1. No category

NYT FRA DIN REVISOR
N R . 82 JUN I 2012
Udlejning af sommerhuse
Når det gælder privates udlejning af
sommerhuse kan ejerne vælge mellem 2
metoder til at opgøre det overskud, som der
skal betales skat af. En regnskabsmetode og
en bundfradragsmetode.
Regnskabsmetoden
Efter regnskabsmetoden opgøres overskuddet som forskellen mellem de faktiske
lejeindtægter og de faktiske driftsudgifter. Der skal altså udarbejdes et egentligt
ejendomsregnskab evt. med bistand fra en
revisor. Regnskabet skal ikke indsendes til
SKAT, men skal kunne fremlægges, hvis de
beder om at se det.
De faktiske lejeindtægter er det samme som
bruttolejen og omfatter derfor også lejernes
betaling for el, gas, vand og rengøring m.v.
De faktiske driftsudgifter omfatter en forholdsmæssig andel af udgifter til vedligeholdelse af indbo og inventar, forbrugsafgif-
ter, ejendomsskat, forsikring, kontingent til
grundejer- og evt. antenneforening samt de
fulde udgifter til fx annoncering, provision til
udlejningsbureau samt revisorbistand.
Udgifter til vedligeholdelse af sommerhuset
kan ikke fratrækkes. Til gengæld kan ejendomsværdiskatten nedsættes for det antal
uger, hvor huset har været udlejet.
Bundfradragsmetoden
Anvendes bundfradragsmetoden skal der
ikke holdes styr på udgifterne, idet overskuddet opgøres som 60 % af den del af
lejeindtægterne, som overstiger et bundfradrag. Også i denne forbindelse skal lejernes
betaling for el, gas, vand og rengøring m.v.
medregnes til lejeindtægterne.
Størrelsen af bundfradraget afhænger af,
om ejeren selv forestår udlejningen eller om
denne sker gennem et dansk udlejnings-
bureau, som indberetter lejeindtægterne til
SKAT.
Står ejeren selv for udlejningen udgør
bundfradraget 10.000 kr., mens det ved
udlejning gennem et bureau udgør 20.000
kr. I sidstnævnte tilfælde sørger SKAT for, at
overskuddet automatisk kommer med på
årsopgørelsen.
Ved anvendelse af bundfradragsmetoden
skal der betales ejendomsværdiskat for hele
året.
Det er muligt at skifte fra bundfradragsmetoden til regnskabsmetoden, men ikke den
anden vej.
Hvilken af metoderne, der er mest fordelagtig, kan være svær at afgøre. Tag derfor
din FDR revisor med på råd så den rigtige
løsning bliver valgt.
NYT FRA DIN REVISOR
Det skal du være opmærksom på,
hvis du ejer garantbeviser
Siden 2008 har garantindskydere tabt over
en halv mia. kr. på deres garantbeviser i
krakkede danske sparekasser.
andre fordele. Ifølge SKAT har enhver ret
til at indtræde som garant i en sparekasse
mod betaling af mindst 1.000 kr.
Det skal du være opmærksom på
Skatteregler for tab på garantbeviser
Der er flere ting, det er godt at være
opmærksom på, når man anskaffer sig
garantbeviser. En af de vigtigste ting er,
at garantbeviser er risikovillig kapital. Det
betyder at indskuddet ikke er dækket af
Indskydergarantifonden. Hvis uheldet er
ude og den pågældende sparekasse går
konkurs, mister du de indskudte penge.
En ændring i kursgevinstlovgivningen fra
2010 betyder, at personer der har anskaffet
garantbeviser efter d. 27. januar 2010, får en
lille håndsrækning til at klare et eventuelt
tab på garantbeviser. De kan nemlig trække
et eventuelt tab fra i skat. Som garantindskyder får man typisk en lidt
højere rente, lavere gebyrer og forskellige
Hvis du er indehaver af et garantbevis, anskaffet før 27. januar 2010, kan et eventuelt
tab ikke trækkes fra i skat. Generelt er det
altid en god tommelfinderregel ikke at
investere mere i garantibeviser end man
har råd til at tabe.
Tabet kan fradrages som kapitalindkomst
og har derfor samme fradragsværdi som
renteudgifter. Det vil sige mellem 33 og
46%. Tabet kan fradrages i det år, hvori det
endeligt konstateres. I mange tilfælde må
man derfor afvente en konkursbehandling.
Selskabers køb af garantbeviser er, som hovedregel, omfattet af kursgevinstloven §3,
hvilket betyder at indskud og tab er skattemæssigt fradragsberettiget hos selskabet,
som er ejer af garantbeviset.
Autoværksteders ombytning af reservedele
– Hvordan håndteres momsen?
Nedenfor er beskrevet, hvordan momsen håndteres rigtigt, når en reparation
inkluderer ombytning af reservedele, når
kunden er en privatperson og der er tale om
en personbil eller en privatejet gulpladebil.
Hvordan er momsreglerne ved køb og
salg af ombytningsdele?
Når et autoværksted modtager defekte
dele fra en kunde i forbindelse med en reparation, er der tale om et køb fra kunden.
I de tilfælde hvor kunden er privatperson
eller der er tale om en personbil, hvor kunden ikke har fradragsret for moms, betyder
det, at købet af den defekte reservedel ikke
indeholder en moms, som værkstedet kan
fradrage. Dette skal der tages højde for ved
udstedelse af fakturaen til kunden.
Typisk videresælges reservedelen til en
grossist og videresalget skal behandles
efter de almindelige momsregler. Det betyder, at værkstedet skal opkræve moms ved
salg af reservedelen til grossisten.
Brugt del købt af kunden (depositum)
fratrækkes (uden moms) . . . . . . . . . . kr.300
At betale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.2.200
Hvordan håndteres momsen på
ombytningsdele korrekt?
Det betyder, at depositummet ikke får
indflydelse på momsgrundlaget, hvilket er
korrekt.
Når kunden afleverer en defekt reservedel
som ombyttes i forbindelse med reparation af sin bil, må værkstedet ikke indeholde
moms af ombytningsdelen ved fakturering
til kunden. Det betyder, at det ”depositum”,
som værkstedet betaler til kunden for
den defekte reservedele skal modregnes,
efter beregning af moms på fakturaen til
kunden.
Hvis et depositum udgør kr. 300 kan fakturateksten eksempelvis være:
Ombytningsstarter,
inkl. arbejdsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.2.000
Hertil lægges moms . . . . . . . . . . . . . . kr.500
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.2.500
Værkstedet må, som for anført, ikke
modregne værdien af kundens defekte del
inden momsberegning i nævnte tilfælde.
Vi er bekendt med, at mange autoværksteder håndterer momsen forkert, og
derved dels risikerer at skulle tilbagebetale
den moms de har fradraget for meget,
dels risikerer en bøde, hvis størrelse er sat i
forhold til det unddragne beløb, hvis SKAT
vurderer, at autoværkstedet burde kende
reglerne.
Tag din FDR-revisor med på råd!
NYT FRA DIN REVISOR
Du har pligt til at anmelde
en medarbejders arbejdsskade
Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde det, hvis en af dine medarbejdere
er udsat for en arbejdsulykke, som kan give
anledning til erstatning. Du skal anmelde
ulykken til Arbejdsskadestyrelsen senest ni
dage efter skaden er sket. I de tilfælde hvor
arbejdsskaden i første omgang ikke bliver
anmeldt, men det efterfølgende viser sig,
at medarbejderen er sygemeldt i mere end
fem uger, så skal skaden anmeldes senest
efter udløbet af den femte uge.
Det er desværre ikke altid, at arbejdsgiveren
anmelder arbejdsskaden inden for fristen.
Og det kan få betydelige konsekvenser for
den involverede medarbejders efterfølgende erstatningssag.
En skade skal anmeldes, hvis arbejdsgiveren skønner, at skaden giver følger, som
kan begrunde erstatning. Det kan fx være
dækning af behandlingsudgifter, erstatning
for varigt mén og erstatning for tab af
erhvervsevne
Arbejdsgivere opfordres til at holde en
tæt kontakt til medarbejderen og til
at være opmærksomme på fristerne.
Hvis du ikke får anmeldt din medarbejders arbejdsskade til tiden, så skal
medarbejderen selv følge op og opfordre dig til at anmelde skaden senest et
år, efter skaden er sket.
I værste fald bliver konsekvensen for
medarbejderen, at vedkommende ikke
får rejst sit krav. Og som udgangspunkt
vil sagen blive afvist, hvis den bliver
anmeldt for sent.
I nogle tilfælde vil Arbejdsskadestyrelsen dog godt se bort fra et-årsfristen.
Men så skal det kunne dokumenteres,
at der er sket en arbejdsskade, at der
er følger, som berettiger erstatning,
og at arbejdsskaden er sikker årsag til
følgerne.
Delvis fri
telefon
Beskatning af fri telefon og egenbetaling
En medarbejder, hvor arbejdsgiveren stiller
fri telefon til rådighed, skal beskattes af
2.500 kr. om året (2012).
Skatterådet har for nylig offentliggjort en
afgørelse, hvor der var tale om en virksomhed, som ønskede, at en række medarbejdere skulle have en mobiltelefon, da
det arbejdsmæssigt var hensigtsmæssigt.
Arbejdsgiveren ville betale anskaffelsen af
mobiltelefonen og samtaleudgifter på op
til 500 kr. pr. kvartal. Samtaleudgifter herudover skulle medarbejderen selv betale.
Skatterådets svar var, at medarbejderen
skulle beskattes af fri telefon med 2.500 kr.
årligt (2012), selv om arbejdsgiveren ikke
betalte de fulde samtaleudgifter. Medarbejderens egenbetaling kunne ikke nedsætte
den skattepligtige værdi af fri telefon.
Ansat eller selvstændig free-lancer?
I disse krisetider er det fristende for en virksomhed at undlade ansættelser med faste
udgifter og forpligtelser - og i stedet vælge
at lave en samarbejdsaftale, så medarbejderen bliver selvstændig.
Fordelen er at det er nemt at komme af med
sådan en person, og de skal kun have betaling, hvis der er behov for deres arbejdskraft.
Pas på med det. Det kan blive dyrt for
virksomheden, hvis ”samarbejdspartneren”
reelt stadig fungerer som en ansat og ikke
som en selvstændig.
Fagforeningen vil kunne sige, at den
pågældende har været funktionær og skal
have løn under ferie, eller der skal afregnes
feriepenge til Feriekonto, pensionsbidrag
skal indbetales til pensionsordning,
opsigelsesvarsler skal overholdes, løn skal
udbetales i opsigelsesperioden, selvom
den pågældende ikke har arbejdet for
virksomheden.
SKAT vil kunne kræve at der skulle have
været trukket kildeskat af udbetalingerne.
Hvis den der har fået pengene ikke er i
stand til at betale den manglende afregning af kildeskat, så vil arbejdsgiveren blive
gjort ansvarlig herfor og dermed komme
til at betale for den manglende afregning
af kildeskat.
Hvad skal der til for at en person er selvstændig, f.eks. en sælger, en håndværker
eller en vognmand?
Arbejder personen kun for een virksomhed,
er undergivet daglig instruktion fra dén virksomheds ledelse og får betalt sine udgifter
til kørsel, telefon mm. af virksomheden, vil
personen blive anset for at være ansat og
ikke selvstændig.
Har personen sin egen ”firmabil”, sit eget
værktøj, sit eget regnskab, tilrettelægger sin
egen arbejdsdag og har flere kunder, så er
personen som udgangspunkt selvstændig.
Det er en ganske svær vurdering, tag derfor
en snak med din FDR revisor.
god revisorbistand betaler sig!
NYT FRA DIN REVISOR
Nye regler for erstatningsferie i
tilfælde af sygdom under ferien
Ferieloven er ændret per 1. maj i år, således
at en lønmodtager under visse omstændigheder har ret til erstatningsferie, hvis
lønmodtageren bliver syg under ferien.
Hidtil har det været sådan, at en lønmodtager ikke har været forpligtet til at afholde
sin ferie, hvis lønmodtageren blev syg
inden feriens begyndelse. Blev lønmodtageren syg under ferien, havde lønmodtageren ikke ret til en erstatningsferie.
Af ferielovens § 13, 3 fremgår således nu;
”En lønmodtager, der har optjent 25 dages
ferie, og som bliver syg under ferien, har
mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i
ferieåret. En lønmodtager, der har optjent
mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre
antal sygedage.”
Ifølge EU’s arbejdstidsdirektiv har lønmodtagere ret til 4 ugers ferie om året. Da
en lønmodtager i Danmark i henhold til
ferieloven har ret til 5 ugers optjent ferie,
har man fra lovgivers side valgt at sige, at
lønmodtageren selv må bære risikoen for
de første 5 sygedage. Har lønmodtageren
optjent mindre end 5 ugers ferie, så skal
lønmodtageren bære risikoen for forholdsmæssigt færre sygedage.
Lønmodtageren skal sørge for at melde
sig syg hos arbejdsgiveren efter de regler,
der i øvrigt gælder for sygemelding på den
pågældende arbejdsplads samt aflevere
lægelig dokumentation for sygdommen.
Sædvanligvis vil det sige, at lønmodtageren skal sygemelde sig ved arbejdstidens
begyndelse. Det er lønmodtageren, der
skal betale for lægeerklæringen.
Beregningen af hvornår der er ret til erstatningsferie, starter normalt fra den dag,
hvor lønmodtageren meldte sig syg. Venter
lønmodtageren nogle dage med at melde
sig syg, så tæller de første sygedage ikke
med i de 5 sygedage, som lønmodtageren
selv må bære risikoen for. Eksempel: En lønmodtager melder sig ikke syg på 1. dagen,
men først på 3. dagen. Lønmodtageren
har først ret til erstatningsferie fra den 8.
sygedag. Melder lønmodtageren sig syg på
1. sygedag, så har han ret til erstatningsferie
fra 6. sygedag.
Nyt fra din revisor
Udsendes af FDR-revisorer
Redaktion
Carsten Klint (ansvarh.)
Henrik Wilson
Keld Dupont
Liselotte Jensen
Redaktionen er afsluttet
18. maj 2012
Der tages forbehold for ændringer
som følge af ny/ændret lovgivning
m.v. efter at redaktionen er afsluttet
Foreningen Danske Revisorer
Munkehatten 32
5220 Odense SØ
Telefon 65 93 25 00
[email protected]
www.fdr.dk
Udkommer
ca. 3 gange årligt
Oplag
3.500 eksemplarer
Tryk
Rounborgs grafiske hus, Holstebro
Under ganske særlige omstændigheder
tæller sygedage inden sygemeldingen
med. Det kunne f.eks. være, at lønmodtageren er kommet ud for en svær ulykke, der
gør ham ude af stand til at melde sig syg.
REVISOREN I HØRVE
Hørve Stationsvej 7
4534 Hørve
Tlf. 59 64 03 00 - Fax. 59 64 03 01
www.revisoren.dk
E-mail: [email protected]
Gengivelse i uddrag er tilladt
med tydelig kildeangivelse
Din FDR-revisor
ønsker dig en
velfortjent
sommerferie!