Valdemar IIs godser i Sverige
Det afrikanske kæmpeskovsvin blev først set og videnskabeligt beskrevet af en europæer i 1905 - og er dermed den senest opdagede jagtbare art. Det var en Giant Forest Hog – eller et kæmpeskovsvin, om man vil – som blev nedlagt af den engelske officer Richard Meinertzhagen (18781967). Af samme grund fik den nyopdagede svineart det latinske navn Hylochoerus meinertzhageni. Som navnet antyder, er den store gris knyttet til regnskov og er primært nataktiv. Vægten på et fuldvoksent eksemplar ligger på omkring 275 kg, hvorfor der faktisk ikke er tale om den største art af sin slægt, idet det europæiske vildsvin visse steder i sit østligste udbredelsesområde kan blive endnu større. Selvom man siden har fundet ud af, at kæmpeskovsvinet har et ganske stort udbredelsesområde i et bælte nord for ækvator og næsten tværs over Afrika, så har man på grund af artens foretrukne biotop og levevis stadig meget få videnskabelige informationer om dyret. Kæmpeskovsvinet er dog så talrigt, at det stadig er jagtbart i flere afrikanske lande omkring ækvator. jep Sjældneste trofæ Blandt et af de sjældneste storvildttrofæer er de karakteristiske horn med flossede spidser fra en Kouprey-okse, Bos sauveli. På trods af, at der er tale om den næststørste af alle vilde okser, med en skulderhøjde på næsten 180 cm, blev den sjældneste af disse først rigtigt kendt af videnskaben i 1930’erne, da den franske jæger Francois EdmondBlanc deltog i den syvende, indokinesiske ekspedition. I det nuværende Kampuchea nedlagde han i 1937 en exceptionel tyr, og bekræftede dermed de mange rygter, der i 1930’erne havde været fremme om eksistensen af en hidtil ukendt art af vilde okser dybt inde i utilgængelige savanneområder af det nordøstlige Cambodia, hvor landet stødte sammen med Laos og Vietnam. Efter 2. verdenskrig var der igen stor interesse for arten, som var det sidste 112 større pattedyr, der blev videnskabeligt beskrevet – indtil man i Vietnam i 1992 fandt endnu en ny art af vilde okser – den lille Saola eller Vu Quangokse, Pseudoryx nghetinhensis. Til dato (2011) kender man kun til i alt 11 eksemplarer af Vu Quangokser. Da koupreyen blev ”opdaget” i 1937, fandtes der antageligvis kun et par tusinde individer, og derfor er det kun en lille håndfuld jægere, som nogensinde har nedlagt en Kouprey. På grund af den langvarige krig i artens udbredelsesområde, er der formentlig i bedste fald højst et par hundrede Koupreyokser tilbage i verden, og selv hvis de findes, er det stadig yderst tvivlsomt, om arten overhovedet vil være i stand til at overleve. jep Den lille Vu Quangokse fra Vietnam er den senest opdagede større vildtart. Ældste trofæer Siden de gamle ægypteres tid har man via mumificering kunnet bevare døde dyr for eftertiden. I jagtmæssig henseende er det imidlertid først i relativt moderne tid, at udviklingen indenfor zoologisk konservering har gjort det muligt for jægere at få deres trofæer monteret livagtigt med hele eller dele af dyrets skind. Det ældste kendte eksempel på et Francois Edmond-Blanc fotograferet i 1939 med sin Kouprey-okse, der er et af de sjældneste storvildttrofæer i verden. de, er det ældste bevarede eksemplar, vi har kunnet finde, en udstoppet løve, som i dag befinder sig på Gripsholm Slott i Sverige. Den er fra 1732, og var angiveligt en gave fra Beyen af Algier til den svenske konge Fredrik I (1676-1751). jep Det ældste monterede trofæ i verden er en dansk kronhjort fra før 1691. fuldt udstoppet dyr - en såkaldt ”full mount” – er en dansk kronhjort, som er blevet indført i det kongelige kunstkammer i 1691. Hjorten er siden flere gange blevet restaureret, men kan stadig ses på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Når det gælder udstoppede trofæer fra fjerne lan- Flest gorillaer De fleste gorillajægeres navne har fortabt sig i glemslens tåger - ikke mindst fordi gorillajagt af indlysende årsager aldrig har været særligt glamourøst. Men en lille skare berømte personers navne er knyttet til eksemplarer nedlagt med videnskabelige formål for øje. I november 1920 indledte prins Wilhelm af Sverige Når det gælder oversøiske trofæer er det ældste kendte en løve fra 1732. 114 (1884-1965) således en zoologisk ekspedition til Centralafrika, hvor et af målene var at indsamle eksemplarer af gorillaer til forskning. Med nogen møje og besvær fik ekspeditionen tilladelse af de belgiske myndigheder i Congo til at nedlægge ”en gorilla på hver vulkan”. Resultatet blev i alt 14 nedlagte gorillaer – samt et stort udvalg af andre vildtarter. Turen resulterede senere i både en bog og en film om jagteventyret. Den slags bedrifter er tiden 115 løbet fra. Selvom formålet med ekspeditionen udelukkende var videnskabeligt, vakte prinsens ekspedition allerede dengang megen debat og ikke mindst kritik – selvom bjerggorillaerne dengang ikke var truede som art betragtet. Wilhelm var dog langt fra en af de mest succesfulde gorillajægere. Af mange gode grunde har det aldrig været anset for god tone at skyde menneskets nærmeste slægtninge, de store primater. Dog ønskede mange museer i Prins Wilhelm af Sverige skød - til videnskabelige formål - i alt 14 gorillaer på sin centralafrikanske ekspedition i 1920.
© Copyright 2024