1. No category

2012
P.S.
1. udgave 2012
Udgivet af:
Skolen for Statskundskab
i samarbejde med
Studenterforeningen POLIS
Redaktion:
Sanne Lund Clement, Aalborg Universitet
Pia Ulrich Bisgaard, Region Nordjylland
Jacob Rathlev, Epinion A/S
Henrik Selch, DBU
Kasper Strandvig Jørgensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen
Daniel M. Simonsen, Aarhus Universitet
Gitte Rye Larsen, Aalborg Tekniske Gymnasium
Jon Gerner, Nordea-fonden
Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet
Flemming Ibsen, Aalborg Universitet
Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Elektronisk udgave kan downloades på:
www.skolenforstatskundskab.aau.dk
Indhold
Forord
3
Hvad virker i aktiveringen af langtidsledige i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud?
-En evaluering af Den Nye Aktive Jobindsats ved Jobcenter Aalborg.
Hans Henrik Jørgensen, Cand. Scient. Adm.
5
Den omblæste beslutningsproces.
-Et studie af magt og rationalitet i beslutningen om det nationale testcenter for store vindmøller.
Esben Hansen, Lea Juul Levisen og Britt Søvsø Mikkelsen.
13
Den skuffede vælger.
-om mistillid til politikerne, når de ikke lever op til deres ideal.
Sabrina Dyhr Nielsen, Sarah Friis Maarupgaard, Elisabeth Flarup Kristoffersen,
Nikolaj Winther Olsen og Dennis Thomsen.
21
Kommunikation hjælper mod overvægt.
Nicolaj Torp Hedegaard Thomsen.
27
Politikere og nedskæringer.
Morten Højmose Andersen og Troels Fage Hedegaard.
33
1
Kære læser
Ideen om at starte et studentertidsskrift på Institut for Statskundskab har været længe undervejs. Faktisk er ideen slet
ikke min, men derimod hentet fra nogle studerende, som jeg på et tidspunkt overhørte snakke om, at ”det var så
ærgerligt, at alle de spændende og sjove resultater, som de producerede i deres projekter, ofte ikke kom bredere ud i
verden end til vejleder, censor og den virksomhed eller organisation, som projektgruppen eventuelt samarbejdede
med. En større udbredelse af resultaterne ville helt klart højne motivationen til at skrive endnu et projekt”.
Dén tænkte jeg længe over, og jeg måtte med skam erkende, at de studerende jo havde helt ret. De producerer faktisk
både spændende, sjove og til tider nyskabende resultater i deres projekter, som så desværre oftest ender med kun at
komme til øre for vejleder og censor.
Intentionen bag studentertidsskriftet P.S. er at ændre dette billede. Formålet er således at tilskynde de studerende til at
komme ud i verden med deres resultater, og dermed gøre opmærksom på, at der af og til produceres ny forskning –
også fra studerendes side.
Redaktionspanelet består af medlemmer af alumneforeningen, som alle ser det som en enestående mulighed for at få
et indblik i, hvad der sker på deres gamle studieretning, hvilke emner, der skrives gode projekter om, og måske også,
hvilke studerende og potentielt kommende medarbejdere, der skal holdes et ekstra godt øje med.
Dette første nummer af tidsskriftet har naturligvis en ganske særlig status. Ikke bare er det første nummer, men det er
også sammensat således, at det gerne skulle give dig som læser en god fornemmelse for den bredde, som Skolen for
Statskundskab repræsenterer. Artiklerne i nummeret er nøje udvalgt, så de kommer vidt omkring, både hvad angår
emner og hvad angår semestre. Alle artiklerne er skrevet på baggrund af projekter, der er skrevet mellem 4. semester
og speciale, og der har været tilknyttet to redaktører til hver artikel. Indholdet i dette første nummer af P.S. er som
følger:
1.
Hans Henrik Jørgensen: Hvad virker i aktiveringen af langtidsledige i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud? - en evaluering af den nye aktive jobindsats ved Jobcenter Aalborg.
Redaktører: Kasper Strandvig Jørgensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Flemming Ibsen, Aalborg Universitet
2.
Esben Hansen, Lea Juul Levisen og Britt Søvsø Mikkelsen: Den omblæste beslutningsproces – Et studie af
magt og rationalitet i beslutningen om det nationale testcenter for store vindmøller.
Redaktører: Pia Ulrich Bisgaard, Region Nordjylland og Daniel M. Simonsen, Århus Universitet
3.
Sabrina Dyhr Nielsen, Sarah Friis Maarupgaard, Elisabeth Flarup Kristoffersen, Nicolaj Winther Olsen og
Dennis Thomsen: Den skuffede vælger – Om mistillid til politikerne, når de ikke lever op til deres ideal.
Redaktører: Jakob Rathlev, Epinion og Gitte Rye Larsen, Aalborg Tekniske Gymnasium
4.
Nicolaj Torp Holtegaard Thomsen: Kommunikation hjælper mod overvægt
Redaktører: Henrik Selch, DBU og Sanne Lund Clement, Aalborg Universitet
5.
Morten Højmose Andersen og Troels Fage Hedegaard: Politikere og nedskæringer.
Redaktører: Jon Gerner, Nordeafonden og Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet
God læselyst,
Sanne Lund Clement
Lektor ved Institut for Statskundskab.
3
Hvad virker i aktiveringen af langtidsledige i
virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud?
-En evaluering af Den Nye Aktive Jobindsats ved Jobcenter Aalborg.
Hans Henrik Jørgensen, Cand. Scient. Adm.
Artiklen er skrevet på baggrund af Speciale.
Abstract
Hvordan virker virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud for langtidsledige borgere? Virker de for hele
målgruppen? Og under hvilke omstændighed
indtræder effekten? Disse spørgsmål er ikke besvaret
systematisk i den foreliggende litteratur om
virkningerne af aktivering i virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud. For at komme tættere på
en
besvarelse
af
spørgsmålene
anvendes
virkningsevaluering, som er velegnet til at undersøge,
hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke
omstændigheder. Casen er Den Nye Aktive Jobindsats
ved Jobcenter Aalborg, som er et aktiveringsprojekt
målrettet virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud for langtidsledige. I artiklen identificeres
generaliserbare mekanismer i indsatsen, som er
virksomme i forhold til at fastholde deltagerne i
beskæftigelse i den virksomhed hvor aktivering fandt
sted.
Problemstilling
Siden 2008, hvor finanskrisen blev startskuddet til en
længerevarende økonomisk lavkonjunktur, er den
registrerede ledighed mere end fordoblet, og især
langtidsledigheden er vokset markant og fylder mere i
ledighedsstatistikken. En analyse fra AE Rådet i 2011
viste, at før krisen var andelen af arbejdsløse med et
års ledighed eller mere på 7,3 pct., mens andelen i 2.
kvartal 2011 var på 22 pct. svarende til knapt 50.000
arbejdsløse(AE Rådet 2011). At der er behov for at
være særligt opmærksomme på målgruppen skyldes, at
der er tale om ledige, som i mere end 12 måneder har
været uden tilknytningen til arbejdsmarked og som
følge heraf bl.a. er på vej til at miste arbejdsmarkedsrelevante netværk samt faglige kompetencer og
dermed kommer endnu længere væk fra
arbejdsmarkedet.
For at modvirke stigningen i antallet af langtidsledige
vedtog VK regeringen i maj 2010 en ekstra bevilling til
bekæmpelse
af
langtidsledigheden
(langtidsledighedpakken), hvor et af initiativerne var
rettet imod ”At tilbyde de langtidsledige en ekstra
virksomhedsrettet indsats” (Beskæftigelsesministeriet
2010). Langtidsledige skal dermed i stigende grad i
aktivering ude på landets virksomheder i enten
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Argumentet for at prioriterer praktik og løntilskud i
indsatsen, skal findes i de kontrollerede forsøg og
lignende kvantitative effektstudier der har været
foretaget de senere år på beskæftigelsesområdet og
som har vist, at virksomhedspraktik og især privat
løntilskud har en positiv beskæftigelseseffekt. F.eks.
har Gravesen m.fl. (2007), Munch og Skipper (2008)
samt Rosholm og Svarer (2008, 2009, 2010 & 2011)
vist, at redskaberne har en positiv effekt på
selvforsørgelsesgraden. Rosholm og Svarre (2008)
brugte, på baggrund af DREAM data i perioden 19982002, en varighedsmodel til at undersøge effekten af
privat løntilskud. Ved at analysere på afgangsraten til
selvforsørgelse før aktivering (motivationseffekt),
under aktivering (fastholdelseseffekt) og efter
aktivering (programeffekt), kunne der således beregnes
en samlet effekt, som kom til udtryk ved, at deltagelse i
privat løntilskud reducerer ledigheden med en uge for
deltagerne (Svarre og Rosholm 2008). Kontrollerede
forsøg og varighedsanalyser kan dermed bidrage med
vigtig viden om effekten af en given intervention.
Studierne udfordres imidlertid af, at det på en række
uobserverbare karakteristika er vanskeligt at
sammenligne kontrol- og deltagergrupper. Der kan
opstå selektionsbias, hvis kontrolgruppen er
usammenlignelig
med
deltagergruppen
på
karakteristika, som der ikke kan kontrolleres for på
forhånd f.eks. personlig motivation, psykiske
problemer, osv. Dertil kommer, at effektvariablene
ofte er meget restriktive, idet der måles på
beskæftigelse eller indkomst og sjældent effekter, der
ligger før eventuel beskæftigelse f.eks. øget
arbejdsmarkedsparathed.
Overstående kritik er et udtryk for, at det i
socialpolitikken og herunder på beskæftigelsesområdet
er vanskeligt at foretage kvantitative effektstudier, idet
de kausale relationer, som forbinder indsats og effekt,
5
ofte er uklare, og interventionerne er tilsvarende
komplekse og sammensatte (Krogstrup 2011: 96f). Så
selv om kvantitative effektstudier har vist sig gode til at
dokumentere effekten af aktiveringen, så er der grund
til at tage et forbehold og få undersøgt
sammenhængen mellem årsag og virkning nærmere.
Især for langtidsledige, der har udfordringer i forhold til
at blive integreret på arbejdsmarkedet, kan det
tænkes, at sagsbehandlere og jobkonsulenter yder en
vigtig indsats, som er afgørende for, at deltagerne
efterfølgende bliver selvforsørgende.
I
bestræbelserne
på
at
finde
frem
til
kausalitetsforholdet, kan virkningsevaluering, ifølge
Pawson og Tilley (1997), med fordel benytte sig af
interventionsteori (på dansk programteori jf. Dahler
Larsen & Krogstrup 2003). En Programteori giver en
forklaring på, hvordan interventionen omsættes til
resultater, dvs., hvilke forhold det er, der gør, at der
opstår et kausalitetsforhold. Omdrejningspunktet for
denne forklaring kommer til udtryk gennem den
såkaldte mekanisme – kontekst-effekt konfiguration
(Dahler Larsen & Krogstrup 2003: 51):
Med udgangspunkt i langtidsledighedspakken fra 2010
undersøges, for hvilke langtidsledige aktiveringen i
virksomhedspraktik og med privatløntilskud virker,
hvorfor og under hvilke omstændigheder virkningen
indtræder. Dette er de klassiske evalueringsspørgsmål i
realistic evaluation (Pawson & Tilley 1997), som på
dansk har fået betegnelsen virkningsevaluering (jf.
Dahler-Larsen & Krogstrup 2003; Krogstrup 2006). På
baggrund af ovenstående problemstilling opstilles
følgende undersøgelsesspørgsmål;
Mekanisme + Kontekst = effekt.
”For hvilke arbejdsmarkedsparate langtidsledige med
mere end 12 måneders sammenlagt ledighed virker
aktivering i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud, hvordan kommer virkningen til udtryk og
hvilke betingelser skal være til stede for at virkningen
indtræder?”
At der alene fokuseres på arbejdsmarkedsparate
langtidsledige (match et) skyldes, at det er disse, som
siden finanskrisen i 2008 har udgjort den største andel
af aktiverede i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud(Jobindsats.dk).
Virkningsevaluering
Hvor kontrollerede forsøg sammenligner resultater fra
en deltager- med en kontrolgruppe og dermed
undersøger, om en given intervention virker eller ikke
virker, så søger virkningsevaluering at undersøge,
hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder
interventioner virker. Virknings evaluering antager, at
der ikke bare er en statistisk, men ”virkelig” forbindelse
mellem interventioner og effekt, der er forbundet
kausalt og som kan iagttages. Kausalitet forsages både
internt (i selve interventionen) og eksternt i konteksten
(f.eks. den lokale erhvervsstruktur, økonomiske
konjunkturer osv.) op opstår ved, at bestemte kausale
agenter (deltagere) tilbydes muligheden for at handle
(Petrosino & Huebner m.fl. 2000: 5ff). En intervention
besidder således ikke i sig selv kraften til at producere
effekt f.eks. til at give ledige, der deltager i løntilskud,
nye kompetencer. Interventioner tilbyder muligheder,
som kan udløse den ønskede positive effekt via
deltagernes kapacitet til at foretage valg.
Det er af afgørende betydning at få konteksten
beskrevet, da forklaringen på kausalitet mellem
intervention og effekt ofte henviser til andre forhold
end de der direkte fremgår af interventionen (Gill &
Turbin 1999: 184f). Når konteksten er beskrevet må
evaluator undersøge, hvad det er for mekanismer
(både internt og eksternt) som forbinder indsats og
effekt. Dvs., hvad det er for forhold (menneskers
ressourcer, valg og argumentation) som deltagerne
udsættes for, og som får programmet til at virke. En
mekanisme er ikke en variabel, men en redegørelse for
opbygningen, adfærden og forbindelserne mellem de
processer, som er ansvarlige for en regularitet
(Bredgaard m.fl. 2011: 22f). Følgende eksempel viser
arbejdet med kontekst og mekanisme:
”I forbindelse med en evaluering af effekten af
aktivering i virksomhedspraktik vurderes det, at
intensive jobsamtaler forud for aktivering er afgørende
for, at deltagerne kom i praktik og efterfølgende fik en
fastansættelse. En nærmere undersøgelse af denne
kontekstuelle betingelse for effekten viste imidlertid, at
effekten kun indtraf i de tilfælde, hvor den ledige i
jobsamtalerne havde fået afklaret manglende
kompetencer og beskæftigelsesmål. Afklaringen var
dermed mekanisme der fik aktiveringen til at virke, så
effekten kunne indtræde (Jørgensen 2011).”
Det er således mekanismerne, som afgør om der opstår
kausalitet mellem X og Y. Problemet med ovenstående
eksempel er, at det fremstår som om, at alle ledige der
kommer i praktik får fastansættelse efterfølgende, hvis
bare der forud for aktiveringen er foregået en afklaring
af kompetencer og beskæftigelsesmål. Men f.eks.
kunne det tænkes, at afklaringen og den efterfølgende
aktivering virker bedre for ledige, der frivilligt deltager i
virksomhedspraktik? Der er således mulighed for, at
andre forhold kan påvirke de virksomme mekanismer.
Peter Dahler-Larsen (2001:338ff) argumenterer for, at
de forhold, som påvirker mekanismerne, skal forstås
indenfor begrebet moderator. Moderatorer er således
forhold, som kan ændre et kausalforholds styrke og
retning (Dahler-Larsen og Krogstrup 2003: 103). De
6
Virksomme mekanismer skal derfor alene ses som et
udtryk for forhold, der antænder et kausalitetsforhold
(som f.eks. afklaringen i jobsamtalerne i eksemplet
ovenfor), mens moderatorer kan ses som et udtryk for
de forhold der påvirker kausalitetsforholdet, dvs. når
effekten er anderledes end den forventede (som f.eks.
at afklaring virker bedre, når de ledige deltager
frivilligt).
Undersøgelsesdesign og metodiske overvejelser
Den næste opgave er nu at benytte principperne fra
virkningsevaluering til at operationalisere et
undersøgelsesdesign. Det handler med andre ord om
at få opstillet en programteori for interventionerne
(virksomhedspraktik og løntilskud) og derigennem give
en forklaring på, hvilke forhold (mekanismer og
moderatorer) i interventionen det er, der gør, at der
opstår kausalitet og hvorved forløbene er succesfulde.
Der må derfor inddrages empiri, som kan give et indblik
i interventionerne og være med til at konstruere en
programteori. Her sigter artiklen mod at tage højde for,
at forklaringen på sammenhængen mellem indsats og
virkning, ofte er afhængig af en kompleks og uklar
kontekst. Flyvbjerg (1991 & 2006) argumenterer netop
for, at konteksten er essentiel i undersøgelsen af en
offentlig intervention, og at casestudiet tilbyder en
empirisk analysetilgang, hvor der gives mulighed for at
lade kompleksitet komme til udtryk (Flyvbjerg 1991:
143; Flyvbjerg 2006: 219f).
For at sikre en så høj grad af validitet som muligt, er
det blevet valgt at konstruere en programteori, ved
først at lade relevante beskæftigelsesmedarbejders
erfaringer og praksisviden om, ”hvad det er, der skal
ske’” i interventionen, for at aktivering virker, komme
til udtryk. Dernæst testes programteorien ved at
benytte deltagere, arbejdsgivere og registermateriale
til at beskrive den indsats, der reelt er blevet
implementeret. Test af programteorien er afgørende,
da det er her evaluator har mulighed for at afklare to
væsentlige spørgsmål: (1) Om indsatsen er blevet
implementeret som fastsat i programteorien (2) Om
resultaterne er indtruffet som forudsagt af
programteorien (Dahler-Larsen & Krogstrup 2003:
51ff). I alt er der blevet interviewet 3 jobkonsulenter, 2
sagsbehandlere, 1AC fuldmægtig, 5 arbejdsgivere og 5
deltagere.
Præsentation af case
I undersøgelsen er det blevet valgt at afgrænse casen
til Jobcenter Aalborg og herunder Den Nye Aktive
Jobindsats. Denne kan ses som et projekt, der på
baggrund af Langtidsledighedspakken har til hensigt at
aktivere langtidsledige der har mere end 12 måneders
forudgående ledighed i praktik og løntilskud. Den nye
aktive Jobindsats har i alt 10 medarbejdere, hvor af de
otte er jobkonsulenter, mens de resterende to
varetager administrative arbejdsopgaver (Jobcenter
Aalborg 2010: 2). Den Nye Aktive Jobindsats har dels til
formål
at
målrette
information
omkring
virksomhedspraktik og løntilskud til virksomheder, der
er i målgruppen for at kunne anvende ordningen. Den
anden del består i at holde en tæt kontakt med
deltagerne både før og under aktiveringen, sådan så
flest mulige kommer i ordinær beskæftigelse
(Jobcenter Aalborg 2010: 2). Jobkonsulenternes
arbejdsopgaver er specificeret således;
Jobkonsulenterne skal:
•
•
Afholde jobsamtaler med deltagerne en gang
ugentligt med henblik på at hjælpe de ledige i
job eller i et virksomhedsrettet tilbud.
Holde tæt kontakt til den ledige og
virksomheden, når en ledig er i et forløb,
herunder bistå med at løse eventuelle
problemer – store som små.
For det andet skal jobkonsulenterne sikre en bedre
service til virksomhederne ved f.eks. at:
•
•
Udvikle og uddybe samarbejdet med
virksomhederne i området, således at der
skabes flere jobåbninger og/eller åbninger for
virksomhedsrettede forløb for langtidsledige.
Fungere
som
ӎn
indgang”,
når
virksomhederne skal i kontakt med jobcentret.
(Kilde; Jobcenter Aalborg 2010:2).
Indsatsen er et ”hjælpe tilbud” og ikke et pligt tilbud,
som den ledige kan benytte efter aftale med en
sagsbehandler. Når den ledige er blevet visiteret til Den
Nye Aktive Jobindsats, kan personer maksimalt tilbydes
indsatsen i 13 uger, eller til et aktiveringsforløb er
afsluttet. I alt er projektet bemandet til at håndtere
200 sager løbende (Jobcenter Aalborg 2010: 2).
Konstruktion af programteori for Den Nye Aktive
Jobindsats
I forbindelse med konstrueringen af programteorien
blev det tydeligt, at jobcentermedarbejderne gav
udtryk for en programteori for Den Nye Aktive
Jobindsats, hvor langt hovedparten af de
langtidsledige, der med succes deltager i aktivering,
først aktiveres i virksomhedspraktik og dernæst i en
privat
løntilskudsansættelse
og
efterfølgende
fastansættes i den virksomhed, hvor aktiveringen fandt
sted. Relationen mellem virksomhedspraktikken og den
private
løntilskudsansættelse
kommer,
ifølge
jobcentermedarbejderne
til
udtryk
ved,
at
virksomhedspraktikken har til opgave at afprøve
beskæftigelsesmål, faglige kompetencer og matchet
mellem den ledige og arbejdsgiveren. Løntilskuddet
7
gives efterfølgende med henblik på at bekræfte
beskæftigelsesmålet, erhverve manglende faglige
kompetencer og endelig med henblik på at opbygge et
arbejdsmarkedsnetværk. Meget tyder dermed på, at
der er kombinationen af virksomhedspraktik og
løntilskud, der virker ved at skabe positiv forandring for
den enkelte langtidsledige. Derfor er det blevet valgt at
konstruere en programteori, hvor de to interventioner
optræder i forlængelse af hinanden i den samme
kausalsammenhæng. Programteorien er præsenteret
nedenfor;
Som det fremgår af programteorien er der i alt blevet
identificeret fire virksomme mekanismer og herunder
en række moderatorer. De virksomme mekanismer er,
som det blev beskrevet ovenfor, forhold, der skal være
til stede, før aktiveringen har mulighed for at virke og
der kan opstå et kausalsammenhæng, mens
moderatorerne er forhold som kan ændre
kausalforholdets styrke og retning. Nedenfor er
indholdet af de virksomme mekanismer og
moderatorer, som optræder i programteorien
beskrevet;
8
Tabel 1
Virksom mekanisme
Moderator
Motivation:
Mekanismen aktiveres ved, at sagsbehandlerne har
mulighed for kun at visitere personer, som er
motiverede for at deltage i kombinationsforløbet og
få afprøvet udfordringer.
Det specialiserede match:
Matchet aktiveres, når formålet med i først omgang
praktikken og efterfølgende løntilskuddet står klart
for deltageren og arbejdsgiver.
Det skal stå klart hvilke udfordringer, der skal
afprøves, og hvordan virksomheden kan være med
til at adressere udfordringerne.
Frivillig deltagelse:
Mekanismen styrkes ved, at indsatsen er frivillig og tilrettelagt som et
”hjælpetilbud” frem for et ”pligt” tilbud.
Arbejde på fagligt relevante arbejdspladser:
Mekanismen aktiveres ved, at deltageren igennem
arbejdsopgaverne får indsigt i arbejdsgivernes krav
og forventninger til en ordinær ansættelse indenfor.
Dette er med til at målrette forløbet imod en
fastansættelse i virksomheden
Progression:
Mekanismen aktiveres ved, at det synliggøres
overfor borgeren, at der er sket en forandring, hvor
borgeren er kommet tættere på arbejdsmarked.
Specielt i de tilfælde, hvor kombinationsforløbet
ikke førte til ordinær beskæftigelse, er det
afgørende, at deltageren oplever, at udfordringerne
er blevet adresseret, og delmålene er indtruffet.
Forventningsafstemning:
Mekanismen målrettes ved, at der sker en gensidig forventnings-afstemning
mellem deltager, jobcenter og arbejdsgiver, før forløbet iværksættes.
Branchekendskab:
Mekanismen styrkes ved, at jobkonsulenten har branchekendskab indenfor
deltagernes beskæftigelsesmål. Det sætter jobkonsulenten i stand til at iværksætte
kombinationsforløbet i den virksomhed, som i forhold til deltagerens udfordringer
tilbyder de rette arbejdsopgaver.
Praktik: udgiftsneutral og tilskud til løn:
At praktikken er gratis, og at der udbetales et løntilskud til arbejdsgiverne gør, at
de er mindre reserverede for at etablere et forløb, hvor deltageren kan få afprøvet
og adresseret sine udfordringer.
Faglige arbejdsopgaver:
At deltagerne udfører faglige arbejdsopgaver er medvirkende til, at udfordringer
kan adresseres, og der kan finde en opbygning af faglige kompetencer sted. Hvis
ikke arbejdsopgaverne er fagligt relevante, opleves de krav, som arbejdsgiveren
stiller deltagerne overfor, ikke som troværdige, hvorved mekanismen kan virke
anderledes end tilsigtet
Udsigt til ansættelse:
Hvis der efter aktiveringen er udsigt til, at deltagerne har mulighed for at blive
fastansat i virksomheden, er deltageren mere motiveret for f.eks. at tage ejerskab
for forløbet og f.eks. få opbygget faglige kompetencer.
Opfølgning fra fast kontaktperson:
For at sikre at der sker progression i forløbet, er det afgørende, at der sker en
kontinuerlig opfølgning fra jobcentret. Hen i mod afslutningen af
virksomhedspraktikken skal det afklares om, delmålene er indtruffet, og om der er
mulighed for at fortsætte kombinationsforløbet i en løntilskudsstilling. For at sikre
at sigtet imod arbejdsmarked fastholdes i løntilskuddet er det vigtigt, at der sker
en fast opfølgning, hvor det vurderes om, delmålene er indtruffet, og der er behov
for at forlænge løntilskuddet, såfremt delmålene ikke er indtruffet.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at
kombinationsforløbet ikke virker overfor alle
langtidsledige, men at de virksomme mekanismer, bør
målrettes i mod bestemte udfordringer hos
langtidsledige. Her fandt undersøgelsen frem til, at
indsatsen er særlig anvendelig overfor ledige mellem
30-60 år med: (1) Erhvervserfaring indenfor en branche
med begrænsede beskæftigelsesmuligheder (2)
Manglende faglige kompetencer (3) Manglende
realistisk
beskæftigelsesmål
(4)
Manglende
arbejdsmarkedsnetværk. En ledig kan i større eller
mindre grad have alle udfordringerne på samme tid,
men ofte vil det være manglende faglige kompetencer i
kombination med en eller to andre udfordringer, som
deltagerne har behov for at få adresseret.
Virksomhedspraktikken virker ved at deltagerne får
afprøvet deres udfordringer, og at den gensidige
mangel på troværdig information, som kendetegner
rekrutteringen, gradvis nedbrydes, så der etableres et
godt match mellem deltager og arbejdsgiver.
Resultaterne af virksomhedspraktikken fremstår i
programteorien som delmål, der skal være indtruffet,
før den private løntilskudsansættelse iværksættes som
det sidste led i kombinationsforløbet. Efter at
deltagerne har fået afklaret udfordringer, og der er
etableret et godt match, iværksættes løntilskuddet
med henblik på, at der skal finde en opkvalificering
sted, hvor deltagerne primært får mulighed for at
erhverve de faglige kompetencer, som arbejdsgiverne
forudsætter, er til stede ved en efterfølgende
fastansættelse. I de tilfælde, hvor løntilskuddet af
forskellige årsager ikke førte til fastansættelse, er
alternative (del)mål, at deltagerne har fået adresseret
og løst deres udfordringer, hvilket kommer til udtryk
ved at: (1) Beskæftigelsesmålet er blevet bekræftet (2)
Faglige kompetencer er blevet opbygget (3) Der er
blevet opbygget et arbejdsmarkedsnetværk, som
deltageren kan bruge fremadrettet i sin jobsøgning
indenfor fagområdet. Delmålene kan også ses som et
udtryk for, at aktiveringen har virket ved, at deltagerne
er kommet tætter på arbejdsmarked. Det endelige
succesmål, er som det fremgår af programteorien, at
deltagerne efterfølgende fastansættes i den private
virksomhed hvor kombinationsforløbet fandt sted.
Test af programteori
Testen af programteorien foretages ved, dels at
benytte deltagernes og arbejdsgivernes erfaring med
9
kombinationsforløbet til at analyser den indsats, der
reelt er blevet implementeret i Den Nye Aktive
Jobindsats. Dels ved at inddrage registerdata til at
analyser effekten af indsatsen.
I alt har 361 personer været visiteret til Den Nye Aktive
Jobindsats og heraf deltog 52 personer på
opgørelsestidspunktet i november 2012 i aktivering.
Nedenfor er der præsenteret en tabel, hvor
fordelingen er opgjort på forløb;
Tabel 2 – fordeling mellem praktik og løntilskud
Forløb
Antal
Procent
Løntilskud - Kommunalt
4
8%
Løntilskud - Region
2
4%
Løntilskud - privat
29
56%
Virksomhedspraktik (privat)
17
32%
I alt
52
100%
Kilde: Registerdata fra Jobcenter Aalborg og egne beregninger
Af tabellen fremgår det, at af de personer, der på
opgørelsestidspunktet
var
i
aktivering
i
virksomhedspraktik eller løntilskud, så var langt de
fleste i aktivering på det private arbejdsmarked.
Tabellen synes dermed at bekræfte programteorien,
hvor det fremgik, at deltagerne hovedsageligt aktiveres
i praktik og løntilskud på det private arbejdsmarked.
Det skal dog bemærkes, at det ikke har været muligt at
foretage en samlet opgørelse på fordelingen imellem
forløbene for hele den periode, hvor Den Nye Aktive
Jobindsats har fungeret. Dette skal ses ud fra, at
jobcentret benytter en ”dynamisk” opgørelsesmetode,
hvor personernes status ændres i takt med, at de
aktiveres og udsluses fra indsatsen. I datamaterialet
har der således ikke mulighed for at følge personernes
aktiveringshistorik i Den Nye Aktive Jobindsats.
I alt er 148 personer blevet udsluset fra Den Nye Aktive
Jobindsats og af tabellen nede for fremgår det, hvad
personerne er blevet udsluset til;
Tabel 3 – Programeffekt
Effekt - målt på udslusning
Antal
Procent
Ordinær beskæftigelse
76
51%
Tilbagevisiteret til sags-behandler efter
13 uger eller endt aktivering
59
40%
Sygemeldte
13
9%
I alt
148
100%
Kilde: Registerdata fra Jobcenter Aalborg
Som det fremgår af tabellen er 51 pct. af de personer,
der er blevet udsluset fra indsatsen kommet i ordinær
beskæftigelse. Datamaterialet gør det imidlertid ikke
muligt at vurdere: (1) Er personerne kommet i job på
det private eller offentlige arbejdsmarked? (2)Er de
kommet i job i den virksomhed, hvor aktiveringen fandt
sted? Det skal dog bemærkes, at af de fem borgere, der
er blevet udvalgt til interviews, har alle været aktiveret
i en virksomhedspraktik og er efterfølgende er blevet
ansat med privat løntilskud, hvorefter de er blevet
fastansatte i virksomheden.
Test af virksomme mekanismer
I testen af de virksomme mekanismer har det handlet
om at identificere, om deltagere og arbejdsgivere kan
genkende de virksomme mekanismer, som,
jobcentermedarbejderne vurderede, skal være til
stede, før kombinationsforløbet virker.
Testen viste, at på nær to mindre teorifejl i to
moderatorer, så er det lykkedes at bekræfte
programteorien. Moderatorer Praktik: Udgiftsneutral
viste sig ikke at have afgørende betydning for, at
arbejdsgiverne var mindre reserverede for at lade
borgere deltage i aktivering med virksomhedspraktik.
Testen viste i stedet, at det er det´ løntilskud, som
arbejdsgiveren får udbetalt til lønnen med henblik på
opkvalificering af deltageren til efterfølgende
fastansættelse, som er medvirkende til, at
arbejdsgiverne er mindre reserverede i forhold til at
deltage i kombinationsforløbet. Derudover viste testen,
at det, at indsatsen er baseret på frivillig deltagelse,
ikke nødvendigvis er medvirkende til, at deltagerne i
højere grad tager ejerskab til forløbet. Den frivillige
deltagelse er afgørende for de lediges motivation for at
deltage, men af testen fremgår det, at deltagerne for
alvor først tager ejerskab, hvis der i forbindelse med
aktivering, er udsigt til en efterfølgende fastansættelse.
Teorifejlene vurderes imidlertid ikke at være af en
sådan betydning, at forholdet mellem indsats og effekt
ændres i betydelig grad.
Meget taler dermed for, at de langtidsledige, der med
succes deltager i aktivering i kombinationsforløbet,
10
undervejs har mulighed for at aktivere de virksomme
mekanismer, som programteorien indeholder og
derigennem får mulighed for at indfri slutmålet i form
af ordinær beskæftigelse. Derfor må det antages, at
indsatsen i Den Nye Aktive Jobindsats, er blevet
implementeret beskrevet i programteorien.
Konklusion
I nærværende undersøgelses blev der argumenteret
for, at vi i den nyere forskningslitteratur ved for lidt
om, for hvem aktivering i virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud virker, hvordan virkningen
kommer til udtryk, og hvilke betingelser, der skal være
opfyldt, før virkningen indtræder. På trods af talrige
kvantitative effektstudier, har vi stadig har en række
”huller” i vores viden om virkningen af aktiveringen.
Nærværende
evaluering
af
aktivering
i
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud
overfor langtidsledige, har derfor forsøgt at bidrage
med ny viden i forhold til, hvad, der bør være til stede i
indsatsen, hvis sandsynligheden for at opnå succes skal
øges. Specialet afrundes derfor med tre anbefalinger
til, hvordan jobcentrene kan anvende resultaterne
fremadrettet. Det er imidlertid vigtigt at være
opmærksom på, at virkningsevaluering søger
specifikation af programteori frem for universelle
generaliseringer, som opfattes som uhensigtsmæssige.
Det betyder, at det ikke er muligt at kopierer hele
interventionen over i en anden kontekst. Målet er i
stedet at akkumulere viden ved at specificere de
virksomme
mekanismer,
som
programteorien
indeholder,
så
andre
interessenter
i
på
beskæftigelsesområdet kan blive inspireret og arbejde
videre med dem.
Anvend virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud i kombination
Undersøgelsen har vist, at det er kombinationen af
virksomhedspraktik og ansættelse med privat
løntilskud, som har virket ved at adressere deltagernes
udfordringer og indfri del- og slutmål. For
langtidsledige, der i mere end 12 måneder har været
uden tilknytningen til arbejdsmarked, synes det i
udgangspunktet ikke realistisk at starte aktiveringen
med en løntilskudsansættelse. I stedet kan det
anbefales, at aktiveringen påbegyndes med en
virksomhedspraktik, som benyttes til at afprøve og
afklare
deltagernes
udfordringer,
hvorefter
løntilskuddet benyttes til at opkvalificere og opbygge
f.eks. faglige kompetencer. For at sikre at
kombinationsforløbet virker efter hensigten, er det dog
afgørende, at der kun visiteres de ledige til indsatsen,
hvor det forventes, at aktiveringen vil medføre, at
deltagerne kommer tættere på arbejdsmarked.
Fokus på at delmålene indtræder undervejs i
aktiveringen
Af programteorien fremgår der en række delmål for
aktivering i virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud. dvs. mål, som deltagerne skal have
mulighed for at opnå i forløbet. Det er vigtigt at
undersøger og dokumenterer, om delmålene indfris –
da de er en forudsætning, for at slutmålet opnås. Fokus
på delmål synliggør derudover nogle andre effekter af
indsatsen ud over ordinært beskæftigelse, som oftest
er slutmålet. Specielt for langtidsledige, der måske
tidligere har deltaget i aktivering uden succes, kan det
være afgørende for virkningen, at deltageren ved hvad
de kan forvente sig af aktiveringen, og at de kan se, at
en aktiv deltagelse vil medføre, at de er bedre stillede,
end de var før, de deltog i forløbet.
Stil krav til deltager og arbejdsgiver
For at aktiveringen virker, er det afgørende, at det er
afklaret med arbejdsgiveren, hvilke udfordringer det
er, der skal adresseres, og at indholdet af de
arbejdsopgaver, der tilbydes, giver deltagerne
muligheden for at realisere delmålene. For at sikre at
aktiveringen er rettet imod ordinær beskæftigelse, er
det samtidigt vigtigt, at arbejdsgiverne stiller krav og
forventninger til arbejdsopgaverne, hvilket er med til at
gøre aktivering troværdig og meningsfuld. Jobcentrene
kan aktivt medvirke til at sikre dette, ved at foretage en
forventningsafstemning med deltager og arbejdsgiver,
før
aktiveringen
påbegyndes.
Forventningsafstemningen er med til at sikre, at
formålet med forløbet står klart for både deltager og
arbejdsgiver.
Litteraturliste
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011): Eurostat:
Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år.
København.
Beskæftigelsesministeriet (2010): Stærkere ud af krisen
- Bekæmpelse af langtidsledighed. København.
Bredgaard, Thomas og Jørgensen, Hans Henrik og
Madsen, Rasmus og Dahl, Maria Rye & Hansen,
Charlotte (2011): Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Graversen, Brian Krogh og Rosdahl, Anders &
Damgaard, Bodil (2007): Hurtigt i gang – Evaluering af
et
forsøg
med
en
tidlig
og
intensiv
beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. København:
SFI.
Dahler - Larsen, Peter (2001): From Program Theory to
constructivism: On Tragic, Magic and Competing.
Evaluation, SAGE publications. 7. årg., Nr. 3., pp. 331349.
11
Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine
(2003): Nye veje i evaluering. Håndbog i tre
evalueringsmodeller. Systime Academica.
Flyvbjerg, Bent (1991): Rationalitet og magt. Bind 1 Det konkretes videnskab. Akademisk Forlag.
Flyvbjerg, Bent (2006): Five misunderstandings about
case-study research. Qualitative Inquiry, vol. 12. nr. 2.
pp. 219-245.
Gill, Martin & Turbin, Vicky (1999): Evaluating "Realistic
Evaluation": Evidence from a Study of CCTV. Crime
Prevention Studies, vol. 10. pp. 179-199.
Jobcenter Aalborg (2010): Handlingsplan for et øget
antal dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsaktivering.
Aalborg.
Krogstrup, Hanne Katrine (2006): Evalueringsmodeller.
Academica.
Krogstrup, Hanne Katrine (2011): Kampen om evidens.
Resultatmålinger, effektevaluering og evidens. Hans
Reitzels forlag. København.
Munch, Jakob Roland & Skipper, Lars (2008): Program
Participation, Labor Force Dynamics, and Accepted
Wage Rates. Advances in Econometrics. vol. 21. pp.
197-262.
Pawson, Ray & Tilley, Nick (1997): Realistic Evaluation.
SAGE Publications. London.
Petrosino, Rogers Anthony og Huebner, A. Tracy &
Hacsi, A. Timonthy (2000): Program Theory Evaluation:
Practice, Promise, and Problems. New Directions For
Evaluation. no. 87.
Rosholm, Michael & Svarer, Michael (2008): Estimating
the threat effect of active labour market programmes.
Scandinavian Journal of Economics. vol. 110. nr. 2. 99.
385-401.
Rosholm, Michael & Svarer, Michael (2009): Kvantitativ
evaluering af hurtigt i gang 2. AMS.
Rosholm, Michael & Svarer, Michael (2010): Effekten af
samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik. AMS.
Rosholm, Michael og Svarer, Michael (2011): Effekter af
virksomhedsrettet
aktivering
i
den
aktive
arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsstyrelsen.
12
Den omblæste beslutningsproces
- Et studie af magt og rationalitet i beslutningen om det nationale testcenter for
store vindmøller.
Esben Hansen, Lea Juul Levisen og Britt Søvsø
Mikkelsen.
Artiklen er skrevet på baggrund af 6. semesters
projekt.
Abstract
Beslutningsprocessen omkring opførelsen af et
nationalt vindmølletestcenter har været genstand for
massiv kritik i medierne, blandt interesseorganisationer
såvel som blandt anerkendte forskere. Kritikken har
særligt været rettet mod selve processen, der kritiseres
for et demokratisk underskud, hemmeligholdelse og
for gennemgående at være forhastet, men også selve
det grundlag, anlægsloven bygger på, er blevet
anfægtet. Denne artikel belyser samspillet mellem
magt og rationalitet i beslutningsprocessen omkring
placeringen af det nationale testcenter for vindmøller
ved Østerild i Thy.
Baseret på Bent Flyvbjergs (1991) metode, og
beskrivelsen af »Det konkretes videnskab«, foretages et
kvalitativt casestudie af beslutningsprocessen, der
bygger på retningslinjer for phronesisk forskning.
Dermed betones kontekst før teori og spørgsmål om
hvordan før spørgsmål om hvorfor. I forlængelse heraf
inddrages interview med nøgleaktører og et
omfattende dokumentstudie. Artiklen konkluderer, at i
den konkrete beslutningsproces, producerer magt
rationalitet, og rationalitet producerer magt i et
asymmetrisk samspil, hvor magt entydigt står i et
dominerende forhold til rationalitet. Dermed udfordrer
artiklen
forventningen
om,
at
store
og
gennemgribende anlægsprojekter hviler på et rationelt
og sagligt grundlag. Med afsæt i Flyvbjergs tilgang og
syn på samfundsvidenskaben som det nødvendige
grundlag for en samtidig, aktuel og offentlig debat, der
skal sikre reflekterede beslutninger, kan studiet derved
bidrage til samfundets værdirationalitet og indgå som
et indlæg i den politiske debat om samfundets tilstand
og videre udvikling.
Indledning
I denne artikel søges samspillet mellem magt og
rationalitet kortlagt gennem et casestudie af
beslutningsprocessen omkring placeringen af det
nationale testcenter for store vindmøller. Dette sker
med afsæt i en række udsagn udviklet af Bent Flyvbjerg
(1991) om netop dette samspil. Selve anlægsprojektet
vil med sine 250 meter høje havvindmøller være det
største af sin art nogensinde. Valget af Østerild
Klitplantage udgør dog en kontroversiel placering, der,
med fældningen af et stort areal fredsskov, rejser et
paradoks – modsætningen imellem klima og miljø.
Beslutningsprocessen omkring placeringen af det
nationale testcenter tager formelt sin ende i slutningen
af februar 2011, hvor Folketinget vedtager en
tillægslov, der muliggør opførelsen af det nye nationale
testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage i
Thy. Forinden havde adskillige kritikere påvist
graverende fejl i lovgrundlaget for den oprindelige lov,
der blev vedtaget året før, hvilket blev medvirkende til
en langstrakt og ømtålelig beslutningsproces (PihlAndersen, (a) 2010 s. 7; Pihl-Andersen, (b) 2010 s. 8).
Også selve beslutningsprocessen og forløbet op til
vedtagelsen af den endelige tillægslov er blevet stærkt
kritiseret. Fra miljøorganisationer, eksperter, politikere
såvel som berørte borgere har der været beskyldninger
fremme om mangel på åbenhed og demokrati,
decideret magtfordrejning, samt beskyldninger om et
utal af fejl, sjusk og mangler i beslutningsgrundlaget
(Pihl-Andersen, (c) 2010 s.1; Dørge, 2010 s. 2).
Det teoretiske afsæt
Den klassiske beslutningsprocesteori har en forståelse
af, at politiske aktører rationelt klarlægger deres mål,
hvorefter det er muligt at opstille et antal alternative
løsningsmodeller, for så at vurdere fordele og ulemper
ved disse, og på den måde blive i stand til at træffe den
rationelt rette beslutning (Winter, 1991, s. 357-359). En
rationel beslutningsproces forfølger derved »a logic of
consequence« (March 1994, 2). Denne forståelse er
teoretisk blevet udfordret på flere fronter, lige fra
forståelsen af beslutningsprocesser som hovedsageligt
anarkistiske og irrationelle (Cohen, March, & Olsen,
1972) til en mindre radikal opfattelse af aktører, der
handler
på
baggrund
af
begrænsede
rationalitetsforudsætninger (Lindblom, 1959; Parsons,
1995; Kingdon, 2011). I offentligheden er der en klar
forventning om, at store og omfattende anlægslove
skal hvile på et sagligt og rationelt beslutningsgrundlag.
Den anførte kritik af beslutningsprocessen indikerer
imidlertid,
at
idealerne
for
en
rationel
beslutningsproces i dette tilfælde langt fra efterleves.
Rationalitetsforudsætningerne
i
forhold
til
beslutningsprocessen påvirkes i og med, at forskellige
13
aktører og interessenter influerer på processen og
beslutningen om placeringen af testcenteret. En årsag
til, at beslutningsprocessen kritiseres for manglende
rationalitet og saglighed kan derfor være de
pågældende magtrelationer og kampen om indflydelse
og magt. På den baggrund er det ikke fyldestgørende
alene at vurdere, hvor rationelt og velovervejet det
pågældende beslutningsgrundlag har været. Fokus må
være på de faktiske rationalitets- og magtforhold og
hvordan dette samspil former den pågældende
beslutningsproces. Ideelt set burde rationalitet og magt
være adskilt, således at den siddende magt kan træffe
sine beslutninger ud fra et oplyst og rationelt
begrundet valg. Virkeligheden ser imidlertid oftest
anderledes ud.
Magtanvendelse finder sted hver dag i et utal af
sammenhænge og indenfor alle områder i samfundet.
Nogle gange er anvendelsen af magt sagligt motiveret
og uproblematisk. Andre gange er den i strid med
gældende demokratiske normer (Thomsen, 2005, s. 9).
Den traditionelle forståelsesramme for magt tilskriver
magtens besiddelse, suverænitet og kontrol stor
betydning. Magten er således, i mange tilfælde, både
synlig og kan lokaliseres til en bestemt gruppe eller
position (Flyvbjerg (a), 1991, s. 104). At undersøge
beslutningsprocessen alene i tilknytning til den
traditionelle magtteori og magtens lokalisering er ifølge
Flyvbjerg imidlertid ikke tilstrækkeligt, man må
ligeledes forholde sig til spørgsmålet om hvordan magt
udøves (Flyvbjerg (a), 1991, s. 105). Dermed læner
Flyvbjerg sig op af Foucault, som vægter magtens
udøvelse, strategi og kamp. Ifølge denne tilgang er
magten allestedsværende og kan således være svær at
inddæmme.
Ifølge Flyvbjerg kan magt endvidere ikke anses som
stående i et ydre forhold til rationalitet – magt og
rationalitet er tværtimod tæt integrerede. Magt
producerer rationalitet – og omvendt (Flyvbjerg (b),
1991, s. 330). Man kan imidlertid også hævde, at magt
er viden i den forstand, at magten afgør, hvad der
tæller som viden. På den måde bliver det vanskeligt at
adskille de to begreber. Fokus i dette studie er således
centreret omkring hvilke rationalitets- og magtforhold,
der har været formgivende for beslutningsprocessen
og ledt til den fremførte kritik af mangel på åbenhed,
demokrati, decideret magtfordrejning samt en række
mangler
i
beslutningsgrundlaget.
Følgende
forskningsspørgsmål ligger derfor til grund for artiklen:
Hvordan kommer sammenspillet mellem rationalitet og
magt til udtryk i beslutningsprocessen omkring
placeringen af det nationale testcenter for store
vindmøller ved Østerild?
I det følgende afsnit vil studiets metodiske grundlag
blive præsenteret. Herefter præsenteres artiklens
hovedkonklusioner med en kortlægning af de konkrete
rationalitets- og magtforhold samt disses implikationer
for beslutningsprocessen. Afsluttende følger en kort
diskussion af artiklens resultater og anvendelighed.
Det konkretes videnskab – metodologiske
retningslinjer
Samfundsvidenskabens rolle er ifølge Flyvbjerg ikke at
bidrage med almengyldige og forudsigende teorier som
tilstræbt indenfor naturvidenskaben. Derimod bør
samfundsvidenskaben stræbe efter at udvikle
værdirationalitet frem for den dominerende analytiske
rationalitet, der netop kendetegner naturvidenskaben.
Denne værdirationalitet bindes sammen med begrebet
phronesis, som oprindelig er hentet fra Aristoteles.
Phronesis kan beskrives som politisk videnskab – den
beskæftiger sig med praktisk viden og etik og skal
dermed bidrage til en reflekteret analyse og diskussion
af værdier og interesser. Phronesis drejer sig om
analyser af de mål, værdier og interesser, der ligger til
grund for diskussioner og beslutninger om i hvilken
retning, samfundet skal udvikle sig. Det er netop hér
samfundsvidenskaben, ifølge Flyvbjerg, kan bidrage
med vigtig og relevant viden (Flyvbjerg (a), 1991, s. 7276; Flyvbjerg, 2009, s. 67). Samfundsvidenskaben kan
og skal altså ikke give objektive og endegyldige svar,
men den kan udgøre det nødvendige grundlag til den
samtidige, aktuelle, offentlige debat og dermed være
baggrunden for reflekterede beslutninger (Flyvbjerg
(Interview), 2009).
I den praktiske gennemførelse af studier, hvis mål er at
bidrage til en sådan diskussion af værdirationaliteten,
lægger Flyvbjerg blandt andet vægt på, at man må
have øje for detaljerne samt have en vis nærhed og et
meget detaljeret kendskab til det, der studeres: ”… alle
problemerne i politik, i samfundets organisering og i
undervisningen, er igen og igen blevet falsificeret –
fordi man har lært at foragte ’små’ ting, hvilket vil sige
de grundlæggende spørgsmål i livet selv.” (Flyvbjerg,
2009, s. 158). Forståelse af, at virkeligheden må søges i
det konkrete, ligger ligeledes til grund for antagelsen
om, at små spørgsmål leder til store svar.
Inspireret heraf har nærværende studie beskæftiget sig
med det konkrete og praktiske frem for det teoretiske
– søgt illustreret via »det gode eksempel«, som
casestudiet udgør. Når netop denne tilgang er valgt,
hænger det tæt sammen med forståelsen af, hvad
samfundsvidenskaben bør og kan bidrage med. Med
afsæt i den fænomenologiske tilgang – at de små
spørgsmål leder til store svar, har vi, med henblik på at
undersøge beslutningsprocessen i dybden, søgt
aktindsigt i sagens dokumenter ved Miljøministeriet.
Artiklen bygger således på et omfattende
14
dokumentstudie i form af faglige rapporter, lovtekster
og lignende materiale, der ligger til grund for det
lovforberedende
arbejde,
samt
en
række
mailkorrespondancer og en gennemgang af avisernes
dækning af beslutningsprocessen i en periode på
omtrent to år. Det omfattende dokumentstudie har
givet den nødvendige indsigt i beslutningsprocessen og
dannet baggrund for gennemførelsen af interviews
med udvalgte centrale aktører. Studiets resultater
bygger derfor på en grundig og detaljeret gennemgang
af forløbet, og den konkrete metodiske tilgang kan
opfattes som en form for operationalisering af de
retningslinjer, den phronetiske forskning udstikker.
Studiets hovedresultater og implikationer
Som beskrevet er studiet er centreret omkring de
konkrete rationalitets- og magtforhold, der er
formgivende for pågældende beslutningsproces.
Nedenfor vil fremgå udvalgte nedslag fra
beslutningsprocessen omkring placeringen af det
nationale testcenter for vindmøller, der tydeliggør
magtens dominerende position. De konklusioner, der
drages på baggrund af nærværende beslutningsproces,
har imidlertid videre implikationer og kan diskuteres i
en bredere kontekst. Først følger imidlertid en oversigt
over beslutningsprocessens forløb og centrale
begivenheder.
De interviewede aktører
• Jan Serup Hylleberg
- direktør for Vindmølleindustrien (Interesseog brancheorganisation)
• Erik Hove Olesen
- Thisteds Kommunes daværende borgmester
• René la Cour Sell
- Direktøren for Danmarks Naturfredningsforening
• Eyvind Vesselbo
- Venstres miljøordfører
• Elizabeth Gadegaard Wolstrup og Janne
Christensen
- Henholdsvis kontorchef og arkitekt i Det
åbne land og Friluftsliv. (Begge har indgået i
screeningen af arealer forud for udvælgelsen
af placeringen.)
Figur 1: Beslutningsprocessens forløb og centrale
begivenheder
Interviewene har hovedsageligt haft til formål at
afdække konflikter og konfrontere parterne med den
kritik, der har været rejst af manglende demokratisk
åbenhed og magtmisbrug, for på den måde få
kendskab til aktørernes rationaler og overvejelser. Vi
har valgt den konfronterende tilgang ud fra den
grundantagelse, at interviewpersonen ikke bør anses
som epistemologisk passiv forstået på den måde, at
interviewpersonen selv er med i produktionen af viden
(Kvale & Brinkmann 2008, 179). Med et sådant aktivt
interview kan en direkte og konfronterende tilgang
netop; ”… bringe interviewets konflikt- og
magtdimensioner i fokus.” (Kvale & Brinkmann 2008,
179). Frem for at søge at skabe konsensus og
overensstemmelse, har vi søgt at modsige og udfordre
interviewpersonens udtalelser for på den måde at
synliggøre konflikter og magtforhold. Flyvbjergs (1991)
udsagn om forholdet mellem magt og rationalitet har
været guidende i forhold til at lede efter bestemte
mønstre og sammenhænge i det empiriske materiale,
men de er anvendt snarere som en tilgang end en
egentlig teori.
00’erne – Baggrunden og ønsket om et nationalt testcenter - genese
Vindmølleindustrien er i modvind og det danske marked for
vindmølleproduktion taber i stigende grad markedsandele til
udlandet.
2008 – Behovet for et testcenter formuleres
Juni
Partnerskabet Megavind lancerer en rapport, der konkluderer, at et
testcenter er en forudsætning for, at ” […] bevare Danmark som
kompetencecentrum for vindkraft og fastholde knowhow og
arbejdspladser” (Megavind 2008, 2). Rapporten kommer derved til at
danne baggrund for de indledende undersøgelser af muligheden for
at opføre et nationalt vindmølletestcenter i Danmark.
2009 – Screeningsprocessen igangsættes – virkeligheden defineres
Forår/sommer
Screening af en række potentielle arealer gennemføres ud fra en
række tekniske og politiske kriterier (By- og Landskabsstyrelsen,
2010). Blandt andre Thisted Kommune viser interesse for projektet.
August
Vindmølleindustrien vælger at bakke op om en placering ved Østerild
til trods for, at industrien har to andre foretrukne placeringer, til
gengæld for en hurtig beslutningsproces. (Fremgår af mail fra
administrerende direktør i Vindmøllebranchen Jan Serup Hylleberg til
By- og Landskabsstyrelsen)
2009 Offentliggørelsen af placeringen for et testcenter –
modstanden opstår
September
Placeringen af et testcenter i Østerild Klitplantage offentliggøres den
5. september efter en del hemmelighedskræmmeri, hvor kun
Thisteds borgmester var bekendt med placeringen (Olesen, 2011). I
forlængelse af offentliggørelsen opstår en massiv kritik blandt andre
fra Frede Hvelplund, professor ved Institut for planlægning ved
Aalborg
Universitet,
der
anfægter
sagligheden
af
beslutningsgrundlaget og efterlyser dokumentation for den valgte
placering (fremgår af mailkorrespondance mellem Frede Hvelplund
og By- og Landskabsstyrelsen).
15
Oktober
Juni
Høringsfase, hvor der indløber kritik fra en række parter herunder
Danmarks Naturfredningsforening og professor Frede Hvelplund fra
Aalborg Universitet.
Loven vedtages i sidste øjeblik, den 4. juni, den sidste dag før
Folketingets sommerferie.
2010 – Den forfejlede VVM-redegørelse – virkeligheden afdækkes
2010 – Kritikken konkretiseres
Oktober
Januar
Miljøministeriet offentliggør dokumentation for valget af placeringen
i Østerild Klitplantage. Dokumentationen offentliggøres et halvt år
efter beslutningen om placeringen er truffet og offentliggjort (By- og
Landskabsstyrelsen, 2010).
Henrik Møller, Steffen Pedersen og Jan Kloster Staunstrup fra Aalborg
Universitet kritiserer VVM-redegørelsen og lovgrundlaget i en rapport
om »Lavfrekvent støj fra store vindmøller«. Kritikken rettes mod de
støjberegninger, der indgår i VVM-redegørelsen, der anses som
forfejlede, da tallene er sat alt for lavt. Ifølge nye beregninger bør
afstanden til beboelse øges med omkring 30 procent. På den
baggrund konkluderes der, at VVM-redegørelsen ikke udgør et
tilstrækkeligt grundlag for at bedømme de forventede støjgener.
Videre påpeges det, at man har overset og fejltolket en række af de
lokalplaner, der indgår i VVM-redegørelsen. Netop derfor påpeger
rapporten, at Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke kan
opfyldes uden yderligere ekspropriationer (Møller, Pedersen og
Staunstrup 2010).
2010 – Rationaliteten udfordres
November
Marts
Danmarks Naturfredningsforening fremsætter en række alternative
placeringsforslag, hvilke hurtigt skydes ned. Afvisningen af de
alternative forslag begrundes hovedsageligt ud fra en række tekniske
kriterier (Kofoed-Hansen, 2010).
Miljøminister Karen Ellemann erkender, at der er fejl i VVMredegørelsen, men kun de fejl, der er påpeget i relation til
lokalplanerne godtages. Den første del af kritikken fra Aalborg
Universitet, der er rettet mod beregningen af støjgener, overhøres.
Direktør i By-og Landskabsstyrelsen Niels Christensen får senere en
påtale af miljøministeren.
2010 – De politiske forhandlinger – magtkampe udspilles
2011
April
Januar
Lovforslaget om at anlægge et testcenter for store vindmøller i
Østerild Klitplantage fremsættes, og de politiske forhandlinger
indledes. Oppositionen står splittet i den vanskelige afvejning imellem
miljø og klima. På et pressemøde den 6. april lægger Lars Løkke
Rasmussen pres på oppositionen for en hurtig vedtagelse. I
forhandlingerne deltager SF, S, V, K, DF samt RV, som ender med at
forlade forhandlingerne i den hektiske slutfase.
Den supplerende VVM-redegørelse offentliggøres, og et udkast til en
tillægslov sendes i høring. Den supplerende VVM-redegørelse
kritiseres fortsat af professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet for
det grundlag, hvorpå støjberegningerne er foretaget.
VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet)
offentliggøres, hvilket udløser en omfattende kritik igen fra blandt
andet Danmarks Naturfredningsforening. Redegørelsen kritiseres for
at være mangelfuld, kortfattet og ukonkret (Naturfredningsforening,
2010).
Februar
Februar
Tillægsloven vedtages, og etableringen af et nationalt
vindmølletestcenter kan påbegyndes op mod fire år efter processen er
blevet indledt.
April
Administrerende direktør for Vindmølleindustrien, Jan Serup
Hylleberg, lægger pres på miljøministeren for en hurtig vedtagelse og
tilbyder at lempe visse tekniske kriterier blandt andet vedrørende
mængden af fredsskov, der skal fældes, hvis dette vil kunne sikre en
hurtig vedtagelse i Folketinget (fremgår af mailkorrespondance fra
administrerende direktør Jan Hylleberg til miljømister Karen
Ellemann).
Maj
Efter et voldsomt pres fra oppositionen samt Danmarks
Naturfredningsforening indvilger miljøminister Karen Ellemann i at
undersøge alternative placeringer ved Kallesmærsk Hede og Stauningområdet. Af hensyn til forsvarets træningsfaciliteter udgår området
ved Kallesmærsk Hede hurtigt.
Venstreborgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune takker den 18.
maj endeligt nej til et testcenter, hvilket begrundes med et for højt
antal af ekspropriationer. Dermed står kun Østerild tilbage som en
mulig placering for et vindmølletestcenter.
Overordnet kan man tale om interesse- og
brancheorganisationen
Vindmølleindustrien,
som
drivkraft
bag
beslutningsprocessen.
Vindmølleindustrien består af en række producenter,
leverandører og underleverandører med tilknytning til
vindmølleproduktionen. Vindmølleindustrien søger op
gennem 00’erne at skabe en interesse og at definere et
nationalt behov for et testcenter. Man kan sige, at
Vindmølleindustrien, som tiden går, formår at
overbevise politikere og offentligheden om, at hvad,
der er godt for Vindmølleindustrien, er godt for det
danske samfund, hvilket vidner om, at industrien er en
magtfuld aktør. Det er dog en langstrakt proces, hvor
den borgerlige regering først sent accepterer
Vindmølleindustriens rationalitetsforudsætninger.
Vindmølleindustriens magtfulde
beslutningsprocessen må ses
position i selve
i lyset af, at
16
organisationen besidder en viden, ingen andre omkring
beslutningsprocessen har, hvorfor de er i stand til at
definere såvel behovet som dets omfang. Kun
forskningscenteret Risø DTU besidder en viden, der
potentielt kan udfordre den virkelighed, som
Vindmølleindustrien lykkedes med at definere. De to
aktører har imidlertid sammenfaldende interesser, idet
forskningscenteret kommer til at stå for driften og får
del i de resultater testcenteret vil frembringe. På den
måde står industrien i en situation, hvor den
rationalitet,
den
fremstiller
som
værende
virkeligheden, er svær at udfordre. Under
beslutningsprocessen bliver det derfor vanskeligt for de
resterende aktører, herunder kritikere som Danmarks
Naturfredningsforening, at sætte spørgsmålstegn ved
denne virkelighed. Der kunne i den henseende have
været inddraget udenlandske aktører med tilsvarende
særviden, der mere objektivt kunne vurdere de
tekniske rationaler. Det bliver imidlertid aldrig aktuelt,
da det angiveligt vil være med til at sinke
beslutningsprocessen. Flere aktører har i den
forbindelse interesse i en hurtig proces. Der er
sideløbende med interessekampene således et
tidsmæssigt pres på beslutningsprocessen, idet
Vindmølleindustrien er med til at presse på for en
hurtig vedtagelse (Mailkorrespondance mellem
Vindmølleindustrien og By- og Landskabsstyrelsen).
I tilknytning til relationen mellem magt og rationalitet
tegner indledningen til beslutningsprocessen således et
billede af, at i en kontekst af magt er grænsen mellem
rationalitet og rationalisering flydende. Det bliver med
andre ord svært at sige, hvad der reelt er virkelighed,
og hvad der er rationaliseringer eller forsøg på at
fremstille en virkelighed. På den baggrund kan man
tale om, at rationalisering fremstillet som rationalitet
er en hovedstrategi i, hvad man kan beskrive som
magtens rationalisering (Flyvbjerg (b), 1991, s. 337).
Ser man videre i beslutningsprocessen på, ikke alene
behovet men også selve omfanget eller størrelsen af
testcenteret, tegner der sig ligeledes et interessant
billede. Det er også her Vindmølleindustrien, i
samarbejde med forskningscenteret Risø DTU, der
definerer de tekniske kriterier i forhold til møllernes
højde, vindfeltets størrelse m.v., som ligger til grund
for testcenteret. Disse kriterier ender ud i en liste,
hvorudfra der bliver udført en screening af potentielle
arealer (Naturstyrelsen 2010). Efter en række mere
eller mindre hemmeligholdte forhandlinger mellem
ministerier, kommuner og Vindmølleindustriens
repræsentanter (Olesen, 2011; Vesselbo, 2011) ender
det forholdsvist hurtigt ud med en beslutning om, at
Østerild Klitplantage i Thy er det mest egnede område
(Mailkorrespondance mellem Vindmølleindustrien og
By- og Landskabsstyrelsen). Flere gange under den nu
mere
formelle
del
af
beslutningsprocessen
fremkommer imidlertid adskillige forslag til alternative
placeringer af testcenteret. Blandt andet indtræder
Danmarks
Naturfredningsforening
med,
hvad
foreningen kalder, et gennemarbejdet forslag til en
række
alternative
placeringer
(Danmarks
Naturfredningsforening 2009). Dette forslag kan ses
som værende et forsøg på at udfordre det opbyggede
vidensmonopol. Der bliver sat spørgsmålstegn ved de
valgte screeningskriterier, hvilket vidner om, at man
reelt sætter spørgsmålstegn ved den virkelighed, som
Vindmølleindustrien har søgt at frembringe. På den
måde søger Danmarks Naturfredningsforening at
fremstille Vindmølleindustriens tekniske begrundelser
som rationaliseringer frem for rationalitet. Forstået på
den måde at kriterierne ikke er videnskabeligt
begrundede men snarere er funderet i industriens egne
interesser. Udfordringen ender ud i en reel
magtkonflikt
mellem
industrien
og
naturfredningsforeningen, hvor sidstnævnte til slut må
opgive de alternative placeringer. Det skyldes ifølge
Vindmølleindustrien, at arbejdet med de alternative
placeringer byggede på en anden politisk prioritering
og i øvrigt var behæftet med faktuelle fejl (Hylleberg,
2011). På den måde søger Vindmølleindustrien at
transformere en hidtil teknisk diskussion til en politisk
og derved bevæge sig ind på et område, hvor de
overordnet set står stærkere i forhold til deres
opponenter – industrien udnytter med andre ord
deres, i denne kontekst, tættere relation til de politiske
beslutningstagere.
Egentlige magtkonflikter er dog overordnet set ikke
karakteristisk for beslutningsprocessen. Derimod er det
mere rammende at tale om stabile magtrelationer,
som værende mere typiske end deciderede
konfrontationer. Der er flere gange optræk til
deciderede konfrontationer mellem politiske aktører
både på nationalt og kommunalt plan og blandt
interesseorganisationer og berørte borgere. I langt de
fleste tilfælde søges sådanne konfrontationer dog
undgået, og når de endelig opstår, transformeres de
hurtigt igen til stabile magtrelationer. Konflikten,
mellem på den ene side Vindmølleindustrien og på den
anden Danmarks Naturfredningsforening, førte
eksempelvis
til,
at
også
Danmarks
Naturfredningsforening blev inddraget i den videre
beslutningsproces (Sell, 2011). Man kan på den måde
sige, at konfrontationen er søgt transformeret til en
stabil magtrelation.
Et andet punkt, hvor magtens dominerende position
kommer
til
udtryk,
er
i
forhold
til
dokumentationsgraden, der gennem store dele af
beslutningsprocessen er på et minimum. Væsentligst i
den henseende er det, at en saglig begrundelse for
selve
placeringen
først
udarbejdes
efter
offentliggørelsen af beslutningen og udelukkende på
17
baggrund af adskillige opfordringer fra berørte
borgere,
interesseorganisationer
og
eksperter
(Wolstrup
&
Christensen,
2011;
Byog
Landskabsstyrelsen, 2010). Det problematiske er
således det forhold, at dokumentationen fremkommer
længe efter en egentlig beslutning er truffet.
Redegørelsen for valget af Østerild Klitplantage
kommer derfor snarere til at fremstå som
efterrationaliseringer, der skal retfærdiggøre den
valgte placering ved Østerild i Thy, end som egentlige
redegørelser for processen.
Man kan på baggrund af den manglende
dokumentation sige, at jo større magt man har, desto
mindre saglighed er påkrævet. Fraværet af rationelle
argumenter og dokumentation kan således være
udtryk for magt og frihed til at definere virkeligheden
(Flyvbjerg (b), 1991, s. 350). Det, at man ikke
umiddelbart i forlængelse af offentliggørelsen af
placeringen dokumenterer udvælgelsesgrundlaget,
tegner et billede af, at man ikke forventede, at nogen
stillede spørgsmålstegn ved sagligheden og derved
såvel politikernes og industriens magtposition.
Ydermere kan den dokumentation, der følger efter
offentliggørelsen, også ses som en rationalisering frem
for en egentlig rationalitet. Man søger at forvandle et
politisk argument til et teknisk ved at inddrage den
politiske prioritering om få ekspropriationer blandt
andre meget teknisk betonede kriterier. Herved
kommer også den politiske prioritering om få
eksproprieringer til at fremstå som et rationelt
kriterium frem for en egentlig politisk prioritering, der
kan
argumenteres
imod.
I
løbet
af
beslutningsprocessen
nedjusteres
kriterierne
endvidere, hvilket vidner om rationaliserede
begrundelser fremfor teknisk rationelt begrundede
argumenter. Det forhold, at administrerende direktør
for vindmøllebranchen – Jan Serup Hylleberg – er villig
til at slække på de tekniske kriterier vedrørende
fældning af fredsskov til fordel for en hurtigere
vedtagelse,
underbygger
argumentet
(Mailkorrespondance mellem Vindmølleindustrien og
By- og Landskabsstyrelsen). På den baggrund fremstår
en række af begrundelserne og argumenterne udadtil
som rationelle. Det kan imidlertid være vanskeligt at
forholde sig til, hvorvidt dette reelt er tilfældet, eller
om der er tale om rationaliseringer, der skal
retfærdiggøre beslutningen.
Umiddelbart ender beslutningsprocessen i juni 2010,
hvor anlægsloven, der tillader opførelsen af
testcenteret i Østerild Klitplantage, bliver vedtaget.
Nogle måneder senere bliver der imidlertid sat
spørgsmålstegn ved lovgrundlaget. En rapport
udarbejdet af Henrik Møller, professor i akustik ved
Aalborg Universitet, dokumenterer alvorlige fejl i
grundlaget for loven. For ikke at overtræde de
fastlagte støjgrænser må der vedtages en tillægslov
med flere eksproprieringer til følge. Tillægsloven
vedtages den 24. februar 2011. Ifølge Henrik Møller
løser denne tillægslov dog kun en del af problemet
omkring støjgrænserne. Af rapporten fremgår det, at
lavfrekvent støj fra store vindmøller er langt højere end
hidtil antaget, og Henrik Møller sætter under
høringsperioden for tillægsloven spørgsmålstegn ved
de beregninger, der ligger til grund for hele VVMredegørelsen, og han mener på den baggrund, at
støjgrænserne uagtet tillægsloven vil overskrides
(Møller, Pedersen, & Staunstrup, 2010). Denne del af
kritikken
bliver
imidlertid
uden
yderligere
dokumentation afvist af Miljøministeriet.
Netop en sådan afvisning tegner et klart billede af, at
magt står i et dominerende forhold til rationalitet.
Grundet
den
magtfulde
position
lykkedes
Miljøministeriet med at definere, hvad der tæller som
viden – til trods for at den definerede virkelighed
udfordres. Dermed er det den siddende magthavers –
her Miljøministeriets – virkelighedsopfattelse, som
bliver gældende, og magthaveren kan dermed siges at
have monopol på at definere virkeligheden, og andre
kan alene true magtmonopolet og derved udfordre
denne virkelighed med endegyldigt og overbevisende
belæg. I en åben kamp mellem rationalitet og magt er
ovenstående således et udtryk for, at rationaliteten
viger for magten.
På baggrund af beslutningsprocessen har vi kunnet
bekræfte flere af de karakteristika Flyvbjerg har
påpeget om samspillet mellem magt og rationalitet.
Der tegner sig overordnet et tydeligt billede, der
bekræfter antagelsen om, at magt producerer
rationalitet, og rationalitet producerer magt i et
asymmetrisk samspil, hvor magt entydigt står i et
dominerende forhold til rationalitet. Endvidere kan der
udvikles nye udsagn om forholdet mellem magt og
rationalitet, der har været kendetegnende for netop
denne beslutningsproces. Som Flyvbjerg beskriver, og
dette studie bekræfter, er magt og graden af modstand
tæt forbundne. Hvis modstanden kan mindskes, da
styrkes den pågældendes magtposition og dermed
frihed til at definere, hvad der er sandt og falsk. Dette
studie viser, at det er en bevidst strategi
indledningsvist at mindske modstanden. På den
baggrund har vi fundet, at; en hovedstrategi i magtens
rationalitet er at reducere modstand igennem
hemmeligholdelse.
Igennem
hemmeligholdelse
kommer magthaverne desuden udenom behovet for
en rationelt begrundet og vandtæt dokumentation.
Dette udsagn kan således også ses i forlængelse af
Foucault, der påpeger, at magten alene kan tolereres,
hvis den arbejder igennem skjulte mekanismer
(Foucault 1978, 86).
18
Ydermere har studiet skabt belæg for følgende udsagn;
måden hvorpå en virkelighed defineres indledningsvist,
er afgørende for hvilke rationaliseringer, der kan laves
fremadrettet. Man kan her tale om en form for
sporafhængighed. Da der med offentliggørelsen, og
senere med statsministerens udmelding om, at
testcenteret skal placeres i Østerild Klitplantage
(Vesselbo, 2011), kommer en klar politisk udmelding,
er det ikke muligt at ændre på placeringen uden at
miste politisk troværdighed. Projektet bliver derfor
forsvaret igennem en lang række af rationaliseringer,
der alle skal vise det samme – at Østerild Klitplantage
er den eneste realiserbare løsning.
Konkluderende bemærkninger
Resultaterne og konklusionerne, som de fremgår
ovenfor, må nødvendigvis holdes op mod den
virkelighed og kontekst, de er udviklet på baggrund af
og kan således ikke ophøjes til forudsigende eller
almengældende teori. Studiet bidrager imidlertid med
brugbar og relevant viden, der kan indgå i udviklingen
af samfundets værdirationalitet. (Flyvbjerg (a), 1991, s.
72-76; Flyvbjerg, 2009, s. 67). Man kan i forlængelse
heraf stille de fire centrale spørgsmål som den
phronetiske forskning er bygget op omkring; (1) hvor er
vi på vej hen? (2) Hvem vinder, og hvem taber og i kraft
af hvilke magtmekanismer? (3) Er det ønskeligt? (4)
Hvad bør der gøres?
Artiklen berører i varierende grad ovenstående
spørgsmål og kan, ved at åbne op for sådanne
diskussioner, medvirke til at lignende beslutninger
træffes på et mere åbent og reflekteret grundlag. Ved
at studere magtens rationalitet og vise hvilke
mekanismer magten kan benytte sig af, kan dette
studie således lægge op til en diskussion af, hvorledes
magten inddæmmes, og hvordan vi som samfund kan
sikre os, at lignende processer forløber mere
demokratisk. En sådan inddæmning kræver en
detaljeret forståelse af de magtforhold, som
producerer tingenes tilstand og strategier og taktikker
til at ændre disse. Som Foucault påpeger, er det
nødvendigt at afdække hvor magten kommer fra, og
hvordan magten søges legitimeret (Flyvbjerg, 2009,
s.118-131). Testcentret er eksempelvis søgt legitimeret
ved at understrege, at centret skal bidrage til vækst og
udvikling indenfor vindenergi, hvilket også kommer det
danske samfund til gode. Det bagvedliggende rationale
er således, at erhvervslivet skal styrkes med henblik på
vækst. Det er sådanne rationaler, der ifølge Foucault
skal afdækkes med henblik på at udfordre dem og
holde dem op mod andre værdier. Ved at klarlægge
magtrelationer og skabe bevidsthed om de
samfundsmæssige ordninger, som skaber problemer,
kan vi blive i stand til at modsætte os dem og derved
opnå mere demokratiske processer (Flyvbjerg, 2009, s.
118-128).
Artiklen har søgt at problematisere en række
handlinger,
forhold
og
diskurser.
Netop
problematiseringer er nyttige, da de kan føre til
handling og forandring igennem debat og dialog, der
kan føre til nye måder at løse problemerne på. Ved at
se på den faktiske virkelighed og kritisere og
problematisere de tilsyneladende neutrale og
uafhængige institutioner kan magtmisbrug bekæmpes,
og nye måder at håndtere og løse problemerne på kan
udvikles (Flyvbjerg, 2009, s. 118-128). Netop her kan
dette studie gennem den phronetiske tilgang bidrage
til det, som samfundsvidenskaben, ifølge Flyvbjerg, er
bedst til – nemlig til refleksiv analyse og diskussion af
værdier og interesser, som er en forudsætning for en
oplyst politisk, økonomisk og kulturel udvikling i
ethvert samfund.
Litteraturliste
By- og Landskabsstyrelsen. (4. marts 2010). Uddybende
redegørelse for screening af arealer til brug for et
nationalt testcenter for store vindmøller. Notat .
København: By- og Landskabsstyrelsen.
Cohen, M. D., March, J. G., & Olsen, J.P. (1972). A
Garbage Can Of Organizational Choice. Administrative
Science Quaterly, 17 (1), 1-25
Danmarks Naturfredningsforening. (19. oktober 2009).
Forslag, ideer og synspunkter fra Danmarks
Naturfredningsforening angående nationalt testcenter
for vindmøller i Østerild Klitplantage. København.
Danmarks Naturfredningsforening. (2010). Høringssvar
på VVM-redegørelse: nationalt testcenter- for
vindmøllerved
Østerild.
Danmarks
Naturfredningsforening
Dørge, H. (29. april 2010), Helt hen i vejret.
Weekendavisen, s. 2.
Flyvbjerg (a), B. (1991). Rationalitet og Magt - bind 1 Det konkretes Videnskab. Odense: Akademisk Forlag.
Flyvbjerg (b), B. (1991). Rationalitet og Magt - bind 2 Et case-baseret studie af planlægning, politik og
modernitet. København: Akademisk Forlag.
Flyvbjerg (Interview), B. (2. oktober 2009).
Samfundsvidenskab der virker. (F. Poul, Interviewer)
Flyvbjerg, B. (2009). Samfundsvidenskab som virker.
København K: Akademisk Forlag.
Flyvbjerg, B. (1992). Velkommen til magten. Nordisk
Administrativt Tidsskrift (73.), 47-58.
Foucault, M. (1978). The History of Sexuality (Årg. I).
New York: Vintage Books Edition.
19
Hylleberg, J. S. (april 2011). Direktør for
Vindmølleindustrien. (B. S. Mikkelsen, E. Hansen, & L. J.
Levisen, Interviewere)
Kingdon, W.J. (2011). Agendas, Alternatives, and Public
Policies (Årg. II). Crawsfordville: Longman
Kofoed-Hansen, S. (19 marts 2010). Mail fra By-og
Landskabsstyrelsen
til
Danmarks
Naturfredningsforening. København
Lindblom, C.E. (1959), The Science Of Muddling
Through. Public Administrative Review, 19 (2), 79-88.
Mailkorrespondance mellem Vindmølleindustrien og
By- og Landskabsstyrelsen. (u.d.). Fremsendt af Janne
Christensen, akitekt i Det åbne land og friluftsliv.
March, J. G. (1994). A Primer on Decision Making. New
York: The Free Press.
Miljøministeriet (b). (2010). Lov om et testcenter for
store vindmøller ved Østerild. Lov nr. 647 af
15/06/2010. København.
Møller, H., Pedersen, S., & Staunstrup, J. K. (2010). Støj
fra testcenter for vindmøller ved Østerild. Aalborg
Universitet, Sektion for Akustik og Sektion for
Geoinformatik og Arealforvaltning. Aalborg: Sektion for
Akustik.
Pihl-Andersen, (a), A. (25. maj 2010). Stauning eller
Kaos? Jyllandsposten, s. 7.
Pihl-Andersen, (b), A. (19. februar 2010). Hvor skal
møllerne stå? Jyllandsposten, s. 8.
Pihl-Andersen, (c), A. (20. november 2010). Nye
spørgsmål om testcenter. Jyllandsposten, s. 1.
Sell, R. l. (april 2011). Direktør for Danmarks
Naturfredningsforening. (B. S. Mikkelsen, & L. J.
Levisen, Interviewere)
Thomsen, J. P. (2005). Magt - En Introduktion.
København: Hans Reitzals Forlag.
Vesselbo, E. (april 2011). Venstres miljøordfører. (E.
Hansen, L. J. Levisen, & B. S. Mikkelsen, Interviewere)
Winter, S. (21. oktober 1991). Udviklingen i
beslutningsprocesteori: en introduktion. Politica , s.
357-374.
Wolstrup, E. G., & Christensen, J. (april 2011).
kontorchef og arkitekt i Det åbne land og friluftsliv. (L.
J. Levisen, E. Hansen, & B. S. Mikkelsen, Interviewere)
Naturstyrelsen. (18. maj 2010). Nationalt testcenter for
vindmøller i Thy. Hentet 1. december 2011 fra
Natyrstyrelsen > Nationalt testcenter for vindmøller >
Nyheder
om
testcenteret:
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegni
ng_i_det_aabne_land/Testcenter/Nyheder_om_testce
ntret/vindmoelletestcenter.htm?WBCMODE=Presentat
i
Naturstyrelsen. (2010). Screening af arealer til brug for
et nationalt testcenter for vindmøller. Hentet 11. april
2011
fra
http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegni
ng_i_det_aabne_land/Testcenter/Screening_af_arealer
/
Olesen, E. H. (april 2011). Thisted Kommunes
daværende borgmester. (E. Hansen, L. J. Levisen, & B.
S. Mikkelsen, Interviewere)
Parsons, W. (1995). Rationality and dicision-making. I
W. Parsons, Public Policy (s. 271-305). Northhampton:
Edward Elgar.
20
Den skuffede vælger
– om mistillid til politikerne, når de ikke lever op til ens ideal.
Sabrina Dyhr Nielsen, Sarah Friis Maarupgaard,
Elisabeth Flarup Kristoffersen, Nikolaj Winther Olsen
og Dennis Thomsen.
Artiklen er skrevet på baggrund af 4. semesters
projekt.
Abstract
Når politikerne ikke lever op til vælgernes idealer om,
hvordan de mener politik bør være, fører det til
mistillid til politikerne. Tidligere studier har undersøgt
sammenhængen mellem opfattelsen af politik og
(mis)tillid til politikerne, men først med denne artikel
inddrages vælgernes ideal som en del af forklaringen
på forskellige grader af tillid. Artiklen er baseret på et
kvalitativt studie, som med udgangspunkt i det
fænomenologiske livsverdensinterview undersøger 5
vælgeres opfattelser af politik og politikerne.
Introduktion
I de senere år er der sket en eksplosiv udvikling af den
politiske nyhedsstrøm. Der er fx kommet 24-timersnyhedskanaler, og aviserne opdaterer nyheder på
deres hjemmesider døgnet rundt.
Der er kommet et stadigt stigende antal personer, som
hyppigt optræder i medierne med vurderinger af
politikerne. De politiske kommentatorer kommenterer
og vurderer, hvordan politikerne har håndteret
forskellige sager, men de forholder sig sjældent til det
konkrete, saglige indhold af den politik, der føres.
Deres fokus er altså mere på politikernes motiver end
på deres resultater eller holdninger.
På den anden side opruster politikerne med
spindoktorer, der skal få politikerne til at fremstå på en
positiv måde i medierne. Spindoktorerne kan altså ses
som politikernes pendant til mediernes politiske
kommentatorer, idet begge har det til fælles, at deres
virke handler om mediehåndtering, spin og strategi
frem for reelt politisk indhold.
Men hvad betyder dette stigende fokus på strategi for
borgerne? Denne artikel argumenterer for, at det
medfører mistillid til politikerne, hvis man ikke mener,
de lever op til ens ideal om, hvordan politik bør være.
Artiklens bidrag
Inddragelsen af borgernes ideal er denne artikels
bidrag til at forklare mistillid til politikerne. Nielsen,
Egeberg & Larsen (2011) har undersøgt, om mediernes
fokusering på strategi medfører, at borgerne opfatter
politik som et spil. De finder, at borgerne er blevet små
politiske kommentatorer, der vurderer, om politikerne
har håndteret en sag i medierne hensigtsmæssigt. Men
de inddrager hverken borgernes ideal om, hvordan
politik bør være, eller om konsekvensen af at opfatte
politik som strategi medfører mistillid. Sidstnævnte gør
Albrekt Larsen (2008), der har undersøgt forholdet
mellem borgernes opfattelse af politik og deres tillid til
politikerne. Han finder en sammenhæng mellem
opfattelsen af politik som strategi og mistillid til
politikerne, men ligesom Nielsen et al. (2011) inddrager
han ikke borgernes idealforestilling om politik. Vi
inddrager netop aspektet om idealforestillingen og
konklusionen er, at mistilliden skyldes, at man er
skuffet over, at politikerne ikke lever op til ens ideal.
Tidligere har man i høj grad forsøgt at indfange
borgernes holdning til politik i form af kvantitative
undersøgelser. Artiklens konklusioner er baseret på
kvalitative interviews med henblik på at forstå
borgernes opfattelse af politik, deres ideal og deres
holdning til politikerne på interviewpersonernes egne
præmisser. Artiklens bidrag er altså både af
indholdsmæssig og metodisk karakter. Dels inddrages
ideal som en del af forklaringen på, hvorfor nogen har
mistillid og andre ikke, og dels gøres brug af en
forholdsvis ubrugt metode i forskningen af holdninger,
nemlig det kvalitative interview.
Teori
I dette afsnit introduceres Nielsen et al. (2011), der
danner grundlag for at tale om personer, som anser
politik som strategi. I og med, at vi anlagde et
fænomenologisk perspektiv og gik abduktivt til værks,
fik teorien en tilbagetrukket rolle i forbindelse med
indfangelsen af empiri. Teori og tidligere empiri blev
anvendt til at udarbejde begreber, og til
operationalisering af dem, således, at en tematisering
og kategorisering af interviewpersonernes svar var
mulig. Derved anvendte vi Nielsen et al. (2011) som
teoretisk og empirisk grundlag samtidig med, at den
gav begreber og temaer til interviewene.
Omdrejningspunktet for Nielsen et al. (2011) er
andenordensvælgeren. Denne er en vælger, der ser
politik som strategi og ”som ser spin og proces alle
vegne; han iagttager, hvordan andre iagttager”
(Nielsen
et
al.,
2011:
19).
Den første del af definitionen går på, at
21
andenordensvælgeren fokuserer på de motiver
politikerne kan have bag deres handlinger, og derudfra
vurderer om de strategiske handlinger medfører
succes. Ifølge Nielsen et al. (2011) sker disse
vurderinger på en allerede fortolket virkelighed skabt
af journalister, eksperter og kommentatorer, og derved
er det ikke muligt for andenordensvælgeren at gå
objektivt til den politiske verden. Den anden del af
definitionen handler om, at vælgeren iagttager,
hvordan partierne eller politikerne iagttager egne
handlinger. Det betyder, at vælgerens tilgang til
politikken er ved at sætte sig ind i politikernes,
partiernes og mediers vurderinger af handlinger, og
dermed gør vælgeren sig til en form for spindoktor
(Nielsen
et
al.,
2011).
Alt dette betyder, at andenordensvælgeren er
konstruktivistisk og reflekterende anlagt, han fokuserer
på de bagvedliggende motiver, han tror politikerne kan
have, og han vurderer, hvordan kriser, dagsordner eller
andre sager håndteres (Nielsen et al., 2011).
På baggrund af en associationsanalyse af de politiske
partier baseret på et stort antal åbne svar, opstiller
Nielsen et al. (2011) 9 kategorier: personer,
partiledersymbolik,
adrenalin,
værdiholdninger,
ideologi og historie, konkret politik, mediehåndtering,
strategi og evaluering af konkret politik. Udsagn, som
Nielsen et al. (2011) koder under strategi og
mediehåndtering, kategoriseres som andenordenssyn,
resten gør ikke.
Noget
af
det
centrale
i
konceptet
om
andenordensvælgeren er, at den enkeltes livsverden er
betydningsfuld. Det handler om, hvordan vælgeren
interagerer med den politiske verden og skaber en
mening i den (Nielsen et al., 2011). Vi har netop taget
udgangspunkt i de enkelte personers livsverden, for at
undersøge deres opfattelse af politik, deres politiske
ideal og deres niveau af tillid til politikerne, og det er
på denne måde, vi fandt, at uoverensstemmelsen
mellem ideal og virkelighedsopfattelse skaber det
tillids/mistillidsniveau interviewpersonerne oplevede.
Design og metode
For at kunne komme i dybden med, og opnå en
forståelse af politiske virkelighedsopfattelser, idealer
og tillidsniveauer, tager vi et kvalitativt afsæt og går til
mennesket selv med udgangspunkt i den
fænomenologiske videnskabsteori.
Det betyder, at casene i casedesignet var
interviewpersonernes opfattelser af politik – deres
virkelighedsforståelse og idealer. Flere cases blev
inddraget, men det var ikke intentionen at
sammenligne disse. Casene skulle blot belyse
fænomenet fra flere vinkler. Gennem analysen var det
imidlertid vigtigt ikke at glemme at undersøge hver
enkelt case dybdegående, da de hver især er unikke, og
set i lyset af det fænomenologiske perspektiv, har hver
deres livsverden som baggrund for opfattelserne. Den
enkelte interviewpersons personlige livsverden udgør
derved en del af den kontekst, der blev inddraget. Den
anden del udgøres af den fælles meningshorisont
personer deler, hvilket vil sige den samfundskontekst,
de alle er en del af.
Det handlede således om, at afdække den enkeltes
opfattelser og fornemmelser – de enkelte cases – og
dette blev gjort via fem semistrukturerede
livsverdensinterviews. Valget af denne type interview
blev taget på baggrund af en erkendelse af, at det
enkelte individs forståelse af virkeligheden, og den
mening, vedkommende tillægger fænomener, er mere
kompleks, end hvad simple teoretiske lovmæssigheder
kan forklare. Meninger tillægges ud fra den enkeltes
livsverden, og for at undersøge opfattelser og
meninger, må der derfor opnås en forståelse for disse
livsverdener. Da ingen mennesker er ens betyder dette
også, at de enkelte interviews blev skræddersyet i
interviewsituationen,
således
at
sprog
og
spørgsmålstype
blev
tilpasset
den
enkelte
interviewperson. Det betyder også, at den
interviewguide, der blev udarbejdet før interviewene,
ikke blev fulgt slavisk. Det skulle være muligt for den
enkelte at fortælle sin egen historie.
I interviewene blev der sat fokus på opfattelse af
politik, idealforestilling og tillid til politikere. Det gav
mulighed for at undersøge Albrekt Larsens (2008)
empirisk påviste sammenhæng mellem opfattelsen af
politik som strategi og mistillid til politikerne samtidig
med, at der blev tilføjet en ekstra ’variabel’ i form af
idealforestilling. I og med, at interviewene var
semistrukturerede, gav det mulighed for at få indsigt i
store dele af den enkeltes livsverden, og dermed give
en større forståelse for de meninger, de tre
fænomener
tillægges.
Interviewpersonernes
idealforestilling om politik var således noget, som
interviewpersonerne
selv
bragte
op
i
interviewsituationen. Det var ikke noget, der var
operationaliseret på forhånd, hvilket var tilfældet med
opfattelsen af politik og tilliden til politikerne. Dermed
kommer det semistrukturerede livsverdensinterview til
gavn, idet det normative perspektiv var noget, som
blev tilføjet undersøgelsen som følge af, at
interviewpersonerne inddrog det. Opfattelse af politik
og tillid til politikerne blev operationaliseret ved, at der
på forhånd blev formuleret spørgsmål, som
intervieweren kunne bruge. Et eksempel på et
spørgsmål, der blev brugt som inspiration til at
indfange interviewpersonens opfattelse af politik er:
”Hvis vi nu skal se lidt på, det der foregår på
Christiansborg, hvordan vil du så beskrive det?”. Et
eksempel på et spørgsmål, der kunne indfange tillid til
22
politikerne er: ” Hvad er dit indtryk af politikerne?”.
Hensigten
med
spørgsmålene
var
at
få
interviewpersonen til at tænke over de emner, som vi
gerne ville indfange, men uden at påvirke
vedkommende til at tænke i en bestemt retning.
Interviewpersonerne blev udvalgt ud fra et ønske om,
at de kunne bidrage med forskellige tilgange. Derfor
valgte vi nogle personer med forskellig alder,
uddannelse og oprindelse, med det formål at have
personer med en vis variation i deres livsverdener.
Interviewpersonerne præsenteres i tabel 1.
Tabel 1
Interviewpersoner
Navn
Michelle
Torben
Jean
Michael
Aase
Køn
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Alder
26
28
36
49
82
Uddannelse
Politolog
Bogholder
Elektronikoperatør
Journalist
Skolelærer
Oprindelse
Danmark
Danmark
Filippinerne
Danmark
Danmark
Den
konkrete
analyse
skete
i
form
af
meningsfortolkning. Det drejede sig om at fortolke de
udsagn, interviewpersonerne kom med og derefter
vurdere dem. Vi vurderede, om personen opfattede
politik som indhold eller strategi, om idealet gik på, om
strategi er bandlyst eller acceptabelt, og i hvor høj grad
den enkelte havde tillid til politikerne. Da det ikke kan
forventes at interviewpersonerne selv kategoriserer sig
fx som ”andenordensvælger” eller som havende et
ideal om, at politik bør handle om indhold, blev de
pågældende udsagn fortolket og derefter kategoriseret
i forhold til operationaliseringen af begreberne.
Analysen gik ydermere ud på at se, om der var en
sammenhæng mellem ideal, virkelighedsopfattelse og
tillidsniveau.
Analyse og resultater
På baggrund af vores fænomenologiske udgangspunkt,
stemmer metoden, hvor man benytter sig af
meningsfortolkning, bedst overens med, at det er
interviewpersonernes livsverden der er i centrum for
analysen. Vi har brugt flere forskellige teoretiske
tilgange, mest er der dog lagt vægt på Nielsen et al.
(2011)’s teori om andenordensvælgeren. At have et
andenordenssyn er karakteriseret ud fra, hvorvidt man
opfatter politik som indhold eller som strategi. En
person med andenordenssyn opfatter politik som
strategi, som et spil hvor spin og proces ses alle vegne,
og hvor det vurderes om dagsordner, sager eller kriser
håndteres korrekt (Nielsen et al., 2011). Ud fra
interviewpersonernes svar, blev 2 af personerne
kategoriseret
som
havende
høj
grad
af
andenordenssyn. Den ene er Michael, hvis
andenordenssyn kommer til udtryk, når han taler om
politikerne, som han mener, er kyniske med
dominerende ønsker om at blive genvalgt. Hvorimod
en lavere grad af andenordenssyn ses i forbindelse
med hans opfattelse af partierne, som også er dem han
stemmer på i stedet for politikerne. Michael skelner
altså mellem politikere og partier, som han mener, der
er stor forskel på. Årsagen hertil er, at det er vigtigt for
Michael, når stemmen skal sættes, at det er de
holdningsmæssige spørgsmål der er i centrum. De
holdningsmæssige spørgsmål associerer han mere med
partier, der ud fra hans mening har forholdsvis faste
holdninger, som hele partiorganisationen har bestemt,
fremfor politikerne som han ser som kyniske, og som
nogen der tænker mere på at blive genvalgt. Michelle
er den af interviewpersonerne, der har den højeste
grad af andenordenssyn. Hun stemmer også ud fra
holdninger, men skelner ikke på samme måde mellem
politikere og partier, som det er tilfældet med Michael.
Michelle nævner i stedet, at hun ikke længere stemmer
på det parti, hun tidligere har gjort, fordi de efter
hendes mening har bevæget sig i retning af et
holdningsskift, og har fokuseret mere på popularitet
end at stå ved deres holdninger. Torben er
kategoriseret
som
havende
mellemgrad
af
andenordenssyn, fordi han på den ene side er bevidst
om, at politikerne kan være populistiske i deres forsøg
på at kapre stemmer, men på den anden side mener,
at de i overvejende grad fokuserer på det politiske
indhold. Derfor er han ikke kategoriseret med høj graf
af andenordenssyn som det er tilfældet hos Michael og
Michelle. De øvrige interviewpersoner Aase og Jean har
lavere grad af andenordenssyn. I Jeans svar er der ikke
meget der tyder på, at hendes opfattelse af politik
peger i retning af strategi og spin. For hende er
politikerne i centrum, og hun er mest optaget af, om
hun bryder sig om dem eller ej, frem for vurderinger af
hvordan de håndterer bestemte sager. Aases
opfattelse af politik er ligeledes et udtryk for en lavere
grad af andenordenssyn, da hun også er mest
fokuseret på politik som indhold, og betoner
vigtigheden af økonomiske prioriteringer. Hun taler
dog også om, at politikerne gerne vil genvælges, som er
en del af andenordenssynet, men denne opfattelse
fylder ud fra vurderinger af interviewet ikke meget i
hendes livsverden, og derfor er Aase sammen med
Jean kategoriseret med lav grad af andenordenssyn.
Vi finder en sammenhæng mellem grad af
andenordenssyn og mistillid til politikerne. Michael og
Michelle kobler begge selv deres opfattelse af politik
som strategi med deres tillidsniveau til politikerne.
Eksempelvis nævner Michael, at han i mindre grad har
23
tiltro til politikerne pga. de motiver, han mener de har,
som han er meget bevidst omkring, hvorfor han anser
dem som kyniske og har fokus på dem som en del af et
spil. Sammenhængen ses også hos Michelle der taler
om, at hun ikke synes der længere er nogle good guys,
fordi de alle er ude efter at stemmemaksimere, hvilket
er et udtryk for andenordenssyn. Samtidig med har hun
lav tillid til politikerne, hvilket bl.a. kan ses ved, at hun
mener, de italesætter en diskurs, så de kan få vedtaget
det, de gerne vil. Dette gør det svært for hende at
gennemskue deres motiver, da hun mener, at de
eksempelvis i en valgkamp er villige til at sige alt.
Generelt fremstår Michelles udsagn som om, at hun
håber, at politikerne træffer de rigtige beslutninger,
men alligevel tror hun ikke rigtig på det. Torben, Aase
og Jean har ikke på samme måde mistillid til politikerne
som Michelle og Michael, hvorfor koblingen her ikke er
til at finde, hvilket kan hænge sammen med, at det er
mere naturligt at begrunde sin mistillid end sin tillid.
Michael, Michelle, Torben, Aase og Jean har alle et
ideal om, at politik bør handle om indhold. Hos Michael
kommer det til udtryk gennem, at han mener, det er
det store billede med holdningsdiskussioner der skal
være i centrum, i stedet for de mange enkeltsager der
ifølge ham er for meget i fokus. Dette er også
holdningen der kunne spores i interviewet med
Michelle, som synes det er forkert, at samfundet
bygges op på det hun kalder issues, fordi det netop er
populært hos vælgerne. Michelle har en konflikt
imellem hendes ideal og hvordan hun opfatter politik,
dette eftersom hun mener, at politik bør handle om
holdninger, men hun mener ikke, at det er sådan
virkeligheden ser ud. Torben og Aase lægger begge
vægt på, at politikerne bør bedømmes på den politik
de fører fremfor på deres personlighed, hvilket Aase
mener, medierne lægger for stor fokus på, og som hun
til tider finder trættende. Jean nævner, at hun er træt
af, at politikerne hakker på hinanden, og at de i stedet
bør diskutere det politiske indhold, fx i form af
fordeling af ressourcer etc. Dermed er der enighed hos
interviewpersonerne i forhold til deres ideal om,
hvordan de mener politik bør være.
at politik handler om fordelingen af ressourcer, hvilket
er udtryk for lav grad af andenordenssyn. Torben giver
i interviewet udtryk for, at den strategi som politikerne
bruger, som han er bevidst om, i højere grad er
acceptabelt end de øvrige interviewpersoner. Dette
kan forklare, at Torben har høj tillid, selvom han har
mellemgrad af andenordenssyn, idet han accepterer
den strategi, som han mener politikerne bruger. Derfor
ligger hans ideal og virkelighedsopfattelse nært, til
trods for at han er opmærksom på, at politikerne
bruger en strategi for at fremme sig selv.
Michael og Michelle har også begge et ideal om, at
politik bør handle om indhold, men i modsætning til de
øvrige interviewpersoner, er Michael og Michelles
virkelighedsopfattelse af politik i modstrid med deres
ideal. For Michael er svaret på, hvad han synes politik
handler om, at han mener, at enkeltsager og
personfiksering præger debatten frem for de politiske
holdninger, som ellers er det der ligger nærmest hans
ideal. Michelle mener, at politik handler om at få så
mange stemmer som muligt, og tillægger partierne og
politikerne en strategi hvor dette kan opnås. Desuden
tilføjer hun også, at det ikke længere er samfundets
bedste, der er i fokus, hvilket står i kontrast til Torbens
opfattelse af, at politik netop handler om, hvordan
Danmark skal udvikle sig. Disse udsagn kategoriserer
således Michael og Michelle som andenordensvælgere,
og med en virkelighedsopfattelse og et ideal om hvad
politik bør handle om, der ligger forholdsvist langt fra
hinanden. Der kan altså ses en sammenhæng i
afstanden mellem ideal og virkelighedsopfattelse og
niveauet af tillid. Interviewpersonerne er altså enige
om, at politik bør handle om indhold. Det vil være
usandsynligt, at nogle personer har et ideal om, at
politik bør handle om spin og strategi, så derfor drejer
det sig mere om, i hvor høj grad en person i sit ideal
om, hvad politik bør handle om, er villig til at acceptere
spin. Torben er et godt eksempel herpå, eftersom han
er bevidst om politikernes brug af strategi, men
fremsætter dette som værende acceptabelt.
Når Michael og Michelle begge har en høj grad af
andenordenssyn, men mindst tillid til politikerne,
forklares det med, at Michael og Michelles ideal og
virkelighedsforståelse også ligger længst fra hinanden
set i forhold til de øvrige interviewpersoner. Aase og
Jean har begge et ideal om, at politik bør handle om
indhold og substans, og deres virkelighedsopfattelse af
politik afspejler også, at de mener det er tilfældet.
Dette kan eksemplificeres ved, at Aase taler om, at
politik handler om velfærd og bevarelsen heraf og
derfor overordnet økonomi, og Jean taler også om, at
politik handler om penge. Altså et udtryk for forskelle i
deres livsverden, men med en fællesnævner der siger,
24
Tabel 2
Interviewpersoner
Aase
Politik omhandler
Ideal for hvad politik bør omhandle
Andenordenssyn
Tillid til politikerne
Bevarelse af velfærd og fordeling af
ressourcer
Politik bør handle om det som politikerne
står for
Lav grad af andenordenssyn
Høj tillid
Jean
Penge, og fordelingen heraf
Politik bør handle om indhold,
økonomi. Mindre personfiksering
Lav grad af andenordenssyn
Høj tillid
Torben
Hvordan DK skal udvikle sig,
prioritering af midler. Politikerne
kan være populistiske
Issues har stor betydning for
politikken
Politik bør handle om det politiske
indhold, men populisme er ok
Mellem grad af andenordenssyn
Høj tillid
Issues bør ikke være styrende for hvilke
emner politikerne diskuterer, fordi det er
populært hos vælgerne
Høj grad af andenordenssyn
Lav tillid
Enkeltsager styrer debatten
Politik
bør
handle
om
holdningsmæssige diskussioner
Høj grad af andenordenssyn
Lav tillid
Michelle
Michael
Konklusion
Analysen har vist, at mistilliden skyldes, at vælgeren er
skuffet over, at politikerne ikke lever op til
vedkommendes ideal om, hvordan politik bør være.
Sammenhængen mellem opfattelse af politik og niveau
af tillid til politikerne er altså drevet af, at vælgeren
sammenholder sin opfattelse af politik med sit ideal
om, hvordan politik bør være. Mistilliden til politikerne
er ligeledes et resultat af en uoverensstemmelse
mellem virkelighedsopfattelsen og idealet om, hvordan
politik bør være. Denne præcisering er artiklens bidrag
til forskningen på området, idet vælgernes ideal ikke
tidligere har været inddraget som en del af forklaringen
på mistillid til politikerne. Det vil derfor være oplagt at
lave flere undersøgelser af idealets betydning, både
kvalitativt og kvantitativt.
fx
de
Litteratur
Albrekt Larsen, Christian (2008). ”Mediedækning,
politisk kynisme og mistillid”, i Tidsskriftet Politik, 11
(3).
Nielsen, Sigge Winther, Jesper De Hemmer Egeberg &
Martin Vinæs Larsen (2011). ”Vi er alle spindoktorer –
Om
konceptualisering
og
måling
af
andenordensvælgeren”, i Økonomi og Politik, 84 (1)
25
Kommunikation hjælper mod overvægt
Nickolaj Torp Holtegaard Thomsen
Artiklen er skrevet på baggrund af 6. semesters
projekt
Ordet sundhed bliver i disse år nævnt i en proportionel
sammenhæng med den stigende overvægt blandt
befolkningen i Danmark. Vi har aldrig været tykkere og
i dårligere form end vi er i øjeblikket (SST – overvægt,
samt National Sundhedsprofil 2011). Mange voksne går
sikkert rundt med tanken om at vi har styr på vores
overvægt. Mens andre godt ved at den er gal. Sunde
tiltag har i flere årtier været rettet mod den voksne del
af befolkningen, uden den store effekt. Det er så og
sige også i sidste ende op til den enkelte at tage ansvar
for sit eget liv. Der kan derimod sættes spørgsmålstegn
ved, om vi er opgaven voksen, når det drejer sig om at
tage ansvar for vores børn og unges stigende overvægt.
Samfundet står overfor den hidtil sværeste opgave i
fremtiden, når presset på sundhedssektoren og de
sociale institutioner skal varetage den stigende fedmetendens i befolkningen (jf. rapport fra Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse – de samfundsmæssige
konsekvenser af svær overvægt, 2007). Således viser
forskningen at 80 % af de børn som udvikler overvægt i
barndommen, således også er overvægtig i deres
voksne tilværelse (Reilly J. Obesity in childhood and
adolescence 2006, 429-437). Forskningen viser tilmed
at 70-80 % af de voksne som er overvægtige, får
overvægtige børn (Reilly J. Obesity in childhood and
adolescence 2006, 429-437). En realist vil nok sige, at
spørgsmålet ikke længere drejer sig om, hvordan vi får
løst fedmeepidemien, men nærmere, hvordan vi
begrænser den. Dykker man videre ned i forskningen
omkring overvægt hos børn og unge, finder man også
undersøgelser der viser, at børn der kæmper med
overvægt, siges at have samme lave livskvalitet som
kræftramte børn (Schwimmer JB et al. 2003, 289).
Dertil skal man ikke glemme at børn, som kæmper med
overvægt, ofte isoleres pga. mobning og social
mistrivsel.
Hvad er nyt med mit projekt
Projekt har genereret lovende nyt for børn og unge der
gerne vil tabe sig og bibeholde et varigt vægttab.
Heriblandt er der meget der tyder på, at Vanebryderne
får børn til at trives bedre i sine omgivelser. Med dette
samarbejde har jeg erfaret, at en målrettet indsats,
krydret med specielle hensyn til det enkelte barns
behov, skaber en markant ændring af livskvaliteten.
Den fysiske del, der skal skabe grundlaget for et
vedvarende vægttab, ændres i takt med et øget antal
samtaler og hensyn der tages til barnets specifikke
behov. Derudover trives barnet bedre i sine
omgivelser, desto mere aktive forældrene er i barnets
forløb hos Vanebryderne. Der skal med andre ord være
en målrettet og fokuseret indsats på samtaler før,
under og efter de 12 ugers forløb hos Vanebryderne i
Nordkraft. Motivationen hos både barnet og
forældrene, til at ændre livsstil og dermed skabe sig en
bedre tilværelse, er essentiel, førend det kan skabe en
effekt hos barnet. Er forældrene ikke enagageret,
smitter det af på barnet og effekten udebliver. Er
barnet derimod ikke motiveret, er det forældrene i
samarbejde med Vanebryderne, der skal motivere
barnet for at livstilsændringerne kan træde i kraft. Det
er således en simpel, men effektiv opskrift, der
uberettiget undervurderes i ”behandlingen” af
overvægt hos vores børn og unge.
Der skal meget mere kommunikation til for at skabe
motivation hos forældrene og barnet. Dette kan måske
bedst beskrives i måden Julemærkehjemmene arbejder
på. De har børnene døgnet rundt i adskillelige uger,
hvor de styrer input og output. På denne simple
matematiske udregning kan de generere et
øjeblikkeligt vægttab. Men Vanebryderne har erfaret at
Julemærkehjemmenes fremgangsmåde har sine
begrænsninger. ”Det eneste tilbud der var førhen, var
at nogle af dem en gang i mellem kunne komme på
julemærkehjem. En af fejlene vi kunne se var, at de
tabte sig på julemærkehjem, men tog det hele på igen
når de kom hjem. Så tænkte vi at der skulle udvikles
nogle ting som ville give varige vægttab”.
Vanebryderne ser ofte at de må indlemme børn i deres
indsats,
som
før
har
været
igennem
Julemærkehjemmets program. Derfor kan det i store
træk afvises, med visse undtagelser, at denne metode
skaber en god effekt på børnenes trivsel og fysisk
udseende på den lange bane.
Tre ingredienser for en vedvarende livsstilændring
En simpel opskrift jeg har observeret og videreudviklet
i mit samarbejde med Vanebryderne, skaber ganske
enkelt resultater. Selvom Vanebryderne kun har
eksisteret i godt et år, vil dette tilbud til overvægtige
børn og unge, kunne danne en form for præcedens i
måden vi ”behandler” børns overvægt og mistrivsel i
fremtiden.
Første ingrediens der skal tilsættes og skabe
dynamikken i barnets udvikling kalder jeg for ”Big
Bang”. Forstil dig en kerne i barnet som igennem flere
års mistrivsel og uopmærksomhed fra omgivelserne
har medført overvægt hos barnet. Denne kerne skal
springes og forårsage et Big Bang. Dette kan skabes af
27
www.skolenforstatskundskab.aau.dk