1. No category

Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2
BUDSTIKKEN
ÅRSBERETNING 2013
Forebyggelse i Reden
København
Pro Odense – et godt
samarbejde med kommunen
Nye spændende
aktiviteter i Krisecentret
Formandens beretning 2013-2014
Af Lisbeth Trinskær, formand for KFUKs Sociale Arbejdes bestyrelse
Det har været et spændende år for KFUKs
Sociale Arbejde med udvikling af mange
nye tiltag og projekter, der alle tjener det
samme formål: at hjælpe de borgere, der
kommer i vores forskellige tilbud med at
gøre deres tilværelse lidt lettere og hjælpe
dem med at fastholde håbet om forandring
og med at bevare troen på, at man kan noget andet, hvis man gerne vil.
Til det formål har vi blandt andet søgt
satspuljemidler til tre projekter: et projekt,
der i Rederegi skal forebygge gråzoneprostitution blandt unge, og til
et projekt om dialektisk adfærdsterapi i Reden Odense,
der sigter mod at brugerne får en øget kontrol
over deres egne følelsesreaktioner samt til
et projekt, der skal videreudvikle vores tilbud til udenlandske og
handlede kvinder.
Vi efterlyser helt
overordnet politisk mod
til at vise, at man
mener det alvorligt,
når man siger, at man
ønsker at gøre noget
ved prostitution.
I KFUKs Sociale Arbejde
har vi også sat fokus på at
styrke vores metoder, så vi
tydeligere kan dokumentere at
vores arbejde gør en forskel, og at
BUDSTIKKEN
udgives af KFUKs Sociale Arbejde
Redaktion:
Helle Jarlmose (ansvarshavende) Pernille
Kjær Jessen og Trine Kamper Nielsen
Fotograf: Carsten Lundager
www.carstenlundager.dk
Henvendelser bedes rettet til:
[email protected]
KFUKs Sociale Arbejde
www.kfuksa.dk
LANDSBESTYRELSE:
Lisbeth Trinskær, Bagsværd, formand;
Janie Olsen, Bagsværd, næstformand;
Kirsten Vesterby Fischer, Middelfart; Olaf
Ingerslev, Hellerup, kasserer; Anne Marie
Boile Nielsen, Hvidovre; Birgit Morre
Pedersen, Skødstrup; Connie Jantzen,
Brønshøj og Merete Dige, Frederiksberg.
2
BUDSTIKKEN 2 / 2014
HOVEDKONTOR:
Helle Jarlmose, generalsekretær,
tlf. 3525 4462, [email protected]
Tina Bresson, regnskabschef,
tlf. 3525 4468, [email protected]
Susanne Exner, indsamlingschef,
tlf. 3525 4466, [email protected]
Pernille Kjær Jessen, kommunikationskonsulent, tlf. 3525 4461, [email protected]
Anne Dyppel, regnskabsmedarbejder,
tlf. 3525 4464, [email protected]
Elisabeth Lumbye, lønassistent,
tlf. 3525 4469, [email protected]
Trine Kamper Nielsen, organisationsog marketingskoordinator,
tlf. 3525 4463, [email protected]
Sofie Mathilde Munk, studentermedhjælper,
tlf. 3526 3033, [email protected]
Marie Louise Kirring Løvengreen,
udviklingschef, tlf. 3525 4465, [email protected]
Line Buus Mohr, kommunikationspraktikant,
tlf. 3526 3033, [email protected]
man kan forbedre livskvaliteten for også de
allermest udsatte borgere.
Politisk er der omsider grøde i det , der ellers har været tæt på at være et permafrosssent politisk klima for debatten om et
forbud mod købesex i Danmark.
Hen over vinteren har et par modige
kvinder med prostitutionserfaring sat gang
i debatten på sociale medier som for eksempel facebook, og de har med deres beskrivelser af livet som prostitueret sparket
den hensygnende debat om købesex i gang
igen.
Debatten har ellers været lagt død siden,
at Straffelovrådet for halvandet år siden, i
slutningen af november 2012, endeligt og
særdeles effektivt sammen med daværende justitsminister Morten Bødskov, begravede regeringens bebudede forbud imod
købesex. Og dermed også debatten om
skadevirkningerne ved prostitution. Det har
siden da ikke været politisk muligt at diskutere et forbud mod købesex. I stedet har
vi i KFUKs Sociale Arbejde været optagede
af at diskutere og udvikle andre tiltag på
prostitutionsområdet, fx forebyggelse, exit
og efterværn.
Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i
KONTAKTADRESSER:
KFUKs Sociale Arbejde,
Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal,
1153 København K,
tlf. 3526 3033 kl. 10-14,
[email protected]
giro 4440-8170037
Reden København, København V
Konstitueret leder: Bettina Bach
[email protected]
Reden International, København V
Krisecenter for handlede kvinder
Konstituerede ledere:
Malene Muusholm og Leyla Madsen
[email protected]
Reden Odense og Dueslaget,
Odense C, Leder: Mette Guul,
[email protected]
Reden Aarhus, Aarhus C
Leder: Joan Fisker Hougaard
[email protected]
Exit-kollegiet, København Ø
Leder: Ea Elsbøll, [email protected]
Svanegrupperne, København Ø
Leder: Dorit Otzen,
[email protected]
Lindevangen, Frederiksberg
Forstander: Søren Romar
Daglig leder: Annette Mainz
[email protected]
Lærkehøj, Frederiksberg
Forstander: Søren Romar
Daglig leder: Mikael Christiansen
[email protected]
Kontaktcentret Vesterbro, København V
Forstander: Liselotte Fredholm
[email protected]
Familiehøjskolen Skærgården, Herning
Forstander: Vibeke Lundbo
[email protected]
TopGenbrug, Istedgade 57,
1650 København V, tlf. 3324 0469
Man.-fre. 12-17
Vestergades Genbrug, Vestergade 14,
7600 Struer, tlf. 9785 5500
Man.-fre. 9.30-17. Lør. 9.30-12.30
KFUKs Sociale Arbejde hilser den fornyede
debat velkommen. Vi mener, at den larmende tavshed i debatten har været med
til at skubbe yderligere til det værdiskred,
der tilsyneladende finder sted i disse år.
Under overskriften ”Danskerne: Forbud
mindsker ikke sexkøb” præsenterede morgenavisen Jyllands-Posten den 31. marts i
år en undersøgelse foretaget for avisen af
analysefirmaet Wilke. Meningsmålingen viser ifølge avisen, at 70 procent af danskerne ikke tror på, at et forbud vil mindske
omfanget af prostitution, og knap 62 procent af danskerne mener, at et forbud vil
være til ulempe for de prostituerede.
Anledningen til rundspørgen var, at EUParlamentet i kølvandet på Frankrigs lov
om et forbud mod købesex har anbefalet
medlemslandene at følge Frankrigs eksempel. Men hvis det står til danskerne,
kommer det ikke til at ske. Forud for undersøgelsen har Jyllands-Posten kørt en
massiv kampagne, hvor de blandt andet –
på lederplads – har slået til lyd for, at et
forbud mod køb af seksuelle ydelser hos
prostituerede er håbløst og vil være stort
set uden effekt. Til gengæld hævder man,
at en legalisering vil være et bedre middel
til at imødegå den kriminalitet, der følger
med prostitution. Det sidste er direkte
imod bedre vidende – man ignorer helt erfaringerne fra Amsterdam, der har utroligt
store problemer med trafficking og meget
udsatte kvinder i prostitution, trods såkaldt
ordnede forhold. De hollandske erfaringer
viser også, at det i praksis er yderst vanskeligt at afgøre, hvornår prostitution er
frivillig, og hvornår der er tale om tvang.
Desuden er der vokset et stort illegalt marked frem side om side med den ”lovlige”
prostitution, fordi en stor del af denne
branche består af organiseret kriminalitet
relateret til prostitution. Og dette kan man
ikke dæmme op for ved at gøre prostitution til et lovligt erhverv.
For nylig viste en stor europæisk undersøgelse, at danske kvinder er blandt EU’s
mest udsatte for vold, stalking og sexchikane – eller i hvert fald, at danske
kvinder anmelder den vold,
de er udsat for. En meget
trist 1. plads, der kan
vidne om et holdningsskred, der desværre underbygges
af andre undersøgelser, blandt andet
fra sommeren
2013. Her blev det
afsløret, at hver syvende danske mand ikke
viger tilbage for at købe sex hos en kvinde, han ved er handlet til prostitution.
Det generelle værdiskred har vi
simpelthen behov for at ændre ved.
Ændre, hvad vi generelt anser for acceptabel adfærd. For en del af danskerne praktiserer åbenbart et menneskesyn, der bedst kan sammenlignes med forholdene i nogle af de lande, vi ellers helst ikke vil sammenligne
os med. Et menneskesyn hvor værdien af
den enkeltes personlige frihed rangerer
højere end hensynet til medmenneskets liv
og trivsel.
Stillet over for den slags kynisme er lovgivning – sammen med sociale tiltag, der
skal hjælpe de prostituerede kvinder til en
anden og mere bæredygtig levevej – et rigtig effektivt værktøj. Ikke mindst hvis vi ønsker en holdningsændring hos de mænd,
der køber sex. I Danmark betragter man fra
officielt politisk hold prostitution som et
socialt problem. Alligevel har vi kendskab
til i hvert fald en sag, hvor Reden i forbindelse med en underretning af de sociale
myndigheder har oplevet, at kommunen
konkret bruger en underretning om en udsat kvindes livssituation til at beregne,
hvornår pågældende kvinde kan have begået socialt bedrageri, fordi hun i en periode kan have modtaget kontanthjælp, mens
hun var i prostitution.
Samtidig med, at man som samfund poster 46 mio. kroner i en national Exit strategi, der har til formål at hjælpe kvinder ud
af prostitution eller skabe bedre vilkår for
de kvinder, der ønsker at blive i prostitution, ønsker man også, at der skal betales
skat og moms af indtjening, der er foregået
ved prostitution. Staten bliver på denne
måde til ruffer, samtidig med at man fastholder, at man betragter prostitution som
et socialt problem. Det er da dobbeltmoral,
så det vil noget.
Det er en udfordring for os, at vi ikke
med sikkerhed kan vide, hvordan de kvinder, der ønsker at forlade prostitution, efterfølgende klarer sig økonomisk. Vi
kan ikke garantere dem ”frit
lejde” eller beskytte
dem imod eventuelle
anklager om socialt bedrageri. Vi
efterlyser helt
overordnet politisk mod til at
vise, at man
mener det alvorligt, når man
Der skal mere til
end gode intentioner
og velmenende tiltag,
hvis man vil ændre
folks holdning.
Ligesom det kan have
store konsekvenser at køre
spritkørsel, vil vi gerne
lære vores børn, at det
kan have store konsekvenser at købe et andet
menneske til sex.
siger, at man ønsker at gøre noget ved prostitution. Fordi vi som samfund mener, det
er vigtigt. Uanset hvad folkestemningen
dikterer.
Lovgivning virker, hvis man ønsker at
flytte holdninger, og har i mange andre
sammenhænge vist sig at være kulturbærende. Se bare på rygeloven, loven, der forbyder spritkørsel og ophævelsen af revselsesretten. Ligesom det kan have store
konsekvenser at køre spritkørsel, vil vi gerne lære vores børn, at det kan have store
konsekvenser at købe et andet menneske
til sex. Og ligesom al erfaring viser, at lovgivning ikke kan stå alene, ved vi også, at
der skal mere til end gode intentioner og
velmenende tiltag, hvis man vil ændre folks
holdning.
Skal man følge den logik, som blandt andre Jyllands Postens lederskribent lægger
til grund for sin argumentation, skulle vi
heller ikke have indført fartbegrænsninger,
forbud mod spritkørsel, ophævelse af revselsesret, rygelov osv. For folk ryger og
drikker jo stadig, og der er sikkert også
nogle, der slår deres børn. Men er det et
argument for ikke at handle? Det mener jeg
ikke. I øvrigt var det i Sverige sådan, at et
stort flertal også var imod sexkøbsloven,
før den blev vedtaget i 1999. Nu støtter
over 70 procent op om loven – og støtten
er størst blandt de unge.
I KFUKs Sociale Arbejde hilser vi en ny
debat velkommen. En debat der kræver, at
vi alle sammen tør tage stilling. Debatten
om købesex er en værdidebat, et samfundsanliggende. Den skal tages i det åbne
rum, hvor der også er plads til, at vi kan
snakke om forebyggelse og veje ud af prostitution. For dybest set er der jo næppe
ret mange af os, der ønsker, at vores døtre,
søstre, mødre eller sønner, for den sags
skyld, skal leve af at sælge sex.
Årsberetning 2013 / 2014
3
Hvis man er så heldig at komme ud af prostitution og videre i sit liv, har man i langt
de fleste tilfælde behov for hjælp og støtte
for at undgå at falde tilbage i prostitution,
fx hvis man oplever, at økonomien i en periode kan være trang. Mange har også behov for hjælp og støtte til at bearbejde de
traumer og psykiske skadevirkninger, der i
mange tilfælde følger med og efter prostitution. KFUKs Sociale Arbejde oplever et
stigende behov for såkaldte efterværnstilbud, både i forbindelse med prostitution,
udenlandske kvinder, der er handlet til
Danmark og måske har fået opholdstilladelse, og mennesker, der i en periode har
været ramt af hjemløshed, og som måske
også har haft et misbrug.
Vi har blikket rettet mod disse behov og har med Svanegrupperne til
danske kvinder, Exit kollegiet til de
udenlandske kvinder og Bostøtte- og akutboligordningen på
Frederiksberg, sikret os, at vi har
aktuelle tilbud, der matcher de
behov, som mennesker, der opsøger os, har. Derudover har vi sat
fokus på at udvikle og udvide tilbud
i relation til Kontaktcentret – Vesterbro på Valdemarsgade.
ligt på til at imødegå de udfordringer, fremtiden bringer. Det er vigtigt, at vores tilbud
bedst muligt matcher brugernes behov – i
dag og i morgen.
er Reden Københavns ønske om at finde
nye, bedre og større lokaler, hvor man evt.
også ville kunne huse funktioner fra Reden
International.
Der er brug for, at vi til stadighed forbedrer
rammerne og inddragelsen af de mange
frivillige, der er en væsentlig del af KFUKs
Sociale Arbejde. De ting drøfter vi løbende,
både i KFUKs Sociale Arbejdes landsbestyrelse, i de lokale bestyrelser og derude,
hvor det hele foregår, på Reder, herberger
og væresteder.
Vi vil gerne i fremtiden kunne gøre en endnu større indsats for unge. Lindevangen og
Lærkehøj har allerede en vigtig og særlig
indsats for hjemløse unge på Frederiksberg. I Reden København prøver vi at få
mulighed for at etablere gråzoneprostitutionsprojektet. Vi har endnu kun taget de
første skridt, men det er vigtigt at holde fokus på, at vores opgave ikke blot er skadesreduktion, men i høj grad også at være med
til at sikre, at unge mennesker, der er på vej
ud på et skråplan, får hjælp, vejledning,
omsorg og støtte, så de ikke bliver livslange
brugere af Redetilbud eller herberger. Derfor fylder forebyggelse og efterværn mere
og mere i KFUKs Sociale Arbejde.
Det er vigtigt
at være med til at
sikre, at unge mennesker,
der er på vej ud på et
skråplan, får hjælp, vejledning, omsorg og
støtte.
Behovene udvikler sig, og vi skal naturligvis
som organisation kunne følge med. Vi har
fx set en markant stigning blandt de grønlandske brugere af Reden i København,
hvorfor vi har ansat en grønlandskkyndig
medarbejder, der skal være med at sikre en
særlig indsats for denne målgruppe. I Reden i Aarhus tegner sig det samme billede.
Det kan du læse mere om inde i bladet.
Vi er ligeledes ved at udvikle en ny socialøkonomisk virksomhed ”hjemløsning” på
Frederiksberg, der skal give mennesker med
ingen eller meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet konkrete muligheder for at
udvikle og afprøve sig selv i et reelt arbejde.
Endelig har vi søgt midler til et nyskabende
projekt om dialektisk adfærdsterapi. Et
samarbejde med 2 psykiatripsykologer med
erfaring i håndtering af impulsiv adfærd hos
udsatte. Målet er at trække ekspertise ud,
hvor de ubehandelige befinder sig – på gadeplan. Projektet sigter mod, at brugerne
får en øget kontrol over deres egne følelsesreaktioner. Det er hensigten, at dette vil
muliggøre nye valg for brugerne mht. fremtidig livssituation og livskvalitet.
Vi arbejder hele tiden målrettet mod at
sikre, at medlemsorganisationen er godt
rustet til løbende at forbedre vores tilbud,
så vi som organisation er klædt bedst mu-
4
BUDSTIKKEN 2 / 2014
Forebyggelse og
efterværn fylder
mere og mere i
KFUKs Sociale
Arbejde.
Landsbestyrelsen undersøger i øjeblikket
sammen med bestyrelserne for Reden København og Reden International mulighederne for at etablere et intensiveret og forpligtende samarbejde, uden at man har
lagt sig fast på, om det overhovedet er en
god ide, og i givet fald hvilken form samarbejdet skal have. Målet for samarbejdet er
at sætte de to Reder i stand til at opnå og
yde mere tilsammen end summen af, hvad
de er i stand til hver for sig.
Hvis samarbejdsprojektet skal realiseres, skal det være, fordi vi sammen vurderer, at projektet gør os endnu bedre i stand
til at udgøre en væsentlig forskel for de
kvinder, der bruger Reden København, de
kvinder, der bruger Reden international –
og for de kvinder, vi endnu ikke når. Den
mest konkrete anledning til overvejelserne
Samhørigheden er helt central i KFUKs Sociale Arbejde. Og den blev styrket den 4.
februar 2014, da KFUKs Sociale Arbejde,
Rederne i København, Odense og Aarhus,
Reden International, Kontaktcentret-Vesterbro og TopGenbrug fik et nyt fælles logo og ny fælles hjemmeside. Det betyder
meget for sammenhængskraften i organisationen, at omverdenen nu også kan se,
at vi er én organisation, og at arbejdet,
vi alle sammen gør, hører sammen.
Jeg vil gerne slutte med at rette en
stor tak til alle frivillige og ansatte i
Rederne, for jeres engagement, for alt
det I giver, og for det I betyder for de
kvinder, vi brænder for at gøre en forskel
for. En varm tak til alle ansatte på Lærkehøj
og Lindevangen for den utrættelige tillid og
omsorg I viser de hjemløse og udsatte, I
hjælper. Også tak til Kontaktcentrets ansatte, som har gjort en flot indsats med at
lægge nye spor ud for fremtidens tilbud for
de medmennesker, I gør en forskel for. En
kæmpe tak skal lyde til alle de frivillige i
TopGenbrug, som med 5 og 10 kroner ad
gangen tålmodigt sikrer en betydelig indtægtskilde til alle de indsatser, der ligger
under KFUKs Sociale Arbejde. En varm tak
også til Helle Jarlmose og alle medarbejdere på hovedkontoret for jeres engagement
og for jeres kompetente og meget afgørende støtte for arbejdet ”ude i marken”. Og
slutteligt tak til landsbestyrelsens medlemmer, tak for jeres tålmodighed med mig
som ny formand, for jeres bidrag, jeres engagement og for det inspirerende samarbejde.
Gråzoneprostitution er da
ikke rigtig prostitution
Af Pernille Kjær Jessen
1-2 procent af helt almindelige, danske unge har prøvet at modtage en eller anden
form for betaling for seksuelle ydelser. Det
anslår Socialforvaltningen i Københavns
Kommune. Samtidig vinder alternative datingsider frem, som fx sugardaters.dk, hvor
unge mennesker kan få kontakt til ældre,
gavmilde personer, der tilbyder penge eller
forskellige forbrugsgoder, som fx rejser eller en ny mobiltelefon, for sex. Men hvis
man har prøvet at modtage penge eller andet for sex, er man så prostitueret? Og
hvad skal man være opmærksom på for at
komme væk i tide? Og er man i en særlig risikogruppe, hvis man i øvrigt er udsat og
har fx et hashmisbrug?
Disse og mange andre spørgsmål forsøger Reden København og KFUKs Sociale
Arbejde at blive klogere på ved hjælp af
projektet ”Forebyggelse af prostitution og
gråzoneprostitution blandt unge”. Projektet
har været undervejs i det seneste års tid og
er tænkt som et treårigt pilotprojekt. Håbet
er, at det kan finansieres ved hjælp af
satspuljemidler, men i skrivende stund er
dette endnu ikke afklaret.
”Vi vil gerne forebygge, at unge ender i
prostitution og gråzoneprostitution, og vi
vil også gerne tilbyde støtte og rådgivning
til unge, der allerede er i prostitution og
gråzoneprostitution. Derudover er formålet
med projektet at producere og indsamle viden om prostitution og gråzoneprostitution
blandt unge,” siger Christina Wind, projektmedarbejder hos Reden København.
”Unge mennesker er ofte omstillingsparate og åbne, og de er i stand til at træffe
egne valg og danne egne meninger. Deres
holdninger vil danne grundlag for nye værdier i fremtidens samfund. Gennem dialog
og oplysning vil den enkelte unge blive i
stand til at indtage en holdning til prostitution. Samtidigt vil forskellige fagpersoner
få konkrete redskaber til at italesætte og
håndtere prostitution og gråzoneprostitution blandt unge,” fortæller Christina Wind.
Målet med projektet er, at unge piger og
drenge får viden om gråzoneprostitution
og prostitution, så de har mulighed for at
træffe et informeret valg, både som sælgere og købere af seksuelle ydelser. Desuden
er det planen at professionelle voksne,
som er i berøring med unge, får redskaber
til at håndtere problematikken. Derudover
er målet, at unge i prostitution og gråzoneprostitution kan få professionel rådgivning
til at komme ud af prostitution eller gråzoneprostitution og få bearbejdet de eventuelle skadevirkninger, som prostitutionen
har medført.
Endelig er Reden og KFUKs Sociale Arbejde også interesserede i, at vi som samfund får større viden om og flere redskaber
til at forebygge prostitution og gråzoneprostitution.
”I dag er det sådan, at sociale tiltag på
prostitutionsområdet primært beskæftiger
sig med skadesreduktion og rehabilitering
efter et liv i prostitution – og altså ikke
med forebyggelse. Der eksisterer i dag ingen forebyggende tiltag på prostitutionsområdet. Det er det, vi gerne vil rette op på
med det her projekt,” siger Christina Wind.
Målgruppen for projektet er i princippet
alle unge under 18 år, men med særligt fokus på socialt udsatte unge. På kort sigt er
målet at sikre information til de unge om
prostitution og gråzoneprostitution og senere at yde støtte til unge, der allerede befinder sig i prostitution og gråzoneprostitution.
”På den lange bane er målet selvfølgelig
at forebygge, at unge mennesker overhovedet havner i prostitution og gråzoneprostitution. Vi ved jo fra redearbejdet generelt, hvor svært det kan være at
komme ud af prostitution,
når man først er endt
der. Vi vil gerne være
med til at forebygge, at man
havner dér,
hvor vejen tilbage er virkelig
svær,” siger
Christina Wind.
REDEN KØBENHAVN
Reden er et være- og rådgivningssted
for kvinder i prostitution, hvor de kan
få et frirum fra det hektiske miljø på
gaden. På værestedet kommer danske
og nordiske kvinder, som er i misbrug
og prostitution. Man skal opholde sig
lovligt i Danmark for at kunne bruge
Reden, og udenlandske kvinder bliver
henvist til fx Reden International. Reden København gør dog alt for at
hjælpe enhver, der står i en akut situation. På Vesterbro i København modtages omtrent 26 besøgende i døgnet,
hvor kvinderne udover at få varmen,
opholde sig og få noget at spise, også
kan modtage sundhedsfaglig hjælp
samt rådgivning ved en socialrådgiver.
Reden København har siden 1984 eksisteret på Vesterbro. Reden er
finansieret af offentlige tilskud og bevillinger,
fondsmidler, sponsorstøtte fra erhvervsvirksomheder og private donationer.
Årsberetning 2013 / 2014
5
PRO ODENSE
Reden Odense
Samarbejdet
mellem Kommunen
og Reden er gensidigt
og gavnligt for
begge parter
Reden Odense er en tæt samarbejdspartner i arbejdet med Exit Prostitution
Af Line Buus Mohr
Allerede nu er seks af Reden Odenses
kvinder indskrevet i Pro Odense, der er et
kommunalt etårigt rådgivningsforløb i forbindelse med Socialstyrelsens projekt Exit
Prostitution. At seks kvinder fra Reden
Odense så tidligt i projektet er blevet en del
af Pro Odense, tyder på en synlig effekt af
Reden Odenses involvering i Odense Kommunes indsats i Exit Prostitution. Yderligere seks af Redens kvinder er på nuværende
tidspunkt i motivationsfasen, der forløber
inden rådgivningsforløbets start.
”Reden Odense har den tætte kontakt
med kvinderne og har kendt de fleste af
kvinderne i mange år. Den gode relation er
derfor på plads. Her vælger kvinderne selv
at komme, modsat kommunen hvor de i de
6
BUDSTIKKEN 2 / 2014
fleste tilfælde skal komme,” fortæller Betina Bruhn, socialrådgiver i Reden Odense og
tilknyttet Pro Odense som samarbejdspartner.
Odense Kommune varetager det overordnede projektforløb og det sociale arbejde, hvor Reden Odense indgår som samarbejdspartner. To medarbejdere fra Reden
er tilknyttet projektet som samarbejdspartnere med Odense Kommunes to ansatte socialrådgivere. Reden Odense varetager forskellige opgaver i Pro Odense,
men omdrejningspunktet er den enkelte
kvinde. Blandt andet er Reden en central
aktør i det opsøgende og opfølgende arbejde før, under og efter projektet. Det er muligt for Redens personale, grundet deres
kendskab og relation til de kvinder, der
kunne være mulige deltagere i Pro Odense,
og samtidig støtte dem under og efter projektets forløb. Derudover kan Redens medarbejdere varetage motivationssamtaler
efter behov og aftale med Pro Odense
samt tage på hjemmebesøg og sidde som
bisidder ved møder.
”Da man skulle vælge en NGO i forbindelse med Exit Prostitution, var overvejelserne blandt andet med fokus på projektets formål og målgruppe. Allerede inden
projektets start eksisterede et godt samarbejde mellem Odense Kommune og Reden Odense. Det lå derfor ligefor at indgå
samarbejde med Reden, da de kender en
del af de kvinder, der kommer i Reden, der
hører under projektets målgruppe, samt
har den nødvendige viden og erfaring. Det,
der især har været godt ved dette samarbejde, er, at Reden har valgt at udpege to
kontaktpersoner, hvilket gør samarbejdet
nemmere og stærkere. Gennem det tætte
forløb får Reden også et indgående kendskab til projektets forløb og metode og kan
derfor også implementere metoden i deres
daglige arbejde med brugerne. Samarbejdet mellem Kommunen og Reden er på den
måde gensidigt og gavnligt for begge parter,” begrunder Birgitte Orthmann, socialrådgiver og projektkoordinator i Pro Odense, Odense Kommune.
Pro Odense er Odense Kommunes kommunale indsats i arbejdet med at udvikle et
relevant og effektivt tilbud til kvinder i prostitution, hvor kvinderne indgår i et etårigt
CTI-forløb. Projektet forløber over tre år,
hvor Reden Odense har indgået et partnerskab med Odense Kommune alle tre år.
Målgruppen er kvinder og mænd i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller
ønsker at forbedre deres livssituation ved
at minimere deres salg af sex.
Betina Bruhn har ikke svært ved at få øje
på fordelene ved Reden Odenses involvering i Pro Odense. ”Reden Odense har den
tætte kontakt med kvinderne, og det er
her, de finder tryghed. Den gode relation er
derfor på plads,” fortæller Betina Bruhn.
Mens kommunen varetager den metodiske planlægning, at tilpasse et forløb
målrettet den enkelte kvinde, arbejder
Reden Odense med de små skridt. Redens
to medarbejdere, der er tilknyttet projektet, tager blandt andet på hjemmebesøg
hos kvinderne samt sidder med som bisid-
der ved møderne, såfremt kvinden ønsker
det.
”Ved at tage med kvinden hjem i hendes
eget hjem kommer der fokus på den enkelte kvinde, hvilket i nogle tilfælde kan være
en vigtig åbning for kvinden og hendes
fremskridt. Det er ofte også i de omgivelser, at der naturligt bliver åbnet op for de
dybe samtaler,” fortæller Betina Bruhn.
Allerede på nuværende tidspunkt ses der
en positiv udvikling hos de kvinder, der har
været indskrevet siden projektets start.
Det er små skridt, men store fremskridt,
der rykker kvinderne i en positiv retning.
Når kvinden, efter et år, afslutter rådgivningsforløbet i Pro Odense, træder hun ind i
en efterværnsfase. Her er Reden Odense en
central aktør, da Redens medarbejdere fortsat har mulighed for at tage på hjemmebesøg hos kvinden og støtte hende i de problematikker, hun eventuelt skulle støde på
efterfølgende. Samtidig bevarer Reden relationen til mange af kvinderne, hvilket gør
det muligt at følge kvinden længe efter råd-
givningsforløbets afslutning og holde hende
fast i de fremskridt, projektet har bevirket.
Mette Guul, centerleder i Reden Odense,
er glad for det indgåede samarbejde med
Odense Kommune og dets styrker.
”Vores samarbejde med Odense kommune har fra projektets opstart været super godt, det skyldes ikke mindst den tætte
dialog mellem os og Odense Kommune i
opstartsfasen. Denne proces er et tydeligt
eksempel på, at vi som NGO’er er i besiddelse af den tætte kontakt og ikke mindst
medarbejdernes relation til den enkelte
kvinde, som er hel central i dette projekt,
holdt op imod det faktum, at kommunen til
gengæld har nogle af de tilbud, som kan
være med at forbedre den enkelte kvindes
livskvalitet og på sigt om muligt et EXIT fra
prostitution. Vi kan indtil nu konstatere, at
vi og kommunen er hinandens forudsætning i dette projekt,” fortæller Mette Guul.
Som en del af Pro Odense modtager Reden Odense et årligt driftstilskud pr. indskrevne kvinder fra Reden Odense.
skellige problemstillinger såsom misbrug,
prostitution, psykiske vanskeligheder og
generel udsathed. Reden Odense modtog i
2013 cirka 175 forskellige kvinder og har
mellem 15-30 besøgende i døgnet.
nyler m.m., hvilket er med til at forebygge helbredsskader og infektioner.
REDEN ODENSE
Reden Odense startede som værestedet Dueslaget i 1990 og er et værested for gadeprostituterede og andre
udsatte kvinder i Odense. I 1997 flyttede Dueslaget fra Ridehusgade til
Pjentedamsgade og skiftede under
samme ombæring navn til Reden
Odense.
Reden Odense har således siden 1990
arbejdet for og blandt socialt udsatte
kvinder over 18 år. Kvinder med for-
Reden har åbent 365 dage om året og afholder både traditionel juleaften, nytårsaften og andre højtider. De besøgende kan
få to gratis måltider om dagen, morgenmad og aftensmad, og kan derudover også
få udleveret kondomer, glidecreme og ka-
Den personlige kontakt og omsorg er i
højsædet, og Redens socialfaglige
personale hjælper de besøgende med
forskellige og varierende problemstillinger.
Årsberetning 2013 / 2014
7
En alternativ herbergsplads samt et tæt samarbejde med en case
manager skal hjælpe unge hjemløse i alderen 18-25 år i egen permanent bolig. Bag tiltaget, der i februar 2014 vandt Frederiksberg
Kommunes innovationspris, står blandt andre herbergerne Lindevangen og Lærkehøj. Tanken bag tiltaget er at skabe ro og stabilitet samt give den fornødne støtte til, at den unge får mulighed for
at finde frem til, hvad han/hun vil i femtiden.
Særligt tiltag skal hjælpe unge hjemløse
på Frederiksberg i egen bolig
Af Gitte Jensen, AC-medarbejder,
Lindevangen
På baggrund af SFI’s hjemløsetælling blev
man i Frederiksberg kommune i midten af
2011 opmærksom på en stigning i antallet
af unge hjemløse. Denne stigning blev ligeledes konstateret gennem flere år på herberget Lindevangen. Det var bl.a. på baggrund af dette, at Frederiksberg kommune
blev valgt som en af de otte strategikommuner under Hjemløsestrategien, hvor
målsætning to lyder; ”ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes
andre løsninger”. For at imødekomme dette
voksende problem blev der udarbejdet et
særligt tiltag i form af alternative herbergspladser målrettet unge hjemløse i alderen
18-25 år. Da tiltaget har vist sig at være en
succes, er det efter Hjemløsestrategiens
afslutning i august 2013 fortsat i drift.
De alternative herbergspladser er placeret væk fra herbergerne og består af et- eller toværelses lejligheder fordelt på Frederiksberg. Ifølge Anette Mainz, daglig leder
af Lindevangen, opnår den unge ved at bo
alene og væk fra herberget en følelse af at
være i egen bolig fremfor på en institution.
Dette fremmer samarbejdet, da et normalt
ungdomsliv ikke er foreneligt med de regler
og rammer, der er gældende for beboerne
på Lindevangen. Ved at være i en alternativ
herbergsplads har den unge mere medbestemmelse over eget liv og døgnrytme og
derved mulighed for at leve et liv tilsvaren-
8
BUDSTIKKEN 2 / 2014
de andre jævnaldrende men stadig få den
pædagogiske støtte.
For at komme i betragtning til en alternativ herbergsplads er det et krav, at den
unge har andre udfordringer end blot det at
være boligløs. Det er ligeledes et krav, at
den unge er aktivt boligsøgende, da den alternative herbergsplads kun er midlertidig.
Da der i Frederiksberg og Københavns
kommune er stor mangel på billige boliger,
der er til at betale for unge på eksempelvis
overførselsindkomst, støttes den unge også i at søge bolig i andre kommuner. Derudover skal den unge være motiveret for at
skabe en positiv forandring i eget liv samt
villig til at samarbejde med en såkaldt case
manager.
Samarbejdet mellem den unge og case
manageren vil altid tage udgangspunkt i
den enkelte unge og dennes behov og ønsker for fremtiden. En case manager fungerer bl.a. som en form for koordinator, der
guider den unge i at navigere i systemet
samt støtter den unge i selvstændigt at
agere i en voksentilværelse. Ifølge case
manager Ida Weinholt er de unge ofte karakteriseret ved at have ringe eller manglende voksenkompetencer og er ofte omgivet af en del kaos i form af dårlige valg
samt misbrug. Der arbejdes derfor på at få
den unge til at tage initiativ og handling for
at forbedre samt tage kontrol over eget liv.
For den unge kan det være et stort arbejde
at få klarlagt, hvad han/hun vil og ikke vil
med sit liv. Der bruges derfor meget tid i
samarbejde med case manageren på at få
den unge tættere på at blive klar til eksempelvis at starte uddannelse eller anden beskæftigelse. Ida Weinholt fortæller samtidig, at det er en vigtig del af case managerens arbejde at være tålmodig, tillidsfuld,
rummelig og fleksibel i forhold til at gribe
et initiativ fra den unge.
Anette Mainz fortæller, at disse alternative herbergspladser giver mulighed for at
etablere en anderledes form for samarbejde, da de møder den unge i et andet miljø
end på et herberg. Case manageren og den
unge mødes eksempelvis i den unges bolig
eller på en café. Herved får de opbygget en
relation, der ofte fordrer en mere åben dialog omkring den unges liv, eksempelvis
omfanget af et evt. stofmisbrug. Der vil
undervejs i forløbet ofte komme flere problematikker frem, og flere af de unge ønsker at fortsætte samarbejdet efter endt
ophold i en alternativ herbergsplads.
En af de overordnede successer ved de
alternative herbergspladser er, at man er
kommet i kontakt med en gruppe unge
hjemløse, der ellers ikke ville have været
kontakt til. Ida Weinholt har ligeledes erfaret, at efter et langstrakt samarbejde vil en
del af de unge udvise øget selvværd, mindre misbrug samt andre positive ændringer. Det er samtidig også vigtigt at nævne,
at et succeskriterie er mere end at komme i
egen permanente bolig. Det, at den unge
bliver bedre rustet til at klare et voksenliv,
vil også blive betragtet som en succes.
LINDEVANGEN
LÆRKEHØJ
Nyt projekt ”Hjemløsning” tilbyder
meningsfuldt arbejde til hjemløse
LÆRKEHØJ
Af Line Buus Mohr
Den selvejende institution Lindevangen er
initiativtager til en nyt projekt, ”Hjemløsning”, der skal forsøge at aktivere socialt
udsatte med det formål at skabe rammerne til en hverdag med meningsfulde og
spændende udfordringer. ”Hjemløsning” er
et nyt projekt med opstart 1. juni 2014.
Projektet er kommunalt bevilliget til 31.
december 2015, men Lindevangens mål
med projektet er, at det på længere sigt vil
kunne udvikle sig til en socialøkonomisk
virksomhed.
”I ”Hjemløsning” skal vi drive erhverv. Vi
skal sælge ydelser, der udføres sammen
med borgere, der er i beskyttet beskæftigelse. Vi vil sikre nye og flere valgmuligheder for erhvervslivet, private og frivillige og
ikke mindst for socialt udsatte borgere på
Frederiksberg. Socialt udsatte borgere får
via servicelovens § 103 og § 104 tilbud om
beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud.
De ydelser, der sælges til private og erhvervsliv, skal være i samarbejde med borgere under beskyttet beskæftigelse. Vi er
brugerinddragende, og borgeren er derfor
med i hele processen.
På nuværende tidspunkt har vi i projektet ansat to medarbejdere, der er uddannet
henholdsvis snedker og gartner med en
Lindevangen er et herberg for hjemløse på Frederiksberg. Det er et midlertidigt botilbud med 26 værelser, hvoraf fire er værelser til forældre med et
eller flere børn. Målgruppen er mennesker, som udover hjemløshed også
står med andre sociale og personlige
udfordringer i deres liv. Lindevangens
målgruppe omfatter ikke personer
med alkohol- og stofmisbrug samt
personer, som adfærdsmæssigt ikke
egner sig til at bo tæt sammen med
børn. På Lindevangen er der fastansat
20 medarbejdere, som hjælper beboerne med at opnå de mål, som den
enkelte fastsætter for opholdet – det
være sig at finde en bolig, løse problemer med forældremæssig samkvemsret, kontakt til offentlige myndigheder, hjælp til økonomi og at lægge et
budget, eller tilbud om pædagogisk
udredning.
pædagogisk baggrund, og på længere sigt
vil vi også inddrage frivillige til fagspecifikke arbejdsopgaver.
Projektet bliver målt på, om vi kan gøre
en forskel efter regeringens 2020 mål. Det
mener jeg godt, man kan, da vi giver borgeren mulighed for at bibeholde en relation,
efter at borgeren fx er flyttet i egen bolig.
Samtidig mener jeg, at vi kan rykke borgeren ved at give dem noget meningsfuldt
arbejde. Ved at tilbyde borgeren meningsfulde arbejdsopgaver kan vi være med til at
få borgeren tættere på arbejdsmarkedet og
kan bruge deres kompetencer. På den måde kan vi sammen med borgeren få øje på
de ting, de kan, og hvad de stadig ikke kan.
Et vigtigt middel for projektet er, at det falder under §110, hvilket betyder, at Lindevangen har visitationsretten. Det giver
vanvittig god fleksibilitet, og gør det muligt
at fange borgeren i det øjeblik, de er motiverede,” siger Birgitte Falck-Jensen, projektleder på ”Hjemløsning”, Lærkehøj.
Herberget Lærkehøj, som ligger på
Frederiksberg og er nabo til Lindevangen, henvender sig til hjemløse og er
et sted, hvor hjemløse mennesker
med og uden misbrugsproblemer kan
få hjælp og støtte. På Lærkehøj er der
også en natvarmestue. Herberget har
26 værelser samt et stort opholdsrum
med kantine. Under opholdet på Lærkehøjs herberg hjælper en kontaktperson beboeren med at finde en mere permanent bolig/boform, et relevant behandlingstilbud samt andre
tilbud, der kan hjælpe beboeren i hver
enkeltes specifikke livssituation.
Projektets målgruppe er borgere med særlige problemstillinger som fx hjemløshed,
og tilbyder dem fleksible praktiske opgaver
og fleksibel arbejdstid, der skal få dem
tættere på arbejdsmarkedet.
Årsberetning 2013 / 2014
9
Det sidste år har kvinderne på
Reden Internationals krisecenter
set nye tilbud og oplevelser spire
frem i deres hverdag.
KRISECENTRET I
GOD UDVIKLING
Af Sofie Mathilde Munk
I efteråret 2013 fik krisecentret en nigeriansk kulturmedarbejder, Quinet Johnson.
Quinet Johnson er i gang med at færdiggøre en kandidatuddannelse i folkesundhed
og har i over ni år arbejdet med en-til-en
støtte og gruppearbejde med udsatte
mennesker – bl.a. handlede kvinder og
HIV-smittede i England.
Quinet Johnson har sammen med kvinderne startet en ”debate/wellness”-workshop, som er et forum, hvor kvinderne under faste rammer har mulighed for at diskutere selvbevidsthed, normer og værdier,
grænser, kulturel forskellighed og meget
andet. Kvinderne har her mulighed for, i
fællesskab og i en-til-en samtaler med
Quinet Johnson at få talt om, hvorfor det
10
BUDSTIKKEN 2 / 2014
for eksempel kan være svært at vende tilbage til sit hjemland og få hjælp til at lægge strategier for deres eget liv.
Målet med workshoppen er, at kvinderne
får en bedre forståelse for deres egen situation og egne personlige ressourcer, støtter hinanden og i sidste ende får bedre forudsætninger for at klare sig i fremtiden.
Quinet Johnson er med sin nigerianske
baggrund en stor gevinst for Krisecentret,
fordi hun åbner op for nye perspektiver,
dialog og større forståelse med kvinderne,
som hovedsagligt kommer fra Nigeria. Quinet Johnson er for øjeblikket ansat i løntilskud, men Reden International søger om
penge til at kunne fastholde hende i en ordinær stilling.
Ny nigeriansk
kulturmedarbejder
hjælper krisecentrets
kvinder med at få en
bedre forståelse
for deres egen
situation
Struktureret hverdag – faste
aktiviteter
I sommeren 2013 indførte Krisecentret
ugeplaner for kvinderne, så de får en mere
struktureret hverdag. Hen over året udbydes en række faste aktiviteter på Krisecentret, og til husmøderne har kvinderne mulighed for selv at byde ind med hvilke aktiviteter, de kunne tænke sig. De faste aktiviteter har været svømning, syning, fitness,
sundhedsworkshop og undervisning i engelsk og business administration. I slutningen af 2013 kom også sangtimer og Quinet
Johnsons debat-workshop på programmet.
REDEN INTERNATIONAL OG
EXIT KOLLEGIETS EU-PROJEKTER
Af Sofie Mathilde Munk
Mere undervisning
Undervisningsprogrammet, som blev stablet på benene i 2012, er fortsat i fremdrift
i 2013, og kvinderne kan nu modtage undervisning i bl.a. dansk, engelsk, computer
og business administration. Det er kvindernes egne ønsker til kurser, der tilrettelægger undervisningen. Undervisningen giver
en unik læring, som kvalificerer kvinderne
til en anden levevej, når de vender tilbage
til deres hjemland. Flere af kvinderne er
analfabeter, har aldrig gået i skole eller har
ikke fået undervisning i rigtig mange år, og
de er derfor topmotiverede for at lære noget. Krisecentret skriver i deres statusnotat, at der er konstant venteliste til undervisningen og et fremmøde på 90 procent.
Undervisningen muliggøres af midler fra
Ministeriet for Kirke- og Ligestilling.
Ud over det mere faglige var kvinderne i
april 2014 på havnerundfart i Københavns
kanaler, hvor de fik mulighed for at se byens smukke seværdigheder og attraktioner
– sider af byen, som de måske ikke har
haft mulighed for at opleve før.
EXIT kollegiet blev i juli 2013 partner på et stort EU-projekt under titlen EXIT-ENTRY,
hvor de i samarbejde med Reaching Out i Rumænien skal udarbejde best practice og
guidelines til EU-kommissionen vedrørende integration og inklusion for ofre for menneskehandel. Halvdelen af EXIT kollegiets budget er i 2013-2015 finansieret af EUmidler under ISEC Programmet Prevention and Fight Against Crime, som skal bekæmpe menneskehandel. EXIT kollegiet står således i spidsen for at etablere guidelines og
anbefalinger til en fremtidig EU indsats på integrationsområdet i samarbejde med
Reaching Out i projektet ENTRY-EXIT.
I januar 2013 blev Reden International desuden partner på EU-projektet ”Action
Against Trafficking Minors” om handlede mindreårige. Projektet er et samarbejde mellem Reden International og NGO’er i Rumænien og Holland. Projektet er startet i Rumænien, hvor organisationerne oplever en stigende handel med mindreårige til sexindustrien og en uhensigtsmæssig håndtering af sagerne hos myndighederne. ”Aktiviteterne i forbindelse med projektet foregår i Rumænien, hvor der udarbejdes manualer
og afholdes seminarer for at finde den bedste løsning,” fortæller Malene Muusholm fra
Reden International.
”De rumænske organisationer havde taget initiativ til projektet, da de desværre oplever en stigende bekymring over handel med mindreårige til prostitution i Rumænien.
Samtidig var de dybt frustrerede over måden, hvorpå sagerne blev håndteret af myndighederne i Rumænien og deres politi,” skriver Reden International i statusnotatet
2013.
Det overordnede formål med projektet er at udvikle best practices, som er anvendelige
for politimyndigheder i Rumænien og hele Europa, i forhold til håndtering af sager,
som involverer mindreårige ofre for menneskehandel.
REDEN INTERNATIONAL / KRISECENTERET, MØDESTEDET OG EXIT KOLLEGIET
REDEN INTERNATIONAL blev stiftet i 2003
for at tage sig af kvinder, der er handlet eller på anden vis er kommet til landet og er
endt i prostitutionsmiljøet. RI har udviklet
sig og rummer nu flere tilbud til målgruppen. I 2004 blev Krisecenteret oprettet og i
2007 Mødestedet, som drives i samarbejde med Center Mod Menneskehandel.
REDEN INTERNATIONALS KRISECENTER
var det første krisecenter i Danmark med
kvinder handlet til prostitution som specifik målgruppe. Kvinderne er identificerede
som ofre for menneskehandel eller er potentielt handlede kvinder i en udrednings-
fase. Tilbuddet er for kvinder, der ønsker
hjælp til at komme ud af et handelsforhold.
mer og rådgivning til sikker prostitutionsadfærd.
MØDESTEDET er et drop-in-center for
udenlandske prostituerede. Her kan
kvinderne finde et frirum og bliver også
tilbudt støtte og rådgivning inden for
sundhed og prostitutionsadfærd, juridisk
bistand og kurser i fx IT og engelsk. Mødestedets sundhedsklinik er åben to gange
om ugen, hvor kvinderne kan konsultere
en læge. Natcaféen er en del af Mødestedet og har åbent torsdag og fredag nat fra
midnat til klokken fem morgen. Her kan
kvinderne få en snak, lidt at spise, kondo-
EXIT KOLLEGIET blev etableret i 2009 og
er et re-integrationstilbud, der omfatter et
botilbud og et efterværnsprojekt. Tilbuddet er for kvinder, som har været ofre for
menneskehandel, med asyl i Danmark, og
udenlandske kvinder med legalt ophold,
som ønsker at forlade prostitutionsmiljøet. EXIT kollegiet arbejder med rettigheder
inden for antidiskrimination, retten til et
sundt og værdigt liv samt modvirkning af
’social dumping’. Exit Kollegiets ansatte er
til rådighed i både dag- og aftentimerne.
Årsberetning 2013 / 2014
11
Et Svanegruppeforløb kan vise sig at åbne op
for andre behov end først antaget, hvilket har
skabt grundlag for et sideløbende bisidderforløb
og Nanny-projekt.
Af Line Buus Mohr
Svanegrupperne arbejder nu på ottende år
og har gennem de sidste mange år samlet
erfaringer omkring deltagernes flerartede
behov og efterspørgsler, hvilket bl.a. efterkommes med et tilbud om socialrådgivning
med mulighed for bisidderfunkton. Bisidderfunktionen er et forløb, hvor kvinden
gennem Svanegruppen kan have en bisidder, i de situationer hvor hun finder det
nødvendigt i kontakten til offentlige myndigheder.
”Kvinderne beder selv om en bisidder og
er selv med til at strukturere bisidderforløbet. De bliver i motivationsforløbet præsenteret for muligheden og vurderer herefter selv, om det er en hjælp, de vil have
gavn af,” forklarer Dorit Otzen, projektleder
for Svanegrupperne København. Bisidderfunktionen har fx været gældende i situationer, hvor en kvinde ønsker at rejse eller
genrejse en sag i kommunen.
Efter at have været i prostitution kan
kvinderne have svært ved at forholde sig
realistisk til deres egenskaber eller mangler viden om deres rettigheder og muligheder. Det er ikke ualmindeligt, at kvinderne
ofte i kommunale og jobmæssige sam-
KFUKs Sociale Arbejde var den første
organisation, der oprettede exit-prostitutions-programmer for kvinder, der
ønsker at forlade prostitution.
Forarbejdet til Svanegrupperne begyndte i efteråret 2005. Den første Svanegruppe så dagens lys i februar 2006.
12
BUDSTIKKEN 2 / 2014
menhænge giver udtryk for at have mere
energi, overskud eller vilje, end hvad der
rent faktisk er tilfældet. Under kvindernes
tid i prostitution har de gjort brug af en attitude, der kortvarigt udstråler glæde og
overskud, en attitude kvinderne bringer
med videre, bl.a. i kommunale og jobmæssige sammenhænge. Det giver et forkert
billede af kvinden og hendes situation,
hvilket i langt de fleste sammenhænge ikke
kommer kvinden til gode.
”Som bisidder kan man bruge autoriteten til at støtte kvinden, i de situationer
hvor hun selv finder det svært. Samtidig
kan bisidderen sætte ord på det, der for
kvinden er svært at fortælle. På den måde
kan man hjælpe med at skubbe kvinden i
en anden retning,” fortæller Dorit Otzen.
Indtil videre er ét bisidderforløb afsluttet
med positivt resultat. Yderligere tre forløb
er på nuværende tidspunkt i gang. ”Det
handler om at give kvinderne en tryghed i
forhold til systemet og hjælpe dem videre.
På den måde er man brobygger mellem systemet og kvinden og udgør en hjælp i forhold til at gøre dem mere selvhjulpne,” afslutter Dorit Otzen.
Nannyprojekt støtter og inddrager
svanekvindernes familier
En kvinde, der har forladt prostitution, står
ikke altid alene om de efterfølgende konsekvenser og problematikker. Svaneforløb
har belyst, at der i nogle tilfælde også er en
familie, der skal takle de efterfølgende
konsekvenser efter et liv i prostitution. Det
perspektiv har ført til opstarten af et Nanny-forløb, hvor familier gennemgår en individuelt forløb i samarbejde med den tilknyttede Nanny.
”Ideen til et Nanny-projekt opstod, da en
kvinde til en temadag kom til at tænke på
hendes egen situation. Hun var mor til en
dreng og havde derudover to mindre børn.
Da hendes søn blev teenager og begyndte
at lugte af sved, følte hun afsky ved lugten
af ham, da han mindede hende om de kunder, hun havde haft som prostitueret, og
hun følte derfor ikke, at det var muligt for
hende at være psykisk og fysisk til stede.
Hun ønskede ikke, at det samme skulle ske
med de to yngste børn og efterspurgte
Svanegruppen er et tilbud, under KFUKs Sociale Arbejde, der har til formål at bane vejen
for et liv uden prostitution. Tilbuddet er et psykolog-ledet gruppeforløb for kvinder, som
tidligere har været i prostitution og nu ønsker at forblive ude af prostitutionsmiljøet. For
mange kvinder er deltagelsen i Svanegruppen begyndelsen til en ny vej i livet. Kendetegnet ved Svanegruppen er det unikke samarbejde imellem den tilknyttede mentor med egne erfaringer fra prostitution og psykolog, hvilket adskiller Svanegruppen fra andre terapeutiske grupper. Det vigtigste kriterie for at deltage i Svanegruppen er ønsket om hjælp
og støtte til forandring i sit liv.
FOTO: LEIF TUXEN
Nye initiativer skal støtte svanekvinder
i et liv uden prostitution
Mindeord
Karen Reiff
Karen Reiff, leder af Reden København. 1965-2014
I dybeste afmagt og med stor sorg har vi modtaget meddelelsen om, at Karen Reiff måtte give op overfor den meget
aggressive kræftsygdom, der ramte hende i det tidlige
forår.
derfor hjælp til at komme problemerne i
forkøbet,” fortæller Dorit Otzen, projektleder for Svanegrupperne København.
Hensigten med Nanny-projektet er at
bryde den sociale arv og støtte familierne i
et forsøg på at opnå en mere stabil tilværelse. Nannyen støtter familien og er med
til at give kvinderne nogle redskaber til at
håndtere hverdagen og styrke de nære relationer samt blive klar over uhensigtsmæssige mønstre som opdrager.
”Det er familien, der ønsker hjælpen, det
er ikke noget, vi påtvinger dem. Det er af
den grund familier, der er villige til at gøre
en indsats. Problemet for mange af kvinderne er, at de har svært ved at sætte
grænser, også over for deres børn. Det er
en af de problematikker, vi arbejder med,”
afslutter Dorit Otzen.
Svanegruppen
- et tilbud til
kvinder der ønsker
et liv uden
prostitution
Karen var sådan et menneske, man er glad og taknemmelig for at have kendt. Hun var en lysende og indlysende faglig begavelse, og samtidig et menneske, som altid
formåede at bringe det bedste frem i sine omgivelser. Altid lyttende, anerkendende og imødekommende – og med
sans for de skæve smil og tilværelsens finurlige detaljer.
Disse egenskaber kom hende til gavn i arbejdet som leder
af Reden i København, hvor hun vil blive meget savnet. Karen
spillede også en aktiv nøglerolle i hovedorganisationen KFUKs
Sociale Arbejdes strategiske udviklingsarbejde, hvor hun også efterlader et stort og sorgfyldt tomrum.
Karen kom fra en stilling som afdelingsleder i Danske Handicaporganisationer, da
hun i sommeren 2012 blev ansat i KFUKs Sociale Arbejde som leder af Reden i København. Det stod hurtigt klart, at her var tale om ikke blot en fagligt dygtig leder
med sikker politisk tæft, men også et menneske, som med ægte engagement gik
ind i arbejdet for og med de meget udsatte kvinder, der kommer i Reden. Karen var
et menneske, for hvem ledelse og udvikling var noget helt naturligt – og ikke management begreber, man tilegner sig på et kursus. Derfor har arbejdet i Reden også
været i en rivende og meget positiv udvikling, siden Karen kom til. Karens faglige og
menneskelige kvaliteter gjorde hende til den oplagte leder af Reden. Det bliver en
tung arv at løfte.
Æret være Karens minde.
Lis Ingerslev, formand for Reden Københavns bestyrelse
Helle Jarlmose, generalsekretær for KFUKs Sociale Arbejde
Et forløb i Svanegruppen strækker sig over 17 uger og består af en gruppesession én gang om
ugen på en fast ugedag fra kl. 17 til 19.30 eller fra kl. 13.00 til 15.30. Der er plads til 7 kvinder i
hver gruppe. Der er mulighed for at blive visiteret til flere forløb, alt efter behov. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver tale om tre forløb, altså 1½ år. Under forløbet er der indlagt temadage, hvor
der arbejdes hele dagen og afsluttes med fællesspisning.
Der er tilknyttet psykolog, mentor og projektleder til Svanegruppen, der samarbejder om et samlet rådgivningsforløb med fokus på at etablere et liv uden prostitution.
Årsberetning 2013 / 2014
13
40 år med Kontaktcentret
I efteråret 2014
ser vi på en bedre
udnyttelse af
Kontaktcentrets
gode bygning
Af Sofie Mathilde Munk
Kontaktcentret på Vesterbro har fortsat
rollen som fast fristed for cirka 70 daglige
brugere. Her finder brugerne hver dag et
billigt måltid mad, selskab og mulighed for
at få omsorg og støtte, til hvad de kunne
have brug for – eksempelvis hjælp til digital kontakt med det offentlige eller støtte
til at komme i relevant behandling.
Kontaktcentret åbnede i sin tid i 1973 på
initiativ af Fanny Truels Jensen, som var
landsformand for KFUKs Sociale Arbejde i
årene 1974-1995. Fanny Truels Jensen så
behov
behovet for et værested for Vesterbros
u
udsatte mennesker. Væ-
14
BUDSTIKKEN 2 / 201
2014
01
14
restedet åbnede i første omgang i et lille
nedlagt ismejeri i Saxogade og er senere
hen flyttet til de store lokaler i huset i Valdemarsgade. I starten var brugerne af Kontaktcentret hovedsageligt mænd med alkoholproblemer, eller som var ensomme.
Efterhånden har det ændret sig til både at
være unge og ældre, mænd og kvinder og
med varierende sociale, fysiske og psykiske
udfordringer.
I årets løb afholder Kontaktcentret ud
over den daglige drift flere arrangementer
for stedets brugere. Således gik turen i
sommerens løb til feriekoloni for 12 brugere med personale, og der blev holdt en
sommerfest samt julefest, traditionen tro.
Til julefesten kunne brugerne nyde et dejligt måltid julemad og modtog samtidig en
lille julegave.
Den 9. oktober 2013 kunne Kontaktcentret fejre jubilæum, da de på denne dato
havde været en del af miljøet i 40 år, siden
stedet slog dørene op i det første Kontaktcenter i Saxogade i 1973.
Jubilæet blev fejret med et støttearrangement, hvor dagens besøgende blev budt
på lidt at spise og drikke og kunne nyde
musik med Janne Mark og band fra Ungdomskirken.
Og efter 40 år formår Kontaktcenteret
stadig at holde fast i noget af kernen i det
sociale arbejde: Respekten for mennesker.
Målet er stadig at være et fristed, hvor
man får lov til ”blot at være” men også et
sted, hvor man bliver set og ikke bare får
lov til at gå til grunde.
I efteråret 2014 vil vi sætte fokus på,
hvordan vi kan nytænke Kontaktcenterets
fysiske rammer, så vi kan sikre flere og
bedre tilbud til samfundets allermest udsatte ved bedre at udnytte de gode kvadratmeter på Valdemarsgade.
Genbrug i rivende udvikling
Af Trine K. Nielsen
”Genbrugsområdet har i mange år været et
af de steder, hvorfra vi som organisation
har kunnet tjene penge til vores arbejde.
Her er mange frivillige, som gør en stor
indsats for at få butikkerne til at køre. De
sidste par år og specielt det seneste år har
vi set en rigtig flot stigning i indtægterne
på genbrugsområdet. Det er vi utrolig taknemmelige for.”
Marianne Brask, der er genbrugskonsulent hos KFUKs Sociale Arbejde, og som det
seneste år har været ansvarlig for TopGenbrug i Istedgade, forklarer bl.a. den gode
indtjening i butikken med butikkens fokus
på kvalitetstøj.
”I TopGenbrug skal man kun kunne købe
tøj og ting, som er i god stand. Samtidig er
TopGenbrug en butik, hvor alt har sin plads,
og butikken skal være overskuelig, når man
kommer ind fra gaden. Der er rent og pænt,
og der lugter ikke af gamle ting.”
Marianne Brask forklarer: ”Vi hører meget
tit, at kunder, der kommer i butikken, elsker
at handle hos os. De finder altid nogle gode
ting. Og de er super glade for, at vi har fået
Dankort terminal. Magasin har doneret nye
mannequiner til butikken, så nu kan vi også
klæde dem på i butikkens tøj. Samtidig kan
mannequinerne pynte i vinduerne, og det tiltrækker også kunder til butikken.”
Som tak for den store indsats har de frivillige i TopGenbrug været til sommerfest
og julefrokost. Sommerfesten bød bl.a. på
en tur ud og spise og kaffe i butikken. Julefrokosten var en fest i Kontaktcentret, hvor alle de frivillige
var inviteret til julemad,
bankospil og hyggeligt samvær.
KONTAKTCENTRET
Kontaktcentret er et spise-, rådgivnings- og værested beliggende på Valdemarsgade på Vesterbro. Siden 1973
har værestedet været åbent for mange
forskellige mennesker, som kunne have
brug for ekstra støtte i hverdagen. Det
første Kontaktcenter, som lå i Saxogade, blev åbnet på initiativ af tidligere
landsformand Fanny Truels Jensen.
Det er især hjemløse, alkoholikere, narkomaner og psykisk syge, som benytter
sig af Kontaktcentrets tilbud. Brugerkredsen er på cirka 300 mennesker
med omtrent 70 daglige besøgende.
Der er ansat socialrådgivere og -pædagoger til at varetage den daglige drift af
værestedet, og derudover er flere frivillige tilknyttet. Kontaktcentrets mål er
at yde respektfuld støtte og at møde
brugerne, der hvor de er.
Man finder
altid noget
godt!
Der er ikke krav om visitering eller registrering, og brugerne kan være anonyme, når de kommer på Kontaktcentret,
hvis de ønsker det.
Årsberetning 2013 / 2014
15
Ny fælles identitet til KFUKs Sociale Arbejde og Rederne
Af Pernille Kjær Jessen
Den 4. februar 2014 fik KFUKs Sociale Arbejde, Rederne i København, Odense og
Aarhus, Reden International, Kontaktcentret-Vesterbro og TopGenbrug nyt fælles
logo og ny fælles hjemmeside.
Hjemmesidens nye design visualiserer,
at KFUKs Sociale Arbejde er én organisation, der arbejder for den samme sag. Det er
samtidig blevet langt lettere for de men-
nesker, der gerne vil i kontakt med organisationen, at finde rundt på siderne.
”Der er blevet taget rigtig godt imod den
nye hjemmeside. Vi får mange flere henvendelser. Udadtil fremstår KFUKs Sociale
Arbejde nu som en samlet organisation
med fælles identitet. Samtidig er den nye
hjemmeside blevet en vidensdatabase,
hvor skoleelever, studerende, politikere og
journalister kan finde viden om socialt udsatte og specifikt om kvinder i prostitution,” siger Helle Jarlmose, generalsekretær
for KFUKs Sociale Arbejde.
Hjemmesiden og det nye design er blevet til i samarbejde med design- og kommunikationsbureauet Bysted og er støttet
af midler fra Augustinus Fonden, Ole Kirks
Fond og Elly og Aage W. Jensens Fond.
t Klik på et af ikonerne på forsiden af
hjemmesiden og gå direkte til facebook,
køb kort i webshoppen eller støt vores arbejde på donationssiden. Det er nemt og
bekvemt.
VIDSTE DU DET OM ARV...?
Af Susanne Exner
Arv er ofte et ømfindtligt emne. De færreste af os har lyst til at tale om arv, og arv
kan være svært at forholde sig til, uanset
om man er ung eller gammel. Ikke mindst
fordi arv som regel er ensbetydende med,
at vi har mistet noget, der er langt mere
værdifuldt, end det man arver.
Fordi vi helst ikke vil gøre nogen kede af
det eller starte diskussioner om arv, så lader vi oftest testamenter ligge, hvor de har
ligget i årevis, eller vi lader helt være med
at lave et. Men det er sjældent det klogeste, og det er nok en af de mest almindelige grunde til, at testamenter ofte er uklare
eller endda fejlagtige, når de skal tages i
brug. Hvis testamentet er skrevet for mange år siden, kan både ens private situation
og lovgivningen have ændret sig, siden det
blev skrevet. For eksempel kom der i 2008
en ny arvelov, som gav nye muligheder.
Som lægmand kan det være svært at
16
BUDSTIKKEN 2 / 2014
overskue alle de situationer, et testamente
kan tage højde for. Pludselig kan man stå i
en situation, hvor det er op til en fortolkning, hvem der skal arve, og i en tid med
sorg kan man ende med ubehagelige stridigheder, som man netop ikke ønskede.
Mange gange kan man spare sig selv unødige bekymringer på sin ægtefælles eller
børns vegne, hvis man får tegnet et testamente. Det skaber tryghed for alle, og det
er som regel velkomment, når der bliver
brug for det.
Når folk ringer og spørger til arv, råder vi
derfor ofte til, at man får gennemgået testamente hos en advokat, hvis man er i
tvivl. Man er altid velkommen til at ringe og
høre nærmere, hvis man overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde med et beløb
i sit testamente. Ring til Susanne Exner på
3525 3033.
Vidste
du?
• Efter 2008 behøver man slet ikke
bekymre sig om uskiftet bo, hvis
den samlede formue i det uskiftede
bo er mindre end 680.000 kr.
• Det er ikke usædvanligt, at et manglende eller ukorrekt testamente giver større problemer end en lille
smule rettidig opmærksomhed.
• Hvis man ikke naturligt har arvinger, er det i særdeleshed vigtigt, at
man tager stilling til, hvor ens arv
skal gøre en forskel. Staten modtager hvert år ca. 70 mio. kr. i arv fra
mennesker, der ikke har arvinger, og
ikke har fået skrevet testamente.
Reden Aarhus danner
rammen om et frirum,
som også de grønlandske
kvinder efterspørger og
værdsætter. Her kan de
finde ro og hjælp.
Frirum for
grønlandske
kvinder
Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for
kvinder i Aarhus Centrum. Redens brugere er kvinder, som
på forskellig måde er havnet i en svær livssituation. I Reden
er der plads til forskellighed og fokus på samvær og omsorg.
Værestedet åbnede i 1996 i Sjællandsgade 6. Brugergruppen
består hovedsageligt af danske og grønlandske kvinder.
Kvinderne har problemer som misbrug, psykiatriske lidelser,
manglende socialt netværk, prostitution, fysisk sygdom og
manglende uddannelse og joberfaring. Reden har en bred
sammensat personalegruppe på 12 personer.
Af Line Buus Mohr
Misbrug og hjemløshed præger hverdagen
hos de grønlandske kvinder, der opsøger
Reden Aarhus. Kvinderne er særligt udsatte og befinder sig samtidig i en svær situation, hvor en simpel ting som sprog kan
være en udfordring. Kvinderne finder tryghed og omsorg i Reden, hvor de kan få et
måltid mad, en snak, eller en varm seng.
Reden Aarhus er et værested for socialt
udsatte kvinder med fokus på samvær og
omsorg. De fleste kvinder, der opsøger Reden Aarhus, er danske kvinder, men Reden
oplever i stigende grad, at grønlandske
kvinder henvender sig ved døren. Kvinderne er på lige fod med de danske kvinder
særligt sårbare og er havnet i en svær livssituation – et liv præget af misbrug, hjemløshed eller andre problematikker. På nuværende tidspunkt er 15 grønlandske
kvinder i alderen 30-50 registreret i Reden
Aarhus.
”Kvinderne bruger Reden som værested
på lige fod med de danske kvinder. De
overnatter her, spiser eller får hjælp til boligsøgning. Deres behov er de samme som
de alle vores andre kvinder har,” fortæller
Joan Hougaard, leder af Reden Aarhus.
Det er kvinder, der er opvokset i det
grønlandske lokalsamfund og først i en
voksen alder er kommet til Danmark. Reden Aarhus erfarer blandt andet, at mange
af kvindernes dansk er begrænset, hvilket i
mange tilfælde skyldes manglende uddan-
nelse. Derudover har kvinderne et stærkt
tilhørsforhold til den grønlandske kultur og
grønlændermiljøet i Aarhus.
”Alle de kvinder, vi kender til, er først
kommet til Danmark som voksne. Enten
fordi de har mødt en dansk mand i Grønland og er taget med ham til Danmark eller
pga. ønsket om en uddannelse i Danmark,
som så efterfølgende har slået fejl. Uanset
om det er den ene eller anden forklaring, er
det fælles for kvinderne, at de har oplevet
nederlag og svigt i deres liv. Det er den indirekte årsag til deres problemer som misbrug og hjemløshed,” fortæller Joan Hougaard.
Fælles for alle kvinderne er deres opvækst, der har været præget af misbrug og
svigt. ”For langt de fleste af de kvinder, vi
kender til, gælder, at deres opvækst har
været ganske kaotisk, hvor kvinderne i en
tidlig alder har været udsat for seksuelt
misbrug, eller psykisk misbrug, fx ved at
have oplevet sig selv som uønsket af familie og forældre – som et barn der aldrig
skulle have været født. Opvæksten har
gjort dem særligt sårbare og påvirket deres selvværd,” siger Joan Hougaard. Reden
Aarhus har erfaret, at de grønlandske kvinders misbrug oftest er hash og alkohol,
ganske få grønlandske kvinder har et misbrug af hårdere stoffer.
Reden Aarhus henvender sig blandt andet til kvinder i prostitution og hjemløshed,
hvilket også gør sig gældende for de grønlandske kvinder, men Reden Aarhus erfarer, at der med de grønlandske kvinder er
tale om en form for gråzoneprostitution.
Mange af de grønlandske kvinders prostitutionsadfærd beror på handlinger, hvor
kvinderne fx er sofasovere mod seksuelle
ydelser.
Joan Hougaard uddyber: ”De stiller sig
ikke på gaden og får kunder, som vi ser det
med de danske kvinder, de møder en mand
på en bar, som tilbyder dem øl en hel aften
eller tag over hovedet for seksuelle ydelser, men kvinderne selv ser ikke denne adfærd som egentlig prostitution. Det er
svært at komme med en forklaring på
kvindernes manglende syn på prostitutionsadfærd, men jeg formoder, at deres opvækst kan være en væsentlig årsag eller
forklaring.”
Da kvinderne har haft deres opvækst i
Grønland, efterspørger de ofte grønlandske
middagsretter og aktiviteter. Joan Hougaard oplever, at kvinderne er tæt knyttet
til den grønlandske kulturarv og derfor også finder frem til en særlig samhørighed i
hinandens samvær i Reden Aarhus.
”Kvinderne efterspørger en grønlandsk
aften med grønlandsk mad eller en sangaften med grønlandske sange. Vi prøver i
Reden Aarhus, så vidt det er muligt, at efterkomme deres ønsker,” afslutter Joan
Hougaard.
Årsberetning 2013 / 2014
17
Årsregnskab 2013
DEN POSITIVE UDVIKLING FORTSÆTTER
Af Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde
Resultat
KFUKs Sociale Arbejdes årsregnskab for
2013 udviser et overskud på kr. 632.883,
som er overført til egenkapitalen. Samtidig
er der foretaget en justering af egenkapitalen som følge af afslutningen af nybyggeriet i Sjællandsgade, der er muliggjort takket
være en generøs donation fra VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN til dette formål.
Egenkapitalen opskrives således samlet fra
kr. 19.203.833 til kr. 32.821.520, hvoraf kr.
6.473.302 udgør landsorganisationens frie
og disponible midler. Som det fremgår af
nedenstående diagram, er det fjerde år i
træk, at regnskabet viser overskud. KFUKs
Sociale Arbejde er en organisation i vækst.
Indtægter
Den positive udvikling afspejler sig også i
antallet af kontingentbetalende medlemmer, der for andet år i træk er stigende, idet
medlemstallet voksede fra 680 i 2012 til
741 i 2013.
Der har også været en stigning i indtægter fra fonde og legater fra kr. 310.075 til kr.
580.332 i 2013. Hovedparten af disse midler er givet som støtte i udviklingen af en ny
grafisk profil for hele KFUKs Sociale Arbejde
og en ny webportal, der blev lanceret i begyndelsen af 2014. Udadtil fremstår KFUKs
Sociale Arbejde nu som en samlet organisation med fælles identitet. Samtidig er den
nye hjemmeside blevet en vidensdatabase,
hvor skoleelever, studerende, politikere og
31,1
31,5
35,0
35,5
40,0
43,4
42,8
42,3
32,6
45,0
41,9
41,9
REGNSKABER 2009-2013
39,7
50,0
journalister kan finde viden om socialt udsatte og specifikt om kvinder i prostitution.
Genbrug er fortsat en vigtig indtægtskilde. Nettoindtægten fra genbrugsområdet
steg fra kr. 476.299 i 2012 til kr. 706.921 i
2013. Dette skyldes en stor omsætningsmæssig fremgang i TopGenbrug i Istedgade. Butikken er blevet moderniseret, og der
har været en tilgang af nye aktive frivillige.
Butikken har meget lave omkostninger i
forhold til indtjeningen og drives efter et
sundt koncept og med gode arbejdsgange.
KFUKs Sociale Arbejde har i 2013 også
modtaget et større tilskud fra Vestergades
Genbrug i Struer. Her drives butikken i et
godt samarbejde mellem Danmission, Mission Afrika Genbrug og KFUKs Sociale Arbejde, og overskuddet deles ligeligt mellem
de tre organisationer. I 2013 blev dette tilskud på 80.000 kr.
Den offentlige støtte er også større i
2013 end i tidligere år. Tilskuddet fra LOTFRI puljen, dvs. Socialministeriets pulje til
de frivillige sociale organisationer, er steget
fra kr. 650.333 til kr. 877.162, og tilskuddet
fra momskompensationsordningen er steget fra kr. 610.916 i 2012 til kr. 1.227.938 i
2013. Denne fremgang skyldes blandt andet, at de store tilskud fra private fonde har
forbedret vores egenfinansieringsgrad, som
lægges til grund for beregningen af disse
tilskud. Desværre ændres momskompensationsordningen i 2014, idet der indføres en
ny beregningsmetode, ligesom der lægges
30,0
25,0
20,0
15,0
0,0
18
2009
BUDSTIKKEN 2 / 2014
2010
2011
2012
0,6
0,4
Indtægter
2,2
-0,4
5,0
2,9
10,0
2013
Udgifter
Resultat
et loft i finansloven for de samlede tilskud.
På den baggrund forventer vi at få langt
mindre tilskud fra 2014 og årene frem.
I 2013 fik vi en stigning i nettoindtægt
fra ejendomsdriften på i alt kr. 403.776,
hvilket skyldes flere forhold. I 2013 fik
landsorganisationen igen lejeindtægter fra
Sjællandsgade, idet Reden Aarhus kunne
flytte tilbage i maj 2013. Samtidig nyder vi
fortsat godt af de lave renteudgifter på de
to prioritetslån i Lindevangen og Lærkehøj,
hvor udgiften til renter og bidrag faldt med
kr. 185.767 fra 2012 til 2013.
I 2013 vedtog Landsbestyrelsen en ny
investeringspolitik, der dels har til formål
at sikre foreningens midler bedst muligt,
dels sigter på at optimere vores renteafkast. Den nye politik åbner op for brugen af
investeringsforeninger, der overholder betingelserne i anbringelsesbekendtgørelsen.
Derfor kan aktier indgå i mindre omfang, ligesom der kan investeres i virksomhedsobligationer, så længe de højst udgør halvdelen af midlerne. Som følge af omlægningen af foreningens værdipapirer er nettoindtægten på de finansielle poster steget
fra kr. 327.282 til kr. 662.527 i 2013.
Endelig er institutionernes bidrag til fællesudgifterne, det såkaldte ”administrationsbidrag”, blevet sat op fra 2,5 % i 2012 til
3 % i 2013, hvilket har medført en indtægtsfremgang på kr. 64.644. I 2013 reguleres bidraget til 3 % for at afspejle den udvidelse af hovedkontorets servicering af institutionerne, som finder sted i disse år. Bidraget dækker ud over støtte fra hovedkontoret institutionernes udgifter til revision samt medlemskab af Dansk Erhverv og
brancheorganisationen Selveje Danmark. I
2014 fastholdes bidraget på 3 %.
Der har været et fald på enkelte indtægtsposter i 2013 i forhold til 2012. Det
drejer sig primært om indtægten fra arv,
hvor landsorganisationen i 2013 har modtaget mindre end i de tidligere år.
Udgifter
Det forøgede aktivitetsniveau har medført,
at foreningens udgifter på en række områder er steget med i alt kr. 580.009 i 2013 i
forhold til 2012. På personalesiden har ho-
Årsregnskab 2013
vedkontoret udvidet med en projektleder
med fokus på evidens, dokumentation og
socialfaglig udvikling i Rederne. På lokalesiden har vi få etableret et mødelokale i Niels
Hemmingsens Gade. Som noget nyt har der
været afholdt kurser for ledere i bl.a. Issues
Management og medietræning. Endelig er
Landsbestyrelsens arbejde blevet effektiviseret, idet der er investeret i indkøb af
IPads, således at alt mødemateriale kun
fremsendes elektronisk.
Støtte til institutionerne
Det gode regnskabsresultat betyder, at
landsorganisationen fortsat kan støtte institutionerne og medvirke til opstart af nye tiltag lokalt. KFUKs Sociale Arbejde har i 2013
støttet driften af Kontaktcentret på Vesterbro med kr. 337.004. Derudover er der ydet
et tilskud til Reden Aarhus på kr. 122.592 til
den ordinære drift. Landsforeningen ydede i
2011 et rentefrit lån til Familehøjskolen
Skærgården på 250.000 kr. Lånet er tilbagebetalt i december 2013, da Skærgården nu
er inde i en god økonomisk udvikling.
REDEN KØBENHAVN gik ud af året med et
ordinært underskud på den ordinære drift
på kr. 64.323. Underskuddet er dækket af
overførte midler fra 2012. Ved udgangen af
2013 resterer der 964.774 kr. af offentlige
midler, som Reden ansøger om at anvende
i 2014. Omregnet til fuldtidsansatte har
Reden København 18,58 lønnede medarbejdere. Dertil kommer et korps af frivillige.
I 2013 kom der ca. 358 forskellige kvinder i Reden, hvoraf 125 var grønlandske
kvinder. I 2013 har Reden oplevet en øget
tilgang i udsatte grønlandske kvinder, der
har behov for støtte og hjælp. Det betyder,
at Reden i sidste halvår af 2013 har sat
yderligere fokus på udsatte grønlandske
kvinder og søgt samarbejder med andre
grønlandske tilbud samt indgår i København
kommunes arbejde omkring den grønlandske strategi. Den indsats fortsætter i 2014.
Hertil kommer, at Reden i sidste kvartal af
2013 er gået aktivt ind i Exit Prostitutionsprojektet 2013-2015 i et samarbejde med
Socialstyrelsen og Københavns Kommune.
Et nyt prioriteret område bliver forebyggelse af prostitution hos unge og øget fokus på
gråzoneprostitution.
Reden København kan kontaktes døgnet
rundt. Redens brugere havde i 2013 mulighed for at benytte Reden i tidsrummet
mellem kl. 15.00-9.45. I dagtimerne blev
der ydet socialfaglig rådgivning. I weekend
og helligdage har der været åbent for Redens kvinder døgnet rundt. Redens kontor-
tider er mellem kl. 9:00-16:00.
REDEN ODENSE gik ud af året med et overskud af offentlige midler på 60.648 kr. som
søges overført til 2014. Reden Odense har
omregnet til fuldtidsstilling en bemanding
på 11 fuldtidsstillinger samt et korps af vikarer og frivillige medarbejdere tilknyttet.
Reden Odense har i 2013 haft besøg af
178 forskellige kvinder. Antallet af udenlandske kvinder er ikke som forventet steget
men har været meget stabilt med faldende
tendens sidst på året. Reden Odense har i
2013 og forsætter ind i 2014 med at udvikle
samarbejdet med Reden International med
henblik på at skabe de bedst mulige vilkår
for denne gruppe af kvinder. Der er åbent
20,5 timer i døgnet året rundt dog med mulighed for kontakt til personale hele døgnet.
I 2013 har Reden indgået et samarbejde
med Odense kommune i projekt PRO Odense også kaldet EXIT Prostitution. Projektet
har til formål at forbedre livskvaliteten for
kvinder i prostitution samt at tilbyde hjælp
til at forlade prostitution, hvis kvinden ønsker det. Der er indgået en partnerskabsaftale med Odense Kommune, der sikrer, at
projektet fortsætter i 2014 og 2015.
DUESLAGET ODENSE, der er et botræningstilbud i forbindelse med Reden Odense, fik desværre i april måned 2013 afslag
på en ansøgning til Socialministeriet om videreførelse af driften efter udløb af den seneste tilskudsperiode pr. 31.12.2013. Ved
henvendelse til Odense kommune med
henblik på at skaffe finansiering til videre
drift af Dueslaget var tilbagemeldingen, at
Odense Kommune ikke havde mulighed for
at støtte projektet.
På baggrund af dette lukkede Dueslaget
for beboerne pr. 31. december 2013 og afviklingen var afsluttet med udgangen af januar 2014. Ved lukningen var der et driftsunderskud på 11.079 kr. i SATS puljebevillingen, hvilket skyldes bl.a. øgede udgifter
til hjælp til de kvinder, der skulle fraflytte.
Dueslaget gik ud af 2013 med et overskud
af private midler på 67.895 kr., som er
overført til Reden Odense.
Dueslaget havde i 2013 en belægning på
100 % og har hele året haft venteliste. Omregnet til fuldtidsstillinger havde Dueslaget
3,9 medarbejder ansat.
REDEN AARHUS gik ud af året med et ordinært driftsunderskud på kr. 541.374, der finansieres af de overførte private midler fra
2012, private donationer modtaget i 2013
samt et tilskud fra KFUKs Sociale Arbejde
på kr. 122.592. Omregnet til fuldtid har Re-
den Aarhus 12,16 lønnede medarbejdere.
Reden Aarhus flyttede i maj 2013 tilbage
til Sjællandsgade 6 i nye, smukke og funktionelle lokaler efter genhusning i Spanien
61 A. Det nye byggeri dækker perfekt brugernes behov samtidig med, at medarbejderne også har fået bedre mulighed for at
udføre deres arbejde.
Reden Aarhus har i 2013 haft 113 forskellige kvinder på besøg i dag/aften tilbuddet. Til sammenligning var der 88 kvinder, som benyttede dag-aften tilbuddet på
Reden i 2012. Nathjemmet havde 57 forskellige kvinder på besøg i 2012, men i
2013 har 71 forskellige kvinder brugt tilbuddet. Denne markante stigning skyldes
for en stor del, at Reden nu igen har den
rette beliggenhed, i bymidten, hvor kvinderne færdes både dag og nat.
Reden Aarhus holder åbent mandag,
torsdag, fredag, lørdag og søndag kl 13.1509.00 samt tirsdag og onsdag kl 10.0009.00, hvor det altid er muligt at træffe en
socialrådgiver, og hvor det kreative værksted er åbent. Dagtimerne i hverdagene
bruges bl.a. til kontakter ud af huset eks.
sagsbehandler, hjemmebesøg, bisidderfunktion. I weekenden holder Reden åbent
kl 13.15-09.00, hvilket er af særlig betydning for at yde en sammenhængende og
skadesreducerende indsats, idet det offentlige system er lukket ned i samme tidsrum.
Projekter
KFUKs Sociale Arbejde har siden 2005 udviklet et tilbud til kvinder, som ønsker at
forlade prostitution eller som har forladt
prostitution, men ønsker hjælp til at bearbejde skadevirkningerne og derved komme
videre i livet. Svanegrupperne har i 2013
været finansieret af private midler, primært
OAK Foundation. Regnskabsresultatet for
Svanerne i 2013 indebærer, at der kan
overføres midler på i alt kr. 748.350 til
2014. I 2014 skal der ansøges fonde og andre puljer med henblik på at sikre projektets fortsættelse i 2015. Samtidig arbejdes
der på at etablere Svanegrupper i Jylland.
Fremtiden
KFUKs Sociale Arbejdes mål er at sætte
den enkelte bruger af vore socialfaglige tilbud i stand til at forbedre sin egen livssituation. Derfor vil KFUKs Sociale Arbejde i de
kommende år prioritere øget fokus på faglighed, etik, evidens og metodeudvikling for
at bevare og styrke organisationens position som en troværdig, respekteret og synlig
samarbejdspartner både lokalt, nationalt
og internationalt.
Årsberetning 2013 / 2014
19
Årsregnskab 2013
INDTÆGT
UDGIFT
NETTO
2012
INDTÆGTER – LANDSORGANISATIONEN
STØTTEMEDLEMMER OG GAVER
Medlemskontingenter
Private støttebidrag
74.100
68.000
651.089
643.963
Gavebreve
56.100
57.821
Modtaget arvebeløb
62.340
843.629
720.164
INDSAMLING OG FUNDRAISING
Fonde og legater
Heraf øremærket/anvendt til ny hjemmeside
Kollekter og CSR
580.332
310.075
- 400.000
-
90.136
670.468
114.684
OFFENTLIG STØTTE
Tips- og lottomidler
Tilskud til distribution af Budstikken
Momskompensation
877.162
650.333
9.018
7.346
1.227.938
2.114.118
610.916
87.869
87.869
89.666
662.527
662.527
327.282
626.921
406.299
80.000
70.000
88.565
(59.087)
1.885.510
1.720.331
133.333
35.836
(55.109)
2.838.575
7.095.443
5.682.684
ARRANGEMENTER OG SALG
Kortsalg (netto), forårsfester, foredragsvirksomhed
FINANSIELLE POSTER
Renter og kursregulering (bank og obligationer)
GENBRUGSBUTIKKER
TopGenbrug - Istedgade
Genbrug Struer
1.094.745
467.824
80.000
EJENDOMSDRIFT
Holsteinsgade, København:
Lejeindtægter
1.155.649
Udgifter
567.084
Hensat til vedligeholdelse
500.000
Lindevangen/Lærkehøj, Frederiksberg:
Lejeindtægter
2.980.261
Udgifter
794.751
Hensat til vedligeholdelse
300.000
Sjællandsgade, Århus:
Lejeindtægter
244.752
Udgifter
75.583
Hensat til vedligeholdelse
INDTÆGTER, I ALT
9.934.018
UDGIFTER – LANDSORGANISATIONEN
Løn- og personaleomkostninger
2.428.950
(2.155.860)
374.676
(319.461)
1.064.520
(1.016.875)
PR, fundraising, information, kurser m.m.
2.456.605
(1.852.546)
Heraf overført donationer til ny hjemmeside
(400.000)
Lokaleomkostninger
Kontorhold og administration
Administrationsbidrag fra institutionerne
UDGIFTER, I ALT
853.248
853.248
788.554
6.324.751
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT
Transport til næste side
20
BUDSTIKKEN 2 / 2014
10.787.266
9.163.326
(5.471.503)
(4.556.188)
1.623.940
1.126.496
1.623.940
1.126.496
Årsregnskab 2013
INDTÆGT
10.787.266
Transport fra forrige side
UDGIFT
9.163.326
NETTO
1.623.940
2012
1.126.496
AKTIVITETSOMRÅDER, PROJEKTER, HENSÆTTELSER
REDEN
København
Samlede udgifter afholdt af offentlige midler
8.567.535
6.900.000
6.700.000
Tilskud Københavns kommune
1.602.638
1.575.562
574
1.958
Finansielle indtægter
Overført fra 2012 til 2013, offentlige tilskud
1.029.097
Overført til anvendelse i 2014, offentlige tilskud
Arv, gaver, fonde, kollekter og støttebidrag
Overført fra 2012 til 2013, private donationer
214.297
Samlede udgifter afholdt af offentlige midler
5.501.985
(5.608.381)
2.423.851
Socialministeriet, Satspuljemidler
3.100.000
3.000.000
Finansielle indtægter
0
56
Overført fra 2012 til 2013, offentlige tilskud
0
141.187
60.648
Gaver, fonde, kollekter og støttebidrag
408.354
Overført fra 2012 til 2013, private donationer
654.350
628.302
1.062.704
Samlede udgifter afholdt af offentlige midler
2.311.277
Socialministeriet, Satspuljemidler
0
69.335
Overført til anvendelse i 2014, private donationer
0
(654.350)
(2.331.510)
2.100.000
2.100.000
Beboernes egenbetaling
186.150
145.100
Overført fra 2012 til 2013, offentlige tilskud
118.479
204.889
93.352
(118.479)
8.100
8.344
66.995
Afholdte udgifter af private midler
58.651
7.200
Private midler overført til Reden Odense
67.895
Samlede udgifter afholdt af offentlige midler
0
0
6.511.452
(66.995)
(6.142.146)
Socialministeriet, Satspuljemidler
4.800.000
4.600.000
Tilskud Aarhus kommune
1.169.866
1.406.565
212
218
Finansielle indtægter
Underskudsdækning fra Landsorganisationen
122.592
0
Gaver, legater, kollekter og støttebidrag
364.759
191.671
Overført fra 2012 til 2013, private donationer
249.448
Afholdte udgifter af private midler
193.140
81.734
Overført til anvendelse i 2014, private donationer
113.691
0
0
(249.448)
Indtægter fra Socialministeriet
0
375.000
Private bidrag
0
810.000
Overført fra 2012 til anvendelse i 2013
ÅRETS OMSÆTNING
OG RESULTAT
5.579.691
2.462.633
Overført fra 2012 til 2013, private donationer
HENSÆTTELSER
0
Tilskud Odense kommune
Gaver, legater, kollekter og støttebidrag
TILSKUD
(56.250)
3.409.331
5.579.691
Overført til anvendelse år 2014, offentlige tilskud
SVANEGRUPPERNE
1.245.142
4.598.223
Overført til anvendelse i 2014, offentlige tilskud
REDEN
Aarhus
(1.029.097)
1.195.765
Overført til anvendelse i 2014, private donationer
DUESLAGET
Odense
1.821.997
964.774
Afholdte udgifter af private midler
REDEN
Odense
(9.070.420)
Socialministeriet, Satspuljemidler
1.462.394
887.532
Udgifter til personale og andre omkostninger
714.044
Overført til anvendelse i 2014
748.350
Tilskud til institutionerne
156.408
Tilskud til Kontaktcentret Vesterbro
Hensat til udviklingsprojekter
43.387.895
(610.138)
0
(1.462.394)
337.004
(493.412)
(333.062)
497.645
(497.645)
(340.000)
42.755.012
632.883
367.510
(85.924)
Årsberetning 2013 / 2014
21
Årsregnskab 2013
BALANCE 31/12 2013
2013
2012
47.653.280
43.227.366
171.283
168.311
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
Ejendomme
Deposita
Inventar
Anlægsaktiver i alt
1
1
47.824.564
43.395.678
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavende Tips- og Lottopuljen
Øvrige tilgodehavender
Mellemregning med Reden International
Mellemregning med Skærgården
Varebeholdning
877.162
650.333
1.351.057
1.583.654
82.252
1.559
0
250.000
43.615
60.279
Likvide beholdninger
11.136.959
8.208.570
Værdipapirer
10.139.419
12.979.395
Omsætningsaktiver i alt
23.630.464
23.733.790
AKTIVER I ALT
71.455.028
67.129.468
19.203.833
18.836.323
Nedskrivning af tidligere ejendom, Sjællandsgade Aarhus
-1.815.357
0
Donation til opførelse af ejendom Sjællandsgade Aarhus
14.800.161
0
PASSIVER
Egenkapital
Saldo primo
Årets resultat
632.883
367.510
32.821.520
19.203.833
7.272.172
6.076.147
113.691
249.448
1.154.311
718.579
Hensættelser
Hensat til arbejde m.v., Reden i København
Hensat til arbejde m.v., Reden i Aarhus
Hensat til arbejde m.v., Reden i Odense
Hensat til afvikling af Dueslaget i Odense
93.352
185.474
748.350
1.462.394
3.119.802
2.586.469
0
9.607.846
647.645
340.000
13.149.323
21.226.357
20.326.346
21.530.531
Afdrag på prioritetsgæld, der forfalder inden for 1 år
1.150.000
1.050.000
Forudbetalt driftstilskud 2014
1.028.287
1.016.318
47.128
46.112
Hensat til Svanegrupperne
Hensat til udvendig vedligeholdelse, ejendomme
A/conto fondstilskud til nybyggeri i Aarhus
Hensat til udviklingsarbejde
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGLIGTELSER – Prioritetsgæld
Prioritetsgæld
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
Skyldig ATP
Andre kreditorer
Skyldige feriepenge, funktionærer
Mellemregning med Kontaktcentret - Vesterbro
Deposita
22
780.393
853.622
1.909.603
1.968.417
0
1.108
242.428
233.170
5.157.839
5.168.747
GÆLDSFORPLIGTIGELSER I ALT
25.484.185
26.699.278
PASSIVER I ALT
71.455.028
67.129.468
BUDSTIKKEN 2 / 2014
Årsregnskab 2013
DRIFTSREGNSKAB
for institutioner under KFUKs Sociale Arbejde 2013
INDTÆGT
UDGIFT
NETTO
2012
LINDEVANGEN
10.193.289
(9.807.152)
Samlede udgifter alt. Herbergspladser
444.165
0
Samlede udgifter Bofællesskabet Udsigten
255.534
0
1.142.489
(1.055.014)
Samlede udgifter Lindevangen
Samlede udgifter Bostøtten
Frederiksberg kommune tilskud
Egne indtægter
12.273.083
10.304.350
7.914
885.374
245.520
Mellemregning med Frederiksberg Kommune
0
(327.558)
LÆRKEHØJ
14.014.012
Samlede udgifter
Frederiksberg kommune tilskud
Egne indtægter
(12.955.986)
14.134.027
12.148.869
1.530
827.343
121.546
Mellemregning med Frederiksberg Kommune
0
(20.237)
HJEMLØSESTRATEGIEN
Overgået til Lindevangen/Lærkehøj pr. 1/9 2013
4.351.731
Samlede udgifter
Frederiksberg kommune tilskud
(6.305.229)
4.863.600
9.238.716
511.869
Mellemregning med Frederiksberg Kommune
0
(2.933.487)
KONTAKTCENTRET
3.050.057
Samlede udgifter
Københavns kommune tilskud
Egne indtægter
Mellemregning med Københavns kommune
(2.920.231)
2.943.000
2.932.000
1.431
1.341
105.626
0
-13.110
REDEN INTERNATIONAL
4.830.809
Samlede driftsudgifter
Socialstyrelsen / CMM tilskud
Overført offentlige midler fra 2012
4.800.000
36.502
17.816
5.693
Overført offentlige midler til 2014
Private og offentlige donationer og salg
Overført øremærkede private/off midler fra 2013
Anvendt af private og offentlige donationer
Overført øremærkede private/off midler til 2014
Årets resultat, overført til egenkapitalen
(4.781.314)
4.800.000
(36.502)
1.799.450
838.824
684.052
544.681
1.783.274
(715.954)
631.116
(612.445)
69.112
0
(55.106)
Årsberetning 2013 / 2014
23