og askeglasurer, og de store forbilleder i kunsten var Bernard Leach og
Shoji Hamada.
Søren Ringgaard har gennem tiden været flittig udstiller og hans
værker har været udstillet blandt andet på Kunstnernes Påskeudstilling, Den Frie og på Charlottenborg.
Efter 12-15 år med ler tog interessen for glaskunst over og
Søren Ringgaard lagde leret på hylden. I midten af 1980-erne
begyndte han at blæse glas, en kunst han har praktiseret lige
siden.
Søren Ringgaard er glaspuster
Han har haft glasværksted fire forskellige steder i landet, blandt
andet 12 år i Ebeltoft, der var sidste stop før han kom til Læsø
for syv år siden.
I Ebeltoft havde han et travlt værksted med et stort salg til
turister og er velvoksen eksport til Norge.
Læsø blev det foretrukne hjemsted
Søren Ringgaard har altid haft et godt øje til Læsø. Han er kommet jævnligt på øen siden midt i 1960-erne, og da muligheden
viste sig, valgte han at flytte permanent til øen.
Søren Ringgaard faldt straks for den smukke ejendom på Hals
Skolevej og selvom en større istandsættelse ventede forude,
købte han i 2006 ejendommen og kastede sig ud i et større
renoveringsprojekt.
I 2008 åbnede værkstedet og butikken, og efterhånden har han
arbejdet på Læsø i 5-6 år.
Søren Ringgaard har ingen planer om at flytte igen.
Fra skole til kunsthåndværksted
Hals skole er en meget gammel skole. Allerede på Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 kan man se, at der ligger en skole på
stedet.
Undervisningen ophørte i 1960-erne, hvorefter eleverne måtte
gå i Byrum skole, der først i 1970-erne blev til Læsø Centralskole. Her blev alle elever fra de fem skoledistrikter og realskolen
undervist. Indtil da var Hals Skole en landskole med tre klasser.
Eleverne gik to år i første klasse, to år i anden klasse og tre år
i tredje klasse. Der var to lærere, en førstelærer og skoleleder,
som kun underviste tredje klasse.
Andenlæreren underviste første og anden klasse.
Skolen var et lille hus med et klasseværelse i hver ende og
en fælles gang i midten. Skolebygningen lå ved siden af den
prangende lærerbolig med to lejligheder og stor have. Skolens
ydmyghed blev bevaret til det sidste.
Der var dog ét fag, hvor der var rigtig god plads, det var gymnastik. På en lille mark ved siden af skolen var der opstillet to sæt
bomme og et sæt ribber, så der var højt til loftet i gymnastiksalen. Alle frikvarterer foregik også i det fri hele året rundt.
Da skolen lukkede, købte førstelæreren bygningerne og grunden. Han udlejede skolen og andenlærerens bolig til feriegæster.
I dag ejes det hele af Søren Ringgaard, der har sat bygningerne
i stand og indrettet værksted og forretning. På denne måde er
skolen fortsat et aktiv for Læsø.
Et stort udvalg af glaskunst er udstillet i glasbutikken
Asger Jorns Hus
Asger Jorn er på vej med toget op gennem Jylland den 31. januar
1964. Af en tilfældig medrejsende køber han, ubeset, Bangsbohave, en ejendom på Læsø med 25 tønder land ud mod havet.
Der skulle gå flere år inden Asger Jorn dukker op på Læsø, og i
tæt samarbejde med sin gallerist Børge Birch ombygger gården
til sit hjem og atelier.
Der er en vis ydmyghed over måden og stedet. Beliggende væk
fra vejen, gemt nede bag Erland Stoklunds gård, ombygger den
nu internationalt kendte kunstner en kostald til sit værksted.
Plexiglas bliver sat i taget, en stor pejs bliver som en søjle ført
op igennem midteraksen og det gamle høloft omdannes til skriveværksted. Til Ekstra Bladet udtaler Jorn i 1968:
”Mærkeligt nok, men det er egentligt det første atelier, jeg har,
som er indrettet helt efter mit eget hoved.”
Fred, idyl og plads til fordybelse præger Jorns hus.
Ateliererne i Paris og Albisola spillede uden tvivl en langt større rolle i Jorns produktion end Bangsbohave. Ikke desto mindre
Til Lisbeth Bonde fra Weekendavisen udtalte Troels Andersen:
mener Jacob Thage (Museum Jorn, Silkeborg), at Jorn skabte om-
”Han havde mistet sit atelier i Paris og ville måske gerne have en
kring 40 værker (tegninger og malerier) på Læsø. Og meget tyder
form for pied a terre i Danmark, et sted han ikke blev forstyrret.
på at han følte sig særdeles godt tilpas på øen.
Læsø var endnu ikke blevet mondæn.”
Troels Andersen henviser i sin biografi (bd. 2 Kbh. 97) til nogle af
Det er ofte kunstnere der flytter grænserne, afsøger nye om-
besøgene. Her et par eksempler:
råder, fordyber sig og finder frem. Så kommer de handlende og
” … sejlturen sluttede på Læsø, ledsaget af Van de Loos motor-
formidlerne bagefter. Også i dette tilfælde.
båd. Om bord var foruden de to kaptajner med hustruer, Troels
Andersen, Jorn og to af hans kammerater. Bådene var vellastede
med føde og ikke mindst drikke, stemning undertiden forceret
Den gode historie fortsætter i huset
munter … resten af sommeren tilbragte Jorn på Læsø.” ”Sommeren 71 tilbragte han på Læsø sammen med Nanna som ventede
Billedkunstneren Christian Vind havde i 1996 besøgt Jorns for-
barn.”
faldne gård og fortæller sin gallerist, Tom Christoffersen, om ste-
Den sidste nytårsaften blev også tilbragt på Læsø sammen med
det, da han første gang skal til Læsø. Tom Christoffersen havde
familien Birch 1972/73.
Bygningerne blev istandsat og indviet i 2009.
aldrig hørt om stedet, men så Vinds fotografi af de tomme blændrammer og lærreder som ”hvid papirfeber”.
”Umuligt at købe” lød beskeden overalt, men få måneder senere
Tom Christoffersen købte Jorns hus i 2007.
havde Nanna og Ib Jorn solgt Asger Jorns hus til galleristen. Professor Erik Steffensen kom forbi galleriet og hørte om købet. Han
Tom Christoffersen købte ejendommen direkte af Nanna og Ib
kendte udmærket huset og udbrød begejstret:
Jorn. Derefter solgte han halvdelen til sin svoger Peter Linder, og
”Så kan den gode historie fortsætte.” Og så enkel er idéen. Ste-
sammen istandsatte de bygningerne.
det er nu genopbygget og det skal bruges og slides.
Bygningerne er nu bragt tilbage til den oprindelige stil fra Jorns
Og det med kunstnere på Læsø er blot en lang tradition, som
tid og huset bruges nu af kunstnere, forfattere og museumsfolk,
fortsætter. Guldaldermaleren P.C. Skovgård besøgte øen allerede
der kommer for at få ro til forskning og lave kunst eller blot nyde
i 1849. Senere kom Martinus Rørbye, Lauritz Tuxen, Viggo Johan-
øen og få inspiration. For at stedet kan benyttes til dette er der
sen og mange andre. Et nyt kapital starter, med stor respekt for
ingen offentlig adgang. Dog vil det også blive brugt privat og ind
kunstneren og alt det de giver os andre.
imellem vil der også blive holdt foredrag hvor omdrejningspunktet er Asger Jorn.
Læsø Uldstue
Læsø Uldstue er en anderledes og stemningsfuld butik. Rammerne
er de gamle stald- og ladebygninger i den idylliske, firlængede
tanggård, som er en nybyggerejendom fra ca. 1750.
Det er som at træde ind i et eventyr, siger forretningens kunder.
Eventyret begyndte for ejerne, Lissi Grønbæk og Bertel Fog, for
25 år siden, da parret købte et landbrug med en nedslidt minkfarm og flyttede til Læsø fra Midtsjælland. Dér arbejdede de som
henholdsvis skolelærer og arkitekt, og i deres fritid havde de biavl
og får. Lissi strikkede, vævede, spandt og plantefarvede så langt,
som tiden rakte, og i Bertel groede et stigende ønske om at have
et egentligt landbrug.
Lissis mor var født og opvokset på Læsø, og begge forældre var
senere flyttet tilbage til øen. Parret kendte derfor Læsø som et
vidunderligt fristed, og da et landbrug med en nedslidt minkfarm
Den firlængede gård emmer af idyl
blev til salg, slog de til og tog springet til øen.
Sådan blev starten på Læsø, som minkavler og skolelærer.
Sideløbende voksede fåreavlen, ulden blev nu spundet til håndstrikkegarn på et lille spinderi på Fyn, og parret begyndte så småt
at sælge garn i fårenes egne og i Lissis plantefarvede nuancer.
Lissi Grønbæk og Bertel Fog oplevede hurtigt stor interesse hos
øens gæster for at købe garn og opskrifter. De udvidede fåreflokken og produktionen af uldprodukter. Minkavlen og skolelærerjobbet blev droppet med bævende hjerter. De købte naboejendommen, den gamle tangtængede gård, der nu er parrets bolig, butik
og værksteder. Fårene bor stadig på det gamle sted om vinteren,
og om sommeren afgræsser de øens fredede naturarealer på Læsøs østligste spids.
Hele processen fra plantefarvning til
udvikling og design
Læsø Uldstue er i dag et kombineret fårebrug og produktionsfirma,
butik samt webshop. Foruden ejerne selv beskæftiger virksomheden tre medarbejdere. Fårebesætningen tæller omkring 600 får
og lam, når der er flest.
Produktionen foregår dels i egne værksteder og dels i et intenst
samarbejde med et spinderi, et væveri og et strikkeri, der spinder
virksomhedens garner, væver plaider og stoffer og strikker trøjer i
virksomhedens egen uld og i eget design.
Derudover plantefarver virksomheden selv en del af håndstrikgarnet, ligesom de selv står for design og opskrifter til for eksempel
trøjer. De udstillede håndstrikmodeller samt de håndstriktrøjer,
der bliver lavet på bestilling, bliver strikket af dygtige håndstrikdamer på Læsø og ude omkring i landet. I butikken kan man i øvrigt købe garner og opskrifter, eller man kan købe en af de færdig
strikkede trøjer.
På systuen i den ene længe af huset udvikler og producerer medarbejderne de mange syede heluldne modeller, jakker, sjaler, slag
og meget andet. Virksomheden har stor glæde af, at produktionen
og salget er så tæt knyttet sammen. Kunderne er glade for at kigge
ind på systuen og følge produktionen, ligesom medarbejderne selv
drager fordel af at lytte til kundernes ønsker og erfaringer.
På systuen bliver de kendte ulddyner syet, og den aktivitet optager en ganske stor del af produktionstimerne. Uldens fantastiske
dyneegenskaber er bare ikke til at komme uden om. Ulden varmer,
så man ikke fryser - og ulden opsuger fugt, så man ikke sveder.
Hovedparten af virksomhedens produktion sælges direkte fra Læsø
Uldstue, men også i stadigt større omfang via webshoppen, så der
bliver dagligt sendt varer af sted til både ind- og udland.
Lissi Grønbæk og Bertel Fog bor i den historiske ejendom med tangtag
farverne og duftene fra plantefarvningen i de gamle gruekedler
eller blive pakket ind i en ulddyne ude på systuen, og selvfølgelig
også gå på opdagelse i butikken.
Derimod bliver varerne ikke solgt til andre butikker. Virksomhedens koncept er hovedsageligt baseret på forarbejdning af egne
råvarer, der ikke er en uudtømmelig kilde, og Lissi Grønbæk og
Bertel Fog kan dermed vise øens gæster nogle unikke og egnsspecifikke uldprodukter, som ikke findes magen til andre steder.
Læsø Uldstue er meget mere end en butik. Både medarbejderne
og ejerne lægger altid stor vægt på at give gæsterne en god oplevelse, og de fortæller gerne om fåreavl, produktion, om gårdens
historiske og tangtage på Læsø.
Om sommeren er der fortælledage tirsdag eftermiddag. Da samles
alle interesserede på gårdspladsen, og Bertel Fog fortæller vidt
og bredt om virksomheden. Herefter kan man i farveriet indsnuse
Butikken er indrettet i de gamle længer
Krogbækgaard
Poul Erik Jensen købte Krogbækgaard i begyndelsen af 1980erne.
Han har hele sit liv arbejdet med heste, først i Skagen på
Skagen rideskole og Hedebo Ranch, senere på Nordjysk Ridecenter syd for Aalborg og siden 1986 på Krogbækgaard. Poul
Erik Jensen har uddannet flere rideinstruktører og han var med
til at etablere instruktøruddannelsen. Han blev i 2006 udnævnt
til æresinstruktør i Dansk Islandshesteforening for sit pionerarbejde med at etablere instruktøruddannelsen. Et arbejde
der efterfølgende har løbet som en rød tråd i arbejdet med at
uddanne instruktører og trænere. Poul Erik Jensen er blevet katalysator for ønsket om at fastholde faglighed og god pædagogik
i instruktørarbejdet.
Det er naturen omkring gården, der fik Poul Erik Jensen interesseret i Krogbækgaard og han købte derfor ejendommen.
Lasse Grønberg Jensen ejer Krogbækgaard
Han flyttede sine heste fra rideskolen på fastlandet til Læsø
om sommeren. De åbne vidder, Rønnerne, syd for gården er et
Generationsskifte
unikt område at ride i og perfekt græsning om sommeren for de
Lasse Grønberg Jensen, søn af Poul Erik, er født og opvokset på
islandske heste.
Krogbækgaard og han har fra helt lille været med til alt, hvad
I begyndelsen var det primært lejrskoler og ridelejr for børn,
der har med heste at gøre. Han er uddannet C træner hos Dansk
der var aktiviteterne på gården, men efter at Poul Erik Jensen
Islandshesteforening, hvilket betyder, at han er certificeret til
og familien flyttede permanent til Læsø i 1986, er der kommet
at tilride og træne heste.
flere aktiviteter og flere gæster til.
Desuden er han uddannet B instruktør i samme forening, og han
Familier på en uges ridelejr om sommeren, weekendophold,
er således uddannet til at undervise i ridning på islandske heste.
ridekurser, firmaarrangementer, hestevognsture på Rønnerne
Lasse Grønberg Jensen overtog gården for to år siden og han
og lederkurser, hvor hestene indgår som en vigtig faktor for
driver nu stedet i den samme ånd og stil, som hans far har gjort
ledertræning.
i næsten 30 år.
Når man bor på Krogbækgård, uanset om det er på rideferie
eller almindeligt ferieophold, er der fuld forplejning. På gården
er der mange forskellig dyr og egen avl af blandt andet vildsvin
med fem avlsdyr.
Får indgår også i besætningen og i øjeblikket er der fem
halvstore lam, gimmer, men planen er at udvide bestanden og
fede dyrene op og gøre dem slagteklar. Lasse Grønberg Jensen
har stor glæde ved, og gør meget ud af, at fortælle gårdens
gæster, at de kan gå ud og se, hvor godt dyrene trives, inden de
kommer på bordet.
Det helstegte vildsvin som gårdens kusk, Kurt, bruger det meste
af en dag på at grille, er især populært hos gæsterne. Ud over
dyrene som bruges som fødevarer i virksomheden, er der høns,
ænder, gæs og andre dyr, som hører et traditionelt landbrug til.
På Krogbækgaard er der rum og plads til rideferie med overnatning i
hytter eller på selve gården
Naturpleje i fokus
små arealer. Samtidig udfører hestene deres andet arbejde,
Hestene er omdrejningspunktet for gården og der er omkring
nemlig naturpleje. Hestene holder græsset nede, så flere jor-
130, primært islandske heste i øjeblikket. Der er heste med for-
drugende fugle yngler på Rønnerne.
skelligt temperament, rutine og størrelse, så både begyndere og
Naturpleje indgår også i et stort projekt, Life Læsø, som Læsø
rutinerede ryttere kan få en god oplevelse. Det er udelukkende
Kommune og Naturstyrelsen samarbejder om. Projektet er
Islandske heste, der bruges til turridning. De har et bedre sind,
EU-støttet og skal over de kommende fem år medvirke til at
end de fleste andre hesteracer og samtidig har de en 4. gangart
sikre øens enestående natur og skabe nye arbejdspladser. I tæt
nemlig tölt, som er meget behagelig for rytteren.
samarbejde med lodsejerne skal der sættes op mod 2500 dyr
Når dagens udflugter er gennemført og hestene har udført deres
ud på Læsøs truede strandenge og andre lysåbne naturarealer,
opgaver, bliver de lukket ud på græs på Rønnerne. Her har de
der skal afgræsses for ikke at gro til og blive ødelagt. Projektet
vidstrakte arealer at færdes på, de kan gå fire kilometer ud fra
omfatter ca. 4000 hektar, hvoraf en stor del ligger på Rønnerne,
gården og de får lov til at være ”heste” uden indblanding fra
strandengene på øens sydlige del.
mennesker, når de har fri. På Rønnerne danner de selv mindre
Skovfoged Hans-Henrik Jørgensen, Naturstyrelsen Vendsyssel, er
flokke og et hierarki, som det ellers ikke er muligt for dem på
projektleder på det godt 16 millioner kroner store projekt.
Brunhavegårds minkfarm
For Inge og Birk Olsen begyndte den spæde start i minkbranchen
allerede i 1972 med købet af en farm med 100 tæver.
Parret køber Brunhavegård med otte hektar jord i 1978. Besætningen fulgte med og den bestod af seks køer og tre søer. Minkproduktionen blev flyttet til den nye ejendom og den var i de
mellemliggende år nået op på 300 tæver.
Allerede året efter, i 1979, bliver pladsen for trang og gården
bliver ombygget, så der bliver plads til 23 køer og fem søer.
I de efterfølgende år bliver der købt jord til fra de omliggende
gårde og der bliver bygget nyt og i 1998 er minkfarmen på 600
tæver. Samme år tilkøbes en farm i nærheden og den rummer
yderligere 600 tæver.
I 2011 igangsættes en større ombygning og udvidelse af minkfarmen, der i dag rummer 2100 tæver.
Farmen består nu af 12 åbne haller med to rækker bure og en
Birger Olsen driver landbrug sammen med sin far og fem-seks ansatte
lukket hal med 12 rækker bure, der også tjener som vinterkvarter for avlsdyrene. Derudover er der en tilbygning med lager og
foderhus.
Danmark er førende med minkskind
Den øvrige produktion er også fulgt med op i størrelse og malke-
Danmarks er verdens største producent af minkskind. Det skyldes
besætningen udgør nu 180 kreaturer af holsteinracen.
blandt andet det ideelle klima med milde vintre og kølige somre,
Tilsammen ejer familien 125 hektar, der er pasnings- og forpagt-
og at der er adgang til frisk foder lavet af gode råvarer som fisk
ningsaftaler på yderligere 125 hektar og græsnings- eller natur-
og slagteaffald samt kornprodukter og planteproteiner.
plejeaftaler på 150 hektar.
Minkavlen har rødder tilbage til 1930-erne, hvor det i første om-
Et generationsskifte på ejendommen er undervejs, og planen er
gang var ræve, der blev avlet, men efter få år kom minken til.
at den ældste søn, Birger, skal overtage i løbet af de kommende
Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af
år.
1980-erne, hvor der var over 5000 farme. Siden er antallet faldet
til omkring 1500, men til gengæld er farmene blevet større.
De danske pelsdyravlere producerer omkring 14 millioner minkskind årligt og er verdens største producent af kvalitetsminkskind.
Årets gang på minkfarmen
Kopenhagen Fur holder pelsauktioner fem gange om året. Her
Parringsperioden starter i begyndelse af marts, og drægtigheds-
eller på anden måde forarbejdet. Sæsonen starter med en aukti-
perioden varierer fra 40 til 70 dage.
on i december, og herefter er der auktioner i februar, april, juni
Fødsels- og diegivningsperioden ligger i april og maj. Minkhvalpe-
og september.
ne bliver normalt født i perioden fra 25. april til 10. maj.
En auktion varer typisk tre-fem dage. Der udbydes helt op til fem
Vækstperioden varer fra juni til oktober. Den starter, når de
millioner minkskind på hver auktion.
seks-otte uger gamle hvalpe vænnes fra tæven. Omkring 1. juli
Omkring 98 procent af de pelsskind, der sælges på Kopenhagen
placeres de med en han og en tæve sammen for at sikre normal
Furs auktioner, går til eksport. Pels er dansk landbrugs tredje-
adfærdsudvikling. I slutningen af august er minkens kropsudvik-
største animalske eksportartikel og der sælges pels for over syv
ling ved at være afsluttet. Derefter består tilvæksten primært
milliarder kr. om året.
sælges rå pelsskind, det vil sige skind, der endnu ikke er garvet
af fedt.
Pelsningen sker i november og december. Inden da har minkavleren udvalgt næste års avlsdyr. Den sker på baggrund af dyrets
størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet.
Efter pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et
år uden videre behandling eller frysning.
Sortering og auktioner
Kopenhagen Fur, der ligger i Glostrup, er verdens største auktionshus for rå pelsskind.
Fra november til juni bliver skindene sorteret, så de er klar til
salg og levering. Når de mange millioner minkskind ankommer
til Glostrup, skal de først sorteres efter type og køn. Derefter
sorteres de efter længde og derefter farve.
Minkavl udgør en stor del af produktionen på Brunhavegård
Galleri Anne Julie
Anne Julie Gaarn Schlieder er født og opvokset på Læsø, men
som voksen flyttede hun fra øen og slog sig ned i København,
hvor hun blev gift med den internationalt kendte pibemager, Poul
Rasmussen.
Han døde efter længere tids sygdom og efterlod sig en toårig søn
og en 27årig hustru samt et værksted med halvfærdige piber og
en række maskiner.
Det blev det ufrivillige startskud til en karriere på snart 50 år
med fremstilling af et produkt, hun på daværende tidspunkt aldrig havde stiftet nærmere bekendtskab med.
Med hjælp fra gode venner i pibebranchen lykkedes det Anne
Julie at fremstille piber, der kunne sælges og efterhånden fik hun
begreb om basale tekniker, bruyere-træets åretegninger, farver
og funktionalisme.
Højgaard med galleriet Anne Julies base på Læsø
Som tiden gik, fik hun også lært sig at sælge sine produkter og
det kom hende til gode, da hun i 1976 rejste til USA.
Ved et tilfælde kom hun med sin pibekollektion med i et lands-
Malerkunst og design
dækkende tv-program og det skabte omgående interesse for den
unge kvindes evner som pibemager.
I 1986 flyttede Anne Julie til sin nuværende adresse på Læsø og
Ordrerne begyndte at vælte ind og siden har Anne Julie produce-
byggede en staldlænge om til galleri, som hun åbnede i 1996
ret piber på bestilling til kunder over hele verden.
efter at have haft galleri flere steder på øen. Hun var i øvrigt den
Hver pibe er et håndlavet kunstværk og samlere fra især Japan,
første, der åbnede et galleri på Læsø.
USA og Kina er vilde med den særegne formgivning på de smukke
Allerede som barn var hun optaget af at male og interessen har
piber.
holdt ved gennem alle årene som et farverigt alternativ til støvet
På trods af succesen hos kunderne, skulle der gå godt 20 år, før
og de brune nuancer, der kendetegner pibemagerkunsten.
Anne Julie blev rigtigt accepteret som pibemager blandt kolle-
Mens hun som ung endnu boede på Læsø, blev hun tilskyndet til
ger. En pibemager var pr. definition en mand.
at fortsætte malerkunsten af kunsthandler Børge Birch, der så et
spirende talent i pigen.
Ganske autodidakt og uimponeret af den etablerede kunstverden
har Anne Julie også skabt sig et navn i den branche.
Blomster i klare farver vælter næsten ud af hendes billeder, der
ofte går til Israel, Kina, Japan eller USA. En del af hendes værker
kan være både akvarel, gouache og papirklip.
kommer til verden i disse lande, hvor hun har indrettet værksted
De kreative evner omfatter også design af en kollektion af stof-
eller atelier.
fer, der naturligvis er holdt i de klare og farvestrålende nuancer,
Hun har udstillet i en lang række lande over det meste af jorden
der kendetegner Anne Julie.
og nye ideer vælter til stadighed frem fra den farvestrålende
Selv om Anne Julie har rundet de 70 år, har hun mere end nogen-
kvinde med det smittende og livsbekræftende humør.
sinde travlt og der er efterspørgsel efter både hendes piber og
Strø blomster i dine fodspor, er Anne Julies motto.
malerier fra alle sider. En stor del af året er hun på rejse, der
I det lille, uanseelige værksted bliver træklodser til kunstværker
Anne Julie er kendt verden over for sine piber
Læsø Fiskeindustri
A/S Læsø Fiskeindustri, der blev stiftet den 12. januar 1963, og
som derfor i 2013 har fejret 50 års jubilæum, er verdens største
producent og eksportør af jomfruhummere. Indtil slutningen af
1960-erne var danske fiskere ikke særligt interesserede i jomfruhummeren, der nærmest blev betragtet som bifangst. Og af
denne bifangst var det tilmed kun halerne, der blev brugt. Det
var ikke fordi man ikke var klar over dens store potentiale – eksportmarkederne sukkede efter hele jomfruhummere – men den
kunne ikke fryses ned, uden at det gik ud over smagen, og det
problem havde man desværre ikke fået løst endnu.
I januar 1963 skete der imidlertid noget på Læsø, der skulle vise
sig at blive katalysator for jomfruhummerfiskeriet i Danmark:
A/S Læsø fiskeindustri så dagens lys. En lokal virksomhed oprettet af lokale, primært fiskere, og næsten udelukkende med
Svend Larsen er økonomidirektør i A/S Læsø Fiskeindustri
lokale penge i ryggen. En kraftpræsentation af de helt store i så
lille et øsamfund.
Efterhånden blev de eftertragtede jomfruhummere læsøfiskernes foretrukne fangstemne og det i en sådan grad, at hele læsøflåden i løbet af 1970-erne og 1980-erne skiftede over til dette
specialfiskeri. Fordi de var de første i Danmark til at udnytte denne niche, blev Læsøfiskerne ganske naturligt de førende indenfor
jomfruhummerfiskeriet, og i dagens Danmark er jomfruhummer
nærmest blevet synonymt med læsøjomfruhummer. Læsøflåden
omfatter i dag ca. 20 fartøjer, der alle er meget afhængige af
jomfruhummeren, idet denne bidrager med ca. 90 procent af
omsætningen for disse fartøjer.
Fra lokal til international virksomhed
Virksomheden, der har hovedsæde på Læsø, har siden stiftelsen i
1963 udviklet sig fra at være en lokal virksomhed til en virksomhed, der har fabrikker i Skagen, Frederikshavn samt i Peterhead
i Skotland. På trods heraf er den lokale forankring og tilknytning
til Læsø stadig af afgørende betydning, og aktionærkredsen, der
omfatter 349 aktionærer, har alle i mere eller mindre grad tilknytning til Læsø.
A/S Læsø Fiskeindustris idégrundlag er baseret på en fornuftig
balance mellem:
• At sikre hummerfiskerne en så høj afregningspris som muligt.
• At være en god arbejdsplads for medarbejderne og et aktiv for
Læsø som samfund.
• At sikre aktionærerne et fornuftigt afkast.
Fabrikken i Skotland, der er organiseret som et selvstændigt 100
procent ejet datterselskab, blev etableret i april 1998, mens fabrikken i Skagen blev overtaget i marts 2006 i forbindelse med
opkøb af Marius Røntved A/S, der på daværende tidspunkt var
A/S Læsø Fiskeindustris største danske konkurrent på hummer-
Billedtekst 2: Hummerne er sorteret og lagt i æsker
markedet.
I 2012 modtog A/S Læsø Fiskeindustri 50,4 procent af de samlede
Virksomhedens primære produkt er jomfruhummere og af om-
danske hummerlandinger, hvilket var den største andel nogen-
sætningen i 2012 på 368 mio. kr., udgjorde jomfruhummere 298
sinde. På koncernniveau modtog A/S Læsø Fiskeindustri i 2012
mio. kr. (81 procent). Udover jomfruhummere består produkt-
3.725 tons jomfruhummere, heraf 1.989 tons i Danmark og 1.736
programmet af lageprodukter (kold og varmtvandsrejer samt
på fabrikken i Skotland.
surimi og krebsehaler), hellefisk, kammuslinger og røgvarer.
Virksomhedens produkter eksporteres primært til Sydeuropa,
med Italien som det absolut vigtigste marked og virksomheden
var i 2004 den stolte modtager af Kong Frederik den Niendes
Hæderspris for fortjenstfuld indsats for dansk eksport. Af den
samlede omsætning udgør eksporten cirka 85 procent og af andre
eksportmarkeder kan nævnes, Frankrig, Kroatien, Grækenland,
Norge og Tyskland.
Samlet var der hos A/S Læsø Fiskeindustri i 2012 154 ansatte,
fordelt med 74 i Skotland, 41 i Skagen, 8 i Frederikshavn, og 31
på Læsø.
I produktionslinjen sorteres jomfruhummerne
Hedvigs Hus
Hedvigs Hus er opført omkring 1675, et tidspunkt som dog ikke
lader sig fastslå med større sikkerhed end plus/minus 20-25 år.
Huset er oprindelig opført som et længehus på fem fag, men er
siden udvidet adskillige gange, naturligvis efter behov, men da
kun når de fornødne materialer var tilgængelige, hvilket vil sige
skibstømmer efter strandinger i nærheden af Læsø.
I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at træer stort
set ikke fandtes på Læsø i en periode fra midt i det syttende
århundrede og ca. 300 år derefter.
Tag af ålegræs
Det vides ikke med sikkerhed hvornår skikken med at udstyre hu-
Hedvigs Hus ejes af Læsø Museum og medlemmer af Hedvigs Hus
Laug vedligeholder hus og have.
sene med tage af ålegræs opstod, men overvejende sandsynligt
skyldes det, at Læsø var et mangelsamfund, at dette materiale
Huset har fået sit navn efter Hedvig Melchiorsen, som var den
den gang var tilgængeligt i store mængder og – nok ikke mindst
sidste beboer i huset.
- at det var gratis!
Hun solgte ejendommen i 1988, efter at hendes slægt havde ejet
Materialet har været benyttet andre steder, men metoden, der
den i ca. 150 år.
kaldes tængning, er helt unik for Læsø. Med håndkraft blev de
De nye norske ejere forestillede sig, at de kunne anvende huset
såkaldte vaskere lavet. Det er fire-fem meter lange pølser, tyk-
som atelier m.v., men allerede efter et par år blev de klar over,
kest i den ene ca. en meter lange ende og med en tyndere hale,
at denne idé var utopisk, da de dels ikke vidste, hvordan man
som derefter blev snoet omkring de nederste tre-fire lægter.
vedligeholdt en sådan bygning, men måske nok så meget, at en
Tængning med ålegræs er meget mandskabskrævende, men da
del af sydmuren, og det derpå hvilende tag, faldt sammen, så det
et tag af ålegræs holder i op til 300 år, hvilket dokumenteres
endte med, at de smed håndklædet i ringen, og lod kreditorerne
af den omstændighed, at det originale tag stadig ligger på den
overtage det.
oprindelige del af Hedvigs Hus, var der i realiteten tale om en
Huset blev sat på tvangsauktion, men den daværende inspektør
billig løsning.
for Læsø Museum og bestyrelsesformanden fik den idé, at muse-
et, ved at overtage ejendommen som, da den ikke var bygningsfredet, måtte kunne anvendes til at eksperimentere med selve
tangtagsprocessen, og også til at formidle den dertil hørende
historie.
Museet købte derfor ejendommen i 1994 og gik hurtigt derefter
i gang med at udbedre det umiddelbare problem, den sammenstyrtede mur og tag.
Dette skete dels med frivillig arbejdskraft og dels med hjælp fra
den daværende Læsø Produktionsskole.
Hedvigs Hus Laug
Bestyrelsesformanden tog derefter initiativ til at stifte et frivilligt Laug, med det oprindelige formål, at udføre reparationer og
løbende vedligeholdelse, arbejder som blev muliggjort gennem
donationer fra flere fonde.
Hedvigs Hus Laug blev stiftet i 1999 og har i dag godt 30 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen bor på Læsø, mens de øvrige benytter
ferier og fridage på øen til at deltage i den ugentlige arbejdsdag,
der benyttes til arbejde på og i selve huset, samt pasning af urtehave og friarealer.
Endvidere fungerer medlemmerne i stigende omfang som kustoder i forbindelse med åbent hus dage, Valborgaften, Madens Dag,
fortælleaftener m.m.
Den nuværende formand for Hedvigs Hus Laug, Lilli Pedersen, er
født i huset som datter af Hedvig.
Lilli Pedersen er født og opvokset i Hedvigs Hus som datter af husets
sidste beboer og hun fortæller om huset
Restaurant Havnecaféen
Kitty og André Palsgaard er 34 og 37 år, og de er indehavere af
Restaurant Havnecaféen på havnen i Østerby.
De er begge født og opvokset på Læsø, og de elsker at bo og leve
på øen. De har begge været væk fra øen i en periode, blandt
andet for at uddanne sig, André i fiskerierhvervet og Kitty som
butiksansat.
Kitty og André Palsgaard er forældre til to piger, Ingeborg på otte
år og Frida på fem år, og de er meget glade for, at de kan give
deres børn den samme trygge opvækst på Læsø, som de selv har
haft. De mener, at Læsø kan give børn en tryghed, en selvstændighed og et fællesskab som er helt unik.
I 2003 overtog parret Havnecaféen efter Meta Poulsen, som havde drevet café i ti år. Før den tid havde bygningerne dannet ramme om en slagterforretning, og før da en fiskebutik. Bygningen
Værtsparret på Havnecaféen i Østerby er Kitty og André Palsgaard
bestod på det tidspunkt af den gamle afdeling med baglokaler,
men i 2011 udvidede Kitty og André Palsgaard virksomheden med
Koncerter og gourmetaftener
den nye afdeling og tilhørende terrasse længst ud mod havnen
med hjælp fra EU støttede midler - LAG midlerne.
Med tiden har Kitty og André Palsgaard udviklet virksomheden til
Havnecaféen er en sæsonforretning, som har åbent fra april til
det den er i dag, og de er stolte af udviklingen og de resultater,
november, og der er i dag to fuldtidsansatte i hele perioden,
de har opnået, selv om det til tider har givet nogle knubs i deres
samt ti sæsonmedarbejdere i højsæsonen.
filosofi om at Learning by Doing er vejen til succes.
Lokalerne danner ofte rammer om diverse sammenkomster, ar-
De prøver ofte nye tiltag i form af intimkoncerter, gourmetafte-
rangementer osv. og menukortet består primært af gode klassi-
ner med gæstekokke og foredrag. Kitty og André Palsgaard er dog
ske retter med et strejf af Læsø.
ikke i tvivl om, at deres primærfunktion og forretningskoncept er
I højsæsonen er Havnecaféen et populært spisested for lystsejle-
at værne om de mange tilbagevendende gæster, såvel de lokale
re fra hele Norden samt Tyskland, foruden sommerhusgæster og
læsøboere, som sommerhusgæster mm., som er de, der giver
andre ferierende.
værtsparret vished for, at de har ramt det rigtige koncept.
Havnecaféen ligger direkte ud mod havnen i Østerby
De hyggelige lokaler danner flere gange i sæsonen ramme for koncerter og andre arrangementer
Besøgssteder
Grafik:13-245 Hanne Lund • Foto: Inger Nielsen • Foto med billedtekst: Morten Pihler
Besøgssteder
Besøgssted
Adresse
Østerby Havn
Østerby Havnegade 1
Kommunekontoret
Doktorvejen 2
Læsø Kur
Vesterø Havnegade 28
Luddes Hus
Byrum Hovedgade 64
Hotel Nygård
Østerbyvejen 4
Læsø saltsyderi
Hornfiskrønvej 3
Læsø Glaspusteri Hals Skolevej 1B
Jorns Hus
Lille Strandgårdsvej 28
Læsø Uldstuen
Danzigmannvej 6
Krogbækgaard
Storhavevej 8
Minkfarm – O. Birk Olsen
Søndre Kirkevej 11
Galleri Anne Julie Søndre Kirkevej 8
A/S Læsø Fiskeindustri
Industrivej 4
Hedvigs Hus
Linievejen 36
Havne Cafeen
Østerby Havnegade 1