1. No category

S C HOOL OF P HAR M AC EUTIC AL S CI ENC ES
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAV NS UNIVERSITET
SIKKERHEDSKOMPENDIUM
August 2014
Jørgen Stage Johansen
Susanne Hermansen
Bygningsoversigt – Universitetsparken
Samleplads er midlertidig
flyttet til grønt område syd
for Universitetsparken
Institut for Farmaci (IF)
Bygning 10, 13, 17
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF)
Bygning 21, 22, 30
Det Farmaceutiske Bibliotek, IT-afdeling
Bygning 20
School Director, Studievejledning, SOP, Campus Service
Sund, Driftsafdeling
Bygning 10
Campus Service Sund, Serviceafdeling
Bygning 20
Teknisk Tjeneste og Værksteder
Bygning 17
Supplerende bygningsbetegnelser:
"Sydblokken" (bygning 10). "Nordblokken" (bygning 13). "Shedtagsbygningen" (bygning
11). UP4 (bygningerne 20-25). "Brandvejen" (langs bygning 13).
Indholdsfortegnelse
Bygningsoversigt – Universitetsparken ........................................................ 1
Indholdsfortegnelse ........................................................................................ 2
Indledning......................................................................................................... 4
Første dag i laboratoriet ................................................................................. 5
Daglig sikkerhed i laboratoriet ....................................................................... 6
Grundlæggende om beskyttelsesudstyr .................................................................. 8
Procesventilation ..................................................................................................... 9
Miljøfarligt affald ............................................................................................ 12
NORD´s affaldsguide ............................................................................................ 12
Sortering af kemikalier i affaldsgrupper ................................................................. 13
Etiketter til kemikalieaffald..................................................................................... 14
Mikrobiologisk affald ............................................................................................. 14
Klinisk risikoaffald ................................................................................................. 14
Brandberedskab og evakueringskoncept ................................................... 15
Brandberedskab.................................................................................................... 15
Varslingsanlæg ..................................................................................................... 15
Evakueringskoncept .............................................................................................. 15
Uheld med farlige stoffer – skadekort ......................................................... 16
GENERELT........................................................................................................... 16
TILKALDE HJÆLP SAMT RÅDGIVNING ............................................................. 16
FARLIGE STOFFER I ØJNENE ........................................................................... 17
FARLIGE STOFFER PÅ HUDEN ......................................................................... 18
TILKALDE AMBULANCE ELLER BRANDVÆSEN ............................................... 19
BRAND – SLUKNING, VARSLING OG EVAKUERING ........................................ 20
FORBRÆNDING, SKOLDNING OG FORFRYSNING .......................................... 21
BRUG AF NØDBRUSER ...................................................................................... 21
INDÅNDING AF FARLIGE STOFFER .................................................................. 22
INDTAGELSE AF FARLIGE STOFFER ................................................................ 23
UDSLIP ELLER DANNELSE AF GASSER ........................................................... 24
SPILD AF VÆSKER ELLER FASTE STOFFER ................................................... 25
SPILD AF RADIOAKTIVE STOFFER ................................................................... 26
SPILD AF MIKROORGANISMER ......................................................................... 26
SPILD AF METALLISK KVIKSØLV ....................................................................... 27
KNUST GLAS I SÅR ELLER ØJNE ...................................................................... 27
ANMELDELSE AF UHELD ................................................................................... 28
Grænseværdier og lugtgrænser .................................................................. 29
Nye regler for mærkning og klassificering ................................................. 30
Nye CLP-piktogrammer......................................................................................... 30
ECHA-database og søgning ................................................................................. 30
H- og P-sætninger ................................................................................................. 31
Overgangsregler for mærkning og klassificering ...................................... 32
Andre mærkninger......................................................................................... 33
Nogle væsentlige risikotyper ....................................................................... 34
Giftstoffer .............................................................................................................. 34
Ætsende stoffer..................................................................................................... 34
Hudgennemtrængelige stoffer ............................................................................... 35
Brandfare og slukningsmidler................................................................................ 35
Farlige kemiske reaktioner .................................................................................... 37
Arbejdsmiljø og reproduktionsskader .................................................................... 38
Carcinogener ........................................................................................................ 38
Mutagener ............................................................................................................. 39
Reproduktionstoksiske stoffer ............................................................................... 40
Ultralyd .................................................................................................................. 40
Allergi .................................................................................................................... 41
Biologiske risici ..................................................................................................... 41
Genteknologi ......................................................................................................... 42
Arbejde med forsøgsdyr ........................................................................................ 42
Arbejde med isotoper ............................................................................................ 43
Anden stråling end radioaktiv stråling ................................................................... 45
Arbejde med maskiner og andet farligt udstyr ....................................................... 45
Beskyttelsesudstyr ........................................................................................ 46
Briller, skærme m.v. .............................................................................................. 46
Handsker............................................................................................................... 46
Åndedrætsbeskyttelse........................................................................................... 46
Høreværn .............................................................................................................. 48
Førstehjælpsudstyr ....................................................................................... 49
Øjenskylleudstyr .................................................................................................... 49
Hjertestarter .......................................................................................................... 50
Arbejdsmiljøloven og studerende ................................................................ 51
Undervisningsmiljø ....................................................................................... 51
Arbejdsmiljøorganisationen ......................................................................... 51
Forsikringsforhold ......................................................................................... 54
Hvor finder jeg flere oplysninger ................................................................. 55
Sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger ....................................... 55
Kemibrug............................................................................................................... 55
Nyttige hjemmesider ............................................................................................. 56
Udvalgte opslagsværker og lovgivning.................................................................. 57
Bilag: CLP-konverteringstabeller
3
Indledning
Det tidligere Farmaceutiske Universitet og Fakultet – nu School of Pharmaceutical Sciences
(PharmaSchool) - har gennem mange år været i forreste række, når det gælder særskilt undervisning i sikkerhed og arbejdsmiljø.
Sikkerhedskompendiet tjener flere formål. Det udgør undervisningsmaterialet til det obligatoriske sikkerhedskursus på 1. semester, men er samtidig en håndbog for hele studieforløbet.
Endelig er det et formål med kompendiet at inspirere de øvelsesansvarlige til at koordinere
sikkerhedsreglerne og disses beskrivelser, både i øvelsesvejledninger og under den mundtlige gennemgang i laboratoriet. Kompendiet indeholder mange generelle retningslinjer for
sikkerhed, og det kan forhåbentlig være holdningsdannende i efterfølgende ansættelser.
Sikkerhedskompendiets førsteudgave i juli 2001 blev udarbejdet af Jørgen Stage Johansen
(arbejdsmiljøkonsulent) og Erling Sonnich Thomsen (pensioneret lektor). De ansvarlige for
sikkerhedskurset Flemming Ingerslev (2003-2005) og Franziska Kramer Birkved (20062007) har været medredaktører af kompendiet.
Nærværende udgave, august 2014 er opdateret af Jørgen Stage Johansen og Susanne Hermansen, som har været ansvarlig for sikkerhedskurset siden 2008. Personale fra Kemisk
Beredskab, Beredskabsstyrelsen og Det Farmaceutiske Bibliotek takkes for kommentarer til
bl.a. litteraturlisten. Firmaet Altox har hjulpet med redigering af afsnit om kemikaliemærkning. Fotos: Jørgen Stage Johansen.
Indøvelse af korrekte holdninger og handlinger under uddannelsen er meget vigtig. Personalet, medstuderende - og dit fremtidige arbejdssted - kan med fuld ret forvente, at du har sat
dig ind i forebyggende forhold vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
Kom sikkert gennem studiet!
Arbejdsmiljøkonsulent Jørgen Stage Johansen
4
Første dag i laboratoriet
Sikkerhedskompendiet bør medbringes til alle laboratorieøvelserne. Seneste version vil være
tilgængelig på PharmaSchools hjemmeside. Første gang man kommer ind i et laboratorium,
skal man gøre sig klart, hvordan man kommer ud igen! Man skal altså mærke sig flugtveje
(symboliseret ved et grønt skilt med en løbende mand og en dør, se skilt i afsnit med ”Andre
mærkninger” side 33).
Læg også mærke til, hvor der er placeret vandhaner, nødbrusere (ofte over en dør), øjenskylleudstyr, ildslukkere, brandtæppe, hovedgashane, forbindskasse, eventuelle modgifte, eventuel ansigtsskærm og åndedrætsværn ("gasmaske"), opsugningsmateriale til spild, samt
telefon. Gør dig klart, hvordan du kan rekvirere hjælp via 112 – mobiltelefon eller Lynctelefon.
Den første dag i laboratoriet vil øvelsesvejlederen give en introduktion, der også omfatter de
sikkerhedsmæssige forhold i det pågældende laboratorium. Herunder vil sikkerhedsudstyret
blive udpeget og kommenteret.
Der vil specielt blive advaret mod brug af kontaktlinser i laboratorier. De, der alligevel
vælger at bruge kontaktlinser, skal informere om brugen, dels til øvelsesvejleder og nærtstående personer, dels meget gerne med en tekst på kitlen "Jeg bruger kontaktlinser!".
Hvert hold bør vælge en klasserepræsentant (undervisningsmiljørepræsentant), der kan
viderebringe sikkerhedsmæssige forslag og klager til øvelsesvejlederen, til den ansvarlige
for kurset eller til instituttets arbejdsmiljøudvalg. Under sikkerhedskurset vil der blive informeret om denne mulighed.
Det forventes, at de studerende selv medbringer kittel og beskyttelsesbriller.
Alle forebyggende foranstaltninger skal efterleves under hele kurset. Eksempelvis skal
beskyttelsesbriller ikke kun anvendes de første få dage. Udvis omtanke med alle sammenblandinger, f.eks. angående voldsomme reaktioner, udvikling af giftige gasser m.v. Spørg
øvelsesvejlederen, hvis du er i tvivl.
Det er en velunderbygget erfaring, at orden er med til at forhindre uheld. Lad f.eks. ikke
tasker flyde på gulvet (så man snubler over dem), mærk kolber med, hvad indholdet er (så
du ikke blander uforligelige stoffer sammen ved en fejltagelse), vask hyppigt op (mens du
husker, hvad du har i glassene). Tør straks op, hvis du spilder på bordet, hylder eller gulvet andre kan komme til skade, hvis spildet f.eks. er ætsende. Hold kemikaliebeholdere rene på
ydersiden, f.eks. er koncentreret svovlsyre slem til at efterlade dråber på flaskens yderside!
5
Daglig sikkerhed i laboratoriet
Sikkerhed er en kombination af fysiske rammer (f.eks. stinkskabe), arbejdsvaner og viden.
Væn dig til at tænke sikkerhedsmæssigt: Hvad kan der ske ved denne reaktion? Hvordan vil
du reagere, hvis du selv eller sidekammerat får reagensglassets indhold slynget op i øjet?
Det er som regel sekunder, der er tale om, ikke minutter. Refleks: Skyl med vand, hurtigt og
i store mængder.
Inden arbejdet begyndes
Søg oplysning om stoffernes farlige egenskaber, f.eks. om de er brandfarlige, ætsende eller
giftige. Kilder: Etiketter, brugsanvisninger, www.kemibrug.dk, håndbøger, læreren. Det er
dog vigtigt at gøre sig klart, at oplysningerne om stoffers farlighed ofte er begrænset.
Farligheden for mange af de stoffer, der ikke optræder på Miljøministeriets, Arbejdstilsynets, Beredskabsstyrelsens eller Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) lister, er utilstrækkelig kendt. Sidst i kompendiet er der ”Nyttige hjemmesider” med links, henvisninger
og litteratur.
Søg ligeledes oplysning om funktionen af det anvendte apparatur. Overvej hvad du vil gøre både under forberedelsen derhjemme og umiddelbart før du blander stofferne, tænder for
strømmen eller drejer på hanen.
Gør det til en vane at gennemtænke uheldssituationer. Hvad vil du stille op, hvis du selv
eller en medstuderende kommer til skade?
Brug beskyttelsesudstyr (kittel, beskyttelsesbriller, samt efter behov mere specielt udstyr).
Ansigtsskærme kan undertiden være at foretrække frem for, eller i kombination med briller.
Almindelige, ikke for små briller kan accepteres i stedet for beskyttelsesbriller, men yder
ikke samme beskyttelse.
Kitler bruges ikke blot for at skåne det almindelige tøj, men også for at beskytte mod skadelige stoffer og mod brand. En kittel bør straks vaskes eller kasseres, hvis der er kommet
farlige stoffer og materialer på den. Kitlen skal knappes foran, idet den hurtigt skal kunne
tages af, f.eks. ved brand eller ætsninger. Foretræk en kittel af bomuld fremfor en kittel af
kunststof.
Handsker bør kun bruges ved arbejde med ætsende, sundhedsskadelige eller smittefarlige
stoffer. De tages af ved endt arbejde - gå ikke rundt med forurenede handsker, så du kan
forurene håndtag, genstande m.v. Spildes der på handskerne, bør de kasseres. Tag altid
handskerne af, når du forlader laboratoriet. Husk at vaske hænder, hvis du får noget på dem.
Langt hår bør sættes op, så det ikke fanges af roterende maskiner eller antændes af åben ild,
f.eks. en bunsenbrænder. Langt, løsthængende hår er heller ikke hensigtsmæssigt ved biologisk laboratoriearbejde. Løsthængende tørklæder bør dækkes af kitlen. Undlad smykker
under arbejdet, dels kan de skades dels kan de hindre en effektiv skylning. Fingerringe kan
vanskeliggøre en tilstrækkelig grundig håndvask ved forurening med mikroorganismer.
Sandaler, højhælede sko, klipklapper og lignende er ikke egnet fodtøj ved laboratoriearbejde. Brug tætsiddende sko med god sål for at beskytte fødderne mod spild og for at undgå at
glide på gulvet.
Under laboratoriearbejdet
Du må ikke spise eller drikke i laboratoriet, og det er naturligvis helt uacceptabelt at være
påvirket af alkohol eller andre rusmidler i laboratoriet.
6
Man bør hverken smage på eller lugte til kemikalier - eller få dem på huden. Det var tidligere foreskrevet i farmaceutuddannelsen, at et antal stoffer skulle kunne identificeres med
sanserne, herunder smagen. Sådanne ”organoleptiske undersøgelser” anvendes ikke længere! Selv om man ikke bevidst bør lugte til stoffer, kan man – hvis der opstår situationer indprente sig lugten af nogle almindelige stoffer, f.eks. ammoniak, acetone, svovldioxid osv.
Stoffers lugt advarer ikke mod en farlig koncentration, tænk f.eks. på den fuldstændig lugtløse carbonmonoxid.
Arbejde med stoffer, der er sundhedsskadelige, flygtige, ildelugtende m.v. skal foregå i
stinkskab. Brug mindst mulig lugeåbning (så sikrer man sig også mod stænk) og luk lågen
efter brug. Hold orden, så opstillingen hele tiden er klart overskuelig. Ved hvert stinkskab
bør der være opslag med en bruger- og funktionsvejledning.
Ikke navngivne stoffer, der udleveres til identifikation, bør betragtes som "et meget farligt
stof" (giftigt, ætsende, brandfarligt osv.), indtil man har identificeret det tilstrækkeligt. Der
er ved valg af "ubekendte stoffer" taget hensyn til uddannelsesniveau. Ekstremt farlige
stoffer, der kun vanskeligt omgås forsvarligt under de rådende laboratorieforhold, er naturligvis søgt undgået.
Gå forsigtigt, specielt hvis du bærer kemikalier. Transport af kemikalier bør ske i lukkede
beholdere. Hold gangarealer fri for tasker og overtøj, pas på våde gulve, og vær opmærksom
på at nogle døre åbner ud i ganglinjer.
Hold orden på selve arbejdspladsen, omkring den og ved kemikaliehylder. Reagensflasker
skal være rene, når du forlader dem. Spildte kemikalier, væsker og glasskår skal straks
fjernes (brug de anviste affaldsbeholdere). Kemikalieaffald skal opsamles efter gældende
forskrifter. Ryd op og gør rent inden laboratoriet forlades.
Arbejde med meget brandfarlige stoffer, f.eks. ether, skal ske i specielle eksplosionssikre
etherstinkskabe eller -rum. Brandfarlige væsker må ikke opvarmes over åben ild, anvend
f.eks. vandbad eller gnistsikret varmekilde.
Ved afpipettering med fuld- og stangpipetter skal der anvendes Peleusbold eller en anden
forsvarlig sugeanordning. Sug aldrig med munden!
Vær opmærksom på, at der på forskellige kurser er forskellige procedurer for afmåling af
reagenser. Orienter dig om proceduren på de enkelte kurser inden arbejdet påbegyndes.
Hæld aldrig kemikalier tilbage i originalemballagen.
Der anvendes ofte engangssprøjtefiltre til filtrering af små mængder væske, da dette er en
hurtig og effektiv metode. Man bør være opmærksom på, at der genereres et meget højt tryk
mod filtreret. Benyttes der f.eks. en 5 ml engangssprøjte mod et standard steril filter, kan der
opnås et tryk på 5 bar. Da der ved denne filtreringsmetode er risiko for, at væsken sprøjter
ud eller filterenheden sprækker pga. for højt tryk, bør arbejdet altid foregå i stinkskab eller
bag anden afskærmning og der skal bæres sikkerhedsbriller eller ansigtsskærm.
Forsøg ikke at stjæle kemikalier fra kemikaliesamlingerne– det kan få konsekvenser for det
videre studieforløb. Kemikalier må heller ikke bruges til "at lave sjov med andre".
Efter endt laboratoriearbejde
Den enkelte skal sørge for forsvarlig oprydning og rengøring af arbejdspladsen før laboratoriet forlades - spildte kemikalier, knust glasudstyr m.v. fjernes straks. Hver gang laboratoriet
forlades, skal man vaske hænder og aftage kitlen. Lad være med at bære eller medtage kitlen
i kantinen, klasselokaler og auditorier.
7
Grundlæggende om beskyttelsesudstyr
Der er skrevet mere om beskyttelsesudstyr andre steder i kompendiet (specielt om beskyttelsesudstyr side 46), men indledningsvis fremhæves beskyttelse af øjne, hud og åndedræt.
Øjne
Bær altid beskyttelsesbriller, når du opholder dig i laboratoriet. Bærer du briller med styrke
til daglig, vil disse - som et kompromis - yde en vis beskyttelse. Der advares generelt mod
brug af kontaktlinser ved laboratoriearbejde. Men bruger du kontaktlinser, skal øvelsesvejlederen og de omkringstående personer vide det, og almindelige beskyttelsesbriller skal
anvendes. Synliggør på kitlen, hvis du bruger kontaktlinser.
Hud
Kitler beskytter ikke alene det daglige tøj, men også huden. Beskyttelseshandsker anvendes
efter behov, og valg af disse kræver indsigt i handskematerialets bestandighed overfor de
kemikalier, der arbejdes med.
Åndedræt
Åndedrættet beskyttes primært ved at undgå udsættelse for skadelige gasser, dampe, støv og
biologiske agenser. Dette kræver forebyggende forholdsregler omkring arbejdets udførsel og
brug af f.eks. stinkskabe og personlige værnemidler. Kun i meget specielle situationer, f.eks.
i forbindelse med spild af farlige kemikalier, kan det blive aktuelt at anvende filtrerende
eller friskluftsforsynet åndedrætsværn.
8
Procesventilation
Stinkskabe
Arbejde med stoffer og reaktioner, hvorved der udvikles skadelige eller ildelugtende gasser
eller dampe, skal foregå i stinkskab.
Brugerens sikkerhed ved arbejde med et stinkskab afhænger dels af de tekniske og bygningsmæssige forhold, dels af de personlige og aktuelle forhold: Hvilke stoffer arbejdes der
med og i hvilke mængder? Hvordan håndteres stofferne, og hvordan opfører brugeren sig
foran stinkskabet? Tænk på, at opstillinger, dunke m.m. forstyrrer luftens bevægelser.
Regler for brug af stinkskabe

Brug stinkskabet til alt arbejde, der udvikler skadelige eller ildelugtende gasser, dampe
eller støv.

Kontrollér efter åbning af stinkskabet, at det suger, og at alarmen fungerer.

Arbejd altid med mindst mulig stinkskabsåbning.

Respektér stinkskabets alarm, når den lyder. Sørg for at rette, hvad der er galt.

Hold ansigtet (øjne og åndedrætszonen) over stinkskabslågens kant.

Placér opstillinger i den bageste halvdel af stinkskabet og fri af sidevæggene. Hæv
eventuelt større opstillinger, som generer luftbevægelsen ind i skabet.

Undgå hurtige bevægelser under arbejdet og ved åbning af lågen. Undgå brug af åbentstående kittel. Undgå åbne vinduer og hurtig passage forbi stinkskabe - det giver risiko
for udslip.

Overhold elementære sikkerhedsregler for arbejde med brændbare stoffer og materialer i
stinkskabet. Der må bl.a. ikke findes åben ild i stinkskabet. Er der tale om større mængder brandfarlige væsker, bør arbejdet med disse foregå i etherstinkskab eller -rum.

Hvis det er nødvendigt at bruge bunsenbrændere, skal der åbnes så lidt for gassen som
muligt. Sluk brænderen straks efter brugen – undgå brug af vågeblus!

Hold stinkskabet rent og ordentligt. Ryd op og tør stinkskabsbunden af ved øvelsestidens slutning. Brug ikke stinkskabet til langtidsopbevaring af kemikalier.

Konstateres fejl, der giver sikkerhedsmæssige risici, afbrydes arbejdet øjeblikkeligt.
Orientér den ansvarlige øvelsesunderviser, som må rekvirere Teknisk Tjeneste. Stinkskabet skal forsynes med opslag, som oplyser, når suget ikke fungerer.

Procesventilation er meget energikrævende. Vær derfor meget bevidst om at lukke
stinkskabets luge efter brug.
Stinkskabenes alarmsystem
Arbejdstilsynet kræver at stinkskabe skal være forsynet med en alarm, der aktiveres, hvis
suget ikke er tilstrækkeligt.
Hvert stinkskab har sit eget alarmsystem, som alarmerer ved lyd og rødt lys så snart udsugningen falder under et forudindstillet niveau.
Når et stinkskab er lukket, opretholdes en svag udsugning. Når stinkskabslågen åbnes øges
udsugningen, men ved en åbning på 40-45 cm aktiveres alarmen. Allerede før skabet er
åbnet så meget, kan lufthvirvler i åbningen dog reducere udsugningens effektivitet, specielt
hvis mange stinkskabe i laboratoriet er åbne på samme tid, idet der er grænser for den samlede udsugningskapacitet.
9
Eksempel på beskrivelse af stinkskabets ventilation og alarm
Stinkskabets ventilation og alarm i bygning 10, 11 og 13
Grønt lys
Konstant
Stinkskabet suger "normalt" (lufthastighed 0,5 m/sek.).
Grønt lys
Blinker
Stinkskabet er i "lav energitilstand" (lufthastighed 0,3 m/sek.).
Gult lys
(max)
Stinkskabet suger maksimalt uanset lågens placering (spjældet er tvangsåbnet). Funktionen skal kun aktiveres ved spild eller hvis opstillinger
udvikler megen varme.
Rødt blink +
lyd
Lufthastigheden er for lav eller lågeåbningen for stor - sænk lågen.
Rødt lys +
lyd
Ved strømsvigt lyser rød lampe konstant og lyd udsendes i 30 sek.
Akustisk
alarm
Ved tryk på alarmfelt i 15 sek. kobles lydsignalet fra permanent. Gentages
trykket i 15 sek. genindkobles lydsignalet. Frakobling af den akustiske
alarm må kun ske i tilfælde af driftsforstyrrelser eller hvis høj lågeåbning
er nødvendig for klargøring af opstillinger. Brugeren skal genindkoble
alarmen hurtigst muligt.
Personføler
Driftstilstanden overvåges af en personføler. Hvis den ikke registrerer
bevægelser foran stinkskabet i 10 min, sænkes suget fra "normal drift" til
"lav energitilstand".
Variabelt sug
Ved åbning af stinkskabslågen øges sug og indblæsning, således at lufthastigheden i åbningen holdes nogenlunde konstant på 0,5 m/sek. Når lågen
er hævet 45 cm (øverste "sporgasmærke") er spjældet helt åben, og yderligere åbning medfører, at lufthastigheden falder og alarmen aktiveres.
Samtidig
brug
Ventilationen på de enkelte etager er ikke dimensioneret til at alle stinkskabe kan suge maksimalt samtidig. Både af hensyn til andre brugere og
til energiforbruget skal lågen derfor lukkes, når stinkskabet ikke benyttes
og "maksimalt sug" skal normalt ikke være aktiveret.
Alarmgrænse
Københavns Universitet kræver en lufthastighed på 0,5 m/sek. i stinkskabets åbning. Alarmen er indstillet til at give "rødt lys" og "akustisk signal", når lufthastigheden falder til under 0,4 m/sek.
10
Opvarmning i et lukket eller næsten lukket stinkskab vil uvægerlig få alarmen til at bippe.
Dette kan modvirkes ved, at skabet holdes passende åbent (f.eks. 10-15 cm). Ved meget
stærk varmeudvikling i skabet, f.eks. ved langvarig og intensiv brug af gasbrændere, kan det
ikke forventes, at skabet vil fungere, som det skal.
Forurenet luft fjernes mest
effektivt når forureningskilden placeres ved stinkskabets
bagvæg.
Hylder, affaldsdunke og
opstillinger skaber turbulens.
Brugeren kan ikke undgå at
påvirke luftstrømmen og brugerens bevægelser kan hive
forureninger ud af stinkskabet.
Punktsug
Punktsug benyttes ofte til at fjerne forureninger ved større opstillinger. Punktsug har dog
nogle indlysende begrænsninger, fordi sugeevnen kun er tilstrækkelig, såfremt afstanden til
forureningskilden er meget kort. Støvende arbejder (afvejning, sigtning, blanding, komprimering af lægemiddelstoffer m.v.) skal så vidt muligt udføres under anvendelse af punktsug
eller i stinkskab. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt, at brugeren anvender støvmaske.
Biologiske sikkerhedskabinetter
Når der er behov for at arbejde sterilt – f.eks. arbejde med cellelinjer – anvendes biologiske
sikkerhedskabinetter (i daglig tale LAF-bænke, Laminar Air Flow). De mest almindelige er
klasse II-bænke, som har vertikalt flow, hvor luften delvis recirkulerer. Luften passerer
mikrofiltre og skaber en steril arbejdszone. Afkastet fra biologiske sikkerhedskabinetter skal
være tilkoblet ventilationskanal, hvis der også benyttes kemikalier.
11
Miljøfarligt affald
Ved laboratorieøvelserne opstår en del kemikalieaffald, der skal opsamles og sendes til
destruktion på NORD (tidligere Kommunekemi). Affaldet inddeles i affaldsgrupper, som er
fastlagt af NORD. Ved håndtering af mikrobiologisk materiale, forsøgsdyr, radioaktive
isotoper, visse kemikalier m.m. er der specielle regler for opsamling af affald. Glasaffald
samles i specielle beholdere. På de enkelte øvelseskurser anvises, hvor affald samles. Øvrige
detaljer vedrørende håndtering af det kemiske affald kan ses på PharmaSchools hjemmeside
eller KU´s ”Arbejdsmiljøportal” på intranettet.
NORD´s affaldsguide
12
Sortering af kemikalier i affaldsgrupper
Affaldsgruppe
Eksempler på stoffer
Gruppe B (halogenog/eller svovlholdigt
organisk kemisk affald)
Tetrachlormethan, chloroform, methylenchlorid, svovlkulstof.
Gruppe C (energirigt
organisk kemisk affald
uden halogen og svovl)
Acetone, alkoholer, ether, toluen, ethylacetat ("energirigt"
svarer til brandfarligt).
Gruppe H (organisk
kemisk affald uden
halogen og svovl)
Formaldehyd, organiske syrer (f.eks. eddikesyre), phenol, ethylenglycol, køle/smøremidler. HPLC-væsker bestående af f.eks.
methanol og acetonitril med vandindhold > 50 %.
Gruppe H (særlig aftale
med NORD)
Kemikalieforurenet glas (f.eks. pipetter), kemikalieforurenet
kiselgel og tom emballage, brugte kanyler og sprøjter i bokse,
TLC-plader.
Gruppe K (kviksølvholdigt affald)
Knuste kviksølvtermometre, kviksølvholdige reagenser, kasserede kviksølvforbindelser.
Oxiderende stoffer
Perchlorater, hydrogenperoxid,
uorganiske peroxider.
Organiske peroxider
Dibenzoylperoxid.
Stoffer der udvikler syredampe med vand
Thionylchlorid, acetylchlorid,
vandfrit aluminiumchlorid, chlorsulfonsyre.
Stoffer der udvikler antændelige gasser med
vand
Natrium, lithiumaluminiumhydrid.
Gruppe O
(reaktivt affald)
Gruppe X (uorganisk
kemisk affald)
Uorganiske syrer og baser, f.eks. saltsyre, salpetersyre, natriumhydroxid, ammoniak. Cyanidholdigt affald opsamles i særskilt
beholder, hvori pH konstant skal holdes over 10.
Gruppe Z (andet affald)
Kasserede kemikalier i original emballage, trykflasker, spraydåser, asbest, medicinaffald.
13
Etiketter til kemikalieaffald
Ved opsamling af kemikalieaffald er det vigtigt ikke at blande kemikalier, som kan reagere
med hinanden. Herunder er vist etiketter til de emballager, som anvendes til henholdsvis Cog B-affald. Man må under ingen omstændigheder hælde reaktive kemikalier i sådanne
emballager. Små mængder af reaktive kemikalier såsom thionylchlorid skal normalt
destrueres inden bortskaffelse som affald – spørg den øvelsesansvarlige.
Mikrobiologisk affald
Mikrobiologisk affald, eksempelvis petriskåle med bakterier, materiale fra genteknologisk
arbejde, må bortskaffes som almindelig renovationsaffald (brændbart affald), hvis affaldet er
autoklaveret.
Klinisk risikoaffald
Bortskaffelse af sygehusaffald er reguleret af Københavns Kommunes affaldsregulativ om
klinisk risikoaffald. Affald, der må bortskaffes som "klinisk risikoaffald": Smitteførende
affald, døde dyr, spidse og skarpe genstande i kanylebokse og scintilationsvæsker. Affaldet
emballeres i gule papir/plastsække eller skårspande mærket "klinisk risikoaffald". Aflivede
forsøgsdyr nedfryses indtil afhentning, som sker hver torsdag.
14
Brandberedskab og evakueringskoncept
En brand kan forårsage store menneskelige og materielle skader. Derfor er forebyggelse
vigtig. Hvis der opstår brand er hurtig og korrekt adfærd meget afgørende.
Brandberedskab
Slukningsudstyret varierer efter brandmyndighedens krav og efter forekomsten og karakteren af brandbare materialer. Ansatte og studerende kan med et hurtigt indgreb ofte forhindre,
at en brand udvikler sig.
Kulsyreslukkerne er velegnede ved brand i væsker og elinstallationer. I laboratorierne er
CO2-slukkere standard.
Vandtrykslukkere, som er velegnede til faste stoffer, papir og andre glødedannende materialer, er f.eks. opsat på Det Farmaceutiske Bibliotek, hvor der også er CO2-slukkere til eludstyr.
Enkelte steder er opsat pulverslukkere, der er meget effektive ved brand i faste stoffer,
brandbare væsker og elinstallationer. Desværre er brugen af disse slukkere ofte ledsaget af
alvorlige følgeskader, fordi det fine pulver trænger ind overalt.
Slangevindere er placeret i nogle af bygningerne, og de store vandmængder er selvsagt mest
hensigtsmæssig, når en brand har nået at udvikle sig.
Varslingsanlæg
PharmaSchool´s bygninger er indrettet med forskellige varslingsanlæg.

Bygningerne 10-14 har interne varslingsanlæg. Ved udgangsdøre og på gange er anbragt
brandtryk. Når disse aktiveres, starter en serie alarmklokker.

Bygningerne 20-25 har varslingsanlæg med direkte signal til Københavns Brandvæsen.
Ved udgangsdøre og på gange er anbragt brandtryk. Når disse aktiveres, starter en serie
alarmklokker.

Bygning 30 har internt varslingsanlæg styret af røgmeldere. I tilfælde af brand aktiveres
sirener. Døre mellem balkonrum og gange lukkes automatisk.
Evakueringskoncept
Københavns Universitet har samme grundkoncept for evakuering i alle bygninger. Konceptet bygger på, at der i farlige situationer altid vil være nogle, som går ind og tager lederskab
over situationen. Ledelsen har ikke udpeget særlige evakueringsansvarlige.
På strategiske steder i bygningen er ophængt holdere, som indeholder en gul og en orange
vest samt evakueringsinstrukser på dansk og engelsk.

Evakueringslederen, som sørger for, at folk kommer ud af bygningen, skal iføre sig den
gule vest.

Samlepladslederen, som straks går hen til samlepladsen (det grønne område) og holder
orden og samling på de evakuerede, skal iføre sig den orange vest.
Instrukserne angiver hvordan evakuerings- og samlepladslederen skal forholde sig. For
yderligere information henvises til SUND´s hjemmeside.
15
Uheld med farlige stoffer – skadekort
Hjælp ved akutte skader med farlige stoffer (i øjne, på hud, indåndet eller indtaget) eller ved
brand eller forbrænding er sammenfattet i et antal "skadekort" på de følgende sider. Andre
skadekort beskriver, hvordan man tilkalder hjælp, og hvordan uheld efterfølgende skal
anmeldes. Også kemikaliespild, herunder udslip af gasser, er beskrevet. Hvert skadekort
omfatter korte instrukser, "GØR DETTE", samt nogle "YDERLIGERE OPLYSNINGER".
Uheldsinstrukser findes også som opslag i laboratorierne og på PharmaSchools hjemmeside.
GENERELT
GØR DETTE

Det er vigtigt, at der handles hurtigt og velovervejet.

Reaktionshastighed: Sekunder, ikke minutter - gælder specielt øjenskader.

Hjælpere beskyttes i nødvendigt omfang.

Husk universalmidlet: Vand, straks og i store mængder!

Sørg om nødvendigt for transport til skadestue.

Se de følgende sider for de enkelte emner.
TILKALDE HJÆLP SAMT RÅDGIVNING
GØR DETTE

Tilkald øvelsesvejlederen eller andet personale.

Tilkald ambulance eller brandvæsen.
OPLYSNINGER OM FARLIGE STOFFER KAN FÅS HOS

Jørgen Stage Johansen, tlf. 35336510. Bygning 22. e-mail: [email protected]

Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (Kemisk Beredskabs Vagtordning), tlf.
45906000 (døgnvagt), Bygning 13 (Nordblokken), 7. etage, e-mail: [email protected]

Giftlinjen tlf. 82121212 (døgnvagt Bispebjerg Hospital)

Statens Institut for Strålebeskyttelse: tlf. 44543454 kl. 10 - 15. Døgnvagt, tlf.
44943773.
16
FARLIGE STOFFER I ØJNENE
GØR DETTE

Hjælp vedkommende hen til vasken.

Skyl øjnene under vandhanen, øjenbruseren eller øjenskylleflasker. Sidstnævnte kan
hænge på væggen.

Kontaktlinser skal fjernes (spørg om de bruges).

Spil øjenlågene fra hinanden (person hjælper).

Drej øjet i alle retninger.

Skyl også eventuelle hudskader.

Tilkald hjælp, evt. ambulance.

Baseætsninger, se nedenfor.

Brug normalt ikke neutraliseringsmidler eller modgifte.

Kun ved små påvirkninger kan skadestue undlades.

Skyl med vand i ambulancen/bilen (se nedenfor).
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Hvor længe skal der skylles? Til en læge har overtaget behandlingen. Små påvirkninger: som regel ca. 15-20 minutter.

Stærke baser i øjet (f.eks. NaOH-opløsning): Hurtig og grundig skylning er særlig
afgørende, fordi den dannede fedtsyre kan danne tungtopløselige Ca-salte, der giver
permanent uklar hornhinde.

Kontaktlinser skal fjernes, idet der ellers ikke kan skylles effektivt (synet kan mistes).
Få andre med erfaring i kontaktlinser til at vippe dem ud. Øjne er mere værdifulde end
kontaktlinser.

Kemikalier i øjnene vil give en krampagtig lukning på grund af smerte. Det kan være
nødvendigt, at andre åbner øjet under samtidig skylning med vand.

Ved transport til skadestue: Medbring øjenskylleudstyr til fortsat skylning.

Forsøg ikke justering af pH (f.eks. brug af baser mod syrer).
17
FARLIGE STOFFER PÅ HUDEN
GØR DETTE

Omgående skylning med vand.

Ved større forurening anvendes nødbruser.

Fjern forurenet tøj.

Tænk ikke på neutraliseringsmidler eller modgifte.

Tilkald hjælp, evt. ambulance.

Kun ved små påvirkninger kan skadestue undlades.

Skyl med vand i ambulancen/bilen (spand + klude el.lign.).
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Syreætsninger er ofte overfladiske og skorpeagtige, mens baser giver dybe "fedtede"
ætsninger. Skylning i timevis, hvis påvirkningen ikke er banal. Brug ikke neutraliseringsmidler (undtagen ved flussyre og fluorider samt brom).

Ætsninger ved led skal ses af læge (ardannelser kan give skrumpninger, der kan fiksere
leddet).

Hvornår er der skyllet længe nok? Syrer eller baser (mere end få stænk): Tør skyllevandet af. Vent ½ minut. Læg fugtigt universalindikatorpapir fast mod stedet. Er pH
mellem ca. 6 og 8, ventes 5 minutter uden skylning og prøven gentages. Er pH stadig
mellem ca. 6 og 8, ventes ½ time uden skylning og prøven gentages. Er pH stadig mellem ca. 6 og 8, er behandlingen slut. For pH < 6 (for syrer) eller pH > 8 (for baser),
fortsættes skylningen ½ - 1 time, inden der prøves igen.

Visse væsker (bl.a. nogle organiske opløsningsmidler) og opløsninger (f.eks. af natriumcyanid) kan trænge gennem i øvrigt uskadt hud. Hudgennemtrængelige stoffer er
mærket med et "H" i arbejdstilsynets liste over grænseværdier (ref. 2).

Flussyre og fluorider: En skål med mættet calciumgluconatopløsning bør findes klar,
når der arbejdes med disse stoffer. Hurtig skylning med vand og/eller det angrebne sted
ned i skålen (hvad der er hurtigst). Under transport holdes stedet om muligt vædet med
rigelig calciumgluconatopløsning (våd køkkenrulle + plastpose) - ellers konstant skylning med vand.

Brom: En skål med natriumthiosulfatopløsning bør findes klar, når der arbejdes med
brom. Hurtig skylning med vand og/eller det angrebne sted ned i skålen (hvad der er
hurtigst). Under transport holdes stedet om muligt vædet med rigelig natriumthiosulfatopløsning (våd køkkenrulle + plastpose) – ellers konstant skylning med vand.
18
TILKALDE AMBULANCE ELLER BRANDVÆSEN
GØR DETTE

Ring 112.

Giv rolig og klar besked.

Oplys, hvor der ringes fra.

Oplys, om der er brug for ambulance eller brandvæsen.

Oplys nærmeste adresse: Universitetsparken 2, Universitetsparken 4, Nørre Allé 67,
Nørre Allé 71, Jagtvej 160 eller Jagtvej 162.

Gå til den indgang der er oplyst, og vejled ambulancefolkene eller brandvæsenet.

"Vores" skadestue: Bispebjerg Hospital, postadresse: Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Kraks Kort nr. 137(K3)-138(A3). Rute: Lersø Parkalle, til venstre og ca.
700 meter ad Tuborgvej, indkørsel ved nr. 239 ad Vestre Længdevej, derpå 5. Tværvej
og indgang 7C. (Rigshospitalets ”skadestue” er Traumecenter og visiteret skadestue).

PharmaSchool´s indgange: Sydblok, auditorier, Ø6 og Ø7: Universitetsparken 2. Nordblok, Ø8, Ø9, Ø123, Ø128 og Ø131: Nørre Allé 67. Se side 1.

Med til skadestuen: En person (helst en øvelsesvejleder) der har kendskab til uheldet.
Navnet på det farlige stof (evt. forskrifter, beholdere med etiketter, brugsanvisninger
el.lign.). Ambulancen har udstyr til skylning af hud og øjne.

Privatbiler kan anvendes. Medbring udstyr til skylning af ætsninger og forbrændinger
(spand med vand + klude el.lign.). Øjne: en dunk med nogle liter vand, to øjenskylleflasker og en tom spand.

Taxi (Dantaxi, tlf. 70252525): Medbring samme udstyr som i privatbiler. Udlæg for
betaling refunderes af arbejdsmiljøorganisationen mod aflevering af kvittering. Kontakt
institutternes arbejdsmiljøkoordinatorer Susanne Hermansen (IF) Janne Colding (ILF).

Elevatorer: Placér en person på hver etage med besked om, at elevatoren ikke må benyttes før ambulancen er kørt igen (vedkommende må heller ikke trykke elevatoren op
på "sin" etage!). Tryk elevatoren til 1. etage (ankomst af ambulance) eller til aktuel etage (ud til ambulance) og blokér døren.

Brand eller giftige gasser/dampe: Skal der evakueres? (Brug "brandtryk". Det tilkalder
automatisk brandvæsenet på Jagtvej 160), men ikke de øvrige bygninger.
19
BRAND – SLUKNING, VARSLING OG EVAKUERING
GØR DETTE

Red mennesker.

Iværksæt evakuering

Alarmér brandvæsenet (se side 19).

Bekæmp om muligt ilden
Glødebrande
Brug vand (f.eks. til træ og tekstiler).
Brand i væsker
Brug pulver, kulsyre eller skumslukker. Kvæl evt. ilden med brandtæppe.
Brand i gas
Luk for gassen. Acetylen, se nedenfor.
Brand i metal
Brug tørt sand, aldrig vand.
Brand i el-anlæg
Afbryd ved hovedafbryder. Kulsyreslukker.
Personbrande
Brug nødbruser, se side 21
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Brandtryk starter alarmklokker. Jagtvej 162 har dog ikke brandtryk men røgdetektorer,
sirener og dørlukning. Varslingsanlægget UP4 alarmerer automatisk brandvæsenet,
mens de øvrige anlæg kun alarmerer internt.

Ved alarm skal alle evakueres, se 15. Brug trappe, aldrig elevator. Sørg for at få alle
med! Ingen må gå ind i bygningen. Døre og vinduer holdes lukkede, men må ikke låses.

Acetylenflasker kan eksplodere forsinket (varmeudvikling ved autokatalyse). Spil ikke
helt, men sørg for effektiv evakuering. Orientér brandvæsenet! Lokale sagkyndige (se
side 16) bør tilkaldes.

Andre trykflasker bør om muligt fjernes ved truende brand.

Brand i væsker, der er blandbare med vand (men man skal være sikker!), f.eks. ethanol,
kan slukkes ved fortynding med vand.

Passiv brandbekæmpelse: Brandspredning kan hindres med brandsikker sektionering,
herunder med branddøre. Branddøre må aldrig holdes åbne med kiler! Risiko for
brandspredning øges, når gange og fællesarealer fyldes med ragelse. Specielt må nicherne i nordblokken mærket "Stigrør" ikke blokeres, da disse skal bruges af brandvæsenet for at pumpe slukningsvand op til etagerne i huset.

Læs også afsnit ”brandfare og slukningsmidler” (se side 35)
20
FORBRÆNDING, SKOLDNING OG FORFRYSNING
GØR DETTE

Det forbrændte sted køles omgående med vand (vandhane, bruser eller andet, afhængig
af omstændighederne).

Brændende tøj og tøj over forbrændte områder fjernes under stadig skylning (hænger
det fast i såret, klippes der udenom).

Skyl uafbrudt indtil det ikke gør ondt længere (det kan tage timer), eller indtil en læge
overtager ansvaret.

Temperaturen af vandet justeres, så det er behageligst.

Tilkald hjælp, evt. ambulance.

Kun ved små påvirkninger kan skadestue undlades.

Skyl med vand i ambulancen/bilen (spand + klude el.lign.).
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Ovenstående gælder også, hvis man har væltet kogende vand eller varm olie eller fedt
(frituregryden derhjemme, vandbad eller oliebad i laboratoriet).

Skylningen må ikke erstattes af gazekompres, steril forbinding eller lignende, før skylningen er færdig (dvs. at smerterne er borte).

Forbrændinger ved led skal ses af læge (ardannelser kan give skrumpninger, der kan
gøre leddet stift).
BRUG AF NØDBRUSER
GØR DETTE (ved større kemikalieforureninger, brand i tøj eller hår m.m.)

Hjælp den pågældende ind under bruseren.

Luk op for vandet.

Fjern tøj i nødvendigt omfang.

Fortsæt med yderligere hjælp (se andre skadekort).
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Blufærdighed er malplaceret.

Bruges brandtæppe til slukning, skal den pågældende ind under bruseren, og når ilden
er slukket fjernes brandtæppet.

Hjælp med at skaffe tørt tøj.
21
INDÅNDING AF FARLIGE STOFFER

Indåndingsskader vil normalt ikke forekomme i PharmaSchool´s øvelseslaboratorier,
dels fordi håndtering sker i stinkskabe dels fordi der anvendes relativt små stofmængder. Hvis det alligevel sker, foretages følgende (skaf samtidig sagkyndig hjælp, der også kan vurdere, om situationen er alvorlig):

"Nitrøse gasser" (nitrogenoxider, NO, NO2), chlor, brom, phosgen, dampe af stærke
syrer eller baser eller andre stærkt irriterende gasser/dampe/røg: Frisk luft. Den påvirkede holdes i absolut ro. Kunstigt åndedræt (mund-til-næse metoden) og oxygenindånding, hvis nødvendigt/muligt. Transport til skadestue i halv siddende, halvt liggende
stilling. På grund af flere timers latenstid skal der hospitaliseres på ringeste mistanke.
Forbud mod at drikke og mod "stimulanser". Den ansvarlige læge skal underrettes om
stoffets art og om risiko for lungeødem.

Ovennævnte stoffer ikke til stede: Frisk luft. Kunstigt åndedræt (mund-til-næse metoden) og oxygenindånding hvis nødvendigt/muligt. Transport til skadestue.

Ved cyanider (hydrogencyanid, "cyanbrinte", dicyan etc.) skal der reageres hurtigt:
Indånding af amylnitrit, hvis det forefindes (modgift). Frisk luft. Kunstigt åndedræt
(mund-til-næse metoden) og oxygenindånding hvis muligt. Transport til skadestue.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Amylnitrit kan forefindes som en del af førstehjælpsudstyret i de laboratorier hvor der
arbejdes med cyanid. En vitril brækkes under næsen på den skadede, så dampene kan
indåndes. Anvend op til ca. fem stk. med få minutters mellemrum.

De førstnævnte stærkt irriterende gasser/dampe kan bevirke dødeligt lungeødem ("vand
i lungerne") efter en symptomfri latensperiode på op til et døgn.
22
INDTAGELSE AF FARLIGE STOFFER
GØR DETTE

Giv rigeligt vand at drikke.

Undtagelse: Bevidstløse må ikke indgives drikke.

Fremkald opkastning.

Undtagelser: Opkastning må ikke fremkaldes ved indtagelse af ætsende stoffer (specielt
syrer eller baser) eller af organiske opløsningsmidler og kun for personer ved bevidsthed.

Efter evt. opkastning gives atter rigelig væske, hvori der evt. er udrørt medicinsk kul.

Evt. specifikke modgifte aftales med tilkaldt sagkyndig.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Opkastning kan søges fremkaldt ved at trykke opad med en finger, hvor ganen er blødest (bedre end "en finger i halsen").

Opkastning må ikke foretages ved indtagelse af ætsede stoffer (så vil spiserøret påvirkes to gange, hvortil kommer den mekaniske belastning af væv, der er svækket af ætsningen) eller af organiske opløsningsmidler (risiko for, at det suges over i lungerne og
bevirker "kemisk lungebetændelse", tilsvarende risiko gælder generelt for bevidstløse).

Spontan opkastning kan ikke hindres.

Medicinsk kul (aktivt kul) kan adsorbere visse skadelige stoffer. Skal udrøres i vand
(må ikke gives i tør tilstand). Binder især ikke-ioniserede stoffer med relativ høj molekylvægt og/eller højt kogepunkt. Kan næppe overdoseres.

Søg ikke at foretage syre- eller baseneutralisation i maven. Dels kan varmeudviklingen
blive for voldsom, dels vil en for kraftig CO2-udvikling fra carbonater kunne sprænge
en ætset mavesæk.

Er der tvivl om identiteten af stoffet, der er spist eller drukket, eller er der mistanke om
selvmord eller forbrydelse, skal opkast opsamles med henblik på analyse.
23
UDSLIP ELLER DANNELSE AF GASSER
GØR DETTE (udslip eller dannelse af gasser uden for stinkskab)

Alle skal forlade lokalet (og siderum uden flugtveje). Dørene lukkes. Foranstaltninger
overvejes, tilkald hjælp.

Tilskadekomne søges hentet ud, eventuelt under brug af åndedrætsværn. Førstehjælp.
Evt. ambulance.

Redningsindsats overvåges af andre, der kan komme til undsætning.

Er der risiko for eksplosive gas/damp-luft-blandinger, eller er der dannet giftige gasser,
åbnes vinduerne for at fremskynde udluftning (NB: vær opmærksom på, at dette kan
ødelægge undertrykket i og omkring rummet, således at gasserne kan sive ud under en
lukket dør).

Ventilen på trykflasker lukkes om muligt (NB: forsigtighed ved acetylen, se side 20).

Kan en "løbsk" kemisk reaktion dæmpes? (Spørg sagkyndige: Stop opvarmning? Køl
med vand? Fortynd med vand?).

Alarmér om nødvendigt brandvæsenet.

Overvej evakuering af bygningen (brug brandtryk, dog ikke i bygning 30, Jagtvej 162).
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Anvend særlige spildopsamlingsprodukter, hvis der er tale om væsker, der afgiver
dampe. Forurenede spildopsamlingsprodukter behandles som kemikalieaffald. Opsamling/rengøring skal ske under brug af egnede værnemidler (handsker, åndedrætsværn) i
nødvendigt omfang.
24
SPILD AF VÆSKER ELLER FASTE STOFFER
GØR DETTE (hvis farligt stof er spildt uden for stinkskab)

Opsamling må ikke påbegyndes uden videre. Hvis spildet vurderes at udgøre en sundhedsrisiko, underrettes andet personale.

Forlad lokalet og luk alle døre, mens det overvejes, hvordan spildet skal håndteres.

I uheldssituationer med tilskadekomne, forsøges personerne evakueret, hvis dette kan
ske uden risiko for hjælperen.

Evakueringen bør overvåges af andre personer og kan eventuelt foretages af uddannet
personale med åndedrætsværn.

Sørg om muligt for maksimal ventilation af stinkskabe og punktsug.

Foranstaltninger overvåges af andre, der kan komme til undsætning.

Overvej evakuering af bygningen (brug brandtryk, dog ikke i bygning 30, Jagtvej 162).

Anvend egnede spildopsamlingsprodukter. Forurenede spildopsamlingsprodukter
behandles som kemikalieaffald. Opsamling/rengøring skal ske under brug af egnede
værnemidler (handsker, åndedrætsværn) i nødvendigt omfang.

Hvis spildopsamling skønnes at udgøre en sundhedsrisiko, eller hvis der er tilskadekomne, alarmeres brandvæsenet.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Ved spild i stinkskab er tiden normalt ikke så kritisk.

Åbning af vinduer kan være uheldigt, fordi et undertryk i lokalet kan ændres til et
overtryk, som afstedkommer spredning af forureninger. Ved spild af flygtige opløsningsmidler, som let giver eksplosionsfarlige koncentrationer i luften, bør vinduer dog
åbnes for at fremskynde udluftning. Lokalet skal rømmes, mens udluftningen finder
sted.

Spild af metallisk kviksølv, se side 27.

Spild af radioaktive opløsninger, se side 26.

Spild af mikroorganismer, se side 26.
25
SPILD AF RADIOAKTIVE STOFFER
Arbejde med radioaktive stoffer skal godkendes af en isotopansvarlig.
GØR DETTE (ved spild af radioaktive opløsninger)

Tilkald den isotopansvarlige: Hans Bräuner-Osborne (ILF, Bygning 30), Harald S.
Hansen (ILF, bygning 22) og Birger Brodin (IF).

Opsamling/rengøring skal ske under brug af egnede værnemidler (beskyttelseshandsker, evt. -dragt).

Væsken tørres mod centrum af spildet for at undgå spredning. Brug detergent og/eller
carrier-opløsning. Fortsæt så længe aktivitet kan fjernes.

Spild på hud: Grundig vask, det overvejes om vandet bør opsamles.

Kontrol af rensningen samt evt. videre foranstaltninger.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Statens Institut for Strålebeskyttelse (tlf. 44543454 kl. 10-15), døgnvagt (tlf.
44943773).

"Carrier-opløsning": En ikke-radioaktiv opløsning af samme kemiske forbindelse som
forureningen. Eksempel: For en opløsning af radioaktivt iod er carrier-opløsningen kaliumiodidopløsning (indeholdende ikke-radioaktivt ido).
SPILD AF MIKROORGANISMER
GØR DETTE (ved spild af mikroorganismer på tøj, borde, gulve o. lign.)

Tilkald straks øvelsesvejlederen.

Opsamling/rengøring skal ske under brug af egnede værnemidler (beskyttelseshandsker).

Ved spild af levende bakteriekultur, desinficeres med egnet middel, f.eks. 35% propan
ol, 70% ethanol eller Virkon.

Ved stænk i øjnene: Der skylles med vand idet eventuelle kontaktlinser fjernes. Rådfør
dig med faglærer og/eller egen læge.

Ved spild på hænderne, skylles disse med koldt vand, derpå med chloraminopløsning
(1%), hvorefter de vaskes med desinficerende cremesæbe. Brugsanvisningen på sæbedispenseren følges.

Alt bakterieholdigt materiale opsamles som anvist af øvelsesvejlederen, der sørger for
forsvarlig dekontaminering.

Skift kittel, hvis der spildes blod eller andet prøvemateriale.
26
SPILD AF METALLISK KVIKSØLV

Forholdsregler gælder kun metallisk kviksølv - ikke kviksølvforbindelser.

Intet må komme i afløb.

Små dråber samles til større og kommes op i en skål (tyndt karton, f.eks. spillekort,
eller stykker af overheadplanche, krydses som en saks og dråberne fanges forsigtigt).

Suges dråberne op med pipette og luftpumpe, skal en sikkerhedsflaske være indskudt.

Brug aldrig støvsuger (vil ødelægges og samtidig sprede kviksølvdampe). Rester, f.eks.
mellem sprækker, kan dækkes med pulveriseret tin eller tinfolie, overdækkes med plast
og står urørt en måneds tid. Det dannede tinamalgam opsamles som kemikalieaffald.
KNUST GLAS I SÅR ELLER ØJNE
GØR DETTE

Er der tvivl om, at alle glasskår er fjernede, og ved glasskår i øjnene, skal man altid
tage på skadestuen.

Skyl såret med vand (kan evt. fjerne splinter).

Ved hudskader: Læg en ikke for stram forbinding på.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Det er næsten umuligt at se små splinter i et sår eller i et øje, derfor er det vigtigt, at en
læge ser patienten. Splinter, der ikke fjernes, vil vedblive at skære i vævet.

Glasskår på gulvet skal samles op med sjaskvåd køkkenrulle (tag hensyn til rengøringspersonalet!).

Overskæring af glasrør: Lav en ridse med ampulfil eller glasfil. Pak nogle lag køkkenrulle omkring røret. Den indpakkede ridse skal vende opad. Hold med begge hænder
om røret, tommelfingrene lige under ridsen. Bræk ned og ud. Det skarpe brudsted afrundes ved glødning i en bunsenbrænder.

Adskille gummislange og glasrør: Klip slangen af.

Revnet eller på anden måde beskadiget glasudstyr (f.eks. med "stjerner") kasseres.

Glasudstyr med undertryk skal være afskærmet bag stinkskabsrude el.lign. (risiko for
implosion).
27
ANMELDELSE AF UHELD
GØR DETTE

Den, der har været udsat for et uheld, skal sammen med øvelsesvejlederen og/eller en
af Instituttets arbejdsmiljøgrupper sørge for anmeldelse. Anmeldelsesblanket findes via
”arbejdsmiljø i medarbejderguiden”.

Hændelser, som kunne være arbejdsulykker, men hvor der ikke er sket personskade,
kaldes tilløb til arbejdsulykker. Disse skal også anmeldes.
YDERLIGERE OPLYSNINGER

Blanketten udfyldes med oplysninger om hændelsesforløbet, årsag og omstændigheder,
samt skadens art og følger. Kopi af oplysningsseddel fra skadestuen kan vedlægges
(behold selv originalen). Instituttets arbejdsmiljøgruppe kan komme med bemærkninger og forslag til forebyggende foranstaltninger og de sørger for anmeldelsen til KU´s
centrale arbejdsmiljøenhed. Sørg for at få kopi af den endeligt udfyldte blanket.

Det er væsentligt, at der udfyldes/indsendes en anmeldelse, både for at tilsvarende
skader kan forebygges og som dokumentation, hvis erstatning kommer på tale.
Hvis en arbejdsulykke medfører uarbejdsdygtighed mindst en dag ud over tilskadekomstdagen, skal den anmeldes til Arbejdstilsynet.
Erhvervssygdomme skal anmeldes til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen, ikke
mindst hvis det kan blive aktuelt at rejse erstatningssag. Den lokale arbejdsmiljøkonsulent
inddrages ved anmeldelse.
Der skal foretages indberetning af alle arbejdsulykker, uanset om det er studerende eller
ansatte, der har været involveret. Studerende er dog ikke normalt omfattet af kravet om
eventuel anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
28
Grænseværdier og lugtgrænser
For et antal stoffer har Arbejdstilsynet fastsat "grænseværdier.
Ved grænseværdi for luftforurening forstås værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i
den luft, der kan indåndes på arbejdspladsen, i løbet af en otte timers arbejdsdag, men omfatter herudover også korttidsværdier og loftværdier.
Ved korttidsværdi forstås, at selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig
overskride 2 gange grænseværdien.
Ved loftsværdi forstås, at overskridelse af grænseværdien ikke på noget tidspunkt kan tillades for pågældende stof.
Ved STEL-værdi forstås, at en grænseværdi ikke bør overskrides i en periode på 15 minutter.
I Bilagslisten med de enkelte grænseværdier er stoffer forsynet med forskellige anmærkninger:
E
betyder, at stoffet har en EF-grænseværdi.
L
markerer, at grænseværdien er en loftværdi, som ikke på noget tidspunkt må overskrides.
S
betyder, at grænseværdien ikke bør overskrides. Værdien gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter.
H
betyder, at stoffet kan optages gennem huden.
K
betyder, at stoffet anses for at kunne være kræftfremkaldende.
Det er et krav fra Arbejdstilsynet, at luftforureningen i arbejdslokaler skal holdes så lav som
det er teknisk muligt - det er ikke nok, blot at holde sig under grænseværdien.
Grænseværdierne er i listen oplyst i enhederne ppm og/eller mg/m3. Enheden ppm er en
forkortelse for "parts per million", altså dele forurening pr. million dele luft. Enheden mg/m3
er mg forureningsstof pr. kubikmeter luft.
Reglerne for grænseværdier findes i Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, nr. 507 af 17. maj 2011 med seneste ændringer - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer 1134 af 1. december 2011.
Nogle oplysninger om grænseværdier fremgår fortsat af At-vejledning C.0.1, Grænseværdier
for stoffer og materialer, august 2007 bl.a. en liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet har ikke en lignende "officiel" liste over reproduktionsskadende, herunder teratogene stoffer.
Lugtesansen må ikke bruges til at afgøre, om det er sikkert eller farligt at befinde sig i et rum
med forurenet luft! F.eks. er carbonmonoxid (kulilte) lugtfri, hvilket gør det vanskeligere at
erkende en forgiftningsrisiko. Carbonmonoxid bindes stærkt til de røde blodlegemer, og
blokerer kroppens optagelse af oxygen. Et stof som hydrogensulfid (svovlbrinte) har derimod en meget lav lugtgrænse på 0,0005-0,19 ppm i forhold til grænseværdien på 5 ppm, så
udsatte personer normalt har mulighed for at undgå påvirkning inden det bliver farligt.
29
Nye regler for mærkning og klassificering
EU´s klassificeringsforordning CLP (Classification, Labelling and Packaging) nr. 1272/2008
med senere ændringer, indførte et nyt system for klassificering og mærkning af kemikalier.
Forordningen, som trådte i kraft 20. januar 2009, er baseret på GHS (Globally Harmonised
System of Classification and Labelling of Chemicals), som er vedtaget af FN.
Alle ”stoffer” skal fra 1.12.2012 være mærket efter nye CLP-regler. Alle ”blandinger” skal
senest pr. 1.6.2015 være mærket efter de nye regler. Grundet særlige overgangsregler kan
det forekomme, at de gamle symboler i praksis ikke vil være fuldstændig væk fra hylderne
før medio 2017.
I forhold til de hidtil anvendte faresymboler, er der markante ændringer. Piktogrammerne er
fortsat sorte, men på hvid baggrund og anbragt i en rudeformet figur med rød kant
Nye CLP-piktogrammer
GHS01
GHS02
GHS03
GHS04
GHS06
GHS07
GHS08
GHS09
GHS05
Som bilag til Sikkerhedskompendiet er en oversigt med konvertering mellem de ”gamle” og
nye regler.
Den tidligere ”Liste over farlige stoffer” er blevet en del af CLP-forordningen. Den aktuelle
liste over harmoniserede klassificeringer bestående af omkring 8.000 stoffer og stofgrupper
står i bilag VI til klassificeringsforordning 1272/2008. Bilag VI består af 2 tabeller med
henholdsvis klassificering ”oversat” til den nye forordning i Tabel 3.1 samt klassificeringen
efter de gamle regler i Tabel 3.2.
ECHA-database og søgning
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har en samlet fortegnelse over klassificering og
mærkning. Databasen indeholder klassificerings- og mærkningsoplysninger om anmeldte og
registrerede stoffer modtaget fra producenter og importører. Desuden omfatter databasen
listen over harmoniserede klassificeringer (tabel 3.1 og 3.2 i bilag VI til CLP-forordningen)
samt navnene på harmoniserede stoffer oversat til alle EU-sprog. Bemærk at C&L listen er
søgbar på klassificeringer, så der f.eks. fremkommer liste med kræftrisikable stoffer.
30
C&L-søgning: Stoffets navn, CAS-nummer eller her sundhedsskader
http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl-inventory-database
Søgning blandt stoffer med
harmoniseret klassificering
Søgning blandt stoffer med Carc 1A
Markering inden søgning
H- og P-sætninger
CLP-forordningen introducerer begrebet ”signalord” - ”Fare” (Danger) og ”Advarsel”
(Warning). ”Fare” skal anvendes for de mest farlige stoffer og blandinger inden for en farekategori. Faresætningerne i forordningen (H-sætninger i de nye, R-sætninger i hidtidige
regler) er ligesom tidligere knyttet til klassificeringen af stoffet/blandingen. Sikkerhedssætningerne skal udvælges under hensyntagen til faresætninger og den tilsigtede anvendelse af
kemikaliet (nu P-sætninger, S-sætninger i hidtidige regler).
Der klassificeres for følgende fysisk-kemiske egenskaber, sundhedsmæssige og miljømæssige.
H-sætningerne (Hazard) opdeles i
Eksempler
H200-H299: Fysiske farer
H224: Yderst brandfarlig væske og damp
H300-H399: Sundhedsfarer
H310: Livsfarlig ved hudkontakt
H400-H499: Miljøfarer
H400: Meget giftig for vandlevende organismer.
EUHxxx: Er supplerende fareoplysninger, som
EU har overført til de nye regler fra EU´s gamle
regelsæt.
EUH032: Udvikler meget giftig gas i kontakt
med syre
P-sætninger er ikke anført i listen over harmoniserede klassificeringer, men tildeles efter
komplicerede regler, som findes i en vejledning fra ECHA. Visse P-sætninger kan kombineres.
31
P-sætningerne (Precaution) opdeles i
Eksempler
P100-P199: Generelle
P102: Opbevares utilgængeligt for børn.
P200-P299: Forebyggelse
P222: Undgå kontakt med luft
P300-P399: Reaktion/førstehjælp
P330: Skyl munden
P400-P499: Opbevaring
P402: Opbevares et tørt sted
P500-P599: Bortskaffelse
P502: Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos producenten/leverandøren.
Det kemiske navn på dansk skal anføres på faretiketten. Vær opmærksom på, at ikke alle
farlige stoffer er opført på listen over harmoniserede klassificeringer. Producenten (der
syntetiserer et stof i EU) eller importøren (der importerer fra lande udenfor EU) og markedsfører det, har pligt at vurdere farligheden for de stoffer, der ikke optræder på listen. Ser man
noget om mærkning eller om grænseværdier i en amerikansk lærebog, kan det selvfølgelig
være meget interessant og relevant, men det gælder ikke nødvendigvis her i landet.
Overgangsregler for mærkning og klassificering
Blandinger kan indtil d. 1.6.2015 klassificeres og mærkes i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og
blandinger, nr. 1075 af 24. november 2011.
Hovedpunkterne i de gamle regler er, at kemikalierne skal have faresymboler samt R- og Ssætninger.
Meget giftig
Giftig
Sundhedsskadelig
Ætsende
Lokalirriterende
Eksplosiv
Yderst
Brandfarlig
Meget
Brandfarlig
Brandnærende
Miljøfarlig
32
Faresymbolerne har forkortelserne: "Meget giftig" (tidligere Tx, nu T+), "Giftig" (T),
"Sundhedsskadelig" (Xn), "Ætsende" (C), "Lokalirriterende" (Xi), "Eksplosiv" (E), "Yderst
brandfarlig" (tidligere Fx, nu F+), "Meget Brandfarlig" (F), "Brandnærende" (O), "Miljøfarlig" (N).
R-sætningerne (risikosætningerne) giver oplysning om risici ved stoffets anvendelse. Ssætningerne (sikkerhedssætninger) giver oplysning om sikkerhedsforanstaltninger.
Andre mærkninger
Udstyr, beholdere, områder m.v. kan være mærkede så der f.eks. advares mod radioaktivitet
eller mod biologisk farligt materiale. Der findes også advarselstavler for bl.a. laserstråling,
stærke magnetfelter, elektrisk spænding, lav temperatur og trykflasker, samt advarsler svarende til de tidligere nævnte mærkningsregler (giftig, ætsende m.fl.). Generelt kan skiltning
opdeles i "Advarsel" (f.eks. "Brandfare"), "Forbud" (f.eks. "Rygning og åben ild forbudt"),
"Påbud" (f.eks. "Øjenværn påbudt") og "Henvisning" (f.eks. "Brandmateriel"). Se eksempler:
Radioaktivitet
Biologisk fare
Eksplosionsfare
33
Flugtvej
Håndildslukker
Nogle væsentlige risikotyper
Giftstoffer
Tro ikke, at der til et hvert giftstof findes en modgift, og tro ikke, at de få modgifte der
findes, er ufarlige. Nogle eksempler på farlige stoffer/stofgrupper og nogle få stikord om
dem kunne være:
Organiske opløsningsmidler er ofte brandfarlige og har som regel bedøvende virkning. Visse
chlorholdige opløsningsmidler: Risiko for hjertepåvirkning. Alle halogenholdige organiske
kemikalier: Giftige brandgasser.
Lungeskadende gasser, dampe og støv: Syrer, baser, halogener, "nitrøse gasser", carbonylchlorid ("phosgen") m.fl. Generelt kan stoffer, man betragter som irriterende eller ætsende,
herunder brandrøg, medføre lungeødem ("vand i lungerne"). Efter øjeblikkelige, voldsomme
symptomer (hoste, åndenød, m.v.), kommer en symptomfri latensperiode på timer, måske op
til et døgn eller mere, hvorefter der hurtigt træder vand ud i lungerne, så man "drukner indefra".
Andre giftige gasser og dampe: Hydrogencyanid, carbonmonoxid, hydrogensulfid, dampe af
metallisk kviksølv m.v.
Carcinogene (kræftfremkaldende), mutagene (ændrer arveanlæg) og teratogene stoffer (fosterskadende).
Eksempler på gifte og tilhørende modgifte (antidoter):

Tungmetalforbindelser - chelatdannere (f.eks. EDTA).

Carbonmonoxid - oxygen.

Flussyre - calciumioner.

Cyanider - amylnitrit (straks - hospitalet har flere muligheder).
 Parathion, beslægtede sprøjtemidler og militære nervegasser - atropin og visse oximer.
Ofte skal modgiftene injiceres, så i bedste fald kan lægfolk kun bruge et par af dem.
Ætsende stoffer
Stærke og/eller koncentrerede syrer og baser kan ætse hud og især øjne. Husk, at der er
forskel på "stærk" og "koncentreret”. En stærk syre eller base, som f.eks. HCl og NaOH, er
fuldstændig dissocieret, mens en svag syre eller base, f.eks. CH3COOH og NH3, kun er
delvist dissocieret. Koncentreret betyder mange pct. syre eller base, kun lidt vand. Også
andre stoffer, f.eks. oxidationsmidler, kan give ætsninger. En ætsning er en irreversibel
nedbrydning af vævet. En mindre alvorlig påvirkning er lokalirritation - en aseptisk inflammationstilstand.
Syreætsninger er ofte overfladiske og skorpeagtige (saltsyre og mange andre syrer: hvid salpetersyre: orange - svovlsyre: brunsort), mens baseætsninger er dybe og "fedtede" (ufarligt modelforsøg: vask hænder med almindelig håndsæbe i destilleret vand, så får man samme "fedtede" fornemmelse). Øjne er langt mere følsomme overfor ætsninger end huden.
Et og samme stof kan have flere virkninger. Eksempler: Salpetersyre er både en stærk syre
og et oxidationsmiddel. Koncentreret svovlsyre har syrevirkning, er et oxidationsmiddel og
er vandsugende under varmeudvikling. Vær opmærksom på, at kation og anion kan have
hver sin virkning, ligesom det udissocierede stof kan være farligt. For eksempel er flussyre
en ikke særlig stærk syre (pKA = 3,2), men både udissocieret HF samt F er stærkt vævska-
34
dende, idet de binder Ca2+. Husk, at en svag syre korresponderer med en stærkere base,
f.eks. vil den svage syre HCN (pKA = 9,4) svare til det ret stærkt basiske NaCN. Det betyder
at baseætsningen (fra NaCN), der går i dybden, vil trække cyanid med, således at det kan
være dødeligt med et spild af natriumcyanidopløsning på huden! Stoffer, der danner syrer
med vand, ætser som om de var syrer. Eksempler: Brom (der også er et oxidationsmiddel,
danner bl.a. HBr), thionylchlorid (danner SO2 og HCl), titantetrachlorid (danner bl.a. HCl).
Førstehjælp ved ætsninger er at skylle med vand, straks (inden for sekunder), i længere tid,
og i store mængder. "Længere tid" vil ofte betyde timevis (på side 18 er beskrevet en metode
til undersøgelse af, om der er skyllet længe nok). Baseætsninger skal som regel skylles
betydeligt længere end syreætsninger.
Med en kemikers udgangspunkt kan det være fristende at behandle med neutraliseringsmidler, men det er sjældent rimeligt. Det, der "trækker" syren eller basen ud af vævet og op til
hud-overfladen, er koncentrationsgradienten. Skylning med vand giver koncentration = 0 på
hudoverfladen, og intet neutraliseringsmiddel kan give en lavere koncentration. Et neutraliserende skyllemiddel kan heller ikke trænge ind og "hente" det ætsende stof. Kun i ganske få
tilfælde vil man, i fortsættelse af skylningen med vand, bruge specielle midler på huden.
Eksempler: Phenol skylles bedre af med polyethylenglycol 400 end med vand. Flussyre/fluorid er så barsk, at man ofte foreskriver calciumforbindelser på huden. Tilsvarende
anvendes thiosulfat-opløsning mod brom.
Hudgennemtrængelige stoffer
Et antal stoffer (især organiske opløsningsmidler) er i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier mærket med et "H". Det betyder, at stoffet kan trænge gennem ubeskadiget hud, og
medføre en (snigende) virkning på hele organismen, ofte kombineret med virkning fra indånding. Forudsætningen for, at man kan bruge Arbejdstilsynets (indåndings-) grænseværdier, er at der ikke samtidig sker en hudoptagelse. Nogle stoffer, f.eks. dimethylsulfoxid, kan
"bære" andre stoffer gennem huden. Den nævnte officielle liste er langtfra fuldstændig, bl.a.
er i denne sammenhæng relativt uskadelige stoffer (f.eks. ethanol) ikke H-mærkede. Vedrørende beskyttelseshandsker, se side 46.
Brandfare og slukningsmidler
Betingelsen for at en brand kan opstå er tilstedeværelsen af
brandbart materiale, varme og ilt. Brandbekæmpelsen kan
derfor ske ved at køle det brændende materiale, kvæle ilden
eller fjerne det brandbare materiale. Ofte symboliseret med
brandtrekanten.
Ved væsker er det ikke selve væsken, der brænder, men de dampe, som væsken afgiver.
Brændende faste stoffer, f.eks. trækul og brændende metaller er "glødebrande" - forbrændingen foregår i overfladen af det faste stof. Træ, der brænder, er en mellemting - opvarmningen nedbryder træet, således at der afgives brændbare gasser. Når dannelsen af disse er
ophørt, ændres branden til en glødebrand.
Brug af vand bevirker både en kvælning af ilden, idet luftens adgang hindres, og en afkøling, idet fordampning af vand kræver varme. Brug af vandtåge er fordelagtig, dels fordi
vandet fordamper lettere, dels fordi tågen og den dannede damp lægger sig som en dyne
over branden og kvæler den. Vand anvendes primært mod glødebrande (dog ikke i metaller,
da det ville bevirke eksplosion). Vand kan anvendes ved brand i væsker, der er blandbare
med vand, f.eks. ethanol. Er væskerne ublandbare med vand, f.eks. benzin, vil den brændende benzin flyde ovenpå vandet og derved virkelig spredes!
35
Brande og slukningsmidler
Betegnelse
Omfatter brande i
Slukningsmidler
A-brande
Faste stoffer (træ m.v., glødebrande). Ikke metaller eller
f.eks. karbid
Vand, vandtåge, skum, ABC-pulver.
B-brande
Væsker
Væsken ikke blandbar med vand (f.eks.
benzin): Skum, kulsyre (mindre egnet
udendørs), ABC- eller BC-pulver.
Væsken med sikkerhed blandbar med
vand (f.eks. ethanol): Ovennævnte eller
vand.
C-brande
Gasser
Kulsyre, ABC- eller BC-pulver. Eller luk
om muligt for gassen.
D-brande
Metaller (f.eks. magnesium
eller natrium)
Tørt sand (NB: der må ikke være vand
eller fugtighed tilstede!). Specialpulvere.
E-brande
Elektriske anlæg
Kulsyre. Luk om muligt for strømmen.
Skum har en kvælende virkning, men køler ikke ret meget. Da skum er lettere end f.eks.
benzin, vil en benzinbrand kunne slukkes med skum. En kvælende virkning kan også opnås
ved at lægge et låg over frituregryden, i hvilken der gik ild i det smeltede fedt, eller ved at
bruge et brandtæppe, som forsigtigt, men beslutsomt lægges over beholderen med brændende olie.
Kulsyre (carbondioxid) er meget kold, når den forlader slukkeren, brug derfor aldrig kulsyre
mod personer! Det anvendes til at kvæle brande – men den kølende virkning er begrænset.
Kulsyre kan slukke brande i væsker. En af fordelene ved kulsyre er, at den ikke efterlader
rester, men fordamper helt. Da den heller ikke er elektrisk ledende, modsat vand, kan den
specielt bruges ved brande i eller omkring elektriske anlæg. Kulsyre er mindre egnet udendørs.
Pulver (natriumhydrogencarbonat) er egnet mod brand i væsker og gasser, men der vil være
en del rengøringsarbejde bagefter! Pulver til brug ved glødebrande består af ammoniumdihydrogenphosphat og ammoniumsulfat. Brande i metaller, f.eks. i magnesium eller i natrium, kan slukkes med tørt sand. Der må ikke være vand tilstede, både fordi den pludselige
dampdannelse kan være eksplosiv, og fordi der ved reaktion mellem vand og metal kan
dannes hydrogen (sammen med luft dannes knaldgas). Specielle pulvere kan anvendes mod
metalbrande, f.eks. på basis af grafit eller natriumchlorid.
På side 20 blev advaret mod brand i acetylenflasker. Acetylen er ustabil, en varmeudviklende spaltning kan startes ved slag, ved opvarmning eller ved tilbageslag fra brænderen. Varmen og dermed trykstigningen kan bevirke eksplosion af flasken. En acetylenflaske på vej
mod eksplosion er karakteriseret ved stigende temperatur af flasken, røg eller sod fra ventilen og/eller unormal branket lugt af udstrømmende acetylen. Kun brandvæsenet bør håndtere sådanne acetylenflasker - vi andre kan kun foretage omfattende evakuering og lade vindu-
36
er og døre til rummet være åbne, når vi løber ud.
Brændbare væsker er karakteriserede ved et "flammepunkt". Flammepunktet er den temperatur, ved hvilken væsken netop afgiver antændelige dampe. Flammepunktet for ethanol er
13 C. Det betyder, at ethanol ikke kan brænde udendørs i frostvejr, mens det brænder glimrende inde ved stuetemperatur.
Antændelsestemperaturen er - populært sagt - den temperatur, tændstikken skal have, for at
der kan ske en antændelse. Den er ofte nogle hundrede grader. Et par undtagelser: Dampe af
svovlkulstof antændes ved ca. 90 C (varmen fra en kedel kogende vand!). Hvidt (gult)
phosphor har antændelsestemperatur omkring stuetemperatur - det betegnes derfor som
selvantændelig og skal opbevares under vand.
Farlige kemiske reaktioner
Farlige reaktioner kan omfatte eksplosion, antændelse (herunder selvantændelse), temperatur- og trykstigning, samt udvikling af gasser (evt. giftige, ætsende eller brændbare). Som
følge deraf kan farlige stoffer spredes.
Farlige reaktioner opstår hovedsagelig ved sammenblanding af oxidationsmidler og reduktionsmidler (se nedenfor), ved antændelse eller ophedning af et stof (sprængstoffer, polymerisation af monomere ved plastfremstilling m.m.) og ved sammenblanding af syrer og baser
(varmeudvikling, opkogning, stænk) eller af koncentreret svovlsyre og vand (syren hældes i
vand under omrøring!).
Visse stoffer, både væsker (f.eks. chlorsulfonsyre) og faste stoffer (f.eks. natrium, karbid
m.fl.), reagerer eksplosivt med vand.
Stoffer kan være brandfarlige, eventuelt også opløst i eller blandet med vand. Eventuelle
dampe kan være letantændelige - blandet med luft kan de være eksplosive.
Stoffer kan være oxidationsmidler, dvs. de vil nære forbrændingen af brændbare stoffer, der
er i kontakt med oxidationsmidlet (ofte under selvantændelse eller eksplosion). "Almindelige" sprængstoffer er blandinger af oxidationsmidler og reduktionsmidler (sortkrudt: Kaliumnitrat samt kul og svovl). Pas på ikke uforvarende at få blandet et sprængstof. Effektive
sprængstoffer er betinget af en nær kontakt mellem oxidationsmiddel og reduktionsmiddel. I
trotyl (TNT = trinitrotoluen) er oxidationsmidlet (de tre nitrogrupper) bygget sammen med
reduktionsmidlet toluen til ét molekyle.
Organiske peroxider kan virke som sprængstoffer af tilsvarende årsag. Et yderligere princip
for opbygning af eksplosive stoffer, er at danne molekyler med latente spændinger. Azider
kan nævnes - natriumazid (NaN3) er omgængelig (men giftig!) mens indtørrede tungmetalazider (AgN3) er eksplosionsfølsomme!
Salte af picrinsyre kan også være særdeles stød- og friktionsfølsomme, specielt tungmetalsalte. Blypicrat er eksempelvis et primært eksplosivstof. Har picrinsyre været opbevaret i
metalbeholder - eller i en beholder med metallåg - er der grund til at udvise stor forsigtighed,
idet picrinsyre er en stærk syre (pKa-værdi 0,4), som vil danne salte med metaller.
I diethylether (og i andre opløsningsmidler) vil luftens oxygen kunne bevirke dannelse af
peroxider. Dette er især tilfældet i gammel og/eller dårligt opbevaret ether. Disse peroxider
vil undertiden kunne ses som krystaller i bunden af flasken eller omkring proppen. Sådanne
peroxider er voldsomt eksplosive og meget følsomme - søges proppen fjernet eller rystes
flasken, kan det bevirke en eksplosion! Ved mistanke om dannede peroxider må flasken ikke
røres! Søg straks rådgivning (se skadekort: "Tilkalde hjælp: Rådgivning"). Vil man undersøge, om der er dannet peroxider i f.eks. en ether, hvori ikke kan ses krystaller, kan peroxid-
37
indholdet kontrolleres med Peroxid-Strips (1-100 mg/l H2O2) eller titanium(IV)oxysulfatreagens.
Syrer og baser kan med en række metaller danne brand- og eksplosionsfarlige hydrogenluft-blandinger (knaldgas).
Opvarmning af lukkede systemer kan medføre trykstigning med risiko for sprængning.
Arbejdsmiljø og reproduktionsskader
Reproduktionsskadende stoffer omfatter en række kræftfremkaldende stoffer (carcinogener),
en række stoffer der skader arveanlæggene (mutagene stoffer) samt fosterskadende stoffer
(teratogener).
Det er ganske bestemte perioder i fostertilstanden, hvor de enkelte organer påvirkes, f.eks.
centralnervesystemet (uge 3-5½), hjertet (uge 3½-5½), arme (uge 4½-7½), ydre kønsorganer
(uge 6½-ca.16). Dette skal sammenholdes med, at graviditeter ofte først erkendes i uge 6.
Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende, skal således være opmærksomme på, at nogle kemiske stoffer (eks. chloroform og bly), biologiske agenser (eks. Toxoplasmose) og fysiske påvirkninger (eks. ultralyd og ioniserende stråling) øger risikoen for
reproduktionsskader.
Der kan også ske en påvirkning af manden, og mænds sædkvalitet er generelt blevet dårligere, hvilket kan være en konsekvens af kemikaliepåvirkning. Der kendes således et antal
stoffer, der påvirker den mandlige reproduktionsevne.
Principielt bør alle kunne deltage i øvelsesundervisningen, men der kan altid ske uheld, også
fordi studerende er uøvede. For at mindske risikoen for reproduktionsskader bør studerende,
der er gravide - eller påtænke at blive det - drøfte eventuelle forholdsregler med ansvarlige
lærere eller arbejdsmiljøorganisationen.
Carcinogener
Kræft kan ikke alene opstå ved påvirkning med carcinogener, men også ved biologisk påvirkning, ved radioaktiv stråling, UV-stråling og ved fysisk påvirkning. Der sker en påvirkning af cellens DNA, og efter en latenstid, der kan være måske et par årtier for visse stoffer,
sker der en ukontrolleret celledeling og dermed vækst af en kræftsvulst.
Liste over kræftfremkaldende stoffer findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27.
september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer (ref. 5). Bekendtgørelsen omfatter også stoffer som
er klassificeret som mutagene 1A og 1B.
Endvidere findes liste over stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende i
bilag 3.6 til Arbejdstilsynets Vejledning nr. C.0.1 af august 2007, "Grænseværdier for stoffer
og materialer" (ref. 4).
En del kræftfremkaldende stoffer vil også fremkomme ved søgning i ECHA´s C&L Inventory database.
Listen over harmoniserede klassificeringer beskriver klassificering og mærkning af både
carcinogene og ikke-carcinogene stoffer. I selve stoflisten vil kræftfremkaldende stoffer
være klassificeret i det nye CLP som: ”Carc. 1A”, Carc. 1B” eller ”Carc. 2” hhv. i det gamle
system, som "Carc. Cat. 1", "Carc. Cat. 2" eller "Carc. Cat. 3". Disse kategorier beskriver
ikke, hvor farlige - eller hvor kraftigtvirkende - stofferne er, men med hvilken sikkerhed
man ved, at de er kræftfremkaldende (henholdsvis "vides", "bør anses" og "mulighed for").
38
Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, omfatter flere
stoffer end listen over harmoniserede klassificeringer. Dels er der ifølge sagens natur ikke
fuldstændig enighed om et givet stofs effekt, dels har Arbejdstilsynet medtaget visse lægemidler dels stoffer som anses for kræftfremkaldende ifølge IARC-kriterier (International
Agency for Research on Cancer = WHO´s kræftforskningscenter i Lyon) samt sjældnere
stoffer.
Kræftkaldende stoffer samt tilknyttet symbol og H-/R-sætning. Listen over
harmoniserede klassificeringer/Industrilisten herunder selvvurderede stoffer
Carc. 1A
GHS08, Fare, H350
Kan fremkalde kræft
Carc. Cat. 1
T, Giftig, R45
Kan fremkalde kræft
Carc. 1A
GHS08, Fare, H350i
Kan fremkalde kræft ved indånding
Carc. Cat. 1
T, Giftig, R49
Kan fremkalde kræft ved indånding
Carc. 1B
GHS08, Fare, H350
Kan fremkalde kræft
Carc. Cat. 2
T, Giftig, R45
Kan fremkalde kræft
Carc. 1B
GHS08, Fare, H350i
Kan fremkalde kræft ved indånding
Carc. Cat. 2
T, Giftig, R49
Kan fremkalde kræft ved indånding
Carc. 2
GHS08, Advarsel, H351
Mistænkt for at fremkalde kræft
Carc. Cat. 3
Xn, Sundhedsskadelig, R40
Mulighed for kræftfremkaldende effekt
Mutagener
Mutagene stoffer ændrer arveanlæggene, idet der kan ske ændringer i de enkelte kromosomer. Påvirkningen kan skyldes kemikalier, radioaktiv stråling og UV-lys.
Analogt med carcinogener klassificeres mutagene stoffer i CLP som "Muta. 1A", "Muta.
1B" og "Muta. 2" hhv. ”Muta. Cat. 1”, ”Muta. Cat. 2” og ”Muta. Cat. 3” i det gamle system.
Disse klassificeringer vil fremgå af listen over harmoniserede klassificeringer herunder
Industrilisten.
Mutagener i de første to klasser er medtaget og omfattet af Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse.
Mutagene stoffer samt tilknyttet symbol og H-/R-sætning. Listen over
harmoniserede klassificeringer/Industrilisten herunder selvvurderede stoffer
Muta. 1A
GHS08, Fare, H340
Kan forårsage genetiske defekter
Muta. Cat. 1
T, »Giftig«, R46
Kan forårsage arvelige genetiske skader
Muta. 1B
GHS08, Fare, H340
Kan forårsage genetiske defekter
Muta. Cat. 2
T, »Giftig«, R46
Kan forårsage arvelige genetiske skader
Muta. 2
GHS08, Advarsel, H341
Mistænkt for at forårsage genetiske defekter
Muta. Cat.3
Xn, »Sundhedsskadelig«, R68
Mulighed for varig skade på helbred
39
Reproduktionstoksiske stoffer
Hvis mutationer forekommer i kønscellerne, kan de medføre misdannelser af fosteret. Ordet
teratogen kommer fra det græske ”teras”, der betyder monster og ”genesis”, der betyder
dannelse. Thalidomid-katastrofen omkring 1960, der bevirkede fødsel af børn med misdannede lemmer, medførte stor og berettiget fokus på lægemidler med fosterskadende virkning.
Ikke alene kemikalier, inkl. lægemidler, men også visse virusinfektioner (f.eks. røde hunde)
har teratogen virkning.
Fosterskadende virkning kan også opstå, hvis moderen under svangerskabet har været alkoholiker, stofmisbruger, medicinmisbruger eller aktiv eller passiv ryger. Der kan f.eks. være
tale om reduceret vækst, ændret anatomi (bl.a. ansigtstræk) og hjerneskader.
Betegnelsen teratogene stoffer er i virkeligheden en smule for smal. I EU anvender man da
også betegnelsen reproduktionstoksiske stoffer. I CLP som ”Repr. 1A”, ”Repr. 1B” og
”Repr. 2”, hhv. i det ”gamle” system ”Repr. Cat. 1”, ”Repr. Cat. 2” og ”Repr. Cat. 3”.
De nedenstående klassificeringer i skemaet kan kombineres, f.eks. ”Repr. 1B;H360FD”.
Reproduktionstoksiske stoffer samt tilknyttet symbol og H-/R-sætning. Listen over
harmoniserede klassificeringer/Industrilisten herunder selvvurderede stoffer
Repr. 1A
GHS08, Fare, H360F
Kan skade forplantningsevnen og/eller
Repr. 1A
GHS08, Fare, H360D
Kan skade det ufødte barn
Repr. Cat. 1
Repr. Cat. 1
T, Giftig, R60
T, Giftig, R61
Kan skade forplantningsevnen og/eller
Kan skade barnet under graviditeten
Repr. 1B
Repr. 1B
GHS08, Fare, H360F
GHS08, Fare, H360D
Kan skade forplantningsevnen og/eller
Kan skade det ufødte barn
Repr. Cat. 2
T, Giftig, R60
Kan skade forplantningsevnen og/eller
Repr. Cat. 2
T, Giftig, R61
Kan skade barnet under graviditeten
Repr. 2
GHS08, Advarsel, H361f
Mistænkt for at skade forplantningsevnen og/eller
Repr. 2
GHS08, Advarsel, H361d
Mistænkt for at skade det ufødte barn
Repr. Cat. 3
Xn, Sundhedsskadelig, R62
Mulighed for skade på forplantningsevnen og/eller
Repr. Cat. 3
Xn, Sundhedsskadelig, R63
Mulighed for skade på barnet under graviditeten
Ultralyd
Ultralyd er lydbølger med frekvenser over 18.000 Hz. Disse frekvenser ligger over det
“hørbare område”. Ultralyd kan brede sig i faste stoffer, væsker og luftarter. I laboratorier
anvendes ultralydbade til rensning af udstyr, hurtigere opløsning af tungtopløselige stoffer
og afgasning af mobile faser. Ultralydsudstyr anvendes også til nedbrydning af celler og
fremstilling af emulsioner.
Man kan ofte høre, når ultralydapparater er aktiveret. Det skyldes, at apparatet foruden
40
ultralyd også udsender hørbar lyd. Når ultralyd rammer grænsefladen mellem luft, væske
eller fast stof, vil en del passere over i den anden fase. En mindre del af ultralyden absorberes og omdannes til varme - resten reflekteres.
Når ultralyd passerer fra væske til luft (eller omvendt) vil kun ca. 1/1000 af ultralydens
energi blive overført, og luftbåren ultralyd giver derfor ikke vævsskader. Derimod kan ultralyd - og hørbar støj, som skyldes ultralyden - give gener i form af trykken eller susen for
ørerne, træthed, hovedpine, kvalme og svimmelhed. Vedvarende udsættelse for meget høje
ultralydniveauer i luft kan give høreskader.
Når ultralyd passerer fra væske til faste stoffer (eller omvendt) vil en meget stor del af ultralydens energi blive overført, og høje niveauer af ultralyd i vævet kan give skader på cellerne
- selv når en genstand eller væske kun kortvarigt berøres.
Ved ultralyd i luft er et foster beskyttet af moderens krop, uanset hvor kraftig ultralyden er.
Ultralyd vil passere over i det menneskelige væv, hvis kroppen er i kontakt med faste genstande eller væsker, der svinger med ultralydsfrekvenser, og ultralyd kan her udgøre en fare
for såvel mor som barn. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at ultralydsscanning i forbindelse
med fosterdiagnostik af gravide er ufarlige for både den gravide og barnet.
Ultralyd og ledsagende støj kan let dæmpes f.eks. ved afskærmning med tynde plastplader
eller placering i støjkabinet. Ultralydbade kan forsynes med et låg, som forhindrer kontakt
med badet, mens det er i funktion. Låget vil samtidig give en væsentlig dæmpning af ultralyden i luften og hørbar støj. Hvis ultralyd og støj ikke kan nedbringes til et acceptabelt
niveau ved tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, vil anvendelse af høreværn være
nødvendigt.
Allergi
Et antal stoffer - f.eks. nikkelsalte, organiske isocyanater og tilsætningsstoffer i gummi - kan
fremkalde allergi. En enkelt påvirkning (den første eller en senere) kan bevirke, at man ved
enhver fremtidig udsættelse for stoffet, selv i meget lave koncentrationer, vil reagere med
overfølsomhedsreaktioner. Det kan være nødvendigt at undgå stoffet resten af livet, hvilket
kan have konsekvenser for arbejdsfunktionerne. 20-30 % af de personer, som arbejder med
forsøgsdyr, udvikler allergi. Læs mere i afsnittet ”Arbejde med forsøgsdyr” (side 42).
Biologiske risici
Alt arbejde med biologisk materiale indebærer principielt en risiko for smitte, eksempelvis
hepatitis og AIDS. Ved biologiske agenser forstås smittefarlige mikroorganismer, hvad
enten de er naturligt forekommende eller genmodificeret. Skal man arbejde med biologisk
materiale, bør der tages særlige forholdsregler ved hygiejnen og sikkerhedsforanstaltninger,
som beskrevet nedenfor. Nedenstående sikkerhedsforanstaltninger er baseret på Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø nr. 57 af 27. januar 2011 med
senere ændringer. Ved arbejde med genmodificerede organismer henvises til instrukser på
de enkelte institutters og øvelseskurser.
Hygiejne

I laboratoriet skal der altid bæres en ren kittel, som aftages inden man forlader laboratoriet for at undgå spredning af smitte. Ved spild af blod eller prøvemateriale på kitlen
skiftes denne straks.

Hyppig håndvask og brug af papirhåndklæder anbefales. Ved spild på hænder foretages
hånddesinfektion med f.eks. 1% chloraminopløsning.

Er der sår eller rifter på hænder, bruges handsker.
41
Sikkerhedsforanstaltninger

Områder, hvor der arbejdes med eller opbevares biologiske agenser afmærkes med
”Biologisk fare”.

Adgangen til arbejdsområdet begrænses for uvedkommende, dvs. ingen almindelig
færdsel eller gennemgang.

Der stilles en række krav til desinfektionsprocedure, rengøringsvenlighed af lokaler og
udstyr, samt til placering og opbevaring af inficerede materialer og dyr. De enkelte institutter/øvelseskurser udarbejder deres egne retningslinjer.

Aerosoldannelser skal begrænses og homogenisering foretages i stinkskab eller biologiske sikkerhedskabinetter.

Ved direkte kontakt med forurenet materiale eller potentielt forurenet materiale anvendes altid handsker. Handsker kasseres straks efter brug.

Ved spild af biologisk aktivt materiale desinficeres med f.eks. Virkon eller ACT 340+.

Der stilles særlige krav til affaldsbehandling. Vejledninger udarbejdes af de enkelte
institutter/øvelseskurser.
Genteknologi
Arbejde med genmodificerede mikroorganismer (GMO) er reguleret af Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 med senere ændringer. De krav, der gælder
ved arbejde med ikke-genmodificerede biologiske agenser, skal således alle være opfyldt.
Derudover stilles en række ekstra krav til arbejdet med de genmodificerede organismer.
Biologiske agenser kan udgøre en fare for mennesker ved indtagelse, indånding samt i visse
tilfælde ved hudkontakt.
For genmodificerede organismer gælder, at de ved udslip til det omgivende miljø kan forårsage uforudsete virkninger.
Ved arbejdet med genmodificerede planter og dyr kan der være en risiko for den ansatte,
men ellers er det især det omgivende miljø, der skal beskyttes mod påvirkninger.
Klassificeringen af et laboratorium til arbejde med genmodificerede organismer foretages af
Arbejdstilsynet. Der er fire mulige klasser, hvor klasse 1 er den "mildeste". På PharmaSchool er der klasse 1 og 2 laboratorier. Den, der er ansvarlig for forsøget, skal foretage
en vurdering af de involverede organismer og af forsøgets udførelse og deraf fastlægge,
hvilken laboratorieklasse, der er nødvendig. Når et laboratorium er klassificeret, kan det
benyttes til alt arbejde af den pågældende klasse, men projekterne skal være godkendt.
Alt arbejde, der udføres i et klassificeret laboratorium, skal følge retningslinjerne svarende
til den pågældende klasse, uanset om der arbejdes med genmodificerede organismer eller ej.
Afhængig af, hvilken klasse laboratoriet skal klassificeres til, er der en række krav, der skal
være opfyldt. Generelt stilles krav til rengøringsvenlighed, rengøringsprocedurer, udformning af eventuelle ventilationsanlæg, transport ind og ud af laboratoriet m.m. Kravene stiger
med stigende laboratorieklasse.
Arbejde med forsøgsdyr
Den alvorligste risiko ved arbejde med forsøgsdyr, er allergisk astma. Allergi udvikles især
overfor proteiner i dyrenes urin, hud, spyt og pels. Især fra rotter og mus (og især fra ældre
dyr) indeholder urinen stærkt allergifremkaldende stoffer. Personer med arvelige anlæg for
visse allergisygdomme, f.eks. børneeksem og høfeber, har øget risiko for udvikling af for-
42
søgsdyrsallergi. Udover risici for udvikling af allergi kan der være risiko forbundet med de
stoffer, som dyrene eventuelt indgives (f.eks. cytostatika), risiko for infektioner forårsaget af
bid, rifter eller lignende, samt arbejde med isotoper.
Der findes ikke detaljerede myndighedskrav for arbejdet med forsøgsdyr. De regler, der
gælder, er således arbejdsmiljølovgivningens generelle regler, hvorefter sundhedsskadelige
påvirkninger skal hindres, fjernes eller reduceres mest muligt.
I lokaler, som anvendes til arbejde med forsøgsdyr, skal der bl.a. være let adgang til håndvask. Gulve, vægge og inventar skal være udført i materialer, som er glatte og lette at rengøre, og der skal være et effektivt ventilationssystem, som kan fjerne støv fra luften. Der skal
være så få støvsamlende ting i lokalet som muligt.
Hudkontakt og indånding af støv og damp skal undgås mest muligt. Man skal undgå at
forurene egen og andres arbejdsplads ved dyrearbejde. Man skal derfor rydde op og rengøre
arbejdsstedet og de anvendte redskaber efter brug. Der skal desinficeres efter behov. Transport af dyr udenfor dyreområder skal begrænses mest muligt og foregå i lukkede kasser eller
bure med filtertop.
Man kan i vid udstrækning undgå støvdannelse ved at arbejde med rolige bevægelser. Hvis
det er nødvendigt, kan man bruge åndedrætsværn, handsker og/eller beskyttelsesbriller.
Man skal altid efter hver kontakt med dyr vaske hænder. For at undgå at forurene egne ting,
bør man ikke opbevare slik, nøgler o.a. i arbejdstøjets lommer, og desuden undlade at bære
smykker og armbåndsur.
Der mindes om risikoen for udvikling af allergi. Gravide udgør ikke en særlig risikogruppe i
forbindelse med arbejde med forsøgsdyr, der er dog en undtagelse nemlig i forbindelse med
toxoplasmose (haresyge). Sygdommen skyldes infektion med en encellet organisme (protozo), som næsten udelukkende findes hos visse vildtlevende dyr, eksempelvis harer. Ved
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi anvendes kun SPF-forsøgsdyr, som ikke er
smittebærere, og risikoen for at få denne specielle smitte under opholdet i instituttets dyrestald er i praksis ikke eksisterende. Det er i praksis kun kvinder i det første trimester af
graviditetsperioden, som udgør en risikogruppe. Infektion i den periode kan føre til alvorlige
misdannelser i fostret. En meget effektiv foranstaltning til undgåelse af smitte er, at der
under arbejdet med forsøgsdyr anvendes plasthandsker.
Københavns Universitet har en ældre lille folder ”Arbejde med forsøgsdyr”, som findes via
Arbejdsmiljøportalen. Supplerende information om arbejde med forsøgsdyr findes på
SUND-intranet.
Arbejde med isotoper
Tilladelse til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder i laboratorier gives af Statens Institut
for Strålebeskyttelse. Ved åbne kilder forstås eksempelvis opløsninger indeholdende en
radioaktiv isotop. Institutionen har det overordnede ansvar, men der skal udpeges en eller
flere ansvarlige ledere, som skal godkendes af Statens Institut for Strålebeskyttelse. Arbejde
med radioaktive stoffer må kun foregå i godkendte laboratorier.
Kun personer med godt kendskab til strålebeskyttelse og uddannelse i håndtering af åbne
radioaktive kilder, kan godkendes som ansvarlig leder. Lederens opgaver omfatter bl.a.
instruktion af personale, bortskaffelse af affald, uheldsinstrukser m.m.
Klassifikationen af laboratorier (i typerne A, B og C, hvor C er laveste niveau) angiver den
maksimale mængde radioaktiv isotop, som man må arbejde med i det pågældende laboratorium.
43
Radioaktive stoffer kan udsende enten alfa-stråling (heliumkerner), beta-stråling (elektroner)
eller gamma-stråling (elektromagnetisk stråling). Enheden for radioaktivitet er Becquerel,
Bq (1 Bq er ét radioaktivt henfald per sekund). En ældre enhed Curie, Ci anvendes dog
stadigvæk (1 mCi = 37 M Bq).
Alfa-stråler har kort rækkevidde, men er meget stærkt ioniserende. De gør derfor størst
biologisk skade, når organismen optager stoffer, der udsender denne type stråling. Betastråling har større rækkevidde end alfa-stråling, og kan dermed gøre skade, selv om strålekilden er udenfor kroppen. Elektromagnetisk stråling (ioniserende stråling) har stor gennemtrængningsevne.
Klassifikationen af radioaktive isotoper sker efter deres ”radiotoksicitet" og de inddeles i fire
grupper, hvor gruppe 1 har højeste og gruppe 4 laveste radiotoksicitet.
Radionuklid
Radiotoksicitet
Eksempler på radionuklider og deres strålingstype
Gruppe 1
Meget høj
Ikke nævnt i regler (alfakilder)
Gruppe 2
Høj
I-125 (gammastråling)
Gruppe 3
Middel
C-14 (betastråling)
Gruppe 4
Lav
H-3 (betastråling)
En person kan udsættes for enten ekstern eller intern stråling. Strålingen afsætter energi i
kroppens væv. Der kan derfor opstå forskellige skader, som afhænger af den absorberede
dosis samt typen og energien af strålingen.
Akutte skader opstår, når en bestemt stråledosis overskrides. Denne type skader kan bl.a.
være forbrænding af hud samt nedsat eller manglende funktion af et organ eller væv. Sådanne skader forventes ikke at forekomme, hvis man holder sig under de fastsatte dosisgrænser.
Senskader er eksempelvis kræftsygdomme og genetisk betingede sygdomme, som kan opstå
mange år efter udsættelse for stråling. Risikoen for kræftskader er proportional med dosis.
I tilfælde af spild rengøres som anvist på side 26. Ved alvorlige uheld skal der tages kontakt
til Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Strålingsudsættelsen afhænger af aktivitetsmængden, bestrålingstiden, afstanden til den
radioaktive kilde og afskærmningen. Strålingsniveauet aftager med kvadratet på afstanden,
og normalt bør uafskærmede opløsninger ikke håndteres direkte med fingrene. Man kan
anvende værktøj, der giver god afstand til glasset, f.eks. en pincet eller en tang.
Partikelstråling (alfa- og betastråling) kan bremses ved hjælp af f.eks. plexiglas, mens elektromagnetisk stråling (gamma- og røntgenstråling) i praksis kun kan svækkes ved hjælp af
blyafskærmning.
Sundhedsstyrelsen har retningslinjer for at overvåge stråleudsatte arbejdstagere, herunder
gravide og ammende. Det kan ske ved hjælp af dosimetre eller ved undersøgelse af urinprøver, afhængig af de anvendte radioaktive stoffer og deres aktivitet.
Arbejdstilsynet har retningslinjer for, at der skal foretages lægeundersøgelser og helbredskontrol ved arbejde med ioniserende stråling, der under normale forhold kan udsætte personen for ioniserende stråling i doser, der overstiger en fastsat grænse pr. år.
44
Anden stråling end radioaktiv stråling
Både UV-lys og laserlys kan skade øjnene, afhængig af bølgelængde og intensitet. Derfor
må man ikke se direkte ind i sådanne lyskilder. UV-lys anvendes bl.a. til detektion af kemiske forbindelser og brugerne skal anvende beskyttelsesbriller med UV-filter.
Arbejde med maskiner og andet farligt udstyr
Det skal ved tilrettelæggelsen af arbejdet sikres, at den enkelte bruger bliver grundigt instrueret i udstyrets funktion og betjening og er gjort bekendt med risikoen ved brugen. Betjeningsvejledninger (især f.eks. SOP'er, Standard Operations Procedures) for de forskellige
maskiner skal være tilgængelige. Inden udstyr tages i brug, skal det kontrolleres, at det er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Omstilling af maskinernes funktion, f.eks.
hastighedsregulering, må kun ske efter meget grundig instruktion.
Når laboratorieudstyr har en bevægelig del drevet af andet end den menneskelige kraft
direkte, er det en maskine og er omfattet af maskindirektivet: 2006/42 af 29. december 2009.
Undtaget er dog maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til forskningsformål med
henblik på midlertidig anvendelse i laboratorier.
Eftersyn og vedligeholdelse skal gennemføres af værkstedspersonalet. For nogle ”tekniske
hjælpemidler” f.eks. centrifuger kræver Arbejdstilsynet årlige eftersyn.
Behovet for punktudsugning bør altid afgøres efter en konkret vurdering, hvor der tages
hensyn til de praktiske forhold omkring maskinen, hvilke materialer der bearbejdes, og om
maskinen kører regelmæssigt eller kun lejlighedsvis og ganske kortvarigt.
Den lærer, der får til opgave at instruere de studerende og føre tilsyn med deres arbejde, skal
selv have den fornødne viden om arbejdet, hvordan det skal udføres, og de risikomomenter,
der er ved arbejdet. Studerende må først starte maskiner m.v., når de har fået den fornødne
instruktion.
Der skal træffes passende forholdsregler, der sikrer, at studerende med langt hår ikke kommer til skade ved maskiner med roterende dele. Tilsvarende må der træffes foranstaltninger
mod, at løsthængende tøj (herunder tørklæder) kommer ind i roterende maskindele.
Det skal sikres, at de studerende ikke udsættes for en unødig støjpåvirkning. Det kan derfor
være nødvendigt, at de studerende anvender høreværn.
Opmærksomheden henledes især på systemer under tryk. Der kan enten være tale om gasser
under tryk, hvor trykket således er tilstræbt, eller om systemer der burde have mulighed for
trykudligning, f.eks. destillationsopstillinger. Tilsvarende risici gælder for vakuumsystemer.
Vær også opmærksom på stødkogning af væsker - basiske vandige opløsninger synes mere
udsat for det, end sure vandige opløsninger.
Ved centrifugering skal der altid anvendes to glas med samme væskemængde anbragt diametralt i centrifugen, således at der ikke opstår ubalance under centrifugeringen. Ubalance
vil ikke alene slide på lejerne, men kan være årsag til ulykker. Går et glas i stykker i centrifugen, skal skårene fjernes, da de ellers vil bevirke, at næste glas, der centrifugeres, vil
knuses. Brug kun glas, der er fuldstændig hele, og som ubesværet kan sættes i centrifugen.
Forlad ikke en centrifuge, der er i bevægelse. Hvis der høres usædvanlige lyde fra centrifugen, eller hvis den vibrerer stærkt, bevæger sig eller bliver varm, skal strømmen straks
afbrydes, og sagen meddeles til øvelsesvejlederen.
45
Beskyttelsesudstyr
Briller, skærme m.v.
Som nævnt flere gange i dette sikkerhedskompendium, skal der bæres beskyttelsesbriller
under laboratoriearbejde. Det kan være et kompromis, at disse erstattes af ens daglige briller,
der i så fald bør have en rimelig størrelse. Kontaktlinser bør kun bruges, hvis der altid bæres
egentlige beskyttelsesbriller.
Beskyttelsesbriller findes i adskillige fabrikater, kvaliteter og størrelser. De skal være forsynede med sideskjold og med et dække foroven, så stænk med mindre sandsynlighed kan
ramme øjet den vej. Flere typer har stænger, der dels kan justeres i længde, dels vrides op og
ned, således at der kan tages hensyn til individuelle forskelle i anatomi. Materialet af "glasset" er som regel et mekanisk stærkt plastmateriale (f.eks. polycarbonat) - svagheden er, at
visse organiske opløsningsmidler kan opløse overfladen, så brillen bliver uklar at se igennem. Dette kan ikke udbedres. Briller med ikke-justerbare stænger kan justeres efter hovedets bredde: stangen dyppes i kogende vand, bøjes i facon med en tang, holdes og køles
under den kolde hane.
Er der brug for bedre beskyttelse, f.eks. under synteser, kan beskyttelsesskærme (ansigtsværn) anvendes.
Handsker
Ved laboratoriearbejde vasker man ofte hænder, hvorved huden risikerer at blive tør. Smør
hænderne i håndcreme efter håndvask - foretræk et produkt med neutralt pH eller til den sure
side. Anvend ikke håndsmykker ved vådt arbejde - urenheder kan sætte sig under smykkerne.
Plast- eller gummimaterialet i beskyttelseshandsker vil have meget varierende evne til at
tilbageholde forskellige kemikalier. Det vil fremgå af de tilhørende bestandighedslister. Vær
opmærksom på gennemætsninger og stikhuller. Overvej rengøring og genbrug. Husk risikoen for latexallergi.
Generelt bestandige materialer: Viton (en fluorpolymer), butylgummi (og kombinationer af
disse), nitrilgummi, PVA (polyvinylalkohol, indgår i "4H-Handsken"). Butylgummi er dog
mindre egnet overfor mineralolieprodukter. Generelt ubestandige materialer: Naturgummi,
PVC (polyvinylchlorid), neopren (dog specifikt god til mineralolieprodukter).
Til laboratoriebrug anvendes hyppigst engangshandsker af nitril. Brug handsker ved arbejde
med ætsende, sundhedsskadelige eller smittefarlige stoffer, men gå ikke rundt hele tiden
med handsker – hænderne bliver fugtige og risikoen for at stoffer trænger gennem huden
øges. Undgå også at tage på andre genstande f.eks. dørhåndtag med forurenende handsker.
Spildes der på handskerne, skal de normalt kasseres. Husk at vaske hænder, hvis du får
noget på dem.
Ved handskebrug over 15 min. kan der anvendes bomuldshandsker under beskyttelseshandsken for at opsuge svenden. Underhandskerne udskiftes, når de bliver fugtige.
Åndedrætsbeskyttelse
Anvendelse af åndedrætsværn i laboratoriet er en løsning, der kun må benyttes, hvis arbejdet
ikke på anden måde kan udføres forsvarligt.
På de fleste laboratorier vil åndedrætsværn være relevant i uheldssituationer, hvor der spildes kemikalier. Den enkelte arbejdsplads må ud fra en risikovurdering sammensætte et
46
passende spildberedskab i form af adsorberingsmidler, kemikalieresistente handsker – og et
åndedrætsværn, som kan være en helmaske med kombinationsfilter.
Et realistisk uheldsscenarium vil være spild af giftige flygtige kemikalier. Hvis det sker uden
for stinkskabet, må opsamling ikke påbegyndes uden videre. Underret kolleger, forlad lokalet og luk alle døre, mens det overvejes, hvordan spildet skal håndteres. Sørg om muligt for
maksimal ventilation af stinkskabe og punktsug for at fjerne forureninger.
I uheldssituationer med tilskadekomne, skal personerne evakueres, hvis det kan ske uden
risiko for hjælperen. Evakueringen bør overvåges af andre og kan om nødvendigt foretages
af personale med åndedrætsværn. Hvis spildet skønnes at udgøre en betydelig sundhedsrisiko, eller hvis der er tilskadekomne, tilkaldes hjælp via alarmcentral.
Potentielle brugere af åndedrætsværn skal være grundig instrueret, og typen af åndedrætsværn skal afpasses efter indåndingsfaren. Hvis en helmaske med udskiftelige gasfiltre indgår
i beredskabet, skal man være opmærksom på en række forhold

Masken skal slutte tæt til ansigtet (briller og specielt fuldskæg øger markant risikoen for
utætheder)

Til forskellige typer af gasser findes forskellige filtre (eksempler i skema)

Nogle gasser er vanskelige at tilbageholde i et filter (fx lavt kogende opløsningsmidler)

Ingen filtre kan beskytte mod iltmangel (fx ingen beskyttelse ved brand)

Manglende lugt i masken vil i de fleste tilfælde betyde, at masken er tæt. Nogle kemikalier kan dog ikke lugtes

Brugte filtre bør som hovedregel ikke gemmes og genanvendes

Hold øje med gasfiltrenes udløbsdato og afprøv masken et par gange årligt

Opbevar maske sammen med instruks og oplysninger om, hvem der kan og må anvende
den.
Kombinationsfiltre A, B, E, K suppleret med P3 (beskyttelse mod partikler og aerosoler) vil
ofte være det bedste valg, hvis man ikke ved, hvilket stof man vil komme ud for. Masken
bør være klargjort til uheldssituationer – og den bør opbevares på en måde, som forhindrer,
at filtret inaktiveres.
Eksempel på kombinationsfilter til spildberedskab
Farvekode
Filterkode
Anvendelsesområde
Brun
A
Organiske dampe
Grå
B
Syrer i gasform, halogener, hydrogencyanid
Gul
E
Svovldioxid og andre sure gasser
Grøn
K
Ammoniak og aminer
Hvid
P3
Partikler og aerosoler
Enhver potentiel bruger af åndedrætsværn bør sætte sig ind i muligheder og begrænsninger
ved brug af dette. Endvidere skal den pågældende lære at tage masken på, at tilpasse remmene og at sikre sig, at masken er tæt.
47
Der kan ligge en advarsel i, at lugtende stoffer erkendes at trænge gennem filtratoren, men
dels er ikke alle farlige stoffer lugtende, dels er det ikke altid sådan, at lugtgrænsen er
sundhedsmæssig sikker. Derfor må manglende lugt i masken ikke tillægges for stor betydning.
Akut anvendelse: Masken tages frem. Det kontrolleres, at filtratoren er egnet i den aktuelle
situation. Forseglingen fjernes fra filtratoren, der skrues i masken (hvis det ikke allerede er
sket). Masken tages på, og remmene tilpasses. Der foretages tæthedsprøve (sæt hånden for
filtratoråbningen og sug ind, så skal der dannes et overbevisende vakuum), i givet fald tilpasses remmene igen. "Tilpasse" betyder ikke altid "at stramme"! Er masken derefter ikke
tæt, må den ikke anvendes.
Efter brug underrettes instituttets arbejdsmiljøgruppe med det samme, således at masken kan
blive rengjort og efterset, inden den hænges på plads. Den skal forsynes med en ny filtrator.
Masker til anvendelse mod partikler, aerosoler, allergener el.lign. kan være relevante f.eks.
ved håndtering af støv og forsøgsdyr.
Partikelfiltre (hvid farvekode)
P1
Grove partikler. Ikke asbest. Kun stoffer med grænseværdi > 5 mg/m3.
P2
Partikler (ikke radioaktive stoffer, bakterier eller virus).
P3
Evt. også mod radioaktive stoffer, bakterier eller virus.
Høreværn
Ved nogle arbejdsopgaver (ultralyd, fluidisering, visse maskiner etc.) kan det være nødvendigt at anvende høreværn, der kan være tale om ørepropper eller model "hovedtelefoner"
(officielt: "hørekopper"). Der vil blive instrueret derom, hvor det er aktuelt.
48
Førstehjælpsudstyr
Førstehjælpsudstyret i laboratorier omfatter forbindskasser, brandslukningsudstyr, nødbrusere og ikke mindst øjenskylleudstyr.
Førstehjælpsudstyr indeholdt tidligere en hel del besynderlige midler og modgifte af tvivlsom relevans. Husk, at man kan komme på skadestuen ret hurtigt, så opgaven er blot at
"holde den gående" så længe. Det betyder at man skal satse på midler, der skal anvendes
meget hurtigt (evt. amylnitrit mod cyanid, calciumgluconat mod flussyre/fluorider og natriumtiosulfatopløsning mod brom).
Øjenskylleudstyr
Der er forskellige typer øjenskylleudstyr:
Permanent fyldte flasker på væggen monteret i "en station". Fordel: Altid klar til brug, holder sig ren og frisk, kan medbringes, er fyldt med fysiologisk saltvand (0,9% NaCl). Ulempe: Kan ikke genfyldes efter brug.
Øjenbrusere, monteret over vaskene i stedet for vandhaner. Fordel: Altid klar til brug, altid
frisk postevand. Ulempe: Fuldstændig stationære.
49
Anbefalinger fra ArSiMa om øjenskylning
Hjertestarter
På PharmaSchools område findes 4 hjertestartere
Balkonrum, stueetage
Indgang til kantine
Ved elevator, stueetage
Trapperepos, 1. etage
50
Arbejdsmiljøloven og studerende
Arbejdsmiljøloven er en rammelov, dvs. den definerer nogle hovedområder som uddybes i
bekendtgørelser og vejledninger. Den nuværende arbejdsmiljølov trådte i kraft i 1977. Studerende er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven i sin helhed, men af lovens "udvidede område", som gælder selvom der ikke er et ansættelsesforhold mellem en ansat og en arbejdsgiver.
Studerende er således omfattet af de vigtigste regler om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at studerende er omfattet af arbejdsmiljøloven ved
laboratorieøvelser (f.eks. håndtering af farlige stoffer), men ikke omfattet ved teoretisk
undervisning (f.eks. forelæsning).
Generelt har PharmaSchool den holdning, at man ikke kan have forskellige arbejdsmiljøstandarder for studerende og ansatte. Arbejdsmiljøet skal være i orden for alle!
Arbejdsmiljø og sikkerhed bør indgå som en naturlig del af øvelsesundervisningen:

Gennemgang i forbindelse med kursusstart (f.eks. forevisning af nødhjælpsudstyr)

Demonstrationer (f.eks. teknikker, som indebærer potentielle farer)

Skriftlige informationer (f.eks. i øvelsesvejledninger og instruktioner ved opslag)

Aktiv inddragelse af arbejdsmiljø i undervisning (f.eks. evaluering af sikkerhedsspørgsmål, risikovurdering, informationssøgning).
Hertil kommer den teoretiske undervisning på "Sikkerhedskurset" (herunder nærværende
kompendium) og kursus i ”Toksikologi/arbejdsmiljø”.
Undervisningsmiljø
Med "Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø" fra 2001 blev der indført pligter
for ledelsen og rettigheder for studerende parallelt med Arbejdsmiljølovens bestemmelser
om arbejdsmiljøorganisation og arbejdspladsvurdering (APV).
Studerende fik ret til deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde bl.a. ved at vælge
"undervisningsmiljørepræsentanter", og uddannelsesstedets ledelse skal sørge for, at der
udarbejdes en skriftlig "undervisningsmiljøvurdering" (UMV) af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.
Københavns Universitet har både i 2007, 2010 og 2013 kortlagt undervisnings- og studiemiljøet for alle studerende på KU. PharmaSchool har tidligere været suveræn topscorer på
de fleste områder. Det gælder de studerendes trivsel, sociale aktiviteter, sikkerhedsundervisning, forventninger til fremtiden og vurderingen af undervisningen m.m. PharmaSchool
modtog i 2008 en pris fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Du kan læse mere
om Undervisnings- og studiemiljø på http://studiemiljoe.ku.dk/umv/.
Arbejdsmiljøorganisationen
Udgangspunktet for opbygning af arbejdsmiljøorganisationen er Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Studerende er ikke omfattet af Arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdsmiljøorganisation, men studerende på PharmaSchool har i mange år haft mulighed for at deltage i ar-
51
bejdsmiljøarbejdet. Med undervisningsmiljøloven i 2001 fik alle studerende den formelle
rettighed.
Efter fusionen med Københavns Universitet i 2007 og fakultetssammenlægningen i 2012 er
arbejdsmiljøorganisationen tilpasset, og der er ikke længere noget formelt arbejdsmiljøudvalg for ”PharmaSchool”.
Opbygningen af arbejdsmiljøorganisationen på Københavns Universitet fremgår af figuren.
Arbejdsmiljøgrupper vælges på institutter og andre organisatoriske enheder.
På institutniveau er etableret Lokalarbejdsmiljøudvalg (LAMU) med institutlederen som
formand – Flemming Madsen (IF) og Ole Thastrup (ILF).
Hvert institut har samtidig udpeget en Arbejdsmiljøkoordinator – Susanne Hermansen (IF)
og Janne Colding (ILF).
På PharmaSchool er der følgende arbejdsmiljøgrupper:

Institut for Farmaci 3 Arbejdsmiljøgrupper

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi 4 Arbejdsmiljøgrupper

Fakultetsservice og Det Farmaceutiske Bibliotek 1 Arbejdsmiljøgruppe
 Campus Service 1 Arbejdsmiljøgruppe
IF og ILF har endvidere hver udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, en kemikaliekoordinator
og ergonater (ressourcepersoner med ergonomisk indsigt)
PharmaSchools institutter udgør én valgkreds, som vælger én arbejdslederrepræsentant (AL)
og én arbejdsmiljørepræsentant (AMR) til Fakultetsarbejdsmiljøudvalget (FAMU).
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vælger 2 arbejdslederrepræsentanter (AL) og 2 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) til Arbejdsmiljørådet (AMKU) - Arbejdsmiljøudvalget på
Københavns Universitet.
52
De studerende opfordres til ved starten af et øvelseskursus at vælge en klasserepræsentant
(undervisningsmiljørepræsentant) fra hvert hold. Repræsentanten kan bl.a. indsamle øvelsesholdets kommentarer af sikkerhedsforhold på kurset og videregive den til instituttets
repræsentanter.
De studerende opfordres også til at vælge repræsentanter både til den lokale arbejdsmiljøorganisation og til Fakultetsarbejdsmiljøudvalget.
Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og PharmaSchool har arbejdsmiljøhjemmesider med en lang række oplysninger:

KU - AMOS https://intranet.ku.dk/arbejdsmiljoe/Sider/default.aspx

SUND - https://intranet.ku.dk/sund/personale/arbejdsmiljo/Sider/default.aspx

PharmaSchool - http://www.farma.ku.dk/index.php?id=697
SUND har et arbejdsmiljøteam, som yder rådgivning og støtte.
53
Forsikringsforhold
Students of Pharmaceutical Sciences (SOP) havde indtil 2013 en kollektiv ulykkesforsikring. Den er opsagt, og det anbefales at de studerende tegner privat forsikring eventuelt via
PharmaDanmark
www.pharmadanmark.dk/medlemskab/pharmastudent/Pages/Studenterforsikring.aspx.
Alle ansatte er dækket af Arbejdsskadeforsikringsloven. Hvis der sker en ulykke, eller nogen
pådrager sig en arbejdsbetinget lidelse, kan skadelidte efter en konkret vurdering i Arbejdsskadestyrelsen få erstatning for mén eller tab af erhvervsevne.
Studerende er ikke omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven, men studerende kan i ”arbejdslignende” situationer været dækket under specialeophold. I givet fald skal Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med en konkret anmeldelse vurdere, at de studerende har udført
forskning med ”nytteværdi”.
Citat fra kommenteret udgave af Arbejdsskadeforsikringsloven
”En statsinstitution beskæftiger undertiden personer, som ikke aflønnes af institutionen.
Sådanne tilfælde forekommer fortrinsvis ved forskningsinstitutioner, der af uddannelsesmæssige eller videnskabelige grunde beskæftiger personel, der lønnes af videnskabelige
fonde eller organisationer. Såfremt det arbejde de pågældende udfører, må anses for at være
i den almindelige forsknings interesse og i nøje overensstemmelse med de opgaver, til hvis
varetagelse institutionen er oprettet, vil de være omfattet af institutionens (statens) risiko.
Det samme gælder også studerende, der uden løn beskæftiges ved sådant arbejde eller et
arbejde, der er afledet heraf, og til hvis udførelse det ellers ville have været naturligt at
antage anden medhjælp”.
Citatet fra den kommenterede udgave af arbejdsskadeforsikringsloven kan ”oversættes” til,
at studerende i "arbejdslignende" situationer kan være omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven, nemlig hvis de udfører opgaver som "er i den almindelige forsknings interesse", og
hvis det ville have været naturligt at ansætte nogen for at udføre de pågældende opgaver.
Studerende kan altså være dækket, når de er specialestuderende, men ret sikkert ikke, når de
deltager i almindelige øvelser.
For yderligere information henvises til:
http://studiemiljoe.ku.dk/umv_2007-2009/studerende_og_arbejdsskader/.
54
Hvor finder jeg flere oplysninger
Sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger
EU´s REACH-forordning pålægger producenter og importører til EU at registrere og dokumentere, om de stoffer, de producerer eller importerer, er farlige eller ej. Leverandøren af et
stof eller et kemisk produkt skal ifølge artikel 31 forsyne modtageren af stoffet eller det
kemiske produkt med et sikkerhedsdatablad (tidligere kaldt leverandørbrugsanvisning).
Arbejdstilsynet kræver ifølge bekendtgørelsen om stoffer og materialer, at Arbejdsgiveren
udarbejder arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige stoffer, og Arbejdsgiveren skal sikre, at
de ansatte har adgang til disse sikkerhedsdatablade fra leverandøren og skal i givet fald
indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren.
Kemibrug
Alle på KU har adgang til www.kemibrug.dk, som drives i samarbejde mellem en række
universiteter. Kemibrug udarbejder kemikaliebrugsanvisninger som opfylder krav til arbejdspladsbrugsanvisning. Der er mulighed for at de enkelte arbejdspladser kan indskrive
lokale noter, som f.eks. præciserer, hvordan affald skal håndteres, brug af særlige værnemidler m.m. Tilføjelse af lokale noter kræver særlige rettigheder og er forbeholdt et begrænset
antal medarbejdere.
Systemet er gennem årene udbygget til et egentligt kemikaliestyringssystem med mulighed
for udskrivning af kemikaliebrugsanvisninger og etiketter, registrering af kemikalier m.m.
De studerende bør benytte systemet ved risikovurderinger, når der håndteres kemiske stoffer
ved øvelser.
www.kemibrug.dk er ikke fuldt dækkende, men er et godt udgangspunkt, som kan suppleres
med andre kilder f.eks. www.kemikalieberedskab.dk eller nogle af de øvrige kilder som er
angivet i litteraturlisten.
55
Nyttige hjemmesider
Arbejdsskadestyrelsen
www.ask.dk
Arbejdstilsynet
www.at.dk
Beredskabsstyrelsen
(akutte uheld med farlige stoffer)
Beredskabsstyrelsen
(Informationssystemet om farlige stoffer)
http://kemi.brs.dk/
www.kemikalieberedskab.dk
Borger (myndigheder)
www.borger.dk
Det europæiske Arbejdsmiljøagentur
www.europe.osha.eu/da
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljoforskning.dk
Eksempel på leverandørbrugsanvisninger
www.sigmaaldrich.com/safety-center.html
Giftlinjen
www.giftlinjen.dk
Kemikaliebrugsanvisninger ”Kemibrug”
www.kemibrug.dk
Kemisk arbejdsmiljø på KU
Klassificering og mærkning af kemikalier
https://intranet.ku.dk/arbejdsmiljoe/Kemiskarbejdsmiljoe/S
ider/default.aspx
http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/clinventory-database
NORD
www.nordgroup.eu
Københavns Universitet, Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljo.ku.dk
Lægevagten
www.laegevagten.dk
Miljøstyrelsen
www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier
PharmaSchool, Arbejdsmiljø
www.farma.ku.dk/index.php/Arbejdsmiljoeudvalget/697/0
Retsinformation
www.retsinformation.dk
Statens Institut for Strålebeskyttelse
www.sis.dk
SUND, Arbejdsmiljø
https://intranet.ku.dk/sund/personale/arbejdsmiljo/Sider/de
fault.aspx
Sygdomme
www.netdoktor.dk
Undervisningsmiljø
www.dcum.dk
Videncenter for Arbejdsmiljø
www.arbejdsmiljoviden.dk
56
Udvalgte opslagsværker og lovgivning
De fleste af bogtitlerne findes på Det Farmaceutiske Bibliotek og hos Kemisk Beredskab.
Desuden findes en række andre relevante titler tilgængelige på Det Farmaceutiske Bibliotek.
1. Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og
opbevaring af stoffer og blandinger, nr. 1075 af 24. november 2011
2. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier for stoffer
og materialer
3. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer 1134 af 1. december 2011
4. At-vejledning C.0.1, august 2007: Grænseværdier for stoffer og materialer
5. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til
forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer
6. Beredskabsstyrelsen: Indsatskort for kemikalieuheld, Beredskabsstyrelsen, 2013
7. S. G. Luxon (ed.): Hazards in the Chemical Laboratory, 5th Ed., Royal Society of
Chemistry, 1992
8. Keith Furr: CRC Handbook of Laboratory Safety, 5th Ed., CRC Press 2000
9. The Merck Index Online [Internet]. Royal Society of Chemistry, 2014. Tilgængelig fra
https://www-rsc-org.ep.fjernadgang.kb.dk/merck-index
10. Dikshith, TSS. Hazardous chemicals, safety management and global regulations [Internet] Boca Raton: CRC Press, Taylor & Francis Group; 2013. Tilgængelig fra
http://www.crcnetbase.com.ep.fjernadgang.kb.dk/isbn/9781439878217
11. S. Gangolli (ed.): Dictionary of Substances and their Effects (DOSE), 2nd Ed., Royal
Society of Chemistry, 1999, vol 1-7
12. P. Patnaik: A Comprehensive Guide to the Hazardous Properties of Chemical Substances, 3rd Ed., Wiley, 2007 (findes også som e-bog i REX)
13. P.G. Urben: Bretherick’s Handbook of Reactive Chemical Hazards, 7th Ed., Elsevier,
2007 (velegnet til vurdering af, om stof "A" reagerer farligt med stof "B")
14. G. Lunn & E.B. Sansone: Destruction of Hazardous Chemicals in the Laboratory, Third
edition, John Wiley & Sons, 2012 (findes som e-bog I REX)
15. Richard P. Pohanish and Stanley A. Greene: Wiley Guide to Chemical Incompatibilities,
3rd ed., Wiley, 2009 (findes også som e-bog i REX)
16. Richard J. Lewis, Sr.: Hawley's Condensed Chemical Dictionary, 15th Edition, 2007
17. Lisbeth Møller: Laboratoriesikkerhed, Nyt Teknisk Forlag, 6. udgave, 2014.
Kontakt eventuelt arbejdsmiljøkonsulent Jørgen Stage Johansen (35336510,
[email protected]).
57
GHS
Virkning
klassificering
Konvertering
mellem
gamle EUregler og
nye
europæiske
GHS-regler
(CLP)
Klassificering Faresymbol Piktogram
¤
67/548/EØF
Signalord
□ Hudkontakt
T+;R27
□ Indånding
T+;R26
Akut dødelig
□ Indtagelse
T;R25
□ Hudkontakt
T;R24
□ Indånding
T;R23
GHS06
Acute Tox. 1;H310
♦ Dermal
Meget giftig
Acute Tox. 2*;H330#
♦ Inhalation
Acute Tox. 3*;H301
Akut toksicitet (3.1)&
♦ Oral
Acute Tox. 3*;H311
♦ Dermal
Acute Tox. 3*;H331#
♦ Inhalation
Acute Tox. 4*;H302
Akut toksicitet (3.1)&
♦ Oral
Acute Tox. 4*;H312
♦ Dermal
Acute Tox. 4*;H332#
♦ Inhalation
T
Fare
Giftig
Xn
Akut dødelig
□ Indtagelse
Xn;R22
□ Hudkontakt
Xn;R21
Xn;R20
Sundhedsskadelig
GHS07
Advarsel
# EUH071 tilføjes, hvis data indikerer at stof ætser luftvejene
* Minimumklassificering - højere kategori angives, hvis data foreligger
&
H-sætningerne kan kombineres indenfor samme farekategori (ex. Acute Tox. 4; H302+H312+H332)
C
Ætsende
Hudætsning (3.2)
C;R35
Skin Corr. 1A;H314
GHS05
C;R34
Skin Corr. 1B/1C;H314
Ætsende
Lokalirriterende
□ Øje
Xi
Xi;R41
Fare
Eye Dam. 1;H318
Alvorlig øjenskade (3.3)
Skin Irrit. 2;H315
Eye Irrit. 2;H319
STOT SE 3;H335
Hudirritation (3.2)
Øjenirritation (3.3)
Specifik målorgantoksicitet
- enkelt eksponering (3.8)
Skin Sens. 1/1A/1B;
H317
Hudsensibilisering (3.4)
STOT SE 3;H336
Specifik målorgantoksicitet
- enkelt eksponering (3.8)
Lact.;H362
Reproduktionstoksicitet (3.7)
Resp. Sens. 1/1A/1B;
H334
Sensibilisering ved indånding (3.4)
Lokalirriterende
Lokalirriterende
□ Hud
□ Øje
□ Åndedrætsorganer
Sensibiliserende
□ Hud
Supplerende R-sætning
□ Indånding
Xi
GHS07
Xi;R38
Xi;R36
Xi;R37
Lokalirriterende
Advarsel
R43
R67
-
Supplerende R-sætning
□ Amning
R64
-
Sensibiliserende
□ Indånding
R42
Aspirationsfare
□ Indtagelse
Xn;R65
´
-
Xn
Sundhedsskadelig
GHS08
Aspirationstoksicitet (3.10)
Asp. Tox. 1;H304
T;R481
STOT RE 1;H372**
Mutagen
Kræftfremkaldende
□ Alle eksponeringsveje
Reproduktionstoksisk
□ Forplantningsevne
□ Barn
Ikke dødelig, irreversibel
- enkelt eksponering
Alvorlig skadevirkning
- gentagen påvirkning
Mut3;R68
Muta. 2;H341
Kimcellemutagenicitet (3.5)
Carc1/2;R45
Carc1/2;R49
Rep1/2;R60
Rep1/2;R61
T+/T;R391
Carc3;R40
Rep3;R62
Rep3;R63
Xn;R681
Xn;R481
(R33)
T+/T
Giftig
Muta. 1A/1B;H340
Kimcellemutagenicitet (3.5)
Carc. 1A/1B;H350
Carc. 1A/1B;H350i
Repr. 1A/1B;H360***
Repr. 1A/1B;H360F
Repr. 1A/1B;H360D
Carcinogenicitet (3.6)
STOT SE 1;H370**
Specifik målorgantoksicitet
- enkelt eksponering (3.8)
Specifik målorgantoksicitet
- gentagen eksponering (3.9)
Reproduktionstoksicitet (3.7)
Xn
GHS08
Carc. 2;H351
Repr. 2;H361***
Repr. 2;H361f
Repr. 2;H361d
Carcinogenicitet (3.6)
Reproduktionstoksicitet (3.7)
SundhedsSkadelig
Advarsel
STOT SE 2;H371**
Specifik målorgantoksicitet
- enkelt eksponering (3.8)
Specifik målorgantoksicitet
- gentagen eksponering (3.9)
-
STOT RE 2*;H373**
STOT RE 2*;H373**
Kurser i arbejdsmiljø
Mut1/2;R46
Altox a/s udvikler løbende aktuelle kurser i arbejdsmiljø.
Ring til os og få vort kursusprogram eller se på vores hjemmeside. Vi holder gerne kurser i dit firma tilpasset jeres forhold.
Mutagen
Kræftfremkaldende
□ Alle eksponeringsveje
□ Indånding
Reproduktionstoksisk
□ Forplantningsevne
□ Barn
Ikke dødelig, irreversibel
- enkelt eksponering
Alvorlig skadevirkning
- gentagen påvirkning
Fare
Altox a/s ● Tonsbakken 16-18 ● 2740 Skovlunde ● TLF. 38 34 77 98 ● FAX 38 34 77 99
E-mail: [email protected] ● Hjemmeside: www.altox.dk
Sundhedsfarer
Akut toksicitet (3.1)&
♦ Oral
RÅDGIVNING ● ARBEJDSMILJØ ● UDDANNELSE ● MILJØ ● KEMIKALIER
T+;R28
Farekategori (Bilag I - punkt)
Acute Tox. 2*;H300
T+
Akut dødelig
□ Indtagelse
□ Indånding
Klassificering (CLP)
(EF) Nr. 1272/2008
¤
Signalordene ”Fare” og ”Advarsel” er i CLP (EF Nr. 1272/2008) bilag VI, tabel 3.1 (Listen over farlige stoffer iht. CLP) angivet som hhv. ”Dgr” og ”Wng”
Eksponeringsmåde skal normalt anføres R39/eksp.måde, fx R39/26/28,
* Minimumklassificering - højere kategori angives, hvis data foreligger
R48/eksp.måde, fx R48/24 eller R68/eksp.måde, fx R68/20/21/22.
** Angiv eksponeringsvej, hvis faren ikke kan frembringes ad andre eksp.veje
Fx R39-41 oversættes typisk til EUH070: ”Giftig ved kontakt med øjnene”
*** Overfører forplantnings– eller udviklingsmæssige skader fra 67/548/EØF
1
© Altox a/s,
3. udg., aug. 2011
GHS
Effekt
Klassificering
67/548/EØF
Faresymbol Piktogram
¤
Signalord
Klassificering (CLP)
(EF) Nr. 1272/2008
Farekategori (Bilag I - punkt)
klassificering
Konvertering Eksplosive
mellem
gamle EUregler og
nye
europæiske
GHS-regler
(CLP)
Brandnærende
□ Kan forårsage brand
E
E;R2¤, E;R3¤
Eksplosiv
Organiske peroxider (2.15)****
♦ Type C & D
♦ Type E & F
GHS03
Brandnærende
Fare
Advarsel
F+;R12¤
- Fast stof
F;R11¤
F;R17
F;R11¤
- Væske/Fast stof
F;R17
F;R15
Ox. Sol. 1/2;H271/H272
Ox. Sol. 3;H272
Brandnærende faste stoffer
(2.14)****
Flam. Gas 1;H220
Flam. Aer. 1;H222
Flam. Liq. 1;H224
Self-react. B;H241
Self-react. C/D;H242
Self-react. E/F;H242
Self-heat. 1;H251
Self-heat. 2;H252
Brandfarlige gasser (2.2)
Brandfarlige aerosoler (2.3)
Brandfarlige væsker (2.6)
Selvreaktive stoffer og blandinger
(2.8)****
Flam. Liq. 2;H225
Pyr. Liq. 1;H250
Flam. Sol. 1;H228
Flam. Sol. 2;H228
Pyr. Sol. 1;H250
Water-react. 1;H260
Water-react. 2;H261
Water-react. 3;H261
Brandfarlige væsker (2.6)
Pyrofore væsker (2.9)
Brandfarlige faste stoffer (2.7)****
Flam. Aer. 2;H223
Flam. Liq. 3;H226
Brandfarlige aerosoler (2.3)
Brandfarlige væsker (2.6)****
Press. Gas
Når gasser markedsføres,
skal de klassificeres som
”gasser under tryk” i en
af de fire grupper, afhængig den fysiske tilstand
Gasser under tryk (2.5)
♦ Komprimeret gas (H280)
♦ Flydende gas (H280)
♦ Nedkølet flydende gas (H281)
♦ Opløst gas (H280)
Met. Corr. 1;H290
Metalætsende (2.16)
F+
F
Fare
Advarsel
Meget
brandfarlig
R10¤
-
GHS04
Ikke beskrevet
-
-
Advarsel
Selvopvarmende stoffer og blandinger (2.11)****
Pyrofore faste stoffer (2.10)
Stoffer og blandinger som ved
kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser (2.12)****
GHS05
Ikke beskrevet
-
Advarsel
¤ Manglende overensstemmelse mellem de fysiske risici og
klassificeringen i hhv. 67/548/EØF og 1272/2008 (CLP)
Miljøfarer
Vandmiljø
□ Akut giftighed
□ Akut giftighed med
langtidsvirkninger
**** Kan placeres i en anden (også højere) kategori eller endog en anden
fareklasse — den korrekte klassificering skal bekræftes ved testning
N
GHS09
N;R50
N;R50-53
N;R51-53
Miljøfarlig
Advarsel
Farlig for vandmiljøet (4.1)
Aquatic Acute 1;H400
Aquatic Acute 1;H400 &
Aquatic Chronic 1;H410
Aquatic Chronic 2;H411
R52
R52-53
R53
Ozonnedbrydende
-
-
N
GHS07
N;R59
Ingen klassificering
Aquatic Chronic 3;H412
Aquatic Chronic 4;H413
Ozone 1;H420
Miljøfarlig
Advarsel
Kurser i arbejdsmiljø
Brandnærende gasser (2.4)
Brandnærende væsker (2.13)****
Altox a/s udvikler løbende aktuelle kurser i arbejdsmiljø.
Ring til os og få vort kursusprogram eller se på vores hjemmeside. Vi holder gerne kurser i dit firma tilpasset jeres forhold.
Ox. Gas 1;H270
Ox. Liq. 1/2;H271/H272
Ox. Liq. 3;H272
RÅDGIVNING ● ARBEJDSMILJØ ● UDDANNELSE ● MILJØ ● KEMIKALIER
Org. Perox. C/D;H242
Org. Perox. E/F;H242
Altox a/s ● Tonsbakken 16-18 ● 2740 Skovlunde ● TLF. 38 34 77 98 ● FAX 38 34 77 99
E-mail: [email protected] ● Hjemmeside: www.altox.dk
Fysiske farer
O;R8¤, O;R9¤
GHS02
□ Brandfarlig
- Aerosol
- Væske
Eksplosiver (2.1)****
♦ Ustabile eksplosiver
♦ Eksplosiver, gruppe 1.1
♦ Eksplosiver, gruppe 1.2
♦ Eksplosiver, gruppe 1.3
♦ Eksplosiver, gruppe 1.4
Fare
Advarsel
Yderst
brandfarlig
□ Meget brandfarlig
- Væske
Unst. Expl.;H200
Expl. 1.1;H201
Expl. 1.2;H202
Expl. 1.3;H203
Expl. 1.4;H204
GHS02
- Fast stof
Brandfarlige
□ Yderst brandfarlig
- Gas
- Aerosol
- Væske
Fare
Advarsel
O;R7¤
O
□ Brand-/Eksplosionsfarlig ved kontakt/
blanding med brandbare
stoffer
- Gas
- Væske
GHS01
Farlig for ozonlaget (4.1oz)
© Altox a/s,
4. udg., okt. 2013