1. No category

GRØNT
Magasinet for os, der arbejder grønt
DECEMBER 2013 · NR. 7
Redaktionen
ønsker jer alle
en glædelig jul
05 Blokade mod vikarbureau
08 To, der står sammen
10 Fynske jobs truet af regn
12 Vi bliver glade, når vi mobber
dengronneportal.dk
MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE | BLOMSTERBINDERE | GROUNDSMEN | DYREPASSERE | ELEVER | FRILANDSGARTNERE
GARTNERIARBEJDERE | LANDARBEJDERE | GREENKEEPERE | AGRO-INDUSTRIEN | DYREASSISTENTER | MASKINFØRER | PLANTESKOLEGARTNERE
SERVICEGARTNERE | SKOVARBEJDERE | VÆKSTHUSGARTNERE | KIRKEGÅRDS­ANSATTE | GRØNNE GÅRDMÆND | JORDBRUGSTEKNOLOGER
LEDER
EN KOLD AFVASKNING
Enhedslisten og regeringen forspildte en historisk chance for at indgå en finanslovaftale, der
ville begunstigede lønmodtagerne og sikre en
mere effektiv indsats mod social løndumping.
Man skal kende sin besøgstid, og huske at slå til i tide,
når det endelige tilbud bliver fremsat. Det gjorde Enhedslisten ikke ved dette års finanslovsforhandlinger.
Til gengæld satte de hele butikken overstyr, og det
endte som bekendt med en kedelig borgerlig finanslov.
Op til sammenbruddet havde Enhedslisten og regeringen forhandlet sig frem til flere gode aftaler.
Oplægget indeholdt mange gode ting, bl.a. en markant forstærket indsats imod social dumping, krav om
ID-kort på byggepladser, forhøjelse af fradraget for
fagforeningskontingent, samt en betydelig investeringsramme til nye grønne job på 5 mia. kr.
Det er jo ikke alene Enhedslistens fejl, at den røde finanslov faldt til jorden og blev erstattet af en blå med
Venstre og de Konservative. Det var trods alt regeringen, der valgte, at indgå forlig med Lars Løkke Rasmussen (V).
BLÅT FLERTAL
Virkelighedens verden er jo den at regeringspartiet,
Det Radikale Venstre, i bund og grund er et traditio-
nelt borgerligt parti. Folketingets flertal er derfor blåt,
selvom vi har en socialdemokratisk ledet regering og
det er med det udgangspunkt forhandlingerne om finansloven skal ses.
Det evnede Enhedslisten ikke, og i sidste ende er det
den danske lønmodtager, der kommer til at betale
regningen med en mindre ambitiøs indsats mod social
dumping og med en fortsat forringet fradragsret for
dem som ønsker at være medlem af en rigtig fagforening i stedet for, at vælge de billige fagforretninger.
Tiden begynder at rinde ud og i praksis har Enhedslisten og regeringen kun ganske få skud tilbage i bøssen, hvis det skal lykkedes at indgå politiske aftaler
om arbejdsklausuler og lovgivning mod løndumping
inden næste folketingsvalg.
Sidste mulighed bliver ved finanslovsforhandlingerne
2015, men en aftale om arbejdsklausuler og regler
mod løndumping må meget gerne falde på plads inden da.
Lad os håbe at det kolde styrtebad som regeringen
gav Enhedslisten, får begge parter til at vågne op.
Det skylder I de mange lønmodtagere og vælgere som
fortsat støtter op om en rød regering med en social retfærdig politik. De ønsker mindre snak og mere
handling.
AF FLEMMING H. GRØNSUND, REDAKTØR
37. årgang
ISSN 1902-1496
GRØNT er Danmarks største fag­
magasin for den grønne branche.
Udgiver
GRØNT – magasinet for os, der arbejder grønt udgives af Forlaget K-K
Media I/S på vegne af repræsentantskabet for Den Grønne Landsbrancheklub i 3F.
Adresse
K-K Media I/S
Bollervej 4 · Fiskbæk · 8831 Løgstrup
CVR 3482 8415
Redaktion
GRØNT redigeres af et udvalg under
repræsentantskabet. Magasinet er
uafhængigt af 3F og artikler i bladet
er ikke nødvendigvis dækkende for
repræsentantskabets holdninger.
2
Ansvarshavende
redaktør:
Flemming Grønsund
3F Valby · Mølle Allé 26 · 2500 Valby
Tlf. 88922704
Redaktionen består af:
Kenneth Wöhlisfelt
journalist (Sjælland)
T: 6037 8500
E: [email protected]
Kristian Melgaard
journalist (Jylland)
T: 3511 4243
E: [email protected]
Indlæg og artikler:
Har du en god ide til en artikel eller
sag, du mener bladet skal omtale,
så ring eller skriv til journalisterne –
eller send en mail til:
[email protected]
Oplag:
GRØNT udsendes til medlemmerne
af Den grønne Landsbrancheklub,
eksterne abonnenter, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer indenfor den grønne branche.
Oplag 1. halvår 2013: 11.000
Annoncesalg:
Rosendahls Mediaservice
Jette Sterndorff-Jessen
[email protected]
Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N
T. 76 10 11 47 · F. 76 10 11 23
www.rosendahls-mediaservice.dk
Layout & tryk:
Rosendahls · www.rosendahls.dk
Brancher:
Den grønne Landsbrancheklubs
repræsentantskab:
Formand:
Flemming Grønsund,
3F BJMF – 8892 2704
[email protected]
Kasserer:
Rita Olsen, 3F Århus Rymarken
8892 6638 / [email protected]
Bente Madsen, John Jensen, Anders
Mortensen og Lars Henriksen.
Afdelinger med
kollektivt abonnement
Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København, 3F København,
3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland,
3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk - Frederikssund, 3F Slagelse,
3F Storebælt, 3F Midt og Østsjælland,
3F Bornholm, 3F GOPS, 3F-Aalborg ,
3F Midtfjord, 3F Bjerringbro & Omegn,
3F Randers , 3F Rymarken - Århus,
3F Silkeborg, 3F Vejle, 3F Vestlolland, 3F Esbjerg, 3F Fredericia, 3F Als,
3F Skiveegnen, 3F Ringkøbing Skjern,
3F Holstebro og 3F Vest.
Deadline næste udgivelse:
3. januar 2014
R
SOCIAL DUMPING
GREVEGÅRDEN
KLEMMES FRA ALLE SIDER
Både svinebonden og vikarbureauet klemmes nu fra alle sider
Med SKAT, Randers Kommune og 3F i
hælene ser det ikke ud til at blive nogen
stilfærdig jul for hverken svineproducent
Aksel Bay Schmidt eller vikarbureau-ejer
Andreas Kauders.
I sidste nummer af GRØNT afslørede vi, hvordan polske landarbejdere levede i fugtige
kælderrum til en ussel løn på Grevegården.
Gården ligger i en lille landsby cirka 20 kilometer nordøst for Randers. Her producerer
Aksel Bay Smidt grise til det danske julebord
næst i Fagbladet.dk og efterfølgende i en
lang række dagblade og de regionale medier – kom der fokus på en bestemt mand,
nemlig formanden for Den Grønne Gruppe i 3FRanders, Flemming Otkjær.
- Det var da noget af en omvæltning. Det er jo
ikke hver dag, vi uden varsel bliver bestormet
af medierne. Men det er jo en forfærdelig historie, som vi nu skal have til at ende godt,
siger gruppeformand Flemming Otkjær.
Bay-Smidt
m] Fra: Aksel
[email protected]
selbaysmid
k
:a
o
ilt
a
[m
13 09:14
vember 20
o
n
.
3
2
t:
Send
ders
g
Til: 3F Ran
ødet.da je
rresert i m
te
in
e
k
ik
r
r
e
sgive
Emne: jeg
skis arbejd
asz kamin
m
o
tt
r
e
e
ikk
MÅTTE BETALE BILLET
- Søndagen efter sagen var startet blev jeg
ringet op at en af Tomasz Kaminskis danske
venner. Hun fortalte, at han stod i Vinstrup
uden tag over hovedet. Han skulle være
ude af sit kælderrum næste morgen, fordi
hans afløser skulle bruge det. Han havde
ingen penge, og intet sted at tage hen.
- Så jeg hentede ham mandag morgen,
kørte ham til Randers og betalte en billet til
Fredericia, hvor han havde nogle venner, der
kunne hjælpe ham videre. Han var en meget
reel og ordentlig fyr, og derfor harmer det
mig at høre hans tidligere arbejdsgiver tale
dårligt om ham, siger Flemming Otkjær.
Flemming Otkjær fik pludselig travlt
HÆFTER FOR LØN
ved hjælp af seks-otte polske og rumænske
arbejdere, der er udlejet gennem Andreas
Kauders bureau, AndreasAgro. Landmanden betaler 88 kroner i timen til vikarbureauet. Heraf får landarbejderen ca. 31 kroner.
Da sagen blev omtalt – først i GRØNT, der-
3F Randers indkaldte ejeren af Grevegården Aksel Bay Smidt til mæglingsmøde
23. november med henblik på at få efterbetalt den løn, som Tomasz Kaminski
havde tilgode.
Aksel Bay Smidt mødte ikke op, men meddelte 3F Randers, at han ikke var interes-
seret, da han ikke var Tomasz Kaminskis
arbejdsgiver.
- Men han hæfter alligevel for lønnen.
Han siger godt nok, han ikke længere er
medlem af GLS-A, men det er ligegyldigt.
På det tidpunkt, hvor Tomasz Kaminski var
tilknyttet Grevegården var han medlem af
GLS-A, og ifølge overenskomsten er han
forpligtet til at sikre overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Flemming Otkjær har opgjort Tomasz Kaminskis krav til 124.463 kroner i manglende løn, feriepenge og pension. Opgørelsen
er lavet ud fra de timesedler, som Tomasz
Kaminski har afleveret til AndreasAgro, og
som Andreas Kauders har godkendt.
Da Aksel Bay Smidt ikke dukkede op til
mødet i lokalafdelingen, er sagen nu
sendt til 3F.
RET TIL FERIEPENGE
Et rumænsk medlem har oplevet Kristelig Fagforretning – KRIFA på nærmeste hold.
Han var KRIFA-medlem og henvendte sig til fagforeningen, da han manglede nogle feriepenge efter han var holdt hos en
østjysk gårdejer.
Men da KRIFA sagsbehandleren tog kontakt til gårdejeren i Skanderborg fik han oplyst, at han havde fået fuld løn under ferie,
som han ikke havde optjent til – og derfor ikke skulle have feriepenge, da han rejste. Sagsbehandleren fortalte derefter medlemmet, at han ikke havde krav på feriepenge.
Men det er forkert.
Man har altid ret til 12,5 % feriepenge, når man fratræder, uanset om man har fået fuld løn det første år man er ansat.
Den eneste undtagelse er en sjældent brugt bestemmelse i ”Lov om visse ansættelsesforhold i landbruget” i tilfælde, hvor man
modtager fuld kost og logi hos arbejdsgiveren. TM
3
SOCIAL DUMPING
SKAT:
LØNSEDLER GRANSKES
For medarbejderne på SKAT Østjylland er
de lønsedler, som Tomasz Kaminski har
fået fra vikarbureaet AndreasAgro meget
interessant læsning.
3F Randers har sendt lønsedlerne til SKAT
for at få dem gennemgået for eventuelt
skattefusk.
Og lønsedlerne er så interessante, at SKAT
på eget initiativ har startet en undersøgelse af de skattemæssige forhold omkring
ansættelsen.
I sidste nummer af GRØNT bragte vi den
kontrakt, som Tomasz Kaminski er aflønnet efter. Her står, at han skal have 1,8 € -
eller 13,43 danske kroner i timen i arbejdsløn. Derudover skal han ifølge kontrakten
have et kosttilskud på 2,2 € - eller hvad
der svarer til 16,41 kroner pr. arbejdstime.
Men sådan står det ikke på lønsedlerne.
Her er kostpengene lige pludselig blevet
til rejsegodtgørelse.
Det er også skattemæssigt interessant,
at der ikke er indeholdt A-skat af lønnen, mens man har trukket ATP og
AM-bidrag.
Endelig kan man undre sig over, at der er
trukket et beløb på h.h. 1.362 kr. i august
og 746 kr. i oktober. Udfor beløbet står
der ”eloleg”. Det ord findes ikke på polsk,
men på ungarnsk betyder det ”depositum”
- Det virker jo mærkeligt at han får rejsegodtgørelse, når vi ved at han ikke kunne komme væk fra Grevegården. Det er
da også mærkeligt, at rejsegodtgørelsen
udbetales pr. time, og ikke pr. kilometer.
Men det må SKAT arbejde videre med,
siger gruppeformand i 3F Randers, Flemming Otkjær.
SKAT Østjylland bekræfter, at der er en
undersøgelse igang, men vil derudover
ikke kommentere konkrete sager.
RANDERS KOMMUNE:
BOLIGER ULOVLIGE
Randers kommune har udstedt forbud mod, at kælderen
på Grevegården benyttes som bolig.
Allerede samme dag, sagen begyndte at rulle kontaktede Randers Lejerforening kommunen for at få dem til at kigge nærmere
på forholdene på Grevegården.
Svaret lod ikke vente længe på sig. I en mail dateret torsdag 14.
november oplyser ingeniør Steen Tantholdt fra afdelingen for
byggesag og ejendomsskat, at han allerede har sendt et brev til
ejeren af Vinstrupvej 10, Aksel Bay Smidt.
»I brevet oplyser jeg, at kælderen ikke lovligt kan anvendes til beboelse, og at jeg vil foretage et syn på stedet 2. december 2013
for at kontrollere anvendelsen af kælderen,« hedder det i mailen.
foreligge en byggetilladelse til udnyttelse af kælderen til beboelse. Det vil medføre, at terrænet fjernes ned til gulvniveau for
beboelsesrum og køkken, etablering af redningsåbninger, brandadskillelse fra resten af bygningen mv.
Kommunen sender et påbud i henhold til byggelovens § 16C,
stk. 3, at kælderen på ejendommen Vinstrupvej 10A ikke må anvendes til beboelse, så længe kælderen ikke er godkendt dertil.
GRØNT ville gerne spørge Aksel Bay Smidt, hvor de andre polske
og ungarnske arbejdere nu bor, men han ønsker ikke at snakke
med os.
PÅBUD
2. december var Randers kommune på kontrolbesøg. I en mail til
GRØNT skriver kommunen således:
”Kommunen har – som varslet – været på tilsyn i går den 2. december 2013 på ejendommen Vinstrupvej 10A.
Ved tilsynet blev det konstateret, at kælderen var indrettet til beboelse. Ejer oplyste, at kælderen ikke pt. anvendes til beboelse,
fordi køkken og wc-/baderum var under kraftig ombygning.
Ejer fik besked på, at kælderen ikke kan og må anvendes til beboelse eller køkken med kældergulvet placeret under terræn.
En lovliggørelse af kælderen til beboelse medfører, at der skal
4
Tomasz Kaminski boede i et fugtigt kælderum, mens
han arbejdede på Grevegården.
SOCIAL DUMPING
ANDREAS KAUDERS:
VI ER DE GODE
Danske overenskomster vil ruinere os, siger Anders Kauders,
der nu er blokaderamt
realiteten udviser han jo den dybeste disrespekt overfor andre mennesker ved at
tilbyde dem en løn på 31 kroner.
26. november udstedte 3F Bygge-, Jordog Miljøarbejdernes Fagforening i København blokadevarsel mod de tre firmaer,
der er eller har været registreret som ejet
af Andreas Kauders.
De tre firmaer er: AndreasAgro ApS., Arbejdsudleje og Landbrugspraktikant.dk.
Andreas Kauders svarer på blokadevarslet
i en mail 3. december:
”Hvis 3F kom igennem med deres krav i
nuværende form, ville AndreasAgro ApS
gå konkurs.
Uden en konstruktiv dialog om, hvad vi
gør med de mange mennesker som arbejder gennem AndreasAgro er det en
skæbne, som jeg ikke ønsker at byde vores vikarer.”
Han skriver videre: ”Det er mit indtryk, at
3F ville være ganske tilfreds med, hvis AndreasAgro gik konkurs og vikarerne blot
forsvandt fra landet.”
HAN MÅ GERNE LUKKE
Flemming Grønsund tager truslerne fra
Andreas Kauders om en truende konkurs
helt roligt:
- Hvis han kun kan drive forretning ved
groft at udnytte andre menneskers ulykkelige økonomiske og sociale situation, så
vil jeg gerne være med til at lukke virksomheden.
Og hvis det samtidig medfører, at landbrugsvirksomheden, som køber ydelsen,
ikke kan drive forretning, hvis den skal
betale mere end 88 kr.- pr. time for ar-
bejdskraften, så må jeg også bare her
erkende, at så er virksomheden syg og
må lukke for at give plads til andre, der
ønsker at producere på rimelige vilkår,
slutter Flemming Grønsund, der er klar til
at forhandle overenskomst med Andreas
Kauders.
Om det siger han:
- Det er min vurdering at vi står meget
langt fra hinanden, men hvis han ændrer
opfattelse og ønsker en real dialog står
jeg altid til rådighed for forhandlinger om
en overenskomst. Vi er åbne for særaftaler, der kan begunstige hans virksomhed,
men forhandlingerne vil altid være under
respekt for de gældende aftaler, vi har på
jordbrugsområdet.
BARMHJERTIG SAMARITAN
Faglig sekretær Flemming Grønsund fra
BJMF har haft dialogen med Andreas
Kauders hele efteråret, og han siger til
den seneste mail:
Andreas Kauders optræder som den
barmhjertige samaritan, der alene tænker på de stakkels østarbejdere. Men i
TILLYKKE TIL JENS
Vinderen af vores konkurrence om en herlig
aften i Wallmans er fundet
Så kan Jens godt finde skjorten frem og invitere konen i byen.
Jens med efternavnet Villumsen, blev nemlig den heldige vinder
af vores konkurrence om en aften i Wallmans i Cirkusbygningen
midt i København. Jens med frue kan glæde sig til at gå ombord
i en 4-retters menu med vin, inden Wallmans jubilæumsshow
Sweet Addiction begynder med musik af Barbra Streisand, Tina
Turner og Lady Gaga.
Jens bor i Nordsjælland og arbejder til daglig i HedeDanmark.
God tur til dig!
Hilsen redaktionen.
5
GLÆDELIG JUL
ET FAIR
JULETRÆ, TAK
Ved at købe et juletræ med mærkatet fra
Fair Trees er du sikker på at hele forløbet
fra frø til færdigt træ er bæredygtigt og i
orden
”Højt fra træets grønne top…” synger vi alle glade
24. december, når vi vandrer rundt om juletræet
og venter på gaverne, der ligger under træet.
Men de færreste af os tænker på, at det stolte
juletræ formentlig stammer fra Georgien, hvor
fattige landarbejdere sætter livet på spil i op
til 30 meters højde – uden sikkerhedsudstyr –
for at høste de kogler, som danske juletræer
kommer fra.
Sådan behøver det ikke at være.
Du kan let sikre dig, at frøene er høstet
under sikkerhedsmæssige forsvarlige
forhold og at kogleplukkerne får en ordentlig løn.
Du skal blot vælge et juletræ med
”Fair Trees”-mærket.
Fair Trees-begrebet blev ”opfundet”
i 2007 af Danmarks største importør
af juletræs-frø, Bols Forstplanteskole i Østjylland.
Marianne og Lars Bols stiftede
fonden i 2007 med det formål at
sikre kogleplukkerne ordentlige arbejdsvilkår.
Siden er Fair Trees blevet
godkendt som en del af det
verdensomspændende system, Fair Trade, og i 2011
blev Fair Seed – altså selve
frø-produktionen – certificeret som økologiske.
SIKKERHED
For at kunne arbejde med Fair Trees kræves, at samtlige arbejdere gennemgår et sikkerhedskursus, og de
benytter forsvarligt klatreudstyr. Kogleplukkerne får en
arbejdsforsikring, som dækker ved arbejdsulykke, eller
behov for almindelig lægehjælp.
Derudover støtter Fair Trees en række sociale tiltag, der
skal skabe uddannelse og udvikling i kogleplukkernes
nærområde.
“
Jeg er begejstret over, at Fair Trade i
form af Fair Trees er nået til de fattige
kogleplukkere i Georgien. Fair Trees
er fantastisk og hjælper med at give
mange mennesker i fjerntliggende
egne af Georgien et bedre liv.
FLERE OG FLERE
For to år siden koblede juletræsproducenten Per Skarby,
PS Trading A/S i Ry sig på Fair Trees-koncept.
PS Trading er en af de helt store på markedet, og firmaet
har i år indgået aftaler med både Føtex og Bilka.
- I år satser vi på at sælge 30.000 Fair-Trees juletræer fra
vores stadepladser ved Føtex og Bilka. Sidste år solgte vi
11.000. Vi oplever en stigende efterspørgsel både i Danmark og internationalt, siger Per Skarby, indehaver af PS
Trading A/S.
I 2014 er den forventede efterspørgsel på 450.000 Fair
Trees-juletræer.
Ordrerne på juletræer vælter ind fra hele
Europa. Der afsættes for cirka 1,6 milliarder kroner.
Der produceres hvert år cirka 11,5 millioner juletræer herhjemme hvert år. De 10
millioner går ud af landet. Tyskland er det
største marked med ca. 50%, og herefter
følger England og Frankrig.
Et almindeligt juletræ indbringer cirka 110
kroner til producenten.
Her ses opfinderen af Fair Trees, Marianne Bols
6
Katie Melua, georgisk sanger, bosat i London
EFTER KOMMUNALVALGET
SOCIAL DUMPING
SATTE SIG PÅ VALGET
- Det lykkedes for os at gøre social dumping til et af de helt store temaer ved valget. I alle kommuner har man diskuteret,
hvordan man lokalt kan være med til at
bekæmpe og forhindre social dumping.
Det er ikke mindst 3F’s fortjeneste, at det
blev så stort et tema, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.
Han minder om, at kampen imod social
dumping ikke stopper ved hverken kampagnen eller kommunalvalget.
- Det kræver et vedholdende pres fra vores
3F’ere i kommunerne - herunder kontrol
af, at man lever op til målene. Og det kræver en fortsat stor indsats fra forbundet,
hvis vi skal forhindre organiseret snyd og
Social dum
p
koster kass ing
Dit lokalsa en.
mf
betaler pris und
en!
løntrykkeri på arbejdsmarkedet, siger Per
Christensen.
130 3F-ERE
Der sidder nu 130 3F’ere i de nye kommunalbestyrelser og regionalråd landet over.
Det er 26 flere end ved kommunalvalget
tilbage i 2009. 122 3F’ere sidder i byrådene - otte i regionsrådene.
Ser man på partifarven, stillede 97 af de
indvalgte 3F’ere op for Socialdemokraterne. 16 af de valgte 3F’ere er medlem af
Enhedslisten. SF og Dansk Folkeparti deler
tredjepladsen med hver især fem indvalgte
3F’ere. Fire 3F’ere kom ind via Lokallister.
Mange komm
uner tillad
er brug af
østarbejde
underbetal
re, når de
offentlige
te
– imens stå
opgaver sk
r 7.000 da
al løses
nske hånd
værkere ud
en job.
Test din vid
en
3F har in
tet imod
udenland
sk arbejd
sk
om social dum
ping på und
erbetalt.dk
raft. Me
n lønnen
skal vær
e i orden
og dansk
e arbejd
sv
ilkår ska
l overho
ld
es.
VI UDDANNER FOLK
VÆLG MELLEM VORES MANGE KURSER, BL.A.:
en verden
af muligheder
Grønne AMU-kurser holder dig opdateret
Uanset om du er ny eller gammel i fagene gartner eller ejendomsservice, er det altid en god idé at holde dig orienteret og
opdateret i dit fag. Derfor tilbyder KTS dig kurser inden for
•
•
•
•
•
Etablering og pleje
Anlæg – jord og planter
Anlæg – sten og fliser
Betjening af maskiner
Ejendomsservice
Københavns Tekniske Skole
Fabriksparken 31
2600 Glostrup
Har du spørgsmål, så ring til
kursussekretær Iben Sandemand
på tlf. 35 86 71 24 eller send en mail
til [email protected]. Læs mere på
www.kts.dk/kurser.
•
•
•
•
•
•
•
Etableringafmindreanlægmedfliserogplanter (44276)
Anlæg i betonsten lige/buede linier (42306/42307)
Grundlæggende/udvidet beskæring (40842/40843)
Planteliv, økologi og miljølære (45728)
Motorsav/mindre gartnerimaskiner (42383/42302)
Plantebeskyttelseigartneri,sprøjtecertifikat(42389)
Etableringogplejeafkirkegårdsanlæg(42340)
RING OG HØR NÆRMERE PÅ TLF. 66 13 66 70
ErduiAMUsmålgruppe,hardumulighedforatsøgeløntabsgodtgørelsepå640,80kr.pr.dag.
Bortset fra en deltagerbetaling på 120/180 kr. pr. dag, er kurserne gratis. Hvis du er ledig
og har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, kan du deltage på kurserne uden selv at betale
deltagerbetalingen.
Petersmindevej 50
5100 Odense C
C. F. Tietgens Boulevard 27
5220 Odense SØ
Vi uddanner folk
Tlf. 66 13 66 70
www.amu-fyn.dk
7
MELLEM MENNESKER
ET JULEMARERIDT
– FRA DEN VIRKELIGE VERDEN
Rumænske Mihai er i Danmark, fordi han er uønsket i sit
eget land. Konen måtte også
flygte, fordi hun ikke vil acceptere hvidvaskning af penge. I
dag arbejder hun som sundhedshjælper – i Italien. Tilbage
i Rumænien ligger parrets søn
syg af kræft. Historien fik faglig sekretær Walter Markusen
op af stolen og i gang med en
særpræget hjælpeaktion
DET VAR ENGANG…
Sådan starter de fleste eventyr. Og sådan
begynder vores julemareridtshistorie fra
en barsk verden også.
Er du parat?
Der var engang to mænd, der mødte hinanden. De skulle begge være med i et
tv-program om integration. Under optagelserne blev en forfærdelig historie rullet op –
en historie, som den ene måtte reagere på.
Dette er fortællingen om Walter og Mihai – og et helt usædvanligt venskab på
tværs af landegrænser og sprogbarrierer.
Men inden du får den historie, så spoler vi
lige tv-udsendelsen, de medvirkede i, lidt
tilbage.
- Jeg fik en henvendelse fra fjernsynet,
fordi de ville lave et program med tre
indvandrere, der skulle lære dansk, husker Walter Markusen, der til daglig er
faglig sekretær i Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, BJMF, i København.
- Jeg sagde ja til at medvirke fordi jeg fik
det indtryk, at det var et program med
mening. Der var en god humanistisk vinkel. Normalt er der rigtig meget skidt i tv,
men det her lød godt. Jeg møder første
gang Mihai fra Rumænien, da kameraerne bliver tændt.
Konceptet var, at han skulle bo hjemme
hos mig i tre dage – og jeg skulle så efterfølgende flytte hen til ham i tre dage.
Vi skulle være sammen 24 timer i døgnet.
Jeg bor jo i et hus med vand og varme,
men Mihai boede ude på en nedlagt fabriksgrund på Amager. Og det er rigtigt,
når jeg siger til dig, at der var blod på væggene og afføring på gulvet, siger Walter.
PÅ KANT MED STYRET
Mihai er rumænsk statsborger, men måtte
rejse ud, da han kom på kant med styret
for sine ytringer om korruption.
I hjemlandet har han bl.a. arbejdet som
soldat og bodyguard. I første omgang gik
turen til Sverige og siden landede han i
Danmark, hvor han har ernæret sig som
skilteholder på Strøget i København.
Mihais kone arbejdede som revisor i Rumænien, men mistede også sit job, da
hun nægtede at være med til at hvidvaske
penge. I dag har hun job som sundhedshjælper – i Italien.
Tilbage i Rumænien er deres 14-årige søn,
der er syg af kræft og som passes af Mihais familie.
- Jeg har en stor drøm om, at jeg og min
familie kan blive genforenet i Danmark til
næste år. Det vil jeg rigtig gerne, siger Mihai, der er helt legalt i Danmark, men som
hjemløs.
HJEM TIL WALTER
Da kameraerne var slukket fik Mihai adresse hjemme hos Walter privat.
- Under tv-optagelserne lærte jeg Mihai at
kende og hørte hans historie. Jeg tænkte,
at jeg ville hjælpe ham, hvis jeg kunne. Det
er jo en forfærdelig historie, han har. Jeg
tror, at vi alle sammen kan blive bedre til
det med næste kærlighed, fortæller Walter over en øl hjemme i stuen i Sydhavnen.
JOB SOM MALER
Walter Markusen satte hele sit netværk i
gang med at finde et job til Mihai – og det
lykkedes. Et arbejde hos en maler dukkede
op efter bare 36 timer.
- Det var dejligt for mig at få et rigtigt job,
så kunne jeg sende penge hjem, men desværre er jeg blevet vinterhjemsendt nu. De
siger imidlertid, at jeg kan komme tilbage
til foråret, forklarer Mihai på engelsk.
8
WALTER OG MIHAI
Walter er 46 år og bor i en idyllisk tjenestebolig på Vestre
Kirkegårds areal i København sammen med sine store
børn på 17 og 21 år. Det går hurtigt op for ham, at hans
gæst Mihai ikke er den typiske østeuropæiske gæstearbejder.
Rumænske Mihai på 44 år er kommet til Danmark for
nylig. Hans 14-årige søn er blevet ramt af kræft, og det
har fået Mihai og hans kone til at søge ud i verden for
at tjene penge til den dyre behandling i Rumænien.
Mihai har en høj moral og sætter pris på den nordiske
velfærdsmodel. Han vil gerne have et job med skattekort
og ordnede forhold, men den slags job hænger ikke på
træerne, især ikke for østarbejdere i Danmark. Derfor var
Mihai nødt til at samle flasker i København.
Mihai siger, at han altid gerne vil have orden i tingene. Det var derfor også vigtigt
for ham, at han fik løn efter overenskomsten og betalte den rigtige skat, men en
bolig kunne han altså ikke få. Og som
arbejdsløs vil han ikke være en byrde for
samfundet, så han rejser ud igen, men
kommer tilbage i april.
- Jeg skal arbejde i et kloster i Grækenland, hvor jeg skal hjælpe dem med at
renovere, siger Mihai. Kloster-jobbet er
ulønnet, men Mihai får mad og lidt penge
sendt hjem til sin syge søn, sådan at familien kan købe den nødvendige medicin.
- Jeg holder meget af Danmark og af at
betale min skat her. Jeg får jo meget igen.
Hvis jeg bliver syg, så kan jeg komme på
hospitalet. I Rumænien måtte jeg skrabe
3.000 euro sammen for at blive indlagt.
Hvem har råd til det? spørger han.
JEG’ET ER I CENTRUM
Fra alle sider er det strømmet ind til Walter
Markusen med rosende ord og positive tilkendegivelser for hans indsats.
Selv siger han:
- Det er sgu svært med al den ros, men alle
kan da godt lide et klap på skulderen for
deres indsats. Mit motto er jo, at når jeg’et
er i centrum, så må der være nogen, der
passer på de andre. Men det er også lidt
tankevækkende, at noget der er så naturligt, skal roses. Det burde da være naturligt at hjælpe andre. Det er lidt underligt.
- Mihai jo er lige så meget et menneske
som andre. Han kommer bare fra et an-
det land. Som mennesker har vi de samme problemer at slås med. Vi skal gøre
op med, at der en problemstilling mellem
danskerne - og de andre. Vi skal møde
hinanden som mennesker, som ansatte,
som kollegaer – ikke som konkurrenter.
Mihai har også den udfordring, at han er
fra Rumænien og når han præsenterer sig,
så tror mange, at han er sigøjner, og dem
har vi alle også en mere eller mindre velbegrundet mening om.
- Alle sigøjnere er tyve og alle muslimer
er terrorister. Sådan er holdningen. Vi så
gode til at putte folk i kasser, slutter Walter.
Snart forlader Mihai Danmark for denne
gang. Men mon ikke, at han opretholder
kontakten til sin danske forbindelse?
OM TV-UDSENDELSERNE
I programmerne ’Tal dansk’ skal tre nydanskere i lære hos tre
”gammeldanskere”, så de kan forbedre deres dårlige dansk,
og måske endda også få et job.
”De, der er her, har tænkt sig at blive. Og det kan vi lige så
godt indstille os på. Men forudsætningen for integration er
sgu da, at man kan sproget.”
Så kontant lyder det fra Walter i introen til DRs sociale eksperiment ’Tal dansk’.
I to programmer stiller DR1 skarpt på hvad, der egentlig er
den største forhindring, når nye danskere og de ”gamle”
skal forstå hinanden. Hvilken magisk formel skal der til for at
komme helt tæt på danskerne og blive lukket ind i varmen?
Og hvordan kommer danskerne over deres fordomme og
vaneforestillinger om de ”fremmede”?
LEVER SAMMEN I TRE DAGE
DR har stillet tre indvandrere og tre helt almindelige danskere
en udfordring:
De nye danskere skal forbedre deres dårlige dansk. I tre
dage skal de leve tæt sammen med hver sin etniske dansker
og dele hverdag og oplevelser på godt og ondt. Spørgsmålet
er bare, hvor langt danskernes tålmodighed og pædagogiske
evner rækker, når misforståelserne begynder at hobe sig op,
og når samtale synes umulig.
I det første program er indvandrerne gæster og danskerne
på hjemmebane.
Ingen af deltagerne kender hinanden på forhånd, og de har
alle vidt forskellige baggrunde.
9
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
VI BLIVER LYKKELIGE,
NÅR VI MOBBER
Antallet af sager om mobning
stiger og stiger. Alligevel er
det utroligt svært at få anerkendt mobning som en arbejdsskade
Tre tillidsrepræsentanter har forladt virksomheden I.M. Plantemiljø, fordi de har
følt sig mobbet af ledelsen. Deres historie
bragte vi i det forrige nr. af GRØNT.
I 3F har man også fokus på mobning.
Anne Mette Dinesen, der arbejder med
emnet i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes
Fagforening, BJMF, i København forklarer
hvorfor mobning opstår:
- Vi ved jo fra forskningen, at vi mennesker føler lykke ved at glæde andre, men
vi kan også føle lidt lykke ved sammen at
tale dårligt om andre, og det kan så føre til
mobning, siger hun og fortsætter:
- Man kan være udsat for grov mobning i
flere år uden at Arbejdsskadestyrelsen anerkender en arbejdsskade. Når man bliver
mobbet ender det måske med, at man må
sygemelde sig med stress eller depression.
Men medmindre en psykiater medicinsk
kan dokumentere en varig depression eller
post traumatisk stress syndrom, samtidig
med, at der er kollegaer og måske pårørende, som kan bevidne mobningen samt
ændringer i ofrets adfærd, er det stort set
umuligt at få anerkendt mobning som
arbejdsskade. En af årsagerne er at man
siger, at en arbejdsuge jo ”kun” består
af 37 timer, men en hel uge er jo på 168
timer, så den lidelse kan du i princippet
have fået mange steder fra.
Anne Mette Dinesen mener, at det er
langt lettere at få anerkendt en fysisk arbejdsskade.
- Får du en kande i hovedet, så er det jo
meget tydeligt, hvad der er sket – og det
er langt lettere at håndtere for systemet.
Men jeg har da også eksempler på fysisk
mobning, altså hvor kollegaer fx stiller ting
sådan at kollegaer falder og slår sig.
DET GÅR OFTE OVER IGEN
Det kan være voldsomt psykisk belastende
at blive mobbet af sin leder i lang tid, men
det er Anne Mette Dinesens erfaring, at
det ofte går over igen, når man kommer
væk fra arbejdspladsen.
- Vi har ikke vundet mange sager om psykisk mobning. Dem vi har, handler om
sexchikane og rygtespredning, hvor nogle
på arbejdspladsen fx har startet et rygte
om, at en navngiven person har taget af
kassen.
De grove sager ender sjældent i retten,
men lukkes med et forlig, simpelthen fordi
det er pinligt. Vi får så typisk en aftale om
en aftrædelse på plads , siger Anne Mette
Dinesen.
DET HANDLER
TIT OM LÆRLINGE
Mange sager om mobning handler faktisk
om lærlinge. Her er løsningen ofte, at 3F
finder en anden praktikplads og lærlingen
får en sum penge med i lommen.
Anne Mette Dinesen er ikke i tvivl om, at
det er de store fagforeninger som fx 3F,
der skal sætte fokus på psykisk mobning
overfor arbejdsgiverne.
- Psykisk mobning er udbredt og går du
ind på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, så kan du også se, at antallet af sager
er steget.
GÅ TIL LÆGEN
Oplever du, at nogen mobber, eller du selv
bliver mobbet, skal du henvende dig til din
arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening.
Mobning skal anmeldes som arbejdsskade. Det kan din fagforening eller din læge
hjælpe dig med. Hvis mobningen er særlig
grov bør Arbejdstilsynet kontaktes. Under
alle omstændigheder skal du tale med din
læge så der kan tages stilling til om du skal
have behandling for at få det bedre.
GODT MILJØ ER SUNDT
Der er store fordele ved at have et godt psykisk arbejdsmiljø. Dårligt psykisk arbejdsmiljø påvirker nemlig både den enkelte og
samarbejdet i virksomheden og kan gøre det vanskeligt at forebygge andre arbejdsmiljøproblemer.
Et godt psykisk arbejdsmiljø giver færre sygedage, højere produktivitet, færre fejl, større arbejdsglæde og længere ansættelser. Et
dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give stress, udbrændthed, hjertebanken, hovedpine, søvnproblemer og tristhed. Derfor er der god
fornuft i at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan skyldes stor arbejdsmængde, tidspres og tempoarbejde. Tidspres kan også føre til
ulykker. Tidspres skyldes ofte urealistiske tidsplaner og dårlig planlægning.
Ringe indflydelse på arbejdet, modstridende krav og manglende støtte fra ledelsen kan også give problemer. Mobning, uløste
konflikter mellem forskellige faggrupper eller mellem ledelsen og de ansatte samt klager og pres fra kunder kan også give
et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan også være, at der opstår traumatiske hændelser i forbindelse med nærved-ulykker og
ulykker, som I ikke får talt igennem på arbejdspladsen.
10
ERFAREN GENERAL
STYRER GRØN KAMPAGNE
Det Grønne Kampagnekontor åbner efter nytår
i Næstved – og hele landet får glæde af kampagnen
Med en fortid som ufaglært gartner, sømand, fisker og fremfor
alt faglig sekretær og afdelingsformand har 58-årige Jess Hansen
fra Nakskov de bedste forudsætninger for at styre Det grønne
Kampagnekontor.
Den Grønne Kampagne blev vedtaget på Den grønne Gruppes
konference i oktober, og straks efter nytår tager Jess Hansen sit
nye kontor i Næstved i brug.
Men han kommer ikke til at slide stolesædet i Næstved voldsomt,
for hele Danmark bliver hans arbejdsplads.
Målet er enkelt: Flere medlemmer og flere virksomheder, der skriver under på en overenskomst.
Midlerne er også helt enkle – nemlig godt gammeldags organisationsarbejde, hvor Den Grønne Gruppe udpeger helt konkrete
indsatsområder, hvorefter Jess Hansen så skal finde samarbejdspartnere i de lokale afdelinger.
- Det bliver en svær, men rigtig spændende opgave, siger Jess
Hansen til GRØNT.
Det grønne område er præget af mange små virksomheder med
få ansatte, og en ret lav organiseringsgrad blandt arbejdsgiverne.
Men jeg føler selv jeg har de rigtige forudsætninger for at klare
jobbet, siger han.
FAGLIGT AKTIV
Jess Hansen har i stort set hele sit voksne liv været fagligt aktiv,
først som faglig sekretær i BUPL, og for 22 år siden skiftede han
til først SiD, siden 3F. Han sidder også i Den Grønne Gruppes
OK-forhandlingsudvalg, ligesom han indtil nu har været LO-formand på Lolland-Falster.
- Jeg er 58 år, og skulle jeg prøve noget nyt, er det nok sidste
udkald. Derfor er jeg utroligt glad for, at jeg kan fortsætte i organisationen – 3F er mit hjertebarn – og jeg kan bruge mine erfaringer på et nyt område.
-Jeg har den fordel, at jeg altid har tilhørt det grønne område og i
mange år siddet i gruppens overenskomstudvalg. Jeg har et stort
netværk og kender til 3F-afdelingerne og deres betingelser.
-Det er et utroligt spændende projekt, som jeg ser store muligheder
i. Jeg er meget motiveret og spændt på resultatet, siger Jess Hansen
FOND BETALER
Det grønne kampagnekontor kommer til at ligge i Næstved, men
skal altså hjælpe 3F-afdelinger over hele landet med at tegne flere overenskomster og få flere medlemmer. Pengene til kampagnen kommer fra en fond, som Den Grønne Gruppe i 3F har fået
oprettet ved de to seneste forhandlinger om overenskomst med
arbejdsgiverforeningen GLS-A.
Den Grønne Gruppe, dens bestyrelse og den nyansatte kampag-
Efter 19 år som afdelingsformand skal Jess Hansen køre landevejene tynde som koordinator for den Grønne Kampagne (Foto: Jan Knudsen)
nekoordinator vil efter nytår udpege de faglige og geografiske
områder, hvor der skal tegnes flere overenskomster.
Det er planen, at den første kampagne begynder i foråret 2014.
NOGET OM ANNONCER
I GRØNT – Magasinet for os der arbejder grønt – bringer
vi annoncer for forskellige firmaer og organisationer, der
gerne vil i kontakt med de ca. 12.000 læsere, bladet har.
Det sker for at skabe en bedre økonomi i bladudgivelsen. Uden annoncer ville prisen for et abonnement være
næsten det dobbelte.
Der er absolut ingen sammenhæng mellem annoncering
og den redaktionelle dækning.
Der er heller ikke i optagelsen af en annonce eller et tilbud
nogen tilkendegivelse fra Den grønne Landsbrancheklub
om man støtter eller anbefaler dette eller hint produkt.
Annoncesalget forestås af medie-virksomheden
Rosendahls efter nogle retningslinjer, som er vedtaget af
repræsentantskabet for Den Grønne Landsbrancheklub.
Af disse retningslinjer fremgår:
Det er en forudsætning, at disse tiltag (f.eks. indstik og
annoncer) skaber merværdi for modtagerne og ikke
modarbejder Grønt´s formål eller de interesser, som Den
Grønne Landsbrancheklub skal fremme.
11
REGN OG FROST TRUER
FYNSKE JOBS
Et koldt forår og en voldsomt stigende afgift
truer de store fynske gartnerier – det haster
med en løsning, siger Dansk Gartneri
Når det regner i Norge koster det på bundlinjen hos de danske
gartnerier – og især på Fyn, hvor mere end 6.000 personer direkte eller indirekte er beskæftiget indenfor gartneri.
Det skyldes den såkaldte PSO-afgift, som beregnes efter prisen på
elektricitet (se BOKS)
Når det regner meget i Norge kan de norske vandkraftværker
producere mere elektricitet, og så falder markedsprisen på el.
Men da samfundet har forpligtet sig til at betale en bestemt pris
for el fra vindmøller, stiger tilskuddet i takt med at markedsprisen
på el falder.
Det kan de fynske gartnerier mærke direkte på bundlinjen.
–PSO-afgiften er en post, der kan ses og mærkes på konkurrence-
Bliv faglært
Greenkeeper
Groundsman
Anlægsgartner
Fra ufaglært til faglært
Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært
enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen
(EUD) eller gennem vores efteruddannelseskurser.
evnen. Især når vi ser på vores konkurrenter i Sverige, Tyskland og
Holland, som har ingen eller en meget lav PSO-afgift til erhvervslivet, siger Kristian Madsen, der er formand for Dansk Gartneri og
ejer Danmarks største gartneri, PMK i Odense.
Gartneriet PMK har mærket virkningen af de stigende PSO-afgifter
direkte på bundlinjen.
I 2010-11 havde PMK et overskud på 15 mill. kroner. Året efter
var dette overskud halveret, og virksomhedens seneste regnskab
for 2012-13 viser et underskud på fem mill. kroner – for første
gang siden midten af 90-erne.
Underskuddet er ikke kun PSO-afgiftens skyld, men underskuddet svarer faktisk til den PSO-afgift, man har betalt.
– Vi må have en løsning på PSO-afgiften meget hurtigt. Ellers bliver de danske gartnere nødt til at flytte produktion ud af landet,
vurderer Kristian Madsen på Dansk Gartneris hjemmeside
EU BLOKERER TILSKUD
Den nuværende regering har lovet, at staten vil yde et tilskud til de
energitunge virksomheder, og gartneri-erhvervet er blevet lovet et
tilskud på 75 mill. kroner årligt.
Men EU blokerer i øjeblikket for at Danmark kan yde et sådant
statstilskud.
EU mener, at et statstilskud er konkurrenceforvridende, men det
er de danske gartnere ikke enige i.
Danske gartnerier konkurrerer med gartnerier i f.eks. Holland og
Tyskland. I Holland betaler staten tilskuddet til omstilling til miljørigtig energiproduktion, og de hollandske gartnerier er således fritaget
for PSO-afgift.
I Tyskland betaler erhvervet en afgift, men afgiften er indrettet
sådan, at virksomhederne får rabat jo mere energi de bruger.
I Sverige er drivhusgartnerier fritaget for afgifter til miljøomstilling.
Om Danmark får lov til at hjælpe de danske gartnerier bliver tidligst afklaret i foråret 2014.
ssæt
ning
v
o
k
S
Bliv inspireret!
Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller
via: [email protected]
Se vores samlede udbud på www.amunordjylland.dk
Sandmoseskolen
Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet
beklædning til motorsavsbrug.
Sætpris fra 995,- kr
(model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt)
til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og
stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske).
Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse
46-58/41-47, nogle læderstøvler str. 37-50
Sandmosevej 486, 9460 Brovst
tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk
12
Dansk Skovkontor A/S . Tlf. 57 83 01 10 . www.dansk-skovkontor.dk
TÆNK KREATIVT
– Mens vi venter på EU må vi tænke kreativt.
Det mener formanden for den største grønne gruppe i Danmark,
Charlotte Vincentz Petersen fra 3F Odense GOPS.
Hun siger til GRØNT:
– Regeringen har viljen til at sænke en række energiafgifter for
flere el-tunge virksomheder, herunder gartnerierne, for at sikre
konkurrenceevnen. Så er det meget frustrerende, at dette initiativ
er ramt af, at der pt. ikke eksisterer et retsgrundlag der giver mulighed for at give denne form for statsstøtte.
Men jeg har ikke helt tiltro til ”at haste” i EU-forstand ligner det,
vi kender fra danske forhold og hvis den langsommelige proces
får konsekvenser i form af mistede arbejdspladser er det meget
beklageligt.
Mens vi venter på at retsgrundlaget bliver vedtaget, kunne man
tænke kreativt. Finde nogle modeller der sikrer, at vi ikke med den
ene hånd bruger skattekroner på at understøtte
social dumping, for med
den anden hånd bruger
skattekroner på at forhindre det selvsamme.
–Under alle omstændigheder må vi sikre, at
kun virksomheder, der
overholder dansk løn- og
arbejdsforhold får Statsstøtte, slutter GOPS-formanden.
Charlotte V. Petersen
LØN EFTER
OVERENSKOMST
Anlægsgartnerelever skal altid have løn efter anlægsgartneroverenskomsten.
Det er igen blevet slået fast i en sag fra Århus. Fire
lærlinge var i lære hos en entreprenør virksomhed, der
havde overenskomst med Byggeriets Arbejdsgivere.
Efter lokalt forlig blev lønnen reguleret med samlet
55.000 kr, og det står nu lysende klart, at, anlægsgartnerelever altid skal aflønnes efter anlægsgartner
overenskomsten. TM
HVAD ER PSO ?
PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige
forpligtelser).
Gennem det statsejede el-selskab, Energinet.dk, har det
offentlige påtaget sig en lang række forpligtelser, herunder at fremme miljøvenlig elproduktion (produktion fra
vind og biomasse) samt forskning og udvikling inden for
el-området.
For at dække Energinet.dk’s omkostninger til miljøvenlig energi opkræves PSO-tariffen over el-forbrugernes
elregning.
SÅ STORT ER GARTNERIET
3.876.860 kvadratmeter af Danmark var i 2012 dækket af væksthuse. Det er et fald på 26 procent over de
seneste ti år.
Væksthusene er især samlet på Fyn, hvor hele 2.587.000
kvadratmeter er dækket af drivhuse – det er totredjedele af alle væksthuse i Danmark.
Potteplanter fylder mest i væksthusene. Således var der i
2002 3.2 mill. kvadratmeter med potteplanter. Dette tal
er i 2012 faldet til lige under to millioner kvadratmeter –
et fald på 38 procent.
• 70 procent af arealet bruges til potteplanter.
• 21 procent til grøntsager.
• 7 procent til udplantningsplanter
• 2 procent til snitblomster
MANGE JOBS
Ifølge Dansk Gartneri beskæftiger branchen i alt 8000
personer.
De 4000 er direkte ansatte, mens lige så mange er ansat
ved leverandører, rådgivere og andre.
På Fyn beskæftiger gartnerivirksomhederne 3000 direkte
og andre 3000 hos underleverandører, oplyser Dansk
Gartneri.
Antallet af væksthusgartnerier er næsten halveret i perioden fra 2002 til 2012 – nemlig fra 933 virksomheder
til 533.
13
FAGLIGT NYT
ELEVER
PÅ TUR TIL HOLLAND
17 elever og fire lærere i en bus i 12 timer. Det
kunne lyde som begyndelsen på en gyser eller
en dårlig vittighed.
Men væksthusgartnereleverne fra 1. hovedforløb på Jordbrugets
Uddannelsescenter Århus tog heldigvis imod udfordringen med
højt humør.
Turen gik til Holland, et land med en lang historie inden for væksthusgartneri, hvor vi skulle opleve et erhverv, der i nogle områder
af landet udfylder hver eneste bebyggelig kvadratmeter.
Der var lagt et meget tæt og hårdt program for de tre dage.
Vi oplevede bl.a. auktionen i Aalsmeer , der med mange bygninger strækker sig over ca. 100 ha, men vi holdt os til en gangbro
over de store lagerbygninger. Her var der udsigt over myretuen
af travle handlende og medarbejdere, der flyttede vogne med
snitblomster, efterhånden som de blev solgt.
Dagen bød også på Schlumbergeragartneriet De Vries, Bromeliagartneriet Bunnik Vriesea og indendørsbeplantningsfirmaet Niewkoop, der var en blanding af en Ikea og en jungle.
Onsdag besøgte vi et chrysantemumgartneri i Kwakel, Arcadia
Chrysanten, der eksporterer snit-chrysantemum til hovedsageligt
Rusland og England. Senere var vi på det danskejede Japan Rose
og tre af Vireõ Plants gartnerier, der lavede henholdsvis Hedera
Helix, potteroser og orkideer.
Torsdag gik turen mod Westland, hvor vi besøgte C. Van der Voort, der dyrker Spathifyllum, samt et auberginegartneri. Eftermiddagen brugte vi i den charmerende, gamle by Delft.
Det var 17 udmattede elever og fire meget udmattede lærere,
der tog den 12 timer lange tur hjem mod Danmark om fredagen.
Forfatterne:
Ida Kjær er elev på gartneriet Tropica i Egå
Lukasz Chrystofiak er elev på gartneriet Pedersen i Solbjerg
Århus-eleverne på besøg hos en robot
DYREPASSER-BESTYRELSE
Dyrepassernes Landsbrancheklub hold i år årsmøde på kursuscentret i Karresbæksminde med
omkring 60 deltagere. Udover de formelle ting
som valg til bestyrelse, hørte deltagerne om
spændende arbejdspladser, så trylleshow og
hyggede sig.
Den nye bestyrelse ses fra ventre mod højre:
Karina Rauff Meistrup, Anne-Grethe Gelbro, Maria Louise Hansen, Rikke Sølberg, Peter Jensen
(næstformand), Michelle Lamm, Sandie Munck,
Maria Lynggaard Arentsen, Søren Trudslev Lassen. Karina Rathnov og Mikkel Famme kom ikke
med på billedet. Formand Morten Fischer-Nielsen tog billedet.
14
DEN RIGTIGE OK
En elev fra Mollerup Golfklub er over de sidste par år
blevet aflønnet forkert i henhold til uddannelsesaftalen
og overenskomsten for Golfbaner mellem 3F og Danske
Anlægsgartnere.
Årsagen var at golfklubben mente, at den kunne bruge
GLS-A-overenskomsten, men da Mollerup Golf er medlem af Danske Anlægsgartnere, er det denne overenskomst, der skal anvendes.
Lokalt kunne der ikke opnås enighed, og sagen endte
i forbundet. Her tog det under en kop kaffes tid at nå
til enighed med arbejdsgiveren om, at arbejdsgiverforeningen er Danske Anlægsgartnere. Mollerup Golfklub
betalte 27.500 kr. til eleven. PK
T
G
I
L
G
A
F
S
U
S
R
U
K
INTRO
Det Grønne
Private område
tirsdag d. 7. januar til torsdag d. 9. januar 2014
Forstå din overenskomst.
EFTERLØNSBONUS
REDDET
En kirkegårdsgartner skulle ved overgang til pension
have udbetalt sin efterlønsbonus, men 3F’s A-kasse kunne se der ikke var timer nok.
Et tjek af hendes lønsedler viste, at hun kun havde fået
løn for 30 timer pr. uge, hvilket var for lidt til efterlønsbonus.
Fagforeningen kontaktede arbejdsgiveren, der uden
problemer efterbetalte 30.000 kr.
Derudover fik medlemmet udbetalt 12.000 kr. i efterlønsbonus. Der er mange gode grunde til at være
medlem af fagforeningen – også selv om man er gået på
efterløn. TM
GRAVID FIK LØN
En kvindelig landmand måtte sygemeldes under sin graviditet og kunne se frem til en periode på sygedagpenge.
Men da hendes arbejdsgiver ikke kunne omplacere
hende i anden jobfunktion, vurderede Arbejdsmedicinsk
Klinik, at en fraværsmelding var nødvendig. En fraværsmelding sidestilles med en hjemsendelse.
En mandlig medarbejder ville i en tilsvarende situation
have krav på fuld løn ved arbejdsstandsning på grund af
helbredsfare.
Derfor ville det være i strid med ligebehandlingslovens §§
1 og 4, at den gravide alene har ret til dagpenge, fordi
hendes fravær udelukkende skyldes, at arbejdsgiveren
ikke kan omplacere hende i anden jobfunktion.
Den gravide medarbejder blev hjemsendt med fuld løn i
stedet for sygedagpenge. PK
3F afholder et 3 dages kursus for privatansatte væksthus og
produktions gartnere, anlægsgartnere, landmænd, indendørs
beplantning, greenkeepere mv. ansat på det grønne område.
Elever er meget velkomne.
Kurset henvender sig til medlemmer fra private virksomheder.
På kurset vil overenskomsterne blive gennemgået, men også
en række andre aktuelle emner vil blive behandlet.
Kurset afholdes som dagkursus på 3F Århus Rymarken fra
kl. 8.10 til 15.30
Ved tilmelding skal FIU nr. 1301-14-0001 benyttes.
Tilmeldingsfrist den onsdag d. 15. december 2013 til din 3F
afdeling.
Vi kommer ind på disse emner:
Overenskomstforståelse
• Gennemgang af de grønne overenskomster, herunder:
• Lynkursus i overenskomstbegreber: normalløn og minimalløn
• Løn: Hvad siger overenskomsten om løn, lønforhandlinger, tillæg, S/H-betaling, feriefridage.
• Lokalaftaler og kutymer – hvad er det?
• De bløde pakker (sygdom, kursus, børns sygdom og barsel)
• Ansættelsesbeviser
Forstå din lønseddel
• Hvordan beregner jeg min pension og feriepenge, overarbejde mv.?
• Hvad betyder de mange forkortelser, AM, ATP, AMP mv.?
• Hvad er brutto og nettoløn?
• Vi slutter af med at tjekke din lønseddel.
Fagbevægelsens historie i overskrifter
3F og dig på arbejdspladsen
• Myter og fakta om Den Kristelige fagbevægelse og
Det Faglige Hus
• Hvad kan de gule forhandle?
• Hvordan organiserer vi de gule
• Uddannelsesfondene – hvorfor og hvordan?
Der er fuld forplejning under kurset - 3F dækker evt. arbejdstab og transport.
Kursussted
3F Århus Rymarken · Rymarken 4 · 8210 Århus V
Kursusansvarlig
Thomas Møller tlf. 88926620 – [email protected]
15
FAGLIGT
MORTENS KLUMME:
ET GODT MENNESKE
Her op til jul bliver jeg lidt sentimental. Tankerne glider tilbage til
slutningen af 1980-erne, da jeg var i lære som anlægsgartner ved
Odder Kommunes Parkvæsen.
Gartnerformanden hed Poul Erik. Hver morgen på slaget 7 kom
han ind i frokoststuen med et højt ”godmorgen”, på én gang
venligt og myndigt, og satte sine folk i gang med dagens arbejde.
Medmindre der var én, der havde fødselsdag. Så startede han
med at gå hen til vedkommende og stikke på næven og ønske
tillykke.
Poul Erik var uddannet planteskolegartner og havde ikke lige god
forstand på alt, hvad vi beskæftigede os med ved parkvæsnet.
Men det vidste han godt selv, og han lyttede gerne til dem af
hans folk, som vidste mere end han.
Poul Erik roste os, når vi fortjente det, og gav os en skideballe,
når der var grund til dét. Af og til sad vi i skurvognen en hel
eftermiddag og drak bajere i stedet for at bestille noget. Det var
andre tider dengang, og faktisk blev det til en vis grad tolereret,
at vi drak øl i arbejdstiden. En sjælden gang fik Poul Erik endda
8 AMU
KURSER
KURSER
PÅ LANDBRUGS- OG
en øl med, når han kom ud og
så til os.
Imidlertid var der enkelte, der
ikke selv kunne sætte en grænse. Derfor fik vi en dag den kollektive besked, at de, der ikke
passede deres arbejde, ville få
en fyreseddel. ”For jeg har fået
at vide, at hvis jeg ikke kan få jer
til at bestille noget, så bliver jeg
fyret. Og det har jeg ikke tænkt
mig at blive”.
En anden side af Poul Erik var
hans medmenneskelighed. En
morgen ringede jeg og bad om
en fridag, fordi jeg havde alvorligt knas i parforholdet. ”Du holder bare fri og får trådene redet ud, Morten”.
Derudover var han selvfølgelig rigtig festlig, når vi holdt julefrokost og andre personalefester.
Mig bekendt havde Poul Erik ikke været på en masse kurser i
ledelse og management. Den slags var vist knap opfundet dengang. Næh, han var slet og ret et godt og ordentligt menneske.
Derfor var han også en god og ordentlig formand.
Poul Erik døde sidste år. Glædelig jul til alle, der prøver at være
gode og ordentlige mennesker.
PÅ LANDBRUGS- OG
GARTNERSKOLEN
GARTNERSKOLEN
Anlægsteknik 1 og 3 15 dage | 06.01-24.01.2014
Anlægsteknik 2 og 4 15 dage | 27.01-14.02.2014
Dato
Sted
Emne
Betjening og vedligeholdelse af motorkædesav
5 dage | 10.02-14.02.2014 05 dage | 03.03-07.03
16. december
3F Rymarken, Århus
Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner
10 dage | 27.01-07.02.2014 10 dage | 17.02-28.02
Julehygge ,med pakkeleg
og aktuelt emne
7. – 9. januar
Rymarken, Århus
Fagligt introkursus –
se annonce
Pleje af grønne områder, vinterbeskæring
05 dage | 06.01-10.010 5 dage | 20.01-24.01
8.-9. januar
Odense Congress Center Fagmessen 2014 for Blomsterhandlere og Havecentre
Vejen som arbejdsplads, certifikatkursus 2 dage | 12.02-13.02
22.-23. januar
Fredericia Messecenter
Nutrifair - fødevaremesse
Etablering af mindre anlæg med fliser og planter
20 dage | 03.03-28.03
25. februar
3F Rymarken, Århus
Generalforsamling,
Grøn Gruppe
14.-15. marts
Langsøhus, Silkeborg
Årsmøde for
kirkegårdsansatte
22. maj
Langesø
Skov og Teknik
30.-1. juni
Roskilde Dyrskue
12. juni
Sandmoseskolen, Brovst Grøn Fagmesse
3.-5. juli
Landskuet i Herning
21. august
Langesø
Juletræsmesse
25.-28. november
Herning Messecenter
Agromek
Opdatering sprøjtecertifikat | 24/1 samt uge 11 og 12
Planteliv, økologi og miljølære 15 dage | 24.02-14.03
Design af grønne anlæg 10 dage | 17/3-28/3
Tilmeld dig på kurser.sceu.dk eller ring til Ingrid Nystrup
Tilmeld
dig påinformation
kurser.sceu.dk
eller ring
til7302
Ingrid
Nystrup
for yderligere
på telefon
5856
eller
mail
for
yderligere
information
på
telefon
5856
7302
eller
mail
[email protected].
[email protected].
16
AKTIVITETSKALENDER 2014