1. No category

Læseplan
Socialfag
Fjordskolen
Aabenraa
Baggrund for faget
På Fjordskolens afdeling A er der i overvejende grad normaltbegavede elever med gennemgribende
udviklingsforstyrrelser indenfor det autistiske spektrum ASF (Autismespektrumforstyrrelser)..
Disse forstyrrelser er karakteriseret ved, at de medfører vanskeligheder i socialt samspil, kommunikation
og forestillingsevne – også kaldet triaden, udarbejdet af Lorna Wing. Denne triade af forstyrrelser danner
grundlag for de diagnostiske kriterier, som WHO har brugt i diagnoselisten ICD 10.
I pædagogiske sammenhænge bruges ofte Utah Friths tre centrale begreber, som beskriver
problematikkerne indenfor ASF således:
1) Mentalisering (Theory of mind): manglende evne til at tilskrive andre mennesker hensigter, viden
og følelser, der adskiller sig fra ens egne.
2) Svag Central Kohærens: manglende evne til at integrere enkeltstående informationselementer til
sammenhængende enheder. Der fokuseres på detaljen frem for helheden.
3) Eksekutive vanskeligheder: manglende evne til at forstå årsag/virkning, organisere sine tanker,
lægge planer med flere led, tilpasse adfærd løbende og hæmme impulser.
I erkendelse af ASF´s problematikker beskrevet af Lorna Wing og Utah Frith er hensigten med denne
læseplan i faget ”Socialfag”, at konkretisere formål, mål samt de centrale udviklings- og
færdighedsområder faget tager udgangspunkt i. Der vil derudover være konkrete forslag til brug i den
daglige undervisning.
Undervisningen tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder og skal ske i et samarbejde mellem skolen,
forældrene og det enkelte barn.
Verdenssundhedsorganisationen WHO´s liste over de 10 mest fremtrædende samfundskompetencer er
følgende:
1. Selvbevidsthed
2. Evne til kritisk refleksion
3. Evne til at tage beslutninger
4. Samarbejdsevne
5. Evne til at håndtere følelser
6. Empati
7. Kreativitet
8. Evne til at løse problemer
9. Evne til at kommunikere effektivt
10. Evne til at håndtere stress
Disse 10 kernepunkter er en vigtig del af den alsidige udvikling. Børn med ASF har vanskeligheder indenfor
nogle af ovenstående punkter.
Derfor er der et ønske om gennem undervisningen i dette fag, at støtte og lære den enkelte elev, hvad
der er muligt, ASF problematikken taget i betragtning.
Fjordskolens målsætning
I folkeskolens formål § 1, står der ”…fremmer den enkeltes elevs alsidige udvikling”. Denne alsidige
udvikling har Fjordskolen konkretiseret med følgende målsætning:
Eleverne styrkes i:
personlig udvikling
social forståelse
selvstændighed
aktiv kommunikation
kreativitet
Afdeling A´s målsætning
På afdeling A er der lavet en videre konkretisering af Fjordskolens målsætning.
Her er nøglebegreber som:
lysten til at lære
udtrykke egne behov og ønsker
bruge indlærte funktioner i nye rammer
agere/kommunikere hensigtsmæssigt
få redskaber til at indgå i en social situation
øge fleksibilitet i tænkning/handlemuligheder
Fjordskolen
Aabenraa
Fagets mål tager udgangspunkt i Afdeling A´s målsætning.
Fagets mål
Målet for faget er at:
fremme elevernes sociale og kommunikative kompetencer, så de får mulighed for at
navigere/agere i et for dem uforståeligt samfund.
Socialfag er en integreret del af undervisningen på alle klassetrin.
Centrale udviklings- og færdighedsområder
I forbindelse med de centrale udviklings og færdighedsområder er det vigtigt at forstå, at undervisningen
og dermed metoderne til at øge den enkelte elevs alsidige udvikling, bygger på at gøre det
almengyldige, det uskrevne og moralen mellem mennesker så konkret og forståelig som muligt. Børn med
diagnoser indenfor ASF tilegner sig netop ikke ”bare” det underforståede sprog (verbale/nonverbale),
der er imellem mennesker.
Måler er at øge elevernes forståelse gennem en konkret undervisning, hvor der sættes ord, billeder og
rækkefølge på de ting, der sker socialt såvel som kommunikativt samt give dem brugbare strategier,
konkrete rutiner, strukturer og skabeloner, så de kan lære at agere i mere komplicerede sociale
situationer.
1. Samspilsfærdigheder
a. legeudvikling
b. udvikling af relationer/at være en del af et fællesskab
c. konfliktløsningsstrategier
2. Kommunikationsfærdigheder
a. samtalefærdigheder
b. nonverbal kommunikation
3. Personlig og følelsesmæssig udvikling
4. Selvindsigt
1. Samspilsfærdigheder
Ved samspilsfærdigheder forstås det, at kunne aflæse skrevne såvel som uskrevne sociale regler og
efterleve dem i samspil med andre mennesker.
Samspilsfærdigheder danner grundlag for at kunne være en del af et fællesskab og at kunne opbygge
og opretholde venskaber.
Vigtige samspilsfærdigheder:
at kunne modtage og følge anvisninger
at være opmærksom i forhold til andre
at kunne indgå i en gruppe, hvor oplevelser deles
at kunne acceptere andres holdninger og synspunkter
at kunne udøve selvkontrol
Fjordskolen
a. Legeudvikling
I de yngre klasser undervises gennem strukturerede legeforløb. Legeforløbene har til hensigt at motivere
børnene til det sociale samspils forskellige muligheder. I legeforløbene arbejdes der med fokus på
turtagning, at kunne følge regler og anvisninger, at kunne tåle at tabe, at kunne udvikle ”fantasi”.
Mange elever med autisme synes at bibeholde en konkret og visuel hukommelse af omgivelserne livet
igennem. Eleverne er ofte fastlåste i de rutiner og løsningsmodeller, som de er fortrolige med. Derfor
arbejdes der med at lære eleverne at gå fra de fastlåste parallellege til de mere frie rollelege.
Aabenraa
Der undervises i:
at mennesker ved noget forskelligt, har forskellige informationer
at mennesker agerer på baggrund af de informationer, de har
at mennesker har hensigter med deres handlinger
at mere information om en sag eller en situation kan føre til andre reaktioner
at man skal fortælle sandheden, men at det samtidig kan være rigtigt ikke at såre
andre ved at fortælle alt, hvad man tænker og mener
Forslag til metoder:
tegneseriesamtale (tegne og beskrive konfliktsituationen fra hver af de
involveredes vinkel)
rollespil
opgaver med udgangspunkt i en kognitiv indsigt og omstrukturering
Forslag til materialer:
Se bilag.
b. Udvikling af relationer/være en del af et fællesskab
At udvikle venskaber og forpligtende relationer stiller endnu større krav til gensidighed end det, ”blot” at
være en del af en gruppe.
At kunne opbygge fortrolighed og tillid, at kunne håndtere uenighed, skuffelser og konflikt og alligevel
være i stand til at tilgive er nogle af de centrale aspekter i det at danne venskaber.
Der undervises i:
at give eleven modeller for, hvorledes man kan håndtere (og agere) i
forskellige nye sociale sammenhænge
at øge elevens forståelse for sondringen mellem forskellige relationstyper, f.eks.
familie, venner, bekendte, fremmede…
at drøfte hvilke kvaliteter der kendetegner en venskabsrelation, og hvad det
kræver af begge parter
Forslag til metoder:
tegneseriesamtale, 1:1 eller i gruppe
huskeregler
rollespil, mime/situationsspil (f.eks. gæt og grimasser)
Forslag til materialer:
Se bilag.
c. Konfliktløsningsstrategier
I alle sammenhænge hvor mennesker indgår i samspil med hinanden, er uenighed og konflikt en mulig
del af samspillet.
Igennem børns legeudvikling øves det ”at give og tage”, det at forhandle sig frem til enighed om emne
og roller i legen, det at acceptere at andres forslag bliver valgt etc.
At kunne håndtere de tanker og følelser der opstår, når man ikke er enige, er en vigtig del af det sociale
samspil.
Fjordskolen
Børn med autisme har svært ved at tage andres perspektiv, de har vanskeligt ved fleksibelt at omstille sig,
hvis de først har dannet sig en mening om, hvad der skal ske, og de kan have svært ved at forstå og
acceptere at samspil/leg fordrer gensidighed.
Det betyder, at der ofte vil være behov for, at de voksne omkring børnene hjælper dem til dels at kunne
se den andens perspektiv i en konkret situation, dels at kunne løse en konflikt.
Aabenraa
Der undervises i:
at konkretisere en opstået konfliktsituation i samarbejde med voksne og evt. andre elever
at eleven øver sig i selvstændigt og verbalt at løse forskellige typer af konfliktsituationer ud fra
forskellige løsningsstrategier og muligheder
Forslag til metoder:
tegneseriesamtale
kognitive strategier (situation, følelser, tanker, reaktion)
Forslag til materialer:
Se bilag.
2. Kommunikationsfærdigheder
At kommunikere betyder at være i dialog med nogen, hvad enten kommunikationen foregår gennem
talesproget eller gennem kropssproget.
Derfor er det vigtigt:
at eleven lærer at kommunikere sine ønsker og behov, så omgivelserne kan forstå og agere på
dem
at eleven får kendskab til, hvorledes andre mennesker almindeligvis agerer, når de taler med
hinanden, når de samarbejder om en opgave, og når de gør
brug af humor etc.
a. Samtalefærdigheder
gennem turtagning med én person
gennem turtagning med flere personer
at blive opmærksom på at give andre plads i samtalen
at lytte til den andens synspunkter
at kunne stille uddybende og opklarende spørgsmål
at kunne bygge videre på andres synspunkter
at styrke elevens færdigheder i at argumentere og forhandle synspunkter og holdninger
at arbejde med gensidighed og sammenligning af forståelsen af de fælles oplevelser
Der undervises i:
at eleven lærer at henvende sig positivt verbalt
at eleven lærer sammenhængen mellem ”min måde at tale-til-andre-på” og deres måde at
reagere på
at styrke elevens opmærksomhed mod den som taler
at eleven lærer at kunne genfortælle oplevelser samt stille uddybende og opklarende spørgsmål
at eleven lærer at anerkende, at personer kan have forskellige meninger og holdninger
hvilke emner, det er passende at samtale om med hvem, hvor og hvornår?
at styrke elevens fornemmelse for og forståelse af egen og andres privatsfære
at eleven får kendskab til: humor, sarkasme og ironi
Forslag til metoder:
tegneseriesamtale
tegneseriefortælling
snak ved fællesbord eller gruppearbejde
Forslag til materialer:
Se bilag.
Fjordskolen
Aabenraa
b. Non-verbal kommunikation
Øjenkontakt og fokusering
at arbejde med øjenkontakt som middel til ”afstemning af kommunikation”
at arbejde med hvorledes eleven selv reagerer ved øjenkontakt, og hvorledes andre reagerer på
elevens gengældelse/eller mangel på gengældelse af øjenkontakt
at give ideer til, hvorledes barnet kan tillempe sin øjenkontakt uden at kigge direkte på den
andens øjne
Ansigtsmimik
at studere forskellige ansigtsudtryk og blive bevidstgjort om den kommunikation, som kan aflæses
i ansigtsmimikken
Kropssprog
hvorledes placerer man sig – afstandsmæssigt – i forhold til forskellige mennesker i forskellige
situationer?
at øge elevens bevidsthed om forskellige kropslige udtryk, hvorledes udtrykkes sindsstemning med
kroppen?
hvorledes understreges det, man verbalt ønsker at sige med brug af kropssprog?
Forslag til metoder:
Gæt og grimasser
spejllege
lydhistorier
mimespil
sanselege
teater/rollespil
Forslag til materialer:
Se bilag.
3. Personlig og følelsesmæssig udvikling
For at forstå andre menneskers følelsesmæssige reaktioner, må man også kende til egne
reaktionsmønstre, til differentiering af følelser og ikke mindst være i stand til at sætte ord på tanker og
følelser.
Der undervises i:
at eleven opbygger et ordforråd, der kan beskrive følelsesmæssige tilstande
at eleven bliver i stand til at identificere egen følelsesmæssig tilstand
at eleven lærer at være opmærksom på intensiteten af følelser i forhold til forskellige mennesker
og i forskellige situationer
at eleven lærer at aflæse og forstå andres følelsesmæssige udtryk
at eleven lærer at blive opmærksom på, hvorledes følelser relateres til tanker
at eleven lærer at tilegne sig et repertoire til håndtering af specifikke følelser
Forslag til metoder:
fotos
mimespil
rollespil
”Social stories”
finde ord der beskriver følelsesstemninger
graduere ord og begreber (positive, negative, neutrale)
Forslag til materialer:
Se bilag.
Fjordskolen
Aabenraa
4. Selvindsigt
Undervisningen skal tilstræbe, at eleven opnår forståelse for egen situation. Med udgangspunkt i elevens
styrker og begrænsninger er målet, at give eleven mulighed for at bearbejde og vælge forskellige
strategier til løsning af individuelle problemstillinger.
Der arbejdes med en rolig progression, der i princippet strækker sig over hele skoleforløbet alt efter
elevens modenhed, motivation og reaktion på undervisningen.
Den systematiske progression i undervisningen skal muliggøre den størst mulige elevinddragelse i de
forskellige undervisningsforløb.
Det er vigtigt at understrege, at undervisning og vejledning i selvindsigt er en stræben efter at støtte
eleven konstruktivt og positivt, således at elevens selvværd og selvtillid styrkes.
Der undervises i:
elevens forhold til omgivelserne (mennesker er forskellige, hvordan tackles forandringer og
uforudsigelighed i samspillet med andre?)
fakta om autisme herunder, hvad er det særlige ved elevens individuelle problematikker, hvad
skal eleven selv blive opmærksom på?
at eleven lærer egne stærke og svage sider at kende
hvorledes elev oplever sig selv
strategier til at opnå personlige mål
Forslag til metoder:
fællesundervisning
enkeltmandsundervisning
Forslag til materialer:
Se bilag.
Fjordskolen
Bilag til:
Socialfag
Aabenraa
Forslag til materialer/ inspiration til den daglige undervisning i faget:
1. Samspilsfærdigheder
a. Legeudvikling
”Autisme og leg” af Jannik Beyer og Lone Gammeltoft
”Sindets magt” af Mario Di Pietro
Gode tanker - gode følelser” af Paul Stallard
b. Udvikling af relationer/være en del af et fællesskab
KAT-kassen
Trin for trin
App’en ”Mine sirkler”
Jeux de visages
c. Konfliktløsningsstrategier
”Sindets magt” af Mario Di Pietro
”Gode tanker - gode følelser” af Paul Stallard
2. Kommunikationsfærdigheder
a. Samtalefærdigheder
KAT-kassen
Trin for trin
Venskabskasse
Følelser og fornemmelser
Gode venner (spil)
Colorcards sequencing (samtalekort om aktiviteter og begivenheder)
”Sindets magt” af Mario Di Pietro
Dvd’er
Klip fra www.youtube.com , Mit CFU, www.filmcentralen.dk
Film m.m. med forskellige komikere (Mr. Bean, Halløj på Badehotellet, Klovn, Drengene fra Angora)
Bøger om talemåder (idiomer)
Scubbikort (samtalekort om aktiviteter og begivenheder)
Match! (Avanceret huskespil til de ældste og mest velfungerende elever)
Little Storm i tøjskabet!
Das explosive Wortspiel Tick Tack (træne ord/begreber)
“Multi-Match Colorcards “Colours, Patterns & Shapes”
“Multi-Match Colorcards “Categories”
b. Non-verbal kommunikation
KAT-kassen
Trin for trin
Listening skills
3. Personlig og følelsesmæssig udvikling
KAT-kassen
Trin for trin
”Sindets magt” af Mario di Pietro
”Gode tanker - gode følelser” af Paul Stallard
”Venskab” af Hans Barfod + tilhørende arbejdsmappe
”Forelsket” af Hans Barfod + tilhørende arbejdsmappe
”Indbrud” af Hans Barfod + tilhørende arbejdsmappe
”Skilles” af Hans Barfod + tilhørende arbejdsmappe
”Hvorfor bliver Herman vred” af Mette Honoré
”Gal på alt og alle” for børn 4 – 8 år af Anne Vibeke Fleischer
”Vind over vreden” for børn 9 – 13 år af Anne Vibeke Fleischer
”Hvorfor bliver Herman glad” af Mette Honoré
www.sikkerchat.dk (net-etikette)
Fjordskolen
Aabenraa
4. Selvindsigt
Forskellige materialer fra www.sexogsamfund.dk
”Jeg er noget helt særligt” af Peter Vermeulen
”Dit liv – dit valg?” fra Det Kriminalpræventive Råd
”Aspergers Syndrom…Hvad betyder det for mig?” af Catherine Faherty
”Wilbur, en møgunge” af Renée Toft Simonsen
”Ikke som andre” af Per Nilsson
Anden litteratur:
”En helt anden verden” af Kasper Elsvor
”Det kommer ikke af sig selv: Om at undervise elever med socialkognitive vanskeligheder” af Anja
Vestergaard
”Overlevelsesguide – for mennesker med Aspergers Syndrom” af M. Segar
”Den romerske brobygger. En aspie i normalsyndromets verden” af Aage Sinkbæk
Materialer og litteratur til brug i undervisningen af elever med ADHD diagnoser:
”Bevar roen – En metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD” af Charlotte Andersen
”Aktivitetsbog for børn med ADHD” af Lawrence E. Shapiro
www.atlevemedadhd.dk
”Så er jeg alligevel en klog dreng” siger Lucas
”Du er klog som en bog Sofie”
”Alle er gode til noget” af Renée Helmig Toft Simonsen