bilag 4.1 - Anti Doping Danmark

Advokaterne Foldschack & Forchhammer
Line Barfod
Skindergade 23Postboks 2257
1019 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 13/00805-186
Ref. Hans Erik Cutoi-Toft
26-06-2014
Afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af anlæg i
Erdkehlgraven, ud for Refshalevej Københavns Kommune samt påbud
om fjernelse af de af afslaget omfattede anlæg.
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgning om lovliggørelse af
etablering af anlæg i Erdkehlgraven ud for Refshalevej i Københavns Kommune,
som ansøgt af foreningen Fredens Havn i e-mail af 6. september 2013.
Foreningen Fredens Havn er adressat for afgørelsen, men afslaget sendes til dig
som foreningens repræsentant samt i kopi til kontaktpersoner i Fredens Havn.
Kystdirektoratet går ud fra, at du orienterer din klient om afgørelsen.
Begrundelsen for afgørelsen kan læses herunder.
Samtidig meddeles der påbud om, at de af ansøgningen omfattede anlæg skal
fjernes fra søterritoriet, således området fremstår som før etableringen, senest 1.
september 2014.
Lovgrundlag
Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet jf. § 16 a,
stk. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11. marts 2009).
Påbuddet meddeles med henvisning til kystbeskyttelseslovens § 19 b.
Projektbeskrivelse
Afslaget meddeles til projektet som beskrevet i ansøgningsmateriale af 6.
september 2013. Det skal præciseres, at anlæg ikke omfattet af dette materiale ikke
er omfattet af afslaget. Kystdirektoratet skal dog bemærke, at det efter
sagsbehandlingen af foreningens Fredens Havns anlæg vurderes, at øvrige
lignende anlæg ikke kan opnå tilladelse, hvorfor vi efterfølgende vil rette
henvendelse til ejere af øvrige anlæg med anmodning om, at disse anlæg fjernes.
Anlæggene er samlet på et mindre areal i Erdkehlgraven på ca. 40 x 120 m. Øvrige
både eller vrag i området langs Refshalevej i øvrige grave er ikke en del af
forenings ansøgning.
Ansøgningen omfatter tre flydebroer med tilhørende anlæg: Krydset, Pilen og
Trekanten. Kystdirektoratet henviser til ansøgningen, som er vedlagt som bilag for
yderligere beskrivelse af anlæggene og deres udformning.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
Begrundelse
Kystdirektoratet skal indledningsvist bemærke, at der ikke findes en omfattende
sammenlignelig praksis, som kan danne baggrund for en vurdering af Fredens
Havns ansøgning.
Der findes klar praksis for så vidt angår husbåde, men Kystdirektoratet finder ikke
umiddelbart, at de kriterier, der normalt anvendes i denne typer sager, uden videre
kan overføres til nærværende sag.
Kystdirektoratet lægger traditionelt vægt på høringssvar fra andre myndigheder,
og i sager uden et klart sammenligningsgrundlag, vil høringssvar blive tillagt stor
vægt i forhold til en vurdering af sagen.
Kystdirektoratet finder, at i den konkrete sag skal svaret fra Københavns
Kommune tildeles stor betydning i den samlede vurdering. Kommunen besidder et
stort lokalkendskab og administrerer samtidig anden lovgivning, som har
sammenhæng med det pågældende projekt. Særligt relevant i denne forbindelse er
kommunens administration af lokalplanlægningen og vurderinger i relation til
sanitære forhold. På begge områder udtrykker kommunen bekymring i forhold til
den konkrete ansøgning. Kystdirektoratet konstaterer på baggrund af kommunens
høringssvar, at Fredens Havn ikke harmonerer med kommunens ønsker for en
fremtidig anvendelse og planlægning af området.
Det skal tilføjes, at der er kommet et stort antal indsigelser fra naboer, bredejere
og borgere i området, og at Kystdirektoratet således kan konstatere, at Fredens
Havn generelt møder markant lokal modstand. Kystdirektoratet finder, at antallet
af indsigelser mod projektet også skal indgå i en samlet vurdering af, om det
ansøgte kan opnå tilladelse. Sammenholdt med de indkomne høringssvar fra
særligt Kulturstyrelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og
Københavns Kommune, der alle indeholder indvendinger mod ansøgningen,
finder Kystdirektoratet ikke, at det ansøgte projekt kan opnå tilladelse.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at Kystdirektoratet anerkender Fredens Havns
ønske om dialog og fredelig sameksistens med andre interessenter i området både
for så vidt angår fremtidig udvikling og renholdelse af området. Det noteres, at
Fredens Havns ønsker ikke umiddelbart er blevet mødt af åbenhed fra andre sider.
Et reelt ønske om skabe et bæredygtigt miljø i området kan dog ikke konkret
vægtes tungere end de ovenfor nævnte indsigelser, hvorfor Kystdirektoratet som
anført meddeler afslag på det ansøgte.
De etablerede anlæg skal derfor fjernes, og forholdene skal reetableres som forud
for anlæggenes etablering. Kystdirektoratet finder, at en rimelig frist for at kunne
imødekomme dette påbud skal fastsættes til 1. september 2014. Fristen er fastsat
ud fra en vurdering af, hvilken indsats fra foreningens medlemmer der er
forbundet med en fjernelse.
Sagsgennemgang
Det falder uden for rammerne af denne tilladelse at give et fuldstændigt referat af
sagens forløb, idet der i sagen er en stor mængde korrespondance med både
ansøgere, myndigheder og klagere i området.
Herunder refereres derfor kun til de sagens væsentligste dokumenter.
Sagsgennemgangen tager udgangspunkt i den indsendte ansøgning af 6.
september 2013. Forud for dette forløb har Kystdirektoratet ved opslag på stedet
etableret kontakt til foreningen, ligesom der har været afholdt møde og
besigtigelse på lokaliteten.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
Desuden har Kystdirektoratet i sagsforløbet afholdt besigtigelse på stedet, og der
har i den forbindelse været afholdt møde med både foreningen og repræsentanter
fra borgere i området.
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen har den været sendt i høring hos en
række myndigheder, interesseorganisationer og naboer på land. Ansøgningen har
endvidere været offentliggjort på Københavns Kommunes online høringsportal
”Bliv Hørt”.
Kystdirektoratet skal indledningsvist bemærke, at der er kommet et større antal
borgerindsigelser både fra naboer og som følge af offentliggørelse på kommunens
høringsportal. Disse har været sendt til dig for bemærkninger sammen med
høringssvarene fra relevante myndigheder jf. e-mails af 30. oktober 2013 og 25.
november 2013.
Indsigelserne fokuserer hovedsageligt på miljømæssige aspekter omkring
anlæggene, herunder de sanitære forhold, samt anlæggenes visuelle karakter.
Anlæggene er efter fleres opfattelse uskønne, og området, som i vid udstrækning er
fredet fortidsminde, bør i videst muligt omfang friholdes for anlæg.
Kystdirektoratet citerer ikke indsigelserne yderligere i nærværende afgørelse, idet
det lægges til grund af de væsentlige indsigelser er dig og ansøgeren bekendt på
baggrund af den foretagne partshøring.
NaturErhvervstyrelsen svarer i e-mail af 17. september 2013, at man ikke har
bemærkninger til det ansøgte, da der ikke er erhvervsfiskerimæssige interesser i
området.
Søfartsstyrelsen oplyser telefonisk 17. september 2013, at man ikke umiddelbart
har bemærkninger af sejladssikkerhedsmæssig karakter til det ansøgte.
Naturstyrelsen svarer 18. september 2013, at man ikke har bemærkninger til
projektet.
Københavns Kommune beder i e-mail af 11 oktober 2013 om udsættelse af
høringsfristen, således kommunen kan afgive sit svar senest 1. marts 2014.
Kystdirektoratet imødekommer kommunens ønske, idet svaret vurderes at kunne
være af afgørende betydning for sagens behandling.
I høringssvar af 26. februar 2014 skriver Københavns Kommune bl.a. følgende:
”Etableringen af ”Fredens Havn”, som består af en forening på 15 medlemmer,
har udviklet sig langsomt og har pågået i en periode over flere år. Ifølge
ansøgningen bygger foreningen på en bæredygtig ideologi og et fælles ønske om
at skabe rum på naturens og vandets præmisser. Herudover har foreningen til
formål at forskønne og vedligeholde området omkring bådene, at have fælles
oprydningsdage til naturens forskønnelse.
Kommunen vurderer ikke, at bådene bidrager til områdets forskønnelse eller
bibringer nogen herlighedsværdi – tværtimod. Kommunen har flere gange været
på tilsyn i området. Området ved ”Fredens Havn” fremstår både på land og til
vands meget rodet og fyldt med affald.2
Videre anfører kommunen, at det ikke vurderes, at toilet- og
spildevandshåndteringen foregår forsvarligt, og at de lokalplansmæssige rammer
for at udlægge området til havn ikke er til stede. Københavns Kommune redegør
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3
videre for, at området er naturskøn og rekreativt vigtigt, og at disse værdier er
vigtige at bevare.
Afslutningsvist anfører Københavns Kommune følgende: ”På baggrund af
ovenstående (høringssvaret – Kystdirektoratets tilføjelse) vurderer kommunen
ikke, at det vil være miljømæssigt forsvarligt eller foreneligt med de øvrige
forhold i området at give ”Fredens Havn” permanent tilladelse til at etablere sig i
Erdkehlgraven. Bådene, skjul og byggematerialer mv. bør derfor fjernes hurtigst
muligt. Dette gælder også de vrag og fortøjede både, der ligger rundt omkring i
området. ”
Kulturstyrelsen svarer 6. februar 2014, at ”Det er Kulturstyrelsens holdning, at det
ikke er hensigtsmæssigt at etablere en egentlig havn i Erdkehlgraven. En egentlig
havn skal have markant landfæste, og det vil i dette tilfælde være til det fredede
fortidsminde. Et sådant anlæg vil helt ændre indtrykket af fortidsmindet, ikke
mindst set fra den modsatte side af graven. Styrelsen vil næppe give tilladelse til
etableringen.
En egentlig havn vil også hurtigt kræve faciliteter i form af toiletbygninger,
kiosk, parkering etc. Det ville, såfremt der gives tilladelse, skulle etableres på det
fredede fortidsminde. Styrelsen vil næppe give tilladelse til så markante
opbygninger på fortidsmindet.
Derudover har styrelsen spurgt Foreningen Fredens Havns advokat, hvorfra de
bjælker der i dag ligger mellem bådene stammer. De har tilhørt dele af
konstruktioner omkring Holmen, og er som sådan fredet og må ikke frigøres og
anvendes til formål af denne karakter. Styrelsen ønsker ikke at der sker
yderligere ødelæggelse af sådanne konstruktioner, hvorfor dette er endnu et
argument for ikke at etablere en havn på stedet.”
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste skriver i høringssvar af 27. februar
2014 blandt andet, at bådende i øjeblikket ikke ligger i vejen for Forsvarets
nuværende træning. En fortsat tilgang af nye både/anlæg kan medføre en
begrænsning i Forsvarets anvendelse af Erdkehlgraven som træningsområde.
Udledning af sanitær- og spildevand i Erdkehlgraven fra de tilstedeværende
både/anlæg kan medføre en sundhedsmæssig risiko for forsvarets egne dykkere
samt kursisterne på dykkerskolen.
Der er desuden modtaget høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening og
Friluftsrådet. Begge organisationer finder, at der bør meddeles afslag på det
ansøgte projekt.
Indsigelserne mod projektet er i øvrigt løbende sendt i partshøring til dig som
repræsentant for ”Fredens Havn”.
I e-mail af 17 februar 2014 svarer Fredens Havn gennem dig på de på det tidspunkt
indkomne høringssvar, som hovedsageligt vedrører henvendelser fra naboer og
borgere i området.
Indledningsvist redegøres blandt andet for, hvilke anlæg Fredens Havns ansøgning
vedrører, ligesom enhver sammenhæng med kriminelle aktiviteter i området
afvises.
I forhold til Kulturstyrelsens høringssvar bemærkes det, at Fredens Havn ikke har
ambitioner eller ønsker om at iværksætte aktiviteter, der kræver udvidelser på
land.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4
Afslutningsvist anføres følgende bemærkning: ”Vi har med det nuværende anlæg
med succes forsøgt, at værne om sivskoven og fuglelivet ved Fredens Havn på
bedst mulige måde, som beskrevet i ansøgningen og i vores forenings vedtægter.
Der er flere påstande om at fuglelivet har været nedgående i området siden vi
begyndte at opholde os på vandet ud fra Refshalevej. Det er dog ikke bakket op af
nogle optællinger, registreringer eller på anden måde nogen observationer fra
fagfolk og vi mener faktisk at vi flere gange har været den direktie årsag til at
der kan være et fugleliv i sivskoven, da vi har talt kommunens folk fra at rydde
op i sivene i de perioder hvor fuglene yngler og at vi har ryddet og rydder fortsat
sivskoven fra skrald uden for ynglesæsonen.
Da der generalt er mangel på bådepladser i Margrethe Holm og Lynetten
lystbådehavn giver det ikke umiddelbart en løsning på at skulle fjerne bådene i
Erdkehlgraven.
Vi ønsker også et generelt havnereglement og ser også nødvendigheden i, at der
kommer styring på den til tider kaotiske måde tingene er foregået i
Erdkehlgraven. Men nu da kystdirektoratet har fået kompetencen til at tage
denne styring er vi sikre på, at både vi og vores naboer står overfor en positiv og
konstruktiv udvikling.
Det er slutvis vores håb og ambition at imødekomme naboer og besøgende med
åbenhed og dialog. Vi vil gerne blive bedre til at kommunikere med omverden om
hvem vi er og hvad vi står for, så misforståelser og fordømmende forestillinger
bliver vendt til et konstruktivt samarbejde om at løfte området, naturen og de
sociale bånd. Vi går efter og håber på, at vi i fremtiden står som et samlet
nærområde der kan blive forgang og inspiration for andre.”
I relation til høringssvaret fra Københavns Kommune svarer Fredens Havn i email af 28. marts 2014, at man er uenige i en lang række påstande i svaret. Der
argumenteres for, hvorfor bemærkninger i kommunens svar ikke kan lægges til
grund for afgørelsen, herunder beskrives eksempelvis situationen omkring de
sanitære forhold m.v.
Til slut anføres det, at ”Vi vurderer at Kommunens Center for miljøbesyttelse, ikke
har været tilstrækkelig grundig i deres arbejde, da vi må konstaterer at en del af
deres dokumentation er gentagelser af andre interessenters udokumenterede
påstande. Center for miljøbeskyttelse har faktisk ikke produceret et eneste stykke
håndgribelig bevis som kan kædes sammen med Fredens Havn. Dette simpelthen
fordi den ikke findes, da påstandene ikke har noget på sig, men er opstået af
kulturelle forskelle og misforståelser mellem forskellige grupperinger i
lokalområdet. Disse misforståelser nåede vi langt med at opklare da vi deltog i en
dialog ved Christianshavns Lokaludvalgsmøde d.26-02-2014. Nogle af vore
tidligere kritikere har nu mødt os og er vendt til en samarbejdsvillighed som vi
længe har ønsket. Vi har oplevet en god og tæt samarbejde med Kommunen ift.
oprydning, hvor miljø og teknikforvaltningen har bistået os med containere mm.
i forbindelse med de jævnlige oprydningsdage i området. Den samarbejde ønsker
vi at fortsætte med og udvikle på.”
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til miljøministeren.
Afgørelsen kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren
sammen med sagens akter.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
5
Med venlig hilsen
Hans Erik Cutoi-Toft
25 41 97 61
[email protected]
Kopi til høringsparter m.v.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
6