1. No category

Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS)
November 2014
Fagets formål og indhold:
Fagets formål er, at klæde de studerende og kommende økonomichefer bedre på til
at indgå i dialog med en revisor om aflæggelse af eksternt regnskab i en given
virksomhed med afsæt i dels de grundlæggende teorier inden for eksternt regnskab
og dels i årsregnskabslovens bestemmelser for de væsentligste regnskabsposter,
herunder bl.a. de valgmuligheder, som loven forskriver for disse regnskabsposter.
Faget beskæftiger sig med følgende 3 problemkredse:
1. Eksternt regnskab som samfundsaktivitet, videnskabelig disciplin og samfundets
regulering af regnskabspraksis via lovgivning, privatsektorregulering og
markedsløsning i modificeret form.
2. De fundamentale regnskabsteorier (paradigmer), præstationsorienteret
regnskabsteori og formueorienteret regnskabsteori. Sidstnævnte uddybes med
forskellige regnskabsmodeller og den begrebsramme, som dansk og
international regnskabslovgivning bygger på.
3. En analytisk gennemgang af det tekniske regelsæt, som gælder for aktiver,
forpligtelser, indtægter og omkostninger.
Undervisningens praktiske gennemførelse:
Undervisningen foregår som dialogforelæsninger.
Undervisningstidspunkt:
Undervisningen består af i alt 24 lektioner á 45 minutters varighed. Undervisningen
starter den 3. februar 2015 og løber over 8 kursusgange á 3 lektioner. Der
undervises tirsdage fra kl. 17.30 – 20.00.
Underviser:
Statsautoriseret revisor Morten Jarlund ([email protected]).
Eksamensform:
Mundtlig eksamen
Vurderingskriterier:
For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål,
med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens § 2. For
beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen.
Vejledende litteratur:
Jens O. Elling: Finansiel rapportering – teori og rapportering, 3. udgave,
2012, forlaget Gjellerup
ISBN-13 9788713050369
Årsregnskabsloven (LBK 1253 af 1. november 2013)
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=158560&exp=1
Lektionsplan
Dato
3/2-2015
Gang Lektion
1
1–3
Emne
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og
teoretisk disciplin samt national og international
regnskabsregulering
Litteratur
JOE, kap 1 og 2
10/2-2015
2
4–6
Den præsentationsorienterede regnskabsteori
JOE, kap. 3
17/2-2015
3
7–9
Den formueorienterede regnskabsteori og
begrebsrammens opbygning og indhold
JOE, kap. 4 og 5
24/2-2015
4
10 – 12
Aktiver
JOE, kap. 6
3/3-2015
5
13 – 14
Forpligtelser og egenkapital
JOE, kap. 7
15
10/3-2015
6
16 – 18
17/3-2015
7
19 – 21
Indtægter og omkostninger
JOE, kap. 8 og 9
24/3-2015
8
22 – 23
Ledelsesberetning og supplerende beretninger
JOE, kap. 10
Hvordan ser et rigtigt regnskab ud?
Aktuelt regnskab
for en ”rigtig”
virksomhed.
Link hertil oplyses
senere.
24
Lektion 1-3:
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og teoretisk disciplin samt national og international
regnskabsregulering
Formål:
Lektionen har til formål at give en introduktion til faget. Det er derfor lektionens formål at diskutere
eksternt regnskab som samfundsaktivitet og teoretisk disciplin. Med udgangspunkt i koalitionsmodellens
virksomhedsopfattelse kan private virksomheders regnskabsaflæggelse betragtes som en
samfundsaktivitet, der kommunikerer overvejende finansiel information til regnskabets
brugergrupper. Regnskabsbrugernes informationsbehov og personlige mål antages at være
forskellige, hvilket betyder, at regnskabsaflæggelsen/årsrapporten derfor er en politisk aktivitet, der
har økonomiske konsekvenser.
Som videnskabelig disciplin er eksternt regnskabs primære problemkreds sammenhængen mellem
regnskabsproducent og regnskabsbruger, samt regnskabsbrugernes beslutningsopgaver og
informationsbehov. Regnskabsteorien anvender derfor sprogvidenskabens inddeling i syntaktiske,
semantiske og pragmatiske relationer. Det er herudover temaets formål at belyse fagets grundlæggende
teoridannelser og give eksempler på de forskellige forskningsretninger, der er udviklet på
deduktiv og/eller induktiv basis.
I forlængelse af fagets introduktion som samfundsaktivitet har lektionen til formål at fremstille
årsregnskabslovens tre-delte reguleringsstrategi og den internationale regnskabsregulering.
Du skal kunne:
 Redegøre for årsrapportens indhold
 Diskutere eksternt regnskab som en samfundsaktivitet ud fra koalitionsmodellens
virksomhedsopfattelse
 Redegøre for forskellen mellem eksternt og internt regnskab og for begrebet inside
information.
 Diskutere ekstern regnskabsinformations økonomiske konsekvenser
 Redegøre for eksternt regnskab som videnskabelig disciplin, herunder forskellige videnskabelige
metoder, forskellen mellem normative og deskriptive regnskabsteorier mv.
 Redegøre for verifikation af regnskabsteorier på forskellige niveauer
 Redegøre for ÅRLs tredelte reguleringsstrategi og diskutere fordele og ulemper.
 Redegøre for forskelle i målsætning og målesystem mellem 1981-loven og 2001-loven.
 Redegøre for den internationale regnskabsregulering via EU, IASB og FASB.
Stikord:
 Regnskabets informationskanaler
 Årsrapportens bestanddele
 Inside information
 Koalitionsmodellens sammenhæng mellem regnskabsproducent og regnskabsbruger
 Regnskabsinformations økonomiske konsekvenser
 Deduktion/induktion
 Normativ/deskriptiv regnskabsteori
 Verifikation af regnskabsteorier
 Syntaktiske relationer
 Semantiske relationer
 Pragmatiske relationer
 Lovgivning, standarder, markedsløsning
 Regnskabsvejledninger
 Internationale regnskabsstandarder (IAS’ere)
Lektion 4-6:
Den præstationsorienterede regnskabsteori
Formål:
Lektionen har til formål at fremstille den traditionelle regnskabsteori, som bygger på indregning og
måling af transaktioner(præstationer) i resultatopgørelsen. Uafsluttede transaktioner fremgår som et
residual i balancen. Teorien fremstilles på grundlag af den historiske kostprismodel, der anvender
kostpriser(købspriser) og salgspriser som måleattributter.
Udgangspunktet tages i en virksomheds pengestrømme og indtægts-omkostningsstrømme for at
sammenligne informationsværdien af pengestrømsopgørelsen med resultatopgørelsen. Dernæst
præsenteres de forudsætninger og principper, som denne teori bygger på. Sondringen mellem
produkt- og periodeomkostninger gennemgås og sammenstilles med bidrags- og selvkostmetoderne.
Et vigtigt formål er tillige at redegøre for indholdet af centrale poster i resultatopgørelse og balance.
Du skal kunne:
 Diskutere sammenhæng og forskel mellem pengestrømsopgørelse og resultatopgørelse
 Diskutere informationsværdien af begge opgørelser
 Diskutere kostprismodellens teoretiske grundlag
 Redegøre for forskellen mellem bidragsmetoden og selvkostmetoden mht. indhold og
informationsværdi.
 Redegøre for sammenhængen mellem resultatopgørelse og balance
 Redegøre for hovedposterne i årsregnskabet.
 Redegøre for resultatopgørelsens og balancens informationsværdi
Stikord:
 Nettopengestrømme
 Overskud
 Periodiseringsprincippet
 Matching-princippet
 Realisationsprincippet
 Indtægter
 Udgifter, udbetalinger, omkostninger
 Produkt- og periodeomkostninger
 Kapitalomkostninger
 Skatteomkostninger
 Ordinære og ekstraordinære poster
 Aktiver, forpligtelser og egenkapital
 Anlægsaktiver og omsætningsaktiver
 Hensatte forpligtelser, langfristede og kortfristede gældsforpligtelser
 Definition, indregning og måling
 Totalindkomstbegrebet
Lektion 7-9:
Formueorienterede regnskabsteorier og den afledte begrebsrammes opbygning og indhold
Formål:
Formueorienterede regnskabsteorier tager udgangspunkt i indregning og måling af værdien af
aktiver og forpligtelser i balancen. Resultatopgørelsens indtægter og omkostninger er underlagt disse
værdier og optræder dermed som et residual af balancen. Formålet er at beskrive, hvordan
balancens værdiændringer er fremkommet.
Med udgangspunkt i økonomisk indkomst som den ideelle indkomstmodel under perfekte og
komplette markedsforhold introduceres under imperfekte og ukomplette markedsforhold alternative
regnskabsmodeller og deres overskud- og kapitalbegreber analyseres i forhold til idealmodellens.
Som måleattributter anvendes historisk kostpris, genanskaffelsesværdi og salgsværdi. Desuden
introduceres en variant af kostprismodellen justeret for ændringer i købekraft.
De formueorienterede regnskabsteorier udmøntes dernæst i en begrebsramme, der omfatter en
målsætningsdel mht. brugerne og deres kvalitetskrav til information samt en målesystemdel, der
præciserer definitioner, indregningskriterier, måleattributter og klassifikationskrav til det konkrete
regelsæt. Dette tema har til formål at fremstille og diskutere begge disse problemområder.
Du skal kunne:
 Redegøre for forskellen mellem præstations- og formueorienterede regnskabsteorier
 Redegøre for den ideelle indkomstmodel(økonomisk indkomst)
 Redegøre for måleattributternes informationsværdi under forskellige markedsforudsætninger.
 Diskutere overskud- og kapitalbegreberne i følgende modeller:
o Den økonomiske indkomstmodel
o Den historiske kostprismodel
o Den købekraftsjusterede historiske kostprismodel
o Genanskaffelsesværdimodellen
o Salgsværdimodellen
o Offerværdimodellen
 Redegøre for en begrebsrammes funktion
 Redegøre for begrebsrammens 5 niveauer
 Definere årsregnskabets elementer
 Diskutere forskelle mellem relevans og pålidelighed og mellem verificerbarhed og repræsentativ
gyldighed
 Redegøre for indregningskriterier og filosofien bag ”colorized Accounting”.
 Diskutere alternative måleattributter og deres evne til at måle værdi
Stikord:
 Hicks indkomstmodel
 Perfekte og komplette markeder
 Kostprismodel i løbende og faste priser
 Genanskaffelsesværdimodel
 Salgsværdimodel
 Offerværdimodel
 Begrebsramme
 Brugernes informationsbehov
 Kvalitetshierarkiet
 Definitioner
 Indregningskriterier
 Måleattributter
 Grundlæggende forudsætninger
Lektion 10-14:
Aktiver
Formål:
Lektionen har til formål at diskutere begrebsramme og teknisk regelsæt mht. definition, indregning
og måling af aktiver. Den generelle definition analyseres i dens bestanddele. Tilsvarende for de
generelle indregningskriterier. Dernæst analyseres de specielle begreber og regler for undergrupper
af aktiver: Immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Specielt uddybes den specifikke definition
på immaterielle aktiver og de specifikke indregningskriterier som gælder for dette komplekse
område.
Du skal kunne:
 Analysere og anvende den generelle definition på aktiver og de generelle indregningskriterier
 Analysere og anvende den specifikke definition på immaterielle aktiver med tilhørende
specifikke kriterier for indregning af internt oparbejdede immaterielle aktiver.
 Redegøre for de måleattributter, som anvendes for immaterielle, materielle og finansielle aktiver
 Redegøre for reglerne for opskrivning og nedskrivning af anlægsaktiver(nedskrivningstest)
Stikord:
 Definitioner
 Indregningskriterier:
o Immaterielle, materielle, finansielle aktiver
o Internt oparbejdede immaterielle aktiver
 Måleattributter:
o Historisk kostpris
o Amortiseret kostpris
o Genanskaffelsesværdi
o Salgsværdi
o Nettorealisationsværdi
o Kapitalværdi
o Nedskrivningstest
o Genindvindingsværdi
Lektion 15-18:
Forpligtelser og egenkapital
Formål:
Denne lektion har til formål at analysere alternative tolkninger af forskellen mellem forpligtelser og
egenkapital. Med udgangspunkt i syntaktiske forpligtelser defineres dernæst den formueorienterede
teoris semantiske forpligtelser generelt og for hver af de undergrupper, forpligtelser inddeles i.
Lektionen har især til formål at analysere definitions- og indregningskriterierne for hensatte
forpligtelser og forholdet til eventualforpligtelser (Off Balance Sheet Items).
Endvidere gennemgås de måleattributter, som anvendes til måling af de forskellige
forpligtelsesformers værdi.
Under egenkapital redegøres for de forskellige former for reserver, som indgår i regelsættet for
egenkapital.
Du skal kunne:
 Analysere og diskutere definition og indregningskriterier for forpligtelser.
 Redegøre for de forskellige former forpligtelser, som findes ,og de særlige definitoriske og
indregningsmæssige problemer, de rejser.
 Redegøre for de måleattributter, som kræves anvendt
 Redegøre for de forskellige egenkapitalformer, som findes
Stikord:
 Syntaktiske forpligtelser
 Semantiske forpligtelser
 Gældsforpligtelser
 Hensatte forpligtelser
 Retlige forpligtelser
 Faktiske forpligtelser
 Eventualforpligtelser
 Nettorealisationsværdi
 Amortiseret kostpris
 Henlæggelser
Lektion 19-21:
Indtægter og omkostninger
Formål:
Formålet med denne lektion er at analysere begreberne indtægter og omkostninger på grundlag af 3
forskellige definitioner, hvor definitionerne på indtægter modsvares af afledte definitioner på
omkostninger. På grundlag indregningskriterierne gennemgås dernæst 4 indtægtsmetoder, som alle er
relevante under hver sit sæt af forudsætninger. Hver indtægtsmetode anvender forskellige
måleattributter for varelagre og varedebitorer, som skal kendes for at forstå indtægtsmetodernes
konsekvenser for balance og resultatopgørelse.
De 3 definitioner på omkostninger udbygges med offerdefinitionen som teoretisk ideal i den
formueorienterede regnskabsteori.
Forskellige former for klassifikation omtales i denne lektion afledte af de obligatoriske skemaer herunder
sondringen mellem primære, sekundære og ekstraordinære. Desuden klassificeres omkostninger i
sædvanlig/usædvanlig og knyttet til ophørende/fortsættende aktiviteter og segmentering. Alle
klassifikationerne søger på hver sin måde at forøge informationsværdien.
Denne lektion har til sidst til formål, at fremstille dele af lagerteorien og afskrivningsteorien
Du skal kunne:
 Redegøre for forskellige definitioner på indtægter
 Diskutere og anvende forskellige indtægtsmetoder med de hertil hørende måleattributter
 Redegøre for forskellige definitioner på omkostninger
 Redegøre for og diskutere skemaernes krav til omkostningsklassifikation
 Redegøre for yderligere omkostningsklassifikationer
 Redegøre for FIFO, LIFO og gennemsnitsmetoden til værdimåling af varelagre
 Redegøre for forskellige afskrivningsteorier og –metoder
Stikord:
 Indtægter
 Indtægtsmetoder
 Måleattributter
 Kontantrabatter og garantiforpligtelser
 Forbrugsdefinition på omkostninger
 Offerdefinition på omkostninger
 Matching-princippet
 Bidrags- versus selvkostmetoden
 FIFO, LIFO, gennemsnit
 Afskrivninger og afskrivningsmetoder
Lektion 22-23:
Ledelsesberetning og supplerende beretninger
Formål:
Lektionen har til formål at redegøre for det obligatoriske indhold af ledelsesberetning og frivillig
udarbejdelse af supplerende beretninger. Den obligatoriske del omfatter dels en generel beskrivelse af
virksomheden og dens omverden og dels speciel information om videnressourcer, samfundsansvar,
driftsmæssige og finansielle risici samt det eksterne miljø.
Supplerende beretninger afspejler virksomhedens ledelsesfilosofi (Corporate Governance), som
fremstilles i tre forenklede udgaver. Som mest påtrængende emne for supplerende beretning
gennemgås bæredygtighedsrapportering i hovedtræk.
Du skal kunne:
 Redegøre for den generelle beskrivelse af virksomheden og dens omverden
 Redegøre for rapportering om videnressourcer, samfundsansvar, risici og eksternt miljø
 Redegøre for bæredygtighedsrapportering
Stikord:
 Ledelsesberetning
 Virksomheden og dens omverden
 Videnressourcer
 Samfundsansvar
 Driftsmæssige og finansielle risici
 Eksternt miljø
 Bæredygtighed
Lektion 24:
Hvordan ser et rigtigt regnskab ud?
Formål:
Lektionen er en repetitionslektion i forhold til undervisningen i de øvrige lektioner.
Lektionen har til formål at redegøre overordnet for de grundlæggende elementer i et eksternt regnskab,
herunder ledelsespåtegning, revisionspåtegning, ledelsesberetning, redegørelse for anvendt
regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, opgørelse over bevægelserne på
egenkapitalen og noter.
Lektionen gennemføres med udgangspunkt i et konkret aktuelt regnskab for en ”rigtig” virksomhed.
Du skal kunne:
 Redegøre overordnet for indholdet i de grundlæggende elementer i et eksternt regnskab
Stikord:
 Ledelsespåtegning
 Revisionspåtegning
 Ledelsesberetning
 Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
 Resultatopgørelse
 Balance
 Pengestrømsopgørelse
 Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen
 Noter