1. No category

BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER
NY VIDEN
Forskningen under Bygningskultur 2015
skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at
bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: ”Bærende
bevarings- og fredningsværdier”, Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen” og
”Bæredygtighed og bygningskulturarv”. Det
sker i samarbejde med Kunstakademiets
arkitektskole i København, Arkitektskolen
Aarhus og KU LIFE.
Læs her interviews om behovet for viden
med de tre forskningsansvarlige.
når kultur møder natur
Fra fastfrysning og fredning til bæredygtig kulturarv. Vores syn på bygningskulturen er under gennemgribende forandring. Udviklingen skaber nye
udfordringer, men fører også til nye muligheder.
Det mener Ellen Braae, der er landskabsarkitekt
og professor på det nationale forskningscenter Skov og Landskab, KU LIFE. Behovet for en
samlet forskningsindsats for bygningskulturen
og et øget fokus på bæredygtighed er større end
nogensinde, siger hun.
”Vi har bygget stort set alt det, vi har behov for i Danmark, og derfor vil hovedparten af de opgaver, der
kommer fremover, handle om at tilpasse det, vi allerede har. Det sætter en helt anden forståelsesramme
om bygningskulturen end tidligere”. Ordene kommer
fra Ellen Braae, professor på KU Life. Her har man
netop igangsat tre forskningsprojekter under ’Bygningskultur 2015’. Tre projekter, der favner feltet bredt
og illustrerer, hvordan vores syn på bygningskulturen
forandrer sig netop nu. Eller som Ellen Braae udtrykker det: ”Hvor diskussioner om bygningskulturen før
havde tendens til at være meget tilbageskuende og
handle om fastfrysning af tid og interesser, er feltet i
dag ved at åbne sig mod helt andre horisonter.”
Særligt spørgsmålet om bæredygtighed spiller en stadig større rolle, både i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Og samtidig bevæger bygningskulturfeltet sig mod en mere kontekstbaseret og tværfaglig
tilgang. Udviklingen fører både til nye udfordringer
og potentialer, som opstår i krydsfeltet mellem kultur og natur, uddyber Ellen Braae. Det er imidlertid
bydende nødvendigt, at vi indtænker de eksisterende
bygninger og landskaber i et bredt kulturarvbegreb,
hvor bæredygtighedsaspektet ikke reduceres til et
spørgsmål om teknologi og energiforbrug.
Fortiden rykker tættere på
Bygningskulturen rummer en viden og en fortælling,
der er større end os selv og potentielt set både rækker
tilbage og frem i tid. Den bidrager til byens kompleksitet og tillader en konstant fortolkning og dialog for
os, der lever og færdes i den. Samtidig er fortiden
rykket tættere på. Velfærdsbyen, som opstod efter
Anden Verdenskrig er kommet i fokus og har fået
begyndende status som bygningskulturarv, hvilket er
godt ud fra et bæredygtighedsperspektiv, siger Ellen
Braae. Og rent akademisk har en række nye fagligheder gjort deres indtog. Tidligere tiders kunstfaglige
monopol er blevet brudt, og bygningskultur handler
ikke længere kun om værkets eviggyldige autonomi
og skønhed, forklarer Ellen Braae: ”Bygningskulturen
er ikke kun mursten, men også den måde, hvorpå vi
sameksisterer med arkitekturen og i sidste ende med
vores naturgrundlag. Vi former vores rum, og siden
former rummene os, som Steen Eiler Rasmussen engang formulerede det.”
Ud over denne løbende ’kulturlige’ forandring af
bygningskulturen og vores blik på den, er der sket
en ’naturlig’ ændring. Miljømæssig bæredygtighed
begynder at få betydning, fordi klimaforandringer
og de tilpasninger, som vi er nødt til at foretage,
også har fysiske konsekvenser: Øgede mængder
regnvand betyder større og mere synlige regnvandshåndteringssystemer. Havvandsstigninger forandrer kystlinjen og den måde, byen møder vandet
på. Og omlægninger af landbrug og skovområder
ændrer strukturerne i det åbne land. Store foran-
Forskning
Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i
samarbejde med tre forskningsinstitutioner:
• Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for
bygningskultur
• Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv
• Københavns Universitet, LIFE, Skov og
Landskab
Forskningsresultaterne formidles løbende.
Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
dringer, men også nye muligheder med væsentlige
kulturelle og udviklingsorienterede dimensioner,
pointerer Ellen Braae.
Kulturarven skal give mening
Selvom det er landskabsarkitekturens traditionelle
domæne at beskæftige sig med sammenhængen
mellem miljø, klima og kultur, er det ifølge Ellen
Braae svært at få forskningen ud over det enkelte
objekt eller værk. Hvor parken og haven måske er
dét, som mange forbinder med landskabsarkitektens fagfelt, plæderer Ellen Braae for et mere hverdagsligt perspektiv: ”Jeg er optaget af hverdagsbyen
og hverdagskulturarven. Både ud fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor det handler om at lære at se og
indskrive værdier i dét, vi forlod måske ikke tillægger så meget værdi og fordi det er helt afgørende, at
vores ‘hverdagslandskab’ udgør en meningsfuld og
smidig ramme om vores liv. Her er det er vigtigt, at
vi ikke bliver for restriktive. Kulturarven rummer
ikke en højere sandhed, men handler om at den
giver mening for en større eller mindre gruppe af
mennesker – her og nu,” fastslår hun.
Fordi vi lever i en tid, hvor vi i højere grad end før har
fået fokus på at håndtere det fortidige – bygningskulturen – i forhold til hvordan vi gerne vil leve i fremtiden, er det også bydende nødvendigt, at vi får greb
om det eksisterende byggeri og bebyggede struktureres potentialer, understreger Ellen Braae. ”Vi mangler stadig viden om, hvorfor ting ser ud, som de gør,
om hvilke mekanismer, der styrer den løbende appropriering af bebyggede strukturer, og om hvordan
rum skrifter funktion. Den viden har vi bl.a. brug for,
fordi de aktuelle klimaforandringer i høj grad griber
ind i livet mellem bygningerne og stiller funktionelle
krav til den måde, vi former vores omgivelser på. Det
kræver poetiske svar, som både respekterer den eksisterende sammenhæng, vi skal gribe ind i og som formår at kommunikere ‘opdraget’ og de underliggende
etiske og æstetiske aspekter”.
Kulturarv og klimaforandringer
Ét af de projekter, som Bygningskultur 2015 støtter
på KU LIFE, handler om kulturarv, byudvikling og
klimaforandringer og bevæger sig i krydsfeltet mellem kultur og natur. Udover at handle om klimaforandringernes påvirkning på det fysiske miljø og
dermed bygningskulturen, skal projektet undersøge
begrebet ’kulturel bæredygtighed’.
Fordi vi mangler forståelse for de kulturelle dimensioner ved bæredygtighedsspørgsmålet, er dele af
den såkaldt ‘grønne kulturarv’ nemlig kommet under pres. Det ses fx i de nye vandmiljøplaner, som
bevirker at store dræningsarealer i det åbne land
skal oversvømmes for at forbedre vandkvaliteten:
”Her opstår en konflikt, fordi der også er et stykke
kulturhistorie, som går tabt i dræningsarealerne,”
forklarer Ellen Braae: ”Spørgsmålet er, om man ikke
både kunne genfortælle den kulturhistoriske dimension, lave et udviklingsorienteret projekt og samtidig få renset vandet?,” siger hun og tilføjer, at en
samlet kortlægning over grøn kulturarv under pres
afhænger af lokal viden fra Bygningskultur 2015’s
målgruppe: kommunerne.
Forhåbentlig bidrager forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 til at få forskning i bygningskultur
højere op på dagsordnen. At få anerkendt og cementeret bygningskulturen som forskningsfelt gennem
forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Ellen Braee.
”Der er behov for mere teori- og metodeudvikling
inden for feltet. Både for at forstå mekanismer og
praksisser i det fysiske miljø, men også for at kunne
mediere mellem modstridende interesser og dermed stimulere en tilgang, der både tager vare på de
kvaliteter, det måtte være og åbner for en videreudvikling”.
KU LIFE er involveret i tre forskningsindsatser under Bygningskultur 2015.
BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER
NY VIDEN
Forskningen under Bygningskultur 2015
skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at
bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: “Bærende
bevarings- og fredningsværdier”, “Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen” og
“Bæredygtighed og bygningskulturarv”.
FORSKNING I BÆREDYGTIGHED OG
BYGNINGSKULTURARV
Gert Bech-Nielsen er arkitekt og professor på
Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk
Kulturarv. Her er han involveret i tre forskningsprojekter under Bygningskultur 2015. Projekterne
sætter på forskellig vis fokus på emnet “Bæredygtighed og bygningskulturarv”. Gert Bech-Nielsen
glæder sig over, at bygningskulturarven i højere
grad er blevet et samfundsanliggende, og fortæller i dette interview om forskningen i bygningskulturarven set fra hans perspektiv.
For Gert Bech-Nielsen er forskningsindsatsen under Bygningskultur 2015 et vigtigt skridt på vejen mod et solidt og
blivende forskningsmiljø omkring bygningskulturarven i
Danmark. Han glæder sig særligt over, at indsatsen sætter
tværfagligheden og det tværinstitutionelle samarbejde
i centrum og har høje forventninger til den viden, som
forskningsprojekterne vil generere.
FORSKNING PÅ TVÆRS
“Tværinstitutionelle og tværfaglige initiativer som Bygningskultur 2015 er nødvedige, hvis vi skal konsolidere
forskningen i bygningskulturarven” fastslår Gert BechNielsen. Han understreger, at tværfagligheden er væsentlig, fordi den arkitektfaglige praksis på både tegnestuer og
i myndighedsarbejdet bliver mere og mere tværfaglig. Den
virkelighed skal forskningen afspejle. Forskningen i bygningskulturarven er imidlertid en relativt ung disciplin,
men ifølge Gert Bech-Nielsen bliver der i stigende grad
taget nye spændende initiativer. Initiativerne opstår både i
Danmark og i udlandet og berør bygningskulturarven på
både by- og bygningsniveau. Tilsammen tegner initiativerne et fagligt felt i en spændende innovativ udvikling.
På Arkitektskolen Aarhus er der gennem de sidste tre år
indleveret ph.d.-projekter med bygningskuturarven som
genstandsfelt, og flere ph.d.- og forskningsprojekter er sat
i søen. “Det er bydende nødvendigt, at der fortsat tages
private og offentlige initiativer og ikke mindst afsættes
ressourcer til endnu flere forskningsprojekter med den
eksisterende bygningsmasse som optik. Det er vigtigt, hvis
forskningsmiljøet skal udvikle sig i takt med samfundsudviklingen” påpeger Gert Bech-Nielsen.
VÆRDIGRUNDLAG I KONSTANT FORANDRING
“Værdigrundlaget for bygningskulturen er i konstant
forandring og har altid været det” siger Gert BechNielsen og pointerer, at dette forudsætter et behov for
en dynamisk tilgang til genstandsfeltet. Eksempelvis
forandrer værdikriterierne sig konstant og i dag er
bygningernes alder ikke i samme grad som tidligere
et styrende værdisætningskritium. I dag ser vi således,
at velfærdssamfundets bygninger, i højere grad end
tidligere, tillægges værdi på lige fod med arkitektur fra
eksempelvis renæssancen. Gert Bech-Nielsen forklarer
fænomenet med, at den tid, vi lever i, styrer værdisætningen. Forskellige tider har således hvert sit syn på,
hvad der er værdifuldt. Det betyder, at det kan være
svært at forstå tidligere tiders prioriteringer af, hvad der
er særlig værdifuldt. På samme måde forandres også de
bevaringsstrategier, som vi lægger til grund for forvaltningen af bygningskulturarvens værdier. Eksempelvis
så vi i 2007, med den daværende regerings arkitekturpolitik, at bygningskulturarven fik sit helt eget kapitel
under overskriften: ”Den arkitektoniske kulturarv skal
vedligeholdes og udvikles”. I dette kapitel opfordrede
politikerne arkitektskolerne til at ruste arkitekterne til,
på kvalificeret vis, at varetage og forvalte udvælgelsen
af værdifuld bygningskulturarv. I 2010 manifesteredes
det forandrede syn på kulturarven sig endnu engang.
Denne gang bl.a. gennem en tilføjelse til Bygningsfredningsloven. Her blev det understreget, at kulturministeren har et ansvar for, at bygningskulturen bliver
formidlet. Det er således ikke længere nok, at værdierne
fredes, de skal også formidles. Gert Bech-Nielsen peger
på, at en sådan lovændring er med til at gøre bygnings-
Forskning
Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i
samarbejde med tre forskningsinstitutioner:
• Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for
bygningskultur
• Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv
• Københavns Universitet, LIFE, Skov og
Landskab
Forskningsresultaterne formidles løbende.
Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
kulturen til et samfundsanliggende. Den skal med
andre ord være tilgængelig og forståelig for alle.
SKOLERNES ANSVAR
Ud over skolernes parathed overfor samfundets skiftende
holdninger til genstandsfeltet, er det ifølge Gert Bech-Nielsen helt essentielt og nødvendigt at arkitekter har kompetencer til, at kunne varetage de konstante forandringer, som
er bygningskulturarvens præmis. For at kunne varetage
forandringerne skal arkitektuddannelsen blandt andet give
kompetencer inden for, arkitekturhistorie og kritisk analyse
af udviklingen på by-, bygnings- og kulturlandskabsniveau.
Analyser som vel at mærke integrerer bevaring og udvikling. Over tid forandres arkitekturen som følge af dens
anvendelse, dens materialer, dens konstruktion og dens
beliggenhed og omgivelser. Dermed forandres også værdigrundlaget. “Sådan har det altid været, og sådan vil det altid
være”, siger Gert Bech-Nielsen og påpeger, at det derfor er
essentielt, at arkitekterne forholder sig til disse præmisser på
en kvalificeret måde. For Gert Bech-Nielsen er det netop
det kvalificerede arbejde og en kontinuerlig udforskning og
udvikling af metoderne for arbejdet med bygningskulturen,
der står i højsædet. “Har man først grebet ind i arkitekturen,
kan det jo ikke gøres om” forklarer han.
BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTURARV
På Arkitektskolen Aarhus, Arkitektonisk Kulturarv, har
Bygningskultur 2015 støttet tre projekter under temaet
“Bæredygtighed og bygningskulturarv”. For Gert BechNielsen er netop dette emne helt relevant. Overalt i samfundet står vi overfor svære udfordringer både økonomisk
og med hensyn til klimaforandringer. I den debat er det
afgørende at kæde viden om de eksisterende kvaliteter helt
tæt til udviklingen af samfundet. Hvis ikke vi gør det, er
der en fare for, at vi overser nogle af de løsninger, som ligger ligefor, men som er sløret på grund af glemt viden om
vores omgivelser. Dertil er der også en fare for, at netop
de eksisterende kvaliteter, så som bygningskulturarven,
ødelægges i vores iver for at møde kravene om bl.a. ener-
gioptimering. Derfor skal alle gode kræfter samles for at
vise nye veje til, hvordan vi kan forene bygningsarven med
en bæredygtig dagsorden.
FORSKNINGSTILGANGEN
På Arkitektskolen Aarhus vil forskningsprojekterne blive
indledt med at tilvejebringe et fælles forskningsgrundlag
af viden om bl.a. klimaets forandringer gennem tiden.
Herefter bliver de tre forskningsprojekter udført på hver
deres skala: ”Byens bebyggede strukturer”, ”Bebyggede
strukturer i det åbne land” og ”Bygningers udformning
og indretning, byggeskik og byggeteknik”. Formålet med
forskningsprojekterne er at udvikle en bedre forståelse for
de principper og metoder, der har præget udformningen
og realiseringen af bygningskulturarven. Målet er, at projekterne kan bidrage til både myndigheders og praktikeres
arbejde med at administrere, restaurere og transformere
den eksisterende bygningskulturarv i et bæredygtigt perspektiv. Projekterne skal dog også belyse mulighederne for
at bruge denne viden i et fremadrettet perspektiv. Bl.a. ved
tilrettelæggelsen af nye bebyggelser. Projekterne er netop
påbegyndt og resultaterne vil blive formidlet løbende.
FRA TEORI TIL METODE TIL PRAKSIS
Forskningsprojekterne under temaet Bæredygtighed i
Danmarks arkitektoniske Kulturarv sigter i første omgang
mod at kortlægge, analysere og kategorisere eksisterende
viden om den nationale præindustrielle arkitektoniske
kulturarv, vurderet i forhold til særlige klimatiske forhold.
Det er dog også forskningsprojektets mål at udvikle et
teoretisk grundlag for nye metoder. Metoder som skal gøre
det muligt på landsplan at gennemføre en tilbundsgående
undersøgelse af bæredygtighed i byernes, det åbne lands og
bygningernes kulturarv. Materialet vil være essentielt for
praktikere i dag og vil kunne indgå i nyskabende tilgange
til energioptimering af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder. “Når vi er færdige, skal næste naturlige skridt være at teste vores teorier og metoder på mere
praksisbaserede undersøgelser” slutter Gert Bech-Nielsen.
BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER
NY VIDEN
Forskningen under Bygningskultur 2015
skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at
bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: “Bærende
bevarings- og fredningsværdier”, “Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen” og
“Bæredygtighed og bygningskulturarv”.
Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
FORSKNING, UNDERVISNING OG PRAKSIS
På Kunstakademiets Arkitektskole i København, Institut for Bygningskultur, er arkitekt og
professor Christoffer Harlang ansvarlig for tre
forskningsprojekter under Bygningskultur 2015
– “Transformation af dansk bygningskulturarv,
strategier og metoder”, “Bygningskulturens
værdisætning” og “Bygningskulturens tavse viden
– studier af egenskaber og betydninger i nordisk
bygningskultur”. Han er samtidig afdelingsleder
for kandidatafdelingen Kulturarv, Transformation
og Restaurering. Christoffer Harlang fortæller her
om, hvorfor det er afgørende, at undervisning og
forskningsaktiviteter koordineres i et fagligt og
omverdensrelateret miljø.
På Kunstakademiets Arkitektskole og hos Christoffer
Harlang er forventningerne til forskningsindsatsen under
Bygningskultur 2015 høje. Der er særligt høje forventinger
til, at indsatsen vil skabe ny viden, som kan sikre en bedre
håndtering af de bevaringsværdige bygninger og miljøer, og
til den effekt det vil få hos kommuner, rådgivere og ejere.
INTERESSE FOR BYGNINGSKULTUREN
“Jeg oplever, at interessen for bygningskulturarven er
større end nogensinde, og at den viser sig i alle dele af
samfundet” indleder Christoffer Harlang. Mange boligejere vil gerne prioritere at bo i en bygning med kulturarv
og vil gerne betale mere for at bo i et hus med ‘sjæl’. Dette
er bl.a. et udtryk for en bred interesse og forståelse for,
hvordan bygningskulturen kan understøtte et godt liv,
og hvordan den skaber værdi og kulturel sammenhængskraft i samfundet. På Kunstakademiets Arkitektskole er
interessen også tydelig. Christoffer Harlang har oplevet en
stor opbakning til forskningsprojekterne og til den nyligt
etablerede kandidatafdling indenfor fagområdet - Kulturarv, Tranformation og Restaurering. Kandidatafdelingen
er i dag den største på akademiet, hvilket understreger
interessen for bygningskulturen og et ønske om at tilegne
sig viden om den. Den stærke interesse hænger bl.a.
sammen med det pres, der hviler på bygningskulturen.
Et pres som i høj grad skyldes, at vi bliver flere og flere
mennesker, som skal dele de samme ressourcer, og som
skaber behov for ikke bare at skabe nyt, men at skabe nyt
i sammenhæng med det, som allerede er her, konkluderer
Christoffer Harlang og fortsætter: “Herudover er der store
økonmiske interesser i byningskulturen og den eksisterende bygningsmasse. På skolerne skal undervisnings- og
forskningsplaner afspejle de aktuelle samfundsmæssige prolemstillinger, som vi står overfor, og det bliver
afgørende for forskningen at få italesat, hvilke værdier,
kriterier og egenskaber bygningskulturarven har at tilbyde
os”, fortæller han. På den anden side er der også et behov
for, at vi som samfund har modet til at tro og satse på, at
selvom der er aspekter ved bygningskulturarven, som ikke
kan underkastes markedsøkonomien, kan og skal vi som
samfund skabe plads og råd til det.
BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER HELT
NY VIDEN
Forskningsindsatsen under Bygningskultur2015 på
Kunstakademiets Arkitektskole og kandidatafdelingen
Kulturarv, Transformation og Restaurering styrer mod
flere forskningsdiscpliner. Både registreret dataindsamling, teoretisk vidensgrundlag samt praksisorienterede
forskingsarbejder og forslagsgivende udviklingsarbjder
involveres. I følge Christoffer Harlang er det ofte en
udfordring for skolerne, at få forskningsmidler til de
forslagsgivende udviklingsarbejder. Med forskningsindsatsen i Byningskultur 2015 har skolerne imidlertid
fået opbakning til netop at rette forskningsdiscipliner
i begge retninger - altså det videnskabelige og det forslagsgivende udviklingsarbejde. Han finder det fuldstændigt afgørende, at disse to forskningsdiscipliner
bindes sammen, med det formål at sammenkæde det
kulturbevarende med det kulturskabende. “I Danmark
havde vi en sådan forskningskultur i 1920erne og
1930erne, hvor bl.a. Kaare Klints møbelskole og Kay
Fiskers boliglaboratorium netop sammenkoblede disse
to forskningsdiscipliner. For mig at se, er den tilgang
afgørende for udviklingen af en specifik arkitektonisk
forskningskultur i Danmark” forklarer Christoffer
Forskning
Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i
samarbejde med tre forskningsinstitutioner:
• Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for
bygningskultur
• Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv
• Københavns Universitet, LIFE, Skov og
Landskab
Forskningsresultaterne formidles løbende.
Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
Harlang. Han ønsker at være med til at skabe sådan et
forsknings- og undervisningsmiljø inden for arbejdet
med bygningskulturen. Altså et forskningsmiljø hvor
udgangspunktet er at søge viden og erkendelse ved både
at anvende den videnskabelige, databaserede tilgang og
den arkitektonisk forslagsgivende.
FORSKNING, UNDERVISNING OG PRAKSIS
Akademitraditionen er essentiel for forsknings- og
undervisningsmiljøet på Kunstakademiets Arkitektskole
i København. “Den er båret af en høj grad af åbenhed,
hvor der historisk set ikke var nogen forskel mellem
undervisning, forskning og praksis” forklarer Christoffer Harlang. “Der var tale om et fuldstændigt åbent rum,
hvor erfaringer og viden flød frit, og det mener jeg, at vi
skal have frem igen. Vi skal have genindført en meget
tæt samtale mellem undervisning, forskning og praksis
– det er super enkelt, og det er bl.a. det, Bygningskultur
2015 gør, og det er det, vi gør på vores nye kandidatafdeling Transformation” siger han. Harlang understreger,
at denne dialog er afgørende, fordi det er herigennem at
både den studerende, forskeren og den praksisbaserede
underviser får skærpet sin forståelse for arkitekturens og
samfundets spørgsmål. Han fremhæver desuden, at den
studerende udgør en enorm ressource, som kan bidrage
med en stor viden gennem de opgaver, der bliver stillet.
Eksempelvis har de studerende fået stillet en opgave om at
værdisætte en konkret bygning og beskrive dens kvaliteter
og egenskaber med henblik på at skulle stille et forslag til
en tilbygning. Opgaven kan ses som en direkte forlængelse af flere af de konkrete forskningsprojekter, som er i
gang. Udover undervisning, retter forskningen sig særligt
mod de myndigheder og projekterende, som i hverdagen
forvalter bygningskulturen og oplever de udfordringer, der
knytter sig til den. Ifølge Christoffer Harlang er der hårdt
brug for, at de medarbejdere, der sidder i kommunerne,
er klædt bedre på til at forholde sig til de problemer, der
findes i forhold til at ændre på vores bevaringsværdige
bygninger, ligesom der blandt ejerne og deres nære rådgivere er brug for viden om, hvordan man sikrer værdierne.
Skal forskningen bidrage konstruktivt til dette felt, er det
ifølge Christoffer Harlang afgørende, at forskningsprojekterne har en relevans. Altså at de kan svare på de samfundsaktuelle problemstillinger, men også, at de kan rejse
de spørgsmål, som vi overser i hverdagen.
FORSKNING OG UNDERVISNING I TÆT PARLØB
Forskningsprojekterne på Kunstakademiets Arkitektskole
blev opstartet i august 2011, og allerede nu har forskningsaktiviteterne dannet grundlag for indholdet i flere kurser
og forelæsninger. Endvidere er der ved at blive tilrettelagt
flere forløb, hvor de studerende, forskerne og de praksisbaserede undervisere i fællesskab skal arbejde med nogle
konkrete arkitektoniske problemstillinger med et fælles
fokus på at skabe løsninger på disse problemstillinger.
Christoffer Harlang fremhæver, at når man integrerer
forskning og undervisning, så integrerer man miljøer, der
er afhængige af hinanden, fordi forskeren er afhængig
af at prøve sin viden af, møde de studerendes spørgsmål
og indgå i et studiemiljø, der udgøres af helt unge mennesker, hvor aktuelle problemstillinger som forskeren skal
have kontakt til, italesættes. Omvendt er de studerende
fuldstændigt afhængige af at være integreret i forskningsmiljøet, fordi den undervisning, de skal have på en højere
læreranstalt, er forskningsbaseret.
FORVENTNINGER TIL FORTIDEN I FREMTIDEN
Forventningerne til forskningsindsatsen under Bygningskultur 2015 er som sagt høje. Dels er der en forventning
om, at indsatsen vil føre til ny viden om, hvordan man
kan håndtere bevaringsværdige bygninger og miljøer på
en endnu bedre og mere kvalificeret måde, og dels er der
forventninger til, at forskningsresultaterne kommer til
at få en effekt hos både kommuner, ejere og rådgivere.
Samtidig er det målet, at forskningen skal bidrage til, at
unge arkitekter rustes til at demonstrere en systematisk
metodik, der kan håndtere både værdisætning men også
æstetisk strategi. “Når de nye kandidater kommer ud i jobs
i kommunerne eller hos tegnestuerne, skal de være i stand
til at arbejde med de problemstillinger, der omhandler
bygningskulturen. Indsatsen skal føre til, at niveauet hæves for så vidt angår kandidaternes viden, indsigt, forståelse, respekt og kærlighed til bygningskulturen”, fortæller
Harlang og fortsætter: “Hvis jeg kan bidrage til, at unge
menneskers øjne åbnes for bygningskulturarven, således
at de får en dybere indsigt og viden, et mere indlevet,
mere respektfuldt, men også mere kærligt forhold til de
bygninger, der er sat ind i verden af andre end dem selv, så
synes jeg, at jeg har gjort det godt. Det er en stor opgave,
men med forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 er vi
allerede godt på vej”, slutter Christoffer Harlang.