Program

Tilsynsnotat af 28 november 2012.
Navn:
Silkeborg Krisecenter
Lovgrundlag:
Midlertidigt botilbud efter SEL § 109
Adresse:
Grønnegade 14, 8600 Silkeborg
E-mail:
[email protected]
Telefon:
Tlf. 89 70 35 00
Hjemmeside:
www.silkeborgkrisecenter.dk
Leders navn:
Dorte Fritzemeier
Personalenormering:
1 leder
3 fastansatte hvoraf 2 fungerer som kontaktpersoner
for kvinderne og 1 er kontaktperson for børnene
8 timer pr uge kontoransat
26 timer pr uge arbejdsprøvning
Godkendte
pladser:
5 kvinder med børn
Målgruppe:
Voksne kvinder og deres børn, som oplever vold eller trusler om vold
Formål:
Takst:
At målgruppen tilbydes beskyttelse, tryghed og omsorg.
Desuden støtte kvinder i at tage ansvar for eget liv og til at genfinde
deres ressourcer, så et liv uden vold kan etableres.
Kr. 1547,-
Organisationsform: Selvejende institution med samarbejdsaftale med Silkeborg Kommune.
Oplysninger om det aktuelle tilsyn:
Med baggrund i tilsynsaftale mellem Silkeborg Kommune og Horsens Kommune aflægges der
tilsynsbesøg den 28 november kl. 12.30 til 16.00.
Deltagere fra Tilsynet i Horsens Kommune er; tilsynskonsulenterne Louise Fritzemeier og Vibeke Haldrup.
Fra Krisecentret deltager; afdelingsleder Dorte Fritzemeier og to medarbejderrepræsentanter.
Tilsynet deler tilsynsbesøget op i tre. Tilsynet starter med at spise frokost sammen med beboerne og personale. Derefter taler Tilsynet med 2 ansatte i en time og til slut taler Tilsynet med lederen i 2 timer.
Tilsynet er skriftligt varslet og med forudgående sendt dagsorden:





Gensidig introduktion af leder Dorte Fritzemeier og tilsynskonsulent Vibeke Haldrup.
Fremvisning af de fysiske rammer.
Status vedr. overgang til selvejende med samarbejdsaftale med Silkeborg Kommune.
Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg med udgangspunkt i tilsynsrapporten fra 2011.
Evt.
Gensidig introduktion af leder Dorte Fritzemeier og tilsynskonsulent Vibeke Haldrup:
Dorte Fritzemeier fortæller, at hun før tiltrædelsen som leder for Krisecentret i 2010, kom fra en
stilling i Silkeborg Kommune som konsulent i skoleafdelingen med fokus på rådgivning til tosprogene elever. Hun er oprindelig lærerudddannet. Dorte Fritzemeier er i gang med Diplom lederuddannelsen og mangler pt. to små valgfag samt specialet, som hun forventer at afslutte om
2 år.
Dorthe Fritzemeier har erfaring med at arbejde med frivillige gennem et værested.
Vibeke Haldrup fortæller om sin faglige baggrund bl.a. som konsulent og familiebehandler.
Fremvisning af de fysiske rammer:
Tilsynet vises rundt i den ældre bygning i Silkeborg midtby. Siden sidste tilsynsbesøg er der ikke
sket ændringer i selve huset. Tilsynet fremvises ikke beboernes værelser, men får et kik ind i et
af værelserne.
Gården og dertilhørende have, har siden sidste Tilsyn fået renoveret skuret, som bl.a. er hyggelig indrettet som åbent rygerum med bord og stole. Hele udearealet er omkranset af et solidt
plankeværk, som for nylig er blevet malet.
Status vedr. overgang til selvejende med samarbejdsaftale med Silkeborg Kommune:
Ved tilsynsbesøget er ordningen nu 11 måneder gammel. Status er, at Dorte Fritzemeier oplever
at personale, frivillige, bestyrelsen og hende selv er godt med og at Krisecentret trives i den nye
form.
Vejen til ændringen har været lang og god proces. Siden overgang til samarbejdsaftale med Silkeborg Kommune primo 2012, har bestyrelsessammensætningen og beføjelser ændret sig.
De væsentligste ændringer i dagligdagen er, bestyrelsens sammensætning og samarbejde med
denne og samarbejdet med kommunen.
Bestyrelsen er sammensat af 5 repræsentanter med erfaring indenfor området, en repræsentant
fra de frivillige samt en medarbejder repræsentant. Den ny bestyrelse havde første bestyrelsesmøde, maj 2012.
Bestyrelsen ansætter lederen, som på nuværende tidspunkt er Dorthe Fritzemeier, lederen ansætter alle fastansatte og frivillige. Lederen refererer til bestyrelsesformand og næstformanden
som godkender tiltag og ændringer omkring bl.a. pædagogik, ansatte og økonomi.
Lederen har sammen med bestyrelsen, udarbejdet oplæg til samarbejdsaftalen med Silkeborg
Kommune.
2
Lederen er meget tilfreds med samarbejdet, hun føler sig hørt og bakket op. Lederen oplyser, at
hun og bestyrelsen benytter kommunes forskellige afdelinger, når de har brug for råd og vejledning f. eks indenfor HR, arbejdsmiljø og løn (jf. samarbejdsaftalen med Silkeborg Kommune).
I forbindelse med forhandlingerne med Silkeborg Kommune om samarbejdsaftalen, blev medarbejderne lovet, at de ikke ville blive dårligere stillet, end andre offentlige ansatte. Krisecentrets
ansatte, føler sig på et punkt dårligere behandlet end andre offentlige ansatte i Silkeborg Kommuneaftaler omkring sundhedsordning. Krisecentret har selv etableret en sundhedsordning for
personalet, ud af eget budget.
I praksis forhandler Krisecentret med Kommunen om budgetter og ændringer, Krisecentret forhandler på nuværende med kommunen om, et ekstra midler på 36 000 kr. som ønskes brugt til
ekstern rådgivning og vejledning til tillige beboere, en ydelse som blev sparet væk i budgettet i
2012. Pengene er bl.a. fundet ved at spare på rengøring.
Nye tiltag og budgetter skal godkendes af Silkeborg Kommunes børne og ungeudvalg.
Krisecentret kan søge råd og vejledning i Silkeborg Kommune i HR afdelingen og omkring arbejdsmiljø. Som selvejende er Krisecentret ansvarlig for egen beredskabsplan og arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet kan besøge Krisecentret i 2013 og hvis der ingen anmærkninger kommer, vil arbejdstilsynet besøge Krisecentret hvert 5 år. Brand og redning vil besøge Krisecentret hvert år.
I forbindelse med den nye organisation, er det lederen der nu står for indberetning af løn og
sygdom.
Krisecentret har som selvejende institution mulighed for at søge forskellige Fonde og tilskud fra
firmaer, hvilket lederen benytter sig af, krisecentret har bl.a. fået havemøbler og legepladsen renoveret.
Lederen deltager i ledernetværk med Silkeborg Kommune og ledernetværk for ledere for Krisecentre i Region Midtjylland.
Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg med udgangspunkt i tilsynsrapporten fra 2011:
På Krisecentret bor ved tilsynsbesøget 5 kvinder med i alt 3 børn. Til stedet er tilknyttet ca. 60
frivillige, 3 fastansatte, 1 i jobprøvning 4 x 5 timer pr uge, en massør der kommer ca. 3 timer pr.
uge til kvinderne, 1 1/ 2 tids kontorassistent,1 leder samt den overordnede bestyrelse.
Krisecentret får i gennemsnit besøg af en socialrådgiver fra Silkeborg Kommune en gang pr,
uge. Socialrådgiverens opgave, er bl.a., at bygge bro til livet efter ophold på Krisecentret.
De ansatte fortæller om hverdagen, arbejdsopgaver, overgangen til den nye organisationsform,
funktioner i huset, samarbejdsform og tilkendegiver at de er meget tilfredse med deres arbejdsplads og de opgaver de har hver især og sammen.
De fortæller, at de oplever et fagligt fald i kvaliteten ved ikke at kunne yde, råd og vejledning til
tidligere beboer pga. af besparelser. Ledelsen er opmærksom på dette og har i budgetåret 2013
søgt Silkeborg Kommune om ekstra midler til, at genetablere foranstaltningen hvis Silkeborg
Kommune godkender ansøgningen ved budgetforhandlingerne. Personalet fortæller endvidere,
at de gerne vil etablere børnegrupper for voldsramte kvinders børn, hvis der er mulighed herfor.
Personalet fortæller, at kombinationen af frivillige og ansatte giver et levende hus, med mange
forskellige personligheder. Et hus hvor arbejdsopgaverne er delt op. De frivillige tager sig af omsorgen af beboerne. De frivillige arbejder om aftenen fra kl. 19.30 hvor den første halv time bru
3
ges på overlap med de fastansatte som er på job, samt i weekenderne. De fastansatte dækker
hverdage mellem 8.00 og 20.00.
Det er lederen der står for arbejdsforhold af de frivillig. De fastansatte koncentrerer sig om beboerne og de opgaver der er omkring dem. Det er Dorte Fritzemeier og bestyrelsen ønsker, at
de fastansatte og de frivillige skal mødes til et fælles seminar, en gang om året, der er ikke blevet afholdt i 2012. Tilsynet anbefaler at fælles seminaret afholdes fremover hvert år.
Lederen har sammen med et udvalg fra bestyrelsen, lavet et udkast gældende pr 1. januar 2013
for ny lovpligtig kvalitetsstandard. Bestyrelsen og kommunen skal godkende kvalitetsstandarden.
Der har ikke været udarbejdet kvalitetstandard siden 2007. Dorthe Fritzemeier vil maile de endelige kvalitetsstandarder til Tilsynet.
Krisecentret beboer i 2012, har været blanding af danske kvinder og kvinder af anden etnisk
herkomst, for en del af de etniske kvinder er der brug for tolk, da nogle af kvinderne ikke taler eller forstår dansk. Krisecentret har afvist nogle kvinder som har søgt råd og vejledning af Krisecentrets erfarende medarbejder.
Taksten for ophold på Krisecentret regnes ud pr. voksen, men hvis en kvinde f. eks har 4 børn
ganges taksten med to, da en stor børneflok optager 2 værelser.
Personalet modtager supervision i gennemsnit 3 gange pr halve år af ekstern supervisor. I forbindelse med den fælles narrative uddannelse personalet på Krisecentret har gennemgået, giver
både ansatte og lederen udtryk for, at de mangler sparring og supervision til implementering af
de faglige kompetencer uddannelsen har givet dem. Lederen oplyser at der vil være fokus på
dette i 2013.
Der rekvireres fortsat straffe- og børneattester inden ansættelse af det fastansatte personale.
Tilsynet anbefalede ved Tilsynsbesøg i 2011, at samme procedure blev gældende for alle frivillig, da der på daværende for de frivillige, kun blev rekvireret børneattester.
Tilsynet anbefaler fortsat at der også rekvireres straffeattester på de frivillige, som er tilknyttet
Krisecentret.
Evt:
Det oplyses af der mangler at blive udarbejdet APV, hvilket Tilsynet anbefaler at der bliver udarbejdet.
Tilsynet fremvises og kopi medtages af:
Vedtægter for Silkeborg Krisecenter gældende 1/1 2012.
Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg gældende fra 28/2 2012.
Udkast til kvalitetsstandard for Silkeborg Krisecenter – 2013.
Samarbejdsaftaler mellem Den selvejende boform Silkeborg Krisecenter og Silkeborg
Kommune.
Bilag om personalegoder og arbejdsmiljø.
4
Vurdering:
Det er Tilsynets vurdering at Silkeborg Krisecenter er et veldrevet center, hvor der er
overblik og styr på de ca. 60 frivillige og det fastansatte personales opgaver og funktioner.
Det er Tilsynet vurdering at, personalet og frivillige der er tilknyttet Krisecentret er i stand
til, at udføre de arbejdsopgaver der forekommer i hverdagen, på en måde, at beboerne
kan bo og opholde sig trygt på Krisecentret og få den hjælp og omsorg de har brug for.
I forbindelse med besøg i huset anbefaler Tilsynet, at de kvinder og børn der ikke forstår
eller taler dansk bliver bedre forberedt evt. med et brev der kan vises til kvinderne hvorpå der kan stå, at besøget af Tilsynet eller andet besøg ikke har med den at gøre personligt.
Tilsynet vurderer, at der er en faglig og personlig tilfredshed samt engagement i huset,
der positivt smitter af på kulturen og stemningen i huset.
Tilsynet vurderer, at overgangen til anden organisationsform, har været en lang og god
proces, og at Krisecentret har fundet sine ben i den nye form og med den nye bestyrelse.
På vegne af Tilsynet i Horsens
Vibeke Haldrup
Familiepleje og tilsynskonsulent.
5