1. No category

Årsberetning 2012
Skatteankenævn
Indhold
Forord ......................................................................................................... 1
1. Skatteankenævnenes værdigrundlag, mission og visioner ............ 2
1.1. Værdigrundlag ................................................................................. 2
1.2. Mission og visioner .......................................................................... 3
2. Skatteankenævnenes sammensætning og beslutningsdygtighed .. 4
3. Skatteankenævnenes opgaver ............................................................. 6
4. Ankenævnssekretariaterne .................................................................. 7
5. Skatteankenævnenes sagsbehandling ............................................... 8
5.1. Sådan træffer et skatteankenævn sine afgørelser .......................... 8
5.2. Skatteankenævnenes møder .......................................................... 9
6. Foreningen af Danske Skatteankenævn ........................................... 10
7. Behandlede klager............................................................................... 11
7.1. Tilgang og afgang .......................................................................... 11
7.2. Beholdning..................................................................................... 13
7.3. Sagsbehandlingstid ....................................................................... 14
8. Afsluttende bemærkninger ................................................................. 15
De 30 ankenævn på skatteområdet ....................................................... 16
Forord
Dette er den sjette beretning fra Ankecentret om skatteankenævnenes
virksomhed.
Formålet med beretningen er at informere om skatteankenævnenes opgaver og forløbet af klagebehandlingen i perioden 1. januar til 31. december 2012. Der redegøres blandt andet for antallet af klager og udfaldet
heraf. Beretningen indeholder også oplysninger om skatteankenævnenes
sammensætning, opgaver og arbejdsgrundlag.
Beretningen er udarbejdet med henblik på at udbrede kendskabet til skatteankenævnenes virke og funktioner samt for at skabe åbenhed omkring
skatteankenævnenes arbejde.
Skatteankenævnene har en hjemmeside med oplysninger om nævnene
med blandt andet information om klageproceduren og regelgrundlaget.
Der er adgang til hjemmesiden via Skat.dk (Om SKAT – under Organisation > Skatteankenævnet).
De 30 ankenævn på skatteområdet har hver især offentliggjort en beretning for 2012. Disse er tilgængelige på hjemmesiden.
Ankecentret, maj 2013
Ole Kjær
Ankechef
1
1. Skatteankenævnenes værdigrundlag, mission
og visioner
Skatteankenævnene hører under Skatteministeriet og er første klageinstans for SKATs afgørelser om indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende fysiske personer og dødsboer, herunder afgørelser om gaveafgift
(se nærmere om ankenævnenes opgaver i afsnit 3).
Skatteankenævnene er en lokal lægmandsinstans.
Der er udarbejdet en forretningsorden, der blandt andet omfatter skatteankenævnene. Heri er regler og procedurer på området beskrevet (se
nærmere i afsnit 5).
1.1. Værdigrundlag
Skatteankenævnenes værdigrundlag er, at der træffes korrekte afgørelser. Forudsætningen herfor er, at der med den enkelte borger i centrum
tilrettelægges en sagsbehandling, der gennem dialog sikrer det nødvendige grundlag for, at ankenævnet træffer en korrekt afgørelse, og at det sker
så hurtigt som muligt.
Skatteankenævnets sagsbehandling skal være et attraktivt tilbud til enhver
borger, der er uenig i en afgørelse truffet af SKAT. Ankenævnet medvirker
dermed til at øge befolkningens tryghed ved skatte- og afgiftssystemet.
Forudsætningerne herfor er:






2
Det er let at klage til skatteankenævnet.
Klagebehandlingen tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation.
Kommunikationen er god og forståelig.
Sagsbehandlingen er saglig, regelret og hurtig.
Ankenævnet træffer selvstændige afgørelser (uafhængighed af SKAT).
Det nytter at klage, også hvis man ikke får medhold, fordi bedre information giver større forståelse for afgørelsen.
1.2. Mission og visioner
Fælles for hele Skatteministeriets område er følgende mission og visioner:
Mission
Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor.
Visioner
Missionen understøttes af en række visioner, som i højere grad giver retning for arbejdet med at nå missionen.
Retssikkerhed
Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi
behandler alle lige og fair – og det opleves sådan.
Service
Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, det er både de og vi bedst tjent
med.
Kvalitet
Vores arbejde er af høj kvalitet – det forventes af
os.
Effektivitet
Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor.
Åbenhed
Vi laver vores arbejde, så både skatteydere og
offentligheden kan se, hvad vi gør – og hvorfor.
Attraktiv arbejdsplads
Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode
udviklingsmuligheder – det giver arbejdsglæde
og resultater.
3
2. Skatteankenævnenes sammensætning og beslutningsdygtighed
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse
1
og antallet af medlemmer i det enkelte skatteankenævn . Kredsinddelingen og antal medlemmer af det enkelte ankenævn er fastsat i kredsindde2
lingsbekendtgørelsen .
Der er i alt 30 ankenævn på skatteområdet. Heraf 29 skatteankenævn, og
et fælles skatte- og vurderingsankenævn.
Medlemmer af ankenævnene og suppleanter udnævnes af skatteministe3
ren eller den, som ministeren bemyndiger hertil , og de har en funktionsperiode på fire år. De nuværende medlemmer er udnævnt pr. 1. juli 2010.
Medlemmerne af de enkelte ankenævn er udnævnt efter indstillinger fra
kommunalbestyrelserne i den eller de kommuner, som det enkelte nævn
dækker. På skatteankenævnenes hjemmeside kan sammensætningen af
de enkelte ankenævn ses. Hvervet som ankenævnsmedlem er borgerligt
ombud.
Der er i alt 245 medlemmer i de 29 skatteankenævn. Hertil kommer 7
medlemmer af Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm.
Det enkelte ankenævn vælger blandt sine medlemmer en formand og en
eller to næstformænd.
For at det samlede nævn kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af
nævnets medlemmer deltage. Formanden eller en næstformand skal deltage i afgørelsen.
Et skatteankenævn har mulighed for at opdele sig i besluttende led bestående af mindst tre medlemmer. Formanden eller en næstformand skal
deltage i et sådant besluttende led.
For den borger, der klager, betyder en opdeling i besluttende led, at man
vil møde et reduceret antal nævnsmedlemmer, hvis man ønsker at fore-
1
Jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 1285 af 13. november 2010.
3
Skatteministeren har den 22. januar 2009 bemyndiget ankechefen hertil
(SKM2009.109.SKAT).
2
4
lægge sin sag for nævnet. Det kan også i nogle tilfælde betyde kortere
afstand til mødet med nævnet, hvis et besluttende led holder møder lokalt.
Nævn, som er opdelt i besluttende led, holder fællesmøder, hvor generelle
forhold og principper for sagsbehandlingen drøftes.
Omkring en femtedel af skatteankenævnene har i større eller mindre omfang benyttet sig af muligheden for at opdele sig i besluttende led i beretningsperioden.
Skatteankenævnenes navne og adresser fremgår bagest i beretningen.
5
3. Skatteankenævnenes opgaver
Nævnenes opgaver, der er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 5, er at
behandle klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og
dødsboer om:










Forskudsregistrering af indkomst.
Ansættelse af indkomstskat.
Bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og 4-10.
Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører.
Ansættelse af ejendomsværdiskat.
Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.
Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.
Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.
Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4.
pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske personer og
dødsboer.
Afgørelser efter § 14 i lov om skattenedslag for seniorer.
Når SKAT har truffet en afgørelse i de nævnte sager, kan der klages til
skatteankenævnet. Klagevejledning og oplysninger om, hvilket nævn der
skal klages til, fremgår af SKATs afgørelse.
Skatteankenævnet kan efter anmodning fra en borger genoptage egne
afgørelser, hvis der fremlægges nye oplysninger.
6
4. Ankenævnssekretariaterne
Ankenævnssekretariaterne er af retssikkerhedsmæssige grunde udskilt fra
den øvrige del af SKAT. Organisatorisk er sekretariaterne samlet under
Ankecentret og varetager sekretariatsbetjening af skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.
Ankechefen er øverste leder af Ankecentret, men har ingen ledelsesbeføjelser i forhold til ankenævnenes afgørelser.
Ankechefens ledelsessekretariat ligger i Svendborg, og ankenævnssekre4
tariaterne er fordelt rundt i landet . Udgangspunktet ved placering af ankenævnssekretariaterne har været, at de ikke må ligge i samme byer som
skattecentre.
Alle ni sekretariater betjener både skatte- og vurderingsankenævn, og to
sekretariater betjener også motorankenævn.
Sekretariaterne forestår det praktiske, administrative arbejde i forbindelse
med nævnenes opgaver.
For at sikre ensartethed i klagebehandlingen benytter sekretariaterne et
fælles koncept til udarbejdelse af sagsfremstillinger og afgørelser.
Som udgangspunkt er det ét bestemt sekretariat, der betjener et skatteankenævn. Der er dog mulighed for at flytte klager fra ét sekretariat til et
andet, hvis dette er hensigtsmæssigt, f.eks. for at udjævne store forskelle i
sagsmængder og hermed opnå en forbedret udnyttelse af de samlede
ressourcer til sekretariatsbetjening af ankenævnene. Dette er i 2012 sket i
omkring 12,5 % af de afsluttede klager.
Sekretariaternes ressourceforbrug til betjening af skatteankenævnene har
i 2012 været på omkring 35 årsværk (tallet er eksklusive ledelsesressourcer).
4
Sekretariaterne er beliggende i Frederikshavn, Ringkøbing, Silkeborg, Toftlund, Kolding,
Vordingborg, Helsingør, Albertslund og København.
7
5. Skatteankenævnenes sagsbehandling
Regler og procedurer på området er fastsat i bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og
5
vurderingsankenævn samt motorankenævn .
5.1. Sådan træffer et skatteankenævn sine afgørelser
Når ankenævnet har modtaget en klage, indhenter sekretariatet sagens
materiale og en udtalelse fra SKAT. Sekretariatet udarbejder herefter et
udkast til sagsfremstilling i klagesagen samt et begrundet forslag til afgørelse af klagen. Sagsfremstillingen indeholder en beskrivelse af sagens
faktiske forhold, borgerens påstand samt henvisning til lovregler og praksis. Hvis der er tvivl om sagens indhold, vil nævnets sekretariat kontakte
den, der har klaget.
Når skatteankenævnet har godkendt sagsfremstillingen og forslaget til
sagens afgørelse, sendes det til den borger, der har klaget.
Borgeren har herefter mulighed for at kommentere nævnets forslag til
afgørelse og det grundlag, forslaget er udarbejdet på (sagsfremstillingen).
Kommentarerne kan enten afgives skriftligt eller ved personligt møde med
skatteankenævnet.
Herefter træffer skatteankenævnet afgørelse. Skatteankenævnets beslutning meddeles skriftligt. Sammen med afgørelsen fremsendes sagsfremstillingen, hvor borgerens eventuelle kommentarer og nævnets endelige
konklusion er indarbejdet.
Skatteankenævnets afgørelse kan påklages til Landsskatteretten (bortset
fra klager over forskudsregistrering, hvor skatteankenævnets afgørelse er
endelig).
5
8
Bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009.
5.2. Skatteankenævnenes møder
Skatteankenævnene behandler klager og træffer afgørelser på møder,
eventuelt på møder i besluttende led. Møderne er ikke offentlige. Såfremt
en borger, der har klaget, ønsker det, indbydes vedkommende og/eller
dennes repræsentant til et møde med nævnet.
Mødefrekvensen i skatteankenævnene varierer nævnene imellem som
følge af forskelle i sagsmængder. Det nævn, der har holdt færrest møder,
har holdt 5 møder, mens det nævn, der har holdt flest, ligger på 20 møder
i 2012 (inklusive eventuelle møder i besluttende led).
9
6. Foreningen af Danske Skatteankenævn
Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) er en foreningsmæssig
sammenslutning af landets 30 ankenævn på skatteområdet.
Foreningen blev stiftet den 21. august 1911 under navnet Foreningen af
danske Købstæders Ligningskommissioner.
FDS har til formål at varetage skatteankenævnenes fælles interesser og
være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om den decentrale klagebehandling på skatteområdet. Der kan indhentes yderligere
oplysninger om FDS på foreningens hjemmeside, fds.dk.
Ankecentret er sekretariat for FDS og forestår de praktiske opgaver i forbindelse med foreningens møder og øvrige aktiviteter.
Hvert år afholder FDS desuden et møde for alle skatteankenævnsmedlemmer, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling og for at få information om ny lovgivning m.v. I 2012 fandt mødet sted den 4. og 5. november
i Aalborg.
10
7. Behandlede klager
Klageantal opgøres pr. klage, uanset hvor mange spørgsmål og hvor
mange indkomstår klagen omfatter.
7.1. Tilgang og afgang
I 2012 har der været en tilgang af klager i skatteankenævnene på 1.874,
og nævnene har afsluttet 1.692 klager.
Tilgang og afgang af klager i skatteankenævnene i årene 2010 til 2012
fremgår af nedenstående figur:
Tilgang og afgang i skatteankenævnene
De 1.874 klager, som skatteankenævnene har modtaget i 2012, fordeler
sig på hovedområder således:
Tilgang fordelt på hovedområder
Hovedområde
Skatteansættelsen
Andel
75,6 %
SKATs afslag på genoptagelse
13,0 %
Genoptagelse af et skatteankenævns tidligere afgørelse
4,0 %
Bindende svar
3,5 %
Forskudsopgørelse
1,8 %
Skatteberegning
1,4 %
Øvrige
0,7 %
I alt
100,0 %
11
De afsluttede klager kan specificere således:
Fordelingen af afsluttede klager i skatteankenævnene
Antal
klager
268
2012
%
fordeling
17 %
2011
%
fordeling
14 %
Delvist medhold
318
21 %
19 %
Stadfæstet
863
57 %
60 %
Skærpet
26
2%
2%
Anden afgørelse*
48
3%
5%
1.523
100 %
100 %
Fuldt medhold
Afgjorte klager i alt
Tilbagekaldte klager
Afsluttede klager i alt
169
1.692
*) Under ”Anden afgørelse” er medtaget afviste klager, afslag på genoptagelse o.l.
Udfaldet af afgjorte klager 2012
12
De afsluttede klager inddeles i skatteankenævnene i 29 emnegrupper. De
10 største af disse emnegrupper for klager afsluttet i 2012 fremgår af nedenstående tabel (tal i parenteser viser placeringen i 2011, parentesen (-)
viser, at emnegruppen ikke var blandt de 10 største i 2011):
De 10 største emnegrupper
Emnegruppe
1. Diverse – ikke erhvervsdrivende (4)
Andel af
afsluttede klager
11,7 %
2. Ligningsmæssige fradrag (2)
9,9 %
3. Diverse forhold vedr. erhvervsdrivende (3)
9,9 %
4. Regnskabstilsidesættelse og skøn (6)
9,9 %
5. Beskatning af løn/vederlag og udlodning/udbytte (8)
6,8 %
6. Frie goder, herunder bil og bolig (7)
6,1 %
7. Kommanditister (1)
5,9 %
8. Ejendomsavance (9)
5,3 %
9. Skattepligt og dobbeltbeskatning (10)
4,6 %
10. Ejendomme (indtægter/udgifter) (-)
4,5 %
7.2. Beholdning
I løbet af 2012 er beholdningen af klager i skatteankenævnene ændret fra
ca. 1.325 klager pr. 1. januar 2012 til ca. 1.500 pr. 31. december 2012.
Beholdningen af klager i skatteankenævnene
13
7.3. Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på afsluttede klager i skatteankenævnene har i 2012 været 9,7 måneder (opgjort eksklusive tilbagekaldte
6
klager og eksklusive klager, der har været berostillede ). Sagsbehandlingstiden er opgjort som det antal måneder, der forløber, fra sagen er
modtaget i ankenævnssekretariatet, til der er truffet afgørelse af nævnet.
Den procentvise fordeling af sagsbehandlingstiden på afgjorte klager i
skatteankenævnene i 2012 (opgjort eksklusive tilbagekaldte klager og
eksklusive klager, der har været berostillede) fremgår af nedenstående
tabel:
Klagernes ”alder” ved sagsafslutning
Interval
0-3 måneder
6
14
Andel i 2012
7,9 %
Andel akkumuleret
7,9 %
4-6 måneder
26,9 %
34,8 %
7-9 måneder
24,0 %
58,8 %
10-12 måneder
14,6 %
73,4 %
13-15 måneder
9,4 %
82,8 %
16-18 måneder
6,5 %
89,3 %
19-21 måneder
5,6 %
94,9 %
22-24 måneder
2,3 %
97,2 %
Over 24 måneder
2,8 %
100,0 %
I statistikken berostilles sager, når de afventer enten rapporter vedr. syn og skøn eller udfaldet af en sag ved domstolene, i Landsskatteretten eller i et andet ankenævn.
8. Afsluttende bemærkninger
Udviklingen i antallet af klager til skatteankenævnene
Efter at antallet af klager til skatteankenævnene gennem en årrække har
været faldende, er kurven vendt i 2012, hvor antallet af modtagne klager er
steget med knap 300 – eller ca. 17 % - i forhold til det foregående år.
Den præcise årsag til stigningen kendes ikke. Det antages dog at en række
ensartede klager over SKATs afslag på anmodning om genoptagelse, har
været en medvirkende årsag. Disse anmodninger drejede sig om genoptagelse i forbindelse med ændring i kapitalafkastsatsen.
Åbenbart ulovlige afgørelser kan ændres af Skatterådet
Skatterådet kan i helt ekstraordinære situationer ændre et skatteankenævns afgørelse, hvis rådet finder, at afgørelsen er åbenbart ulovlig. Det
kan ske efter indstilling fra SKAT, når en medarbejder i SKAT, en ansat i et
ankenævnssekretariat eller et nævnsmedlem har ønsket det.
En afgørelse anses for åbenbart ulovlig, hvis den er i utvivlsom modstrid
med en lov, en bekendtgørelse, en fast domstolspraksis eller fast praksis i
Landsskatteretten. En afgørelse er derimod ikke åbenbart ulovlig, hvis der
er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller den hviler på et skøn eller en
bevismæssig vurdering.
I 2012 har der været forelagt to sager for Skatterådet. Der er tale om to
sager, hvor nævnsmedlemmer har bedt om at få sagerne forelagt. Skatterådet har ikke anset de to sager som åbenbart ulovlige.
15
De 30 ankenævn på skatteområdet
Jylland og Fyn
Skatteankenævn Vendsyssel
Havnegade 15, 1. sal
9900 Frederikshavn
Skatteankenævn Svendborg
Domhusgade 22A, 2. sal
6000 Kolding
Skatteankenævn Aalborg
Havnegade 15, 1. sal
9900 Frederikshavn
Skatteankenævn Odense-Kerteminde
Domhusgade 22A, 2. sal
6000 Kolding
Skatteankenævn Thisted
Havnegade 15, 1. sal
9900 Frederikshavn
Skatteankenævn Midtøstjylland
Domhusgade 22A, 2. sal
6000 Kolding
Skatteankenævn Randers-Mariagerfjord
Havnegade 15, 1. sal
9900 Frederikshavn
Skatteankenævn
Sønderborg-Tønder-Aabenraa
Danavej 17
6520 Toftlund
Skatteankenævn Midt-Vest,
Ringkøbing
Damstrædet 2
6950 Ringkøbing
Skatteankenævn Sydvestjylland
Danavej 17
6520 Toftlund
Skatteankenævn Skive-Viborg
Damstrædet 2
6950 Ringkøbing
Skatteankenævn Haderslev og Kolding
Danavej 17
6520 Toftlund
Skatteankenævn Nordvestjylland
Damstrædet 2
6950 Ringkøbing
Skatteankenævn Djursland
Ørstedsvej 14
8600 Silkeborg
Skatteankenævn Billund-Vejen-Vejle
Domhusgade 22A, 2. sal
6000 Kolding
Skatteankenævn Aarhus
Ørstedsvej 14
8600 Silkeborg
Skatteankenævn Lillebælt
Domhusgade 22A, 2. sal
6000 Kolding
16
Sjælland og øerne
Skatteankenævn Fredensborg
Bjergegade 20, 1. sal
3000 Helsingør
Skatteankenævn Lolland-Falster
Marienbergvej 108
4760 Vordingborg
Skatteankenævn Nærum
Bjergegade 20, 1.sal
3000 Helsingør
Skatteankenævn Sydvestsjælland
Marienbergvej 108
4760 Vordingborg
Skatteankenævn Lejre-Roskilde
Bjergegade 20, 1.sal
3000 Helsingør
Skatteankenævn Sydsjælland
Marienbergvej 108
4760 Vordingborg
Skatteankenævn Frederikssund
Bjergegade 20, 1.sal
3000 Helsingør
Skatteankenævn Midt- og Østsjælland
Marienbergvej 108
4760 Vordingborg
Skatteankenævn Frederiksberg
Strandboulevarden 89, 1.sal
2100 København Ø
Skatteankenævn Nordvestsjælland
Herstedøstervej 27-29, bygn. C,
opgang 3, indgang 4, 1. sal
2620 Albertslund
Skatteankenævn København
Strandboulevarden 89, 1.sal
2100 København Ø
Skatte- og Vurderingsankenævn
Bornholm
Strandboulevarden 89, 1.sal
2100 København Ø
Skatteankenævn Københavns Vestegn
Herstedøstervej 27-29, bygn. C,
opgang 3, indgang 4, 1. sal
2620 Albertslund
17
Udgivet af
Ankecentret
Ryttervej 49
5700 Svendborg
Telefon 72 51 70 00
ISBN 978-87-7121-645-5
Bagsidebillede:
Pressefotograf Søren Skarby