1. No category

DRT
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune juni 2012
Nr. 2
Børnefestival
side 12
Kuk Kuk...
6
Stribedrengene
10
Nyt besøgscenter
18
Kommunaldirektørens klumme
Per Ullerichs, kommunaldirektør
Det er vi stolte af
77 procent af forældrene er tilfredse med
vores folkeskole og SFO, 70 procent af eleverne siger overraskende nok det samme (i
min skoletid havde det højst sneget sig op
på 10 procent). 86 procent af forældrene
på daginstitutions- og dagplejeområdet
er tilfredse, kun fire procent er utilfredse
og 10 procent ’ved ikke’. Det er de flotte
resultater fra to brugerundersøgelser på
henholdsvis kommunens skoler og SFOér
og på daginstitutions- og dagplejeområdet.
Vi har grund til at være stolte af vores
gode resultater og af det benhårde arbejde,
der ligger bag succéssen. Også fordi det
netop er vores kerneydelser på disse
områder, som for alvor er med til at tegne
vores profil. Prøv at forestille dig, hvad det
betyder hos en børnefamilie, der overvejer
at flytte til Rødovre – eller hos børnefamilien, der allerede bor her.
Hvad kan vi så bruge de flotte resultater
2
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
til? Svaret giver næsten sig selv, for undersøgelserne blev jo lavet fordi vi vil udvikle
og gøre vores kerneydelser endnu bedre.
Det kan vi måle på, når vi følger op med
nye undersøgelser.
sagt helt enkelt: ”Det hjælper os med at
komme derhen, hvor vi gerne vil være”.
Det er altså et stykke udviklingsværktøj, vi
har fået i hænderne her. Den enkelte institution kan se, hvor de har gjort det rigtig
godt og hvor der er plads til at justere
på indsatsen og gøre det endnu bedre? Vi
skal kort sagt lære af hinanden, vi skal dele
viden – også på tværs af de enkelte skoler
og institutioner.
Godt gået!
Undersøgelserne bidrager naturligvis
også til en politisk debat om, hvordan vi
overordnet kan indrette undervisningen og
pædagogikken.
I artiklen ’Forældrenes mening er et vigtigt
udviklingsredskab’ inde i bladet bliver det
Men det ændrer ikke på den første konklusion:Vi er knageme gode og vi kan stolt
rette ryggen og se vores borgere i øjnene.
Og så lige en tak til de rigtig
aktive
Vi kom, vi gik, vi løb, vi spillede fodbold og
volleybold, vi kastede pentanquekugler, vi
cyklede – og så frøs vi også en lille smule
på kommunens idrætsdag fredag den 1. juni.
Tak til 115 aktive medarbejdere – og tak
til PiRK og RKS for et rigtig godt arrangement.
Indhold
Historiedetektiver for en dag
4
Kuk kuk... siger påskeharen
6
Erik Nielsen ny KL-formand
9
Stribedrengene i Rødovre
10
Børnefestival 2012
12
Vejnettes tilstand
14
Forældrenes mening er et vigtigt udviklingsredskab
16
Rødovres hemmelige bunker som besøgscenter
18
Toolcamp
23
Nyt fra Personale & Udvikling
24
Mindfullness hjælper børn til fordybelse
26
Geografisk Information System - hvad kan du bruge det til? 28
Ny medarbejderportal på trapperne
29
Tværfaglighed giver bedre arbejdsmiljø og kvalitet
30
Innovation og digital ledelse
34
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 3
Historiedetektiver for e
Af Martin Lind. Arkivar
Lokalhistorisk Samling
Folkeskoleelever fra Rødovre
Kommune besøgte Lokalhistorisk Samling på Rødovregård
og fik i den forbindelse lov til
at lege historiedetektiver for
en dag. Opgaven var at komme
med et bud på, hvem der stod
bag Damhus-mordet i 1922.
De første 14 dage i marts 2012 havde Lokalhistorisk Samling på Rødovregård besøg
af ikke færre end 250 elever fra folkeskolerne (4.-6. klasse) i Rødovre Kommune.
Eleverne og deres lærere var inviteret af
arkivar Marie Drost Aakjær til at deltage i
undervisningsforløbet ”Historiedetektiver
for en dag” for herigennem at give eleverne et bedre kendskab til Lokalhistorisk
Samling.
Historiedetektivforløbet varede fra kl. 9 til
kl.11. Der var fælles ankomst, hvor arkivaren bød velkommen og fortalte om, hvad
formiddagen ville bringe. Efter lidt småsnak
ved bordene blev alle børnene helt stille og
lyttede spændt. Marie spurgte, om nogen
vidste, hvad en detektiv var? Og om nogen
vidste, hvad en kilde var? Efter lidt tøven
kom flere og flere fingre i vejret, og der var
gode bud. En svarede, at en detektiv er ”En
der opklarer ting”, og en anden svarede, at
”en kilde er sådan en, der kommer vand
ud af”.
Opgaverne
Da ingen af eleverne havde besøgt et arkiv
eller Lokalhistorisk Samling før, blev alle
instrueret i, hvad der er på stedet, hvorfor
og hvordan man bruger tingene. Til lejligheden var der blevet lavet kopier af alle
de ting, eleverne skulle lede efter og bruge
til deres detektivarbejde (ingen originale
materialer/kilder har været i brug). Alle deltagere var udstyret med pen, papir, kunstige
piber og lup og efter ca. 45 minutters leden
i arkiverne, havde alle grupperne fundet
det materiale de skulle bruge for at løse en
mordgåde:
• Hvem blev myrdet? (mand/kvinde, hvor
gammel, hvor kom personen fra, hvad
hed personen)
• Hvornår? (dato, tid på dagen, år, ugedag)
• Hvorfor? (hvad var motiverne til mordet)
• Hvordan skete det?
• Hvem var morderen? (var der én eller
flere)
• Lav jeres egen version af historien om
Arkivar Marie Drost Aakjær præsenterer samlingen for eleverne.
4
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
mordet, som I skal fortælle til de andre
grupper.
De forskellige grupper fik derefter lidt tid
til at samle trådene og komme med deres
bud på spørgsmålene. Samtlige kom med
flotte fremlæggelser med både velovervejede og kvalificerede svar
Hvad samler en Lokalhistorisk Samling på?
Det korte svar er: Næsten alt, hvad der
har med lokalområdet at gøre. I Rødovre
samler vi på skriftligt materiale og billeder,
der har med Rødovre at gøre. Det kan
være erindringer, lokalaviser, nyhedsbreve
fra foreninger, fotos, bøger om Rødovre
eller regnskaber fra en grundejerforening.
Det kan også være malerier af steder i
Rødovre, eller en navneklud broderet af
en lille pige på Rødovre skole i 1922 – og
meget mere.
Grupperne er i gang med at søge informationer i samlingens kilder
en dag
Taxaen med den døde chauffør på den nuværende
Annexgårdsvej. Foto optaget af Søndre Birks politi i
forbindelse med opklaringsarbejdet
Fakta om ’Damhus-mordet’:
• Mordet blev begået natten til 8. maj 1922, ved Damhussøen.
• Den dræbte var en taxachauffør, og motivet var tilsyneladende penge.
• Der hersker til stadighed tvivl om gerningsmand eller gerningsmændene, men under
stor mediebevågenhed og en lang retssag med mange på anklagebænken og skiftende
mistænkte blev Mourtiz Andersen og Karen Andersen dømt for mordet.
• Mourits Andersen skrev efter sin løsladelse i 1943 en bog, der skulle påvise hans uskyld.
Se flere historiske billeder på www.danskebilleder.dk
Der bliver arbejdet hårdt for at løse den gamle mordgåde.
Eleverne var lidt nervøse, men de fremlagde flot med gode resultater.
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 5
6
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
’KUK, KUK… siger påskeharen’
Af Sanne Lisborg, BKF
Børne- og kulturforvalntingen
Det er den sidste torsdag før påsken og
legepladsen i Vuggestuen Bybjerget er fyldt
med glade børn. Men der er også en særlig
gæst på besøg. Det er den brune påskehare. Den hopper rundt blandt børnene og
deler chokoladeæg og siger ”kuk, kuk” til
stor morskab for tilskuerne.
plantet karse i mælkekartoner og plukket
påskelinjer med børnene. Det er en god
måde at videreformidle danske traditioner
på, særligt når vi har mange tosprogede
børn”. Men hun understreger, at det vigtigste er, at det er en sjov og god oplevelse
for børnene.
En fast tradition
Pædagogerne taler også med børnene om
påsken, og hvad den betyder: ”Når det er
vuggestuebørn, er det for abstrakt at tale
om traditioner, så det er mere på selve dagen, at vi taler om påskeharen, påskeæg, og
hvordan det hænger sammen med påsken”,
siger Helle F. Jensen.
”Det er en fast tradition, at vi holder en
påskefrokost for børnene, hvor vi pynter
et langbord med påsketing og serverer
påskemad. Før påskefrokosterne får
børnene besøg af påskeharen ude på legepladsen”, fortæller institutionens leder Helle
F. Jensen. Påskeharen er en forholdsvis ny
tradition, der er kommet til efter at en af
pædagogerne for nogle år siden syede en
påskeharedragt, og den er nu blevet en
fast gæst til påskeafslutningen. I år er det
pædagogmedhjælper Lærke, der indtager
rollen som påskeharen.
Institutionsleder Helle F. Jensen fortæller, at
de har valgt at bygge deres aktivitetsplaner
op omkring årstiderne og de forskellige
traditioner: ”Marts måned står derfor
i påskens tegn og alle vores aktiviteter
relaterer sig til påsken.Vi har blandt andet
Påskeharen er ikke skræmmende
Påskeharen Lærke fortæller, hun var overrasket over, at børnene ikke var bange
for hende, da de ikke er vant til at se en
stor, brun påskehare. Børnene var derimod meget fascineret af påskeharen og
løb efter den for at røre ved den – og få
påskeæg. Pædagogerne gør også meget ud
af at fortælle børnene, at påskeharen er
et hyggeligt og sødt dyr, så børnene ikke
bliver bange for den. Påskeharen fortæller
desuden, at påskeæggene må smage godt,
for flere af børnene kom og ville have to
gange.
Kræver lidt planlægning
Det kræver noget planlægning, og der skal
være styr på hvem, der gør hvad, så arrangementet forløber roligt. Det smitter også
af på børnene, der er rigtig gode til at sidde
stille under påskefrokosterne: ”Der er noget højtideligt over det, som børnene også
kan mærke, og de virker helt benovet over
at sidde ved et flot opdækket langbord”,
siger Helle F. Jensen.
Der er også gjort noget ekstra ud af maden, som bliver serveret på flotte, pyntede
fade, med forskellige børnelækkerier: ”Ligesom voksne kan børn også godt lide, at
sætte sig ved et flot bord, hvor der er gjort
noget ekstra ud af det. De bruger derfor
lang tid på at spise, og der bliver spist rigtig
meget rugbrød den dag”, siger Helle F.
Jensen og griner.
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 7
De nye kontorelever
Bettina Vinterberg
Personale & Udvikling
Rødovre Kommune har ansat tre nye kontorelever som begynder den 1. september.Vi fik 354 ansøgninger efter
annoncering ultimo december primo januar i forskellige trykte medier, på nettet og på handelsskolerne.
Medlemmer af ansættelsesudvalget var Rikke Aller fra Borgmesterkontoret, Janet Rye og Bettina Vinterberg begge fra Personale & Udvikling. Ansættelsesudvalget havde indkaldt 27 ansøgere til samtale på baggrund af ansøgning, skolepapirer, fritidsinteresser og fritidsjob.
Efter samtalerne valgte udvalget at ansætte tre elever, som vi glæder os til at tage imod efter sommerferien.
Lale Tunc er 26 år og har afsluttet Det Merkantile Grundforløb på
CPH West i januar 2012. Lale har erfaring indenfor sagsbehandling og
andet kontorarbejde fra hendes tidligere job som reklamationsansvarlig i Idé Møbler. Lale har også arbejdet som kasseassistent i både Bilka
og Netto og som pædagogmedhjælper. Lale er sammen med sin datter,
familie og venner i fritiden og bruger også en del tid i fitnesscentret.
Marie Bøving er 25 år og har afsluttet Det Merkantile Grundforløb på
CPH West i januar 2012. Marie er oprindelig uddannet dyrepasser med
speciale i dyr i zoologiske anlæg og har efterfølgende været ansat hos
Zoodom dyrehandel. Marie var fra 2000 – 2010 svømmeinstruktør i
sin fritid. Marie har også været pædagogmedhjælper for bl.a. udviklingshæmmede og multihandicappede børn. Fritiden bruger Marie på sin
familie og venner og på svømning og konditionstræning.
Jesper Kuhn Jacobsen er 18 år og afslutter den 3 årige HHX på CPH
West i juni måned. Jesper har i sin fritid bl.a. arbejdet knap 2½ år hos
Skovkrog Trading og i Rema 1000 som kasseassistent. Jesper bruger
fritiden på familie, venner, arbejde og styrketræning.
8
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
Erik Nielsen ny KL-formand
KL’s bestyrelse konstituerede sig på et møde den 24. maj og som ventet blev Rødovres borgmester Erik Nielsen
valgt som ny formand for KL efter den tidligere formand Jan Trøjborgs tragiske død.
Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing besluttede samtidig at træde ud af bestyrelsen og han bliver afløst af Jacob Bundsgaard,
borgmester i Aarhus. Rådmand i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen er kommet til som stedfortræder for Jan Trøjborg. Jacob
Bundsgaard overtager samtidig Erik Nielsens hidtidige post som formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Og Anker Boye,
borgmester i Odense Kommune er kommet med i formandskabet.
I den resterende periode frem til 2014 ser formandskabet således ud:
• Formand, borgmester Erik Nielsen (S), Rødovre Kommune
• Næstformand, borgmester Erik Fabrin (V), Rudersdal Kommune
• Borgmester Anker Boye (S), Odense Kommune
• Borgmester Lars Krarup (V), Herning Kommune
• Kommunalbestyrelsesmedlem Jane Findahl (SF), Fredericia Kommune
• Borgmester Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup Kommune.
I en pressemeddelelse fra KL understreger Erik Nielsen, at han som formand vil videreføre den politiske kurs, som en enig KL-bestyrelse
har lagt, og at han vil bestræbe sig på at være formand for alle landets kommuner:
’Jeg vil videreføre arbejdet med at skabe et mere offensivt og transparent KL. Og jeg vil fortsætte det gode og brede samarbejde, vi har
haft, både internt i bestyrelsen og i forhold til kommunerne’, siger Erik Nielsen.
Kilde: KL - Presse og nyheder
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 9
Stribedrengene i
Rødovre
Af Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning.
Så kom der endelig lidt varme i luften, og stribedrengene kan endelig
få lov til, at komme ud og få repareret på striber, hajtænder og skilte.
Omkring 50 dage om året er Johnny og
Juan rundt på Rødovres veje for at reparere på striber og hajtænder. De skal vente
på at temperaturen kommer op over 12° i
luften og at vejene er tørre.
Striberne holder ca. 2½ år i de stærkt trafikerede områder, og omkring det dobbelte
i de øvrige områder.
Plast og kridt
På en god dag lægger de 800 kilo maling ud.
Nå nej; det er nemlig ikke maling. Det er
en blanding af plastik og kridt, som både fås
i formstøbte plader og i flydende form. De
formstøbte hajtænder bliver lagt nøjag-
tigt ud og varmet op med en gasbrænder.
Lange striber bliver lavet med flydende
materiale, som varmes op til 180°, inden
det bliver lagt ud.
’Malingen’ fås i alle farver, men andre farver
end hvid bruges sjældent til andet end for
eksempel opstribning af parkeringsbåse.
Inden dagen er gået i gang, har Johnny og
Juan forberedt sig grundigt, blandt andet
ved at læse designmanualen. Hvem skulle
tro det, men designmanualen er et meget
vigtigt værktøj, når for eksempel skiltningen skal planlægges, og når et område skal
stribes op.
Ellers er det ’learning by doing’, når du skal
lære at lægge striber ud. Selvfølgelig skal du
have helt check på de trafikale regler og
sikkerhedsreglerne. Striber og skiltning skal
jo være vejledende.
Foto: Ole Jeppesen
10 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 11
Børnefestival
Onsdag den 23. og torsdag den 24. maj var det
tid til den traditionsrige
Børnefestival, der i år
havde temaet ’Lege fra
gamle dage – rød tråd tilbage i tiden’.Traditionen
tro havde medarbejderne
fra Børne- og Kulturforvaltningen lagt store
mængder planlægning og
praktisk arbejde i sagen.
Du kan se flere billeder på Rdrevet i mappen "Børnefestival
2012"
12 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
2012
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 13
Vejnettets tilstand
Af Thomas Halager Svendsen
Teknisk Forvaltning
I efteråret 2011 afsluttede Vejog Trafikafdelingen den periodiske registrering af vejnettets
tilstand. Du kan se resultatet på
rødovrekortet.
De 'asfalterede' veje er ganske komplicerede sandwich-opbygninger. Nederst er der
lagt to grustyper, som dels fordeler trykket
fra trafikbelastningen og dels spærrer for
fugt. I midten er der lagt et 'bærelag' som
dels optager kræfter og dels udgør ”limen”
mellem de ubundne lag og slidlaget. Øverst
er der lagt et 'slidlag' som optager slitagen
fra vejrlig og trafik - laget bliver langsomt
'opbrugt'.
Når en belægning på en vej eller cykelsti
er vurderet som 'god' (blå farvekode), vil
det sige at belægningen først kræver større
reparationer om mange år (10-20 år). Er
belægningen vurderet som 'middel' (grøn
farvekode), vil belægningen være slidt,
men bærelaget er ikke blotlagt i betydeligt
omfang. På de veje ser vi typisk beskedne
afskallinger og revner i belægningen.
Belægninger med tilstanden ”middel” kræver løbende vedligeholdelse, for at sikre
at bærelaget ikke tager skade. Et blotlagt
bærelag er meget sårbart. Hvis ikke der
bliver gjort noget for at udbedre skaderne,
vokser problemets omfang. Jo længere tid
vi venter med at foretage et indgreb, desto
14 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
større indgreb vil være nødvendigt for at
udbedre skaden.
Er bærelaget meget blotlagt, vil omkostningerne til reparationer være relativ høje.
De veje er angivet med tilstanden ”under
middel” (gul farvekode) - og de får brug
for større reparationsarbejder indenfor en
kort årrække.
Ved 'dårlige' (orange farvekode) belægninger er gruslagene blotlagt i betydeligt
omfang – den videre slitage betyder typisk
en hurtigt dalende vejstandard og stærkt
forhøjede drifts- og reetableringsomkostninger.
'Meget dårlig' (rød farvekode) indikerer
skader, som påvirker trafiksikkerheden.
Den gennemsnitlige tilstand i Rødovre
er pt. 'under middel' – svarende til en lav
frekvens af beskadigede bærelag. Niveauet
svarer til nabokommunernes.Vejnettet i
Rødovre bliver slidt for 20-25 mio. kr. per
år.
Veje bliver normalt dimensioneret for
en periode på cirka 25 år, og så skal man
i gang med at renovere belægninger,
afvandingsanlæg, kantsten og fortov m.m.
ud over det kommer periodevise slidlagsarbejder – afhængigt af belægningstype,
trafikintensitet m.m.Vejene bliver nemlig
ikke vedligeholdt ved, at man reparerer en
smule på dem hvert år.
Renoveringsarbejder (igangværende eller umiddelbart forestående)
God (nyanlagt eller tilsvarende)
Middel
Under middel
Dårlig
Meget dårlig
I Rødovre har vi pt. ikke veje i kategorien 'meget dårlig'.
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 15
Forældrenes mening er et
Af Sanne Lisborg
BKF
I foråret er der blevet foretaget en stor
tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene
til kommunens daginstitutionsbørn. Rigtig
mange forældre har svaret og svarprocenten kom helt op på 80 procent - et rigtig
flot resultat og langt højere end i mange
andre kommuner.
Men en ting er, at mange forældre har
tilkendegivet, hvad de mener om deres
barns daginstitution, en anden er, hvordan man som personale kan arbejde med
resultaterne. Hvordan kan man omsætte
de abstrakte tal i undersøgelsen til konkret
udviklingstiltag i daginstitutionen? Det har
institutionsleder Michele Bay Olsen et godt
bud på:
”Undersøgelsen tager pulsen på vores
institution og viser os, hvad vores udgangs-
Undersøgelsen tager pulsen på vores institution og viser
os, hvad vores udgangspunkt er. Det er det, der skal være
med til at skabe vores vision og mål for arbejdet med
børnene.
Institutionsleder Michele Bay Olsen
punkt er. Det er det, der skal være med til
at skabe vores vision og mål for arbejdet
med børnene. Undersøgelsen gør, at vi
kigger kritisk på vores egen praksis og at
vi spørger os selv, hvordan vi kan gøre den
endnu bedre?”
Pædagog Stine Lorentzen siger i tråd med
Michele: ”Det er rigtig dejligt at få feedback
på det arbejde, man laver. Der er både
nogle ting, der kommer bag på én og andre,
som man godt var klar over. Men undersøgelsen hjælper os med at komme derhen,
hvor vi gerne vil være”.
Højner fagligheden
Michele Bay Olsen fortæller, at hun har
Pædagog Stine Lorentzen (tv) og leder Michele Bay Olsen (th) er enige om, at undersøgelsen er et godt redskab til videre udvikling.
16 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
t vigtigt udviklingsredskab
valgt at plukke nogle spørgsmål fra undersøgelsen ud, som er særligt interessante
og har diskuteret dem med personalegruppen.
”Det har givet os nogle rigtig interessante
diskussioner, når vi har kigget indad og
mærket, hvorfor vi gør, som vi gør? For
hvis vi er skarpe på hvad vi laver og kan
forklare det, så løfter vi det faglige niveau”.
Stine Lorentzen mener også, at undersøgelsen kan højne fagligheden og siger: ”For
selvom det kun er nogle få forældre, der er
utilfredse, må vi tage det alvorligt og gøre
det endnu bedre og gøre mere ud af at
vise, hvad det er vi laver med børnene”.
De mener begge, at undersøgelsen har
vist, at kommunikation er et nøgleord, og
Michele Bay Olsen siger: ”De forældre der
hverken er tilfredse eller utilfredse viser
os, at vi kan blive bedre til at kommunikere
til forældrene, hvad vi gør og hvorfor vi gør
det.Vi må stille os selv spørgsmålet; hvordan kan vi blive endnu tydeligere i vores
kommunikation?”.
Hun fortæller videre, at det er vigtigt, at
holde sig både det lange og det korte
udviklingsforløb for øje, da begge dele er
vigtige for at skabe en endnu bedre institution.
Udvikling tager tid
Det er ikke alt, der kan fikses på 14 dage
og Michele Bay Olsen siger: ”Der hvor det
bare handler om kommunikation er det let
at komme ud over rampen, men når det er
nogle af de mere omfattende pædagogiske
justeringer, så kræver det, at man ændrer
på hele kulturen og strukturerne – og det
tager noget tid”.
Fakta om tilfredshedsundersøgelsen:
•Undersøgelsen er foretaget blandt alle Rødovre Kommunens
daginstitutioner i perioden marts – april 2012
•80 procent af alle forældre har svaret
•86 procent af forældrene er samlet set tilfredse med deres
barns dagtilbud. Kun 4 procent er utilfredse og 10 procent har
ikke taget stilling.
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 17
Rødovres hemmelige bun
Af Pia Hertz, TF, Niels Eriksen, Projekt Vestvolden og Peter Rysz Jensen, BKF.
Danmarks hemmeligste kommandocentral
fra den kolde krig ligger gemt på Vestvolden i Rødovre, hvor Ejbybunkeren var
forsvarets kommandocentral. Herfra gik
der besked til alle de øvrige forsvarsværker som eksempelvis Langelandsfortet og
Stevnsfortet. Det var i Ejbybunkeren, at
man reelt kunne 'trykke på knappen' og
starte en forsvarssituation.
Gobeliner i bunkeren
Den kolde krig er for længst forbi, og
forsvaret forlod Ejbybunkeren endeligt i
2004. Bunker og arealer blev overdraget
til Naturstyrelsen sammen med de øvrige
bygninger og arealer på Vestvolden. Siden
har den ca. 1.400 kvadratmeter store bygning stået tom, bortset fra en kortere periode, hvor statens gobeliner blev opbevaret
der. Sikkerheden var jo helt i top!
Et partnerskab
I 2006 startede et projekt om at gøre Københavns befæstning til en attraktion i verdensklasse. Det var et partnerskab mellem
Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Real
Dania i samarbejde med alle befæstningens
kommuner. Projektet skulle skabe nyt liv
i de historiske og rekreative områder og
målet er, at endnu flere får kendskab til
Befæstningens spændende historie og ser
de mange muligheder og gode oplevelser.
Parterne har afsat 175 mio. kroner til at
sætte befæstningen i stand og gøre den
mere synlig.
Befæstningen består af tre befæstningstyper,Vestvolden, Nordfronten samt Søforterne. Derfor bliver der etableret tre
’highlights’ et for hvert af de tre områder.
Det endte med at blive Ejbybunkeren i
Rødovre, der skal fortælle om Vestvolden,
Trekroner fortæller allerede i dag om
Søforterne, og fra 2013 vil Garderhøj formidle viden og oplevelser om Nordfronten.
Ejbybunkeren som besøgscenter
Ejbybunkeren blev opført i 1952 midt
under den kolde krig, og den var bygget
til at kunne huse op til 200 mennesker i
en krisesituation. Der er køkken, toiletter,
sove- og arbejdsrum samt et stort centralt rum, kommandorummet. Bygningen
er meget solidt bygget med varme og
ventilationssystem og masser af indgående
telefon og edb ledninger, så egentligt burde
det være en nem opgave at få det klar som
besøgscenter.
Desværre er forsvaret også effektivt, når
det rømmer bygninger. Der eksisterer i dag
Kort om Københavns nyere Befæstning
Københavns nyere Befæstning består af en række forter, batterier og volde, der ligger som en beskyttende ring om hovedstaden. Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem
1885 og 1894, som reaktion på nederlaget til tyskerne i 1864.
Krigsteknologien overhalede imidlertid Befæstningen, og den
blev nedlagt som forsvarsværk efter 1.Verdenskrig.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om alle projekterne på Købehavns befæstning på www.befaestningen.dk
18 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
nker som besøgscenter
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 19
Fortsættes...
ingen tegninger. Mange installationer er
ødelagt og alt inventar er stort set ryddet. Derfor har det været nødvendigt at
genetablere alt el, telefon og edb. Der har
også været store udfordringer i forbindelse
med at bygningen får offentlig adgang. Der
er blevet installeret elevator, handicaptoilet,
ramper, ekstra nødudgang og brandalarm.
Sundhedsmyndighederne har stillet krav til
køkkenet, og der er arbejdsmiljøkrav til belysningsniveau i forbindelse med rengøring
osv. Som om det ikke var nok, blev der
konstateret skimmelsvamp i bygningen
og det var nødvendigt med en afrensning
af alt. Istandsættelse af bygningen er nu
ved at være færdig og nu skal udstillingen
opbygges.
Det skal være et aktivt besøgscenter
Det er målet at skabe et attraktivt besøgscenter, der bl.a. også retter sig til børnefamilierne. Det bliver blandt andet muligt at
arbejde som ’voldbisse’, at gå på opdagelse
i ingeniørens rum, at cykle som cykelordinans fra Ejbybunkeren til Artillerimagasinet.
Historien om den kolde krig bliver fortalt
i det store centrale rum, der igen bliver
omdannet til kommandocentral med lys
og lydeffekter. Her kan du blive kontrolofficer, der både skal holde styr på fjenden
og egne allierede. Et andet tilbud bliver et
mobilspil, hvor opgaven er at finde frem til
spionen.
Ejbybunkerne bliver ideel til skoletjeneste, og der er allerede gang i udviklingen
af forskellige tilbud, som for eksempel et
rollespil om den kolde krig, hvor børnene
deltager som forskellige aktører og et
forløb, hvor børnene skal redde planterne
på Vestvolden for fremtiden, som en slags
Noahs Ark. Der bliver også indrettet et
’Gys og Grurum’.
Indvielse i september.
Selve indvielsen sker den 14. september
forhåbentlig med kongelig deltagelse. I
weekenden den 15. og 16. september planlægger vi en større folkefest rettet mod
borgerne i Rødovre.
Fotos: Ole Jeppesen
Muddermålet:
Gratis lynkursus i mindfulness
Bliv et bedre menneske ved hjælp af de enkle mindfulness-teknikker!
Dit eget blad introducerer nu et lille effektfuldt og innovativt kursus i mindfulness som du uden problemer kan udføre på din arbejdsplads.
Sådan gør du:
• Luk øjnene og hvil i dig selv.
• Vær til stede i nuet. (det er forholdsvis enkelt og under alle omstændigheder letterre end at være til stede i
fortiden eller i fremtiden).
• Lyt til dig selv. (du behøver ikke at svare).
• Vær bevidst om din krop. (Hvis det for eksempel klør nogle steder, skal du bare klø igen. Husk, at det handler om dit velbefindende).
• Træk vejret (En af de vigtigste øvelser): Ind - Ud - Ind - Ud - Ind - Ud
Og så videre.
Du kan eventuelt gøre det i omvendt rækkefølge, hvis du har det bedre med det.
Du har nu gennemført en hel lektion i mindfulness og er blevet et bedre menneske. Og det gør næppe din følelse af velvære ringere, at
du ikke har brugt penge på det.
Kilde: Politiken - ATS
En Morris –
nu med tyr?
Billedet nedenfor er taget af kultur- og
fritidskonsulent Kim Halberg på Bornholm
i sommeren 2011. Det viser fronten på en
oldgammel Morris ’bindingsværk’, der var i
funktion som bagerbil. Kim fortæller, at den
stod parkeret udenfor en Café i Gudhjem.
Historien bag ’rødovretyren’ på en Morris
med bindingsværk på Bornholm er, at bilen
er produceret på Morris fabrikker nær
Oxford i England.
I 1930érne bestilte Rødovres daværende
sogneråd et byvåben og det blev designet
af byens stadsarkitekt Georg Ponsaing.
Uheldigvis nægtede Indenrigsministeriet
at godkende forslaget med begrundelsen ”Vi har ikke fundet det foreliggende
Udkast tilfredsstillende i Udformning og og
Indhold”. Det betød at sognerådet måtte
krybe til korset og bede Statsministeriets
konsulent i heraldiske spørgsmaal, arkivar
i Rigsarkivet P.B. Grandjean og den tids
bedste våbentegner Frederik Britze om
hjælp til at udforme et nyt byvåben, som
fulgte de heraldiske regler for fremstilling
af adelsvåben.
De to herrer fik rigelig med inspiration
af et besøg i Oxford i England. Oxford
betyder 'et sted hvor kvæget (ox) vader
22 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
over en ford’ = en fjord - altså et vadested.
Oxford har haft tyren der vader over vand
som byvåben siden 1500-tallet. Rødovres
tyr eller okse vader over en bro (Islevbro),
mens tyren i Oxford vader midt i vandet
uden bro. Rødovres byvåben blev endelig
godkendt af Indenrigsministeriet den 3.
januar 1938.
Læs den spændende og noget besynderlige
historie 'Oxen hedder Torben' om vores
logos oprindelse på kommunens hjemmeside under ’Kommunen’:
Toolcamp
Af Tom Planck Sørensen, BKF
og Pernille Reenberg, BKF
Der var dømt digital præsentation i store sal på Rødovre Bibliotek, hvor
45 elever fordelt på 18 grupper dystede om, hvem der havde lavet den
bedste digitale præsentation I PowerPoint. Konkurrencen blev til i samarbejde med it-vejledere og skolebibliotekarer fra Rødovre Kommunes
seks folkeskoler og Microsoft.
Mandag morgen præcis klokken 8.00 blev den store sal på biblioteket
i Rødovre Kommune indtaget af 45 elever fra kommunens seks skoler.
Opgaven lød: stil jeres bod op, pynt den og præsenter det emne I har
arbejdet med i PowerPoint.
Ingen stille dag
Total kreativitet - grupperne fik udleveret computere og højtalere. Der
gik ikke lang tid før de første moderne rytmer fra internettet indtog
salen og lagde sig ovenpå den i forvejen intense stemning. Der var ikke
stille på biblioteket den dag.
Klokken 12 var grupperne klar og konkurrencen blev officielt åbnet
af Børne- og Kulturdirektør, Jette Egholm, der med fast hånd klippede
et netkabel over. De tre dommere besøgte alle standene og voterede
efterfølgende.
Første del af konkurrencen var vel overstået og den næste kunne begynde. Her fik grupperne udleveret temaet vand, som de efterfølgende
havde en time til at lave en PowerPoint-præsentation om. Dommerne
gik så deres anden runde og de var alle tre forbavsede over gruppernes
høje niveau og kompetence til at formidle. Imponerende, hvad grupperne kunne nå at lave på en time.
Ud på eftermiddagen var dommerne efter lang votering klar til at kåre
de tre vindere.
Optakten til Toolcamp
Eleverne har forberedt sig til Toolcamp med særligt tilrettelagt undervisning i brugen af PowerPoint. Det blev holdt af Pernille Reenberg på Nyager- og Hendriksholm Skole under overskriften ’Fredagsnørd’. Eleverne
fik også tips og tricks til PowerPoint via en virtuel workshop med en
digital lærer via Smartboard og Skype. Til selve Toolcamp præsenterede
eleverne også super flotte plakater som de selv havde designet i Publisher på Fredagsnørd.
Dommerne var:
• Thomas Ankler, Udviklingskonsulent i Hvidovre Kommune
• David Garde-Tschertok, Pædagogisk udviklingschef, Microsoft
• Tom Planck Sørensen, It- og mediekonsulent,
Rødovre Kommune
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 23
Nyt fra Personale & Udvikling:
Af Gitte Petersen
Personale & Udvikling
Det psykiske arbejdsmiljø
I 2012 er der afsat 1.500.000 kroner til at
styrke det psykiske arbejdsmiljø. Midlerne
er samlet i en pulje, som alle arbejdspladser har mulighed for at søge til aktiviteter
og projekter, der kan forbedre det psykiske
arbejdsmiljø og få sygefraværet ned.
Første ansøgningsfrist til puljen var den 1.
april, og der har været overvældende stor
interesse for at få del i midlerne. Personale
& Udvikling modtog 45 ansøgninger til
vidt forskellige initiativer. Der blev blandt
andet søgt midler til temadage, foredrag
om arbejdsglæde og konsulentbistand til
processer, der kan forbedre samarbejdet
på arbejdspladsen.
Der kom også ansøgninger til mere 'vilde'
indsatser, hvor der blandt andet blev søgt
til christianiacykler og til en forumteater-
24 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
forestilling, der inddrager medarbejdere og
ledelse, og som sætter fokus på kommunikation og samarbejde. Du kan finde en
oversigt over alle ansøgninger på Komposten.
Træning med rabat
Der blev søgt for i alt 1.422.170 kr. Puljen
for 1. halvår 2012 var på 836.000 kr. og
derfor var det langtfra muligt at imødekomme alle ansøgninger. 39 ansøgninger er
blevet helt eller delvist godkendt.
Prisen for disse træningstilbud er 189 kr. pr.
måned. Personer i din husstand kan træne
for samme pris, men de skal dog betale
et indmeldingsgebyr på 149 kr. Hvis du vil
bruge tilbuddet, skal du møde op i fitnesscenteret og medbringe en blanket, som du
kan finde på Komposten.
Læs om de øvrige firmaaftaler på Komposten.
Hvis din arbejdsplads endnu ikke har søgt
om midler fra puljen, kan I nå det i anden
ansøgningsrunde, hvor der er ansøgningsfrist den 1. september 2012. Ansøgningsskema finder du på Komposten.
De sidste firmaaftaler er nu kommet i hus
så du kan træne med rabat i blandt andet
SATS, Dansk Fitness Vanløse, Balance Club
(Brøndby) og Fin Fitness (Albertslund).
Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe
til Gitte Petersen i Personale & Udvikling,
telefon 36 37 76 56.
Bliv sundhedsambassadør
mende indsatser på arbejdspladsen, der
er opbakning til i personalegruppen. Det
er også ambassadørens opgave, at fortælle
kollegerne om de eksisterende sundhedstilbud.
Økonomi
En sundhedsambassadør er en arbejdsmiljørepræsentant, der har en særlig viden
om, hvordan man kan arbejde med at gøre
det lettere at have en sund hverdag på
arbejdspladsen. Ambassadøren ved også,
hvordan man kan sammentænke arbejdet
med sundhed og arbejdsmiljø for at få en
god effekt. Endelig har ambassadøren et
godt kendskab til de sundhedstilbud, som
medarbejderne i kommunen kan bruge.
Uddannelsen
Læs mere om uddannelsen og tilmelding
på Komposten under personale - trivsel og
sundhed eller kontakt Gitte Petersen i Personale & Udvikling på telefon 36 37 76 56.
Alle arbejdsmiljørepræsentanter i
kommunen har nu mulighed for at
blive uddannet som sundhedsambassadører.
Opgaverne
Sammen med arbejdsmiljølederen skal
Sundhedsambassadøren undersøge behovene og sætte gang i de sundhedsfrem-
I år bliver der uddannet mindst to hold
sundhedsambassadører. Uddannelsen varer
to dage og arbejdsmiljørepræsentanten
deltager begge dage, mens arbejdsmiljølederen er med om formiddagen på dag 1 og
om eftermiddagen på dag 2.
Arbejdspladser, der uddanner en sundhedsambassadør, får dækket arbejdsmiljørepræsentantens løn (op til 200 kr. pr. time)
under de to dages uddannelse.
• Den 11. og 12. september - begge
dage fra kl. 9 til kl. 15. Sidste tilmeldingsfrist er den 20. august 2012
• Den 29. og 30. oktober 2012 begge
dage fra kl. 9 til kl. 15. Sidste tilmeldingsfrist er den 5. oktober 2012
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 25
Mindfullness hjælper børn til
Af André Bentsen
Rødovre Lokal Nyt
Skynd dig nu, gør det nu, kom
nu i gang! Selv helt små børn
starter ofte dagen i et tempo
de slet ikke kan følge med i.
Stigende krav til præstationer,
relationer og udseende gør
det ikke bedre i løbet af dagen,
og mange børn lider derfor af
stresslignende symptomer. I en
SFO i Rødovre har børnene lært
at trække vejret og finde sig
selv.
Der er fart over feltet, når forældre skal nå
at aflevere deres børn i børnehaven eller
folkeskolen inden de selv skal på arbejde.
Men det er ikke kun forældre, der kan føle
sig stresset. De lange dages jag og mas, der
slet ikke slutter i daginstitutionerne, men
26 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
fortsætter til fritidsinteresser og legeaftaler
kan presse mange børn.
Derfor slog SFOen på Hendriksholm Skole
også til med det samme, da Conny Hjarsø
fra Mindfulsoul tilbød at gennemføre et
kursus i mindfulness med børnene.
Selvom man i både USA og England arbejder meget med mindfulness til børn, er det
noget helt nyt i Danmark.
"Hvis børnene har en stresset hverdag, er
det vigtigt at få pustet ud og at de får lært
at mærke deres krop. Børnene er meget
til stede oppe i deres hoveder. Men når
de først bliver opmærksomme på deres
fødder og hjerter, så kan de arbejde med
andre ting som for eksempel, hvem der
elsker dem, hvad de selv elsker at lave og
så videre," forklarer Conny Hjarsø.
Brug for fordybelse
Det kan SFO-leder, Per Bent Andersen, kun
give hende ret i:
"Børn og forældre i dag har meget travlt
med at skulle nå en hel masse ting, så hvis
mindfullness kan hjælpe med at give en
form for ro og fordybelse, så skal vi støtte
op om det. Som leder er jeg ikke specielt
Børn og forældre i dag har meget travlt med at skulle nå en hel
masse ting, så hvis mindfullness kan hjælpe med at give en form
for ro og fordybelse, så skal vi støtte op om det.
SFO-leder Per Bent Andersen
fordybelse
fokuseret på mindfullness eller yoga, men
evalueringerne har været rigtig positive, og
det tyder på, at det kan være med til at få
børnenes puslespil i livet til at gå op," siger
Per Bent Andersen.
Tiltrængt lavere gear
Han mener ikke, at mindfullness er løsningen på alle problemer, men er alligevel
så tilfreds med de umiddelbare resultater,
at han nu vil undersøge om man kan finde
penge til at køre noget videre på lokalt
niveau, også for de lidt ældre børn.
"Det er et værktøj som alt muligt andet.
For nogen vil det betyde, at de kan komme
ned i et tiltrængt lavere gear, for andre vil
det være tidsspilde, men indtil videre er
det noget vi ser om vi selv kan finde penge
til at køre videre," understreger han.
Artiklen har været bragt i Rødovre Lokal Nyt
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 27
Geografisk Informations System
– hvad kan du bruge det til?
Af Christian Helring Andersen og
Ole Jeppesen, Teknisk Forvaltning
I daglig tale kalder vi det bare GISen eller
web-gisen, og du har sikkert også i tidligere
numre af Den Røde Tråd lagt mærke til,
at vi har skrevet om GIS et par gange før.
Måske har du tænkt, at det sikkert bare
er et eller andet teknisk, de bruger ovre i
Teknisk Forvaltning!
1
Vidste du for eksempel at du i GISen kan
se et kort over, hvor der er placeret papirog glaskuber i kommunen.
Glas- og papirkuber: http://www.tinyurl.
dk/33044
Når du er kommet ind i GISen, så prøv
at klikke på søg i den øverste linie, og
tast en adresse. Kortet zoomer nu ind på
adressen, og du kan se, hvor de nærmeste
kuber står.
2
I det næste eksempel vil vi vise dig hvor
nemt, du kan se den lokalplan, der gælder
for dit område.
Lokalplaner: http://www.tinyurl.dk/33045
Også her kan du indtaste en adresse i søg.
3
I det tredje eksempel kigger vi på historiske luftfoto.
Gamle luftfoto: http://www.tinyurl.
dk/33046
Klik på linket, og du kommer til GISen.
Denne gang lukker linket op for et luftfoto
fra 1954. Du kan nu lege med i GIS billedets venstre side, at åbne luftfoto fra
henholdsvis 1954, 1959, 1966 og 2011. På
denne måde kan du fornemme udbygningen af Rødovre Kommune. Prøv at zoome
op og ned i billedet, flytte udsnittet, og find
din egen ejendom eller arbejdsplads.
Ja det er det også, men vi tror også at du
kan bruge det.Vi vil her give dig et par eksempler på, hvad du kan bruge GIS til, både
når du er på arbejde og som privatperson.
Du finder også et par knapper eller links,
som du kan klikke på. Og så ryger du lige
over i web-gisen.
Hvis du sidder med den digitale bladreversion af bladet, kan du bare klikke på
linkene. Men hvis du har papirudgaven af
bladet, får du mest ud af artiklen, hvis du
samtidig følger fremgangsmåden på din pc.
Ny medarbejderportal på trapperne
Af Lene Bøger,
Digitaliseringsafdelingen
I en dynamisk organisation sker der hver
dag noget nyt og spændende. Ofte har
organisationen behov for at kommunikere
bredt ud, og måske har du noget på hjerte
som du gerne vil dele med dine kollegaer.
Som med meget andet gælder det her om,
at kommunikere så præcist som muligt og
ramme den eller de rigtige modtagere.
Til oktober får du en ny medarbejderportal, som en videreudvikling af vores intranet
Komposten. Formålet er at samle
relevante informationer for den enkelte
medarbejder ét sted. De informationer,
der før var spredt bredt på forskellige
platforme, f.eks. Notes forsiden, generelle
e-mails, Den Røde Tråd og Komposten,
vil du nu kunne finde på medarbejderportalen. Så det skal være slut med at
lede efter informationerne, de kommer
direkte til dig.
få opbygget en række digitale ’workflows’
for eksempel digital indmelding af fravær,
ferieregnskab, indberetning af kørsel etc. og
dels integrationer til andre systemer f.eks.
KMD Opus og en masse andet spændende.
Har du en ide?
Lige nu turnérer projektleder Lone Arvedsen og digitaliseringschef Suhail Sethi rundt
til chefmøder i de forskellige forvaltninger
for at få input til medarbejderportalen.
vi skal huske at have med fra Komposten
eller til helt nyt indhold, så hold dig ikke
tilbage med at kontakte digitaliseringsafdelingen.
Vi holder dig løbende orienteret på Komposten om projektets udvikling, og du vil
altid kunne finde status på projektet samt
status fra andre digitaliseringsprojektet på
Komposten.
Det kan du forvente
Målet med projektet er at skabe en portal, hvor du møder en langt mere personlig side. Her skal du kunne finde de ting,
der er vigtige for dig, for eksempel dine
nye e-mails, dine eDoc sager, kalender
over personer, du tit arbejder sammen
med, kontaktinformation på kollegaer og
mange andre ting.
Vi glæder os meget til at præsentere jer
for den nye medarbejderportal, og håber
I vil tage godt imod den.
Hvad sker hvornår?
Projektet om medarbejderportalen
er delt i forskellige faser. I første fase
fokuserer vi på at få lavet personlige forsider, der retter sig til de administrative
medarbejdere. Denne fase løber frem
til oktober 2012. I næste fase fokuserer
vi på at få lavet personlige forsider til
endnu flere grupper af medarbejdere,
specielt medarbejderne på de decentrale
institutioner.
I anden fase begynder vi en evaluering af
fase 1. Bruger medarbejderne den nye portal, eller er der noget vi skal ændre?
Tredje fase kommer til at handle om dels at
Samtidig har hver forvaltning udpeget
nøglepersoner, som skal deltage aktivt i
projektgruppen. Derefter starter processen med selve designet af den nye portal
og kortlægning af indholdet.Vi vil selvfølgelig gerne have så mange ideer og input som
muligt, så hvis du har gode ideer til, hvad
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 29
Tværfaglighed giver bedre
Af Anne Kamille Klausen, kvalitets- og
udviklingskonsulent i SOC
Et succesfuldt tværfagligt projekt i hjemmeplejen er nu afsluttet og gået over til drift.
Projekt specialteam til skæve eksistenser
er evalueret, og resultaterne er flotte.
I de to seneste år har hjemmeplejen gennemført projekt 'Specialteam til skæve
eksistenser' med midler fra Forebyggelsesfonden. Projektet skulle reducere fysisk og
psykisk nedslidning og kvalificere den hjælp,
vi yder til borgere i en kompleks social
situation. Specialteamet er tværfagligt
sammensat og tæller ud over det sundhedsfaglige personale, en socialpædagog og
en ergoterapeut. Projektet er efterfølgende
evalueret gennem trivselsundersøgelser
(APV), fokusgruppeinterviews og måling af
sygefravær.
Fælles stolthed
Projektet har blandt andet været med til
at øge trivslen i hjemmeplejen, og det har
medført et bedre samarbejde på tværs af
afdelinger. Og så har det løftet kvaliteten i
plejen, der bliver leveret. Når man spørger
specialteamets medarbejdere, hvad de er
mest stolte af, fremhæver de blandt andet
deres kontakt til borgerne: 'Vi tænker ikke,
lade sig gøre. For det kan lade sig gøre! Og
vi finder vejen sammen med borgeren'.
Øget trivsel
Efter projektperiodens udløb blev projektet evalueret. Interviewene med medarbejderne vidner om, at projektet har haft stor
betydning for trivslen i hele hjemmeplejen.
En medarbejder fra en af lokalgrupperne
Jeg er mest stolt af mine kollegaer. Vi løfter i flok, og vi siger aldrig, at noget ikke kan lade sig gøre. For det kan lade sig gøre! Og
vi finder vejen sammen med borgeren
at noget er håbløst.Vi tænker i muligheder',
siger en medarbejder. En anden tilføjer: 'Jeg
er mest stolt af mine kollegaer. Vi løfter
i flok, og vi siger aldrig, at noget ikke kan
fortæller, at hun ikke længere oplever
anspændthed som tidligere, når man skulle
ud til en borger, man ikke var tryg ved at
komme hos.
e arbejdsmiljø og kvalitet
Borgernes tilfredshed og oplevelse af plejen er ikke blevet evalueret, men specialteamets medarbejdere fortæller, at det er
meget sjældent, at borgerne er aggressive.
Det er sjældent, at der er konflikter og der
er generelt mere ro omkring borgerne.
Bedre samarbejde på tværs
Gennem den toårige projektperiode har
specialteamet opbygget et tæt samarbejde
med eksempelvis pensionsteamet, støtteog kontaktpersoner i socialpsykiatrien og
medarbejdere i Rådgivnings- og Behandlingscentret. Medarbejdere fra de forskellige afdelinger oplever større fleksibilitet
i samarbejdet og færre frustrationer, fordi
problemstillingerne bliver løst hurtigere og
mere gnidningsfrit. ”Det glider nemmere,
for de er ikke så firkantede. Der er tæt
og hyppig kontakt om borgerens tilstand,
og vi bruger hinandens faglighed,” siger en
sagsbehandler i pensionsteamet.
Nye metoder åbner døre
Tidligere blev medarbejderne i hjemmeplejen ofte mødt af en lukket dør, når de kom
ud til de skæve eksistenser. Derfor var der
en stor udfordring i at få en relation og
skabe tillid mellem borgeren og medarbejderen.
”Vi har skabt tillid mellem os og borgerne,
selvom de har mange dårlige oplevelser
med det offentlige,” fortæller en medarbejder og fortsætter, at det er en stor
udfordring at skabe relationer til borgere,
som ikke har nogen erkendelse af, at de
har behov for hjælp til helt basale ting som
indkøb, personlig pleje og rengøring.
Faglig udvikling
En af medarbejderne beskriver den faglige
udvikling sådan: 'Personligt vil jeg sige, at
jeg møder borgeren, som jeg vil møde hr.
og fru Jensen i den almindelige hjemmepleje. Der er bare det ved det, at nu har
jeg nogle flere værktøjer, der gør, at jeg
håndterer det mere kreativt'.
Det kræver solid faglig ballast at knække
koden på de borgere, specialteamet tager
sig af, og det var en forudsætning for at
kunne løfte den vanskelige opgave, at medarbejderne fik undervisning, faglig sparring
og supervision i forskellige emner som fx
psykiske sygdomme, kommunikation og
konflikthåndtering - en gang om måneden.
''Vi har oplevet at komme til et totalt kaotisk hjem og få orden på det i samarbejde
med og respekt for borgeren".
Jubilæer
25 år
Juli
01-07-2012
Charlotte Rosén Nielsen
Børneinstitutionen Troldhøjen
Pædagogmedhjælper
01-07-2012
Lisbeth Zimmermann Jacobsen
Rødovre Jobcenters Jobteaam
Specialist
01-07-2012
Kirsten Hansen
Hjemmeplejen gruppe 12
Hjemmehjælper
August
01-08-2012
Lykke Bøgh Nielsen
Børnehuset Carlsro
Leder
40 år
August
01-08-2012
Lise Bertolt
Islev Skole
Overlærer
01-08-2012
Lis Madsen
Rødovre Skole
Overlærer
01-08-2012
Bente Vegner
Hendriksholm Skole
Overlærer
21-08-2012
Jørgen Wedell Winther
Park 2
Specialarbejder
32 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
01-08-2012
Margit Lund
Borgerservice
Fagansvarlig
01-08-2012
Ruth Susanne Henriksen
Støttekorpset i skoleafdelingen
Støttepædagog
01-08-2012
Kate Inge Petersen
Skovmoseskolen
Overlærer
01-08-2012
Thomas Jørgensen
Skovmoseskolen
Overlærer
September
01-09-2012
John Kurt Frobøse
Viften
Kulturhusleder
01-09-2012
Pernille Lykkestrand Petersen
Islev Skole
Børnehaveklasseleder
01-09-2012
Pernille Tanggaard Bouhadna
Børneinstitutionen Skandrup
Pædagog
Idrætsdag
115 friske medarbejdere var med til
kommunens idrætsdag den 1. juni, der
var arrangeret af personaleforeningen,
sportsklubben og kommunen. På trods af
vind og støvregn blev der kæmpet bravt
i disciplinerne løb, gang, cykling, fodbold,
håndbold og petanque. Efter strabadserne på boldbanerne og stierne var der
hyggelig fællesspisning.
En varm tak til alle, der var med – og
et stort tillykke til træningscenteret,
borgmestergangen og Sanne og Thomas
fra Økonomi og Analyse, der vandt i henholdsvis fodbold, volleyball og petanque.
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 33
Innovation og digita
Af Jens Kromann, kommunikationskonsulent,
FF
Det var de to emner der blev diskuteret den 24. og 25. maj på det
seminar, som Digitaliseringsafdelingen havde arrangeret for omkring
25 fagchefer i kommunen. Begge
dage havde hver sin spændende
oplægsholder udefra.
Work smarter
Første dag på seminaret gik med at få
fod på emnet 'innovation' - et begreb du
støder på stort set hver dag og hvor som
helst, hvis du interesserer dig for organisatoriske tendenser i den kommunale verden. Professor Eva Sørensen, der er leder
af forskningsprojektet CLIPS (Collaborative Innovation in
the Public Sector =
samarbejdsdrevet
innovation i den
offentlige sektor) på
Roskilde Universitetscenter, præsenterede sit projekt og
fik sat kød på de lidt
luftige begreber og
fik spillet bolden fint
op til gruppediskussionerne.
Virksomhedskonference 2013
Efter Eva Sørensens mening kan vi ikke
nå målene ved at 'work harder' - vi bliver
nødt til at 'work smarter'. Og det er her
innovation kommer ind i billedet og hendes
mantra er, at det skal ske i et samarbejde
mellem ledere, medarbejdere og borgere.
Virksomhedskonferencen 'VK ´13', der så
småt er under forberedelse allerede nu
løber af stablen i foråret 2013 og den har
netop fået overskriften 'Velfærdsfornyelse'
– med innovation som tilgang.
Innovation
Innovation betyder
fornyelse, udvikling,
indførelse og spredning af nye kreative
ideer og det bliver
brugt som et udtryk for vores forsøg på at
udvikle interne arbejdsmetoder eller arbejdsgange eller ydelser til borgerne på en
ny måde. De senere års stramme økonomi
i kommunerne, har betydet behov for nytænkning med hensyn til arbejdsprocesser
og ny teknologi.
Samtidig lever vi i en tid, hvor der er store
og oven i købet stigende forventninger
til den offentlige service og velfærden
generelt. Det store spørgsmål er så, om
kommunerne kan levere bedre service
for de samme penge eller netop tænke
nyt - være innovative, så vi kan producere
og levere service til borgerne på helt nye
og kreative måder. Derfor den megen snak
om og store interesse for innovation.
34 Den Røde Tråd nr. 2 - 2012
Digital ledelse
Digitalisering er for alvor på dagsordenen i det offentlige Danmark. Regeringen,
Kommunernes Landsforening og Danske
Regioner har lanceret en ny fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi for årene 2011-15.
Og en fælleskommunal digitaliseringsstrategi med en 32-punkts-handlingsplan, der
skal føre strategiens initiativer ud i livet,
har set dagens lys.
Digital ledelse er en disciplin, som vores
fagchefer skal arbejde med fremover. For
at få begrebet helt på plads var Martin Eberhardt fra Rambøll Management
Consulting blevet bedt om at præsentere
sin udlægning. Det skal lige nævnes, at han
har arbejdet med digitalisering og digital
ledelse i mere end 20 år.
Få høstet gevinsterne
Martin Eberhardt talte om vigtigheden af
at holde 'gevinstfokus' - om at vi skal være
meget skarpere til at få høstet de gevinster,
der egentlig var brændstoffet for at skyde
et større digitaliseringsprojekt i gang.
Der er ofte tendens til, at selve leverancen
af fx et nyt it-system overtager fokus, fordi
det sjældent kører lige efter bogen, og det
at høste de forretningsmæssige gevinster
så træder i anden række. Men efter Martin
Eberhardts mening bør ressourcefordelingen ideelt set være
20/80 - 20% på selve
leverancen og 80% på
at få høstet gevinsterne af det nye system.
Og det er efter hans
mening en ledelsesopgave, at det bliver
sådan!
Det er hans klare opfattelse, at såvel kommuner som private
virksomheder kan få
langt mere gevinst ud
af de digitaliseringsprojekter, der bliver
sat i søen end det er
tilfældet i dag. Fokus
er ofte rettet på
selve leverancen og
på at få den på plads
- og regner vi ofte med, at gevinsterne nok
kommer af sig selv.
En projektleder og en gevinstansvarlig
En af Martins pointer er nemlig, at vi skal
skelne mellem rollerne i ’leverance-organisationen’ og ’gevinstorganisationen’. Hans
anbefaling til kommunens ledere var, at vi i
opstarten af større digitaliseringsprojekter,
finder både en centralt placeret projektleder, der er ansvarlig for selve leverancen
og udnævner en gevinstansvarlig leder, der
har ansvaret for, at gevinsterne ved projektet bliver høstet ude i linjeorganisationen
i samarbejde med de decentrale ledere og
medarbejdere.
Gevinsterne kan fx være større brugertil-
al ledelse
fredshed, bedre borgerservice, åbenhed i
fovaltningen, hurtigere sagsbehandlingstid,
større fleksibilitet og effektivitet etc.
Digital ledelse er ikke ny raketvidenskab
Hans hovedtese om digital ledelse er, at
det ikke handler om en helt ny ledelses- eller managementteori, men om at få koblet
de velkendte klassiske ledelsediscipliner
sammen med de muligheder og udfordringer digitaliseringen giver. Om nogle år taler
vi ikke længere om digital ledelse - men
kun om ledelse, for på det tidspunkt er
det digitale aspekt blevet indarbejdet og
er en naturlig del af lederrollen i kommunen. Digitaliseringen bliver så at sige et nyt
’bagtæppe’ for de traditionelle ledelsesdiscipliner.
Næste skridt
Digitaliseringsstyregruppen skal nu diskutere vejen videre frem blandt andet på baggrund af erfaringerne fra fagchefseminaret.
Læs mere om Eva Sørensens CLIPS-projekt
på RUC her: www.ruc.dk/clips
Eva Sørensen
Se Eva Sørensens og Martin Eberhardts
oplæg på Komposten under ’Digitaliseringsafdelingen’.
Læs om ’Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi’ her: www.digst.dk
Læs om ’Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi’ her: www.kl.dk
Eva Sørensen
Martin Eberhardt
Den Røde Tråd nr. 2 - 2012 35
Den Røde Tråd
Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune
Ansvarshavende redaktør:
Per Ullerichs
Kommunaldirektør
Lokal 7002
Redaktionsgruppen:
Jens Kromann (redaktør & foto)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7114
Lene Bøger (layout)
Digitaliseringsafdelingen, FF
Lokal 7025
Kim Erik Andersen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Lokal 7346
Ole Jeppesen
Teknisk Forvaltning, RKR
Lokal 7206
Michael Sørensen
Kulturafdelingen, BKF
Lokal 7638
Gitte Petersen
Personale & Udvikling, ØPF
Lokal 7656
Martin Lind Nielsen
Lokalhistorisk Samling, BKF
Lokal 8720
Suhail Sethi
Digitaliseringsafdelingen
Lokal 7179
Tryk:
Rosendahls Schultz Grafisk A/S
Oplag:
4.300
Papir:
130g Multiart Silk
Red. slut:
6. juni 2012
Næste nr.
udkommer:
September
Deadline:
15. august 2012
Andemor og ællinger i "Rådhuskanalen"