1. No category

institut for idræt og ernæring
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Idræt, medborgerskab
og social kapital
Sammenhænge mellem social baggrund,
idræt, medborgerskab og social kapital
blandt elever på Bakkegårdsskolen
i Gentofte
Charlotte Østergaard
Glen Nielsen
Idræt, medborgerskab og social kapital
Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital
blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte
Charlotte Østergaard & Glen Nielsen
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
2013
Idræt, medborgerskab og social kapital Idræt, medborgerskab og social kapital. Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital
blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte
© Charlotte Østergaard & Glen Nielsen
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 2013
Fotos: Bakkegårdsskolen
Institut for Idræt og Ernæring
Nørre Allé 51
2200 København N
www.nexs.ku.dk
2
Idræt, medborgerskab og social kapital
Indhold
Forord
............................................................................................................................ 5
Opsamling af undersøgelsens væsentligste resultater.......................................................................... 5
Undersøgelsesgruppens anbefalinger ................................................................................................. 8
1. Beskrivelse af undersøgelsen ......................................................................................... 9
1.1. Undersøgelsens formål ............................................................................................................. 10
1.2. Skolen som central aktør.......................................................................................................... 11
1.3. Social kapital ........................................................................................................................... 11
1.4. Hvem har deltaget i undersøgelsen........................................................................................... 12
2. Børnenes relationer generelt ....................................................................................... 15
2.1. Rammer for samvær................................................................................................................. 20
2.2. Aktiviteter og relationer hjemme og i nærområdet ................................................................... 22
3. Børnenes fritidsliv ......................................................................................................... 31
3.1. Fritidshjem og klub ................................................................................................................. 31
3.2. Børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter .................................................................. 32
3.3. Deltagelse i organiseret fritidsidræt .......................................................................................... 34
3.4. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter ............................... 35
3.5. Hvilke fritidsaktiviteter går børnene til? ................................................................................... 38
3.6. Børnenes ønsker til fritidsaktiviteter......................................................................................... 41
3.7. Idræt og sociale relationer ........................................................................................................ 43
4. Idrætsundervisningen i skolen ..................................................................................... 44
4.1. Hvad har betydning for om eleverne kan lide at have idræt? .................................................... 49
5. Opsummering ............................................................................................................... 52
Litteraturliste .................................................................................................................... 55
3
Idræt, medborgerskab og social kapital
4
Idræt, medborgerskab og social kapital
Forord
Institut for Idræt gennemførte i maj-juni 2012 en spørgeskemaundersøgelse rettet mod elever på
Bakkegårdsskolen i Gentofte. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 341 børn (ud af
362, svarprocent = 92%) i 2. til 7. klasse. Undersøgelsens formål har været at identificere elevernes
sociale kapital og idrætsdeltagelse.
For at kunne måle effekten af de initiativer der blev igangsat på Bakkegårdsskolen fra og med skoleåret
2012/2013, bør spørgeskemaundersøgelsen gentages på den samme gruppe elever efter 2. år.
Koordineringsgruppens ønske er at skabe et toårigt projektforløb, hvor initiativerne iværksættes, og hvor
de tre initiativer, beskrevet i afsnit ”1. Beskrivelse af undersøgelsen”, ved hjælp af en forskningsmæssig
evaluering løbende bliver udviklet og testet. Evalueringen vil blive varetaget af repræsentanter fra
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og vil være forskningsbaseret. Evalueringens
formål vil være at undersøge idræt og fysisk aktivitets indflydelse på medborgerskab og social kapital.
Opsamling af undersøgelsens væsentligste resultater
Etnicitet og socioøkonomi
Der er blandt skolens elever en socioøkonomisk forskel, som er stærkt knyttet til etnicitet. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem etnisk baggrund, boligforhold og
jobsituation. Forekomsten af at både far og mor er uden arbejde, er ti gange højere hos elever, der har
forældre, der er født uden for Danmark, end hos elever, hvor begge forældre er født i Danmark. Modsat
er andelen af elever, der bor i hus ca. tre gange så høj, hvis både mor og far er født i Danmark, end hvis
både mor og far er født i et andet land.
Brug af fritidshjem
Andelen af elever på Bakkegårdsskolen, som bruger fritidshjemmet dagligt, er høj (89%), og hverken
socioøkonomisk status eller etnicitet spiller en rolle for, hvilke elever der benytter fritidshjemmet
regelmæssigt.
5
Idræt, medborgerskab og social kapital
Elevernes relationsdannelse
Undersøgelsen viser, at både skole og daginstitutioner er centrale og betydningsbærende institutioner
for elevernes venskabsdannelse. Ca. halvdelen af alle venskabsrelationer blandt de deltagende elever i
undersøgelsen er dannet til børn, de går i klasse med. Jo ældre børnene bliver, jo større sandsynlighed er
der for, at de har mødt deres venner i andre kontekster end børnehaven og deres klasse, eksempelvis til
fritidsidræt eller på tværs af skolens klasser. Alligevel er det også blandt de ældste elever mest udtalt at
have mødt sin ven/veninde i egen klasse.
Skolen og fritidsordningen er de steder, hvor Bakkegårdskolens elever tilbringer mest tid med deres
venner. Det sted eleverne hyppigst definerer, at de bruger tid sammen med deres venner, er i skolens
frikvarterer, efterfulgt af skolens timer samt fritidsordningen. Venskabsrelationer dannet i skolen er den
alt dominerende relation, også i det samvær der foregår mellem eleverne i den tid, der ikke er
institutionaliseret.
Socioøkonomiske forhold samt etnicitet spiller en rolle i forhold til, hvordan, hvor meget og med hvem
børn leger i fritiden. Elever med kun etnisk dansk baggrund, og elever der bor i hus, har samlet set flere
forskellige legerelationer i fritiden end elever med forældre af anden etnisk baggrund, og elever som bor
i lejlighed. Etnisk baggrund har desuden betydning for, hvor udbredt det er at have venner på besøg i
hjemmet. Børn med anden etnisk baggrund har færre besøg i hjemmet end etnisk danske børn.
Organiserede fritidsaktiviteter
80% af eleverne går til en organiseret aktivitet i deres fritid ud over fritidshjem og klub, og der er ikke
signifikante aldersforskelle.
69% af eleverne går til en eller flere idrætter i deres fritid. Idrætsdeltagelsen stiger fra indskolingsalderen
(70%) til mellemtrinet (76%), hvorefter den falder til 62% blandt børn i udskolingsalderen. Faldet i
idrætsdeltagelse ved stigende alder er dog på Bakkegårdsskolen dog langt mindre end det markante
frafald fra foreningsidrætten, som ses på landsplan.
Etnicitet spiller en rolle for elevernes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, også når det gælder
idrætsdeltagelse. Sandsynligheden for at børn går til fritidsaktiviteter, er mindre hos de børn, hvis
forældre er immigreret til Danmark. Forskellen i etnicitet gør sig i særlig grad gældende for piger på 6.
og 7. klassetrin.
Fodbold er den mest udbredte idrætsaktivitet blandt Bakkegårdsskolens elever, både organiseret og
uorganiseret. Her er dog en kønsmæssig forskel, idet fodbold alene er en populær idræt blandt drenge.
6
Idræt, medborgerskab og social kapital
Blandt drengene er den til gengæld særdeles populær. Dét at gå til fodbold er næsten ti gange så udbredt
i forhold til de andre fritidsaktiviteter.
Idrætsundervisningen i skolen
De fleste elever, uanset klassetrin, vurderer selv, at de er aktive eller meget aktive i timerne. For kun ca.
10% af eleverne gælder det, at de vurderer sig selv til at være kun lidt aktive eller slet ikke aktive.
Samlet set kan lidt over halvdelen af eleverne på Bakkegårdsskolen rigtig godt lide at deltage i
idrætsundervisningen. Dog falder dét at kunne lide idræt med stigende alder, fra 60% blandt eleverne i
2. til 5. klasse til 45% hos eleverne i 6. og 7. klasse.
Langt de fleste elever vurderer, at de klarer sig godt i idrætstimerne. Andelen, der synes, at de klarer sig
godt, er dog faldende med alderen. Hvor andelen er 68% i 2. og 3. klasse, er den faldet til 57% i 6. og
7. klasse.
Lidt mere end en tredjedel af eleverne (36%) synes, at der er for meget lærestyring i idrætstimerne,
hvilket specielt gør sig gældende for eleverne fra 4. klasse og opefter. Et flertal af eleverne (ca. 60%)
oplever, at de aldrig eller næsten aldrig har medindflydelse på det, der foregår i idrætstimerne. Kun 10%
af eleverne oplever, at de bliver inddraget hver gang eller næsten hver gang. Utilfredsheden med
manglende medbestemmelse stiger, jo ældre børnene bliver. En høj andel af eleverne, specielt i de
største klasser, har lyst til og interesse for at blive inddraget mere aktivt i idrætsundervisningen.
Undersøgelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, om eleverne vurderer, at de klarer sig godt
i idrætstimerne og dét, at de kan lide at have idræt i skolen. Den viser også, at der er en stærk
sammenhæng mellem tilfredsheden med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have idræt.
Eleverne på 4. og 5. klassetrin har det mest positive syn på stemningen i idrætstimerne. 70% af eleverne
i 4. og 5. klasserne oplever stemningen i idrætstimerne som god, mens det samme kun er gældende for
42% af 2. og 3. klasserne og 45% af 6. og 7. klasserne. Elevernes oplevelse af stemningen i idrætstimerne er uafhængig af, om eleverne kan lide idræt, og om de synes, at de klarer sig godt.
7
Idræt, medborgerskab og social kapital
Undersøgelsesgruppens anbefalinger
Lad skolen være den centrale aktør i arbejdet med mere idræt og social
kapital
Børn opholder sig mange timer i skole og institutioner. Den idræt, der foregår i skole og daginstitutioner, har derfor stor betydning for børns samlede aktivitetsniveau. I et forebyggelsesperspektiv er
skolen en væsentlig aktør. For de mindre børn i indskolingsalderen er fritidshjemmet ligeledes en
væsentlig aktør. Forskning om fremme af børns fysiske aktivitet har vist, at de initiativer, som bliver
rettet mod skolen som institution, har effekt. Folkeskolen som institution har den unikke fordel, at den
rummer alle typer børn. På skolen er der derfor mulighed for at danne relationer på tværs af etnicitet og
sociale skel. Denne undersøgelse viser derudover, at skolen er det primære sted for børns venskabsdannelse. Med de rette initiativer og det rette pædagogiske fokus må man derfor også forvente, at de
indsatser, som Bakkegårdsskolen i den kommende tid planlægger at implementere, vil give effekt både
på elevernes idrætsdeltagelse og på graden af den sociale kapital i skolens lokalområde.
Arbejd med øget medbestemmelse i idrætsundervisningen, specielt i de
ældste klasser
Både at have en følelse af at klare sig godt og kunne lide at deltage i idrætstimerne er, som beskrevet,
faldende med alderen, samtidig med at der med alderen er en stigende lyst hos eleverne til at blive
inddraget med øget medbestemmelse i idrætstimerne. I undersøgelsen ses en stærk statistisk signifikant
sammenhæng mellem elevernes tilfredshed med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have
idræt. Dette kunne tale for, at det er en god idé at arbejde med øget medbestemmelse, dels for at stoppe
tendensen til at dét at kunne lide at deltage i idrætstimerne falder med alderen og dels som demokratisk
læringsmiddel, men også for at sikre en vedvarende fastholdelse og lyst til at være fysisk aktiv og dyrke
idræt, også i voksenalderen.
8
Idræt, medborgerskab og social kapital
1. Beskrivelse af undersøgelsen
I et samarbejde mellem Bakkegårdsskolen, Gentofte Kommune og Institut for Idræt (nu Institut for
Idræt og Ernæring) blev der i maj-juni 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsens
formål var at identificere den sociale kapital og idrætsdeltagelsen hos Bakkegårdsskolens elever.
I forbindelse med Gentofte Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark fik Bakkegårdsskolen fra
skoleåret 2009/2010 status som idrætsskole. I de første år som idrætsskole lå fokus på at optage
talentfulde idrætsudøvere fra syv idrætsgrene i udskolingens klasser. Fra og med skoleåret 2012/2013
udvides Bakkegårdsskolens status som idrætsskole yderligere til at omfatte øget idrætsundervisning for
alle skolens elever. Idrætsundervisningen øges fra to til fire timer ugentligt, og derudover indgår skolens
idrætslærere i et efteruddannelsesforløb. Skolen har ikke lokalemæssig kapacitet til at dække de ekstra
idrætstimer, derfor står skolen over for den udfordring at skabe nye rammer for idrætsundervisningen.
Både skole og idrætslærere skal derfor tænke idrætsundervisning i nye rammer, blandt andet ved at
inddrage lokalområdets udendørsarealer. Fra skolens side har man et ønske om, at man kan udnytte de
positive kvaliteter, der ligger i den øgede fokus på idræt til at øge den sociale kapital i lokalområdet.
Skolen ønsker gennem de ekstra ressourcer og de ekstra idrætstimer at styrke en lokal netværksdannelse
på tværs af etniske og sociale skel.
Inden dataindsamlingen fandt sted blev der i koordineringsgruppen 1 formuleret en foreløbig plan for de
kommende initiativer i forbindelse med de ovennævnte ændringer. Planen tog afsæt i, hvordan den
forandringsproces, som skolen står overfor i forhold til at skulle have mere fokus på idræt, kunne
anvendes til at skabe medborgerskab 2 og øget social kapital. Målgruppen er skolens børn og deres
familier.
1 Koordineringsgruppen består af repræsentanter fra Institut for Idræt og Ernæring, skoleleder Morten May, Bakkegårdsskolen og Torben H.D. Petersen, Forebyggelse og sundhedsfremme, samt Gentofte Kommune.
2 Medborgerskab i idrætsundervisningen handler om at inddrage eleverne i beslutningsprocesser og øge deres indflydelse i
idrætsundervisningen. Der er tale om en projektorienteret tilgang, hvor elever gennem viden og kreativitet udformer nye
initiativer eller er med til at sætte allerede kendte initiativer ind i nye fysiske rammer. Det er hensigten, at der ved hjælp af
elevernes medinddragelse udvikles nye idræts-/bevægelsesformer samt nye arenaer for idræt og fysisk aktivitet samtidig med,
at eleverne oplever større indflydelse og udvikler deres forståelse af idræt og fysisk aktivitet. Medborgerskab i lokalområdet
handler om at øge netværk på tværs af sociale og etniske skel, dette gennem aktiv deltagelse i og planlægning af såvel
uorganiserede som organiserede idrætsaktiviteter.
9
Idræt, medborgerskab og social kapital
I planen blev opstillet tre initiativer:
•
Medborgerskab i idrætsundervisning. Der arbejdes målrettet med temaerne inklusion og
medbestemmelse.
•
Medborgerskab på skolen. Der igangsættes et initiativ, hvor skolen som institution og fysisk
lokalitet danner rammer for øget medborgerskab.
•
Medborgerskab i lokalområdet. Der igangsættes et initiativ, hvor idræt og idrætsundervisningen
flytter uden for skolens område, og inddrager lokalområdet til idræt og fysisk aktivitet på nye
måder.
1.1. Undersøgelsens formål
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i juni 2012, og det er hensigten, at spørgeskemaundersøgelsen gentages maj/juni 2014. Formålet med de data, der er indsamlet blandt Bakkegårdsskolens
elever i 2012, er at danne et vidensgrundlag, som de nye initiativer kan tage afsæt i, det vil sige at skabe
en profil af eleverne på Bakkegårdsskolen inden opstart af de nævnte initiativer. Derudover skal disse
data fungere som såkaldt baseline data - altså målinger af udgangspunktet inden initiativer igangsættes,
som kan sammenlignes med målinger af de samme forhold i 2014, hvormed der opnås mål for
initiativernes effekt. Undersøgelsens temaer har følgende fokus:
•
elevernes venskabsrelationer
•
elevernes forhold til den undervisning der foregår i idrætstimerne, samt egen deltagelse heri
•
hvad eleverne foretager sig i fritiden, særligt med fokus på bevægelse og idræt.
Desuden skal undersøgelsen medvirke til at identificere centrale problemstillinger i forhold til elevernes
idrætsvaner og sociale kapital, og etniske og sociale forskelle heri. På baggrund heraf vil det være muligt
at kvalificere initiativernes udformning, således at der opnås den maksimale effekt i forhold til at
stimulere til øget idrætsdeltagelse og øget social kapital i lokalområdet. Når spørgeskemaundersøgelsen
gentages efter den toårige interventionsperiode, er det muligt at undersøge, om der er sket en forandring
i forhold til fysisk aktivitet, idræt og social kapital hos henholdsvis elever samt i lokalområdet.3
3 Gentofte Kommune har tidligere deltaget i et treårigt projekt med DPU og Institut for Folkesundhedsvidenskab om social
kapital i daginstitutioner. Projektet havde fokus på at øge den sociale kapital i daginstitutionerne, for derigennem at øge
trivslen og reducere korttidssygefraværet blandt medarbejderne. Resultaterne af projektet kan læses i publikationen ”Børns
fortællinger om social kapital i daginstitutioner” (Gentofte Kommune 2009).
10
Idræt, medborgerskab og social kapital
1.2. Skolen som central aktør
Børn opholder sig mange timer i skole og institutioner, hvilket betyder, at idræt i skole og daginstitutioner har stor betydning for børns samlede aktivitetsniveau. Som det fremgår, fungerer skolen som
omdrejningspunkt i de tre planlagte interventioner. Skolen er i dette udviklingsprojekt tiltænkt en rolle
som den bærende faktor i lokalsamfundet, når det omhandler både børn og familiers opnåelse af øget
fysisk aktivitet og idræt, samt styrkelse af områdets sociale kapital.
Undersøgelser af idrætsprojekter iværksat på skoler og SFO’er viser, at disse har haft held til at tiltrække
de grupper af børn og unge, der ikke dyrker organiseret foreningsidræt, fordi idrætsinterventionerne har
haft en pædagogisk målsætning om social inklusion og fællesskab og har haft held til at nedbryde eller
modificere de sportslige regler og traditioner, der dominerer i foreningsidrætten (Andersen, Helweg
Larsen 2008, Østergaard 2008, Kulturministeriet 2009, Østergaard 2012).
Evidens og viden om hvordan man skaber kommunale indsatser, der på effektiv vis øger det fysiske
aktivitetsniveau hos fysisk inaktive børn og voksne, hviler endnu på et spinkelt grundlag. I et forebyggelsesperspektiv viser flere undersøgelser, at skolen er en væsentlig aktør. Således har både national og
international forskning om fremme af fysisk aktivitet vist, at de initiativer, som bliver rettet mod skolen
som institution, har effekt (Sundhedsstyrelsen 2012). Anden forskning peger desuden på, at de grupper
i befolkningen, der har den laveste grad af fysisk aktivitet, så som familier med anden etnisk baggrund,
har tillid til skolen som institution (Henriksen 2011). Dette forhold gør skolen velegnet til at danne
ramme om initiativer, hvor formålet er at mindske social ulighed i sundhed og skabe netværksdannelse
på tværs af etniske og sociale skel.
1.3. Social kapital
Det teoretiske fundament for udformning og analyse af spørgeskemaundersøgelsen hviler på en
tostrenget forståelse af social kapital.
Undersøgelsen tager dels udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus kapitalbegreb, hvor
social kapital er en egenskab hos den enkelte. Formålet med at anvende hans begreb er at identificere,
hvordan interventionerne øger og skaber forandringer på individniveau, det vil sige, hvordan
interventionerne påvirker det enkelte barns og familiens relationer og netværk.
Derudover tager undersøgelsen udgangspunkt i den amerikanske politolog Robert Putnams definition
af begrebet social kapital (Putnam 2000). I en Putnamsk forståelse er social kapital ikke kun knyttet til
11
Idræt, medborgerskab og social kapital
det enkelte individ, men er i høj grad et kollektivt gode, som alle i eksempelvis et lokalsamfund har
gavn af, uanset om de er aktive i at øge mængden af den sociale kapital. Det centrale for såvel dannelsen
som nytten af denne type social kapital på lokalsamfundsplan er tillid, sammenhængskraft, borgerdeltagelse og normer om gensidig støtte. Putnam opererer med to former for social kapital, brobyggende
og afgrænsende. Disse to begreber anvendes i analysen af data for at identificere, hvorvidt den sociale
kapital, der bliver etableret, holder sig inden for etniske og sociale grupper (afgrænsende social kapital),
eller om den etableres på tværs af disse (brobyggende social kapital).
1.4. Hvem har deltaget i undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 341 børn (ud af 362, svarprocent = 92%) i 2. til
7. klasse på Bakkegårdsskolen. 8.-9. klasses eleverne blev fravalgt, idet disse elever ikke længere er en del
af skolens elevgrundlag, når undersøgelsen gentages efter to år. Et pilotstudie viste, at det krævede
læsefærdigheder svarende til minimum 2. klasseniveau at besvare undersøgelsen, hvorfor 0. og 1.
klasseeleverne blev fravalgt til at indgå i undersøgelsen.
Tabel 1. Undersøgelsens deltagere fordelt efter klassetrin
N
Andel i %
2. og 3. klasse
110
32,3%
4. og 5. klasse
106
31,1%
6. og 7. klasse
125
36,7%
Total
341
100,0%
Nedenstående tabel 2 beskriver deltagernes familiemæssige baggrund. Som det fremgår af tabellen bor
ca. 75% af eleverne hos både far og mor i såkaldte kernefamilier, mens de resterende 25% kun bor hos
enten far eller mor, eller hos forældrene på skift. De fleste børn (87%) har forældre, der begge arbejder,
kun 1,6% af børnene lever i familier, hvor både mor og far er uden arbejde. Andelen af familier, hvor
begge forældre er født i Danmark, er på 74%, mens 14% har forældre, der begge er født uden for
Danmark. De fleste af børnene, 69%, bor med deres familier i hus. Der er ingen signifikante forskelle i
de familiemæssige sociale forhold imellem de forskellige klassetrin.
12
Idræt, medborgerskab og social kapital
Tabel 2. Beskrivelse af deltagernes baggrund
Andel i %
Bor hos
Forældrenes jobsituation
Forældrenes nationale baggrund
Boform
Far og mor
74,8%
Kun/mest hos far
2,6%
Kun/mest hos mor
13,2%
Mor og far på skift
9,1%
Andre
0,3%
Begge forældre er uden arbejde
1,6%
En af forældrene har arbejde
11,7%
Begge forældre har arbejde
86,8%
Begge forældre er født i DK
73,8%
En forælder er født uden for DK
12,0%
Begge forældre er født uden for DK
14,2%
Lejlighed
25,3%
Hus (parcelhus eller rækkehus)
69,1%
Andet
5,6%
Ved at sammenstille etnisk baggrund med de andre sociale forhold ses i nedenstående tabel 3, hvordan
der er en signifikant sammenhæng mellem etnisk baggrund, boligforhold og jobsituation. I familier,
hvor begge forældre er født i Danmark, er kun 0,8% af forældrene begge uden arbejde, mens tallet er
8,6% for familier, hvor begge forældre er født uden for Danmark. Ligeledes gælder det andelen, der bor
i hus. I familier, hvor både mor og far er født i Danmark, er andelen, der bor i hus 79%, mens det
modsat kun gælder for 28% af familier, hvor både mor og far er født i et andet land, 70% af disse
familier bor derimod i lejlighed. Kort sagt er der blandt skolens elever en socioøkonomisk forskel, som
er stærkt knyttet til etnicitet, hvad angår boform og jobsituation.
13
Idræt, medborgerskab og social kapital
Tabel 3. Sammenhængen mellem etnisk baggrund og andre sociale forhold i familien
Begge forældre
født i DK
Bor hos
Job situation*
Boform**
En forælder
Begge forældre
født uden for DK født uden for DK
Far og mor
75,9%
70,0%
Kun/mest hos far
3,3%
Kun/mest hos mor
11,4%
12,5%
Mor og far på skift
9,0%
17,5%
Andre, hvem
0,4%
Begge forældre er
uden arbejde
0,8%
En af forældrene
har arbejde
11,8%
Begge forældre
har arbejde
80,9%
Alle
75,9%
2,4%
19,1%
12,7%
8,7%
0,3%
8,6%
1,6%
7,9%
14,3%
11,6%
87,4%
92,1%
77,1%
86,8%
Lejlighed
15,5%
25,0%
69,6%
24,2%
Hus (parcelhus
eller rækkehus)
78,8%
70,0%
28,3%
70,7%
Andet
5,7%
5,0%
2,2%
5,1%
*Sammenhængen mellem etnisk baggrund og jobsituation er statistisk signifikant ved Chi2 P<0,05, på den vis, at
familier, hvor begge er emigreret til Danmark, har en lavere sandsynlighed for, at begge forældre er i arbejde.
**Sammenhængen mellem forældrenes etniske baggrund og boform er statistisk signifikant ved Gamma og Chi2
P<0,001 på den vis, at lejlighed som boform bliver mere udbredt, jo flere af forældrene er immigreret til Danmark.
14
Idræt, medborgerskab og social kapital
2. Børnenes relationer generelt
For at få en viden om børnenes sociale kapital er der i undersøgelsen spurgt til, hvorfra de har deres
venskabsrelationer. Børnene er blevet spurgt:
Hvor kender du tre af dine bedste venner/veninder fra?
Både når det gælder ven/veninde nr. 1, 2 og 3, er det mest udbredt at have mødt/kende disse fra sin
skoleklasse. Som det fremgår af grafen i figur 1, gør det sig gældende for ca. halvdelen af venskabsrelationerne.
Figur 1. Beskrivelse af hvor børnene kender deres venner og veninder fra -overordnet set
Derudover er der en relativ stor andel, der kender deres ven/veninde fra børnehaven, dette gælder
specielt for ven/veninde nr. 1 (se figur 2, 3 og 4). Som det fremgår af grafen i figur 2, gør det sig specielt
gældende for børn i 2. og 3. klasse at kende sin ven/veninde nr. 1 fra børnehaven, da godt 30% af
børnene kender deres ven/veninde fra børnehaven, mens det samme kun er tilfældet for ca. 14% af
børnene i 6. og 7. klasse. Figur 2, 3 og 4 viser desuden, at jo ældre børnene bliver, jo større
sandsynlighed er der for, at de har mødt deres venner i andre kontekster end børnehaven og deres
15
Idræt, medborgerskab og social kapital
klasse. Børnene i 6. og 7. klasse møder i højere grad end de yngre børn deres venner på tværs af skolens
klasser samt til fritidsidræt. Alligevel er det også i 6. og 7. klasse mest udtalt at have mødt sin
ven/veninde i egen klasse. Figur 2, 3 og 4 viser, at venskaber dannet både inden for og på tværs af
skoleklasser er den mest udbredte måde at danne venskaber på.
Figur 2. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 1, fordelt på klassetrin
16
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 3. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 2, fordelt på klassetrin
17
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 4. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 3, fordelt på klassetrin
Hvor kender du ven/veninde 3 fra?
70%
60%
50%
40%
30%
20%
2. og 3. klasse
10%
4. og 5. klasse
0%
6. og 7. klasse
Ud fra elevernes angivelse af hvor de kender deres venner fra, må konkluderes, at såvel skolen som
børnehaven er centrale og betydningsbærende institutioner for børns venskabsdannelse. Dette er særligt
udtalt for børn i indskolingsalderen. Som det ses i figur 2, udgør de venskabsrelationer, der bliver skabt
i børnehaven, ofte et stærkt og langvarigt bånd, idet ca. 1/3 del af børnene i 2. og 3. klasse kender deres
bedste ven fra børnehaven (fortolket som at bedstevenner er den ven, børnene kommer i tanke om og
nævner først). Men som beskrevet udvikler børnene flere nye venskaber, jo ældre de bliver,
venskabsrelationer der bliver skabt i de nye sammenhænge, de kommer til at indgå i, eksempelvis
foreningsidræt. For de ældre børn spiller også andre sociale arenaer en rolle for venskabsrelationer,
selvom svarene vidner om, at skolen også for de ældre årgange spiller en helt central rolle.
Den lokale folkeskole og de kommunale daginstitutioner er som udgangspunkt steder, hvor der er
mulighed for at akkumulere brobyggende social kapital, idet skolen og i nogen grad også børnehaven er
steder, hvor alle børn i et lokalområde er samlet. Det er derfor steder, hvor der er mulighed for at danne
relationer på tværs af etnicitet og sociale skel. Det betyder, at børn i folkeskolen og i daginstitutioner
18
Idræt, medborgerskab og social kapital
har mulighed for at danne venskaber på tværs af sociale, økonomiske og etniske skel. Dette modsat de
venskaber der eksempelvis bliver dannet i boligområder og gennem børnenes forældre, som er mere
socialt opdelte og dermed primært akkumulerer afgrænset social kapital.
Data fra denne undersøgelse giver ikke informationer om, hvorvidt den kapital, som børnene opnår
gennem deres venskaber i skolen, er brobyggende eller afgrænsende, altså om børnene afgrænser deres
venskaber til børn, der ligner dem selv, eller om der dannes venskaber på tværs af etniske og
socioøkonomiske skel. Alligevel påpeger data, at vil man som kommunal instans arbejde med at udvikle
og forbedre den sociale kapital i et lokalområde, således at der dannes flere netværk på tværs af etniske
og sociale skel, kan man med fordel rette sine initiativer mod skolen. Folkeskolen som institution har
den unikke fordel, at den rummer alle typer børn, og som vist er skolen yderligere det primære sted for
børns netværksdannelse. Med de rette initiativer og det rette pædagogiske fokus må man derfor også
forvente, at indsatser på dette område vil give den største effekt.
19
Idræt, medborgerskab og social kapital
2.1. Rammer for samvær
For at få et indblik i hvor børn er sammen med deres venner, er der i undersøgelsen blevet spurgt til,
hvor eleverne er sammen med deres 3 bedste venner/veninder. Det sted børnene hyppigst definerer, at
de bruger tid sammen med deres venner, er i skolens frikvarterer. Som det ses på figur 5, angiver
børnene, at de i over halvdelen af deres venskabsrelationer er sammen med deres venner i skolens
frikvarterer. Dernæst følger skolens timer samt fritidsordningen, begge steder har ca. 40% af børnene
angivet, at de er sammen med deres venner. De kommunale institutioner, skolen og fritidsordningen,
ser således ud til at være det sted, hvor børnene tilbringer mest tid med deres venner og at være vigtige
rammer for deres samvær. Kun ca. 30% af børnene har svaret, at de har leget hjemme, hvor de selv eller
vennen/veninden bor. Ser vi på børnenes fritidsinteresser, så er andelen, der har svaret, at de går
sammen med deres ven/veninde til en fritidsinteresse, samlet set lidt under 20%.
Figur 5. Beskrivelse af hvor eleverne er sammen med deres venner/veninder – overordnet set
20
Idræt, medborgerskab og social kapital
Børnenes alder har dog indflydelse på, hvor de typisk er sammen med deres venner ud fra, hvor gamle
børnene er. Figur 6 viser, at jo ældre børnene er, jo større er tendensen til, at eleverne er sammen med
deres venner, der hvor de selv og/eller deres venner bor. Grafen på figur 6 viser desuden, at der med
stigende alder også er en stigning af børn, der er sammen med deres venner omkring fritidsidræt.4
Figur 6. Beskrivelse af hvor eleverne er sammen med deres ven/veninde 1, fordelt på klassetrin
4 De samme tendenser gør sig gældende for ven 2 og 3 (graf ikke vist).
21
Idræt, medborgerskab og social kapital
2.2. Aktiviteter og relationer hjemme og i nærområdet
Der er i undersøgelsen spurgt til, hvem børnene leger med, når de leger hjemme, samt hvor de leger.
Disse data giver et billede af, hvem børnene leger med i den tid, der ikke er institutionaliseret. Som det
ses på både figur 7 og 8, er venskabsrelationer dannet i skolen også her den alt dominerende
legerelation. 75% af børnene svarer, at de, når de leger udendørs derhjemme, leger med ’venner fra
skolen’. Det næst hyppigste svar er leg med søskende, og først på tredjepladsen kommer med en
besvarelse på 35% leg med ’venner, jeg kender, der hvor jeg bor’.
Figur 7. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme
22
Idræt, medborgerskab og social kapital
Grafen på figur 8 viser, hvem børnene leger med delt op efter klassetrin. På figuren ses, at jo ældre
børnene bliver, jo højere er andelen, der angiver, at de er sammen med venner fra skolen, men samtidig
ses også, at andelen, der angiver, at de leger/er sammen med venner fra fritidsidræt, også er stigende, fra
6% i 2. og 3. klasse til 26% i 6. og 7. klasse.
Figur 8. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, fordelt efter
klassetrin
Når du er udendørs derhjemme, hvem er/leger du så sammen med?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2. og 3. klasse
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
*Forskel mellem klassetrin P<0,05.
23
Idræt, medborgerskab og social kapital
For at få et billede af om etnicitet spiller en rolle i forhold til hvordan, hvor meget og hvem børn leger
med i fritiden, er eleverne på nedenstående figur 9 opdelt i to grupper efter etnisk baggrund. Figuren
viser, at der er en forskel i både hyppigheden af legerelationer, og hvem de leger med. Børn af forældre
med kun etnisk dansk baggrund har samlet set flere forskellige legerelationer, når de er udendørs
derhjemme end børn med forældre af anden etnisk baggrund, særligt udtalt gælder det for de venskaber,
der er dannet på skolen og i fritidsidrætten.
Figur 9. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, ud fra etnisk
baggrund
*Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05.
Anden etnisk baggrund er defineret som børn, der har en eller to forældre, der er immigreret til Danmark.
For ligeledes at få et billede af om de socioøkonomiske forhold spiller en rolle i forhold til, hvordan og
hvor meget børn leger med deres kammerater i fritiden, har vi, som det ses af figur 10, opdelt børnene i
to grupper, efter om de bor i hus eller lejlighed. Som det ses på figur 10, er der også forskel på
hyppigheden af legerelationer i børnegruppen, der bor i hus i forhold til børnegruppen, der bor i
lejlighed. Børn, der bor i hus, har samlet set flere legerelationer, når de er udendørs derhjemme, end i
forhold børn der bor i lejlighed, og på samme vis, som forskellen der viste sig ved etnicitet, så er det
særlig udtalt for de venskaber, der er dannet på skolen og i fritidsidrætten.
24
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 10. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, ud fra boform
Når du er udendørs derhjemme, hvem er/leger du så sammen med?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
Lejlighed
40%
Hus (parcelhus eller rækkehus)
30%
20%
10%
0%
Venner fra
skolen*
Venner fra
fritidsordning
Venner fra
fritidsidræt*
Venner, jeg
kender, der hvor
jeg bor
*Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05.
For at få et billede af, hvor attraktivt et udemiljø, der er i børnenes nærområder, er der spurgt til, om
børnene helst vil lege udenfor eller indenfor. Som det ses af figur 11, har knap halvdelen af børnene
svaret ”ved ikke” til dette spørgsmål. For mange børn synes det således ikke at være noget, de forholder
sig til. Ca. 35% af børnene har svaret, at de foretrækker at lege ude, kun ca. 15% vil helst lege inde. Det
viser sig ikke at gøre nogen forskel, om børnene bor i hus eller lejlighed (graf ikke vist).
Figur 11. Beskrivelse af hvor børn helst vil lege, fordelt på klassetrin
Hvor vil du helst være/lege derhjemme?
60%
50%
40%
2. og 3. klasse
30%
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
20%
10%
0%
Udenfor
Indenfor
Ved ikke
25
Idræt, medborgerskab og social kapital
Der er i undersøgelsen også spurgt til hyppigheden af udendørs leg, og som det ses på figur 12, leger
omkring 80% af børnene udendørs tre-fire dage om ugen eller mere. En mindre gruppe børn på ca.
20% leger derimod ikke ret meget udendørs.
Figur 12. Beskrivelse af hvor tit børnene leger udendørs
26
Idræt, medborgerskab og social kapital
Der er også spurgt til, hvilke fysiske aktiviteter, der indgår i børnenes hverdag i nærmiljøet, Grafen på
figur 13 viser, at den hyppigst angivne aktivitet, ud af de 17 mulige svar, er leg i haven. Knap halvdelen
af børnene har leget i haven, og 36% har hoppet på havetrampolin. Grafen viser, at det at spille fodbold
skiller sig klart ud som en langt mere populær idrætsaktivitet i forhold til de andre idrætter, der er
spurgt til. 40% har spillet fodbold i nærområdet.
Figur 13. Beskrivelse af hvilke aktiviteter børnene laver derhjemme
27
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 14 viser fordelingen af, hvilke type fysiske aktiviteter børnene indgår i derhjemme, delt op efter
klassetrin, og her ses, at jo ældre børnene er, jo større er deres fodbolddeltagelse og ligeledes deres
interesse for at hoppe i havetrampolin, hvorimod leg i haven falder med stigende alder.
Figur 14. Beskrivelse af hvilke aktiviteter børnene laver derhjemme, fordel på klassetrin
Har du i sidste uge deltaget i følgende aktiviteter, der hvor du bor?
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2. og 3. klasse
0%
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
*P<0,05.
28
Idræt, medborgerskab og social kapital
For at få et billede af hvorvidt børnenes venner kommer i deres hjem, samt om de besøger deres venner,
er der, som det fremgår af figur 15, spurgt til, om børnene har haft venner på besøg og/eller selv besøgt
en eller flere venner.
Figur 15. Besøg af venner i hjemmet
100%
90%
80%
70%
60%
2. og 3. klasse
50%
40%
4. og 5. klasse
30%
6. og 7. klasse
20%
10%
0%
Havde venner på besøg i
sidste uge
Besøgte venner i sidste
uge*
*P<0,05.
29
Idræt, medborgerskab og social kapital
Det viser sig, at andelen af børn, der besøger venner, stiger med stigende alder. Ligeledes viser det sig, at
etnisk baggrund har betydning for, hvor udbredt det er at have venner på besøg, idet færre børn med
anden etnisk baggrund end dansk har haft besøg af venner i sidste uge (figur 16). Det er undersøgt om
boligform har signifikant betydning for vennebesøg, hvilket ikke viser sig at være tilfældet (figur 17).
Figur 16. Besøg af venner i hjemmet fordelt på etnisk baggrund
*P<0,05.
Figur 17. Besøg af venner i hjemmet fordelt på boligform
100%
90%
80%
70%
60%
50%
Lejlighed
40%
Hus (parcelhus eller rækkehus)
30%
20%
10%
0%
Havde venner på besøg i sidste
uge
Besøgte venner i sidste uge
30
Idræt, medborgerskab og social kapital
3. Børnenes fritidsliv
Der er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvad børnene går til af organiserede aktiviteter efter skole, både
hvad angår kommunalt organiserede aktiviteter som fritidshjem og klub, og hvad angår organiserede
fritidsaktiviteter som idræt og musik. Undersøgelsen har et særligt fokus på den organiserede idrætsdeltagelse, hvorfor det også har været undersøgelsens formål at identificere ønsker om idrætsdeltagelse
hos de børn, der ikke allerede går til idræt.
3.1. Fritidshjem og klub
For at få indsigt i børnenes benyttelse af fritidshjem og klub har vi spurgt dem om, hvorvidt de går i
fritidshjem (klub), samt om de går der regelmæssigt, hvilket vil sige næsten hver dag.
Som det ses på nedenstående figur 18 er andelen af børn, som går i fritidshjem i indskolingsalderen,
høj, idet hele 89% af børn i indskolingen går i fritidshjem næsten hver dag og 3,6% gør det en-tre
gange ugentligt. Denne høje deltagelsesrate falder dog drastisk blandt børn i 4. og 5. klasse, hvor kun
52,4% går i klub hver dag og falder endnu mere blandt børn i 6. og 7. klasse, hvor kun 26,4% går i
klub hver dag. Det observerede fald i andelen, der går i fritidshjem og klub med øget alder, er høj
signifikant (P<0,001).
Figur 18. Andelen af børn som går i fritidshjem og klub fordelt på aldersgrupper
100%
90%
80%
70%
60%
Ja, næsten hver dag
50%
Ja, 1-3 dage om ugen
40%
Nej
30%
20%
10%
0%
2. og 3. klasse
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
31
Idræt, medborgerskab og social kapital
Det viser sig, at børnenes etniske baggrund, i form af om forældrene er født i Danmark eller ej, ikke har
signifikant betydning for sandsynligheden for, at børnene går i fritidshjem og klub, se figur 19.
Ligeledes findes der ingen forskelle mellem børn fra familier med arbejdsløshed og familier i arbejde,
eller mellem børn i familier der bor i lejlighed, og børn der bor i hus.
Figur 19. Etnisk baggrund og fritidshjem deltagelse
Kort sagt er der en høj andel af børn i indskolingsalderen, uanset familie baggrund og ressourcer, der
går regelmæssigt i fritidshjem, hvorfor fritidshjem er et muligt sted at sætte ind med øget idræts- og
bevægelsesaktiviteter, da man her vil ramme en høj andel af de yngre skolebørn, også en del af de børn,
der ikke dyrker organiseret foreningsidræt.
3.2. Børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter
For at få viden om børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter spurgte vi børnene, om de går til
noget fast i deres fritid, hvilket i denne undersøgelse er defineret til mindst én gang om ugen, samt om
hvad de går til.
Børnene har fået hjælp til at udfylde spørgeskemaet. Det betyder, at børnene i forbindelse med
spørgsmålet, der omhandler, om de går til en organiseret fritidsaktivitet, er blevet forklaret nærmere, at
32
Idræt, medborgerskab og social kapital
der menes deltagelse i faste organiserede fritidsaktiviteter, ikke fritidshjem og klub, og der er givet
typiske eksempler herpå.
Samlet set angiver 80% af børnene fra 2. til 7. klasse at gå til en organiseret aktivitet i deres fritid ud
over fritidshjem og klub, og der er ikke signifikante aldersforskelle, se figur 20.
Figur 20. Andelen af børn som går til en organiseret fritidsaktivitet fordelt på alderstrin
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2. og 3. klasse
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
33
Idræt, medborgerskab og social kapital
3.3. Deltagelse i organiseret fritidsidræt
De børn, som har svaret ja til at gå til noget fast i deres fritid, hvilket vil sige 80% af børnene, er blevet
bedt om at svare på, hvilke aktiviteter de går til. Der er opstillet en række typiske idræts- og
kulturaktiviteter for børn samt givet mulighed for at svare ”andet” og angive hvad. Ud fra de
fritidsaktiviteter børnene har angivet at gå til, har vi talt antallet, som går til idræt i deres fritid.
På nedenstående graf (figur 21) ses, at samlet set går 69% af børnene til en eller flere idrætter i deres
fritid. Grafen viser ligeledes andelen af børn i forskellige aldersgrupper, som går til idræt i fritiden. Her
ses det, at idrætsdeltagelsen stiger fra indskolingsalderen (70%) til mellemtrinet (76%), hvorefter den
falder til 62% blandt børn i udskolingsalderen. Denne sammenhæng mellem alder og idrætsdeltagelse er
grænsende til signifikant (p = 0,06). Faldet i idrætsdeltagelse med alderen synes dog langt mindre end
tendensen på landsplan, hvor børn i 13-15 års alderen langt sjældnere deltager i idræt end de yngre børn
(Pilgaard 2008, s. 27). Modsat tendensen på landsplan (Pilgaard 2009) ses der ikke signifikante
ændringer med alderen i andelen af børn, der går til idræt – vi ser ikke det samme markante frafald fra
foreningsidrætten i 6. og 7. klasse, som der ses på landsplan. Andre undersøgelser har før vist, at
sammenhængen mellem alder og børns idrætsdeltagelse er afhængig af lokale forhold (er forskellige
kommuner i mellem) (Nielsen og Ibsen 2008).
Figur 21. Idrætsdeltagelse i procent andele per skoletrin
34
Idræt, medborgerskab og social kapital
Det ses yderligere, at det er mest udbredt at gå til én idræt, og at der ikke sker ændringer heraf med
alderen (figur 22).
Figur 22. Antallet af fritidsidrætter børnene går til fordelt på alder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
1
1
1
0
0
0
2
0%
2
3
2. og 3. klasse
3
4
4. og 5. klasse
2
3
6. og 7. klasse
3.4. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i
fritidsaktiviteter
Blandt børn med begge forældre født i Danmark deltager 85% i organiserede fritidsaktiviteter, blandt
børn med en forælder, som er immigrant, deltager 75% og blandt børn med to forældre, som er immigreret til Danmark, deltager 65%. Dette fald i sandsynligheden for deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter som følge af etnisk baggrund er statistisk højsignifikant (P<0,01).
35
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 23. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Begge forældre er født i En forælder er født uden Begge forældre er født
DK
for DK
uden for DK
På samme vis falder sandsynligheden for børns deltagelse i organiseret fritidsidræt, hvis forældrene er
født i et andet land end Danmark (P<0,05). For børn med begge forældre født i Danmark er
idrætsdeltagelsen 72%, for børn med en forælder, som er immigrant, er den 59% og for børn med to
forældre, som er immigreret til Danmark, er den 61%.
Denne lavere idrætsdeltagelse blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk er også fundet i
tilsvarende danske undersøgelser af børns idrætsdeltagelse (Pilgaard 2009, Nielsen og Ibsen 2008,
Østergaard, Nielsen og Pedersen 2012, Østergaard og Nielsen 2013).
Figur 24. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i organiseret idræt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Begge forældre er født i En forælder er født uden Begge forældre er født
DK
for DK
uden for DK
36
Idræt, medborgerskab og social kapital
Det viser sig ofte, at den betydning barnets familiebaggrund (herunder dets etniske baggrund) har for
dets idrætsdeltagelse, er afhængig af barnets alder og køn. Denne såkaldte interaktionseffekt eller
intersektion undersøges i nedenstående graf (figur 25).
Den statistiske analyse af forskellene i idrætsdeltagelse blandt de forskellige grupper viser, at der i 6. og
7. klasse er en signifikant forskel i idrætsdeltagelsen, når man sammenligner børn med anden etnisk
baggrund med børn med kun dansk baggrund. Denne forskel gør sig især gældende for pigerne. 5
Figur 25. Foreningsidrætsdeltagelse fordelt på etnisk baggrund, køn og klassetrin
100%
90%
80%
70%
60%
50%
Kun dansk baggrund
40%
Anden etnisk baggrund
30%
20%
10%
0%
Dreng
Pige
2. og 3. klasse
Dreng
Pige
Dreng
4. og 5. klasse
Pige
6. og 7. klasse
5 Det er dog vær at bemærke, at idrætsdeltagelsen hos gruppen af piger med anden etnisk baggrund på Bakkegårdsskolen er
forholdsvis høj sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse af idrætsidrætsdeltagelsen på to skoler i Husum (Østergaard,
Nielsen og Pedersen 2012).
37
Idræt, medborgerskab og social kapital
3.5. Hvilke fritidsaktiviteter går børnene til?
Nedenstående graf, figur 26, viser andelen af børn, som går til forskellige fritidsaktiviteter. Det ses, at
den mest udbredte fritidsaktivitet er fodbold. De næstmest udbredte aktiviteter blandt børnene er
spejder, svømning, dans og musik.
Figur 26. De mest udbredte fritidsaktiviteter
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
38
Idræt, medborgerskab og social kapital
Hvad angår fodbolds popularitet, viser grafen på figur 27 dog, at fodbold alene er populært blandt
drenge, hvor den som fritidsaktivitet har særstatus som værende næsten 10 gange så udbredt, som nogen
af de andre fritidsaktiviteter - 49% af samtlige drenge går til fodbold. Grafen viser desuden, at der hos
pigerne ikke findes en enkeltstående aktivitet, som har lige så stor popularitet. Fordelingen af
aktiviteter, pigerne går til, er mere spredt, og de to mest populære aktiviteter hos pigerne er spejder 15%
og dans 14%.
Figur 27. De mest udbredte fritidsaktiviteter fordelt på køn
39
Idræt, medborgerskab og social kapital
Der ses tydelige skift i hvilke fritidsaktiviteter, der er udbredte på hvert alderstrin. Som det fremgår af
figur 28, er fodbold en mindre udbredt fritidsaktivitet blandt eleverne i 6. og 7. klasse, mens flere i
denne aldersgruppe end i andre aldersgrupper går til dans, musik, ridning, basketball og fitness. Det ses
også, at svømning har en særlig aldersprofil, idet svømning er forholdsvis udbredt blandt børn i 2. og 3.
klasse og meget lidt udbredt blandt børn i 6. og 7. klasse.
Figur 28. De mest udbredte fritidsaktiviteter fordelt på skoletrin
35%
30%
25%
20%
2. og 3. klasse
15%
4. og 5. klasse
10%
6. og 7. klasse
5%
0%
40
Idræt, medborgerskab og social kapital
3.6. Børnenes ønsker til fritidsaktiviteter
Det er centralt for initiativer, der forsøger at involvere flere børn i fritidsaktiviteter at vide, hvor mange
der kunne tænke sig en sådan involvering, samt hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at gå til. Derfor er
der i undersøgelsen blevet spurgt til, hvilke ønsker børnene har for deltagelse i idræt og andre kulturelle
aktiviteter.
Figur 29 viser, hvor stor en andel af de børn, der ikke går til noget, der godt kunne tænke sig at gå til
noget. Som det ses kan 75% godt tænke sig at gå til noget i fritiden i indskolingsalderen, mens
interessen herfor er langt mindre udbredt blandt de ældre børn, hvor det kun er halvdelen.
Figur 29. Andelen af børn som ikke går til noget som kan tænke sig at gå til noget
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2. og 3. klasse
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
Som det fremgår af nedenstående figur 30, har langt de fleste af disse ”ikke aktive børn” prøvet at gå til
noget, når de kommer i 4. klasse, mens det samme ikke er gældende for børn i indskolingen. Andelen af
elever i 2. og 3. klasse, der på undersøgelsestidspunktet ikke går til noget i fritiden, men som tidligere
har gået til en fritidsaktivitet, er dog forholdsvis høj. 66% af de ”ikke aktive børn” i 2. og 3. klasse har
allerede tidligere erfaring med at gå til en fritidsaktivitet, som de nu er stoppet med.
Overordnet set peger tallene på, at deltagelse i idræt og andre fritidsaktiviteter kan øges ved at gøre mere
for at forhindre oplevelser, der har ført til, at børn stopper med deres fritidsaktivitet. I 2. og 3. klasse har
34% af børnene ikke tidligere erfaringer med fritidsaktiviteter, hvorfor der her også er et potentiale for
at introducere og rekruttere denne gruppe børn fra indskolingen til idræt og andre fritidsaktiviteter.
41
Idræt, medborgerskab og social kapital
En anden måde at tolke det forholdsvis høje antal af børn i den ”ikke aktive” kategori, som har gået til
en fritidsaktivitet, men er droppet ud igen, er, at der savnes tilbud i lokalområdet, der appellerer til
denne målgruppe. Det være sig i form af organisering, pædagogik og/eller bredden af aktivitetsudbud,
der virker appellerende for fastholdelse af målgruppen. Når det gælder idrætsdeltagelse, fremgår det af
flere undersøgelser omhandlende socialt udsatte børn (Bistrup og Kamper-Jørgensen 2005, Nielsen
2005, Østergaard 2008, Østergaard 2012), at denne børnegruppe har dårlige erfaringer med
foreningsidrættens vægt på konkurrence og færdighedstræning, mens at de derimod trives i særligt
tilrettelagte tilbud, varetaget af personer, som børnenes kender i forvejen, eksempelvis en idrætslærer
eller SFO-pædagoger, og hvor der er mere vægt på leg og fællesskab end på konkurrence og
færdighedstræning.
Figur 30. Andelen af elever som ikke går til noget, der før har gået til en fritidsaktivitet
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2. og 3. klasse
4. og 5. klasse
42
6. og 7. klasse
Idræt, medborgerskab og social kapital
3.7. Idræt og sociale relationer
For at få et billede af hvilke sociale relationer og mulighed for netværksdannelse, der er knyttet til det at
gå til en foreningsidræt, er der i undersøgelsen spurgt til, hvilke personer som børnene følges med, når
de går til idræt. Nedenstående figur 31 viser, at der samlet set er omkring 30% af børnene, der går alene
til deres fritidsidræt, idet de har angivet, at de normalt ikke følges med nogen. Som det ligeledes
fremgår af grafen, er den hyppigst forekommende person børn følges med én fra deres klasse. For de
yngste børns vedkommende følges 28% af børnene med deres forældre, men en lige så høj andel i
denne alder følges med én fra klassen. Det er måske ikke overraskende, at så forholdsvis mange børn
også i de mindre klasser følges med en klassekammerat til fritidsidræt, men det er sammen med
undersøgelsens øvrige resultater med til at give et billede af, hvor stærke de sociale relationer er, der
bliver dannet i skoletiden.
Figur 31. Beskrivelse af hvem børnene følges med til idræt i fritiden
Hvem følges du normalt med til fritidsidræt?
50%
45%
40%
35%
30%
25%
2. og 3. klasse
20%
4. og 5. klasse
15%
6. og 7. klasse
10%
5%
0%
Normalt ikke
med andre
En fra min
klasse
En fra det
En af mine
Jeg følges
sted, hvor jeg søskende eller med en af
bor
brødre
mine forældre
43
En anden
Idræt, medborgerskab og social kapital
4. Idrætsundervisningen i skolen
Et af formålene med undersøgelsen er at få et billede af, hvordan børnene opfatter skolens idrætsundervisning og deres egen indsats i idrætstimerne. Data giver et interessant indblik i, hvordan elever oplever
idrætstimerne. Data er indsamlet inden interventionens start og fungerer derfor som en førmåling i
forhold til det efteruddannelsesforløb, som idrætslærerne skal igennem, og i det hele taget det
udviklingsforløb skolen står over for i forbindelse med, at den bliver idrætsskole. Som det fremgår af
nedenstående grafer (figur 32, 33, 34, 35 og 36) viser data, at lidt mere end en tredjedel af eleverne
(36%) synes, at der er for meget lærerstyring i idrætstimerne (se figur 32). Det gælder specielt eleverne
fra 4. klasse og opefter (P<0,05) (se figur 33). Af figur 34 og 35 ses, hvordan eleverne har vurderet deres
medbestemmelse i idrætstimerne.
Figur 32. Elevernes syn på skolens idrætsundervisning
Jeg synes, at der i idrætstimerne i skolen er for meget:
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
boldspil
opvarmning
rytmik og
dans
gymnastik
44
konkurrence
styring fra
læreren
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 33. Elevernes syn på skolens idrætsundervisning, opdelt efter klassetrin
Jeg synes, at der i idrætstimerne i skolen er for meget:
50%
45%
40%
35%
30%
2. og 3. klasse
25%
20%
4. og 5. klasse
15%
6. og 7. klasse
10%
5%
0%
Boldspil
Opvarmning
Rytmik og
dans
Gymnastik
Konkurrence
Styring fra
læreren*
*Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05.
Nedenstående graf (figur 34) viser, at omkring 60% af eleverne har svaret, at de aldrig eller næsten
aldrig bliver inddraget i idrætsundervisningen, både når det handler om, hvad der skal laves i timerne,
og hvilke regler der skal være. Kun en meget lille andel, under 10%, svarer, at de bliver inddraget hver
gang eller næsten hver gang.
Figur 34. Elevernes vurdering af medbestemmelse i idrætstimerne
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Hver gang Næsten
hver gang
Nogen
gange
Næsten
aldrig
Aldrig
Hvor tit er du med til at bestemme ... - hvad I skal
lave i idrætstimerne i skolen?
45
Hver gang Næsten
hver gang
Nogen
gange
Næsten
aldrig
Aldrig
Hvor tit er du med til at bestemme ... - hvilke regler
der skal være i idrætstimerne i skolen?
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 35. Elevernes vurdering af medbestemmelse i idrætstimerne, fordelt efter klassetrin
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
2. og 3. klasse
15%
4. og 5. klasse
10%
6. og 7. klasse
5%
0%
Hver
gang
Næsten Nogen Næsten Aldrig
hver gange aldrig
gang
Hver
gang
Næsten Nogen Næsten Aldrig
hver gange aldrig
gang
Hvor tit er du med til at bestemme ... - hvad Hvor tit er du med til at bestemme ... I skal lave i idrætstimerne i skolen?
hvilke regler der skal være i idrætstimerne i
skolen?
Grafen illustreret i figur 36 giver et billede af elevernes motivation til at blive inddraget mere aktivt i
idrætstimerne. Grafen viser, at utilfredsheden med manglende medbestemmelse stiger jo ældre børnene
bliver. 45% af eleverne i 6. og 7. klasse har svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med niveauet
for medbestemmelse, for de yngste klasser gælder det kun ca. 20% af eleverne. Der tegner sig således et
billede af, at en stor andel af eleverne, specielt i de største klasser, har lyst til og interesse for at blive
inddraget mere aktivt i idrætsundervisningen. Evalueringen af idrætsundervisningen Idræt i folkeskolen –
Et fag i bevægelse (EVA 2004) understøtter resultatet i denne undersøgelse. Evalueringen viser, at der er
en gennemgående tendens til, at elever viser stor lyst til at få mere indsigt i, hvorfor de har idræt samt til
at blive inddraget mere aktivt i planlægningen af idrætstimerne. I forhold til øget medbestemmelse og
inddragelse af eleverne peger evalueringen på, at øget inddragelse og medbestemmelse blandt elever på
de ældste klassetrin vil kunne modvirke nogle af de vanskeligheder omkring manglende motivation, der
eksisterer hos en del elever på de ældste årgange. En af evalueringens anbefalinger lyder: ”Idrætslærerne
skal i faggruppen drøfte hvordan de kan motivere eleverne i de ældste klasser til idræt gennem medbestemmelse
og ved at involvere dem i tilrettelæggelse og gennemførelse” (EVA 2004, 109).
46
Idræt, medborgerskab og social kapital
Figur 36. Elevernes tilfredshed med mulighed for medbestemmelse i idrætstimerne
Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at være med til at bestemme i
idræt?
60%
50%
40%
2. og 3. klasse
30%
4. og 5. klasse
6. og 7. klasse
20%
10%
0%
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt om, hvordan de klarer sig i idrætstimerne. Figur 37 viser, at
langt de fleste elever har en vurdering af, at de klarer sig godt i timerne. Andelen, der synes, at de klarer
sig godt, er dog faldende med alderen, hvor det i 2. og 3. klasse er 68%, der synes de klarer sig godt, er
det faldet til 61% i 4. og 5. klasse, for i 6. og 7. klasse yderligere at falde til 57%. Det er dog de færreste
elever (3% på alle klassetrin), som har en følelse af ikke at klare sig så godt i idrætstimerne.
Figur 37. Elevernes vurdering af hvordan de klarer sig i idrætstimerne
Hvordan klarer du dig i idrætstimerne i skolen?
80%
70%
60%
50%
2. og 3. klasse
40%
30%
4. og 5. klasse
20%
6. og 7. klasse
10%
0%
Godt
Nogenlunde
/almindeligt
Ikke så godt
47
Idræt, medborgerskab og social kapital
Nedenstående graf (figur 38) viser, at lidt over halvdelen af eleverne, rigtig godt kan lide at deltage i
idrætsundervisningen. Dog med den klare forskel, at andelen falder fra 60% blandt eleverne i 2. til 5.
klasse til 45% hos eleverne i 6. og 7. klasse. Omkring en tredjedel af eleverne kan lide timer en lille
smule. Kun få elever har svaret, at de ikke bryder sig om idræt. Den største andel ses blandt eleverne i 6.
og 7. klasse, hvor ca. 13% har svaret, at de ikke så godt kan lide at have idræt, mod ca. 5% i 2. og 3.
klasse. Tendensen til, at færre blandt børnene i 6. & 7. klasse kan lide idræt end blandt de yngre
årgange, er statistiske signifikant (p = 0,011).
Figur 38. Elevernes holdning til idrætsundervisningen
Kan du lide at have idræt i skolen?
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
2. og 3. klasse
30,0%
4. og 5. klasse
20,0%
6. og 7. klasse
10,0%
0,0%
Ja, meget
Ja, lidt
Nej, ikke så
godt
Nej, slet ikke
48
Idræt, medborgerskab og social kapital
4.1. Hvad har betydning for om eleverne kan lide at have idræt?
Som allerede beskrevet har klassetrinnet og elevernes alder betydning for, hvor mange der kan lide at
have idræt. Ligeledes har vi set, at klassetrin er af betydning for elevernes opfattelse af egne idrætskompetencer og deres tilfredshed med medbestemmelse; begge parametre som kan tænkes at være af
betydning for deres trivsel i idrætstimerne (hvor godt de kan lide at have idræt).
Som det ses i nedenstående figur 39 viser det sig, at elevernes vurdering af, hvordan de klarer sig i
idrætstimerne, har betydning for, om de kan lide at have idræt i skolen. Den viste sammenhæng mellem
elevernes opfattelse af deres idrætskompetencer, og hvorvidt de kan lide at have idræt er højsignifikant
(P<0,001).
Figur 39. Andelen af som kan lide at have idræt i skolen fordelt på, hvor godt de synes, de klarer sig i
idræt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
Kan lide at have idræt i skolen
30%
Kan ikke lide at have idræt i skolen
20%
10%
0%
Godt
Nogenlunde
/almindeligt
Ikke så godt
Hvordan klarer du dig i idrætstimerne i skolen?
Både det at have en følelse af at klare sig godt og kunne lide at deltage i idrætstimerne er, som beskrevet,
faldende med alderen, samtidig med at der med alderen er en stigende lyst til at blive inddraget med
øget medbestemmelse i idrætstimerne. Dette kunne tale for, at det er en god idé at arbejde med øget
medbestemmelse, dels for at stoppe tendensen til det at kunne lide at deltage i idrætstimerne falder med
alderen, og dels som demokratisk læringsmiddel, men også for at sikre en vedvarende fastholdelse og
lyst til at være fysisk aktivt og dyrke idræt også i voksenlivet. Forskning viser nemlig, at et af de
parametre, der har mest indflydelse på, om man i voksenlivet har et fysisk aktivt liv, er den oplevelse og
den karakter, man som barn fik i skolens idrætstimer (Engström 2010). Ligeledes ses der blandt
49
Idræt, medborgerskab og social kapital
eleverne i denne undersøgelse en stærk statistisk signifikant sammenhæng (P<0,001) mellem
tilfredsheden med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have idræt.
Figur 40. Sammenhæng mellem tilfredshed med medbestemmelse og tilfredsheden med idræt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
Kan lide at have idræt i skolen
30%
Kan ikke lide at have idræt i skolen
20%
10%
0%
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at være med til at
bestemme i idræt?
I undersøgelsen er der også spurgt til, hvordan eleverne vurderer deres egen præstation i idrætstimerne,
dette er illustreret på nedenstående figur 41. Som det fremgår af figuren, har de fleste elever på tværs af
klassetrin et billede af, at de er aktive eller meget aktive i timerne, kun for ca. 10% af eleverne gælder
det, at de vurderer sig selv til at være kun lidt aktive eller slet ikke aktive.
Figur 41. Elevernes vurdering af egen præstation i idrætstimerne
Hvordan er din deltagelse i idrætsundervisningen i skolen?
60%
50%
40%
2. og 3. klasse
30%
4. og 5. klasse
20%
6. og 7. klasse
10%
0%
Jeg er meget
aktiv
Jeg er aktiv
Jeg er kun lidt Jeg er ikke aktiv
aktiv
50
Idræt, medborgerskab og social kapital
Endelig er der spurgt til elevernes oplevelse af stemningen i idrætstimerne. Som det ses af figur 42 har 4.
og 5. klasserne en mere positiv vurdering af stemningen i idrætstimerne, end det er gældende for de
yngre og ældre klasser. Specielt på spørgsmålet om eleverne synes, at stemningen i idrætstimerne er god,
er der forskel, her har 70% af 4. og 5. klasserne svaret, at de synes stemningen er god, mens det samme
kun er gældende for 42% af 2. og 3. klasserne og 45% af 6. og 7. klasserne. Der kunne godt tegne sig et
billede af, at når det gælder spørgsmål omhandlende stemningen i timerne, og elevernes oplevelse af
hinandens gensidige respekt og tolerance og ligeledes lærers respekt, så er disse parametre uafhængige af,
om eleverne kan lide idræt, og om de synes, at de klarer sig godt. Der er en bedre stemning og større
respekt for andre blandt 4. og 5. klasserne. Det kunne være interessant og anvendeligt at undersøge,
hvad der præcist har skabt disse gode vilkår. Eventuelt er stemningen mere afhængig af den dynamik,
der er i klassen generelt og den enkelte lærers tilgang til eleverne som en samlet gruppe.
Figur 42. Elevernes vurdering af stemningen i idrætstimerne
Er enig i at:
80%
70%
60%
50%
40%
2. og 3. klasse
30%
4. og 5. klasse
20%
6. og 7. klasse
10%
0%
Stemningen i
I klassen er der
I idræt viser læreren
idrætstimerne er god respekt for, at ikke respekt for, at ikke
alle er gode til idræt alle er gode til idræt
51
Idræt, medborgerskab og social kapital
5. Opsummering
Undersøgelsen af sammenhængen mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital
blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem etnisk
baggrund, boligforhold og forældrenes jobsituation. Forekomsten af, at både far og mor er uden
arbejde, er ti gange højere hos elever, der har forældre, der er født uden for Danmark, end hos elever
hvor begge forældre er født i Danmark. Modsat er andelen af elever, der bor i hus ca. tre gange så høj,
hvis både mor og far er født i Danmark, end hvis både mor og far er født i et andet land. Når det
derimod handler om at benytte fritidshjemmet, viser undersøgelsen, at hverken socioøkonomisk status
eller etnicitet spiller en rolle for, hvilke elever der benytter fritidshjemmet regelmæssigt. På Bakkegårdsskolen benytter langt de fleste børn i indskolingen (89%) fritidshjemmet dagligt.
Hvad angår elevernes sociale kapital, viser undersøgelsen, at både skole og daginstitutioner er centrale
og betydningsbærende institutioner for elevernes venskabsdannelse. Ca. halvdelen af alle venskabsrelationer blandt de deltagende elever i undersøgelsen er dannet til børn i samme klasse. Jo ældre
børnene bliver, jo større sandsynlighed er der for, at de har mødt deres venner i andre kontekster end
deres klasse eller daginstitution. Her stiger sandsynligheden for, at eleverne danner venskaber med andre
børn de møder gennem eksempelvis fritidsidræt eller på tværs af skolens klasser. Alligevel er det også
blandt de ældste elever mest udtalt at have mødt sin ven/veninde i egen klasse. Desuden er skolen og
fritidsordningen de to steder, hvor Bakkegårdskolens elever tilbringer mest tid med deres venner. Det
sted eleverne hyppigst definerer, at de bruger tid sammen med deres venner, er i skolens frikvarterer,
efterfulgt af skolens timer samt fritidsordningen. Venskabsrelationer dannet i skolen er den altdominerende relation, også i det samvær der foregår mellem eleverne i den tid, der ikke er institutionaliseret. I
forhold til de sociale relationer der foregår i elevernes fritid, dvs. uden for den institutionaliserede tid i
skole og fritidshjem/klub, spiller socioøkonomiske forhold samt etnicitet en væsentlig rolle i forhold til,
hvordan, hvor meget og med hvem børnene leger i fritiden. Elever med kun etnisk dansk baggrund, og
elever der bor i hus, har samlet set flere forskellige legerelationer i fritiden end elever med forældre af
anden etnisk baggrund, og elever som bor i lejlighed. Etnisk baggrund har desuden betydning for, hvor
udbredt det er at have venner på besøg i hjemmet. Børn med anden etnisk baggrund har færre besøg i
hjemmet end etnisk danske børn.
Blandt Bakkegårdsskolens elever går en høj andel (80%) til en organiseret aktivitet i deres fritid ud over
fritidshjem og klub, og der er ikke signifikante aldersforskelle. 69% af eleverne går til en eller flere
idrætter i deres fritid. Der er et lille fald i idrætsdeltagelse i 6. og 7. klasse, men faldet for denne alders-
52
Idræt, medborgerskab og social kapital
gruppe er dog på Bakkegårdsskolen langt mindre end det markante frafald fra foreningsidrætten, som
ses på landsplan. Undersøgelsen viser, at etnicitet spiller en rolle for elevernes deltagelse i organiserede
fritidsaktiviteter, også når det gælder idrætsdeltagelse. Sandsynligheden for at børn går til
fritidsaktiviteter, er mindre hos de børn, hvis forældre er immigreret til Danmark. Forskellen i etnicitet
gør sig i særlig grad gældende for piger på 6. og 7. klassetrin.
Undersøgelsne af elevernes forhold til den undervisning, der foregår i idrætsundervisningen i skolen,
viser samlet set, at godt halvdelen af eleverne på Bakkegårdsskolen rigtig godt kan lide at deltage i
idrætsundervisningen. Dog falder dét at kunne lide idræt med stigende alder, fra 60% blandt eleverne i
2. til 5. klasse til 45% hos eleverne i 6. og 7. klasse. Desuden viser undersøgelsen, at langt de fleste
elever vurderer, at de klarer sig godt i idrætstimerne. Andelen, der synes, at de klarer sig godt, er dog
faldende med alderen. Hvor andelen er 68% i 2. og 3. klasse, er den faldet til 57% i 6. og 7. klasse.
Hvad angår elevernes syn på medbestemmelse viser undersøgelsen, at lidt mere end en tredjedel af
eleverne (36%) synes, at der er for meget lærestyring i idrætstimerne, hvilket specielt gør sig gældende
for eleverne fra 4. klasse og opefter. Et flertal af eleverne (ca. 60%) oplever, at de aldrig eller næsten
aldrig har medindflydelse på det, der foregår i idrætstimerne. Kun 10% af eleverne oplever, at de bliver
inddraget hver gang eller næsten hver gang. Utilfredsheden med manglende medbestemmelse stiger, jo
ældre børnene bliver. En høj andel af eleverne, specielt i de største klasser, har lyst til og interesse for at
blive inddraget mere aktivt i idrætsundervisningen. Undersøgelsen viser desuden, at der er en stærk
sammenhæng mellem, om eleverne vurderer, at de klarer sig godt i idrætstimerne og dét, at de kan lide
at have idræt i skolen. Den viser også, at der er en stærk sammenhæng mellem tilfredsheden med
medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have idræt.
Både at have en følelse af at klare sig godt og kunne lide at deltage i idrætstimerne er, som beskrevet,
faldende med alderen, samtidig med at der med alderen er en stigende lyst hos eleverne til at blive
inddraget med øget medbestemmelse i idrætstimerne. I undersøgelsen ses en stærk statistisk signifikant
sammenhæng mellem elevernes tilfredshed med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have
idræt. Dette kunne tale for, at det er en god idé at arbejde med øget medbestemmelse, dels for at stoppe
tendensen til at dét at kunne lide at deltage i idrætstimerne falder med alderen, og dels som demokratisk
læringsmiddel, men også for at sikre en vedvarende fastholdelse og lyst til at være fysisk aktiv og dyrke
idræt, også i voksenalderen. Forskning viser nemlig, at et af de parametre, der har størst indflydelse på,
om man i voksenalderen har et fysisk aktivt liv, er den oplevelse og den karakter, man som barn fik i
skolens idrætstimer (Engström 2010).
Børn opholder sig mange timer i skole og institutioner. Den idræt, der foregår i skole og daginstitutioner, har derfor stor betydning for børns samlede aktivitetsniveau. I et forebyggelsesperspektiv er
53
Idræt, medborgerskab og social kapital
skolen en væsentlig aktør. For de mindre børn i indskolingsalderen er fritidshjemmet ligeledes en
væsentlig aktør. Forskning om fremme af børns fysiske aktivitet har vist, at de initiativer, som bliver
rettet mod skolen som institution, har effekt. Folkeskolen som institution har den unikke fordel, at den
rummer alle typer børn. På skolen er der derfor mulighed for at danne relationer på tværs af etnicitet og
sociale skel. Denne undersøgelse viser derudover, at skolen er det primære sted for børns venskabsdannelse. Med de rette initiativer og det rette pædagogiske fokus må man derfor også forvente, at de
indsatser, som Bakkegårdsskolen i den kommende tid planlægger at implementere, vil give effekt både
på elevernes idrætsdeltagelse og på graden af den sociale kapital i skolens lokalområde.
54
Idræt, medborgerskab og social kapital
Litteraturliste
Andersen, Susan, Helweg Larsen, Karin (2008): Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte
børn fysisk inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel? København: Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Bistrup, Marie Louise og Kamper-Jørgensen, Finn (2005): Sundhedskonsekvens-vurderinger. København:
Statens Institut for Folkesundhed.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2004): Idræt i folkeskolen – Et fag i bevægelse. København:
Danmarks Evalueringsinstitut.
Engström, Lars-Magnus (2010): Smak för motion – Fysisk aktivitet som livsstil och social markör.
Stockholm: Stockholms universitets förlag.
Gentofte Kommune (2009): Børns fortællinger om social kapital i daginstitutionen. Gentofte: Gentofte
Kommune.
Henriksen, Lars Skov (2011): ”Tillid – et spørgsmål om moral?” Dansk Sociologi 2/22. årg., 47-63.
Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyse. København:
Kulturministeriet.
Nielsen, Jan Toftegaard (2005): Kunsten at få børn og unge i Bevægelse. I K. Lüders og N. Vogensen
(red.) Idrætspædagogisk Årbog 2004/2005. (Vol. 3). (s. 99-129). Slagelse: Forlaget Bavnebanke, Gerlev
Idrætshøjskole.
Nielsen, Gert og Ibsen, Bjarne (2008): Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse – En undersøgelse af
fire kommuner. København: Idrættens Analyseinstitut.
Pilgaard, Maja (2008): Danskernes motions- og sportsvaner 2007 – nøgletal og tendenser. København:
Idrættens Analyseinstitut.
Pilgaard, Maja (2009): Sport og motion i danskernes hverdag. København: Idrættens Analyseinstitut.
Putnam, Robert D. (2000): Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New
York: Simon and Schuster.
Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet. København: Sundhedsstyrelsen.
Østergaard, Charlotte (2008): Projekt Skolesport. Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev,
forening og kommune. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet.
55
Idræt, medborgerskab og social kapital
Østergaard, Charlotte (2012): Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi: En
undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner.
Ph.d. afhandling. Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Østergaard, Charlotte, Nielsen, Glen og Pedersen, Lise Warren (2012): Klar, Parat – Husum. Motion
for børn og unge. Første delrapport. København: Institut for idræt, Københavns Universitet.
Østergaard, Charlotte og Nielsen, Glen (2013): Klar, Parat – Husum. Motion for børn og unge. Anden
delrapport. København: Institut for idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
56