1. No category

Boligsocial helhedsplan Køge
1. Forord
Der er en række boligsociale udfordringer i Køge Kommune i boligområderne Søparken,
Karlemoseparken, Hastrupparken og Ellemarken. Udfordringer såsom hærværk, mistrivsel,
social isolation, misbrug og kriminalitet. Samtidig er der i de seneste år sket en stigning i
bandeaktiviteten i Kommunen.
Boligselskabet Sjælland, Lejerbo, Køge almennyttige boligselskab(DAB), Køge boligselskab
og Køge Kommune har på den baggrund taget fælles initiativ til en helhedsplan, der skal
styrke trivsel og tryghed i de 4 boligområder.
2. Resumé
Helhedsplanen tager afsæt i de ressourcer og problematikker, der er i de 4 boligområder og i
Køge Kommune som helhed af både social, kulturel, etnisk og fysisk karakter. Det har derfor
været centralt for arbejdet med udarbejdelsen af og senere implementeringen af
helhedsplanens indsatsområder, at det sker overensstemmelse med berørte områders
beboersammensætning, muligheder og ikke mindst borgernes egne visioner, for derigennem
at drage nytte af de samlede ressourcer i områderne.
3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde
De fire almene boligområder Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken har
sammenlagt 5.219 beboere fordelt på 2.468 boliger.
Alle fire almene boligområder er særligt udsatte og kendetegnet ved, at beboerne har en lav
tilknytning til arbejdsmarkedet; lavt indkomstniveau; lavt uddannelsesniveau; samt at
områderne huser en høj andel af flygtninge og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige
problemer.
Tabel 1 Beboersammensætning i boligområderne
ÅRSTAL
Antal beboere
Antal lejemål
Andel < 25 år
Andel indvandrere
og efterkommere
Andel indvandrere
og efterk. < 25 år
Hastrupparken
Ellemarken
Søparken
783
Karlemose
-parken
1.440
Køge
Kommune
55.718
2006
976
2.254
2010
895
2.138
738
1.448
57.125
2010
468
1.110
303
629
-
2006
38 %
33 %
49 %
40 %
30 %
2010
41 %
20 %
50 %
40 %
31 %
2006
38 %
33 %
40 %
39 %
8%
2010
43 %
32 %
50 %
47 %
9%
2006
56 %
43 %
48 %
50 %
10 %
2010
56 %
37 %
59 %
59 %
11 %
2006
Kilde: dst.dk 31.12.2005 samt 1.1.2010
1
Alle fire boligområder har en markant højere andel af indvandrere og efterkommere end den
øvrige del af Køge Kommune, og andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2006 til
2010 i tre af boligområderne (Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken) vokset
betydeligt mere end i Køge Kommune generelt.
Boligområderne huser samtidig en stor andel flygtninge fra bl.a. Irak, Iran, Libanon og
Afghanistan, hvoraf mange lider af krigstraumer.
Flere familier i de fire områder er præget af fysiske, psykiske og sociale problemer, og
forældrene mangler redskaber/ressourcer til at støtte deres børn i hverdagen.
Hastrupparken, Søparken og Karlemoseparken har en betydelig højere andel af beboere under
25 år, end det er tilfældet i kommunen generelt. Endvidere er en meget stor andel af disse
børn og unge i alle boligområderne indvandrere eller efterkommere – andelen er ca. fire
gange større end i kommunen generelt. Børn og unges udsatte tilstedeværelse er blevet et
mere og mere synligt problem i boligområderne. Uhensigtsmæssig adfærd blandt de unge er
med til at skabe stor utryghed i området. En utryghed der er øget i takt med den stigende
bandekriminalitet i Køge. Bandeproblematikken påvirker alle boligområderne, hvor flere af
bandemedlemmerne har bopæl eller er tilknyttet. Kredsrådet i Midt- og Vestsjællands
Politikreds har udpeget Ellemarken og Karlemoseparken som udsatte boligområder med
behov for en øget prioritering fra politiets side. Men politiet ønsker samtidig en
helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats for alle 4 boligområder.1
Tabel 2 Familieforhold
Hastrupparken
Ellemarken
Søparken
Karlemoseparken
Køge
Kommune
Andel enlige
Forældre
14 %
11 %
20 %
19 %
7%
Andel børn med
enlige forældre
43 %
40 %
34 %
36 %
19 %
Andel enlige uden
børn
51 %
49 %
35 %
37 %
32 %
Kilde: dst.dk 1.1.2010
Andelen af børn, der bor med enlige forældre, er højere i alle boligområderne end i Køge
Kommune samlet set. Børn opvokset i familier med en enlig forsøger samt børn opvokset i
familier med flygtninge/indvandrer baggrund er mere udsatte for at leve under den relative
fattigdomsgrænse.
Der er en overrepræsentation af enlige beboere i de fire områder. Hvor 32 % bor alene i
Køge Kommune som helhed, er det tilsvarende gennemsnitlige tal for boligområderne 43 %.
Mange af disse beboere lever isoleret og er uden netværk. En lokal sundhedsprofil for
Ellemarken fra 2011 har bl.a. påvist, at 26 % af beboerne i området føler sig ensomme mod 5
% i Køge Kommune generelt.
Sammenlignet med Køge Kommune som helhed modtager en større andel beboere
overførselsindkomster
i
boligområderne.
Dette
gælder
især
gruppen
af
kontanthjælpsmodtagere og registrerede ledige. Hvor andelen af borgere på kontanthjælp er
10 % i Køge Kommune generelt, er det tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne 25
1
Der er udpeget 3 udsatte boligområder i hele politikredsen – hvoraf de 2 befinder sig i Køge Kommune.
2
%. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i boligområderne er omtrent fordoblet fra 2006 til
2010.2
Af den samlede andel pensionister i boligområderne er der langt flere beboere på
førtidspension, i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Andelen af førtidspensionister
i boligområderne er i gennemsnit 42 %, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 15 %.
Tabel 3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på herkomst.
ÅRSTAL
Hastrupparken
Ellemarken
Søparken
Karlemosepark
en
Køge
Kommune
Indvandrere og
efterkommere fra
ikke-vestlige lande
2006
38 %
53 %
28 %
48 %
49 %
2010
35 %
52 %
34 %
44 %
58 %
Indvandrere og
efterkommere fra
vestlige lande
2006
88 %
68 %
64 %
44 %
72 %
2010
53 %
48 %
65 %
55 %
79 %
Beboere med dansk
oprindelse
2006
68 %
62 %
60 %
62 %
79 %
2010
60 %
66 %
67 %
61 %
77 %
Kilde: dst.dk 31.12.2005 og 1.1.2011
Beboerne i de fire områder har en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end
borgere i Køge Kommune generelt. Dette gælder for både indvandrere og efterkommere såvel
for øvrige beboere. Af tabel 3 fremgår det, at dette gab for tilknytningen er blevet forøget i
perioden fra 2006 til 2010. Særligt blandt beboere med ikke-vestlig baggrund er
beskæftigelsesfrekvensen lav.
Beboerne i de fire udsatte boligområder har samtidig et lavere uddannelsesniveau end Køge
Kommunes befolkning generelt. 59-60 % af beboerne har grundskole som højeste
uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 34 %.
Ellemarken
Ellemarken er et betonbyggeri, der er opført i 1965 i udkanten af Køge. Afdelingen består af
11 blokke i 4 etager med i alt 2.150 beboere fordelt på 1.110 lejemål. Boligblokkene, der er
opført som ”kranspor”-byggeri, ligger parallelt i to rækker, og mellem disse er der
fællesarealer med opholdsmuligheder. Der er fællesvaskeri og fælleshus. Ellemarken
gennemgik i perioden 1999-2002 en omfattende renovering.
Boligområdet ligger side om side med bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt
indkøbsmuligheder. Også Køge Gymnasium og VUC grænser op til Ellemarken.
Der er venteliste for at få bolig i området. Boligselskabet DAB har indgået aftale med Køge
Kommune om Ellemarken ift. fleksibel udlejning, hvilket indebærer, at bestemte grupper får
fortrinsret på venteliste.
I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Særligt
Ellemarken har en række udfordringer i forhold en gruppe af unge der enten har tilknytninger
2
Kun Søparken har ikke oplevet denne fordobling – deres andel af kontanthjælpsmodtagere lå imidlertid meget højt i 2006 og ligger
således stadig som et af to områder med den højeste andel af kontanthjælpsmodtagere.
3
til, eller flirter med, bandemiljøet. Udfordringer der påvirker beboernes følelse af tryghed i og
omkring området og giver Ellemarken et negativt omdømme i kommunen som helhed.
Hastrupparken
Hastrupparken ligger i Køge Syd. Boligområdet har bl.a. skole, SFO og daginstitutioner i
nærheden og indkøbsmuligheder tæt ved. Der er fælleshus og fællesvaskeri. Imellem
blokkene er der fællesarealer med opholdsmuligheder.
Hastrupparken har 895 beboere, fordelt på 426 lejemål. Lejlighederne har mellem 1 og 4
værelser, hvoraf størstedelen er 2 og 3 værelses lejligheder. I forbindelse med renovering af
bebyggelsen i 2001-2003 blev der bygget 115 nye taglejligheder, som er noget dyrere end de
øvrige lejligheder. Flere af tagboligerne er pt. ledige. KBS/Hastrupparken har indgået aftale
med Køge Kommune om fleksibel udlejning.
Der er en stigende fraflytningsfrekvens. 25,6 pct. af beboerne fraflyttede i 2010 mod 23 pct. i
2009. Afdelingen oplever bl.a. dette som konsekvensen af stigende utryghed blandt områdets
beboere, hvilket kom til udtryk i en naboskabsundersøgelse fra efteråret 2010.
Samtidig er det relativt få børn og unge fra Hastrupparken, der deltager i kommunens fritidsog foreningsliv. 77 % af de 6-11 årige går ikke til en fritidsaktivitet, og det samme gælder for
46 % af de 12-15 årige og for 31 % af de 16-18 årige
Søparken
Boligområdet ligger i Køges nordlige udkant med daginstitutioner placeret i boligområdet.
Der er skole, SFO, sportsfaciliteter samt indkøbsmuligheder i lokalområdet.
I Søparken bor der i alt 738 beboere fordelt på 303 lejemål. Lejlighederne er fordelt på 2-5
rums boliger, hvoraf hovedparten er 4-værelses lejligheder. Søparken gennemgik i perioden
2008-2010 en omfattende renovering.
Afdelingen oplever en stigende fraflytningsprocent. Tallet for 2010/2011 var 29,7 procent.
En naboskabsundersøgelse fra 2010 har afdækket beboernes forventede bo-tid i Søparken.
Mange beboere ønsker at flytte fra området inden for kort tidshorisont. 48 procent angiver, at
de ønsker at flytte inden for 1 år eller 1-3 år, mens 24 procent ønsker at blive mere end 10 år.
Det er særligt studerende, selvstændige og arbejdssøgende der ønsker at flytte hurtigt fra
området, mens 68 procent af Søparkens pensionister forventer at bo mere end 7 år i området.
Karlemoseparken
Karlemoseparken ligger i det nordlige Køge. Boligområdet ligger i nærheden af bl.a. skole,
daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Ølby Station, Ølby Centeret, Køge
Svømmeland og Køge Sygehus (RASK) o.a. ligger i nærheden af Karlemoseparken.
Det er et almennyttigt boligområde bestående af 10 blokke, der tilsammen har 629 lejemål.
Bebyggelsen er oprindeligt fra 1970 -72, hvor der blev bygget 435 boliger, siden blev der i
årene 1991-94 etableret 194 taglejligheder i forbindelse med en renovering af hele
bebyggelsen.
I Karlemoseparken bor der i alt 1448 beboere. Lejlighederne er fordelt på henholdsvis 1, 2, 3
og 4 rums boliger, hvoraf hovedparten er 2- og 3 rums lejligheder.
4
Boligerne tildeles efter almindelig praksis, dog tilbydes hver 4. bolig til kommunen, ligesom
boliger i de såkaldte elevatoropgange tilbydes til kommunen eller nuværende beboere, der
ønsker en anden bolig.
I 2012 er Karlemoseparken kommet med på Boligministeriets liste over ghetto-bebyggelser.
Listen er på 33 bebyggelser med over 1000 beboere og opfylder mindst to af tre kriterier om,
at mindst 50 procent af lejerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, at
beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40
procent, og at antallet af dømte efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende
stoffer per 10.000 beboere overstiger 270 personer.
4. Vision og overordnede mål
Vision
Helhedsplanen for de 4 boligområder i Køge Kommune er et udtryk for en ny
helhedsorienteret tankegang omkring arbejdet med boligsociale udfordringer. Med baggrund
i forudgående dialogmøder med Køge Kommune og Landsbyggefonden, er det blevet klart,
at kun én samlet koordineret indsats kan imødegå disse udfordringer. Dette tværgående
samarbejde bliver både igangsat mellem boligselskaber, Køge Kommune og Politiet – samt
internt i Køge Kommune, hvor nye tværfaglige samarbejder skal afhjælpe udfordringerne i
boligområderne.
Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i dette tværgående fokus, men respekterer samtidig
lokalområdernes egne særkender og behov.
Helhedsplanen skal skabe trivsel og tryghed for alle i boligområderne. Indsatserne skal
bidrage til at styrke beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og
foreningslivet og dermed medvirke til at forebygge usund livsstil, social isolation og
bandeaktivitet. Det er ambitionen at udfoldelsen af aktiviteterne kan have en afledt effekt på
at øge beskæftigelsesfrekvensen i boligområderne, styrke de unges muligheder for at
gennemføre en ungdomsuddannelse og nedsætte andelen af udsættelser fra lejemål.
Målet er samtidig at forbedre fortællingen om boligområderne. Boligområderne skal
betragtes som steder, hvor spændende aktiviteter, tværkulturelle netværk og mangfoldigheden
trives. Samtidig er der behov for at arbejde målrettet med at opnå en mere varieret
beboersammensætning.
Mål
1) Bidrage til, at beboerne i boligområderne bliver bedre integrerede i Køge Kommune
2) Gennem øget deltagelse i forenings- og fritidsliv at bidrage til, at beboerne får et
socialt løft, der fremmer inklusion, deltagelse i samfundet og i deres børns liv
3)Skabe nogle boligområder, hvor beboerne føler sig trygge og tager ejerskab for
udviklingen i området
4)Gennem diverse opkvalificerende aktiviteter styrke beboernes evne til at opnå
tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
5)Styrke og forbedre fortællingen om boligområderne
5
Succeskriterier
Der findes i de socialt udsatte boligområder en koncentration af familier, der fungerer dårligt
socialt. Dette medfører bl.a., at der blandt områdernes børn og unge er en højere frekvens af
mistrivsel – både i og uden for hjemmet – end i de andre dele af kommunen. Der er således
bl.a. evidens for, at der findes et højere fravær i skolerne blandt elever fra de pågældende
boligområder, ligesom elevernes skolegang i højere grad er præget af faglige og sociale
problemer mv., end det er tilfældet andre steder i kommunen. De fire boligområder er
ligeledes overrepræsenteret i statistikkerne vedr. underretninger.
Målepunkter
1. Børn og unges fravær i de fire skoler tilknyttet boligområderne skal
reduceres år for år
2. Trivslen i familierne i boligområderne skal forbedres over den fireårige
periode
3. De 4 boligområders socioøkonomiske indikatorer skal forbedres over den
fireårige periode med forbehold for den øvrige samfundsmæssige
konjunkturudvikling
4. Antallet af underretninger på børn og unge fra boligområderne skal falde år
for år
Ad 1) Indsatsen dokumenteres via skolernes fraværsstatistik. Der måles på den samlede
fraværsprocent for skoleåret (gennemsnit og kvartiler) fordelt på indskolingen, mellemtrinnet
og udskolingen (afventer data).
Ad 2) Indsatsen dokumenteres via en kvantitativ stikprøveundersøgelse blandt voksne
(+18årige) beboere i de fire boligområder. Trivslen måles via borgernes egen vurdering af
deres mentale sundhed (Hvordan vurderer du din mentale sundhed overordnet?), og familier
dækker her over husstande, hvor der bor mindst en person under 18 år (afventer data).
Ad 3) Socioøkonomiske indikatorer operationaliseres som husstandsindkomst,
arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau. Målsætning operationaliseres samtidig som
følger: andelen af husstande i hvert af boligområderne, som har en samlet indkomst på under
300.000 kr. om året, skal falde og nærme sig niveauet for kommune og landet generelt.
Ad 4) Indsatsen dokumenteres via Børne- og Ungerådgivningens opgørelser af alle modtagne
underretninger vedr. børn og unge under 18 år (jf. §§ 153-154 i SEL) i de fire boligområder
(afventer data).
Tabel 1: Husstandsindkomst fordelt på område
≤ 199.999 kr.
200.000 kr. –
599.999 kr.
62,3%
32,7%
Hastrupparken
60,0%
32,8%
Ellemarken
56,4%
36,0%
Karlemoseparken
47,2%
38,9%
Søparken
32,8%
31,9%
Køge Kommune
39,6%
30,5%
Hele landet
(kilde dst.dk - INDKF22, 1.1.2012)
6
≥ 600.000
kr.
5,1%
7,2%
7,6%
13,9%
35,3%
29,9%
Tabel 2: Højest fuldførte uddannelse efter hovedgruppe fordelt efter område
Grundsk Almen- og
ErhvervsBachelor,
ervhervsog
kort
mellemlang
og
ole og
gymnasiel videregåend
lang
uoplyst
uddannels
e
videregående
uddannelse
uddannelse
e
Hastrupparken
Ellemarken
Karlemoseparken
Søparken
Køge Kommune
Hele landet
61,2%
56,5%
59,5%
55,9%
34,2%
33,3%
7,8%
5,9%
8,5%
7,7%
6,7%
8,6%
24,8%
31,5%
26,2%
29,2%
42,6%
36,2%
6,2%
6,1%
5,9%
7,1%
16,5%
22,0%
(kilde dst.dk - KRHFU1, 1.1.2012)
Tabel 3: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens fordelt på område
Beskæftigelsesfrekvens
Erhvervsfrekvens
41,2%
Hastrupparken
50,4%
Ellemarken
43,8%
Karlemoseparken
52,8%
Søparken
72.9%
Køge Kommune
70.6%
Hele landet
48,6%
55,6%
50,5%
56,7%
75.6%
73.0%
(kilde dst.dk - RAS1F1, 1.1.2012)
De 4 boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af beboere med lav grad af
uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med Køge Kommune
generelt. Og set i forhold til alder er ungdomsledigheden overrepræsenteret. Selvom ledighed
i alle aldre er et problem, er ledighed blandt de unge i særlig grad et problem, fordi
vanskeligheder med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet fra starten, øger risikoen for at
dette præger resten af arbejdslivet.
Erfaringer fra skolerne i nærområdet viser, at mange forældre har svært ved at støtte op
omkring deres børns skolegang. Dette kan bl.a. skyldes forældrenes egen manglende
skolebaggrund, og i nogle tilfælde manglende kendskab til det danske uddannelsessystem.
1. Erhvervsfrekvensen skal øges over den fireårige periode.
2. Andelen af 30-64-årige med lav indkomst reduceres år for år
3. Andelen af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal
øges år for år.
Tabel 4: Erhvervsfrekvens (%) for 16-64 årige fordelt på område, køn og herkomst
7
Dansk oprindelse
Mand
Hastrupparken
Ellemarken
Karlemoseparken
Søparken
Køge Kommune
64,8
62,6
63,2
72,5
79.9
Kvind
e
50,8
57,8
50,0
67,6
76.6
Hele landet
77.4
74.5
I alt
75.9
57,4
60,1
56,8
70,0
78.3
Indvandrere/efterkomme
re
Mand Kvind
I alt
e
39,2
34,4
36,7
50,9
43,4
46,9
49,8
38,9
44,2
44,5
33,8
38,8
56.5
49.5
52.8
55.4
48.5
51.9
(Kilde dst.dk - RAS1F1, 1.1.2012)
Derudover vil helhedsplanen arbejde for:
Fraflytningsprocent:
I 2012 var der sammenlagt en fraflytningsprocent på 25 %. Dette skal i 2017 være
reduceret med 10 %
Ledige boliger:
Ellemarken og Karlemoseparken har på nuværende tidspunkt ingen ledige boliger.
Der er ambitionen, at dette er gældende for alle de 4 boligområder ved helhedsplanens
udløb i 2017
Borgere på kontanthjælp:
Som nævnt er andelen af borgere på kontanthjælp i Køge Kommune på 10 %. Det
tilsvarende gennemsnitlige tal i boligområderne er 25 %. Det tilstræbes at der årligt
sker en gradvis tilnærmelse til Køge Kommune som helhed med en margin på -5 %.
Der tages forbehold for den samfundsøkonomiske udvikling
Øget tryghed:
Ved en undersøgelse foretaget i 2010 i Hastrupparken svarede 38 % at de er utrygge
eller meget utrygge. Det tilstræbes, at der udføres en trivsels og tryghedsundersøgelse
i alle 4 boligområder primo 2016, hvor tallet skal reduceres til 15 %
5. Indsatserne
Køge Kommune har sammen med boligselskaberne faciliteret en proces, hvor
beboere, afdelingsbestyrelser, kommune og øvrige aktører er blevet involveret i
udarbejdelsen af indsatsområderne i helhedsplanen gennem en række workshops. Dette er
sket for at støtte samt sikre ejerskab, involvering og synlighed omkring helhedsplanens
indsatsområder og dertil hørende aktiviteter.
Indsatsområderne i helhedsplanen er udvalgt på baggrund af de aktuelle udfordringer
og ressourcer, som i dag findes i boligområdet. Tilsammen skal indsatserne og aktiviteterne
herunder bidrage til opfyldelsen de anførte mål.
Helhedsplanen indeholder 5 overordnede indsatsområder:
1. Børn, unge og familie
2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
8
3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati
4. Udsatte gruppe
5. Image og Kommunikation i Hastrupparken
Alle involverede parter har omtalt betydningen af gode fysiske rammer, hvor alle beboere har
mulighed for at udfolde sig såvel fysisk som socialt og dyrke fællesskaber og aktiviteter på
tværs af kultur og etnicitet. Der arbejdes derfor sideløbende med indsatsområderne på at
skabe fysiske rum til udfoldelse af sådanne aktiviteter.
Dette arbejde sker i tæt samarbejde mellem Fællessekretariatet, afdelingsbestyrelserne,
foreningslivet og Køge Kommune.
Samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet
En række af aktiviteterne i helhedsplanen har snitflader til Køge Kommunes eksisterende
indsatser. Ydermere finansieres enkelte aktiviteter, eller dele heraf, af midler fra Køge
Kommunes puljer. Der er derfor afsat penge på budgettet til en innovationspulje målrettet nye
aktiviteter i boligområderne. For at sikre en effektiv styring af projekterne og sammenhæng i
aktiviteterne, varetages den overordnede koordination af disse indsatser af lederen af
Fællessekretariatet. Da Køge Kommune endvidere er repræsenteret i helhedsplanens
styregruppe samt stiller kontor til rådighed for Fællesekretariatet er der vedvarende drøftelser
omkring eksisterende aktiviteter og nye tiltag.
Samarbejde mellem Fællessekretariatet og SSP
Den opsøgende
kriminalitetsreducerende gadeplansmedarbejder
kriminalitetsforebyggende
Den boligsociale medarbejder
Opbyggende, trivselsfremmende…..
Figuren skitserer, hvorledes sammenhængen er mellem boligselskabernes boligsociale
medarbejdere og kommunens opsøgende medarbejdere. Trekanten markerer skellet mellem
kommunens myndighedsopgaver overfor den enkelte og boligselskabet tryghedsskabende
tiltag. Pilene indikerer, at der er et samarbejde mellem de to parter. Boligselskabet er
ansvarlig for tiltag, der styrker sammenhængskraften og den opsøgende medarbejder skal
9
støtte op om aktiviteterne, hvor det giver
kriminalitetsforebyggende overfor børn og unge.
5.1
mening
i
forhold
til
at
være
Indsatsområde 1 Børn, unge og familie
Deltagelse og medborgerskab er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Børn og unge er
fremtidens medborgere, og de skal derfor opleve, at de involveres og kan gøre en forskel. Det
er derfor essentielt at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå
i, og bidrage konstruktivt til, fællesskabet. Børn og unge mangler positive rollemodeller i
forhold til at skabe et aktivt liv som selvforsørgende med fokus på uddannelse, sundhed og
motion. Der er mange børn og unge, der ikke er en del af foreningslivet og undersøgelser
viser, at børn og unge i udsatte boligområder ikke er fysisk aktive i samme grad som børn i
andre boligområder.
I alle fire boligområder er det en udfordring at mange børn og unge opholder sig i
bebyggelsen uden voksenopsyn. Manglende ressourcer hos forældrene kombineret med
mangel på kultur- og fritidstilbud i nærområdet fastholder områderne i en negativ spiral, hvor
de unge hænger ud på gaden med de udfordringer, der er forbundet med gadelivet for den
unge og til gene for trivselen og trygheden for de øvrige beboere. I de fire boligafdelinger er
der behov for at skabe nogle rammer for at beboerne kan udfolde sig både socialt og fysisk.
Målet med aktiviteterne er at styrke medborgerskab og deltagelse i fællesskaber på tværs af
kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige skel. Ved at styrke børn og unges deltagelse i
fritids- og foreningslivet styrke de unges sociale kompetencer, som de kan gøre brug af i
andre sammenhænge som aktive medborger i Køge Kommune og samlet set bidrage til at
styrke fastholdelsen af en ungdomsuddannelse og forebygge bandekriminalitet.
Mål
Forebygge at de unge tiltrækkes af de kriminelle miljøer
Etablere brobygning mellem boligområde og foreningslivet
Give de unge alternativer til gadelivet ved at styrke tilknytningen til foreningslivet
At skabe trygge boligområder
Succeskriterier
1. Reduktion i antallet af bandemedlemmer og unge i gråzonen
Medlemmer i Køge
Boblere/Gråzonen
53(ud af)
Ca. 238
Kilde: SSP Køge og Køge Politi
Tallene skal tages med forbehold, da tilknytningen er stærkt svingende, ligesom flere bander løbende har til- og afgange fra
stort set hele landet
2. Øge tilknytningen til foreningslivet blandt de 7-17 årige
Der er i ca. 1300 unge i aldersgruppen i de 4 boligområder. Målet er, at 70 % af målgruppen
ved periodens udløb er tilknyttet en forening.
10
5.1.1 Aktivitet 1 Get2sport
De almene boligområder oplever stigende aktivitet fra grænsesøgende unge, med truende
adfærd, hvilket skaber utryghed i og udenfor boligområdet.
Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling har helhedsplanens Fællessekretariat
indgået et samarbejde med det lokale foreningsliv og Danmarks Idrætsforbund (DIF) med
henblik på at skabe et bæredygtigt alternativ til de mange børn- og unge, der i dag ikke er
medlem af en klub eller har tilknytning de mange attraktive foreningstilbud, man kan benytte
i Køge Kommune.
Foreningslivet er en platform for demokratisk læring, hvor mennesker kan interagere med
respekt for hinandens forskelligheder. Deltagelse i foreningslivet skaber sociale netværk,
åbner for muligheder i forhold til fritid, job og uddannelse mv. Visse familier har imidlertid
begrænset kendskab til de regler og normer, der hersker i det frivillige foreningsliv. Det
resulterer i, at foreningslivet har vanskeligt ved at fastholde medlemmer fra de udsatte
boligområder og rekruttere frivillige herfra.
Gennem en række aktiviteter i boligområderne, skal der bygges bro mellem skole,
boligområde og foreningslivet. Der skal iværksættes satellittræning i boligområderne og
rekrutteres lokale ressourcepersoner, der i tæt samarbejde med boligområdet, skolen, forening
og kommunen skal være opsøgende overfor den samlede målgruppe. På sigt er målet at
indsatser/aktiviteter skal drives gennem en frivilligdreven indsats. Det er derfor vigtigt at
styrke rammerne og motivationen for frivilligt arbejde, så initiativer der starter på
græsrodsniveau udvikler sig til gavn for helheden
DIF-programmet, Get2sport, arbejder for social og kulturel integration via idrætsforeninger,
Målsætningen for Get2sport samarbejdet er, at man gennem diverse idrætsaktiviteter, får flere
børn og unge ind i det lokale foreningsliv og bidrager til, at foreningerne har de nødvendige
ressourcer til at inkluderede unge i det etablerede foreningsliv.
For at skabe sammenhæng i indsatsen og styrke foreningernes muligheder for at tiltrække,
modtage og fastholde medlemmer med særlige udfordringer, etableres der et formelt
samarbejde mellem interesserede idrætsforeninger, Fællesekretariatet og Køge Kommune.
Som eksempel er der indgået et samarbejde med Køge Kricketklub. Samarbejdet har til
formål at tilbyde alle unge i de 4 boligområder en mulighed for at spille Kricket lokalt og
derigennem motivere dem til at tage aktiv del i udviklingen af lokalområdet. Tovholder på
projektet er Køge Kricketklub og gennem det nationale Kricketforbund arrangeres der
træneruddannelse til interesserede spillere og trænere.
Målgruppe
Projektets primære målgruppe er børn og unge i alderen 12-17, der ikke i dag er medlem af
en forening eller klub. Gruppen består af ca. 200 unge for de 4 boligområder i alt
Derudover er målgruppen voksne, som kunne se sig selv som frivillige i en forening.
Med forbehold for den statistiske usikkerhed, anslås det, at 46 % af de 1215 årige og 31 % af de 16-18 årige ikke deltager i fritidsaktiviteter.
11
Mål
Skabe et formaliseret samarbejde mellem involverede foreninger, skole og
boligområde, for derigennem at samarbejde og at tiltrække og fastholde de unge i
klubben
Yde støtte og aflastning til de frivillige i idrætsforeningerne
Tilbyde sunde alternativer til de unge og derigennem at forebygge kriminalitet og skabe
tryghed i boligområderne
Skabe en platform, hvor relationer på tværs af kulturelle, etniske og socioøkonomisk
skel trives
Mødes frivilligt i en organiseret ramme
Succeskriterier
Køge Kommune bliver Get2sport-Kommune. Der udarbejdes en samarbejdsaftale
mellem Køge Kommune, Dansk Idrætsforbund og 3-4 foreninger om støtte til
kapacitetsopbygning i forhold til at tiltrække og rekruttere børn og unge fra udsatte
boligområder
Der er via Køge Kommunes fritidspasordning mindst 20 drenge og 20 piger pr.
boligområde, der årligt deltager i foreningsaktiviteter3
Der er rekrutteret mindst 4 ressourcestærke beboere til træner- og lederopgaver i det
frivillige foreningsliv
Oprettelse af mindst ét pigefodboldhold i Rishøj Boldklub
Over en 3-årig periode har 200 børn og unge deltaget i et særligt tilrettelagt forløb i
foreningslivet
Medarbejderressourcer
Selve indsatsen koordineres af lederen af Fællesekretariatet og Dansk Idrætsforbund.
Aktiviteterne i boligområderne og foreningerne støttes af de boligsociale medarbejdere.
.
Samarbejdsrelationer
Get2sport er et tværgående projekt, som koordineres fra Fællessekretariatet i tæt samarbejde
med involverede foreninger, de lokale uddannelsesinstitutioner og Køge Kommune.
Forankring
Driften og forankringen af aktiviteterne varetages af frivillige, som rekrutteres af de
involverede parter gennem Fællesekretariatet
Aktiviteten vil foregå i alle 4 boligområder.
3
Med deltagelse menes: Møder op til træning minimum en gang om ugen i en periode på 3 måneder
12
5.1.2 Aktivitet 2 Streetways
Projektet Street Ways blev første gang lanceret i 2010 med støtte fra Social - og
Integrationsministeriet. I 2010-11 lykkedes projektet med at inddrage unge i lokale og
kulturelle fællesskaber omkring street kultur-aktiviteter i to af Køge Kommunes boligsociale
områder, Hastrupparken og Søparken. Med åbne workshops, struktureret undervisning og en
samlende festival inden for disciplinerne rap og streetdance lykkedes det at få en gruppe unge
motiveret og engageret til at deltage i aktiviteterne bl.a. med det resultat, at der i dag er blevet
oprettet velfungerende undervisningshold i ungdomsskoleregi i både Søparken og
Hastrupparken.
På baggrund af gode erfaringer og velafprøvede metoder ønskes en udvidelse af projektet
med et todelt indhold. Dels ønskes en udvidelse af Street Ways konceptet, så det omfatter
flere boligsociale områder i Køge Kommune, dels ønskes gennem et tæt samarbejde med en
række relevante aktører at producere to samlende street festivals i Køge by.
I hvidbøgerne for de fire boligsociale områder i Køge Kommune påpeges, at unge ofte savner
aktiviteter i boligområderne og at relativt få benytter sig af etablerede fritids- og kulturtilbud.
Derudover viser erfaringer, at de unge foretrækker aktiviteter, som foregår i deres nærmiljø,
og at der derfor er en meget lav grad af mobilitet.
Projektet har stort fokus på at bidrage til en koordineret indsats over for målgruppen gennem
samarbejde og tæt dialog med andre aktører, som beskæftiger sig med unge og street kultur i
boligområderne. Konkret koordineres aktiviteterne, den opsøgende indsats over for
målgruppen samt markedsføring og PR med samarbejdspartnerne, og de to street festivals
bliver til som et samarbejdsprojekt mellem flere aktører. Street Ways projektet har dermed
også netværksdannelse og videnudveksling, som et helt afgørende succeskriterium.
Målgruppe
Street Ways´ primære målgruppe er drenge og piger i alderen 12-17 år med og uden etnisk
minoritetsbaggrund. Der fokuseres på gruppen af unge, som er interesseret i Streetkultur, og
som ikke i forvejen deltager i fritidsaktiviteter. Ud fra samtaler i hvert af boligområderne,
vurderes gruppen at rumme ca. 150 interesserede med forventet deltagerantal på 25 unge pr.
boligområde.
Derudover er projektets målgruppe familier og forældre til de unge. Familierne i områderne
er kendetegnet ved at være lavindkomstgrupper og uddannelsessvage. Selvom der er tale om
unge over 12 år er forældrenes accept omkring deltagelse og interesse vigtig for projektets
succes. En god relation er derfor alt afgørende.
Frivillige ressourcepersoner blandt de unge i lokalområderne, som har lyst til at have en
samlende funktion og værtsrolle i forhold til aktiviteterne lokalt.
Mål
Målet er, at tilbyde de unge, der interesserer sig for Streetkultur, et rum til at udfolde sig på
lige fod med unge, der spiller fodbold, håndbold mv..
Gennem workshops, undervisningsforløb og to Street festivals er det målet at øge antallet af
13
unge fra boligområderne, der har lyst til at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde.
Projektets aktiviteter består af følgende hoveddele:
1. Opsøgende kontakt i boligområder og kontakt til diverse samarbejdspartnere
2. Netværksdannelse: Struktureret samarbejde med andre aktører etableres
3. Planlægning af forløb og koordinering af aktiviteter og indsatser over for målgruppen
4. Rekruttering af deltagere
5. Kick-off arrangementer
6. Produktion og afvikling af opstarts events i boligområderne, som skal skabe interesse
omkring projektet
7. Undervisningsforløb igangsættes: Et forløb i hhv. Ellemarken, Karlemoseparken,
Søparken og Hastrupparken
8. Street Party aktiviteter – Street Camp m.m. Deltagere inviteres til fælles arrangementer
med Street Party-projektet bl.a. optrædener på festivaler i andre kommuner samt
deltagelse i Street camps
9. To street festivals ved Tapperiet (Medarrangører: Køge Boldklub, SSP som alle lægger
timer i forhold til produktion og afvikling)
10. Fastholdelsesstrategi og det videre forløb i forhold til bl.a. ferieaktiviteter
Succeskriterier
Opnå deltagelse på minimum 10-12 deltagere pr. boligområde på nyoprettede
undervisningshold
Lave streetaktiviteter i alle boligområderne i skoleferierne med deltagelse af 20 unge
pr. boligområde
Samarbejdsrelationer
Street Party (Gam3), SSP (leder Pia Borg), Køge Boldklub (Peter Poulsen), Tapperiet
Medarbejderressourcer
Selve aktiviteten koordineres af en projektgruppe bestående af en konsulent fra
Kulturafdelingen, en medarbejder fra ungdomsskolen og lederen af fællessekretariatet.
Projektgruppen vurdere løbende behovet fra de boligsociale medarbejdere, der kan variere alt
efter aktivitet og engagement fra samarbejdspartnere.
Forankring
Aktiviteten sigter imod, at der etableres undervisningshold, som kan fortsætte i
ungdomsskoleregi på almindelige vilkår efter projektperiodens udløb. Erfaringer fra Street
Ways første del tyder dog også på, at undervisningsholdene i boligområderne ikke på noget
tidspunkt kan blive fuldstændigt selvkørende. Det vil være en forudsætning for den videre
succes, at der løbende arbejdes med rekruttering og fastholdelse af de unge, og underviserne
skal være opmærksomme på at opsætte mål for og med undervisningen
14
5.1.3 Aktivitet 3 Streetsoccer
I 2012 afviklede man med succes Streetsoccer- projektet ”Fodbold for sjovt” Ellemarken med
inden - og udendørs fodbold. Samtidig har man i Hastrupparken tilbudt indendørs
fodboldtræning for områdets børn og unge, som ikke er medlem af en fodboldklub. Da disse
aktiviteter har været populære for en gruppe, som ellers ville hænge ud i området, ønskes
Streetsoccer- tilbuddet nu yderligere spredt ud til Søparken og Karlemoseparken. Det
primære formål er at lære børn og unge at begå sig i sociale fællesskaber samt skabe sociale
relationer med andre igennem Streetsoccer.
Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i to elementer; ugentlige træningssessions i
lokalområdet og værtskabsturneringer.
Der vil blive tilbudt ugentlige sessions i lokalområdet, som traditionelt kan defineres som
træning, men det er med fokus på uformel læring og refleksion. Det altoverskyggende mål er,
at det skal være sjovt samt fairplay- og konkurrenceorienteret. Sigtet med de ugentlige
sessions er at klæde de unge på til at kunne arrangere en turnering i lokalområdet for de andre
områder, der er med i projektet I løbet af året vil der så blive arrangeret
invitationsturneringer, således at boligområderne spiller mod hinanden, og ud fra disse
stævner vil, der så blive udtaget fælles hold, som skal repræsentere Køge i turneringer /
stævner mod andre byer / klubber. Udover at skulle fungere som coaches til de ugentlige
sessions, er det en stor del at fungere som facillitator for værtskabsturneringer. De unge skal
træffe beslutninger omkring stævnestruktur, dommer og andre planlægningsmæssige
overvejelser, der hører til. Alle beslutninger skal træffes på baggrund af erfaringerne, de gør
sig til de ugentlige sessions. Idet de unge skal arrangere turneringer selv, vil der komme en
demokratisk arbejdsproces, hvor kommunikation, ansvar og tolerance er nøgleord.
Aktiviteten udvikles i samarbejde med Køge Boldklub, Køge Kommune og
Fællessekretariatet. Aktiviteten tænkes sammen med øvrige foreningstiltag i boligområderne
i Karlemoseparken og Søparken. De unge vil blive tilbudt at indgå i andre initiativer, der
styrker deres kompetencer til selv at øge medborgerskabet i lokalområdet.
Køge Boldklub er hovedansvarlig for aktiviteten og rekruttering af frivillige i tæt samarbejde
med den boligsociale koordinator. Fællessekretariatet varetager koordinering mellem
boligområder, foreninger og Køge Kommune.
Aktiviteten har allerede været igangsat i Hastrupparken og Ellemarken med deltagelse af i alt
50 drenge.
Målgruppe
Målgruppen er alle børn og unge i alderen 12-17 år, som har interesse for streetfodbold.
Gruppen estimeres til ca. 300 personer.
Mål
Der bliver skabt et fællesskab i lokalområdet i forhold til streetfodbold og de ugentlige
træningssessions.
15
Dette fællesskab skal være forudsætningen for, at deltagerne knytter bånd og derigennem
opnår social integration.
Det er derudover målet, at:
Ildsjæle i foreningslivet og andre frivillige bidrager til at løfte opgaven
Uddannelse af frivillige til sociale mentorer
Afholdelse af lokale træningsarrangementer
En samarbejdsaftale mellem 3 skoler, foreningslivet og de unge i mellem
Afvikling af turneringer i de fire boligområder
Etablere et All-Køge hold til deltagelse i nationale turneringer
Succeskriterier
Aktiviteten forventes at tiltrække ca. 100 drenge
Ultimo 2013 har 8 personer gennemført et undervisningsforløb for frivillige. Dette
koordineres af Køge Boldklub
Der etableres 2 mentoraftaler mellem frivillige og de unge i 2013
En minimumsdeltagelse på 8-12 deltagere pr. aktivitet
Rekruttering og fastholdelse af 2 frivillige ressourcepersoner pr. boligområderne
Der er afviklet en Streetsoccer-turneringer alle boligområderne i mellem
Medarbejderressourcer
Aktiviteten koordineres og varetages af Køge Boldklub i tæt samarbejde med
Fællessekretariatet. Den boligsociale medarbejder forventes at bruge mellem 4-10 timer
ugentligt på aktiviteten.
Samarbejdsrelationer
Der arbejdes tæt sammen med Køge Kommune og de øvrige fodboldklubber i Køge
Kommune for at forebygge at indsatsen ikke konflikter med øvrige initiativer og aktiviteter i
kommunen. Aktiviteten støttes økonomisk af Køge Kommune.
5.1.4 Aktivitet 4 Opsøgende indsats overfor børn og unge
Der er stigende udfordringer med grænsesøgende børn og unge, der udviser en
uhensigtsmæssig og truende adfærd i deres fritid. Det er en gruppe, som ikke kan rummes i
de eksistrende tilbud, der er i Køge Kommune. Om end det er en lille gruppe, så har deres
handlinger og adfærd stor negativ effekt for boligområderne. Det er derfor nødvendigt at
iværksætte en opsøgende indsats og etablere målrettede tilbud. Aktiviteterne skal finde sted i
tidsrum, hvor de unge er synlige i boligområderne og ellers skaber utryghed.
Målgruppe
Aktiviteten vil omfatte børn og unge, der har svært ved at socialisere sig med de grupper og
fællesskaber, der allerede er etableret i og udenfor klubberne/foreningslivet. Gruppen varierer
i antal, men der estimeres med i alt 150 personer.
16
Mål
Få identificeret og skabt overblik over gruppen af unge, der skaber utryghed
Bryde fødekæden til bandemiljøet gennem en proaktiv, opsøgende indsats
Skabe tryghed for områdernes beboere
Etablere tilbud i samarbejde med de lokale skoler.
Succeskriterier
Reducere antallet af registrerede bandemedlemmer i Køge Kommune, som på
nuværende tidspunkt estimeres til ca. 53
Øge trygheden blandt beboerne med 15 %
Medarbejderressourcer
Der ansættes en tværgående aktivitetsmedarbejder til at koordinere og varetage denne indsats.
Samarbejdsrelationer
Arbejdet vil finde sted i samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere, med
afdelingsbestyrelser, frivillige ressourcer, de lokale klubber, foreningsliv og SSP, og
aktiviteterne forankres løbende i de fora, der vurderes bæredygtige.
5.1.5 Aktivitet 5 Relationsarbejde blandt unge- Klub med bemanding
Der etableres klub med bemanding med henblik på at skabe en platform til aktiviteter i
boligområdet og Køge Kommune som helhed.
Det er helt centralt, at klubben udvikler aktiviteter i samspil med de unges ønsker og behov.
Bemanding er helt nødvendig, så stedet ikke kommer til at fungere som et frirum for
uhensigtsmæssig adfærd.
Målgruppe
Drenge i alderen 9-15 år(Estimeres til ca. 250 unge)
Drenge i alderen 16-25 år(Estimeres til ca. 200 unge)
Piger i alderen 12-17 år(Estimeres til ca.150)
Mål
Klubben har et relationsmæssigt sigte, der skal føde videre til de øvrige aktiviteter i
helhedsplanen og i Køge Kommune. Derudover tilstræbes det, at de unge tager medejerskab
til udviklingen i boligområdet. Klubben skal give de unge et sted at opholde sig og give dem
mulighed at kommer i kontakt med nogle voksne, der sætter nogle fornuftige rammer for
regler og adfærd i det tidsrum de unge opholder sig i klubben. Sekundært kan det bidrage til
at give de unge en voksenkontakt med nogle gode rollemodeller, der på sigt kan bidrage til at
hjælpe de unge med at træffe nogle fornuftige valg i deres ungdomsliv.
17
I Hastrupparken er man påbegyndt arbejdet med væresteder og i forhold til pigegruppen,
kører man i Søparken pigeklub hver mandag kl. 17.00 – 20.00 samt den 1. mandag i måneden
helt frem til kl. 22.00 for gruppen af lidt ældre piger. Målet med aktiviteten er at give pigerne
en mulighed for at samles og i trygge rammer snakke ”pigeemner”. Pigeklubben arbejder
bevidst med konflikthåndtering og er dermed med til at give pigerne værktøjer i en ofte
konfliktfyldt hverdag. For især de ældste piger er klubben en mulighed for at komme
hjemmefra og en mulighed for sammen med nogle voksne at drøfte pige/kvinde
problematikker. Klubben køres af områdets børn og unge medarbejder, en frivillig
pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende i praktik.
Der arbejdes desuden på opstart af en Netcafé i Søparken i første halvdel af 2013. Cafeen
startes af frivillige beboere og åbningstider koordineres af den boligsociale medarbejder og
lokal arbejdsgruppe.
Klubberne bemandes af frivillige, som underskriver en aftale omkring rammer for klubben,
for at forebygge uhensigtsmæssig opførsel i om omkring klubben. Den boligsociale
medarbejder følger løbende op på vilkår og aftaler.
Via klubberne koordineres en række lokale aktiviteter:
Dialog mellem unge og voksne
Lokale miljøgrupper til forskønnelse af fællesarealer
Madlavning
IT
Styrketræning med instruktør
Ekskursioner
Succeskriterier:
Nedsættelse af en ungegruppe/aktivitetsgruppe bestående af op til 8 unge, der i
samarbejde med den boligsociale medarbejder koordinerer aktiviteten
Minimum 80 brugere om ugen
En pigeklub med ca. 20 brugere pr. uge
Rekruttering af 4 forældre, der kan stå for åbning og lukning af klubben
Rekruttering af 8 eksterne frivillige til at varetage bemandingen
Uddanne i alt 8 ejendomsfunktionærer til sociale viceværter, der kan støtte op omkring
drift og aktiviteter i klubben
Medarbejderressourcer
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for rekruttering af frivillige til klubben Det
forventes, at aktiviteterne kan løftes af frivillige som rekrutteres fra lokalområdet og gennem
Dansk Flygtningehjælp og Ungdommens Røde Kors. Lederen af Fællessekretariatet varetager
den overordnede koordinering.
Samarbejdsrelationer
Der skal etableres et samarbejde med de frivillige foreninger og relevante
ungdomsorganisationer omkring aktivitetstilbud og frivillig bemanding.
18
Forankring
I opstartsfasen vil den boligsociale medarbejder i hvert boligområde hovedsageligt bidrage
med at rekruttere lokale ressourcepersoner, der kan tage ejerskab for den videre indsats.
Aktiviteten er på nuværende påbegyndt i Hastrupparken og Søparken.
5.1.6 Aktivitet 6 Social Task Force
Der er i helhedsplanens 4 boligområder en koncentration af borgere med svag kontakt til
arbejdsmarkedet, lav uddannelsesgrad, sundheds- og trivselsmæssige problemer samt
hyppige misbrugs- og kriminalitetsproblemer m.v. Disse grupper har erfaringsmæssigt
hyppigt kontakt med en bred vifte af behandlere og socialrådgivere i kommunen og er derfor
relativt ressourcekrævende. Der er der derfor såvel socialt som økonomisk ræson i, at der i
forbindelse med helhedsplanen iværksættes en koordineret, målrettet og tværfaglig satsning
over for nogle af disse grupper for at optimere effekten af den samlede indsats. Vurderingen
er, at de positive konsekvenser af en helhedsorienteret, social indsats vil være markant.
Der er tale om et samarbejde mellem Kommune og Fællessekretariatet, som gennem en
målrettet, helhedsorienteret social indsats, over for et antal udvalgte familier, skal bidrage til
at flytte disse familier i positiv retning på en række væsentlige parametre som beskæftigelse,
sundhed, kriminalitet m.v. De boligsociale medarbejdere støtter op om de indsatser, der
iværksættes.
Derigennem vil det medvirke til en positiv social udvikling i de medvirkende familier - målt
på objektive indikatorer som beskæftigelse, uddannelse m.v. På længere sigt vil erfaringerne
fra pilotprojekt eventuelt kunne bruges som udgangspunkt for en udbredelse af yderligere
helhedsorienteret sociale tiltag.
Målgruppe
Målgruppen er ca. 30-50 af de svageste/mest udsatte familier de 4 boligområder. Familierne
udvælges på baggrund af en samlet vurdering af Køge Kommune, der besidder
myndighedsopgaven.
Mål
Graden af tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesparatheden for de voksne,
der er omfattet af projektet er øget i projektperioden
Det er målet, at fraværet for de børn og unge, der er omfattet af projektet, skal
reduceres år for år i projektperioden
Det er målet, at familierne oplever en øget trivsel år for år i projektperioden
Styrke den helhedsorienterede indsats mellem boligområde og Kommune ved
rådgivning, vejledning og formidling af relevante tilbud
19
Succeskriterier
Opgaven for Social Task Forcen er at sikre en signifikant positiv udvikling i familierne på 5
kerneområder:
Beskæftigelse
Uddannelse
Sundhed
Trivsel
Kriminalitet
Der vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af projektet ske en operationalisering af disse
indsatsområder således, at der for hvert af områderne på forhånd er fastlagt konkrete nøgleog måltal for indsatserne. Samtidig vil der blive gennemført baseline-undersøgelser på hvert
af områderne til brug for slutevalueringen.
For en helhedsorienteret social indsats vil undersøgelsesdesignet nødvendigvis blive
eklektisk. Således vil der både indgå kvantitative og kvalitative data i evalueringen, ligesom
operationaliseringen af indsatsområderne kan have en forskellig sammensætning og
kompleksitetsgrad.
Eksempelvis er det vanskeligt at måle tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere, som på
grund af misbrug, psykisk sygdom eller lignende ikke umiddelbart er parate til at tage et
ordinært arbejde.
Derfor kan det være nødvendigt at inddrage et sæt af indirekte indikatorer som
helbredstilstand, danskkundskaber og sociale kompetencer i målingen af, om og i hvilket
omfang Social Task Forcens indsatser bringer målgruppen tættere på arbejdsmarkedet
Lignende problemstillinger gør sig gældende i relation til målingen af effekten af indsatserne
på uddannelsesområdet. Men i dette tilfælde er det samtidig en mulighed at bruge skolernes
fraværsstatistikker samt gennemførelsesprocenter for kurser og opkvalificeringsforløb som
indikatorer for tilknytningen til uddannelsessystemet.
Udviklingen på trivsels- og sundhedsområderne kan dokumenteres via stikprøver og/eller
spørgeskemaundersøgelser blandt de voksne i de fire boligområder, mens udviklingen på
kriminalitetsområdet kan dokumenteres via antallet af sigtelser og/eller lovovertrædelser.
Indsatsen dokumenteres via kvalitative interview blandt de deltagende voksne ved for
eksempel at spørge til graden af ensomhed.
Samarbejdsrelationer
Aktiviteten er et forpligtende samarbejde mellem Køge Kommune og Fællessekretariatet.
Udviklingen af projektet skal ske i tæt samarbejde og dialog med lederen af
Fællessekretariatet for at garantere den tværfaglige indsats mellem boligområde,
myndigheder og sikre sammenhæng med handlingsplanens øvrige indsatser.
20
Derudover er projektets primære interessenter:
Boligselskaber
Socialafdelingen (herunder Ydelsesservice)
Jobcentret
Børne- og Ungerådgivningen
Blandt de sekundære interessenter kan nævnes:
Socialpsykiatrien
UUV
Misbrugsbehandlingen
Kriminalforsorgen
Ydelsesservice
Borgerservice
Forankring
Projektet er finansieret af Køge Kommune. Udviklingen af projektet sker i samarbejde og
dialog med Fællessekretariatet for at sikre sammenhæng med de øvrige indsatser i den
boligsociale helhedsplan. Fællessekretariatet stiller medarbejder- og lokaleressourcer til
rådighed.
5.1.7 Aktivitet 7 Medieværksted
For at kommunikere den gode fortælling fra nærområdet ud, og inddrage beboerne i
processen, oprettes der i samarbejde med de lokale biblioteker et medieværksted, hvor børn
og unge kan deltage i bundne medie-projekter. Projekterne skal både give deltagerne og
områdets beboere indsigt i, og kendskab til, eksisterende og nye tilbud i nærområdet.
Det kan være projekter som fx en reklamefilm for lektiecaféen på Ølby Bibliotek, en video
om hvad beboerdemokrati er for en størrelse, foreningstilbud eller beboerportrætter.
Ligeledes vil medie-projekterne også kunne udfordre og nuancere eksisterende fordomme og
forståelser blandt beboergrupper. Projekterne vil således kunne omhandle temaer som
religion, diskrimination, demokrati og ligestilling. Aktiviteten vil samtidig være et
læringsrum for børn og unge. Børn og unge kan her opnå kompetencer og erfaringer med
film, foto, interview og kommunikation, ligesom de vil opnå viden omkring forskellige
temaer, der også har en betydning i deres hverdag.
Målgruppe
I første omgang er målgruppen Børn og unge i Karlemoseparken i alderen 12-17 år.
Gruppens størrelse er på nuværende tidspunkt omkring 100
21
Mål
Skabe et rum for den personlige beretning om nærområdet
Udfordre den negative omtale de 4 boligområder oplever og dermed styrke den positive
selvforståelse
Rekruttering af frivillige instruktører gennem Ungdommens Røde Kors og på de lokale
uddannelsesinstitutioner
Inddrage skolerne i rekrutteringen af de unge
Succeskriterier
At etablere medieværksted på biblioteket eller i beboerhuset
De unge får deres egen hjemmeside ”Show me your hood” med personlige historier fra
deres boligområde
Hjemmesiden vedligeholdes og opdateres af målgruppen
At børn og unge opnår kompetencer indenfor medier og kommunikation
At værkstedet ugentligt tiltrækker 15 personer
Medarbejderressourcer
Der skal ugentlig afsættes 15 timer fra den boligsociale koordinator til at støtte op omkring de
frivilliges indsats
Forankring
Medieværkstedet drives i samarbejde med biblioteket, frivillige instruktører og lokale
foreninger. Fællesekretariatet koordinerer kontakten til biblioteket. Projektet startes op i
Karlemoseparken
5.1.8 Aktivitet 8 Unge mænd med mål
Projektet har til formål at understøtte unge mænd i alderen 16- 25 år i deres valg af og
deltagelse på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projektet skal bidrage til, at den næste
generation af voksne og forsørgere ikke står uden for arbejdsmarkedet, men deltager som
aktive medborgere. En del unge er tilknyttet en uddannelse, som de i realiteten ikke følger.
Tiden går, uden at de unge finder en vej i deres tilværelse. Med projektet ”Unge mænd med
mål” er det ambitionen at skabe et tilbud til den enkelte unge om en tættere tilknytning til en
voksen og dermed vejledning og støtte. Mentoren er tæt på – i boligområdet, hvor den unge
bor – og dennes funktion kan være varierende i forhold til den unges behov. Mentorens
funktion kan således for én ung omhandle hjælp til at komme op og af sted om morgenen, og
for en anden ung omfatte sparring og samtale med en voksen. Projektet etableres på en
platform af samarbejde mellem Ungecenteret, UUV og boligselskabet. I det samarbejde er
der mulighed for at være opmærksom på den unge ”fra flere sider”, hvilket skaber en øget
mulighed for at handle hurtigt overfor akutte problemer såsom fravær fra uddannelse,
lærerplads, arbejdsplads mv. For de unge, hvor det kan vise sig relevant, kan samarbejdet
komme til udtryk i ”rundbordssamtaler”, hvor alle aktører omkring den unge mødes og
lægger en plan for den unges videre udvikling. De som står udenfor uddannelse og job i
aldersgruppen fra 16 til 25 år kan være en udfordring at få ”fat i”. UUV’s tilbud om
vejledning er et frivilligt tilbud til den enkelte fra 18-25 år, og kan dermed fravælges.
22
I det konkrete projekt vil vi kunne styrke indsatsen op til det 25. år. Ungecentret indkalder
den unge til samtale i det øjeblik denne modtager kontanthjælp. Nogle unge klarer sig med
hjælp fra større søskende eller andre, og de kan derfor få lov at opleve længerevarende
lediggang. Unge mænd med mål skal gennem det tætte samarbejde mellem Boligselskab,
UUV og Ungecentret supplere og styrke vejledningsindsatsen og opfølgning overfor den
unge. Derudover skal projektet sikre, at der bliver ”kort fra ord til handling” i forhold til at få
de unge i gang med et godt forløb.
Projektets hovedformål vil have positiv afsmitning i forhold til andre forhold i boligområdet
Målgruppe
Projektet er målrettet unge mænd i aldersgruppen 16-25 år med bopæl i Hastrupparken, som
ikke er i job eller under uddannelse eller som er frafaldstruede. Projektet er også i særlig grad
målrettet unge, som er kriminalitetstruede. Målgruppen estimeres til ca. 70 unge.
Bliver projektet en succes skal det udbredes til de øvrige boligområder
Mål
”Unge mænd med mål” skal skabe et tilbud til den enkelte unge om en tættere tilknytning
til en voksen og dermed vejledning og støtte. Gennem kontakt til en mentor vil den unge
kunne få sparring til at foretage valg for sin egen tilværelse, ligesom mentoren
efterfølgende hjælper den unge med at efterleve sine valg
Etablering af en samarbejdsplatform mellem Ungecenteret, UUV og Fællessekretariatet
Involvering af forældregruppen i projektet
Succeskriterier
8 unge skal indgå i projektet. De skal enten have afbrudt en uddannelse indenfor det
seneste år, være på offentlig forsørgelse og/eller være kriminalitetstruede. De unge
udpeges i et samarbejde mellem boligselskab, UUV, Ungecenteret og politiet
Minimum 5 ud af 8 unge skal efter to år være godt i gang med en uddannelse eller i
arbejde
Minimum 5 ud af 8 af de unge skal opleve, at projektet har hjulpet dem med at flytte
sig fra A til B
Medarbejderressourcer
Projektet vil blive styret og koordineret af den boligsociale medarbejder i Hastrupparken i tæt
samarbejde med Fællesekretariatet. Når det spredes ud til de øvrige boligområder,
udarbejdes der projektplan for proces og styring.
Forankring
Projektet er finansieret af Køge Kommune og udmøntes i første omgang i Hastrupparken.
Herefter vil det på baggrund af Hastrupparkens erfaringer skulle implementeres i alle 4
boligområder gennem Fællessekretariatet.
23
5.2. Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
En af de store udfordringer i boligområderne er, at mange af beboerne mangler faglige og
sociale kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets krav. Mange har endvidere vanskeligt ved
at støtte op omkring deres børns lektielæsning og uddannelses- og karrierevalg. Gennem
samarbejde med mellem boligområderne, UUV, biblioteker, frivillige foreninger og lokale
virksomheder, skal der arbejdes på at etablere lektiecaféer og tilbydes introduktion til
erhvervslivet, for derigennem at kvalificere børn og unge til uddannelsessystemet og
arbejdsmarkedet.
Mål
Etablering af lektiecafé´er i boligområderne
Lave opkvalificerende tiltag i samarbejde med Køge Jobcenter
Støtte op omkring at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en
ungdomsuddannelse
Succeskriterier
Der er etableret 4 lektiecaféer- én for hvert boligområde
Lektiecaféerne benyttes årligt af mellem 150-200 unge
15 unge pr. år i alderen 15-17-år er hjulpet i fritidsjob
Det etableres årligt 10 opkvalificerende tiltag i samarbejde med Køge Jobcenter
Der etableres 8 forløb årligt, hvor den boligsociale medarbejder støtter frafaldstruede
unge i forhold til fastholdelse af en ungdomsuddannelse
Fritidsjob og karaktergennemsnit formuleres med forbehold, at Landsbyggefonden som
forventet kan fremskaffe de tal
5.2.1 Aktivitet 1 Lektiecafé
En del børn og unge fra de 4 boligområder kommer fra familier med lav
uddannelsesbaggrund eller ringe danskkundskaber. De mangler dermed viden og forståelse
for uddannelsessystemet og har derfor også svært ved at støtte deres børn med lektielæsning
og deres videre fastholdelse i uddannelsessystemet. I samarbejde mellem boligområderne,
UUV, skoler og bibliotekerne, skal brugen af eksisterende lektiecaféer styrkes og der skal
arbejdes på oprettelsen af lektiecafé-tilbud i de enkelte boligområder, hvor der tilbydes
lektiehjælp til både børn, unge og voksne En lektiecafé er dog langt fra kun et tilbud om
lektielæsning. Der foregår også andre aktiviteter som fx virksomhedsbesøg, uformel
uddannelsesvejledning, hjælp til at finde fritidsjob eller praktikpladser. Etableringen af
lektiecaféerne sker i tæt samarbejde med Ølby Bibliotek, som er ansvarlige for mange af
aktiviteterne såsom IT-kurser, foredrag og læsekurser for børn. Ølby Bibliotek har endvidere
direkte adgang til UUV, da de deler bygning og har mange fælles arrangementer
I Søparken, Hastrupparken og Ellemarken er der på nuværende tidspunkt etableret
lektiecaféer i boligområderne (i Ellemarken er det i gennem Sund Zone). Der er også i
samarbejde med Ølby bibliotek ved at blive etableret en lektiecafé i Karlemoseparken.
Gennem helhedsplanen skal der derfor arbejdes på at give eksisterende lektiecaféer et løft
samt skabes muligheder for en udvidelse til de øvrige boligområder.
24
Målgruppe
1. Børn og unge med faglige eller sociale vanskeligheder
2. Børn og unge med manglende kendskab til uddannelsessystemet
Målgruppen estimeres til ca. 100-150 børn og unge.
Mål
Faste samarbejdsrelationer omkring brug af lektiecafé mellem boligselskab, lokale
skoler og bibliotek
Få tilknyttet en UUV- vejleder, der kommer én gang om ugen
Rekruttering af frivillige lektiehjælpere
Tilbud om uddannelsesmentorer
Temamøder omkring uddannelse og arbejdsmarked
Succeskriterier
Ultimo 2013
Ugentligt 25 brugere pr. lektiecafé
Lektiecafé i hvert boligområde
Medarbejderressourcer
Det må forventes, at der skal afsættes ressourcer til at støtte op omkring de frivillige
lektiehjælpere. Da en del af lektiehjælpen er forankret på bibliotekerne, forventes det ikke at
overstige 10 timer ugentligt.
Samarbejdsrelationer
Ølby bibliotek, frivillige organisationer, de lokale skoler, afdelingsbestyrelserne og de
boligsociale medarbejdere
Forankring
Den boligsociale medarbejder i det enkelte boligområde er ansvarlig for kontakt til
eksisterende lektiecaféer i og uden for boligområderne og er tovholder i forhold til at gå i
dialog med afdelingsbestyrelsen omkring oprettelsen af yderligere. Driften skal primært ske
på biblioteket og i fælleshusene i tæt samarbejde med frivillige lektiehjælpere og
Fællesekretariatet. Ølby bibliotek har en lektiecafé og er tovholder i forhold til oprettelsen af
lektiecafé i Karlemoseparken i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen.
5.2.2 Aktivitet 2 Lommepengejob
I alle 4 boligområder er uddannelsesniveauet og beskæftigelsesfrekvensen lav. De unge
mangler derfor gode rollemodeller og der er behov for støtte omkring valg og navigation i
forhold uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
25
For at styrke tilknytningen hertil, arbejdes der derfor på at støtte de unge i at finde et
fritidsjob gennem vejledning i jobsøgning, lommepengejobs i lokale daginstitutioner samt
lokale aftaler med virksomheder omkring fritidsjob
Gennem kontakt til relevante samarbejdspartnere rekrutteres der børn og unge fra
lokalområdet til aktivitets forskellige indsatstyper: lokale jobs for børn, legepatrulje, jobs i
private virksomheder samt vejledning og støtte til at gøre de unge mere selvhjulpne
Der etableres samarbejde med de lokale ejendomskontorer og ejendomsfunktionærerne
om, hvilke opgaver et grønt/oprydnings projekt kan løse for afdelingen
Der skrives drejebog til institutionerne i forhold til de unges placering og opgaver
De unge rekrutteres via ansættelsessamtale med den lokale boligsociale medarbejder
Der gennemføres kursus fælles for alle boligområder for de unge, der skal ansættes i
Legepatruljen
De unge ansættes i de lokale daginstitutioner i 6 – 8 måneder
Målgruppe
Børn i alderen 13 – 15 år i de fire boligområder. Gruppen estimeres til ca. 200
Unge i alderen 15 – 17 år i de fire boligområder. Estimeres til ca. 150
Mål
Give målgruppen erfaringer med arbejdsmarkedets krav
Støtte og vejlede de unge i forhold til fritidsjob
Guide de unge i forhold til deres muligheder for støtte og vejledning i samarbejde med
Jobcenter, UUV og ungdomsuddannelsesinstitutionerne
Skabe nære relationer mellem de boligsociale projekter, de lokale daginstitutioner og
private virksomheder
De unge skal bidrage positivt til udviklingen i og omkring boligområderne gennem
lokale renovationsprojekter, miljøprojekter og forskønnelses af arealer
Succeskriterier
Oprettelse af legepatruljeprojekt på tværs af de fire boligområder og at 15 – 20 unge i
alderen 15 – 17 år årligt håndholdes i deres første lommepengejob i de lokale
daginstitutioner med start i august 2013
Medarbejderressourcer
Der afsættes i gennemsnit ½ årsværk til aktiviteten. Den lokale boligsociale medarbejder
opretter og gennemfører i samarbejde med ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelse o.a.
grønne/oprydningsprojekter, beboerhusindsatser for unge og lignende
Tovholderfunktion varetages af en boligsocial medarbejder, der etablerer kontakt til
fælles samarbejdspartnere og vurderer det samlede behov for jobs og dermed
økonomi. Tovholder skriver drejebog til daginstitutionerne, indgår samarbejdsaftaler
med disse og planlægger og gennemfører kursus for de unge. Tovholder udarbejder
skabelon til ansættelseskontrakter, udtalelser, evalueringsskemaer med videre
26
I startfasen forventes dette arbejde at kræve 2 x 37 timer og løbende 10 timer månedligt
Den lokale boligsociale medarbejder rekrutterer de unge, afholder ansættelsessamtaler
og gennemfører midtvejs samtaler i institutionerne. Yderligere er medarbejderen
ansvarlig for kontakten i dagligdagen
I startfasen (ved opstart af nye hold hver 6 – 8 måned) forventes dette arbejde at kræve
20 timer og efterfølgende 6-10 timer månedligt
Det boligsociale sekretariat iværksætter et samarbejde med UUV, Jobcenter m.fl.
omkring etablering af kontakt til lokale virksomheder. Sekretariatet oparbejder
database med relevante virksomheder og foreninger og de aftaler, der er indgået med
disse
Samarbejdsrelationer
I forhold til de lokale projekter er samarbejdet med ejendomskontoret og
ejendomsfunktionærer vigtigt at få etableret. Samarbejde med Det grønne hus,
fritidsorganisationer og frivillig organisationer etableres i forhold til relevans for de enkelte
opgaver
Herudover:
Daginstitutionspersonale i institutioner i nærområdet.
Skoler, UUV, Jobcenter og Ungerådgivningen.
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne
Forankring
Indsatsen forankres i Fællessekretariatet under ledelse af en boligsocial medarbejder, som
udpeges ultimo juni 2013.
5.2.3 Aktivitet 3 Fritidsjob
Nogle unge i boligområderne føler ikke, at de har ressourcer, overskud/selvtillid eller viden
til selv at søge et fritidsjob, hvorfor særligt unge fra de sårbare grupper synes at stå uden for
fritidsjobmarkedet. Og det er ikke kun de sårbare grupper i boligområderne, der oftest står
uden et fritidsjob. Der er således blandt mange andre unge også udfordringer med at finde et
fritidsjob, hvilket opleves som et problem, idet fritidsjob har væsentlig betydning for de
unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Et fritidsjob letter vejen til
uddannelse og senere beskæftigelse. Fritidsjob kan være med til at give et løft til de unge og
bidrage til at bryde en negativ social arv.
Der arbejdes derfor på, at skabe et netværk blandt virksomheder, skoler, UUV og Jobcenter,
der kan hjælpe de unge videre i fritidsjob og uddannelse. Den boligsociale medarbejder vil
gennem opsøgende kontakt til forældre, foreninger og skole tilskynde de unge til at søge et
fritidsjob og støtte op hertil ved, at der tilbydes kurser i at skrive ansøgning og CV. Dette
gøres i samarbejde med lærere, vejledere og frivillige.
27
Målgruppe
Unge i alderen 15-25 år med behov for støtte til et fritidsjob. Estimeret til ca. 150
Mål
At bidrage til at de unge får styrket deres kompetencer i forhold til ansøgning om et
fritidsjob
At bidrage til, at de unge fastholder en ungdomsuddannelse
Der igangsættes arbejde med at kontakte lokale virksomheder og oprette et samarbejde
med disse vedr. fritidsjobs, praktikpladser m.v.
Succeskriterier
Over en periode på et år har 100 unge skrevet et CV og en ansøgning
Der er lavet samarbejdsaftale med 20 virksomheder
50 unge har fået et fritidsjob
Medarbejderressourcer
Den boligsociale medarbejder er tovholder i forhold til sit nærområde og har ansvar for
kontakt til Jobcenter, skole og UUV. Fællessekretariatet koordinerer og støtter op om
indsatsen.
Forankring
Aktiviteten er tværgående og skal implementeres i alle 4 boligområder. Den koordineres af
en boligsocial medarbejder, der udpeges ultimo maj 2013.
5.3. Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati
Generelt for de fire boligområder er der mange udsatte beboergrupper. I forhold til Køge
Kommune generelt er der en stor procentdel af enlige forsørgere, indvandrere eller
flygtninge, borgere udenfor arbejdsmarkedet og en meget stor procentdel af børn og unge i
bebyggelserne, hvor et flertal i flere af bebyggelserne har anden etnisk baggrund end dansk.
Kendskabet til hinanden beboergrupperne imellem i de fire bebyggelser er ikke stort og
undersøgelser fra Søparken og Hastrupparken viser, at der er stor utryghed blandt beboerne.
Det har væsentlig betydning for trivslen i boligområdet, at der skabes fora, hvor beboerne kan
mødes omkring aktiviteter. Samtidig er der behov for at skabe nogle rammer, hvor beboerne
bliver engageret i eget boligområde og bidrager aktivt til at styrke fællesskabet og naboskabet
i bebyggelsen.
Mål
Skabe rammer for, at beboere på tværs af alder, etnicitet og kulturel baggrund kan
mødes og komme i dialog med hinanden.
Øge trygheden og trivselen blandt beboerne i de fire bebyggelser.
Rekruttere og fastholde beboere og andre i frivilligt socialt arbejde.
28
Succeskriterier
Reducere fraflytningsprocenten fra 25 % til 10 %
Etablere et frivillighedskorps på i alt 30 beboere
5.3.1 Aktivitet 1 Udvidet brug af beboerhusene
De 4 boligområder huse nogle mennesker, der har en række sociale udfordringer, som kan
være en udfordring mod fællesskabet. Afdelingsbestyrelsen og beboere peger på en
fragmenteret beboersammensætning, hvor forskellige grupper isoleres, hvilket svækker det
gode naboskab og sammenhold i boligområdet. På den ene side er det vigtigt at sociale
arrangementer og naboskab ikke føles som et påtvunget fællesskab, men på den anden side
synes der at være en stadig svindende forståelse de forskellige grupper imellem I de fire
boligområder der indgår i helhedsplanen er der mange forskellige beboergrupper, som
spænder bredt over blandt andet alder, etnicitet og kulturel baggrund. Det har væsentlig
betydning for trivslen i boligområdet, at der skabes fora, hvor beboerne kan mødes omkring
aktiviteter. Samtidig er der behov for at skabe nogle rammer, hvor beboerne bliver engageret
i eget boligområde og bidrager aktivt til at styrke fællesskabet og naboskabet i bebyggelsen.
Det skal tilsammen hjælpe med at forbedre trivsel i boligområderne og deres image overfor
omverdenen. Der er her beboerhusene kan spille en rolle som samlingspunk tog platform.
Det er derfor centralt løbende at udbygge brugen af beboerhusene gennem:
Fester, traditioner, fællesspisning
Kulturelle arrangementer
Temaaftener og oplysning
Motionsaktiviteter
Der skal gennem beboerhusene tilbydes kurser for borgere, der ønsker at engagere sig for at
kvalificere den frivillige indsats. Derudover arbejdes der på at skabe en ERFA-gruppe for
afdelingsbestyrelserne, hvor de kan drage nytte af hinandens styrker og blive inspireret til,
hvordan man støtter op omkring det frivillige arbejde.
Målgruppe
Alle beboerne i bebyggelsen skal kunne drage nytte af beboerhusenes tilbud og aktiviteter
Mål
Beboerhusene skal være bindeled og indgang til aktiviteter i Køge Kommune
Fungere som en platform for læring, trivsel og ejerskab i boligområdet
Facilitere rammerne for at beboeraktiviteter kan opstå og forankres i boligområdet
Styrke fællesskabet og naboskabet blandt beboerne
Gennem aktiviteter og gensidige relationer bidrager beboerhusene til at fremme
trygheden i bebyggelsen
Skabe nogle positive rammer for at børn og voksne kan udfolde sig fysisk såvel som
socialt i boligområdet
29
Bidrage til udviklingen af en frivillighedskultur
Succeskriterier
At der bliver nedsat en aktivitetsgruppe i boligområdet, hvor minimum 7 beboere pr.
boligområde deltager aktivt med henblik på at arrangere fester/traditioner i
boligområdet
At der bliver etableret 3 årligt tilbagevendende begivenheder pr. boligområde fx
temaaften, fælles madlavning og beboertræf
Deltagelse af 50 personer pr. arrangement
At aktiviteterne fra Ellemarkens projekt ”Sund Zone” kan implementeres gennem
beboerhusene fra november 2014. Særskilt plan udarbejdes hertil primo 2014
Reducere fraflytningsprocenten fra 25 % til 15 %
Samarbejdsrelationer
Kommune, biblioteket, aftenskoler og foreningslivet er centrale samarbejdspartner med
henblik på at få foredrag og andre kulturelle arrangementer lokalt.
Medarbejderressourcer
Aktiviteterne i beboerhusene planlægges af den boligsociale medarbejder sammen med
frivillighedsgruppen og afdelingsbestyrelsen. Dette omfatter:
Planlægning og afvikling af større, årlige arrangementer
Planlægning af kulturelle arrangementer
Koordinering og afvikling af forskellige projektforløb
Skabe og udvikle rammerne for at de boligsociale aktiviteter i området har de bedst
mulige betingelser for at udvikle sig
Koordinering af den frivillige indsats
Løse akut opståede udfordringer såsom sygdom blandt frivillige
Koordinere lokalefordeling mellem aktiviteterne
Facilitere rammerne for diverse aktiviteter i beboerhusene
Hjælpe og understøtte beboergrupper, der gerne vil igangsætte aktiviteter
Kursusvirksomhed og temaftenens søges varetaget i samarbejde med bl.a. Køge Kommune,
Dansk Flygtningehjælp, Ungdommens Røde Kors, Dansk Idrætsforbund og lignende
organisationer.
Samarbejdsrelationer
Køge Kommune, frivillige organisationer, de lokale skoler, Integrationsrådet m.v.
30
Forankring
Aktiviteternes planlægning og udmøntning forankres som udgangspunkt hos den boligsociale
medarbejder. Ved at styrke det frivillige engagement i beboerhusene og i boligområdet vil det
på sigt skabe mulighed for at beboerne og de frivillige kan fortsætte de etablerede aktiviteter.
5.5. Indsatsområde 5 Udsatte grupper
Grundet økonomisk afsavn, arbejdsløshed, manglende sprogkundskaber og i visse tilfælde
misbrug, har de vanskeligt ved at overskue hverdagen, og de udfordringer der løbende opstår
såsom ubetalte regninger og udfordringer i forbindelse med deres børn.
Man kan have svært ved at tyde en varmeregning fra boligselskabet eller være usikker på,
hvordan en bestemt sag skal gribes an, hvad de svære ord betyder, og hvordan breve fra
myndighederne skal forstås. Denne usikkerhed skaber frustrationer hos borgerne og
disharmoni i de berørte familier. Det betyder i en række tilfælde, at borgere udsættes af deres
lejemål. Der arbejdes derfor på en særskilt indsats overfor udsatte borgere, som har behov for
hjælp til at forstå breve fra offentlige myndigheder, som har brug for vejledning om
behandlingsmuligheder, samt håndtering af forskellige diverse problemer, psyko-sociale
forhold, misbrug og konflikthåndtering.
Mål
Oprettelse af en selvstyrende enhed på rådgivningsområdet med tæt kontakt til
afdelingsbestyrelser/ejendomskontor og Kommune i de enkelte boligområder
Reducere antallet af misbrugere i boligområderne
Succeskriterier
Reduktion af udsættelser af lejemål:
I gennemsnit er der årligt 25 udsættelser til sammen i de 4 boligområder. Dette tal
skal i 2017 være reduceret til max. 10 udsættelser gældende for alle 4 boligområder
Antallet af borgere med alkoholproblemer i boligområderne, der opspores, øges, og
andelen heraf som hjælpes i offentlig finansieret behandling, øges ligeledes år for år.
(Indsatsen dokumenteres via kommunens egne opgørelser af udgifter til behandling af
alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141. Der opgøres på antallet af personer med
adresse i boligområderne. Anonym rådgivning og behandling medregnes ikke.
5.5.1 Aktivitet 1 Åben Rådgivning
De 4 boligområder har en koncentration af beboere, der har en række komplekse og sociale
Problemstilling er tæt inde på livet. Udfordringer, der skaber ringe livskvalitet, manglende
overblik og overskud til at agere overfor diverse problemstillinger. En del af disse
problemstillinger omhandler manglende evne til at skabe overblik over sin økonomiske
situation og handle i overensstemmelse hermed.
Der arbejdes derfor på at etablere en åben rådgivning, der ud over økonomisk bistand, skal
kunne yde rådgivning omkring arbejdsmarked, misbrug og dermed være stødpude mellem
borger og myndighed.
Det er ambitionen, at rådgivningen holder åben 4 timer ugentligt i hvert boligområde med
base i fælles- og beboerhusene.
31
Åbningstiden bruges til konkret rådgivning og eventuel formidling af kontakt til relevant
myndighed. Der kan træffes aftale om hjemmebesøg, konfliktmægling og planlægges
længere forløb, hvor rådgiver og beboer arbejder på konkrete problemstillinger.
Der ansættes en tværgående medarbejder til at udarbejde plan for aktiviteten og varetage den
koordinerende funktion mellem boligområder og Køge Kommune. Der er dermed tale om en
professionel dreven indsats, med støtte fra frivillige kræfter.
Målgruppe
Beboere med sociale og økonomiske problemer i de 4 boligområder
Beboere med manglende kendskab til egne muligheder i offentlig regi
Der skal sammen med Køge Kommune dannes et overblik over målgruppens præcise antal.
Aktiviteten kan tænkes sammen med Social Task Force
Mål
Oprettelse af en åben og synlig rådgivning for beboere i de 4 boligområder
Beboerne skal opleve at tilbuddet er relevant og gøre brug af funktionen
Tilbyde rådgivning om kommunale spørgsmål
Konfliktmægling
Reducere antallet af udsættelser og ufrivillige flytninger så boligafdelingernes tab på
ledige lejligheder og fraflytningsregninger begrænses.
At rådgivningsaktiviteten i højere og højere grad baserer sig på frivillig indsats
Succeskriterier
Årligt 100 brugere pr. boligområde
Rekruttere et hold af frivillige socialrådgivere, psykologer, ”bankfolk” m.v. til
bemanding af rådgivningen
Via en anonym statistik få afklaret hvilke rådgivere der er brug for, således at
bemandingen stemmer overens med de registrerede behov
70 % af brugerne skal opleve tilfredshed med rådgivningen. Der foretages en
tilfredshedsundersøgelse en gang årligt
50 % af alle klagesager i forbindelse med interne konflikter mellem beboere er løst
gennem konfliktmægling gennem rådgivningen
Medarbejderressourcer
Projektet skal koordineres af en projektleder, som udformer projektbeskrivelse og tidsplan.
Rådgivningen forventes at have en ugentlig åbningstid på 4 timer pr. boligområde. Den
resterende tid går med hjemmebesøg og administration. Den boligsociale medarbejder må
forventes at skulle bidrage til rådgivningen ved at oplyse beboerne om tilbuddet.
Samarbejdsrelationer
Køge Kommune
Foreningen frivilligjob.dk omkring rekruttering
32
Forankring
Indsatsen er forankret i Fællessekretariatet og koordineres af en projektleder.
5.7. Indsatsområde 7 Image og kommunikation i Hastrupparken
Hastrupparken har siden 2009 haft udfordringer med at leje afdelingens tagboliger ud. Siden
2010 har Køge Boligselskab arbejdet aktivt på flere fronter for at undgå tomgangsboliger.
Boligselskabet arbejder på flere flader og har således et strategisk arbejde i gang i forhold til
både interne og eksterne målgrupper. Målet er at sætte fokus på afdelingens mange fordele –
lokalt Kulturhus, grønne områder og mange aktiviteter – for at tiltrække nye beboere.
Samtidig arbejder boligselskabet på at fastholde eksisterende beboere gennem skabelsen af
spændende aktiviteter og projekter i boligområdet:
Medarbejderdrevne informationstiltag:
Hjemmesiden www.kbs.dk
En facebookprofil omkring Kulturhuset, som ligger midt i Hastrupparken.
Tæt samarbejde med pressen omkring de positive historier fra området og de mange
aktiviteter.
Annoncering i forbindelse med udlejning.
Udgivelse af beboerblad.
Beboerdrevne informationstiltag
Beboerne skal indgå i beboerredaktionen på boligselskabets beboerblad, hvor de
tilbydes rollen som journalister og muligheden for at deltage på mindre kurser om
vinkling af en historie, nyhedsformidling, fotografering og andet.
Målgruppe
Beboere i Hastrupparken og Køgegensere mere bredt
Sekundært vil også det øvrige Køge være målgruppe for projektet, da en del af de
historier, som skabes af beboerredaktionen, vil have relevans for de lokale medier.
De lokale medier i Køge
Mål
Skabe et positivt brand for Hastrupparken, som hviler på værdierne omkring natur,
sundhed, udeliv og fællesskab.
Skabe større tryghedsoplevelse hos beboerne i Hastrupparken
Afvikle problemet vedr. tomgangsboliger i Hastrupparken
Tydeliggøre stemmer og ansigter i lokalområdet. Med projektet ønsker vi at gøre nogle
af beboerne til lokale ”historiefortællere”, som skal formidle deres eget boligområde
til naboer og andre interessenter
At give deltagerne i projektet en oplevelse af, at de får ansvar for et projekt, og at de
oplever, at de vokser med opgaven. Endvidere at de oplever ejerskab og styrket
tilhørsforhold i forhold til deres boligområde og de mennesker, der bor der.
33
At kunne bruge nogle af beboerredaktionens historier til at ”åbne boligområdet op”
overfor nærområdet ved at bringe dem i de lokale medier.
Succeskriterier
I naboskabsundersøgelse fra 2010 var der tydelige tegn på, at en stor del af beboere
følte sig utrygge i deres boligområde. Efter helhedsplanens gennemførelse er målet, at
under 20 % skal opleve, at de er ”utrygge” eller ”meget utrygge”4. Den generelle
oplevede tryghed i området, som i 2010 var på 8 % skal stige til 16 %, som er den
gennemsnitlige oplevede tryghed for samtlige undersøgte boligområder5.
At der ikke længere er tomgangsboliger i Hastrupparken
Udgivelse af beboerblad 4 gange årligt
Videreformidling af min. en historie til de lokale medier i forbindelse med hver
udgivelse
Deltagerne på beboerredaktionen skal alle gennemgå min. et kursus med journalistisk
indhold.
Forankring og medarbejderressourcer
Kommunikationsmedarbejderen fra Køge Boligselskab overgår til Fællesekretariatet. Da
Køge boligselskab ligger fuld finansiering for denne medarbejder videreføres denne aktivitet
i Hastrupparken. Lignende kommunikationstiltag i de øvrige boligområder fundraises
særskilt gennem Fællesekretariatet.
Organisering og evaluering
6.1 Organisation
Se bilag
6.2 Evaluering
- (beskrivelse af hvorledes organisationen følger op på helhedsplanens fremdrift og
målopfyldelse, herunder beskrivelse af den lokale evalueringsindsats, som ligger
udover de evalueringskrav som fonden stiller via de årlige indberetninger til
http://driftsstoette.lbf.dk I det omfang der laves lokale evaluering af
enkeltstående aktiviteter, beskrives de under den pågældende aktivitet).
7. Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen
OBS: et fuldstændigt udkast til helhedsplanen skal afleveres til gennemlæsning i
Landsbyggefonden senest en måned før aflevering til politisk behandling i
beliggenhedskommunen.
4
Naboskabsundersøgelsen er under emnet utryghed inddelt i svarmulighederne meget tryg, tryg, hverken eller,
utryg, meget utryg. I 2010 svarede 38% af de voksne i området enten utryg eller meget utryg på spørgsmålet ”Er
du tryg eller utryg ved at bo i dit boligområde?”.
5
Naboskabsundersøgelse i Hastrupparken, naboskabet.dk, efterår 2011.
34