Køleopbygning - Koch Biler A/S

25/6/2014
epn.dk/brancher/industri/bil/ECE6826697/1500-biler-efterspurgt-pa-ny-portal?service=printversion
Bilindustrien 24.06.14 kl. 11:36
1.500 biler efterspurgt på ny portal
AF Jos van Es, Trendonline
Bilportalen Autooffer sidder efter sine kun to måneder på 20 pct. af forhandlerne.
Den danske bilportal AutoOffer, der gik online i april, formidler købstilbud på nye biler fra forhandlere i hele
Danmark.
Dermed får kunden mulighed for at oprette en forespørgsel på en bestemt bil med det ønskede udstyr og
farve og modtage tilbud fra forhandlere i hele landet. Indtil videre er besøgene fortrinsvis fra potentielle
købere på Sjælland, men tendensen breder sig.
Forhandlere tror på konceptet
Siden lanceringen i april sidder AutoOffer nu på 20 pct. af landets forhandlere af nye biler og har over 1.500
forespørgsler liggende fra interesserede købere. Desuden har de nået en af målsætningerne for det første år –
nemlig at få tilknyttet 200 forhandlere.
Med forhandlere fra Skagen til Bornholm med en overvægt af tilmeldte forhandlere fra Jylland er det
spændende at se, hvordan udviklingen af salget og efterspørgslen på nye biler kommer til at udvikle sig de
kommende måneder.
"Troen på, at AutoOffer kan generere leads og salg, samt at dette salg er ganske enkelt at håndtere, er, hvad
der driver forhandlerinteressen," siger investor Thomas Marschall.
Fandt hul i markedet
I Danmark har der de seneste ti år været fokus på salg og formidling af især brugte biler.
Store onlineportaler som Bilbasen, Biltorvet, Bilzonen, Bilpriser og andre lignende formidlere har skabt et
stort overblik over udbuddet af brugte biler og har gjort kontakten mellem sælgere og købere let tilgængelig i
hele Danmark.
http://epn.dk/brancher/industri/bil/ECE6826697/1500-biler-efterspurgt-pa-ny-portal?service=printversion
1/2
25/6/2014
epn.dk/brancher/industri/bil/ECE6826697/1500-biler-efterspurgt-pa-ny-portal?service=printversion
Med AutoOffer.dk får forbrugerne en lignende mulighed for at overskue markedet for nye biler. Thomas
Marschall forklarer:
"AutoOffer så et hul i markedet for salg af nye biler, som med den rette tilgang kunne skabe værdi for såvel
forbruger som forhandler. Ved at forenkle processen omkring det at købe ny bil, har AutoOffer udviklet en
metode, der nu ikke alene kan føre til bedre priser, men som ligeså vigtigt kan gøre det meget mere
overskueligt og hurtigt for køberen at træffe det rigtige valg."
I stedet for at tage hen til den nærmeste forhandler, kan bilkøberen nu gå ind på AutoOffer.dk og indtaste
sine kriterier for den nye bil og vente på, at tilbuddene tikker ind fra forhandlere – ikke kun i nærområdet,
men i hele Danmark.
Born Global
Allerede få måneder efter, at AutoOffer blev lanceret i Danmark, har interessen spredt sig ud over Danmarks
grænser, og teamet har store internationaliseringsplaner under opsejling. Europæiske investorer og
multinationale mediepartnere er i spil, og der er ingen tvivl fra grundlægger og direktør Søren Malmskov om,
hvilken retning AutoOffer skal styres i.
"Vi mener ikke, at der er nogen grund til at gå forsigtigt til værks, når det gælder ekspansionen af et produkt,
der i sin grundstamme kan fungere i hele verden."
Du kan læse mere om AutoOffers start her.
http://epn.dk/brancher/industri/bil/ECE6826697/1500-biler-efterspurgt-pa-ny-portal?service=printversion
2/2