Dydsetik Dydsetik Etiske overvejelser Dyder
Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!) Dydsetik I etisk forstand er dyd lig med viljen og evnen til at gøre det moralsk rigtige, det gode. Hos Aristoteles er dyd 'den gyldne middelvej' mellem yderligheder, fx er tapperhed en dyd, fordi det er den gyldne middelvej mellem overdrivelserne fejhed og dumdristighed. En dyd er en karakteregenskab (areté), som indlæres gennem øvelse i praksis, og den vurderes ud fra en social synsvinkel. Dydsetik • Den moderne dydsopfattelse, dvs. fra oplysningstiden og frem til i dag, afviger sædvanligvis fra den aristoteliske på (mindst) 2 væsentlige punkter: • 1) Der er kun én dyd (Dyden, stavet med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form ental), • 2) den er begrundet individuelt i det enkelte menneskes evne til selv at afgøre, hvad der er moralsk rigtigt ud fra ét enkelt værdisæt (fx lykke, nydelse, nytte, pligt osv.). Den moderne etik har været kritiseret fra forskellig side. Fx har den katolske moralfilosof A. MacIntyre i værket Efter Dyden, fordi den er udtryk for moralsk forfald og opløsning. Han har derfor argumenteret for en tilbagevenden til en dydsetik efter aristotelisk forbillede. Etiske overvejelser Dyder • Kærlighed • Håb • Troskab/tillid • Mådehold • Retfærd(ighed) • Mod • Klogskab Etiske overvejelser Laster • Lyst • Grådighed • Gerrighed • Dovenskab • Vrede, forbitrelse • Misundelse • Stolthed Den nyttige tilgang: nytteetik (Bentham) Teori: Mennesker handler for at opnå lyst og undgå smerte Størst mulig lykke Handlinger vurderes efter konsekvenserne Konsekvenser Værdier medvirker til at profilere det enkelte menneske eller beslutningstagerne udadtil og lægge afstand til andre Værdier er et styringsredskab Værdier skal favne interessenternes værdier og dermed skabe grundlag for tilfredshed Værdigrundlaget er et middel Konsekvensetik (Nytteetik, utilitarisme) • Filosoffer: Bentham, J.S. Mill • Mål: Størst mulig lykke. (Ikke for flest mulige menneske i moderne utilitarisme) • Moral vurderes på handlingens konsekvenser sindelaget er ligegyldigt • Det gode afgøres ved en upartisk afvejning af fordele og ulemper • Ingen principper og pligter er på forhånd givet • Flertallets lykke kan tilsidesætte den enkeltes lykke • Kun det som tjener til menneskers lykke har værdi • Ingen handling kan være forkert i sig selv - det er altid et spørgsmål om fordele og ulemper • Retfærdigheden (lykke for flest mulig) er vigtigst i moral Værdier i historisk perspektiv græsk filosofi: evige værdier og samfundsværdier (stræben efter det gode) kristen moralfilosofi: værdier er givet af Gud (stræben den evige salighed) nyttefilosofi: nyttemaksimering for den enkelte (stræben efter lykke/nytte) oplysningstiden: oplysning og fornuft. Mennesket er målet, ikke midlet (stræben efter universel fornuft, liberalisme) det moderne: mennesker handler kommunikativt/i relation til andre. (stræben efter værdier) Den etiske tilgang: diskursetik (Habermas) Kommunikativ handlen Handlingers "etiske egenskab" oDen herredømmefri samtale oErkendelse opnås gennem dialog oDialog skaber handlingsstrukturer for den enkelte Rigtige oSystemverdenen koloniserer livsverdenen "Tilladte", dvs. ikke-forbudte oKonsekvenser oVærdier lever kun hvis den enkelte har ejerskab oDen enkeltes aktive, utvunge medvirken oVærdigrundlag kan erstatte regler og styring oVærdier skabes i dialog oMagt bygger på relationer, ikke på formelt hierarki oVærdigrundlag er en ramme for dialogen Forbudte "må ikke" Acceptable bør/bør ikke Påbudte "skal" "Fritagede", dvs. ikke-påbudte Forkerte Hvorfor etiske overvejelser ”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.” Autenticitet Troværdighed mod egne såvel som professionens værdier og standarder Autenticitetens etik Modernitet • Primære kendetegn: selvets frisættelse fra faste betydnings-horisonter • Ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret. • At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse Autenticitetens etik: (individ plan) • Fordele: retter sig mod ikke-konforme og selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk og konstruktivt til givne samfundsinstitutioner. • Farer: overdreven inderliggørelse og selvevaluering, afkobling eller instrumentalisering af kollektive hindringer. Autenticitetens etik Søgen mod sande indre og ydre betingelser – Indre: tro mod selvets egen virkelighed. – Ydre:”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs. fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning.
© Copyright 2024