1. No category

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
Interviewet foretaget marts 2015 i Birkerød
IWP 1
IN1:: Michael (gruppen)
IN2: Bettina (gruppen)
IN3:: Allan (gruppen)
IN1: Nå, men altså jeg hedder Michael, og det er Allan.
IWP1: Michael og Allan
IN1: Og vi er sådan set 3 i vores gruppe, fordi vi har også en pige med, som hedder Bettina, men hun kunne desværre ikke komme i
dag.
IWP1: Nej
IN1: Øhhhmmm og det det går ud på det er at æhhh vi er ved at læse en master i kommunikation på Roskilde universitet.
IWP1: Ja
IN1: Og der er vi ved at lave et afsluttende eksamensprojekt her for første år, hvor at vi har valgt at tage udgangspunkt i motion øhhh
i Ældre Sagen.
IWP1: Ja.
IN1: Så det er sådan set det der er vores emne.
IWP1: Ja.
IN1: Og går man specifikt ind i det, så handler det om, æhhhmmm det vi kan se, er, at der er 2 grupper af medlemmer i Ældre Sagen,
der er nogen, som er meget aktive på motionsfronten, og så er der nogen, der er lidt mindre aktive, og så synes vi,at det kunne være
interessant og finde ud af, hvad er det for nogle barrierer, og hvad er det for nogle årsager, der er til at man måske dyrker motion.
Kan også være, at man ikke har et ønske om at dyrke motion, men altså prøve at gå ind og undersøge det lidt nærmere.
IWP1: Mmmm, ja.
IN1: Så vores opgave er egentlig, at prøve at finde frem til hvilke barrierer der er forbundet med det at dyrke motion. Og så i
forlængelse af det komme med nogle forslag til Ældre Sagen, sådan så man kan øhh måske på medlemmernes præmisser komme
med nogle forslag, som passer til dem, og som kan gøre, at man måske kommer ud, og dyrker lidt mere motion.
IWP1: Ja, altså baggrunden for jeres master?
IN1: Ja altså jeg er cand. merc. fra CBS, og øhh har været ansat forskellige steder, Vejdirektoratet, Unibank osv. Lige nu er jeg
degraderet til gymnasielærer.
IWP1: Griner.
IN1: Så det er det, jeg arbejder med lige i øjeblikket.
IWP1: Ja.
IN1: Og så underviser jeg også inde på CBS i virksomhedsøkonomi.
IWP1: Ja.
IN3: Og jeg har været i reklamebranchen alle år, og har senest været direktør på mellemstort reklamebureau.
IWP1: Ja.
IN3: Og deraf den naturlige interesse for kommunikation kan man sige ikk.
IWP1: Ja, ja.
IN1: Så mangler vi Bettina, som er socialrådgiver i København.
IWP1: Ja okay.
IN1: Så det sådan lidt om vores baggrund.
IWP1: Ja, fint nok.
IN3: Det er sådan en lidt blandet flok. Til gengæld et det meget sjovt, at arbejde på tværs på den måde det giver rigtig meget.
IN1: Ja, det gør det.
IWP1: Altså I bliver så ikke det der hedder master public health eller sådan noget? Den kører de også derude.
IN3: Vi bliver master i professionel kommunikation.
IWP1: Ja ja okay.
IN3: MPK hedder det.
IWP1: Ja, min datter har læst kommunikation på RUC.
IN1: Nå, okay ja.
IN1: Så du kender lidt til systemet derude?
IWP1: Ja.
IN1: Er hun blevet færdig så?
IWP1: Ja, ja det har hun været i 10 år.
IN1: Ja.
IWP1: 12 år.
IN1: Og er hun glad for det?
IWP1: Ja det er hun, og hun arbejder så inden for sit felt nu. Hun arbejder på Oticon, og der hun tog speciale i.. det var e-learning, så.
IN1: Nå, okay det lyder spændende. Nå, men det vi også kan sige, Allan var lidt inde på, at vi meget gerne vil optage det på bånd,
hvis du ikke har noget imod det?
IWP1: Ja.
IN1: For det er sådan at vi skal bruge det til at skrive rent, og det er også meget rart, at kunne gå tilbage, og sige hvad var det helt
præcist, der blev sagt.
1
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
IWP1: Ja.
IN1: Men selvfølgelig er udgangspunktet også, at det er anonymt, og det bliver ikke lagt ud nogle steder.
IWP1: Så skal jeg lige høre, er det sådan, at de spørgsmål der bliver stillet. Er der noget, du ved i den snu sektor, hvor man får
spørgsmål, og hvis man så – så kommer der modspørgsmål – alle griner.
IN1: Nej, nej så avancerede er vi slet ikke.
IWP1: Så der er fælder rundt, nå det er der ikke – godt.
IN1: Altså jeg kan sige, at vi har sådan en figur her, som vi tager udgangspunkt i, (Michael viser Brenda Dervins figur over bro, kløft
mm.) og den fortæller lidt om, hvordan man æhhh kan gribe et interview an, og det handler lidt om, at man tager udgangspunkt i
nogle situationer, og så prøver man at finde ud af, hvad gør man egentlig, hvis man støder på et problem. Hvad gør man så for at
komme ud over det problem.
IWP1: Nå okay.
IN1: Det er sådan en teoretiker, vi følger der hedder Brenda Dervin.
IWP1: Nå okay.
IN3: Ingen trickspørgsmål, så kloge er vi ikke endnu – der grines rundt om bordet.
IN1: Ja, men alt er anonymt osv., så hvis jeg ved ikke, har du nogle spørgsmål inden vi går i gang?
IWP1: Nej nu, jamen jeg mener, jeg har stillet de spørgsmål, jeg skulle.
IN1: Godt så du synes godt, at vi kan gå i gang?
IWP1: Ja.
IN1: Så gør vi det.
IN1: Så tror jeg, at jeg vil starte med at tage et glas vand, for jeg tror, at jeg bliver tør i halsen.
IN3: Vi har valgt det sådan, at det er Michael der står for interviewet, og så kommer jeg med supplerende spørgsmål.
IN1: Nå, okay
IN3: Det er meget rart, når man sidder på den anden side, at der ikke er to, der hele tiden spørger.
IN1: Ja.. ja det er rigtig, så det er mig indtil videre, og så falder Allan ind, det er mere fordi, det er meget rart, vi ligesom ved, at der
er en, der tager teten i starten.
IWP1: Ja.
IN1: Godt men som sagt handler det om motion, og årsager til at man ikke dyrker motion, så det første vi gerne vil spørge dig om, er,
om du opfatter dig selv som en, der dyrker meget motion eller ingen motion eller lidt motion efter din egen opfattelse?
IWP1: Jeg dyrker lidt motion.
IN1: Ja og hvad er det for?
IWP1: Jamen jeg spiller golf, ja.
IN1: Ja du spiller golf, okay det er der jo faktisk en del motion i, kan man sige.
IWP1: Ja, det er der, man bliver godt træt.
IN1: Ja, det er sådan en 18 hullers bane, hvor lang tid tager det og spille sådan en?
IWP1: 4 timer, jeg går, men jeg går som regel, jeg blev opereret for slidgigt sidste år.
IN1: Okay.
IWP1: Så er der en fase inden, man bliver opereret, og der har man det ikke særlig godt. Og så er der en fase efter.
IN1: Ja.
IWP1: Og øhmmm så jeg går 9 huller, men vi tager til udlandet, og spiller golf, og det er en del af vores ferie.
IN1: Okay, er det dig og din mand, der tager afsted der?
IWP1: Ja, vi tager til Spanien.
IN1: Det lyder da dejligt, øhhhmm er det sådan, at du kan huske en situation, hvor du har været forpustet for nylig?
IWP1: Ja, jeg kan ikke gå op på 4 sal uden at blive forpustet.
IN1: Ja okay, hvad tænker du så, når du opdager det?
IWP1: Ja, jeg tænker, at det er for dårligt – alle griner højt, det må vi gøre noget ved.
IN1: Tænker du det? Hvordan skal man gøre noget ved det, eller hvordan vil du gøre noget ved det?
IWP1: Jamen det betyder ,at man skal presse sig selv i visse situationer. Altså der kan det ikke nytte, at man går en golftur, altså så
må man lave, og det bedste tror jeg, vil være gåture med varieret tempo. Øhhh det vil også være at træne feks. på løbebånd, det vil
være en rigtig god ting. Mmm ja, det cykling vil også være godt, pulsen kommer op, og det er det vigtigste
IN1: Øhhh, er det sådan noget, du gør?
IWP1: Det gør jeg ikke nej.
IN1: Nå
IWP1: For til historien hører også, at jeg havde netop på en været på en golftur, og blev opereret i februar, og så er man først klar i
juni, og så spiller vi så i sommeren, og så er vi i Spanien, og så spiller vi 4 gange om ugen, og jeg trænede to gange en time, og det
gjorden jeg i 3½ uge og så stod min anden hofte af. Så fik jeg en ganske voldsom, det der hedder tedimit eller posit i højre hofte, og
det gør ikke godt.
IN1: Nej det lyder ikke rart.
IWP1: Nej men det er noget, der går over – alle griner, men altså det mens det står på, så er det meget lidt rart, og så blev jeg sat
tilbage igen.
IN1: Men så kan man jo sige, at inden du kom i den fase, altså inden du blev opereret, hvor lang var den fase, hvor du ikke havde det
så godt egentlig?
IWP1: Jamen, det varede nok et par år, altså hvor det var rigtig slemt og det betyder så, at når man har gået sådan en omgang 9 huller
altså, så er man næste dag ødelagt, og det skulle man så beregne. Men altså det betyder så meget for mig at kunne spille golf, jeg
synes det er så morsomt, så jeg tog altså de der smerte ture med.
2
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
IN1: Okay, hvad er det der nu, siger du, at det betyder meget for dig, hvad er det, der betyder så meget for dig?
IWP1: Jamen jeg synes bare, at det er sjovt.
IN1: Ja, det er simpelthen sjovt – alle griner længe.
IWP1: Ja, jeg synes det der, at gå en tur man udfordrer jo sig selv, andet er det jo ikke.
IN1: Ja på den måde er det jo forholdsvis uskadeligt.
IWP1: Ja og man går i flotte grønne omgivelser, og din hjerne kobler helt fra. Du koncentrerer dig om den dumme lille bold, der
ligger, der øhhh så du glemmer alt andet.
IN1: Så du ligesom, ja man lever i nuet, og man fokuserer på det, som det handler om, og har ikke andre tanker. Det det drejer sig om
er at få den bold i hul.
IWP1: Ja, og ærgrelser over når det ikke lykkedes, og glæder over når det lykkedes.
IN1: Ja, er det kun spillet altså det at få bolden – konkurrencen mod sig selv, er der andre ting, du synes er godt?
IWP1: Ja, jeg synes øhhh, ja altså det og gå i grønne omgivelser osv. Ja og samspillet med andre, samtale i sociale sammenhæng, når
du er sammen med golfere, så ved man nok, hvad man skal snakke om.
IN1: Så bliver der talt – alle griner – vil du sige, at det er sådan en pakke, vil du sige, at det er mest socialt, eller er det det at komme
ud eller?
IWP1: Det er det at komme ud.
IN1: Det er det, som er det væsentlige?
IWP1: Ja, det er det.
IN1: Så hvis du nu ikke havde golf, hvad ville du så sige?
IWP1: Ja, det har jeg også tænkt over den situation, altså øhhh det er altså begrænset, hvor længe jeg kan blive ved trods alt. Jeg
bliver snart 69, og jeg ved selvfølgelig, at der er mange, der bliver ved langt op i årerne, men altså alligevel så kan du godt se, at man
siger hvad skal jeg så? Så skal jeg gå en tur i skoven, og det kan jeg også godt lide, men så kommer man ind på, det at som ældre
kvinde der går man ikke alene i skoven mere, det generede mig ikke før i tiden, men nu vil jeg ikke gøre det.
IN1: Altså fordi det er ubehageligt, fordi du tænker på, hvad der kan ske?
IWP1: Ja men statistisk set så sker der jo ingen ting men altså.
IN1: Ja øhhh, men det ..
IWP1: Ja det er en følelse.
IN1: Det er en psykologisk ting selvfølgelig.
IWP1: Ja det er det
IN3: Men har du ikke en mand?
IWP1: Jo jeg har da, han er nede i kælderen.
IN3: Kunne du ikke slæbe ham med?
IWP1: Jo, jo da det kan jeg da – det kan jeg da – alle griner.
IN1: Han er parkeret i kælderen – alle griner.
IWP1: Det var ikke det, der var spørgsmålet vel?
IN1: Tror du, at du kan få ham med ud og gå?
IWP1: Ja vi går da også i skoven om vinteren ikke, så den har vi jo lige ved.
IN1: Men jeg tænker, at når man spiller golf, så er det ligesom man på en eller anden måde, er i sociale sammenhænge, hvor der
ligesom er en eller nogen, der trækker i en, og spørger om, man vil ud og spille, eller der er måske nogle turneringer eller anledninger
til at man kommer ud og spille?
IWP1: Ja men så godt spiller jeg ikke, så det er, og jeg kom for sent i gang med golfen ikke, altså jeg var 60 år, da jeg startede, så det
var lidt sent
IN1: Men altså er der sådan nogen anledninger, eller er det dig selv, der siger, nu skal jeg ud?
IWP1: Et siger, jeg jeg spiller med min mand, og når vejret er godt, og ja det behøver ikke være så godt, så tager jeg tøj på til det. Og
når vi er nede, vi har sommerhus i Jylland..
IN1: Ja
IWP1: Og der har vi fået en ordning med en bane derned, så vi kan spille på favorable vilkår, det holder jeg meget af, sådan så der
ikke bliver for lang pause, og så tager vi også til Spanien.
IN1: Det er fordi, jeg har hørt, at tit så hvis man dyrker noget motion i nogle rammer, som man ved at man f.eks. hver tirsdag, så får
man det gjort, men hvis der ikke er en aftale, så får man det ikke rigtig gjort.
IWP1: Jamen altså min mand han øhhh spiller noget, der hedder Old Boys og Dagdriverbanden, det vil sige mandag onsdag, der
spiller han med de der drenge?
IWP1: Ja, ja men det går vi ikke.
IN1: Men han spiller så ikke Dagdriverbanden?
IWP1: Han (manden) spiller de der 2 dage, og så bliver jeg luftet de andre dage – vi griner.
IN1: Okay vil du sige, at det er din mand, der er primus motor, når I skal spille eller?
IWP1: Det er mig, der er primus motor, når min mand skal med mig ud og spille.
IN1: Så det er ham, der går med dig, og så spiller han mandag og onsdag, så det er faktisk dig, der lufter ham og ikke omvendt?
IWP1: Ja, altså
IN1: Det er sjovt. Vil det sige, at det er rigtig opfattet, at du har sådan et drive, der siger at jeg skal selv ud?
IWP1: Ja.
IN1: Så du går ikke, og venter på, at der kommer nogen, og siger at nu..
IWP1: Nej, det gør jeg ikke, og jeg kunne også godt finde på at spille selv.
IN1: Det vil sige, at hvis du nu så ikke havde golf, ville du så komme ud og gå i skoven tirsdag og torsdag?
3
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
IWP1: Nej, altså det var det, jeg sagde for lidt siden, at efterhånden går jeg ikke selv i skoven. Før i tiden kunne jeg godt tage en
runde, men jeg gør det ikke mere, og det hænger lidt sammen med, at man altså ens mobilitet er ikke så stor, når man har sådan en
hofte, altså du er skrøbelig i mange henseender.
IN1: Ja det kan jeg godt følge.
IWP1: Du kan ikke pludselig løbe, om jeg så må sige. Du har ikke den der evne til flugt.
IN3: Du kunne også falde eller et eller andet.
IWP1: Ja, det er også sådan nogle ting, lige pludselig kan man snuble og ligge der med en forstuvet, for altså så er man jo på den.
IN1: Men kunne det så være villavejene heromkring?
IWP1: Ja, ja det gør jeg også. Så tager jeg en runde, og går du af Ravnsnæs, altså vi har udemærkede forhold.
IN1: Ville du så komme ud tirsdag og torsdag?
IWP1: Ja altså jeg kan jo også gå mandag, når han ikke er hjemme ikke – hun griner.
IN1: Og det vil du gøre?
IWP1: Ja, ja det ville jeg. Og jeg har også set, at Ældre Sagen har jo f. eks stavgang eller de der ture og sådan noget, og det kan jeg
da også finde på at melde mig til, hvis det andet glipper.
IN1: Jo du siger, det der med at det ikke altid er det der med at gå i skoven alene, men jeg har indtryk af, at tidligere var det ikke
noget problem?
IWP1: Nej og vi havde da også en hund engang, så det var jo oplagt at gå med den en ruhåret foxterrier, det er jo en livlig størrelse.
IN1: Ja det er det, men hvad er der så sket, siden det har ændret sig, tror du?
IWP1: Jamen det er nok bare, at man bliver ældre, og føler sig mere skrøbelig – øhhmmmm og æhhh man læser så meget i avisen om
ting og sager, og det har ikke noget på sig, det ved jeg godt. Din hjerne skal jo fortælle dig, at det ikke har noget på sig, men det kan
man ikke forklare den. Det er ligesom flyveangst eller sådan noget.
IN1: Er det svært?
IWP1: Det er ikke rationelt, det ved jeg godt, men den er der.
IN1: Men det er der, og det noget som betyder noget. Det vil være en barriere for, om du kommer ud og gå i skoven eller ej?
IWP1: Ja, det er det.
IN1: Hvad skulle der så til, altså hvordan hvad kan man sige. Din mand kunne selvfølgelig gå sammen med gå med dig
IWP1: Ja, og det gør vi også, men jeg går ikke tur alene længere,. Men så er der det, at jeg følger med i Ældre Sagen ikke. Der er jo
fast program. Man mødes på fast tidspunkt, og sommetider går de også forbi her, og man kan også gå uden stavene, men..
IN1: Tror du, at du kunne finde på, at melde dig til det, er det et godt arrangement?
IWP1: Ja, det synes jeg helt sikkert, rigtig fint
IN1: Ja, jeg tænker, det kunne også være, at man kunne have en gå kammerat eller veninde, som man kunne gå tur med fast, eller
hvordan ville det være?
IWP1: Det ville da bestemt også være en god ide.
IN1: Så altså noget hvor man er flere?
IWP1: Ja.
IN1: Så man kan hjælpe hinanden, hvis der skulle ske noget undervejs?
IWP1: Ja almindelig socialt samvær. Man kunne snakke sammen og en kop kaffe bagefter, det ved jeg ikke rigtig, hvordan det
forgår, men man mødes vist et eller andet sted bagefter.
IN1: Så nævner du, at det måske var 10-15 år tilbage, at du ligesom mærkede, at der var noget med det slidgigt.
IWP1: Ja, altså eller jeg har haft et meget hårdt arbejde. Jeg har været praktiserende fysioterapeut, og det vil jo sige, at du står meget,
du har ny patient hver halve time, og sådan kørte det i 28 år. Der stod jeg ved briksen. Altså selvfølgelig en belastning både af
armene og selvfølgelig også ben for du skal stå på en bestemt måde, men det er, at jeg gudskelov ikke har problemer med armene
eller hænderne. Det havde jeg den gang ikke, men det har jeg så ikke haft efter, jeg holdt på med at arbejde, og jeg holdt på da jeg var
61 år.
IN1: Men dyrkede du noget motion den gang?
IWP1: Jamen jeg har været på fitness og øhhhhh igennem nogle år men ikke på hold, der trænede jeg individuelt ikke, og grunden til
at jeg ikke går til fitness lige nu, er, at vi har været så meget i Jylland. Vi er jo i sommerhuset 14 dage af gangen, og så er det for dyrt,
for så udnytter du det jo ikke – griner – så kan man melde sig til det der fitness.dk, og de har ikke afdeling i Åbenrå, men fitness
kortet det har jeg, men igen vi har været meget ude og rejse – ja, så derfor har jeg ikke været der,og om foråret gider jeg ikke stå
derinde.
IN1: Nej.
IWP1: Æææhhh i de der lidt beklumrede lokaler. Jeg ved godt, at der er udluftning og sådan noget ikke, men altså jeg synes ikke, at
det der med at stå på et løbebånd, og i foråret når solen skinner.
IN1: På mig lyder det som om, at du har et eller andet drive, som gør, at du vil gøre de ting, at du kan komme ud og lave noget en
eller anden form for motion. Betyder din uddannelse noget i den sammenhæng, tror du?
IWP1: Æhhh, nej den betyder nok ikke så meget, for så skulle jeg være meget mere ivrig – grinet højt – ikke altså ikke. Så skulle jeg
jo være vild og voldsom og være afsted hele tiden. Men du kan se, at jeg har et stort hus her og en stor have, og jeg har et
sommerhus, og vi byggede nyt sommerhus sidste år, og som sagt spiller vi også golf der også, har jeg 8 børnebørn
IN1: Hold da op, så for du da rigelig motion – griner.
IWP1: Ja, ja, men jeg synes, at så er der ditten og datten og så.
IN3: Det er svært at være senior, det er svært at få tid til det hele.
IWP1: Det er godt, at vi bliver betalt for det – alle griner ja. Nej, nej men altså der er også en ting ved det at blive ældre. Ting tager
længere tid, helt almindelige ting som man før bare gik til sådan, det tager bare tid, og jeg ved ikke hvorfor.
IN1: Og den tid går selvfølgelig fra noget andet.
4
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
IWP1: Altså..
IN1: Der er altså også et tids et eller andet?
IWP1: Der er helt sikkert en tidsfaktor.
IN3: Men f.eks. hvis man ordner have, man bliver vel hurtigere træt?
IWP1: Ja, det gør man, det virker mere belastende, øhhh men der er jeg jo så qva mit tidligere arbejde, så ved jeg, at nu skal du holde
pause, nu skal du lave noget andet. Som jeg altid sagde til patienterne, enhver god arbejdsstilling er en anden arbejdsstilling, ikke
altså hvis du står foroverbøjet, det gør du kun i x antal minutter, så gør du noget andet, baggefter hvor du kan gå oprejst. Hvis du skal
bruge dine arme meget f.eks. med en grensaks, så skal du kun gøre det i begrænset tid, så skal du ind og lave noget andet. Så på den
der måde, men det er rigtigt, at det trætter meget og alm. hus arbejde. Og det her hus er ikke noget let hus, altså fordi der er alle de
der kringelkroge osv. Ikke.
IN1: Men det vil sige, at der altså faktisk er en tidsfaktor, der griber forstyrrende ind i forhold til, hvor meget motion du rent faktisk
kan nå at gennemføre. Hvordan æhhh tror du, at det kommer til at udvikle sig i fremtiden?
IWP1: Altså jeg tror ikke, at det bliver et større problem, og vi tænker også på at sælge huset altså, det ligger sådan lige lidt for, så
kommer man ned i noget mindre og får lejelighed eller et rækkehus, og så er spørgsmålet hvad skal man så lave - griner
IN1: Ja, hvad skal man så lave. Har du nogen ideer?
IWP1: Nej, men så mmmmm vil man måske altså få nogle år siden, der tog jeg nogle kurser på Folkeuniversitet, sådan en hel vinter
faktisk øhhmmm så kunne man tage nogle mindre kurser, jeg ville ikke tage sådan et stort et igen, men og der er meget inden for
FOF, man kan deltage i.
IN1: Tror du, at du ville tænke i motionsbaner i den sammenhæng?
IWP1: Altså jeg tror ikke, at jeg ville dyrke mere motion.
IN1: Nej okay.
IWP1: Altså måske gå lidt tiere på et fitness center.
IN1: Så på den måde er tid ikke en begrænsende faktor i forbindelse med motion, er det passende, med den tid du har i øjeblikket set
i forhold til den motion, du dyrker, eller ville du gerne dyrke mere motion?
IWP1: Altså jeg burde dyrke mere motion?
IN1: Ja.
IWP1: Det kan du også se på min statur og sådan.
IN1: Ahhh – det ved jeg nu ikke – alle griner og IN1 griner højest.
IWP1: Altså der er noget der også, så øhhhh..
IN1: Så hvad vil du så sige, er årsagen, når du siger, du burde, kan du forklare det?
IWP1: Jamen altså der har været de der, for det første tiden inden min operation og operationen og så får jeg det der knæk, hvor jeg
næsten ikke kunne humpe rundet, og øhhhh og det der at have smerter. Har du smerter i en arm, kan du bruge venstre arm, men du
får meget ond i dit ben, så kan du jo – så bliver du meget begrænset omkring farenhed ikke.
IN1: Men kan motion hjælpe dig til at komme ud over det, at du har smerter.
IWP1: Jamen altså sådan en tendenit eller posit tager en bestemt tid ikke, og så kan man så begynde træningen, men begynder du
træningen for tidligt, med det jeg fejlede ikke så gør du det værre ikke.
IN1: Ja okay, så er det, jeg hører, du siger, at det hvis du ikke havde denne posit, så ville du faktisk øhhh dyrke mere motion?
IWP1: Ja, det kan du godt sige altså.
IN1: Det er du ret sikker på.
IWP1: Ja.
IN1: Hvad ville det så være for noget?
IWP1: Så ville jeg melde mig på fitness centeret, fordi jeg synes, der er du ikke afhængig af tider, du er ikke afhængig af andre osv.
og ville jeg det, synes jeg egentlig godt om.
IN1: Er der noget socialt i det?
IWP1: Nej det er der ikke.
IN1: Nej.
IWP1: Altså jeg møder da folk, jeg kender, og så får man lige en sludder, og somme tider sidder man, og får en kop kaffe, men man
sidder ved de der maskiner.
IN1: Ja, men kunne man forstille sig, at det kunne lade sig gøre at lave noget socialt, altså ville det være en god ting, hvis man kunne
lave noget socialt samtidig med, at man er i fitness centeret?
IWP1: Ja, det er der da nogen. Det gør altså det, kan man jo se, at der er folk, der når man kommer der på det tidspunkt, hvor jeg som
regel kommer altså kl. 10.30, så var jeg klar, og så kunne man jo, at folk havde sat hinanden i stævne, og på de forskellige centre er
der jo også sådan et lille kaffehjørne, hvor man kan sætte sig hen.
IN1: Er der nogen, der gør det?
IWP1: Ja det er der nogen, der gør.
IN1: Er det noget du kunne tænke dig og være en del af?
IWP1: Ja, det kunne jeg da godt altså, så hvis jeg fandt en tilpas stor gruppe.
IN1: Så er det vel det lige, at finde en eller anden altså hvordan kommer man i kontakt.
IWP1: Ja hvordan skulle man lige.
IN3: Vi snakker meget om, der skal være en anledning, fordi vi leder efter nogle ting, hvor man kan sige, at hvad kunne Ældre Sagen
gøre kommunikationsmæssigt bedre, for at få folk til at dyrke mere motion, og det vi taler om, er, kunne der være en anledning, altså
f.eks. så tror vi, at det der f.eks. stavgang der er en de,l der ikke melder sig, fordi de tror, at de er for dårlige set i forhold til resten.
IWP1: Nå okay ja.
5
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
IN3: Men hvis man nu havde anledning til f.eks. et åbent hus eller noget andet, hvor man inviterede folk ind, hvor man sagde, vi
deler op i 3 hold, og vi går sammen, så alle kan følge med, og i øvrigt så har vi det smadder sjovt socialt, og bagefter drikker vi en
kop kaffe eller noget andet – hvad det kan være, tror du det kunne det være interessant?
IWP1: Ja det ville helt sikkert være interessant, altså at man i hvert fald 2 gange om året eller ved sæsonstart lavede et eller andet –
det må de, der arrangerer de der ture, de må ligesom vide, hvornår er der flest mennesker, der er med på de der ture, og så kunne man
lave sådan en start seance.
IN1: Hvordan tænker du, at man eller kunne komme i kontakt med sådan en gruppe, der er nogen, der ringer, er det mig eller.
IWP1: Nej det er min mand, der tager den.
IN1: Det har han fået lov til.
IWP1: Ja, det har han fået lov til. Det er dagens motion – alle griner.
IWP1: Nej øhhhh altså nu ved jeg, at der f.eks. har været morgensvømning her pensionistsvømning øhhh og det var da noget jeg godt
kunne tænke og melde mig til for man står jo tidligt op som pensionist det er ikke noget med at man ligger og snuer vel – jeg er oppe
kl. halv syv. Jeg gider ikke og se fjernsyn og sådan noget så jeg går tidligt i seng også er man også tidligt oppe, så har jeg det bedst.
Men jeg ved at der har de det vældig hyggeligt. Og de bliver meget sure når der bliver lavet om på deres rutiner, så
IN1: Så det kunne også være en mulighed?
IWP1: Ja altså svømning det kunne det sagtens blive.
IN1: Det er måske også fordi, det er noget, der ikke belaster?
IWP1: Ja det belaster ikke leddene.
IN1: Nej og så er det også noget socialt i det.
IWP1: Og der er også noget, der hedder varmvandstræning og sådan noget ikke, og det har jeg da også tænkt at melde mig til, men så
er der igen, når vi er så meget væk, så betaler du skal faktisk betale 1.000 for 10 gange, og er du der så ikke de 3 gange altså, så synes
jeg, det bliver for dyrt.
IN1: Altså siger du, at I er så meget væk, så det bliver i virkeligheden en afvejning om at dyrke motion i forhold til det også at passe
et familieliv.
IWP1: Ja, ej det tror jeg godt, at jeg kunne – nu skal jeg lige, hvordan du mener det?
IN1: Det er egentlig et godt spørgsmål, det fordi jeg tænker, når I nu er så meget væk, så er det i virkeligheden en slags barrierer for,
at du ikke får meldt dig på det her hold.
IWP1: Ja, det kan man godt sige.
IN1: Jeg tænker, når I nu er så meget ude at rejse, så bliver det noget med at vælge imellem, altså skal vi rejse, eller skal jeg melde
mig til motionshold.
IWP1: Men så kan du så sige, at når vi er ude og rejse, så svømmer jeg jo meget, altså jeg foretrækker, at vi tager hen, hvor jeg kan
lave hav svømning, det er det jeg bedst kan lide.
IN1: Ja okay.
IWP1: Og når vi er i sommerhus, jeg morgenbader.
IN1: Er det sådan at dit rejseri står i vejen for, at du ikke får lavet nogle ting, for du har jo også børnebørn?
IWP1: Det er kun i vejen på den måde, at jeg ikke vil forpligtige mig i holdsammenhæng, men derfor kan man jo godt lave noget
individuelt.
IN1: Så det betyder noget det med ikke at forpligtige sig?
IWP1: Ja, for mig gør det.
IN1: Kan du sige lidt om det, altså hvad tænker du, når du tænker forpligtige, hvad er ulempen ved det?
IWP1: Jamen øhhh ulempen er, at man melder sig til et eller andet, og så kan du ikke gennemføre det, fordi du er borte, eller man er
ude og rejse. F.eks. meldte jeg mig her i foråret til et kursus i Ipad, og det kostede da kassen, og vi skulle være der 5 gange ikke, og
så kunne jeg kun være der de 3 gange, for så tog vil til Furteventura, og det var ikke bestemt på forhånd, og jeg vil da ikke lade mit
liv begrænse af, at jeg havde meldt mig til det kursus, men alligevel så sidder man da der, og siger jeg var da ærgerlig over, at jeg
ikke fik det sidste, men altså det kan du så overføre til motion også ikke. Der er uendelige mange muligheder altså. Øhhhh der er
idrætsforeningen, der kører hold oppe i Søndervangshallen og..
IN1: Men hver gang man melder sig til noget, så forpligter man sig også på en eller anden måde, og hvad ligger du i ordet
forpligtiger?
IWP1: Jamen altså man er jo kun forpligtiget for sig selv og sin økonomi ikke – alle griner. På sådan et hold ja okay men det er jo i
startfasen, at der sådan skal være mange på et hold, for ellers kommer det ikke op og stå, og bagefter er de så ligeglade med, om man
kommer, for så har man jo betalt.
IN1: Ja, jeg tænker også, hvis der er noget socialt, og om der så er noget i, at der er nogen, der siger du kommer aldrig, eller nu skal
du ud og rejse igen eller sådan.
IWP1: Ja det ville jeg være ligeglad med.
IN1: Så på den måde ville det ikke hjælpe?
IWP1: Nej, det synes jeg ikke.
IN1: Nej okay, øhh men i forhold til det med dem i fitness centre hvor du siger, at det kunne du godt tænke dig at være en del af
sådan et socialt. Så tænker jeg, hvordan kommer man i kontakt med sådan en gruppe?
IWP1: Men det kunne jo måske være i Ældre Sagen regi, at man siger nu altså f.eks. fitness.dk, der har de jo rabat for Ældre Sagens
medlemmer. Så kunne man jo sige okay, man kunne tale med instruktørerne om, at på det og det tidspunkt der ville de være specielt
opmærksomme på folk, eller man kunne lave sådan et hold måske så kunne vare en halv time. Det behøvede jo ikke at være en times
hård træning, det kunne bare være en halv time, hvor de havde instruktør på, eller man kunne lave f.eks. i fitness sammenhæng, der
er spinding, som er rigtig rigtig godt.
IN1: Ja.
6
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
IWP1: Ja, men det er meget meget hårdt.
IN1: Ja tak – alle griner.
IWP1: Så derfor er der nok mange, der ville stå af på det, men hvis man lavede sådan et prøvehold der, det tror jeg, ville være godt
måske ikke af en times varighed fordi æhhh..
IN1: Det er lang tid.
IWP1: Ja det er det nemlig, og man kan jo ikke finde sine ben, når man står ned af cyklen.
IN3: Jeg har kørt i mange år, så jeg ved, hvor hårdt det er.
IWP1: Ja ikke men lige når du starter, så har du den der fornemmeles, så hvis man f.eks. kunne lave en aftale om, at de kunne køre
kortere seance.
IN1: og Det så var dem, der tog initiativ til, at man blev samlet i en gruppe, hvor man måske de kunne måske også lave nogle
arrangementer, så man kunne lave noget, inden man gik ind, og så cyklede man, og så lavede man måske et eller andet bagefter.
IWP1: Eller man kunne, de har jo her i kommunen, så har de træningscentre vi har Teglgården, og så er der nede på Skovbrynet, og
der når man så er hofteopereret, så får man tilbudt sådan en træningsseance. Altså 10 gange tror jeg, man kommer øhmmmmm, men
de lokaler er jo tomme efter et bestemt tidspunkt, så kunne man måske sige, at man kunne bruge det.
IN1: Kunne man forstille sig, at fitness.dk eller fitnessworld at de ligesom lavede noget, hvor man også gik ud af lokalerne, og f.eks.
mødtes ude i skoven, eller hvordan kunne det være?
IWP1: Ja, jeg har faktisk set sådan et hold gå forbi hernede, så måske foregår det nu også, men jeg ved det ikke.
IN1: Hvad siger du til det, hvis de ville stille sådan noget til rådighed?
IWP1: Jamen det tror jeg da, ville være en fin ide.
IN1: Ja okay så det handler simpelt hen om, at fitness er en god form for motion?
IWP1: Ja.
IN1: Og hvis man kan koble det med noget socialt samtidig, og noget der ikke er forpligtigende?
IWP1: Ja.
IN1: Altså det varer en halv time eller noget i den stil, og man kunne komme og gå?
IWP1: Ja altså hvor gruppen arbejder i en halv time, og så kunne man jo lave noget individuelt bagefter.
IN1: Ja okay ja.
IN3: Hvordan forholder du dig til det der med, at man siger at 30 min motion om dagen, det er f.eks. Ældre Sagen, der siger det?
IWP1: Ja det siger de meget.
IN3: Hvordan forholder du dig til det?
IWP1: Ja det er fint altså, men så må de definere begrebet for alm husarbejde, støvsugning.
IN1: Tæller det med?
IWP1: Ja gør det? Birte griner.
IN1: Det har vi tænkt lidt over, og det som den enkelte person opfatter som udfordrende..
IN3: Som bringer pulsen op.
IN1: Kan man sige, er motion, for nogle er det 2 min. og for andre er det en time, så det er meget individuelt. Hvad siger du til det?
IWP1: Jamen det med at røre sig. Men så skal man igen, det er jo det der med gåturen men altså f.eks. øhhh altså alm husarbejde, det
har jeg altid sagt, at det er det mest varierede arbejde, for du får jo gang i alle muskelgrupper ikke.
IN1: Jo og havearbejde.
IWP1: Ja havearbejde er der også ikke, altså en støvsugning du er oppe, du er nede, du er indenunder osv.osv ikke. Mmmmm og altså
jeg vil vove at påstå, at man skal være meget meget dårlig, hvis man ikke kan klare det så, og når man hører alle de her ældre, der
klager over de ikke kan få støvsuget, altså så sæt jer på en stol også – IWP1 griner, altså så kan du støvsuge i et kvarter, og så kan du
holde pause, men igen jeg synes, at alm husarbejde hvad man så ellers gør i de andre 30 min.
IN1: Men hvordan har du det med motion, hvordan har du det med, at øhhh at motion kan være livsforlængende, tror du på det?
IWP1: Ja helt sikkert det siger alle undersøgelser. Der bliver jo lavet flere og flere studier, som siger, at man mister muskelkræften
omtrent 1 procent om året, og det er den dårlige nyhed. Og den gode nyhed er, at du kan dels forhale processen, og du kan også
genoprette meget. Jeg tror faktisk, at man har lavet et studie, hvor man har sat nogle 85 årige til at lave styrketræning, og pludselig ku
de øhhh.. muskelstyrke som var sammenlignelig med en gruppe på 60-65 årige sådan et eller andet, jeg kan ikke huske det præcist,
det var helt fantastisk, det betyder jo noget, og så har man fundet ud det betyder noget i forhold til demens, ja det betyder noget i
forhold til mange ting.
IN1: Er det derfor, du også dyrker motion?
IWP1: Nej altså ikke. Ved du hvad det højre formål, har jeg ikke men..
IN1: Det er fordi, det er sjovt. Vil du mene, at det giver dig livskvalitet?
IWP1: Ja det gør det, og det er jo også, som jeg lige sagde nu livsforlængende.
IN1: Så det giver både livskvalitet, motion som f.eks. golf, men det er også livsforlængende?
IWP1: Men det er jo ikke sådan, at man går, og tænker, at nu har du gjort noget godt for dig selv – alle griner. Det gør jeg ikke, nu
har du været rigtig god ved dig selv.
IN1: Så det er bare noget, der kommer. Det er ikke noget, du har tænkt dybere over?
IWP1: Ja.
IN1: Når du tænker rationelt over det, så kan du godt se, at der er de sammenhænge?
IWP1: Ja, ja sagtens.
IN3: Men det at Ældre Sagen siger f.eks. 30 min motion om dagen, så hvordan oplever du det, du dyrker. Det er ikke min opfattelse,
at du dyrker 30 min motion om dagen. Hvad skulle de sige, hvis de skulle få dig til at dyrke 30 min motion om dagen? Hvad skulle
budskabet være?
7
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
IWP1: Jamen altså det kunne jo f.eks. være, at øhhhh ja du får livskvalitet. De har jo det der, at du skal lægge liv til årerne, altså det
ville jo være et godt slogan. Øhhh det er jo ikke det der at leve så længe som muligt. Mit motto for tiden er ”dø til tiden” øhhmmm.
Med det mener jeg altså, at man skal sørge for, at komme herfra øhhh inden man bliver så dårlig, fordi de muligheder eller det som
samfundet byder en, efterhånden det øhhh det bliver ringere og ringere.
IN1: Så det gælder om at dø, inden man kommer på plejehjem eller?
IWP1: Altså.
IN3: Det har vi hørt fra flere.
IWP1: Er det rigtigt?
IN1: Det er en generelt ting.
IWP1: Jamen altså ved du i Hørsholm, begynder de at skændes om, hvor tit folk skal have skiftet sengetøj. Når vi er nede i de
detaljer, jeg spørger bare, om man får hvad hedder det, hvis man kommer i den situation, hvis man skal have med fra en mikroovn,
det ville være frygteligt – IWP1 griner, jamen altså det er sådan med nogle ting. Lige nu kan man sidde, og ironisere over det og joke
med det og sådan noget, men min mand og jeg vi har sagt til hinanden, nej det gælder ikke om at leve alt for længe. Min mor blev 94,
min far blev 82, og hans sidste 6-5 år var ikke de morsomste. Min mor var syg i 6 mdr., så gik hun med sin rollator, og købte selv
ind, og lavede mad. Og da hun blev dårlig, så siger jeg, at nu skal du have mad fra kommunen, og hun blev rasende på mig, og sagde,
vil det sige, at jeg aldrig mere skal gå ned til Løvebjerg, og selv bestemme hvad jeg skal spise osv. Så det er perspektivet, så det
synes jeg ikke er godt.
IN1: Men det vil sige, at det handler om at få gode livsår?
IWP1: Få gode livsår kvalitet til de år man har.
IN1: Men hvad så. Der kan man jo sige, kender du Ældre Sagens mission eller målsætning.
IWP1: Nej det gør jeg ikke. Det har jeg ikke sat mig ind i.
IN1: Det de siger, de kæmper for er øhh et godt liv og et langt liv, hvad tænker du når du hører det?
IWP1: Mmm, jamen jeg tænker ikke nødvendigvis et langt liv, men et godt liv.
IN1: Så kombinationen et godt og et langt liv?
IWP1: Ja altså liv til årerne og ikke årerne til liv.
IN1: Det skal ikke være et godt eller et langt liv, det skal være, nu kan jeg ikke huske, hvordan de har formuleret det, for det er ikke
ligegyldigt, om det er et og eller et eller – alle griner. Okay øhhh, vi har faktisk nogle billeder som vi godt kunne tænke os at vise dig.
Men mens Allan finder dem, kunne vi måske, når man taler motion øhhmmm, er det så sådan, at altså i 2012 var det et år, der var
udnævnt af EU et aktivt aldringsår. Hvad tænker du, når du hører det?
IWP1: Jamen det var jo et godt slogan – ja.
IN1: Altså, når man går ind, og kigger, hvorfor synes du, at det er et godt slogan?
IWP1: Jamen altså det sammen fatter jo ligesom alting ikke. Du har været aktiv på arbejdsmarkedet, og så skal du finde en ny vej nu.
Hvad skal du bruge din tid på, og altså det gælder om at klare sig bedst muligt.
IN1: Hvad tænker du, når du hører ordet aktiv?
IWP1: Jamen jeg tænker både, at du skal dyrke motion, og du skal læse en avis hver dag, og du skal følge med, og du skal æhhh
indlære noget nyt og så videre altså.
IN1: Øhhhhmmmm, men det er jo så EU kommissionen, der siger det, er det så nødvendigvis rigtigt?
IWP1: Jamen det kan jo være, at de har en skummel bagtanke – IWP1 griner.
IN1: Jeg tror, det er noget med…
IWP1: I bliver for dyre alle I gamle.
IN1: Du tror, at det har noget at gøre med, at hvis folk er aktive, så koster de samfundet mindre?
IWP1: Ja det kunne godt være.
IN1: Men ligger der et eller andet omkring, at de fortæller, hvordan vi skal leve livet, når de siger sådan?
IWP1: Nej sådan har jeg ikke opfattet det.
IN1: Okay fordi altså hvis vi har de her med, at man skal dyrke 30 min motion om dagen, hvad tænker du?
IWP1: Jamen jeg tænker altså, at øhhhh det er jo ikke noget, man skal, og det er ikke noget, man bliver kontrolleret i, det er en
opfordring.
IN1: Altså vi har talt med nogen, som synes, at det er meget politikerne, der ned gennem systemet dikterer, hvordan man skal leve sit
liv, og det vil de helst ikke hav,e at man blander sig i fra samfundets side.
IWP1: Nej men så får de nok at lave, hvis de synes det.
IN1: Hvad tænker du?
IWP1: Jo men vi bliver jo mere og mere regulerede f.eks. i sådan noget som kostråd, jeg har sommetider tænkt på, at før måtte du
ikke spise det, og så måtte du ikke spise det, og nu finder de så ud af, at nu må du gerne spise det alligevel. Nu er det sidste så, at nu
må du ikke spise brød, fordi og det har været basisføde i mange tusinde år altså come on, nej altså alt det der, det synes jeg.
IN1: Så du synes ikke, at det er?
IWP1: Jeg har aldrig tænkt på det på den måde, og jeg har aldrig følt, at det er noget, der bliver presset ned over hovedet på mig.
IN1: Nej det synes du ikke?
IWP1: Nej jeg synes, at hvis de siger, at det var en god ide, hvis du gjorde det, så må de, og som vi også var inde på, hvis det bliver
forklaret, så er det op til folk selv.
IN1: Ja okay og hvis der så kommer nogen fra f.eks. Ældre Sagen, og siger, at vi vil gerne have, at du ikke sidder i den stol. Vi vil
gerne have, at du kommer ud, og laver noget?
IWP1: Så ville jeg være pæn og høflig og sige, at jeg gør som, det passer mig – vi griner alle sammen.
IN1: Så det handler også lidt om, hvordan man kommunikerer det?
8
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
563
564
565
566
567
568
569
570
571
IWP1: Ja det synes jeg da nok altså, men jeg kan overhovedet ikke først, at der er nogen, der føler, at opfordring til 30 min at det
skulle være pres fra oven, den kan jeg ikke se. Jeg ville bare sige, nå okay man er så gammel, at man har været med til meget.
IN1: Men hvordan ville du sige, at man skulle formulere det, hvis man skulle gøre det på en god måde?
IWP1: Jamen det må reklamemanden jo vide.
IN1: Jamen nu spørger jeg dig, hvad tænker du?
IWP1: Ja, rend og hop og lev længere.
IN1: Altså nu tænker du i slogans, jeg tænker mere, skal man ligesom, øhhhh ja det kan jeg høre på dig, at den der formynderiske vej,
det er ligesom ikke rigtig.
IWP1: Nej.
IN1: Hvad skal man så gøre i stedet for, hvis det ikke skal være det, hvad tænker du?
IWP1: Jamen altså hvis nu f.eks. i dag, i Politiken har der lige været en stor undersøgelse, at træning for slidgigt øhhh er meget bedre
end operation ikke, og det prøver man, at formidle ud til folk – har du læst artiklen?
IN1: Nej desværre.
IWP1: Det er mine gamle fæller fysioterapeuterne, der har udført det studie der, og så at de helt markant nedsætter smerterne, for en
meget stor gruppe af dem der træner. Så folk der måske skulle have været opereret, så det prøver man nu at formidle ikke kun til
patienterne, man prøver også at formidle det til lægerne, ortopædkirurgerne for de står klar med kniven, og tænker overhovedet ikke i
de baner, altså at folk kunne træne og få livskvalitet, det så hvis man nu gjorde noget mere for at offentliggøre de ting der, altså jeg
mener, at man hele tiden hvis man vil have folk til at dyrke motion, skal der være ja belæg for det altså næsten videnskabeligt.
IN1: Altså belægget betyder meget i det budskab der?
IWP1: Ja, det gør det. At beviset er der, altså f.eks. at få folk til at holde op med at ryge. Det var jo også en lang proces, den øhhh fes
da efterhånden ind først hos læger og derefter hos folk. I dette tilfælde først hos lægerne, og så kom det derefter ud til folk, og det har
jo haft en fantastisk.
IN1: Jamen, hvad siger du til, hvis folk siger, vi ved godt, at belægget er der, men det er vi ligeglade med, og folk skal ikke komme,
og fortælle hvordan jeg skal leve mit liv?
IWP1: Det er jo så en bestemt gruppe, men altså der er jo også forskel på, når du sidder, og interviewer folk, om de er her i området,
eller om du er ude i udkants Danmark.
IN1: Ja, nu har vi så været her i Rudersdal.
IWP1: Alene der vil du også komme ud for, at der er folk, der siger at..
IN1: Men det er faktisk nogen her fra Ældre Sagen Rudersdal, som har den holdning, øhhhh og de siger, at det giver sig selv, og det
gør det overhovedet ikke, for du lægger jo ligesom vægt på belægget. Men de siger, at det der er det vigtige, det er, at det skal være
lysten. Man skal spørge på en måde, så det er folks lyst, der skal afgøre, om man skal deltage, og ikke om det skal presses ned over
hovedet.
IWP1: Ja, men tror du ikke, at det hænger sammen, at hvis oplægget så kan man måske sige, at man får restgruppen med, hvis der er
belæg for det. De andre skal nok komme af sted, altså det er en restgruppe, du skal have med ikke.
IN1: Jo det kunne godt tænkes.
IWP1: Som skal motiveres.
IN1: Tror du, at det betyder noget for din opfattelse, at du er fysioterapeut, og at du kender noget til fysioterapi?
IWP1: Ja, det gør det nok.
IN1: Hvordan tænker du det?
IWP1: Det har jo været, man har jo set følgerne af tingene, folk ikke har gjort, og man har stået, og skulle motivere folk hver eneste
dag.
IN1: Ja.
IWP1: Nu skal du gøre dine øvelser, nu skal du lave din nakkeøvelse.
IN1: Så du har set konsekvenserne, og det har en betydning, det er rigtigt?
IWP1: Og der hvor jeg synes, at det virkede bedst, det var, når man kunne forklare, at hvorfor nu sådan og sådan og vise på en skellet
model og sådan og sådan, og det du fejler, og hvis du gør sådan. Og fra jeg blev uddannet, og til jeg holdt op, skete der jo også meget
indenfor mit fag. Netop fordi man har, man laver alle de der studier og undersøgelser.
IN1: Godt vi har et billede her. Det er lidt utydeligt, men jeg tror godt, at du kan se, hvad det forstiller?
IWP1: Yes, yes.
IN1: Det kunne have været kvinder på billedet, det er ligegyldigt.
IWP1: Jamen det er da nogle fine gamle gutter, hvor gamle er de?
IN1: Ja det er svært at sige, de er jo ikke vårharer – alle griner.
IWP1: Nej det kan man godt se, men de kunne jo være 80, eller hvis de er 60 så ja. Jamen det de ser da ud til, at de har det meget
hyggeligt.
IN1: Så de hygger sig.
IWP1: Ja.
IN1: Er det godt, eller er det skidt synes du?
IWP1: Jamen jeg synes da, at det er meget godt. Den ene af dem trænger i hvert fald rigtig meget.
IN1: Kunne du forstille dig selv i sådan en situation?
IWP1: Ja det kunne jeg da godt.
IN1: Og du kunne godt, hvad er det, der gør, at gør, at du siger, du godt kunne forstille dig det, får du lyst til at være med?
IWP1: Jamen det gør jeg da, altså det skulle næsten have lyd på ikke?
IN1: Hvorfor siger du egentlig det?
9
572
573
574
575
576
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
615
616
617
618
619
620
621
622
623
624
625
626
627
628
629
630
631
632
633
634
635
IWP1: Jamen det er fordi, musik det betyder så meget i den der forsamling. Altså jeg er jo opdraget med stræk og bøj, og det var
næsten kaptajn Jespersen, og det var hasetræk, og nu skal jeg altså bare ikke. Har man nu, altså jamen musikken betyder rigtig meget.
IN1:Fordi det giver en lidt mere uformel tone eller have.
IWP1: Jamen det er også lettere og gøre motion til musik ikke?
IN1: Ja, ja.
IWP1: Altså – hvis man ellers har lidt takt i livet rytmesans, så er det sjovt.
IN1: Tænker du noget om det sociale aspekt i billedet?
IWP1: Nej det gør jeg ikke.
IN1: Nej.
IWP1: Fordi de snakker jo ikke sammen, de griner måske.
IN1: Men det er ikke sådan, at du tænker, at det er en gruppe eller?
IWP1: Nej.
IN1: Nej okay.
IN1: Så det er egentlig mere, at det er godt rent motionsmæssigt?
IWP1: Ja, de er kommet ud.
IN1: Ja, hvorfor er det vigtigt?
IWP1: Jamen de ville jo ikke gøre sådan noget hjemme – vel.
IN1: Hvorfor ville de ikke, det tror du?
IWP1: Der er da nogen, der har sådan fast morgengymnastik ritual, men ved du hvad, når jeg skulle motivere mine patienter, der er
f.eks. nogle rygpatienter, så måtte jeg jo sige til dem, prøv at gøre det hver dag og det skal ikke tage længere tid end en tandbørstning
og et brusebad. Fordi hvis du sagde til dem, at de skulle gennemføre et øvelsesprogram som tog 20 min, jamen så stod de af på det,
hvorimod hvis du sagde, du får 4-5 øvelser, gør dem 3 gange, så er du godt hjulpet, og det skal ikke tage længere tid end et brusebad
og en tandbørstning.
IN1: Vi har også et andet billede.
IWP1: Hmmm ja.
IN1: Hvad tænker du om det?
IWP1: Ja, det gider jeg bare ikke. Jeg har også været fysioterapeut på et plejehjem, så jeg kender alt til det der.
IN1: Hvad er det der i denne sammenhæng?
IWP1: Jamen det er jo en dame, som ikke kan spise, som skal fodres og mades, og hvad ved jeg.
IN1: Når du siger, du ikke gider det, hvad betyder det?
IWP1: Ja så – griner – så håber jeg, at jeg er væk, inden det kommer så langt.
IN1: Og det var det, måtte du have der.
IWP1: griner – dø i tide.
IN1: Så det med på plejehjemmet, det er faktisk øhhh, det er en frygt eller en ubehagelig ting?
IWP1: Ja.
IN1: Er det noget, der har betydning for dit valg om, jeg så må sige, nu hvor du er frisk og rørlig?
IWP1: Jamen det vil det f.eks. være, fordi jeg har tænkt mig, at hvis jeg f.eks. bliver indlagt på et hospital, så vil jeg sige, at jeg ikke
på nogen måder vil have livsforlængende behandling. Altså eller genoplivning hvis det er uden for operationsstuen, så skal I ikke
bryde jer om at genoplive mig osv. osv., altså sådan har jeg da tænkt over tingene og meddelt det til min mand og mine børn.
IN1: Så der har du tænkt lidt dybere over det?
IWP1: Hmmm.
IN1: Jeg tænker, at du sagde før at øhhh IN3: Det er meget modigt.
IWP1: Ja det er det. Jo men
IN3: Jamen jeg er enig, men det er et modigt valg.
IWP1: Ja.
IN1: Ja, det er det bestemt. Jeg vender lige tilbage til det med erindre. At du sagde, at når du stod ude på golfbanen, så tænkte du ikke
over, at det skulle være et godt og langt liv.
IWP1: Nej.
IN1: Nej men har det her nogen betydning i den her sammenhænge, er det med til at du står på en golfbane?
IWP1: Nej det har det ikke.
IN1: Så på den måde tænker du ikke motion, og at der er en sammenhæng mellem motion og det der på billedet?
IWP1: Nej altså det gør jeg ikke. Det er ikke noget jeg, altså det fylder ikke i mit liv lige nu.
IN1: Nej men er der langsigtet beslutning.
IN3: Nu er du jo heller ikke så gammel endnu .
IWP1: Nej ikke i forhold til middellevetiden men altså.
IN1: Men det jeg mente var, at det kunne måske på sigt betyde noget.
IWP1: Ja, men altså jeg ved ikke, men hvis man ellers er nogenlunde, så ville jeg gå i sultestrejke eller sådan noget – griner
IN1: Det jeg tænker på, er, der en principiel beslutning der på et eller andet tidspunkt altså du siger, du har informeret dine børn, og
jeg tænker, er der også en principiel beslutning, der hedder, jeg skal ud og spille golf, som måske er taget for 10 år siden eller 5 år
siden? Og så er der en, hvor du siger, den har jeg taget, og så tænker jeg ikke mere over det, så lever jeg i nuet, og når jeg spiller golf,
så tænker jeg ikke over det, for den beslutning har jeg taget for 5 år siden.
IWP1: Altså nej der har ikke ligget den større filosofi bag det, det har der ikke.
IN1: Hvad er årsagen så til, at du er kommet til at spille golf?
10
636
637
638
639
640
641
642
643
644
645
646
647
648
649
650
651
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
663
664
665
666
667
668
669
670
671
672
673
674
675
676
677
678
679
680
681
682
683
684
685
686
687
688
689
690
691
692
693
694
695
696
697
698
699
IWP1: Øhhh – griner meget, det var fordi, min søn meldte os faktisk ind i golfklubben. Vi troede, at der ville være uendelig lang
ventetid og sådan noget. Også sagde han, nu melder jeg jer ind, fordi han på en eller anden måde kendte en greenkeeper derude, og så
blev vi meldt ind, og pludselig kom vi ind, og vi har tit sagt til hinanden, det er da noget af det bedste, vi har gjort for hinanden.
IN1: Tror du, at det har betydning, at det er børnene og børnebørnene, der kommer, og siger, at nu skal vi lave noget, spille fodbold
eller petanque eller, og så får man det gjort.
IWP1: Nej.
IN1: Nej.
IWP1: Nej det er ikke, altså det var, i den sammenhæng var det jo, for vi melder os ind, da vi er 55-56, og starter først, da vi er ca. 60
ikke.
IN3: Men i spiller ikke golf med jeres søn?
IWP1: Nej de har jo nok at lave, du unge. Vores svigersøn spiller golf, og har spillet hele livet, og der har vi faktisk, da vi sidste år
var i Spanien, inviterede vi vores datter og svigersøn derned ikke, og øhhh der spillede vi med ham.
IN3: Men det er jo det gode ved golfsporten, at der kan man hygge sig sammen uanset hvilke niveau, man er på.
IWP1: Ja.
IN1: Men jeg synes bare, at jeg har svært ved at forstå, at du siger, at det ikke har betydning, det har med børnene, at din søn kommer
og siger, at I skulle tage og melde jer ind osv., Og så siger du samtidig at det med børn og børnebørn ikke, har så stor betydning, kan
du følge det?
IWP1: Nej.
IN1: Jamen på den ene side siger du, at grunden til at vi spiller golf, er at vores søn kom . På den anden side betyder det ikke noget,
at man har børn og børnebørn, der spørger, om man vil lave noget, forstår du hvad jeg mener?
IWP1: Ja, men jeg har ikke været i den situation der, har spurgt om jeg vil med ud.
IN1: Med ud?
IWP1: Så altså det ene hold børnebørn løber på rulleskøjter, og de bor i Værløse. Der er den gamle flyveplads, og så løber de der,
men jeg kan ikke se mig selv på et par rulleskøjter, altså og de cykler og.
IN1: Men det kunne jo være, at de kom, og spurgte, har du lyst til gå en tur i skoven.
IWP1: Jamen det gør de ikke.
IN1: Nej, men hvis de gjorde.
IWP1: Ja så ville jeg synes det var hyggeligt.
IN1: Og så ville du gøre det?
IWP1: Ja (med bestemt toneflad)
IN1: Så det ville være en direkte årsag til motion?
IWP1: Ja det kunne så … Men øhhh altså unge mennesker nu om dage – griner højt, de sætter sig med Ipaden. Det er ikke dem, der
siger, at nu skal vi ud.
IN1: Men kunne man forstille sig, at Ældre Sagen lavede nogle arrangementer, der både involverede børnebørn og bedsteforældre
altså et eller med f.eks. en fælles tur til Bonbon land eller noget andet.
IWP1: Ja, men så skulle det være for dem, der ikke har bil selv. I det her område der tror jeg ikke, at du får folk med på den ide, at nu
lave vi en fælles udflugt til Bonbon land eller sådan noget, nej det tror jeg ikke.
IN1: Nå okay kan du ikke prøve at tage billede 7 frem Allan?
IWP1: Ja det jeg ser, er sikkert en person, der er på plejehjem, og det er sikkert en plejehjemshund, som han klapper.
IN1: Okay.
IWP1: Men han kan ikke gå ud og gå med hunden.
IN1: Nej han er ikke ude og gå med hunden, men kunne man forstille sig, at han kom ud og gå med hunden?
IWP1: Nej.
IN1: Okay ikke ham men æhhhhh kunne en hund være en anledning til motion?
IWP1: Det kan det i hvert fald.
IN1: Hvad tænker du om det?
IWP1: Jamen jeg kunne da godt tænke mig, at have en hund også fordi det giver meget kontakt til andre folk, når man har en hund,
men altså sådan som vores situation er hvor vi rejser og…
IN1: Så er der ikke tid til det?
IWP1: Så kan man sige, at så kunne vores børnebørnene passe den eller, den kunne komme over til vores børn, og de ville sikkert
blive glade for det, altså vi har haft hund, vi har haft hund i vores liv.
IN1: Kunne man forstille sig, at hunden kunne være et samlingspunkt for ældre, altså man mødtes med sine hunde?
IWP1: Det tro jeg godt, at man kunne, helt sikkert.
IN1: Ja også er det igen det, der med at få skabt kontakten, og der har vi så hørt om nogle telefonkæder, hvor man ringer til hinanden.
IWP1: Ja.
IN1: Kender du noget til det?
IWP1: Nej det kender jeg ikke til, men det er da også noget, hvis man kommer til situationen og man f.eks. er lidt syg, altså det er
en rigtig god ide. Jeg havde som sagt, min mor blev 94, og min bror havde forretning under hendes lejlighed, så hun boede i det, hun
altid havde boet i, så det vil sige, at der var opsyn med hende hver dag ikke, og så om søndagen hvor der ikke var noget, så havde vi
en aftale om, at jeg skulle ringe hver søndag på et bestemt tidspunkt, så det gjorde jeg. Men hvis jeg ikke havde været der, så havde
jeg da sagt, at hun skulle have været med i sådan en telefonkæde.
IN1: Ja det giver noget sikkerhed.
IWP1: Ja det giver noget sikkerhed, og det giver noget sikkerhed for børnene ikke og altså de pårørende, så ja telefonkæde det er helt
sikkert en god ide.
11
700
701
702
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
716
717
718
719
720
721
722
723
724
725
726
727
728
729
730
731
732
733
734
735
736
737
738
739
740
741
742
743
744
745
746
747
748
749
750
751
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
763
IN1: Og så hvis det er, at man er enlig. Man kommer jo i dialog, der kommer jo noget snak, hvis der er en, der ringer hver dag.
IWP1: Ja, ja øhhh også det.
IN1: Det kan vel ikke undgås?
IWP1: Ja, det kan det jo ikke.
IN1: Så kunne det være, at man talte, og lige pludselig gud har du også en hund?
IWP1: Ja men altså det er helt sikkert, at en hund er guld værd, nu har jeg hos været ovre hos Gerner, som jo desværre er blevet alene
ikke, en frygtelig ting men den hund har betydet så meget for ham.
IN1: Den er også sød.
IWP1: Ja den er meget sød, det er et pragt dyr, men altså man ser ham jo ude mange gange om dagen, og igen jeg kan huske, fra vi
havde hund, så snakker du med den og den, og hundene øhhh socialiserer, og sniffer til hinanden, og sådan noget og der er
hundetræning også, som man går til, og jeg ved, at netop hundetræning betyder meget.
IN1: Hvad tror du, at det betyder, det der med at det bliver lige pludselig, at det bliver hunden man mødes om, man mødes ikke,
fordi man er ældre og enlig, altså har det en betydning, at det er årsagen, bliver skubbet over på noget andet?
IWP1: Jamen det tror jeg da. Jeg tror da aldrig nogensinde, at øhhhh man vil tænke på, at nu står jeg her, og er gammel, altså det er
da hundene, man mødes om.
IN1: Men gør, det er nemmere, og mødes på den måde, kan du følge, hvad jeg mener, jeg mødes, fordi jeg er ældre, og så er man
stigmatiseret, men hvis det så lige pludselig er hunden, der er årsagen, så handler det ikke om, at man er ældre, så handler det om, at
man mødes på grund af fællesskaberne?
IWP1: Det tro jeg da, at du har ret i.
IN1: Så det er den der anledning, så hvis den kan føres over på et objekt eller en ting, det kan jo være mange ting, en motorcykel eller
cykling.
IWP1: Øhhh folk der har veteranmotorcykler, har jo også et fællesskab, jeg kender en, hvor de har en goggomobil, og så mødes man
jo, og udveksler al muligt og sådan noget, og det skal man jo være gammel for og have tid til for, at man kan det. Så det er da nok en
ældre sags ting.
IN1: Så det jeg hører dig sige, er, at det giver god mening?
IWP1: Ja det gør det.
IN1: Okay jeg har et sidste spørgsmål her, men altså når vi taler motion, så kan man jo også tale om kognitiv motion altså sådan
mental træning øhhh, hvad tænker du om det?
IWP1: Ja det tror, er meget vigtigt. Det er vigtigt, at læse bøger, det er vigtigt hele tiden, at få input, og altså jeg f.eks.løser kryds og
tværs, og min store hobby er at klare søndags Politikens store søndagskryds. Den skal jeg klare på tid – griner meget.
IN3: Som jo er svær.
IWP1: Ja, men den er sjov, og der kommer man ind i en helt anden verden, og så har jeg altså sat mig for, at den må tage 2 timer.
IN1: Og så ser du, hvor langt du kommer?
IWP1: Ja, som regel bliver jeg færdig – alle griner. F.eks. altså jeg har en svigerdatter, så ser i vel Tv2 Charlie, men det gør vi altså
ikke. Vi ser DrK, og følger meget med i de udsendelser der. Og når vi er på rejse, så går det også ud på at søge museer, og vi går til
kunstudstillinger.
IN1: Så et godt og langt liv handler også om det at træne hjernen?
IWP1: Ja helt sikker og det er jo også bevidst.
IN1: Okay godt.
IN3: Jeg har lige et afsluttende spørgsmål, hurtigt fra hoften og det har noget med Ældre Sagen Rudersdal at gøre. Før i tiden lavede
den en lille brochure, som kom ud 2-4 gange om året, læste du den?
IWP1: Ja, ja det gjorde jeg.
IN3: Kan du huske den?
IWP1: Ikke sådan lige specielt. Men nu ved jeg, at det nu er i lokalaviserne i stedet, og der ser jeg det jo også, og min mand har så
sent som i torsdags været til det der ”Herreværelset”, og jeg ved ikke, om det er Gerner, der har arrangeret det, men det er i hvert fald
Gerner, der skubber på, for at min mand kommer ud, og det synes han er vældig sjovt. Sidst tror jeg, at det var Gorm, der var dernede
ikke øhhhh mmmm. Det er bestemt noget, han søger, og så har jeg set, at der er sådan noget spise-madklub for kvinder, og det kunne
da også være aktuelt.
IN3: De prøver at lave sådan et pigeværelse også, så det vil sige, at det læser I, når det er i lokalavisen?
IWP1: Nok mere, jeg tror, at det er en bedre måde at kommunikere ud på pjecerne, men vi får jo også det andet blad fra Rudersdal,
der hedder Seniornyt.
IN3: Det er kommunalt ikke?
IWP1: Jo men der er også omtalt Ældre Sagens arrangementer.
IN1: Hvad skal der til, for at man tilmelder sig nogle af de der arrangementer, når man ser dem der i avisen?
IWP1: Jamen, altså det skal være, at man har en interesse, det kan f.eks. være, det der ”Herreværelset” ikke, der kan jo godt være
noget, hvor man siger, det har ikke min interesse. Der møder jeg ikke på, men hvis det er indenfor, det man synes kunne interessere
en, men nu ved jeg ikke, hvad man kunne finde på det skulle være specielt for kvinder?
IN3: Det var mit næste spørgsmål, synes du, at de tilbud der er interessante nok? Eller kunne du forstille dig noget andet der, jeg
tænker meget motionsagtigt også. Du tænkte, hvis det der var på programmet, så ville jeg tilmelde mig.
IWP1: Ja, nu er det igen altså motion og musik. Der er noget, der hedder seniordans. Jeg kunne ikke tænke mig folkedans – griner,
det er ligesom outdatet. Men der er jo noget, der hedder seniordans, hvor man kommer ud, og får rørt sig, og får grinet noget, men jeg
ved ikke, om man har det her i Birkerød før, men man havde i Søllerød altså Rudersdal syd. Jeg havde da i hvert fald nogle patienter,
man skulle i hvert fald ikke give dem tider, når der var seniordans – alle griner for det skulle de med til, så hvis man kom ind der
så…
12
764
765
766
767
768
769
770
771
772
773
774
775
776
777
778
779
780
781
782
783
784
785
786
787
788
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
799
800
801
802
803
804
805
IN1: Jeg har lige et spørgsmål mere. Jeg kom lige i tanke om et par småting: På mig lyder det som om, at vaner betyder noget. Altså
de vaner man har tillagt sig tidligere i sit liv, at de godt kan betyde noget nu og også fremadrettet?
IWP1: Ja, det tror jeg, at du har ret i altså øhhhh..
IN1: Hvordan vil du mene, at har du haft nogle vaner, som har haft betydning for, hvordan du dyrker motion nu og måske også i
fremtiden?
IWP1: Nej.
IN1: Nej. Men hvad med din uddannelse har den nogen betydning?
IWP1: Øøøøhhhh ja altså..
IN1: Fordi du har indblik i kroppens måde at fungere på. Okay så har jeg et spørgsmål, der går på, altså øhhhh hvad kunne du bedst
lide at blive kaldt, når man taler om ældre, har du det bedst med ordet senior, eller skal det være ældre, eller hvordan tænker du i den
sammenhæng?
IWP1: Jeg tror, at senior, synes jeg lyder bedst.
IN1: Det er der faktisk også mange undersøgelser, der viser, at det de fleste bryder sig faktisk ikke om, at blive kaldt ældre. De kan
bedre lide at blive kaldt senior, hvordan kan det egentlig være?
IWP1: Jamen skridtet fra ældre til gammel det er jo ikke ret stort.
IN1: Der er det ligesom senior, det der kommer den sammenhæng ikke ind i billedet.
IWP1: Jamen en senior kan jo være en på 60, og det kan jo også være en pååååå 75 ikke, altså spændet er stort der ikke?
IN1: Jo.
IWP1: Men altså det er jo også lidt sjovt, at når du læser små avis notitser i lokalbladet med Politiken får vi jo Frederiksborg
amtsavis ikke, og så er det jo altid; 68 årig dame er faldet af cyklen, det er jo sjovt som alderen altid bliver nævnt.
IN1: Det tænker jeg jo så, at Ældre Sagen så måske skulle hedde Senior Sagen?
IWP1: Ja.
IN1: Ja.
IWP1: Ja det kunne det jo godt.
IN1: Jeg tænker også, at ”Herreværelset” og ”Dameværelset” – det hedder ikke middag for ældre.
IWP1: Nej ja og det skal heller ikke hedde æhhh mødestedet for ældre damer, det skal det ikke.
IN1: Så er der en sammenhæng, og så det her med hunden at hunden bliver anledningen, at man ikke føler, at man bliver udstillet
som ældre, altså fordi det hedder ”Herreværelset” eller ”Dameværelset”, at det betyder noget for, om man kommer eller ikke.
IWP1: Ja, det har du nok ret i.
IN1: Okay, godt så har jeg et sidste spørgsmål. Du nævnte på et tidspunkt, at øhhhhh, at vinteren der var det bedst at gå i fitness.dk,
tro r du, at man skal skelne mellem vinter og sommer tilbud, at det betyder en del?
IWP1: Ja, det tror jeg f.eks. vi seniorer, må jeg så nok sige, er bange for, at falde i glat føre, der har du en begrænsning, specielt når
du er opereret en gang, så må du for gudsskyld ikke falde.
IN1: Nej.
IWP1: Så det har stor betydning.
IN1: Så fitness er noget, der foregår indendørs?
IWP1: Ja, på løbebånd og sådan noget.
IN1: I trygge rammer?
IWP1: Ja, nemlig.
IN1: Nu tror jeg ikke, at jeg har mere – alle griner. Jeg må sige, at det har været fuldstændig formidabelt, tusinde tak.
IN3: Ja tusinde tak for din tid – båndet slukkes.
13