Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Revideret 2014 Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Indledning Peder Lykke Skolen har en sammenhængende trivselsplan, som løbende gennemarbejdes og revideres, således at den er et brugbart arbejdsredskab. Den indeholder en beskrivelse af vores indsats for at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning. Den er primært tænkt som forebyggende, men giver også bud på, hvad man konkret kan gøre, når ”skaden er sket.” Denne trivselsplan er udarbejdet efter anvisninger fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) og har været undervejs i en demokratisk proces, således at både elever, lærere, ledelse og skolebestyrelse har bidraget. Trivselsgruppen, som er bestående af lærere og elevrådsrepræsentanter, har gennemarbejdet det indkomne materiale og indskrevet det i planen, som til sidst er godkendt af Pædagogisk Råd og Elevrådet. Indhold Definitioner og begrebsafklaring Status Forebyggelse Indgriben Ledelsens rolle Skolebestyrelsens rolle Opfølgning 1 Definitioner og begrebsafklaring Hvad forstår vi ved trivsel? At man har det godt og føler sig godt tilpas med dem, man er sammen med. Man trives i sine omgivelser – herunder de fysiske rammer. Der skal være plads til, at man kan være sig selv samtidig med, at man anerkender og respekterer hinanden, også hinandens særheder. Den enkelte skal have mulighed for personlig udfoldelse og udvikling. Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er gentagne drillerier/negative handlinger over længere tid henvendt til den samme person. Det kan udvikle sig til chikane bl.a. gennem gruppepres. Vedholdende udelukkelse af fællesskaber, f.eks. fødselsdage. Mobning kan også være stiltiende ignorering, digital mobning via SMS, Facebook eller andre chatfora. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er uoverensstemmelser (uenighed, sammenstød) mellem to eller flere personer. De viser sig som f.eks. fysiske eller verbale slagsmål, udstille hinanden digitalt fx med billeder, negative kommentarer, eller trusler på nettet. Manglende accept af hinandens holdninger, der udvikler sig til konfrontationer oftest opstået ved mangelfuld kommunikation. Status Status for elevstatus 2014. (Tallene er fra 2012) Til at beskrive den aktuelle status vedrørende elevernes trivsel anvendes resultaterne fra Københavnerbarometerundersøgelse fra 2012, hvor ca. 76,2 % fra 4. til 9. klasse svarede på spørgeskemaet. Tilfredshed med at gå i skole Her er kun vist et uddrag af undersøgelsen, som blandt andet viste, at 71 % samlet set var tilfreds og 67 % synes om at gå i skole. Endvidere føler 80 % sig trygge, når de er i skole. I forhold til København som helhed ligger det på samme niveau, hvad angår tryghed og om eleverne synes om at gå i skole. Hvad angår tilfredshed med skolen ligger tilfredsheden over de københavnske skoler samlet set. Mobning Med hensyn til mobning svarer 89 %, at de IKKE er blevet mobbet inden for de sidste to måneder., hvilket er på niveau med de københavnske skoler som helhed. Det betyder dog, at der er 11 %, der bliver mobbet. Medbestemmelse Når det gælder medbestemmelse om indretning af klasseværelse, hvordan man skal arbejde med et bestemt emne, hvad undervisningen skal omhandle og om elevrådet er nok med til at 2 bestemme, hvad der skal ske på skolen svarer henholdsvis 53 %, 50 %, 40 % og 55 % positivt, hvilket er på niveau med de københavnske skoler som helhed. Dog ligger vurderingen af elevrådets indflydelse højere end i kommunen som helhed (51,5) Ro og stemning i klassen På spørgsmål om, hvordan stemningen normalt er i klassen, hvor nemt det er at koncentrere sig og hvor meget ro, der er i klassen svarer henholdsvis 60 %, 57 % og 43 % positivt, hvilket er under niveauet for de københavnske skoler som helhed. Læring På spørgsmål om, de lærer meget svarer 73 % positivt og 74 % svarer positivt på om de normalt har lyst til at lære i undervisningen, hvilket svarer til niveauet i kommunen som helhed. Alt i alt Undersøgelsen viser, at relativt set ligger Peder Lykke Skolen på niveau med skolerne i København. Når det gælder tilfredshed med at gå i skole ligger vi dog over gennemsnittet. Der er dog, som undersøgelsen indikerer, en række af de ovenstående områder hvor elevtrivslen kan forbedres. Forebyggelse Skolen har fire værdier, som indarbejdes i årsplanerne og danner rammen om læringsmiljøet på Peder Lykke Skolen. Værdierne     Demokrati Faglighed Fællesskab Respekt Hvad gør vi for at fremme elevers sociale trivsel og modvirke mobning? o Skaber faste rammer som fremmer medindflydelse, tryghed, stolthed, medansvar og engagement gennem samtale og forskellige aktiviteter (f.eks. drama mod mobning, konflikttrappe, trin for trin) o Holder klassemøder/forældremøder med trivsel på dagsordenen. Mindst én gang årligt har vi elevsamtaler med trivsel på dagsordenen. Vi har venskabsklasser og har etableret legegrupper. o Eleverne inddrages løbende i formuleringer af regler for socialt samspil/relationer på skolen. o Aktiv inddragelse af AKT-lærere, elevmægling, klassemøder/blokråd/elevråd. Udsagn formuleret af eleverne 3        Eleverne være mere opmærksomme på hinanden Flere trivselsdage Oplysning og undervisning i og om digital mobning Klassemøder Anonyme beskeder til læreren, hvis man oplever mobning Undgå kedsomhed Stoppe sine venner, hvis de gør noget dumt Indgriben Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel, konflikter eller mobning hos én eller flere elever? Forældre, lærere og klassen skal være opmærksomme på elevers trivsel. Klassen skal sige fra over for dem, der mobber. Den, der bliver mobbet, skal bede om hjælp, og der skal være mulighed for at snakke med en lærer, uden at man føler sig som ”stikker”. Der skal være samtale med de implicerede og deres familier. Om nødvendigt skal andre af skolens resourcepersoner inddrages, f.eks. mæglere, AKT-lærere eller SPtovholdere. Hvordan griber vi ind over for de direkte involverede?      Samtale med de involverede Elevmægling, mægling ved lærer og/eller AKT-indsats Evt. inddragelse af ledelse Evt. Familieklasse Evt. inddragelse af fritidshjem/klub Over for hele klassen eller årgangen     Samtaler i klassen/klassemøder Samtaler med vidner Elevmægling AKT-indsats Eleverne imellem      Spørge ind til hinanden om, hvordan man har det Hjælpe med at løse konflikter Turde gribe ind, hvis nogen bliver mobbet Stoppe sine venner, hvis de gør noget dumt Hjælpe hinanden i frikvartererne og i timerne, så man ikke keder sig og derfor kommer til at mobbe Over for forældrene  Indkaldelse af forældre til de involverede 4  Ekstra forældremøde Over for lærerteamet omkring klassen/årgangen         Teamsamtaler Skolesocialrådgiver Inddragelse af SP-mode Resourcecenter SSP PPR Inklusionsvejleder Ekstern supervision (PPR) Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Ved at følge op på aftaler og lignende og have fokus rettet mod, hvordan miljøet og de sociale relationer efterfølgende udvikler sig. Desuden skal fokus løbende være rettet mod den forebyggende indsats. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relation mellem lærere og elever? Kollegasamtaler og styrket teamsamarbejde omkring tiltag/løsninger. Eleverne skal have frit talerum ved klassemøder, uden at samtalen løber løbsk. Eleverne skal høres i forhold til at komme med forslag til forbedringer. Den kollegiale håndtering kan være problematisk. Teamet må inddrage ledelsen, hvis det bliver nødvendigt. Se ovennævnte afsnit om lærerteamet for klassen/årgangen. Ledelsens rolle Hvad gør ledelsen for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? På Peder Lykke Skolen er trivsel i fokus. Mobning er uacceptabelt og det er vigtigt at handle, når vi ser tegn på mistrivsel. Lærernes arbejde er organiseret i team så der arbejdes tæt sammen om elevernes faglighed og trivsel. Skolens ledelse går foran i at have opmærksomhed på trivsel og at skolens værdier er den røde tråd. Ledelsen ønsker at fremme åbenhed og ærlighed omkring eventuel mistrivsel, som en forudsætning for at skolen i samarbejde med forældre, fritidshjem o.a. kan handle. Skole-hjem samarbejdet er hjørnestenen i at sikre at mistrivsel bliver opdaget og taget hånd om. Ledelsen har fokus på at sikre en god og åben kommunikation mellem skole og hjem. Det er ledelsens ansvar at de forebyggende indsatser og ressourcer er til stede og at skolens personale har kompetencer til at forebygge og gribe ind ved trivselsproblemer og decideret mobning. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen understøtter lærerteamene, som altid kan henvende sig til ledelsen med en konkret problemstilling. Ledelsen drøfter sagens omfang med klassens lærere og forløbet kortlægges, så de direkte involverede kan udpeges og inddrages. 5 Med de ressourcer der er til rådighed aftales en handleplan i den enkelte situation, og klassens lærere koordinerer tiltag, observation og opfølgning. Hvad gør ledelsen for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolen uddanner til stadighed personale med særligt fokus på trivsel. De kan bruges på alle niveauer i det forebyggende og indgribende arbejde. Der kan gives hjælp i form af råd og vejledning, supervision eller undervisning i klasser i emner, der er direkte eller indirekte tilknyttet trivsel. Det drejer sig bl.a. om AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel) Skolepædagog SP-tovholdere Skolemæglere Legepatruljelærere Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejdet mellem skole og fritidshjem omkring elevernes sociale trivsel? Fritidshjemspersonalet inviteres med til møder på skolen vedrørende elevers trivsel. Fritidshjemmet vil endvidere oftest blive inddraget i handleplansarbejdet. Skolebestyrelsens rolle - At forholde sig konstruktivt og inspirere til skolens trivselsplan i forbindelse med fornyelsen hvert 5. år. - At arbejde for at forældrene tager medansvar i forhold til elevernes trivsel. - At være bindeled imellem forældrerepræsentanterne og ledelsen. - At inspirere forældrerepræsentanterne til at tage emner omkring trivsel op i klassen. - Afholde workshop for forældrerepræsentanterne hvert efterår i samarbejde med Brug Folkeskolen. - Skolebestyrelsen har ansvar for, at der er en opdateret og let tilgængelig folder til forældrerepræsentanterne omkring deres rolle. - At ledelsen fastholder og udvikler tiltag for inklusion. Opfølgning Københavnerbarometeret sættes i værk én gang årligt, og der vil ud fra disse undersøgelser laves en analyse af resultaterne. Trivselsplanen redigeres én gang årligt og tages op til fornyelse ca. hvert 5. år. 6