1. No category

c.Lt
&
STFLN VISTIOI M (RLD
UNDLP OVERFLADIN
)
ci
iolkb 1St icdt
th sc
i,ltIppc II)
Rcdaktorernc og hngcns -foul atiere er psvko!oger. huger tiler sarnftindsfaghgt
add lOIn tic dci ilhc a hjd ascii olLanis 1101 ISkt piob!tmsrillingci som ltdtrc
I OrisnIcUtcI Oi tiiidci 51St It. I 01’ inI UIOnSpSS kologI
lIiStlttttIOndl
bk St 1’s’ I tids ii 1115151 t p11.51 dSSti intflim intlix id tjtippt I U ‘ oig tiltS 111015
bogcn ISLHS tndci
st b tdt III ttS0flC1 i Wa I IS itt ci hi ci s cbs og ofica tllgc
PsI od> a misk 01 ems )tIonsps kolos,i Li skIJ it foi I di mcllcmlt dcii
konsolt ntcr 01, indit nocjt pci sand i sal somhtdct mcd mtCiLsSL 101 it P1
nkI)II)L.
S linlilt flI 1.
130.4tns It OictIS! L
itind) IL, LI dtl I lIt ! 1.5 P,iOtI hi)StIttItt oil IBm 10 Re! 1110115
iF psi ko iii ihi st Ii Og din ibm. 5) IclUtcOl I tiLlS
dcii
si it mis!
a idllioli
°L
Med denne bog iiitmdnceues for IbISIC gang pa dansk et set al begieber og
ttt)I IL! tiLl bki IS u In 4)1 d III u!nx idst pss I o!oi,iI t ot t,i IIppt dx ii 11111’!
p1 occsScI
(11
audi i tintit I 0... 1) Ii, di 10 ihttid.
511., 1., tiInd
OIL,mIs 11101)5 5 LIL!LI)
!hot,cns loll mit ItS LI ci bcc’icbci Ii! Foil Iii lag og
iusk IbtI uI tI hp Ipnihg il tic dti akin t sIdLi tf disst pioc’ SScI
01 I.,ilil S UIOfltI
1)c foi ynclic
O hiLt U! si e Ii! itlont
ii id,tionchIt.
i d
undt iR iklin., ?‘s tic (post )niodciIi4. ott, inls’ttlo’ILr
k
i
bl os, acts kc!, isid.
b iSLICS i !io;ci t c id I>’ L1SO iliggiol U. hit 5
it! tuonci Duic bts iii cI It pclsoidlLhLd ot loltIsci I ko
Li cj id ii Sf)OIiLI LS
1
og at psyko-Iogiske processer Mr siorre spilleruin i arhejds!ivet end -tidhigere.
P-\ ARBLJL)1
PSYKOD’ NAMISK.
ORG 4NISATIONSPSYKOLOGI
TORBEN IIIINSKOU
P A
-‘
A R B E J 0 E
p
U N 0 E R
0 V £ R F L A 0
ORGANI SATION S P SYKO LO
PSYKODYNAMI S
s
Ltteratur
.
.
126
\
Alderr, C.P. (1987)
: ,,An intergroup
perspective on gro
(red)j andbook of
up dynami
organisational Behavio
In: Lorsth JW.
Bayes, M. & ewton,
r. NJ: Prentice Hal
l,
P.M. (1985): ,,Wom
en in Authority:
In: Colman, .D.
A Soci sychological
& Geller MH. (red.):
Analysis”.
Group Relations R
Rice Institute
es.
er 2. Washington
DC: A.K.
Bion, W.R. (1993): B
ringer i grupperog
andre artikkr.
ChasseguetSrnirge1,
berihavn: Hans Reitzel
J.
80)
s Forlag.
lighed. Kvindefrigarel(seo : ,,Den lcvindelige skyl
else
”. In: ørum, T.
sykoanalyse. Købei
(red.): Kvinde
Czander, WM (1993)
th
Tiderne Skifter.
: The p hodynamic
s of W k and
cation. New York:
Organizations. Theoiy
The Guilfo Press.
and Appli
Freud, S. (1959): Nyc
forelcasninger rnpsy
Hirschhorn, L. (1992)
analysen. Københav
: The Workpl e
n:
ithin. Psychodynamics Hans Reitzels Forlag.
London: MIT Press.
of Organizational
Hirschhorn, L. (20
Life.
03):Autoritetsrel on
nyc sainmenhange.
København: Hans
Reitzels For g.
Personligheden arb
Homey, K. (1937):
p ejde.
The neuroti person
ality ofr time. New
Jakobsen P. & Vishoi
York: W.W Norton.
m S. (19 ): Parforh
oldet. Folskelse.
Revy.
Krise. Terapi. Køben
havn: Politisk
Keraberg, O.F. (1976)
: ject-relations
Theory and CZiica
Aronson.
l Psychoanalysis. New
York Jason
Klein, M. (1973). P
koanalyse af børn.
Udv
algte skrfteiøbenh
Lindhardt, A. (1 4):
a: IThodos.
,,Fokus p køn i ana
lyt
Lorenzen, Z. 999
): ,,KvindeJig 1edelse isk gruppetea,pi”. Matrix 1994; 10.
’ In: Larsen, B.
Københ
ed.): Lederskab og
SIR-gruppen a/s.
falgeskab.
Senneti.
(1999): Detfleksible
men
nes
ke.
Elle
n meitning. Hajbj
r arbejdets forvdlin
erg: Hovedland.
g og personlighedens
Wirniicott D.W. (20
03): Leg ogvirkeligh
ed. Kabeithavn:
Hans ReitzlsPorlag.
127
Alderfer har, idet han be
toner intergruppedimension
en, udvikiet følgende
definition pa e’-i gruppe:
1. Perso nlighedspsykologi:
undersøger intra-personpro
cesser
2. Interpersonel psykologi:
undersøger inter-personelle
psykologiske proces
ser mllem personer i intera
ktion, men abstraherer
fra disse personers
gruppetilhørsforhold
3. Gruppepsykologi: unders
øger intr-gruppeprocesse
r
4. Intergruppepsykolg
undersøger inter-gruppepro
cesser mellem grupper
og pro cesser mellem person
er, der er medlemmer af
grupper.
09 placering
For at udpege intergruppep
sykologiens srlige omrad
e ma den bade relateres
til personligheds-, gruppeog interpersel psykologi
:
Intergruppepsykotogi
ens emne
Intergruppepsykologien int
eresserer sig for de psy
kologiske processer, der
foregkr mellem grupper
af mennesker og mellem me
nnesker, der er medlem
mer af grupper (Alderfer
1987).
lntergruppepsykolo gien er
bade opmrksom pa, at me
nnesker er mediem
mer af forskellige grupper,
og at de grupperer/kategoriser
er sig selv og andre,
hvilket alt efter teoretisk ind
faldsvinkel og forslcnin
gs
mssig interesse kan
beskrives som formtr for soc
ial ideutitet, selvkategoriser
ing, reprsentation,
diskursiv positionering, pro
jektiv identifikation m.v.
Ar STEEN VISHOLM
Intergruppedynamik
Intra-gruppekrfter
lntra-personHge krfter
GuppeB
Denne definition placerer hvert enkelt gruppemedlem som en reprasentant
for gruppen, hvor end han eller hun interagerer med medilemmer af andre
grupper, og den opfatter transaktioner mellem individer som delvist inter
gruppebegivenheder.
Nâr to mennesker interagerer, er der derfor (meget forenklet) fire slags
krfter pa spil: personligheds-, gruppe-, interpersonelle- og intergruppefak—
torer. N.r en 11 -àrig dreng og en 11 -ärig pige ved en skolefest kysser hinanden
for første gang, er der heller ikke blot tale om en interpersonel transaktion, en
udveksling mellem to personer. 1-Icr er gruppe- og intergruppekrfterne langt
mere aktive. Latenstidens drenge og piger er som regel knyttet sammen i
monokfannede grupper, der afgrnser sig negativt i forhold til hinanden. I
En gruppe af mennesker er en samling af individer,
1. som har signifikante gensidige afhngighedsrelationer,
2. som opfatter sig selv sorn en gruppe og pa reliabel vis skelner mellem
medlemmer og ikke-medlemmer af gruppen,
3. hvis gruppeidentitet opfattes af ikke-medlemmer,
4. som, nâr gruppernedlemmer handler alene eller i fllesskab, har signifi
kante gensidige afhngighedsrelationer til andre grupper, og
5. hvis roller i gruppen derfor er en funktion af forventninger fra dem selv,
fra de øvrige gruppemediemmer og fra ikke-gruppemedlemmer (Alderfer
1987, s. 202).
Intergruppetransaktion mdllem xfra gruppe A ogyfra gruppe B.
.p Inter-gruppekrfter
)‘
.-‘
GruppeA
I forhold til det traditionelle situationsbegreb kan intergruppekrfter ofte
siges at fungere i det skjulte. De er pa frde, men henter deres styrke fra
relationer uden for situationens grnser. Situationer defineres almindeligvis
saledes: En situation er bestemt af, ,,hvor man er, hvem der ellers er der og den
generelle definition af den begivenhed, der finder sted i denne srlige tidlrum
ramme’ (Meyrowitz 1986, s. 333) (forf. oversttelse).
Denne definition kunne ogsà formuleres sâledes: Situationer er menneske
hg aktivitet afgrnset af opgave/mening, tid, rum og deltagere. Goffman
tilføjer imidlertid en sr1ig betydning af grnsebegrebet. Han definerer en
adfrdsmssig region ,,som et hvilket sorn heist sted, der i nogen grad er
afgrnset af perceptionsbarrierer” (1992). Perceptionsbarrierer er sadanne
indretninger, der afskrer mennesker pa den ene side af barrieren fra at sanse
det, der forega.r pa den anden side, ft mur, dr, bjerg etc. Goffman bruger i
sine teorier og analyser teateret som metafor for sociale interaktionsprocesser.
Han interesserer sig for forholdet mellem subgrupper (subsystemer) i situa
tioner, ft gster, tjenere og køkkenpersonale i en restaurant. Han skelner
sâledes mellem frontscene og bagscene og mellem aktører og publikum.
Frontscene og bagscene er afgrnset af perceptionsbarrierer. Deltagerne i
situationerne opfører sig forskeiligt, afhngigt af hvor de er placeret i forhold
til de øvrige subsystemer og til diverse perceptionsbarrierer. Nâr tjenerne
opvarter gsterne, ci de som regel meget høflige og imadekommende. Nàr de
Situationer og observations felter
1O-1I-ârsalderen begynder dette organisationsprincip under pres fra drifter
ne sà smat at løsne sig. Det starter rued, at de respeictive moriokønnede
grupper sender reprsentanter (de mest modige) ud for at udforske det
modsatte køn. Kysset er første del af derme opgave, og rapporten tilbage til
gruppen er meget vigtig. Var det en positiv oplevelse, kan fiere følge efter, var
den for uIkker, ma man se tiden an. Gevinsten for de modige er ikke sâ meget
kyssets sdme som den helteanerkendelse, man høster i sin egen gruppe.
Skuile man gà hen og forelske sig under forskningsarbejdet, er der tale om et
brud pa kontrakten, som man klogeligst holder for sig selv. Man har nernlig
misforstâet intergruppetransaktionen og opfattet den som en blot interper
sonel transaktion.
Pointen er, at enhver interaktion mellem mennesker er pâvirket i varierende
styrkeforhold af alle disse fire krfter: personligheds-, gruppe-, interperso..
nelle og intergruppekrfter.
—
kommer uden for serveringsomrâdet og md i de omrAder, hvortil kun perso
nalet har adgang, bagscenen, slâr de ofte over i en mere ligefrem sproglig stil
og morer sig undertiden med at sige nedsttende ting om publikum. Det er
en del af tjenerrollen at kunne mestre det rolleskift, der udløses, hver gang
man krydser grnsen mellem frontscene og bagscene. Hvis man som
Goffman har lejlighed til at gøre sine iagttagelser p grnsen mellem disse to
regioner, fr man en helt anden oplevelse af tjenerroflen, end hvis man som
køkkenpersonaiet kun hører den r arbejdsjargon, eller sum gsterne kim det
formfuldendte serveringssprog. Goffman er det hele gt optaget af, hvor
ledes rolleudøverne gør sig umage med at give bestemte indtryk videre til
publikum og samtidig tilbageholde og skjule andre indtryk. Denne aktivitet
kalder Goffman indtryksstyring (impression management), men man kunne
ogsâ kalde den for selektiv prsentation (Vishoim 1993).
Den traditionelle socialpsykologis interesse for fysiske lokaliteter skyides
ifølge Meyrowitz ikke disse som lokaliteter, men derimod deres funktion som
perceptionsbarrierer. Det drejer sig i vie1igheden ikke om steder, mure, døre
og vinduer, men om adgang til information. Meyrowitz pointe er, at meget af
sociologien og socialpsykologien er bundet til mursten, døre og vinduer og
derfor ude af stand til at begribe livet I informationsalderen, hvor enorme
mngder af information flyder gennem netvark, der er fuldstndig ligeglade
med mursten og døre. Det centrale i Goffman et als situationsbegreb er ikke
sted, men adgang til information, Stedet som rum afgrnset af vgge og mure
med adgang via døre og vinduer hører under denne kategori, men kategorien
er langt mere omfattende end som sâ. Meyrowitz foreslâr, at man betragter
situationer som informatIonssystemer. I dette kapitel bevarer vi imidlertid
situationsbcgrebet dels i henhold til den allerede nvrite argumentation,
dels fordi tid og lokaler fortsat har betydning som ressourcer, men med den
tilføjeise, at perceptionsbarrierer eller adgang til at optage og afgive informa
tion er en vigtig parameter i gruppe- og intergruppedynamik.
Lad os vende tilbage til det betydningsmttede intergruppekys og forestille
os, at den 1 1.-ârige piges forldre her overvret akten og efterlades med det
indtryk, at deres darter er foreisket. De vii s ved en senere lejlighed finde det
passende at tage en snak med datteren om kr1ighedens mysterier og sâ blive
noget forvirrede, nr hun bedy-rer, at det overhovedet ikke var det, det hand
lede om, uden at hun dog kan eller vii forkiare, hvad det s gik ud pa. Fra en
anden vinkel kan man forestille sig, at drengene, ubehøvlede som de kan vre,
har vaddet en cd om, hvem der førstkunne komme til at kysse pigen. Kommer
dette pigegrappen for øre, vii de givet føle sig krnkede, fordi dette reducerer
1. Mellem gruppe A og dens reprsentant (a)
2. Meilem reprsentanten for gruppe A og gruppe B
3. I gruppe B, der er blevet udvidet med (a)
—
Man kan skelne mellem tre former for representation: aktiv, passiv og ube
vidst. Den aktive representation refererer til en abent aftalt arbejdsdeling,
hvor reprsentanten skal udføre en opgave pa en gruppes vegne. Miller og
Rice (1975) har formuleret følgende overvejelser om aktive reprsentations
processer. Intergruppeaktiviteter er pr. definition transaktioner, der krydser
grnser nemlig de interagerende gruppers grnser. I-fvis en gruppe skal
vre i stand til at agere som gruppe, buyer den nødt iii at organisere sig og ff
en stemme. Den ma etablere sig som en heihed, der kan agere over for andre
personer, grupper etc. Deter ofte et ydre ehler indre pres, der tvinger en gruppe
til at organisere sig, blive en heihed. Det krver säledes en del ,,politisk”
aktivitet, før en gruppe kan finde en stemme. Denne aktivitet indebrer ikke
blot at finde en person, der kan tale pa gruppens vegne, men ogsa at Linde ud
af, hvad gruppen mener og vil, at afstemme medlemmernes interesser og
meninger til noget flles. Man kan udstyre sadanne reprsentanter med mere
eller mindre autoritet til at handle pa gruppens vegne. I tavistocktraditionen
skelner man mellem observatgren, der er udsendt for at samle information til
gruppen, delegaten, der er udsendt til at løse en afgrnset og pa forhnd
defineret opgave pa gruppens vegne, og den fu1dmgtige, der er betroet
autoritet til selv at afgøre, hvad der tjener gruppens interesser og sâ handle
efter dette (Rice 1999, s. 91). I det mest enkle eksempel, hvor en reprsentant
(a) for gruppe A skal mødes med gruppe B, opstâr en ny grnse (meilem a og
A) og fire nye relationer:
Reprcesen tation
—
kysset til ren intergruppetransaktion, da den personhige ogden interpersoneile
føle1sesmssige del af akten herved fraskrives betydning. Man kan i det hele
taget meget vel tnke sig, at pigerne helt vii bengte intergruppeaspektet
selv om om de sandsynligvis taler episoden igennem pa kryds og tvrs
adskillige flere gauge end drengene. Ved at udvide obsen’ationsfeltet fra den
centraie interpersonelle situation: ,,Peter og Pia kysser hinanden” til at inklu
dere de grupper, Pia og Peter reprsenterer i situationen, buyer der fiere ting,
der er lettere at forsta. Relationen meilem gruppemedlemskab og reprsen
tation buyer sfledes central.
—
—
Gruppe A skal sáledes finde ud af, hvad der skal siges og gøres pa dens vegne.
Reprsentanten (a) skal finde ud af, hvorledes han kan forlige sig med den
opgave, han har fâet. Gruppe B skal finde ud af, hvorledes den skal forholde
sig til (a), og gruppe Askal finde ud af, hvorledes den kan arbejde i (a)’s fravr.
En gruppe, der udsender en rep rsentant, mister umiddelbart no get magt.
Hvis gruppen holder op med at arbejde, mens reprsentanten er ude, betyder
det, at al gruppens potens er investeret i reprsentantn, mens gruppen selv
sidder impotent tilbage. Gruppens 1edelsudøves siedes af det fravrende
medlem. Hvis gruppen imidlertid arbejder, mens reprsentanten er vk,
svkker det reprsentanten, som derved kommer til at reprsentere fortiden
og ikke gruppen her og nu, der jo har udvikiet sig i reprsentantens fravr.
Hvis reprsentanter for to eller flere grupper mødes, opstâr en ny grnse,
nemlig grnsen omkring gruppen af reprsentanter. Dette stter loyalitets
spørgsm1et pa dagsordenen. Føler repjsentanterne sig mest som medlem
mer afreprsentanternes gruppe eller mest sam medlemmer af den oprin
delige gruppe? Dette spørgsmâl er bade af interesse for grupperne og repr
sentanterne.
Intergrupppetransaktiorier er s1edes risikobetonede aktiviteter. Der inter
ageres for at realisere et eller andet ønsket mI, men derved opstar ogsf truslen
om forandring, om øde1ggelse eller ndring af de kendte gruppegrnser.
De passive reprasentationsformer relaterer sig ikke til den opgave, en givet
gruppe har, eller til den mening, en given situation har, men refererer til de
gruppemedlemskaber, som gruppens enkelte medIemme eller situationens
enkelte deltagere har i øvrigt. En projektgruppe er maske sat sammen ud fra
et kriterium om alsidig faglighed og forsynet med et udvildingsprojekt og en
projektgruppeleder. Projektlederen skal udnytte ressourcerne, sa udvikllngs
projektet kan udføres. Samarbejdet i en sàdan gruppe VII imidlertid vre
pavirket af de grupper, som dekagerne i øvrigt er medlem af: fra afdeling A er
der ft to ingeniører og en salgschef, fra afdeling B en ingeniør og to jurister
og fra afdeling C en marketingchef og en markedsanalytiker. Projektlederen
er den ene afjuristerne fra afdeling B. Medlemskab af hhv. afdeling A, B og C
er s1edes en type af passiv reprsentation, medlemskab af faggrupperne
ingeniører, jurister og handelsskolefolk er en anden type passiv reprasenta
tion, og placering i hierarkiet uden for projektgmppen, men i organisationen
chef, fu1dmgtig, assistent en tredje type passiv representation. Føjer vi
her til, at tie ud af otte er kvinder, at projektlederen er kvinde, at ingeniørerne
4. I gruppe A, der har mistet (a)
—
—
aile er over 45, mnd og har vret i organisationen i ti âr eller mere, mens
projektlederen ligesom marketingchefen kun har et halvt àrs anciennitet sä
begynder man at kunne Se, hvordan gruppemedlemskaber uden for projekt
gruppen kan pfvirke arbejdsprocessen. I den forbindelse tiler man om md
lejrede intergruppedynamikker. Man kan ikke p. forhând vide, hvorledes
hver af disse forskellige indlejrede gruppetilhørsforhold vii gøre sig gldende
i projektgruppen. Det athnger af mange forskellige forhold, men deter givet,
at de (eller i det mindste nogle af dem) vil gøre sig ga1dende, nogle âbenlyst,
andre i baggrunden.
Nâr vi har kaldt disse reprsentationsformer for passive, er det for at
understrege deres latente tilstedevrelse i al interaktion. Vi tnker normalt
ikke pa alle de forskellige grupper, vi er medlemmer af. Undertiden føler man
sig bare som sig selv, men opdager sâ, nar man moder en eller anden, at andre
ser en som reprsentant for ledelsen, som reprsentant for gruppen af
vsener, der tilherer kategorien hankøn, som RUC’er, eller hvad det flu kan
vre og at alt, hvad man siger og ger, bliver forstâet i denne kontekst. I passive
reprsentationsprocesser aktiverer en anden eller andre de gruppemedlem
skaber, som reprsentanten har, eller som den anden eller de andre tror,
reprsentanten har. Sàdanne passive reprsentationsprocesser kan vre
krnkende eller ligefrem ubehagelige. Sam leder kan det vre anstrengende,
at medarbejderne overhovedet ikke kan se, at der er en person eller et men
neske inde bag lederrollen. Sam medlem af en bestemt organisation kan det
vre irriterende at blive identiñceret med dennes ,,gennemsnitsholdninger”
eller mest ekstreme holdninger, n.r man nu har personlige meninger am dette
og hint. Sam kvinde og som mand kan det vre anstrengende at arbejde i
kulturer, hvor alle handlinger, man begâr, buyer fortolket som udtryk for ens
køn snarere end for ens person etc.
Man kan imidlertid udmrket føre sig aktivt frem med bade sine egne og
andies passive gruppemedlemskaber, trkke disse gruppetilhar md i grup
pens arbejde eller situationens aktiviteter. Ofte vii det vre afklarende og
fremmende for gruppens arbejde og dynamik at gøre sig kiart, hvilke forskel
lige gruppetilhør der er reprsenteret i en gruppe, og at reflektere over deres
betydning. Man ma dog vre opmarksom pa, at aktivering af sadanne
gruppetilhor ogsá kan bruges defensivt, sam forsvar mod angst af den ene
eller anden slags. Man kan sIedes fristes til at skjule personlige svagheder eller
feji bag en offerrolle eller til at tii1gge sine egne eller andres tanker srlig
vrdi, blot fordi de er udformet af ft en professor, en chef eller et ungt
rnenneske. Sadanne processer ci ganske sammensatte og bør analyseres med
Opgavegru pper
Middel
Top
Bund
Intergruppepsykologjen skelner traditionelt meilem medlemsgrupper og re
ferencegrupper (Turner & Reynolds 2003), hvor medlemsgrupper refererer til
,,sam1inger’ af mennesker, der har et eller flere kendetegn til f11es (fx første
gangsfødende, mnd eller rødhrede), uden at dette nødvendjgvis indebrer,
at gruppen har nogen psykologisk eller sub) ektiv betydning for dens medlem
mer, En mødregruppe, der samles for at udveksle erfaringer om netop at have
fàet barn, er derimod en referencegruppe, fordi mediemmerne nødvendigvis
m udvilde psykologisk og subjektiv betydning for hinanden, hvis gruppen
skal løse sin opgave. I dette kapitel opererer vi imidlertid med inspiration fra
Opgavegrupper og identitetsgrupper
Opgavegrupper og identitetsgrupper I orga.nisationen.
dentitetsgru pper
en kombination af psykodynamisk systemteori og diskursiv positionerings
teori, hvad vi skal vende tilbage til.
I ubevidste reprasentationsprocesser tillgges reprsentanten via projek
tiv identification (se kapitel 1) en bestemt egenskab eller et bestemt gruppe
tilhør, som reprsentanten skal udleve pa gruppens vegne. Syndebukken er
den kiassiske version af denne reprsentationsform.
De tre former for reprsentation blander sig ofte sammen i interaktions—
processer. Nâr man udpeger reprsentanter fo grupper, tager man da ogsa
ofte hensyn til, hvilke passive reprsentationer den aktive’reprsentation vii
blive tillagt. Man undgar & at sende en reptsentant med et tyskklingende
navn ud for at forhandle med en gruppe med mange jødiske medlemmer.
Enhver organisation bestAr afet større antal grupper, og ethvert medlem af en
organisation reprsenterer adskillige sàdanne grupper, nâr han eller hun
agerer i eller pa vegne af organisationen, Alderfer (1987) skelner sorn navnt
mellem organisationsgrupper og identitetsgrupper og opdeler organisations
grupperne efter arbejdsdeling og hierarki. I en organisation kan opgavegrup
perne fx besta af produktionsafdelingen, udvilclingsafdelingen, marketingsaf
delingen, salgsafdelingen, regnskabsafdelingen og personaleafdeingen. Hie
rarkiet kan bestâ I bestyrelse, topledelse, mellemledere og ,,menige’ De cen
trale identitetsgrupper I organisationer udspringer ofte af kan, etnicitet,
famiie og generation. Ethvert medilem af organisationen har sâledes en
position i arbejdsdelingen og i hierarkiet, lige sà vel som han eller hun er
udstyret med køn, alder, etnisk baggrund og familierelationer. Selv om iden
Grupperelationer I organisationer
—
Mderfer (1987) med en skelnen mellem identitetsgrupper og opgavegrupper,
der I det store og hele svarer til ,,medlems-” og ,,referencegrupper’ men hvor
begrebernes navne er mere sigende. Opgavegrupper er grupper eller sociale
systemei der er samlet eller eksisterer for at løse en opgave: en skole, en kiasse,
en restaurant, en produktionsenhed, en indkøbsafdeling, en ledelse og for
sâ vidt ogsa en fest, en familie, et rejseselskab etc. Icientitetsgrupper er de
glupper, vi identificerer os med eller buyer identificeret med ud fra de
mangfoldige kendetegn, mennesker kan kategoriseres efter, og det enorme
system af forskelle og ligheder, der opstàr herved: kvinder, mamd, børn,
voksne, gamle, unge, jyder, tyrkere, rødhrede, 68’ere etc. Iderititctsgruppetil
hør er vigtigt for den enkelte, for grupper og for organisationer og er ide senere
ãr ogsâ blevet en politisk faktor, idet man i dag i stigende grad organiserer sig
efter identitetsgruppetilhør mod tidligere efter interesser (Casteils 1997).
Opgavegrupper er ogsâ identitetsgrupper, identitetsgrupper kan blive ff1 op
gavegrupper (de 47-.ârige organiserer sig til kamp for deres rettigheder), men
ikke enhver identitetsgruppe er en opgavegruppe.
Intergruppepsykologien onthandler dermed pa den ene side det, at men
nesker danner grupper, organiserer sig, etablerer forskellige former for fa11es
viljer, mader at arbejde sammen pa i og meilem grupper, mder at reprsen
tere grupper pa og mâder at udveksle mellem grupper pa og pa den anden
side det, at menneskene perciperer andre og prsenterer sig selv som tflhø
rende forskellige sociale kategorier, der brer sâvel psykologisk som politisk
betydning.
—
analytiske vinkler
Siden Anden Verdenskrig har en stor del af den psykoanalytiske nytnkning
bevget sig i en mere social og relationsorienteret retning. Pa den ene side
udvikiedes gruppeterapi, famiieterapi og anvendelse af psykoanaiytisk forst
else i organisationer, og pa den anden side opstod en mere interaktiv forstâelse
af reiationen mellem analytiker og analysand med begreberne overfa
ringfmo4overfaring og projektiv identifikation/containing i fokus. Sidels
bende mødte den amerilcanske socialpsykologis gruppe- og intergruppeeks
Teoretiske positioner
titetsgruppetilhør ficke bar nogen umiddelbar forbindelse til opganisationen
og dens hovedopgave, kan man ofte konstatere et vist sammenfaid; mske vil
midaidrende, mandlige medlemmer af familien B.H. Olsen, grundlggeren
af virksomheden, vre uforho1dsmssigt højt reprsenteret i bestyreise og
topledelse, men yngre kvindeiige medlemmer med tyrkisk baggrund vii vre
overreprsenteret i kategorien menige i produktionen.
Efter Aldefers opfattelse er hvert af disse gruppetilhør udtryk for en samling
af fafles erfaringer, hvorfor hver gruppe deler bestemte opfatteiser af verden
og organisationen. Dette er givetvis rigtigt. Modne medarbejdere har mere
livserfaring end unge, bar seiv vret igennm de forskeiiige livskriser og kan
bedre forstá de unge, end de unge kan forstâ dem. Kvinder har p. nogle felter
andre erfaringer end mnd. Den, der er vokset op i en tyrkisk iandsby for
derefter at rejse til Danmark, har andre erfaringer end den 30-ârige HB. Olsen,
der stiler mod toppen som tredje generation i dynastiet. Rekiamefolk har
andre erfaringer end jurister og økonomer osv.
Den anden side af disse forskellige gippeti1hør er imidlertid spørgsmâlet
om, hvoriedes ikke-medlemmerne opfatter medlemmerne. Hvilke indre bil
leder trder frem, nâr man nvner unge H.B. Olsen, ingeniør Bauer, Morten
fra marketing etc. Nogle erfaringer med at omgs medlemmer af diverse
opgave-, identitets- og hierarkigrupper har man vel, men hvor meget er
egentlig erfaring, hvad er generaliseringer og fordomme, og hvad er fantasier
og projektioner?
Organisationens medlemmer og grupper er nemlig i ha) grad ogsâ projek
live rum for hinanden. Intergrupperelationerne og de enkeite personers grup
pemedlemskaber udspnder en rkke af projektive rum, som medarbejderne
enkeltvis og gruppevis kan udfylde med fantasi og erfaring (jf. Visholm 1993,
kapitel 1).
—
fra Sherif til Turner
Sherif og Sherif (1969) yule vise, at personligheden ikice betod noget sarligt,
mens den objektive situation mellem grupper var hovedansvarlig for inter
grupperelationernes udvikiing. Konklusionen pa Sherif og Sherifs studier var,
at hvis den objektive situation mellern to grupper bestod i konkurrence om
knappe ressourcer, sâ vile grupperne udvikie gensidig fendt1ighed, kategori
sere hinanden med negative stereotypier, negligere forskelle meilem gruppe
medlemmer og udvilcie forskellige positive stereotypier om deres egen gruppe.
Etablerede man derimod en objektiv situation, hvor grupperne skulle arbejde
sammen for at nâ et overordnet files mM, sá opstod en mere positiv og
samarbejdende adfrd. Videre fandt man belg for, at individer i grupper
differentierer sig og fordeler forskellige roller til hinanden, sâ lnge de ikke
star over for en konkurrerende gruppe Nat fokas flyttes fra intragruppeproces
til intergruppeproces, assimilerer gruppemedlemmerne sig til flles normer
og lgger vgt pa det files og det ens.
I foringelse af Sherif og Sherif udvilciede Tajfel (1982) og Turner (1982)
en social identitetsteori. Tajfel var ligesom Sherif og Sherif optaget af, hvilke
srlige psykologiske fnomener, der opstod, nâr mennesker befandt sig i
gruppe- og intergruppesituationer. Tajfel (1974, 1978) forestillede sig et kon
tinuurn meilem i den ene pol interpersonel adfrd og i den anden intergrup
peadfrd. I den interpersonelle p01 handler vi som personer med alle vores
positive og negative srheder, evner etc., mens vi i den anden ende handler
som medlemmer af grupper over for medlemmer af grupper, hvorfor vi set
bort fra alie forskelle meilem personer. I rene intergruppeprocesser er person
ligheden temporrt ophvet (depersonalisering eller deindividuering), mens
rene interpersonelle processer er sadanne, hvor alle gruppemedlemskaber er
bortabstraheret. Disse rene former forekommer nppe i virkeligheden, men
mange former for adfrd kan placeres forskellige steder pa kontinuummet.
Tajfels og Turners teori om social identitet sigtede isar mod at forstâ
spndinger mellem sociaje grupper i samfundet, og de interesserede sig for,
under hvilke betingelser gruppemedlernmer yule handle som gruppe (social
Den eksperimentelie socialpsykologi
perimenter stor interesse. Sherif og Sherifs beramte sommerlejreksperimen
terkan bl.a. ses som et opgar med Adorno og Frankfurterskolens studier i den
autoritre personlighed (Adorno et al. 1950), hvis tese var, at opvkst under
bestemte autoritre betingelser medfarte en karakterstruktur, der var let at
mobilisere for fascistiske bevgelser.
—
forandring) eller som individ (social mobilitet, social konkurrence) over for
trusler mod deressocialegrnppSocia1 identitetsteori indeholder tre niveau
er. Det første niveau kaldes social kategorisering. I samme øjeblik vi deler
mennesker op ito grupper, etablerer de hver isr et nytkognitivt skema, efter
hvilket d.e organiserer verden og fordeler egenskaber mellem medlemmerne
af de to grupper. Denne fordeling foregar ikke ganske ud af den blä luft, men
folger forskellige historiske 08 sociale konventioner.
Sociale kategorier er ikke blot en made at skabe orden i verden p, en hjlp
til at orientere sig. I samme øjeblilc man deler en sarnling mennesker op i to
grupper, og disse er defineret sàledes,atmth-i enten er medilem af den ene eller
den anden, vii menneskene identificere sig og blive identificeret med deres
respektive grupper. Man skaber alts ikke blot orden og mening i verden med
de sociale kategorier, man placerer sig selv og hinanden i det sociale netvrk.
Dette niveau kaldes social identifikation.
Med etableringen af de sociale identiteter opstr uvger1igt sammenligning
mellem grupperne: social sainmenligning. Hvilken gruppe er den bedste,
buyer det uundgâelige spørgsmI.
Denne teori bakkes op af Tajfels ,,minimalgruppestudier”, der pâviste, at
in-group-favorisering og out-group-diskriminatjon ogs. opstod i grupper,
hvor ingen objektive betingelser satte et rationale for samarbejde eller kon
kurrence, og hvor de deltagende drenge ilcke havde nogen ansigt til ansigt-in
teraktion med hinanden. Vi er tilbøjelige til i det hele taget at identiflcere os
med og favorisere vores egen gruppe pa andre gruppers bekostning. Vi er
tilmed, kan man ifølge Pettigrewtilfeje (i Baronet al. 1992, s. 143), tilbojelige
iii at opfatte dàrllge handlinger hos out-group-medlemmer som resultatet af
deres egentlige natur, karakter og personlighed, mens j yore øjne godartede
handlinger begâet af out-group-medlemmer ses som situationsbestemte og
vice versa for in-group-medlemmer.
Turner (1982) har yderligere bidraget med teorien om selvkategorisering.
Demie teori fokuserer pa, hvorledes grupper dannes, hvorn.r vi opfører os
som personer, og hvornr vi bliver gruppemedlemmer. Hvert menneske i det
moderne samfund er niedlem af et utal af grupper/sociale kategorier. Man
kan kategorisere sig som ,,mig, unikt individ” i den ene ende af spektret og
som ,,amerjjcaner” eller ,,verdensborge?’ i den anden. Disse selvkategorise
ringer veksler fra det ene øjebliktil det andet afhngigt afden sociale kontekst.
Det, der ifolge Turner afgør, hvilken selvkategorisering man benytter, er
bestemt at; hvilke sociale kategorier der er mest fremtrdende I situationen.
Med mest fremtrdende mener Turner, at der skal vre en sammenlignelig
—
—
eller kontrasterende social kategori til stede samtidig. Hvis fire mnd sidder
og taler sammen, ser de mâske blot sig selv som mennesker; kommer et barn
md ad doren, buyer de voksne, kommer en kvinde md ad døren, buyer de
mend, og kommer en svensker md ad døren, bUyer de danskere.
Man kan fà det indtryk, at menneskene til alle tider og i alle situationer er
indrettet sâledes, at de ogsâ pa bekostning af sandheden vU favorisere
in-gruppen pa out-.gruppens bekostning, og at endtlighed mellem grupper
sâledes er en dybtliggende naturkonstant. Man skal nppe betvivle, at Sherif
og Sherif, Tajfel og Turner har grebet vsentlige aspekter af social interaktion,
men det star stadig tilbage at bestemme de betingelser, der fremmer intergrup
peendtlighed, og dem, der fremmer fx âbenhed, hjailpsomhed, nysgerrighed
og samarbejde. Som Alderfer (1987, s. 198) har papeget, var Muzafer og
Carolyn Sherif i deres sommerlejreksperimenter ikke oprnrksomme pa
konnet som intergruppekategori. De socialpsykologiske eksperimenter synes
at lide af en forkrlighed for at lave eksperimenter med drenge/unge mand,
der tnkes at optrde som mennesker slet og ret. I den forbindelse er det
al.ledes interessant at forestille sig, hvad der vile vre kommet ud afsommer
lejreksperimenterne, hvis man ogsa have indsat ken som variabel og opereret
med en pigegruppe over for en drengegruppe og med blandede grupper.
I virkelighedens eksperimentarium har Dynphy (i Heaven 1994) beskrevet
de gruppeprocesser, der karakteriserer det moderne ungdomsliv. Dynphy
beskriver peergruppesystemetS organisation sorn en udvildingsproces i fern
faser, hvor en.konnede smâgrupper via udsendte reprsentanter og moder i
storgrupper forvandles til kønsblandede grupper med par, der til sidst trkker
sig ud af systemet og danner familie. Dynphys model er primrt fokuseret pa
kønsidentitet og pardannelse, men via dette fokus indfanger den alligevel de
centrale strukturer i ungdomsgruppesystemet: smâgrupper og storgrupper,
hvor sidstnavnte fungerer som forbindelsesled og reorganiseringssted for
ferstnavnte og dermed som arena for intergruppeprocesser, Udgangspunktet
for ungdomsgruppevsenet er de enkønnede smàgrupper, og slutpuaktet er
pardannelse og famiiestiftelse. Forholdet meilem gruppe og par er sâledes
ogsâ centralt,
Der er tale om ganske komplicerede processer, hvori ikke bare grupper, men
ogsa fnomener som seksualitet og udvilding spiller en rolle, hvad de jo oftere
gor i virkeligheden end i de socialpsykologiske eksperimenter. De monokon
nede smâgrupper i processens begyndelse ligner imidlertid ganske godt de
grupper, der optrder i eksperimenterne. Gensidigt devaluerende stereotypi
er florerer. Piger kan f drengelus af at rore ved drenge, mens drengene
—
Psykoanalysens bidrag til intergruppepsykologien placeres som regel (fx Wet
herall 1996) dels i den personlighedspsykologiske ende af spekteret, hvor
fordomrne og irrationel I5endtlighed over for fremmede begrundes i person
ligheden eller karakterstrukturen, med Adorno med fleres The Authoritarian
Personality (1950) som eksemplet, dels som reprsenterende et følelsesms
sigt synspunkt over for de overvejende kognitive tilgange.
Den psykoanaly-tiske tnkning har da ogsA i mange oplagte sammenhnge
vret pAfaldende blind for intergruppeprocesser. I ,,Massepsykologi og jeg
analyse” (1921) har Freud siedeskun blikfor pro cesser i gruppen og i massen,
forholdet meilem lederen og medlemmerne og mellem medlemmerne md
byrdes, og selv om dette aspekt kunne tilføre den eksperimentelle socialpsy
kologi en vigtig nuanceringsdimension, sA virker det egentlig pAfaldende, at
han i artilden interesserer sig for hren og kirken og belt overser relationen
mellem to hre og to religioner en dimension, Elias Canneffi tematiserer
med begrebet dobbeitmassen (1996).
I senere gruppe- og familieterapeutiske sammenhnge er det ogs. tydeligt,
at blikket er rettet md I gruppen og familien og ikke pA gruppe og famiie i
kontekst eller som indlejrede i intergrupperelationer. Pointen har selvfølgelig
vret at se iudiv-idet I kontekst, men tnkningens horisont er blevet trukket
Psykoanalysen
inficeres med pigefnat etc. Herefter starter sâ forsigtige undersøgelser af de
respektive out-groups drevet af nysgerrighed og vâgnende begar. I begyn.del
sen er der fuld rapport tilbage til ingrupperne, nr en dreng og en pige har
kysset hinanden, og dette kys udveksles mere pA gruppernes vegne end pA
egne. Den fortsatte proces fører til stadig øget nuancering, til udskiftning af
stereotypier med mere nuancerede bilieder.
Tager man seksualitet og generativitet ud af psykologien, har man ogsA
15 ernet den store integrationsmaskine, som kønnet udgør bAde genetisk som
dna-mikser og socialt som kulturbiander, Nár man ksperimenterer med
natur’videnskaben som forbillede og ser fâ og kontrollerbare variable som
kriterium for videnskabelighed, sA risikerer man meget let) som vi har set, at
overse vsent1ige variable i den komplekse virkelighed.
Socialpsykologiens bidrag skal sâledes ikke forstAs som de videnskabelige
love om intergruppeprocesser. Der er derimod tale om eksperifrienter, der gør
os opmrksomme p nogle af de mekanismer (jf. ELster 1999), der blandt
andre og ogsA modsat virkende kan ve aktive i intergruppeprocesser.
-
Systemteorien gør det sAledes muligt at undersøge angst og forsvar bAde pA
person-, gruppe-, organisations- m.v. plan.
Det centrale psykodynamiske bidrag til intergruppepsykologien bestAr sA
ledes i tematiseringen af de ubevidste motiver og det ubevidste indhold i de
konstruktioner eller forestillinger, individer, grupper, organisationer osv. dan
ner sig om individer, grupper, organisationer osv. Det indhold, som den
traditionelle eksperirnentelle intergruppeps)rkologi bar fundet og tematiseret
i de interagerende gruppers forestfflinger om sig selv og hinanden, karakteri
seres generelt som stereotyp idealisering af egen gruppe og stereotyp devaluering af den anden gruppe. SAdanne konstruktioner kan beskrives som de
,,Inden for vores begrebsrarnme betragtes individet, den hue gruppe ogden
større gruppe som progressivt mere komplekse manifestationer af det
samme basisprincip. IDe kan hver isr beskrives i form af en indre verden,
ydre omgivelser og en grnsefunktion, der kontrollerer transaktioner
mellem den indre verden og de ydre omgivelser” (Miller og Rice 1975, s.
52-53) (forf oversttelse).
Systemtnkningen opererer med en ensartet struktur for smA. og store syste
mer:
...
,,Forskellen bestâr udelukkende i, hvordan man afgrnser sit observations
de ubevidste processer i alle disse settings har
og interventionsfelt
identisk oprindeLe” (Obholzer 1997, s. 201-206).
ved terapilokalets perceptionsbarrierer; ved de grnser, lokalet stter for
observations- og interventionsfeltet. I det omfang konteksten er medtnkt, er
det i netvrksmetaforer eller i ideen om gruppe og samfund som sociale
fnomener.
Selv om Bion (1993) deler gruppeanalysens (Foulkes 1948, 1964, 1990)
intragruppeblik og ikke har bidraget til intergruppeperspektivet, er det allige
vel inden for tavistocktraditionen, at man med intergruppeøvelsen som ele
ment i Leicesterkonferencerne har tematiseret intergruppedynamik helt tilba
ge i 1959 (Rice 1999). Psykoanalysen i Melanie Kleins og efterfølgeres udgave
har sammen med den Abne systemteori vret den centrale teoretiske ramme
for arbejdet pA alle niveauer. Det er den psykodynamisk systemteori (jf.
Visholm 1993, 2003 og Gould, Stapley & Stein 2001), der muliggør transpor
ten af psykoanalytisk forstAelse fra terapiokalet til andre settings:
-
struktiv kompleksitetsreduktion. Al alle tilgnge1ige informationer orn grup
pe X anvendes kun dem, der understøtter den devaluerende eller den ideali
serende stereotypi. Det resterende informationsmateriale bengtes og ud
grnses, mens stereot)rpiunderstøttende fantasiprodukter tilføjes (projek
tion), Sâdanne processer har Melanie Klein (1973a) beskrevet som primitive
forsvarsmekanismer tilhørende den paranoidt-skizoide position.
Hos Klein ses babyen i den paranoidt-skizoide position som tidligere nawnt
som etvsen, der oplever sin verden i delobjekter, der enten er gode eller onde.
Moderen betrag-tes ikke i sin heihed som etkomplekst objekt med frustrerende
og tilfredsstilende-egenskaber, men derim5d spaltet jet godt og et ondt bryst.
Det lidt ldrc barn indser i den depressive position, at den frustrerende og
den tilfredsstillende mor er en og sainme person, et helobjekt. Virkeligheden
i dens sammensatte kompleksitet anerkendes. Barnet fr skyldfølelser over det
had og den vrede, det hat rettet mod det onde bryst, der jo var en del af hele
den virkelige mor, og sørger over tabet af det ilusoriske, men helt igennem
gode objekt. Livet igennem skifter vi xeI1em at befinde os i den paranoidt
skizoide og den depressive position. Bion mener, at kreativ tnkning er
afhngig af denne vekselproces af splitting og integration (1967, 1984).
Ud fra en psykoanaly-tisk forstâelse er de konstruktioner, der sttes i spil i
de intergruppesituationer, som den eksperimentelle socialpsykologi har sat i
scene, sIedes udtryk for regression til den paranoidt-skizoide position. Re
gression aktiveres som et forsvar mod angst. Generelt kan man sige, at hver
gang en person eller en gruppe møder en opgave, opstr der angst og lyst i et
eller andet forhold. Denne angst kan enten konfronteres, sâledes at man uden
at give alkald p skrmmende information gâr i gang med opgaven, eller den
nbevidste del afjeget (jegerne) kan ivrkstte forsvarsmekanismer, der fjer
ner skrmmende information og tilføjer beroligende fantasiprodukter. Nãr
forsvarsmekanjsmer aktiveres, dmpes angsten pa den ene side, pa den anden
side ma der betales en pris i form af en fordrejet eller reduceret realitetsopfat
telse.
Nâr meunesker hver for sig eller I grupper handler pa grundlag af forestii
linger, hvis indhold er fordrejet eller reduceret p. grund af angst, bliver deres
handlinger følgelig af dr1igere k.ra1itet. Forsvarsmekanismer stter saledes
gang i onde cirkier af dárligt kvalificerede handlinger. Projektiv identifikation
er en af de centrale af disse forsvarsmekanismer.
Psykologien er som regel tilbøjelig til at henvise teknologiens forhold til det
psykiske til et srligtkapitel. Teknologi, fra telefoner og computere til højovne
og olietankere, spiller imidlertid en ganske vsent1ig rolle i organisationer.
Gareth Morgan har i sin meget roste bog Images of Organizations (1992)
beskftiget sig med, hvordan organisationsteorier pa forskeilig vis anvender
metaforer for at gøre organisationer begribelige. Nogle teorier ser organisa
tioner som en politisk arena for magtspil, andre set organisationer som
organismer, som maskiner, som fngsler osv. Morgans pointe er, at man ikke
skal blive for fikseret i den ene eller den anden metafor, men vre âben for de
nye og forskellige perspektiver, som andre metaforer kan bidrage med. Psyko
logien og ogsâ gruppepsykologien er meget tilbøjelig dl at Se organisationer
som netvrk og systemer af relationer mellem mennesker, og er tilsvarende
In tergrupperelationet, teknologi og organisationsbilleder
len organisation vil de enkelte afdelinger/subgrupper have begrnset adgang
til information om hinanden og derfor god plads dl fantasier.
Gennem den kommunikation, der foregàr, vii disse fantasier, der som regel
er fikseret pa bestemte emner og konflikttemaer, brede sig i hele organisatio
nen. At samme konflikttema dukker op i alle afdelinger i en organisation,
kaldes paralleiprocesser. En organisation kan s.ledes vre flkseret pa fx
orden/uorden, mandigt/kvindeligt, omsorg, se1vstndighedIafhngighed
etc. I organisationen opleves dette som naturligt, det flkserede opdages først,
nar fremmede giver sig til at ,,ind5nde” kulturen. Dette fnomen blev først
beskrevet af Gross-Doehrman, der opdagede, at de vanskeligheder, der udspil
lede sig mellem patient og terapeut, ofte ogsâ optradte i relationen meilem
supervisor og supervisand (Szecsody 1986). Vi bringer, uden at vide det,
konflikter og føleiser med fra situation til situation og bidrager sâledes med
vores mange møder med andre i organisationen til at skabe de stemninger og
de konflikttyper, der gør sig gldende i organisationen.
Samtidig vil de enkelte afdelinger/subgrupper bade som forsvar og som
orienteringsredskab vre tilbøjelige til at udvikie mere eller mindre stereotype
forestilhinger orn hinanden og til at cirkulere disse i systemet. Undertiden vii
de afdelinger, der er udsat for sâdanne projektioner, identificere sig med det
projicerede, hvorved projektive identifikationsprocesser i form af polarise
ringsprocesser opst.r pa gruppeplan.
Parallel- og polarfseringsp rocesser
,,Dette tilhører ikke kroppen, men maskiniseringer af ,,den tamkte krop”,
hvis elementer, organer, krfter, energier, passioner, frygtsomheder er
koblet sammen gennem forbindelser med ord, drømme, teknikker, salmer,
182) (forf. oversttelse).
—
,,Hvad mennesker er i stand til at gøre, er ilcke indbygget i kødet, kroppen,
psyken, ânden eller sj1en; det skifter konstant og ndrer sig fra sted til
sted, fra øjeblik til øjeblik med koblingen af mennesker md i apparater af
tatikerog handling fra den simpleste forbindelse mellem et organ eller
en kropsdel og en anden i den imaginre anatomis terminologi til strøm
me af kraft gjort mulige af forbindelsen af en kropsdel med et redskab,
med en maskine, med en del af et andet menneske eller andre mennesker
j et samlet rum sâsom et sovevreise eller et klassevrelse” (Rose 1998, s.
forhold til opgaven ,,godt nok” materiale.
Pointen ved organisationer er for sâ vidtden samme som med almindelige
gammeldags redskaber. En hammer fungerer som et for1nget kropsorgan,
den forøger armens kraft, hârdhed og rkkevidde og gør det nemmere for
hammerens indehaver at skaffe sig ting til at tilfredsstille sine behov. Et
køleskab er en udvidet mave, en trøje er forlnget hud, et kraftvrk er udvidet
muskelmasse, en telefon er forlngede tale- og høreorganer etc. En organisa
tion er ogsâ en forlngelse af den e.kekes krfter, sanser, udholdenhed,
rkkevidde etc. En vagtorganisation, hvor fire personer holder øje med trusler
mod landsbyen fra hvert af de fire verdenshjgrner, og et kommunikationssy
stem af irniterede dyrelyde med pa forhnd aftalt betydning kan sikre natte
søvnen for hundrede, der via dette system sa at sige kan Se, mens de sover.
Samfundet bestr sJedes af talløse kmpesubjekter, sammenkoblinger af
mennesker, redskaber, maskiner, bygninger, netvrk, rørsystemer. Som Niko
las Rose, inspireret af bl.a. Deleuze og Gauttari, skriver del:
tilbøjelig til at overse betydningen af teknologi og redskaber. Ud over den helt
konkrete betydning spiller teknologien en vsent1ig rolle for de forestillinger,
vi danner os om organisationer og om grupper i organisationer. Turned er
organisationer som regel s store og komplekse, at en enkelt person aidrig kan
danne sig et detaijeret helhedsindtryk, alene fordi han eller hun ikke kan
observere flere steder p en gang. Nãr man beskftiger sig med organisationer,
ma man sàledes bruge en rklce hjlpemid1er, organisationspianer, regnska
ber, metaforer, logoer, brands, følelser, fantasier etc., der kan tilvejebringe et i
—
—
kmpesubjekter og forlngede kropsorga
Det psykologisk udfordrende ved
kropsorganer ilcke sidder fast pa
ner er, at organisationet og forkangede
tungen. Hammeren kan kobies
kroppen pa samme made som h.nden og
eller med andre hammere i en
sammen med mange forskeilige hnder
stansemaskinen pa metalfabrikken,
maskine, vagthold kari afløsevagthold ved
hvem som heist. Den konstante
telefonen kan forbinde hvem som heist med
relationer, der kendetegner det moderne
til- og afkobling af teknologi og
er tilbøjeiige lii at operere med huden
samfund, er mâske baggrunden for, at vi
redskabei hvis pointe netop bestar i, at
som en fundamental grnse. Modsat
funktion man vii anvende (syl, hot,
de kan kobles til og fra, alt efter hvilken
funiction elier mening; den
skruetrkker etc.), hat en afhugget hAnd ingen
med hoved og det hele, før nogen
skal sidde rigtigt fast pa en arm pa en krop
hat g1de af den.
med ailing og eudda sldfter former
Da ailing i det store og hele er forbundet
og mennesker, kan man vanskeligt
undervejs i den løbende cirkulation af ting
iøber grnsen ornkring en brødfa
linde stabile og flkserbare grnser. Hvor
pA bordet, i maven, pA marken?
brik? Ved fabriksporten, ved kasseapparatet,
sig i denne skov af sammenfiltrede
Del er ikke bate vanskeligt at orientere
gere; ogsf videnskaben bliver
kmpesubiekter for almindelige samfundsbor
og fluktuerende objekter
usikker, nAt den skal arbejde med sAdanne ustabile
Kmpesubjekterfle er en underlig
som den endda ogsA selv er en del af.
de er bAde forestillede og virkelige.
blanding af subjektiv og objektiv eksistens,
kmpesubjekter, dde af
Det, at vi hver isr er momenter i forskeilige
lever af og igennem, modsiger ikke
forskellige heiheder, som vi i vidt omfang
og de øvrige poststruktu
nødvendigvis, at vi ogsA er heiheder i os selv. Rose
at de forlaingede kropsor
ralistiske selvopIøsere (jf. Vishoim 2002) giemmer,
arbejdsredskaber lii frernme
ganer til syvende og sidst kun har mening som
forankret i de enkelte kroppe, som
af nydelse og behovstilfredsstillelse, der er
grainser. Selv om det konkret kan
er udstyret med udmairkede passende klare
arbejde kan vaire aldeles
vaire vanskeligt at adskille arbejde og nydelse
kan for nogle vaire et hArdt
lystfyldt, og spisningen af broccoli og gulerødder
ikke en spisemaskine.
arbejde, sA det hat kun mening at skabe en brødfabrik—
kropsorganer (Vishoim
Begreberne om kaimpesubjekter og forlaingede
mntergruppepsykologien. De billeder og
1993) er sAledes en vigtig tilfejelse til
i organisationer, traikker
metaforer, vi danner om organisationer og grupper
(Rose 1998, s. 185) (forf.
vaner, afgøreiser, vâben, redskaber, grupper”
oversttelse).
,,l rolleteerien er personen altid adskiilelig fra de forskellige roller, han
pâtager sig; enhver srlig konversation forstas i en terminologi, hvor nogen
patager sig en bestemt rolle, De ord, der udsiges, er i en vis udstrkning
Der er siden begyndelsen af 90’erne tilkommet interessante bidrag fra post
struicturalistisk, sociallconstruktionistisk, diskursanalytisk og narrativistisk
hold.
Denne tnkning betragter sproget i form af diskurser og italestte1ser
(Foucault 1978) 2000a, 2000b) somvirllighedskonstituerende i den forstand,
at der ikke rigtigt findes nogen virkelighed uden for sproget. Der er heiler ikkc
nogen objektiv eller neutral sandhed. Alting kan i princippet lige sâ godt vre
anderledes og det, der er, er udtryk for magt. Man kan sMedes se psykiatrien
som en diskurs, der beskriver verden pa en bestemt made og herigennem
udøver magt. Tilsvarende med managementtnkningen, psykoanalysen, vo
res opfattelser af køn, alder etc. Mp vender sig skarpt mod at tilskrive den
enkelte person nogen stabile karakteristika (essens) og hvder, at det sociale
er det, der bestemmer. Ved at afskaffe spandingen mellem sprog (begreber,
teorier, talehandlinger) og virkelighed ender man imidlertid i en ultrarelati
vistisk position, hvor det er lige meget, om man hvder, at Holocaust fandt
sted eller ej, hvor individuelle forskeile ikke kan tematiseres, og fantasi og
virkelighed bliver et fedt. Konsekvent gennemført er tnkningen psykotisk
med strke pubertre trk (Vishoim 2002). Hvis man imidlertid anerkender
virkeligheden, ma man medgive, at den i vidt omfang er skabt af mennesker,
at den kunne vre skabt og kan skabes pa andre màder, og at de beskrivelser,
vi producerer af virkelighedens forskeilige omräder, influerer pa, hvordan vi
forholder os til virkeligheden.
Inden for teorierne vm diskursiv positionering (Harre & van Langenhove
1999) hat man sâledes udvikiet analyser og begreber, der bidrager iii inter
gruppepsykologien. Positioneringsteoretikerne vender sig kritisk mod den
traditionelle rolleteori, der dels skelner mellern roile og person og dels forstr
samtaler og interaktioner scm resultater af roilerne og personerne. I stedet ser
de rollerne, som de foretnekker at kalde positioner, som resultater af konver
sationerne, der igen er styret af diskurser og narrativer.
Diskurs- og positioneringsteori
ogs pa den teknologi, som vi forbinder os med, og som forbinder os med
hinanden.
Med denne sidste formulering far Davies og Harré imidlertid, trods de per
sonlighedsopløsende intentioner og uden helt selv at opdage det, geninstalle
ret personligheden, idet det nppe giver mening at tale cm forhandling, hvis
ikke de forhandlende besidder nogle behov, meninger og interesser, som de
kan forhandle ud fra.
Positioneringsteorien udxnrker sig imidlertid ved at dernonstrere, hvor
dan det at placere sig selv eller andre i bestemte positioner (roller) far følger
for konversationens/interaictionens videre forløb. Hvis man positionerer sig
selv som syg, er det meget sandsynligt, at den anden vii pâtage sig rollen som
hjlper, lge eller sygeplejerske (refleksiv positionering). Pa den anden side
kan man risikere, at den anden positionerer sig som endnu sygere, hvorfor
man ma opgive at indkassere den omsorg, man indirekte efterlyste ved at
positionere sig som syg.
Da man jo som nvnt ikke tror pa personlighed, er de diskursanalytiske
bidrag scm regel optaget af traditionelle sociologiske temaer eller intergrup
pefnomener som kgnskonstrulctioner, seksualitet og etnicitet. Positione
ringsteoretikerne har udvikiet analyseredskaber, der er meget frugtbare i
analyser af konkret interaktionlkonversation. Det vigtige i forhold 61 inter
gruppepsykologien er deres formaen 61 at pavise, hvordan ideologier gør sig
gldende i interaktion. Det udfordrende for intergruppepsykologien, og ikke
mindst for ledere og konsulenter, er at kunne balancere i de felter, hvor bade
ideologier og angst og forsvarsmekanismer er pa frde.
Inden for det ideologiske felt er der mange former for undertrykkelse og
diskrimination, sorn det er vigtigt at vre opmrksom pa og ophve. N det
psykologiske plan lcan ideologier imidlertid ogsâ benyttes som forsvarsmeka
nismer. Hvis en medarbejder ikke har lyst til at erkende sine feji og mangler,
kan hun dklce sig md ved at positionere sig som et offer, som kvinde, etnisk
minoritet, tilhørendè en seksuel minoritetsgruppe etc. Her krver det bade
megen sikkerhed i vurderingen og mod at skre igennem og sige, at det ilcke
er det, det handler om, men at den og den aftale ikke er overholdt. Omvendt
kan angst for kvinder, mnd, indvandrere, bøsser, lesbiske osv. ogsâ forlede
folk 61 at forfølge medlemmer af disse grupper og ikke anerkende dem for det
dikteret af rollen og skal fortoilces i disse termer. Med positioneringsteori
skifter fokus til, hvorledes de diskursive praksisser konstituerer talerne og
lytterne pa bestemte màder, scm samtidig udgar en ressource, gennem
hvilken talerne og lytterne kan forhandle nye positioner” (Davies & Harré
1999, s. 52) (forf, oversttelse).
—
eksempier
Ved konversationer i seiskaber, hvor man er briket via bordkort I bordher
re/borddamesystemet, spiller det en ret afgørende mile, hvorledes man pr
senterer sig dller buyer prasenteret. Det er fx for psykologer og 1ger en
erfaring, at konversationen indsnvrer sig og tager en bestenit retning, nàr
ens gruppetilhørsforhold iii psykolog- eller 1agestanden bringes md i sam
menhngen. Undertiden starter seiskaber med, at vrten prsenterer delta
gerne, og hvis vrten vlger at afsløre gruppetilhøret allerede ved denne
lejlighed, kan igen og psykologen se frem til en aften, hvor deres faglighed er
i fokus. Det siges om lger, at deafen eller anden grund ikke kan vre til stede
i en social sammenhng i mere end fern minutter, før de indskyder stningen:
nu er jeg Jo lge”, mens psykologer ofte forsøger at skjule deres gruppe
tilhørsforhold med det resultat, at bordherren/damen ved desserten føler sig
forfulgt, fordi en person, der via sit fag er i stand til at kigge lige gennem folk,
bar siddet og kigget uden at give sig til kende. Man kan sige, at 1gens strategi
indebrer, at han/hun slipper for at vare til stede som person, mm far, mor,
datter, centrumdemokrat, bordtennisspiller etc., inens psykologen netop kan
Konversationsstrateger ved sels ka ber
1. Møder mellem persone!. der er medlemmer afgrupper
Der er naturligvis et utal af forskellige situationer og typer af situationer, hvori
intergruppedynamik udfolder sig. I det følgende vil vi gennemgà fern forskel
lige typer af situationer: 1. Møder mellem personer, der er medlemmer af
grupper. 2. Møder i grupper, bvis mecilemmer ogsâ er medlemmer af andre
grupper. 3. Møder mellem en person og en gruppe. 4. Møder mellem repr
sentanter for grupper. 5. Møder mellem grupper.
Intergruppedynamjk
arbejde, de layer. Det er svrt og risilcobetonet at skelne, men ikke desto
mindre en opgave, som det er nødvendigt at løse.
Positioneringsbegrebet udmrker sig i Øvrigt ved at kunne forvandles fra
substantiv til verbum pa en ganske utvunget made, og i mange sainmenhnge
fungerer det bedre at sige: ,,Hun positionerede ham som mandschauvinist’
end ,,hun palagde ham roilen som mandschauvinist”.
Ved morgenkonferencen pa en psykiatrisk døgnafdeling kan man ofte opleve
to kmpesubjekter I interaktion med hinanden. Det ene hedder plejen, og det
andet hedder videnskaben. Jens Hansen, der er indlagt til observation for
depression, bliver drøftet. En reprsentant for plejepersonalet videregiver de
observationer, der er indsamlet og afrapporteret af forskellige medlemmer af
denne gruppe siden sidste konference: ,,Plejen har ikke observeret nogen tegn
pa døgnvariation i tilstanden. Jens Hansen kan säledes ikke vre deprimeret.”
Ved konferencen sidder en psykiater, der er ret overbevist om, at Hansen er
deprimeret, men stillet over for kmpesubjektet plejen, et mangehovedet
uhyre, der ser alt, fordi det har 1000 øjne og et pa hver finger og turned aitid
er pa arbejde, føler han sig, da han selv først lige er mødt efter et døgns frihed,
noget darlig kldt pa til at fremføre sit modsynspunkt. Heldigvis kommer han
i tanker om sin gamle yen videnskaben, melder sig md i dette kmpesubjekt
og udtaler med fast stemme: ,,Det er muligt, men nyere undersagelser hat
imidiertid vist, at depressive tilstande oftere end man plejer at antage, optr
der uden tegn pa døgnvariation.” Med sin reference til videnskaben skaber
han dels hos sig selv en autoritetsunderstøttende forestilling om at vre en del
afet alvidende kmpesubjekt, dels skaber han i reprsentanten for plejen en
forestilling om at sta over for et endnu starre og mere aitseende kampesubjekt
end selv plejen, et monster med mange etager, gange og rum fyldt med
hvidkitlede forskere og vildtvoksende systemer af kolber og reagensglas med
boblende vsker i alle farver.
Mobilisering af kmpesubjekter
gøre sig gldende som person. Opievelsen kan i begge tilflde beskrives som
omhandlende reduktionisme. Lgen finder umiddelbart behag (sikkerhed,
undgâelse af angst) ved den konversationsstrategi, der afskrmer resten af
personligheden bag lgerollen eller reducerer personen dl den del af den, der
er ige. Psykologen skjuler sin faglige identitet for ikke at blive reduceret dl
denne.
I en superv sionsgruppe i en organisationspsykologisk uddannelse endte en
af deltagerne rege1mssigt og med voksende irritation med at vare placeret i
en etisk problemstilhing, hvor skismaet stod mellern en god forretning og en
let betnkelig etik eller ingen forretning og en høj morlsk standard. Da dette
mønster blev benvnt, blev deltagerne sintidig opmrksomme pa, at den
pâgldende deltager var den eneste i gruppen, der arbejdede i det private
erhvervsliv, resten arbejdede forskellige steder i det offentlige. Den nrrnere
undersøgelse afdkkede en intergruppedynamik mellem de to i supervisions
gruppen indlejrede intergruppetilhør: privat og offentlig. Gruppea afdkkede
de diskurser, som de to grupper abonnerede pa om hinanden: De offentligt
ansatte havde et ambivalent billede af3e private som dels dygtige, rnodige,
barske og effektive jakkest, dels mere eller mindre psykopatiske, tendentielt
parate til at slge deres egen bedstemor, hvis blot prisen var i orden. De private
havde ogsà ambivalente forestillinger orn de offentlige: De sâ arbejdet i det
offentlige som beskftigelse pa et beskyttet vrksted, effektivitet var en by i
Rusland, og dybest set sad de offentlige og ruttede med de penge, som
erhvervslivet havde skaffet til landet. Pa den anden side var de offentlige mere
menneskelige og varme, og de var gode til at hygge sig. Efterhanden som disse
billeder tegnede sig, begyndte man at le for at kunne forlige sig med sine egne
fordomsfuldheder. P det psykodynamiske niveau var der tale omen gensidig
projektiv identifikationsproces, hvor de offenifige projicerede forestillinger
om omnipotens ogpsykopati over ide private og dermed gjorde sig selvblinde,
dels for deres egne evner og lyst til prstation, dels for de etiske dilemmaer og
de former for misbrug, der knytter sig til arbejdet i det offentlige. Dc private
var pa den anden side tilbøjelige til at projicere samvittighed og etik over i de
offentlige og til at gøre dette iii et tøse-anliggende, som rigtige mnd ikke
havde tid til at beskftige sig med, nar der skuile skaffes valuta til landet.
I de følgende sessioner viste det sig, at de offentlige ogsä ofte var placeret i
etiske dilemmaer, og at den private leder blev anerkendt for ogsa at udvise
omsorg for sine medarbejdere,
Offentlige og private
at andre grupper
2. Møder I gruppei hvis med/em mer ogsâ er medlemmer
og
en el/er flere grupper
Det er sjldent, folk i tilstrkkelig grad overvejer, hvad det betyder, at der
kommer en ,,ny dreng til byen”, en ny elev i kiassen, et nyt medlem i gruppen,
ansatttes en ny medarbejder eller en ny direktør. Den dominerende kulturelle
diskurs er, at man skal tage godt mod de nye, at det er udvilciende med alle de
dumme spørgsmal, de kan stil]e, for sâ kan man f kigget pa darlige vaner og
i det hele taget fa reflekteret over praksis. Det er ogsâ srlig godt, hvis de nye
intergrupperelatIoncr tilfører gruppen en mere alsidig dimension, kvinder pa
mandearbejdspladser, mnd pa kvindearbejdspladser, medlemmer afetniske
grupper pa traditionelt danske arbejdspladser, unge i organisationer, hvor de
midaidrende dominerer, og gamle, fordivi harbrug for det grâ guld. Alle disse
meget menneskelige indstiffiger gør det svrt at have med de ambivalente
følelser, der lcnytter sig til nyc medlernmer, at gøre. Det spiller selvfglgelig ogsà
A new kid in town
3. Møder mellem en person
En’iriedicinsk afdeling pa et stort sygehus var kendt for at rumme tre aflandets
bedste specialister, men ogsã for at lide under en d.rlig atmosfre og at vre
et frygret sted for yngre lger. Pa en persona1etrningsdag med ekstern
konsulent, presset igennem pa de yngre lgers initiativ, drøftede man, hvorfor
undervisningen af de yngre 1ger ildce ftingerede ordentligt. Overlgerne
erkendtc dette og bekiagede, at de yngre lger ikke spurgte, nar der var noget,
de var i tvivl om. Overlgerne yule heilere end gerne give erfaringer videre.
Om formiddagen, hvor man havde arbejdet med at undersøge, hvilke ,,orga
nisations in the mind” personalet husede, havde en yngre lge sagt, at hun
kom til at tnke pa trnet pa Børsen, nâr hun tnkte pa ledelsen. Tre drager
med sammensnoede haler, der vender ryggen mod hinanden og kigger hver
sin vej. En anden yngre lge forkiarede sâ overlgerne, at det ilcke var sâ
mrkeligt, der ikke var nogen, der henvendte sig til dem, da man jo som
bekendt blev grillet, hvis man kom for tt pa en drage. En nrmere undersø
gelse afdkkede, at de tre overlger var blevet bragt sammen ved en fusion,
der var dikteret fra amtet, og at de hver isr stadig følte sig knyttet til den
afdeling, de havde mattet opgive ved fusionen. Vreden over amtets disposition
levede videre ogsâ her tre âr efter og kom til udtryk som en meget lukket og
kontroileret adfrd overlgerne imellem.
Fusion
Ved runde fødselsdage er det i nogle kulturer almindeligt at holde en fest, hvor
fadselaren inviterer de vigtigste personer I famiie-, venne- og omgangskreds
til at fejre begivenheden. Pestens centrum modtager gayer og taler og sange og
sørger for, at gsterne buyer godt bevrtet.
Ofre for runde fødselsdage lider ofte af megen angst op til dagen. En del af
denne skyldes, at fødselsdagen konfronterer dem med den kendsgerning, at
tiden g&, og at de skal dø, nar den tid kommer, og at den kommer ti âr før
end ved sidste runde fødselsdag. Denne angst er Jo alvorlig nok. Man kan kalde
den eksistentiel. En konfrontation med spørgsmalet om, hvorvidt man har
brugt det liv, man har fact betroet, pa en ordentlig made.
En anden del af angsten er en intergruppeangst. Selvom postmoderne
psykoioger livder, at vi er multiple selv’er, at vi ikke har en kerne, en essens
eller en identitet, dci- gar os genkendelige for os selv og andre fra situation til
situation, at multiple selv’er ikke er en psykiatrisk lidelse, men et villcãr i det
postmoderne, sa gruer man alligevel lidt for, hvad der vil ske, n5x man bringer
alle de grupper, man er medlem af, sammen, med sig selv i fokus. Arbcjdskol
legaerne skal made ens gtefile, børnene vii sikkert fremlgge et professio
nelt opsat lyd-diasshow, der afslører ens vrste sider, gtefllen vii møde de
kolleger, man har omtait respektfuldt, og maske vre tilbøjelig til at mene, at
de er en bunke hule og gennemsigtige narcissister etc.
I de fleste tilflde føler fødselsdagsbarnet sig forlast, nar festen ci- ovre. Dc
kunne vre I stue sammen, der var en vis sammenhng meilem de portrtter,
Rund fødselsdag
en rolle, om gruppen selv har inviteret, om gruppen har haft reprsentanter
i ansattelsesudvalget, eller ledelsen har det fulde ansvar for den nyes ankomst.
Nye personer er spndende, fordi de bade kan vre en trussel og en
berigelse. En fly pige i klassen kan føre til nyt livog nyc ideer i pigegruppen,
men ogs til ndringer i popularitetshierarkiet, hvis drengene finder den nye
mere tiltrkkende end de kendte. En fly kan blive tungen pa vgtskâ1en i de
magtkampe, der foregâr 1 gruppen. En ny kan vise sig at vre dygtigere end
de velkendte kami-nerater osv. Betragtet pa afstand ma man tnke, at det er
rigtig godt for en gruppe at fa et nyt medlem.
Nyc medlemmer er i begyndelsen ikke ‘andet end intergrupperelationer.
Hun kommer fra den og den skole, hvor de er sadan og sadan, hendes mor er
med i det og det tv-program, hurra det er en pige, etc. Der dannes hurtigt en
forestilling om den nyc, ladet med hâb og frygt.
Et halvt hundrede lrere er pa kursus, fordi de har pâtaget sig rollen som
regionale konsulenter til implementering af teamarbejde blandt lrere i
folkeskolen. Der gives udtryk for en del angst over for den vanskelige opgave,
de skal i gang med. Kurset indeholder ogsa rolle- og situationsspil, hvor man
kan ave sig i at have med kolleger at gøre, som ikke ci- tiltrukket afforandrings
ideen. Der er ikke overraskende trngsel om bestningen af rollerne som
modstandere af forandring, og de bedste skuespfflerprstationer falder uden
diskussion i disse roller. Et af højdepunkterne er et spil, hvor en af de
forandringshadende prøver at dkke over, at han for at supplere sin usle
1rer1øn er nødt til at passe en palsevogn hver eftermiddag og aften. Han er
ikke interesseret i at gâ til nogen teammøder, for sâ vil han jo ilcke kunne passe
sit ekstrajob,
Som udgangspunkt for et af de teoretiske op1g gennemfares en pilotun
dersøgelse, hvor kurerne pa et spørgeskema skal notere de ti-c vigtigste grunde
til, at de i sin tid valgte kurerfàget. Det viser sig, at ni ud af ii har anført det
selvstndige ved lrerarbejdet som en af de tre grunde. Forestillingen er, at
man ikke som lrer har nogen over sig eller ved siden af sig, men blot kan
arbejde, som man selv syTlcs, det er bedst. Diskussionen af dette undersagel
sesresultat bringer de regionale konsulenter i kontakt med den modstand, de
selv rummer mod teamarbejde og ledelse, hvorved de bliver bedre i stand til
forsta de 1rere, som de skal trne.
Modstand mod forand ring
4. Møder meliem reprc’sentanter for grupper
de tegnede af ring, jeg findes og har abenbart kiaret det hele godt nok til, at
mai kan holde en fadselsdag.
Fødselsdagen kommer säledes til at fungere som en container for fadsels
dagsbarnets forskellige selvdele. Arbejde møder familie, unge møder gamle,
kvinder møder mnd etc.
En intern konsuient pa etstgrre sygehus fremlagde i en supervisionsgruppe
en problemstilling fra en opgave, som hun havde pâtaget sig for en gruppe
ergoterapeuter pa en psykiatrisk afdeling. Gruppen følte sig lammet og uin
spireret. Ergoterapeuterne syntes ikke, deres faglighed blev respekteret. De
arbejdede ildce meget med patienterne, men var meget sammen med hinanden
og brugte tiden pa at tale om, hvor umuligt alting var. Konsulenten havde for
nylig arbejdet med gruppen en hel dag, hvor de i den grad hverken havde vret
ff1 at hugge eller stikke i. Som en paradoksal intervention havde konsulenten
opfordret ergoterapeuterne til at gâ hjem ki. 14 og nyde foràrsvejret for i det
mindste at gøre noget godt for sig selv. Det vile de heller ikke. Konsulenten
følte sig afrngtig og ret irriteret og matte bruge en del energi pa ikke at sige
Polariseringsprocesser
...
Pa en tredages arbejdskonference for studerende ved en organisationspsyko
logisk uddannelse med temaet ,,Integration og forskellighed” udtrykkes en del
kritik ved alutningsplenum. Det er den første konference, hvor uddannelsen
bade bestâr af førsteârs- og andet.rsstuderende, og for de andetrsstuderende
sâledes første gang, at de skal arbejde sammen med e nye. Det er isar
medlemmer af gruppen af andetrsstudereiide, der er kritiske. De synes for
det førstc, at konceptet er ved at vare trivielt. ,,Kan man ikke finde pa noget
nyt?’ ,,Vi har lrt, hvad man kan lre af det her, siger de. ,,Desuden,” føjes
der til, ,,var det rneget uproduktivt og anstrengende, at der var helt nye
sammenstninger af deltagere ide smâ studiegrupper.” ,,Hvis det er, fordi den
faste stab ikke kunne vre til stede, sâ der skulle dannes helt nye grupper iii
de fremmede konsulenter
s er det ba,e for dàrligt!” koniduderes der. En
anden tilføjer, at det ogsa er for d.rligt, at temaet integration og forskellighed
overhovedet ikke er blevet berørt. Der har vre alt for meget besvr med at
vnne sig til nye grupper og nye konsulenter.
Vanskelighederne med at forholde sig til det nye hold studerende bengtes
s.1edes intenst. Det, der undgas, er udfordringen ved at skuile vre de erfarne
I uddannelsen og de sammensatte følelser, som de nye vkker. I stedet forsky
des fokus til de anstrengelser, som staben tilsyneladende af dovenskab har
pâlagt de studerende.
integration og forskellighed
5. Møder mel/em grupper
—
—
Efter denne gennemgang af intergruppepsykologiens temaer og begreber er
det foihâbentligt blevet kiart, at psykologien heldigvis ilcke lever op til de
forventninger, man undertiden kan have om en opslagsbog med manualer ff1
løsning af konflikter, den rigtige made at lede pa, hvordan mennesker buyer
glade og effektive i nedgangstider etc. Mennesker lser og skriver psykologi
bøger, love, managementteorier osv. De producerer diskurser, abner mulighe
der og stter begrnsninger. De gør det ikke ud I det bla, men i et spanidings
felt mellem virkelighed, erfaring, fantasi, angst og forsvar.
Den eksperimenteile socialpsykologi og det kognitive approach er tilbaje
lige iii at fIksere intergruppekonflikter som sociale naturkonstanter, begrun
det i evolutionsteoretiske antagelser eller forestillinger om hjernens begram
sede kapacitet. Denne tnknings fortjeneste er forstaelsen af, at vi samtidig
eksisterer som individuelle personer, interagerende personer, medlemmer af
grupper og reprsentanter for grupper. Det indviklede er, at bade den enkelte
Konklusion
—
ff1 gruppen, at den skulle hoMe op med denne selvoptagnesmâpigeynlc, tage
sig sainmen og komme i gang med at bestille noget. Det virkede umiddelbart,
som om situationen var fastlast, fordi ergoterapeuterne rigidt klamrede sig til
deres faglige identitet i stedet for at forbinde sig med hovedopgaven: at hjlpe
de psykiatriske patienter. Der viste sig imidlertid en anden made at betragte
problemet pa, da fokus blev udvidet fra ergoterapeutgruppen ff1 den psykia
triske afdeling som heihed. I afdelingens ledelse befandt der sig en overordent
ligt aktiv og humørfyldt oversygeplejerske, der generelt var i stand ff1 at skabe
arbejdslyst og energi i hele afdelingen undtagen hos ergoterapeuterne. Hun
var ogsà tilbøjelig til at mene, at hvis hun overtog ledelsen af ergoterapeuterne,
skulle problemerne nok blive løst. Afdelingen havde i øvrigt vret igennem
en omstruktureringsproces, der havde kostet en del stillinger, herunder en 33
procents reduktion af ergoterapeutgruppen. Kontrasten mellem billedet af
den aktive og muntre oversygeplejerske og de mutte energiforladte ergotera
peuter ledte ff1 formuleringen af en hypotese om, at ergoterapeuterne via
projektive identifikationsprocesser var blevet piagt og havde pâtaget sig at
bre hele afdelingens sorg og lammelse efter omstruktureringen. Konsulenten
vile undersøge mulighederne for at komme iii at arbejde med hele afdelingen,
sâledes at polariseringen mellem energi og humør hos plejepersonaJet og
larninelse og depression hos ergoterepeuterne kunne bearbejdes og integreres.
Adorno, T.W et al. (1950): The Authoritarian Personality. New York: Harper & Row,
Alderfer, G.E. (1987): ,,An Intergroup Perspective on Group Dynamics”. In: Lorach, J.W
(red.) Handbook of Organizational Eehai’?r Englewood Cliffs: Prentice Hall Inc., s.
190-222.
Armstrong, 0. (1994): ,,The ‘Institution in the Mind’. Paper read to the Conference on
Psychoanalysis and Public Sphere, Polytechnic of East London, Free Association Book
and the Human Nature Trust, 1-2 nov. (1994): Thoughts Bound and Thoughts free:
Reflections on Mental Process in Groups”. In: Group Analysis, 1994; 27,s. 131-148.
Baron, R.S., Kerr, N.L. & Miller, M. (1996): Group Process, Group Decision, Group Action.
Buckingham Open University Press.
Bauman, Z. (1994): Modernitet ogHolocaust. København: Hans Reitzels Forlag.
lion. WR. (1967): ,,A Theory of Thinking”. In: Second Thoughts. NewYork: JasonAronson,
s. 110-119.
Bion. WR. (1984): Elements ofPsycho—Analysis. London: Maresfield.
Bion. WR. (1993): Erfaringer i grupper ogandre artikler. Kebenhavn; Hans Reitrels Forlag.
Canetti, E. (1996): Masse og magt. Kabenhavn: Porlaget Politisk Revy
Castells, M. (1997); ,,The Power of Identity Vo12” In: The Inform ation Age: Economy, Society
and Culture. Oxford: Blackwell Pubi.
Davies, B. & Harré, R. (1999): ,,Positioning and Persorthood”. In; Harr6, R. &van Langen
hove. L. (red.): Positioning Theory. Oxford: Blaclcwell Pubi.
Elster, J. (1999): Alchemies ofthe Mind. Rationality rind the Emotions. Cambridge: University
Press.
Foucault, M. (1978): Seksualitetens historie L Vijen til video. Køben.havn: Rhodos.
Foucault, M. (2000a): ,,Governmentality”. In: Faubion, ID. (red.): Michel Foucault. Power
Essential works ofFoucault 1954-1984. Vol. 3. London: Penguin Books, s. 201-222.
Foucault, M. (2000b): ,,Truth and Power”. In: Faubion, 1.0. (red.): Michd Foucault Power.
Essential works ofFoucault 1954-1984. Vol. 3. London: Penguin Books, s. 111-133.
Foulkes, S.H. (1948): Introduction to Group-Analytic Psychotherapy. London: Heinexnann.
Foulkes, Sd-I. (1964): Therapeutic Group Analysis. London: Allen & Unwin.
Foulkes, S.H. (1990): Selected Papers. Psychoanalysis and Group Analysis. London: Karnac.
Litteratu r
og forskeren kan veksle mellem disse perspektiver. N.r Milgrani viser, at
ganske almindelige mennesker kan lokkes til at tilføje andre voidsom smerte,
hvis situationen er sanktioneret af et videnskabeligt autoritetssystem, sã hin
drer det ilcke, at disse forsøgspersoner buyer berørt
p en rneget personlig
made og føler skyld i svr grad, om end pointen rietop var, at det var
situationen, der skulle have ansvaret.
Socialpsykologierne har vmret travit optaget af at undersøge, om grupper
vat bedre end familier og individer, om folk blev primitive i masser, om
situationer eller personer skulle have ansvaret. Konklusionen er, at grupper
undertiden er effektive og rationelle, andrll gange foretager de sig de vmrste
ting, nøjagtigt som individer, organisationer og masser.
Frankfurt am Main: Sithrkamp Verlag.
Tajfel, H. (1974): ,,Social identity and Intergroup Behaviour”. Social Science Information 13,
s. 65-93.
Tajfei, H. (red.) (1978): Differentiation between social groups: Studies in the social psychology
of intergroup relations. London: Academic Press.
Tajfel, H. (red.) (1982): Social Identity and Intergroup Relations. Cambridge: University
Press.
Turner, J.C. (1982): ,,Towards a cognitive redefinition of the social group”. In: Tajfel, H.
(red.): Social Identity and Intergroup Relations. Cambridge: University Press.
Simmel, C. (1992): Soziologie. L’ntersuchrungen tiber die formen der Vergesellschaftung.
Freud, S. (1921): ,,Massepsykologi og jeg-analyse”. In: Andkjr, 0. & Kappe, S. (red.):
Metapsykologi 2. København: Hans Reitzels Forlag, 1983.
Goffinan, E. (1959): Vore rollespil i hverdagen. Kabenhavn: Hans Reitzels Forlag, 1992.
Goffman, E. (1961): Encounters: Two Studies in the Sociology of Interaction. Indianapolis:
Bobbs-Merril].
Gould, L., Stapley, L.F. & Stein, M. (red.) (2001): The Systems Psychodynamics of Organiza
tions. London: Karnac Books.
Harr6, R. & van Langenhove, L. (red.) (1999): Positioning Theory Oxford: Blackwell Pubi.
Heaven, RC.L. (1994): Contemporary Adolescence. A Social Psychological Approach. South
Melbourne: Macmillan Press LtcL
Klein, M. (1973a): ,,Notat om skizoide mekanisnier”. In: Klein, M.: Psyknanalyse af barn.
Udvalgte skrifter. Kabenhavn: Rhodos.
Klein, M. (1973b): ,,Nogle teoretiske konklusioner om spdbarnets følelsesliv”. In: Klein,
M.: Psykoanalyse af børn. Udvalgte skrifter. Kabenhavn: Rhodos.
Klein, M. (1975a): ,,On Identification”. In: Works III. London: Hogarth Press, s. 141—175.
Klein, M. (1975h): ,,Our Adult World and its Roots in Infancy”. In: Works ill. London:
Hogarth Press, s. 247—263.
Le Bon, C. (1999): The Crowd. London: Transaction Publishers.
Meyrowitz, J. (1986): No Sense of Place. The Impact of Electronic Media on Social Behavior.
Oxford: University Press.
Miller, E.J. & Rice, K.A. (1975): ,,Selections from: Systems of organization”. In: Colman,
P,D. & Bexton, H. (red.): Group Relations Reader 1. Washington: A.K. Rice Institute, s.
43-68.
Morgan, G. (1992): Images of organizations. London: Sage Pubi, Norsk udgave: Organisas
jonsbilder. Oslo: Universitetsforlaget.
Rice, A.K. (1999): Learningfor Leadership. Interpersonal and Intergroup Relations. London:
Karnac Books.
Rose, N. (1998): Inventing our Selves. Psychology, Power and PersonhoocL Cambridge:
University Press.
Obholzer,A. (1997): ,,Psychoanalytic Institutions in a Changing World”. 1n Shapiro, ER.
(red.): The Inner World in the Outer World. New Haven & London: Yale University Press.
Ogden, T.H. (1979): ,,On Projective Identification.” Int. J. Psycho—Anal. 1979; 60, s. 357—
373,
Ogden, T.I-I. (1987): Projektiv identifikation ochpsykoterapeutisk teknik. Stockholm: Natur
och Kultur.
Szecsody, I. (1986): ,,Feedback in Psychotherapy and in Training”. Nordisk Psykiatrisk
Tidsknft, 40,s. 193-200.
Sherif, M. & Sherif, C. (1969): Social Psychology New York: Harper and Row.
M. (red.): Identities, Groups and Socia? Issues. 1ondon: SAGE Pubi. Inc.
Nyt fra Samfundsvidenskaberue, s. 229-265,
Wetherafi, M. (1996): ,,Group Conflict and the Social’sychologypf Racism.” In: Wetherall,
Diskursanalysen til debat. Kriziske perspektiver pa en populcr teoriretning. Kabenhavn:
—
Turner, J.C. & Reynolds, K.J. (2003): ,,The Social Identity Perspective in Intergroup Rela
Lions: Theories, Themes, and Controversies”. In: Brown, R. & Gaerrner, S.L. (red.)
Blaclcwell Handbook of Social Psychology: Intergroup Processes. Oxford; Blackwell Pubi.
Ltd., s. 133-52.
Vishoim, S. (1993): Overfiade og dybde. Omprojektiv identifikation og det inodernespsyko
logi. Ke.benhavn: Politisk rev>’.
Vishoim, S. (2002): ,,Diskursanalyse og psykologi sarnfundskritisk refleksion eller kryp
terede beretninger fra liver i Claustrum.” In: Larsen, B. & Munkgkrd, K.M. (red.):
Jø
\
ktiver p
opstâet en skelnen mellem admiistration og ledelse: Admi
er at gøre det rigtigt, ledelse er at gøre c1t rigtige. Denne skelnen
opdelingeri af medarbedernes evner i kvalikationer og kompeten
tinistration buyer s1edes at gøre det, man go ved, rigtigt, og dertil
kvalifikationer, mens ledelse handler om komtencen til at afgøre,
der skal gøres i forhold til den meget komp1eks’ og uoverskuelige
omverden. Ledelse handler sáledes om at forsta det koip1ekse og senere
reducere det til det komplicerede, saledes at det kan behandles af den kvalifl
cerede medarbejder eller medarbejdergruppe. Ifølge disse studier handler
kompetence om at se og skabe nye sammerthnge og mønstre i det tilsynela
dende kaotiske. Der vil vmre andre end ledere, der har denne sr1ige evre;
p
Der skelnes I den
organisationslitteratur mellem ,>leader
ship” og ,,management”,
refererertil den form for ledelse,
som hat til fotmI at
funiction og holde den til
opgaven, mens
Eicer at se fremad, vre frerntidsorienteret,
forfølgende et ideal elle/et ml. Der e\yderligere den forskel, at ,,Ieadership”
pr definition rmver/,foilowership”, tsâ personer i organisationen, som
gennem deres aktivØleltagelse forbinder”ig med og forpligter sig til Iederska
bet og dets idealer
1nens ,,management” kk gør det i meget mindre grad. Nx
1
en karismatisk lØer fratrder, kan man unrtiden se, at det er vanskeligt for
mange medarjdere pa sarnme made at fouipligte sig til det nye lederskab.
,,Leadershipog ,,management” hat begge ei\grnseregu1erende funktion,
som vii bliv/ beskrevet senere.
r de sen
re at (Rasmussen 1998) er der i forbdelse med studiet afkom
4
AF BENT
ledetse
8