Robin Hood Magazine for Natural People NR. 03 December 2013 www.robinhood.com GMO SKYLD I MISDANNEDE GRISE Dansk konventionel svineavler påviser GMO-fødes ødelæggende virkninger Læs side 9 og 10 ØKOLOGI KAN BRØDFØDE VERDEN AMALGAM ER GIFT FOR KROPPEN DANSK TANDLÆGE FORTÆLLER SELVOM VERDENS BEFOLKNING ER VOKSENDE, SÅ KAN ØKOLOGI VÆRE LØSNINGEN PÅ AT SKAFFE MAD NOK TIL ALLE, FORTÆLLER FN-EKSPERT. GMO-FØDEVARER KAN SAGTENS UNDVÆRES Læs siderne 6-8 SIG I VÆVET - OG OM EN MERE MILJØVENLIG FORM FOR IM LØ M BF UN O FO RBE RS DR VA ER RE T OM KVIKSØLV, DER OPHOBER 20 TANDBEHANDLING Læs side 5 Læs side 2 robin hood Nr. 03 DEC 2013 kdjf Hvorfor skal så mange dø af medicin? Leder - Robin Hood nr. 3: nærmeste i hver eneste familie i Danmark dø – ikke på trods af - men på grund af medicin. 3500 døde af medicin. Bare i 2013. Næste år dør lige så mange. Og næste år igen, og næste år igen – for ingen gør noget ved det og alle Læg dertil det langt større tal, der fysisk og psykisk invalideres af taler udenom lige fra politikere, styrelser til læger og medicinalin- kemisk medicin og vacciner. I dette nummer bringer vi endnu en dustri. gang artikler om HPV-medicin, og du kan læse om hvor arrogant Og vi taler om lovlig, godkendt, kemisk medicin, som helt tydeligt har opnået »license to kill« af de ansvarlige sundhedsmyndigheder vores sundhedsminister er på trods af alle de meldinger, der kommer om vaccinens skader på unge piger. og politikere - nå, ja, vi ved jo alle sammen, at der er bivirkninger… Til gengæld slår de anderledes hårdt ned over for naturmedicin, På Robin Hood kan vi kun opfordre alle til at kæmpe for, at natur- som bliver stadig mere begrænset i, hvad der må sælges indenfor medicin bliver en ligeværdig del af vores sundhedssystem, og ikke EU. Selvom man hverken kan dokumentere dødsfald eller åbenlyse som nu, hvor den bliver behandlet som en paria, der skal udryddes bivirkningsskader. for ikke at konkurrere med den magtfulde kemiske medicalindustri. Det er professor Peter Gøtzsche, leder af den uafhængige for- Hvad kan du så selv gøre? Langt hen ad vejen kan du undgå at skningsinstitution Nordic Cochrane Centre, som har lavet de uhyg- komme i medicinens kløer ved en sund livsstil, med fornuftig kost og gelige beregninger for Politiken på baggrund af norsk og amerikan- rigelig motion – og ved hjælp af de naturbehandlinger og -midler, sk forskning. Ifølge hans beregninger er medicin den største dræber der endnu er lovlige, når det er nødvendigt. herhjemme efter kræft og hjertesygdomme. Den kemiske medicin har for længst bevist, at den er livsfarlig. - Det er helt absurd, at medicin skal koste så mange menneskeliv, siger Peter Gøtzsche til Politiken. Beregningerne hænger godt sammen med tal fra Danmarks Apotekerforening. Foreningens forskningscenter har gennemgået international litteratur på området og skønner, at mellem 2000 og 5000 danskere hvert år dør af medicin. Men den kemiske medicinens håndlangere afviser kategorisk. ‘Så længe der bliver givet medicin, vil det være svært at undgå, at der opstår uforudsete og ukendte bivirkninger’ (Michael Dupont, formand for Lægemiddel- og Medikoudvalget i Lægeforeningen). ‘Det er oldgamle tal, der anslår, at 3.500 hvert år dør på grund af bivirkninger og fejl ved indtagelsen af medicin’ (viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Henrik Vestergaard). Altså ingen anger eller kiggen-indad herfra. Og sundhedspolitikerne? Ja, de enten gemmer sig eller glider af med tilsvarende kommentarer – i øvrigt samtidig med at de lovgiver på livet løs mod naturmedicin, der som nævnt ikke kan relateres til dødsfald. 3.500 døde af kemisk medicin svarer til hvert 15. dødsfald i Danmark årligt. Det vil sige, at en ud af 15 af os forlader denne verden på grund af medicins bivirkninger. I gennemsnit vil altså en af de Nr. 03 DEC 2013 robin hood 3 virkningsløs vaccine: endnu en læge advarer mod kræftvaccine Gardasil har sandsynligvis flere bivirkninger, end myndighederne anerkender. Samtidig advarer læge om, at kræftvaccinen måske slet ingen virkning har. Gode links Danske: http://radiodoktoren.dk/ radiodoktoren/ Kan man vaccinere sig mod kræft? Og kan man specielt vaccinere sig mod livmoderhalskræft ved at bruge vaccinen Gardasil? Og kan man bruge denne vaccination uden øget risiko for bivirkninger? Det påstås i en netop offentliggjort stor nordisk undersøgelse. Men sandheden om Gardasil er meget omdiskuteret. Der findes stadig læger, som er MEGET skeptiske over for Gardasil, herunder også undertegnede, siger Kurt Lindekilde, læge, akupunktør, spirituel psykoterapeut, forfatter og underviser Daglig leder af Center for Spirituel Lægekunst Jeg tvivler på, om der overhovedet opnås nogen som helst beskyttelse mod kræft ved at lade sig vaccinere med Gardasil. Og ganske mange internationale undersøgelser dokumenterer, at man risikerer liv og lemmer, hvis man modtager en vaccination med Gardasil. For husk: den netop offentliggjorte undersøgelse udsiger INTET om den konkrete person, som får en vaccination. Undersøgelsen er en masseundersøgelse, hvor man også finder alle de nedenstående bivirkninger, men hvor man vælger at sige, at når disse bivirkninger optræder, ja, så er det sygdomme, der optræder af andre grunde end den, at personen med bivirkningen er blevet vaccineret. Men hvordan er det lige, at man kan vide dette med så stor sikkerhed, at man kan sige så krystalklart, som man gør i nævnte undersøgelse, at de sygdomme der optræder også i denne store nordiske undersøgelse, IKKE skyldes Gardasil? 122 er døde Indtil nu er mindst 122 verden over døde som følge af vaccinationen med Gardasil. Tusinder af vaccinerede har fået en lang række bivirkninger såsom hjertestop og pludselig død, ansigtslammelser, betændelse i bugspytkirtlen, blodpropper, blindhed, kramper, besvimelsestilfæl- de og en lang række andre ubehagelige bivirkninger. Hertil kommer, at det faktisk ser ud til, at Gardasil ØGER risikoen for at få livmoderhalskræft. Og selve rationalet for vaccinen holder slet ikke: Gardasil skal vaccinere eller beskytte mod den såkaldte HPV-virus, fordi denne virus kan være en del af årsagen til livmoderhalskræft. Bemærk: en DEL af årsagen til livmoderhalskræft! Men der er over 100 forskellige stammer af HPV-virus, Og Gardasil beskytter i bedste fald kun mod to af disse 100 forskellige slags HPVvirus. Hvis du seriøst overvejer at lade dig vaccinere med Gardasil, så sæt dig i det mindste grundigt ind i sagerne først. Simpelthen fordi du risikerer både at øge din kræftrisiko og at gøre din krop ufunktionsdygtig, hvis du lader dig vaccinere med Gardasil. Gode links Her er der et par links om Gardasil. Først en reference der understreger bivirkningerne: http://us7.campaign-archive2.com/?u= 159595cf7c59714beb7fd3804&id=34ba56 b1cd&e=ee64789924 Så link til den netop offentliggjorte nordiske undersøgelse af Gardasil: h t t p : // w w w. c a n c e r. d k / N y h e d e r/ n y h e d s a r t i k l e r/ 2 013 k v 4 / n y s t o r u n d e r s o g e l s e h p v. h t m? u t m _ source=Nyhedsbrev&utm_ m e d i u m = e m a i l & u t m _ campaign=knb101013 Den store forskel mellem skeptikere og tilhængere af Gardasil ligger i, hvordan man tolker forekomsten af bivirkninger. Desuden er der en radikalt stor forskel på, hvordan man forstår sygdom og sundhed, og hvordan man forebygger sygdom. Links til flere videnskabelige facts om Gardasil: På dansk kan du læse en ganske udmærket gennemgang af hele problematikken omkring Gardasil. Brug dette link: http://www.pdfhost.net/index.php?Ac tion=Download&File=c7c8269fa6e5ef0f8 42c88af1d1a71fa (vær opmærksom på at du kommer ind på en side, hvor du igen skal klikke dig ind på selve artiklen ved at klikke på et link, der er lidt svært at få øje på. Du finder dette sidste link midt på siden, men helt til venstre, når du er inde på sitet. Og på engelsk kan du bruge dette link til den amerikanske læge Joseph Mercola: http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2012/10/16/unproven-hpvvaccine-safety.aspx?e_cid=20121016_ DNL_art_1 Og her et link om den engelske læge Andrew Wakefield, som er interessant som baggrundsstof omkring, hvorfor vaccination generelt er så omdiskuteret for tiden: http://products.mercola.com/callous-disregard/?e_cid=20121016_DNL_ YRP_3&source=nl Hvorfor er der ikke enighed mellem alle omkring nytten af at bruge vacciner som Gardasil? Hvis du vil læse en bog, som går i dybden med, hvorfor myndigheder og medicinalindustri på den ene side er så begejstret for vaccinationer, mens stadig flere eksperter bliver mere og mere kritiske over for vaccination, læs den norske bog ’Folkefiender’ af Trond Skaftesmo, brug dette link www.paradigmeskifte.nu På denne hjemmeside kan du også læse to grundige artikler omkring, hvad det betyder, når lægevidenskaben ser kroppen som en maskine, mens andre ser kroppen som en levende organisme. http://www.sundhed-online.dk http://www.sundhedsguiden. dk/ http://www.srab.dk/ http://www.helsenyt.com http://www.tidslerne.dk/ http://www.alternativ-behandling.dk/ http://www.sundhedsraadet.dk http://www.vitalraadet.dk ,http://www.forebyggelses-ogpatientraadet.dk http://www.lnsnatur.dk/ http://mayday-info.dk/forside. aspx http://www.vitaminforeningen. dk http://www.komaelk.dk http://www.food.dtu.dk/ Udenlandske: http://naturalsociety.com http://www.alternativemedicine.com/ www.naturaltherapycenter.com 4 robin hood Nr. 03 DEC 2013 tragikomisk høring: hpv-vaccine og en uvidende minister Lars Mikkelsen, formand for forebyggelsen og patientrådet, var 7. november 2013 til åbent samrådsmøde i Sundhedsudvalget på Christiansborg, hvor sundhedsminister Astrid Krag var indkaldt til »afhøring« om HPV-vaccinen. nærmest halvdelen af deres indmails var om HPV-vaccine. De unge ramte kunne ikke få en diagnose, ingen behandling eller hjælp. Derfor skriver pigerne og deres forældre som sidste mulighed til Folketinget og pressen. Lars Mikkelsen fortæller om det, som han kalder et nærmest tragikomisk møde: - Sundhedsministeren sidder for bordenden med hele syv hjælpere. Blå blok har syv MF’ere (folketingsmedlemmer) på den ene side – kun folk fra V og DF. Rød blok har tre med. De to er fra S. Den tredje sagde intet. Ordstyreren nok også en rød MF. - Ministerens svar: Pigerne må spørge deres læge (netop det, der ikke har hjulpet!). Så må de klage til Regionerne eller Patientklagenævnet. - Som Vesselbo sagde. Det tager årevis, og det er der ikke tid til for de unge. - På mig virkede ministeren som ret så uvidende. Gør ingenting selv. Det hele var trods alvoren næsten tragikomisk. - Der konstateres, at vi er mange. Vi er nu kun 23 gæster, heraf en HPV-skadet i kørestol. 1 DF (L Blixt) og 1 V (J Heitmann) har stillet spørgsmål forud og indleder debatten. - Der blev snakket meget, men sagt ret lidt. - Ministeren snakker længe. Om de formodede 129 alvorlige bivirkninger af vaccinen. Der kommer en del tal frem. Vaccinationer i Matas og FitnessCentre var udført i regi af selvstændige erhvervslæger. - Hun fik det nærmest til at lyde som om, at pressen var skyld i de mange anmeldelser. - Så kørte det ellers løs i tre timer, hvor der kom tre spørgsmål og derefter kommentarer fra ministeren. Alle spørgsmål kom fra blå blok. De røde søgte at hjælpe deres minister. Men det var svært, så stort set tavshed. - Ministeren spillede af og til både vred og fornærmet. Og gentog sig selv mange, mange gange. Heitmann hånede hun nærmest på et tidspunkt. - Især Venstre tog kampen op. Hen af vejen gik Vesselbo hårdt på. - Hvorfor sad ministeren og snakkede med sin rådgiver og ikke hørte efter? I hvert fald svarede hun ikke på spørgsmål, der var stillet tre gange i træk. - Hun blev også bebrejdet for at gå ind på sin pc. - Ministeren blev gentagne gange spurgt om, hvad hun havde gjort og især, hvad hun ville gøre fremover? Der kom intet egentlig svar fra hende – udover, at hun havde fuld tillid til Styrelsen, Serumsinstitutet, KB, lægerne o.l. - De var dog klar over, at Folketinget havde en fælles dårlig sag. Næsten alle partier anbefalede vaccinen, selv om vi i vore kredse skrev meget til dem om, at det var rigtig skidt, inden de vedtog loven i 2009. Ministeren så intet unormalt i denne sag. S foreslog et lukket senere møde med fagfolk. Så kan lægerne, producenterne osv. mele deres pengegriskhed i ro! - Spørgerne kom frem med, at VaccinationForum og HPV-vaccine VaccinationsForum udgiver et rigtigt godt blad. Her omtales nr. 3 i år. HPV-vaccinesagen har fået en vis bevågenhed i pressen. Japan suspenderer anbefaling af vaccinen. Det nævnes, at der er GMO-dele i vaccinen. Vaccinen er ikke bevist at have nogen virkning Og også nano-partikler – disse kan trænge mod kræft. helt ind i cellerne. Staten (SSI) nævner fem alvorlige bivirkninger Foreningen her fik ikke mindre 35 henven- ved 100.000 doser. Dødeligheden af livmoderdelser om sagen på en måned. halskræft er tre gange mindre ifølge WHO. Læge Stig Gerdes nægter at udføre disse vaccinationer. Der er seks patienthistorier i dette nummer af ækkende artikler, som du kan læse meget mere om på: http://vaccineinfo.dk bladet – stakkels unge danske piger! Et liv i sneglefart og smerte Patientforsikringen har for nylig udbetalt en millionerstatning til en 37-årig kvinde, som blev invalideret af den influenzavaccine, hun fik i oktober 2005. Hun har været på førtidspension siden april 2007. Kvinden ønsker at optræde anonymt i denne artikel. Det ønsker hun af hensyn til privatlivets fred og sin generelle helbredstilstand med deraf følgende lille belastbarhed. Hjerneskaden, den kroniske træthed og hovedpinen er kommet for at blive. I dag er hun holdt helt op med at tage smertestillende medicin, da Nedunder følger indledningen på et par tankev- ingen af de utallige medikamenter, hun har fået i de forløbne år har haft nogen effekt. vinden er gift og har tre børn i alderen seks til 13 år. Hun kan berette om en krop og en person, der har forandret sig voldsomt, og om et sundhedssystem, der længe ikke ville vide af alvoren i den her sag. Hun må bære følgerne af vaccinen og usikkerheden i forhold til ikke at blevet taget alvorligt af systemet: Hvis nu lægerne havde lyttet i begyndelsen, ville hendes varige men så være færre i dag? Læs videre på vaccineinfo.dk De forurenede poliovacciner Poliovaccinerne kom på markedet i 1955, og i 1960 opdagede en forsker i den amerikanske sundhedsstyrelse, Bernice Eddy, at de rhesusabenyrer der blev brugt til dyrkning af poliovirus, både Salk- og Sabinvaccinen (-den eksperimentelle orale poliovaccine), husede en virus der kunne fremkalde kræft hos forsøgsdyr. Virusset kaldes SV40 (Simian Virus ) fordi det er det 40. abevirus man har identificret. Senere har forskere fundet indikationer på at visse kræfttyper kan have en baggrund der kunne tyde på denne inficering som årsag, idet der er fundet rester af denne virus i form af DNA sekvenser og SV40 antistof hos dem. Disse spor er fundet ved nedenstående kræftformer: Hjernesvulsterne: ependymom, glioblas tom, gliom, meningiomas, ologodendromas, pituitary ademom, astrocytom, medullablas tom. Lungehindekræft: Malignt mesotheliom. Her har asbest været mistænkt for at være årsagen. Om det er hele sandheden er der vist stadig tvivl om. Det er tankevækkende at 20 % af dem der får denne lungehindekræft aldrig har arbejdet med stoffet. Knoglekræften : Osteosarcom. Lymfekræften :Non-Hodgkin lymfom. Læs videre: http://vaccineinfo.dk Amalgam er gift for kroppen: Nr. 03 DEC 2013 robin hood 5 Kampen om kviksølvet Tandlæge Annemarie Powderly har egen amalgamfri klinik på Amagerbrogade i København. I en artikel i magasinet Dental, et blad som bliver sendt ud til alle tandlæger i Danmark, fortæller hun, hvorfor det er så vigtigt at undgå amalgam/kviksølv i tænderne. Som efternavnet indikerer, har Annemarie Powderly amerikanske aner. Hun er vokset op i USA med en amerikansk far og en dansk mor og flyttede først permanent til Danmark som 18-årig. Hun blev uddannet tandlæge i 1994 fra Københavns Tandlægeskole, men var på det tidspunkt ikke specielt bevidst omkring brugen af amalgam. Færre og færre klinikker bruger amalgam. Men skyldes det en holdningsændring hos tandlægerne eller mest hos patienterne? - Jeg husker dog tydeligt en forelæsning, der blev holdt om, hvor meget vås der var i, at en amalgamfyldning kunne være farlig, fortæller Annemarie Powderly. - Underviseren forklarede blandt andet, at man sjældnere fik karies VED KANTEN AF en amalgamfyldning end en plastfyldning, fordi amalgamfyldningerne virker bakteriehæmmende, og så blev der vist et billede af en gravsten med et metalskilt på. Hele stenen var fyldt med alger undtagen stykket under metalskiltet. Der tænkte jeg allerede dengang, at hvis der er noget i amalgam, som faktisk er giftigt for bakterierne, hvorfor skulle det ikke også være giftigt for vores celler? Annemarie Powderly var i en årrække ansat i forskellige vikariater, blandt andet hos Birgit Uhrbrand i Lyngby, som anvendte kofferdam og patientmaske ved fjernelse af kviksølvfyldninger. - Fra lægevidenskaben ved vi, siger Annemarie Powderly, at når man borer en kviksølvfyldning ud, bliver kviksølvskoncentrationen forhøjet i blodet, og derfor må man naturligvis beskytte sig mod den kviksølvsforgiftning. Birgit Uhrbrand havde allerede dengang brugt kofferdam og maske i 11 år og havde derfor meget erfaring omkring den praktiske beskyttelse, som jeg kunne drage stor nytte af. Mange tandlæger bliver stadig forkerte i hovedet, når man siger, at de skal bruge kofferdam, men det er faktisk ikke særligt svært, det er bare en vane. Da Annemarie Powderly senere kom til at arbejde i en klinik i Vesterbrogade, tog hun de metoder, som hun havde lært hos Birgit Uhrbrand, med sig, og her oplevede hun ofte, at nye patienter på klinikken specifikt spurgte efter at komme i behandling hos hende netop på grund af hendes brug af beskyttelse. hun blandt andet begrebet ORTOMOLEKYLÆR medicin til at beskrive sit arbejde, selv om hun også bruger traditionel medicin. Ortho kommer fra græsk og betyder ‘det rette’. - Man skal tilføre cellerne det, de har brug for på molekylært niveau - eller fjerne det, som de tager skade af, så alle celler, både de raske og de syge, fungerer optimalt,” påpeger Annemarie Powderly. - Den traditionelle medicin, vi har i Vesten, er fremmede stoffer for kroppen, mens orotomolekylær medicin ofte kaldes for ‘grøn’ eller ‘økologisk medicin’, fordi det ikke er fremmede stoffer for kroppen. - Jeg mener, at kviksølv er giftigt, for det lærte jeg i Folkeskolen. Så kom jeg på Tandlægeskolen, o g der sagde de, at kviksølv ikke er giftigt inde i munden. Det blive r det først, når vi tager det ud igen. Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen. Hvis det er giftigt ude i miljøet, hvorfor er det så ikke giftigt i vores indre miljø? Her er jo også de mikroorganismer, der omdanner kviksølv til methylkviksølv, som er meget mere giftigt end metallisk kviksølv. - Det er svært at finde kviksølv via en blodprøve, fordi det BLIVER OPTAGET I VÆVET HVOR DET HAR EN SÆRLIG AFFINITET FOR, så når det går ind i vævet, kan vi ikke måle det i blodet mere, og så ser det ud, som om det er væk. Den traditionelle videnskab har svært ved at forstå, at der stadig kan være kviksølv, selv om man ikke kan måle det i blodet, men der er metoder, som dog ikke er alment brugte, til at få det ud i blodet igen, så man kan måle det - eller en provokationstest, hvor man kan få det ud i urinen. Det er naturligvis ikke alle, der har kviksølv i kroppen, men der er flere, end man tror. Vi ved, at kviksølv i tænderne lækker og damper, og på Miljøstyrelsens hjemmeside skriver de, at kviksølv er den farligste miljøgift, vi har. Et fremmed stof Patienternes ønske I dag har Annemarie Powderly egen amalgamfri klinik på Amagerbrogade i København. På sin hjemmeside bruger progressivitet i tandlægefaget herhjemme, selv om hun godt kan forstå, at mange tandlæger ikke har tiden til at sætte sig ind i alle stofområder. - Det siges, at vi i Danmark har den strengeste lovgivning omkring begrænsning af brugen af amalgam i tænderne, men i Skandinavien er vi stadig dem, der bruger mest. Vi er meget konservative i Danmark både medicinalt og tandlægefagligt. Vi er meget forsigtige med at skifte metoder, maskiner og holdninger, fordi vi altid vil være så sikre. Vi er desværre tit nogle af de sidste, der har det nyeste udstyr, og det er ikke kun på grund af prisen, men også, fordi vi HELST tror på det, som vi ved virker og derfor venter med det nye MÅSKE i længere tid, end vi bør.” Annemarie Powderly er overbevist om, at mange flere tandlæger ville skifte holdning til amalgam, hvis de læste mere bredt om emnet. - De undersøgelser, der bliver citeret i de tandlægefaglige kredse om, at amalgam ikke er giftigt, er ofte blevet modbevist fem seks gange - af højt respekterede forskere blandt andre Burt BOYD HALEY Hailey fra University of Kentucky. Mange tandlæger henviser for eksempel til indholdet af kviksølv i fisk: ‘Det svarer bare til, hvad du får af kviksølv ved at spise en fisk om ugen.’ Her påpeger blandt andre Burt Hailey BOYD HALEY jo, at fisk altid har indeholdt den mængde kviksølv, men at den stort set er neutraliseret på grund af indholdet af selen. Det binder kviksølvet, så det ikke kan blive til methylkviksølv, og så kan den blive udskilt i stedet for ophobet. Annemarie Powderly kan dog med glæde konstatere, at færre og færre klinikker anvender amalgam i dag. - Men det skyldes især patienternes ønsker, tror jeg. De vil ikke have det i dag, mange af kosmetiske grunde og andre af sundhedsmæssige årsager. Det holdningsskifte hos patienterne har fået mange tandlæger til at skifte deres kviksølvfyldninger ud med plast, men det ærgrer mig så bare, at de ikke bruger beskyttelse. Jeg ville heller ikke fjerne et asbestloft uden at bruge en dragt og åndedrætsværn, men det er det, man gør, når man fjerner en amalgamfyldning uden beskyttelse. - Der er mange, der spørger mig, om plast holder lige så godt. Når det er almindelige fyldninger i almindelige størrelser, holder det næsten lige så godt som amalgam på alle de undersøgelser, jeg kan finde. Er vi ude i de størrelser, hvor vi burde anbefale kroner, kan det godt være rigtigt, at amalgam holder længere, men jeg er ikke sikker. De 20-årige undersøgelser af plast er jo først ved at blive afsluttet nu, og jeg har på kurser hørt forskerne udtale sig om, at plast holder lige så godt som amalgam, men man kan ikke få det på skrift, hvorfor ved jeg ikke, måske fordi det stadig er for radikalt et standpunkt. Sådan har jeg det da også lidt selv. Folk behøver ikke have de samme holdninger som mig, og jeg er ikke interesseret i at føre krig med mine kollegaer. Jeg vil bare lave tænder, for det er mig MIT fag, og det holder jeg så meget af. Annemarie Powderly kunne godt ønske sig lidt mere Kunstigt kød appellerer ikke til vegetarer Mandagens nyhed om verdens første kunstige stige bøf. Flere giver udtryk for, at de ikke savner hverdag, siger formand Mette Kure Hansen. Dansk bøf vakte stor interesse i mange medier. Men den kød i deres hverdag, samt at der allerede findes Vegetarforening så derfor hellere, at man brugte kunstige bøf har umiddelbart ikke den store inter- masser af tilsvarende produkter på markedet. resurser på at videreudvikle og promovere de gode esse for vegetarer. Bøffen er nemlig lavet af stam- - Uanset de etiske fordele ved kunstigt kød, celler fra dyr og kan dermed ikke betegnes som så virker det unødigt at pumpe resurser i dette Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev vegetabilsk. produkt, fordi der på markedet i dag allerede findes der produceret 218 millioner ton kød årligt i peri- En rundspørge på Dansk Vegetarforenings face- mange sunde, bæredygtige, etiske og velsmagende oden 1997 til 1999, og ifølge organisationen bookside indikerer, at langt de fleste vegetarer ikke vegetariske køderstatninger på markedet. Desuden vil produktionen af kød være steget til 376 mil- ville have lyst til at sætte tænderne i den nye kun- savner de fleste vegetarer slet ikke kød i deres lioner ton i 2030. vegetariske alternativer til kød. 6 robin hood Nr. 03 DEC 2013 fn-ekspert konkluderer: Der er mad nok til alle med økologi Tema: Er det nødvendigt med gift og GMO-føde? Økologisk landbrug kan skaffe mad på bordet til alle – også i ulandene. Men der skal først fjer-nes en række barrierer, som hverken handler om økologi eller sprøjtemidler. Det siger internationale eksperter i landbrug, økologi og bekæmpelse af sult. Økologi kan skaffe mad nok til alle på kloden og har på mange områder en række fordele frem for det kemibaserede landbrugs negative virkninger på miljø, klima og landbrugets naturgrundlag. Økologisk landbrug er derfor en klart en bedre strategi mod sult i verden end ikke-økologisk land-brug. Det er baggrunden for, at FN’s særlige rapportør om retten til mad i juni 2010 udtalte: ”Økolo-gisk landbrug er bedre end store industrilandbrug til at sikre mad nok til alle mennesker på jord-kloden”. Udtalelsen faldt efter et møde med 25 af verdens mest anerkendte økologiforskere. Den særlige rapportør, Olivier De Schutter, konkluderede også, at udvikling af økologisk landbrug er den bed-ste mulighed for at skaffe mad nok til alle mennesker. fjer-kræ-, okse- og andre af de former for kød, vi spiser i dag, siger han. Teoretisk set er der mad nok Der bliver i dag på verdensbasis produceret nok mad til at alle jordens indbyggere kan få mere end 2700 kilokalorier (kcal) pr dag . Der burde altså være nok til at alle får nok at spise . En hel række udfordringer gør imidlertid, at maden ikke fordeles ligeligt til alle – dette ser vi på senere. Også med økologisk landbrug, er det muligt at producere de nødvendige kalorier, selvom udbyt-tet pr hektar er mindre. Adgang til teknologi og marked Desuden er der spørgsmålene om teknologi og mulighed for at sælge produkter. Det er klart, at en bondes produktivitet stiger betragteligt, når han får adgang til redskaber og anden teknik, som er tilpasset hans behov og forudsætninger. Desuden er der almindeligt kendt, at en bondes produktivitet stiger, når han får adgang til et marked, hvor han kan sælge sine produkter uden at blive snydt af mellemhandlere, og hvor han kan overskue udbud, efterspørgsel og prisdannelse. Så man kan slet ikke sammenligne traditio-nelt fattige landbrug i ulandene med moderne økologisk landbrug. Nødvendigt opgør Også den danske forfatter og videnskabsjournalist Tor Nørretranders ser det som en nødvendighed, at der kommer et økologisk opgør med de kemibaserede industrilandbrug: - Der skal et helt afgørende opgør til, for at det kan lade sig gøre at skaffe mad til alle, uden at miljøet og klimaet går amok. Et opgør med den nuværende tilbøjelighed til at al madproduktion skal ske i gigantisk skala med ensartede marker og industriel masseproduktion af dyr. - Vi skal lave mad ligesom naturen selv gør det: Mange forskellige former for afgrøder og dyr i samvirke, forskelligt fra sted til sted. Vi skal lære af det vilde og selvgroede, som er langt mere attraktivt end det tamme og ensrettede. Vi skal lære at være en del af naturen og at fremme den muld, som det hele vokser ud af. Det betyder store omlægninger, men også mere økologisk mad-produktion og dermed mere livskvalitet for os og for livet på Jorden i øvrigt, mener Nørretranders. Økologien skal udvikles Niels Halberg, som er leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødeva-resystemer , cand.scient. agronomi og Ph.D. ecological economics, understreger, at man skal skelne mellem den globale fødevareforsyning på kort og langt sigt. - På kort sigt er der ingen tvivl om at økologiske metoder her og nu kan øge produktionen og forbedre sikkerheden for mad til alle i mange ulande. Flere undersøgelser viser at økologiske me-toder kan mere end fordoble de lave udbytter, som den fattigste del af bønderne i den tredje verden har i dag. - På langt sigt, frem til 2050, er man nødt til at forbedre produktiviteten indenfor økologisk landbrug, både i den rige og den fattige del af verden, for at skaffe mad nok til en voksende be-folkning på kloden. Heldigvis er sådan en udvikling også realistisk, siger Niels Halberg og fortsæt-ter: - Det konventionelle landbrug med kunstgødning og sprøjtemidler er ikke bæredygtigt og er baseret på begrænsede ressourcer. Så der er ingen vej uden om de økologiske metoder. Men det nuværende økologiske landbrug har for lave udbytter i forhold til fremtidens behov, så vi er nødt til at udvikle det med nye og bedre sorter, bedre management osv., vurderer Niels Halberg. - Desuden er vi nødt til at se på forbruget af kød. Hvis alle på jorden skal have adgang til lige så meget kød, som vi har i den vestlige verden i dag, så får vi brug for meget mere landbrugsjord til at dyrke foder til alle dyrene. Så i vesten er vi nødt til at skære ned på vores forbrug af svine-, det derfor kan betegnes som øko-logisk – underforstået at så kan økologisk landbrug åbenbart ikke producere mad nok til at brød-føde klodens befolkning. Men det er en stor misforståelse at sætte lighedstegn mellem traditionelt landbrug i ulandene og moderne økologisk landbrug. Økologisk drift bygger på indsigt i biologiske processer og sam-spillet mellem planterne og deres omgivelser – en indsigt som blandt andet sætter landmanden i stand til at dyrke afgrøderne i den bedst mulige rækkefølge (det er det som kaldes sædskifte) og at forsyne afgrøderne med de næringsstoffer, de har brug for, ved hjælp af organisk gødning som eksempelvis kompost og dyregødning. Hvorimod traditionelt landbrug i ulandene drejer sig om at gøre som tidligere generationer gjorde, selv om det måske ikke er det mest hensigtsmæssige. Økologi løser ikke problemerne alene Kæmpe potentiale i øget økologisk produktion I dag udnyttes landbrugsjorden slet ikke godt nok. En afrikansk bonde syd for Sahara høster i gen-nemsnit 1,2 ton korn pr hektar . Til sammenligning høster en økologisk landmand i Danmark nor-malt omkring fire ton pr. hektar, når han dyrker brødhvede, og mere hvis han dyrker foderkorn. Det vil sige, at en dansk økolog får tre gange større udbytte ud af hver arealenhed, end en gen-nemsnitlig afrikansk bonde! Mangel på maskiner og viden i den tredje verden Den store forskel mellem udbyttet i Afrika og Danmark kan ikke forklares med naturgivne forhold, men derimod med andre forudsætninger. Blandt andet den danske økologiske landmands adgang til moderne maskiner, mens den gennemsnitlige afrikanske bonde må klare sig med ofte util-strækkelig teknologi, og danskerens adgang til lokalt tilpassede kornsorter og store landbrugs-mæssige viden om f.eks. sædskifter og organisk gødning, erhvervet gennem uddannelse og konsu-lentydelser. Traditionelt landbrug er ikke økologisk Kritikere af økologisk landbrug argumenterer nogle gange med, at det meste landbrug i ulandene allerede i dag bliver drevet uden kunstgødning og pesticider, og Men problemet med sult og underernæring kan ikke løses blot ved at overtale alverdens land-mænd til at lægge om til økologi – lige så lidt som det kan løses ved at forære dem sække med kunstgødning og pesticider. En lang række andre faktorer spiller også ind : • Fattigdom er årsag til sult. Stor produktion af fødevarer nytter ikke, hvis ikke folk har penge at købe for. • Krig, korruption og dårlig regeringsførelse fører til sult i store områder. • Der er brug for store investeringer i uddannelse og konsulenthjælp til bønder i ulandene, meka-nisering af deres landbrug, lagerfaciliteter, veje, havneanlæg og anden infrastruktur. • Systemer til kunstvanding skal gøres mere effektive. • Landbrugsjorden skal beskyttes bedre mod erosion, udpining og forurening – et område hvor økologiske metoder i sig selv vil give store fordele. • Bønderne i ulandene har brug for forædling af plantesorter, som er tilpasset de lokale forhold – vel at mærke traditionelt forædlede sorter og billig såsæd. De har ikke behov for gensplejsede afgrøder (gmo), som er dyre og kræver yderligere indkøb af sprøjtegift som Round Up, samtidig med at bønder ikke selv må fremstille såsæd af deres egen afgrøde, når det er gmo og dermed patenteret. • Dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer er begyndt at konkurrere med dyrkning af afgrøder til menneskeføde, og resultatet er dyrere fødevarer og mere sult. (fortsættes næste side) Nr. 03 DEC 2013 robin hood 7 TEma om genmodificerede fødevarer: GMO - ifølge Klaus Sall I Robin Hood nr. 1 kunne du læse en lang række artikler om GMO. I dette nummer kan du i en artikel læse, hvordan GMOfoder påvirker grise negativt, og i anden artikel læse, hvordan GMO sniger sig ind i Europa også – kraftigt påvirket af det multinationale kemifirma Monsanto, som EU tilsyneladende ikke har magt til at stoppe. Og for fuldstændighedens skyld henviser vi til Klaus Sall’s flotte kompendium, »GMO i økologisk perspektiv«, som fremadrettet vil have på vores hjemmeside, så du kan hente det frem og blive meget klogere på GMO’s perspektiver for miljøet, vores sundhed osv. Overskrifterne for afsnittene er bl.a.: Kan gmo eller økologi løse verdens sultproblem? Roundup-ready afgrøder - er mere roundup bedre? Avancerede metoder til udvikling af nye plantesorter 17 år med GMO - udvikling i brugen af sprøjtegift Kan GMO og økologi forenes? Skaber gmo monopoler på vore fødevarer? GMO-etik og nytteværdi GMO og fødevareskandalerne i USA, Canada, Kina og EU Spredning af GMO-gener i naturen Ar- gumenter for GMO - set i et øko logisk perspektiv Er der ET marked for GMO i EU? Klaus Sall er uddannet biolog med speciale i landbrug- Rettigheder styrer forskning og bestemmer res ultater EU, GMO OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Udvalgte eksperter godkender gmoafgrøder Invasive gener i gmo-planter Super-ukrudt - en naturlig følge af GMO DER ER MAD NOK TIL ALLE MED ØKOLOGI (fortsat fra forrige side) søkologi. Han har gennem mange år fulgt og deltaget i debatten om gensplejsning. Siden Fødevareministeriet i september 2009 udgav den danske vidensyntese om GMO, har Klaus Sall undersøgt om man nødvendigvis må være fortaler for GMOafgrøder - hvis man ved noget om sagen. Glansbilledet af GMO-afgrøder bæres i den offentlige debat frem som det eneste ansvarlige valg for miljøet og verdens sultende befolkning. Dette glansbillede har GMO-industrien selv udfordret ved at følge markedskræfterne. Den lever i dag af at sælge GMO-frø til afgrøder, som mest anvendes til foder og fiber – afgrøder, der kan tåle at blive sprøjtet med gift, som GMO-frøfirmaerne også sælger, eller afgrøder, der selv producerer gift. Som Fødevareministeriet skrev i 2009, bør myndighedernes godkendelse af GMO være borgernes garanti for, at det ikke kan være rigtigt, når GMO-modstandere ser tegn på, at GMO-afgrøder skader vor fødevaresikkerhed, miljøet og muligvis også vor sundhed. På den anden side kan det næsten forekomme som en utopi, hvis myndighederne godkendelse af GMO sikrer, at gensplejsning kun har fordele, og at skeptikere, der skaber debat om GMO, kun mangler viden? Klaus Sall løser med udgangspunkt i Sall&Sall Rådgivning analyseopgaver for danske virksomheder og organisationer. miske ulighed i verden, og det kan kun ændres af en succesfuld udviklingspoli-tik og økonomisk politik; ikke af økologiske eller konventionelle landbrugsmetoder i sig selv. Fedme og sult er lige store problemer Det er paradoks, at der på verdensplan er mindst lige så mange mennesker, der får for meget som for lidt at spise. Ifølge FAO er der på verdensplan 1 milliard overvægtige personer og 300 millio-ner, som decideret lider af fedme . Samtidig var der i 2006 på verdensplan 844 millioner, som led af sult eller underernæring. Det sidste tal er vokset på grund af de dårlige økonomiske konjunkturer, og i september 2010 var der 925 millioner mennesker, der led af sult eller underernæring . Kort sagt er problemet altså i lige så høj grad fordelingen af den mad, der faktisk bliver produce-ret, som det er produktionens størrelse. Sulter mens der er mad på markedet At sult i høj grad er et spørgsmål om fordeling af maden kan f.eks. ses i Indien, som har over 1 milliard indbyggere. Af dem er 200 millioner ramt af sult, samtidig med Indien eksporterer flere fødevarer end landet importerer, og store mængder menneskeføde bliver brændt af eller brugt som foder til kvæg. Og i Afrika er det ikke ualmindeligt, at folk i et område sulter, selv om der er masser af fødeva-rer på markedet . Problemet med fattige mennesker, der ikke har råd til at købe mad, forstærkes selvfølgelig, når priserne på mad pludselig stiger voldsomt – sådan som det skete under den såkaldte fødevarekri-se i 2007-8, og som det igen er sket i de første ni måneder af 2010. Økonomerne peger på flere årsager, til at prisen på f.eks. ris og hvede pludselig kan fordobles på mindre end et år. En af de vigtigste årsager er spekulation. Spekulanter på børser i den rige del af verden opkøber enorme mængder afgrøder og derefter presser priserne op. Det vil sige, at nogle få børsspekulanters grådighed er med til at holde fattige i ulandene hen i sult og under- Behovet for mad stiger ernæring. Dårlige regeringer har også skyld I forbindelse med fattigdom spiller spørgsmålet om regeringsførelse, korruption og voldelige kon-flikter også ind. Sult og underernæring er ofte udbredt i områder med væbnede konflikter, eller hvor de lokale magthavere først og fremmest er interesserede i at berige sig selv og om nødven-digt bevare eller udvide deres magt med voldelige midler. Hvorimod flere får nok at spise i lande hvor magthaverne faktisk bekymrer sig om befolkningens velfærd. Sagt på en anden måde: Erfaringerne viser, at jo større respekt der er for menneskerettigheder-ne i et land, jo mindre lider folk af sult og underernæring. Meget mad går til spilde Det hører også med i billedet, at en meget stor del af verdens mad går til spilde, f.eks. ved at blive fordærvet eller for gammel, inden den bliver spist, ved at blive ædt af skadedyr eller på anden måde. Eksperterne regner med at op til halvdelen af al produceret mad aldrig bliver spist af men-nesker . I den tredje verden sker det meste spild, før fødevarerne når frem til de mennesker, der skulle spise dem. Her er årsagerne til spildet især dårlig teknik til høst og ringe opbevarings- og trans-portforhold – problemer der kunne løses med investeringer i moderne landbrugsmaskiner, lager-faciliteter og infrastruktur til transport af varer. I den rige del af verden sker det meste spild i butikker og hos forbrugerne. F.eks. fordi maden bliver for gammel, eller der bliver lavet for meget af den. Så atter er vi tilbage ved den kendsgerning, at uligheden i menneskers adgang til mad i høj grad afspejler den økono- Men selv om der altså er mad nok i dag, hvis den bare blev fordelt mere lige, og spildet blev redu-ceret, bliver der behov for meget mere mad i fremtiden. I år 2050 være 9,1 milliarder mennesker på jorden, hvilket er 34 procent flere end i 2009. Derefter forventes stigningen i befolkningstallet at flade ud . Desuden er der heldigvis også økonomisk fremgang i mange udviklingslande, f.eks. i Kina og Indien, og det fører erfaringsmæssigt til et større forbrug af mad, især kød. Derfor vurderer FAO’s eksperter, at den globale produktion af fødevarer skal stige med hele 70 procent frem til 2050, hvis vi både skal afskaffe sult og underernæring på jordkloden og samtidig leve op til den stigende efterspørgsel på kød og andre animalske produkter. Eksempelvis er der behov for at øge verdens produktion af korn fra 2,1 milliarder ton i 2009 til 3 milliarder ton i 2050, og den årlige produktion af kød skal stige med mere end 200 millioner ton til 470 millioner ton i 2050 – hvis altså efterspørgslen på kød følger det sædvanlige mønster, når folk får flere penge mellem hænderne. Hvis vi får denne stigning i produktionen, er der mad nok til at hvert menneske på kloden i gen-nemsnit indtager 3050 kcal om dagen i 2050 . (fortsættes næste side) 8 robin hood Nr. 03 DEC 2013 Økologi kan brødføde verden: Der er mad nok til alle.... (fortsat fra forrige side) Investeringer kan øge produktionen markant Tilhængere af konventionelt kemi-baseret landbrug argumenterer gerne med, at når verdens pro-duktion af fødevarer skal stige med 70 procent, kan man ikke komme udenom en massiv brug af kunstgødning, pesticider og nye højtydende gensplejsede afgrøder (også kaldet gmo). Men det er alt for simpelt at konkludere sådan. Der er faktisk enorme muligheder for at øge landbrugsproduktionen uden brug og kemi og gensplejsning. I How to Feed the World in 2050 skriver forfatterne om et behov for investeringer på 83 milliar-der dollars om året for at nå de 70 procents stigning. En meget stor del af disse investeringer skal vel at mærke ikke bruges i selve landbrugsproduk-tionen eller f.eks. fabrikker for landbrugets hjælpestoffer. Faktisk bliver kunstgødning, pesticider og gmo slet ikke nævnt som investeringsobjekter i How to Feed the World in 2050. I stedet tales der i rapporten om nødvendigheden af store investeringer i: • infrastruktur (veje, lagerfaciliteter, kommunikationsmidler), som kan gøre det lettere at flytte fødevarerne rundt efter behov. • beskyttelse af miljøet og beskyttelse mod jorderosion, så man bevarer et godt naturgrundlag for landbruget. Dette gøres faktisk meget bedre med økologiske metoder (kompost og anden organisk gødning) end med kemibaseret landbrug. • uddannelse og konsulenttjeneste (for at producere mere har bønderne brug for viden og ind-sigt, uanset om de driver økologisk eller kemi-baseret landbrug) • effektivisering af vandingssystemer • forædling af afgrøder, så man får lokalt tilpassede sorter. Med andre ord er det muligt at sætte produktionen betragteligt i vejret uden at ty til kemikalier eller gmo. Eksperter enige om investeringer og fordeling Blandt FAO’s eksperter er der bred enighed om, at produktionen kan sættes meget op med de nævnte investeringer, uanset om der er tale om økologisk eller kemibaseret landbrug. Ligeledes er eksperterne helt enige om, at fordelingen af fødevareproduktionen (dvs. spørgsmål om fattigdom, social ulighed og regeringsførelse/korruption) har lige så afgørende betydning som produktionens størrelse, når det gælder udbredelsen af sult . … og uenige om økologisk eller konventionel strategi Når vi dernæst taler om økologisk kontra konventionelt/ kemibaseret landbrug, så er eksperterne uenige. Ifølge referatet af deres diskussion om How to Feed the World in 2050 peger mange af dem på nødvendigheden af at gå bort fra det konventionelle landbrug som strategi, og i stedet satse på økologisk landbrug. Deres argumenter for en økologisk strategi er: • De stigende energipriser gør kunstgødning dyrere og forringer økonomien i konventionelt land-brug. • Det konventionelle landbrug har store skadelige virkninger på miljø og klima. • Kunstgødning og pesticider fører til udpining af landbrugets naturlige grundlag (jorden), og det vil på længere sigt føre til lavere produktivitet. • Gmo-afgrøder gør bønderne afhængige af de firmaer, der leverer såsæden, og påfører bønderne større udgifter. Men der var som nævnt også deltagere i debatten, som støttede udviklingen af konventionelt landbrug og var imod økologi. Deres begrundelse var, at kunstgødning og pesticider øger udbyt-terne, og at nye gmoafgrøder kan gøre det samme. Ønsker økologiske metoder undersøgt Formanden for ekspertpanelet, tyskeren Hartwig de Haen, skriver i sin opsummering af debatten at et forholdsvis stort antal debattører understregede de betydelige fremskridt indenfor økologisk landbrug og manglen på bæredygtighed indenfor høj-input landbrug baseret på fossile brændstof-fer (konventionelt landbrug) . Som sin egen konklusion skriver Hartwig de Haen, at der helt klart er behov for at foretage flere sammenlignende bedømmelser af alle slags landbrugssystemer og vurdere både positive og nega-tive påvirkninger af eksternaliteter (miljø, klima), og at anerkende at bæredygtigt landbrug kan bruge en mangfoldighed af teknologier, afhængigt af de lokale forhold. Gmo ikke en løsning Siden gensplejsningsteknikkens spæde begyndelse i begyndelsen af 1980’erne har fortalerne for gensplejsede afgrøder (gmo) argumenteret med, at den nye teknik er ideel til at udvikle nye sor-ter, der kan øge produktionen af mad i ulande. F.eks. afgrøder som kan modstå perioder med tørke, eller som er modstandsdygtige overfor skadedyr. Men i praksis er gmo-teknikken aldrig blevet brugt med det formål at minimere sult i verden. Gensplejsning er en meget dyr teknologi, og de internationale firmaer, som har ressourcer til at udnytte den, har deres fokus på rige markeder, hvor deres investeringer kan give overskud. Derfor er gensplejsning næsten udelukkende blevet brugt til at skabe nye sorter af majs, soja-bønner, raps og bomuld med det formål at producere mad og tøj til købedygtige kunder i den rige del af verden. Gmo binder bønder til firmaerne Når et firma som eksempelvis Monsanto udvikler en ny gmo-sort, har firmaet patent på denne sort, og de landmænd, som vil dyrke den, skal købe dyr såsæd hos det pågældende firma og må ikke producere deres egen såsæd. Dermed er det i praksis umuligt for ulandenes fattige bønder at gøre brug af gensplejsede sorter. Og får de endelig råd til disse sorter, skal de ofte også købe de sprøjtemidler, som mange gmo-afgrøder er designet til at fungere sammen med. For det tredje kan man stille store spørgsmålstegn ved, om gmo-afgrødernes potentielle risici for sundhed og miljø er undersøgt til bunds. Dette gælder ikke mindst i ulandene, hvor myndighe-der og forskere ikke har samme ressourcer til uafhængige undersøgelser som i rigere lande. Mindre kød giver mere mad Som beskrevet i de tidligere afsnit er der meget store muligheder for at øge verdens produktion af fødevarer, selv om forbruget af kød stiger. Men mulighederne for at skaffe rigeligt med mad til alle mennesker bliver endnu større, hvis vi i de rige lande skærer ned på forbruget af kød og mæl-keprodukter. Det hænger sammen med, at verdens husdyr i dag æder mere protein, der kunne bruges som menneskeføde, end de producerer som kød, mælk og æg . I tal forbruger husdyrene årligt 77 millioner tons protein fra foder, som potentielt kunne spises af mennesker (først og fremmest fra kornafgrøder, soja og raps), men der er kun 55 millioner tons protein i de produkter, vi får fra husdyrene. Når det drejer sig om husdyrenes forbrug og levering af energi (kalorier) er tabet endnu større. Husdyrene bruger en tredjedel af agerjorden FAO fastslår også, at 471 millioner hektar jord - en tredjedel af verdens dyrkede areal - bliver brugt til dyrkning af foder til husdyrene. Hvis dette areal i stedet blev brugt til dyrkning af korn, grøntsager og andre afgrøder til menneskeføde, ville det samme areal altså give os betydeligt mere protein og mange flere kalorier, end vi får ud af de husdyr, der i dag fodres med afgrøder fra arealet. I de 471 millioner hektar er endda ikke medregnet det endnu større areal, der bliver brugt til permanent afgræsning, hovedsageligt af kvæg og får, og som ikke så let kan dyrkes med andet end græs. Det er især i de rige lande, at vi tillader os den luksus, som det er at spise kød, æg og mejeripro-dukter i store mængder. Ifølge FAO’s tal fra 2002 må en gennemsnitlig afrikaner i landene syd for Sahara således nøjes med 9,3 gram animalsk protein pr. dag, mens det gennemsnitlige forbrug i de industrialiserede lande ligger på 56,1 gram pr. dag – altså næsten seks gange mere end afrika-nerens forbrug! Husdyr skaber mange problemer Udover at husdyrenes foder altså lægger beslag på store arealer, der kunne bruges mere effektivt til direkte produktion af mad til mennesker, er der også andre særdeles gode grunde til at vende udviklingen bort fra større og større animalsk produktion. Således konkluderer rapporten Livestock’s Long Shadow: ”Husdyrsektoren er en stor stress-faktor i mange økosystemer og for planeten som helhed. Globalt set er den en af de største kilder til drivhusgasser og en af de vigtigste årsager til tab af biodiversitet, samtidig med at den er den måske vigtigste kilde til vandforurening i udviklede lande” . Mere præcist fastslår denne FAO-rapport, at husdyrhold er årsag til 18 procent af de menneske-skabte drivhusgasser – et større bidrag end hele verdens transportsektor. Om husdyrenes forbrug af vand hedder det, at 8 procent af det globale vandforbrug går til husdyrsektoren, især til vanding af afgrøder som dyrkes til dyrefoder. Kun 1 af de 8 procent bru-ges til drikkevand til dyrene, procesvand på slagterier med mere. Forurening fra husdyr Husdyrenes bidrag til forurening er ikke klarlagt på globalt plan. Men for USA vurderes det, at husdyrsektoren (inkl. foderproduktion) står for 37 procent af pesticiderne i vandmiljøet, 50 pro-cent af antibiotika-forbruget, og for en tredjedel af forureningen af vandmiljøet med kvælstof og fosfor. Ikke overraskende slutter Livestock’s Long Shadow med en kraftig opfordring til at stoppe væk-sten i den globale efterspørgsel efter animalske fødevarer og samtidig reducere husdyrenes på-virkning af miljøet. Hvis væksten fortsætter uændret, vil den globale produktion af kød blive mere end fordoblet fra 229 millioner tons i 1999/2001 til 465 millioner tons i 2050, og produktionen af mælk vil stige fra 580 til 1.043 millioner tons. ”En sådan ”business as usual” udvikling vil føre til katastrofe og må ændres i en mere fordelagtig retning”, slutter forfatterne bag Livestock’s Long Shadow. Flere problemer skal løses for at afskaffe sult Som vi har set i de foregående afsnit er der flere problemer, der skal løses, før sult og underernæ-ring kan afskaffes på globalt plan: Den økonomiske ulighed skal mindskes, så alle får råd til at købe det mad, de har behov for; landbruget i ulandene skal forbedres gennem investeringer, uddannel-se, konsulenttjenester og andre tiltag; produktionen af kød til købestærke kunder må ikke øges på bekostning af produktion af vegetabilske fødevarer, som også fattige har råd til. Og så er der to faktorer mere, som truer produktionen af flere fødevarer: Dels biobrændstoffer (der bruges som erstatning for benzin og dieselolie) og dels klimaændringer. Biobrændstoffer truer 1,7 millioner børn Af How to Feed the World in 2050 fremgår det, at allerede i 2007-8 blev 10 procent af verdens produktion af foderkorn brugt til produktion af ethanol (et biobrændstof der bruges i biler). Rapporten refererer en undersøgelse, som viser, at hvis produktionen af biobrændstoffer fort-sætter med at vokse i samme takt som nu, vil alene denne produktion føre til, at 1,7 millioner afrikanske børn vil blive underernærede – dels fordi endnu flere landbrugsarealer vil blive brugt til andet end fødevarer, og dels fordi priserne på mad stiger, når landmændene kan vælge at dyrke afgrøder til biobrændstoffer i stedet for mad. (fortsættes næste side) Nr. 03 DEC 2013 robin hood 9 store undersøgelser er enige: GMO skader grise En ny undersøgelse blandt 168 grise i USA, fastslår, GMO skader deres reproduktionsevne og fordøjelsessystemets sundhed Landmænd har tidligere meldt om fordøjelses- og reproduktionsproblemer hos husdyr, der er fodret med gensplejset eller modificeret (GM) korn. Nu deltog en gruppe landmænd fra Midtvesten et samarbejde med forskere fra hele verden for at gennemføre en videnskabelig undersøgelse for at se, om disse historier var velbegrundede. Grise, hvis fordøjelseskanalen er meget ligner mennesker, blev fodret med en diæt af GM-soja og -majs i fem måneder, mens en kontrolgruppe blev tilført ikke-genmodificeret soja og majs. Dette er sandsynligvis det første uafhængige langsigtede fodringsforsøg med GM til husdyr. Resultaterne er dybt bekymrende for alle, der lider af eller elsker en, der lider af fordøjelsesproblemer, fødevareallergi eller fertilitetsudfordringer. Den fulde undersøgelse, »En langsigtet toksikologistudie på grise fodret med en kombineret genetisk modificeret (GM) soja og genmodificeret majs kost« er tilgængelig på: http://farmandranchfreedom.org/wp-content/uploads/2013/06/ carman-vlieger2013-gm-toxicology-study-pigs. pdf med en typisk kost for stalden, som indeholder soja og majs, gennem 22,7 uger, indtil grisene blev slagtet ved deres sædvanlige slagtealder. Halvdelen af grisene blev fodret med udbredte sorter af genmodificeret soja og GM-majs i hele denne periode, mens den anden halvdel af grisene blev fodret med en tilsvarende ikke-GM-diæt (kontrolgruppen). - Vi valgte en blandet kost i stedet for en enkelt afgrøde, fordi det er normalt, hvad grise og mennesker spiser. - Vi valgte svin, fordi de har et lignende fordøjelsessystem som mennesker, og fordi nogle af de forskerne havde observeret reproduktions- og fordøjelsesproblemer hos svin fodret med GM-afgrøder. end grisene i kontrolgruppen. Vi fandt, at denne biologisk væsentlig konklusion var statistisk signifikant, siger Dr. Judy Carman og henviser i sin undersøgelse til sygdomme, der kan være tilknyttet livmoderen fra GM-grisene. - Nogle af forskerne havde også tidligere set et højere antal tarmproblemer hos grise fodret med en GM-kost, herunder betændelse i maven og tyndtarmen, mavesår, en udtynding af tarmvæggene og en stigning i hæmorrhagisk tarmsygdom, hvor en gris kan hurtigt kan bløde fra deres tarm og dø. Vi var ikke i stand til at kigge inde i tarmene, på grund af mængden af mad i dem, men vi var i stand til at se ind i maven. - Vi tog blod fra svinene et par dage før de blev slagtet for at gøre standard-biokemiske tests. Obduktioner blev udført - Vi fandt, at niveauet for alvorlig betændelse i maver var af kvalificerede dyrlæger, der ikke vidste, om en given gris markant højere i grise fodret med GM-kost. Svin på GM-kost blev fodret med GM -kost eller ej, så deres bemærkninger var har 2,6 gange større sandsynlighed for at få alvorlige mavekatar end kontrolsvin. Hannerne var især stærkt berørt. Mens helt fordomsfri sogrise havde 2,2 gange større sandsynlighed for at få alvorlig - Nogle af de forskerne havde tidligere set en nedsat tanke- mavekatar på GM-kost, havde hannerne fire gange større virksomhed og højere abort i svinestalde, hvor søerne blev sandsynlighed. Disse resultater er både biologisk og statistisk signifikant. fodret med GM-kost. - Vi fandt i gennemsnit, at vægten af livmoderen hos grise fodret med GM-kost, var 25 procent højere - Vi fandt også en marginalt signifikant ændring på graden af leverens sundhed i blodet hos GM-fodrede grise, slutter Dr. Judy Carman. Kilde: »Et langsigtet toksikologistudie på grise fodret med en kombineret genetisk modificeret (GM) soja og genmodificeret majs kost: Carman, Vlieger, Steeg, Sneller, Robinson, ClinchJones, Haynes & Edwards« Dr. Judy Carman, der sammen med den ledende forsker, Howard Vlieger, var en af initiativtagerne til undersøgelsen, fortæller: - På en kommerciel svinestald i USA tog vi 168 netop fravænnede grise og fodrede dem DER ER MAD NOK TIL ALLE MED ØKOLOGI (fortsat fra forrige side) Samme undersøgelse siger, at en fortsat øgning i produktionen af biobrændsel, som vi har set i de senere år, vil føre til, at der allerede i 2010 vil være 4 procent højere priser på korn- og olieaf-grøder samt cassava, sammenlignet med 2007. Følgen vil være gennemsnitlig 3 procent lavere kalorieindtag pr. indbygger i ulandene. Klimaændringerne rammer skævt Den måske alvorligste trussel mod verdens fødevareforsyning er dog den globale opvarmning som følge af menneskeskabte drivhusgasser. Også klimaændringerne rammer socialt skævt, set i et globalt perspektiv. FAO konkuderer: ”Selv om landene på den sydlige halvkugle ikke er de største bidragsydere til klimaændringerne, kan de få den største del af de skader, som klimaændringerne giver, i form af faldende høstudbyt-ter og mere hyppige tilfælde af ekstremt vejr. Undersøgelser vurderer, at den samlede negative virkning af klimaændringerne kan blive mellem 15 og 30 procent fald i udbyttet af landbruget i Afrika i årene 2080-2100” . Håb – trods alt Der er dog også håb om, at udviklingen kan vendes til det bedre. Umiddelbart efter den dystre forudsigelse om den globale opvarmnings betydning for Afrikas landbrug fastslår eksperterne bag How to Feed the World in 2050: ”Landbruget er nødt til at tilpasse sig klimaændringerne, men landbruget kan også hjælpe med at afbøde virkningen af dem, og der er nyttige synergieffekter tilpasning og afbødning”. Konkret peger FAO-eksperterne på, at landbruget f.eks. kan producere CO2-neutral biogas og opsamle kulstof i jorden. Det sidste sker ved at øge jordens indhold af organisk materiale som planterester, rødder og husdyrgødning, hvilket vil fjerne CO2-drivhusgas fra luften og samtidig øge jordens frugtbarhed . Begge dele passer perfekt sammen med økologisk dyrkning – ja faktisk er økologisk landbrug baseret på at man gøder jorden med organisk materiale fra planter og husdyrgødning. Artiklen er skrevet af Per Henrik Hansen, www.perhenrik.dk, i samarbejde med Marianne Ander-sen, kommunikationschef, Økologisk Landsforening. 10 robin hood Nr. 03 DEC 2013 konventionel svineavler: nej til gmo-raps »Jeg opfordrer til at stemme NEJ til GMOraps’ fremtidige markedsføring i Europa.« Sådan skrev den konventionelle svineavler Ib Borup Pedersen til Fødevarestyrelsen i anledning af den endelige høring vedr. tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps GT73. som en so (2,8 ppb), d e r Disse facts sammenholdes med, at Ib Borup Pedersens eget urin i en måling viste sig at indeholde 2,58 ppb Glyphosat, - Det mit ’forsøg’ viser, er at de grænser, der i dag er for Glyphosat, ikke tager i betragtning at Glyphosat er et meget stærkt biocid, med hormonforstyrrende effekter, og som forårsager fosterskader, aborter, kræft. - Grunden er at jeg på egen gård har lavet et forsøg med grise, der viser at aktivstoffet Glyphosat forårsager fødselsdeformationer og aborter fra under 0,1ppm Glyphosat i foderet, anfører svineavleren og beskriver i et powerpoint, de mange skader, han har oplevet i sine forsøg. F.eks. deformationer af kranie og ryg samt manglende øjne, ører, anus, deforme kønsorganer, tunge, asymmetriske ben, manglende tæer, knækket hale(rygdeformation i halehvirvlerne), manglende/ikke fungerende nyrer, åben mave med bughulen hængende udenfor etc. Skaderne har ramt over 70 grise på to år. - Jeg mener ikke, at der er en nedre grænse for skader som følge af Glyphosat i fødevarer. EFSA ved udmærket at deres godkendelse af Glyphosat ikke tager de nævnte effekter i betragtning, men forholder sig udelukkende til toksitetsforsøg. Tilmed forsøg der kun er lavet på aktivstoffet Glyphosat, ikke på Roundup, som indeholder additiver og har 1000-fold højere giftighed! I dag er 20 ppm Glyphosat tilladt. Men langt mindre doser gav markante skader, som nedenstående viser: havde spist foder med 0,2 ppm Glyphosat. - Man kan så drage den konklusion, at jeg med mit høje indhold af Glyphosat i urinen er i dobbelt så 1. 0,1ppm gav på Ib Borup Pedersens grise 1/2814 grise født deform 2. 0,2ppm gav 1/1295 født deform 3. 2,26ppm gav 1/243 født deform stor risiko for at få deformt fødte børn. - Samtidig er der god grund til at tro, at min fertilitet ikke er i top, og jeg har spist mad der indeholder 2000 gange så meget Glyphosat, som i Seralinis rotteforsøg blev givet til rotter. Her fik 80 procent af rotterne kræft inden 700 dage! hvilket er ca. samme mængde - Roundup er aldrig dokumenteret sikkert i videnskabelige forsøg, til gengæld er der over 100 forsøg, der er videnskabelige, som viser seriøse helbredseffekter at Glyphosat og GMO-afgrøder, alle ved Glyphosat-doser, der i dag er relevante i vore fødevarer i DK, slutter Ib Borup Pedersen sit høringssvar. Spis sødt og bliv sundere Sukker er skyld i mange af den vestlige verdens livsstilssygdomme. Men der er to rigtig gode alternativer til sukker. Birkesukker (xylitol) ligner og har næsten de samme egenskaber som sukker, og smagen er meget ens. Birkesukker eksisterer i fibrene hos mange frugter og grøntsager som majs, havre, svampe og andre. Det udvindes ofte fra netop majsfibre eller fra birketræet. For diabetikere er birkesukkeret populært fordi det ikke påvirker blodsukkeret synderligt. Studier har vist at birkesukker ikke kun forebygger med også aktivt modvirker dårlig tandhelse og karies. Samtidig er birkesukker candida-dræbende, hvis man skulle lide af denne svampeovervækst, som almindeligt sukker i øvrigt er med til at stimulere. Et ganske andet alternativt sødemiddel er den brasilianske urt stevia, der indeholder det aktive sødestof steviosid, et kaloriefrit sødestof, som er helt ufarligt for kroppen. Mange skal nok lige vænne sig til smagen, der er mildt krydret hen ad det lakridsagtige, men som ved alt andet smagsmæssigt er det et spørgsmål om tilvænning. Derefter kan steviosid bruges til stort set alt det, som man bruger sukker til. Kun doseringsmæssigt kan det være en lille smule svært. Steviosid, som det aktive stof i planten hedder, er et ekstremt kraftigt sødestof, og der skal meget små mængder til for at opnå den ønskede sødme i mad og drikke. For at søde en kop kaffe, er det eksempelvis nok at dyppe en tandstikker ned i en bøtte med steviosid og så putte tandstikken ned i kaffen. Det giver en sødme, der svarer til tre stykker sukker. Med steviosid kan man altså undgå at bruge sukker i maden, og i modsætning til sukker indeholder steviosid ingen kalorier. Man risikerer derfor ikke at blive tyk af at spise det. Steviosid fås forskellige udgaver, den næsten »rene« udgave, hvor der kun skal meget små mængder til, men fås også i fortyndet form, der f.eks. er mere velegnet til kaffe m.v. Effektivt mod diabetes for forhøjet blodtryk Danske undersøgelser viser, at steviosid er lige så effektivt til behandling af type II diabetes-patienter, som de eksisterende midler. Men har den klare fordel, at det ikke har nogen bivirkninger. - Steviosid kan bruges som et ikke-fedende og velsmagende sødemiddel - samtidigt har det et kæmpe potentiale som et særdeles effektivt middel mod type II-diabetes, som i øjeblikket plager mere end 300.000 danskere og 250 millioner mennesker på verdensplan. Endnu flere mennesker vil blive ramt af sygdommen i de kommende år, men steviosid vil være med til at stoppe den negative spiral, fordi stoffet gør det muligt at begrænse brugen af sukker. - Samtidigt kan stoffet bruges i lægemidler mod diabetes, fortalte lektor Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitetshospital, der står bag undersøgelsen, til Videnskab. dk i 2009 – uden at det dog endnu er kommet til det store gennembrud indenfor diabetes-behandling. Der er store interesser på spil for medicinalindustrien netop indenfor diabetes-behandling. Således trak det ud i mange år, før steviosid endelig for et par år siden fik de danske myndigheders godkendelse overhovedet som fødevare, og godkendelsen gælder i øvrigt kun indholdsstoffet steviosid og ikke selve planten eller plantens blade. Fødevarestyrelsen advarer således kraftigt danskerne mod at købe planten på planteskoler og internet… Det ny sødemiddel har fået E-nr. 960. Allerede i 2004 dokumenterede den århusianske forskergruppe, at steviosid havde antidiabetiske effekter. I de seneste år har forskerne så fundet ud af, at stoffet virker ved at stimulere produktionen af insulin fra bugspytkirtlen, at det hæmmer det sukkersygefremkaldende hormon glukagon, og sænker forhøjet blodsukker. Forskerne har netop bevist, at steviosid kan sænke blodsukkerniveauet hos diabetes-patienter med 20 procent, reducere patienternes forhøjede blodtryk med omkring 12 procent og også har en positiv effekt på blodfedtet. Dertil kommer, at forskerne ud over steviosid også har fundet syv andre stoffer i planten med tilsvarende egenskaber. Nr. 03 DEC 2013 robin hood 11 først tog de naturmidlerne: nu kommer Alternativ behandling i EU’s søgelys Uddrag af artikel i May Day: En pressemeddelelse fra EU i november 2012 er blevet fremstillet af flere som en positiv udmelding fra EU om alternativ behandling – kaldet CAM for Complementary Alternative Medicine, der er en overordnet international betegnelse for alternative behandlingsformer. Den umiddelbare tekst sender et positiv budskab til behandlerne: Nu bliver I taget alvorligt! Men mellem linjerne og specielt i sidste del er der et klart budskab til lovgiverne: Se at få bragt denne jungle af uregulerede udøvere under kontrol og ind under EU-lovgivningen. I pressemeddelelsen skriver EU, at komplementær og alternativ medicin (CAM) spiller en vigtig rolle i sundhedssektoren i Europa, men der er alt for lidt viden om det. Forskere i EU-projektet CAMbrella opfordrer til en koordineret tilgang i en ’Køreplan for europæisk CAM-forskning’ – hvilket kan læses, som at der skal ske en central styring under EU’s lovgivning. En sådan koordinering kan i værste fald indebære ensartede regler for behandlere i hele EU med krav om ens uddannelse, ens praksisform, ens registrering osv. til stor skade for den diversitet, der hersker i dag. CAM er stærkt efterspurgt af borgerne i Europa, idet halvdelen af alle borgere i Europa bruger komplementær og alternativ medicin/behandling til deres sundhedsbehov. Taler ved den afsluttende konference i Bruxelles, projektkoordinator Dr. Wolfgang Weidenhammer, center for CAMforskning på det Tekniske Universitet i München, sagde: - Borgerne fører an i brugen af CAM. Deres behov og synspunkter om CAM er af højeste prioritet, og deres interesser skal undersøges og adresseres i fremtidens CAM-forskning. Til dette anfører May Day, at det umiddelbart lyder imødekommende, at man vil undersøge folks behov og synspunkter, men at den næste sætning - ’deres interesser skal undersøges og adresseres’ lyder knapt så besnærende. På EU-sprog betyder det, at når vi har fundet ud af, hvorfor de kan lide det, kan vi ’adressere’ = påvirke og manipulere, så borgerne kan få den ’rette’ holdning til alternativ behandling. Der er mere end 150.000 registrerede læger med ekstra CAM-certificering i Europa, og mere end 180.000 registrerede og certificerede ikkelægelige CAM-udøvere, hvilket betyder op til 65 CAM-udbydere pr. 100.000 indbyggere i forhold til tal fra EU, der angiver, at der er 95 alment praktiserende læger pr. 100.000 indbyggere. Men regulering af og uddannelse i CAM er forskellig i hvert af de 39 europæiske lande. En taler på konferencen, professor Vinjar Fonnebo, direktør for det norske institut for CAM-forskning på Tromsø Universitet, sagde: - Det nuværende kaos i EU-regulering og -uddannelse mht. CAM-ydelser gør det umuligt for sundhedspersonale at yde patienter og klienter tryghed og sikkerhed. May Day: Der er ikke kaos i EU-reguleringen, der er INGEN EU-regulering – heldigvis. CAM udøver en fin selvregulering bl.a. med RAB-registrering i Danmark. Der er heller ingen klager over CAM, så forskerne opfordrer her EU til at løse et problem, der ikke er der. Tryghed og sikkerhed – den argumentation kender vi fra lovgivningen om kosttilskud og urtemedicin: Det er utrygt og usikkert, fordi vi ikke har nogen beviser – sådan rigtige videnska- belige beviser – for, at det er sikkert. Jo, men der er heller ikke beviser for, at det er usikkert – lad os holde os til det. CAMbrella, der består af akademiske forskergrupper, der ikke går ind for bestemte CAM-behandlinger, anbefaler oprettelsen af et europæisk forskningscenter for CAM, som skal få forskerne til at udvikle en ensartet og videnskabelig tilgang til CAM-forskning og derved fastslå udbredelsen af CAM i Europa, forske i de mest lovende CAMbehandlinger for de mest almindelige sundhedsproblemer såsom fedme, diabetes og kræft, gennemgå patientsikkerhed og evaluere integrationen af CAM i rutinemæssige sundhedsbehandlinger. Og Dr. Weidenhammer opsummerer: - CAMbrellaprojektet spiller således en central rolle for CAM og sundhedspleje i Europa, det gælder bare om at følge op på forslagene og sætte dem i værk. May Day: De sidste afsnit er skræmmende. Der ønskes bevis for sikkerhed og effektivitet, hvilket peger i retning af forskningsmetoder brugt i den etablerede lægevidenskab, som ikke er egnede til individuelle, holistiske og spirituelle behandlingsmetoder. I det alternative system arbejdes der ud fra det princip, at mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på behandling. Nogle reagerer positivt på håndspålæggelse, andre på bestemte plantestoffer, andre igen på healing, homøopati osv. Det kan ikke sættes på en formel. Desuden må det være folks egen oplevelse af, hvorvidt en behandling virker eller ej, der i sidste ende er bestemmende for, om det virker, og det indebærer frihed til at vælge egen behandlingsform. Diversitet i behandlingsformer er altafgørende, og netop det er fremtidens medicin: behandling tilpasset den enkelte og ud fra individets eget valg! Men i et evidensdiktatur er der risiko for, at behandlingsmetoder får det røde kort, fordi ensartede resultater ikke kan påvises, eller sikkerhed ikke kan fastslås. Hvor stiller det befolkningen og befolkningens ret til selv at drage omsorg for egen krop og sundhed? Hvad er CAM? CAM er en samlebetegnelse for populære behandlingsformer, som for det meste befinder sig uden for konventionel behandling. Behandlinger såsom urtemedicin, homøopati, manuel terapi (massage, osteopati og zoneterapi), akupunktur, antroposofisk medicin eller naturopati benyttes i behandling af kroniske tilstande, sygdomsforebyggelse og opretholdelse af sundhed. Urtemedicin er den hyppigst rapporterede CAM-behandlingsform, og problemer i bevægeapparatet er den hyppigst rapporterede årsag til benyttelsen af CAM. Censur af alternative/ spirituelle hjemmesider ad bagdøren Hvis du er bruger af alternative/spirituelle sundhedsstrategier, når du er syg eller når du ønsker at forebygge sygdom, så sørger myndighederne for at gøre dit liv sværere i fremtiden. Udviklingen har været i gang længe, og den stopper tilsyneladende ikke. Læs her om det seneste påfund for at stoppe den farlige helsebranche, der vel snart kan kategoriseres som i samme farlige samfundsgruppe som terrorister. Når du skal dele dine tanker og ideer om det alternative/ spirituelle, og når du skal finde frem til lige præcis den behandler, som bedst servicerer dig med dine individuelle behov, går du sikkert lige som de fleste andre på internettet for at finde frem til de bedste muligheder. Men hvad nu hvis de sider på nettet, du søger, bliver blokeret, så du ikke kan komme ind på dem? Måske du tror, at censur på internettet udelukkende finder sted i diktaturstater og slet ikke i de »såkaldte demokratier«, som vi finder i Europa, Syd-og Nordamerika, i Australien samt New Zealand og i en lang række andre lande. Men her tager du gruelig fejl: Den engelske regering har konkrete planer om at vanskeliggøre adgangen til forskellige esoteriske/spirituelle/alternative hjemmesider. Dette sker under dække af, at den engelske regering ønsker at blokere for børns adgang til pornografiske sites. En sådan blokering kan der givet argumenteres for. Men samtidig med – og uden at dette overhovedet har været nævnt i den engelske eller europæiske offentlighed – vil man blokere for en række alternative hjemmesider. Det filter som skal blokere for de pågældende hjemmesider, kan i princippet slås fra af den bruger, som ønsker at komme ind på siden – forudsat AT BRUGEREN VED HVORDAN MAN KOBLER FILTERET FRA! Hvorfor skulle en demokratisk valgt regering ønske at indskrænke vore frihedsrettigheder og lægge op til at vanskeliggøre adgangen til diverse alternative/spirituelle sites? Og oven i købet forsøge at smugle disse ændringer ind ad bagdøren uden nogen som helst offentlig debat? Måske den engelske regering – og måske også andre såkaldte demokratiske regeringer – har skjulte agendaer, som ikke tåler dagens lys. Lidt ligesom det mere end antydes i professor, dr. med. Peter Gøtzsches netop udkomne bog ’Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’, at medicinalindustrien i alt, alt for høj grad har sat sig på de vestlige landes sundhedssystemer og gjort dem til sygdomssystemer, som mere tjener til at fremme industriens indtjening end til at gøre borgerne raske. Gå ind på www.avaaz.org `s hjemmeside og læs mere. 12 robin hood Nr. 03 DEC 2013 information eller misinformation om: elektromagnetisk stråling Mobiltelefoner, mobilmaster, trådløst internet, iPads og babyalarmer udsender alle elektromagnetisk stråling. Påvirker disse stråler den menneskelige organisme. Nej, siger myndighederne. Jo, siger f.eks. tænketanken Oplyst Demokrati, der mener, at de danske myndigheder ikke giver reel information om de mulige skadevirkninger af strålingen. * Børn under 16 skal slet ikke bruge mobiltelefon m.m. * Børn under 18 skal kun bruger mobil når det er virkelig vigtigt * Børn under 16 skal kun bruge mobiltelefon til sms - Du må simpelthen vide dette her, så du kan tage stilling på et oplyst grundlag, mener tænketanken, og opremser en lang række forhold, der tyder på at strålingen er langt farligere, end myndighederne lader os vide. Eksempler på sygdoms-risici iflg. Oplyst Demokrati: - Der er i Danmark en udbredt misinformation om disse ting fra teleindustrien. Den er så omfangsrig, at de fleste tror at den falske information er sandheden, mens informationen fra de uvildige forskere bliver opfattet som forkert, oplyser tænketanken, der mener, at det har mange alvorlige konsekvenser, at bl.a. Sundhedsstyrelsen groft vildleder danskerne, danske myndigheder og politikerne. Læs her hvad Oplyst Demokrati mener om den elektromagnetiske stråling, der omgiver os alle: Grænseværdier - for stråling fra mobilmaster Danmark har sammen med visse andre lande den højeste grænseværdi i verden! Den er på 9.000.000 mikroWatt/m2, og baseret på et fuldstændig forældet og ubrugeligt grundlag. Den internationalt anbefalede er på 170 mikroWatt/m2. Danmark ligger altså mere end 10.000 gange højere end den internationalt anbefalede! Danmark ligger 100 - 1000 gange højere end mange andre lande! Dette er bl.a. dokumenteret i en omfattende rapport af 29 uafhængige forskere: 1400 sider videnskabelige data ud fra 1.800 undersøgelser 2007-2012 lavet af BioInitiative 2007 og 2012. Sand eller falsk information Næsten al uvildig forskning er enige: EM-stråling kan være farlig. Teleindustriens forskning manipuleres via bl.a. betalt forskning på universiteterne: Industrien betaler forskere NB: Danmark vejleder ikke! - siger tværtimod, at der ikke er nogen risiko! og får de resultater industrien ønsker. Konsekvens: Teleindustriens forskning viser ingen risici ved EM-stråling! Gennem enorm lobbyisme »købes« regeringer, sundhedsmyndigheder og medier. Resultatet er skræmmende: Der findes langt mere falsk information i »det offentlige rum« end sand information. Oplyst Demokrati mener, at både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse deltager i misinformationen, ligesom medierne ligger under for myndighedernes pres. Således har direktøren for Det Europæiske Miljøagentur (i EU) prof. Jacqueline McGade meldt ud, at Sundhedsstyrelsen lyver og bevidst ser bort fra relevant forskning. Kræftens Bekæmpelses forskning i kræftrisici ved mobilbrug er delvist finansieret af mobilindustrien. Danske medier er ensidige. DR har aldrig bragt en kritisk dokumentar om sundhedsrisici ved mobilstråling. Sianette Kwee - forsker i biokemi ved Århus Universitet - fik besked af fakultetets dekan: »Du må skrive hvad du vil, bare ikke at det er farligt«. Beskyttelse men ikke i Danmark Nogle lande lovgiver: * Frankrig forbyder mobiltelefoner i landets skoler * Taiwan fjerner alle mobilmaster på eller nær ved skoler * Mange lande giver klare anbefalinger. Eksempler: * Forsigtighedsprincippet skal anvendes i alle relevante forhold *Øjenkræft: Hos politifolk, når telefonen sidder på skulderen. Når hovedet bøjes ned til telefonen, kommer øjet lige ud for antennen. *Hjernesvulster: Unge der er startet tidligt med mobiltelefon, har 5 gange så stor risiko for at få en hjernesvulst når de kommer op i tyverne. (Svulsten kan udvikles på 10 år - i den side af hovedet hvor man bruger mobilen) *DNA-skader på sæd og æg: F.eks: Hvis computer med trådløst internet placeres i skødet. *Brystkræft: Dels pga. mobiltelefon i brystlomme og dels pga. bh-metalbøjler, som virker som antenner. Generelle problemer: Hovedpine Søvnproblemer Dårlig hukommelse Svært ved at tage beslutninger Gener/DNA misdannes Fosterskader DNA i kvinders æg misdannes Hjerneskader Kræft Leukæmi Alzheimer *Børn påvirkes mere end voksne, - og fostre langt mere *Nogle mennesker er væsentligt mere påvirkelige for EM-stråling end andre På hjemmesiden http://www.oplyst-demokrati. dk/162207227 kan du læse meget mere og finde henvisninger til dokumentation for en lang række af ovennævnte påstande. strålings-tema Vi er omgivet af usynlige stråler overalt i vores liv får vi de reelle informationer om mulige skadevirkninger. Robin Hood sætter spot på. Melorme lemlæstet af wifi Tyske skoleelever har ligesom danske (omtalt i Robin Hood nr. 1) lavet forsøg med stråling på højt niveau. Tyske elever har også lavet forsøg med WiFi - dog med melorm i stedet for karse. De konstaterede lemlæstelse og tidlig død hos ormene, når de blev eksponeret for det trådløse netværk. I forsøget beskrives også pulseringen af WiFi signalet. Der nævnes bærebølgefrekvenser på mellem 2.450 MHz (2.4002.485 MHz) hhv. 5.500 MHz (5.470- 5.725 MHz) afhængig af frekvensbånd, men tilføjer så: WiFi er pulseret i tidsopdelte intervaller på 10Hz - hvilket svarer til 10 intervaller i sekundet. Og de tilføjer: Ligesom planter og dyr er mennesker elektromagnetiske væsner hvis biorytmer underkastes energetiske processer. De mest kendte sådanne rytmer er hjertets EKGkurver (elektrokardiogram) og hjernens EEG-kurver (elektroencephalogram). Derfor må det formodes, at andre frekvenser også indvirker på den menneskelige organisme. Eleverne har også målt BÅDE feltstyrke, elektriske felter og magnetfelter i de lokaler ormene opholdt sig. Samtidig konkluderer eleverne, at på trods af strålingen ikke kan sanses med vore fem sanser, så påvirker den vores organisme i et eller andet omfang. Hos ormene blev størstedelen af de bestrålede påvirket, og over 40 procent døde af strålingspåvirkningerne. Forsøget løb over seks uger - længere tid ville have givet et endnu tydeligere resultat. http://www.baubiologie-herberg.de/download/wlan_mehlwurm_schuelerstudie.pdf <http://www.baubiologie-herberg.de/download/ wlan_mehlwurm_schuelerstudie.pdf> Nr. 03 DEC 2013 robin hood 13 sydkoreansk undersøgelse Digital demens rammer børn Sydkoreanske forskere slår alarm: Børns massive brug af elektronik giver digital demens. Deres hjerner står stille, og mange husker ikke engang deres telefonnummer. »For meget brug af smartphones og elektroniske spil gør en balanceret udvikling af hjernen besværlig«, siger en hjerneforsker, ifølge Ritzau. Her følger flere synspunkter om strålernes mulige skadevirkninger: Steiner Ifølge Steiner arbejder livslegemet/æterlegemet i rytmer. Livslegemet er et art kraft-legeme/felt, som opbygger vores fysiske krop. I dette forsøg ser det ud til, at dyrenes opbygning i det fysiske skades rigtig meget. At dyrenes egne sunde rytmer vel bliver forstyrret af strålernes anderledes rytmer. Hvad med vi mennesker mon? (Vel tilsvarende). EEA: Lyt til tidlige advarsler! der har været tidlige tegn på fare. Havde man reageret tidligere, ville man have sparet mange menneskeliv. Det er derfor rapportens klare budskab, at vi skal lytte til de tidlige advarsler. Et ukontrolleret globalt eksperiment med menneskets sundhed? Marko Markov fra Research International, Williamsville, NY, USA og Yuri G. Grigoriev fra Russian National Commitee of Nonionizing Radiation Protection har netop publiseret en rapport, der hedder »Wi-fi Technology - an uncontrolled global experiment on the health of mankind«. Læs rapporten her <http://www.viewdocsonline.com/document/6kn1ey> . I rapporten redegøres der for, hvor lidt vi egentlig ved om skadevirkningerne og at det således er ét stort eksperiment. De peger også på den problemstilling, at ICNIRP primært består af ingeniører, og at organisationen primært finansieres af industrien. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgav i starten af året rapproten »Late lessons from early warnings« - se her <http://www.eea. europa.eu/publications/late-lessons-2> . Her siger man ret klart, at nationalstaternes sundhedsmyndigheder forsømmer at beskytte deres befolkninger. EEA revser endvidere medierne for ikke at sikre ordentlig oplysning til borgerne. EEA anbefaler, at nationalstaterne gør brug af forsigtighedsprincippet. Rapportens titel kommer af de erfaringer, vi har gjort os med tobak, asbest, bly etc., hvor Der er mange gode grunde til at være forsigtig med at omgive sig med stråler fra routere, mobiltelefoner m.v. Kræftens Bekæmpelse Man skulle tro, at denne organisation virkelig ville anbefale brug af forsigtighedsprincippet - særligt set i lyset af organisationens konstatering af den eksplosive stigning i den kræftform i hjernen, der hedder glioblastom <http://www.cancer.dk/ Nyheder/nyhedsartikler/2012kv4/Kraftig+ stigning+i+hjernesvulster.htm> . Kræftens Bekæmpelse giver udtryk for, at udviklingen er skræmmende, og at man ikke kan finde årsager til den voldsomme stigning. Det er imidlertid NETOP denne kræftform, der ligger til grund for WHO <http://www.iarc.fr/en/media-centre/ pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf> s kategorisering af strålingen som »muligt kræftfremkaldende« - kategori 2B. Se i øvrigt Rådet for Helbredssikker Telekommunikation her <http://helbredssikker- telekommunikation.dk/verdenssundhedsorganisationenwho> , hvor der også er en graf over udviklingen af denne kræftform. Men trods Kræftens Bekæmpelse konstaterer en alarmerende stigning i den kræftform, som muligvis forårsages af mobiltelefoni, og trods WHO har kategoriseret strålingen som muligt kræftfremkaldende, har Kræftens Bekæmpelse i stedet reklameret for mobiltelefoni. Dels får man en SMARTphone, hvis man samler rigtig mange penge ind i deres landsindsamling, og dels får man en fin lille fnug-klud til selv samme SMARTphone, hvis man deltager i deres lotteri. Den lille fnugklud er udstyret med teksten: »Vidste du, at mobiltelefoner ikke øger risikoen for kræft i hjernen. Læs mere på www.cancer.dk/mobil <http://www.cancer.dk/mobil> «- og det kan man jo så gøre her <http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2012kv4/ svenskmobil.htm> . Neurologiske og neuropsykologiske skader En stor dansk undersøgelse, viser en signifikant højere forekomst af indlæggelser for svimmelhed og migræne for den gruppe, der er eksponeret for elektromagnetisk stråling. Det bekræftes endvidere, at samme undersøgelse viser en højere forekomst af ADHD hos børn af mødre med et højt mobiltelefonforbrug under graviditeten. Herefter fortælles det, at andre undersøgelser ikke har vist denne sammenhæng. Der er altså noget, der - i følge SIS (Statens Institut for Strålesikkerhed) - tyder på neurologske og neuropsykologiske skader. I en dansk/californisk undersøgelse <http://www.b.dk/nationalt/forskerfrygt-mobiler-bag-boernehovedpine> konstateres, at børn af mødre, der har brugt mobiltelefon under graviditeten, har højere forekomst af hovedpine og migræne. 14 robin hood Nr. 03 DEC 2013 Fiskebestande truet af kollaps: MSC-mærket er ikke altid bæredygtigt I Politiken 5. maj 2013 debatterede Greenpeace og MSC Danmark, hvorvidt man som forbruger kan stole på miljømærket for fisk og skaldyr, MSC. Greenpeace mener, at der er store huller i ordningen, og at ikke al fisk med MSC-mærket er bæredygtig fangst. WWF er dog på MSC Danmarks side ikke i tvivl: MSC er den bedste ordning, hvis man som forbruger ønsker at være med til at fremme bæredygtigt fiskeri og beskytte havmiljøet gennem ens indkøb. - I WWF er vi glade for enhver debat om MSC og håber, det kan være med til at øge kendskabet til miljømærket. I WWF er vi nemlig ikke i tvivl om, at MSC er forbrugernes bedste valg, når de står foran supermarkedets køledisk, og det bliver også dokumenteret af videnskabelig forskning på området, siger Christoph Mathiesen, programleder af WWF Verdensnaturfondens hav- og fiskeriprogram. I en videnskabelig undersøgelse (Eco-label Conveys Reliable Information on Fish Stock Helath to Seafood Consumers) fra 2012 lød konklusionen, at fiskerier, der er blevet MSC-certificerede klarer sig bedre end andre fiskerier. Undersøgelsen konkluderede blandt andet: At MSC-certificeret fiskebestande er mere robuste og hurtigere bliver genoprettet. At der i gennemsnit var mindre bifangst af andre fiskearter og fugle og ofte også krav om yderligere nedbringelse af bifangster. At der var mindre brug af trawl og dermed mindre påvirkning af bundforholdene i havet. På spørgsmålet om, hvordan WWF forholder sig til Greenpeaces kritik af, at MSC’s standarder er for lavt sat, siger Christoph Mathiesen: - Nej, det mener jeg ikke er rigtigt. I dag er cirka 7 procent af alt fiskeri globalt set MSC-certificeret, og af samtlige fiskerier i verden kan kun yderligere 8 procent leve op til kravene til MSC, som de er i dag. Barren er med andre ord allerede sat så højt, at kun 15 procent af verdens samlede fiskerier kan være med. Så det er ganske enkelt ikke rigtigt at tale om, at kravene til MSC skulle være for slappe, og I MSC arbejder man løbende på at styrke standarderne,” siger Christoph Mathiesen. procent af verdens fiskerier, der ikke kan opfylde MSC’s krav? - Frem for at kræve, at MSC skal sænke standarderne for at få flere fiskerier med, arbejder WWF hele tiden for at forbedre fiskerierne rundt om i verden, så de med tiden også kan komme op på et niveau, der opfylder standarderne i MSC. Ved at forbrugere og virksomheder efterspørger bæredygtigt fangede fisk fremmer det en udvikling som med tiden vil reducere overfiskeriet globalt set, forklarer Christoph Mathiesen. Ifølge FN er 85 procent af verdens fiskebestande enten fuldt udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps. Mange fiskerier kan i dag ikke leve op til MSC’s skrappe krav, så det naturlige spørgsmål til kritikere af MSC bliver naturligvis: Hvad stiller vi så op med de resterende 85 Læs mere på: ht tp: //w w w.plosone.org/ar ticle/ info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0043765 http://m.wwf.dk/?4740/MSC-er-forbrugernes-bedstegaranti-for-bredygtigt-fanget-fisk Fakta om MSC Marine Stewardship Council (MSC) er en miljømærkningsordning, der blev grundlagt i 1997 af Unilever og WWF for at fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt. Siden 1999 har MSC været fuldt uafhængig af Unilever og WWF og er i dag en selvstændig, global, non-profit mærkningsordning for fiskerier, der ønsker at være bæredygtige. Hvad er formålet med MSC? At fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt set ved at få forbrugere over hele verden til at efterspørge bæredygtigt fangede fisk. Hvorfor støtter WWF MSC? Fordi 85 procent af verdens fiskerbestande ifølge FN’s Fødevareorganisation (FAO) enten er fuldt udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps, og fordi udbredelsen af MSC-mærkningsordningen er helt central i forhold til arbejdet med at få fiskere rundt om i verden til at omlægge til bæredygtigt fiskeri. Robin Hood mener: I Danmark har de fleste af os adgang fisk fanget fra småbåde til kystnært fiskeri fra små både. Køb fiskene herfra – dansk primært fisk fra danske farvande. På http://www.havfriskfisk.dk/ kan du gå ind og se, hvor og hvornår, du kan købe frisk fisk direkte fra båden. En lang række havne i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm er med i ordningen. Nr. 03 DEC 2013 robin hood 15 w Spørg om journalindsigt Af Flemming Nielsen, Visionspartiet Den nye sundhedslov giver regionerne adgang til lægernes patientjournaler. Det kan gøre mere skade end gavn at få løsagtige diagnoser, da disse aldrig bliver slettet fra patientjournalen igen. Nu er er vigtigt, at du som patient ved konsultationens start sikrer dig, at du får mulighed for at nægte samtykke til, at der må videresendes fortrolige helbredsoplysninger om dig til regionen. Spørg om journalindsigt, mens du er i konsultationen, vedrørende det, som lægen vil skrive i journalen. Så kan du sikre dig mod forkerte eller uforståelige diagnoser. Hvis du taler med lægen om mere følsomme emner, så husk også inden konsultationen at anmode om, at oplysningerne ikke journalføres. F.eks. er det vigtigt aldrig at give oplysninger til journalen om livsstilsfaktorer, uden at du har fået Når skolemedicinen ikke har noget at byde på Jeg hedder Tor, er en 54 år gammel nordmand og professor i økonomi. Læs mere: http://www.information. dk/469164 videnskabsmand står for. I juli 2006 skete der det, at jeg pludselig mistede smagssansen i munden, mistede appetitten og orkede ikke at spise noget som helst. Jeg mistede mange kilo og var til sidst helt tappet for kræfter. Jeg var imidlertid ganske fortvivlet over min situation og derfor villig til at forsøge. Efter behandlingen konkluderede hun, at kroppen på flere måder var i ubalance, og jeg blev sat på en treugers kur bestående af proteiner, planteolje, Jeg forelagde mit problem for to overleger i store mængder zink, planteenzymer, tarmbakteri- neurologi ved et af hovedstadens store syge- er, omegaolier, co-enzymer og antitoxidanter. I til- huse, men de havde ingen umiddelbar forklar- læg fik jeg tre homøopatiske præparater og besked ing. De foreslog en CT-scanninq af hjernen, på at drikke tre liter vand om dagen. som jeg gennemførte. Det sidste viste sig at være den hårdeste del af Efter lang tid fik jeg et kort brev, der med- kuren. Etter tre uger var smagen tilbage og appe- delte, at de intet kunne se på billederne, og titten også, og jeg har taget nogen af de tabte kilo foreslog at jeg opsøgte en ørelæge. på igen, og føler mig atter fuld af energi. I mellemtiden havde jeg opsøgt Naturpo- Jeg er taknemmelig for at have fået chancen for at teket rundt om hjørnet hvor jeg bor, og kom i prøve et alternativ, når skolemedicinen ikke sidder snak med Agathe som ville give mig en time. med fornuftige svar. Da hun forklarede principperne bag kine- Det bliver ikke aktuelt at opsøge ørelæge. siologi, udtrykte jeg min umiddelbare store undgå mælk og sukker: hold sund jul Julen er lige op over, og ønsker man en sund en af slagsen, kan det sagtens lade sig gøre. F.eks. risalamande uden mælk og fløde og en meget velsmagende rawfood-chokoladekage, der også kan skæres ud som konfekt. I begge opskrifter indgår tofu-silken, der kan købes eller bestilles i Helsekostforretninger. Tofusilke en speciel form for tofu, som kan anvendes til mange slags desserter og dressinger. Sukker kan erstattes i mange opskrifter – se glykæmisk indeks nedunder, hvis der f.eks. skal tages hensyn til diabetikere. bekræftet, at de ikke bliver journalført. skepsis, da dette står i stor kontrast til hvad jeg som Risalamande Erstat mælk med f.eks. soyamælk/mandelmælk/rismælk/kokosmælk. Erstat fløde med tofu-silke, der nok er den bedste flødeerstatning, der findes.. Angående mængde smag dig frem. Sukker kan erstattes med agavesirup eller birkesukker (xylitol), som begge har meget lavt glykæmisk indeks. (se nedunder) Chokoladekage Kagebund: 1 ½ dl raw kakaopulver 4 ½ dl mandler 1 ½ spsk valnøddeolie 1 ½ spsk agavesirup 6 tørrede dadler (gerne medjool) evt. lidt vand hvis massen ikke vil hænge sammen. Fyld: 2 dl raw kakaopulver 600 g tørrede dadler 3 spsk mandelolie 2 tsk vanilje 300 g Tofu-silke 1. Kagebund: Kom ingredienserne i foodprocessoren og blend det hele til en stor masse. Hæld massen i en springform og tryk den ud i formens bund. 2. Fyld: Blend kakaopulver, dadler, olie og vanilje indtil dadlerne er hakket i meget små stykker. Kom tofu i og blend. 3. Fordel fyldet på kagebunden. 4. Drys evt. carob-pulver over. 5. Stil kagen i køleskabet indtil 15 minutter før den skal spises. Glykæmisk indeks Sukrin0 Stevia0 BirkeSød ( Xylitol) 7 Sirup Agave11 Fruktose19 Sorbitol25 Abrikoser, tørrede31 Palmesukker35 Laktose45 Ahornsirup54 Abrikoser 57 Figner, tørrede61 Rosiner64 Rørsukker68 Sukker73 Honning87 Glukose (druesukker) 100 Dadler, tørrede 103 Maltose 105 16 robin hood Nr. 03 DEC 2013 w Verden Rundt Nægter sit nyfødte barn K-vitamin Tanker om mælk Siden 1963 (gælder nok også ca. i DK) gives alle nyfødte syntetisk K-vit.-indsprøjtning Det får blodet til at størkne hurtigere. Det skulle forhindre ca. 30 dødsfald af hjerneblødning pr år - ud af 700.000 nyfødte (må være tyske tal). I 1992 kom et studie, der viste, at metoden sandsynligvis forhøjede risikoen for leukæmi. Så gik man over til dråbeform – men skulle det give nogen ændring? Næppe. Baggrunden herfor forties. Forældrene måtte forlade sygehuset inkl. barnet for at undgå K-vit.! En god mand fra et Natur-Balance-Hus har Fanatikere skaber dæmoner… sendt mig denne artikel. Jeg har blot skimmet i den. Der henvises til Steiners GA 98, foredrag af 9-6-1909. I både fanatikerens og modtagerens astrallegeme vil der afsnøres dæmoner under søvnen. Disse vil genere en ret udvikling af de berørte personer. Er mange af vores politikere ikke ret fanatiske? Jeg vil som biodynamiker nævne, at det vigtigste produkt fra køer på sin vis er deres møg. Det indeholder både astrale kræfter og ikke mindst jeg-kræfter, som køerne ikke selv bruger. Disse kræfter overføres via fx komposten til jorden og derfra til planterne. Når vi spiser disse gode biodynamiske planter, så styrkes og vokser vores jeg. Det har vi rigtig megen brug for i vor tid. Det hjælper os til udvikle vores nyeste led i sjælen. Det led kaldes bevidsthedssjælen. Det er det, som øger individualiseringen meget stærkt i disse årtier. Med det voksende jeg skal vi efterhånden forvandle vores krop til noget højere. Optimum contra maximum Johannes Wirz har skrevet om optimum contra maximum Optimum er noget med balance alle forhold taget i betragtning. Maximum er at få mest muligt, uanset dårlige konsekvenser på andre områder. Det nævnes fx, at UNEP (FN) har opgjort, at der i 2011 blev produceret 4400 kcal mad pr verdensborger. I snit er 2200 nok til en sund ernæring. Så i stedet for de nu 7 mia., kunne der næres 14 mia. på kloden. Alligevel sulter ca. 1 mia. og 24.000 dør dagligt af sult! Bruttohumanprodukt Kvælstof som ammoniak kom oprindelig som overskud fra sprængstofproduktion. Samfundet er gennemsyret af mest muligt af al ting, men ikke af at opnå balancer. Wirz efterlyser et Bruttohumanprodukt. Kennedy talte 18-3-1968 om BNT (Bruttonationalproduktet) Han nævnte en lang række emner, som får dette tal til at vokse, men som reelt er til skade. Luftforurening, cigaretter, færdselsulykker og en lang række eksempler mere. Andre ting indregnes ikke, fx sundhed, opdragelse, skønhed, mod, slagfærdighed, vished, medfølelse, hengivenhed osv. Alt det som især gør livet værd at leve, er ikke medregnet, som der står tilføjet. Jeg: Mon derfor han blev skudt? Mælk er noget meget forskelligt. Mælk med gifte og GMO er naturligvis ”gift” for os. Biodynamisk mælk kan være meget sundt for mange. Verden er mere indviklet end som så. Men jeg er enig i, at grønsager giver os mere kalk fx end mælk. Forkert mælk kan være med til at afkalke os. Lars Mikkelsen Udbytteri Steiner nævnte, at mennesker, der ikke betaler den rette (fulde) pris for en vare, er en udbytter af andre. En kommission i USA arbejder med , hvad menneskeværdigt arbejde er, herunder nævnes ordet slaveri. En anden havde regnet sig frem til, at en forbrugende vestlig kvinde faktisk har 36 til at slave for sig rundt om i verden. wRygning forårsager leddegigt Rygning, kost og andre ydre faktorer spiller en langt højere rolle for, om man får leddegigt end arvelige påvirkninger. Det viser et dansk tvillingestudie fra Syddansk Universitet (SDU). - Især rygning er den stærkeste og bedst dokumenterede miljøfaktor for udløsning af leddegigt, siger overlæge Anders Jørgen Svendsen fra Forskningsenheden for Epidemiologi på SDU. Også andre miljøpåvirkninger er i søgelyset. Det gælder kaffe, alkohol, kost, p-piller, siliciumstøv og mineralske olier. Men ingen vurderes foreløbig som nær så risikable som rygning. Anders Jørgen Svendsen har brugt information fra enæggede tvillingpar til at kortlægge forholdet mellem gener og miljøfaktorer. - Man har hidtil regnet med, at 60 procent skyldes generne. Vores undersøgelse peger nu snarere på 12 procent, siger Anders Jørgen Svendsen. 17 robin hood Nr. 02 Sept. 2013 Nr. 03 DEC 2013 robin hood 17 Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet Har du set Peter Gøtzsche på Youtube - 54 virker veldokumenteret ved masser af kilder. Budskabet i bogen er: Medicin er den tredjehyppigste dødsårsag, min. - At medicinal-industrien er kriminel, livsfarlig fortæller Lars Mikkelsen, formand for Forebyg- - - http://www.youtube.com/watch?v=i1LQiow_ gelses- og Patientrådet i Danmark. Heller ingen danske firmaer undgår en hård kritik. ZIQ Ovennævnte film er fra et møde om psykisk Deres forskning er fyldt med undladelser, medicin, som blot er et af mange områder løgne og statistiske fejl. ellers gør det nu… beskrevet i bogen. Peter Gøtszche er læge og professor samt leder af Cochrane Centret på Rigshospitalet. Han har også skrevet bogen ’Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet’(på engelsk: Deadly - I forhold til bogen er filmen naturligvis en Tusindvis af vore læger spiller bevidst med i lille del, og den kommer ikke med dokumenta- dette ødelæggende spil. tionerne, fortæller Lars Mikkelsen Andre gør det af uvidenhed. - Men du kan fået et indtryk af lægen og hans viden i filmen. Medicines and Organised Crime). Bogen kan vel lånes på bibliotekerne? - Bogen er tankevækkende uhyggelig. Alt En kræfthistorie For 5 år siden talte jeg med en gammel bekendt. Dengang havde han haft endetarmskræft. Og det havde bredt sig til leveren. Jeg tænkte, at det var alvorligt. At han nok ikke ville leve så længe. Fik nu igen kontakt (telefonisk) med ham. Han lød fin som sædvanlig. Hans kræft var siden sidst gået i lungerne. Og nu senest på hjernen. Men det tog han optimistisk på. Hver gang var han blevet opereret og traditionelt behandlet. Kosttilskud? Forstod han vist ikke rigtig, så næppe. Kemo var ikke sådan ubehagelig for ham. Håret kunne falde af, men ikke altid, svingede. Hvad han ellers gjorde? Han dyrkede meget kondi i et center, cykle m.v. Noget med 2 1/2 time flere gange om ugen. Det var hans hovedkur. Når kroppen arbejder godt, så virker de helbredende kræfter bedre. Jeg har engang med held slået en begyndende feber ned ved at løbe langt. Kilde: Lars Mikkelsen Den er på 454 sider og koster 300 kr. Støt kampen mod den dødelige medicin Som nævnt i ovenstående artikel har læge Peter Gøtzsche udgivet bogen Dødelig Medicin, der dokumenterer, at 3500 danskere hvert år dør af lægeordineret medicin. Peter Gøtzsche opfordrer til at støtte kampen mod medicinalindustriens hærgen ved bl.a. at skrive under på hjemmesiden: http://www.alltrials.net Han siger: - Det drejer sig om liv eller død for patienterne. Medicinalindustrien opfører sig som de rene gangstere, fordi de sætter profit højere end patienternes overlevelse, hvilket de bl.a. gør ved at skjule dødelige skadevirkninger af lægemidler, som jeg dokumenterer til overflod i min bog. Lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag i de rige lande, efter hjertesygdomme og kræft, og halvdelen af alle disse dødsfald sker, når lægemidlet bruges som det er foreskrevet, dvs. når der ikke begås fejl (hvilken er den anden halvdel). Du kan støtte kampen mod medicinalindustriens hærgen på hjemmesiden: http://www.alltrials.net NSAID - hvad er det? I radioens P1 var der 21. november et indslag om NSAID. Der udskrives over 730.000 recepter på den medicin pr år i Danmark. Peter Gøtzsche skriver på side 39 i sin bog, at det et farligt middel. Mange tusinde dør hvert år pga. blødende mavesår eller hjerteanfald. Peter Gøtzsche begyndte at studere medicin i 1978 samtidig med, at han fortsat arbejdede med at reklamere for medicinen. Der findes flere af slagsen. Aspirin er et af dem. Det er det billigste. Peter Gøtzsche arbejdede med naproxen. Hans opgave var, at sælge dette til en meget højere pris. Peter Gøtzsche var altså med til at snyde folk – uden at vide det før senere hen. Dets primære funktion er smertestillende. Peter Gøtzsche vidste ikke, at hans stof reelt var dårligere og farligere. Der er otte sider herom i bogen. I 1990 lavede Peter Gøtzsche sin afhandling (fejl i dobbeltblinde forsøg) over disse stoffer. Han udgav seks rapporter med analyse af 244 rapporter over forsøg. Han fandt masser af fejl. De kunne ikke betegnes som videnskab (som de udgav sig for) men som reklamer. Høje doser gav ikke bedre resultater, men mange flere skader. Firmaet søgte at sælge højere doser – flere penge! Står bl.a.: Firmaerne er ligeglade med, om det fører til flere dødsfald. Siden 70’erne er myndighedskontrollen blevet fortsat ringere. 18 robin hood Nr. 03 DEC 2013 Vegetarmad vigtigere end økologi Et mindre kødforbrug er vigtigere for miljøet end økologi. Sådan lyder budskabet i en rapport, som to forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet offentliggjorde i sidste uge. Når man ser på miljøbelastninger som forsuring, nedbrydning af ozonlaget, toksiner og CO2-udledning, taber økologien til de konventionelle fødevarer, fordi økologi lægger beslag på større arealer til at producere det samme. På den anden side er der den mere langsigtede bæredygtighed, herunder fremtidens mangel på rent vand og giftfrie dyrkningsarealer. Her vinder den økologiske kost. Konklusionen må således være, at økologisk vegetarmad er den kombination, der klarer sig bedst på flest miljøparametre. Læs mere på http://www. d r. d k / N y h e d e r/ V i d e n /M i l joe/2013/11/05182923.htm kemigiganten bayer slår til: bier på dødskurs På kun tre uger i efteråret 2013 lykkedes det kemigiganten Bayer at besejre biernes bedste chance for at overleve – nemlig ved at vælte Europas forbud mod de pesticider, der dræber dem. Antallet af bier er ifølge FN’s fødevareprogram faldet med en fjerdedel i Europa siden 1970. EU-Kommissionen gennemførte ellers i april måned – med start fra december 2013 - et toårigt forsøgsforbud mod tre pesticider for at stoppe den omsiggribende bidød i Europa. Pesticiderne er imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam, der hører til familien neonikotinoider. Stofferne udgør ifølge EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, en akut risiko for honningbier, der er vigtige for bestøvning af landbrugsafgrøder og naturens økosystemer. Neonikotinoider virker som nervegifte og har vist sig at svække immunforsvaret hos bier og andre insekter. Stadig flere videnskabelige beviser, herunder de der lå bag det europæiske forbud, viser, at Bayers neonikotinoider står bag den globale bidød. Men trods beviser og enormt pres fra offentligheden har Bayer nægtet at droppe sin retssag mod det europæiske forbud. SumOfUs – en organisation af forbrugere m.fl. - siger, at Bayers beslutning er forhastet, og at den underminerer Bayers troværdighed. Forarbejdet kød nedsætter sædkvaliteten Forskere fra Harvard University i USA er i en undersøgelse nået frem til, at spisning af forarbejdede kødprodukter såsom bacon, pølser og hamburger nedsætter mænds sædkvalitet markant. Tidligere forskning er nået frem til tilsvarende resultater. Læs mere http://www.abc.net.au/ news/2013-10-16/processed-meatsperm-semen-bacon-sausages-fertility-conception/5026548 Det europæiske forbud mod Bayers insektmidler skulle træde i kraft den 1. december - men ikke hvis Bayer får sin vilje. Hvis det lykkes at tvinge EU til at droppe sit forbud, vil det ikke bare være et tilbageslag for bier i Europa. Det kunne betyde enden på forsøg på at redde bierne over hele verden fra disse dødelige pesticider. Bier tjener penge Vi ved alle at bier er en vigtig del af fødekæden. Bier er ansvarlige for at bestøve over 30 procent af verdens fødevareforsyning , og de bidrager til at skabe omsætning for mere end 20 milliarder dollars i USA alene. I Danmark er det tilsvarende tal op imod en milliard kroner. Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi skylder vores velstand og selv vores overlevelse de millionvis af bier. Biers bestøvning af æbletræet giver således 70 procent flere æbler og blommetræet 50 procent mere frugt. Bierne sørger også for den livsvigtige bestøvning af blomster i landets haver og vejkanter. Hvis ikke vi passer på og har en bestand af bier, vil vilde planter og blomster uddø, da de ikke sætter frø. Faktisk er det så alvorligt, at vi alene i Danmark risikerer, at op mod 20.000 blomsterarter uddør i løbet af de kommende årtier. Du kan støtte kampen for bierne på bl.a. http://sumofus.org Forsøg bekræfter nervegiftdød En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store arealer i USA og Europa for bier. I tidsskriftet Science kommer udenlandske forskere med et svar på mysteriet: Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne. To forskellige udenlandske forskergrupper - fra britiske University of Stirling og franske INRA – har lavet hvert deres forsøg med insektgifte, som bliver brugt af landbruget i Danmark. De viste samstemmende at: • Pesticidet Imidacloprid viser sig at kunne ødelægge bestanden af dronninger i humlebi-kolonier. Uden dronninger til at lægge æg, kan humlebierne gå til grunde. • Honningbier med mikrochips blev overvåget, efter de havde fået en dosis af pesticidet Thiamethoxam, der på papiret var harmløst. Det viste sig at de mistede deres stedsans og døde i naturen, fordi de ikke kunne finde hjem. Et liv på Monsanto-majs Dette foto er fra den svenske MetroXpress, der skriver, at de her rotter har levet på genmodificeret majs fra Monsanto Det er billeder fra de franske forsøg, hvor rotterne fik kræft af at være fodret med genmodificeret majs, som var sprøjtet med bekæmpelsesmidlet Roundup. Syv ud af ti hunrotter og hver anden hanrotte udviklede tumorer, fik organskader og døde for tidligt. Det er forskeren Gilles Eric Seralini ved universitetet i Caen, der har frigivet billeder af nogle af forsøgsrotterne. De viser, at de er angrebet af tumorer og snart vil dø. Mere forskning skal gøres for at finde ud af, hvor farlig den genmodificerede majs er for mennesker. Nr. 03 DEC 2013 robin hood 19 lov undertrykker vores rettigheder: vi bliver allesammen forsøgskaniner Af Patient- og Forebyggelsesrådet I Danmark laver lægerne da ikke medicinske forsøg på patienter uden deres samtykke? Jo, det gør de, på trods af det er i strid med menneskerettighederne og flere internationale love! [1] I 2006 vedtog folketinget[2] efter langvarigt pres fra forskerne og medicinalindustrien, at der i akutte situationer må laves medicinske forsøg på bevidstløse eller svækkede patienter, uden patientens samtykke. Og de danske myndigheder arrangerede vel at mærke ingen offentlige borgermøder for at spørge befolkningen selv, om vi ønsker at blive brugt som forsøgskaniner uden vores vidende og samtykke. For dog at give beslutningen et skær af at være etisk og legitim oprettede man ’en forsøgsværge,’ som blot pr. tlf. kan give tilladelse til forsøg til lægekolleger på hospitalet uden at skulle afvente, at familien bliver kontaktet og hørt. Etisk Råd foreslog i 2011 at Forsøgsværgen skulle afskaffes på grund af inhabilitet. I 2011 skulle den danske lov om forsøg[3] revideres, og Det Etiske Råd foreslog i sit høringssvar, at `Forsøgsværge-paragraffen´ skulle afskaffes. Begrundelsen var, at en forsøgsværge, der giver samtykke til forsøg til sine kolleger på hospitalet, næppe kan siges at være en uvildig beskytter af patientens interesser. Forsøgsværgen blev ikke afskaffet. Politikerne ønsker ikke frit valg Men sundhedsminister Bertel Haarder og folketinget valgte at ignorere opfordringen fra det Etiske Råd. Forsøgsværgen blev bevaret, og patienter, der kommer akut på hospitalet, kan derfor stadig blive underkastet medicinske forsøg uden deres vidende og samtykke! To Sundhedsministre har afvist en fritvalgsordning, f. eks. et donorkort, hvor borgerne på forhånd kunne tilmelde sig forsøg i akutte situationer. Det er her værd at bemærke, at Sundhedsudvalget både ved ændringen af loven om forsøg i 2006 og i 2011 kom med forslag om at give folk mulighed for på forhånd at tilmelde sig forsøg i akutte situationer. Men sundhedsministeren afviste det begge gange[4] med den begrundelse, at så ville lægerne ikke have nok akutte patienter at lave forsøg på! Endnu mere horribelt er det, at sundhedsministeren tilmed afviste at gøre det muligt for den enkelte borger at frasige sig at blive brugt til akutforskning ved bevidstløshed eller stærk svækkelse! Modstrid mod etisk konvention Myndighederne og medicinalindustrien/forskerne ønsker simpelthen ikke at oprette en ordning, hvor den enkelte borger selv kan registrere sin frie beslutning om at deltage i eller frasige sig akutforskning . Men det er i modstrid selv med Bioetikkonventionen om forskning, hvor det ellers efter års pres er lykkedes medicinalindustrien og forskerne at få indført flere paragraffer, der ophæver individets selvbestemmelsesret. I Bioetikkonventionens Art. 17, v står det nemlig sort på hvidt, at forsøg ikke må laves på en person der gør indvendinger[5] : ’En person som ikke kan give sit samtykke, må kun være genstand for forskning, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt. I Art. 17, står der under betingelse v: - (hvis) Den pågældende person ingen indvendinger fremsætter mod at medvirke.’ Danmark har bare effektivt klaret sig uden om den paragraf ved at forhindre borgerne i på forhånd at registrere deres evt. indvendinger mod at blive brugt til forsøg i akutte situationer . Skal vi acceptere, at myndighederne i den grad manipulerer med befolkningen? Internationalt roser Danmark sig ellers af at være et demokrati, hvor man respekterer menneskerettighederne. På oprindeligt initiativ fra Danmark og med stor tilslutning fra EU´s medicinalindustri og forskerselskaber foreslås det nu, at lægerne skal kunne lave medicinske forsøg på ’akutte patienter der ikke kan give deres samtykke til forsøg.’ Danmark opfandt jo nemlig allerede i 2006 ’forsøgsværge-paragraffen,’ hvormed man kunne omgå individets ret til frit og informeret samtykke til deltagelse i forskning. En menneskeret som heldigvis respekteres i de fleste lande i Europa. Samtykke med tilbagevirkende kraft... Den nuværende EU- lov[7] beskytter patienter mod en sådan udnyttelse til forsøg, ved at stille som betingelse, at patienten eller dennes familie (eller en officiel værge) først har givet sit frie samtykke til forsøget. Men forskerne og medicinalindustrien har altså nu opfundet en ordning, som patienterne ikke kan sige nej til: ’Efterfølgende samtykke.’ Læs: Lægerne bruger først en akut patient til et medicinsk forsøg, og så spørger de bagefter patienten om han/ hun samtykker til forsøget! Det er jo absurd og en åbenbar udnyttelse af svage patienter! Men ikke nok med det! Nu vil Danmark yderligere have skrevet ind i den nye EU-forordning om forsøg, som forventes vedtaget i EU Parlamentet snarest: At lægerne, uden forhånds-samtykke fra patienten eller familien, må lave forsøg på akutte patienter, som ikke behøver gavne patienten selv, men kun fremtidige patienter! Sundhedsminister Astrid Krag sagde på et åbent udvalgsmøde 15. nov. i Europaudvalget, om forsøg der kan gennemføres uden forhånds-samtykke fra patienten, at en række lande har fået tilføjet i forordningen, at der skal være ’klinisk relevant gavn´ for forsøgspersonen ved at deltage i kliniske forsøg, som gennemføres på mindreårige personer, personer uden handleevne og i akutte situationer. ’Regeringen finder overordnet, at begrebet klinisk relevant gavn (’Clinically relevant benefit’) helt bør udgå, fordi der ikke altid er klinisk relevante fordele for forsøgspersonen i de tidlige faser af kliniske forsøg, selv om der måske vil være klinisk relevante fordele på langt sigt.’ ……………. ’Regeringen mener at særligt akutforsøg (som må foretages uden forhånds-samtykke fra patient eller familie, red.) bør kunne gennemføres på både børn og voksne som forsøgspersoner, uden betingelse om at forskningsprojektet skal komme den enkelte forsøgsperson til gavn, når forskningsprojektet til gengæld kommer den patientgruppe til gavn, som forsøgspersonen tilhører - og selvfølgelig under iagttagelse af, at der værnes om forsøgspersonens sikkerhed. Det er et synspunkt, som vi indtil videre ikke har haft held til at komme igennem med i Rådet, men som vi fra dansk side vil arbejde aktivt på at sikre i de videre forhandlinger.’ Du kan se sundhedsministerens fremlægning af sagen på videoen fra Folketinget her: (Obs! Da flere emner er oppe den dag, skal du med cursor´en gå frem til kl. 11:38 ) http://www.ft.dk/webtv/video/20131/euu/td.1086643. aspx?as=1 Vi opfordrer alle til at give deres underskrift til forsvar for borgernes ret til selvbestemmelse vedrørende forsøg, ’hvis man som patient er ude af stand til at give samtykke.’ Hvis loven bliver vedtaget, vil Europas befolkning blive et tag selv bord af forsøgskaniner for forskerne. Du kan give din underskrift på: www.gopetition.com/ petitions/forsoeg-uden-samtykke.html Henvisninger [1] FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Art. 7: Ingen må underkastes tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. Og: i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, Art. 3, 1: Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet. 2: I forbindelse med biologi og lægevidenskab skal især følgende respekteres – frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser. [2] § 20a i Lov nr. 272 af 01.04./2006. Loven havde titlen `Videre adgang til udførelse af kliniske forsøg med lægemidler på inhabile forsøgspersoner.´ [3] Den ny danske lov om forsøg fik navnet: https://www. retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137674 Se om forsøgsværgen i Kap. 3, § 12 [Vigtig bemærkning om love og forsøgspersoners rettigheder: I starten af en lov om forsøg fremhæves det altid, at individets tarv og interesser går forud for samfundets og videnskabens interesser. Men længere henne i lovene finder man undtagelser, der lader samfundets og videnskabens interesser gå forud for individets.] [4] I 2006 Sundhedsminister Lars Løkke, og i 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder. [5] Se Art. 17, v, i Bioetikkonventionen på linket: http:// bioetikkonvention.dk/bioetikkonv.htm [6] http://ec.europa.eu/health/files/clinicaltrials/2012_07/ proposal/2012_07_proposal_en.pdf Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on clinical trials on medicinal products for human use, and repealing Directive 2001/20/EC [7] EU Clinical Trials Directive 2001/20/ - http://www. eortc.be/services/doc/clinical-eu-directive-04-april-01.pdf 20 robin hood Nr. 03 DEC 2013 motion ændrer dna og hukommelsen Svenske forskere har opdaget, at når en gruppe overvægtige mænd motionerede i et halvt år, så skete der ændringer i 7.000 til 20.000 gener. Bl.a. i generne om diabetes og fedme. Løb forbedrer immunforsvaret Bare lidt over 15 km om ugen. Mere de tal har givet uvurderlig indsigt i var der endnu mere effekt at hente; skal der ikke til for at nedsætte din mange aspekter forbundet med mo- således lå risikoen 45,3 % lavere, hvis risiko for at dø af lungebetændelse tion i forhold til helbred, bl.a. kræft og man udførte mere end dobbelt så Hvis vi motionerer hver dag, eller andre sygdomme relateret til ve- hjertesygdomme. meget motion som anbefalet. så forbedres hukommelsen og jrtrækningen. Den for motionsløbere 2½ times moderat motion om - Vi kunne observere på tilfældene koncentrationen. så gode nyhed - om de ikke vidste det ugen Den generelle anbefaling lyder af lungebetændelse, at den positive i forvejen - stammer fra en undersø- på 2½ times moderat motion (ca. 25 effekt fra løb og gang stemmer over- gelse, som vil blive publiceret i Medi- km med 6 min. pr. km) om ugen eller ens med andre undersøgelser, der har cine & Science in Sports & Exercise. 75 minutters høj aktivitetstræning. påvist, at motion forbedrer immun- Det er Dr. Paul Williams fra Na- Paul Williams fandt ud af, at de folk, forsvaret og svækker dets fald med tional Runners Health Survey and som levede op til anbefalingen - eller alderen. Regelmæssig motion blandt National Walkers Health Survey, som op til det dobbelte af den - havde en voksne mennesker har ligeledes kun- har været hovedkraften bag under- 34,5 procents lavere risiko for at dø net relateres til højere andele af anti- søgelsen, som trækker på store data. af lungerelaterede sygdomme i en 11 stoffer, skriver Paul Williams. Således har man i studiet kigget på år lang periode sammenlignet med dødsraterne blandt mere end 150.000 de personer, som ikke levede op til løbere eller gangfolk. De værdiful- anbefalingen. Og for de ekstra aktive Professor Bente Klarlund har ledet et forskerhold. Det skulle skyldes, at hippocampus i hjernen ofte skrumper med alderen. Men med motion kan den vokse. (Kilde: MetroXpress 16.8.) echinaforce hjælper mod forkølelse Læste du også BT her i efteråret, hvor en læge udtalte, at Echinaforce sandsynligvis ikke havde nogen effekt? Og at naturlægemidlerne Prostasan og Aesculaforce begge var udokumenterede? Ny forskning understøtter imidlertid, at brug af Echinaforce forebygger forkølelser Echinacea er en af de mest veldokumenterede lægeplanter i verden, og så sent som i 2012 gennemførte verdens største forskningscenter for forkølelse, Common Cold Centre ved Cardiff University, et studie, der beviser Echinaforces effekt og sikkerhed. Prostasan er stærkt dokumenteret, der findes mere end 20 kvalitetsstudier der påviser savpalmens positive effekt på vandladningsproblemer i forbindelse med forstørret prostatakirtel. Aesculaforce er ligeledes solidt forankret i videnskabelige undersøgelser, ikke mindre end fem store studier med positive resultater samt en større Cochraneanalyse støtter produktets effekt mod veneproblemer i benene. Småbørnene skal fortsat helst kun have mors mælk. Alt dette skal dog ikke diskvalificere mælk helt som ingrediens i føden. Som med så meget andet vil det for de fleste være et spørgsmål om mængde. Det gælder også her at et overdrevent forbrug fører til problemer. (Kilde: Runners World) Solen er ikke skadelig: soldyrkere lever seks år længere Hvor meget gift indeholder disse grøntsager. Det bestemmer udekomktratisk udpegede embedsfolk i et ukendt organ - omklamret af storindustriens lobbyister. Ny forskning blandt 4,4 millioner danskere viser, at soldyrkere i gennemsnit lever seks år længere. - Selvfølgeligt lever soldyrkere længere, siger formand for Forebyggelses- og Patientrådet, Lars Mikkelsen. - Selv dem med ikke-dødelig hudkræft gør det. Det er jo bl.a. Solen, der medvirker til livet på jorden. - Som jeg før har skrevet, så har lyset for eksempel skabt vores øjne. Vi bevarer øjnene bedre ved mere sol. Fx ved at se ind i Solen i flere minutter jævnligt, undgå solbriller. Undersøgelsen er udført af Børge Nordestgaard sammen med tre kolleger – læge Peter Brøndum-Jacobsen og seniorforsker Sune Nielsen, begge Herlev Hospital, og overlæge Marianne Benn, Gentofte Hospital. De har analyseret helbredsrelaterede data fra 4,4 millioner menhæng mellem soldyrkning og fundene: danskere i alderen 40-100 år. Artiklen, der står foran offentliggørelse i videnskabstidsskriftet International Journal of Epidemiology, viser, at mennesker, som har været ivrige soldyrkere – og har fået såkaldt almindelig hudkræft, den ikkedødelige form for hudkræft – i gennemsnit lever seks år længere end befolkningen som helhed. Og at de i øvrigt har en lavere forekomst af både blodpropper i hjertet og knogleskørhed end resten af befolkningen. Forskerne kan ikke påpege den direkte årsagssam- »Men tallene som sådan lyver ikke. Det vil være oplagt gennem en række forskningsprojekter at prøve at blive klogere på, om solen har nogle helbredsbefordrende egenskaber, vi hidtil ikke har kendt til«, siger Børge Nordestgaard til Politiken og tilføjer: »Man skal bestemt have respekt for solen – og undgå solskoldninger, ikke mindst hos børn og unge, for på den måde især at mindske forekomsten af den slemme form for hudcancer, malignt melanom. Men vi har de seneste år set en vis grad af solforskrækkelse, og det er efter min mening at gå i den anden grøft«. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, finder undersøgelsen spændende, men holder fast i, at den ikke viser en egentlig årsagssammenhæng. - KB - Kræftens »Bevarelse« har svært ved at snakke udenom undersøgelsens facts. KB taler altid om, at Solen er skadelig, siger Lars Mikkelsen Solcreme hjælper ikke På side 9 i Ugebladet fra 7.5. an- april 2012 beskrevet en artikel fra de befaler Kræftens Bekræftelse sol- antroposofiske (Steineriske) lægers creme mod hudkræft. tidsskrift Der Merkurstab (2011, nr. 6) M e - herom, skrevet af læge Georg Sold- troXpres ner. Altså jo mere sol des mindre skriver på sin for- hudkræft. side 14-5-2013: Sol på huden Andre er af den modsatte mening. Spanske bønder og negre i Af- huden. gavner flere end den skader. Inde i bladet skrives om, at solskin sænker søgelser med under- rika har en særlig lav udbredelse Soldner påviser, at solcreme gør af hudkræft. Fordi de får mere sol. mere skade end gavn. Mange sol- blodtrykket og risikoen for hjerteslag resultater. Skønsmæssigt siger de, Dansk farmaceut P Alsted Peder- cremer indeholder stoffet, som er og blodpropper. Forskere ved uni- at solskin gavner 80 gange mere sen har i bladet Falkeøjeblik fra usunde. Cremer optages gennem versitet i Edingburgh har fremlagt end den skader. en stor rodfrugt I år har jeg høstet den største rødbede nogensinde. Den er på 3,7 kg. Den stod i det sydøstlige hjørne af et 3 x 4 m stort stykke. En halv meter syd for var der to meter højt rug, som blev høstet i august. Men det synes ikke at have generet den. Formentligt sået først i maj. God lerjord. En ’stor’ rodfrugt lyder rubrikken. Den er stor på flere måder. En sund spise, som kan varieres på mange måder. Jeg spiser den stort set hver dag året rundt. Holdbarheden er fantastisk. Jeg har stadig rødbeder i jordkælderen fra 2012. De er ganske friske og fine stadigvæk. I år har jeg høstet rødbedefrø. Jeg er spændt på, om spireevnen er i orden. Husk en vis pæn afstand mellem planteren. Bliver de 10 cm i diameter, så skal afstanden mellem dem være mindst de 10 cm. Som biodynamiker bruger jeg kun runde rødbeder. Sundere forlyder det. Planten er let at dyrke. Kvæler det meste ukrudt. Lars Mikkelsen disse 22 robin hood Nr. 03 DEC 2013 Fermenteret fremfor forarbejdet soja Da Vinci Holistic Healt Center på Cypern er ikke ubetinget begejstret for soja, men starter i en artikel med at fremhævne nogle af sojaens positive egenskaber: * Regulerer blodsukker og blodtryk * Forebygger kræft i tyktarm, bryst og prostata * Forebygger åreforkalkning * Forebygger hoftebrud hos kvinder efter overgangsalder Som flere andre mener Da Vinci Holistic Healt Center, at den fermenterede soja er at klart at foretrække frem for den forarbejdede. Centret ridser en række potentielt skadelige faktorer op, bl.a. problemer med fordøjelse, skjoldbruskkirtel og reproduktion, dårligere optagelse af visse mineraler, hjertesygdomme og kræft. Der nævnes også, at sojabønnen er en af de otte mest allergene fødevarer. Sojabønnens isoflavoner kaldes i artiklen et toægget sværd, der i visse aldre og livssituationer kan være gavnlige og i andre skadelige. Men undersøgelser viser, at forarbejdede sojaprodukter har færre fordele f.eks. vedrørende brystkræft end naturlige/fermenterede. Der anbefales derfor at indtage soja som edamame, sojamel, natto (fermenterede sojabønner), miso (fermenteret sojabønnepasta), tempeh (fermenteret sojabønnekage) samt naturligt fermenteret sojasauce. Læs mere: http://articles.healthrealizations.com/DaVinciHolisticHealthCenter/2013/10/28/ Soy-Is-It-Healthy-or-Not. aspx? soja med fornuft Artikel oversat fra http://www.wholehealthinsider.com/article-library/ Hvis du er forvirret over soja, så er du ikke alene . Med så mange forskellige meninger og rapporter om sojaens potentielle fordele og ulemper, kan det være svært at træffe en sikker beslutning om, det er fornuftigt at lade den indgå i kosten eller ej. Soja har været en vigtig faktor i kosten i de asiatiske lande i århundreder. Og måske er det ingen tilfældighed at tallene for hjertesygdomme, kræft og andre alvorlige sygdomme er meget lavere i de asiatiske kulturer. Der hersker ingen tvivl om, at soja har en god portion næringsværdi. Dette medlem af bælgplantefamilien indeholder rigelige mængder af protein, fiber, B-vitaminer og lecithin. Soja er også en rig kilde til forskellige isoflavoner, en klasse af fytoøstrogener - planteafledte forbindelser med østrogenlignende aktivitet, som efterligner dette hormon i kroppen. Disse sojaisoflavoner gør nytte i nogle tilfælde - og er potentielt skadelige i andre. For at hjælpe til bedre at kunne forstå fordele og ulemper ved soja, så lad os tage et kig på de betingelser og omstændigheder, hvor soja kan og ikke kan anbefales. Hjælp til overgangsalderen Soja er nok bedst kendt for sin evne til at lette symptomer i forbindelse med overgangsalderen (især hedeture ) og give hormonel støtte under denne periode. Dette skyldes sojaens isoflavoner, som kemisk og funktionelt ligner estradiol (østradiol), den mest udbredte form for østrogen i en kvindes krop . Mange undersøgelser støtter fordelene ved soja i denne sammenhæng Et studie undersøgte virkningerne af isoflavon daidzein på 147 kvinder i overgangsalderen . Disse kvinder fik enten 40 mg/dag eller 60 mg/dag af daidzein eller placebo i 12 uger. Efter otte uger mindskedes hedeturene med 43 procent i 40 mg-gruppen og 41 procent i 60 mg-gruppen sammenlignet med 32 procent i placebogruppen . Efter 12 uger øgedes disse tal til 52 procent i 40 mg-gruppen og 51 procent i 60 mg-gruppen sammenlignet med 39 procent i placebogruppen. En anden fire-måneders undersøgelse testede indtag af 100 mg sojaisoflavoner pr. dag. Denne behandlingsmetode konkluderes ’kan være en sikker og effektiv alternativ behandling for overgangsalderen symptomer. (2) Men kolesterolreduktion skulle vise bare være toppen af isbjerget. En 2010 meta-analyse konkluderede, at sojaisoflavon-tilskud synes at forbedre endotelfunktion i blodkarrene blandt postmenopausale kvinder med lav baseline flow-medierede dilatation niveauer (7) - en markør for, hvor godt blodet strømmer gennem blodkar. Og yderligere forskning har vist at sojaisoflavoner kan mindske aortastivhed og forebygge åreforkalkning (8) såvel som svær pulmonal hypertension og forebygge hjertesvigt. (9) Kræftbeskyttelse For over et årti siden hævdede to forskere fra den amerikanske Food and Drug Administration, at sojaisoflavoner kunne fremskynde spredning af brystkræftceller, der er østrogenafhængige. Dette bragte naturligvis utallige kvinder i panik. Men en lang række undersøgelser antyder, at soja faktisk kan bidrage til at bekæmpe brystkræft på en række forskellige måder. For det første binder isoflavoner sig til østrogenreceptor-stederne i brysterne. Ved at gøre dette, blokerer de det »rigtige« hormon fra at binde sig til disse steder, hvilket reducerer risikoen for at stimulere væksten af kræft. Soja-isoflavon kan også have en anden vigtig egenskab: det kan blokere tumorernes evne til at danne nye blodkar. Uden disse kar får tumorerne ikke ilt og næringsstoffer til at vokse. (11) En 2006 meta-analyse af 18 undersøgelser offentliggjort mellem 1978 og 2004 undersøgte sojaens eksponering og risikoen for brystkræft. Forskerne opdagede, at blandt alle kvinder, var indtag af soja indtag i beskedent omfang knyttet til en reduceret risiko for brystkræft , men forbindelsen var stærkere for gruppen af præmenopausale kvinder.(10) En nyere studie fra Japan fulgte 15.607 kvinder over to årtier. Efter justeringer for en række faktorer, der kan bidrage til kræft, herunder alder, fysisk aktivitet, rygning, alder ved menstruation, debut, alder ved første fødsel, menopausestatus, antal børn samt historie for brug af hormonbehandling, da viste undersøgelsen, at risiko for postmenopausal brystkræft var lavere blandt kvinder, der indtog mere soja og sojaisoflavoner. Selv moderat indtag førte til en reduceret risiko.(12) Andre bekymringer er blevet rejst vedrørende brystkræft-overlevende kan indtage soja uden at bekymre sig om sojaplanteøstrogenerne øger risikoen for tilbagefald. Men forskningen viser positive resultater på det også. Hjertets sundhed En af de tidligste menneskelige undersøgelser af sojas hjertebeskyttende og kolesterolsænkende egenskaber dukkede op i februar 1967-udgaven af American Journal of Clinical Nutrition. (4) Men først i midten af 1990’erne fik soja virkelig opmærksomhed, takket være en New England Journal of Medicine metaanalyse af 38 kliniske forsøg. Denne undersøgelse viste at soja (ved et gennemsnit af 47 gram/dag) var forbundet med en 9,3 procent nedgang i total kolesterol, en 12,9 procent reduktion i LDL-kolesterol og en 10,5 procent nedgang i triglycerider – helt uden at påvirke gavnlige HDL-niveauer. (5) Selvom nogle undersøgelser fra midten af 2000’erne viste mere beskedne fordele, er den generelle konsensus fortsat (6), at soja kan være en solid mulighed for både mænd og kvinder, der har brug for at styre deres kolesteroltal. En 2009-undersøgelse fulgte 1.954 brystkræft-overlevende i lidt over seks år og viste, at hos postmenopausale kvinder nedsatte isoflavonerne daidzein og glycetin risikoen for tilbagefald. Og soja syntes heller ikke at være en hindring i forbindelse med tamoxifen-behandling. Undersøgelsen konkluderede, at sojaisoflavoner, der indtages på niveauer svarende til dem i asiatiske befolkningsgrupper, kan reducere risikoen for kræfttilbagefald hos kvinder , der modtager behandling med tamoxifen og desuden ikke ses at have negativ effekt på tamoxifen-behandling. (13) Og en nyligt offentliggjort metaanalyse kom til en lignende konklusion , at soja har »ingen skadelige virkninger på risikoen for brystkræfttilbagefald, og kan i nogle tilfælde nedsætte risikoen væsentligt«. Vigtigere, soja har ingen negativ effekt på tamoxifeneller anastrozol-behandling. (14) Bekymringer vedrørende soja Der er et nogle tilfælde, hvor soja eller isoflavone-kosttilskud ikke kan anbefales. Skjoldbruskkirtel Udover at være et fytoøstrogen falder soja ind under kategorien af goitrogener, som potentielt øger risikoen for struma (forstørret skjoldbruskkirtel). Af denne grund har der været stor debat om de mulige konsekvenser af brugen af soja set i forhold til skjoldbruskkirtelfunktionen. Nogle kliniske undersøgelser konkluderer, at soja ingen effekt har på skjoldbruskkirtlen. En gennemgang af 14 undersøgelser viste kun lille sandsynlighed for, at soja negativt påvirkede skjoldbruskkirtelfunktion hos mennesker med normal skjoldbruskkirtlen eller hypothyroidisme. Men undersøgelsen fandt, at soja kunne hæmme absorptionen af syntetisk skjoldbruskkirtelmedicin. (15) En anden undersøgelse af raske postmenopausale kvinder fandt, at efter 16 ugers indtag havde isoflavoner ikke haft nogen effekt på det thyreoidstimulerende hormon. (16) Og en anden undersøgelse omfattede 389 postmenopausale kvinder, der tog enten 54 mg af isoflavon-genistein eller et placebo. Efter tre år observerede forskerne ingen ændringer i skjoldbruskkirtlens hormoner. (17) Men andre forsøg har vist mindre ønskværdige resultater. For eksempel observerede et team af forskere, der udforskede sojas virkningsmekanismer, at det indeholder stoffer, der »hæmmer skjoldbruskkirtlens peroxidase-katalyserede reaktioner afgørende for thyreoidhormon-syntese.« (18) Og når du tilføjer andre faktorer - især jodmangel – er sojas goitrogenvirkninger endnu mere udtalte. (19) I betragtning af den samlede usikkerhed, der stadig omgiver sojas effekt på skjoldbruskkirtlen, og hvis du har en lidelse i skjoldbruskkirtlen som hypothyroidisme eller Hashimotos thyroiditis (en autoimmun sygdom), bør du overveje at eliminere eller begrænse dit indtag af soja og isoflavonkosttilskud. Hvis du kommer til at spise soja, skal du vælge den rene vare (som edamame), eller gærede produkter som tempeh og miso – ikke mere end en gang eller to gange om ugen. Undgå kosttilskud og forarbejdede sojaprodukter (sojaproteinpulver, sojabaserede mejeriprodukter, kødalternativer osv.). Endelig, hvis du tager thyroidmedicin, indtag ikke soja fire timer efter at du har taget din medicin. Østrogen dominans For de fleste præmenopausale kvinder er niveauerne af østrogen og progesteron afbalanceret i forhold til hinanden. Men østrogen-dominerede kvinder har mere østrogen end progesteron, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at have uregelmæssige, svære og/eller smertefulde menstruationer, »hjerne-dis« , depression, endometriose , brystcyster, hårtab, vanskeligheder med at sove, angst og vægtøgning (blandt andre sundhedsmæssige forhold). Østrogen-dominerende kvinder har simpelthen ikke brug for ekstra østrogen eller østrogenlignende stoffer til at løbe gennem deres kroppe, så hvis du har østrogendominans, undgå soja og sojaprodukter. Fotsættes side 24 Nr. 03 DEC 2013 Soja fås i mange varianter, forarbejdede som sojamælk til venstre, og fermenterede som tamarin til højre. omdiskuteret fødemiddel: soja deler vandene Få fødevarer fremhæves i den grad for sine sundhedsmæssige egenskaber som soja. Men heller ikke mange får så meget tæsk for sine dårlige sider som selvsamme soja. Der er masser af informationer om sojas ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber – eller manglen på samme - alt efter temperament og holdning. Nogle kan du læse om her – andre kan du søge på nettet. Og døm selv – eller bliv endnu mere forvirret, for det står hurtigt klart, at der er to skarpt opdelte lejre med synspunkter for og imod hvor godt det er at lade soja indgå i den daglige kost. I hvert tyder noget på, at soja både indeholder et vist sundhedsfremmende potentiale, samtidig med at den kan have nogle negative konsekvenser for vores helbred. Flemming Nielsen, biopat og phytoterapeut, siger flg. om soja: Soja i sig selv, økologisk dyrket eller ej, indeholder en række problematiske komponenter, der kan skabe ravage i vores helbred, f.eks. - Goitrogens - der findes i alle ugærede soja uanset om det er økologisk eller ej, er stoffer, der blokerer syntesen af thyreoideahormoner og forstyrrer jod-metabolismen og derved interfererer med skjoldbruskkirtlens funktion. - Fytinsyre - phytater binder sig til metalioner, der forhindrer optagelsen af visse mineraler, herunder calcium, magnesium, jern og zink - Naturlige toksiner kendt som »antinæringsstoffer« - såsom saponiner, sojatoxin, proteasehæmmere og oxalater. Nogle af disse faktorer interferere med enzymerne, som bruges til at fordøje protein. - Hæmagglutinin, som er et blodpropfremmende stof, der får de røde blodlegemer til at klumpe sammen. - Aluminium – det er alment kendt at soja indeholder høje niveauer af aluminium, som er giftigt for nervesystemet og nyrerne. - Trypsininhibitorer i soja forstyrrer proteinfordøjelsen og kan give dysfunktion i bugspytkirtlen. I dyreforsøg forårsagede trypsininhibitorer hæmmet vækst. Dansk producerede multivitaminpræparater indeholder ikke ris, soja, hvede, og mange producenter skriver også på præparaterne ’Fri for laktose, gær, sukker, gluten, farvestoffer og konserveringsmidler’. En lille detalje: Mange producenter – også danske - bruger tilsætningsstoffet ’hydroxypropylmethylcellulose’, og det er ikke let at få hydroxypropylmethylcellulose, der ikke er GMO-modificeret (og det behøver ikke at være mærket med, at der er GMO). Jeg kender ikke til, at der findes ris, hvede eller soja i urtepræparater produceret af danske producenter. Der findes dog sojabaserede præparater mod overgangsalderen, men det fremgår tydeligt af præparaterne. Kosttilskud hører under fødevarestyrelsen, og i Danmark har man skrappe regler om oplysning af ingredienser, så hvis det indeholder ris, soja eller lignende skal det som hovedregel stå som ingrediens. Man skal være opmærksom på, at importeret kosttilskud kan indeholde forskellige tilsætninger, som ikke står på etiketten. Hvis man selv køber kosttilskud via udenlandske hjemmesider, kan man ikke være sikker på om det indeholder ris, soja m.m., da andre lande ikke nødvendigvis har samme krav om oplysning om indhold. Kosttilskud fra danske producenter, der indeholder soja, er f.eks. tilskud med lecithin – findes bl.a. i nogle Q10, D-vitamin, Lecithin granulat og fiskeoliepræparater. Lecithin er hovedsageligt udvundet af soja. Nogle producenter skriver, at det er fra GMO-fri soja, andre skriver, at det stammer fra »naturlig soja« (og hvad er det mon?). Og hvis der bruges sojaolie som ingrediens, kan det også være hydrogeneret. Proteinpulver kan være på basis af hvede, ris og soja, hvilket fremgår tydeligt af produktet. Man kan i stedet vælge hampprotein-pulver. robin hood 23 Sojaprotein reducerer leverfedt Sojaprotein i tofu eller yoghurt kan reducere fedtophobning og triglycerider i leveren hos overvægtige personer ved delvis at genoprette funktionen af en væsentlig signalvej i leveren, skriver hjemmesiden klogkost.dk Fedt omsættes i leveren og hos fede mennesker kan transporten af fedt til fedtvæv falde til et punkt, hvor leveren bliver en losseplads for overskydende fedt. - Næsten en tredjedel af amerikanske voksne har fedtlever sygdom, mange af dem uden symptomer, fortæller Hong Chen, der er assisterende professor i fødevarevidenskab og human ernæring ved University of Illinois. - Fedme er en væsentlig risikofaktor for denne tilstand, hvilket kan føre til leversvigt. - Når fedt ophobes i et organ, hvor det ikke er meningen at lagre fedt - som i leveren, kan dette organs vitale funktion blive faretruende kompromitteret, forklarer hun. Sojaprotein i tofu og yoghurt synes at reducere belastningen af den fedtholdige lever, fortæller Chen, der i en undersøgelse over 17 uger har sammenlignet fedtophobning i leveren hos magre og fede rotter, som enten fik en kost, som indeholdt et mælkebaseret protein kaldet kasein, eller en kost, som indeholdt sojaprotein. De fede rotter, der blev fodret med soja viste en 20 procent reduktion i triglycerider og samlet fedtakkumulering i leveren, hvilket får Chen til at mene, at sojaprotein kan anvendes til at lindre symptomerne på fedtlever-sygdom. Dyrene på mælkeprotein viste nemlig ikke nogen tegn på forbedring af levertallene. Forskerne opdagede også, at sojaprotein delvist genoprettede Wntβ-catenin signalvejen, der en afgørende for fedtstofskiftet. - Hos mange overvægtige personer, er der en slags trafikprop, og når mere fedt kan renses ud af leveren, er der mindre pres på organet, siger Chen. Beskytter mod kræft i tyktarmen Genistein er et østrogen-lignende isoflavon, der, ifølge ny forskning, er den beskyttende faktor i soja mod tyktarmskræft fordi det undertrykker et signal, der fører til accelereret vækst af celler, polypper, og i sidste ende kræftsvulster. Læse mere på: http://klogkost.dk/nyheder/ sygdomme/kraeft/560-derforbeskytter-soja-mod-kraeft-ityktarmen.html 24 robin hood Nr. 03 DEC 2013 Soja med fornuft Soja-tema Fortsat fra forrige sider Soja-baserede modermælkserstatninger Op til 25 procent af spædbørn, der fodres med mælkeerstatning, får sojabaserede sådanne. Her frygtes det, at et højt indhold af fytoøstrogener kan fremskynde puberteten og forårsage reproduktive eller thyreoide lidelser senere i livet. To separat offentliggjorte kliniske undersøgelser baseret på Sister Study (som fulgte 33,501 kvinder på 35-59 år mellem 2003-2009) undersøgte disse bekymringer nærmere. I den første undersøgelse kiggede forskerne efter årsagerne til tidlig menstruation (en risikofaktor for brystkræft) og soja-modermælkserstatning som en væsentlig faktor. (20) I den anden undersøgelse undersøgtes sojaens indvirkning på tidlig debut (i en alder af 30) af fibromer i uterus (muskelknuder i livmoderen). (21) Modermælks-erstatning på soja har også været knyttet til højere forekomst af autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen. (22) På den positive side findes der ingen større forskelle i den mentale, motoriske og sproglige udvikling af babyer fodret med komælkbaserede vs . sojabaserede erstatninger. (23) Men i betragtning af de mulige sundhedseffekter senere i livet, skal sojaerstatning kun bruges til at fodre babyer, hvis amning ikke er en mulighed, og/eller barnet er alvorligt allergisk over for komælk. Anbefalinger Soja er et dagligt indslag i asiatiske kulturers kost, men samtidig er det vigtigt at bemærke, at typisk asiatere indtager soja som et krydderi eller som en del af et måltid, ikke som en primær kilde til protein eller anden ernæring. Skønsmæssigt er deres samlede daglige isoflavonindtag omkring 30 mg. Endvidere kommer deres vigtigste kilde til soja fra hele fødevarer eller gærede, nemlig edamame, miso, tempeh og tofu samt ikke forarbejdede sojaprodukter - og altså ikke som mælk , yoghurt, is og kødalternativer. I betragtning af dette , kan vi varmt anbefale at vælge organisk hele eller gærede sojaprodukter frem for de forarbejdede. Det er som med de fleste ting i livet , at det er muligt at få for meget af en god ting - og soja er ingen undtagelse. Ved at undgå forarbejdede sojaprodukter (og alle forarbejdede fødevarer generelt), vil du være bedre i stand til at undgå overforbrug . Spørgsmålet om genmodificering er en anden bekymring. Sojabønner er en af de hyppigst gensplejsede afgrøder, så køb økologisk for at være sikker. Det samme gælder hele eller gærede sojaprodukter, tjek at det er tydeligt mærket som ikke-GMO og/eller økologisk. Hvis soja ikke er en fast del af din kost, bør du også vide at kramper, oppustethed og gasdannelse kan være en almindelig bivirkning af at spise sojaprodukter. Ikke overraskende i betragtning af at sojabønner, trods alt, er bønner! For at imødegå dette problem kan tages fordøjelsesenzymer såsom bromelain med dit måltid. Men fermenterede sojaprodukter har en tendens til at producere mindre gas , fordi gæringsprocessen hjælper fordøjelsen. Endelig, hvis du beslutter dig for at supplere med sojaisoflavoner (især for at hjælpe med at lindre menopausale symptomer ) start med at tage 40-60 mg per dag. Hvis du vælger at supplere, skal du sørge for at begrænse dit forbrug af hele eller fermenterede sojaprodukter . Kumarin, Cassia og Cinnamon: kanel beskyttelse eller krig Internetsiden http://helsenyt.com/ er et godt redskab til dem, der ønsker ærlig information om kosttilskud, vitaminer, mineraler, naturmidler m.v. nesket er det ikke tilfældet. Dermed forholder det sig med kumarin i kanel som med acrylamid i brasekartofler. Desuden er det velkendt, at den levertoksiske virkning, som man har iagttaget ved dyreforsøg på gnavere, stammer fra dannelsen af metabolitter, der sædvanligvis kun opstår hos mennesker i ringe mængder. For så vidt er EU’s planlagte hævelse af maksimalværdien let forståelig. Men det tyske Bundesinstitut für Risikoforschung stod for et hul i sikkerhedsvurderingen: Her henviste man nemlig til problemer med brugen af kumarin som lægemiddel. I Frankrig har man iagttaget leverproblemer hos enkelte kræftpatienter. Efter alt at dømme er der enkelte personer – med tydelige leverproblemer – som reagerer overfølsomt på kumarin. For at øge opmærksomheden om denne udmærkede site vil Robin Hood ind imellem bringe uddrag af artikler herfra – denne gang om kanel, der: fremmer blodcirkulation styrker immunforsvaret virker vanddrivende beroliger nervesystemet kan stimulere seksualiteten modvirker betændelsestilstande lindrer ved hoste og forkølelse. Insulin og kolesterol Men kanel kan mere end det. Amerikansk human ernæringsforskning - ved Agricultural Research Service’s Center - har vist, at kanel, taget som tilskud, dels kan sænke blodsukkeret hos diabetespatienter, dels sænke niveauet af det kolesterol, der kaldes»det dårlige« - nemlig LDL-kolesterol. Kumarin og kræft Kan kumarin fremkalde kræft hos mennesker? Man har kendt til den kræftfremkaldende virkning ved kumarin siden 1970’erne. I årene derefter har man diskuteret, hvilken mekanisme der ligger til grund for denne virkning. Indtil for få år siden kunne man ikke udelukke, at den kræftfremkaldende virkning, som man havde iagttaget ved dyreforsøg, lå i en beskadigelse af arvemassen (genotoksisk virkning). Dette havde udelukket fastlæggelse af en sundhedsmæssigt forsvarlig græn- seværdi, hvor det i teorien er nok med blot et enkelt molekyle af den genotoksiske substans til at udløse en kræftsygdom, der beskadiger arvemassen. Nyere videnskabelige resultater tyder under alle omstændigheder på, at kumarin ikke virker genotoksisk. Den europæiske myndighed for levnedsmiddelsikkerhed (European Food Safety Authority, EFSA) satte derfor i 2004 for første gang en grænseværdi for daglig indtagelse af kumarin. Holder man sig under denne grænse, behøver man ikke at frygte en sundhedsskadelig virkning. Risici ved kanel Er det så risikabelt at indtage kanel, som forbrugerorganisationerne og medierne vil have os til at tro? Det er rigtigt, at kumarin i høje doser virker kræftfremkaldende hos rotter, men hos mange andre dyrearter og hos men- Men har det virkelig en betydning for vores indtag af kanel? Også her skal man tage tingene med et gran salt. Hvis man helt skulle holde sig fra alt det, som kan skade blot nogle få personer i denne verden, ville vores liv kun bestå af kærlighed og luft (selv kildevandet kan være skadeligt), anbefalede dagsdoser og administrative forskrifter. Man kunne samtidig spørge sig selv, hvorfor disse leverproblemer ikke er særligt almindelige i de lande, hvor man spiser langt større mængder Cassia-kanel i den daglige kost. Læs hele artiklen på: http://helsenyt.com/frame.cfm/ c m s / i d =5 671/s p r o g =1/g r p = 8 / menu=5/ Ceylonkanel er den sundeste Kanel har været i pressens vridemaskine på det seneste. Det handler om, at EU og Fødevarestyrelsen har sat grænser for stoffet kumarin, der er et naturligt aromastof - men samtidig er det også et giftstof, der anses for skadeligt for leveren. Der er to typer kanel: Kassiakanel og ægte kanel. Indholdet af kumarin i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel, der hedder Ceylon-kanel og som indeholder meget lidt kumarin. Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og bruges industrielt til fremstilling af blandt andet bagværk, desserter, morgenmadsprodukter og te. Moderate mængder af kumarin i kanel anses ikke som sundhedsskadeligt. Men det er sundhedsskadeligt at spise store mængder af kassiakanel. Mindre skader på leveren mærker man som hovedregel ikke, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man holder op med at indtage for meget kumarin. tåle 0,3 gram kassiakanel dagligt til sin grød, før det kumarin overstiges. Kilde: Fødevarestyrelsen Spiser du store mængder almindelig kassiakanel i din daglige kost, bør du begrænse indtaget eller vælge ægte kanel i stedet. Specielt udsatte er de helt små børn på et til to år, som regelmæssigt får for eksempel ris-, havre- eller majsgrød Ceylonkznel indeholder kun små mængder kumarin og er at med kanelsukker til morgenmad eller foretrække. mellemmåltid. Et barn på to år kan Nr. 03 DEC 2013 Roundup ødelægger tarmenes gode bakterier samtidig med at den opformerer de farlige og dødelige bakterier, viser forsøwg. Af Lars Mikkelsen roundup ødelægger tarmenes sundhed Tidsskriftet Current Mikrobiologi offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der i prøver af fjerkræ viste, at Monsantos Roundups aktive kemiske stof, glyphosat undertrykte gavnlige bakterier. Da tarmens sundhed er direkte knyttet til kroniske sygdomme og kroppens generelle sundhed, er det ikke ligefrem en velkommen nyhed for folk, der ikke altid har råd til eller adgang til økologisk mad. Men det bliver værre endnu. Mens de gode bakterier døde, var meget sygdomsfremkaldende bakterier upåvirkede af glyphosat. Disse patogener omfatter flere stammer af salmonella og klassen colstridia, anaerobe bakterier, der er kendt for at være nogle af de mest dødelige blandt kendte bakterier, herunder C. tetani (stivkrampe ) og C. botulinum (botulin). Selvom botulin bruges til at afslappe overaktive muskler og i Botox, skal der bare 75/1.000.000.000 (75 ud af en milliard) gram til at dræbe en person, der vejer 75 kg. ’En reduktion af gavnlige bakterier i mave-tarmkanalens mikroflora ved indtagelse af glyphosat kunne forstyrre 25 Giftmødet i miljøstyrelsen 26-11-2013 glyphosat fremmer dødelige bakterier: Mange mennesker ved ikke hvor vigtig tarmen er, når det kommer til at afværge influenza og andre mere truende sygdomme. Men tarmen og dens hær af gavnlige bakterier er afgørende for at beskytte os mod overgreb. Derfor kan det være et direkte angreb på din egen sundhed at spise genetisk modificeret og/eller konventionelt dyrket/opdrættet mad. Senest har forskning vist, at Monsantos ukrudtsmiddel, der er kendt som Roundup, ødelægger tarmens sundhed og truer dyrenes, menneskernes og planetens generelle sundhed og tilstand. robin hood tarmens normale bakteriesamfund,’ skrev forfatterne af undersøgelsen. Glyphosat, tilføjede de, kunne være en væsentlig disponerende faktor, der er forbundet med stigningen i Clostridia botulinum-afledte sygdomme ved at undertrykke den positive effekt af de gode bakterier på clostridia. Farerne ved pesticider Det er ikke første gang, at øjenbryn er blevet løftet over glyphosat. Den giftige ingrediens er også kendt for at forårsage sterilitet hos mænd, fedme samt Parkinsons og relaterede sygdomme, og ikke kun hos markarbejderne på konventionelle bedrifter, men også hos dem, der arbejder indendørs i lokaler og blandt dyr, der drikker grundvand forurenet af sådanne landbrug (og andre virksomheder). Endelig bemærkede forskerne, at glyphosat kan forårsage bakterier til genetisk at mutere ved kronisk eksponering. Og den mad vi spiser, de dyr, vi spiser samt os selv er allerede ofre for kronisk eksponering, idet de koncentreres op. Kvæg i Irland har allerede været udsat for botulisme takket være forurenet fjerkræ. Og i de senere år er danske landmænd i stadig stigende grad begyndt at tvangsmodne korn ved at sprøjte med Roundup få dage før det høstes. Det vurderes, at 10 procent af arealet med korn bliver sprøjtet kort før høst, mens op mod 25 procent af arealet med raps bliver sprøjtet. Danmarks Naturfredningsforening Den kemiske mælk ønsker et forbud mod at sprøjte før høst, ligesom man har det i Sverige. Foreningen henviser til, at dansk brødkorn avlet på kontrakt ikke må sprøjtes før høst. Ikke fordi det er ulovligt, men fordi møllerne ikke vil stå inde for at skulle sælge det. Til gengæld er det lovligt at fodre grise med det roundup-sprøjtede korn, og således ender det inficerede kød alligevel i os mennesker. Opkoncentrationen i fødekæden er i fuld gang. Læg dertil, at der overalt i EU – og i Danmark - lige nu er gang i dyrkningen af roundup-resistente majs, sukkerroer og korn. Hvilken effekt det vil have på dyr og menneskers tarmsystem, kan vi endnu kun gisne om. En ting er det direkte optag i dyr og mennesker af de glyphosatsprøjtede fødevarer, en anden ting er nedsivninger af Roundup til grundvandet. Miljøstyrelsen mener i forbindelse med den seneste godkendelse af roundup-resistente sukkerroer, at der ingen grund er til at frygte nedsivning af sprøjtegiften til grundvandet. Ikke desto mindre blev der I 2011 fundet glyphosat stammende fra Roundup i drikkevandsboringer i Danmark i overraskende store mængder. I alt findes der sprøjtegifte i 40 procent af danske drikkevandsboringer, og mere end 100 boringer må lukkes om året af samme grund, hvilket koster det danske samfund op imod en halv millard kroner hvert eneste år. Der bliver I Danmark brugt ca. 800 tons glyphosat årligt. rundret over den teknik, som anvendes til at vurdere fødevaresikkerheden i andre produkter. - Vi mener, den nye metode vil bidrage til at sikre en mere effektiv måde til at bestemme tilstedeværelsen af forurenende stoffer i mælk eller andre produkter. - Laboratorierne for fødevarekvalitetskontrol vil kunne bruge dette nye værktøj til at opdage disse stoffer, før de kommer ind i fødekæden. Dette vil øge forbrugernes bevidsthed og give dem viden om, at maden er ... harmløs, ren, ægte, til gavn for sundheden, og fri for giftige rester, siger han. Ved hjælp af innovativ og yderst følsom test har spansk-marokkanske forskere fastslået, at der kan være op til 20 smertestillende midler, antibiotika og væksthormoner i en enkelt glas mælk. Forskerne siger, at sporene er så små, at forbrugerne ikke behøver bekymre sig om bivirkninger, så det ser ud som om, at forbrugere af konventionel mælk bare er nødt til at tage deres ord for det. Forskerne analyserede 20 prøver af mælk - komælk, gedemælk og menneskemælk - købt i Spanien og Marokko, og fandt en kemisk cocktail af ingredienser tilsættes dyrets kost før malkning eller forurening gennem foder eller på gården. Nogle af de forurenende stoffer indeholder triclosan (anti-svampemiddel), 17-beta-estradiol (et kønshormon) og florfenicol (et antibiotikum). Alle typer testede mælk indeholdt kemikalier, men komælk var det mest forurenede. Dette er ikke overraskende, da køerne rutinemæssigt gives antibiotika, væksthormoner, og fodres med tvivlsom GMO-foder. Desværre vil du sandsynligvis være optage nogle af disse kemikalier, hver gang du køber konventionel mælk. Fremskridt for Ffødevaresikkerhed Dr. Evaristo Ballesteros fra University of Jaen er fo- Læs mere : http://naturalsociety.com/the-cocktail-ofup-to-20-chemicals-in-a-glass-of-milk/ # ixzz2GwKLoCDo Den første time gik med et indlæg fra Styrelsen om pesticiders kombinationseffekt. Politisk en beslutning om, at EFSA skulle undersøge dette. Start i 2005. I 2006 en EU-workshop i EFSA om hvordan mon? I 2008 start på noget om pesticider. I juli 13 kom endelig en opinion om, at giftene skal grupperes. Så massevis af skemaer og teorier. USA startede i 2002. Går godt nok langsomt – nogen der modarbejder? Eller er det ikke reelt en uløselig opgave? De var begyndt at måle på virkninger i forsøgsdyrs organer. Selv to helt forskellige (helt anden kemi) stoffer gav kombinationseffekt. (vi andre kalder det cooktaileffekt, men det er vist et fyord i EFSA). De mange forsøg i de senere år med dræbende cocktailforsøg blev end ikke nævnt! Godkendt 287 gifte (pesticider) i EU. Fx målte man, at 103 af disse havde effekt på skjoldbrudskirtlen. Det var chokerende, sagde foredragsholderen. Nervesystemet blev angrebet af 68 gifte. Man skelner mellem akutte og kroniske skader. Man var godt bevidst om, at mennesket er et helt system med mange organsamspil. Man mente, at vise gifte er særlige potente. Talte om at 20 % gav 80 % af skaderne. Ud over de 287 stoffer regner man med mindst 150 flere fra andre lande. Så kom der en masse om risikovurdering. Jeg oplevede, at de nærmest famler i blinde. Det er uhyre komplekst. Parkinson og børneleukemi blev nævnt som ret sikre mulige forgiftninger. Det hele virkede fuldstædig kaotisk – bliver det nok ved med at være reelt. Også selv om de måtte vedtage nogle ’ufarlige’ modeller. En spurgte, hvem der skal måle ricisi? Producenterne!!! En anden dame fortalte om målte gifte i fødevarer. Hvis Codex bliver fulgt, så vil det blive lettere – Codex tillader nemlig mere gift. Vi har set en høring med den begrundelse for flere gifte i maden. Noget af det mest giftige var æbler, mel, tomater, pærer, rødvin osv. En række orienterende emner. Ansøgninger for 35 nye gifte er indkommet (vist på et kvartal?). De stærke gifte må snart (26-11-2015) kun sælges til giftautoriserede. Disse gifte må ikke stå fremme i butikker. Fra nytår kommer der afgifter på giftene (beløb kommer meget snart). Sprøjter skal fremover synes. Bier er en del af næste møde. Der er tanker om, at der ikke må bruges gifte på kommunale områder. Ting tager tid – sidst i 70’erne fik vi (mit initiativ) ved underskrifter Hillerød kommune til at love dette. Men de overtrådte ind imellem! Dette blot nogle stikord fra godt 2 timer. Alle de aktive ”embedsmænd” var kvinder. PS: Der kommer meget få af de inviterede tilhører – men jeg holder det altså ud. Er den tavse flue på væggen. Ser forundret på dette kriminelle spil. 26 robin hood Nr. 03 DEC 2013 billigt og miljøvenligt: Sådan laver du dine egne naturlige rengøringsmidler De fleste er nok klar over, at kontakt med giftige kemikalier kan føre til helbredsproblemer. Konventionelle rengøringsmidler er et af de områder, hvor mange mennesker kommer i direkte kontakt med masser af kemi. Eksempelvis kan ammoniak brænde, blege og irritere huden, øjnene samt åndedrætssystemet. Hvorfor så bruge disse ting? Selvom du de fleste steder kan købe økologiske rengøringsprodukter, kan du tage skridtet videre og lave dine egne midler og spare lidt penge. Hjemmelavede økologiske rengøringsmidler er sikre og naturlige alternativer til de giftige produkter. Og husk at der er en grund til, at mange konventionelle rengøringsmidler er giftmærkede og skal holdes absolut udenfor rækkevidde af børn. At reducere kontakten med kemikalier er for de fleste en løbende proces, som der hele tiden skal arbejdes med. Ellers kan konsekvenserne blive dyrebare. Et kemikalie som Triclosan er bedst kendt fra toiletrens og andre rengøringsmidler, men det bruges også i både shampoo og tandpasta. Det mistænkes for bl.a. astmaproblemer. Det er ikke usædvanligt at produkter introduceres som sikre, for senere at blive tilbagekaldt på grund af deres helbredsmæssige effekter. Der er beviser for, at visse kemikalier kan udløse netop åndedrætsreaktioner. Studier af rengøringsmidlers effekt på ansatte på hospitaler har således vist sandsynlig forbindelse til udløsning af astma. At reducere de giftige stoffer i husholdningen er endnu vigtigere, når der er gravide og børn i hjemmet. At producere dine egne naturlige rengøringsmidler vil sikre dit hjem en øko-venlig rengøring, som er både rar og virksom uden kemikalier og giftige dufte. Alternativer Vineddikke Hvid vineddikke er effektiv til at fjerne fedt og som overfladebehandler i køkken og baderum. Vineddikke er effektiv på grund af syreindholdet og sin antibakterielle effekt. Bland en kop vineddikke med vand i en spand eller sprayflaske og brug det til at pudse vinduer og spejle eller til toilettet og gulve. Bagepulver Bagepulver er en god lugtfjerner og har en slibende effekt, der er langt bedre end giftige rensemidler. Anvendes på overflader i badeværelset og køkkenet til at fjerne pletter eller endda rengøre indersiden af en beskidt ovn. Ved at tilføje salt gives et løft i skureeffekten. Citron Inddragelsen af citron i mange kommercielt tilgængelige rengøringsmidler er et område, hvor disse en sjælden gang har fat i det rigtige! Citronsaft eliminerer mug og fedt og efterlader en stribefri glans. Fødevarevidenskabslaboratoriet i Lincoln, Nebraska har undersøgt citronolies evne at hæmme skimmelvækst ved at påføre en belægning af citronsaft og eddike til roastbeef. Antagelsen er, at det forebygger spiring og vækst af svampesporer. Bland citronsaft med eddike eller olivenolie for at lave et sammensat rengøringsmiddel, der er mere effektiv og giver en naturlig duft. Brintoverilte Brintoverilte har en boblende effekt, der er fantastisk i svære rengøringssituationer. Fyld en sprayflaske med en brintoverilte- og vandblanding, og gå så i krig med pletten på tøjet f.eks. Det er muligt at både købe og frembringe sine egne miljø- og kropsvenlige rengøringsmidler. Olivenolie At polere træ med olivenolie og citronsaft fugter træet og giver det en fantastisk glans med en frisk duft. Bland 1 kop olivenolie og 1/2 kop citronsaft i en sprayflaske, tag en blød klud og poler træmøbler og bordplader på den naturlige måde. Nemme opskrifter til virkningsfulde rengøringsmidler Glasrens Tilsæt 1/2 kop destilleret eddike til en ny sprayflaske. Fyld med destilleret vand, ryst. Spray på spejle og vinduer, polish med en sammenkrøllet avis (du vil blive overrasket over hvor godt avisen arbejder). Multi-rengøringsmiddel I en ny sprayflaske tilsættes 2 spsk. destilleret eddike og 1 tsk. flydende Castilla-sæbe (vegetabilsk baseret og naturlig – kan laves selv – se: http://hjemlivsstil.blogdansk. com/castilla-saebe-opskrift.html). Tilsæt 2 spsk. bagepulver. Når den stopper med at skumme, tilsættes 2 kopper varmt vand, ryst forsigtigt. Bruges bl.a. på køkken- og badeværelsesoverflader. Brug en økologisk klud. Kraftfuld overfladerens Bland 1 kop bagepulver og 1/4 kop flydende Castillasæbe. Tilsæt 5 teskefulde vegetabilsk glycerin og 5-10 dråber tea tree olie, afhængigt af præference. Glycerin er et naturligt konserveringsmiddel og tea tree olie har antibakterielle egenskaber . Skrub med en mikrofiberklud til at bruge på afløbs- og andre badeværelsesoverflader. Skyl med varmt vand og poler med en tør mikrofiberklud. Ekstra tips Lav en tydeligt afmærkning af dine hjemmelavede rengøringsmidler. Bland rigeligt til mindst en måned ad gangen. Genbrug ikke beholdere fra kommercielle rengøringsmidler, da de kan indeholde rester af kemikalier. Tilføj antiseptiske æteriske olier som lavendel, tea treeolie, eller rosmarin for essens, duft og bedre rengøringskvalitet.
© Copyright 2024