1. No category

Menneskets ernæring
3. udgave
Redigeret af
Arne Astrup
Susanne Bügel
Jørn Dyerberg
Steen Stender
MUNKSGAARD DANMARK
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 3
03-06-2010 08:18:47
Kapitel 23
Kosttilskud og
naturlægemidler
JERK W. LANGER
Det kan være nærliggende at opfatte kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og
andre tilskud som en omgang hokuspokus, der kun gør producenterne rigere og
forbrugerne fattigere. For det er ikke for
meget sagt, at ugeblade, annonceaviser og
kuponhæfter bugner med ukritisk rosende og lidet troværdige omtaler.
Men denne opfattelse bør til en vis
grad nuanceres i lyset af resultater fra et
stigende antal randomiserede kliniske
afprøvninger og endda metaanalyser af
udvalgte tilskud, som kan dokumentere
fysiologiske og medicinske egenskaber.
Samtidig står det klart, at nogle tilskud
kan indebære risici for bivirkninger samt
interaktioner over for lægemidler.
Som ernæringsrådgiver bør man desuden være opmærksom på, hvorvidt forbrugeren anvender tilskud som kompensation for dårlige kostvaner og en usund
levevis.
Behandlerens situation
Om kosttilskud og naturlægemidler kommer man som fagperson ofte til kort over
for forbrugeren og patienten.
Mange kender situationen, at patienten fremviser et mere eller mindre mystisk
kosttilskud, som vedkommende gerne vil
have en kvalificeret faglig bedømmelse af.
Eller fremlægger et udklip fra en annonceavis med en ukritisk rosende solstrålehistorie om et kosttilskuds fortræffeligheder.
Hvad skal man svare? Man kender ikke kosttilskuddet, finder ingen ledetråde
eller informationer på etiketten, forstår
egentlig slet ikke patientens bevæggrunde
for at vælge præparatet, og ved heller ikke,
hvordan man skaffer yderligere informationer. Per rygmarvsrefleks affejes patienten måske med en bemærkning om, at
pillerne er uvirksomme og spild af penge.
Den udgang på forespørgslen kan være
uheldig: Man indfrier ikke forventningen
om at yde velkvalificeret rådgivning, men
bekræfter fordommen om fagfolks arrogance over for kosttilskud. Desuden har
nogle kosttilskud og naturlægemidler reel
dokumentation for en klinisk effekt. Endelig rummer nogle tilskud risiko for bivirkninger, interaktioner med lægemidler
samt problemer i forbindelse med operationer.
Uanset ens personlige holdning bør
man derfor som fagperson kende lidt til
disse tilskud, til det marked og den markedsføring, der driver salget, samt til patientens motivation for at selvbehandle.
Kosttilskud og naturlægemidler
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 305
305
03-06-2010 08:19:22
Markedet
Ca. hver 10. dansker anvender regelmæssigt kosttilskud og naturlægemidler. Tælles den daglige multivitaminpille med,
drejer det sig om halvdelen af befolkningen. Der findes måske over tusinde
kosttilskud på det danske marked. Ingen
kender det præcise antal, da de fleste kosttilskud indtil for få år siden ikke blev registreret af myndighederne. Hertil kommer
lidt over 100 godkendte naturlægemidler.
Præparaterne forhandles hos materialister, på apoteker, i helsekostforretninger
og supermarkeder. Desuden sælges de
mere ukontrolleret hos behandlere, via
homeparties, over internettet samt hjemtages fra udlandet. Forbruget kendes ikke
med sikkerhed, men en omsætning på 1
mia. kr. årligt herhjemme nævnes ofte. Til
sammenligning andrager omsætningen
af lægemidler ordineret af praktiserende
læger ca. 11.5 mia. kr., ifølge Lægemiddelstyrelsen.
Præparaterne står æske ved æske på
forretningens hylder, men opdeles lovgivningsmæssigt i tre grupper:
Kosttilskud (fødevareloven = ”mad”)
Naturlægemidler (lægemiddelloven =
”medicin”)
Stærke vitaminer og mineraler (lægemiddelloven = ”medicin”).
Den juridiske opdeling har stor praktisk
betydning for, hvilke informationer forbrugeren lovligt kan få om det enkelte
tilskuds effekter og bivirkninger, samt for,
hvordan tilskuddet lovligt må markedsføres (tabel 23.1). Et væsentligt punkt er
forbuddet mod på pakning eller i annonce
at anføre, at et kosttilskud kan forebygge,
lindre eller behandle sygdomme. Heller
ikke selvom dette skulle være påvist i kliniske studier. Sådanne informationer er
derimod tilladte for naturlægemidler (se
næste afsnit).
Bemærk, at denne gruppe præparater
ofte skæres over én kam med dagligdags
udtryk såsom helsekost, naturmedicin,
kosttilskud, vitaminpiller, alternativ medicin og antioxidanter. Men flere af disse
betegnelser er misvisende, så for at undgå
misforståelser anbefales det at anvende de
tre udtryk ‘kosttilskud’, ‘naturlægemidler’
og ‘stærke vitaminer og mineraler’, der er
klart defineret i lovgivningen.
Markedsføring
At naturlægemidler og kosttilskud forhandles under forskellige lovgivninger –
lægemiddelloven og fødevareloven – forvirrer mange, da præparaterne i praksis
står side om side i forretningen, og fordi
rationalet for at benytte et kosttilskud –
selvom loven siger, at det er ”mad” – ofte
er at forebygge eller behandle en sygdom,
således at kosttilskuddet benyttes som
”medicin”.
Desuden kan flere indholdsstoffer
(dog ikke vitaminer og mineraler) både
forhandles som kosttilskud og naturlægemiddel efter producentens eget valg.
Eksempelvis ginseng, ginkgo biloba, tranebær, hvidløg, echinacea (solhat) og fiskeolie, hvilket øger markedets uoverskuelighed.
På et naturlægemiddel kan man læse,
hvilken sygdom eller hvilket symptom
præparatet skal anvendes mod, om det
har bivirkninger, kontraindikationer etc.
Denne indikation, som er godkendt af
Lægemiddelstyrelsen, må også anføres i
annoncer og meddeles af forhandleren,
hvorfor markedsføringen af naturlægemidler sædvanligvis er rimelig sober, oplysende samt lovlig.
Kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater har derimod ikke god-
306 Kapitel 23
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 306
03-06-2010 08:19:22
Tabel 23.1. Forskelle på naturlægemidler og kosttilskud
NATURLÆGEMIDDEL
KOSTTILSKUD
STÆRKE VITAMINER,
MINERALER
Definition
Lægemiddel med aktive
stoffer, der udelukkende
forekommer naturligt, og i
præparatet findes i koncentrationer, som ikke er væsentligt højere end i naturen
Er ikke et lægemiddel, men
et tilskud til den sædvanlige
kost uden at være en almindelig fødevare
Vitaminer og/eller mineraler i markant højere mængder end voksne menneskers
normale behov
Eksempler
Planteudtræk eller fedtsyrer
som hvidløg, fiskeolie,
ginkgo biloba, perikon
Almindelige vitaminpiller
Planteudtræk eller fedtsyrer
som ginseng, hyben, ingefær, hvidløg, echinacea,
fiskeolie
Antioxidanter, høje doser
C-vitamin
Anvendelse
Forebygge og behandle
symptomer og sygdomme,
som man almindeligvis
ikke søger læge for, eller
som det efterfølgende er
forsvarligt at behandle selv.
Eksempelvis søvnbesvær,
hoste, væskeansamlinger,
forstoppelse, ledsmerter,
hæmorider, forhøjet fedtindhold i blodet, hukommelsesbesvær.
Må angive en dokumenteret
fysiologisk eller ernæringsmæssig effekt, eksempelvis
stærke negle eller vigtig for
knoglerne
Mod mangeltilstande.
Må ikke hævde at kunne
forebygge, lindre eller
gavne sygdomme og symptomer
Anprisning
Må anprises, dvs. at pakning, annoncer og forhandler må informere om anvendelse, bivirkninger m.m.
Må ikke anprises mod sygdom, dvs. at pakning, annoncer og forhandler ikke
må informere om kosttilskuddets eventuelle medicinske
virkninger, bivirkninger
m.m.
Må ikke anprises, dvs. at
pakning, annoncer og forhandler ikke må informere
om præparatets eventuelle
medicinske virkninger, bivirkninger m.m.
Jura
Administreres under lægemiddelloven.
Skal godkendes af
Lægemiddelstyrelsen, før
det må markedsføres
Administreres under fødevareloven og reguleres af
Fødevarestyrelsen
Administreres under lægemiddelloven.
Skal godkendes af
Lægemiddelstyrelsen, før
det må markedsføres
Evidens
Ved registreringen stilles visse krav om dokumentation
for naturlægemidlets kliniske
effekt, men der kræves ikke
egentlige kliniske forsøg.
Ingen krav om dokumentation for, at kosttilskuddet
virker. Anføres en fysiologisk eller ernæringsmæssig
indikation, skal denne dog
dokumenteres
Ingen krav om klinisk dokumentation for, at præparatet
virker
kendte medicinske indikationer, som
behandler og forbruger kan forholde sig
til. Kosttilskud må dog anføre fysiologiske eller ernæringsmæssige indikationer,
såfremt de kan dokumenteres. Eksempelvis kan producenten på et kosttilskud
anprise med ”god for led”, men derimod
ikke skrive ”mod slidgigt”.
Nogle kosttilskudsproducenter synes
derfor at benytte andre kanaler til at få
budskabet om sygdomsbehandling ud
til forbrugeren. For eksempel i annonceblade, ugeblade og kuponhæfter i form af
Kosttilskud og naturlægemidler
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 307
307
03-06-2010 08:19:22
beretninger om mennesker, som er blevet
helbredt for sygdomme af et tydeligt eksponeret kosttilskud. Altså historier i stil
med manden, der atter kan klare havearbejdet, efter at han pga. gigt var opgivet af
lægerne. Men så fortalte en bekendt ham
om dette navngivne hybenkosttilskud.
Nogle mennesker kan opleve sådanne
”solstrålehistorier”. Men enkeltstående
sygehistorier er ikke videnskabelig dokumentation. Særlig problematisk er solstrålehistorier målrettet mod mennesker med
en alvorlig og måske dødelig sygdom, der
klynger sig til det sidste halmstrå og håber
på en mirakuløs redning.
Artikler i annonceblade synes at være
skjulte reklamer for kosttilskud, dvs.
ulovlig markedsføring. Men da teksten er
camoufleret som en redaktionel artikel,
kan den bringes i ly af den danske pressefrihed. Hvorfor bringer bladene disse
artikler? Svaret kan næsten ikke være andet, end at der må falde en betaling på en
eller anden vis, men det er svært at bevise
og retsforfølge.
Bivirkninger
Forbrugeren kan være tilbøjelig til at opfatte ”naturens egne tilskud” som mild og
uskadelig, mens syntetisk medicin fra lægemiddelindustrien anses for at være farlig
med mange bivirkninger. Denne frikendelse af naturpræparater er dog naiv, viser
de kliniske erfaringer. Man bør som tommelfingerregel gå ud fra, at når et præparat, uanset dets art, har farmakologiske og
medicinske effekter, så rummer det også
potentiel risiko for uønskede virkninger.
Naturlægemidler og kosttilskud undersøges kun sjældent herfor i kliniske afprøvninger, før de bringes på markedet, så
kendskabet til uønskede effekter er sædvanligvis mangelfuldt. Lægemiddelstyrelsen modtager blot enkelte indberetninger
om bivirkninger, hvilket imidlertid kan
skyldes underrapportering. Baseret på litteraturen udgør interaktioner med lægemidler dog en større risiko (se nedenfor).
Naturlægemidler rummer oplysninger om mulige bivirkninger, advarsler og
kontraindikationer. Kosttilskud rummer
ingen informationer herom, fordi de juridisk set er fødevarer, hvilket imidlertid
ikke frikender dem for potentielle uønskede virkninger.
Interaktion med lægemidler
Visse naturlægemidler og kosttilskud bør
anvendes med forsigtighed samtidig med
receptpligtig medicin pga. risiko for interaktioner. Den viden er vigtig for behandleren, fordi mange brugere af kosttilskud og naturlægemidler også anvender
lægeordineret medicin, bl.a. mod gigt,
hjertesygdom, forhøjet kolesterol, allergi
eller blodtryksforhøjelse. Vær i den forbindelse opmærksom på, at patienten kan
tage kosttilskud mod noget helt andet
end den aktuelle behandlingssituation, fx
at en blodtrykspatient tager kosttilskud
mod slidgigt.
Såfremt naturlægemidlet eller kosttilskuddet forstærker virkningen af receptmedicinen, stiger risikoen for bivirkninger og overdosering. Svækkes virkningen
af receptmedicinen omvendt, bliver patienten underbehandlet. Ved sværere sygdomme kan konsekvensen i begge situationer blive alvorlig.
Kendskabet til potentielle interaktioner er stadigvæk yderst sparsom og langt
overvejende baseret på enkelte sygehistorier samt kortvarige forsøg på raske personer. Mulige interaktioner står anført på
naturlægemidler, men ikke på kosttilskud.
Vær især opmærksom på:
Antikoagulationsbehandling:
Bl.a.
fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginkgo
308 Kapitel 23
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 308
03-06-2010 08:19:22
biloba virker blodfortyndende og skal
anvendes med forsigtighed af patienter
i AK-behandling.
Naturlægemidlet perikum mod lettere
depression: Øger leverens omsætning
af mange receptpligtige lægemidler,
hvorved deres virkning kan svækkes.
Hjemmesiden www.interaktionsdatabasen.dk rummer den seneste viden om potentielle interaktioner.
Interaktion med
narkose og operation
Kosttilskud og naturlægemidler mistænkes i nogle tilfælde for at kunne komplicere forløbet af narkose og operation. Der
kendes ikke så mange praktiske eksempler
herpå, men af forsigtighedshensyn bør
bl.a. følgende haves i mente:
Hvidløg, ginkgo biloba, fiskeolie, ingefær, E-vitamin (høj dosis): Øger
blødningstendensen.
Ginseng: Sænker blodsukkeret.
Baldrian: Forstærker evt. virkningen af
bedøvelsesmidlet.
Perikum: Øger omsætningen af mange farmaka.
Som generel retningslinje kan det anbefales at stoppe med brugen af især ovennævnte præparater 1-2 uger før en planlagt operation.
En dansk opgørelse fandt, at over halvdelen af tilfældigt udvalgte operationspatienter anvendte kosttilskud eller naturlægemidler.
Råd til patienten
Følgende punkter kan være nyttige, når
en patient søger råd om brugen af naturlægemidler og kosttilskud.
Opfat naturlægemidler og kosttilskud
som medicinsk aktive præparater med
potentielle effekter, men også mulige
bivirkninger og interaktioner.
Patienten forventer almindeligvis ikke
at få ”ordineret” et tilskud, men måske
i højere grad ”blot”, at man accepterer
hendes ret til at benytte det.
Undlad at virke afvisende, når patienten ønsker at anvende et kosttilskud
eller naturlægemiddel, medmindre det
er fagligt relevant. Patienten ophører
næppe med at tage præparatet pga. ens
kritik, men undlader snarere fremover
at informere én om brugen. Da stiger
risikoen for potentielle interaktioner
og operationskomplikationer.
Ovennævnte betyder ikke, at man som
behandler skal give afkald på en faglig
begrundet betoning af, at et tilskud er
udokumenteret.
”Mere” betyder ikke ”bedre”. Indskærp generelt at overholde den anbefalede dosering, medmindre kliniske
studier angiver noget andet (fx høje
doser fiskeolie mod leddegigt).
Før receptskrivning, især ved alvorlige
tilstande: Spørg specifikt, om patienten anvender tilskud. Det gælder erfaringsmæssigt ofte patienter med gigt,
hjerte-kar-sygdomme eller depression
(obs for naturlægemidlet perikum).
Skal patienten opereres? Så spørg specifikt til brugen af tilskud. Det gælder
bl.a. gigtpatienter, som tager høje doser fiskeolie.
Vedr. kosttilskud: Det nytter ikke at
henvise patienten til apotek, materialist eller producent for at få flere
oplysninger om brug, indikation, bivirkninger m.m., da producenter og
forhandlere reelt set ikke må rådgive
om noget som helst, når det gælder
kosttilskud. Som behandler må man
derimod godt informere patienten om
Kosttilskud og naturlægemidler
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 309
309
03-06-2010 08:19:22
medicinsk brug af kosttilskud, såfremt
man ikke selv forhandler det.
Fraråd generelt at købe tilskud over
internettet, via homeparties etc., som
ikke rummer reel sikkerhed for indhold og renhed.
Anbefal som hovedregel, at patienten
vælger et naturlægemiddel frem for et
kosttilskud, såfremt indholdsstoffet
forhandles i begge produktgrupper, fx
fiskeolie og hvidløg. Naturlægemidler
giver større sikkerhed for renhed og
effekt pga. godkendelsen i Lægemiddelsstyrelsen. Men de er til gengæld
ofte betydeligt dyrere.
Gravide og ammende bør som hovedregel ikke benytte naturlægemidler
og kosttilskud, bortset fra sædvanligt
anbefalede tilskud af folinsyre, jern og
multivitamin.
Børn bør som hovedregel ikke anvende naturlægemidler og kosttilskud,
bortset fra almindelige vitaminpiller i
børnedosering.
Litteratur
Oversigtsværker
Webb GP. Dietary supplements &
functional foods. Oxford: Blackwell Publishing. God håndbog for
fagfolk. Læs mere: http://www.
blackwellpublishing.com/book.
asp?ref=9781405119092
Lægemiddelkataloget.
Beskriver
de
mest virksomme indholdsstoffer.
h t t p : / / w w w. m e d i c i n . d k / S h o w.
aspx?subdoc=specialemne_
info&GruppeNr=315508&IsSpecial
Emne=True&name=Naturlægemidle
r(Naturlægemidler)&docid=frameset
Kosttilskud
Fødevarestyrelsen om kosttilskud http://
www.foedevarestyrelsen.dk/Ernaering/Kosttilskud
Naturlægemidler
Oversigt over naturlægemidler med markedsføringstilladelse.
http://www.
laegemiddelstyrelsen.dk/hentmedie.
asp?filID=4830
Naturlægemidler. Alle produktresumeer.
http://www.produktresume.dk/
docushare/dscgi/ds.py/View/Collection-257
Stærke vitaminer og mineraler
Oversigt over vitamin- og mineralpræparater med markedsføringstilladelse.
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/
hentmedie.asp?filID=4831
310 Kapitel 23
10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 310
03-06-2010 08:19:22