Nyhedsbrev efterår 2014

ÅRSBERETNING 2013
FORORD
Sund vækst i Verdens Skove
Verdens Skove kunne i 2013 fejre sin 30 års fødselsdag. Den viden, faglighed og de erfaringer, vi har
oparbejdet igennem de seneste 30 år er anerkendelsesværdig. Vores historie viser, at vi har opnået mange
flotte resultater både ude og hjemme.
I 2013 viste resultaterne sig for eksempel ved, at staten endelig forpligtede sig til at købe bæredygtigt
træ. Denne markante milepæl er opnået gennem en
lang og sej kamp, sammen med andre organisationer.
Et andet flot resultat i det forgangne år er sagen omkring Plantbottle, hvor Coca Cola blev udsat for massiv kritik af Forbrugerombudsmanden for at vildlede
forbrugerne. Coca Cola reklamerede under klimatopmødet i København i 2009 for deres miljøvenlige
plastikflaske, men flasken var langt fra så miljøvenlig,
som Coca Cola påstod. Sagen var initieret af en klage
af Verdens Skove til Forbrugerombudsmanden efter
klimatopmødet.
De store resultater kræver stort forarbejde og en lang
og målrettet indsats. I 2013 arbejdede dedikerede frivillige og ansatte videre på at opfylde vores fem strategiske mål for 2012-14 indenfor regnskovsbevarelse,
skov og klima, vild dansk skovnatur, bæredygtigt træ
og organisationsudvikling.
ninger for bæredygtig udvikling i vores samarbejdslande i Latinamerika. Vores rammeaftale med Danida
er en relativ stabil finansieringskilde, der bidrager til at
vi kan sætte langsigtede mål.
Indenfor alle vores indsatsområder er vi med til at
tænke alternativt og anvise nye, sammenhængende
løsninger. I udviklingsarbejdet kombinerer vi bæredygtig skovforvaltning og fattigdomsbekæmpelse og
fremmer innovative partnerskaber. Herhjemme har vi
i en årrække forsøgt at sætte vild dansk skovnatur,
eller ”rewilding” på dagsordenen, da rewilding markant øger den biologiske mangfoldighed – endda på
en forholdsvis billig måde.
Og der er brug for de alternative løsninger. For selv
om vi kan pege på en række positive forbedringer
i 2013, er der stadig masser af udfordringer. Regnskovsrydning og klimaforandringer truer stadig nogle
af de allermest fattige i verden, og den hjemlige natur
er stadig under pres. Der er masser at tage fat på,
og jeg håber, at du også fremover vil være med til at
støtte vores arbejde.
På de følgende sider kan du læse om nogle af de
mange aktiviteter og resultater, vi har skabt i 2013.
Tak til alle jer, der bidrager til vores arbejde for verdens
skove. Og god læselyst.
Nu en rammeorganisation
2013 var samtidigt det første år, hvor vi som rammeorganisation var med til at arbejde med konkrete løs-
Suzanne R. Nielsen
Formand
3
REGNSKOVSBEVARELSE
Nye rammer for Verdens Skoves arbejde i
Latinamerika
Verdens Skoves internationale udviklingsarbejde foregår primært i fire lande i Latinamerika: Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama.
Det overordnede formål med udviklingsarbejdet er
at bevare skov, fremme individuelle og kollektive rettigheder samt at forebygge og tilpasse til klimaforandringer. Det gør Verdens Skove i samarbejde med
lokalsamfund og partnere for at reducere fattigdom
og skabe et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove.
Verdens Skove fik i 2013 status som såkaldt ramme-
organisation med budget på Danmarks finanslov.
Dette er en stor anerkendelse fra Danidas side af
Verdens Skoves faglige kapacitet såvel som af mål
og fokusområder. I praksis har der i forbindelse med
denne nye status været omfattende opgaver i omstillingen for at møde de nye krav, der bliver stillet
til rammeorganisationerne. Især på grund af korte
deadlines for tilpasningen har det til tider været en
stor udfordring. Men på blot lidt længere sigt er den
stabilitet, der ligger i samarbejdet med Danida som
rammeorganisation, det optimale udgangspunkt for
at vi kan sætte os langsigtede mål og samarbejder
med vores partnere i Latinamerika.
4
5
NICARAGUA
Mayangna-folkets i territorialkamp støttet af
Verdens Skove
I det nordlige Nicaragua er Mayangna-folkets territorier under alvorligt pres fra nybyggere, der med
støtte fra staten rydder regnskoven for at bosætte
sig. Mayanga-folket har været splittet og ignoreret
gennem årtier, men med støtte fra Verdens Skove er
det lykkes dem for første gang siden 1980’erne at gå
sammen i en politisk alliance. Mayangna-folket forhandler i øjeblikket med regeringen for at få deres
rettigheder til skovområderne anerkendt. Samtidigt
indledte Mayangna’erne i slutningen af 2013 en dialog med Rama-folket om at samarbejde med fokus på
turismeudvikling og forsvar af deres territorium ved
den caribiske kyst, som er under voldsomt pres fra
nybyggere.
6
PANAMA
De oprindelige folk under angreb fra regeringen
Verdens Skove har igennem en årrække støttet de oprindelige folks fælles alliance i Panama i kampen om retten til deres territorier. Loven om oprindelige folks ret til
kollektive territorier blev bevidst forhalet i årevis men efter massivt pres fra de oprindelige folk og internationale
organisationer blev loven vedtaget. Territorierne dækker
et område på over 600.000 hektar, som rummer en stor
del af Panamas tilbageværende regnskov og loven berører direkte 30.000 mennesker. I 2013 fik fire landsbyer
skøder på deres jorde, under en ny lov fra 2008 om fælles jorde. Samtidig er et nyt samarbejde med en alliance
af oprindelig folks organisationer etableret. Samarbejdet
har fokus på at ratificere den internationale arbejdsmarkeds organisation ILO´s Konvention nummer 169 om
oprindelige folks rettigheder, opnå yderligere skødetildeling til oprindelige folks territorium, samt at udvikle
bæredygtig tømmer og turisme. Dette skal finansiere
overvågningssystemer, der skal hjælpe med at beskytte
skoven. Projektet udføres i tæt alliance mellem oprindelige folks ungdomsorganisationer, den nationale koordinerende organisation for oprindelige folk i Panama samt
tre territorielle organisationer og deres kongres.
7
BOLIVIA
Skødetildeling og forvaltning af oprindelige
folks territorium
I Bolivias lavland er en del af de oprindelige folks territorier og skoven i Amazonas-området truet. Verdens
Skove støtter derfor de oprindelige folks skødetildeling og forvaltning af deres territorium. Verdens Skove
har i 2013 etableret samarbejde i en national alliance
mellem oprindelige folks territorielle organisationer
og lokale institutioner med faglig kapacitet inden for
Verdens Skoves fokusområder og mål. Dette forvaltes
i to departementer, Santa Cruz og Beni. Ny kernepartner er således den lokale institution, APCOB (Apoyo
Para el Campesino-Indígena del Oriente Boliviano –
støtteorganisation for Bolivias oprindelige folk), som
erstatning for Mojeño-folkets koordinerende organisation, CPEMB (Central del Pueblos Etnicos Mojeño
del Beni). CPEMB blev i 2013 fravalgt som partner
grundet uregelmæssigheder i deres administration.
Verdens Skove tog hånd om sagen og informerede
Danida om disse forhold.
8
HONDURAS
Stærkere samarbejde mellem partnere
I 2012 deltog Verdens Skove og FSC Internationals
generalsekretær (Forest Stewardship Council – en
international non-profit mærkningsordning til træ
og papir) i et rundbordsmøde med store dele af den
honduranske skovsektor og fik sat den omfattende
illegale tømmerhugst og FSC-certificering af de honduranske skove på dagsordenen. Som opfølgning på
dette udviklede Verdens Skove i 2013 en strategi for
direkte dialog og påvirkning af skovindustrien i Honduras. Strategien havde form af et 3-årigt projekt med
ansøgning om finansiering fra Danida, som blev godkendt. Samtidigt er det lykkes at etablere betydeligt
tættere samarbejde mellem alle vores partnerorganisationer i landet. Samarbejdet har fokus på at udvikle
bæredygtig produktion og på fortalervirksomhed for
skovbevarelse gennem en national alliance mellem lokale og nationale partnerorganisationer, der arbejder
efter samme mål. Det har i 2013 haft højeste prioritet
for Verdens Skove i Honduras at etablere de nye tættere samarbejdsstrukturer mellem alle partnere både
strategisk og administrativt.
9
STORE
SEJRE
MEN STADIG
MASSER AF
PLADS TIL
FORBEDRING
FSC og bæredygtigt træ
Med mere end 27.000 certificerede virksomheder og over
180 millioner hektar certificeret skov er og bliver FSC systemet et stadigt vigtigere redskab i arbejdet for at bevare verdens skove. Flere og flere af de store kendte varmemærker
forpligter sig til at bruge FSC-certificeret træ, men systemet
står fortsat foran en lang række udfordringer. Et af de store problemer, som FSC kæmper med, er spørgsmålet om,
hvordan man reelt inddrager de små aktører i troperne i systemet. FSCs vækst er nemlig primært foregået i Europa og
Nordamerika. Verdens Skove tog derfor sidste år initiativ til
at arrangere en felttest af FSCs nye principper og kriterier
– koordineret med FSC International – i to forskellige honduranske landsbyer. Det blev henholdsvis Yaruca, en landsby beboet af Mestizo-folket på den honduranske nordkyst,
samt Tikiraya, en af Miskito-folkets landsbyer i det østlige
Honduras. Formålet var at teste anvendeligheden af FSCs
nye standard for lokale skovgrupper i regnskoven. Resultatet af testen viste, at systemet ikke afspejler den virkelighed,
de små aktører arbejder i. Testen har resulteret i, at FSC nu
sætter gang i en proces, som skal bidrage med nye innovative ideer og gennemgribende reformer. Det skal sikre, at
FSC også bliver relevant for de små aktører i regnskoven -og
dermed på sigt forhåbentlig bidrage til at mere træ bliver
FSC-certificeret.
Store politiske resultater
Sidste år vil blive husket for to meget vigtige resultater i Verdens Skoves arbejde: 2013 blev nemlig det år, hvor det blev
ulovligt at sælge ulovligt træ i EU. Det blev også det år, hvor
regeringen forpligtede staten til at købe bæredygtigt træ.
Begge udviklinger er vigtige milepæle i arbejdet for at sikre
10
en bæredygtig brug af verdens skove, som vores forening
har arbejdet for i mere end 10 år.
Det kan virke absurd at fejre, at det er blevet ulovligt at sælge
ulovligt træ, men under absurditeten er den sørgelige sandhed, at knapt en femtedel af alt det træ, som importeres
til EU, er hælervarer. Dette er et kæmpestort problem, særligt for de tropiske skove, hvor illegal tømmerhugst ofte er
forbundet med korruption samt organiseret kriminalitet og
er stærkt konkurrenceforvridende. Men den 3. marts trådte
EU’s nye tømmerlov – som søger at gøre noget ved netop
dette problem – i kraft. Den nye lov forpligter virksomheder,
som importerer træ- og papirprodukter til EU, til at udvise
den fornødne omhu og minimere risikoen for, at det importerede træ er fældet ulovligt. Men vigtigere endnu gør loven
det muligt at straffe virksomheder, som handler med ulovligt
træ, med fængsel i op til et år.
Lovlighed ikke nok
Den nye tømmerlov er et vigtigt skridt, men vi er stadig ikke i
mål. Lovlighed er nemlig ikke et ambitiøst mål i sig selv, men
blot en ny minimumsgrænse for træmarkedet. Hvis vi skal
beskytte fremtidens skove, bliver vi nødt til at tale om bæredygtighed; og her spiller det offentlige – Danmarks største
indkøber – en helt særlig rolle.
Det var med andre ord endnu en stor sejr, da den daværende
miljøminister Ida Auken den 31. oktober kunne meddele, at
staten som en del af regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb fremover er forpligtet til at købe bæredygtigt træ.
Det bliver dermed et bindende krav for statens indkøbere, at
træ til blandt andet byggeri, møbler og papir skal stamme fra
bæredygtige skove. Stramningen inkluderer imidlertid endnu
ikke de regionale og kommunale indkøbere.
11
SAMMENHÆNGEN MELLEM PROJEKTER OG POLITIK
KLIMAARBEJDE
Ny Støtte fra CISU’s Klima og Miljø Pulje
I 2013 fik Verdens Skove og udviklet og godkendt vores andet egentlige klimaprojekt af CISU (Civilsamfund
I Udvikling). Projektet skal medvirke til at inddrage de
folk, der lever i regnskovsområder - og deres behov
og forståelse af skovforvaltning - i de beslutninger,
der i stor stil tages hen over hovedet på skovens folk
på de internationale klimamøder.
Et centralt punkt i projektet, der også skal styrke foreningens klimaarbejde, er at der både i Panama og
i Danmark vil være mulighed for at styrke koordineringen af fortalervirksomhed og kommunikation på
tværs af sproglige og kulturelle barrierer. Projektet gik
i gang i februar og vores partnere arbejder nu på at
hyre personale, udpege ansvarlige og inddrage målgrupperne i projektopstarten.
Genskovningsprojektet i Yaruca, Honduras
Verdens Skoves første klimaprojekt, et genskovningsprojekt i Yaruca i Honduras, er i fuld gang. Det eneste,
der mangler i opstartsfasen, er en kulstof-baseline,
der har vist sig kompliceret at lave i praksis. Baselinen
skal bruges til at sammenligne fremtidige målinger
af biomasse og dermed CO2-optag i forbindelse med
projektet med.
Den er dog ved at blive udviklet og skulle være færdig
12
inden sommerferien. Verdens Skove er ved at undersøge, hvor vi evt. kan investere de resterende midler.
Der er mulighed for at udvide til et andet område der
rummer drikkevands ressourcer, da de beskedne midler fra Rainforest Protection Initiative, RPI som sædvanligt tiltrak andre donorers opmærksomhed, så der
er stadig midler tilovers.
Når projektet er helt klart med baseline og monitoreringsplan, skal konceptet sælges mere aktivt til andre
virksomheder og donorer, der gerne vil støtte denne
type lokalforankrede klimaprojekter.
sation for de oprindelige folk) i Panama. Dermed var i
alt fire unge frivillige med meget forskellig baggrund
afsted. Verdens Skove og partnerorganisationerne arbejdede fortsat for, at REDD+ forhandlingerne tager
hensyn til skovenes folk og biodiversitet. REDD står
for “reducing emissions from deforestation and forest
degradation”. Forhandlingslokalerne kan godt føles
meget langt fra skoven, og derfor er det vigtigt, at
Verdens Skove og partnere deltager, da forhandlingerne jo har reelle konsekvenser for folk, der lever i
og af skoven
Topmødet var et flop på det overordnede plan - der er
ikke tegn på, at der kommer en stærk, global aftale
som afløser til Kyotoprotokollen. På skovområdet skete
der dog fremskridt. Stemningen var positiv og landene
blev enige om en hel række tekniske aftaler. Samtidigt
vedtog man udvandede tekster om at tackle årsagerne
til afskovning og om at beskytte rettigheder og biodiversitet. Det er et skridt frem, at disse kerneemner
overhovedet er på bordet, men resultatet var på ingen
Fremskridt men ingen magiske løsninger på
topmødet
Både ved det årlige mellemmøde under klimakonventionen og ved klimatopmødet i Warszawa var Verdens
Skove repræsenteret. Ved topmødet var to frivillige
fra Danmark og to udsendte fra vores partnere Fundación del Río i Nicaragua og OJEWP (La Organización
de Jóvenes Emberá y Wounáan de Panamá – organi-
13
måde revolutionerende. De internationale handels­
kæder, der driver meget af afskovningen i hele verden,
var forhandlerne slet ikke klar til at nævne.
skabe langt større problemer, end det løser. På den
anden side har Verdens Skove stadig et stort håb om,
at REDD+ kan bidrage positivt til global skovbevaring.
Her bliver det vigtigt med fremdrift i forhandlingerne
om at sikre skovenes ikke-kulstofværdier til næste år.
Ikke-kulstofværdierne er alle de kulturelle, spirituelle
og naturmæssige strukturer og værdier, der er nødvendige for, at skovbevaringen kan blive bæredygtig
- alle dem, som Verdens Skove arbejder for, og som
REDD+ bliver nødt til at levere - som for eksempel
demokratiske reformer, rettigheder til jord, et bæredygtigt livsgrundlag med videre.
REDD er værd at holde fast i
Dermed bliver REDD+ processen måske aldrig den
“silver bullet”, der kommer til at løse de grundlæggende problemer, der ligger bag afskovning. Spørgsmålet er, om REDD+-pistolen kommer til at skyde os i
foden. Hvis REDD+ ikke leverer reelle klimagevinster,
men giver en falsk tryghed, og oven i købet forringer
oprindelige folks adgang til skovene, så kan REDD+
NYE TILTAG FOR VILD DANSK NATUR
Verdens Skove markerede sig med en række høringssvar og debatindlæg. Særligt da Naturstyrelsen
fældede syge asketræer og veterantræer og flisede
i beskyttede yngleområder, rejste Verdens Skove kritisk opmærksomhed på sagerne. Også debatten om
svindelnummeret nær sket igen, da indberetningen
om skovenes tilstand blev udskudt og Naturstyrelsen
lagde op til debat om, hvorvidt man skulle følge forskernes konklusioner eller ej. Heldigvis, og under pres
fra især Verdens Skove, skar miljøminister Ida Auken
til sidst igennem og besluttede at Danmark skulle indberette forskernes resultater til EU. Indberetningen
om skovenes ringe tilstand vil forhåbentligt lægge et
større pres på politikerne for at skride til handling og
forbedre naturkvaliteten i vores skove.
Verdens Skove arbejder fortsat aktivt for rewilding i
Danmark. Bl.a. var foreningen repræsenteret i paneldebatten i Wilhjelmskonferencen, en stor konference
afholdt af Danmarks Naturfredningsforening, der i år
havde rewilding som tema.
nationalparker har vi taget fat på igen. En rapport
har nu vist, at nationalpark-loven ikke i tilstrækkelig
grad beskytter og fremmer naturen i parkerne, hvilket
forhåbentligt kan være med til at sætte naturen på
dagsordenen i nationalparkerne.
I 2013 var det tid til at indberette tilstanden for de
forskellige naturtyper til EU, som det skal gøres hvert
6. år. For 6 år siden valgte man at indberette skovenes tilstand som ”god”, selvom forskerne var nået til
konklusionen ”ringe”. Dette svindelnummer blev opdaget og førte til den såkaldte skovsminkesag. I år var
14
15
16
17
KLAR, PARAT TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER
ORGANISATIONSUDVIKLING
Verdens Skove bygger videre på den nye organisationsstruktur, der blev udviklet i 2012 i forbindelse med
foreningsstrategien (2012-14). Vi har de sidste mange
år haft en meget stabil stab, som er blevet gradvist
forøget. I 2013 og starten af 2014 har der til gengæld
været store skift og nyansættelser i personalet, og de
mange ansættelsesprocesser har trukket veksler på
medarbejdere og bestyrelse. Det har haft betydning
for aktivitetsniveau og de resultater, der har kunnet
leveres, primært i forhold til den forventede stigning
i medlemstal og indsamlede midler. Det har til gengæld også betydet at vi har kunnet ansætte rigtigt
dygtige folk, der passer til de mål og udfordringer,
Verdens Skove har foran sig.
I international afdeling er den nye lande- og partnerskabsstrategi blevet implementeret med en administrativ partner og et landeteam per land. Udover rammebevillingen har vi styrket tilstedeværelsen gennem
tre nye projekter om henholdsvis CSR, klima og naturovervågning, der vil blive udrullet de næste tre år.
i slutningen af 2014, så bestyrelsen igangsatte på generalforsamlingen i efteråret 2013 en inkluderende
proces blandt interesserede medlemmer, ansatte og
frivillige for at undersøge, hvor Verdens Skove bør bevæge sig hen i den nærmeste fremtid.
Presset på skovene rundt om i verden er stadigvæk
massivt, og effekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet går ud over lokalbefolkninger, som
lever i og af skovene. Verdens Skoves arbejde er derfor på mange måder mere relevant end nogensinde.
På baggrund af sprudlende og mangfoldige skriftlige
inputs, møder og workshops, vil bestyrelsen fremlægge forslag til strategimål til diskussion på generalforsamlingen til maj 2014. Udmøntningen i delstrategier,
handleplaner, forankring og ansvar vil foregå mellem
maj og september, så vi har en samlet strategi til præsentation på efterårs-generalforsamlingen 2014.
Bestyrelsen har besluttet, at næste strategiperiode
skal være længere end den gældende tre-årige. Den
kommende strategiperiode løber over syv år med delmål for de næste tre år og danner ramme for større
initiativer, herunder rammeaftalen med Udenrigs­
ministeriet.
Strategiproces
Verdens Skoves nuværende foreningsstrategi udløber
18
STRATEGIMÅL 2012-14
100%
FSC
REGNSKOV
KLIMA
ORGANISATIONSUDVIKLING
DANSK
NATUR
Verdens Skove har siden 2012 haft en organisationsstrategi med fem formål, som har styret foreningens arbejde. Hver mål er
organiseret omkring en ansat fagmedarbejder og en frivillig med særlig interesse for området. Sammen driver de implementeringen af det enkelte strategimål. Den nuværende strategi udløber med udgangen af 2014, og der er taget hul på udviklingen af
en ny strategi, som er klar til efteråret 2014.
19
ORGANISATIONSDIAGRAM
20
21
JUBILÆUMSKONCERT
I den sidste weekend i efteråret holdt Verdens Skove
30 års jubilæumskoncert på Train i Aarhus i samarbejde med NorthSide.
Aftenen blev indledt med en reception med rørende
taler, glædelige gensyn og en vældig stor grøn kage.
NorthSide donerede et brag af et program med Turboweekend som hovednavn samt TopGunn, Minds of
99 og Mont Oliver.
Koncerten var gratis for støtter af Verdens Skove, og
overskuddet af alle solgte billetter gik til Verdens Skoves fremadrettede arbejde. Desværre blev koncerten
dårligt opreklameret, fordi det var et krav, at hovednavnet skulle holdes hemmeligt, så salget af støttebilletter var desværre minimalt.
Alle fra Verdens Skove havde dog et brag af en aften.
22
NORTHSIDE 2013
Over tre dage i juni deltog Verdens Skove i NorthSide
festivalen i Aarhus. Vi havde en hyggelig bod på festivalpladsen, men hovedfokus var den såkaldte Camino
– en scenisk vandrerute fra Aarhus C til festivalpladsen. Caminoen havde de frivillige pyntet op i et spæn-
dende skovtema, hvor man kunne slappe af i hængekøjer, se en masse af skovens dyr, høre poetry slam og
meget andet. 30 frivillige hjalp til før og under festivalen, som gav ca. 70.000 kr. til regnskovskampagnen.
23
JUBILÆUMSKAMPAGNE
genthaler. Det var en særlig populær julegave og julesalget af certifikater var 15% bedre end det tilsvarende salg året før.
Salget gik desuden godt, fordi Verdens Skove havde
indrykket en provokerende annonce på information.
dk med teksten ”Regnskoven behøver ikke at flyve
på 1. klasse for at gøre noget for klimaet” med reference til GGGI sagen og Lars Løkke Rasmussens rejser
på første klasse. Derudover var Verdens Skoves regnskovs-chilifrø i Go’ Morgen Danmark.
Design by Worldperfect.dk
Regnskovskampagnen 2013 var en særlig jubilæumskampagne i anledning af, at Verdens Skove har
været regnskovens stemme siden 1983.
Udover en bred vifte af kampagneaktiviteter var
kernen i jubilæumskampagnen en relancering af de
stadigt populære regnskovscertifikater, hvor man bevarer et konkret stykke regnskov i Nicaragua, og til
gengæld får et certifikat som bevis på sin støtte.
Certifikaterne havde fået en visuel make-over af
kunstnerne Anika Lori, Karen Segall og Wulffmor-
Regnskoven behøver ikke at flyve på
1. klasse for at gøre noget for klimaet.
Regnskovscertifikat
Johnny Jansen
Regnskovscertifikat
a.
2
i Nicaragu
n af 1.000 m regnskov
har støttet bevarelse
Certifikat nr. 210.000
Mille Bysted
har støttet bevarelsen af 1.000 m2 regnskov i Nicaragua.
Karin Elisabeth Lind
I anledning af vores 30 års jubilæum har Anika Lori,
Wulffmorgenthaler og Karen Segall doneret et værk.
Giv et regnskovscertifikat i julegave.
Skove
Sekretariatschef i Verdens
.org
• info@verdensskove
Phone: +45 8613 5232
Certifikat nr. 209.999
Karin Elisabeth Lind
Sekretariatschef i Verdens Skove
Phone: +45 8613 5232 • [email protected]
Støt regnskoven på verdensskove.org
Regnskovscertifikat
Adolf Lundgren
har støttet bevarel
sen af 1.000 m2 regnsko
Certifikat nr. 209.999
Karin Elisabeth Lind
Sekretariatschef i
Verdens Skove
Phone: +45 8613 5232
• [email protected]
24
v i Nicaragua.
I 2013 sendte Verdens Skoves rejseafdeling 17 frivillige ud på sprogskole og projekter – størstedelen til
Ecuador og Nicaragua. Desuden rejste 23 elever og 3
lærere fra Ranum Efterskole i januar til projektet Río
San Juan i Nicaragua som del af et længere bæredygtighedsforløb i samarbejde med Verdens Skove og
Nature Tours. Samarbejdet fortsætter for næste hold
af elever.
25
MEDARBEJDERE I VERDENS SKOVE
SEKRETARIAT
Sekretariatschef: Jan Ole Haagensen
Bogholder: Charlotte Christensen
Sekretær: Lene Jenner
NATURE TOURS
Rejsekoordinator: Louise Maria Skotte Møller
FRIVILLIGE KOORDINATORER
Århus: Lykke Valentin Kristiansen
København: Kenneth Joakim Nielsen
INTERNATIONAL AFDELING
Leder af International Afdeling og landekoordinator
for Bolivia og Panama: Nikolaj Bro Moseholm
Landekoordinator for Bolivia og Honduras
og rådgiver: André Mildam
Landekoordinator for Nicaragua og Honduras
og rådgiver: Berit Rechnagel (barselsorlov)
Landekoordinator for Nicaragua og Panama
og rådgiver: Claus Kjærby
Landekoordinator for Honduras, CSR-ansvarlig
og rådgiver: Jakob Erik Ryding
Teknisk rådgiver indenfor klima, bæredygtig skovforvaltning og certificering: Jens Holm Kanstrup
BESTYRELSEN:
Suzanne R. Nielsen (formand)
Jakob Kronik (næstformand)
Søren Kanstrup
Stefan Steen Jensen
Martin Futtrup
Stine Tuxen
Jan Graversen
SUPPLEANTER:
Anders Morten Christoffersen
Liv Timmermann
Hlif Linnetved
KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN
Kommunikationschef: Nikolai Lang
Fundraiser og kampagnekoordinator: John Glitfeldt
Presse- og kommunikationsmedarbejder:
Anne Liv Eberlein
Webredaktør: Alexander Kinnunen
26
27
VERDENS SKOVE I TAL
Verdens Skove har i 2013 en samlet omsætning på 18,9 millioner kroner.
Heraf kommer 16,2 millioner kroner fra bevillinger fra Danida.
Indsamlingsaktiviteter og bidrag
Bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde til Verdens Skoves arbejde udgør
2,2 millioner kroner heraf kom 403.653 kroner fra Regnskovsindsamlingen, der fik en
stigning på 16 % i forhold til 2012. 41 % af midlerne kommer fra vores medlemmer og faste bidragydere, hvilket er en stigning på 11 procentpoint i forhold
til 2012.
Strategiske samarbejder – gerne med et CSR sigte – er også en vigtig del af
Verdens Skoves fundraisingstrategi. Således fortsatte vi samarbejdet med
COOP og Natur-Energi i 2013, der begge støtter skovforvaltningsprojekter
i Honduras og modtog herfra 311.292 kroner. Dette er næsten en halvering i forhold til 2012. Verdens Skove vil i 2014 arbejde for at vende denne
udvikling.
Verdens Skoves grønne rejsebureau for frivillige rejser, Nature Tours, havde en
omsætning på 260.332 kroner i 2013.
Årets resultat og forventninger til 2014
Det afsluttende regnskab for 2013 viser et overskud på 197.193 kroner der overføres til egenkapitalen som udgør i alt 1.142.691 kroner. Verdens Skove forudsætter
dermed de seneste års positive udvikling mod målet om en egenkapital på 1,5 mio.
2013 er første år under en rammeaftale med Danida. Aftalen giver på den ene side
bedre rammer for at lave et flerårigt strategisk partnersamarbejde med organisationer i Latinamerika, på den anden side betyder det store administrative krav, der er
udfordrende for en lille organisation med få ansatte. Verdens Skove har i 2013 brugt
betydelige ressourcer på at leve op til disse krav. 2014 vil blive brugt på at konsolidere og strømline organisationen yderligere.
28
BALANCE
RESULTATOPGØRELSE (i tusinder)
AKTIVER
Indtægter
18.889
Anlægsaktiver
Udgifter
18.690
Omsætningsaktiver
3.257
Aktiver i alt
3.360
Årets resultat
197
Årets resultat er overført til
egenkapitalen
197
103
PASSIVER
Egenkapital
Hensættelser
HVOR KOMMER PENGENE FRA?
946
Gæld i alt
1.272
Passiver i alt
3.360
HVAD BRUGER VI DEM TIL?
86% Danida ramme
14% Panama
0% Enkelte projekter fra Danida og CISU
17% Nicaragua
2% CSR samarbejder: COOP, Natur-Energi, Munio
37% Honduras
7% Arv, webshop, Nature Tours, Virksomheder
14% Bolivia
4% Medlemsbidrag
6% Globalt
1% Tipsmidler og andre offentlige bidrag
9% Oplysning og fundraising
2% Nature Tours
29
1.143
VERDENS SKOVE SIGER TAK
Uden trofaste samarbejdspartnere - store som små - kunne vi hos Verdens
Skove ikke udføre vores arbejde. Derfor sender vi en stor tak til:
Danida, Energiselskabet Natur-Energi A/S, COOP Danmark, Merkur
Andelskasse, Munio, Compass Group, Fairwind, The Body Shop
Foundation, Bjarnes frø og planter, Cafe Bopa, Advance,Ganefryd,
Ivaldi, Frederiksborg Slots Menighed, Ben & Jerry´s, NorthSide
festival, Informations Vandredag, Legepladsen Bispehaven
VERDENS SKOVES REPRÆSENTATION
Som en del af den politiske indsats fremlægger Verdens Skove sine synspunkter ved repræsentation i følgende råd, udvalg, komitéer og netværk:
The Accra Caucus on Forests and Climate Change, CISUs bestyrelse, Climate Action Network (CAN), Concord Danmark, Den danske
IUCN komité, Det Grønne Kontaktudvalg, FSC Danmark, FSC International, NGO Forums stående udvalg, Skovrådet, 92-Gruppen
30
HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C
Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 · [email protected]
VERDENS SKOVE KØBENHAVN Økologihuset, Blegdamsvej 4B, 2200 København N
REDAKTION Nikolai Lang
LAYOUT Jens Raadal
FOTO Forside: Anders Thormann. Side 4-5: Manené. Side 6: Julie Helquist.
Side 7: Manené. Side 8: André Mildam. Side 9: Julie Helquist. Side 10 og 11: Anders Thormann.
Side 12-13: iStock. Side 15: Jon Detlefsen. Side 16-17: Anders Thormann.
Side 21: Jens Raadal. Side 22: Jozefina. Side 23: Anders Laursen.
Side 24: Worldperfect. Side 25: Ranum Efterskole. Side 27: Jens Raadal.
TRYK CS Grafisk
SPØRGSMÅL TIL VERDENS SKOVE?
Ring til os mellem mandag til fredag mellem 10 og 14 på 8613 5232 eller skriv til os på [email protected]
HVEM ER VERDENS SKOVE?
Verdens Skove er en dansk miljø- og udviklingsorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig
brug af verdens skove - både de danske skove og
regnskoven.
Vi skaber handlemuligheder for folk, der gerne vil
bevare og fremme verdens skove - gennem kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse, samarbejde,
rejser og konkrete projekter i regnskoven og i den
danske natur. Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. Siden har over 200.000
danskere købt regnskovscertifikater. Vi samarbejder
med lokale mennesker og organisationer i fire lande
i Latinamerika for at bevare regnskoven og sikre lokale befolkningers rettigheder til naturressourcerne.
Vores vision er, at den vilde skovnatur bliver bevaret
og fremmet, og at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt.
Vores særlige indsatsområder for 2012-2014 er
regnskovsbevarelse, skov & klima, vild dansk skov­
natur, bæredygtigt træ og organisationsudvikling.
Du kan læse mere om vores indsatsområder og resultater i denne årsberetning.