1. No category

UNDERVISNINGSMATERIALE: KLASSIFIKATION AF BYGNINGSDELE OG RUM
CCS: Cuneco Classification System
–Bjørn Antonsen
17. oktober 2013
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 2
FORMÅL ........................................................................................................................... 3
CCS - KODNINGSSYSTEMETS OPBYGNING OG FORTOLKNING .............................. 4
KLASSIFIKATIONSTEGN (ABC…).................................................................................. 4
1.
Hovedsystemer
5
2.
Delsystemer
6
3.
Komponenter
8
sammenhæng mellem hovedsystem, delsystem og komponent
4.
10
Brugsrum 11
IDENTIFIKATIONSTEGN (%, #, -, = OG +) .................................................................... 12
Eksempler på identifikation af bygningsdele: ................................................................................................ 13
Eksempel på kodning af rum i en kontorbygning (Revit 2014): .................................................................... 15
Eksempel på kodning af rum i en bolig (Revit 2014): ................................................................................... 16
Eksempel på kodning af vægge (delsystem), døre & vinduer (Elementer): ................................................. 17
Sammensætning af identifikationstegn:
18
CCS SAMMEN MED REVIT ............................................................................................ 19
Begrænsninger i Revit i forhold til CCS: ....................................................................................................... 19
Parametre til håndtering af CCS i Revit: ....................................................................................................... 19
ØVELSESOPGAVE 1 (ANVENDELSE AF CCS): .......................................................... 20
Opgavebeskrivelse: 20
Gruppen skal klassificere følgende bygningsdele og rumklasser: ................................................................ 20
Aflevering af dagens opgave (senest tirsdag den 22/10 kl. 17,00): .............................................................. 20
KILDER: .......................................................................................................................... 21
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 3
Formål
Det nye klassifikationssystem (CCS) har til formål at lave et fælles entydigt databaseegnet
(EDB-egnet) sprog som vil give en fælles opfattelse af alle objekter der indgår i byggeriet,
gennem hele byggeriets levetid og på tværs af alle faggrupper.
CCS er byggebranchens nye fælles grundlag til entydig kommunikation gennem hele byggeprocessen (Kilde: http://cuneco.dk/artikel/ccs-forklaret-p%C3%A5-3-minutter).
CCS vil biddrage til:

Større fælles forståelse/kommunikation

Nem styring via EDB

Hurtig søgning efter bygningsdele og deres egenskaber

Sparre tid og ressourcer i byggebranchen

Færre misforståelser

Nemmere kontrol og kvalitetssikring

Hurtig adgang til montagemanualer og bygningsdelsbeskrivelser

Klar identifikation og placering af bygningsdele og rum

Hurtig søgning ifm. drift og vedligeholdelse af bygninger
Figur 1 [3]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 4
CCS - kodningssystemets opbygning og fortolkning
Bygningsdelen kan identificeres vha. et kodesystem bestående af følgende grupper af tegn:
Identifikationstegn: Bruges til at identificere objekterne efter typer eller funktioner, se
afsnit: Identifikation. (Præfiks eller ID-tegn: %, #, -, = og +).
Klassifikationstegn: Bruges til at typeklassificere bygningsdele eller bygningssystemer.
(Store bogstaver: A, AB, ABC …). Se efterfølgende afsnit: Klassifikationstegn (ABC…).
Løbenumre:
Bruges sammen med ID- og klassifikationstegnet til at adskille de enkelte objekter fra hinanden.
(Tal: 1, 2, 3…)
Eksempel:
Figur 2 [2]
Samlet ID-kode:
Vindue type 1:
Vindue type 2:
Vindue type 3:
%QQA1
%QQA2
%QQA3
 Id-tegn
 Klassifikationstegn
 Løbenummer
Klassifikationstegn (ABC…)
Klassefikationstegnene (STORE BOGSTAVER) bruges til at grupere bygningsdelene i
systemklasser. Systemklasserne er inddelt i 4 klasser, for hvert objekt i de fire systemklasser
findes en definitionsbeskrivelse som kan ses ved at vælge objektet på Cunecos online tabel
(se http://www.cunecoclassification.dk/default.asp).
1.
2.
3.
4.
Hovedsystemer (ca. 14 objekter)
Delsystemer (ca. 71 objekter)
Komponenter (ca. 400 objekter)
Rumklasser/Brugsrum (ca. 78 objekter)
Bygningsdele
Princippet for CCS systemklasserne er, at de forbliver uforandret for de enkelte bygningsdele
gennem hele byggeriets levetid (NB! Det gælder kun bygningsdele ikke brugsrum).
Klassifikationstegnene af de enkelte objekter kan dog ikke bruges til at adskille enslydende
objekter fra hinanden, f.eks. vil et vindue, som komponent, få klassifikationens koden QQA
uanset typen og placeringen af vinduet. Ønskes en præcis indentifikation af vinduet må man
udbygge klassefikationskoden med en identifikationskode, som vist i figur 2, hvor
klassefikationskoden angivet med bogstaverne QQA er blevet forsynet med
identifikationskoden % som er symbolet for en typeangivelse (Type-ID), samt et
løbenummer, som står til sidst. Med løbenumret kan man f.eks. skelne mellem forskellige
typer af objekter.
I de efterfølgende 4 afsnit beskrives klassifikationskoderne (side 5-10) og herefter beskrives
identifikationskoderne (side 11).
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 5
1.
HOVEDSYSTEMER
Hovedsystemerne inddeles i følgende klasser og kodes med ET STORT BOGSTAV, og som
det se af nedenstående, så bruges bogstaverne I og O ikke i symbollisten, da de kan forveksles med 0 og 1.
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
J.
K.
L.
M.
N.
P.
U.
Terrænsystem
Vægsystem
Dæksystem
Tagsystem
Gas- og luftsystem
Vand- og væskesystem
Afløb- og affaldssystem
Køle- og varmesystem
Ventilationssystem
El-system
Automationsystem
IT- og kommunikationssystem
Transportsystem
Indretningssystem
Reserveret
Eksempler:
Figur 4 [2]
Figur 3 [2]
D Tagsystem
P Indretningssystem
C Dæksystem
B Vægsystem
A Terrænsystem
Figur 5 [1]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 6
2.
DELSYSTEMER
Delsystemerne inddeles i de klasser der vises på side 7 og kodes med TO STORTE
BOGSTAVER. Delsystemernes nummerering følger ikke hovedsystemets nummerering, selv
om det for nogle af delsystemerne kunne se sådan ud. Et delsystem kan altid placeres i et
hovedsystem.
Eksempler:
Figur 7 [1]
Figur 7 [1]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 7
A.
B.
C.
H.
J.
K.
L.
M.
P.
Q.
R.
β.
Strukturerende delsystem
AA. Fundamentkonstruktion
AB. Vægkonstruktion
AC. Dækkonstruktion
AD. Gulvkonstruktion
AE. Loftkonstruktion
AF. Tagkonstruktion
AG. Terrænkonstruktion
AH. Befæstelse
Aflukkende delsystem
BA. Vinduesparti
BB. Dørparti
BC. Portparti
BA. Adgangsanlæg
Forbindelsesskabende delsystem
CA. Trappekonstruktion
CB. Rampekonstruktion
CC. Gangbroskonstruktion
Forsynende delsystem
HA. Gas- og luftforsyningsanlæg
HB. Vandforsyningsanlæg
HC. Køleforsyningsanlæg
HD. Varmeforsyningsanlæg
HE. Ventilationsanlæg
HF. El-forsyningsanlæg
HG. Belysningsanlæg
HH. Signalforsyningsanlæg
Transporterende delsystem
JA.
Gasfordelingsanlæg
JB.
Vandfordelingsanlæg
JC.
Kemikaliefordelingsanlæg
JD. Bortledningsanlæg
JE.
Affaldsanlæg
JF.
Varme- og kølefordeningsanlæg
JG. Luftfordelingsanlæg
JH. El-fordelingsanlæg
JJ.
Signalfordelingsanlæg
JK.
Persontransportanlæg
JL.
Godstransportanlæg
Behandlende delsystem
KA. Afskærmningsanlæg
KB. Dør- og vinduesoplukkeanlæg
KC. Filteranlæg
KD. Udskilleranlæg
KE. Vandbehandlingsanlæg
KF. Pumpeanlæg
KG. Trykholde- og ekspansionsanlæg
KH. Omformeranlæg
KJ.
Antenneanlæg
KK. Vejrstationsanlæg
Informationsbearbejdende delsystem
LA. Gasalarmanlæg
LB. Brandalarmanlæg
LC. Automationsanlæg
LD. Adgangskontrolanlæg
LE. Alarmanlæg
LF.
Overvågningsanlæg
Informationspræsenterende delsystem
MA. Varslingsanlæg
MB. Audio-Video anlæg
MC. Trafikanlæg
Beskyttende delsystem
PA. Brandbeskyttelsesanlæg
PB. Brandslukningsanlæg
PC. Jordingsanlæg
PD. Lynbeskyttelsesanlæg
PE. Katodisk beskyttelsesanlæg
Oplagrende delsystem
QA. Måleranlæg
QB. Gas- og luftartlageranlæg
QC. Væskelageranlæg
Indrettende delsystem
RA. Beplantningssystem
RB. Inventarsystem
RC. Udstyrssystem
Rumskabende delsystemer
βA. Terrassekonstruktion
βB. Altanparti
βC. Karnapparti
βD. Kvistparti
βE. Tårnparti
βF. Lyskassekonstruktion
βG. Baderumskabine
Figur 8 (AB Vægkonstruktion) [9]
Figur 9 (BB Dørparti)
Figur 10 (HE Ventilationsanlæg) [1]
Figur 11 (JD Bortledningsanlæg) [6]
Figur 12 (HD Varmeforsyningsanlæg) [7]
Figur 14 (βB Altanparti)
Figur 13 (βD Kvistparti)
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 8
3.
KOMPONENTER
Komponenter kodes med TRE STORE BOGSTAVER, nummersystemet er ligeledes selvstændigt og har ingen sammenhæng med ovenstående nummersystem for del- og hovedsystemer. En komponent kan altid placeres i et delsystem. Nedenstående er kun et lille uddrag af
de mange komponenter som alle kan søges og findes på nettet
(http://www.cunecoclassification.dk/default.asp) med behørigt brugernavn og adgangskode.
På figur 17 og 19 er definitionerne skrevet med småt og hentet fra ovenstående link.
Eksempler:
På Figur 16 (Tung ydervæg) er bygget op af komponenter. Komponenterne er
forskellige bygningsdele der sat sammen udgør delsystemet ”vægkonstruktion (AB)” som igen er en del af ”vægsystemet (B)” fra hovedsystemet. De
enkelte komponenter som ydervæggen består af er kodet i nedenstående Figur
16 (Tung ydervæg).
Vægplade (ULM)
Isolering (RQA)
Sten (ULH)
Binder (UPG)
Konstruktiv fuge (UPD)
Membran (RQB)
Figur 15 (Tung ydervæg) [1]
Figur 16 (Let ydervæg) [2]
Figur 17 [2]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 9
Def.: Bygningsdel der lukker en åbning og giver mulighed for lysindfald og gennemkig gennem en rude (Kilde: [4])
Def.: Bygningsdel i form af glat eller profileret bræt, som dækker overgang
mellem væg og karm eller lysning (Kilde: [4])
Def.: Bygningsdel der begrænser lys, vind, nedbør og stråling (Kilde: [4])
Def.: konstruktiv bygningsdel i form af et aflangt element som primært overfører tværlast
(Kilde: [4])
Def.: Mindre konstruktiv bygningsdel for opbygning af andre konstruktioner ved sammenlægning i flere lag og i forbandt (Kilde: [4])
Def.: Bygningsdel der begrænser flow af kulde, varme eller lyd (Kilde: [4])
Def.: Bygningsdel med huller for ved mekanisk fastgørelse at samle andre bygningsdele (Kilde: [4])
Figur 18 [1]
Figur 19 [1]
Figur 20 (Eksempel på komponenter der lukker for en åbning) [4]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 10
SAMMENHÆNG MELLEM HOVEDSYSTEM, DELSYSTEM OG KOMPONENT
Eksempel:
En facade bestående af en tung ydervæg, vindue og bærende søjle vil høre under hovedsystemets gruppe vægsystem og få betegnelsen B. Hovedsystemet
kan nedbrydes i delsystemer (vinduesparti (BA) og vægkonstruktion (AB),
hvor søjlen vil være en del af vægkonstruktionen). Kikker vi kun på selve delsystemerne kan de igen nedbrydes til komponenter se nedenstående.
Hovedsystem:

Vægsystem (B)
Delsystemer:


Figur 21: Vægsystem (B) [9]
Vægkonstruktion (AB)
Vinduesparti (BA)
Figur 22:Vægkonstruktion (AB) [9]
Figur 23: Vinduesparti (BA) [9]
Søjle
Komponenter:













Armering (UMA)
Søjle (ULE)
Betonplade (ULM)
Sten (ULH)
Fuge (QQN)
Konstruktiv fuge (UPD)
Sålbænk (QTC)
Binder (UPG)
Isolering (RQA)
Vindueskarm (UNA)
Vinduesramme(UNC)
Vinduesplade (QTD)
Rude (QQB)
Figur 24: Komponenter [9]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 11
4.
BRUGSRUM
Brugsrum kodes med TRE STORE BOGSTAVER, nummersystemet er selvstændigt og har
ingen sammenhæng med ovenstående nummersystemer. Brugsrum lever i sin egen verden,
og kan derfor ikke placeres som underpunkt til hverken hovedsystemet eller delsystemet.
Nedenstående er kun et lille uddrag af de mange brugsrumsklasser som alle kan søges og
findes på nettet (http://www.cunecoclassification.dk/default.asp) med behørigt brugernavn
og adgangskode. Definitionerne er skrevet med småt og hentet fra ovenstående link.
Eksempler:
Brugsrum defineres ud fra hvad rummet bruges til og kan derfor skifte klassifikationskode gennem bygningens levetid, hvis rummets anvendelse ændres med tiden!
Brugsrum behøver ikke være fysisk afgrænset, men kan godt være et areal der er tiltænkt en
bestemt funktion, se figur 20.
6
6
5
Rum nr.
1
2
3
4
5
6
CCS
BAB
EAC
BAA
BAC
ABB
CAK
Beskrivelse
Møderum
Gang
Kontor
Reception
Toilet
Garderobe (Beklædningsdepot)
Figur 25 [8]
A?? Rum til menneskelige behov (Brugsrum beregnet til opfyldelse af menneskers basale behov)
AA? Opholdsrum (Rum til menneskelige behov beregnet til hvile, afslapning, rekreation eller venten)
AAA Værelse (Personligt opholdsrum beregnet til afslapning eller rekreation)
AAB Stue (Fælles opholdsrum beregnet til afslapning eller rekreation)
AAC Venterum (Fælles opholdsrum beregnet til venten)
AAD Gårdrum (Fælles opholdsrum, beregnet til udendørs ophold og aktiviteter, helt eller delvist omkranset af bygninger)
AB? Hygiejnerum (Rum til menneskelige behov beregnet til opnåelse af personlig hygiejne)
ABA Badeværelse (Personligt hygiejnerum beregnet til at en person kan vaske sig og eventuelt forrette sin nødtørft )
ABB Toilet (Personligt hygiejnerum beregnet til at en person kan forrette sin nødtørft)
ABC Puslerum (Hygiejnerum beregnet til pleje af mindre børn)
ABD Omklædningsrum (Hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan skifte tøj)
ABE Baderum (Fælles hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan vaske sig)
ABF Sauna (Fælles hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan gå i sveddrivende bad)
AC? Isolationsrum (Rum til menneskelige behov beregnet til at afskære mennesker fra omgivelserne)
ACA Beskyttelsesrum (Isolationsrum beregnet til afskæring af mennesker fra farlige situationer)
ACB Celle (Isolationsrum beregnet til afskæring af mennesker fra andre mennesker)
B?? Rum til menneskeligt virke (Brugsrum beregnet til menneskers fritids- og erhvervsaktiviteter)
BA? Arbejdsrum (Rum til menneskeligt virke beregnet til frembringelse af et immaterielt resultat)
BAA Kontor (Arbejdsrum beregnet til frembringelse eller formidling af information)
BAB Møderum (Arbejdsrum beregnet til at to eller flere personer holder møde)
BAC Reception (Arbejdsrum beregnet til modtagelse af gæster og varer)
BAD Salgslokale (Arbejdsrum beregnet til salg af varer og tjenesteydelser)
BAE Undervisningsrum (Arbejdsrum beregnet til bibringelse af kundskaber og færdigheder)
BAF Studierum (Arbejdsrum beregnet til læsning)
BAG Vaskerum (Arbejdsrum beregnet til rengøring af genstande)
BAH Behandlingsrum (Arbejdsrum beregnet til sundhedsrelateret og anden behandling og pleje af individer)
BAJ Undersøgelsesrum (Arbejdsrum beregnet til diagnosticering af sygdomme)
BAK Laboratorium (Arbejdsrum beregnet til udførelse af analyser og forsøg)
BAL Overvågningsrum (Arbejdsrum beregnet til individer mens de overvåges)
BAM Betragterrum (Arbejdsrum beregnet til observation af processer og mennesker)
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 12
Identifikationstegn (%, #, -, = og +)
Identifikationstegnene kan bruges til at identificere hver enkelt bygningsdel eller brugsrum
hvis man har behov for det. Klassifikationstegnene som jeg lige har beskrevet og som angives med store bogstaver kan kun bruges til at inddele objekterne/bygningsdelene i grupper.
Har man brug for at fremhæve/identificere en bestemt bygningsdel skal man tilføje et identifikationssymbol (præfiks), foran klassifikationstegnet samt et løbenummer som placeres efter
bogstaverne, som vist på
Figur 2 og nedenstående eksempler.
Bygningsdele
Brugsrum
Figur 28 [3]
Figur 26 (%QQA1) [1]
Figur 27 (%QQA2) [1]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 13
Alt efter den gruppering eller tilknytning man ønsker bygningsdelen eller rummet skal have
vælges et af de fem identifikationstegn. For at kunne skelne bygningsdele fra rum benyttes
to præfikser foran rum og et præfiks foran bygningsdele.
Bygningsdel
Rum
Type-ID.
% :
%%:
(Typeidentificere ens grupper af bygningsdele).
(Typeidentificere ens grupper af rum).
Produkt-ID.
# :
##:
(Identificere de enkelte bygningsdele selv inden for samme type eller gruppe).
(Identificere de enkelte rum selv inden for samme type eller gruppe).
Funktions-ID.
= : (Identificere en bygningsdel som indgår i en funktion med et andet objekt).
==: (Identificere et rum som indgår i en funktion med et andet objekt).
Sammensat produkt-ID.
- : (Identificere en bygningsdel som indgår i et sammensat produkt).
-- : (Identificere en rum som indgår i en sammensat rumlig struktur).
Placerings-ID.
+ : (Identificere bygningsdelens geografiske/stedlige placering).
++: (Identificere rummets geografiske/stedlige placering).
Figur 29 [3]
Eksempler på identifikation af bygningsdele:
Sidehængslede vinduer (type 1)
Vindue nr.
Type-ID:
Produkt-ID:
1
%QQA1
#QQA1
2
%QQA1
#QQA2
3
%QQA1
#QQA3
Vindue nr. 1
Figur 30 [1]
Vindue nr. 2
Vindue nr. 3
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 14
Eksempler på type-ID:
Hovedsystem:
Vægsystem 1: %B1
Delsystem:
Vægkonstruktion 1: %AB1
Vinduesparti 1: %BA1
Komponent:
Vindue 1: %QQA1
Rude 1: %QQB1
Vindue 2: %QQA1
Hovedsystem:
Vægsystem 2: %B2
Delsystem:
Vægkonstruktion 2: %AB2
Dørparti 1: %BB1
Dørparti 2: %BB1
Komponent:
Dør 1: %QQC1
Dør 2: %QQC1
Figur 31 (Type-ID) [11]
Hovedsystem:
Vægsystem 3: %B3
Delsystem:
Vægkonstruktion 3: %AB1
Vinduesparti 2: %BA2
Komponent:
Vindue 3: %QQA2
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 15
Eksempel på kodning af rum i en kontorbygning (Revit 2014):
Figur 32 [9]
Rum nr.
3
4
5
6
10
13
14
15
16
Brugsrumsnavn
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
IT-teknikrum
Reception
Maskinteknikrum
Toilet
Toilet
Brugsrum
Klassifikationskode:
BBA
BBA
BBA
BBA
DAB
BAC
DAC
ABB
ABB
Type-ID
%%BBA1
%%BBA1
%%BBA1
%%BBA1
%%DAB1
%%BAC1
%%DAC1
%%ABB1
%%ABB1
Produkt-ID:
##BBA3
##BBA4
##BBA5
##BBA6
##DAB1
##BAC1
##DAC1
##ABB1
##ABB2
Rumskema fra Revit med parametrene til håndtering af CCS koderne:
Figur 33 [9]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 16
Eksempel på kodning af rum i en bolig (Revit 2014):
Figur 34 [9] Rumbeskrivelser i Revit
Figur 35 [9] Udtrukket som et rumskema i Revit
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 17
Eksempel på kodning af vægge (delsystem), døre & vinduer (Elementer):
Figur 38 [9]
Figur 37 [9]
Figur 36 [9]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 18
SAMMENSÆTNING AF IDENTIFIKATIONSTEGN:
Når man ønsker at angive en samhørighed mellem de enkelte objekter kan man benytte nedenstående identifikationskoder. Hvert objekt adskilles med et punktum, som vis i de efterfølgende eksempler.
Bygningsdel
Rum
Funktions-ID.
= : (Identificere en bygningsdel som indgår i en funktion med et andet objekt).
==: (Identificere et rum som indgår i en funktion med et andet objekt).
Sammensat produkt-ID.
- : (Identificere en bygningsdel som indgår i et sammensat produkt).
-- : (Identificere en rum som indgår i en sammensat rumlig struktur).
Placerings-ID.
+ : (Identificere bygningsdelens geografiske/stedlige placering).
++: (Identificere rummets geografiske/stedlige placering).
Figur 39 [3]
Figur 40 [9]
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 19
CCS sammen med Revit
Begrænsninger i Revit i forhold til CCS:
1.
2.
3.
4.
5.
Der kan ikke tildeles parametre for sammensatte systemer (Groups) i R2014
Der kan ikke tilføjes parametre til linkede filer eller grupper i R2014
Det giver derfor ingen mening kun at arbejde med klassifikation i hoved- og delsystemer, uden samtidig at arbejde med elementer - som i Revit betegnes for objekter.
Begrebet typer i Revit kan ofte sidestilles med CCS’s Type-ID. I Revit opererer man
med systemfamilier (Roof, Walls, Floors, Ceilings, Rooms and Spaces etc.) og komponentfamilier (Doors, Windows, Beams, Columns etc.). Både system- og komponentfamilier kan tildeles Type-ID på forhånd dvs. inden projektopstart, hvor systemfamilierne kan ligge prækodede i den template som man starter op med, medens komponentfamilierne kan ligge prækodet i et objektbibliotek.
Systemobjekterne ”Rooms” og ”Spaces” i R2014 kan ikke tildeles typeparametre,
da der kun findes disse to typer, normalt bruges Rooms i arkitektmodellen medens
Spaces bruges i MEP-modellen. Begge objekter kan tildeles Instance-parametre til
kodning af brugsrum.
Parametre til håndtering af CCS i Revit:
Beskrivelse:
Præfiks:
Revit parameter for bygningsdele:
Klassifikationskode(KK)
CCSElementClassCode
Beskrivelse af KK
CCSElementClassDescription
CCSElementTypeID
CCSElementSingleLevelID
Type-ID
Produkt-ID
%
#
Sammensat produkt-ID
-
Funktions-ID
Placerings-ID
=
+
CCSElementMultiLevelID
CCSElementFunctionalID
CCSElementLocationID
Parametertype
Type
Revit parameter for rum:
Type
CCSSpaceClassDescription
CCSSpaceTypeID
CCSSpaceSingleLevelID
Instance
CCSSpaceMultiLevelID
CCSSpaceFunctionalID
CCSSpaceLocationID
Instance
Type
Instance
Instance
Instance
Instance
CCSSpaceClassCode
Parameter
Instance
Instance
Instance
Instance
Instance
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 20
Øvelsesopgave 1 (anvendelse af CCS):
OPGAVEBESKRIVELSE:
Hver gruppe skal lave en lille rapport i Excel, Word, PowerPoint eller andet program der viser
at I kan bruge CCS klassifikationssystemet på nedenstående 4 klassifikationsgrupper:
1.
2.
3.
4.
Hovedsystemer (ca. 14 objekter)
Delsystemer (ca. 71 objekter)
Komponenter (ca. 400 objekter)
Rumklasser/Brugsrum (ca. 78 objekter)
Bygningsdele
Gruppen skal klassificere følgende bygningsdele og rumklasser:




4 forskellige hovedsystemer, dvs. en pr. gruppemedlem.
20 forskellige delsystemer, dvs. 5 pr. gruppemedlem.
80 forskellige komponenter, dvs. 20 pr. gruppemedlem.
20 forskellige rumklasser, dvs. 5 pr. gruppemedlem.
I kan frit vælge bygningsdele og rumklasser ud fra nedenstående link, samt eksempler fra
den illustrerede byggeordbog:



PC: http://www.cunecoclassification.dk/default.asp (husk at oprette jer som bruger!)
APP: http://cuneco.dk/vaerktoejer (Virker bedst, synes jeg (Bjørn))
Illustrerede byggeordbog: http://www.altomhus.dk/
Aflevering af dagens opgave (senest tirsdag den 22/10 kl. 17,00):
Gruppen skal til sidst aflevere opgaven som en gruppeaflevering, samlet i en PDF-fil i Frontermappen under 2. semester ”CCS-Workshop”, ”Afleveringsopgave dag 1” (link: Afleveringsopgave dag 1). Filen skal navngives på følgende måde:
Klasse_gruppenummer_afleveringsopgave dag 1.PDF
Eksempel:
2B_G4_afleveringsopgave dag 1.pdf
Eksempel på kodning af bygningsdele valgt ud fra http://www.altomhus.dk/:
Figur 42 Gennemløbsbrønd [10]
Komponent: Brønd (XME)
Figur 41 Et fælles afløbssystem (regn- & spildevand) [10]
Delsystem: Bortledningsanlæg (JD),
del af
Hovedsystemet: Afløb- affaldssystem (G)
KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 21
Kilder:
[1] G. Friborg,
»1_3_haandtering_af_bygningsdele_arkitekt_og_konstruktionsomraadet_gunnar_friborg.pdf«.
[2] H. Balslev, »1_1_strukturering_af_bygningsdele_henrik_balslev.pdf«.
[3] Cuneco, »ccs_hoeringsworkshop_samlet_praesentation_2012-03-15.PDF«.
[4] Cuneco, http://www.cunecoclassification.dk/default.asp.
[5] S. Forsyning, http://www.silkeborgforsyning.dk/Kloaksystemet.aspx?ID=2820.
[6] N. FOLKECENTER, http://www.folkecenter.dk/dk/rd/elsystemer/fjernvarme/fjernvarmebilleder/.
[7] Cuneco, »Klassifikation af brugsrum Offentlig høring 2013-8-21«.
[8] B. Antonsen, »Revit 2014 tegning«.
[9] Cuneco, cuneco projektnummer: 11011 Afklaring af kode og struktur for bygningsdele 20123-5.
[10] http://www.altomhus.dk/, »Illustrerede byggeordbog,« [Online]. Available:
http://www.altomhus.dk/.
[11] Cuneco, »11011_Afklaring af kode og struktur for
bygningsdele_kodestruktur_hoeringsrapport_2012-12-03.pdf«.