Lærervejledning til RIOO
- til ViseOrd
Af Minna Bruun, LæseTek
Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, februar 2012
2
Indhold
1. Baggrund
s. 4
2. Sprogvidenskabelige overvejelser
s. 5
3. Ordmaterialet
s. 6
4. Målgruppe
s. 7
5. Sådan bruger du RIOO
s. 7
- Staveprøven
s. 7
- Registrering
s. 7
- Opsætning af korrektur
s. 8
- Registrering i excel-ark
s. 9
6. Eksempler på elevbesvarelser og registrering
s. 9
- Elev 1
s. 10
- Elev 2
s. 13
- Elev 3
s. 16
7. Litteratur
s. 19
3
1. Baggrund
RIOO er et Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Formålet med redskabet
er, at kunne opsætte ordforslagsprogrammets korrektur individuelt. Derved er hensigten at hjælpe
brugerne til at få størst muligt udbytte af hjælpen i programmet. Ordforslagsprogrammet har til
hensigt at kvalificere brugerens stavning, således at enkeltordene i den skriftlige fremstilling
stemmer overens med konventionerne i dansk ortografi.
Stavning defineres således: Stavning er at repræsentere det talte sprog vha. skrevne symboler og at
gøre det i overensstemmelse med normen i (skrifts-)sprogsamfundet. (Clausen & Nobelius, 2010).
Et redskab som RIOO har manglet i det praktiske arbejde med undervisning af ordblinde børn, unge
og voksne. Et tidligere forsøgsarbejde på landets ordblindeefterskoler, ”Unge ordblinde skriver løs
med it”, konkluderer, at eleverne tilsyneladende ikke er blevet meget bedre til at udnytte et
ordforslagsprogram i skriveprocessen på trods af undervisning i og arbejde med programmet. Der
peges som en af flere mulige forklaringer på, at muligheden for at lave personlige indstillinger for
ordforslagene ikke er blevet udnyttet. Der findes ikke et egnet redskab til dette. En individuel
indstilling af ordforslag sigter mod at få flest muligt relevante forslag til brugeren i
stavevanskeligheder. I denne vejledning omtales indstilling af korrekturregler som individuel
opsætning, selv om funktionen kun er en afgrænset del af de muligheder, programmet har for
individuelle opsætninger. Programmet giver fx også mulighed for at vælge antal tegn før ordforslag
vises samt til-/fravalg af ordbøger, men disse har ikke været fokus for forsøgsarbejdet RIOO.
Vi antager, at en korrekturindstilling, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder
og afhjælper vanskeligheder med disse, vil støtte skriveprocessen og forbedre resultatet af
skriveprocessen for personer i læse- og skrivevanskeligheder.
Udviklingen af RIOO er gennemført med midler fra Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje.
Projektbeskrivelse og evaluering kan læses på hjemmesiden http://fou.emu.dk/ eller via Styrelsens
hjemmeside1.
Følgende begreber anvendes i denne vejledning:
Kritiske fonemer
I målordet antenne er det kritiske fonem /e/ svarende til [æ]-lyden i antenne, samt /n/ svarende til
[n]-lyden i antenne.
Korrekturregel
En korrekturregel består af en fejl (fejlstavningen af det kritiske fonem) og en korrektur
(programmets angivelse af den korrekte stavemåde for det kritiske fonem).
Korrekturreglerne til målordet antenne kan være Æ E, N NN eller ND NN.
Æ er en mulig fejlstavning af det kritiske fonem /e/, og N eller ND er mulige fejlstavninger af
det kritiske fonem /n/. /n/-fonemet skal alt efter kontekst staves med et eller flere bogstaver (n,
nn, nd), og i målordet antenne staves det med nn.
En korrekturregel, fx Æ E, læses: Når jeg skriver et æ, skal jeg også have forslag med e.
1
Det tidligere Skolestyrelsen er nu dels Uddannelsesstyrelsen og dels Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
4
2. Sprogvidenskabelige overvejelser
Relevante og irrelevante ordforslag
Den individuelle opsætning af korrektur sigter mod at få flest muligt relevante ordforslag til
brugeren i stavevanskeligheder. Det vil sige, at der skal færrest muligt irrelevante forslag frem. Hvis
brugeren fx skriver hæs i forsøget på at skrive hest og har fået opsat korrekturreglen Æ E, kan det
betegnes som relevant at få forslagene hest og hæsblæsende. Ved samme staveforsøg kan
ordforslaget Hector måske findes i listen, hvilket er irrelevant, da forsøget [hæs] ikke lyder som
[hæg] i Hector forslaget.
Forslaget Hector fremkommer, hvis programmet samtidig har opsat korrekturreglen C S (læses: når
jeg skriver et c, skal jeg også have forslag med s). Denne korrekturregel vil give irrelevante forslag,
hver gang brugeren ønsker at skrive et ord, hvor bogstavet c har [k]-udtale (fx cola og café), og da
[k] er c´s standardlyd (Elbro 2007, p. 79), vil dette ofte forekomme. Korrekturreglen vil kun være
relevant, hvis brugeren kommer til at skrive et c, hvor konventionen er s i et ord, hvor c lyder som
[s] (fx appelcin forsøg for appelsin). Derimod er den modsatte korrekturregel S C ofte relevant
(læses: når jeg skriver et s, skal jeg også have forslag med c), fordi bogstavet c ofte har [s]-lyd i
betinget udtale (fx præsis for præcis og konkurrense for konkurrence). Denne type fejlstavninger vil
brugeren lave, hvis han/hun er i stand til at stave ord lydbevarende.
Lydbevarende fejl – og alle de andre
Vi har vurderet, at ordforslagene er relevante, hvis de er lydbevarende i forhold til staveforsøget.
Derfor er listen over mulige korrekturregler dannet på baggrund af mulige udtaler – såvel standardsom betingede udtaler – af de danske bogstaver (Elbro, 2007). Det vil altså sige, at det er en
opsætning, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper
vanskeligheder med disse. Følgende betingede udtaler er ikke medtaget, da vi har vurderet, at de
ikke er relevante i denne sammenhæng: [ð ŋ gs]. Det skyldes, at de som oftest skrives, som de
lyder: [ð] med d og [ŋ] med ng, eller at de forekommer sjældent i det danske sprog: [gs] for x.
Desuden forekommer disse betingede udtaler alle stavelsesfinalt, og da programmet er et
ordafslutningsprogram, har eleven ikke det største behov for korrekturen sidst i ord. De betingede
udtaler [w j] stavelsesfinalt er kun medtaget i enkelte sammenhænge, nemlig i præfikset af- [αw]
med korrektur til av og au samt i diftongen -eg og -ej [αj] med korrektur til ag, eg, aj og ej.
Det er ideelt at benytte en opsætning, som RIOO giver mulighed for, hvis brugeren staver
lydbevarende (altså staver udtaleoverensstemmende eller laver ikke-udtalestridige fejl (jf. ST-prøve
vejledningen). En ordblind kan sagtens lave stavefejl, der ikke er regelmæssige efter
lydprincipperne. Der kan fx forekomme reversaler (ombytninger), udeladelser/ ordreduktion og
ikke-lydbevarende vokalforvekslinger. Hvis enkelte af disse typer stavefejl er hyppige og danner et
mønster, kan korrekturen evt. opsættes til den type stavefejl. Men der er således også stor risiko for,
at mange irrelevante ordforslag vil dukke op. Hvis brugeren fx bytter om på o og ø, og derfor får
korrekturreglen O Ø slået til, vil han/ hun i alle staveforsøg med o få ø-forslag. Fx giver
staveforsøget ko både forslagene komme, København, kort, kommune og kører. Dette er ikke
hensigtsmæssigt, da de irrelevante forslag tager pladser fra de relevante i listen. Desuden vil der
sjældent kunne findes et konsekvent system i disse andre typer af stavefejl. I disse tilfælde er *funktionen (jokertegn) meget velegnet at anvende. Den giver mulighed for, at brugeren kan
indbygge en usikkerhed i sit staveforsøg, fx k*st, der kan give forslagene kost, kyst, kiste, kaste osv.
Målordene i sætningerne 9,10, 17 samt 33, 35 og 42 (se RIOO staveprøven) repræsenterer 3konsonantklyngerne str, skr og spr. Disse er ikke uregelmæssigheder i den danske ortografi, men
stavemønstre som ordblinde og begyndere typisk har vanskeligheder med. Derfor er der mulighed
5
for at teste brugerens stavning af disse for eventuel opsætning af korrektur. Dansk ortografi har
mange 2-konsonantklynger, men dem har vi ikke medtaget, da det derved ville blive nødvendigt
med mange flere ord i staveprøven.
3. Ordmaterialet
Indholdet i RIOO, både målord, kritiske fonemer og korrekturregler, er udarbejdet på baggrund af
en pilotversion af RIOO. Pilotversionen blev afprøvet på et antal folkeskoleelever med bevilget itrygsæk fra Holbæk Kommune og er tilpasset undervejs. Herefter blev pilotversionen justeret til en
testversion 1, der blev afprøvet af testlærere med testelever på tre af landets ordblindeefterskoler.
Til sidst blev ordmaterialet bearbejdet til en testversion 2, der ligeledes blev afprøvet med testelever
på ordblindeefterskolerne (se projektbeskrivelsen). Alt i alt har ordmaterialet således været afprøvet
på 87 testelever. Ordmaterialet er udvalgt ud fra følgende kriterier:
1. Hvilke kritiske fonemer skal indgå?
1a) De skal forekomme med en vis hyppighed i det danske sprog for at være relevante.
1b) De skal repræsentere de fonemer, eleverne hyppigst fejlstaver.
2. Hvilke fejlstavninger af de kritiske fonemer skal indgå i korrekturreglerne?
2a) De skal repræsentere de fejlstavninger, eleverne hyppigst laver.
2b) De skal tilpasses, så programmet giver flest muligt relevante forslag (fx snævres så
meget ind som muligt, dvs. fx AV AF frem for blot V F).
3. Hvilke målord skal teste de kritiske fonemer?
3a) Ordene skal have en vis sværhedsgrad, som, vi antager, er forbundet med hyppighed/
frekvens i brugen af det danske skriftsprog.
3b) Ordene skal være så svære, at eleven ikke staver dem korrekt uhjulpent, og samtidig
ikke så svære, at eleven staver helt uovervejet eller opgiver ordet.
Til at afklare kriterium 1a og 3a har vi til testversion 1 undersøgt forekomsten af de forskellige
kritiske fonemer og målord i søgemaskinen ordnet.dk (Den danske ordbog til de kritiske fonemer og
korpusDK til forekomsten af målordene i det danske skriftsprog). Med hensyn til kriterium 1b, 2a
og 3b har vi undersøgt hyppigheden af stavefejl blandt de ordblinde testelever, der har afprøvet
pilot- og testversionerne. Kriterium 2b har vi afklaret ved at afprøve korrekturreglerne undervejs i
forløbet. Derudover har vi set på standardopsætningen for ”alternative forslag” (svarende til
korrekturregler) i programmet CD-ord samt inddraget erfaringer fra opsætning af korrektur til
ordforslagsprogrammer i voksen-ordblindeundervisningen i Roskilde og Holbæk.
Sådan er testversion 1 udviklet. Herfra har vi afprøvet ordmaterialet på ordblindeefterskolernes
testelever. For at undersøge ovenstående kriterier har vi spurgt om følgende i behandlingen af data
fra testeleverne:
1. Hvor mange elever havde fejlstavet det kritiske fonem af samtlige deltagere i prætest og
havde dermed fået opsat korrekturregel? Dette giver os en procentdel, der fortæller, om det
er godt at teste det kritiske fonem og den pågældende korrekturregel.
6
2. Hvor mange elever har fået opsat korrekturregel for hvert ord af samtlige deltagere i
prætesten? Dette giver en procentdel, der fortæller, om ordet er godt til at teste
korrekturreglen.
3. Hvor mange elever har ordet helt rigtigt af samtlige deltagere i prætesten? Dette giver en
procentdel, der fortæller om ordet er for nemt – eller svært.
Bilag 1 vedrørende ordmaterialet viser opgørelserne over dette. Vi fik dermed justeret og tilpasset
de kritiske fonemer, korrekturregler og målord til en testversion 2. Afprøvningen af testversion 2 (i
fase 2) gav resultater, der blev analyseret på samme måde (bilag 2 vedrørende ordmaterialet).
Herved er den endelige udgave udviklet.
4. Målgruppe
Ordmaterialet i RIOO er således tilpasset til at ramme et bredt udsnit af unge ordblindes
stavefærdigheder. I udviklingen af RIOO viste det sig, at næsten 1/3 af elevbesvarelserne blev
korrekte på de kritiske fonemer, når ordforslagsprogrammet var opsat efter RIOO. Mellem 1/5 og
1/6 af elevbesvarelserne viste ikke effekt af det individuelt opsatte ordforslagsprogram på de
kritiske fonemer. Den gruppe elever, der har størst gavn af opsætningen, er typisk de elever, der
staver lydbevarende. Gruppen, der ikke har gavn af opsætningen, vil være dem, der har massive
stavevanskeligheder og laver mange andre typer stavefejl, samt de elever, der staver så godt, at
målordet er korrekt fra start. Ordmaterialet er udvalgt til at ramme hele målgruppen og ikke kun den
elevgruppe, der havde bedst effekt af RIOO. Derved skal sværhedsgraden af RIOO repræsentere
virkeligheden for hele gruppen af ordblinde unge.
5. Sådan bruger du RIOO
Staveprøven
Selve staveprøven er inddelt i to. I del 1 afdækkes alle kritiske fonemer og korrekturregler én gang,
og medtages del 2, bliver hvert kritisk fonem tjekket to gange. Staveprøven gennemføres som en
almindelig diktat, hvor sætningen læses op, og målordet gentages. Eleven skriver i et tomt
dokument.
Vigtigt: Prøven skal tages UDEN brug af ordforslagsprogram. Det er altså elevens uhjulpne
stavning, der skal undersøges for at kunne opsætte ordforslagsprogrammet. Words stavekontrol skal
ligeledes slås fra.
Registrering
Registreringen af RIOO-staveprøven adskiller sig fra andre registreringer af staveprøver. I RIOOs
registrering interesser man sig udelukkende for elevens stavning af de kritiske fonemer. Disse er
anført efter hver sætning og målord i staveprøven. Som det fremgår, tester enkelte af målordene
mere end ét kritisk fonem. For hvert kritisk fonem er det muligt at lave forskellige fejlstavninger,
hvilket udløser behov for tilsvarende forskellige korrekturregler. Fx tester målordet sokkel både det
kritiske fonem /o/ og /k/ (svarende til bogstaverne kk), og det kritiske fonem /k/ kan fejlstaves med
forskellige mulige korrekturregler til følge, nemlig K KK, G KK eller GG KK.
7
Testtager skal registrere, om det kritiske fonem er stavet lig med en af korrekturreglerne, om det er
rigtigt stavet eller er stavet på en helt tredje måde, hvilket noteres i registreringsarket. Hvis eleven
har mange stavefejl i kategorien ”Anden fejl”, kan testtager se på, om der er et mønster, og der
dermed eventuelt er andre korrekturregler, som ville være relevante. Et sådant mønster vil dog
sjældent forekomme (se kapitel 2).
Alle andre stavefejl, end fejlstavninger af de kritiske fonemer, har ingen interesse i registreringen af
RIOO.
Eksempler:
Sigra for cigar giver korrekturreglen S C
Dareler for driller giver korrekturreglen L LL
Adrse for adresse giver S SS, men ikke RA RE
Hveal for hval giver rigtigt, dvs. ingen korrektur (selvom hele ordet ikke er korrekt).
OBS: Man kan rykke til næste grå udfyldningsboks
med F11 tasten i registreringsarket.
Opsætning af korrektur
Når besvarelserne for hvert målord er registreret, kan resultaterne overføres til oversigtsarket (s. 3 i
registreringsarkene). Oversigtsarket skal gøre det lettere at overføre staveprøvens resultater til en
opsætning af ordforslagsprogrammet. Det er inddelt i kategorier, og korrekturregler, der skal
opsættes i fanebladet ”Bogstavkasser”, kommer først. Herefter følger kategorierne, der skal
opsættes i fanebladet ”Stumme bogstaver”. Man kan nu registrere elevens besvarelser som
korrekturregler i ViseOrds korrekturværktøj.
En elev kan have 0, 1 eller 2 fejlstavninger på hver mulig korrekturregel. Vi anbefaler, at
korrekturreglen opsættes, blot eleven laver fejlstavning af det kritiske fonem én gang. Herfra bruges
ViseOrds værktøj til indstilling af korrektur. For instruktion i dette, se vejledningen til ViseOrd
(ViseOrd vejledning i pdf, p. 14-16).
I ViseOrds værktøj til indstilling af korrektur opfordres man til at angive korrekturreglens placering
i ord: initialt, medialt/ finalt eller både og. Placeringen illustreres i programmet på følgende måde:
k til initial placering
anin til medial/ final placering
kanin til initial + medial/ final placering
Ved alle korrekturregler i RIOO skal indstillingen ”kanin” vælges. Derved giver programmet
korrekturhjælp, både hvis stavefejlen optræder initialt, medialt og finalt i staveforsøget. Det vil være
relevant, da alle korrekturreglerne kan optræde i alle placeringer (fx SPR i udspring, HJ i afhjælpe
og AF i uafhængig).
Dobbeltkonsonanter optræder ikke initialt, men det er der ingen grund til at indstille programmet til
at tage højde for, da eleven aldrig kan komme ud for at skulle skrive et ord begyndende med
dobbeltkonsonant (fx kk eller nd).
Under fanen ”Bogstavkasser” kan man vælge eller tilføje de korrekturregler, som består af
bogstaver i et 1-1 forhold (fx Æ E, Ø Y, Å O og S C). Under fanen ”Stumme bogstaver” kan man
8
vælge eller tilføje de korrekturregler, som består af 1 eller flere bogstaver overfor flere bogstaver
(fx ST STR, K KK og RO RU).
Registrering i excel-ark
Alternativt kan elevbesvarelsen registreres i excel-arket. Her skal anføres et 1-tal ud for den enkelte
korrekturregel, hvis eleven laver denne stavefejl på det kritiske fonem. Efter endt registrering
overføres de indtastede data automatisk til oversigtsarket. Herefter kan ordforslagsprogrammet
opsættes.
6. Eksempler på elevbesvarelser og registrering
Elev 1 er et eksempel på en elev, der staver mange af de kritiske fonemer lydbevarende. Som det
ses af registreringsarket, laver eleven altså mange af de stavefejl, som vi kan opsætte
korrekturregler til. Til denne elev er RIOO derfor et relevant og egnet redskab til den individuelle
opsætning.
Elev 2 er et eksempel på en elev, der staver mange af målordene rigtigt, og dermed er mange af de
kritiske fonemer stavet korrekt. Der ses dog fejlstavninger på flere af de kritiske fonemer, som vi
kan opsætte korrekturregler til. Denne elev får altså færre korrekturregler opsat end elev 1.
Elev 3 er et eksempel på en elev, som laver mange fejlstavninger af de kritiske fonemer – og mange
af fejlene er ikke lydbevarende. Eleven har således mange fejl i kategorien ”Anden fejl”, hvilket
ikke giver mulighed for at benytte nogen korrekturregel.
Se de følgende sider for besvarelser og registrering fra elev 1, 2 og 3.
9
Elev 1 – besvarelse
Del 2
Del 1
24
Koner
1
andtene
25
Lønen
2
tønede
26
ynde
3
blaj
27
Stad
4
sergel
28
arir
5
Tører
29
neger
6
sajle
30
rajer
7
amede
31
bømeme
8
cigader
32
passis
9
stafe
33
såter
10
skit
34
Gafel
11
lyder
35
soke
12
hjul
36
gerte
13
avtale
37
jaren
14
daler
38
avger
15
tæbe
39
fæles
16
mågen
40
abbasin
17
Spød
41
duger
18
Mil
42
sang
19
adase
43
sæle
20
Viske
21
Rave
44
rane
22
Isa
45
kulise
23
Rode
46
hvale
47
ræng
48
brod
49
arme
10
Elev 1 – registrering
Del 1
Nr. Målord
1
antenne
2
tynde
3
4
bleg
sokkel
5
6
7
8
9
tørre
stejle
amme
cigar
straffe
10
11
12
13
14
skridt
lytter
hjul
aftale
driller
15
16
tæppe
muggen
17
18
19
sprød
middel
adresse
20
hviske
21
22
23
Del 2
Nr.
24
ræv
især
rude
Målord
kunder
25
26
27
28
29
lønnen
yndig
steg
arrig
nikker
30
31
32
rejer
bedømme
præcis
33
34
35
stråler
gaffel
skrue
Fejl
ÆE
N NN
ØY
N ND
AJ EG
ÅO
K KK
R RR
AJ EJ
M MM
SC
ST STR
F FF
SK SKR
T TT
J HJ
AV AF
RA RI
L LL
EÆ
P PP
ÅU
G GG
SP SPR
D DD
RA RE
S SS
V HV
EI
RA RÆ
AR ÆR
RO RU
Fejl
ÅU
N ND
N NN
ØY
AJ EG
R RR
EI
K KK
AJ EJ
M MM
RA RÆ
SC
ST STR
F FF
SK SKR
/ Fejl
x
x
x
x
ND NN
NN ND
AG EG
G KK
x
x
x
/ Fejl
EJ EG
x
AG EJ
GG KK
EG EJ
x
x
x
D TT
x
AU AF
x
LD LL
x
x
x
B PP
OU
K GG
x
x
DD TT
BB PP
KK GG
x
x
x
x
x
x
/ Fejl
OU
NN ND
ND NN
/ Fejl
x
AG EG
EJ EG
x
x
x
x
x
x
G KK
AG EJ
x
GG KK
EG EJ
Rigtigt
E
NN
Y
ND
EG
O
KK
RR
EJ
MM
C
STR
FF
SKR
TT
HJ
AF
RI
LL
Æ
PP
U
GG
SPR
DD
RE
SS
HV
I
RÆ
ÆR
RU
Andet
x
ER O
x
x
A RI
x
udeladt
A RE
x
Rigtigt
U
ND
NN
Y
x
EG
RR
I
KK
EJ
MM
RÆ
C
STR
FF
SKR
A ÆR
Andet
AD EG
A RE
S STR
S SKR
11
36
37
38
39
grotte
hjerne
afgøre
fælles
40
41
42
43
appelsin
dugger
sprang
seddel
44
45
46
47
48
49
rene
kulisse
hval
ring
brud
ærmer
ÅO
T TT
J HJ
AV AF
EÆ
L LL
P PP
G GG
SP SPR
ÆE
D DD
RA RE
S SS
V HV
RA RI
RO RU
AR ÆR
x
x
x
D TT
O
TT
HJ
AF
Æ
LL
PP
GG
SPR
E
DD
RE
SS
HV
RI
RU
ÆR
DD TT
AU AF
x
LD LL
B PP
K GG
x
BB PP
KK GG
x
x
x
x
x
x
ER O
x
S SPR
udeladt
x
RÆ RI
Elev 1 – oversigtsark
Vokalglidninger
ÆE
EÆ
1
Konsonant-
SC
forveksling
1
R-påvirkninger
RA RE
RA RÆ
1
1
AJ EG
AG EG
Diftonger
EI
ØY
1
1
RA RI
RO RU
AR ÆR
2
1
AJ EJ
AG EJ
EG EJ
L LL
M MM
N NN
2
2
2
G KK
GG KK
EJ EG
1
AV AF
ÅO
ÅU
OU
1
1
2
AU AF
2
Dobbelt-
D DD
konsonanter
P PP
F FF
G GG
2
2
R RR
S SS
T TT
2
2
1
Stumme
J HJ
V HV
N ND
konsonanter
1
1
2
Konsonant-klynger
SK SKR
SP SPR
ST STR
1
1
1
Konsonant-
B PP
BB PP
D TT
forvekslinger
1
1
1
K GG
KK GG
LD LL
K KK
DD TT
2
ND NN
NN ND
12
Elev 2 – besvarelse
Del 1
Del 2
1
Antene
24
Kunder
2
Tønne
25
Lønen
3
Blaje
26
yndig
4
Sokkel
27
stejg
5
Tører
28
Arjige
6
Sjele
29
nikker
7
Amme
30
Regjer
8
Cigar
31
bedømme
9
Straffe
32
prasig
10
Skrit
33
ståler
11
Lytter
34
taffel
12
Jul
35
skruge
13
Avtale
36
grutte
14
Driller
37
Jerne
15
Tæbbe
38
Avgøre
16
Måggen
39
Fæller
17
Sprød
40
abelsing
18
Mildel
41
Duker
19
Adresse
42
Sprang
20
Veske
43
Sældel
21
Ræv
44
Rene
22
Især
45
Kulise
23
Rode
46
Val
47
Ring
48
Brud
49
Arme
13
Elev 2 – registrering
Del 1
Nr. Målord
1
antenne
2
tynde
3
4
bleg
sokkel
5
6
7
8
9
tørre
stejle
amme
cigar
straffe
10
11
12
13
14
skridt
lytter
hjul
aftale
driller
15
tæppe
16
muggen
17
18
19
sprød
middel
adresse
20
hviske
21
22
23
Del 2
Nr.
24
ræv
især
rude
Målord
kunder
25
26
27
28
29
lønnen
yndig
steg
arrig
nikker
30
31
32
rejer
bedømme
præcis
33
34
35
stråler
gaffel
skrue
Fejl
ÆE
N NN
ØY
N ND
AJ EG
ÅO
K KK
R RR
AJ EJ
M MM
SC
ST STR
F FF
SK SKR
T TT
J HJ
AV AF
RA RI
L LL
EÆ
P PP
ÅU
G GG
SP SPR
D DD
RA RE
S SS
V HV
EI
RA RÆ
AR ÆR
RO RU
Fejl
ÅU
N ND
N NN
ØY
AJ EG
R RR
EI
K KK
AJ EJ
M MM
RA RÆ
SC
ST STR
F FF
SK SKR
/ Fejl
x
x
x
/ Fejl
ND NN
NN ND
AG EG
x
EJ EG
G KK
GG KK
AG EJ
EG EJ
x
D TT
x
x
DD TT
AU AF
LD LL
x
B PP
OU
K GG
BB PP
x
KK GG
x
x
x
x
x
/ Fejl
OU
NN ND
ND NN
/ Fejl
AG EG
EJ EG
G KK
AG EJ
GG KK
EG EJ
x
x
x
x
x
x
Rigtigt
E
NN
Y
ND
EG
O
KK
RR
EJ
MM
C
STR
FF
SKR
TT
HJ
AF
RI
LL
Æ
PP
U
GG
SPR
DD
RE
SS
HV
I
RÆ
ÆR
RU
Rigtigt
U
ND
NN
Y
EG
RR
I
KK
EJ
MM
RÆ
C
STR
FF
SKR
Andet
x
x
x
JE EJ
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Andet
x
x
x
x
x
x
x
x
14
36
37
38
39
grotte
hjerne
afgøre
fælles
40
41
42
43
appelsin
dugger
sprang
seddel
44
45
46
47
48
49
rene
kulisse
hval
ring
brud
ærmer
ÅO
T TT
J HJ
AV AF
EÆ
L LL
P PP
G GG
SP SPR
ÆE
D DD
RA RE
S SS
V HV
RA RI
RO RU
AR ÆR
D TT
x
x
O
TT
HJ
AF
Æ
LL
PP
GG
SPR
E
DD
RE
SS
HV
RI
RU
ÆR
DD TT
AU AF
LD LL
B PP
K GG
x
x
BB PP
KK GG
x
x
x
x
x
UO
x
x
x
x
x
x
x
Elev 2 – oversigtsark
Vokalglidninger
ÆE
EÆ
1
Konsonant-
SC
forveksling
1
R-påvirkninger
RA RE
RA RÆ
EI
ØY
1
1
RA RI
RO RU
AR ÆR
1
1
AJ EJ
AG EJ
1
Diftonger
AJ EG
AG EG
1
AV AF
EJ EG
ÅO
ÅU
OU
1
1
EG EJ
1
AU AF
2
Dobbelt-
D DD
konsonanter
2
P PP
F FF
G GG
K KK
L LL
M MM
N NN
2
R RR
S SS
2
1
N ND
Stumme
J HJ
V HV
konsonanter
2
2
Konsonant-klynger
SK SKR
SP SPR
T TT
ST STR
1
Konsonant-
B PP
BB PP
forvekslinger
1
1
K GG
KK GG
1
D TT
DD TT
G KK
LD LL
ND NN
NN ND
GG KK
1
15
Elev 3 – besvarelse
Del 1
1
Aten
2
tøen
3
4
sklen
5
tøjren
6
slen
7
amone
8
sigre
9
stafe
10
skige
11
lytten
12
julle
13
antalg
14
darlle
15
tappe
16
måken
17
splå
18
Milen
19
a
20
vs
21
ra
22
is
23
roe
Del 2
24
Kommer uen
25
Løne
26
Øndin
27
Stran
28
Rien
29
Ninkon
30
Rjoen
31
dedomen
32
Paste
33
Skojen
34
35
Skuen
36
Goo
37
38
39
Fæsken
40
Alpesin
41
dukken
42
Spren
43
Sent
44
Renge
45
Kusien
46
vanler
47
reng
48
bon
49
amr
16
Elev 3 – registrering
Del 1
Nr. Målord
1
antenne
2
tynde
3
4
bleg
sokkel
5
6
7
8
9
tørre
stejle
amme
cigar
straffe
10
11
12
13
14
skridt
lytter
hjul
aftale
driller
15
tæppe
16
muggen
17
18
19
sprød
middel
adresse
20
hviske
21
22
23
Del 2
Nr.
24
Målord
kunder
25
26
27
28
29
lønnen
yndig
steg
arrig
nikker
30
31
32
rejer
bedømme
præcis
33
34
35
ræv
især
rude
stråler
gaffel
skrue
Fejl
ÆE
N NN
ØY
N ND
AJ EG
ÅO
K KK
R RR
AJ EJ
M MM
SC
ST STR
F FF
SK SKR
T TT
J HJ
AV AF
RA RI
L LL
EÆ
P PP
ÅU
G GG
SP SPR
D DD
RA RE
S SS
V HV
EI
RA RÆ
AR ÆR
RO RU
Fejl
ÅU
N ND
N NN
ØY
AJ EG
R RR
EI
K KK
AJ EJ
M MM
RA RÆ
SC
ST STR
F FF
SK SKR
/ Fejl
x
x
x
x
x
/ Fejl
ND NN
NN ND
AG EG
EJ EG
G KK
GG KK
AG EJ
EG EJ
D TT
DD TT
x
x
x
x
x
x
AU AF
LD LL
x
B PP
OU
K GG
BB PP
x
KK GG
x
x
x
x
x
x
/ Fejl
OU
NN ND
ND NN
/ Fejl
1
AG EG
EJ EG
G KK
AG EJ
GG KK
EG EJ
x
x
x
x
x
Rigtigt
E
NN
Y
ND
EG
O
KK
RR
EJ
MM
C
STR
FF
SKR
TT
HJ
AF
RI
LL
Æ
PP
U
GG
SPR
DD
RE
SS
HV
I
RÆ
ÆR
RU
Andet
x
udeladt
udeladt
udeladt
x
AN AF
AR RI
x
AE
x
Rigtigt
U
ND
NN
Y
EG
RR
I
x
KK
EJ
MM
RÆ
C
STR
FF
SKR
udeladt
udeladt
udeladt
udeladt
udeladt
Andet
MM ND
AN EG
JO EJ
A RÆ
SK STR
udeladt
17
36
37
38
39
grotte
hjerne
afgøre
fælles
40
41
42
43
appelsin
dugger
sprang
seddel
44
45
46
47
48
49
rene
kulisse
hval
ring
brud
ærmer
ÅO
T TT
J HJ
AV AF
EÆ
L LL
P PP
G GG
SP SPR
ÆE
D DD
RA RE
S SS
V HV
RA RI
RO RU
AR ÆR
D TT
O
TT
HJ
AF
Æ
LL
PP
GG
SPR
E
DD
RE
SS
HV
RI
RU
ÆR
DD TT
AU AF
LD LL
B PP
K GG
x
BB PP
KK GG
x
x
x
x
udeladt
udeladt
udeladt
x
SK LL
x
x
NT DD
x
RE RI
O RU
A ÆR
Elev 3 – oversigtsark
Vokalglidninger
ÆE
EÆ
EI
ØY
ÅO
2
Konsonant-
SC
forveksling
2
R-påvirkninger
RA RE
RA RÆ
RA RI
1
Diftonger
Dobbelt-
AJ EG
AG EG
AV AF
AU AF
D DD
F FF
OU
1
1
AR ÆR
1
EJ EG
AJ EJ
AG EJ
EG EJ
G GG
K KK
L LL
M MM
N NN
2
2
1
konsonanter
RO RU
ÅU
2
P PP
R RR
S SS
T TT
1
2
1
Stumme
J HJ
V HV
N ND
konsonanter
1
2
1
Konsonant-
SK SKR
SP SPR
ST STR
klynger
2
1
1
Konsonant-
B PP
BB PP
D TT
DD TT
G KK
K GG
KK GG
LD LL
ND NN
NN ND
1
1
GG KK
forvekslinger
18
Litteratur:
Bruun, M. (2011): RIOO Projektbeskrivelse og evaluering: http://fou.emu.dk/
Clausen, J. K. (2005): Ordret – en ny dansk stavekontrol. Logos nr. 45, oktober 2005
Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2006): Ordblindes stavning. Kandidatspeciale, Københavns
Universitet.
Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2010): Ordblindes stavning – problemer og undervisning. Den gule
serie nr. 69, Landsforeningen af Læsepædagoger.
Elbro, C. (2007): Læsning og læseundervisning. Gyldendal.
Gudnitz, J. (2008): Simple konsonantklyngers kompleksitet – en undersøgelse af voksne ordblindes
stavning af konsonantklynger. Kandidatspeciale, Københavns Universitet.
Jandorf, B. D. (2005): Rapport om Ordret – en it-baseret stavekontrol. DVO
Jensen, P. E. & Jørgensen, I. (2006): Vejledning til ST-prøver. Dansk Psykologisk Forlag.
Juul, H. & Clausen, J. K. (2009): Unge ordblinde skriver løs med it – Projektrapport. DVO
Juul, H. (2008): Er danske bogstaver til at stole på? Magasinet Humaniora, december 2008
ScanDis A/S: ViseOrd Stave- og skrivehjælp – Brugervejledning, ViseOrd vejledning i PDF format:
http://www.scandis.dk/index.php/dokumenter/cat_view/56-vejledninger/57-vitre-pakken
Søgemaskinen www.ordnet.dk
19