By, Kultur og Miljø Miljø NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 40) Sagsnr. 217972 Brevid. 2082706 Ref. JNAL NOTAT – redegørelse for interessetilkendegivelse i Inderfjorden Vest 7. april 2015 Byrådet vedtog jf. pkt. 14 af 28. januar 2015 at igangsætte proces efter kystbeskyttelsesloven, hvor første skridt er at afklare, hvorvidt stormflodssikringen af Inderfjorden Vest skal fremmes eller stoppes. Af proceduren efter Kystbeskyttelsesloven følger, at alle de som har gavn af sikringen skal spørges, om de er interesseret i sikringen og vil bidrage til finansieringen. Endvidere skal Kystdirektoratet fremkomme med en teknisk udtalelse til projektet. På baggrund heraf skal Byrådet træffe afgørelse om, hvorvidt de enkelte projekter skal fremmes eller ej. Forvaltningen har nu gennemført interessetilkendegivelse og modtaget den tekniske udtalelse fra Kystdirektoratet. I det følgende gennemgås tilkendegivelserne, forvaltningens bemærkninger hertil samt den videre proces for stormflodssikringen. Interessetilkendegivelse Ifølge kystbeskyttelsesloven skal kommunen anmode grundejere, som kan opnå beskyttelse ved en sikring, om en udtalelse. Forvaltningen har i samråd med Kystdirektoratet afgrænset kredsen af relevante grundejere 1 til ejerne af ejendomme, som ligger under kote 2.1 over dagligt vande . For at sikre at alle, som kan få gavn af sikringen har haft mulighed for at tilkendegive deres interesse i sikringen, er alle, som har bare en lille del af deres ejendom liggende under kote 2,40, blevet anmodet om en udtalelse. Forvaltningen har inden svarfristen deltaget i et borgermøde arrangeret af grundejerforeningen, hvor de berørte borgere har haft mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Der er sendt høringsbrev, som vedlagt i bilag 1.1, til 23 grundejere i Inderfjorden Vest, hvoraf 14 grundejere (60 %) har svaret på forespørgslen 11 grundejere, svarende til 79 % af de som har svaret, har sagt ”ja” til projektet 3 grundejere, svarende til 21 % af de som har svaret, har sagt ”nej” til projektet Forvaltningen har i desuden modtaget 2 supplerende bemærkninger til projektet. Forvaltningens sammenfatning af bemærkninger fremgår af Hvidbog vedlagt i bilag 1.2, mens bemærkningerne er vedlagt i bilag 1.3. 1 Kotehøjden på 2.10 meter over dagligt vande til afgrænsning af de som får gavn af sikringen er fastlagt ud fra sikringshøjden på 2.10. Sikringen etableres ikke med klimatillæg, hvorfor dette ikke medregnes. Ejendomme, som omfattes af bølgetillægget er ikke omfattet. I de to bemærkning ønskes en regional sikring i stedet for den skitserede lokale sikring, mens der i det ene endvidere udtrykkes, at det er vigtigt for området som helhed, at der etableres sikring. Roskilde Kommune arbejder jf. Byrådets beslutning af 28. januar 2015 for realisering af regional sikring på sigt og statslig finansiering. Arbejdet sker i samarbejde med Frederikssund Kommune, som har den stedlige kompetence. Forvaltningen bemærker, at der fortsat kan være behov for lokal sikring i Inderfjorden vest, alt efter hvilket aktiveringsniveau en eventuel regional sikring vil få. Forvaltningen vurderer samlet set, at der er opbakning til etablering af det skitserede projekt, og indstiller at der træffes afgørelse om at projektet fremmes. Teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet Kystdirektoratet har fremsendt en teknisk udtalelse til projektet, jf. bilag 1.4. I udtalelsen forholder Kystdirektoratet sig til, om der er behov for en kystsikring samt udstrækning og udformning af sikringen. Kystdirektoratet har tilkendegivet, at der er behov for en sikring og at sikringshøjden er velovervejet og afgrænsning af bidragspligtige er fornuftig. Når projektet er detailprojekteret, bidragsfordelingen fastlagt og Byrådet har godkendt projektet endeligt, skal Kystdirektoratet ansøges om en tilladelse. Det videre arbejde Forvaltningen indstiller, at byrådet beslutter, at det forelagte projekt om kystsikring i inderfjorden Vest fremmes, jf. udkast til afgørelse vedhæftet som bilag 1.5. Hvis byrådet tiltræder indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med at fastlægge den nødvendige myndighedsbehandling, detaljering af projektets fysiske udformning samt de økonomiske konsekvenser for kommunen og andre parter. Forvaltningen vil støtte det forberedende digelags arbejde med en økonomisk fordelingsnøgle mellem berørte grundejere. Digelag Der er endnu ikke opstartes et forberedende digelag for Inderfjorden Vest. I den kommende proces skal der dannes en arbejdsgruppe, som kan stå for at forberede den stiftende generalforsamling og medvirke i projekteringsfasen. En forestående opgave for arbejdsgruppen bliver, at opstille et forslag til partsdeling. Da der er væsentlige kommunale interesser i projektet, dels som grundejer og dels i forbindelse med etablering af havnepromenade, vil forvaltningen stå som bygherre for projektet, efter den endelige vedtagelse i samarbejde med digelaget. Processtyring og borgerinddragelse Forvaltningen har siden stormfloden Bodil løbende afholdt dialogmøder med følgegruppen. Jf. den af Byrådet godkendte procesplan er der planlagt et dialogmøde før denne politiske behandling i april 2015, og i juni måned. Inden den endelig vedtagelse af projektet skal der jf. kystbeskyttelsesloven afholdes et såkaldt kap. 1a møde, hvor det endelige projekt, økonomi, partsdeling mv. præsenteres og involverede borgere har mulighed for at tilkendegive om de ønsker projektet realiseret. Dette ligger til grund for en efterfølgende politisk beslutning om, hvorvidt projektet skal etableres. Forvaltningen vil i den kommende proces stå for detailprojektering af projektet, myndighedsbehandling, understøtte udarbejdelse af forslag til partsdeling og forberedelse af kap 1a møde. Grundet de store kommunale interesser i området, vil kommunen stå som bygherre for projektet. Dette vil ske i samråd med digelaget. Projektet følger den af Byrådet godkendte procesplan. Der skal i tidsplanen fortsat tages forbehold for udvidet myndighedsbehandling, at projektet bliver påklaget og eventuelle ekspropriationer. Bilag 1.1: Brev sendt til grundejerne om anmodning om interessetilkendegivelse 1.2: Hvidbog med forvaltningens sammendrag af modtagne bemærkninger 1.3: Modtagne bemærkninger til projektet 1.4: Teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet 1.5: Udkast til afgørelse om at fremme kystsikringsprojektet i Inderfjorden Vest Bilag 1.1 - Brev sendt til grundejerne om anmodning om interessetilkendegivelse Bilag 1.2 - Hvidbog med forvaltningens sammendrag af modtagne bemærkninger i Inderfjorden Vest Alle de modtagne bemærkninger er resumeret i skemaet nedenfor. I skemaet er oplyst adresse på den eller de ejendomme som er omfattet af sikringen. Ved hver bemærkning er med et stort bogstav (A – I) angivet det emne som forvaltningen har vurderet bemærkningen er omfattet af. Forvaltningen har knyttet kommentarer til de forskellige emner for bemærkningerne. 49 50 Navn og adresse Dato Resumé af bemærkning Havnevej 45A og B 04.03 Vigtigt for området at der etableres sikring Havnevej 43 04.03 Ejendommen får ikke gavn af sikring i kote 2,10. Regional kystsikring fremmes som 1. prioritet Strandgade 10 01.03 Den regionale løsning er at fortrække. Vil tage længere tid at etablere, men kræfter og penge bør bruges på at få denne løsning gennemført. I mellemtiden er det nærliggende for vest-delen at bruge mobile barrierer "pølser". Emne / kommentar Terræn kote +2,2 H H Bemærkninger fra Inderfjorden Vest Af de 23 lodsejere i området der er omfattet af sikringskoten og dermed interessetilkendegivelsen har i alt 14 tilkendegivet deres interesse. 11 har sagt ”ja” til projektet, 3 har sagt ”nej”. 2 af lodsejerne i delområdet ”Vest” har sendt supplerende bemærkninger med følgende emner: H (2): har ikke gavn af den lokale sikring, eller har ikke tillid til den. Mener at alle ressourcer i stedet bør lægges i gennemførelse af en regional løsning. J (1): mener det er vigtigt for området som helhed at der etableres sikring. Kommentar til emne H: Der arbejdes fortsat målrettet på den regionale løsning i samarbejde med Frederikssund Kommune. Bilag 1.3 - Modtagne bemærkninger til projektet Vedlagt i separat PDF Bilag 1.4 - Teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet Side9/12 Side10/12 Bilag 1.5 - Udkast til afgørelse om at fremme kystsikringsprojektet i Inderfjorden Vest Side11/12 Side12/12
© Copyright 2024