STUDIEORDNING Den merkantile
STUDIEORDNING FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN UC Syddanmark, Campus Kolding 31. januar 2011 1 Værdigrundlag UC Syddanmark, Kolding ønsker at fremstå som: - En stærk og fleksibel uddannelsesinstitution med sigte på værdifulde kvalifikationer og progressive kompetencer skabt i et eksperimenterende, mangfoldigt og innovativt miljø, hvor det er interessant at bevæge sig. - En uddannelsesinstitution hvor kritisk eftertænksomhed er en selvfølge, og hverdagen formes gennem social fleksibilitet og dialog inspireret af pædagoguddannelsens traditionsrige uddannelsesforståelse, den pædagogiske profession og vidensmarkedets nye muligheder og vilkår udviklet i et åbent og gennemskueligt miljø. - En uddannelsesinstitution hvor husets brugere har stor indflydelse. Der er tale om en direkte og betydningsfuld indflydelse rettet mod det pædagogiske arbejdsmarked, offentlige institutioner og private virksomheder af pædagogisk interesse sammen med nationale og internationale uddannelsesaktører i et ligeværdigt samarbejde, hvor forskelligheden inspirerer og udfordrer UC Syddanmark, Kolding og styrker uddannelseskvaliteten. 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål .............................. .. 8 2. Uddannelsens elementer og ECTS-point 8 3. Uddannelsens indhold ......... .. 9 3.1 Grundlæggende fag…………………………... ... 10 Pædagogik .............................................. ... 9 Signalement .......................................... ... 9 Dansk, kultur og kommunikation ................ ... 10 Signalement .......................................... ... 10 Individ, institution og samfund................... ... 10 Signalement .......................................... ... 10 3.2 Linjefag........................................... ... 10 Sundhed, krop og bevægelse ..................... ... 10 Signalement .......................................... ... 10 Udtryk, musik og drama............................ ... 10 Signalement .......................................... ... 10 Værksted, natur og teknik ......................... ... 11 Signalement .......................................... ... 11 3.2.1 Valg af linjefag ............................. ... 11 3.3 Praktikuddannelse........................... ... 11 Signalement .......................................... ... 11 3.4 Specialiseringen .............................. ... 11 Signalement .......................................... ... 11 3.4.1 Valg af specialisering ........................ ... 12 3.5 Det tværprofessionelle element ............ ... 12 3 Signalement .......................................... ... 12 3.6 Internationalisering 12 4. Skematisk oversigt over studieforløbet 13 1.semester.............................................. 2.semester ............................................. 3.semester.............................................. 4.semester.............................................. 5.semester.............................................. 6.semester ............................................. 7.semester ............................................. 14 16 18 18 20 23 23 ... ... ... ... ... ... ... 5. Praktikuddannelse .............. .. 24 Den studerendes praktikdokument ............. ... Konsekvenser af afbrudt praktikuddannelse . ... Konsekvenser af ”Ikke Godkendt” i praktikuddannelsen............................................ ... Praktikperiode i udlandet........................... ... Praktikbesøg ........................................... ... Praktikbedømmelse .................................. ... Praktikstedsbeskrivelse ............................. ... Praktikuddannelsens studiedage på UC Syddanmark, Kolding Praktikvejledning ..................................... ... Skriftlige opgaver i praktikuddannelsen ....... ... Straffeattest ............................................ ... Tavshedspligt og anonymisering af klienter og personale ........................................... ... UC Syddanmark, Koldings opgaver i forbindelse med praktikuddannelsen ......... ... 24 25 25 25 26 26 27 27 27 27 28 28 28 6. Særligt om meritpædagoguddannelsen 29 7. Uddannelsens undervisning og læring 30 7.1 Undervisnings- og læringsformer .... ... 30 7.2 Evalueringer.................................... ... 31 8. Uddannelsens vejledning ..... .. 32 Faglig vejledning...................................... ... Studievejledning ...................................... ... Særlig rådgivning .................................... ... 32 32 32 9. Uddannelsens prøver........... .. 32 9.1 Prøveformer .................................... ... 33 4 9.1.1 Skriftlige prøver og – opgaver.. .... ... 33 9.1.2 Mundtlige prøver.. ........................ ... 35 9.2 Prøven efter 1. studieår (Intern prøve) 36 Prøvegrundlaget ...................................... Prøven.................................................... Prøvetider ............................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. ... ... ... ... ... 36 36 37 37 37 9.3 Prøven i Individ, institution og samfund (Intern eller ekstern prøve) .... ... 37 Lodtrækningen.. ...................................... Prøvegrundlaget ...................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. ... ... ... ... 37 38 38 38 9.4 Prøven i Dansk, kultur og kommunikation (Intern eller ekstern prøve) ... 39 Prøvegrundlaget ...................................... ... Bedømmelsen.......................................... ... Bedømmelseskriterier… ............................. ... 39 39 40 9.5 Prøven i Linjefag (Ekstern prøve) .... ... 40 Prøvegrundlaget ...................................... Prøven.................................................... Prøvetider ............................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. ... ... ... ... ... 40 40 41 41 41 9.6 Prøven i Pædagogik (Ekstern prøve) ... 41 Prøvegrundlaget ...................................... Prøven.................................................... Prøvetider ............................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. ... ... ... ... ... 41 41 42 42 42 9.7 Specialiseringsrapporten (Intern prøve)....................................... ... 42 Prøvegrundlaget ...................................... Prøven.................................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. ... ... ... ... 43 43 43 43 9.8 Rapporten over Det tværprofessionelle element (Intern prøve) ........... ... 43 Prøvegrundlaget ...................................... ... 43 5 Bedømmelsen.......................................... ... Bedømmelseskriterier… ............................. ... 43 44 9.9 Bachelorprojektet (Ekstern prøve).. .. 44 Indstilling................................................ Prøvekrav.. ............................................. Prøvegrundlaget ...................................... Vejledning............................................... Prøven.................................................... Prøvetider ............................................... Bedømmelsen.......................................... Bedømmelseskriterier… ............................. Omprøve.. .............................................. 44 44 45 46 46 47 47 47 48 ... ... ... ... ... ... ... ... ... 10. Generelle regler om bedømmelse, vurdering, prøver og eksamen.. .. Afgangsbevis ........................................... ... Afmelding til prøver .................................. ... Andet end afgangsbevis ............................ ... Bedømmelse ........................................... ... Bedømmerne (censor og eksaminator) ........ ... Dispensation fra eksamensbekendtgørelsen . ... Formålet med eksamen ............................ .. Information til studerende om prøver.......... ... Klager og anke i forbindelse med prøver...... ... Klager over afgørelser truffet af UC Syddanmark, Kolding eller ankenævn ........................................ ... Krav til formulerings- og staveevner ........... ... Krav til sproget ved eksamen..................... ... Normalsider ............................................ ... Offentlighed ved mundtlige prøver.............. ... Offentliggørelse af prøveresultater .............. ... Ophavsret og ejendomsret (studerendes produkter) ........................... ... Prøveafholdelse (herunder prøveafholdelse i udlandet) ......... ... Prøveterminer, indstilling og adgang til prøve... Reeksamination (genindstilling) og omprøve ... Sygeprøve eller andre særlige uforskyldte forhindringer i at møde til prøve ................. ... Uregelmæssigheder ved prøver .................. ... Ændrede prøvevilkår (dispensation) ............ ... 48 48 48 49 49 49 50 50 50 50 53 53 53 53 53 54 54 55 56 56 56 57 58 11. Andre bestemmelser vedrørende deltagelse i uddannelsen 58 Bortvisning ............................................. Deltagelses i uddannelsen ......................... Deltagelsespligt.. ..................................... Klager i forbindelse med uddannelsen ......... Merit, fritagelse og dispensation ................ 58 58 59 60 60 ... ... ... ... ... 6 Omgang ................................................. ... Orlov ..................................................... ... Studiefravær ved graviditet m.v. ................ ... Studieskift og overflytning til anden institution . 61 61 61 61 12. Studieordningen ............... .. 62 Dispensation fra studieordningen................ Godkendelse af studieordningen ................. Ændringer af studieordningen .................... Overgangsordninger.. ............................... ... ... ... ... 62 62 63 63 Adgang til inter- og intranettet................... ... Alkohol og stofmisbrugspolitik.................... ... 63 64 Rygepolitik .............................................. ... Studielegitimation .................................... ... 64 64 14. Uddannelsesbekendtgørelsen 65 15. Bilag til uddannelsesbekendtgørelsen 74 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 75 76 77 78 79 80 81 82 84 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: Pædagogik………………………………………… Dansk, kultur og kommunikation…….. Individ, institution og samfund………… Sundhed, krop og bevægelse………….. Udtryk, musik og drama…………………… Værksted, natur og teknik……………….. Praktikuddannelse…………………………….. Specialisering…………………………………….. Det tværprofessionelle element………… 16. Bilag med den ny karakterskala 7 85 1. Formål Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Den studerende skal ligeledes gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst mulig omfang i uddannelsen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. 2. Uddannelsens elementer og ECTS-point Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point, heraf 10 til specialisering. Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg svarende til 30 ECTS-point, heraf 5 til specialisering: Efter en introduktion vælger den studerende ét af linjefagene: • Sundhed, krop og bevægelse • Udtryk, musik og drama • Værksted, natur og teknik Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point, heraf 15 til specialisering: 1. praktikperiode (SU) placeret på 2. semester 2. praktikperiode (løn) placeret på 3. semester 3. praktikperiode (løn) placeret på 6. Semester. 8 Specialisering indenfor et af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til i alt 35 ECTS-point: • Børn og unge • Mennesker med nedsat funktionsevne • Mennesker med sociale problemer I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. I uddannelsen indgår endelig et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point. 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7.sem. Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund 10 6 7 10* 10 5 5 8 5 5 8 Linjefag 5 Praktikuddannelse 43 28 18 10 14 10 I alt 10* 30 5 30* Bachelorprojekt Specialisering* 2 30 74 12 12 3 5* I alt 30 30 30 30 30 30 30 210 * Fra pædagogik anvendes 10 points, fra linjefag 5 points og 15 points fra 3. praktikperiode til specialiseringen, som derved samlet set opnår 35 ECTS points Tværprofessionelt element anvender 2 2 1 3 8 3. Uddannelsens indhold 3.1 Grundlæggende fag Pædagogik ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. 9 I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.” Dansk, kultur og kommunikation ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne.” Individ, institution og samfund ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde.” 3.2 Linjefag Sundhed, krop og bevægelse ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger.” Udtryk, musik og drama ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde musik, drama og andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. 10 Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger.” Værksted, natur og teknik ”Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger.” 3.2.1 Valg af Linjefag Efter en introduktion på 1. semester vælger den studerende linjefag. Den studerende skal prioritere mellem de tre fag, og UC Syddanmark, Kolding vil – så vidt det er muligt – imødekomme 1. prioriteten. Ønsker den studerende ikke at prioritere, tildeles linjefag af UC Syddanmark, Kolding. Oprettelse af linjefag er betinget af fornøden tilslutning. 3.3 Praktikuddannelse ”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.” 3.4 Specialiseringen ”Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. 11 Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.” 3.4.1 Valg af Specialisering Specialisering: • Børn og unge • Mennesker med nedsat funktionsevne • Mennesker med sociale problemer Den studerende vælger specialiseringen på 5. semester. UC Syddanmark, Kolding sørger – så vidt det er muligt – for, at det ønskede område tildeles den studerende. Kan et ønsket område ikke tildeles, vælger den studerende i samråd med UC Syddanmark, Kolding et andet område. 3.5 Det tværprofessionelle element ”Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats.” Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i undervisningen, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst en samarbejdspart fra relevante professioner. I 3. praktikuddannelsesperiode udarbejdes en rapport, som efterfølgende bedømmes af UC Syddanmark, Koldings undervisere. 3.6 Internationalisering I formålet med pædagoguddannelsen er det pointeret at pædagoguddannelsen i størst mulig omfang skal integrere nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Endvidere fremgår det af værdigrundlaget for UC Syddanmark, Kolding at internationale uddannelsesaktører skal inddrages som ligeværdige uddannelsesaktører hvor forskelligheden inspirerer og udfordre UC Syddanmark, Kolding og styrker uddannelsesaktiviteten. Dette udgør grundlaget for den internationale dimension i uddannelsen, hvor målet med internationalisering er: Mål: Den studerende skal opnå kvalifikationer og kompetence til mødet med andre og fremmede kulturer. Det betyder at de enkelte semestre og uddannelseselementer skal tilrettelægges således at de studerende opnår internationale kvalifikationer og flerkulturel kompetence. 12 Det betyder for den indholdsmæssige tilrettelæggelse af moduler og semestre at der arbejdes med: Internationale kvalifikationer: Viden om sprog- og kulturmøder Viden om etnicitet Viden om levevilkår i andre kulturer Flerkulturel kompetence: Høj tolerance over for andre kulturers grundlæggende værdier Viden om andre kulturers syn på opdragelse og dannelsesidealer Tilrettelæggelse: Ud over at der i undervisningen opnås internationale kvalifikationer og interkulturel kompetence kan den studerende deltage i følgende internationale aktiviteter: Udlandspraktik Studieophold i udlandet Udviklingsarbejde i udlandet Ekskursioner og studieture Kulturudveksling Studieprojekter Merit: Efter ansøgning kan studier eller praktik i udlandet meritere dele af uddannelsens 3., 4., 5. og 6. semester, dog højst studietid svarende til to semestre. Merit for udlandsstudier forudsætter: at der er indgået kontrakt for den enkelte studerende mellem den udenlandske institution og UC Syddanmark, Kolding, at den studerendes studietid i udlandet svarer til den studietid i uddannelsen, som meriteres, at mål og indhold for studierne i udlandet ligger indenfor rammerne af uddannelsesbekendtgørelsens § 1 og at udlandsopholdets tilrettelæggelse og udbytte for den enkelte studerende kan godkendes af UC Syddanmark, Kolding. 4. Skematisk oversigt over studieforløbet De enkelte aktiviteter er i beskrivelserne af fagene opstillet i samme rækkefølge, som de normalt afvikles i løbet af semesteret. Der kan dog forekomme ændringer i enkelte aktiviteters placering. Enkelte forløb kan endvidere i praksis afvikles samtidigt eller forskudt, hvilket vil fremgå af det pågældende holds semesterplan. Omfanget af de enkelte undervisningsforløb vil fremgå af UC Syddanmark, Koldings semesterplan for de pågældende årgange. Semesterplanen offentliggøres senest 1. maj/1. november forud for studieårets start. Generelle krav På hvert semester godkender en eller flere undervisere den studerendes faglige indsats. For at semestret kan godkendes, skal den studerende deltage i undervisningen, i udarbejdelse af et eller flere projekter (med godkendt emneafgrænsning) og i de dertil hørende projektfremlæggelser. 13 1. studieår/ 1. semester På UC Syddanmark, Kolding har vi givet 1. semester overskriften ”Den pædagogiske relation”. Det betyder at ”Den pædagogiske relation” udgør et overordnet fælles tema i semestret som de grundlæggende fag/fagene forholder sig til. En anden hensigt er, at semestrets centrale tema skal blive en forberedelse til – og skabe sammenhæng med – den kommende 1. års praktikperiode, der har følgende centrale kundskabs og færdighedsområder: ”Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer.” Uddannelsens 1. semester svarer til 30 ECTS-point og indeholder følgende fag/faglige elementer: Grundlæggende fag: Pædagogik (PÆD): 10 ECTS-point, Dansk, kultur og kommunikation (DKK): 10 ECTS-point, Individ, institution og samfund (IIS): 5 ECTS-point. Linjefag 5 ECTS-point (anvendes til fælles introduktion): • Sundhed, krop og bevægelse (SKB), • Udtryk, musik og drama (UMD), • Værksted, natur og teknik (VNT). Praktikforberedelse af 1. års ulønnede praktikperiode. Indholdet i semestrets fag vil være: Pædagogik: Generel introduktion til faget og dets betydning i uddannelsen. Faglige og personlige relationer i og med det pædagogiske arbejde. 14 Didaktik og metodik med henblik på at få indsigt i hvorledes pædagoger planlægger, udfører, dokumenterer og evaluerer pædagogisk arbejde. Identifikation, analyse, dokumentation og evaluering i forhold til brugernes trivsel og udvikling. Dansk, kultur og kommunikation: Kommunikation og æstetik Kommunikationsteori og -metoder Æstetiske læreprocesser Litteratur, fortælling, rim og remser Mediebaseret kommunikation Individ, institution og samfund: Individ/familie og institution i samfundet Socialpolitik og velfærdsstat Lovgivning og etik Pædagogen i socialt arbejde; Magt, etik og lovgivning i pædagog-bruger relationen Medborgerskab, demokrati og menneskesyn Praksisstudie som tværfagligt element, herunder dataindsamlingsmetoder Fælles præsentation af linjefagene: Den studerende skal i et linjefag opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for borgernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med borgernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og borgerne. På baggrund af præsentationen af linjefagene prioriterer den studerende valg af linjefaget. Herefter fortsætter undervisningen i det tildelte linjefag. Introduktion til linjefagene: • Sundhed, krop og bevægelse: De grundlæggende elementer i faget introduceres med fokus på kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Leg, bevægelse, idræt og sundhed præsenteres gennem aktiviteter og oplæg med henblik på at forstå de fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder og afprøve bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. • Udtryk, musik og drama: De grundlæggende elementer i faget introduceres med fokus på krop, bevægelse, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og udtryk. Musik, leg, fortælling og kropsudtryk præsenteres gennem aktiviteter og oplæg. Dette for at forstå de fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og 15 livsmuligheder og tillige at afprøve og introducere musik og drama aktiviteter. • Værksted, natur og teknik: Faget præsenteres med fokus på oplevelse, skabertrang og lyst til udfoldelse, udtryk og aktivitet. De grundlæggende elementer i faget: de håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske præsenteres gennem aktiviteter og oplæg. Desuden præsenteres de naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder, herunder fagets placering i det pædagogiske arbejde. 1. studieår/ 2. semester På UC Syddanmark, Kolding har vi givet 2. semester overskriften ”Den pædagogiske institution del 1”. Det betyder at ”Den pædagogiske institution” udgør et overordnet fælles tema i semestret som de grundlæggende fag/fagene forholder sig til. En anden hensigt er, at semestrets centrale tema skal blive en forberedelse til – og skabe sammenhæng med – den kommende 2. års praktikperiode, der har følgende centrale kundskabs og færdighedsområder: ”Den pædagogiske institution” a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikuddannelsesstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme.” Uddannelsens 2. semester svarer til 30 (+ 1) ECTS-point og indeholder følgende fag/faglige elementer, Grundlæggende fag: Pædagogik: 6 ECTS-point, Dansk, kultur og kommunikation (DKK): 5 ECTS-point, Individ, institution og samfund (IIS): 5 ECTS-point. Linjefag Praktikuddannelse: 1. ulønnede praktikperiode: 14 ECTS-point. Heri indgår 5 studiedage på seminaret. 16 Praktikforberedelse af 2. praktikperiode. Det tværprofessionelle element: Indgår i de grundlæggende fag med en vægt svarende til: 2 ECTS-point. Indholdet i semestrets fag vil være: Pædagogisk praksis, institutionens udvikling internt og eksternt. Pædagogik: Afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske forhold for pædagogisk arbejde, herunder opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering, udvikling og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogfagligt grundlag, herunder etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. Begrunde pædagogiske handlinger i en institutionel kontekst. Dansk, kultur og kommunikation: Sprog Sprogtilegnelse Sproglig udvikling Sprogstimulering Tosprogethed og andetsprogstilegnelse Medier, sprog og udtryk Individ, institution og samfund: Organisationsteori og organisationskultur, herunder arbejdsmiljø Professionssamarbejde og tværfagligt samarbejde Netværksarbejde med pårørende og mellem professionelle Linjefagene Linjefagene på 2. semester bygger videre på 1. semesters introduktion og relaterer til praktikken. 2. semester afsluttes med 1. årsprøven. 17 2. studieår/ 3. semester Uddannelsens 3. semester svarer til 30 (+ 3) ECTS-point og indeholder følgende fag/faglige elementer, Praktikuddannelse: 2. praktikperiode: 30 ECTS-point. Heri indgår 10 studiedage på UC Syddanmark, Kolding. Det tværprofessionelle element: Indgår i praktikperioden med en vægt svarende til: 2 ECTS-point. Dansk, kultur og kommunikation indgår med: Organisationskultur og ledelse 2. studieår/ 4. semester På UC Syddanmark, Kolding har vi givet 4. semester overskriften: Den pædagogiske institution del 2. Det betyder at ”Den pædagogiske institution” udgør et overordnet fælles tema i semestret som de grundlæggende fagområder/fagene forholder sig til. Uddannelsens 4. semester svarer til 30 ECTS-point og indeholder følgende fagområder/faglige elementer: Praktikuddannelse: Evaluering af 2. praktikperiode. Grundlæggende fagområder (for alle studerende): • Pædagogik: 7 ECTS-point, • Dansk, kultur og kommunikation (DKK): 5 ECTS-point, • Individ, institution og samfund (IIS): 8 ECTS-point. Linjefag (efter den studerendes eget valg): 10 ECTS-point: 18 Der vælges et af følgende: • Sundhed, krop og bevægelse (SKB), • Udtryk, musik og drama (UMD), • Værksted, natur og teknik (VNT). Indholdet i semestrets fag vil være: Pædagogik: • • • • • Pædagogikkens grundbegreber (jævnfør CKFérne) Kulturforståelse, - analyse og - konflikt Menneskers levevilkår, livsformer, identitet herunder etnicitet, generation, køn mv. Institutionelle vilkår Feltarbejde indgår som et element i forløbet Det tværprofessionelle element vil være en fortsættelse og uddybning af 2. semesters undervisning. Dansk, kultur og kommunikation: Kultur Kulturbegreber, kulturmøder og kulturel mangfoldighed Kultur for, med og af børn og brugere Undersøgelsesmetoder – interview, feltarbejde Kulturprojekt Individ, institution og samfund: Sociale problemer, ud fra sociologiske og videnskabsteoretiske perspektiver; etnicitet, integration, inklusion og eksklusion Lovgivning, den sociale servicelov, dagtilbuds- og folkeskoleloven Udvikling og anvendelse: Linjefagene: • Sundhed, krop og bevægelse: Gennem varierede undervisningsformer arbejdes der med: Indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelses- og sundhedsmæssige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse ud fra egne forudsætninger samt de givne fysiske rammer. I teori og praksis arbejdes der med følgende elementer: Mennesket biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige -, motoriske – og færdighedsmæssige potentialer, herunder kropsligheden, seksualitet, kost og hygiejne. Der arbejdes endvidere med sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder at omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer, der tager hensyn til institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. 19 • Udtryk, musik og drama: Gennem varierede undervisningsformer arbejdes der med: Indsigt og færdigheder i at forberede, skabe, anvende samt vurdere musikalske, dramatiske og lignende udtryk til forskellige målgrupper. Didaktiske refleksioner og den studerendes evne til at fungere inspirerende og motiverende sammen med andre gør undervisningen orienteret om det at anvende musik, drama og lignende udtryk sammen med andre. I teori og praksis arbejdes der med følgende elementer: Menneskets perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige potentialer, herunder kropslighed, musikalitet, bevægelse og stilforståelse. Der arbejdes med musikdramatiske udtryksformer for at den studerende kan opleve, omsætte og formidle hvad udtryk, musik og drama kan betyde i pædagogisk arbejde. For at forløbet kan godkendes, skal den studerende ud fra egne forudsætninger tage aktiv del i undervisning, projekter og fremlæggelser. • Værksted, natur og teknik: Gennem varierede undervisningsformer arbejdes der med: Grundlæggende kendskab til, samt forsøg og eksperimenter med naturen og de billed- og værkstedsfaglige materialer og teknikker. Oplevelse, aktivitet, eksperiment og nysgerrighed som basis for erfaringsdannelse. Teorier om æstetiske, kunstneriske og håndværksmæssige erkendelsesprocesser. Teorier om forskellige kulturers udtryksformer, menneskets samspil med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser, herunder værdier og kvalitetsopfattelser. Indsigt i fagets styrke og muligheder i inddragelsen i det pædagogiske arbejde. 3. studieår/ 5. semester På UC Syddanmark, Kolding er overskriften på 5. semester: Den pædagogiske profession. Det betyder at den pædagogiske profession udgør et overordnet fælles tema i semestret som de grundlæggende fagområder/fagene forholder sig til. Semestrets centrale tema skal være en forberedelse til – og skabe sammenhæng med – den kommende 3. praktikperiode, der har følgende centrale kundskabs og færdighedsområder: ”Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.” Uddannelsens 5. semester svarer til 30 (+ 1)ECTS-point og indeholder følgende fag/faglige 20 elementer, Grundlæggende fagområder (for alle studerende): • Pædagogik: 10 ECTS-point. • Dansk, kultur og kommunikation (DKK): 8 ECTS-point. Linjefag (efter den studerendes eget valg): 10 ECTS-point • Sundhed, krop og bevægelse (SKB), • Udtryk, musik og drama (UMD), • Værksted, natur og teknik (VNT). Specialisering: Den valgte specialisering: 2 ECTS-point. (Fra Pædagogik indgår yderligere 10 ECTS-point). (Fra linjefaget indgår yderligere 5 ECTS-point). Det tværprofessionelle element: Indgår i grundlæggende fag med en vægt svarende til: 1 ECTS-point. Praktikuddannelse: Praktikforberedelse af 3. praktikperiode. Indholdet i semestrets fag vil være: Den pædagogiske profession, specialisering (pædagogik og linjefag), Dansk, kultur og kommunikation samt det tværprofessionelle element. Specialisering: • Børn og unge • Mennesker med nedsat funktionsevne • Mennesker med sociale problemer Pædagogik: Undervisningen relaterer sig til den valgte specialisering. Den studerende undervises i at kunne: - forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske felt, herunder undersøgelses- og analysemetoder til brug i det pædagogiske arbejde. - identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og voksne. Desuden indgår emnerne: Inklusion og eksklusion, menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. 21 Dansk, kultur og kommunikation: Analysere, anvende og vurdere fagets elementer. Perspektivering af undervisningen på de foregående semestre. Den studerende fordyber sig i et DKK – fagligt projekt, individuelt eller i grupper. I projektet skal den studerende analysere, anvende og vurdere udvalgte dele af fagets elementer både teoretisk og praktisk. Emneafgrænsningen sker inden for fagets CKF’er, og godkendes af en vejleder. Projektet munder ud i den afsluttende prøve i faget. Den studerende bedømmes efter de faglige kompetencemål (se BEK bilag 2). Sundhed, krop og bevægelse: Den studerende arbejder individuelt og i grupper med fordybelse i udvalgte dele af fagets elementer. Her skal bl.a. arbejdes med at planlægge, gennemføre og vurdere forløb, hvor brugernes forskellige forudsætninger inddrages dvs. at begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. Endvidere arbejdes der med emner, der kan afprøves i praktikuddannelsen og danne erfaringsgrundlag for eksamen. Desuden inddrages de studerendes specialisering. Udtryk, musik og drama: Den studerende arbejder individuelt og i grupper med fordybelse i udvalgte dele af fagets elementer. Her skal bl.a. arbejdes med at planlægge, gennemføre og vurdere forløb, hvor der skabes kreative produktioner for en målgruppe. Fagenes faglige indsigt og færdigheder bliver yderligere skærpet og sammenkoblingen af æstetisk produktion, kvalifikation og formidling fokuseres i produkt udvikling, der bl.a. kan munde ud i en drama – musik forestilling. Dette, som et projekt, der demonstrerer den studerendes evne til at mestre fagets håndværksmæssige samt æstetiske dimension i enhed. Endvidere arbejdes der med emner, som kan afprøves i praktikuddannelsen og danne erfaringsgrundlag for eksamen. Heri inddrages de studerendes specialisering. Værksted, natur og teknik: Den studerende arbejder individuelt og i grupper med fordybelse i udvalgte dele af fagets elementer. Uddybende undervisning på baggrund af 2. semester. Her skal bl.a. arbejdes med at planlægge forløb, hvor brugernes forskellige forudsætninger inddrages. Desuden kan der arbejdes på emner, der kan afprøves i praktikuddannelsen og danne erfaringsgrundlag for eksamen. Desuden inddrages de studerendes specialisering. 22 3. studieår/ 6. semester Uddannelsens 6. semester svarer til 30 (+ 15 + 3)ECTS-point og indeholder følgende fagområder/faglige elementer, Praktikuddannelsen: 3. praktikperiode: 30 ECTS-point. Heri indgår 10 studiedage på UC Syddanmark, Kolding. Specialisering: Den valgte specialisering: Fra praktikperioden indgår 15 ECTS-point. Det tværprofessionelle element: Indgår i praktikperioden med en vægt svarende til: 3 ECTS-point. Rapporten i det tværprofessionelle element udformes under den 3. praktikperiode. 4. studieår / 7. semester 7. semester har overskriften: Pædagogikkens kompleksitet. Pædagogikkens kompleksitet udgør et overordnet fælles tema i semestret. Uddannelsens 7. semester svarer til 30 ECTS-point og indeholder følgende fagområder/faglige elementer, Praktikuddannelse: Evaluering af 3. praktikperiode. Det afsluttende semester vil indeholde eksamensforberedelse og eksamen i følgende områder Specialisering: Den valgte specialisering: 3 ECTS-point. Linjefag: 5 ECTS-point. • Sundhed, krop og bevægelse (SKB), 23 • Udtryk, musik og drama (UMD), • Værksted, natur og teknik (VNT). Pædagogik: 10 ECTS-point. Bachelorprojekt: Det valgte bachelorprojekt: 12 ECTS-point. Generelle krav På hvert semester godkender en eller flere undervisere den studerendes faglige indsats. For at semestret kan godkendes, skal den studerende deltage i undervisningen, i udarbejdelse af et eller flere projekter (med godkendt emneafgrænsning) og i de dertil hørende projektfremlæggelser. 5. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår, og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. 1. praktikperiode tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag eksklusiv 5 studiedage på UC Syddanmark, Kolding. 2. og 3. praktikperiode tilrettelægges på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Inklusiv 10 studiedage på UC Syddanmark, Kolding for hver praktikperiode. Det skal tilstræbes, at den studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Den studerendes praktikdokument Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikperiode, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen i praktikdokumentet. 24 Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. § 22, stk. 1. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. Konsekvenser af afbrudt praktikuddannelse Afbrydes den studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen § 22, stk. 1-3. Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og UC Syddanmark, Kolding kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikken umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikken og få den bedømt. Konsekvenser af ”Ikke Godkendt” i praktikuddannelsen En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til ”Ikke Godkendt”, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Praktikperiode i udlandet UC Syddanmark, Kolding kan tillade den studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem UC Syddanmark, Kolding og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af den studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Praktikstedets udtalelse efter uddannelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 3, 3. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. UC Syddanmark, Kolding vejleder og bistår studerende, der ønsker at afvikle én af de lønnede praktikperioder i udlandet. Praktikopholdet skal godkendes af UC Syddanmark, Kolding og forudsætter, at den studerende besidder de fornødne sprogfærdigheder. Det er endvidere en forudsætning: 25 1. at der er aftalt et formaliseret samarbejde om praktik med det udenlandske praktiksted, hvor den udenlandske institution skriftligt erklærer sig enig i, at der er tale om en ulønnet praktikplacering af en studerende, og at der er tale om et uddannelsesforhold, hvor den studerende under praktikken har samme status og rettigheder overfor ansættelsesstedet, som de øvrige ansatte ved institutionen har i det pågældende land i øvrigt. Det skal oplyses, hvorvidt den studerende er omfattet af landets og praktikstedets arbejdsmiljøregler, herunder forsikringsforhold m.v. ved ulykkestilfælde. Endelig skal det oplyses, hvorvidt den studerende har økonomiske forpligtelser overfor praktikstedet, 2. at der kan etableres en skriftlig uddannelsesaftale for hver enkelt studerende senest 2½ måned før afrejsetidspunkt, 3. at praktikstedet kan tilbyde kvalificeret undervisning/vejledning og vurdering jf. kravene herom og dokumentere tilstedeværelse af uddannede undervisere/vejledere, 4. at den studerende har de fornødne sprogkundskaber, kan opholde sig lovligt i landet som uddannelsessøgende og selv betaler alle udgifter i forbindelse med ud - og hjemrejse, samt selve opholdet i udlandet, herunder de nødvendige forsikringer og andre pligtige opholdsbidrag, 5. at praktikstedet skriftligt bedømmer/udtaler sig om praktikperioden efter reglerne herom, 6. at den studerende accepterer, at UC Syddanmark, Kolding ikke foretager praktikbesøg, men yder – så vidt muligt – anden nødvendig vejledning (f.eks. via e-mail) under opholdet, og 7. at den studerende i øvrigt selv (ved underskrevet erklæring) påtager sig ansvaret for praktikforløbet, herunder konsekvenserne af det udenlandske praktiksteds bedømmelse af forløbet, som indebærer, at praktikperioden ved ”Ikke Godkendt” skal tages om i Danmark. Praktikbesøg Den/de af UC Syddanmark, Koldings undervisere (benævnt praktikundervisere), der har ansvaret for den enkelte studerendes praktikperiode, vejleder den studerende under praktikforløbet og samarbejder med den studerendes praktikvejledere ved besøg på praktikstedet i hvert praktikforløb i Danmark. Praktikbedømmelse Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet - efter drøftelse med UC Syddanmark, Kolding og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument - udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. UC Syddanmark, Kolding skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og UC Syddanmark, Kolding. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, en skriftlig begrundet indstilling til UC Syddanmark, Kolding om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. 26 Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for indenfor en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. UC Syddanmark, Kolding afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af UC Syddanmark, Koldings praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og UC Syddanmark, Koldings medarbejdere indenfor en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for indenfor en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. UC Syddanmark, Kolding træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt”. Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til UC Syddanmark, Kolding. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med UC Syddanmark, Kolding. Praktikuddannelsens studiedage på UC Syddanmark, Kolding UC Syddanmark, Kolding tilrettelægger vejledning og undervisning for de studerende med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. Under 1. års ulønnede praktikperiode er der 5 praktik-studiedage og i 2. og 3. års lønnede praktikperioder er der 10 praktik-studiedage for hver praktikperiode. Praktik-studiedage kan afvikles i en samlet periode eller fordelt på perioder af mindst 2 dage. Praktikvejledning Praktikstedets leder har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden. Det forudsættes at praktikvejlederen besidder den fornødne faglige baggrund. Skriftlige opgaver i praktikuddannelsen UC Syddanmark, Kolding kan, i samarbejde med praktikstedet, pålægge den studerende at udføre praktikopgaver i forbindelse med alle tre praktikforløb. Praktikopgaverne i 1. og 2. studieårs praktikperioder vurderes af praktikinstitutionen. Pålægges den studerende, på UC Syddanmark, Koldings initiativ, sådanne praktikopgaver, yder UC Syddanmark, Koldings undervisere vejledning i forbindelse med praktikuddannelsens indkald. 27 I forbindelse med 3. praktikperiode udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende, praktikinstitutionen og UC Syddanmark, Kolding rapporten om det tværprofessionelle element. Rapporten skal opfylde de i bekendtgørelsen beskrevne kompetencemål og CKF-områder. Rapporten afleveres ved slutningen af praktikperioden og bedømmes derefter (se bilag 9) af UC Syddanmark, Koldings undervisere. Hvor der i skriftlige opgaver henvises til klienter eller anvendes materialer udarbejdet af klienter, skal praktikstedets leder godkende dette, og den studerende skal omhyggeligt anonymisere klienten, så genkendelse ikke er mulig. Klienters ophavsret og ejendomsret til deres produkter skal respekteres med omhyggelig kildeangivelse og tilbagelevering af lånt materiale. Praktikinstitutionens leder skal altid godkende skriftlige opgaver eller dele af opgaver, som omhandler den pågældende institution, inden opgaven fremlægges for eller distribueres til andre. Straffeattest I forbindelse med etablering af aftaler om praktikuddannelsen kan praktikstedets ansættelsesmyndighed afkræve den studerende oplysninger om vedkommendes straffeattest i henhold til gældende regler – jf. bekendtgørelsen for Det Centrale Kriminalregister, ”§ 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelse, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222 jf. §§ 224 og 225 og § 235, samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16 stk. 2 og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.” Tavshedspligt og anonymisering af klienter og personale Den studerende skal i forbindelse med praktikuddannelsen sætte sig ind i den gældende lovgivning – herunder praktikinstitutionens regler - vedrørende tavshedspligt. Oplysninger om praktikinstitutionen, dens personale og klienter skal i opgaver o. l. fremstillinger anonymiseres, ligesom praktikstedets leder skal godkende, at oplysningerne viderebringes i forbindelse med opgaver, fremlæggelser og anden offentliggørelse. UC Syddanmark, Koldings opgaver i forbindelse med praktikuddannelsen UC Syddanmark, Kolding forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikperioden, herunder på studiemetoder og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. 28 semesters praktikperiode. Endvidere vejleder UC Syddanmark, Kolding den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af UC Syddanmark, Kolding. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal UC Syddanmark, Kolding i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Efter praktikperioden inddrager UC Syddanmark, Kolding løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på UC Syddanmark, Kolding. Endvidere inddrager UC Syddanmark, Kolding praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 6. Særligt om meritpædagoguddannelsen Uddannelsen udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og følger overordnet studieordningen for den ordinære uddannelse. Uddannelsen tilrettelægges af UC Syddanmark, Kolding inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTSpoint er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikuddannelsesperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe. Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikperiode godkendt. Uddannelsesbekendtgørelsen § 32: ”Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.” Særlige forhold, som gør sig gældende for uddannelsen på UC Syddanmark, Kolding Med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, er uddannelsen planlagt med 1. studiedel som fuldtidsstudie og 2. studiedel som deltidsstudie med 2 undervisningsdage ugentligt. 1. studiedel følger i hovedtrækkene den ordinære uddannelse og svarer til dennes 1. studieår. Dog erstattes praktikforberedelsen i slutningen af 2. semester på merituddannelsen af en fagperiode. Det tværprofessionelle element placeres på 3. semester. Målet er at opnå viden og indsigt i mødet og samspillet mellem relevante samarbejdsgrupper og professioner. Det afsluttes med en rapport, som afleveres og bedømmes inden udgangen af semesteret. 29 Specialiseringsrapporten afleveres inden udgangen af 5. semester. De øvrige prøver følger reglerne for den ordinære uddannelse. Oversigt over ECTS, fordelt på semester, meritpædagog. UC Syddanmark, Kolding ECTS Pædagogik 1. semester 12 2. semester 6 DKK 10 3 IIS 5 3 3. semester 9,5 (incl. 4 tværproff.) 6 (inkl. 2 tvær-prof) 3 Linjefag 3 4 4 Praktikuddannelse Specialisering BachelorProjekt Tværprofessionelle element I alt 4. semester 4 5. semester 1 2,5 6,5 (incl. eksamen) 7 (incl. eksamen ) 9 6.semester 10,5 (incl. eksamen) 18 10 (incl. eksamen) 30 (5 til specialisering) 14 5 5 14 12 (8) 30 30 ECTS i alt 43 (10 til specialisering) 28 12 (8) 22,5 22,5 22,5 22,5 150 7. Uddannelsens undervisning og læring I forbindelse med undervisningen og læringsforståelsen på UC Syddanmark, Kolding kan du møde forskellige undervisnings- og læringsformer. 7.1 Undervisnings- og læringsformer Forelæsninger, hvor en eller flere undervisere holder oplæg. Til forelæsningen knytter sig ofte forberedelse enten individuelt eller i grupper, og efterbehandling i studie-/refleksionsgrupper. Diskussion og dialog. Den faglige undervisning omfatter både gennemgang af fagligt stof, oplæg fra undervisere og medstuderende, gruppearbejde, diskussion og dialog. Hvor 30 diskussionen ofte handler om udveksling af synspunkter, handler dialogen i højere grad om, at udforske og forstå forskellige synspunkter og holdninger. Projektarbejde er en særlig form for problemorienteret undervisning, der er organiseret i projekter. Projektet vil typisk være tværfagligt, erfaringsrelateret og deltagerstyret. Projektarbejde kan foruden litteraturstudier også indbefatte forskellige undersøgelsesmetoder, institutionsbesøg, ekskursioner, observationer, interviews m.m. Projektarbejde er en undervisningsform, der lægger stor vægt på medbestemmelse (deltagerstyret). Underviseren vejleder og yder støtte på de studerendes initiativ. Case baseret undervisning er en anden form for problembaseret undervisning. En case er en situationsbeskrivelse, fra den pædagogiske praksis, hvor der beskrives et problem eller et dilemma, som danner grundlag for nærmere overvejelser. Feltarbejde er en undersøgelse af et område (felt) indenfor den pædagogiske praksis. Feltarbejdet planlægges og gennemføres, og der foregår en indsamling og systematisering af erfaringerne. Resultatet af feltarbejdet skal som regel dokumenteres og formidles i en eller anden form, eksempelvis i forbindelse med et projektarbejde. Praktikdokumentation anvendes til at følge op og til at reflektere over de studie- og udviklingsmæssige udbytte af praktikforløbene Logbogsskrivning anvendes som et redskab til at følge og til at reflektere over sin egen studie- og udviklingsproces. Læring i studiegrupper. I studiegrupper arbejder studerende selvstændigt med studierelevante faglige problemstillinger. Der kan være tilknyttet en underviser eller tutor som vejleder. Æstetiske processer handler bl.a. om, at udtrykke sig gennem musik, drama, kunst, video m.m. Selvstudium er en naturlig del af den faglige fordybelse du som studerende selvstændigt må udføre som forberedelse og efterbehandling i forhold til undervisningen. 7.2 Evalueringer Studerende og undervisere evaluerer hvert semester de uddannelsesaktiviteter, der gennemføres ved UC Syddanmark, Kolding. Resultaterne formidles på UC Syddanmark, Koldings Black board og følges op af en dialog på de enkelte hold. Dimittenderne deltager i en tilfredshedsundersøgelse i forbindelse med afslutningen af deres uddannelse. 31 8. Uddannelsens vejledning Faglig vejledning UC Syddanmark, Koldings undervisere skal gennem hele uddannelsesforløbet tilbyde faglig vejledning i forbindelse med den daglige undervisning. Det er endvidere underviserens opgave i forbindelse med undervisningen, at inspirere/motivere den studerende i det selvstændige studiearbejde og studiegruppearbejde. Endelig er det underviserens opgave at yde faglig vejledning i forbindelse med stillede opgaver, interne prøver, praktikvurderinger og eksterne prøver. Opgaver evalueres af den/de underviser(e), der har stillet opgaven. Studievejledning UC Syddanmark, Kolding tilbyder gennem hele uddannelsen studievejledning (jf. bekendtgørelse nr. 298 af 28. april 2004 om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område). Vejledningen, der primært omhandler spørgsmål og problemer vedrørende den studerendes uddannelsesforløb, organiseres både som en vejledning meddelt af den studerendes undervisningsteam og som et individuelt vejledningstilbud. Alle nye studerende tildeles faste undervisningsteams/undervisere gennem hele uddannelsen. Særlig rådgivning Der tilbydes igennem hele uddannelsesforløbet særlig rådgivning til den enkelte studerende vedrørende sociale og personlige problemer. 9. Uddannelsens prøver Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Flg. prøver bedømmes efter 7-trinsskalaen: Prøven efter 1. studieår (intern prøve) Prøven i Individ, institution og samfund (intern - eller ekstern prøve) Prøven i Dansk, kultur og kommunikation (intern - eller ekstern prøve) Linjefagsprøven (ekstern prøve) Pædagogikprøven (ekstern prøve) Bachelorprojektet (ekstern prøve) Flg. prøver bedømmes ”Bestået”/”Ikke bestået”: Specialiseringsrapporten (intern prøve) Rapport over det tværprofessionelle element (intern prøve) 32 Alle mundtlige prøver er offentlige medmindre UC Syddanmark, Kolding, jf. bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, § 13 ff., bestemmer andet. 9.1 Prøveformer 9.1.1 Skriftlige prøver Synopsis (synops) Denne form vil ikke blive anvendt i forbindelse med eksamen eller prøver. Synopsisopgaver lægger op til og hænger sammen med en mundtlig fremstilling. Synopsen skal indeholde: • • • • • En angivelse af synopsens arbejdstitel og oplysning om, hvem der har udarbejdet synopsen Indholdsfortegnelse Indledning, som indeholder: Begrundelse for valg af emne En afgrænsning af emnet Formulering af problemstillinger Uddybning af emnet – problemstillinger i hovedpunkter. Perspektivering Evt. en angivelse af, hvad man ønsker drøftet i samtalen og hvorledes samtalen indledes Litteraturliste Synopsen fungerer som et oplæg til den mundtlige samtale. En synopsis skal være på mindst 10.000 anslag og højst 15.000 anslag (inkl. bilag og ekskl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste). Antallet af anslag skal være angivet i opgaven. Synopsen udarbejdes individuelt. En synopsis vil ikke blive betragtet som en skriftlig opgave, hvorfor denne prøveform skal ses som en ren mundtlig prøve, dvs. med trækning af spørgsmål ved eksamens begyndelse. Rapporter I forbindelse med afslutningen af det tværprofessionelle element og specialiseringen skal der afleveres en rapport. DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT Rapporten er baseret på den studerendes 2. og 3.praktikperioder, hvor den studerende repræsenterer viden og erfaring med et udvalgt aspekt ved et tværprofessionelt samarbejde. 33 Rapporten er en systematisk samling af informationer på ét sted. Primært skal den samle empiriske data. Rapporten skal indfri kompetencemålene (se bilag 9). Indhold: Indledning Præsentation af problemstillinger/problemformulering Teoribehandling – herunder refleksion Data fra Praksis Konklusion Perspektivering Rapporten for det tværprofessionelle element skal være på min. 20.000 anslag og max. 22.500 anslag eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag. Den bedømmes af en underviser fra UC Syddanmark bestået eller ikke bestået. SPECIALISERING Rapporten er baseret på erfaringer fra den studerendes 3. praktikperiode. Specialiseringsrapporten skal indfri kompetencemålene (se bilag 8). Indhold: Indledning Præsentation af problemstillinger/problemformulering Teoribehandling Praksisbeskrivelser Analyse (af disse) Konklusion Perspektivering Rapporten bedømmes af en underviser ved UC Syddanmark bestået eller ikke bestået. Specialiseringsrapporten skal være på min. 20.000 anslag og max. på 25.000 anslag eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt evt. bilag. Essay Genrebetegnelsen essay kommer af fransk ’essayer’ der betyder at forsøge. Et fagligt essay undersøger et fagligt tema, som analyseres, vurderes og perspektiveres. Essayet søger at afdække forskellige synsvinkler på og holdninger til emnet. Essayisten har til opgave at tage stilling uden at affærdige sagen, levere sine bud på en forståelse, som forholder sig til de konkurrerende, mulige forståelser. Essayisten tilstræber at overraske og udfordre sig selv og læseren. Vægten i essayet lægges på at den studerende kender fagets teorier og kan anvende dem og/eller diskutere dem, ikke på at den studerende kan referere teori. Desuden lægges der vægt på at den studerende kan dokumentere sine analyser, synspunkter og holdninger ud fra fagligt relevante kilder. Essayet skal indeholde: • En indkredsning af et DDK-fagligt emne som hele essayet forholder sig til 34 • Iagttagelser, analyser, refleksioner der ikke bare beskriver eller forklarer det valgte fokus, men også gør det til genstand for nærmere undersøgelse • En afdækning af forskellige synsvinkler på og holdninger til det afgrænsede emne • En personlig stillingtagen • En solid kildefortegnelse med relevante faglige kilder Essayets omfang er på minimum 20.000 tegn maksimum 22.500 inkl. mellemrum. Prøven er individuel. Skriftlig opgave: En skriftlig opgave kan tage udgangspunkt i et tema eller en problemformulering/problemstillinger, som godkendes af eksaminator. Opgaven skal indeholde følgende: • Indledningsafsnit med begrundelse for valg af emne • Problemer/problemstilling • Metodeafsnit • Teoretisk begrundet refleksion • Konklusion • Perspektivering. Opgavebesvarelsen kan have varieret anslagskrav. Bachelorprojektet Se afsnit s. 43. 9.1.2 Mundtlige prøver Grundlaget for en mundtlig prøve er en af de ovennævnte skriftlige produkter, som redegør for de problemstillinger og det indhold, der er relevante for den pågældende prøve. En mundtlig prøve former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i prøveprodukterne, som ud over det skriftlige materiale også kan være et æstetisk-praktisk produkt. Samtalen indledes af den studerende og ledes af eksaminator. Den studerende kan disponere over op til halvdelen af samtaletiden (med mindre andet er blevet offentliggjort ved opslag og på Black Board i forbindelse med fastsættelse af prøveformen) til oplæg og fremlæggelse af sine prøveprodukter, hvorefter den resterende tid anvendes af eksaminator og evt. censor til samtale. Et praktisk produkt kan være: • • • • Æstetisk Ekspressivt Håndværksmæssigt Elektronisk Det praktiske produkt dokumenteres ved en udstilling, forestilling, fremvisning el. lign. 35 Alle mundtlige prøver er individuelle. Der kan dog af UC Syddanmark, Kolding gives tilladelse til, at et praktisk produkt kan afleveres af en gruppe. 9.2 Prøven efter 1. studieår Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern, individuel prøve, der sammenfattende skal dokumentere: • viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder, • viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven er en skriftlig opgave, som skal være på min. 20.000 og max. 25.000 anslag inklusiv bilag, men eksklusiv forside og litteraturliste. Opgavens problemstillinger formuleres af den studerende og godkendes af eksaminatoren. Opgaven skal være fremstillet specielt til prøven og udformes jævnfør studieordningens bestemmelser. Opgaven afleveres i 3 underskrevne eksemplarer, på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt den skriftlige fremstilling modtages eller afvises, så prøven må tages om. Ét af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding (arkiveksemplar). Prøven Selve prøven er mundtlig, individuel og intern. Prøven former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i prøveproduktet. Samtalen indledes af den studerende og ledes af eksaminatoren. Den studerende kan disponere over indtil en tredjedel af den samlede samtaletid til fremlæggelse af prøveproduktet, hvorefter den resterende tid anvendes af eksaminatoren til samtale. Den studerende kan medbringe en kort disposition med stikord/korte stikordsagtige sætninger til støtte for fremlæggelsen. Den studerende kan endvidere medbringe illustrative hjælpemidler, som tabeller, modeller, lovtekster o.l. Eksaminator afgør i tvivlstilfælde, hvad der må medbringes. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser vedrørende prøver i bekendtgørelse nr. 356 af 15/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 36 Prøvetider Antal Samtalen* Votering studerende 1 studerende 30 minutter 10 minutter *: Inklusiv studerendes oplæg I alt 40 minutter Bedømmelsen Enhver prøve bedømmes umiddelbart efter afslutning af samtalen efter 7-trinsskalaen. I bedømmelsen af prøven indgår såvel samtalen som den skriftlige fremstilling. Umiddelbart efter voteringen meddeles udfaldet til den studerende. Ved afgivelse af karakterer, der medfører, at prøven ikke er bestået, udarbejder eksaminator en kort underskrevet skriftlig begrundelse til UC Syddanmark, Kolding. Begrundelsen er til internt administrativ brug og udleveres ikke til den studerende, medmindre der – i forbindelse med en klage over prøven – gives aktindsigt. Prøven er bestået, hvis bedømmelsen er mindst 02. Bedømmelseskriterier Ved prøven efter 1. studieår skal den studerende – med udgangspunkt i den af UC Syddanmark, Kolding godkendte problemstilling/problemformulering – demonstrere: • viden om pædagogens forskellige opgaver og arbejdsmetoder • indsigt i undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for at bidrage løsning af pædagogiske opgaver. 9.3 Prøven i Individ, institution og samfund I 4. semester afsluttes faget Individ, institution og samfund. Prøven er enten en intern prøve eller en ekstern prøve. UC Syddanmark, Kolding afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Prøven er individuel. Lodtrækningen UC Syddanmark, Kolding afgør ved lodtrækning, hvorvidt prøven for den enkelte studerende skal være intern eller ekstern. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres ved opslag og på intranettet – Black Board. Hvis prøven i Individ, institution og samfund skal være intern, skal den tilsvarende prøve i 5. semester i Dansk, kultur og kommunikation være ekstern, og hvis prøven i Individ, institution og samfund skal være ekstern, skal den tilsvarende prøve i 5. semester i Dansk, kultur og kommunikation være intern. 37 Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven er en opgave, hvis problemstillinger formuleres af den studerende og godkendes af eksaminatoren. Opgaven, der udgør prøvegrundlaget for Individ, Institution og Samfund, skal være på min. 20.000 og max. 25.000 anslag eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt evt. bilag. Opgavebesvarelsen skal være et oplæg fremstillet specielt til prøven og udformet jævnfør studieordningens bestemmelser. Opgavebesvarelsen afleveres i 3 underskrevne eksemplarer på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt opgavebesvarelsen modtages eller afvises, så prøven må tages om. Mindst et af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding (arkiveksemplar). Bedømmelsen Opgavebesvarelsen bedømmes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser af eksaminator og censor efter 7-trinsskalaen. Den opnåede karakter offentliggøres ved opslag på UC Syddanmark, Kolding. Ved afgivelse af karakterer, der medfører, at prøven ikke er bestået, udarbejder eksaminator og censor en kort underskrevet skriftlig begrundelse til uddannelsesstedet. Begrundelsen er til internt administrativ brug og udleveres ikke til den studerende, medmindre der – i forbindelse med en klage over prøven – gives aktindsigt. Prøven er bestået, hvis bedømmelsen er mindst 02. Bedømmelseskriterier Ved prøven i faget skal den studerende – med udgangspunkt i den af seminariet godkendte problemstilling/problemformulering – demonstrere: • • • • • anvendelse af relevante teorier, begreber (og metoder) vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund. forståelse af betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund. identifikation og analyse af problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv af betydning for den pædagogiske profession, herunder at angive referencer til relevante metoder og gældende bestemmelser indblik i / kendskab til professionelt samarbejde med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende. 9.4 Prøven i Dansk, kultur og kommunikation 38 Ved prøven i DKK skal den studerende vælge et emne indenfor de centrale kundskabs– og færdighedsområder, der er beskrevet i Bek. nr. 220 af 13.3. 2007, bilag 2. Prøven i DKK består af fire elementer 1. Et skriftligt produkt 2. En konkret fremvisning af relevante DKK – faglige færdigheder 3. Et kort mundtligt oplæg til samtale 4. En samtale Ad 1). Et skriftligt produkt Den studerende udarbejder et individuelt skriftligt produkt med afsæt i et DKK - fagligt emne. Vejlederen godkender på forhånd emneafgrænsning/problemformulering. Produktet skal have et omfang på min 20.000 og max 22.500 anslag og indeholde følgende: - Indledning med præsentation af problemstilling - Teoretisk begrundet analyse og refleksion - Konklusion og perspektivering - Litteraturliste Ad 2) En konkret fremvisning af relevante DKK - faglige færdigheder Denne fremvisning kan udarbejdes og vises alene eller i grupper og bruges til at vise den studerendes evne til at anvende faget i praksis. Fremvisningen kan tage afsæt i en kvalitativ/kvantitativ undersøgelse, et feltstudium, kulturstudium, projekterfaringer mm. Den kan være af både æstetisk og kommunikativ karakter, og den kan indeholde billeder, film, børnebøger, multimedieshows, samtaler, sprogstimulerende materiale eller andet der relaterer til det valgte emne Ad 3) Kort mundtligt oplæg til samtale Den enkelte studerende følger op på det skriftlige produkt og fremvisningen i et kort mundtligt oplæg på max. 5 minutter. Ad 4) Samtale Samtalen tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige produkt, i fremvisningen og det mundtlige oplæg. Eksaminator er ordstyrer Prøvetider Den samlede prøvetid er 30 min. 1 studerende har 10 minutter til fremvisning og mundtligt oplæg, med en vejledende fordeling på 5 min. til fremvisning og 5 min. til det mundtlige oplæg. Når flere studerende arbejder sammen om fremvisningen fordeles tiden således: 2 studerende max. 10 min. til fælles fremvisning og 5 min til de individuelle oplæg 3 studerende max. 15 min. til fælles fremvisning og 5 min. til de individuelle oplæg 4 studerende max. 20 min. til fælles fremvisning og 5 min. til de individuelle oplæg Bedømmelse Den studerende bedømmes ud fra en samlet vurdering af prøvens elementer på baggrund af de faglige kompetencemål for DKK, beskrevet i Bek. Nr. 220 af 13.3. 2007, bilag 2. Bedømmelsen foretages efter 7 – trinsskalaen. Senest 10 min efter prøven meddeler eksaminator karakteren til den studerende. Målet er, at den færdiguddannede pædagog kan 39 a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Prøven er bestået, hvis bedømmelsen er mindst 2. 9.5 Prøven i Linjefag Linjefaget afsluttes med en ekstern prøve i 7. semester. Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven i linjefag er et skriftligt produkt samt et æstetisk/praktisk produkt, der er fremstillet specielt til prøven og udformet jævnfør studieordningens bestemmelser. Det skriftlige produkt afleveres i 3 underskrevne eksemplarer på et af uddannelsesstedet nærmere fastsat tidspunkt. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør seminariet, hvorvidt opgaven modtages eller afvises, så prøven må tages om. Ét af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding og heftning (arkiveksemplar). Det skriftlige produkt kan skrives individuelt eller i grupper på op til 4 studerende. Når flere skriver sammen, forventes det at indledning og konklusion skrives i fællesskab, og det skal præciseres hvad den enkelte studerende har ansvar for blandt de øvrige afsnit. Omfanget af det skriftlige produkt Antal studerende 1 2 3 4 Minimum anslag 20.000 22.500 25.000 27.500 Maksimum anslag 25.000 27.500 30.000 32.500 Sider a 2.500 anslag 8-10 normalsider 9-11 normalsider 10-12 normalsider 11-13 normalsider Prøven Selve prøven er ekstern med en censor udpeget af Censorformandskabet. Prøven former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i prøveprodukterne. Det praktiske produkt underbygges med teoretiske begrundelser, vurderinger og refleksioner. Samtalen indledes af den studerende og ledes af eksaminatoren. Den studerende kan disponere over indtil halvdelen af den samlede prøvetid til fremlæggelse af prøveprodukter og mundtligt oplæg, hvorefter den resterende tid anvendes til samtalen, ledet af eksaminatoren. Censor kan deltage i samtalen, men må normalt ikke overtage ledelsen af samtalen. Den studerende kan medbringe en kort disposition med stikord/korte stikordsagtige sætninger til støtte for fremlæggelsen. Den studerende kan endvidere medbringe illustrative hjælpemidler, som tabeller, modeller, lovtekster o.l. Censor og eksaminator afgør i tvivlstilfælde, hvad der må medbringes. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser vedrørende prøver i bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 40 Prøvetider Antal studerende 1 2 3 4 Praktisk demonstration Op til 15 10 min. 15 min. 20 min. Mundtligt oplæg minutter Op til 10 min Op til 10 min Op til 10 min Samtale votering I alt 15 15 15 15 10 10 10 10 40 min min min min min min. min min min Bedømmelsen Enhver prøve bedømmes umiddelbart efter afslutning af samtalen efter 7-trinsskalaen. Eksaminator og censor er alene under voteringen. Uddannelsesstedet kan dog tillade en anden underviser at overvære voteringen i forbindelse med oplæring. Bedømmelsesgrundlaget er ved hver enkelt prøve det skriftlige produkt, det praktiske produkt, det mundtlige oplæg og samtalen. Umiddelbart efter voteringen meddeles udfaldet af eksaminator til den studerende. Ved afgivelse af karakterer, der medfører, at prøven ikke er bestået, udarbejder eksaminator og censor en kort underskrevet skriftlig begrundelse til uddannelsesstedet. Begrundelsen er til internt administrativ brug og udleveres ikke til den studerende, medmindre der – i forbindelse med en klage over prøven – gives aktindsigt. Prøven er bestået, hvis bedømmelsen er mindst 02. Bedømmelseskriterier Ved prøven i linjefaget skal den studerende – med udgangspunkt i den af uddannelsesstedet godkendte problemstilling/problemformulering (jf. CKF’er) – demonstrere linjefaglige færdigheder, kundskaber og kompetencer jf. BEK. 9.6 Prøven i Pædagogik Faget Pædagogik afsluttes med en ekstern prøve i 7. semester. Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven i Pædagogik er en skriftlig opgave, der er fremstillet specielt til prøven og udformet jævnfør studieordningens bestemmelser om skriftlige opgaver (s. 35) Opgaven skal være på min. 30.000 anslag og max. 35.000 anslag inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag. Den skriftlige opgave afleveres i 3 underskrevne eksemplarer på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt opgaven modtages eller afvises, så prøven må tages om. Ét af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding (arkiveksemplar). Prøven Selve prøven er ekstern med en censor udpeget af Censorformandskabet. Prøven former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i prøveprodukterne. Samtalen indledes af den studerende og ledes af eksaminatoren. Den studerende kan disponere over indtil en tredjedel af den samlede prøvetid til fremlæggelse af prøveprodukter 41 og mundtligt oplæg, hvorefter den resterende tid anvendes til samtalen, ledet af eksaminatoren. Censor kan deltage i samtalen, men må normalt ikke overtage ledelsen af samtalen. Den studerende kan medbringe en kort disposition med stikord/korte stikordsagtige sætninger til støtte for fremlæggelsen. Den studerende kan endvidere medbringe illustrative hjælpemidler, som tabeller, modeller, lovtekster o.l. Censor og eksaminator afgør i tvivlstilfælde, hvad der må medbringes. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser vedrørende prøver i bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Prøvetider Antal Samtalen* Votering studerende 1 studerende 30 minutter 10 minutter *: Inklusiv studerendes oplæg I alt 40 minutter Bedømmelsen Enhver prøve bedømmes umiddelbart efter afslutning af samtalen efter 7-trinsskalaen. Eksaminator og censor er alene under voteringen. Uddannelsesstedet kan dog tillade en anden underviser at overvære voteringen i forbindelse med oplæring. Bedømmelsesgrundlaget er ved hver enkelt prøve det skriftlige produkt, det praktiske produkt, det mundtlige oplæg og samtalen. Umiddelbart efter voteringen meddeles udfaldet af eksaminator til den studerende. Ved afgivelse af karakterer, der medfører, at prøven ikke er bestået, udarbejder eksaminator og censor en kort underskrevet skriftlig begrundelse til uddannelsesstedet. Begrundelsen er til internt administrativ brug og udleveres ikke til den studerende, medmindre der – i forbindelse med en klage over prøven – gives aktindsigt. Prøven er bestået, hvis bedømmelsen er mindst 02. Bedømmelseskriterier Ved prøven i faget skal den studerende – med udgangspunkt i den af UC Syddanmark, Kolding godkendte problemstilling/problemformulering og kompetencemålene for fagområdet – demonstrere viden om og kendskab til den pædagogiske professions teori og metoder. Den studerende skal være i stand til at analysere, reflektere og vurdere pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder på baggrund af teori og praksisforståelse. 9.7 Specialiseringsrapporten Specialiseringen afsluttes i 7. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af UC Syddanmark, Kolding. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF’erne, jf. bilag 8. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Prøvegrundlaget 42 Grundlaget for prøven er en rapport, hvis problemstillinger formuleres af den studerende og godkendes af eksaminatoren. Rapporten skal være fremstillet specielt til prøven og udformes jævnfør studieordningens bestemmelser om skriftlige rapporter. Rapporterne afleveres i 2 underskrevne eksemplarer, på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt rapporterne modtages eller afvises, så prøverne må tages om. Ét af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding (arkiveksemplar). Prøven Selve prøven er en intern skriftlig prøve. Bedømmelsen Rapporten bedømmes ”Bestået” eller ”Ikke bestået”. Resultatet offentliggøres ved opslag på UC Syddanmark, Kolding. Bedømmelseskriterier Rapporten vil blive vurderet på baggrund af de mål, der er formuleret i bekendtgørelsens bilag nr. 8. 9.8 Rapporten over det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element bedømmes ved en intern prøve i form af en skriftlig rapport (praktikuddannelsesopgave). Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven er en praktikopgave, hvis problemstillinger formuleres af den studerende og godkendes af eksaminatoren. Opgaven afleveres i 2 underskrevne eksemplarer, på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt i 3. praktikperiode. Ved for sent aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt rapporterne modtages eller afvises, så prøverne må tages om. Ét af de underskrevne eksemplarer skal afleveres uden indbinding og heftning (arkiveksemplar). Bedømmelsen Rapporten bedømmes Bestået eller Ikke bestået. Resultatet offentliggøres ved opslag på UC Syddanmark, Kolding. 43 Bedømmelseskriterier Rapporten vil blive vurderet på baggrund af de mål, der er formuleret i bekendtgørelsens bilag nr. 9. 9.9 Bachelorprojektet Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet og som skal godkendes af UC Syddanmark, Kolding. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal de øvrige prøver i uddannelsen være bestået og praktikperioderne være godkendt. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven. Er projektet udarbejdet af en gruppe, skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Indstilling Den studerende oplyser på et nærmere af UC Syddanmark, Kolding fastsat tidspunkt, hvorvidt han/hun ønsker at udarbejde projektet alene eller i en projektgruppe sammen med andre studerende. En projektgruppe kan maksimalt være på 4 studerende. Projektgruppesammensætningen er bindende, når projektperioden er påbegyndt, og kan herefter kun ændres, hvis UC Syddanmark, Kolding tillader dette af særligt tungtvejende grunde. Prøvekrav I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af UC Syddanmark, Kolding. I projektet skal den studerende demonstrere viden om teori, metode og praksis indenfor professionen, samt inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Prøvegrundlaget 44 Emneformuleringen for bachelorprojektet skal være indenfor uddannelsens hovedmålsætning. Emnet oplyses på et af UC Syddanmark, Kolding nærmere fastsat tidspunkt og skal være godkendt af UC Syddanmark, Kolding før bachelorprojektperiodens start. Udarbejdelse af bachelorprojektets resultat er alene de(n) studerendes ansvar. Bachelorvejlederen, der er både vejleder og bedømmer, må ikke forhåndsgodkende/forhåndsbedømme dele af eller hele bachelorprojektet forud for prøven. Bachelorprojektet skal være på: Antal studerende 1 2 3 4 Minimum anslag 50.000 65.000 80.000 80.000 Maximum anslag 65.000 80.000 100.000 100.000 Inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag. Bachelorprojektet kan endvidere indeholde andre produkter, som f.eks. billeder, lydfremstillinger og drama-musikprodukter o.l., som er originale produkter, fremstillet af de(n) studerende selv. Indeholder bachelorprojektet sådanne andre produkter, skal den skriftlige del indeholde oplysning herom, og UC Syddanmark, Kolding kan bestemme, at censor forhåndsorienteres om andre produkter. Bachelorprojektets skriftlige del afleveres før prøven i 4 underskrevne eksemplarer, med skriftlig oplysning om hvilke dele af projektet den (Den skriftlige del kan kun afleveres i udskrevne papirark (A4-format). Anvendes særligt udformet omslag/indbinding, skal ét af eksemplarerne afleveres som sammenhæftede papirark uden denne særlige indbinding, men med en forside med titel, forfatternavn(e), studienumre, klasse, oplysning om hvem der har udarbejdet hvad, samt underskrift(er) (arkiveksemplar). Den skriftlige del skal opfylde de formkrav, som stilles i studieordningen. Bachelorprojekter, som ikke opfylder formkravene, afvises. Ved for sen aflevering efter det offentliggjorte tidspunkt afgør UC Syddanmark, Kolding, hvorvidt projektet modtages eller afvises, så prøven må tages om. Andre produkter medbringes til selve prøven. Der skal forrest i bachelorprojektets skriftlige del indsættes en udleveret side med teksten: 45 ”Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved UC Syddanmark, Kolding som led i et uddannelsesforløb. Det foreligger ukorrigeret og ukommenteret fra UC Syddanmark, Koldings side og er således udtryk for forfatterens egne synspunkter” dato og studierektors underskrift Er bachelorprojektet udarbejdet af en gruppe, skal det i projektet oplyses, hvilke afsnit samlet på min. 15.000 anslag, der er skrevet af hver af gruppens enkelte medlemmer. Vejledning Sammen med meddelelsen om, at et projekt er godkendt, oplyses den studerende om, hvilken underviser, der er udpeget som vejleder på projektet/projektgruppen. Vejlederens opgave er at give den studerende metodisk og teknisk vejledning vedrørende arbejdstilrettelæggelse (herunder evt. gruppearbejdsprocessen), metodevalg og litteratursøgning. Vejlederen skal endvidere vejlede om prøveproduktets tekniske udformning og omfang samt disponering af fremlæggelsen. Vejledningen ophører, når den skriftlige del af bachelorprojektet er afleveret. Studerende, der udarbejder bachelorprojekt(er), kan, efter UC Syddanmark, Koldings bestemmelse, modtage vejledning af andre end UC Syddanmark, Koldings faste undervisere. Prøven Bachelorprojektet fremlægges ved en offentlig prøve med en ekstern censor udpeget af Censorformandskabet. Prøven former sig som en samtale, der tager udgangspunkt i prøveprodukterne. Samtalen indledes af den studerende og ledes af bachelorprojektets vejleder (eksaminator). Den studerende kan disponere over indtil en tredjedel af samtaletiden til fremlæggelse af sine prøveprodukter, hvorefter den resterende tid anvendes af eksaminator til samtale (eksamination). Censor kan deltage i samtalen, men må normalt ikke eksaminere eller overtage ledelsen af samtalen. Der henvises i øvrigt til de generelle bestemmelser vedrørende prøver (bekendtgørelse 782 af 17/08/2009). Prøven er offentlig med de begrænsninger, der er fastsat i eksamensbekendtgørelsen. Dimittender, der har udarbejdet et bachelorprojekt sammen, har ikke adgang til at overvære de øvrige gruppemedlemmers eksamination. Prøvetider 46 Samtalen 30 minutter Votering 10 minutter I alt 40 minutter UC Syddanmark, Kolding kan – efter skriftlig ansøgning – tildele udvidet prøvetid til præsentation af andre prøveprodukter. Tildeles forlænget prøvetid til en studerende, vil dette have virkning for samtlige øvrige studerende fra samme prøvegruppe. Bedømmelsen Hver enkelt studerendes prøve bedømmes umiddelbart efter afslutning af samtalen. Eksaminator og censor er alene under voteringen. I bedømmelsen af prøven indgår 1) bachelorprojektets skriftlige del 2) andre produkter i projektet 3) selve samtalen (eksaminationen). Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af alle tre punkter (eller af 1 og 3, hvis der ikke fremlægges ”andre produkter”). Der skal – jf. eksamensbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 § 37, stk. 2 - i den samlede bedømmelse vedr. pkt. 1 også lægges vægt på en vurdering/bedømmelse af stave- og formuleringsevnernes positive eller negative indvirkning på den skriftlige formidling af det faglige indhold. Det faglige indhold vægtes dog tungest. En positiv eller negativ indvirkning fra stave- og formuleringsevnerne medfører en graduering af karakteren med plus og minus ét trin på karakterskalaen. Stavning og formulering kan dog ikke medføre at en faglig begrundet vurdering til karakteren 00 hæves til 02, eller at en faglig begrundet vurdering til karakteren 02 sænkes til 00. Karakteren fastsættes efter 7-trinsskalaen i en forhandling mellem censor og eksaminator. Ved uenighed er censors bedømmelse udslagsgivende. Umiddelbart efter voteringen meddeles karakteren af eksaminator til den studerende. Ved afgivelse af karakterer, der medfører, at prøven ikke er bestået, udarbejder eksaminator og censor en kort underskrevet skriftlig begrundelse til UC Syddanmark, Kolding. Begrundelsen er til internt, administrativ brug og udleveres ikke til den studerende, medmindre der – i forbindelse med en klage over prøven – gives aktindsigt. En prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Bedømmelseskriterier Projektet vil blive vurderet på baggrund af de mål, der er formuleret i uddannelsesbekendtgørelsens § 7 samt § 12 stk. 2. Omprøve 47 UC Syddanmark, Kolding fastsætter tidspunktet for omprøver. Den studerende indstiller sig til omprøve, som ved de ordinære prøver. Den studerende skal ved omprøver udarbejde et nyt bachelorprojekt. Der kan, efter nærmere aftale med UC Syddanmark, Kolding, ydes vejledning i begrænset omfang i forbindelse med omprøven. 10. Generelle regler om bedømmelse, vurdering, prøver og eksamen Afgangsbevis UC Syddanmark, Kolding udsteder bevis for fuldført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om følgende: 1) 2) 3) 4) 5) Den færdiguddannedes navn og CPR nr. eller tilsvarende identifikation. Den udstedende myndighed. Uddannelsens betegnelse og hjemmel. De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelses-elementer. 7) Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som ”Bestået”, ”Godkendt” eller en karakter efter 13-skalaen. 8) Den betegnelse uddannelsen giver den færdiguddannede ret til på dansk og oversat til engelsk. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk, hvis den færdiguddannede anmoder studieadministrationen herom. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder UC Syddanmark, Kolding et engelsksproget Diploma Supplement, der beskriver uddannelsen, samt giver oplysning om UC Syddanmark, Kolding og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. UC Syddanmark, Kolding opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Udstedes der et bevis, der er mangelfuldt eller med fejl, kan der udstedes et nyt, forudsat det allerede udstedte med manglen afleveres til UC Syddanmark, Kolding. Afmelding til prøver Afmelding til skriftlige og mundtlige prøver (såvel interne som eksterne) skal finde sted skriftligt ved brev eller mail til UC Syddanmark, Koldings officielle mailadresse eller ved personligt fremmøde til UC Syddanmark, Kolding senest kl. 12.00 hverdagen (mandag – fredag) før prøvens afholdelse. Udebliver en studerende uden lovlig grund (sygdom el. lign.) 48 fra en prøve efter denne frist, betragtes prøven som påbegyndt (og ”Ikke bestået”) med hensyn til antallet af eksamensforsøg. Andet end afgangsbevis Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder UC Syddanmark, Kolding på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, angivet i ECTS-point. Bedømmelse Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet anvendes 7-trinsskalaen. Ved bedømmelsen skal der udover det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevner, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. UC Syddanmark, Kolding kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis en synopsis er udarbejdet af en gruppe, så tæller den ikke med i bedømmelsen. Bedømmerne (censor og eksaminator) Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer ved de eksterne prøver. En censor skal, så vidt muligt, have 1) indgående kendskab til faget eller fagområdets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Inden en prøves afholdelse informerer UC Syddanmark, Kolding censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne studieordning, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Censorerne må ikke være ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet skal det tilstræbes, at der 1) inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, og 3) ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en periode på 2 år. For censorer gælder i øvrigt bestemmelserne i Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Ved en censors pludselige forfald eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, udpeger UC Syddanmark, Kolding en anden censor, som – så vidt det er 49 muligt - opfylder kravene til censorkvalifikationer. UC Syddanmark, Kolding orienterer hurtigst muligt Censorformandskabet om udpegningen. Censorerne skal 1) påse, at uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. 4) Censor deltager i samtalen, men må ikke overtage eksaminationen, som ledes af eksaminator. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Dette er personlige arbejdsnotater, som ikke udleveres til UC Syddanmark, Kolding eller eksaminanden. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i stk. 1 ovenfor, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i UC Syddanmark, Koldings varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til UC Syddanmark, Kolding. UC Syddanmark, Kolding videresender indberetningen til Undervisningsministeriet (med kopi til Censorformandskabet) med UC Syddanmark, Koldings bemærkninger. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget af UC Syddanmark, Kolding. Dispensation fra eksamensbekendtgørelsen Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Undervisningsministeriet kan tillade, at uddannelsesbekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgs- og udviklingsarbejde, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3, § 9, stk. 3, § 37, stk. 2, § 44, stk. 2, og § 50, stk. 3. Formålet med eksamen Formålet med prøver og eksamener er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget i uddannelsen. Information til studerende om prøver Den studerende informeres i så god tid som muligt om prøver m.v. (i semesteret forud eller under praktikuddannelsens studiedage på UC Syddanmark, Kolding) af underviserne/studievejlederne på holdene og af UC Syddanmark, Kolding ved opslag samt på intranettet – Black Board. Klager og anke i forbindelse med prøver Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til UC Syddanmark, Kolding. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 50 Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. UC Syddanmark, Kolding kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling. Klagen kan vedrøre 1) prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. UC Syddanmark, Kolding forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for UC Syddanmark, Koldings afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. UC Syddanmark, Kolding fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Afgørelse af klager træffes af UC Syddanmark, Kolding. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan medføre 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse), 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Kun når bedømmerne er enige om det, kan UC Syddanmark, Koldings afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. UC Syddanmark, Kolding skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. UC Syddanmark, Kolding udpeger ny censor og eventuel ny eksaminator til ombedømmelsen eller omprøven. Besluttes det at foretage ny bedømmelse eller at give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal UC Syddanmark, Kolding inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt. Anke Klageren kan indbringe UC Syddanmark, Koldings afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et af UC Syddanmark, Kolding nedsat ankenævn, der herefter træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til UC Syddanmark, Kolding. Anken skal være skriftlig og begrundet. 51 Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med UC Syddanmark, Koldings afgørelse. UC Syddanmark, Kolding kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. UC Syddanmark, Kolding nedsætter et ankeudvalg hurtigst muligt efter indgivelse af anke. UC Syddanmark, Kolding afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksamensberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet. Censorformanden (Censorformandskabet), udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. UC Syddanmark, Kolding udpeger den eksamensberettigede underviser og den studerende. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, pr. mail eller ved telefonmøde, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer herom. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Ankenævnets afgørelse kan medføre 1) en ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3) at klageren ikke får medhold i anken. Går ankenævnets afgørelse ud på en af de i nr. 1-2 ovenfor nævnte muligheder, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, med mindre der er tale om retlige forhold. I så fald kan klagen indgives til Undervisningsministeriet med nævnets og UC Syddanmark, Koldings kommentarer, jf. afsnittet herom nedenfor. Ankenævnets afgørelse, der skal være begrundet, meddeles UC Syddanmark, Kolding snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til UC Syddanmark, Kolding. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal UC Syddanmark, Kolding hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. UC Syddanmark, Kolding giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. 52 Den studerende kan under klage- og ankesagers behandling fortsætte uddannelsen medmindre de er bortviste eller udeblevet fra prøve. Klager over afgørelser truffet af UC Syddanmark, Kolding eller ankenævn Klager over afgørelser, der er truffet af UC Syddanmark, Kolding eller af ankenævnet, kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til UC Syddanmark, Kolding, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. UC Syddanmark, Kolding sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til UC Syddanmark, Kolding er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Krav til formulerings- og staveevner I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet anvendes 7-trinsskalaen. Ved bedømmelsen skal der udover det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevner, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. UC Syddanmark, Kolding kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Krav til sproget ved eksamen Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Normalsider I henhold til studieordningens fællesbestemmelser om afholdelse af prøver, fastsættes følgende redaktionelle krav til prøveopgaver ved UC Syddanmark, Kolding: En normalside består af 2500 anslag. Ved anslag forstås alle tegn, der bruges i skriftsproget, dvs. bogstaver, kommaer, punktummer, mellemrum mellem synlige tegn o.l. Linje- og afsnitsmellemrum tæller ikke med. Normalsiden er altså udtryk for en beregningsenhed, ikke for, hvorledes en opgaveside skal se ud. Eksempel. På en standardside i tekstbehandlingsprogrammet Word 2000 vil der, med en højreog venstremargin på 2 cm., en margin på 3 cm. for oven og for neden, en punktstørrelse på 12 og en linjeafstand på 1½, være plads til ca. 2500 enheder. Det præcise anslag angives på forsiden. Offentlighed ved mundtlige prøver Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog reglerne nedenfor om gruppeprøver, medmindre de er omfattet af en aftale efter eksamensbekendtgørelsen nr. 782 af 17/08/2009 (beskyttelse af en udenfor stående tredjeparts forretningshemmeligheder). 53 Prøver med figurant/statistdeltagelse er kun offentlige med figurantens/statistens tilladelse. Deltager der børn, skal forældre/formyndere give deres tilladelse. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. UC Syddanmark, Kolding kan ved de praktiske og mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. UC Syddanmark, Kolding kan endvidere fravige bestemmelsen om generel offentlighed, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Reglen om individuel eksamination på grundlag af et gruppefremstillet produkt, kan ikke fraviges. Da alle mundtlige prøver – jf. ovenfor - er offentlige, kan de overværes af tilhørere i det omfang, der er tilhørerpladser i prøvelokalet, samt i det omfang prøvebestemmelserne tillader dette. UC Syddanmark, Kolding henstiller, at medstuderende, som ønsker at overvære prøver, forud træffer aftale med/orienterer de medstuderende, hvis prøve man ønsker at overvære. Tilhørerne skal indfinde sig inden prøven begynder og må normalt ikke forlade prøvelokalet før prøvesamtalen slutter. Tilhørere må ikke forstyrre prøven og skal rette sig efter henvisninger fra prøveundervisere. Offentliggørelse af prøveresultater Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter UC Syddanmark, Kolding en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse ved opslag og på intranettet. Prøveresultater meddeles ikke telefonisk, men alene ved opslag, brev eller personlig henvendelse. Oplysning om prøveresultater gives alene til den pågældende eksaminand medmindre en anden fremviser fuldmagt til at indhente oplysningen udstedt af eksaminanden. Ophavsret og ejendomsret (eksaminanders ophavsret og ejendomsret til deres produkter) Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog nedenfor. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog nedenfor. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til UC Syddanmark, Kolding. Inddrager prøveforløbet parter uden for UC Syddanmark, Kolding, aftales det forudgående mellem UC Syddanmark, Kolding, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der 54 fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. Prøveafholdelse (herunder prøveafholdelse i udlandet) Danmark UC Syddanmark, Kolding kan foretage lyd - eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af eksamensforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. UC Syddanmark, Kolding kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. UC Syddanmark, Kolding skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. UC Syddanmark, Kolding skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsning i anvendelsen, jf. dog nedenfor. UC Syddanmark, Kolding kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. UC Syddanmark, Kolding sørger for ro omkring prøvelokaler. Udlandet UC Syddanmark, Kolding kan afholde prøve på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når den er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i UC Syddanmark, Koldings prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens og studieordningens regler i øvrigt. Undervisningsministeriet kan godkende, at UC Syddanmark, Kolding afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. UC Syddanmark, Kolding kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. Prøven kan afholdes som en digital konference. UC Syddanmark, Kolding udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Underviser, eksaminator og censor(er) kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakter efter bekendtgørelsen i øvrigt. UC Syddanmark, Kolding afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. 55 Prøveterminer og adgang til prøve UC Syddanmark, Kolding kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist for, hvornår afmelding fra prøver skal finde sted. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. UC Syddanmark, Kolding kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. ovenfor, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Tidspunkterne for de lokalt stillede skriftlige og mundtlige prøver og omprøve/sygeprøve fastsættes af UC Syddanmark, Kolding og meddeles de studerende pr. brev ved omprøve/sygeprøve og ved opslag og på intranettet/ Black-Board for de øvrige prøvers afvikling. Planer over prøvers afvikling offentliggøres ved opslag og på intranettet/Black Board (bortset fra omprøve/sygeprøve), når der er truffet aftaler om censur. UC Syddanmark, Kolding kan - efter forudgående orientering herom - kræve legitimation af eksaminander, der møder frem til prøve. Reeksamination og omprøve Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse. 1. årsprøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. En prøvegang er brugt, når prøven er påbegyndt. En eksaminand kan indstille sig tre gange til samme prøve. UC Syddanmark, Kolding kan tillade indstilling op til to gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved UC Syddanmark, Kolding, eventuelt som sygeprøve. Omprøvetilbud som modtages i forbindelse med fejl og mangler ved prøver, klage over prøver eller anke, betragtes ikke som genindstilling (tæller ikke som ét forsøg). Beståede prøver kan ikke tages om. Sygeprøve eller andre særlige uforskyldte forhindringer i at møde til prøve En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. UC Syddanmark, Kolding kan ved andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, efter konkret vurdering give eksaminanden mulighed for at aflægge prøven jf. ovenfor. 56 Uregelmæssigheder ved prøver En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til det fastsatte tidspunkt for udlevering af en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis UC Syddanmark, Kolding anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis UC Syddanmark, Kolding finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af UC Syddanmark, Kolding bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til UC Syddanmark, Kolding. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden fra prøven. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan UC Syddanmark, Kolding bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver UC Syddanmark, Kolding først en advarsel. UC Syddanmark, Kolding kan i de ovenfor nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra UC Syddanmark, Kolding i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. Bliver UC Syddanmark, Kolding i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer UC Syddanmark, Kolding, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder UC Syddanmark, Kolding ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan UC Syddanmark, Kolding træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Ombedømmelse og omprøve, fordi UC Syddanmark, Kolding har konstateret fejl og mangler, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. UC Syddanmark, Kolding kan tilbageholde eksamensbevis indtil sagen er afgjort. 57 Ændrede prøvevilkår (dispensation) UC Syddanmark, Kolding kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler, der alene er fastsat af UC Syddanmark, Kolding. UC Syddanmark, Kolding kan tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder, samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når UC Syddanmark, Kolding vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at de tilgrundliggende vanskeligheder dokumenteres overfor UC Syddanmark, Kolding, og at ansøgningen er indgivet senest en måned før prøven. 11. Andre bestemmelser vedrørende deltagelse i uddannelsen Bortvisning Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af UC Syddanmark, Kolding. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter uddannelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 1 (deltagelsespligten), kan den studerende bortvises fra UC Syddanmark, Kolding. En studerende kan bortvises fra UC Syddanmark, Kolding i en periode og i gentagelsestilfælde eller meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller UC Syddanmark, Koldings medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktikuddannelse. En studerende kan i øvrigt bortvises fra UC Syddanmark, Kolding, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på UC Syddanmark, Kolding. Deltagelse i uddannelsen Jf. uddannelsesbekendtgørelsen ”§ 18. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal orientere de studerende om deltagelsespligten og om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. 58 Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, hvorledes deltagelsespligten kan opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, og hvorledes deltagelsen i uddannelsen registreres, jf. § 23, stk. 2, nr. 8. § 19. Manglende opfyldelse af deltagelse medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte, og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Stk. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten i henhold til § 18, stk. 1, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element, jf. § 20, stk. 1- 5, og for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Stk. 3. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter § 18, stk. 1, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen”. Deltagelsespligt Mødepligt På UC Syddanmark, Kolding vil der i forbindelse med undervisningen blive foretaget fremmøderegistrering, normalt foretaget ved navnopråb af den pågældende underviser og registrering på en fremmødeliste. Der er tale om en fysisk fremmøderegistrering, som ikke skal forholde sig til årsagerne til fravær. Medfører registreringen sanktioner mod den studerende, må årsagerne efterfølgende vurderes i forhold til fraværet. Der vil under alle omstændigheder være en undervisning som den studerende skal indhente. I særlige undervisningsforløb (foredrag og andre fællesundervisningsaktiviteter) kan fremmødet registreres ved fremlagte fremmødelister, som den studerende har pligt til at skrive sig personligt på (med sin underskrift). Det er ikke tilladt at skrive andre end sig selv på listerne, og grove tilfælde af gentagne brud på disse regler vil blive betragtet som dokumentfalsk og vil kunne føre til bortvisning, jf. reglerne herom. Fremmødet vil regelmæssigt blive gjort op og vurderet af den studerendes undervisere/studievejleder. En underviser kan – i et kortere forløb og under hensyn til de valgte undervisnings- og læringsformer – aftale med sine studerende, at den studerende deltager i fagets undervisning på andre måder end ved fysisk fremmøde. Således kan f.eks. nogle af undervisningens elementer gennemføres ved fremmøde og andre ved opgavefremlæggelse o.l. efter en arbejdsindsats hjemme. I så fald skal det skriftligt aftales, hvorledes den studerende opfylder målene for den pågældende undervisning. Deltagelse Den studerende har – af hensyn til undervisningens gennemførelse og eget studieudbytte – pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af UC Syddanmark, Kolding og underviserne. Er den studerende forhindret i at deltage i uddannelsen i en kortere eller længerevarende periode, skal der træffes aftale med underviseren/UC Syddanmark, Kolding om fraværet, og om der evt. skal aftales orlov. I særlige tilfælde kan UC Syddanmark, Kolding bestemme/bevilge, at et semesterforløb skal tages om. 59 Deltagelsespligten må i øvrigt anses for opfyldt, hvis den studerende deltager i uddannelsen, jf. reglerne om deltagelsespligt, afleverer de stillede opgaver til tiden og kan indstille sig til de obligatoriske prøver og eksaminer. Hvis den studerende melder sig til frivillig undervisning eller er omfattet af en ekskursion, studietur o.l., er der også deltagelsespligt. Deltagelse i uddannelsen kan efter nærmere regler fastsat af underviserne/UC Syddanmark, Kolding dokumenteres gennem logbog, portefolie og den studerendes praktikuddannelsesdokument. Klager i forbindelse med uddannelsen UC Syddanmark, Kolding skal, når den træffer afgørelser, iagttage principperne om god forvaltningsskik. UC Syddanmark, Koldings afgørelser kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til UC Syddanmark, Kolding, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. UC Syddanmark, Kolding sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klager over prøver og eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Merit, fritagelse og dispensation Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer (dvs. svarer til) de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. UC Syddanmark, Kolding kan herudover i hvert enkelt tilfælde godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele deraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. UC Syddanmark, Kolding kan tilrettelæge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen, som led i forsøg. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2 (se nedenfor om uddannelsens varighed). Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri modregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. UC Syddanmark, Kolding kan i hvert enkelt tilfælde godkende forlængelse af 60 uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. Omgang Manglende opfyldelse af deltagelse medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Orlov Jf. bekendtgørelse nr. 149 af 06/03/2006 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser: Orlov kan normalt ikke bevilges, før dels 1. års praktikuddannelse og dels den interne prøve efter 1. studieår er godkendt. Ansøgning om orlov fremsendes normalt 2-3 måneder forud for det ønskede orlovstidspunkt. Orlov bevilges, så vidt muligt, i forbindelse med et semesters start eller afslutning. Orlovsansøgning sker på særlig blanket efter drøftelse med studievejleder/underviser. Orlov udover ét år kan kun bevilges, hvis særlige forhold gør sig gældende. UC Syddanmark, Kolding forsøger, så vidt muligt og under hensyntagen til UC Syddanmark, Koldings dimensionering, at sikre studerende en studieplads efter endt orlov. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. En institution kan kun i ganske særlige tilfælde meddele orlov til en studerende, der endnu ikke har bestået prøverne efter 1. studieår. Orlov (også på 1. studieår) skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. Kan UC Syddanmark, Kolding ikke tilbyde en ledig studieplads efter endt orlov, tilbydes den studerende den første ledige studieplads efter en venteliste. Studiefravær ved graviditet m.v. Den studerende er – så vidt muligt og under hensyntagen til UC Syddanmark, Koldings dimensionering - sikret en studieplads, når fraværet ophører. Studieskift og overflytning til anden institution Jf. bekendtgørelse nr. 149 af 06/03/2006 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser: 61 Skift til ny uddannelse på samme eller anden uddannelsesinstitution sker efter reglerne for den pågældende uddannelse eller institution, jf. dog nedenfor. Overflytning til samme uddannelse ved anden uddannelsesinstitution kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst foretages, når den studerende har gennemført den 1. års praktikuddannelse og bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. UC Syddanmark, Koldings afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for Undervisningsministeriet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til UC Syddanmark, Kolding, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af UC Syddanmark, Koldings udtalelse. UC Syddanmark, Kolding giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer medsendes til ministeriet. Generelt er det UC Syddanmark, Koldings politik, at overflytningsønsker til og fra UC Syddanmark, Kolding imødekommes i videst mulig omfang. Ansøgning om overflytning til UC Syddanmark, Kolding skal som hovedregel være UC Syddanmark, Kolding i hænde senest 3 måneder før det ønskede overflytningstidspunkt. Sager om overflytning til UC Syddanmark, Kolding afgøres af den modtagende institution. I tilfælde af afslag på overflytningsansøgning – som ikke skyldes manglende ledige studiepladser – ledsages dette af en uddybende, skriftlig begrundelse. 12. Studieordningen Dispensationer fra studieordningen UC Syddanmark, Kolding kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af UC Syddanmark, Kolding. Godkendelse af studieordningen Denne studieordning er godkendt af UC Syddanmarks bestyrelse på bestyrelsesmødet den XXXXXX Den er efterfølgende indsendt til Censorformandskabet og lagt ud på UC Syddanmarks, Koldings hjemmeside. Med udgangspunkt i de formål, bestemmelser og krav, som er fastsat i love og bekendtgørelser har UC Syddanmark, Kolding udformet denne studieordning (jf. uddannelsesbekendtgørelsens §§ 23 – 24 og 30 - 32) for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog og meritpædagoguddannelsen. I studieordningen fastlægges de nærmere detaljerede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, som jf. bekendtgørelsen skal beskrives i en studieordning. 62 Loven, uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen udgør tilsammen det juridiske regelsæt for pædagoguddannelsen samt meritpædagoguddannelsen ved UC Syddanmark, Kolding. Hvor der er særlige forhold for meritpædagoguddannelsen, vil det fremgå af teksten samt afsnittet herom. Studieplaner Der udformes studieplaner, som kan ses på intranet/Blackboard. Studieplaner er vejledende og mere detaljerede beskrivelser af undervisningen. De udarbejdes af underviserne under hensyn til uddannelsesbekendtgørelsens § 8 (”Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet”), § 8, stk. 2 (”Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen”) og under hensyn til undervisernes medinddragen af evalueringsresultater af den forudgående undervisning. Studieplaner kan derfor løbende ændres i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer og gennemførte evalueringer. Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før 1. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den uddannelsesbekendtgørelse, der var gældende indtil 1. august 2007. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren 2011. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen 2012. Ændringer i studieordningen Ved udarbejdelse og væsentlige ændringer af studieordningen indhenter UC Syddanmark, Kolding en udtalelse fra Censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra de studerendes råd, samt fra en repræsentant for praktikuddannelsesstederne. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Ændringer af UC Syddanmark, Koldings studieordning lægges ud på UC Syddanmark, Koldings hjemmeside, så denne netudgave altid er opdateret. Overgangsordninger Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før 1. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den uddannelsesbekendtgørelse, der var gældende indtil 1. august 2007. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren 2011. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen 2012. 13. Studiemiljøet Adgang til inter- og intranettet For at få adgang til UC Syddanmark, Koldings intranet og UC Syddanmark, Koldings opkobling til internettet, skal den studerende med sin underskrift bekræfte, at den studerende er bekendt med UC Syddanmark, Koldings brugerregler. Disse udleveres på kontoret i studieadministrationen og opbevares i den studerendes sagsmappe. 63 For at få adgang til det trådløse netværk med egne bærbare computere, skal der være installeret et netkort på den studerendes computer. UC Syddanmark, Kolding kan af hensyn til IT-sikkerheden ikke garantere, at alle typer af computere kan få adgang. UC Syddanmark, Koldings IT-medarbejdere kan i givet fald rådgive den studerende. Alkohol- og stofmisbrugspolitik Det er ikke tilladt at nyde alkohol og/eller euforiserende stoffer på UC Syddanmark, Kolding. Overtrædelse af forbuddet kan føre til bortvisning. UC Syddanmark, Kolding kan ved særlige lejligheder (fester o.l.) tillade indtagelse af alkohol. Rygepolitik Fra 1. august 2006 er UC Syddanmark, Kolding røgfrit. Herefter må der alene ryges udendørs på følgende områder: Foran indgangen ved foredragssalen, i atriumgården, foran amfien, foran 23A+B samt foran kantinen. Studielegitimation Ved optagelse på uddannelsen udstedes et personligt studielegitimationskort. Dette skal den studerende kunne forevise under ophold på UC Syddanmark, Kolding til f. eks. vagtmand o.l. UC Syddanmark, Kolding kan endvidere anmode om legitimation i forbindelse med deltagelse i prøver og eksamen. Studiemiljøundersøgelse UC Syddanmark, Kolding gennemfører hvert tredje år en lovpligtig studiemiljøundersøgelse. Undersøgelsen udarbejdes sammen med DSR, og dens resultat fremlægges på UC Syddanmark, Koldings hjemmeside. 64 14. Uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog I medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 7, stk. 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 2, stk. 9 og 11, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål, varighed og struktur § 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. § 2. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold § 1) 2) 3) 4) 3. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point. Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. 5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point. 6) Specialisering inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse, jf. § 4, stk. 1: a) Børn og unge. b) Mennesker med nedsat funktionsevne. c) Mennesker med sociale problemer. Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 – 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere 65 muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats. Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne. § 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTSpoint er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. § 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. § 6. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer) for de i § 3, stk. 1, § 4 og § 5 nævnte elementer, henvises til følgende bilag: 1) Pædagogik. 2) Dansk, kultur og kommunikation. 3) Individ, institution og samfund. 4) Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse. 5) Linjefaget Udtryk, musik og drama. 6) Linjefaget Værksted, natur og teknik. 7) Praktikuddannelsen. 8) Specialiseringen. 9) Det tværprofessionelle element. Stk. 2. Nærmere regler om fagenes og de faglige elementers indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i bilag 1 – 9 samt undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1 – 4 og 6. § 7. Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Stk. 2. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse § 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. 66 Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen. § 9. De tre obligatoriske fag, jf. § 3, stk. 1, nr. 1- 3, tilrettelægges således, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faget Pædagogik indgår som en del af specialiseringen både før og efter praktikperioden i 6. semester, jf. § 4, stk. 1. Stk. 2. Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen, jf. § 4, stk. 1. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et samlet introduktionsforløb for de tre linjefag, jf. § 3, stk. 1, nr. 4. Stk. 3. Nærmere regler om fagenes tilrettelæggelse, herunder placering i studieforløbet, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 1. § 10. Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, § 14, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 3. § 11. Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst en samarbejdspart fra relevante professioner. Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 4. § 12. Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Stk. 2. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Stk. 3. Nærmere regler om tilrettelæggelse af bachelorprojektet fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 5. Praktikuddannelsen § 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. Stk. 2. 1. års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Stk.3. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 2. § 14. Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 67 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. § 15, stk. 2. Stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. § 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. § 15. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. § 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk. 1, og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til § 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. § 22, stk. 1. Stk. 3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Stk. 4. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. § 16. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentetet, jf. § 15, stk. 1. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. § 13, stk. 2 og 3. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. § 17. Uddannelsesinstitutionen kan tillade en studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. § 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et 68 formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. § 13, stk. 1, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.3. I forbindelse med tilladelsen til praktikuddannelse i udlandet kan uddannelsesinstitutionen fravige § 16, stk. 2, § 22 stk. 2, 2. - 4. pkt., når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde. Praktikstedets udtalelse efter § 14, stk. 3, 3. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. Kapitel 4 Deltagelse i uddannelsen § 18. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal orientere de studerende om deltagelsespligten og om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, hvorledes deltagelsespligten kan opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, og hvorledes deltagelsen i uddannelsen registreres, jf. § 23, stk. 2, nr. 8. § 19. Manglende opfyldelse af deltagelse medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. Stk. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten i henhold til § 18, stk. 1, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element, jf. § 20, stk. 1 – 5, og for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Stk. 3. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter § 18, stk. 1, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen. Kapitel 5 Bedømmelse § 20. Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Stk. 2. I 4. semester afsluttes faget Individ, institution og samfund, og i 5. semester afsluttes faget Dansk, kultur og kommunikation hver med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve en intern prøve, den anden prøve en ekstern prøve. Uddannelsesinstitutionen afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Stk. 3. Linjefaget og faget Pædagogik afsluttes hver med en ekstern prøve i 7. semester. Stk. 4. Specialiseringen afsluttes i 7. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere opfyldelse af 69 målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKFerne, jf. bilag 8. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Stk. 5. Det tværprofessionelle element bedømmes ved en intern prøve i form af en skriftlig rapport med Bestået/Ikke-bestået. Stk. 6. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal de i stk. 1 – 5 nævnte prøver være bestået og praktikperioderne være godkendt, jf. § 22, stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven. Er projektet udarbejdet af en gruppe, skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Stk. 7. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. Prøverne efter stk. 1 – 3 og stk. 6 skal bedømmes efter 7-trinsskalaen. § 21. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt på engelsk. Stk. 2. Nærmere regler om prøverne, herunder deres nærmere placering i uddannelsen, prøveform og prøvesprog, fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 9. Stk. 3. For prøver og eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. § 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. § 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk. 1 – 3. Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. Kapitel 6 Studieordningen § 23. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 70 1) De obligatoriske fags og linjefagenes nærmere indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 9, stk. 3, og bilagene 1 - 6. 2) Praktikuddannelsen, herunder placering af 1. studieårs praktikperiode, jf. § 6, stk. 2, § 13, stk. 5, og bilag 7. 3) Specialiseringens indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 10, stk. 3, og bilag 8. 4) Det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse, jf. § 6, stk. 2, § 11, stk. 2, og bilag 9. 5) Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojektet, jf. § 7, stk. 2, og § 12, stk. 3. 6) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder IT, studierejse samt andre særlige studieaktiviteter, jf. § 6, stk. 2. 7) Internationalisering, jf. § 17 og § 21, stk. 1. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, jf. § 18, stk. 4, samt eventuel studietidsforlængelse, jf. § 2, stk. 2. 9) Prøver, jf. stk. 3, og § 21, stk. 2. 10) Overgangsregler, jf. § 24, stk. 2. 11) Eventuel merit, jf. § 25, stk. 2. 12) Studievejledning og faglig vejledning, jf. § 28, stk. 2. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. § 24. Ved udarbejdelse og væsentlige ændringer af studieordningen indhenter uddannelsesinstitutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra de studerendes råd samt fra en repræsentant for praktikstederne. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Merit, fritagelse og dispensation § 25. Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. § 26. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. § 27. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Stk. 2. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2. 71 Kapitel 8 Andre regler § 28. Uddannelsesinstitutionen tilbyder gennem hele uddannelsen den studerende studievejledning og faglig vejledning. Stk. 2. Nærmere regler om studievejledning og faglig vejledning fastsættes i studieordningen, jf. § 23, stk. 2, nr. 12. § 29. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk. 2. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Kapitel 9 Meritpædagoguddannelsen § 30. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger. § 31. Kapitel 1 – 8 og 10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: 1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere § 25, stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende. 2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i § 13, stk. 1. 3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTSpoint er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe. 4) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse godkendt. § 32. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. Kapitel 10 Klage § 33. Uddannelsesinstitutionen skal, når den træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, iagttage principperne om god forvaltningsskik. 72 Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. § 34. Klager over prøver og eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. § 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 930 af 8. december 1997 ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før 1. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren 2011. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen 2012. 73 15. Bilag til Uddannelsesbekendtgørelsen Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKFer) m.v. Bilag 1 Pædagogik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) b) c) d) e) f) g) h) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. Inklusion og eksklusion. Didaktik og metodik. Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. 74 Bilag 2 Dansk, kultur og kommunikation 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. 75 Bilag 3 Individ, institution og samfund 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 76 Bilag 4 Sundhed, krop og bevægelse 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger, c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og f) forstå fysiske og skabendes processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætsskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed. 77 Bilag 5 Udtryk, musik og drama 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde musik, drama og andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger, c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, d) vurdere og perspektivere fagets pædagogiske og samfundsmæssige betydning, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik og kunst. b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker. 78 Bilag 6 Værksted, natur og teknik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 79 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 80 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 81 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. 82 f) g) h) i) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Brugerinddragelse og rettigheder. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 83 Bilag 9 Det tværprofessionelle element 1. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. 84 16. Bilag med den nye karakterskala Den nye karakterskala kaldes 7-trinsskalaen. Den trådte i kraft på de gymnasiale uddannelser 1. august 2006, og gælder på alle resterende uddannelser fra 1. august 2007. Det betyder karaktererne i 7-skalaen: 12 10 En fremragende præstation 02 mangler Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende præstation opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Den jævne Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af præstation opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Den tilstrækkelige Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den præstation minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål -- ---00 udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige En fortrinlig 7 Den gode præstation 4 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer ---- Den utilstrækkelige Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en præstation acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål -3 Den ringe præstation Gives for den helt uacceptable præstation Grænsen for at bestå ifølge 7-skalaen er 02. Får du en karakter under det, har du altså ikke bestået. 85
© Copyright 2024