1. No category

Nettet som nordisk mødested
Oplæg til seminar om nabosprog i
læreruddannelsen
Tom Steffensen, lektor, UCSJ; ph.d.-stud., RUC
E-mail: [email protected] eller [email protected]
Klasseværelset i kontekst
Sprog og globalisering
Mål for og styring af uddannelsessektoren
Nabosprogsideologien/det nordiske
Nabosprogsundervisning og
nabosprogskommunikation
Det kommer jeg ind på…
• Lidt om de diskurser, der sætter rammen for,
hvordan nabosprogsundervisning kan
praktiseres.
• Nedslag i konkret nabosprogsundervisning fra
projektet Grænseoverskridende Nordisk
Undervisning
• Udgangspunktet er nabosprogsundervisning
set fra et dansk perspektiv…
Individ og fællesskab, 1941
• … Skolen […] bør udvikle og styrke Børnenes Sans
for de etiske og kristelige Værdier, give dem
Ærbødighed for Menneskelivet og for Naturen,
Kærlighed til Hjemmet og vort Folk og Land,
Respekt for andre Meninger, Følelse for
Fællesskabet mellem Folkene og for
Samhørighed med de andre nordiske Folk.
Skolen maa saaledes bidrage til at give Børnene
Idealer, hjælpe dem til at sætte sig Maal i Livet.”
Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens
Undervisning, 1941
Nabosprogs -”ideologien”
… Det nære Samkvem mellem de skandinaviske
Folk (…)begunstiges i væsentlig Grad af den
Omstændighed, at ethvert af Folkene i
Forholdet til de andre Folk skriftligt og
mundtligt kan benytte sit eget Sprog og dog
blive forstaaet, naar der blot er givet en vis
Vejledning i at læse de andre Sprog og forstaa
det talte sprog…
Cirkulære om Norsk og Svensk, 24. februar, 1939
Stabile fællesskaber: sted - kultur - sprog
Verden
Norden
Nationen
Familien
Strukturalismens sprogsyn
… Saa uløseligt er sproget voxet indvendig
fra i personligheden, hjemegnen,
nationen, menneskeheden og livet selv, at
man imellem kan fristes til at spørge, om
sproget er et blot spejlbillede af alt dette,
eller om sproget ikke direkte er alle disse
ting: selve hjertebladet i deres væxt (L.
Hjelmslev, 1943).
Nye tider? Nye spilleregler?
Sprog som vare
• … some commentators have suggested (e.g.
Heller 1999) that languages are coming to be
treated more and more as economic
commodities, and that this view is displacing
traditional ideologies in which languages were
primarily symbols of ethic or national identity.
The commodification of language affects both
people`s motivations for learning languages and
their choices about which languages to learn. It
also affects the choices made by institutions
(local and national, public and private)… (Block &
Cameron eds., 2002).
Engelsk: kulturel dominans eller et
neutralt kommunikationsredskab?
”Globally, what we are
experiencing is that English is
both replacing other languages,
(…), and displacing them, as is
happening in Scandinavia
(Phillipson 1992: 27)
”In the eyes of the speakers,
the upgrading of marginalized
symbolic goods may still be
seen as less empowering than
the creation of access to the
real prestige goods”
(Blommaert 2010)
Hvordan værdisættes sprog?
• Politikerne – hvilke sprog promoveres i
uddannelsessystemet (mål, timer, eksamen…)
• Erhvervslivet – hvilke sproglige kompetencer
efterspørges
• Medier – hvilke sprog dominerer medierne?
• Uddannelsessystemet – sammenhænge,
muligheder og prioriteringer
• Forlag og læremidler - ”Fortolkning” af policydokumenter baseret faglige og økonomiske
vurderinger
• ”Fagene” – fagenes egne selvforståelser og
prioriteringer mellem stofområder
Sprogpolitik i Norden
Der er langt fra ord til handling…
Udgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er,
at Nordens samfundsbærende sprog er og
forbliver stærke og levende, at de
samfundsbærende sprog forbliver
samfundsbærende, og at det nordiske
samarbejde også i fremtiden vil foregå på de
skandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk
(Nordisk Ministerråd, 2006).
Nabosprogenes status i ”dansk-systemer”
til mellemtrinnet (5.kl.)
Materialer til 5.
klassetrin
Norsk
Svensk
Kulturforståelse
Tid til dansk
+
+
+
Alle tiders dansk (6) +
+
-
Plot
-
-
-
Fandango
-
-
-
D`dansk
-
-
-
Pegasus
-
+
-
Danskfaget.dk
+
+
+
Lærervejledningen, Plot, 5. klasse
Holdningskampagner, projekter og
kursusmaterialer
Hvad betyder det så for den lærer, der skal undervise
i nabosprog (og gerne vil leve op til Fælles Mål)
• Læreren skal turde prioritere et stof, der næsten
aldrig eksamineres ind, og som ikke indgår i tests.
• Læreren skal være opsøgende i forhold til
materialer mv. og selv sikre integrationen af
nabosprog i den øvrige undervisning.
• Læreren skal motivere eleverne til at interessere
sig for sprog, som de kun sjældent møder i
medierne, og som ikke tillægges officiel prestige.
• Der er mange ”modvindsfaktorer”, men den gode
lærer kan gøre en forskel.
Visionen: pluralistisk internationalisering
Internationalisering som
ensretning
Internationalisering som dialog
og sameksistens
• Kun økonomiske hensyn
• Også kulturelle og
værdimæssige hensyn
• Sproglig og kulturel
pluralisme
• Også fokus på dannelse,
viden om lokale og
regionale forhold mv.
• Sproglig dannelse,
flersprogethed,
kulturmøder mv.
• Sproglig og kulturel
ensretning
• Fokus på kompetencer, der
kan veksles til valuta i
international konkurrence
• Engelsk som lingua franca i
alle sammenhænge og
undervisningssprog i de
”hårde” fag
Risager, 1999
Case: dansk 9. klasse fra GNU-projektet
- 4 forløb fra 2011 til 2013 (to med norsk
deltagelse, alle med svensk)
- Klasserumsobservation
- Elevernes synkrone og asynkrone
kommunikation med norske og svenske elever
- Div. former for
evalueringer/holdningstilkendegivelser (her:
spørgeskema + afsluttende klassediskussion)
Elevernes vurdering af egen
sprogforståelse
Spredning i den oplevede
sprogforståelse (maks. = 11,5)
•
•
•
•
•
•
•
•
dansk = 0
skr. engelsk = 5,5 (6 – 11,5) (gn. = 10,5)
mdt. engelsk = 3,5 (8 – 11, 5) (gn. = 10)
skr. + mdt. tysk = 7 (2 – 9) (gn. = 5)
skr. norsk = 7,5 (2,5 – 10) (gn. = 7)
mdt. norsk = 8 (1 – 9) (gn. = 6,5)
skr. svensk = 7,5 (3 – 10,5) (gn. = 6)
mdt. svensk = 6 (3 – 9) (gn. = 6)
Spredning i den oplevede sprogforståelse
(minus 2 top og 2 bund)
•
•
•
•
•
•
•
•
dansk = 0
skr. engelsk = 1,5 (10 – 11,5)
mdt. engelsk = 2 (9 – 11)
skr. + mdt. tysk = 4 (3 – 7)
skr. norsk = 4 (5 – 9)
mdt. norsk = 6 (3 – 9)
skr. svensk = 4 (5 – 9)
mdt. svensk = 3 (5 – 8)
Elevernes karakteristik af dansk
Elevernes karakteristik af engelsk
Elevernes karakteristik af norsk
Elevernes karakteristik af svensk
Elevernes karakteristik af tysk
Det sproglige hierarki baseret på
sprogholdninger, dansk 9. klasse
1.
2.
3.
4.
5.
Engelsk (20 positive, 1 neutrale, 0 negative)
Dansk (12 positive, 2 neutrale, 7 negative)
Norsk (4 positive, 10 neutrale, 7 negative)
Svensk (2 positive, 5 neutrale, 14 negative)
Tysk (1 positiv, 3 neutrale, 17 negative)
Tilegnelse (umuligt at forstå ------------------- let at forstå)
Signalværdi (cool/smukt -------------- gammeldags/grimt)
Markedsværdi (høj ------------------------------------------ lav)
Kommunikation i norden - på
nabosprog eller engelsk?
• Udsagn: ”Det er værdifuldt at kunne kommunikere på
dansk/norsk/svensk med skandinaver”
• Enig: 12 elever
• Hverken enig eller uenig: 8 elever
• ”Det er godt at være flersproget”… ”Det er vigtigt at
kunne forskellige sprog”… ”Man føler sig mere hjemme
i de nordiske lande, hvis man forstår deres sprog.”
• ”Fordi at hvis man kan engelsk, så hellere vide at man
kan føre en succesfuld samtale på det sprog, end at
bruge flere minutter på at ”prøve” på at forstå
hinanden”.
Rimeligt med nabosprog i skolen?
• ”Lidt tid er fint nok”
• ”Så længe det ikke går ud over engelskundervisningen”
• ”Ja, jeg synes, at det er rimeligt. Specielt når de ligner
hinanden så meget, skal vi have muligheden for at lære at
forstå hinanden”.
• ”Det er lige meget bare man kan engelsk”.
• ”Ja, jeg synes, det er en god ide og jeg synes godt man
kunne bruge mere tid end man gør nu”.
• ”Ja, fordi man har tit en fra Norge eller Sverige på sin
arbejdsplads”.
• ”Det er en god ide at lære svensk og norsk, fordi vi er
nabolande”.
• ”Ja, det synes jeg, mest fordi de tre lande har et tæt
samarbejde og det er godt at kunne the ”basic”.
Er svensk et nabosprog eller
fremmedsprog?
• ”Jeg synes i hvert fald ikke, det er et fremmedsprog, for
man kan god forstå hinanden nogle gange” (dreng)
• ”Jeg synes engelsk er vigtig at lære som fremmedsprog,
fordi det tales i mange lande, men det er ok at bruge tid i
dansk på det [nabosprog], fordi vi har historie sammen”
(pige)
• ”Det skal ikke være obligatorisk at lære svensk [som
selvstændigt fremmedsprog] i skolen. Så sender jeg mine
børn i en international skole” (pige)
• ”Ikke relevant som selvstændigt fag, men det er meget fedt,
at vi lærer om kortprosa og digte samtidig” (dreng)
• ”Vi kunne omtale det som et fremmedsprog, der er let at
lære. Vi kan godt læse det og mange af ordene er lette at
lære” (dreng)
Elevernes opfattelse af svensk og
norsk
• Eleverne opfatter ikke svensk (og norsk) som
(rigtige) fremmedsprog, fordi:
– De tales af for få mennesker
– De ligner dansk (selvom talesprogene kan være
svære at forstå)
– De er (af historiske grunde) en del af danskfaget,
og kun i den sammenhæng har de relevans (fordi
man også lærer om noget andet samtidig)
Kommer nabosprogsideologien til at
give mening for eleverne?
• Mange spor af kulturel viden i form af (i en del
tilfælde negative) stereotyper
• Det fælles referencepunkt er oplagt (lokale
fortolkninger af) global ungdomskultur
• Der er mange eksempler på umiddelbar
mellemsproglig forståelse, når eleverne
kommunikerer skriftligt, men talesproget volder
store problemer – her gør barriererne større
indtryk end mulighederne.
• Eleverne er (meget) opmærksomme på, at
sprogene ikke er prestigegivende i de formelle
systemer.
Nytter nabosprogsundervisning?
• Måske. Læring er en åben proces. Umuligt at
afgøre for hvem, hvordan og hvornår en
bestemt erfaring kan få betydning…
• Men det vil være en fordel for både lærere og
elever med tydeligere rammer (vejledende
timetal?, faste moduler?, test?)
Et par referencer
• Sebro, T. og Steffensen, T. (2013). ”Læseoplevelser og
læseforståelse i et nabosprogsperspektiv”. I: Viden om
læsning, nr. 14 .
• Steffensen, T. (2013). ”Nettet som nordisk mødested i
danskundervisningen”. I: Dansk noter, nr. 4.
• Ten Thije, J. og Zeevaert, L. (2007). Receptive
Multilingualism. Amsterdam: John Benjamins.
• Zeevaert, L. (2004). Interskandinavische
Kommunikation. Verlag Dr. Kovac.