248 kr. Tværfaglighed har fået en øget opmærksomhed i det danske sundhedsvæsen pga. kravet om sammenhængende, helhedsorienterede og effektive patientforløb. Tværfaglig praksis sætter fokus på, hvordan øget tværfaglighed kan bidrage til at skabe en mere fl eksibel organisering af sundhedsvæsnet, ved at forskellige professioner arbejder tæt sammen i tværfaglige team omkring patientens pleje og behandling. Bogen præsenterer fi re teoretiske vinkler på tværfaglighed: viden og læring, kulturmøder, organisering og ledelse samt facilitering af tværfaglighed. De teoretiske vinkler kobles med fi re fortællinger fra praksisfelter, som har været optaget af at udvikle tværfaglighed, og viser, at tværfaglighed udøves i praksis fra den første spirende vision til mødet med en række forskellige udfordringer. Tværfaglig praksis henvender sig til studerende og praktikere i sundhedsvæsenet, som har behov for inspiration til at forstå og evt. starte en tværfaglig udviklingsproces. Bogens fortællinger kommer fra sundhedsvæsnet, men de problemstillinger, som fortællingerne rejser, kan både praktisk og teoretisk betragtes som principielle perspektiver omkring tværfaglighed, der kan overføres til andre sociale praksisfelter, som udøver omsorgs- og behandlingsarbejde. Eva Just, cand.scient.soc., ph.d. og sygeplejerske, underviser på VIA University College og som supervisor/konsulent i egen virksomhed justeva.dk. Helle Merete Nordentoft, cand.comm., ph.d. og sygeplejerske, er lektor i vejledning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. hansreitzel.dk KØB BOGEN HOS DIN BOGHANDLER
© Copyright 2024