Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Gode råd om...
Støtteordninger
og tilskud til
medarbejdere
INDHOLD
Indledning
3
Praktikpladspræmie – ny ordning i 2013 3
Tilskud til voksenlærlinge 3
VEU-godtgørelse og befordringstilskud
4
Betingelser for VEU-godtgørelse
4
Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU
4
Videnpilot
5
Fagpilot
5
Løntilskud
5
Virksomhedspraktik
6
Jobrotation
7
Akutjob og akutjobpræmie
7
Fleksjob
8
Skånejob
8
Mere information
9
Udgivet af Dansk Erhverv
1. udgave – 1. oplag, december 2012
Tryk og prepress: Rosendahls-schultzgrafisk.dk
3
Indledning
Denne pjece giver et overblik over de støtteordninger og tilskudsmuligheder, du som
arbejdsgiver kan benytte i forbindelse med ansættelse af medarbejdere.
Hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med anvendelsen af de nævnte
ordninger, anbefaler vi, at du kontakter Dansk Erhvervs Hotline på telefon
3374 6400.
Praktikpladspræmie – ny ordning i 2013
For elevaftaler indgået efter 1. januar 2013 indføres en ny præmieordning på op til
33.000 kr., der skal medvirke til at fastholde virksomhederne som praktiksteder og
samtidig lette virksomhedernes omkostninger ved ansættelse af elever.
Præmien udbetales i tre rater på hver 2.800 kr. i elevens prøvetid – i alt 8.400 kr.
samt en bonus på 24.600 kr. fordelt på fire rater af 6.150 kr. Første rate udbetales 90
dage efter prøvetiden. Anden rate efter 180 dage og tredje rate efter 270 dage. Fjerde
og sidste rate udbetales 630 dage efter prøvetidens udløb. Der må højst gå tre måneder fra, at uddannelsesaftalen bliver indgået til det tidspunkt, hvor eleven starter på
praktikperioden.
Praktikpladstilskuddet kan søges af alle virksomheder, der ansætter elever under
25 år i en erhvervsuddannelse. Virksomheden søger selv via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside (tidligere AER) www.aer.dk. Der kan søges om udbetaling
af tilskud efter hver periode, eleven er ansat. Læs også om praktikpladstilskud på
Dansk Erhvervs hjemmeside.
Tilskud til voksenlærlinge
Virksomheder, der ansætter voksenlærlinge og voksenelever over 25 år, kan få et tilskud på 30 kr. i timen til voksenlærlingens løn i op til to år efter uddannelsesaftalens
start.
Tilskuddet udbetales for hver måned, voksenlærlingen er ansat. Virksomheden skal
betale en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen skal mindst svare
til mindstelønnen for en ikke-faglært inden for det pågældende arbejdsområde. Det
er en betingelse for at opnå tilskud, at voksenlærlingen ikke har en anden erhvervsuddannelse i forvejen. Der gives tilskud til alle erhvervsuddannelser.
Er personen mellem 25-29 år og kommer fra ledighed, kan virksomheden få tilskud i
op til fire år.
4
Kontakt det lokale jobcenter, der kan rådgive om ansøgning af tilskud til voksenlærlinge. Hent ”Ansøgning om tilskud til voksenlærling” på jobcenterets hjemmeside
under blanketter. Se også Dansk Erhvervs hjemmeside for at læse mere om ansættelse af og aflønning af voksenlærlinge. Vær opmærksom på, at der er en ansøgningsfrist
på højst en måned efter, at voksenlærlingen er begyndt på sin uddannelse.
VEU-godtgørelse og befordringstilskud
Virksomheder, der sender deres ufaglærte og faglærte medarbejdere på et offentligt
anerkendt efteruddannelseskursus (AMU-kursus), kan opnå løntilskud – VEUgodtgørelse – for de dage, hvor medarbejderen er på uddannelse. VEU-godtgørelse
udbetales som kompensation for tab af løn eller mulighed for arbejde. Satsen for
VEU-godtgørelse er 3.152 kr. pr. uge eller 630 kr. pr. dag. Det svarer til 80 pct. af
højeste dagpengesats. Ud over VEU-godtgørelse, kan medarbejderen modtage tilskud
til transport og logi.
Betingelser for VEU-godtgørelse
Både medarbejdere ansat i en virksomhed og selvstændige indehavere kan søge om
VEU-godtgørelse. Medarbejderen skal opfylde adgangsbetingelserne til den uddannelse, som den pågældende søger VEU-godtgørelse og befordringstilskud til.
Befordringstilskud er hjælp til dækning af de udgifter, som medarbejderen har til
transport mellem bopæl og uddannelsessted og dækker den del, der ligger ud over 24
kilometer pr. dag. Der er også mulighed for tilskud til indkvartering et sted tættere på
uddannelsesstedet, hvis der er langt mellem bopælen og uddannelsesstedet.
Tilskuddet udbetales af den a-kasse, som medarbejderen er medlem af eller af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Virksomheden skal søge om VEU-godtgørelse på
www.efteruddannelse.dk samtidig med, at medarbejderen bliver tilmeldt et AMU–
kursus. Se også Dansk Erhvervs hjemmeside for nærmere information om efteruddannelse og støtte til efteruddannelse.
Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU
Virksomheder, der støtter deres medarbejderes ønske om at videreuddanne sig eller
om at forbedre sine grundlæggende kompetencer, kan opnå Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU. Satsen for SVU-godtgørelse er 3.204 kr. pr. uge eller 640,80 kr.
pr. dag.
5
Der kan søges om SVU til uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau eller på videregående niveau. Medarbejderen skal være mellem 25 og 65 år. Med SVU-støtte er
det muligt at deltage i undervisning i arbejdstiden. Der gives både tilskud til deltidsog heltidsuddannelser.
Udbetaling af SVU er bagudbetalt, så det er vigtigt, at medarbejderen søger før vedkommende går i gang med uddannelsen. Er medarbejderen allerede berettiget til at
modtage SU på den videregående uddannelse, bortfalder SVU.
Ansøgningsskema til SVU findes på www.svu.dk, hvor der ligeledes er udførlig information om opnåelse af SVU og administration af SVU. Se også Dansk Erhvervs hjemmeside for information om efter- og videreuddannelse på folkeskole og gymnasieniveau eller videregående uddannelsesniveau.
Videnpilot
Videnpilotordningen er et tilbud til virksomheder med mellem to og 100 fuldtidsansatte om tilskud til ansættelse af en højt-uddannet medarbejder – en videnpilot.
Medarbejderen ansættes til at løse en eller flere konkrete udviklingsopgaver. Arbejdsgiveren kan søge om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i 6-12 måneder,
dog højst 50 pct. af lønnen. Mere om ordningen findes på Styrelsen for Forskning og
Innovations hjemmeside www.fi.dk.
Fagpilot
Fagpilotordningen svarer til videnpilotordningen for akademikere. Ordningen indebærer, at små og mellemstore virksomheder kan få tilskud i mindst seks og højst 12
måneder til at ansætte en erhvervsuddannet ung under 30 år. Yderligere information
kan findes på www.bm.dk.
Løntilskud
Ansættelse med løntilskud er et tilbud til ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med ret til at blive aktiveret. Ansættelse med løntilskud er ofte en genvej til fast
arbejde på ordinære vilkår.
Formålet med løntilskudsansættelsen er oplæring og genoptræning af faglige, sociale
eller sproglige kompetencer.
6
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og får løntilskuddet fra jobcenteret, som bevilger
løntilskuddet og administrerer ordningen. Jobcenteret bistår også virksomheden med
papirarbejdet.
En løntilskudsansættelse følger de almindelige regler i overenskomster og arbejdsmarkedslove.
En person kan desuden ikke ansættes med løntilskud i den virksomhed, personen
senest har været ansat i. Ansættelsen med løntilskud kan som udgangspunkt vare i op
til et år. For revalidender kan der være tale om en længere periode end et år.
Arbejdsgiveren kan opsige ansættelsesforholdet i overensstemmelse med gældende
overenskomster og lovgivning. Løntilskuddet udgør pr. 1. januar 2013 71,67 kr. pr.
time. Yderligere information fås på www.jobnet.dk.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik giver mennesker, der har svært ved at få job på normale vilkår
eller med løntilskud, mulighed for at komme i praktik på en arbejdsplads.
Der kan være to forskellige formål med en virksomhedspraktik:
•For ledige, der har brug for at afklare eller opkvalificere faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
•For ansatte med helbredsproblemer, som har brug for at prøve andre arbejdsopgaver – enten i den virksomhed, hvor de er ansat, eller i en anden virksomhed – til
afklaring af om vedkommende har behov for nye opgaver, mere optræning, revalidering eller evt. fleksjob.
Det er jobcentret, der administrerer ordningen.
Virksomhedspraktik skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må
maksimalt være normal, fuld arbejdstid pr. uge.
Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de regler for lønmodtagere, som er
fastsat i lov eller ved kollektiv overenskomst mv., som for eksempel lov om sygedagpenge. Personer i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og
lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
En virksomhedspraktik er ikke en ansættelse, men, som ordet siger, en praktik. Det
betyder bl.a., at der ikke udbetales løn, men at deltageren får den ydelse, kontanthjælp, sygedagpenge osv., som vedkommende fik før forløbet.
7
Yderligere information fås på www.jobnet.dk.
Jobrotation
Ved jobrotation kommer de faste medarbejdere på efteruddannelse og kurser, mens
ledige vikarer overtager deres job i virksomheden i perioden.
Jobrotation er en fleksibel ordning, der giver mange forskellige muligheder for uddannelsesaktiviteter for virksomheden.
I store træk er der to modeller for finansiering af jobrotationsprojekter.
•Jobrotationsydelse, hvor arbejdsgiveren modtager 194,84 kr. i timen til aflønning
af vikaren.
•Job med løntilskud, hvor arbejdsgiveren får en ledig i job med løntilskud som
vikar for den faste medarbejder. Virksomheden modtager VEU-godtgørelse/SVU,
når den fastansatte er på efteruddannelse.
Det er det lokale jobcenter, som administrerer ordningen. Yderligere information fås
på www.jobnet.dk.
Akutjob og akutjobpræmie
Akutjob er målrettet dagpengemodtagere, der frem til 1. juli 2013 er i risiko for at
opbruge eller opbruger dagpengeretten. Akutjob er job på helt almindelige løn- og
arbejdsvilkår, og de kan være både faste job og midlertidige job. De midlertidige job
skal dog minimum vare tre måneder.
Alle akutjob er samlet på jobnet.dk, så arbejdsløse hurtigt kan finde og søge dem.
Derfor skal virksomheder slå akutjob op på jobnet.dk. Samtidig er det et krav, at jobbet er slået op på jobnet.dk for, at præmien til virksomheden kan udbetales.
Virksomheder, der ansætter en ledig i målgruppen for akutjob i et opslået akutjob,
kan få en jobpræmie. Præmien udgør 12.500 kr., når ansættelsesforholdet har en
varighed på minimum 26 uger, og yderligere 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet
opnår en samlet varighed på minimum 52 uger. Der udbetales ikke jobpræmie, hvis
ansættelsesforholdet er under 26 uger.
Yderligere information fås på www. jobnet.dk eller hos Dansk Erhvervs Hotline på
3374 6400.
8
Fleksjob
Mennesker, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob, som er et job på
særlige vilkår.
Pr. 1. januar 2013 afløses den gamle fleksjobordning af en ny ordning. Det betyder, at
fleksjobberne fremover alene får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der udføres.
Derudover udbetaler kommunen et fleksløntilskud direkte til fleksjobberen.
Som udgangspunkt vil personer, der allerede er i fleksjob inden 1. januar 2013, fortsætte som hidtil, og arbejdsgiverens tilskud vil blive beregnet efter de hidtidige regler.
Hvis en person i fleksjob skifter til et nyt fleksjob efter reformens ikrafttræden, bliver
den pågældende omfattet af de nye regler.
Ved etableringen af et konkret fleksjob i en virksomhed skal kommunen komme med
en vurdering af den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet.
Jobcenteret skal i vurderingen tage udgangspunkt i, om personen kan arbejde:
• med fuld produktivitet i et reduceret antal timer
• fuld tid med reduceret produktivitet
• i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet.
På baggrund af jobcentrets vurdering indgår den ansatte og virksomheden aftale om
løn- og arbejdsvilkår. Både i overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede
virksomheder skal der tages udgangspunkt i en overenskomst, men bestemmelser
om løn og arbejdstid kan efter omstændighederne fraviges således, at aflønningen i
fleksjobbet afspejler den ansattes reelle ressourcer og skånebehov.
Virksomheder, der ansætter en fleksjobber med et ugentligt time-tal på 10 timer eller
derunder, kan få en præmie på 25.000 kr. Yderligere information kan findes på
www.cabiweb.dk.
Skånejob
Førtidspensionister under 65 år, som ønsker at arbejde, kan få løntilskud til ansættelsen. Jobcenteret skal godkende ansættelsen og bevilge løntilskuddet.
Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, aftales mellem arbejdsgiveren og
førtidspensionisten i samarbejde med den faglige organisation.
9
Jobcenteret kan bevilge en mentor, når arbejdet påbegyndes, og der er mulighed for
at få bevilget nødvendige hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. For handicappede kan der ydes tilskud til personlig assistance, hvis der er behov. Yderligere information kan findes på www.cabiweb.dk.
Mere information
Medlemmer af Dansk Erhverv kan få materiale og rådgivning om støttemuligheder og
tilskud til ansættelse af medarbejdere hos Dansk Erhverv på telefon 3374 6000 eller
på www.danskerhverv.dk.
Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig
stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.
Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale
vilkår for netop disse virksomheder og brancher,
som Danmark skal leve af i fremtiden.
DANSK ERHVERV
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
T. +45 3374 6000
F. +45 3374 6080
WWW.DANSKERHVERV.DK
[email protected]
DDA
Danish design association
Børsen
1217 København K
Telefon +45 7225 5400
[email protected]
www. Danishdesignassociation.com
DDA
Danish Design
Association