’Familie’ ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen ”’Familie’ ifølge statistikken”, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker, og hvilken rolle disse statistiske billeder har af konsekvenser i politiske beslutninger og medier. Der gives også en kort forklaring på forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ metode. Arbejdsopgaven lægger op til, at der arbejdes kritisk og analytisk med begreber og normer om familie og en bevidstgørelse om muligheder og begrænsninger ved at arbejde med kvalitative og kvantitative metoder. Artiklen og arbejdsopgaven kan anvendes til faglig fordybelse og kritisk refleksion inden for områderne: familie- og samfundshistorie; køn og seksualitet; kvantitativ og kvalitativ metode (metodologi); kildekritik og erkendelsesinteresser; normer og værdier; rettigheder og diskrimination; demokrati og politik; demografi; diskursanalyse i for eksempel samfundsfag, engelsk, dansk, mediefag, kulturfag og i flerfaglige sammenhænge. Tidsforbrug Cirka 2-4 timer. Forberedelse Inddeling i grupper à 4-6 personer. Kopiering af artiklen ’’’Familie’ ifølge statistikken” eller adgang til internettet, så eleverne selv kan finde artiklen. Artiklen ’’’Familie’ ifølge statistikken”. (http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=30029&Purge=True) Beskrivelse Inddel holdet i grupper à 4-6 personer. Læs artiklen ”’Familie’ ifølge statistikken”, og lad grupperne diskutere spørgsmålene. Saml gerne op fælles i klassen. Til denne opgave kan man med fordel inddrage artiklen ”Familien i historien”. Tips Følgende hjemmesider kan med fordel bruges, hvis I ønsker at arbejde videre med temaet: • www.lgbt.dk • – Foreningen LGBT Danmark, der arbejder for homo- og biseksuelle og transpersoners rettigheder og vilkår. • www.nyidanmark.dk • – Udlændingestyrelsen. Her er der konkrete anvisninger til, hvordan man søger om familiesammenføring, samt lovgivning på området. • www.dst.dk • – Danmarks Statistik. Mange gratis statistikker og mulighed for selv at sammensætte statistikker i statistikbanken. • http://www.km.dk – Ligestillingsministeriet. Her findes information om lovgivning om ligestilling på arbejdsmarkedet og i ægteskab. • www.mixcopenhagen.dk • – Danmarks homo-, bi- og transfilmfestival. Varieret program med mulighed for skolevisninger. Arbejdsark ’Familie’ ifølge statistikken • Diskutér med udgangspunkt i artiklen ’’’Familie’ ifølge statistikken” følgende spørgsmål: • Hvad er en variabel og en kategori? Og hvad er forskellen? • Hvad er forskellen på kvantitative og kvalitative metoder? Hvad er de forskellige metoders styrker og svagheder? Diskutér. • Undersøg, hvorfor Danmarks Statistik først begyndte at lave statistik om ”familie” i 1980. Hvorfor blev dette begreb relevant netop på det tidspunkt? Hvordan ser de første familiestatistikker ud? Hvad har ændret sig fra 1980 til i dag? • Redegør for, hvad tabel 1 viser (0-17-åriges familier efter børnefamilietype)? • Hvilke familietyper er ikke repræsenteret i tabel 1? Hvad kan det skyldes? • ”Regnbuefamilier” (familier, hvor én eller flere af forældrene er LGBT) findes ikke i statistikken over børnefamilier – hvorfor? Undersøg, hvor man ellers kan finde information og statistikker over ”regnbuefamilier”? • Hvad kan konsekvenserne være ved, at kun visse familietyper bliver repræsenteret statistisk? • Hvilke konsekvenser kan Danmarks Statistiks definition af børnefamilier og par have i praksis? For eksempel i forhold til rettigheder og normer. • Formulér nye variabler og kategorier til statistikker, der inkluderer alle tænkelige familietyper – tag eventuelt udgangspunkt i forskellige familiedefinitioner om familie som biologisk slægt, omsorgsgiver, juridisk værge, socialt fællesskab med mere. • De politiske partier har ofte meget forskellige holdninger til ”familiepolitik”. Undersøg, hvordan partierne forholder sig til spørgsmål omkring abort; ægteskab og registreret partnerskab; adoption, kunstig befrugtning og insemination; barselslovgivning; skilsmisse; familiesammenføring med mere. Se mere på partiernes hjemmesider og Familiestyrelsens hjemmeside. Artikel: Artiklen findes også elektronisk på www.sexlinien.dk/ugesex. Artiklen ’’’Familie’ ifølge statistikken”. (http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=30029&Purge=True) ’Familie’ ifølge statistikken Statistik er en måde at lave forskning på, hvor store mængder kvantitative data analyseres. Derfor er statistik et meget anvendt redskab, når man vil vide noget om en hel befolkning og deres livsbetingelser og livformer. Denne artikel undersøger, hvordan Danmarks Statistik udarbejder statistik om ”familie”, og den viser, hvordan værdier og normer om ”familie” kommer til syne i de anvendte begreber. I demokratiets tjeneste Danmarks Statistik blev grundlagt i 1850 som statslig institution med ansvar for at indsamle og behandle omfattende, kvantitative data om befolkningen. Indtil da havde man lavet temmelig upræcise folketællinger, men i tråd med Oplysningstidens ånd blev det anset for vigtigt at have viden om hele befolkningen, mens Danmark udviklede sig fra enevælde til demokratisk stat. Danmarks Statistik formulerer i dag deres mission således: ”Danmarks Statistik udarbejder upartisk statistik om samfundet som grundlag for demokratiet og samfundsøkonomien.” At statistik er upartisk er helt afgørende, fordi meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger skal kunne blive til på et pålideligt grundlag. Familiestatistik siden 1980 Danmarks Statistik udarbejder statistikker om et væld af emner, blandt andet befolkning, folketingsvalg, erhvervsliv og uddannelse. Først i 1980 begyndte institutionen at levere specifikke statistikker om familier. Disse data bliver primært indhentet fra det Centrale Personregister (CPR) og herefter analyseret af statistikere på Danmarks Statistik. Statistikkerne bruges blandt andet til at argumentere for politiske beslutninger i familielovgivning eller af medier til at påvirke folks holdninger til for eksempel skilsmisse. Derfor er det ikke lige meget, hvilke variabler og kategorier Danmarks Statistik benytter. Variabler er for eksempel ”familie”, ”køn” og ”etnicitet”, og kategorier er måder at opdele og specificere variabler på, eksempelvis ”køn” i ”mænd” og ”kvinder”, og ”familie” i forskellige familietyper. Når man udarbejder statistik, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at variabler og kategorier kan være problematiske, fordi Kvantitative og kvalitative metoder Man skelner i videnskabeligt arbejde mellem kvalitative og kvantitative metoder. Som ordene antyder, er den væsentlige forskel, at kvantitative metoder søger at beskrive mængden eller antallet af noget, mens kvalitative metoder beskriver indholdet eller kvaliteten. Kvantitative metoder, som for eksempel spørgeskemaer, bruges, når man vil måle og sammenligne eksempelvis antallet af skilsmisser. Kvalitative metoder, som eksempelvis interviews, bruges, når man for eksempel ønsker at forstå en persons følelsesmæssige oplevelse af hans eller hendes forældres skilsmisse. I Danmarks Statistik kan man hente kvantitativ viden, men det er vigtigt at reflektere over, hvilke kategorier og variabler, der er brugt, og dermed hvem og hvad disse statistikker kan sige noget om – og ikke mindst hvem de ikke kan sige noget om. de sjældent kan beskrive befolkningen nuanceret nok. Men for at kunne sikre alle borgere lige rettigheder, er det vigtigt, at statistikkerne afspejler den samtidige virkelighed, så man kan finde og sammenligne forskellige befolkningsgrupper i statistikkerne. Hvis man for eksempel ved variablen ”forældre” kun medtager ”mor” som kategori, er alle andre forældretyper ikke synlige i den statistik, og det kan få konsekvenser for eksempelvis familiepolitiske beslutninger. Fortsættes på næste side ... ... Fortsat fra forrige side Begreber om familie Ifølge historikere har familieformer ændret sig over tid, men ikke alle de familieformer, der findes i dag, opgøres statistisk hos Danmarks Statistik (se artiklen om ”Familien i historien”). En familie består ifølge Danmarks Statistik af én eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Danmarks Statistik opgør endvidere 37 forskellige børnefamilieformer og definerer børn i børnefamilier på tre måder: ”fælles børn”, ”samværsbørn” og ”særbørn”. ”Fælles børn” (benævnes ”børn” i tabel 1) er parrets fælles børn — biologisk eller juridisk. ”Samværsbørn” er børn, som kun den ene i parret er forælder til, og som ikke bor hjemme. Det kan også være børn af en enlig mor eller far, som ikke bor hjemme. ”Særbørn” er børn, som kun den ene i parret er forælder til, og som bor hjemme. Selv om såkaldte regnbuefamilier – familier, hvor én eller flere af forældrene er LGBT – kan være inkluderet i tabel 1, er det svært at vide, om de er, da der kun skelnes mellem ”far” og ”mor”. Tabel 1. 0-17-åriges familier efter børnefamilietype. 1. januar 2012. Fortsættes på næste side ... ... Fortsat fra forrige side Diagram 1. Børnefamilier. 1. januar 2012: Ægteskab, forældreskab og parforhold I diagram 1 kan man se, at 45 % af børnefamilierne, altså næsten halvdelen, lever i familier med kun én forælder eller flere end to forældre – altså andre familieformer end den såkaldte kernefamilie. Det er for eksempel tilfældet, når et mandligt homoseksuelt par får børn med en kvinde, og de i praksis er tre forældre. Det samme gælder for par, der har fået børn, er gået fra hinanden og har fundet nye partnere, som så også kan fungere som forældre. Ifølge Danmarks Statistik findes der fire typer par: 1. Ægtepar. Parterne har ægtefællehenvisning til hinanden i CPR. 2. Registrerede partnerskaber. Parterne henviser til hinanden i CPR ligesom ægtefæller. 3. Samlevende par. Parterne har mindst ét fælles barn, hvis alder og bopæl er uden betydning (det vil sige, at barnet kan være voksent). 4. Samboende par. Parret består af to personer af hver sit køn. De kan have børn, men ikke fællesbørn. De to personer har en aldersforskel på under 15 år, de er, så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende. Hvis to voksne på samme adresse ikke opfylder kriterierne for at være én af disse par-typer, regnes de for to selvstændige familier. Det er interessant, at Danmarks Statistik har valgt at definere ”samboende par” som personer, der skal være hver sit køn, og dermed kun opgør statistik over par. Hermed bliver homoseksuelle par og forhold, hvor flere end to er kærester, usynlige i statistikken. Dette hænger dels sammen med, hvilke data der er tilgængelige i det Centrale Personregister (CPR), hvilket er afhængigt af lovgivning, og dels med, hvad Danmarks Statistik selv vurderer som relevant at analysere. Danmarks Statistik spiller en vigtig rolle som dem, der leverer de officielle og dermed forventeligt mest pålidelige statistikker i Danmark. Ser vi på den familiestatik, som Danmarks Statistik leverer, er den baseret på nogle herskende normer om familie, og det er vigtigt at være opmærksom på, når statistikkerne skal kunne bruges som grundlag for upartisk og demokratisk samfundsudvikling. Regnbuefamilier ”Regnbuefamilier” er en term der bruges om familier, hvor én eller flere af forældrene er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet – fra engelsk lesbian, gay, bisexual, transgender). Læs mere om regnbuefamilier og rettigheder på http://www.lgbt.dk/167/.