Mellemamerika Adventurerejse til 7 lande; Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica & Panama 2 måneder med rundrejse, caribiske strande, mayakultur, spansk, salsa, adventure og et unikt indblik dyreliv · riverrafting · trekking · vulkaner · maya-ruiner · bjerge · spansk adventure · fantastiske byer · hvide sandstrande · jungle · kulturforståelse salsa · latinamerikansk natteliv · turkisblåt vand · teamwork Glæd dig til en rejse gennem et af verdens frodigste områder, der byder på alt fra krokodiller og tukaner til jaguarer og skildpadder. Oplev den fantastiske mayakultur, dans salsa, bliv en del af de latinamerikanske rytmer og tal spansk igennem 7 forunderlige lande! Strande, jungle og byer, som I aldrig har set dem før, vil efterlade et evigt indtryk. På denne sande eventyrrejse er alt muligt! Hvert land har sit eget charmerende udtryk. I vil forelske dig i byer som Leon, Puerto Viejo, Copan og Antigua, strandene i Belize, Costa Rica og Panama og kultur og natur i Guatemala, Honduras og Nicaragua – og de vidunderlige lokalbefolkninger fra start til slut. Vi skal prøve kræfter med alt fra sandboarding og trekking til snorkling over verdens næststørste koralrev og riverrafting. Naturen er udfordrende på alle måder med dens aktive vulkaner, brusende floder, endeløse sandstrande, dybe tågeskove, fantastiske bjergkæder og varme kilder. Kulturen byder på afslappet Vida Pura med reggae og salsa som pulserende baggrundsmusik for et liv i hængekøjer på stranden og i gyngestolen på de gamle kolonigader i Mellemamerikas smukke, charmerende byer. Her er jeres mulighed for at få oceaner af oplevelser. I kommer helt tæt på kulturen og lokalbefolkningen, rejser med engelsktalende lokale guider, får spanskundervisning og lærer salsa. Der er rigeligt med fritid til at lave egne aktiviteter undervejs, og der venter en pragtfuld rejse over land fra Mexico i nord til Panama i syd. Mellemamerika er et eventyr uden lige! En Adventurerejse er den ultimative form for selvudvikling. Her vil du dagligt blive udfordret både fysisk, psykisk og menneskeligt. Det du vil huske din Adventurerejse bedst for, er hvor meget, den udvikler dig og din personlighed - Uanset hvilken destination du vælger, vil vores programmer altid være designet ud fra målet om selvudvikling. ________________________________________________________________________________________________ Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853 Facts Programmet Uge 1: Mexico: Teotihuacán, Oaxaca: I begynder med den mexicanske kultur og masser af betagende oplevelser med ruiner, templer og store azteker-pyramider. Senere opleves den frodige Yucatán-halvø med sine strande og imponerende mayaruiner. Uge 2: Oaxaca, Zinacantan, San Cristobal: Spansk-undervisning og bådtur i den storslåede natur. Besøg hos Zinacantan-folket hvor I oplever, hvordan nutidens indianere lever, og I prøver den lokale mad hos de indfødte. Uge 3: Mérida, Playa del Carmen: Vidunderlig natur med vandfald og ruiner i Palenque. En rejse til ét af ”De 7 Nye Vidundere” ved Chichén Itzá som blot er en del af de uendelige oplevelser på Mexicos Yucatán-halvø. Playa del Carmen byder på strand, vand, dykning og snorkling. Uge 4: Belize: Belize City og Caye Caulker, Flores, Tikal: I kommer på rundtur i Belize City, der ligger vidunderligt på kysten af det nordlige Belize. Skønhed har Caye Caulker, en sand-ø med caribiske strande omgivet af en række små øer og verdens næststørste koralrev! I snorkler over det enorme koralrev, som er hjemsted for skildpadder, rokker og hajer. I krydser grænsen til Guatemala og kommer til Antigua, hvor I skal trekke på vulkanen Pacaya i en højde af 2000 m. I Tikal lærer I meget mere om mayaernes levevis og kultur og oplever det varierede dyreliv i junglen. Uge 5: Guatemala: Antigua, bådtur, San Pedro: Oplev det største marked i Mellemamerika. I er med på en smuk bådtur midt i Guatemalas storslåede natur. Oplev landets skønne kolonitidsbyer og venlige lokalbefolkning. Honduras & Nicaragua: Copán, San Pedro Sula, Tegucigalpa og León: I krydser grænsen til Honduras og kommer til den skønne lille by Cópan Ruinas. Her er fantastiske verdenskendte mayaruiner. Rejsen går videre til San Pedro Sula, der i dag er den bedste storby at besøge i Honduras. I Merendón-bjergene oplever I Cusuco Nationalparkens endeløse oplevelser i en af Mellemamerikas rigeste urskove. I kommer til Nicaragua og kolonibyen León og sandboarder på vulkanen Cerro Negro! Uge 6: Nicaragua: Granada og San Juan del Sur: Rejsen fortsætter til Nicaraguas ældste by, Granada, der for mange er et af højdepunkterne på rejsen gennem Mellemamerika. I laver frivilligt arbejde i 4 dage på en skole og fortsætter til de berømte strande ved San Juan del Sur. Her skal der slappes af, ses solnedgange over Stillehavet fra hængekøjer og nydes strande, natteliv og byens mange muligheder. Uge 7: Costa Rica: Monteverde, La Fortuna, San José: Monteverde er mere end urskov og dyreliv – her kan I prøve kræfter med en række ekstra aktiviteter, der gør området til en sand legeplads for de eventyr-lystne! I skal ud til varme kilder og riverrafte omkring hovedstaden San José. Derfra foretager I en smuk køretur mellem bjerge og bananplantager ud mod den caribiske kyst. Her besøger I Mellemamerikas smukkeste strande, det klareste vand og et lokalt landsbysamfund, og I lærer om den costaricanske kultur. Uge 8: Panama: Bocas del Toro, Panama City, Santa Clara: I Bocas del Toro finder I det turkisblå vand, de kridhvide sandstrande og den afslappede atmosfære, som trækker hele verden mod Caribien. I fortsætter til Panama City, der er Mellemamerikas største metropol, og her slutter 8 ugers uforglemmelige adventureoplevelser. Spanskundervisning følger jer på rejsen. I kan naturligvis starte som begynder! Flere niveauer. I rejser i alt 2.300 km fra Mexico til Panama og oplever derfor alle variationerne i Mellemamerika Adventure i Mellemamerika er Adventure Hearts største rejse! ________________________________________________________________________________________________ Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853 Tips Highlights Mexico Rejsen bringer dig gennem en historie, der spænder over mange tusinde år med alle de største og mest betydningsfulde templer og pyramider. Vi oplever den farverige mexicanske kultur og kører igennem den varierede natur med kaktusklædte højsletter, frodige regnskove, høje bjerge og dybe dale – og vi oplever naturligvis det Caribiske hav. Belize Hjertet banker i en helt anden rytme i Belize end i resten af Mellemamerika med lyden af Garífuna-folkets fantastiske trommer, kreolernes helt særlige kultur og befolkningens kendskab til enhver Bob Marley-sang, der nogensinde er skrevet. Belize er ensbetydende med fantastiske sandøer, en afslappet lokalbefolkning og verdens næststørste koralrev, og I vil forstå, hvorfor Belize er et absolut must. Læn dig tilbage og tag imod udfordringen om at leve Vida Pura (det rene/simple liv), hvor alt går mere stille og roligt, end I er vant til. Det er helt unikt og en del af oplevelsen i Latinamerika! Guatemala Magien fra mayaerne er dominerende i Guatemala, der med sine smukke byer, fantastiske ruiner og utallige muligheder med sikkerhed vil være et sted, I aldrig glemmer. Den forskelligartede natur, imødekommende lokalbefolkning og vidunderlige chokolade gør Guatemala til et af de lande, I aldrig bliver færdige med at udforske. Honduras Verdenskendt for Copán-ruinerne som evigt minde for mayaerne, smuk natur og et fantastisk varieret dyre- og især fugleliv. Honduras er nu blandt Latinamerikas bedste rejsedestinationer med livlige byer, store nationalparker og en rig historie. Nicaragua På trods af landets unikke natur med kyststrækninger ud til både Atlanterhavet og Stillehavet, enorme søer og vilde vulkaner er det nicaraguanerne selv, der virkelig gør landet til noget helt specielt. De gamle kolonibyer har en ubeskrivelig charme og er omgivet af underfundige naturoplevelser som Cerro Negro vulkanen og den enorme Nicaragua-sø. Tal spansk! De lokale er vilde med, at I prøver, og det åbner op for helt nye muligheder! Costa Rica Dyrelivet har i årtier trukket millioner af turister til det lille land, der af mange betegnes som et rent paradis med vidunderlige strande, dyb, lav jungle og reggae som landets puls. Turismen har fået udbuddet af adventureaktiviteter til at eksplodere, og det er således Mellemamerikas bedste svar på New Zealand. I landets fantastiske nationalparker findes alt fra dovendyr og brøleaber til tukaner og tapirer. Costa Rica kaldes populært verdens epicenter for dyreliv. Panama Smag dig frem – Caribien byder på meget, vi aldrig har hørt om i Vesten. Caribien kommer til sin ret i Panama, hvor kridhvidt sand og turkisblåt vand dominerer billedet. Bananplantager, frodige regnskove med jaguarer og meget andet dyreliv og storslåede byer i rivende udvikling gør Panama til et sandt festfyrværkeri for jeres sanser og nattelivet her er uden sammenligning. I Panama ses den rivende udvikling ved Panamakanalen og i Panama City hvor skyskrabere og sushirestauranter strømmer til. Samtidig lever mange stammer i fuldstændig harmoni med naturen ikke langt derfra, nøjagtigt som de gjorde, da de kom dertil. Der kendes til liv i Panama hele 11.000 år tilbage i tiden. ________________________________________________________________________________________________ Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853 Mellemamerika Priser Mellemamerika 2014 2 måneder (8 uger) kr. 25.800 * 8 ugers rundrejse gennem 7 lande Prisen er inklusiv: 56 morgenmåltider Indkvartering Ekskursioner og adventureaktiviteter i henhold til program Transport under hele rundrejsen Engelsktalende guides Afhentning i lufthavn (såfremt I ankommer inden for de anførte tidspunkter) Prisen er eksklusiv: Flybillet Rejseforsikring Visum, vaccinationer og lokal lufthavnsskat Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr Personlige fornødenheder Entré adgange i nationalparker, ruiner, museer, mm. (ca. 180 euro) Ved tilmelding skal der betales depositum på kr. 3.000 samt tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr på kr. 895. Hvis program afbestilles inden 90 dage før afrejse tilbagebetales kr. 1.000 af depositum. Afrejsetidspunkter: Vi har gruppeafrejse primo januar og november. Gruppens størrelse kan ses på www.adventureheart.com Denne flyer er vejledende. For gældende opdateringer og ændringer, se venligst vores hjemmeside. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tilmeld dig i god tid. Hvis du vil høre mere om turen, afholder vi løbende rejseforedrag, se mere på vores hjemmeside www.adventureheart.com *) 2014-priser. Forbehold for uventede større prisstigninger, valutaudsving, nye skatter og afgifter samt andre forhold, som Adventure Heart ikke har indflydelse på. ”Det jeg elsker allermest ved Mellemamerika er hverken de overvældende indianske pyramider og historier eller de uendelige urskove med deres rige dyreliv, (selvom alt dette er uforglemmelige indtryk!), men derimod de små forskelle hos menneskerne som lever der. De nysgerrige nica’er som spørger til livets gang uden for Nicaragua og ufortrødent prøver at skabe kontakt med mere eller mindre flatterende tilråb. Naturguiden i Costa Rica der med størst selvfølgelig gæstfrihed inviterede til at møde hans danske kone på stranden om eftermiddagen med efterfølgende grill. Og børnene der leger i de små brostensbelagte gader i Flores hele dagen, mens forældrene prøver at sælge deres indianske brugskunstvarer. Mellemamerika er en region i rivende udvikling – og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har besøgt den!!” - Stine, Odense ________________________________________________________________________________________________ Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853 Juni 2014
© Copyright 2024