1. No category

Årsberetning 2013
2008
for Byggeriets Ankenævn
Kort om Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn er et privat
ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri.
Byggeriets Ankenævn behandler klager
fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-,
tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager
over leverancer af vinduer, yderdøre og
2
Gå til indholdfortegnelse
køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn
behandler dog ikke klager over byggeri
af nye huse med en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms.
Virksomheder, der er medlem af Dansk
Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på
tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage
i en sagsbehandling ved ankenævnet.
Medlemmer af de enkelte foreninger kan
findes på disses hjemmesider. Se under
”Relevante Links” sidst i årsberetningen.
Indhold
Indledning
2 Kort om Byggeriets Ankenævn
3 Indhold
4 Indledning
Indkomne sager i 2013
5
Indkomne sager
6
Fordeling på fag og organisation
7
Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder
7
Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
8Konkurser
Afsluttede sager i 2013
9
Afsluttede sager
10
Realitetsbehandlede sager
10
Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
11Sagsbehandlingstid
11
Entreprisesum for de indklagede arbejder
12
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
Afviste sager
13
Afviste sager
13
Forældelse
14
Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
14
Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
15
Afvisninger jf. § 7, stk. 4, og 5 – ikke privat forbruger
Solceller
16
Solcelleklager
18
Nyttige links
Gå til indholdfortegnelse
3
Indledning
Der er indkommet 668 klagesager i
2013. Det er en stigning på 10 % i
forhold til 2012, hvor antallet var 605.
Sagerne fordeler sig nogenlunde som de
plejer inden for de forskellige fag, dvs.
omkring 40 % klager over træarbejde,
30 % klager over murerarbejde og
10 % klager over vinduer, og der er ingen afgørende udsving med hensyn til,
hvordan afgørelserne er faldet ud, set i
forhold til 2012.
De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-,
gulv- og malerarbejder har afholdt hver
11 møder i løbet af 2013 og har i alt
behandlet 633 sager. Det må noteres
med tilfredshed, at sagsbehandlingstiden i 2013 er faldet trods den stigende
sagsmængde.
Louise Larsen
Sekretariatschef
København, februar 2014
Årsberetning 2013
for Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn
Sekretariatet:
Postboks 102
1004 København K
Telefon: 72 16 02 00 (på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00)
[email protected]
www.byggerietsankenaevn.dk
Foto: omslag: Martin K. I.
Christensen,
Foto indhold: Aske Muff, Kirstine
Mengel, Margrethe Petri Godtkjær, Ditte Brøndum, COLORBOX
Redaktion: Louise Larsen
Dtp/grafisk opsætning:
Dansk Byggeri/Ditte Brøndum
Dato: Februar 2014
4
Gå til indholdfortegnelse
Indkomne sager i 2013
Årlig ændring
72%
33%
60%
13%
11%
-11%
-11%
-31%
12%
18%
5%
12%
-20%
-1%
5%
-3%
10%
Figur 2: Å rlig procentvis ændring
af indkomne sager
År
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Gennemsnitlig tid
15 mdr.
17 mdr.
16 mdr.
21 mdr.
19 mdr.
21 mdr.
Figur 3: G ennemsnitlig tid fra
arbejderne er færdiggjort til sagen modtages i ankenævnet
Antal sager
1000
Antal indkomne sager
896
805
800
795
760
708
712
644
600
490
445
400
200
668
677
606 597 625 605
548
335
195
0
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 – 2013
Der indkom 668 sager til behandling
ved Byggeriets Ankenævn i 2013. Det
er 63 flere sager end i 2012 og udgør
en stigning på 10 %. De sidste 4 år har
Byggeriets Ankenævn modtaget lige
omkring 600 sager om året, men antallet
er forøget i 2013. Da der kan gå tid fra
et arbejde er afleveret til en sag modtages i sekretariatet, vil de næste år vise,
om der er tale om en tendens, eller om
der mere er tale om en tilfældighed.
Den gennemsnitlige tid der går fra arbejderne er færdiggjort til forbrugerne
sender sagen til ankenævnet er steget
gradvist over de seneste seks år (figur
3). I 2008 modtog ankenævnet sagerne
gennemsnitligt omkring 15 måneder efter arbejdets færdiggørelse, mens tallet
er helt oppe på 21 måneder i 2013.
Indkomne sager i 2013 pr. måned
100
88
81
80
64
60
40 46
52 50
42
50
42
53 60
40
20
0
Ja
Fe nua
br r
u
M ar
ar
t
Ap s
ril
M
a
Ju j
ni
Ju
Se Au ni
pt gu
em st
O b
N kto er
ov b
De em er
ce be
m r
be
r
År
Antal sager
1996
195
1997
335
1998
445
1999
712
2000
805
2001
896
2002
795
2003
708
2004
490
2005
548
2006
644
2007
677
2008
760
2009
606
2010
597
2011
625
2012
605
2013
668
Figur 4: F
ordeling af indkomne sager
på måneder i 2013
Ankenævnet modtog 88 sager i februar
2013, som dermed blev den måned
med flest indkomne sager. Februar og
september blev de to måneder med
markant flere indkomne sager, mens vi
modtog færrest sager i marts, juni og
december.
Gå til indholdfortegnelse
5
Fordeling på fag og organisation
Tømrer-, murerarbejde og vinduer og
yderdøre er fortsat de tre største klageområder. Ankenævnet modtog 51 klagesager over køkkenarbejde i 2013 mod
kun 33 klager i 2012, hvilket svarer til en
stigning på 55 %. Sekretariatet finder
ikke belæg for at antage, at køkken-
Mur
Træ
Sten
Køkken
Tækkearbejde
Kloak
Brolægger
Jord
Maler
Vinduer og yderdøre
Gulvarbejder
Anlægsgartner
Tagmaler
I alt
Dansk
Byggeri
137
223
1
10
12
8
2
7
27
11
3
9
450
VinduesGulvIndustrien branchen
KAF
1
1
26
1
1
1
1
28
Uorganiseret
30
59
1
15
2
10
9
1
8
36
13
4
188
I alt
168
283
2
51
2
22
17
3
15
64
25
7
9
668
2013
25 %
42 %
0%
8%
0%
3%
3%
0%
2%
10 %
4%
1%
2%
100 %
branchen skulle have leveret et markant
ringere arbejde eller dårligere service i
det forløbne år og opfatter stigningen i
køkkenklager som et udslag af, at det er
tilfældigt, hvornår en forbruger vælger at
indsende en klage.
2012
30 %
40 %
0%
5%
0%
5%
2%
0%
3%
12 %
1%
2%
2011
31 %
43 %
1%
7%
0%
3%
0%
1%
4%
8%
0%
0%
2010
29 %
40 %
0%
9%
1%
3%
1%
0%
3%
11 %
3%
1%
2009
28 %
36 %
0%
9%
1%
4%
1%
0%
4%
10 %
7%
0%
100 %
100 %
100 %
100 %
Figur 5: Indkomne sager fordelt på fag og organisation
Klager over træarbejder er steget til 42
% i forhold til 40 % i 2012, mens klager
over murerarbejde er faldet med 5 %.
Køkkenklagerne er steget med 3 % og
klager over vinduer og yderdøre er faldet
med 2 %, ligesom klager over kloakarbejde også er faldet med 2 %. Tallene
skal ses i forhold til det samlede antal
Mur
4 % 1 %2 %
10 %
indkomne sager. Klager over malerarbejde er faldet med en enkelt procent,
men da klagesager over malerarbejde
og klagesager over tagmalerarbejde fra
og med 2013 er blevet delt i hver sin
kategori, er tallet ikke retvisende. De to
kategorier har sammenlagt en stigning i
sagsantallet på 1 % set i forhold til 2012.
Træ
25 %
2%
3%
3%
Køkken
Kloak
Brolægger
Maler
8%
Vinduer og yderdøre
Gulvarbejder
42 %
Anlægsgartner
Tagmaler
Figur 6: Indkomne sager fordelt på fag og organisation
6
Gå til indholdfortegnelse
Fordelingen af indkomne sager på medlemsog uorganiserede virksomheder
28 %
Tilsluttet nævnet
Uorganiseret
72 %
Figur 7: F
ordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede
virksomheder
År
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Tilsluttet
nævnet
70 %
68 %
70 %
75 %
76 %
75 %
78 %
78 %
72 %
Uorganiserede
30 %
32 %
30 %
25 %
24 %
25 %
22 %
22 %
28 %
Figur 8: F ordelingen i % fra 2005 –
2013
Klagesager mod virksomheder der er
medlem af Tekniq, der står bag Ankenævnet for Tekniske Installationer eller
af en af de brancheorganisationer, der
står bag Håndværkets Ankenævn, bliver
videresendt til det rette ankenævn. Det
er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet nogen brancheorganisation, som
figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik.
I de sidste år har andelen af klagesager
over uorganiserede virksomheder ligget
på omkring en fjerdedel af det samlede
antal indkomne sager. Tallet faldt til 22 %
i både 2011 og 2012, men er steget til
28 % i 2013.
Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
Nordjylland: 8 %
Hovedstaden: 37 %
Hovedstaden
Midtjylland: 20 %
Sjælland
Sydjylland
Midtjylland
Sydjylland: 21 %
Sjælland: 14 %
Nordjylland
Figur 9: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
På trods af et fald på 5 % er det stadig
hovedstaden, der med 37 % er topscorer hvad angår andelen af alle indgivne
klagesager. Resten af Sjælland og Midtjylland er steget med 2 %, mens Nordjyl-
Gå til indholdfortegnelse
land er steget med 1 %. Sydjylland er
således det eneste område, der bevarer
status quo med 21 % af de indkomne
sager.
7
Konkurser
Kurven for antallet af indkomne klager,
hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, kan se
ud til at være knækket. Tallet er faldet
fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013,
hvor sagsantallet også er steget.
30 %
Ikke
År
Eksisterende eksisterende
2007
92 %
8%
2008
85 %
15 %
2009
81 %
19 %
2010
77 %
23 %
2011
76 %
24 %
2012
76 %
24 %
2013
77 %
23 %
Figur 11: Å rlig procentvis
ændring af indkomne
sager mod ophørte
virksomheder
8
23 %
25 %
24 %
24 %
2011
2012
23 %
19 %
20 %
15 %
15 %
10 %
8%
5%
0%
2007
2008
2009
2010
2013
Figur 10: P
rocentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder
Gå til indholdfortegnelse
Afsluttede sager i 2013
Der er i alt afsluttet 633 sager i 2013, det er 9 sager færre end 2012 og svarer til et
fald på mindre end 1 %.
Tilknyttet Uorgani- Tilknyttet Uorganinævnet
seret
nævnet
seret
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Afviste sager
Henlagte sager
I alt
191
27
18
30
124
62
452
39
6
1
6
62
67
181
42 %
6%
4%
7%
27 %
14 %
100 %
22 %
4%
0%
3%
34 %
37 %
100 %
I alt
230
33
19
36
186
129
633
2013
36 %
5%
3%
6%
30 %
20 %
100 %
2012
39 %
4%
3%
7%
30 %
17 %
100 %
2011
34 %
6%
6%
8%
28 %
18 %
100 %
2010
37 %
6%
4%
8%
29 %
17 %
100 %
2009
36 %
6%
9%
5%
31 %
13 %
100 %
Figur 12: Afsluttede sager
315 af de 633 afsluttede sager i 2013
er enten blevet afvist fra behandling eller
henlagt. Det svarer til 50 % af alle de
afsluttede sager og er en lille stigning på
20 %
3 % i forhold til året før. Det betyder at
318 sager er blevet realitetsbehandlet,
svarende til 50 %. Nedenfor ses hvordan
sagerne er blevet afsluttet.
36 %
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
30 %
5%
6% 3%
Afviste sager
Henlagte sager
Figur 13: Afsluttede sager i 2013 med årsag
Gå til indholdfortegnelse
9
Realitetsbehandlede sager
Af de 318 realitetsbehandlede sager
har forbrugerne fået helt eller delvist
medhold i 82 %. Dette svarer nøjagtig
til fordelingen i 2012. Forbruger delvist
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
2013
230
33
19
36
318
2013
72 %
10 %
6%
12 %
100 %
medhold er steget med 2 %, mens
forbruger fuldt medhold er faldet 2 % i
forhold til 2012.
2012
74 %
8%
5%
13 %
100 %
2011
64 %
11 %
11 %
14 %
100 %
2010
69 %
10 %
7%
14 %
100 %
2009
65 %
11 %
15 %
9%
100 %
Figur 14: Afgørelser fordelt på sager der er blevet realitetsbehandlede
12 %
6%
Forbruger medhold
Delvist medhold
10 %
Forlig
Forbruger ikke medhold
72 %
Figur 15: Udfald af realitetsbehandlede sager
Forbrugerne får ikke medhold i klagen i 12
% af de realitetsbehandlede sager, hvilket
GennemMaksimale
snitlige
Delvist
medhold
Forbruger
medhold
15.851
114.518
45.613
242.500
Figur 16: G ennemsnitlige og
maksimale udbedringsomkostninger
Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
I de sager hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter
nævnet et udbedringsbeløb, som den
indklagede virksomhed er forpligtet til at
betale forbrugeren, hvis virksomheden
enten vælger ikke at udbedre, ikke kan
udbedre fx grundet konkurs eller hvis
nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede
mangler.
Udbedringsomkostningernes størrelse
indikerer, hvor galt det er gået i de en-
10
er et lille fald på 1 % i forhold til året før.
Der blev indgået forlig i 6 % af sagerne.
Gå til indholdfortegnelse
kelte sager. Som det fremgår af tabellen
ovenfor er udbedringsomkostningerne
i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren
får fuldt medhold i sin klage 45.613 kr.,
hvilket er et fald på 6.997 kr., svarende
til 13 % i forhold til 2012. Det største
almindelige udbedringsbeløb blev fastsat
i sag 2012-02-0483 hvor forbrugerne i
marts 2013 fik medhold i en sag om et
tagpaptag uden nødvendig udluftning,
hvilket medførte massiv vækst af skimmelsvamp. Udbedringsomkostningerne
blev fastsat til 242.500 kr. inkl. moms.
Sagsbehandlingstid
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
2013
5,3
5,6
4,5
4,6
2012
5,4
6,1
4,4
5,1
2011
5,9
5,4
4,2
4,7
2010
7,5
5,8
4,4
4,7
2009
5,5
5,7
4,8
5
2008
5,8
5,6
4,9
4,9
2007
5,1
5,4
3,9
4,6
2006
5,6
5,8
3,9
5,3
2005
4,8
5,4
3,8
4,2
2004
6,1
6,2
3,6
5,8
2003
6,1
6,2
4,6
5,5
Figur 17: S
agsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været
genoptaget
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samtlige afsluttede sager i 2013
var 3,7 måneder. I 2012 var tallet 4,4
måneder. Det svarer til et fald på 16 %.
Gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager var i 2012 5,3 måneder
og var i 2013 kun 5 måneder.
Sagsbehandlingstiden for sager, hvor
forbrugeren har fået fuld medhold, er
faldet lidt fra 5,9 i 2011 over 5,4 i 2012
til 5,3 i 2013. I de sager, hvor forbrugeren har fået delvist medhold, er sagsbehandlingstiden faldet fra 6,1 måneder til
5,6.
Entreprisesum for de indklagede arbejder
Forbruger medhold
Forbruger delvis medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Gennemsnit
Faktureret
265.340
174.936
149.879
104.638
230.758
Betalt
255.524
148.122
132.004
95.821
218.803
Difference
9.816
26.814
17.875
8.817
11.955
Procent af faktureret
4%
15 %
12 %
8%
5%
Figur 18: G
ennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på
forbrugerens oplysninger
Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 18, på 230.758 kr. Sidste år
var den gennemsnitlige entreprisesum i
realitetsbehandlede sager 298.157 kr.,
så niveauet er faldet med 67.399 kr.,
hvilket svarer til et fald på omkring 23 %.
Den gennemsnitlige entreprisesum for
alle afsluttede klagesager var 242.435
Gå til indholdfortegnelse
i 2013 mod 278.912 kr. i 2012. Forbrugerne har haft lidt færre penge at få
bygget for. Til gengæld har forbrugerne
tilbageholdt 11.955 kr. i gennemsnit,
hvilket svarer til 5 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er et fald på
3 % i forhold til året før.
11
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
Forbruger medhold
Forbrugeren delvist medhold
Forlig
Forbrugeren ikke medhold
2013
8.260
8.382
6.105
6.780
2012
8.339
9.595
6.141
6.105
2011
8.526
7.801
5.928
6.993
2010
8.144
7.759
5.423
8.607
2009
7.600
8.345
5.100
6.800
Figur 19: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer
De gennemsnitlige honoraromkostninger
ved indhentelse af skønserklæringer
fremgår af figur 19. Honoraromkostningsniveauet er faldet med 79 kr. i de
sager, hvor forbrugeren får helt medhold,
men det gennemsnitlige beløb er steget
med 675 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. I de sager, hvor
der indgås forlig, er de gennemsnitlige
sagsomkostninger faldet med 36 kr., og
omkostningerne er faldet med 1.213 kr.
i de sager, hvor forbrugeren får delvist
medhold.
12
Gå til indholdfortegnelse
Det skal bemærkes, at en forbruger kun
kan pålægges 3.000 kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger.
Forbrugere pålægges kun omkostninger,
hvis de ikke får medhold i deres klage
eller kun delvist får medhold.
Virksomhederne kan pålægges samtlige
sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til 10.000 kr.
Afviste sager
For så vidt angår de afviste og henlagte
sager, som er 50 % af alle afsluttede
sager, ser vi et fald på 11 % i de sager,
nævnet afviser med henvisning til vedtægternes § 1, stk. 5, om at sagen er
bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes
§ 1, stk. 2 ang. entreprisesummen for
nybyggede huse er faldet med en enkelt
procent til 8 %.
Årsag
Entreprisesum > 1 mio.kr.
Klager ikke forbruger
Bevismæssig uegnet
Nævn ikke kompetent
Uorganiseret ønsker ikke at deltage
Sort arbejde
Kravet er forældet
Antal sager
15
16
94
13
29
4
15
186
Kategorien ’nævn ikke kompetent’ er de
sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes § 1, stk. 1, dvs. fx
klagesager over kvaliteten af et solcelleanlæg, der er købt i et byggemarked,
klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes § 1, stk. 3; klager over VVS-arbejder, der er udført af
et uorganiseret VVS-firma. Denne afvisningskategori er steget til 7 % i 2013.
2013 i %
8%
9%
51 %
7%
15 %
2%
8%
100 %
2012 i %
9%
5%
62 %
6%
13 %
1%
4%
100 %
Figur 20: Tabel over afviste sager med årsag
2%
8%
8%
9%
15 %
Entreprisesum > 1 mio.kr.
Klager ikke forbruger
Bevismæssig uegnet
Nævn ikke kompetent
7%
Uorganiseret ønsker ikke at deltage
51 %
Sort arbejde
Forældelse
Figur 21: Afviste sager med årsag
Forældelse
Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er steget fra 4 % i 2012 til 8 % af
de afviste sager i 2013. Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med
virkning pr. 1. januar 2008. Efter nogle
overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6.
juni 2007 for alle, også selvom det drejer
sig om et krav fra før 1. januar 2008. Det
betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist
på 20 år ikke længere har betydning.
Gå til indholdfortegnelse
Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år.
Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt,
hvor forbrugeren fik eller burde have fået
kendskab til manglen.
Ud over fristen på 3 år gælder der en
absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra
det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne
kræve en levering uden mangler, det vil
normalt sige afleveringstidspunktet.
13
Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
Ifølge vedtægterne afvises sager over
arbejde, der er udført som sort arbejde,
dette gælder både hvis parterne er enige
om, at der er tale om sort arbejde, eller
at det er åbenlyst og let påviseligt, at der
er tale om sort arbejde.
I sag 2013-01-0217 oplyste ingen af
parterne, at der var tale om sort arbejde.
Sagen vedrørte en nyopført skorsten, der
ikke var hæftet korrekt fast på huset. Der
blev afholdt syn og skøn i sagen, men
sagen blev afvist på møde i november
2013 med begrundelsen: ”Under hensyn til forskellen mellem arbejdernes
omfang og den fakturerede pris
finder ankenævnet, at det er åbenlyst, at der foreligger ”sort” arbejde.
Ankenævnet har i den forbindelse
lagt afgørende vægt på, at alene de
anvendte materialer har en værdi,
der overstiger den samlede fakturerede pris”.
På samme måde blev sag 2012-010574 afvist af formanden i marts 2013.
Sagen omhandlede sokkelpuds, der
faldt af i flere omgange. Formanden
opsummerede sagen: ”Det fremgår
af sagen, at forbrugeren har betalt
ca. 392.000 kr. til den indklagede
virksomhed for udførelse af det
omhandlede arbejde, og at der kun
foreligger en faktura fra den indklagede virksomhed til forbrugeren
på ca. 78.000 kr. Beløbet udover
78.000 kr. har forbrugeren overført
til virksomheden, uden at der i den
forbindelse er udstedt fakturaer til
forbrugeren.
Efter de foreliggende oplysninger
må det lægges til grund, at der er
tale om sort arbejde, og på denne
baggrund afvises sagen fra ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes
§ 1, stk. 9”.
Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
Som anført i figur 20 blev 51 % af de
afviste sager afvist, fordi der var for stor
usikkerhed om de aftalemæssige forhold,
da ankenævnet kun behandler klager på
skriftligt grundlag. Der kan således ikke
afgives parts- og vidneforklaringer under
strafansvar ved ankenævnet.
Et eksempel er sag 2013-04-0470, hvor
der klages over en laminatbordplade,
der har løsnet sig, så den ene kant har
hævet sig i samlingen på et stykke på
ca. 20 cm. Der blev afholdt syn og skøn
i sagen, men nævnet afviste sagen i
november 2013 med følgende begrundelse: ”Efter de foreliggende oplysninger kan de påberåbte problemer
med laminatbordpladen, der er
leveret og monteret i 2010, skyldes,
at pladen i forbindelse med forbrugerens anvendelse af køkkenet har
været udsat for vand- eller fugtpåvirkning. Ankenævnet finder på den-
14
Gå til indholdfortegnelse
ne baggrund, at en afgørelse i sagen
vil kræve en nærmere bevisførelse i
form af parts- og vidneforklaringer.
En sådan bevisførelse kan ikke finde
sted for ankenævnet, der kun behandler sager på skriftligt grundlag.
Som følge heraf afviser ankenævnet
sagen som bevismæssigt uegnet til
ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes § 1, stk. 5”.
Et andet eksempel er sag 2013-020065, der omhandleret plankegulv,
der var leveret som hhv. planskåret og
spejlskåret. Nævnet afviste sagen i juni
2013 idet: ”Det fremgår af skønserklæringen, at den indklagede virksomhed var gjort opmærksom på, at
der skulle lægges gulv i to rum ved
siden af hinanden. Det fremgår videre, at forbrugeren har været aktiv i
forbindelse med, at gulvet blev lagt,
idet han har været med til at sor-
tere brædderne, inden de blev lagt.
Han har efter det oplyste endvidere
reklameret og påtalt manglerne allerede i forbindelse med lægningen.
Det er oplyst, at trægulvet i stuen er
planskåret, og at gulvet i køkkenet
er spejlskåret.
Under disse omstændigheder og
under hensyn til skønsmandens
konklusion finder ankenævnet efter
en samlet vurdering, at der er en
sådan usikkerhed om bedømmelsen
af oplysningerne i sagen, at den ikke
er egnet til afgørelse på skriftligt
grundlag, men må finde sin afgørelse
ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneafhøringer”.
Afvisninger jf. § 7, stk. 4, og 5 – ikke privat forbruger
En forbruger defineres i vedtægternes §
7, stk. 4 og 5 som ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende,
ligesom ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme,
herunder stuehuse til landbrug anses for
private forbrugere.
Lejere af boliger og sommerhuse samt
indehavere af andels- og ejerlejligheder
er også at betragte som forbrugere i det
omfang arbejdet udføres på lejerens/
andelshaverens initiativ og regning.
Arbejdet skal altid være bestilt til ikkeerhvervsmæssig udnyttelse.
I sag 2012-10-0470 vedrørte det udførte
arbejde dels udskiftning af 18 døre og
Gå til indholdfortegnelse
dels udskiftning af nogle kældervinduer.
Arbejdet var koordineret og betalt gennem ejerforeningen, efter at ejerne var
blevet pålagt at udskifte dørene samtidig
og til ens døre. Ejerforeningen havde
været garant for betalingen af dørene,
og nogle af ejerne havde fået en afdragsordning med betalingen. Tilbuddet
blev sendt til ejerforeningen, og aftalen
blev indgået med foreningen. Fakturaerne var ligeledes sendt til ejerforeningen. Nævnet afviste derfor sagens behandling i januar 2013 med henvisning
til vedtægternes § 7, stk. 4 og stk. 5.
Ankenævnet fandt, at der ikke forelå
sådanne særlige forhold, at der efter
vedtægternes § 7, stk. 5, 2. punktum
kunne gives dispensation.
15
Solcelleklager
Sekretariatet har fået en del henvendelser fra pressen med forespørgsel om
statistik over klager i forbindelse med
solcelleanlæg og monteringen af disse.
Ifølge Energinet.dk blev der opsat
84.907 solcelleanlæg i 2012 og 2013.
Omkring 95 % af disse blev opsat for
private forbrugere. Det betyder at ca.
83.500 solcelleanlæg er blevet opsat for
private forbrugere i Danmark på 2 år.
Antal i 1.000
100
90
80
70
60
50
40
30
20
ap
ma
1
1
-1
feb
jan
-1
r-1
1
r-1
ma 1
j-1
jun 1
-1
1
jul
-1
1
au
g11
se
p1
ok 1
t-1
no 1
v-1
de 1
c-1
jan 1
-1
2
feb
-1
ma 2
r-1
ap 2
r-1
ma 2
j-1
jun 2
-1
2
jul
-1
2
au
g1
se 2
p12
ok
t-1
no 2
v-1
de 2
c-1
jan 2
-1
3
feb
-1
ma 3
r-1
ap 3
r-1
ma 3
j-1
jun 3
-1
3
ju l
-1
3
au
g1
se 3
p1
ok 3
t-1
no 3
v-1
de 3
c1
ja n 3
-1
4
10
Figur 22: Antal af monterede solcelleanlæg. KILDE: WWW.ENERGINET.DK
Ankenævnet har sammenlagt modtaget
18 sager vedrørende solcelleanlæg. En
sag blev modtaget i november 2012 og
de 17 andre i 2013. Fem af sagerne er
stadig verserende og indgår derfor ikke i
den følgende statistik.
Af de 13 indkomne sager var 7 af sagerne mod virksomheder, der var/er
medlem af Dansk Byggeri.
7 af de afsluttede 13 sager er enten
afvist eller henlagt. To af disse sager
er afvist som følge af vedtægternes §
1, stk. 1, idet klagesagerne vedrører
16
Gå til indholdfortegnelse
forbrugerens indkøb af et solcelleanlæg
i et byggemarked uden at medkøbe
montering heraf. En af sagerne er afvist,
fordi sagen omhandlede følgeskader
efter opsætning af et anlæg, men da
den indklagede virksomhed ikke stod for
hele monteringen af anlægget, og der
var tvivl om årsagen til følgeskaderne,
blev sagen afvist, jf. vedtægternes § 1,
stk. 5. Af de henlagte sager blev to afsluttet, fordi den indklagede virksomhed
fik udbedret inden sagens videre forløb,
og de to sidste blev lukket af sekretariatet, fordi forbrugerne ikke var i stand til
at dokumentere sagen.
15 %
8%
15 %
8%
Afvist § 1, stk. 1 ikke kompetent
Afvist § 1, stk. 5 uegnet
Forbruger lukker
Forbruger medhold
15 %
Forbruger ikke medhold
Sek. lukker
39 %
Figur 23: Afsluttede solcellesager med årsag
6 af solcelleklagerne blev realitetsbehandlet med afholdelse af syn og skøn.
Forbrugerne fik fuldt medhold i 5 af
sagerne, mens forbrugeren ikke fik medhold i én sag.
Gå til indholdfortegnelse
I de 5 realitetsbehandlede sager, hvor
forbrugeren fik medhold, er det gennemsnitlige udbedringsbeløb 47.804 kr.
17
Nyttige links
Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk
Gulvbranchen
www.gulvbranchen.dk
Køkken Anke Foreningen
www.koekkenanke.dk
VinduesIndustrien
www.vinduesindustrien.dk
Forbrugerrådet
www.fbr.dk
Parcelhusejernes Landsforening
www.parcelhus.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
www.kfst.dk
www.forbrug.dk
Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse
www.bvb.dk
Byggeskadefonden
www.bsf.dk
BYG-ERFA
www.byg-erfa.dk
Statens Byggeforskningsinstitut
www.sbi.dk
Teknologisk Institut
www.teknologisk.dk
Murerfagets Oplysningsråd
www.muro.dk
Træbranchens Oplysningsråd
www.traeinfo.dk
Erhvervs- og Byggestyrelsen
www.ebst.dk
18
Gå til indholdfortegnelse
Gå til indholdfortegnelse
19
www.byggerietsankenaevn.dk