udvidelse “ANDRINES HUS” ALLÉEN 1 - GL. ØSTERBY - LÆSØ udvidelse 12 ANDRINES HUS 11 10 1900 - tallet udvidelse 9 1800 - tallet udvid. grundhuset 6 5 2 udvidelse 3 1 4 7 8 1700 - tallet 1. 2. 3. 4. Forstue. Spisekammer, senere værelse. Dagligstue, oprindeligt med alkove og bilægger. Køkken, oprindeligt med ildset og lyre i tag, senere med komfur. 5. Soverum, oprindeligt med alkove. 6. Bryggers, bageovn evt. tilkommet senere. 7. Bryggers evt. med bryggerkedel og kværn, senere dagligstue. 8. Udhus, senere dagligstue. 9. Udhus 10. Stald 11. Værksted, påbygget 1930-50 12. Brønd Huset har taget navn efter Andrine Petersen der, i en menneskealder, boede i huset. Andrines hus er i dag et smalt 11 fag langt øst vest orienteret stuehus fritliggende i landskabet og med brønd nord for huset og et mindre jordtilligende. Huset er fredet siden 1989. Af matrikelkort fra 1816 kan det udledes at Andrines hus er opført før 1817. Kortene viser også at huset er ét af de ældste småhuse i området. Huset har ligget for sig selv i udyrket område, og med kun en mindre have syd for huset . Husets alder kendes ikke, men huset ældste del vurderes at være fra anden halvdel af 1700 - tallet. Huset er ikke bygget af én gang, men vokset frem i mindre etaper. Oprindeligt bestod huset af en kun 5 fag langt, bindingsværkslænge der indeholdt køkken, stue og kammer og indgang fra nordsiden. Senere er huset udvidet af flere gange til dets nuværende længde på 11 fag. I østenden er der efter 1885 påbygget en staldbygning, først med 3 fag, siden forlænget med 2 fag mod nord. Østlængen blev nedrevet for få år siden, på grund af dens meget dårlige stand. I følge H. H. Engqvist er de fleste læsøgårde startet på denne måde, som et eller flere ”ofte meget fritliggende huse, der ved stadige udvidelser - i reglen kun få fag ad gangen - er forlængede for tilslut at vokse sammen i hjørnerne. Denne stykvise udvidelse hænger blandt andet sammen med, at bygningstømmeret fortrinsvis var vragtømmer.” (H.H. Engqvist, Læsø byggeskik, s. 42 i Nationalmuseets arbejdsmark 1944) PLANLØSNING Andrines hus har en karakteristisk Læsø indretning og planløsning. Samme planløsning genfindes bl.a. i sydlængens indretningen i Dethsgaard, der nu ligger på Frilandsmuseet på Sjælland, og nordlængens vestredel i Signe Krogsbæks gård, ”Hjemstavnsgården”, på Læsø. Planløsningen ses i beboelsesdelen der tæller de første seks fag fra vest, frem til og med bageovnen. På den østlige side af bageovnen, over bjælken i 6.fag, går tværskillevæggen til kip. Den deler tagrummet i en lukket del over beboelsen, med adgang fra gavllugen, og en udhusdel med åbent til kip. Skillevæggen kan have været en tidligere gavl. Dette tolkes af gamle vaskerbindinger på spæret der er fundet bevaret i tangtaget. Den røgsvedne underside af det gamle tangtag omkring ildstedet tyder på at Andrines hus har haft et lyrehul. Før skorstenens tilkomst er røgen fra ildstedet ført op i tagrummet og ud af lyren. I det røgfyldte tagrum kunne man så hænge kød til konservering. Fagene vest for bageovnen har været benyttet til bryggers og tørvehus . Denne del har ændret indretning af flere gange i takt med bygningens udvidelse. De første to fag øst for bageovnen er senere inddraget til beboelsen. Gl.Køkken Entré Køkken Kammer Forstue Bryggers og Disponibelt Opholdsstue Kammer Spisestue Bad BYGGEMATERIALER en 72-årige Andrine Petersen boede endnu i 1960 D alene i sit hus i GL.Østerby. Trods alderen drev Andrine stadig sil Lille landbrug-og kørte høsten hjem på trillebør fra marken. Hun havde en ko, et får og to høns. - Det er godt at have noget at give sig til, sagde Andrine Petersen, ellers bliver man for hurtigt gammel. Jeg holder af at have dyrene her at passe, det hygger og giver livet indhold. Hun mindedes de unge år, når hun sammen med en snes andre unge piger hjalp naboerne med at lægge nyt tangtag på husene. Med fred i sindet og en stille glæde ved livet, havde Andrine det, som hun kunne ønske det i sit hyggelige hjem. Andrines hus er opført i bindingsværk af strandingstømmer i varierende dimensioner. Dette hænger sammen med træmangel på Læsø. Saltsydningen, som var Læsøs økonomiske fundament op gennem middelalderen, krævede en konstant tilførsel af brændsel og tømte øen for træ. Bindingsværket er, som det er almindeligt på Læsø, uden fodrem og med stolperne stillet på store kampesten. Stolperne er tappet op i topremmens underside og med bjælkelaget lagt ovenpå topremmen. Bindingsværket har klejne løsholter under vinduerne og med vinduerne placeret midt i tavlet. Tavl har oprindeligt været lerklinede på halm- eller tangsimer viklet omkring lodrette støjler. De gamle indervægge og bageovnen er ligeledes udført af ler, som findes i rigelige forekomster på øen. Mange af husets lerklinede tavl er med tiden blevet erstattet af teglsten eller lecasten. Bindingsværket er erstattet af mur på vestgavlen og en stor del af nordsiden. På østgavlen og sydsidens vestlige fag er de oprindelige lerklinede tavl bevaret. Det nye tangtag er udført på traditionelt vis med løst ålegræs lagt over en tangvold af vaskere der er bundet til de nederste lægter. I gavlene er vaskere bundet på lægterne helt til kip. Tængning af huse med ålegræs og vaskere er enestående for Læsø. Ålegræsset forsvandt midlertidigt på grund af sygdom i ålegræsset. De gamle tangtage blev ikke fornyet og tagene blev erstattet af nyere tagmaterialer. Tængehåndværket gik i glemmebogen. Andrines hus er det første hus på Læsø der har fået et helt nyt tangtag siden flytningen af Deths gaard til Frilandsmuseet omkring 1950. Kulturstyrelsen har hermed taget skridt til en genopdyrkning af den glemte tradition, med det sigte at andre trængende tangtængte huse kan få fornyet deres nedslidte tangtage. RESTAURERINGEN Den nøjsomhed huset blev skabt i er forsat i bygningens levetid op til i dag. Fornyelse og vedligehold er udført af de forhåndenværende materialer. Det har derfor været en udfordring at restaurere de sammenbragte dele og forskellige materialer som huset består af. Der er i restaureringen lagt vægt på at bevare disse sammenbragte dele og materialer hvor det teknisk var muligt, så de forskellige tiders ombygninger kan aflæses i huset. Huset er restaureret for Kulturstyrelsen med fremtidig anvendelse som fritidshus for øje. Registreringer og forarbejder er udførte i 2010-2011. Projektet er udbudt i fagenterprise og udført 2011-2012 Fra bogen Læsø og dem jeg mødte, af Bernth Cristensen, 1992 Bygherre: Arkitekt: Murer: Tømrer: VVS: Elektriker: Maler: Tængemand: Kulturstyrelse, Afdelingen for Kulturarv og Arkitektur Erik Einar Holms Tegnestue APS Bagterp Murerforretning APS lbro Tømrer- og Snedker-forretning Øens VVS Østerby El-Service Per Ejner Jacobsen, Flügger Farver Tækkemand Henning Johansen