1. No category

Robin Hood
Magazine for Natural People
3.årgang
NR. 07
Februar 2015
www.robin-hood.dk
SUNDHEDSSTYRELSEN GLEMTE
BIVIRKNINGERNE
Influenzavaccinationer er virkningsløse,
og Sundhedsstyrelsen undlod
at regisitrere bivirkninger
Læs siderne 2 -3-4
RØDVIN ER IKKE SÅ
GODT SOM SIT RYGTE
ALKOHOL HAR MANGE SKADEVIRKNINGER,
NATURENS
VIDUNDERMIDDEL
OG NYE UNDERSØGELSER VISER, AT DET
STÅR VÆRRE TIL END HIDTIL ANTAGET
Læs side 8
BERBERIN HAR EN LANG RÆKKE GODE
AF DIABETES
Side 13
O
CC
KR O
Æ LI M
FT O
D
EGENSKABER - IKKE MINDST TIL KONTROL
BR
13
LÆ
I
S
S
5
E
D
2 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
kdjf
Kan vi stole på Sundhedsstyrelsen?
Robin Hood har tidligere haft Fødevarestyrelsen under lup og
Dette skriger til himlen og har jo intet med reel sundhedsoplysning
påvist, hvordan de multinationale industrier har deres fangarme
at gøre. Hvordan har vores øverste, statslige organ kunnet få lov til at
langt inde i den danske fødevarelovgivning, herunder omkring kost-
handle på denne måde?
tilskud, vitaminer, mineraler etc., som de med alle midler forsøger at
få bragt ud af markedet, for at fremme egne kemiske produkter.
Endnu værre bliver det, når vi får at vide, at Sundhedsstyrelsen i
modstrid med lovgivning i årevis ikke har registreret bivirkningerne
af influenzavaccinationerne. Først da der kom blæst om emnet her i
Lige så inficeret som Fødevarestyrelsen er, lige så utroværdig op-
efteråret 2014 ændrede Sundhedsstyrelsen praksis.
Det vil sige, at de læger, der har skullet udføre vaccinationerne,
træder Sundhedsstyrelsen.
Det, som skulle være danskernes garant for uvildig rådgivning og
kontrol omkring medicin, vacciner, sundhedspersonale m.m, er i ste-
ikke har kunnet give deres patienter reel oplysning om fordele og
ulemper ved at lade sig vaccinere.
det blevet et redskab for medicinalindustriens interesser.
Det tydeliggøres af den artikel om influenzavaccinationer, som du
Nu har det uafhængige medicininstitut Cochrane offentliggjort
resultatet af et kæmpestort studie blandt otte millioner raske men-
finder længere fremme i bladet.
nesker, der viser influenzavaccinationerne er meget tæt på at være
Ifølge statens finanslov anno 2014 får Sundhedsstyrelsen 297 mil-
virkningsløse. Sammenholdt med antallet af bivirkninger, som altså
lioner kroner af sine indtægter fra medicinalselskaberne mod 220
ikke kendes, fordi de ikke registreres, kan det se ud som om Sund-
millioner kroner fra statskassen.
hedsstyrelsen reklamerer for et produkt, der reelt forringer dan-
Styrelsen tjener penge på blandt andet vacciner, som for eksempel
skernes sundhedstilstand.
influenzavacciner. Det kan friste styrelsen til kampagner for vacciner.
Danskerne får, som vi oplever det, ingen uvildig rådgivning eller
oplysninger fra styrelsen!
Hvordan skal du selv agere i det her cirkus? Vi kan anbefale, som
mange sundhedsbevidste danskere allerede er klar over, at styrke
Vi skal virkelig selv tage os i agt.
immunforsvaret på naturlig vis. Læs mere om hvordan i ’Radiodoktoren’ Carsten Vagn-Hansens artikel om emnet i dette nummer af
Således udtaler en ledende overlæge fra Sundhedsstyrelsen, at
Robin Hood.
»styrelsens fokus ikke har været på bivirkninger, men at gøre opmærksom på vaccinerne.«
Gigtmiddel øger risiko for hjertestop
Smertestillende piller, som dulmer ondt i ryg, hoved eller mave,
kan være en farlig ven i nøden.
- Vi har længe vidst, at de smertestillende midler, som går under
betegnelsen gigtpræparater, har en
dårlig indvirkning på hjertet, men
nu kan vi dokumentere, at der er op
mod 50 pct. øget risiko for hjertestop, hvis man for nylig har taget
et af disse præparater, siger læge
Katrine Bach Søndergaard fra Gentofte Hospital.
Som led i sin ph.d-afhandling
har hun gennemgået det danske
hjertestopregister, som siden 2001
har samlet alle data på mennesker,
som får den ultimative hjertesygdom: at hjertet holder op med at
slå.
Helt konkret viser gennemgangen af de 29.000 patienter i hjertes-
topregistret, at der i forhold til den
generelle befolkning er 30 pct. større
risiko for hjertestop, hvis man har taget
håndkøbsmedicinen Ibuprofen, og 50
pct. forøget risiko med præparatet Diclofenac, der kræver recept.
Bakteriespreder
Elektriske håndtørrere, som ofte kan findes på offentlige toiletter, tørrer ikke
alene hænderne, når de blæser. De spreder også potentielt sundhedsskadelige bakterier i luften.
Ifølge et nyt studie fra Leeds University i England er der 27 gange flere
bakterier i luften omkring en håndtørrer end ved brug af papir. Det skriver
Videnskab.dk.
Forskerne tog nogle luftprøver på henholdsvis en og to meters afstand fra
håndtørrerne, og her registrerede de mælkesyrebakterier. Disse bakterier er
ikke sundhedsskadelige, men hvis de spredes ved lufttørring, kunne noget
tyde på, at andre knap så behagelige bakterier også kan spredes på samme
måde.
Der var stadig bakterier i luften omkring håndtørreren i 15 minutter, efter
testpersonerne havde tørret hænder.
Nr. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD 3
SKANDALE FÅR LOV AT FORTSÆTTE:
INFLUENZAVACCINATION
UDEN VIRKNING
Sundhedsstyrelsen har i årevis negligeret
influenza-vacciners bivirkninger.
Hundredtusinder af danskere er igen i denne vinter vaccineret mod influenza. Som sædvanlig kørte kampagnerne
for det lille stik i højeste gear i efterårsmånederne. Sundhedsstyrelsen lover nemlig, at en vaccination beskytter de
fleste herunder ældre og gravide.
I virkeligheden er det dog de færreste, der beskyttes.
Det viser en ny stor undersøgelse blandt mere end otte
millioner raske mennesker, som det uafhængige medicininstitut Cochrane har offentliggjort.
Hver femte af de allermest influenzasyge sidste år var
vaccinerede (altså svært syge alligevel).
Det drejede sig her om 108, der blev indlagt på intensivafdeling.
Tre dage efter anførte MX, at Sundhedsstyrelsen overtræder sundhedsloven ved ikke at oplyse om bivirkninger.
Cochrane konkluderer, at »influenzavacciner har en
meget beskeden effekt i forhold til at reducere influenzasymptomer og tabte arbejdsdage i den almindelige
befolkning herunder gravide kvinder.«
Cochranes review konkluderer ligeledes, at vaccinerne
ikke giver færre hospitalsindlæggelser, og at der skal 71
stik til for at forhindre et enkelt tilfælde af influenza. Dette
udsagn bliver blåstemplet af den førende ekspert i medicinstatistik, overlæge Christian Gluud.
- Det er et meget stort og veludført review, og så skal
man yderligere være opmærksom på, at Cochrane-gruppen påpeger, at effekten måske er endnu mindre i kraft af,
at en del af de undersøgelser, som indgår i den samlede
vurdering, er påvirket af medicinalindustrien, siger han til
metroxpress.
Det får dog ikke Sundhedsstyrelsen, der ikke har kendskab til undersøgelsen, til at ryste på hånden, og ifølge
overlæge Doris Stenver, anser Sundhedsstyrelsen vaccinen
for vigtig for risikogrupper som blandt andet ældre og
kronisk syge.
Sundhedsstyrelsen fortier
bivirkninger
Og det kan ikke undre, at Sundhedsstyrelsen fremturer
med sine ensidige reklameindslag for influenzavacciner,
al den stund at bivirkningerne ved de mest populære influenzavacciner ganske enkelt ikke registreres i Sundhedsstyrelsens database.
Det er i strid med sundhedsloven, at det øverste lægefaglige organ intet fortæller om de alvorlige bivirkninger, der
kan følge med stikket, vurderer John Brodersen, lektor i folkesundhed på Københavns Universitet, ifølge metroxpress.
- Sundhedsstyrelsen, der skal holde øje med, at læger
og sygeplejersker overholder sundhedsloven, overtræder
dermed selv loven. Man skal både informere om fordele
og ulemper, og man må ikke tilbageholde viden, siger han.
En af de mest benyttede vacciner i Danmark kommer fra
medicinalgiganten Sanofi og hedder Vaxigrip. I Vaxigrips
produktresumé kan man læse, at der bliver indberettet
alvorlige bivirkninger lige fra det frygtede Guillain Barrésyndrom til feberkramper.
Sundhedsstyrelsen registrerer normalt samtlige medicinprodukter og bivirkningerne af dem i deres database DAP,
men ikke for influenzavaccinationer.
Det betyder, at de praktiserende læger, der blandt andet
står for vaccinationerne, ikke kan se de indrapporterede
bivirkninger i deres system.
Det er et problem, mener Christian Gluud, overlæge med
speciale i medicinsk research på Rigshospitalet.
Overlæge Doris Stenver fra Sundhedsstyrelsen siger
til metroxpress, at styrelsens fokus ikke har været på bivirkninger, men på at gøre opmærksom på vaccinationerne.
22. oktober står der i MX, at Sundhedsstyrelsen nu oplyser om bivirkningerne.
Men altså – Sundhedsstyrelse har i årtier ulovligt fortiet
bivirkninger!
Sundhedsstyrelsen tjener
på medicin og vaccine
Ifølge den danske stats finanslov 2014 tjener Sundhedsstyrelsen nemlig 297 millioner kroner fra medicinalselskaberne.
Staten spytter mindre i kassen, nemlig 220 millioner
kroner.
Styrelsen tjener blandt andet sine penge på vacciner,
herunder influenzavacciner.
Læs hvad Robin Hood mener om
den business i lederen på side 2.
Gode links
Danske:
http://radiodoktoren.dk/
http://www.sundhed-online.dk
http://www.srab.dk/
http://www.helsenyt.com
http://www.tidslerne.dk/
http://www.alternativ-behandling.dk/
http://www.sundhedsraadet.dk
http://www.vitalraadet.dk
http://www.forebyggelses-ogpatientraadet.dk
http://www.lnsnatur.dk/
http://mayday-info.dk/forside.aspx
http://www.vitaminforeningen.dk
http://www.komaelk.dk
http://www.gronhverdag.dk
http://noah.dk
http://www.okologi.dk
http://biodynamiskeforbrugere.dk
http://www.biodynamisk.dk
http://www.organictoday.dk
Udenlandske:
ADHD-medicin giver hjerteproblemer
Risikoen for at få problemer med hjertet er dobbelt
så stor hos børn, som får medicin mod ADHD, som den
er hos børn, der ikke får medicin.
Det viser et nyt dansk forskningsresultat, som bygger
http://naturalsociety.com
på data fra 714.000 børn født i perioden 1990-1999.
Det er det hidtil mest data-omfattende studie i emnet,
siger forskeren bag, Søren Dalsgaard, som er ansat ved
Center for Registerstudier på Aarhus Universitet.
http://www.alternativemedicine.com/
www.naturaltherapycenter.com
http://www.2000taletsvetenskap.nu
4 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
GLEM ALT OM VACCINATION:
NATURLIG BEHANDLING AF INFLUENZA
Af Carsten Vagn-Hansen
For at influenzavirus skal give sygdom, skal det bane sig vej ind i kroppens celler, hvor det så formerer sig
og fylder cellen med virus, indtil den
til sidst dør og cellen sprænges, så
virus kommer ud i blodet. Det samme
gælder for de fleste andre virussygdomme, for eksempel ved forkølelse.
Men for at virus kan komme ind i cellen, har det brug for at klistre sig fast
på cellens overflade. Viruspartiklerne
er beklædt med små proteinmolekyler med bl.a. H-antigener – hæmagglutinin, som binder sig til modtagesteder på cellerne, kaldet receptorer.
Det er, når det er sket, at cellen begynder at producere nøjagtige kopier
af viruset.
Smittevejene er oftest fra hænder til
øjne og næse samt dråbesmitte fra
host og nys.
Håndhygiejne er derfor vigtig. . Vask
hænder ofte.
og den nuværende ellers milde svineinfluenza..
D-vitaminforskeren Dr. Canell anbefaler ved influenza 50 mikrogram
(2.000 enh) per kg kropsvægt dagligt
i syv dage.
Speciallæge Claus Hancke anbefaler ved begyndende influenza D3vitamin 100.000- 140.000 IE eller 2.500
– 3.500 µg eller 65 – 92 stk. D-Pearls
stærk 38µg på én gang, hvis I får influenza. Det tager 6-8 timer, så falder
temperaturen til normal.
Hvis man er lidt henne i forløbet,
suppleres med Selen 100µg 2 tabl. 5 x
dgl. og C-vit 1,5 gram 5 x dgl.
D3-vitamin-dosen kan tages tre
dage i træk. Sørg for at have tingene
hjemme, så de kan tages umiddelbart.
Forebyggende, mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Ufarligt.
½-1 times solskin om sommeren giver
mindst 250 mkg/10.000 enheder
Flere gode råd
Host i albuen og ikke i hænderne.
Longovital styrker immunsystemet.
Undgå at smitte andre ved tæt kontakt, især ældre og svækkede
Det samme gælder Immolina, der er
udtræk af mikroalger.
Sygemelding ved klare symptomer.
Undgå kunstige kemiske stoffer i fx
Ikke være helten, der går syg på arbe- mad, drikke og kosmetik.
jde
Sørg for balance i en varieret kosten.
Undgå flyrejser. Er der en i flyet
Det er ikke godt at spise for meget, da
med influenza, vil næsten alle blivet
det svækker modstandskraften.
smittet.
Få tilstrækkelig søvn.
Undgå at være sammen med mange i
lukkede rum.
Sørg for at have sunde tarmbakterier.
Tag tilskud af probiotika, fx Vita Biosa
Styrk immunforsvaret. Er det stærkt
eller kapsler, pulver eller sugetabletter
nok, kan man godt blive smittet,
med mælkesyrebakterier, og undgå at
men ikke nødvendigvis komme til at spise sukker, slik, hvidt brød etc.
mærke sygdomme. I epidemier blivet
mere end 90% smittet, men kun 20Sørg for daglig motion (ikke for an30% syge.
strengende), gerne ude.
Spis en sund og varieret kost samt
kosttilskud, så kroppen får alt det, der
er nødvendigt til dens naturlige funktioner. Det ortomolekylære princip
Undgå unødig stress, da det svækker
modstandskraften. Planlæg ordentligt
og vær så resten tiden der, hvor du er,
med din fulde opmærksomhed.
Grønt og frugt. Vitaminer, mineraler,
aminosyrer, sunde fedtsyrer.
Hyldebær
Et af de bedste midler mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær –
Sambucus nigri L. – der altid har haft
en plads i folkemedicinen mod bl.a.
forkølelse og influenza. Forskning i
D3 er vigtigt
blandt andet Israel og Norge har vist,
at ekstrakt af hyldebær (Sambucol
D3-vitamin er meget vigtigt for imR) kan virke forebyggende mod inmunsystemet og meget andet. Det
fluenza, forkorte sygdomsforløbet
øger klart modstandskraften mod
og gøre det lettere. Hyldebær indeinfektioner. Børn af mødre med lavt
holder et stof, der gør det umuligt for
D3 har større risiko for bronkitis og
influenzaviruset at trænge igennem
lungebetændelse.
cellernes vægge ved at forhindre
Influenza-pandemier er næsten
væk om sommeren. Solskin på huden hæmagglutinin i at virke. Og når virus
medfører i sommermånederne en stor ikke kan komme ind i cellen, kan det
ikke formere sig. Begynder man tidligt
produktion af D3-vitamin i huden.
i sygdommen med Sambucol, vil den
resten af året skal man tage tilskud,
gerne mindst 100 mikrogram dagligt typisk kun vare få dage, og symptomerne være som ved en forkølelse. Man
(4.000 enheder)..
kan som pårørende eller besøgende
evt. helt undgå at blive smittet, hvis
Mangel på D3-vitamin eller lavt indhold i blodet giver større sygefravær man tager Sambucol, inden man går
på besøg eller plejer en influenzaramt.
pga. infektioner
Hyldebærekstraktet virker også ved
D3-vitamin modvirker den kraftforkølelse og andre virussygdomme.
ige overreaktion i immunsystemet
Sambucol kan i Danmark købes som
(cytokinstorm) der var en væsentlig
dødsårsag ved den spanske influenza Sambucol Immuno Forte, der også
Tag ekstra antioxidanter. Bl.a. C, E og
A-vitamin, selen og zink.
Carsten Vagn-Hansen har en mængde
gode råd til, hvordan du forebygger og
behandler influenza.
Kinesisk urtemedicin
Ayurvedisk medicin
Homøopatisk medicin
Kolloidt sølv eller Bionaid
indeholder C-vitamin og zink.
Et andet naturmiddel, der virker på
en lignende måde, er Kan Jang, der
består af Russisk rod samt Andrographis panniculata. Også tranebær og
andre mørke bær som fx aronia, blårbær, kirsebær m,.fl.indeholder stoffer,
bl.a. anthocyaniner, som kan hindre
virus i at komme ind i cellerne.
Andre gode
naturmidler
Andre gode naturmidler er Vild bjerg
oregano (fx Oregano Resp.),
Hvidløg
Echinacea
Olivenblads ekstrakt
Resveratrol
Krydderier
C-vitamin er kraftigt virushæmmende og –dræbende i store doser.
Ved infl. 1,5 til 2 gram 5 gange om
dagen i 3-4 dage. Forebyggende ½-1
gram 2 gange dagligt. Der er ikke nok
i kosten, heller ikke i citrusfrugter. Man
kan forstærke virkningen af C-vitamin
op til 20 gange ved samtidig at tage
tilskud af bio-flavonoider (farvestofferne i frugt og grønt). Fx som C 500 +
Hyben + Bioflavonoider eller Citron.
Ved svære infektioner kan man give
30-100 gram direkte i blodet. det er
ufarligt.
Grise danner 10 gram C-vitamin i
døgnet. Mennesker kan ikke danne
det selv, men må have det fra kosten
og kosttilskud.
Mineralet selen er et vigtigt antioxidant
Zink har betydning for mere end
300 enzymprocesser i kroppen
Jernmangel svækker immunforsvaret (børn, unge og kvinder). For meget
svækker også pga. oxidation (forharskning)
Vand er et vigtigt antioxidant. Undgå væsketab og udtørring, som let
sker på grund af sved. Tilsæt saften af
to limefrugter per liter vand.
Ingefær-te, kamille-te og linde-te
er virushæmmende og modvirker inflammation
Andre midler:
Kyllingesuppe. Modvirker inflammation og giver god næring. Modvirker
slimdannelse
Hoste og feber
Det bedste middel mod hoste er mørk
chokolade (theobromin). Mere effektivt end kodein. Chokoladen skal
indeholder mindst 70% kakao. Gerne
mere.
Feber er et vigtigt forsvarsmiddel
mod virus og bakterier. Ikke slå den
ned, hvis den ikke er over 40 grader.
Af med dynen. Frisk, kold luft.
Fra den spanske influenza
”I had a little bird,
it’s name was Enza.
I opened the window,
and in-flu-Enza”
(Børnesang)
Under infektioner bruger man mere
af antioxidanter, og da man ofte spiser
mindre, er det vigtigt at tage ekstra
kosttilskud. Især er C-vitamin vigtigt,
og i store doser er det kraftigt virushæmmende og –dræbende. Man kan
for eksempel tage 1-2 gram hver 3-4
time. Normalt vil det medføre diaré,
men ikke når man har brug for ekstra
meget C-vitamin, som ved influenza.
Det er også godt at tage ekstra zink
og selen.
Hoste er ofte et problem ved influenza. Det bedste middel mod hosten
er mørk chokolade (mindst 70% kakao), der indeholder stoffet theobromin. Det virker mere effektivt end kodein, som kan medføre forstoppelse
og undertrykke åndedrættet.
Det er ikke nogen god idé at slå
feberen ned med medicin, da feber
er en af vores bedste forsvarsmidler
mod virus og bakterier, men stiger
temperaturen til over 40 grader, må
man forøge at køle sig. Først og fremmest ved at tage dynen af, nøjes med
et lagen over i stedet og sørge for frisk
luft i værelset.
Smitten med influenzavirus foregår
oftest ved, at man får virus på
hænderne fra andre og så klør sig i
øjnene eller piller sig i næsen, hvorved
viruset overføres.
Dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza
smitter også, især i indeklima. Det er
derfor vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især
ældre og svækkede personer og lade
være med at gå på arbejde. Inkubationstiden – tiden fra smitte til symptomer – er fra 18 til 72 timer.
Nr. 07 FEB. 2015 ROBIN HOOD 5
BROCCOLI OG ROSENKÅL
MOD BRYSTKRÆFT
Broccoli samt masser af rosenkål og andre kåltyper kan
være svaret på at forebygge brystkræft, ligesom et øget
indtag af korsblomstrede grøntsager generelt har vist sig
at nedsætte den samlede kræftrisiko.
Kål indeholder nemlig en planteforbindelse, der er kendt
for at kunne udskille overskydende østrogen og dermed
kunne forhindre hormon-relaterede cancerformer.
Når man spiser disse grøntsager, frigiver tyggeprocessen
planteenzymer, som skaber et biprodukt, diindolylmethane, bedre kendt som DIM.
DIM er bedst kendt for forebyggelse og behandling
af brystkræft. Men det hæmmer også betændelse samt
blokerer tumorers evne til at etablere deres egen blodforsyning og dermed væksten af kræftceller.
Undersøgelser viser yderligere, at DIM også kan bremse
livmoderhalskræft og generelt hæmme HPV-virus.
Afgiftning
DIM har endvidere vist sig at kunne stimulere den metaboliske udskillelse af toksiner og bidrage til at reducere
toksiciteten af visse receptpligtige mediciner og kemikalier
i kroppen.
Sådan bruges DIM
Din DIM kommer ideelt set fra friske, rå og økologiske korsblomstrede grøntsager, idet varmebehandlede korsblomstrede grøntsager kan ændre sine gavnlige egenskaber.
For tilstrækkelig beskyttelse kan det være nødvendigt
at tage DIM i supplerende form.
Forskningsresultater viser, at den anbefalede dosis for
DIM er 100-200 mg dagligt. Man kan også tage 500 mg
dagligt af indol-3-carbinol, forstadiet til DIM.
Referencer:
1. Abdull Razis AF og Noor NM. Asian Pac J Cancer forrige. 2013; 14 (3): 1565-1570.
2. Linus Pauling Institute. http://lpi.oregonstate.edu/
infocenter/phytochemicals/isothio/#biological_activity.
3. Keck AS, et al. Integr Cancer Ther. 2004; 1: 5-12.
4. Rogan EG. In vivo. 2006; 2: 221-8.
5. Weng JR, et al. Kræft Lett. 2008; 2: 153-63.
6. Nicastro HL, et al. J Nutr Biochem. 2013 August 19.
[Epub ahead of print.]
7. Jin Y. Mol Cell Biochem. 2011 Dec; 358 (1-2): 345-54.
8. Chang YC, et al. Biochem Pharmacol.1999; 5: 825-34.
9. Bhowmik A, et al. PLoS One. 2013; 8 (3): e59798.
10. Nicastro HL, et al. J Nutr Biochem. 2013 Nov; 24 (11):
1882-8.
11. Ahmad A, et al. PLoS One. 2013; 8 (1): e54657.
12. Meng Q, et al. J Nutr. 2000; 12: 2927-31.
13. Auborn KJ, et al. J Nutr. 2003; 7 Suppl: 2470S-5S.
14. Kandala PK og Srivastava SK. BMC Med. 2012 26 Jan;
10: 9.
15. Raj MH, et al. Gynecol Oncol. 2008 Sep; 110 (3): 432-8.
16. Taylor-Harding B, et al. Br J Cancer. 2012 17 Jan; 106
(2): 333-43.
17. Sarkar FH, et al. J Nutr. 2004; 12 Suppl: 3493S-8S.
18. National Cancer Institute. “Cruciferous grøntsager og
kræftforebyggelse.” Http://www.cancer.gov/cancertopics/
factsheet/diet/cruciferous-vegetables.
19. Yuan F, et al. Anticancer Res. 1999; 3A: 1673-1680.
20. Newfield L, et al. Anticancer Res. 1993 Mar-Apr; 13
(2): 337-41.
21. Chen D, et al. Anticancer Res. 2004; 24: 2649-56.
22. Higdon JV, et al. Pharmacol Res. 2007 Mar; 55 (3):
224-36.
Bell MC, et al. Gynecol Oncol. 2000; 78: 123-9.
Danskerne spiser smertestillende piller i blinde
Danskerne ved så lidt om smertestillende piller, at de risikerer sygdom ved at
indtage de tilsyneladende uskyldige håndkøbsmidler.
Sådan lyder meldingen fra førende smertelæger, professorer og patientforeninger, der er bekymrede over, at pillekøbet styres af vaner, tilfældigheder
og ønsket om at klare hverdagen, skriver Politiken.
- Folk aner ikke, hvad det er, de tager, og det øger risikoen for bivirkninger
enormt, siger Gitte Handberg, overlæge og leder af Smertecenter Syd ved Odense
Universitetshospital og formand i foreningen Smerte Danmark, til Politiken.
Hun peger eksempelvis på, at 200 danskere hvert år dør af mavesår på grund for
meget smertestillende medicin - ligesom op mod 100.000 danskere har fået kronisk
hovedpine på grund af pillerne.
I 2001 blev det muligt at købe smertestillende håndkøbsmedicin i detailhandlen, og
ifølge Sundhedsstyrelsen er forbruget de seneste 10 år steget med 12 procent.
- Folk forholder sig ikke til, hvilken type pille de tager, og de fleste aner ikke, at man
kan få bivirkninger, siger professor Ebba Holme Hansen, der er forsker i medicinforbrug
ved Københavns Universitet, til Politiken
Mælk forkorter livet
»Du dør tidligere, og risikoen for at brække dine
knogler er større, hvis du drikker meget mælk«.
Det er – modsat sundhedsmyndighedernes
årelange anbefalinger - resultatet af en ny svensk
undersøgelse.
En gruppe svenske forskere har i 20 år fulgt 61.000
kvinder og 45.000 mænd fra Uppsala, Västmanland
og Örebro. Testgruppen bestod af midaldrende og
ældre mennesker, der skulle svare på spørgsmål om
kost og livsstil. De skulle blandt andet svare på, hvor
ofte de drak mælk.
Efter 20 år var en fjerdedel af kvinderne døde, og
17.252 af dem havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde og 5.066 havde haft et
knoglebrud i perioden.
Det viste sig, at for hvert glas mælk kvinderne
drak om dagen, blev deres dødelighed øget med 15
procent. For mændene var tallet tre procent.
Det viste sig også, at kvinder, der drak mere end
tre glas mælk om dagen, havde 16 procent større
risiko for knoglebrud og hele 60 procent større
risiko for at brække hoften end dem der ikke drak
mælk.
Hos mændene var der ingen sammenhæng mellem knoglebrud og mælkeindtag.
Øger risiko for hjerte-kar-sygdomme
Forskerne bag undersøgelsen mener, at den
højere dødelighed blandt de mælkedrikkende testpersoner kan forklares med, at mælkesukkeret øger
risikoen for hjerte-karsygdomme, som var den hyppigste dødsårsag blandt de testpersoner, der havde
et højt mælkeindtag.
Hele artiklen kan læses her: http://www.bmj.com/
content/349/bmj.g6015
6 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
HONNING ER DEN BEDSTE HOSTESAFT:
HONNINGENS MANGE GODE
EGENSKABER
Uddrag af artikel fra Da Vinci Holistic Center, 2013:
Biavlere har holdt bier for at producere
honning siden år 700 før Kristi. Dengang var
dette velsmagende og naturlige sødemiddel en sjælden spise, som primært blev
brugt ved religiøse ceremonier, i medicinen
og i kosmetik.
Typisk var de eneste, der havde råd til
honning, de meget velhavende.
I dag kan du finde honning i en række
forskellige farver, varianter og teksturer (for
ikke at nævne kvaliteter) i hvert et supermarked.
Hvad præcis er honning?
Alle kender den klistrede, søde honning,
men ved du hvordan den rent faktisk bliver
til?
Bier bruger honning som føde, og de
fremstiller den ved indsamle nektar fra
blomster. Denne nektar blander sig med
deres spyt, som er fuld af de helt rigtige
enzymer til at danne honning. Når bien
kommer hjem til boet, lægger den sin
nektar-enzym blanding ind i en celle. Her
fordamper en del af vandet fra. Samtidig
spaltes det sukker, der er i nektaren, til
druesukker og frugtsukker. Og så er det blevet til honning.
Honningens smag og konsistens varierer
afhængigt af de blomster, hvorfra nektaren
kommer.
Honning er meget andet end et velsmagende sødestof. Det er godt for helbredet
på en række måder.
1. Honning lindrer hoste
En lille mængde honning virker lige så
godt som alverdens hostemediciner, og er
fri for disses bivirkninger.
En undersøgelse foretaget af forskere fra
’Penn State College of Medicine’, involverede over 100 børn med hoste i alderen to
til 18 år. Inden sengetid fik børnene enten
honning-aromatiseret hostesirup, honning
eller slet ingenting.
Forældre til børn, som fik honningen,
vurderede deres børns søvn og symptomer
som bedre, og noterede også forbedringer i
deres egen søvn.
Forskerne bemærkede, at typen af honning kan være vigtig. Børnene i undersøgelsen fik mørkfarvet boghvedehonning,
og det er kendt, at mørkere honning har
flere antioxidanter end lysere honning.
Bemærk: Børnelæger anbefaler ikke at
give honning til børn under et år på grund
af risikoen for botulisme.
2. Sårhelende
Honning har en anti-bakteriel, anti-viral
og anti-fungal effekt, og alle disse egenskaber gør den ideel til sårheling. Det er også
effektiv til at udtørre sår på grund af sin lave
vandholdighed, mens dens høje sukkerindhold holder mikroorganismer fra at vokse.
Honning indeholder også et enzym, som
producerer desinfektionsmiddel hydrogenperoxid, når det kommer i berøring med en
fugtig overflade som et sår.
Faktisk har honning været anvendt til
behandling af forbrændinger, mavesår og
andre sår i århundreder.
Talrige undersøgelser viser, at honning
heler sår hurtigt, ofte bedre end ved antibiotikabehandling. For eksempel konstaterede en undersøgelse fra 2003 i ’European Journal of Medical Research’, at inficerede sår efter kejsersnit helbredtes i 85 procent af tilfældene med honning, mod kun
50 procent i konventionelle behandlinger.
3. Øger indhold af antioxidanter
Din krop har brug for antioxidanter til at
beskytte dine celler mod skadelige frie radikaler. Og at indtage boghvedehonning
dagligt har vist sig at hæve blodets indhold
af gavnlige antioxidanter.
4. Sænker kolesteroltal
I en undersøgelse af otte raske mennesker, der fik opløsninger af sukker, kunsthonning eller naturlig honning, vist den
naturlige honning sig som gavnlig.
Hvor sukker og kunsthonning enten forårsagede negative reaktioner eller meget små
gavnlige af dem, reducerede den naturlige
honning:
•
Total kolesterol med 7 procent
•
Triglycerider med 2 procent
•
C-reaktivt protein med 7 procent
•
Homocystein (en risikofaktor for
hjertesygdom) med 6 procent
•
Blodsukker med 6 procent
•
Den hævede også den gode HDLkolesterol med 2 procent.
Honning er ikke bare honning
Meget af den honning, der sælges i supermarkeder, indeholder additiver, ligesom
honningen pasteuriseres, klares og filtreres,
hvilket kan ødelægge nogle af de gavnlige
egenskaber.
Det bedste valg er at lede efter sund og
naturlig højkvalitets-honning, 100 procent
ren, RAW
honning. Honning, der ikke er blevet
opvarmet eller forarbejdet, indeholder alle
sine gavnlige enzymer og næringsstoffer.
Artiklen fortsætter med at fortælle om
den tiltagende bidød i USA, mulige forklaringer som GMO-afgrøder, samt om uhyggelige konsekvenser og fremtidsudsigter
for fødevareproduktionen.
Hele artiklen kan læses på:
http://articles.healthrealizations.com/DaVinciHolisticHealthCenter/2013/08/19/Honey-Works-as-Good-as-Cough-Syrup.aspx
Flere kræftfremkaldende giftstoffer tillades i mad
To af de allergiftigste stoffer, PVB og PAH, er nu på vej
ind i fødevarer i stigende mængder.
For PAH’ens vedkommende drejer det sig om øgede
grænseværdier i bananchips, kosttilskud, krydderier
og krydderurter samt røget østersøsild under 12 cm og
katsuobushi, som er en røget fisk fra Japan.
For PCB drejer det sig om et øget indhold i pighaj.
Om PCB skriver Wikipedia bl.a.:
»På grund af PCB-forbindelsernes toksiske virkning er
PCB blevet forbudt i de fleste lande. I Danmark har det
været forbudt at anvende PCB siden 1976.«
Flere PAH’er er kræftfremkaldende.
Men de to stoffer må altså gerne være i stigende grad
i madvarer, ifølge Fødevarestyrelsen, der i november
2014 lagde to høringer på høringsportalen, hvor formålet er at forhøje grænseværdierne for PCB og PAH i
fødevarer.
Du kan læse om høringerne her:
Høring over EU grænseværdier for PAH i visse føde-
varer: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/41147
Høring over ændring af EU grænseværdi for PCB i pighaj:
http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/41148
www.denstoredanske.dk fortæller følgende om DDT
og PAH:
DDT, PCB (polyklorerede bifenyler) og dioxiner hører
ligesom andre klorerede kulbrinter til de farligste miljøgifte. Det er syntetisk fremstillede miljøfremmede stoffer,
der ikke findes i naturen i forvejen. Her nedbrydes de
meget langsomt og kan derfor spredes vidt omkring i
omgivelserne med luft- og vandstrømme. Desuden kan
de ophobes i de levende organismer, der ikke er i stand
til at udskille lige så meget gift, som de optager. Stofferne
opsamles især i fedtholdigt væv som fx nervevæv og lever
og kan sætte vitale livsprocesser ud af funktion. Det er
særlig farligt for rovdyr, der som det sidste led i naturens
fødekæder opsamler den gift, der er ophobet i deres byttedyr (herunder altså mennesket, red.).
Oliespild på havet rammer ikke alene fugle, som søles
ind i klæbrig olie, men olien indeholder også miljøgifte,
bl.a. PAH (polyaromatiske hydrocarboner), der nedbrydes meget langsomt i havet, og som kan forårsage
svulstdannelser og finnesygdomme hos fisk og udvikle
forstadier til kræft hos skaldyr. I pattedyr kan bl.a. PAHstoffet benzopyren virke kræftfremkaldende.
Aluminiumlak
til fødevarer
Lyder det usundt? Ikke desto mindre er aluminiumlak
nu på vej i vores mad. I november 2014 sluttede en
høring fra Fødevarestyrelsen, der havde til formål at
fastsætte »maksimalt tilladte mængder af farvestoffet
Carminer (E 120) i form af aluminiumlak til fødevarer til
særlige medicinske formål.«
Carminer ønskes anvendt til fødevarer med særlige
medicinske formål til forbrugere med særlige behov
(patienter, som ikke kan indtage normal føde).
Velbekomme…
Nr. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD 7
300 DANSKERE DØR ÅRLIGT AF RADON:
RADON KAN FORÅRSAGE LUNGEKRÆFT
Der er dokumenteret sammenhæng
mellem radon og kræft. Desværre viser
forskningen også, at børn er særligt udsatte. Kræftens Bekæmpelse formoder
at tre-fire børn hvert år får leukæmi forsaget af radon Dette er dog ikke endelig
bekræftet og Kræftens Bekæmpelse betoner, at der skal laves flere undersøgelser.
Tobaksrygning er i Danmark den
væsentligste enkeltårsag til lungekræft,
og radon er den næstvæsentligste. Radon er en medvirkende årsag til ca. 240
nye tilfælde af lungekræft om året. Heraf
formodes de ca. 210 tilfælde at ramme
rygere og ca. 40 tilfælde at ramme ikkerygere.
Jo længere tid en person opholder sig
i en bolig, der indeholder radon, og jo
højere dette indhold er, desto større er
risikoen for at få lungekræft. Effekten af
påvirkningen fra radon og andre radioaktive stoffer, som dannes af radon, varierer
fra person til person.
Det er anslået, at radon i boliger er
årsag til omkring ni procent af alle nye
lungekræfttilfælde i Danmark.
Børn med leukæmi
har boet i hjem med
mere radon
1. FÅ TÆTTET REVNERNE
Forekomsten af radon kan reduceres
eller helt undgås ved at tætne alle
revner, sprækker og utætheder.
Vigtigst er det at være
opmærksom på
Børn, der udvikler akut lymfatisk leukæmi, har boet i hjem med mere radon end
andre børn.
Mens sammenhængen mellem radon og lungekræft har været
velkendt i en årrække, så ser
det nu også ud til, at
radon kan øge
risikoen
for,
børn
bliver
ramt
af akut
lymfatisk
leukæmi.
Det fremgår
af undersøgelsen »Domestic radon
and childhood
cancer in Denmark«,
som blandt andet
Kræftens Bekæmpelse
står bag.
ninger,
hvis tætning af
revner i gulv mv. og
installering af almindelige
udluftningsventiler i alle rum ikke
er tilstrækkeligt.
Test dit
hjem for
radon for kun
230 kr
Nordisk Radon Måling
giver dig overblik over de
vigtigste afhjælpningsmetoder:
2. ØG VENTILATIONEN I BOLIGEN
Ventilationen kan baseres på
- Oplukkelige vinduer og døre
- Naturlig
ventilation med aftrækskanaler i
bad og køkken samt udeluftventiler i alle øvrige rum
- Mekanisk
ventilation med både udsugning og indblæsning (som fx
varmegenvinding)
3. (RADON)SUG UNDER
HUSET
En tredje metode
til at sænke radonindholdet i boligen
er at etablere
radonsug under
terrændækket.
Installationen
af et radonsug
vil normalt
være en af
de mest
effektive
løs-
at
En radonmåling består typisk af
tre små sorte bokse (ca. 2x2 cm),
som du placerer rundt om i dit hus,
hvor I færdes. Og bare rolig - boksene
er ganske ufarlige. De består af en hård
plastvæg. Inde i boksen er der placeret
en sporfilm, der kan opfange, om der er
radon i luften. På laboratoriet i Sverige
bliver filmene så enkeltvis analyseret for
at finde ud af, hvor meget radon der var i
indeluften i huset.
tilation i eksisterende byggeri.
Læs mere på http://www.radonfri.dk
gennemgående
utætheder. Det er fx, hvor
et betongulv støder op til fundamentet og ved afløbsinstallationer.
Der er en mulighed for at udføre arbejdet
selv, derfor er udgifterne forholdsvis små.
Erhvervs- og Byggestyrelsen peger dog
på, at en effektiv radonsikring gennem
tætning i eksisterende konstruktioner er
noget vanskeligere at praktisere end i nye
byggerier, hvor tætningen oftest udføres
ved at udlægge en membran ved støbning af sokkel og fundament. Metoden
bør derfor suppleres med forbedret ven-
Hvad er radon?
Radon er en radioaktiv luftart, som
stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i jord
og byggematerialer. Luftarten radon
er i stand til at trænge ind i boligen
fra jorden nedenunder, hvis der er
utætheder i fundamentet eller fejl i
konstruktionen. Radon kan hverken
lugtes, ses eller smages.
I Norden har man for nylig anlagt
fælles anvisninger for, hvornår radon
anses for sundhedsskadeligt. Grænseværdien er sat til 100 bq. for nybyggeri og 100 bq ved eksisterende byggeri. Hvis radonværdien er over disse
grænse, bør man iværksætte foranstaltninger for at mindske radon.
Forskningsresultaterne fra 2001
viste, at der i nogle danske kommuner
er konstateret for høje radonmålinger i
op til hele 30 procent af alle huse. Men
dette var baseret på de gamle grænseværdianbefalinger.
Bornholm er den kommune i Danmark, hvor flest boliger har et for højt
niveau af radon. Den kræftfremkaldende luftart skabes konstant i den
bornholmske undergrund, fastslår
forskere.
På Bornholm er der gennem tiden
påvist for store mængder radon i
vandet ved forskellige vandværker.
Radon-atomet kan potentielt ryge
ned med drikkevandet og bestråle
mave-tarmkanalen, men det kan også
frigøres til luften ved badning, madlavning og tøjvask.
8 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
FORSKER PUNKTERER MYTE:
ALKOHOL ER SKIDT FOR HELBREDET
Selv et enkelt glas vin i ny og næ er skidt for helbredet,
hævder international forskergruppe.
Det har i flere år været en nærmest etableret sandhed, at
alkohol i små mænger er godt for helbredet. Men ifølge ny
forskning er det en myte: Selv et enkelt glas vin er dårligt
for helbredet.
Dermed bliver den udbredte påstand om, at et enkelt
glas rødvin i ny og næ blandt andet kan forebygge hjertekar-sygdomme også skudt ned.
Det er konklusionen på et udvidet studie, som en
gruppe internationale forskere står bag. Resultatet blev
præsenteret i Stockholm torsdag og skal senere publiceres
i et videnskabeligt tidsskrift, skriver Svenska Dagbladet.
- Alkohol kan været godt og hyggeligt, men det holder
ikke at påstå, at det er godt for helbredet. Det er det ikke.
Uanset hvor meget eller hvor lidt vi så end drikker, siger
Sven Andreasson, professor i socialmedicin og overlæge
ved en afvænningsklinik i Stockholm til avisen.
Sammen med andre forskere fra Sverige, USA,
Canada og Australien har han på opfordring fra den
svenske lægeforening og organisationen IOGT-NTO,
der arbejder for en mere restriktiv alkoholpolitik i
Sverige, undersøgt den eksisterende forskning om effekten af alkoholindtagelse i beskedne mængder.
byggende på hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller andre
sygdomme.
I flere årtier har flere forskere hævdet, at et moderat
forbrug af alkohol mindsker risikoen for et hjerteanfald,
mens risikoen stiger ved at indtage store mængder eller
helt at afholde sig fra at drikke alkohol.
- De etablerede studier er meget svage, siger Sven Andreasson.
Han tilføjer, at alt peger i retning af, at der overhovedet
ikke er nogen positive virkninger, og at alkohol derfor er
entydigt skadeligt.
Professor Bengt Fagrell fra Karolinska Institutet i Stockholm er uenig med sin kollega. Fagrell har i mange år
hævdet, at et dagligt glas vin eller to er godt for helbredet,
og det er han fortsat overbevist om. Blandt andet med
henvisning til resultaterne fra et stort studie lavet af Harvard University i USA, skriver Svenska Dagbladet.
Uenighed
Og forskergruppen mener at have belæg for at punktere
påstanden om, at alkohol med måde skulle virke fore-
Rødvin er ej heller godt
Som det kan ses andetsteds på siden tyder alt på, at selv den
mindste sjat alkohol er gift for helbredet.
Efter omfattende undersøgelser kan amerikanske forskere nu
også trække tæppet væk under en af de mest oplivende sundhedsmyter for rødvinselskere: At rødvin skulle være sundt for hjertet.
Det samme gælder i øvrigt mørke bær og mørk chokolade. Alle
tre fødevarer er nemlig kendt for at indeholde stoffet resveratrol,
som angiveligt skulle forebygge hjertesygdomme.
Det franske mysterium
Men desværre. Myten er opstået efter flere forskere har undret sig
over sundhedstilstanden i det kalorieelskende land, Frankrig. Her
har borgerne, på trods af en særdeles fedtmættet diæt, nemlig en
meget lav forekomst af hjertesygdomme.
Og det har flere tidligere studier forklaret med, at indbyggerne
indtager meget resveratrol, f.eks. gennem et moderat indtag af
rødvin. Men det det nye studie afviser altså denne teori.
- Tankegangen var, at nogle fødevarer er gode for en, fordi de
indeholder resveratrol. Det var overhovedet ikke, hvad vi fandt,
siger professor Richard Semba fra John Hopkins Univeristy School
of Medicin til BBC.
Hvis vin, mørk chokolade og mørke bær har æren for de få hjertesygdomme, må det altså være pga. en anden fælles ingrediens end
resveratrol.
Undersøgelsen er foretaget blandt 783 ældre mennesker i Toscana, Italien. Den forløb over ni år, og forskerne fik detaljeret
adgang til testpersonernes diæt. I løbet af de ni år døde 268 af
testpersonerne, 174 fik konstateret hjertesygdomme og 34 fik kræft.
Sygdomstilfældene eller dødsfaldene kunne dog ikke forklares
med den mængde resveratrol, som blev fundet i testpersonernes
urin. Derfor konkluderer professor Semba til BBC:
- Historien om resveratrol har vist sig bare at være et til eksempel
på, at en fødevare bliver ‘hypet’ helt vildt for sine sunde egenskaber
og så viser sig ikke at kunne stå distancen.
Det franske kaloriemysterium forbliver altså uopklaret for nu.
Vinens påståede
gavnlige virkninger
bliver nu skudt i sænk.
EU tillader skjulte kemikalier i vin
Når du trækker vinproppen op, får du ikke blot druer og gær, men også pesticider, ftalater
og flere end 50 andre hemmelige tilsætningsstoffer.
En række europæiske naturfredningsforeninger har undersøgt kemikalierester i 40 forskellige vine.
•Fem ud af seks øko-vine var uden rester, mens de 34 konventionelle vine alle havde rester
af pesticider og kemiske bekæmpelsesmidler.
•Ifølge den svenske naturfredningsforening, som deltog i testen, indeholdt 16 af flaskerne
midler, som ifølge EU’s klassificeringer er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionshæmmende eller hormonforstyrrende.
•I 25 af flaskerne fandtes pyrime-thanil, et stof, der er mistænkt for at forårsage kræft.
•En række internationale undersøgelser har de seneste år påvist endnu større mængder
kemikalierester i vin. Blandt andet viste en fransk undersøgelse i 2013, at 270 ud af 300 flasker
indeholdt rester. I nogle vine måltes rester af helt op til ni forskellige pesticider.
•En anden fransk undersøgelse fra august i år fandt sundhedsskadelige plastblødgørere,
ftalater, i 83 procent af vinene.
Usunde energidrikke
Energidrikke er en trussel mod folkesundheden. WHO foreslår aldersbegrænsninger som
for salg af alkohol.
¼ liter kan fx give hjertebanken og søvnløshed, skriver MX 29-10.
Energidrikkene indeholder blandt andet store mængder koffein.
MX refererede 8. oktober en spansk undersøgelse af 90 sportsudøvere. Disse fik hver 3 milligram
koffein eller snydepiller uden det stof.
Koffeinen gav udøverne bedre sportsresultater.
Men de fik oveni øgning af søvnløshed, nervøsitet og stressniveau i timerne efter.
For kaffedrikkere er der vist intet overraskende i de resultater.
Kaffe speeder folk op, og det koster noget senere.
Nr. 07 FEB. 2015
Mælk koster liv
-Du dør tidligere, og risikoen for at
brække dine knogler er større, hvis
du drikker meget mælk«.
Det er – modsat sundhedsmyndighedernes årelange anbefalinger
- resultatet af en ny svensk undersøgelse.
En gruppe svenske forskere har i
20 år fulgt 61.000 kvinder og 45.000
mænd fra Uppsala, Västmanland
og Örebro. Testgruppen bestod af
midaldrende og ældre mennesker,
der skulle svare på spørgsmål om
kost og livsstil. De skulle blandt andet svare på, hvor ofte de drak mælk.
Efter 20 år var en fjerdedel af
kvinderne døde, og 17.252 af dem
havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde og 5.066
havde haft et knoglebrud i perioden.
Det viste sig, at for hvert glas mælk
kvinderne drak om dagen, blev deres dødelighed øget med 15 procent.
For mændene var tallet tre procent.
Det viste sig også, at kvinder, der
drak mere end tre glas mælk om dagen, havde 16 procent større risiko
for knoglebrud og hele 60 procent
større risiko for at brække hoften end
dem der ikke drak mælk.
Hos mændene var der ingen sammenhæng mellem knoglebrud og
mælkeindtag.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at den højere dødelighed blandt
de mælkedrikkende testpersoner
kan forklares med, at mælkesukkeret
øger risikoen for hjerte-karsygdomme, som var den hyppigste dødsårsag blandt de testpersoner, der
havde et højt mælkeindtag.
Hele artiklen kan læses her: http://
www.bmj.com/content/349/bmj.
g6015
Lykkepiller gav angst
I fjor blev der udskrevet mere end
312.000 recepter på anti-depressive
midler i Norge.
I 2015 år er det 25 år siden lykkepiller første gang blev godkendt i
vores naboland.
14 psykologistudenter ved Universitetet i Oslo rekrutterede i den
anledning en række unge, friske
kvinder til en forsøgsgruppe og
gav dem en pille.
Formålet var: »Hvad sker der med
øjets bevægelser og øjenkontakten, når man tager antidepressive
midler?
Dataene samledes ind via en
såkaldt eye-tracker. Kvinderne som
fik en dosis antidepressive midler
begyndte systematisk at undgå
øjenkontakt - en reaktion som
minder om en angsteffekt.
Læs mere: http://www.aftenposten.no/amagasinet/Studenterskulle-bare-leke-i-laben---gjordeuventede-funn-om-lykkepillen-7790876.html
Oplevelser ved
hjertestop
140 patienter med hjertestop
overlevede og blev efterfølgende
udspurgt.
Ca. halvdelen berettede om
drømmelignende oplevelser, mens
de var »døde«.
Tre af dem var fuldstændige klart
bevidste gennem hele forløbet.
Kilden er Das Goetheanum 201443.
ROBIN HOOD 9
GLYPHOSAT SKADER:
MENNESKER OG DYR –
ER DE ROUNDUP-READY?
Glyphosat, som bl. a.
findes i sprøjtemidlet
RoundUp, er verdens
mest anvendte pesticid.
Der anvendes ca. 1,2 millioner tons glyphosat om
året, hvilket er ca. 25 procent af verdens forbrug af
plantegift, og forbruget er
i fortsat stigning. Også i
Danmark er det det mest
anvendte pesticid.
Glyphosat har lav akut
giftighed og omtales derfor ofte som et miljøvenligt
sprøjtemiddel, men måske
er det ikke hele historien:
Glyphosat er oprindelig
patenteret blandt andet
som afkalkningsmiddel,
og det binder sig derfor
stærkt til mineraler og
spormineraler, så de ikke
er tilgængelige for planter
og dyr.
I 2003 fik Monsanto patent på at anvende glyphosat som et ekstremt bredspektret antibiotikum.
De stoffer, der tilsættes til
f.eks. RoundUp for at gøre
glyphosat mere giftigt for
planter, er dårligt undersøgt, og nogle ser ud til at
være mere giftige for dyr
end glyphosat alene.
Efter ansøgning fra Monsanto og begrundet med at
selve den levende afgrøde
kan sprøjtes med RoundUp, har EU i 2010 hævet
de tilladte restmængder af
RoundUp fra 0,1 mg/kg til
10 eller 20 mg/kg for forskellige afgrøder som korn,
ærter og soja. I USA har
flere afgrøder nu en tilladt
restmængde på 40 mg/kg.
Mange skadevirkninger
Selv om planter kan
gensplejses til at være
R o u n d U p - r e a d y,
er
spørgsmålet om dyr og
mennesker er RoundUpready?
Der er risiko for
MRSA-smitte ved at
håndtere råt svinekød.
Det har nemlig vist sig, at
glyphosat tilsyneladende:
* har hormonlignende virkninger med konsekvenser for fertiliteten.
* hæmmer dele af leverens afgiftningssystem.
* har celledræbende
egenskaber og derfor kan
give fosterskader.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har arrangeret møde om glyphosat
og behovet for forsigtighed med miljø og sundhed. Mødet afholdes med
Klaus Sall, lørdag d. 28. februar 2015, Rathsacksvej 30,
København(ved Frederiksberg Metro).
Klaus Sall er biolog og
selvstændig konsulent,
og han har de seneste år
arbejdet med at forstå de
problemer, der omgiver
landbrugets brug af GMO
og pesticider. Han har på
www.okologi.dk/gmoogoekologi.aspx
Under punktet RoundUp
uddybes emnet og giver
referencer til nogle af ovenstående punkter med
beskrivelser af miljømæssige skadevirkninger. Klaus
Sall har tidligere omtalt en
japansk undersøgelse der
viste, at RoundUp i bitte
små mængder kan have en
voldsom giftvirkning.
V i taler her om
homøopatiske mængder,
som er langt under de tilladte mængder i fødevarer.
Informationer om mødet:
[email protected]
HPV-indrømmelse
Oplysninger fra Rigshospitalet tyder på, at sammenhængen mellem HPV-infektion og diverse kræftformer er voldsomt overdreven.
»HPV er så udbredt, at flertallet af alle seksuelt aktive
kvinder og mænd på ét eller andet tidspunkt får en HPVinfektion. Man bliver oftest smittet i årene lige efter den
seksuelle debut og får typisk en infektion med flere HPVtyper. I de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv virus i
løbet af op til et år,«
lyder det i Rigshospitalets information
på egen hjemmeside.
Bakteriespreder
Elektriske håndtørrere, som ofte kan findes på offentlige
toiletter, tørrer ikke alene hænderne, når de blæser. De spreder
også potentielt sundhedsskadelige bakterier i luften.
Ifølge et nyt studie fra Leeds University i England er der 27
gange flere bakterier i luften omkring en håndtørrer end ved
brug af papir. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne tog nogle luftprøver på henholdsvis en og to
meters afstand fra håndtørrerne, og her registrerede de mælkesyrebakterier. Disse bakterier er ikke sundhedsskadelige,
men hvis de spredes ved lufttørring, kunne noget tyde på,
at andre knap så behagelige bakterier også kan spredes på
samme måde.
Der var stadig bakterier i luften omkring håndtørreren i 15
minutter, efter testpersonerne havde tørret hænder.
Nerveskader hos HPV-ramte
Japanske forksere har undersøgt en gruppe på 40 vaccineskadede piger og konstateret skader på pigernes nervesystem.
Japans Sundhedsministerium har allerede i juni 2013 stillet
aktiv anbefaling af HPV-vaccinen i bero og forlængede i juli
2014 denne beslutning, således at HPV-vaccinen ikke officielt aktivt anbefales i Japan.
Læs mere på: http://hpvupdate.com
Skadeligt aluminium
Et studie tilbage fra 2008 har påvist de skadelige virkninger,
der opstår i blandt andet celler og blod-hjerne-barrieren,
når mennesker påvirkes af nano-aluminiumoxid.
HPV-vaccine indeholder nano-aluminiumoxid, og dette
studie kan derfor forklare nogle af de mange bivirkninger
vaccineskadede oplever som følge af vaccination med Garadasil.
Læs mere på: http://hpvupdate.com
Q10 forlænger liv
Kosttilskuddet Q10 kan hjælpe næsten halvdelen af alle
hjertepatienter til at få det bedre og leve flere år, end hvis de
kun får almindelig medicin, viser ny dansk forskning.
Læs: http://videnskab.dk/krop-sundhed/kosttilskuddet-q10-forlaenger-hjertepatienters-liv
AllergyImmuneSystem/100841.htm
10 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
GRØN HVERDAG:
INFORMATION OM SKIFERGAS
Landsorganisationen Grøn Hverdag
udgiver et stort blad med mange gode
artikler i.
Det seneste nummer er på 32 sider,
og specielt kan fremhæves de fem sider
om muligt udvinding af skifergas i Danmark.
Frederikshavn kommune har efter
hårdt pres fra blandt andet den danske
stat givet tilladelse til en prøveboring
i undergrunden under markerne ved
landsbyen Dybvad til det franske selskab Total, der i øvrigt har forbud mod
den slags i sit eget hjemland.
Problemerne med udvinding af
skifergas er mange, blandt andet:
Kort om skifergas
Frakturering, som udvinding af skifergas kaldes, er en proces, hvor en blanding af vand, sand og kemikalier sprøjtes
ind i skiferlag tre-fire kilometer nede
i jorden og flækker den for at frigive
naturgas.
Det var den tidligere VK-regering,
som i 2010 gav det franske olieselskab
Total og statens egen Nordsøfonden
tilladelser til at efterforske og indvinde
skifergas i 40 danske kommuner.
* Radioaktive stoffer fra undergrunden vil komme op til os.
* Denne aluskifer indeholder unormalt høje koncentrationer (den største
i verden) af uran.
Materiale med uran over 19½ ppm
skal håndteres som radioaktivt materiale. Det er usikkert, hvordan affaldet,
der også indeholder radioaktive stoffer som thorium, radium og luftarten
radon, skal bortskaffes
Derudover går der store mængder
kemikalier til selve udvindingen, og kemikalierne giver stor risiko for forurening af grundvandet.
I USA er anvendt 750 kemikalier i borevandet.
Uventede eksplosioner er set. Udslip
af 100 tons kemikalier er set. Ca. 70.000
fisk døde et sted.
Gigtmiddel øger
risiko for hjertestop
Smertestillende piller, som dulmer
ondt i ryg, hoved eller mave, kan
være en farlig ven i nøden.
- Vi har længe vidst, at de smertestillende midler, som går under
betegnelsen gigtpræparater, har en
dårlig indvirkning på hjertet, men
nu kan vi dokumentere, at der er op
mod 50 pct. øget risiko for hjertestop, hvis man for nylig har taget et
af disse præparater, siger læge Katrine Bach Søndergaard fra Gentofte
Hospital.
Som led i sin ph.d-afhandling
har hun gennemgået det danske
hjertestopregister, som siden 2001
har samlet alle data på mennesker,
som får den ultimative hjertesygdom: at hjertet holder op med at slå.
Helt konkret viser gennemgangen af de 29.000 patienter i hjertestopregistret, at der i forhold til den
generelle befolkning er 30 pct. større
risiko for hjertestop, hvis man har
taget håndkøbsmedicinen Ibuprofen, og 50 pct. forøget risiko med
præparatet Diclofenac, der kræver
recept.
En lodret boring bores ned. Derfra
bores vandret ud i mange retninger,
Hud- og åndedrætssygdomme,
næseblod, udslæt og sviende øjne er
nogle af de sundhedsproblemer, som
naboer til en skifergas-boring døjer
med fire gange oftere, end mennesker
der bor længere væk. Det viser ny forskning fra Yale University.
70.000 fisk døde, og næsten 100 ton
Pr. vandret boring tales om 6-7000
Et nyt studie i USA påviser jordskælv kemikalieblanding flød ud i naturen, da
lastbil-transporter – altså til blot en
efter skifergasboringer.
sideboring af flere i en brønd.
Statoils skifergasanlæg brændte i juli
2014 i staten Ohio.
En enkelt brønd bliver næsten tømt
Den danske stat har i øvrigt i efterpå et par år.
året 2014 overtaget ansvaret for at give
En fuld udbygning af skifergassen i
tilladelser til prøveboringer, og flere Danmark vil næppe kunne betale sig,
I USA er der derfor tusindvis af steder i Danmark er i søgelyset til kom- mener fagfolk. En vurdering lyder, at
mende boringer.
brønde/boringer.
det kan koste over 300 mia. kr. alene at
Et billede viser et totalt ødelagt landLæs mere: http://www.gronhverdag. anlægge produktionsbrøndene i jagskab med masser af brønde.
dk
ten på skifergas.
Ja til GMO-soja
Selv om forskerne har advaret mod rester fra Roundup, som kan skade
husdyrene, har Danmark støttet forslaget fra EU om at tillade tre slags genmodificerede sojabønner. EU mener, det er sikkert for mennesker og dyr
at indtage, og det har de gjort ud fra følgende logik: Man kan ikke se forskel på en GMO- og en almindelig sojabønne, ergo er der ingen forskel.
Ekstrem kort GMO-høring
Robin Hood har tidligere fortalt om de meget korte høringsfrister, når EU og
Fødevarestyrelsen skal have godkendt pesticider og gift i maden.
Her følger flere eksempler – denne gang med godkendelse af Monsantos
GMO-produkter.
Høring er udsendt den 13. oktober 2014, og høringssvar skal være Fødevarestyrelsen i hænde dagen efter, den 14. oktober, for at nå at blive behandlet
i Folketinget. Allerede den 24. oktober, altså bare 10 dage senere, skal den
endelige godkendelse tages i EU’s ’Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder’.
Handler denne skueproces i virkeligheden om, at Monsanto og de andre
kemikoncerner har vredet armene rundt på bureaukraterne i EU, således at der
ikke gives mulighed for reel åbenhed og folkelig debat om disse godkendelser?
Her følger de GMO-afgrøder, der nu kan ventes indenfor døren i EU:
Genetisk modificeret soja MON 87769 fra Monsanto til import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug i EU.
Genetisk modificeret oliefrø-raps MON 88302
Genetisk modificeret bomuld MON 88913
Genetisk modificeret bomuld GHB614xLLCotton25
Økologi kan
brødføde verden
Denne overskrift kunne læse for nogle numre
siden i Robin Hood. Nu viser en række projekter,
at det forholder sig sådan i virkelighedens verden.
Mens vi i Danmark og andre vestlige lande
er vant til, at økologisk landbrug giver et noget
mindre udbytte end konventionelt, er det lige
omvendt i for eksempel Afrika.
Her kan økologisk dyrkning fordoble udbyttet
over en 10-årig periode, viser erfaringer fra en
lang række projekter. Det får et voksende antal eksperter og FN-organisationer til at pege
på de økologiske metoder som afgørende for at
brødføde de millioner af afrikanere, som trues af
klimaændringer og udpining af jorden.
- Det nuværende landbrugssystem avler sult
og er ikke en løsning, fortalte Ulrich Hoffman
i Politiken i september 2014. Han er seniorrådgiver i FN’s organisation for handel og udvikling,
UNCTAD, og redaktør af organisationens seneste
årsrapport, som handler om landbrugets truende
klima- og miljøkrise.
- Der skal meget mere til end at skrue på nogle
knapper i det konventionelle landbrug. Den eneste strategi, der dur, er at udbrede de økologiske
landbrugsmetoder, siger han.
Læs artiklen her: http://politiken.dk/oekonomi/
ressourceoekonomi/ECE2391531/oekologi-kangive-kloden-mere-mad-end-konventioneltlandbrug/
Nr. 07 FEB. 2015 ROBIN HOOD 11
STOP TTIP:
AL MAGT TIL DE
MULTINATIONALE
Indenfor EU er der nu omkring en million
underskrifter mod frihandelsaftalen TTIP mellem EU og USA. En aftale som miljøbevægelsen
NOAH kalder ’Den trojanske traktat’.
EU og USA har gennem nogen tid ført hemmelige forhandlinger om frihandelsaftalen. Hvis
aftalen bliver vedtaget, vil det betyde, at private
firmaer kommer til at styre staternes lovgivning.
Aftalen kan ødelægge eksisterende og fremtidige muligheder for bl.a. sundheds-, fødevareog miljølovgivning samt beskyttelse af lønmodtagernes rettigheder. Frihandelsaftalen kaldes i
daglig tale TTIP: Transatlantic Trade and Investment Partnership.
Her er hvad NOAH kan fortælle om TTIP:
ganisationerne kommer i anden række. Hvis virksomhederne
ikke får det som de vil ha’ det, kan de gå videre til ISDS =
Investor-State Dispute Settlement.
Stor modstand
ISDS – virksomhedernes
helt særlige ‘domstole’
Forkortelsen dækker over ‘domstole’ bestående af typisk tre
erhvervsjurister, som efter en klage fra et firma suverænt kan
afgøre, om en national lovgivning skal omstødes, fordi den kan
genere firmaets indtjening. Hvis det ikke er muligt
at ændre lovene, kan domstolen idømme det
Tys-tys forhandlinger
Folketinget har vedtaget et bredt forhandlingsmandat; det har EU også, og nu får vi ikke mere at
vide. Men det er dog blevet afsløret sort på hvidt,
at den amerikanske hovedforhandler udtrykkeligt går efter at »smadre EU’s forsigtighedsprincip«. På denne side af Atlanten har EU-Kommissionen vedtaget en mediestrategi, som desværre
– for dem – er blevet afsløret: Der står klart, at der
kun må meldes positive økonomiske påstande
ud, og at det helt skal undgås, at debatten breder
sig til tv og andre større medier i Danmark og i EU!
Firmaerne overtager
den fulde magt
Det ligger i udkastet til aftalen, at virksomhederne skal inddrages i alt lovforberedende
arbejde der på nogen måde kan få betydning
for handel, produktion, markedsføring, arbejdsmarked, miljøsikring, skatter osv. Deres såkaldte
eksperter eller lobbyister får ubegrænset adgang
i et såkaldt ‘Reguleringsråd’, mens forbrugeror-
ret er, at de ingen muligheder har for at korrigere disse
afgørelser som ikke kan appelleres!
pågældende land en bøde/
erstatning så stor, at formålet med f. eks.
miljølovgivning forsvinder, og firmaerne kan også få enorme
summer tilkendt, hvis ‘domstolen’ vurderer, at de i fremtiden
står til at miste markedsandele eller tabe på forventet indtjening! Når dette system er sat i værk, vil politikerne mærke ISDS’
hede ånde i nakken, hvis de vil indføre nye regler på miljø- eller
fødevareområdet eller fremme alternativ energi, økologiske
varer og lign. Jamen hvad med landets egne domstole? Sva-
En gruppe af tyske læger og videnskabsfolk har sendt et
åbent brev til Angela Merkel med appel om at få stoppet
forhandlingerne med USA. Samtidig ønsker gruppen samarbejde med videnskabsfolk i andre EU-lande.
Og presset
øges: Juncker, den ny formand
for Kommissionen, er begyndt at
vakle mht. den meget udskældte
del af TTIP, der handler om tvistbilæggelse mellem stater og
investorer, den såkaldte ISDS,
som kan tvinge stater til at ændre lovgivning for at fremme
virksomheders profit.
14 lande, heriblandt Danmark, har appelleret til
Juncker om at holde fast
i ISDS, mens 14 lande har
afholdt sig fra at støtte
denne skrivelse. Der er
i sandhed splittelse i
geledderne.
Alene det, at Europa
er blevet tvunget til at
åbne for dele af aftalen til offentlige
høringer, viser, at presset stiger, og at denne aftale måske
ikke kan vedtages. Høringen omhandler kun ’investor-statstvistbilæggelse’ - men det er netop de regler, der tillader
virksomheder at sagsøge regeringer, og det er nogle af de
mest foruroligende dele af den foreslåede TTIP.
Læs mere om TTIP på disse MayDay-sider:
http://www.mayday-info.dk/seneste-nyt-om-ttip.aspx
Åbent brev til Merkel
fra tyske videnskabsfolk
http://www.mayday-info.dk/aabent-brev-til-angelamerkel.aspx
Din underskrift mod TTIP: http://noah.dk/ttip/
Kort om frihandelsaftalen
TTIP står for Transatlantic Trade and Investor Partnership. Det er en frihandelsaftale, der skal fjerne
handelshindringer mellem de to kontinenter, så de frit
kan handle med hinanden uden en masse barrierer
og toldsatser på varer frem og tilbage. For at det kan
ske, skal der være fælles varestandarder, miljøregler,
mærkningsregler osv., så de store virksomheder frit kan
etablere sig overalt og frit sende varer over alle grænser.
Men hvad betyder det for de forholdsvis høje fødevarestandarder, vi har i Europa som fx mærkning om GMO,
forbud mod giftstoffer i maden, ingen hormonopdrættede køer? Sådanne regler vil af de amerikanske producenter blive opfattet som handelshindringer, og det vil
de ikke acceptere.
Handelsaftalen mellem Europa og USA vil ikke være
den første med den slags regler. Flere steder i verden
har befolkningerne allerede set, hvad den slags betyder
i praksis:
* I Australien er tobaksgiganten Phillip Morris ved at
sagsøge regeringen for sine hårde anti-rygningslove.
* Den tyske regering bliver sagsøgt af Vattenfall, en
svensk energi-gigant, for udfasning af atomkraft.
* Pesticidgiganten Dow Chemical var i stand til at sagsøge den canadiske regering, da den forsøgte at stoppe
Dow i sælge en kontroversiel sprøjtegift.
Reglerne om, at selskaber kan sagsøge regeringen er
ikke det eneste problem med den handelsaftale, som EU
forhandler med USA. Der er reelle bekymringer for, at
den kan gøre livsvigtig medicin meget dyrere, give musikindustrien magt til at afskære din internetlevering og
sætte en stopper for regler, der tvinger globale flyselskaber til at betale for deres forurening gennem EU- Emissionshandelsordningen.
152/22888799
Roland Süß, attac Germany, [email protected], +49 175/2725 893
Dansk kontakt: Charlotte Ryø, May Day Danmark +45
23 48 01 78
12 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
ET GODT STED AT BLIVE KLOGERE:
NYT FRA MAYDAY
Her er nogle få interessante uddrag af MayDays nyhedsbrev fra november 2014.
Læs meget mere på http://www.mayday-info.dk
Læs mere bl.a. på http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-11-18-er-dusund-og-rask-saa-drop-influenzavaccinationen
Mirakuløs HPV- behandling
Grænseværdi 70 gange for høj
EU tillader alt for høje mængder af bisphenol A, som er den plasticbelægning, der bl.a. findes på indersiden af dåsetomater. De skadelige
stoffer ender i maden i alt for store mængder.
Skal du vaccineres mod influenza?
Læge Stig Gerdes, som tidligere har appelleret til sundhedsmyndighederne
om at stoppe vaccination med HPV-vaccinen Gardasil, udfører eksperimentel
behandling med intravenøs C-vitamin-terapi i lighed med en række andre
læger i Danmark.
Behandlingen ser ud til at kunne hjælpe de invaliderede piger i et hidtil
uset omfang.
Læs om sagsforløbet her: http://hpv-vaccine-info.org/hpv-vaccineskadetoplever-mirakelbehandling/
Cochrane Instituttet har undersøgt effektiviteten af vaccinen mod sæsoninfluenza, som hvert år gives til flere hundrede tusinde danskere. Undersøgelsen viser, at der skal vaccineres 71 raske danskere, før der er én
går fri af influenzaen.
Indtil videre er 13 personer under mistanke for at være døde af vaccinen og 128 har fået livstruende skader.
Italien suspenderer vaccinen efter dødsfald.
Ejendomsret og borgerløn
Bent Straarup var en af de første æbledyrkende biodynamikere herhjemme.
Under de lange vinterdage med beskæringen i æbleplantagen fik han
tid og plads til at gennemtænke grundlæggende økonomiske problemstillinger i menneskers sameksistens., og det er der kommet en fin lille
bog ud af med den fyndige titel »Snydt«.
Bogen tager udgangspunkt i begrebet ejendomsret - fra stenaldermandens flintøkse til nutidens krav om offentlige ydelser. Her opfordres
til nytænkning omkring retfærdighed - og skitseres en ny løsning på
fattigdom og ulighed.
Bogen er bygget op med korte statements og letlæst.
Bagsidetekst til bogen:
Skitseforslag til realisering af alle borgeres grundlæggende rettigheder.
Bogen er forfatterens refleksioner over, hvordan vi kan fastholde den
private ejendomsret til en plads på jorden til bolig og erhverv samtidig
med, at vi anerkender alle menneskers lige rettigheder til jordværdierne.
Ideen vil betyde, at unge vil få langt lettere ved at købe egen bolig
og starte erhverv.
En jordafgift vil fjerne spekulation på jord og med tiden kunne overflødiggøre skat på arbejde. Med forslag til en kontant udbetaling af
velfærden nærmer forfatteren sig en form for borgerløn, der har ejendomsretten og jordafgiften som grundlag - i modsætning til en borgerløn
baseret på skatter på arbejde og forbrug. På denne måde opnås i højere
grad lige muligheder for alle og en langt mere overskuelig fordeling af
goderne i samfundet.
Bogen kan downloades gratis fra nettet via www.tænketankengro.
dk, købes for 80 kr. i boghandlerne eller erhverves gratis ved at sende
en frankeret svarkuvert til Bent Straarup, Marbækvej 15B, 4050 Skibby
mod til gengæld maile din kommentar til bogens indhold efter læsning.
Lars Mikkelsen fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning siger:
- Jeg har læst bogen. Ikke megen tekst, så går hurtigt. Den kan sætte
mange tanker i gang.
- Det bedste er, at den nævner en grundindkomst til alle. Og alt det
med, at ingen personer ejer jorden. Men man kan få brugsret.
- Gaveprincippet er også nævnt.
- Ingen skat på løn er en mulighed - jeg ser moms som mulighed, men
kan jordafgifterne dække alt, så ok. Mon der er regnet på dette?
- Jeg går ind for at løn på sigt afskaffes.
Det regner med gift
Landbruget sprøjter så meget, at det at falder ned langt
med dug og regn langt væk fra de sprøjtede marker. Giften
prosulfocarb anvendes i så store mængder på de danske
marker i efteråret, at det kan findes i dansk frugt - også
økologisk - og sandsynligvis i frugt i danskernes baghaver.
Økologisk Landsforening kræver mere markant indsats fra Miljøstyrelsen for at sikre, at økologisk frugt og
grønt ikke forurenes med sprøjtegift fra konventionelle
landbrug.
Læs mere: http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/jul/indsats-mod-sproejtegiftforurening-er-utilstraekkelig.aspx
Vi smadrer dyrene og
jorden - og os selv
- Vi opfatter ikke os selv som afstumpede, men
det er vi blevet herhjemme. Penge betyder det
hele og moral intet. Det er ligefrem en selvfølge
nu, at alt i landbruget skal give flest mulig penge,
uanset om det går ud over dyr og natur. Det
handler alene om udbytte, og den overordnede
tankegang både politisk og i fødevareproduktionen er, at får man ikke vredet mest muligt
ud af sit produktionsapparat, er man enten
dum eller udygtig. Sagen er bare, at vi er ved at
ødelægge vores livsgrundlag«.
Sådan lyder det i en artikel i Politiken (15. nov.
2014) fra landmanden Lone Vitus, der er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom, og som i
dag driver en gård lidt uden for Horsens. I en ny
bog leverer hun et frontalangreb på landmænd,
dyrlæger, industrien, Fødevareministeriet og detailhandlen. Og fortæller historien om, hvordan
vores fødevarer har ændret sig fra at være noget
sundt og naturligt til at være sygdomsfremkaldende elendigheder. Det værste er, mener hun,
at udviklingen er sket i en uhellig alliance mellem
landbruget og myndighederne, og at det tilsyneladende er umuligt at gå op imod erhvervenes
interesser.
Læs hele artiklen på: http://politiken.dk/debat/
ECE2454979/vi-smadrer-dyrene-og-jorden---ogsnart-ogsaa-os-selv/
Lone Vitus (47 år) er gårdejer og landmand.
Hun er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom. Har været ansat som videnskabelig assistent på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole og har undervist i bl.a. levnedsmiddeltoksikologi og mikrobiologi. Hun har tidligere haft
en konventionel svinebesætning, har arbejdet
som problemløser i svinestalde gennem tre år
og har produceret hvede.
Derudover har hun opfundet og solgt beskyttelsesprodukter til både pattegrise og søer og
har været valgt til repræsentantskabet i Danish
Crown. For fire år siden droppede hun al sprøjtegift og kunstgødning, og hendes gård ved Horsens drives nu som en naturejendom, hvorfra hun
også blogger om livet på landet med sin mand.
Parret producerer bl.a. vin på gården og lever
stort set selvforsynende. Lone Vitus’ nye bog,
’Mad vs. Fødevarer’, udkom den 22. november
2014.
Nr. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD 13
NATURENS VIDUNDERMIDDEL:
KONTROLLER BLODSUKKERET
MED BERBERIN
Berberin er et kosttilskud, der med en
lang række spændende virkninger hurtigt
vinder frem i øjeblikket.
Berberin er velegnet til at stabilisere
blodsukkeret, men kan også forhindre og
behandle diabetes, hjerte-kar-sygdomme,
depression, ikke-alkohol-induceret fedtlever og cancer.
Berberin forebygger bakterievækst, virus,
svamp og andre mikroorganismer., hvilket
gør det til en effektiv behandling af tarmparasitter og andre gastrointestinale problemer, samt E. coli- og klamydia-infektioner.
Det er også et anti-inflammatorisk middel,
der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme
og pludselig død efter hjerteanfald.
Gammel og
ny folkemedicin
Berberin er et bittersmagende urgammelt
farvestof og folkemedicin fra planteriget,
der traditionelt er blevet brugt i Indien,
Kina, Korea og hos indianerne i Nordamerika.
Det kommer fra rødder og planter fra
flere vækster, bl.a. berberis, som navnet
antyder.
Berberin er blevet brugt i årtusinder og
bruges stadig i det nordlige Indien som
farvestof til uld, læder og træ.
Berberin er blevet brugt som folkemedicin siden 2000.
Forebyggende
På det seneste har man kunnet konstatere,
at berberin som kosttilskud forbedrer immunforsvaret, reducerer forhøjet blodsukker, sukkerhæmoglobin (HbA1c), kolesterol
og triglycerider. Berberin øger insulinproduktionen i bugspytkirtlen og optaget
af sukkeret i muskelcellerne, hvilket balancerer sukkerindholdet i blodet.
I flere uafhængige undersøgelser af patienter med type 2-diabetes fandt forskerne,
at tre måneders behandling med berberin
havde en lignende hypoglykæmisk effekt som det populære diabetesmiddel
Metformin. Desuden sås signifikante fald
i hæmoglobin A1c, fastende blodsukker,
blodsukker efter et måltid, LDL-kolesterol,
triglycerider m.m.
Reparerer tarmen
Med berberins positive indflydelse på
blodsukkeret godt fastslået fik et team af
forskere til opgave at finde ud af, hvordan
berberin præcis virker i kroppen.
Ved afslutningen af denne undersøgelse
fastslog forskerne, at Berberin syntes at
virke ved generelt at reparere tarmproblemer, blandt andet den beskadigede tarmslimhinde.
Cancer-forskere har kunnet fastslå, at
berberin forhindrer væksten af de fleste
typer cancerceller. Ifølge forskere fra Barcelona lindrer berberin depression.
Berberin kan findes i velassorterede
helsekostbutikker eller på nettet. Den typiske dosering for berberin er 1.000-1.500
mg per dag fordelt på flere doser. Berberin
har ingen bivirkninger.
Referencer:
1. Birdsall T og Kelly G. Alt Med Rev. 1997;
2 (2): 94-103.
2. Yin J, et al. Metabolisme. 2008 maj; 57
(5): 712-7.
3. Dong H, et al. Evid Based komplement
alternat Med. 2012; 2012: 591.654.
4. Shan CY, et al. J Endocrinol. 2013 juli
29; 218 (3): 255-62.
Pussinen PJ, et al. Diabetes Care. 2011
Feb; 34 (2): 392-7.
Berberin kommer fra bl.a.
berberisplanten.
BERBERIS-SLÆGTEN
(Berberis) er en planteslægt, der er
udbredt med ca. 650 arter i Europa,
Afrika, Nordamerika, Sydamerika
og Asien. Det er stedsegrønne eller
løvfældende, tornede buske og
træer med spredte, helrandede eller
tandede blade. Blomsterne er gule
eller orange, og de sidder gerne i
klaser eller aks og er ofte duftende.
Frugten er et bær. Af slægtens arter
er kun Almindelig Berberis oprindelig i Danmark. Den er imidlertid
udryddet, da den er mellemvært for
kornets sortrust. De øvrige, nævnte
arter er almindeligt dyrkede i Danmark.
(Kilde: Wikipedia)
14 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
EU-GRÆNSEVÆRDIER ØGES IGEN:
FLERE KRÆFTFREMKALDENDE
GIFTSTOFFER TILLADES I MAD
To af de allergiftigste stoffer, PCB og PAH, er nu på vej
ind i fødevarer i stigende mængder.
For PAH’ens vedkommende drejer det sig om øgede
grænseværdier i bananchips, kosttilskud, krydderier og
krydderurter samt røget østersøsild under 12 cm og
katsuobushi, som er en røget fisk fra Japan.
For PCB drejer det sig om et øget indhold i pighaj.
Aluminiumlak er nu på
vej ind i vores fødevarer
- sammen med øgede
mængder af to af de allergiftigste miljøfarlige stoffer, PCB og PAH.
Om PCB skriver Wikipedia bl.a.:
»På grund af PCB-forbindelsernes toksiske virkning er
PCB blevet forbudt i de fleste lande. I Danmark har det
været forbudt at anvende PCB siden 1976.«
Flere PAH’er er kræftfremkaldende.
Men de to stoffer må altså gerne være i stigende grad i
madvarer, ifølge Fødevarestyrelsen, der i november 2014
lagde to høringer på høringsportalen, hvor formålet er
at forhøje grænseværdierne for PCB og PAH i fødevarer.
Du kan læse om høringerne her:
Høring over EU grænseværdier for PAH i visse fødevarer: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/41147
Høring over ændring af EU grænseværdi for PCB i
pighaj: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/41148
www.denstoredanske.dk fortæller følgende om DDT
og PAH:
DDT, PCB (polyklorerede bifenyler) og dioxiner hører
ligesom andre klorerede kulbrinter til de farligste miljø-
gifte. Det er syntetisk fremstillede miljøfremmede stoffer,
der ikke findes i naturen i forvejen. Her nedbrydes de
meget langsomt og kan derfor spredes vidt omkring i
omgivelserne med luft- og vandstrømme. Desuden kan
de ophobes i de levende organismer, der ikke er i stand
til at udskille lige så meget gift, som de optager. Stofferne
opsamles især i fedtholdigt væv som fx nervevæv og lever
og kan sætte vitale livsprocesser ud af funktion. Det er
særlig farligt for rovdyr, der som det sidste led i naturens
fødekæder opsamler den gift, der er ophobet i deres byttedyr (herunder altså mennesket, red.).
Oliespild på havet rammer ikke alene fugle, som søles
ind i klæbrig olie, men olien indeholder også miljøgifte,
bl.a. PAH (polyaromatiske hydrocarboner), der nedbrydes
meget langsomt i havet, og som kan forårsage svulstdan-
nelser og finnesygdomme hos fisk og udvikle forstadier til
kræft hos skaldyr. I pattedyr kan bl.a. PAH-stoffet benzopyren virke kræftfremkaldende.
Aluminiumlak til fødevarer
Lyder det usundt? Ikke desto mindre er aluminiumlak nu
på vej i vores mad. I november 2014 sluttede en høring fra
Fødevarestyrelsen, der havde til formål at fastsætte »maksimalt tilladte mængder af farvestoffet Carminer (E 120) i form
af aluminiumlak til fødevarer til særlige medicinske formål.«
Carminer ønskes anvendt til fødevarer med særlige medicinske formål til forbrugere med særlige behov (patienter,
som ikke kan indtage normal føde).
Velbekomme…
Ulovlig dataindsamling
PRAKTISERENDE LÆGE BOLETTE BALSLEV OM ULOVLIG
DATAINDSAMLING:
Spørgsmålet er om de har sovet i timen eller om de tværtimod lukkede øjnene med vilje, da de alle var meget interesserede i BIG-DATA fra praktiserende læger.
BIG-DATA er tilfældigt indsamlede oplysninger om alt.
DAMD databasen indhentede alle laboratorieværdier, medicin, diagnoser, og henvendelsesårsager på alle borgere i
Danmark der havde været til konsultation hos egen læge.
Vi var tvunget iflg. overenskomsten til at tilmelde os datafangst. Netop datafangst og videregivelse af data var et af
vores overenskomsts store stridsspørgsmål både internt i
PLO og udadtil.
Vi formåede ikke at råbe nogle af ovennævnte institutioner op - tværtimod truede de os med alskens ulykker ,
hvis vi stod fast på vores krav og opsagde vores ydernumre.
Regioner og stat ville gerne have oplysninger til kontrol, bl.a.
kontrol af lægernes kvalitet og afregninger med regionerne.
Statens Serum Institut håbede og kæmpede for at alle
DAMD data skulle overføres til SSIs store kvalitetsdatabaser.
De ville gerne have oplysninger de kunne sælge videre til
lægemiddelindustrien og medicovirksomheder i en vækststrategi som er beskrevet af regeringens vækstteam.
Vækst og udviklingspotentiale lå netop i at få såkaldte
BIG-DATA fra primærsektoren. Sundhedsstyrelsen, som
er under sundhedsministeriet, ville gerne have et bredere
overblik over helbreds- og sygdomsmønstret i Danmark.
Forskerne ville gerne starte en ny æra med forskning i BIGDATA.
Datatilsynet mente ikke det var deres bord - hmmm Nicolai Döllner skriver om samme emne Dagens Medicin:
Vi er åh, så stolte over vores cpr-nummer. Et symbol på
den moderne velfærdsstat, hvor alle danskere trygt kan
parkere selv de mest intime oplysninger hos offentlige myn-
MÆLK ÅRSAG TIL KNOGLESKØRHED
Det er en myte at mælk giver
stærke knogler.
Meget tyder på det modsatte. Komælk
indeholder godt nok 20 gange mere kalk
end vand, men den store mængde protein i mælken danner meget syre i kroppen, som kroppen neutraliserer med
kalk. Ost er mest syredannende, hvilket
kan være et problem i forhold til knoglerne.
De befolkninger, som indtager mest
komælk og andre mejeriprodukter, har
den højeste forekomst af osteoporose og
hoftebrud sent i livet. (Leder i The Lancet
14-10-2006).
I 19 studier med 2859 børn var resultatet, at den lille effekt af kalktilskud havde
digheder i tiltro til, at alt erpå
i demineraltæthed
bedste hænder.i armen sandsynligtioner inden for nogle få, indhegnede folkesygdomme uden
Intet kunne være mere forkert.
vis ikkeInformationerne
kan nedsætte fosser
risikoen
ud for at
brud,
skulle bede patienterne om lov, ja, så har DAMD samlet
i det fri, og desværre er sundhedssektoren
hverken hos børn
storleverandør
eller senere af
i livet.alle
(The
— som i ALLE — oplysninger om alle patienter i almen
skandaler, når det gælder huller
i datasikkerheden.
Lancet.
14-10-06)
praksis, og disse oplysninger er så blevet stillet til rådighed
Seneste eksempel er den almenmedicinske database
DAMD, som har fået lov at udvikle sig på et lov- og hovedløst
grundlag. Data fra DAMD kommer fra de praktiserende
lægers indberetning af diagnosekoder og er tænkt som et
værktøj til at udvikle almen praksis. Men nogen har villet
mere.
Hvor sundhedsloven accepterer indsamling af informa-
for alle i sundhedssektoren.
Det er i dyb strid med lovgivningen, som kun accepterer
indsamling af data for nøje indhegnede patientgrupper,
som skal undersøges i et bestemt ærinde.
Læs resten af artiklen her:
http://www.dagensmedicin.dk/opinion/leder/luk-damd/
Nr. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD 15
SAMMENHÆNG MELLEM SYGDOM OG STRÅLING:
BANEBRYDENDE FORSKNING I
ELEKTROOVERFØLSOMHED
Den amerikanske professor i biokemi og grundlæggende
sundhedsvidenskab Martin L. Pall har opdaget en sammenhæng mellem helbredsproblemer og trådløse teknologier
som WiFi og mobiltelefoner
Pall siger, at fysikerne har ret, når de hævder, at de enkelte
strålingspartikler fra trådløse teknologier ikke er stærke nok
til at forårsage skadevirkninger i levende organismer, men
at de alligevel tager fejl: Skaderne opstår, fordi det samlede
spændingsfelt forstyrrer transportkanalerne i cellevæggene.
- Så det sker på en anden måde end fysikerne tænkte, og det
har enorme helbredsmæssige konsekvenser, siger professor
emeritus Martin L. Pall.
- De beviser, vi har, tilfredsstiller alle krav til god forskning.
Spillet er ændret: Bevisbyrden er nu lige stor hos dem, som
ikke finder virkninger! Deres undersøgelser er der grund til at
se på med lige så stor skepsis, fastslår han.
Hans påstand om skader forårsaget af elektromagnetisk
stråling står i skarp kontrast til, hvad telebranchen, myndigheder og mange fysikere hævder.
Martin Pall har en bred faglig baggrund indenfor biokemi,
genetik, molekylærbiologi, cellebiologi og medicinske emner.
I tillæg har han en bachelorgrad i fysik.
Han har skrevet et hav af forskningsrapporter. I 2013 publicerede han sin første artikel om hvordan elektromagnetiske
felter – dvs. stråling fra elnettet, radio og især trådløst kommunikationsudstyr – kan påvirke cellerne i kroppen. Artiklen
er havnet på listen ‘Global Medical Discovery’, som kårer de
vigtigste artikler inden for medicin.
Det nye, den pensionerede professor nu har gjort, er at
udvide sin forskning til at påvise, at elektromagnetiske felter
(EMF) kan ligge bag en lang række sygdomme som nedbrydning af blod-hjerne-barrieren, kraftigt sænkede melatonin-niveauer og søvnforstyrrelser, oxidativt cellestress,
Amerikansk forsker har
nu fastslået en sammenhæng mellem helbredsproblemer og stråling.
kræft, mandlig og kvindelig ufrugtbarhed, neurologiske
dysfunktioner, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet puls og
pludselig hjertedød
Pall har påvist, at årsagerne til alle disse tilsyneladende forskellige lidelser kan føres tilbage til nogle grundlæggende mekanismer, særlig den såkaldte NO/ONOO()-cyklus. Under visse betingelser – som når kroppen bliver
udsat for specielt stærke belastninger – frembringer
denne kemiske cyklus i den enkelte celle for meget oxidation.
Pall har vist, at denne oxidation kan føre til disse sygdomme – som dermed ikke er så uforklarlige længere.
Palls arbejde har vakt opsigt: Der er tale om sygdomme,
som er store, som er i vækst, som giver mange mennesker
livslange plager, og som belaster samfundet med store
omkostninger.
Læs en norsk artikel med Martin Pall på: https://einarflydal.wordpress.com/2014/10/05/prof-martin-pall-vivet-det-na-elektrotaka-skaper-sykdom/
Mindre stråling i dagligdagen
ElectroHyperSensitivity (EHS) eller eloverfølsomhed
er en lidelse, der bliver mere og mere fokus på efterhånden som flere og flere mennesker bliver ramt og flere og
flere får øjnene op for, hvor skadelige mikrobølger er for
både mennesker og dyr. Flere røster advarer mod den
eksplosive stigning i mange sygdomme som f.eks. stress,
fibromyalgi, kronisk træthed og mange cancerformer hjernesvulster hos børn og aner en sammenhæng med
den kraftige øgning af den bestråling fra mikrobølger,
som vi alle udsættes for.
Du kan læse meget mere om EHS i Robin Hood nr. 4,
hvor vi har et helt tema om emnet.
Her følger lidt om hvordan du kan afhjælpe strålingen
i dagligdagen.
Når vi går barfodet på græsset eller jorden eller med
sko, hvor der skabes jordforbindelse, genskaber vi kontakten med det naturlige elektriske signal fra Jorden.
Det genskaber kroppens egen naturlige indre elektriske
stabilitet og rytme, som til gengæld sørger for normal
funktion af bl.a. immunsystemet.
Se mere på http://www.ehsfri.dk/earthingsko.html
Trådløse routere og DECT-telefon sender usynlige mikrobølger. Der er mange artikler og links om emnet på
www.ehsfri.dk
Nu kan du med lethed få strålingsfri internet gennem
alle husets stikkontakter. Du tilslutter en speciel stikkontakt (f.eks. en ’dLAN 500 duo’) til routeren og kan derefter ’trække’ internettet ud gennem husets stikkontakter
via endnu en af de her dLAN-kontakter.
Se mere på: http://www.dustinhome.dk/product/5010668444/devolo-dlan-500mbit-av-duo-plusstarter-kit/ .
Når du har tilsluttet dLAN-kontakterne, skal du deaktivere den trådløse funktion i routeren samt på din PC.
DECT-telefoner fås også, så de kun sender skadelige
stråler - læs mikrobølger - når håndsættet ikke er på
plads.
De fleste DECT-telefoner udsender kraftige stråler døgnet rundt. Allerbedst er en fastnettelefon med ledning
og uden trådløse forbindelser.
En god investering kunne være et måleapparat til at
måle stråler. F.eks. det ukomplicerede målerapparat
HF35C fra Gigahertz Solution.
Nu er det muligt at erstatte den trådløse
router med strålingsfri internet gennem
husets stikkontakter.
16 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB. 2015
HVER FJERDE AMERIKANER ER RAMT:
FEDTLEVER ER
BLEVET HVERMANDSEJE
Selvom det ikke er et almindeligt kendt, er ikke-alkoholisk fedtlever nu den mest udbredte leversygdom i USA,
hvor hele 25 procent af befolkningen er ramt - anslået 90
millioner mennesker!
Og som regel plejer Danmark at følge i kølvandet på
USA med hensyn til livsstil, så sandsynligvis risikerer vi et
tilsvarende boom her.
Fedtlever er opbygning af ekstra fedt i levercellerne hos
mennesker. Leveren indeholder normalt noget fedt, men
når mere end 10 procent af leverens vægt er fedt, er man i
risikozonen for alvorlige helbredsmæssige komplikationer,
herunder betændelse og ardannelse i leveren. Alvorlige
tilfælde af fedtlever kan endda udløse leversvigt.
Svær alkoholforbrug over en lang periode kan forårsage
fedtlever og skrumpelever. Men det er ikke kun alkoholikere, der får fedtlever.
Mens et lille mindretal af mennesker, der udvikler fedtlever, ikke har nogen kendte risikofaktorer, arvelighed kan
være en faktor, er de fleste patienter overvægtige eller
fede, og/eller har insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet fastende blodsukker m.m. – altså typiske tegn på dårlig
ernæring.
Kanel som lægemiddel
Leverens sundhed er af allerstørste betydning for vores
livskraft – både i forhold til at omdanne næringsstoffer
fra vores mad til stoffer som kroppen kan bruge, ligesom
en velfungerende lever indsamler toksiner og fjerner dem
fra kroppen.
Den konventionelle strategi for håndtering af fedtlever
er lægemidler med en lang række alvorlige bivirkninger.
En meget lovende behandling har dog vist at være velsmagende krydderi, der findes i stort set alle køkkener –
nemlig kanel.
Kanel har vist positive resultater i diabetesbehandlingen
i forskellige forsøg. En meta-analyse fandt, at kanel i doser
på 120 mg per dag til 6 g om dagen i fire til 18 uger gav en
betydelig reduktion af fastende blodsukker, total og LDLkolesterol og triglycerider m.m.
I betragtning af dets virkning på blodsukker og kolesterol, giver det mening at formode, at kanel også kan tjene
som en alternativ behandling for insulinresistens og deraf
fedtlever.
Et team af forskere i Iran har afprøvet denne teori i et
dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret forsøg. Her blev 50
patienter med fedtlever ordineret enten to 750-mg kapsler
med kanel eller to placebopiller dagligt i 12 uger.
Her udover blev alle deltagere rådgivet i, hvordan man
gennemfører en afbalanceret kost og motion.
Ved afslutningen af behandlingsperioden bemærkede
forskerne, at gruppen, der fik det aktive stof, oplevede betydelige reduktioner i fastende blodsukker, total kolesterol,
triglycerider og C-reaktivt protein.
Undersøgelsen konkluderede, at ’brug af 1500 mg kanel
dagligt kan være effektiv’ – altså i forhold til patienter med
fedtlever.
Interessant er også en undersøgelse, der viste, at koffein
kan hjælpe med at behandle ikke-alkoholiske fedtlever
sygdom.
Brug masser af kanel
Det er svært at finde nogen, der ikke kan lide smagen af
kanel, så brug gerne løs af det til din morgenmad, i din
madlavning og i dine drikke.
For højere terapeutiske doser er kanel som kosttilskud
også let tilgængeligt. Med henblik på leverens sundhed og
fedtlever-behandling blev 1500 mg anvendt i forsøgene.
Men doser på 3-6 gram er blevet anvendt i andre undersøgelser. Tal med din læge eller kostvejleder, hvilken dosis,
der ville være passende i din egen situation.
Referencer
• Rector RS, et al. Verden J Gastroenterol. 2008 Jan 14,
14 (2): 185-92.
• Utzschneider KM, et al. J. Clin Endocrinol Metab. 2006
Dec; 91 (12): 4753-61.
• Tolman KG og Dalpiaz AS. Ther Clin Risiko styring. Dec
2007, 3 (6): 1153-1163.
• Allen RW, et al. Am Fam Med. 2013 Sep-Okt, 11 (5): 452-9.
• Ranasinghe P et al. Diabet Med. 2012 Dec; 29 (12): 14801492.
Askari F et al. Nutr Res. 2014 Feb; 34 (2): 143-8.
Læs også: http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-folkesygdom-fedtlever-er-ved-gore-sit-indtog
Ceylonkanel er den sundeste
Kanel har været var sidste år i pressens vridemaskine.
Det handler om, at EU og Fødevarestyrelsen har sat
grænser for stoffet kumarin, der er et naturligt aromastof
- men samtidig er det også et giftstof, der anses for skadeligt for leveren.
Der er to typer kanel: Kassiakanel og ægte kanel. Indholdet af kumarin i kassiakanel er langt højere end i ægte
kanel, der hedder Ceylon-kanel og som indeholder meget
lidt kumarin.
Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark
og bruges industrielt til fremstilling af blandt andet
bagværk, desserter, morgenmadsprodukter og te.
Moderate mængder af kumarin i kanel anses ikke som
sundhedsskadeligt. Men det er sundhedsskadeligt at
spise store mængder af kassiakanel.
Mindre skader på leveren mærker man som hovedregel
ikke, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man
holder op med at indtage for meget kumarin.
Spiser du store mængder almindelig kassiakanel i din
daglige kost, bør du begrænse indtaget eller vælge ægte
kanel i stedet.
Specielt udsatte er de helt små børn på et til to år, som
regelmæssigt får for eksempel ris-, havre- eller majsgrød
med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Et
barn på to år kan tåle 0,3 gram kassiakanel dagligt til sin
grød, før det kumarin overstiges.
Kilde: Fødevarestyrelsen
MÆLK ÅRSAG TIL KNOGLESKØRHED
Det er en myte at mælk giver
stærke knogler.
Meget tyder på det modsatte. Komælk
indeholder godt nok 20 gange mere kalk
end vand, men den store mængde protein i mælken danner meget syre i kroppen, som kroppen neutraliserer med
kalk. Ost er mest syredannende, hvilket
kan være et problem i forhold til knoglerne.
De befolkninger, som indtager mest
komælk og andre mejeriprodukter, har
den højeste forekomst af osteoporose og
hoftebrud sent i livet. (Leder i The Lancet
14-10-2006).
I 19 studier med 2859 børn var resultatet, at den lille effekt af kalktilskud havde
på mineraltæthed i armen sandsynligvis ikke kan nedsætte risikoen for brud,
hverken hos børn eller senere i livet. (The
Lancet. 14-10-06)
37 undersøgelser sammenligner kno-
NR. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD
17
ARTIKEL FRA HELSENYT:
KANELBAGVÆRK –
BESKYTTELSE ELLER KRIG?
KUMARIN, CASSIA OG CINNAMON
Internetsiden http://helsenyt.com/ er et godt redskab
til dem, der ønsker ærlig information om kosttilskud,
vitaminer, mineraler, naturmidler m.v.
Vi har tidligere fortalt om kanel, der blandt andet har
følgende gode virkninger:
fremmer blodcirkulation
styrker immunforsvaret
virker vanddrivende
beroliger nervesystemet
kan stimulere seksualiteten
modvirker betændelses­tilstande
lindrer ved hoste og forkølelse.
Insulin og kolesterol
Men kanel kan mere end det. Amerikansk human ernærings­
f orskning - ved Agricultural Research Service’s Center - har vist, at kanel, taget
som tilskud, dels kansænke blodsukkeret hos diabetespatienter, dels sænke niveauet af det kolesterol, der kaldes»det dårlige« - nemlig LDL-kolesterol.
Kumarin og kræft
Kan kumarin fremkalde kræft hos mennesker?
Man
har kendt til den kræftfremkaldende virkning ved kumarin siden 1970’erne. I årene derefter har man diskuteret, hvilken mekanisme der ligger til grund for
denne virkning. Indtil for få år siden kunne man ikke
udelukke, at den kræftfremkaldende virkning, som man
havde iagttaget ved dyre­forsøg, lå i en beskadigelse
af arvemassen (genotoksisk virkning). Dette havde udelukket fastlæggelse af en sundhedsmæssigt forsvarlig
grænseværdi, hvor det i teorien er nok med blot et enkelt
molekyle af den genotoksiske substans til at udløse en
kræftsygdom, der beskadiger arvemassen.
Nyere videnskabelige resultater tyder under alle omstændigheder på, at kumarin ikke virker geno­toksisk. Den
europæiske myndighed for levnedsmiddelsikkerhed (European Food Safety Authority, EFSA) satte derfor i 2004
for første gang en grænseværdi for daglig indtagelse
af kumarin. Holder man sig under denne grænse, behøver man ikke at frygte en sundhedsskadelig virkning.
Kanel har en lang række fremragende
virkninger, men har også været i fokus for
at være sundhedsfarlig. Kanel er ikke bare
kanel, hvilket du kan blive klogere på her i
artiklen.
Risici ved kanel
Er det så risikabelt at indtage kanel, som forbrugerorganisationerne og medierne vil have os til at tro? Det er rigtigt,
at kumarin i høje doser virker kræftfremkaldende hos rotter, men hos mange andre dyrearter og hos mennesket er
det ikke tilfældet. Dermed forholder det sig med kumarin
i kanel som med acrylamid i brasekartofler. Desuden er
det velkendt, at den levertoksiske virkning, som man har
iagttaget ved dyreforsøg på gnavere, stammer fra dannelsen af metabolitter, der sædvanligvis kun opstår hos
mennesker i ringe mængder.
For så vidt er EU’s planlagte hævelse af maksimalværdien let forståelig. Men det tyske Bundesinstitut für Risikoforschung stod for et hul i sikkerhedsvurderingen: Her
henviste man nemlig til problemer med brugen af kumarin
som lægemiddel. I Frankrig har man iagttaget leverproblemer hos enkelte kræftpatienter. Efter alt at dømme er der
enkelte personer – med tydelige leverproblemer – som
reagerer overfølsomt på kumarin.
Men har det virkelig en betydning for vores indtag af
kanel? Også her skal man tage tingene med et gran salt.
Hvis man helt skulle holde sig fra alt det, som kan skade
blot nogle få personer i denne verden, ville vores liv kun
bestå af kærlighed og luft (selv kildevandet kan være
skadeligt), anbefalede dagsdoser og administrative for-
skrifter. Man kunne samtidig spørge sig selv, hvorfor disse
leverproblemer ikke er særligt almindelige i de lande, hvor
man spiser langt større mængder Cassia-kanel i den daglige
kost.
Læs hele artiklen på:
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=5671/sprog=1/
grp=8/menu=5/
18 ROBIN HOOD NR. 07 FEB 2015
W
Dosering af C-vitamin
Lægen Robert F. Cathcart regnes af mange for vore dages
førende ekspert i brugen af C-vitamin i sygdomsbehandlingen. Ligesom tidligere Klenner giver Cathcart C-vitamin både
som kosttilskud, som injektioner og som intravenøs infusion.
I den individuelle patientbehandling bestemmer han altid doseringens størrelse ud fra patiententens tarmtolerence . Men
som generel vejledning for dem, der ikke besøger hans klinik,
kan vi indhente følgende behandlingsforslag ved forkølelse
og influenza:
Gram per døgn
Antal doser
per døgn
Mild forkølelse
30 til 60
6 til 10
Svær forkølelse
60 til 100
8 til 15
Influenza
100 til 150
8 til 20
Virus lungebetændelse 100 til 200
12 til 25
Mononukleose
150 til 200
12 til 25
Mange vil sikkert blive forbløffet over at høre, at disse værdier er, hvad Cathhart erfaringsmæssigt har fundet i gennemsnit ligger indenfor normal tarmtolerance. Men jeg ville ikke
satse et væddemål på det, og ved selvbehandling ville jeg
holde mig i tæt nærhed af et komfortabelt toilet.
Fra farmaceut Ruth Olsen: Justering af doser.
De første dage begynder man med 3-4 gram(ca. en teskefuld). Derefter øger man stille og roligt dosis med et par gram
dagligt, indtil afføringen begynder at blive løs. Det er ikke
nødvendigt at fremkalde diarre, men det er ganske ufarligt,
hvis man skulle komme til at gøre det. Det betyder blot, at
dosis har været lidt for høj.
Når man har nået denne ’diarre-grænse’, går man 1-2 gram
ned i dosis, så man ligger lige under den dosis, der vil udløse
diarre. Her har C-vitaminet sin kraftigste effekt. En gang om
måneden prøver man en enkelt gang at overskride diarregrænsen, for at være sikker på, at man hele tiden ligger lige
under denne
Til hverdag ifølge Linus Pauling: 2 gram dagligt. Hvis du
derved holder dig fri for forkølelser, skulle det være godt.
Kommer der forkølelser, må du gå op i lidt højere dosis til
hverdag.
I 1990 stødte jeg for første gang på navnet Eva Lydeking
Olsen. Hun er sygeplejerske og alternativ behandler. Hun
havde en aids-patient i behandling med store mængder kosttilskud og 50 gram C-vitamin i døgnet. Han blev
helbredt. Han har skrevet sin egen helbredelseshistorie
i en af Evas bøger. Da han er blevet rask, holder han foredrag for en flok læger og beretter her, hvordan han er
kommet igennem sit sygdomsforløb. Han får sig senere
en helsekostbutik. Det var første gang, jeg hørte om så
store mængder C-vitamin.
C-vitaminer
Tema om C-vitamin, tidligere bragt d. 3-2-2014 i AlterNaturligVis, Gilleleje.
Anbefalet dagligt tilskud fra Levnedsmiddelstyrelsen:
60 mg.
Lidt om priser:
Nascorbat 1 kg 598 kr
0,60 kr pr gram
”
½ kg 350 kr.
0,70 ” ” ”
Matas: 500 mg C 100 stk 99,50 kr
2.00 ” ” ”
Matas: 750 mg C 120 stk 98,50 kr
1,09 ” ” ”
Helsekost: 500 mg 150 stk 163 kr
2,17 ” ” ”
” : 1500 mg 80 stk 199 kr
1,65 ” ” ”
” : Ester C 200 mg 90 stk 109 kr 6,05 ” ” ”
” : Acerola 90 mg 100 tyggetablet 71 kr 7,89 ” ” ”
” : Acerola 300 mg 200 tygget. 97 kr
3,23 ” ” ”
” : Bioflavonoider Økologisk
Coesam Hybenpulver 400 gr 149 kr.
Anvendte bøger:
Linus Pauling: C-vitamin og forkølelse 1971 og 1978.
Kurt Wienberg-Nielsen: Biologisk regeneration 1981 +
Biopati – en vej til sundhed 1985.
Eva Lydeking Olsen: Ny Næring 1990 og Optimal
Næring 2001.
Erik Kirschheiner: Sandheden om C-vitaminet 1999.
Blodprop i hjertet er et
tidligt stadie af skørbug
W
Den amerikanske læge Dr. Rath har lavet en opdagelse,
som han mener beviser, at hjerte-kar-sygdomme opstår
som følge af samme grund som skørbug gør – nemlig mangel på C-vitamin.
Mennesker udvikler, i modsætning til dyr, hjertesygdomme, fordi deres krop ikke kan producere C-vitamin. Den
gennemsnitlige kost giver nok C-vitamin til at forebygge
skørbug, men ikke nok til at sikre stabile arterievægge. Som
følge af C-vitaminmangel udvikles millioner af små revner
og læsioner i arterievæggene. Efterfølgende trænger kolesterol, lipoproteiner og andre blodprop-risikofremmende
faktorer ind gennem de beskadigede arterievægge i et
forsøg på at reparere dem.
Ved kronisk vitaminmangel bliver denne reparationsproces kontinuerlig, og løbet af mange år udvikles åreforkalkninger. Ophobninger i arterierne til hjertet vil i sidste
ende føre til hjerteanfald; aflejringer i arterierne til hjernen
vil føre til slagtilfælde.
Læs mere på: http://www.drrathresearch.org/discoveries/heart-disease.html
Tips om C-vitaminer
En appelsin plukket grøn har ingen C-vitamin.
Skørbug-patienter mangler cement = kollagen i kroppen, der er for lidt C-vitamin. Collagen laves af C-vitamin.
Små skader i blodårerne repareres af C-vitamin.
Naturligt C-vitamin – Bioflavonoider - kaldes undertiden vitamin P.
De findes især i acerolabær, i den hvide hinde under
skrællen på appelsinen, i rød peber, hyben, citroner,
grapefrugt, blommer, abrikoser, kirsebær og solbær.
Acerola-kapsler er naturlige C-vitaminer, det er en
suttetablet og kan bruges af helt små børn.
Der er lavet forsøg med virkningen af ascorbinsyre og
bioflavonoider. C-vitaminvirkningen i kroppen var længst
med bioflavonoiderne.
Ester-C er en blanding af ascorbinsyre og acerola og
skulle være egnet til en sart tarm.
Overdreven brug af sukker reducerer cellernes mulighed for at udnytte den tilstedeværende C-vitamin.
C-vitamin tabletter kan købes som almindelige tabletter, hvis virkning afgives i kroppen straks, de er de billigste tabletter. De kan også købes som depottabletter,
som afgiver deres virkning til kroppen over 6 til 12 timer.
N-ascorbat er hurtigtvirkende. Det skal opbevares i brune
glas, da C-vitamineffekten nedbrydes hurtigere i klare
glas.
En måleske, 5 ml, = en teske, rummer 4,4 gr nascorbat.
Gå ind på www.radiodoktoren.dk og se mere om Cvitamin.
Linus Pauling
Linus Pauling: C-vitamin og forkølelse udgivet i 1971, genoptrykt i 1978.
Paulings far døde, da Linus var ni år. Han
tog forskellige jobs så han derigennem
kunne hjælpe moderen og to søskende,
samtidig med, at han senere studerede ved
Landbrugsuniversitetet i Oregon, hvorfra
han fik eksamen som kemiingeniør. Allerede tre år efter fik han en doktorgrad ved
teknologi-instituttet i Californien.
Så rejste han på 18 måneders studietur til
bl.a. København, München og Zürich.
Han var hele sit liv et meget flittigt menneske og endte som professor ved The Linus
Pauling Institut for Videnskab og Medicin i
Californien.
Hans udgangspunkt var at studere, hvordan menneskelige lidelser kunne lindres.
Han satte hele sin videnskabelige erfaring
ind på at finde årsagerne til genetiske mutationer, afvigende gener og proteiner med
abnorm struktur.
Hans synspunkter har af og til været upopulære, f. eks. hans indsats mod tobaksrygning, hans indsats mod at arvelige sygdomme,
der kunne undgås, fik lov at eksistere i næste
led, og hans indsats imod at der blev fremstillet atomvåben, endvidere hans indsats
mod krig i det hele taget.
Hans gerninger har bragt ham 20 æresmedlemsskaber og en række doktorgrader i
12 lande. Allerede i 1954 fik han Nobelprisen
i kemi, og i ’62 fik han fredsprisen. Han er den
eneste, der har fået to nobelpriser, uden at
skulle dele dem med nogen.
Eva Lydeking om C
Vi ved ikke præcis, hvad hver af os skal
have af de enkelte næringsstoffer. Det kan
variere med en faktor 10 – 100 – 1000 for enkelte næringsstoffer. Et menneske har måske
brug for 100 mg, en anden måske 1000 mg.
At tage hensyn til den biologiske individualitet er et helt overset område i Levnedsmiddelstyrelsen. Sygdom og ubalancer
giver øget forbrug. Hvis du f.eks. har fået en
infektion, vil det C- og A- vitamin, der er i
kroppen, bruges helt op, hvis der ikke tilføres
forstærkning med det samme.
Eva Lydeking er desuden meget opmærksom på de mange kunstgødninger og de
tusinder forskellige kemiske stoffer, som ikke
har eksisteret før. Hun gør også opmærksom
på de mange naturfremmede stoffer uden
livskvalitet. Hun mener, at vi derfor har brug
for ekstra C-vitamin.
- Min far var født i 1906 og var landmand.
Han havde virkelig svære overvejelser med
brug af kunstgødninger og sprøjtemidler,
da de kom frem efter Anden Verdenskrig,
fortæller hun og oplyser videre, at optagelsen af jern fra plantekilder øges fem-seks
gange, hvis der er C-vitamin ved måltidet.
Så det er en god ide at sørge for bare en lille
smule C-vitamin til maden i form af lidt fortyndet juice eller evt. 50 mg C.
Ufarligt
Ascorbinsyre er ganske ugiftigt selv i meget
store doser. Helt op til 50.000.mg ascorbat
daglig har været anvendt i behandlingen
af cancer og leukæmi, ofte med storslåede
resultater, hvilket ikke er så overraskende, da
C-vitaminet regulerer respirationsprocesser i
cellernes mitocondrier.
C-vitaminmangel ledsages ofte af udmattelse, irritabilitet, angst og søvnløshed. Disse
tilstande kan afhjælpes af vitaminet. Binyrebarkens hormonproduktion er afhængig af
ascorbinsyre og kolesterol, som forbruges i
store mængder ved stresspåvirkning.
Anbefalet daglig dosering: 70 mg.
Terapeutisk dosering: 1000 – 10.000 mg. (1
– 10 gr)
Overdoseringssymptomer: Kendes ikke.
Nr. 07 FEB. 2015
ROBIN HOOD
19
EN HJEMMESIDE DU BØR LÆSE:
C-VITAMINETS HISTORIE
Skørbug dukker op 1500 før Kristi. I Thorstein den Hvides
Saga fra 900-tallet rammes en besætning af skørbug under
en sejlads fra Island til Norge. I årene fremover kostede
de mange opdagelsesrejser masser af søfolk livet. Friske
citroner var gode, men man ville hellere bruge den kostbare plads til f. eks. krydderier på hjemturen. I 1536 sejlede
Jacques Cartier op ad St. Lawrence-floden til Quebec. Det
var vinter. Mange søfolk var syge. En venligsindet indianer
rådede Cartier til at brygge te af blade og bark fra Thujatræet. Det hjalp.
Kaptajn Cook i 1768-80. Hver gang skibet nåede en kyst,
blev besætningen sendt i land for at samle frugt, bær, grønsager og grønne blade. Brændenældetoppe og vild porre
blev kogt med hvede til morgenmad. På en af rejserne tog
Cook af sted med 7860 pund surkål, nok til hver mand med
900 gram daglig. Surkål indeholder 30 mg C-vitamin pr. 100
gram surkål. Ikke et eneste besætningsmedlem døde på tre
jordomsejlinger. Menneskets evne til at danne C-vitamin er
gået tabt for flere millioner år siden, det samme er sket hos
aberne, marsvinet, den indiske frugtædende flagermus og
hos nogle få tropefugle.
Dyr danner ellers de C-vitaminer, de har brug for. En rask
gris danner 10 gram i døgnet, ved sygdom kan den danne
70-100 gram dagligt. En rotte producerer mellem 26 og
58 mg pr. 1000 gram legemsvægt dagligt. Der er også
beretninger om, at besætningerne ind i mellem har spist
rotter for at overleve.
65 år gammel modtager Linus Pauling og hans kone brev
fra en biokemiker Irwin Stone. Pauling har ved et møde
udtrykt, at han gerne selv ville have en 15-20 år endnu. I
brevet fra Stone står: Jeg vil gerne se dig om 50 år, og så
har han vedlagt en højdosis ascorbinsyrekur, som han har
udviklet over 30 år.
Både Pauling og hans kone går i gang med kuren. De
føler begge øget velbefindende og færre forkølelser. På
dette tidspunkt begynder debatten om C-vitaminet. Virker
det? Hvor meget? Læger siger, det duer ikke.
Pauling var fra 1954 begyndt at beskæftige sig med
sindssygdomme. Kunne de have en molekylær årsag.
Disse tanker fører ham frem til at undersøge C-vitamin og
forkølelse.
6-10 % af befolkningen er modstandsdygtige overfor
forkølelser. Han regner ud, at USA taber ca. 15 milliarder
dollars om året på forkølelser. Hos læger får man i Danmark
smertestillende og febernedsættende tabletter.
I mange år har man arbejdet med at isolere vitamin C. I
1928 lykkedes det for en ungarsk forsker Szent Gyorgyi. Han
var i starten ikke klar over, at det var C-vitaminet, han havde
fundet. Det kom til at hedde ’scorbutus’. Han fik Nobelpris
i 1937. I 1930 vendte Gyorgyi tilbage til Ungarn. I paprika
finder han meget C-vitamin, (ascorbinsyre). Det findes i
store mængder i grøn peber, rød peber, persille, grønkål.
I lidt mindre mængder i appelsin, citron, lime, grape,
spinat, rosenkål.
Hvilke funktioner har ascorbinsyre i kroppen?
Iagttagelser viser en bedre og hurtigere heling af sår,
herunder brandsår. Hvis mængden af ascorbinsyre er lille,
så er der langsom heling, ligesom såret let bryder op igen.
Ved større dosis sker der hurtigere heling, ligesom det
holder bedre.
Dr. Règnier har gjort den iagttagelse, at en forkølelse,
der tilsyneladende er blevet standset i opløbet ved hjælp
af store doser ascorbinsyre, godt kan bryde ud igen, selv
efter et par ugers forløb, hvis indtagelsen af ascorbinsyre
pludselig ophører.
Man har målt fald i ascorbinsyrekoncentrationen i kroppen hos patienter ved kirurgiske indgreb, ved kvæstelser
og ved svære forbrændinger.
I 1964 offentliggjorde dr. James Greenwood, Jr., klinisk
professor i neurokirurgi ved Baylor University College
of Medicine, sine observationer i forbindelse med den
virkning en øget dosering af ascorbinsyre havde med henblik på at bevare bruskskiverne mellem ryghvirvlerne intakte og på forebyggelse af ryglidelser. Han anbefalede en
dosis på 500 mg om dagen, stigende til 1 gram daglig, ved
smerter, eller hvis arbejde eller andre fysiske anstrengelser
var i vente. Han udtalte, at materialet fra de fleste patienter
viste, at den muskelømhed, der er en følge af legemlige
anstrengelser, i betydeligt omfang var blevet reduceret ved
anvendelse af disse doser, men at den atter øgedes, hvis
vitaminet ikke blev taget. På basis af materiale fra over 500
tilfælde drog han således den slutning, at det med rimelig
sikkerhed kan fastslås, at en betydelig procentdel af patienter med rygskader i tidlige stadier var i stand til at undgå
operation på grund af indtagelse af C-vitamindoser. Mange
af disse patienter afbrød efter nogle få måneder eller år
deres C-vitaminkur, og symptomerne vendte tilbage. Når
de igen gik i gang med kuren, forsvandt symptomerne.
Nogle patienter måtte naturligvis i sidste instans opereres.
Der foreligger også rapporter om, at de kræftformer,
der ofte optræder i blæren hos tobaksrygere, viser tilbagegang, hvis patienten indtager ascorbinsyre i tilstrækkelig
mængde, 1 gram om dagen eller mere. Schlegel, Pipkin,
Nishimura og Schultz (1970) fandt, at ascorbinsyreindholdet i urinen hos rygere kun var halvt så stort som hos
ikke-rygere, og at den var særlig lav hos patienter med
blærekræft.
Skoleforsøg: 351 elever fra 4 skoler fra 0’-te klasse til
universitetsniveau fik målt deres intelligenskvotient ved
starten af skoleåret. De fik nu i 6 mdr. et dagligt tilskud af
appelsinsaft. Intelligenskvotienten steg ca. fire enheder.
Vågenhed og kvikhed forøges i forhold til mængden af
ascorbinsyre.
Linus Pauling refererer i1964 en af sine kolleger, som
også arbejder med forkølelsesområdet:
Dr. Douglas Gildersleeve har fremsat en række interessante kommentarer om ascorbinsyre og forkølelse i sin artikel: Hvorfor ’det Etablerede medicinske Samfund snøfter
ad forkølelser’. Artiklen blev trykt i juli/august 1967-nummeret af Fact Magazine. Han sige bl.a.: Efter i årevis at
have arbejdet som forsker på dette område, er det min
overbevisning, at effektiv behandling og helbredelse er
mulig, og at behandlingen bliver ignoreret på grund af
de økonomiske tab medicinalfabrikker, fagtidsskrifter og
lægerne selv ellers ville lide.
Han skrev også, at han havde konstateret, at han kunne
holde forkølelsessymptomerne nede ved at anvende tyve
eller femogtyve gange det kvantum ascorbinsyre, der var
blevet brugt af tidligere forskere som Tebrock, Arminio og
Johnston, der havde anvendt 200 mg pr dag. Han oplyste,
at han ved studier, han havde gennemført af over 400
forkølelsestilfælde hos 25 personer – hovedsageligt hans
egne patienter – havde bemærket, at behandling med
store doser ascorbinsyre havde vist sig at være effektiv
hos 95 % af patienterne. Det mest almindelige forkølelsessymptom, kraftig snue, forsvandt fuldstændig ved indtagelse af ascorbinsyre, og andre symptomer som hoste,
nysen, dårlig hals, hæshed og hovedpine var dårligt nok
mærkbare – hvis de overhovedet var til stede. Han oplyste
også, at ikke en eneste af patienterne blev angrebet af
nogen af forkølelsens følgesygdomme.
Gildersleeve meddelte i sin artikel, at han i 1964 havde
skrevet en afhandling, i hvilken han redegjorde for sine
iagttagelser. Han sendte afhandlingen til 11 forskellige
fagtidsskrifter, men han fik den retur fra hvert eneste af
dem. I sin artikel oplyste Gildersleeve også, at en af redaktørerne havde sagt til ham, at det ville skade hans tidsskrift
at bringe en artikel om nem og effektiv behandling af
forkølelse; de medicinske fagblades eksistens er afhængig
af deres annonceindtægter, og over en fjerdedel af alle
annoncer i de medicinske fagblade var for patenterede
medikamenter til lindring af forkølelser og til behandling
af deres følgesygdomme.
En anden redaktør sagde, at man havde nægtet at trykke
afhandlingen, fordi den ikke var korrekt. Da Gilderssleeve
ville have denne påstand nærmere belyst, svarede redaktøren: For 25 år siden var jeg med i et forskerteam, der undersøgte C-vitaminet. Vi fastslog dengang, at ascorbinsyre
ikke gjorde nogen nytte ved behandling af forkølelser. Det
gjorde ikke noget indtryk på ham, da Gildersleeve fortalte
ham, at de doser ascorbinsyre, der var blevet anvendt på
det tidlige forskningsstadium, kun var en tyvendedel af
den minimumsdosis, der er nødvendig for at kunne opnå
resultater af betydning.
Det bliver tit hævdet, at indtagelse af mere C-vitamin end
de 60 mg dagligt, som Levnedsmiddel- og Ernæringsrådet
anbefaler, er det rene spild, da overskydende mængder
forsvinder fra kroppen gennem urinen. Denne påstand
holder slet ikke stik. Tværtimod dannes der en stabil tilstand i kroppen, således at koncentrationen af ascorbinsyre i blodet forholdsmæssigt nogenlunde svarer til indta-
gelsens mængde. Hvis indtagelsen øges ti gange, vil koncentrationen i blodet også blive hen ved ti gange så stor.
Kommentar fra Pauling: Hvad ascorbinsyre angår, har
jeg lige fra begyndelsen haft den opfattelse, at lægestanden har ført offentligheden bag lyset. Hvis man ikke får
ascorbinsyre i kosten, får man skørbug, og får man ikke
skørbug, så er man all right, sagde lægestanden. Jeg tror,
man her har begået en meget alvorlig fejltagelse. Skørbug
er ikke de første tegn på fejlernæring, men et symptomkompleks for en dødelig sygdom, og for at kunne komme i
så god form som muligt, har man brug for mere c-vitamin,
betydeligt meget mere. Selv tager jeg omkring 1 gram
om dagen. Dette betyder dog ikke, at det faktisk er den
optimale dosis, for vi ved ikke, hvad den bedste helbredstilstand i virkeligheden er og hvor meget ascorbinsyre, man
behøver for at kunne opnå den. Men jeg kan i hvert fald
fortælle Dem, at man uden at udsætte sig for den mindste
fare kan indtage ubegrænsede mængder ascorbinsyre.
Linus Pauling er som tidligere nævnt født i 1901, han
døde i 1994, efter at han i sine sidste mange år havde sat
sin daglige ascorbinsyredosis op til ca. 18 gram. Han var
en meget dygtig forsker, alle hans forsøg er udført som
dobbeltblindforsøg. Han blev selvfølgelig kritiseret meget,
men tog sig ikke så meget af den uberettigede kritik, fordi
han vidste, han havde udført sine mange forsøg korrekt.
Pauling siger videre: Store doser ascorbinsyre kan virke
afførende, særlig hvis de ikke tages i forbindelse med et
måltid. Det må derfor tilrådes, at den daglige ascorbinsyre
tages efter måltidet og ikke før måltidet.
Har man været udsat for smitte fra en forkølet person
eller er træt eller har fået for lidt søvn, bør man tage ekstra doser C-vitamin. Det vil være klogt at have 500 mg
ascorbinsyre på sig. Ved første tegn på forkølelse eller
ruhed i svælget så begynd behandlingen med en eller to
tabletter og fortsæt behandlingen ved at tage en eller to
tabletter hver time. Hvis symptomerne stadigvæk er til
stede efter en dags forløb, fortsætter man kuren med 4-10
g C om dagen.
Et sidste referat fra Paulings bog er skrevet af videnskabsskribent George W. Gray i hans bog ’The Advancing Front
of Medicine’ fra 1941:
Den senere tids forskning påviser, at C-vitamin er absolut
nødvendigt for dannelsen af den kolloide (limagtige) substans, der virker som et bøjeligt bindemiddel, som har til
formål at holde sammen på vævsceller. I sundt bindevæv
ser man under mikroskop dette stof som en klar, geleagtig
masse med mørkere striber af en kraftigere konsistens,
ligesom betonjern i jernbeton. Hvis tilførslen af C-vitamin
er utilstrækkelig, bliver disse striber imidlertid ikke dannet,
og bindemidlet mellem vævscellerne bliver mere flydende
i konsistensen og får derved nedsat bindeevne, ligesom
cellerne viser en tendens til at skille sig fra hinanden. De
blødninger, der følger med skørbug, skyldes denne svækkelse af bindemidlet mellem cellerne. De celler, der danner
karvæggene i de mindre blodårer, glider fra hinanden, og
blodet siver ud gennem de derved fremkomne åbninger.
Mikroskopiske undersøgelser har vist, at så snart der bliver
givet c-vitamin til en skørbugspatient, dukker de mørke
striber op igen i bindemidlet mellem cellerne, og de
adskilte celler vokser atter sammen til et sammenhængende væv.
20 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB 2015
TUNGMETALLER OG
TUNGMETALFORGIFTNING
Dette er et uddrag af dyrlæge Hanne Koplevs foredrag
om tungmetaller og tungmetalforgiftning:
Der er ingen entydig definition på tungmetaller. Den moderne betegnelse er: toksiske metaller. Et tungmetal nedbrydes aldrig, men vil recirkulere i det uendelige.
Nogle tungmetaller er giftige og har ingen nyttefunktion
i kroppen. Eks.: Kviksølv, kadmium, bly.
Andre tungmetaller er essentielle, hvilket vil sige, at vi
har brug for dem i små mængder i føden. Eks: Kobber,
jern, mangan og zink.
Vi er ikke lige følsomme overfor tungmetalforgiftning,
og der er en lang række arveegenskaber, som koder for
evne til at tåle eller ikke tåle belastning med toksiske metaller.
Hvor kommer tungmetallerne fra?
Kviksølv findes bl.a. i:
Amalgam-fyldninger
som forurening i vores mad (især fisk, grøntsager dyrket
nær forurenende industrier etc.)
i luften (nær kremerings-anstalter, forurenende industrier f.eks. kulkraftværker.)
Thiomersal / Thimerosal, et konserveringsmiddel, som
kan være tilsat vacciner.
endvidere kan - batterier, - termometre, - lysstofrør, - elspare pærer, - barometre, - gamle spejle m.v. indeholde
kviksølv.
Kviksølv afgives fra amalgam-fyldninger:
Hvis man f.eks. har både guld og kviksølv i munden, vil
der dannes et galvanisk element. Metaller vil vandrer fra
de mindre ædle og til de mere ædle metaller, hvilket betyder kviksølv fra amalgam vil vandre mod en guldkrone/
guldfyldning og frigøres der.
Ved spisning af varme eller sure fødeemner, tygning af
tyggegummi, tandbørstning, skære tænder etc..
Kviksølv fordamper ved minus 38 grader, og vi har plus
37 grader i mundhulen!
Ved tandlægebesøg med boring i amalgamfyldning og
eller isætning af nye amalgamfyldninger forurenes kroppen ekstra meget med kviksølv.
Amalgam forgifter kroppen:
ved optagelse af kviksølvdampe via næsehulen gennem
næseslimhinden med transport langs lugtenerverne til
lugtekolben med forbindelse til hjernen,
ved optagelse af kviksølvdampe via næsehulen gennem
næseslimhinden til blodkredsløbet i knoglerne i hovedet
med direkte forbindelse til hjernens, rygsøjlens samt kønsorganernes blodkredsløb.
ved indånding af kviksølvdampe fra fyldningerne, som
optages med 80 % gennem lungerne.
Ved optagelse af kviksølv gennem mundslimhinden eller
gennem tandvæv.
ved at afgive tungmetal til spyt, som kommer ned i tarmen, hvor det kan optages.
ved optagelse gennem huden (gælder tandklinikassistenter og tandlæger).
Visse bakterier og svampe i mundhulen og i tarmkanalen, kan omdanne metallisk kviksølv til det meget giftig
og let-optagelige organiske kviksølv, methyl-kviksølv.
Organisk kviksølv (f.eks. methyl-kviksølv fra fisk, ethylkviksølv fra vacciner) er fedtopløseligt, giftigt for cellerne,
gennemtrænger alle beskyttende barrierer f.eks. blodhjerne-barrieren, cellevægge, moderkagen, og aflejres i
fedtholdige organer som f.eks. hjernen.
Tungmetaller befinder sig kun kortvarigt i blodet, som
bare er et transportorgan, indtil tungmetallerne bliver
aflejret i depoter i forskellige organer.
Kroppens depotsteder for tungmetaller er: lever, nyrer,
hjerte, skjoldbruskkirtlen, hjernen, øjet.
Kviksølv kan transporteres over blod-hjerne-barrieren
og fordeles til hjernen.
Allerede i 1969 viste forsøg på rotter, at blod-hjernebarrieren skades af kviksølv.
En intakt blod-hjerne-barriere har betydning for, at skadelige stoffer ikke trænger ind i hjernen.
Kviksølv har tidligere været benyttet til:
i landbruget til bejdsning af korn.
til lægemidler såsom: - gammeldags rød jod - gul øjensalve – øjendråber - urindrivende midler - middel mod
syfilis - kalomel til f.eks. røde barnenumser.
til rensevæsker til kontaktlinser med videre.
Symptomer ved amalgam- / kviksølvforgiftning: er typisk symptomer fra nervesystemet som:
abnorm træthed,
angst, indre uro, stressfølsomhed, følelse af at være pakket ind i vat / ikke tilstede,
manglende koncentrationsevne / hukommelse / nedsat
indlæringsevne,
depression, svimmelhed,
problemer med tidsfornemmelse, orienteringssans, situationsfornemmelse,
hovedpine, migræne, tungt hoved, nakkesmerter
søvnforstyrrelser,
synsforstyrrelser, høretab, tinnitus,
muskelsmerter, ledsmerter, nervesmerter,
hudområder med unormal følsomhed,
kolde hænder og fødder,
rystelser,
fordøjelsesforstyrrelser,
åndedrætsproblemer, forpustet uden at have anstrengt
sig,
urininkontinens,
kronisk bihuleinfektion,
allergiske problemer, Autoimmune lidelser,
hårtab
Mange symptomer ligner til forveksling symptomerne
ved diverse neurologiske sygdomme.
Der findes ikke et mindste niveau, hvor kviksølv kan siges
at være ugiftigt. (WHO 1991)
Idet diagnosen kronisk kviksølvforgiftning / kronisk
tungmetalforgiftning ikke på nuværende tidspunkt stilles
indenfor det offentlige danske sundhedssystem, ender
mange tungmetalforgiftede mennesker med at blive
betegnet som psykisk syge, hypokondere, ’ondt i livet’,
TERM-patienter, lidende af en funktionel lidelse eller lidende af neurologisk sygdom.
Kobber
Kobber findes i forskellige fødeemner og er nødvendig til
f.eks. dannelse af forskellige enzymer.
Det daglige behov er ca. 1 mg. kobber (gælder voksne).
Der er meget lille marginal mellem for lav og for høj
indtagelse af kobber.
Kobberbelastning eller kobberforgiftning kan opstå
efter:
Indtagelse af for store mængder kobber,
Ved problemer med leverens udskillelse af kobber (eks.
Wilsons Sygdom),
Ved kombinationen af forøget indtagelse og nedsat
udskillelse.
Ved kviksølvforgiftning, da dette hæmmer evnen til at
udskille bl.a. kobber.
Der findes kobber i:
i amalgamfyldningerne i varierende mængder,
i kobber-spiraler (prævention),
i drikkevand fra kobberrør, ved brug af kobbergryder,
som forurening af fødevarer / grundvand.
Kobber i svineproduktion
I Danmark tilsættes svinefoder kolossale mængder kobber for at få grisene til at vokse hurtigere, idet dyrene får
mindre diarre. Svin tåler disse store mængder kobber, i
modsætning til f.eks. får, som ville dø, hvis de fodres med
svinefoder.
Til svineproduktionen bruges årligt over 2000 tons
kobbersulfat. Dette har pågået i flere årtier, hvorfor vi i
Danmark har verdens formentlig største forurening med
kobber.
På grund af landbrugets store forurening med kobber
er der mange muligheder for at pådrage sig en kobberbelastning / kobberforgiftning.
Bl.a. indeholder indmad (lever, nyre, hjerte) ofte store
mængder kobber.
Ligesom markafgrøder, gødet med svinegylle, må formodes, at indeholde meget kobber.
Kobber-belastning vil medvirke til øget dannelse af frie
radikaler og dermed til oxidativ stress.
Kobber-belastning forstærker den giftige virkning af andre tungmetaller, medfører mangel på zink og medvirker
til immunologiske problemer.
Sygdomme tilknyttet kobber er:
- Wilsons Sygdom. En arvelig defekt, som gør, at kobber
ikke udskilles på normal vis.
- Menkes disease. En sjælden arvelig sygdom på grund
af mangel på kobber, da kobber ikke kan omsættes i organismen.
- Kobbermangel. Giver symptomer, som blodmangel,
diarre, gråhårethed, knogleforandringer, nervøse forstyrrelser, hjerteproblemer.
- Akut kobberforgiftning. Opstår når individet udsættes
for en stor mængde kobber over kort tid. Giver symptomer,
som utilpashed, opkast / opkast af blod, lavt blodtryk, blod
i afføringen, diarre, gulsot, koma. Akut kobberforgiftning
ses, når f.eks. et lille barn har fået fat i et glas med vitaminpiller.
- Kronisk ophobet (kumulativ) kobberforgiftning. Opstår
når individet over længere tid udsættes for (lidt) større
mængde kobber end organismen kan udskille. Kronisk
kobberforgiftning kan medføre skader på lever, nervesystemet, hjerte, lunger, nyre og øjne samt medfører symptomer som sygelig træthed, depression, andre mentale
lidelser, nedsat immunforsvar, kronisk infektion, harskning
af fedt, symptomer på zink-mangel, fotosensibilisering.
- Kobber-allergi (type IV). (Er)kendes ikke i DK, hvorimod
nikkel- og krom-allergi er almen kendt.
Eks. på sygdomme, hvori kobberforgiftning indgår eller
kan indgå:
Antal patienter i Danmark med (midlertidig eller permanent sygdom):
Wilsons sygdom ca. 165
Alzheimers Demens ca. 85.263
Parkinsons Sygdom
ca. 6000
Depression
ca. 500.000
Depression efter fødselca. 5.5% af fødende kvinder (år
2000)
Skizofreni
ca. 20.000 (år 2000) defineret
som varig sindssygdom
Funktionelle Lidelser ca. 300.000
I Danmark tester lægerne ikke patienter med relevante
metoder til påvisning af kronisk kobberforgiftning, idet
lægerne ikke er bekendt med sådanne metoder?
Blyforgiftning
Bly kan findes bl.a. i: - cigaretrøg - loddetråd - fyrværkeri
- visse typer maling - bly-rør - metallet rundt proppen på
vinflasker - gammeldags hagl - nær skydepladser - ved
lossepladser (fra bly kabler) -bilkirkegårde (fra akkumulatorer) - ved industrivirksomheder undertiden i dentale
materialer -i krystalglas - i glasuren i keramik eller i ældre
tin-varer. Tidligere var benzin tilsat bly.
Blyforgiftning giver mentale problemer / centralnervøse
symptomer, idet bl.a. nervecelle-udløbernes beskyttende
myelin-skede beskadiges.
Ved obduktion af dyr med blyforgiftning ses celledød
i hjernebarken.
Fortsættes næste side
Foruden mental afvigende adfærd ved blyforgiftning
ses symptomer som:
Nedsat livskraft, træthed og sløvhed, lavt blodsukker,
blodmangel, dårlig muskel-koordination, dårlig generel
fysik, gigt, kramper i muskler og underlivet, diarré eller
forstoppelse, hovedpine, søvnløshed, kvalme, lammelser,
rystende hænder, nedsat immunreaktion m.v..
Blyholdigt støv findes overalt i større eller mindre
mængder og optages gennem indåndingsluften eller
ved indtagelse af forurenet fødevarer / drikkevarer og vi
er derfor alle udsat for blyforgiftning i forskellige grader.
Alumium
Aluminium er sat i forbindelse med udvikling af Alzheimers demens.
Aluminium kan findes i:
køkkenredskaber af aluminium, aluminiumsfolie, juice
kartoner, anti-klumpemiddel i bord-salt, coffee whitener
vacciner - f.eks. Gardasil-vaccinen, injektions-præparater
f.eks. til behandling ved husstøvmideallergi
lægemidler mod for meget mavesyre
deodorant, også i naturlig deodorant Tawas
luften fra forurening fra fly-trafik
Titanium
Titanium (også benævnt Titan) indgår i titandioxid, et hvidt
farvestof, som næsten altid findes i hvide piller, i tandpasta,
solcreme og visse madvarer. Tandimplantater eller implantater i knogler består ofte af titan.
Allergisk reaktion overfor titandioxid ses hyppigt hos
’problem-patienter’ f.eks. patienter med fibromyalgi.
Hvilke skader kan tungmetaller forårsage i kroppen?
Tungmetaller har disse reaktionsmønstre (stærkt forenklet).
De ødelægger svovlbindinger i kroppen.
De ødelægger selenbindinger i kroppen.
De bevirker harskning (lipid-peroxidation) af fedtstoffer
De danner frie radikaler.
Frie Radikaler er reaktive og giftige stoffer, som kroppen
skal neutralisere ved hjælp af antioxidanter.
Oxidativ stress er ubalance mellem de frie radikaler og
antioxidanter til fordel for de frie radikaler.
Kan man være allergisk overfor et tungmetal,
f.eks. kviksølv?
JA. En allergisk reaktion overfor tungmetal kan testes med
en MELISA-test eller ved hud-test / prik-test. En hud-test
viser dog ikke altid en allergiske reaktion.
Behandlingen vil være sanering for metalimplantat f.eks.
for amalgam. Denne sanering bør foregå efter sikkerhedsprincipper, så patienten ikke eksponeres yderligere overfor tungmetal.
Hvordan diagnosticeres?
Diagnosticering af tungmetalforgiftning er en lægelig
opgave, men det er vigtigt, at alternative terapeuter har
viden om symptomerne og kan henvise patienterne til
videre udredning hos orthomolekylære læger.
Akut kviksølvforgiftning kan opstå i forbindelse med
udførsel af erhverv med eksponering eller f.eks. hvis der
tabes et lysstofrør eller en elsparepære på gulvet og personen forsøger rengøring / oprydning uden udluftning.
Typiske symptomer er svimmelhed, træthed og utilpas
med hovedpine og kvalme.
Akut tungmetalforgiftning kan diagnosticeres ved analyse af en alm. blod- eller urin-prøve.
Kronisk kumulativ (ophobet) tungmetalforgiftning opstår, når patienten over længere tid bliver udsat for små
mængder tungmetal, som lægges i depot i indre organer
som lever, nyrer, hjerte og hjerne.
Kronisk tungmetalforgiftning kan ikke diagnosticeres i
en alm. blod- eller urin-prøve.
Den bedste metode til at diagnosticere en kronisk tungmetalforgiftning er ved obduktion, men på levende individer må man anvende næstbedste metode og dette er
en provokations-test.
Ved en provokations-test indtager man piller eller får
en injektion med et medicinsk stof (et kelaterende middel), som får tungmetallerne til at forlade depoterne for at
sætte sig fast på dette stof. Herefter kan man diagnosticere
tungmetallerne enten i en blod- eller i en urin-prøve.
Andre muligheder er porfyrin-test eller Urinary Metabolic Profile test, som begge kan indikere en tungmetalforgiftning.
Eller test for de typiske ubalancer i vitamin- / mineral- /
antioxidant-niveauer, som en tungmetalforgiftning forårsager.
MANGE VEJE AT GÅ:
TUNGMETALFORGIFTNING
KAN BEHANDLES
JA. Kelaterende medicin, som bruges til provokationstest, kan også bruges til afgiftnings-behandling. Det drejer sig om lægemidlerne: Dimaval (DMPS), DMSA, Atamir
(penicillamin), EDTA.
Endvidere kan der foretages intravenøs infusion med
store mængder C-vitamin.
Af de mildere afgiftende midler (ikke-lægemidler), som
den alternative terapeut kan anvende, kan nævnes:
Liponsyre (R-alpha-Lipoic acid),
N-Acetyl-Cystein,
Melatonin,
Koriander, Ramsløg, hvidløg. Gurkemeje
Spirulina, Chlorella (pas på med produkter af dårlig
kvalitet).
Indtagelse af – antioxidanter (C-vitamin, E-vitamin, Coenzym Q-10, visse B-vitaminer, selen med flere), - svovlholdig
mad / kosttilskud, - fibre, samt - sunde fedtstoffer.
Brug af sauna / svedebade / motion til svedning.
Man er selvfølgelig nødt til først at fjerne kilden til tungmetalforgiftningen, hvis muligt.
Tungmetaller, synergi, interaktioner og onde cirkler.
Synergi betyder, at et giftigt stof forstærker den giftige
effekt af et andet stof.
Dette gælder for visse tungmetaller imellem, men også
for forskellige kemiske forbindelser af et tungmetal f.eks.
mellem uorganisk kviksølv og metylkviksølv.
Der er forsøg, som viser, at der også kan være synergi
mellem pesticider (sprøjtemidler) og tungmetaller, samt
observationer, som tyder på synergi mellem organiske
opløsningsmidler og tungmetaller. De organiske opløsningsmidler så at sige ’åbner dørene for ulven’ (tungmetallerne), så disse kan trænge ind i hjernen eller ind i cellerne.
Endvidere kan nanopartikler (svæve-støv (f.eks. bil-os))
bevirke en ødelæggelse af blod-hjerne-barrieren, så giftige
stoffer lettere trænger ind i hjernen.
Stress, infektioner, traumer af vævet i kroppen, kontakt
med andre giftige stoffer, indtagelse af visse typer medicin
etc. medvirker til øget belastning med frie radikaler og
dette kan formodes, at øge den kemiske reaktionsvillighed
af tungmetallerne.
Tungmetalforgiftning kan forstyrre f.eks. dannelsen af
visse neurotransmittorer (også kaldet signalstofferne, som
er stoffer, der skal bringe et signal fra en nervecelle og
videre til den næste) og dette kan bevirke større stressfølsomhed for personen.
En tungmetalforgiftning kan medføre symptomet fatigue (sygelig træthed), som medfører stress (når personen
ikke klarer krav fra arbejdsmarkedet, familien m.v.), som
medfører øget dannelse af frie radikaler, som medfører
øget kemiske reaktionsvillighed af tungmetaller, som medfører……
Tungmetalforgiftning giver ofte psykiske symptomer,
som kan ’udløse’ behandling efter Psykiater Per Finks
model med de funktionelle lidelser inkluderende evt.
medicinering med psykofarmaka, hvilket kan medføre
yderligere stress, hvis patienten ikke er indforstået med
behandlingsmetoden.
En tungmetalforgiftning kan medføre parkinson-symptomer, som ofte vil medføre behandling med parkinsonmedicin, hvilket øger dannelsen af de frie radikaler og
forbruget af Vitamin B-12, B-6 og folsyre. Samme tre Bvitaminer kræves for at afgifte tungmetaller. Lavt indhold
af Vitamin B-12, B-6 og folsyre medfører forhøjet niveau
af homocystein. Forhøjet homocystein medvirker til øget
risiko for hjerte-kar-sygdomme etc. etc.
Hvorfor overses tungmetalforgiftning hyppigt?
De kroniske tungmetalforgiftninger overses, da man
ikke er kendt med anvendelse af provokations-test til diagnosticering i Det Offentlige Danske Sundhedsvæsen, men
forsøger at diagnosticere kroniske tungmetalforgiftninger
med den metode, som anvendes til akut tungmetalforgiftning.
Herved opnås det, der kaldes falsk negative resultater.
Ved kronisk tungmetalforgiftning ligger tungmetallerne
hovedsagelig i depoter i de indre organer og ses ikke i
blodet.
Da tungmetaller danner synergi kan man ikke bedømme
forgiftningsbelastningen af en patient ved kun at teste for
et enkelt tungmetal eller to, men må teste patienten for
de tungmetaller, som kan være relevante for den enkelte
person.
Læger bør ligeledes være opmærksomme på, at alle
kelaterende lægemidler kelaterer kobber før andre tungmetaller, hvorfor en kobberforgiftning kan maskere andre
tungmetalforgiftninger, og en provokations-test derfor er
værdiløs uden test for kobber.
Der synes at være stor individuel forskel i følsomheden
overfor tungmetaller og forskning viser også, at der er
mange arveanlæg involveret i denne forskel.
Andre diagnostiske muligheder er anvendelse af porfyrin-test eller Urinary Metabolic Profile. Porfyrin-testen
kan direkte vise forgiftning med visse tungmetaller.
Urinary Metabolic Profile kan indikere tungmetalforgiftning, idet tungmetalforgiftning forårsaget visse forandringer af diverse parametre. Bl.a. stikker kviksølv ’en
kæp i hjulet’ på Krebs citronsyre cyklus, hvilket giver både
ophobning af visse stoffer og mangel på andre.
Endvidere bør man være opmærksom på de store industrielle interesser i at skjule den giftige effekt af tungmetaller
for almenheden. Dette gælder f.eks.:
Dentalindustrien (produktion af amalgam og andre fyldningsmaterialer med toksiske metaller)
Lægemiddelindustrien (f.eks. vaccineproducenter, som
har tilsat vacciner Thiomersal eller aluminiumsforbindelser)
Fiskeindustrien (hvor f.eks. tun på dåse har en højt indhold af metylkviksølv),
Forurenende industrier (eks. Cheminova, Grindstedværket, BASF og Sojakagefabrikken, som alle har forurenet
med kviksølv)
Landbruget. Svineproduktionens forurening med kobber
Den ansvarlige industri synes at have stor angst for at
skulle udbetale erstatninger til medarbejdere eller andre
(f.eks. til folk, som er blevet syge af amalgamfyldninger i
mundhulen), som rammes af disse forgiftninger.
En nyere skandale med tungmetaller har været anvendelse af kontrastmidlet Omniscan, som indeholder tungmetallet Gadolinium. I denne sag fremgår det tydeligt, at
de implicerede læger har mangelfuld basal kundskab om
tungmetallers biokemi.
Andre problemer synes at opstå på grund af ’professorvældet’. Har en lægekollega udtalt sig fejlagtigt, går andre
læger normalt ikke ud og retter fejlen i offentligheden,
hvorfor fejl huserer i en uendelighed.
Kan vi gøre noget selv for at undgå tungmetaller?
Vi kan anmode om at få et metalfrit ugiftigt fyldningsmateriale i tænderne i stedet for amalgam.
Det kan anbefales at bruge en holistisk tandlæge ved
sanering for amalgamfyldninger.
Vi kan undgå at spise rovfisk eller fisk fra kviksølvforurenede områder.
Vi kan anmode om at blive vaccineret med vacciner, som
ikke er tilsat kviksølv eller aluminium.
Vi kan læse deklarationen på madvarer, drikkevarer,
medicin og forsøge at undgå toksiske metaller.
Vi kan undgå at spise indmad (lever, nyre og hjerte) fra
tungmetalforurenede dyr.
Vi kan undgå tungmetaller på huden i form af kosmetik
eller creme.
Vi kan undgå tungmetaller i form af – tatoveringer, piercing samt - fyrværkeri.
Vi kan spise: - mange antioxidanter (frugt og grønt), svovlholdig mad (kål, løg, porrer, æg), - sunde fedtstoffer
(omega 3) og - mange kostfibre (fibre binder tungmetaller)
samt - tilsætte citronsaft eller lime til drikkevandet (syre gør
tungmetaller tungtopløselige).
EPILOG:
Det er ønskeligt med mere forskning i miljøsygdomme,
såsom kronisk tungmetalforgiftning, så patienter med
mulig kronisk tungmetalforgiftning kan få deres lidelse
anerkendt, diagnosticeret og behandlet.
Konklusion:
Tungmetaller forekommer i mad, vand, luft, medicin,
tandfyldningsmaterialer, miljø med videre.
Symptomer ved tungmetalforgiftninger kan vise sig ved
u-specifikke symptomer, som f.eks. hovedpine, træthed,
depression, søvnbesvær, muskelsmerter, allergi, koncentrationsbesvær og stressfølsomhed, hvilket fejlagtigt kan
antages for at være ’almindelige gener hørende til livet’.
22 ROBIN HOOD Nr. 07 FEB 2015
EU-landene
får frihed til
at beslutte
GMO eller ej
Med et nyt GMO-direktiv,
vedtaget i midten af januar
2015, får hvert enkelt EU-land
ret til at tillade eller forbyde
dyrkning af GMO-vækster
indenfor sine landegrænser,
selv om planterne er godkendt af EU.
Vedtagelsen er godt nyt
for lande, som har en restriktiv holdning til GMO. Nu kan
landene sige nej til GMO på
det grundlag, som de selv
mener er relevant.
Alligevel indebærer vedtagelsen også, at det kan blive
lettere for EU at godkende
GMO-sorter, med den begrundelse, at de lande, som
ønsker det, nu kan forbyde
dem.
- Vi kan nu træffe beslutninger for hele grupper af
GMO-er og dermed forbyde
de af dagens GMO-er, som
ikke tilfredsstiller kravene
til miljø, bærekraft og samfundsnytte, siger daglig leder i Oikos, Økologisk Norge,
Regine Andersen
Dette bliver et vigtigt arbejde for de netværk og organisationer, som arbejder
for GMO-fri mad.
I 2012 blev 11,2 millioner
hektar dyrket økologisk i
Europa, og den økologiske
detailomsætning nåede 22,7
milliarder euro. Eksperter anslår at markedet vil fordobles
inden 2020.
Selv om EU-forordning
837/2009 for økologisk mad
og jordbrug ikke tillader
brug af GMO, så oplever den
økologiske sektor allerede
højere omkostninger som
følge af GMO-forurening
i marken og gennem hele
værdikæden.
Som et resultat af GMOforurening risikerer økologiske bønder at miste sin
økologiske certificering og
påføres dermed tab økonomisk.
GMO-frie konventjonelle
bønder står overfor lignende
problemer med øgede omkostninger som følge af tilsvarende forurening.
Læs mere: http://www.oikos.
no/aktuelt/nytt-gmo-direktiv-i-eu.aspx
Artiklen er oversat fra Norske
Nyhetsdryss 16.01.2015.
NYT FRA MAY DAY
Foreningen May Day har mange læseværdige artikler. Her et udsnit fra sidste
nyhedsbrev fra januar 2015.
Vaccination:
Forsker må gå til bekendelse
Det amerikanske alternative medie ’Natural News’ afslørede i august 2014 nogle
e-mails, hvor en vaccineforsker lufter sin
bekymring over tilbageholdte oplysninger
i en forskningsrapport. Efter afsløringen
af mailene følte han sig tvunget til at gå
til bekendelse: Autisme er forbundet med
MFR-vaccinen.
Læs mere på hjemmesiden
http://www.mayday-info.dk, ligesom du
kan med alle de her nævnte artikeluddrag.
Sundhed: Forskere har fundet
300 kemikalier i navlestrengen
Børn er allerede forurenet ved fødslen. Det
er resultatet af ureguleret brug af kemikalier i vores dagligdag. Og hvis det står til
forhandlerne af TTIP-aftalen, så skal området reguleres endnu mindre. Et lækket
dokument viser, at TTIP-forhandlerne er i
seng med industrien.
Vaccination: Interview med
amerikansk læge Dr. Suzanne Humphries, højt uddannet
læge og speciallæge i intern medicin og
nyresygdomme, forlader en fremragende
karriere og tager rundt og forelæser om
vaccinationer. Det begyndte i 2009, da hun
opdagede, at nogle patienter fik nedsat
nyrefunktion efter vaccinering.
Her taler
hun om vacciner, sygdom og sundhed i et
interview med Kanal 2nd Opinion optaget
i Ängelholm, Sverige i september 2014. Let
forståeligt engelsk.
Sundhed:
Har du hørt om hampolie?
Gratis download: Læs ny bog om ikkeeuroriserende hash i olieform, hvad den
kan bruges til, og hvordan man laver den.
Bogen er på dansk.
Mirakelolien af Rick
Simpson
TTIP:
Nyt netværk skal skabe debat
om monsteraftalen med USA
May Day er gået med i et netværk af organisationer i Danmark, der skal oplyse kritisk
om TTIP. Netværket består af NOAH, Afrika
Kontakt, Greenpeace, ATTAC-Danmark,
Det Økologiske Råd, Corporate Europe
Observatory, Aktionsgruppen Arbejdere
Akademikere, Forebyggelses- og Patientrådet og Biodynamisk Forbrugersammenslutning. Du kan læse mere om det på
hjemmesiden, hvor der kommer jævnlige
nyheder om TTIP.
Elektrosmog: Er mobilstråling
farligt?
Vi har vidst det hele tiden, men her er mere
forskning om det.
TTIP: EU vil ikke lytte
EU har fået over 150.000 høringssvar, som
alle har udtrykt stærk kritik af det afsnit i
handelsaftalen med USA, der skal beskytte
investorerne - det såkaldte ISDS-afsnit. EU
har svaret tilbage, at det ikke var det, de
spurgte om, så derfor kan de ikke bruge
høringssvarene. Meget arrogant holdning
over for mere end 150.000 borgere og organisationer. TTIP-netværket har udsendt
en pressemeddelelse:
Særdomstole-kanikke-demokratiseres/
Politik: Island vil ikke være
medlem af EU
Den islandske regering lægger blandt
andet EU’s udvikling i retning af mere
centraliseret magt og mindre national indflydelse til grund for tilbagetrækningen af
ansøgningen.
False Flag i Paris?
Spørgsmålstegn er begyndt at brede sig
om, hvad der egentlig skete i Paris i forrige
uge. Var det en False Flag operation? (En
hemmelig operation udført af regeringer,
virksomheder eller andre, som er designet
til at vildlede offentligheden, så det ser ud,
som om nogle andre end de egentlige står
bag operationen.)
TTIP: Stor demonstration
i Berlin i midten af januar
Campact, som organiserede demonstrationen, skriver:
Kommer Nürnbergpølser snart fra Kentucky? Den tyske
landbrugsminister Christian Schmidt har
udtalt til ’Der Spiegel’, at med TTIP og CETA-aftalerne kan de regionale specialiteter
miste deres lovbefæstede retsbeskyttelse.
Han indrømmer således at: EU-handelsaftalerne med Canada og USA truer vores
fødevarestandarder. Også genmodificerede fødevarer kan miste deres mærkning
– og dermed uden vores vidende ende på
vore tallerkner. Motto fra demoen: Den,
der sår TTIP, høster gensplejsning!
Se de
’gensplejsede’ her (rul lidt ned, og start videoen):
blog.campact.de
Miljø: Monsanto-lov
forkastes i Guatemala
Hvad sker der, når små bønder i Guatemala
gemmer frø fra det ene år til det næste,
som de har gjort i århundreder? De får op
til fire års fængsel.
Sådan fungerer ’Monsanto-loven’, som fornylig blev ophævet
af Guatemalas Højesteret. Men Monsanto
siger, at loven er nødvendig ifølge frihandelsaftaler, og snart vil der komme retssager mod Guatemalas regering. Vi må stoppe
udbredelsen af handelsaftaler, der tillader
den slags tyranni. (TTIP med indbygget
investorbeskyttelse er sådan en aftale.)
Overvågning:
Skal politiet fotografere vores
nummerplader?
Det kan (måske) være svært at forestille sig,
hvorfor man skal være bekymret over, at
politiet fotograferer vores nummerplader.
Det har de gjort i et stykke tid i USA.
Hør
om deres erfaringer her
Politiet og Justitsministeriet vil genindføre datalogning.
Elektrosmog: Nej tak til elektronisk vandmåler
Et medlem skriver: ’Alle 1000 vandmålere
i Skævinge udskiftes til målere, der hele
tiden udsender EM-stråler. Jeg har ansøgt
om undtagelse for et skifte, og det har
vandværket faktisk bevilliget. Jeg lovede
dem inden, at jeg nok skulle aflæse og indberette målerstanden hvert nytår, uden
at de skal rykke mig. Men få meter længere
væk i den offentlig vej stråler der allerede
en måler i en kloakbrønd. Den indberetter
hele tiden væskestanden i kloakken.
Og
alle naboerne får stråle-vandmålere.
Så
hvad hjælper det? Noget vel.’
Lars Mikkelsen
Ny forskning
D vitamin godt mod tarmkræft
Hvidløg er godt mod højt blodtryk Meta-analyse (gennemgang af flere studier).
Hvid te er også godt mod tarmkræft
Pycnogenol (fransk pinjebark) er godt
mod forkølelse og ondt i halsen
Men også
mod en masse andet. Hvis man skriver pycnogenol i søgefeltet på www.nutraingredients.com, så fremkommer forskningsresultater om pycnogenol og dårlig hørelse/tinnitus, menopause, dårligt blodomløb, hud,
astma og meget mere. Et vidundermiddel?
Blåbær kan nedsætte blodtryk
Bukkehorn godt for menstruationssmerter
Nr. 03 DEC 2013
ROBIN HOOD
23
24 ROBIN HOOD Nr. 03 DEC 2013
Nr. 03 DEC 2013
ROBIN HOOD
25
26 ROBIN HOOD Nr. 03 DEC 2013