Læs her - Lænken

Hillerød Kommune
Borger- og Socialservice
Sekretariatet
j.nr. 219-2013-25641
juli 2013/bani
TILSYNSNOTAT
Hillerød Lænke-ambulatorium
Anmeldt tilsyn 2013
-----------------------------------------------------------------------------Tilbud:
Hillerød Lænke-ambulatorium
Tilsynsdato:
3. juni 2013, kl. 15.15 – 17.15
Gennemført af: Hillerød Kommune, Borger- og Socialservice, Sekretariatet
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------1. Indledning
2. Formål med tilsynet
3. Metode
4. Om tilbuddet
5. Tilsynet
Dialog med leder
Samtale med medarbejdere
Samtale med brugere/frivillige
6. Opsummering og anbefalinger
7. Bilag
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------1. Indledning
Der er gennemført et anmeldt tilsyn hos Hillerød Lænke-ambulatorium, Slotsgade 19 1. sal, 3400 Hillerød,
Tlf. 2132 6097. Et alkoholbehandlingstilbud jfr. Sundhedslovens § 141.
Tilsynet er udført af Hillerød Kommune, Borger- og Socialservice, Sekretariatet: Afdelingschef Susanne
Lorentzen og specialkonsulent Birte A. Nielsen
2. Formål med tilsynet
Den stedlige kommune skal føre tilsyn med, om behandlingsstedet efterlever det grundlag hvorpå
godkendelse er sket og påse, at de offentliggjorde oplysninger på Tilbudsportalen er i overensstemmelse
med de faktiske forhold.
Tilsynet er gennemført jfr. Bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen samt om godkendelse
af og tilsyn med visse private tilbud, Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
fra Sundhedsstyrelsen og Hillerød Kommunes Rammer for godkendelse af registrering på Tilbudsportalen.
3. Metode
Forud for mødet var tilbuddet blevet anmodet om fremsendelse af:
 Informationsmateriale om tilbuddet, som ikke fremgår af tilbuddets hjemmeside eller
Tilbudsportalen
1
Hillerød Kommune
Borger- og Socialservice
Sekretariatet


j.nr. 219-2013-25641
juli 2013/bani
Det senest reviderede regnskab
Interne retningslinjer f.eks. vedr. handleplaner, medicinhåndtering, opbevaring af journaler m.v.
(indholdsfortegnelse til personalehåndbog eller lignende)
På tilsynsbesøget blev der gennemført interviews med leder, 3 medarbejdere og 2 repræsentanter fra
Frivilligforeningen Hillerød – Lænken forening. De fysiske forhold og stemningen i tilbuddet blev oplevet
ved en rundvisning.
Tilrettelæggelse af tilsynsbesøget:
 Dialog med leder om tilbuddet vedr. personale, bygninger, økonomi og det fremsendte materiale –
60 min.
 Gruppesamtale med medarbejdere - 30 min.
 Gruppesamtale med brugere/frivillige – 15 min.
 Afrunding med leder - 15 min.
4. Om tilbuddet
Lænke-ambulatoriet i Hillerød er et ambulatorium jfr. Sundhedslovens § 141 drevet af Fonden Lænkeambulatorierne i Danmark. Der er ansat 6 medarbejdere inkl. leder og virksomhedsansvarlig læge.
Tilbuddet er godkendt til Tilbudsportalen i juni 2011. Målgruppen er alkoholmisbrugere mellem 18 og 85+
år. Der er en kapacitet på omkring 140 pladser.
Følgende ydelser tilbydes:
 Fase I – højintensiv behandling – akutbehandling, udredning og farmakologisk behandling
 Fase II – mellemintensiv – struktureret psykosocial individuel- og gruppebehandling, farmakologisk
behandling
 Fase III – lavintensiv – psykosocial efterbehandling, farmakologisk behandling
 Pårørendesamtaler
5. Tilsynet
Dialog med leder
David Remi Kristensen er distriktsleder for 4 ambulatorier hhv. Køge, Herlev, Roskilde og Hillerød samt 3
satellitter hhv. Greve, Lejre og Solrød.
Der er indgået samarbejdsaftaler med alle beliggenhedskommuner med undtagelse af Herlev og Hillerød.
Status
Der er aktuelt 94-96 indskrevne. Ca. 20 % af de indskrevne ønsker at være anonyme.
Der har været en mindre stigning i antal indskrevne i Hillerød. Tilbuddet har haft et godt resultat i 2012.
Lænken nåede det budgetterede antal indskrivningsdage.
I 2012 har der været fokus på indsatser og resultater. Tilbuddet er bl.a. blevet mere opsøgende i forhold til
brugere, som udebliver fra aftaler. Fonden har i 2012 også haft fokus på udmøntning af en ny
kommunikationsstrategi, hvilket bl.a. har betydet en mere systematisk markedsføring i lokalblade m.v.
Enkelte borgeres lange tilknyt over flere år til ambulatoriet er stoppet. Der fokuseres i høj grad på, at
brugeren får den relevante behandling og derefter afsluttes eller hjælpes videre til noget andet. Det blev
aftalt, at tilbuddet sender en statistik til Tilsynet om indskrivningslængder og afsluttede forløb
Udvikling
2
Hillerød Kommune
Borger- og Socialservice
Sekretariatet
j.nr. 219-2013-25641
juli 2013/bani
Fonden Lænken ønsker at fortsætte udviklingen af aktiviteter og ambulatorier i 2013 med stæk fokus på at
optimere behandling og priser. Et nyt behandlingskoncept er under udvikling. Der arbejdes bl.a. med
udvikling af standarder for behandlingsarbejdet/-metoder, en strammere styring af forløb, ensartede
åbningstider i alle Lænke-ambulatorier m.m. Det nye behandlingskoncept præsenteres for medarbejderne
indenfor 1 måneds tid.
Efter at antallet af alkoholbehandlingstilbud i Hillerød Kommune er øget, har kommunen oplevet at få
regninger på den samme person fra flere alkoholbehandlingstilbud. Kommunen vil indføre en praksis, hvor
det er op til tilbuddene at afklare med borgeren, hvor vedkommende ønsker behandling. Hillerød
kommune vil ikke betale for flere behandlingstilbud, som ydes samtidigt til én borger.
Tilbudsportalen
Omkostningerne vedr. de enkelte ydelser fremgår ikke af Tilbudsportalen.
Det blev aftalt, at Hillerød ambulatoriets samlede direkte og indirekte omkostninger forbundet med driften
indberettes. Omkostninger vedr. de enkelte ydelser indberettes ikke.
Samtale med medarbejdere
Deltagere: 3 medarbejdere: læge, alkoholbehandler og sekretær
Medarbejderne opleves engagerede og velinformerede om udvikling af det nye behandlingskoncept. Et
redskab som medfører en mere ensartet behandling af brugerne og være et godt værktøj for nye
medarbejdere.
Alle sager drøftes på behandlingskonference minimum hver 3. måned. Tilbuddets målsætning er, at give en
intensiv kvalificeret behandling og gøre den enkelte bruger uafhængig af tilbuddet. Evt. forlængelse af en
behandlingsfase drøftes på en behandlingskonference og beror på en konkret argumentation og
dokumentation for behovet herfor.
Tilbuddets kernesegment er hr. og fru Danmark mellem 38 – 60 år, som er i arbejde. Tilsynet gjorde
opmærksom på, at der i den kommende ændring af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er lagt op til, at
der skal iværksættes tidligere indsatser på alkoholområdet.
Samtale med frivillige
Deltage: 2 medlemmer af Frivilligforeningen
Hillerød ambulatoriet er et lille ambulatorium med en stor engageret frivilligforening. Aktuelt er der 20-25
medlemmer. Fordelingen mellem mænd og kvinder ligger omkring 50 %. Yngste medlem er 37 år og ældste
73 år. Medlemskontingentet er på 40 kr. om måneder. Der er 2 ugentlig spisninger. Der arrangeres
udflugter og en årlig ferietur. De frivillig tilbydes uddannelse som kontaktmedarbejder. Der er en bestyrelse
på 5 medlemmer.
6. Opsummering og anbefalinger
Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger. Det er Tilsynets opfattelse, at tilbuddet har et godt fokus
på kvaliteten og resultaterne af behandlingen.
Det er aftalt:
 at tilbuddet sender en statistik til Tilsynet om indskrivningslængder og afsluttede forløb
 at Hillerød ambulatoriets samlede direkte og indirekte omkostninger forbundet med driften
indberettes på Tilbudsportalen
7.
Bilag
3
Hillerød Kommune
Borger- og Socialservice
Sekretariatet
j.nr. 219-2013-25641
juli 2013/bani
Baggrundsmateriale:
 Tilbuddets hjemmeside
 Oplysninger på Tilbudsportalen
 Nyhedsbrev med statistik samt orientering om en større brugertilfredshedsundersøgelse
gennemført i uge 40. Modtaget af kommunen den 19. december 2012
Tilbuddet har forud for mødet fremsendt følgende materiale:
 Oversigt over instrukser i Lænke-ambulatorierne
 Årsrapport 2012 – Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark
4