Månedsnyt august 2014

Læsø Kunstforening og Læsø Museum præsenterer:
Kunst i de Royales Kølvand
- Læsøkunst Nu og Da
I anledning af
Regentparrets besøg
på Læsø 3. september 2013
Luddes Hus, Byrum Hovedgade 64, 3. - 6. september 2013
Gangen:
Interiør – døråbning med spisebord og bog af Læsømaleren Marinus Nielsen (1882 – 1971)
Niels Peter Marinus Nielsen blev født i Vesterø Sogn, men flyttede senere til udkanten af
Nordmarken. Faderen kom fra Vendsyssel, men udvandrede til Læsø hvor han mødte Marinus
mor, Læsøpigen Ane Johnsdatter. Da Marinus var i midten af 20´erne, kom han til København og
begyndte på Gustav Vermehrens malerskole. Det var Vermehren der vakte hans interesse for at
male interiører. Marinus Nielsen blev boende i København og var blandt andet aktiv i
Læsøforeningen der. Han tjente kun få penge på sine billeder og arbejdede ved siden af som lærer
på Teknisk skole. Ved hans død blev hans aske ført til Læsø, hvor han blev begravet på Byrum
kirkegård.
Det lille værelse til højre:
Billedvævede kirketekstiler
Udstillingen består af billedvævede forarbejder til antependium og en håndvævet messehagel
begge til Byrum kirke. Der er i høj grad arbejdet med symbolers og farvers betydning.
Antependiemotivet er et stiliseret hjerte m. en korsform, der giver 4 rum, hvor de kraftige røde
farver pulserer indrammet af cirklen som symbol på det verdensomspændende, evigheden,
gentagelsen. De blå pile = de 4 evangeliers ord.
Messehagelen har været i flittig brug i 20 år, og den blev indviet den 10.oktober 1993 af pastor
Johannes Christoffersen i Byrum Kirke, hvortil den også er givet af Helle Rans.
Ryggen bærer et aks med et kors, aksets vipper fortsætter over skuldrene til forsiden, hvor en
cirkel symboliserer verden gennemtrængt af et kors, hvis ender slutter med fire felter, symbol på
de fire evangelier. De anvendte materialer er hør, silke, uld, guldtråd og bladguld.
Alle tråde er dobbelte i to nuancer, så farverne får spil.
At afkode de anvendte symboler giver de vævede arbejder dybde i udtryk og indhold.
Stuen mod gaden:
Malerier fra Læsø Museums samling som beskriver glimt af Læsøs historie
Læsøfærgen der sejlede på Læsø – Frederikshavn fra 1886- 1919 af P. V. Madsen
Indtil 1792 var postgangen ganske tilfældig mellem Læsø og Sæby, men derefter oprettedes en
fast ugentlig post- og passagerforbindelse mellem Sæby og øen. Fra 1872, da Læsø fik sin første
havn i Vesterø, blev der oprettet regelmæssig forbindelse til Frederikshavn nogle gange om ugen
for at sikre øens forsyninger, post og persontransport.
Fiskekutter FN 112 af Thorvald Nielsen
I gammel tid sejledes der med kvaser (et skib med en dam til transport af levende fisk) fra øen,
bl.a. til København og Norge. Men det var ikke før i 40´erne at fiskeriet på Læsø begyndte at give
et rimeligt udbytte. I dag nærmer en stor del af Læsøs fiskere sig pensionsalderen, og det er svært
at tiltrække flere unge, hvilket er nødvendigt hvis øens fiskerierhverv skal bestå. Det, der fortrinsvis
fiskes, er jomfruhummer, og den behandles af A/S Læsø Fiskeindustri, som blev grundlagt på øen
i 1963 og i dag er verdens største producent af jomfruhummer.
Læsøpige i nationaldragt af Michael Ancher (1849 – 1927)
Maleriet er en gave fra Augustinusfonden til Læsø Museum i 2010. Ifølge sagnet forærede
Dronning Margrete I (1353 – 1412) folkedragten til Læsøs kvinder efter en stranding på øen.
Dragten er syet af fine stoffer, som Læsømændene kunne hjembringe fra fjerne lande til koner og
kærester, og er smykket med meget sølv; bråser, spænder og maller, der er udformet i mange
forskellige mønstre. De holder sammen på vest og bluse sammen med en sølvkæde.
Hovedtørklædet med påsatte vipper holdes på plads af knappenåle i en lille kyse under tørklædet
og er næsten umuligt at sætte selv. Så her må kvinderne hjælpe hinanden.
Figaro i Østerby af Krull 1916
Den gamle hovedvej set fra øst mod vest. ”Figaro” – Østerbys gamle telegrafstation ses i motivets
forgrund til venstre. Bemærk det åbne træ-løse landskab, som blev skabt efter at man ryddede
flere områder i øens oprindelige udbredte skov til agerbrug, samtidig med at man tog godt for sig til
brændsel til saltkedlerne. Fra omkring 1700 var Læsø nærmest skovløs. Først i begyndelsen af
1900-tallet blev de gamle sandflugtsklitter i Højsande beplantet med bjergfyr, og i 1929 gik staten
ind i tilplantningsprojektet på den nordlige del af Læsø.
Bangsbogårdene i Hals sogn af Læsømaleren Marinus Nielsen (1882 – 1971)
Gårdene havde i deres velmagtsdage fire stuehuse, og det anslås, at der i denne periode kunne
have boet op til syv husstande ca. 30-40 mennesker på stedet. Gårdene blev tit bygget sammen
for at give læ for vind og fygesand. På gårdspladsen ses Læsøs ældste fyrretræ, som står der den
dag i dag. Det er det sidste fyrretræ som blev tilbage, før sandflugten satte ind sidst i 1600-tallet og
begyndelsen af 1700-tallet.
”På vej hjem fra marken”, 1849 af P C Skovgaard (1817 – 1875)
Maleriet er en gave til Læsø Museum fra Ny Carlsbergfondet i 2011. Motivet viser en mand og en
kvinde gående på et havedige, på vej hjem fra marken. De oprindeligt opdyrkede områder på
Læsø blev kaldt haver, og omkring haverne havde man høje diger bygget op af tørv.
”Museumsgården med Mølle” malet i 1849 af P C Skovgaard (1817-1875)
Maleriet er indkøbt af midler fra Augustinusfonden i 2004. Tidligere var alle øens tage – med få
undtagelser – lavet af tang, eller ålegræs, som voksede på de lavvandede områder omkring øen
og drev i land i store mængder. Da ålegræsset forsvandt grundet sygdom i 30´erne, forsvandt også
håndværket med at sno ålegræs til vasker og bygge tangtage. I dag er kun 18 huse tilbage med
tangtag.
Læsøs stubmøller var lige så særprægede og sjældne som tangtagene, grundet deres størrelse og
specielle fodkonstruktion. Den sidste, der er tilbage på øen, står den dag i dag ved
Museumsgården, men kommer oprindeligt fra en nabogård. Omkring 1800 skal der have været ca.
100 stubmøller på øen.
Hest og vogn henter tang i klitterne af Børge Christoffer Nyrop (1881 – 1948)
Tang eller rettere ålegræs (Zostera marina) blev bjærget ved øens sydkyst om foråret, og når man
havde samlet tang og tømmer nok til fx 4-5 fag gik man i gang med at bygge eller bygge til sit hus.
Der skulle samles rigtig meget ålegræs, før der var nok til at gå i gang med at tænge. Til den ene
gavl på Hedvigs Hus i Østerby, som blev tænget i efteråret 2011, blev der brugt 5 tons tang.
Vacances á Læsø (Ferie på Læsø) af Erik Dietman (1937 -)
Billedet er malet med akryl og kridt på stålplade.
Turisme er i dag et centralt erhverv på øen, og Læsø er nok mest kendt for sin saltsydning, men
også for tangtagene og de mange madarrangementer med øens gode råvarer i fokus. Desuden
tiltrækker øens natur og fredsommelighed mange turister, og det er et populært feriemål for især
danskere, tyskere, nordmænd og svenskere. Læsø gæstes årligt af ca. 130-150.000 mennesker.
Læsø Trindel fyrskib nr. IX, af P. Kruse
Skibet blev bygget i 1875 og lå på grunden Læsø Trindel 1877 – 1882. Farvandet omkring Læsø
udgjorde førhen en stor fare for søfarten pga. de mange langstrakte flade grunde og rev, og mange
skibe er gennem århundreder strandet ved Læsø. Disse strandinger har dog givet læsøboerne et
ganske pænt supplement til deres til tider hårde liv i en barsk egn, dels i form af bjergeløn, men
også skibstømmer til at bygge huse af.
Stuen mod skolen:
Malerier af Hans Erik Krog
Hans Erik Krog eller i daglig tale ”Basserok”, er autodidakt og født og opvokset i Østerby Havn.
Han har arbejdet som jord- og betonarbejder, fisker og altmuligmand, og har altid malet. Hans Erik
Krog laver hovedsagelig portrætter som han maler ud fra hukommelsen.
Søstjerne på ben. Skulptur af Erik Skjoldborg (1940 – 1997). Læsø Kunstforening varetager
”Skjoldborgsamlingen”, der blev skænket til Læsø kommune efter kunstneren E. Skjoldborgs død.
Skulpturen som står på bagsiden af Luddes hus hedder ”hestefant” og er også lavet af kunstneren.
Havsvind, skulptur af Kent Ullberg. En større model af skulpturen i bronze er skænket som gave
til læsøboerne af Cilla Jahn og Kenneth Haukaas. Den har tidligere stået ved færgelejren i
Vesterø, men er nu taget væk i forbindelse med ombygningen på havnen. Den kommer dog tilbage
og vil pryde den ny strandpromenade i havnebyen.
Det gamle køkken:
Skulptør og kunstner Ingegerd Bilving Jørgensen
Ingegerd Bilving Jørgensen flyttede til Læsø i 1996, men er kommet på Læsø gennem hele sin
barndom. Hun er uddannet på Danmarks Designskole og blev færdig i 1993. Udover arbejdet som
skulptør udgav hun i 2010 børnebogen ”Oppe i min hængekøje” med egne rim og illustrationer.
Fotografierne er taget af fotograf Lars Gundersen, som har fulgt støbeprocessen i fremstillingen af
den store Jomfruhummer i bronze, som Ingegerd Bilving Jørgensen har lavet, og som står på
havnen i Østerby. Skulpturen er givet til Læsø kommune af Læsø Fiskeindustri i anledning af
industriens 50 års jubilæum i juni 2013. Ved Fiskeindustriens 40 års jubilæum lavede Ingegerd
Bilving Jørgensen skulpturen ”Stævn”, som står på havnebakken i Vesterø.
De udstillede skulpturer, urokse og katte er i patineret rødler.
Læsø kunstforening
Læsø Kunstforening er en frivillig forening, som har det formål at formidle kendskab til kunst gennem
udstillinger og foredrag. I sommerperioden præsenterer foreningen skiftende kunstnere i Luddes Hus i
Byrum, og foreningen står året rundt for udstillinger på det sejlende galleri, Margrete Læsø.
Du er meget velkommen at støtte vores arbejde gennem et medlemskab af foreningen. Se hjemmesiden
under indmelding.
www.laesoekunstforening.com