Servicetekniker s.ges 2015

Servicetekniker søges 2015
09/06/15 11:15
Side 1
Servicetekniker
søges
A/S S.A.Christensen & Co. har den seneste periode øget fokus
på serviceforretningen, hvilket gør, at vi har behov for at udvide
vor stab af serviceteknikere.
Med reference til servicechefen vil du, sammen med vores dygtige serviceteknikere i Danmark og Holland, indgå i et velfungerende supportteam, som ønsker at give vore forhandlere og slutkunder i hele verden, den bedste support.
Der er tale om en stilling som hovedsagligt er på kontoret i
Kolding, men der vil jævnligt også være behov for support/
supervision hos kunder/forhandlere hovedsagligt i udlandet.
Derfor må der påregnes ca. 50-100 rejsedage pr. år, hvorfor
engelsk gerne skal beherskes i skrift og tale og tysk på samtaleniveau.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
• Telefon support af kunder og forhandlere i hele verden
• Opsætning/indkøring af malkeanlæg
• Fejlsøgning på vore teknisk avancerede produkter
• Teknisk support til vor salgsafdeling
I forbindelse med supporten på vore produkter findes en vagtordning, som du vil blive en del af.
Du er struktureret, fleksibel, selvstændig og teknisk dygtig, med
en el-teknisk baggrund som f.eks. maskinmester, automatikmekaniker eller elektriker, gerne med erfaring fra landbrugsbranchen.
Du har et godt kendskab til netværksinstallationer og computeropsætninger, samt en basis viden om Office pakken.
Har du kendskab til industrirobotter vil det være en fordel.
Vi sørger for en grundig oplæring i vore teknisk avancerede produkter og udstyr.
Yderligere oplysninger kan fås hos servicechef Jacob Fabrin, tlf.
75 52 36 66
Ansøgningen fremsendes til servicechef Jacob Fabrin på mail:
[email protected].
AKTIESELSKABET
S. A. CHRISTENSEN & CO.
DK - 6000 KOLDING · [email protected] · WWW.SACMILKING.COM
A/S S. A. Christensen & Co. - er grundlagt i 1938 og er en af de største producenter og udviklere af malkeudstyr i Europa. Virksomheden har igennem årene
udviklet sig til en global orienteret produktions- og handelsvirksomhed, der eksporterer malkeudstyr og malkestalde m.m. til flere end 65 lande over hele verden.
SAC er en Full Line leverandør af komplette Dairy Systems, hvor dyrevelfærd går
hånd-i-hånd med den gennemautomatiserede malkestald. Med sin store know
how og fokusering på holdbare kvalitetsløsninger i malkestalden, er SAC i dag
førende indenfor produktion og udvikling af malkerobotter baseret på robotteknologi.
SAC udfører til stadighed et intensivt udviklings- og forskningsarbejde i nært samarbejde med danske og udenlandske forskningscentre, landmænd, konsulenter
og dyrlæger for at sikre de bedste produkter af højeste kvalitet ud fra devisen: Kan det gøres bedre for koen, mælken og malkeren – skal det gøres!