90 procent grøn el - Nyhedsbladet Dansk Energi
Post og pizzaer uden støj og røg Nianet rykker på fibernet til erhvervslivet Et nyt elkøretøj tager nu kampen op med larmende og osende scootere og knallerter i verdens byer. TREFOR præsenterer: TRIPL. EN ER GI - Salg er magi for mig, siger adm. direktør Rasmus Helmich fra Nianet i et portræt af manden, der leverer lynhurtigt fibernet til erhvervsliv og offentlige institutioner. FOTO: HENNING BAGGER/SCANPIX Side 29 Side 34 Nyhedsbladet Dansk Energi ELFORSK skaber vækst og arbejdspladser Side 14 NR. 8 · 18. juni 2015 Annoncetillæg Øget eksport af biomasse-teknologi Side 30 Danmark suser mod 90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 Side 6 Få én samlet forsyningsplatform … fra markedets største leverandør af Microsoft Dynamics AX. MECOMS™ integrerer økonomisystem, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning – tilpasset det danske marked. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi. LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ’Vi kan bryste os af, at vores el- og fjernvarmesystem i 2030 vil være 90 procent grønt. Hvis det grønne skal gå i sort bundlinje, bør vi tage et nyt tigerspring på nye områder’ Læs med H VER gang ! Af Poul Arne Nielsen / formand / Dansk Energi Tegn abonne ment på w w w.nyhed sbladet.dan skenergi.d k Går det grønne i sort? 200 mio. Elektrificeringen af Danmark halter, så Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler, at staten afsætter 200 mio. kr. pr. år fra 2016 til 2021 til en demonstrationsordning for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværker. Beregninger fra de to organisationer viser, at det beløb vil være tjent ind igen for staten i løbet af 5-8 år. LÆS MERE PÅ 2,5 2 1,5 1 0,5 EFTERSLÆB. Udbygningen med vindenergi fortsætter i de kommende år både på land og til vands. Det gør elproduktionen mere grønnere, men det kniber med aftaget. Elektrificeringen af transporten og opvarmningen udvikler sig kun langsomt. KILDE: DANSK ENERGI. www.danskenergi.dk/elaltid Politisk Tvekamp Duel om næste energiforlig: Energikommission eller CO2-mål? Lars Christian Lilleholt (V) vs. Rasmus Helveg Petersen (R) Side 32 EN ER GI 2 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: [email protected] Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: [email protected] Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: 96 44 45 05 E-mail: [email protected] Layout og opsætning GREGORIUS DesignThinking Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 2020 2019 2018 2017 2016 2015 0 2014 Mens andelen af især vindkraft vokser i vores elforsyning, følger elektrificeringen langt fra trop. Vores individuelle varme eksempelvis oliefyr - bliver ikke skiftet ud med varmepumper. Og vores benzindrevne biler bliver langt fra udskiftet med elbiler i samme tempo, som vedvarende energi bliver en del af elforsyningen. Udfordringen med et faldende elforbrug er, at markedsprisen på el presses, og støtteomkostningen vokser. Elektrificeringen halter 2013 Her halter vi efter Hvis man anskuer energipolitikken fra sportsverdenens synsvinkel, vil det naturlige nu være at gøre det det samme hurtigere. Efter valget i dag skal en ny regering snart til at tænke over det næste energiforlig, som skal træde i kraft i 2020. Her bliver det grundlæggende spørgsmål: Skal vi forlænge verden med brædder, eller kan vi med fordel bruge det gode afsæt til at tage et helt nyt tigerspring? I Dansk Energi har vi en vision om, at Danmark bliver den mest elektrificerede nation i den mest elektrificerede region i verden – og at vi ad den vej skaber en omkostningseffektiv grøn omstilling på vej mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Sådan kan vi skabe nye forretninger, og det grønne bliver til sort bundlinje. Vi skal altså bruge det gode afsæt til at tænke i nye baner. Vi ser frem til at tage fat på den debat med det nye Folketing. 2012 40 procent af el- og fjernvarmeforbruget, og CO2 -indholdet i elproduktionen var dobbelt så stort, som det bliver i 2020. Energiforliget fra 2012 vil gøre vores el- og varmesystem grønnere og mere effektivt, og vi har allerede nu på et rekordlavt energiforbrug – endda mens BNP ligger stabilt. Ambitionen i det brede energiforlig i 2012 var også, at vores energiforbrug i stigende grad skulle omfavne vedvarende energi blandt andet ved at elektrificere en række sektorer. 2011 Sidste år overgik fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic den svenske rekord i målscore for en landsholdsspiller. Hans mål er nu, at hans egen rekord bliver endnu sværere at slå. Det er en naturlig del af sportens DNA, at man forbedrer discipliner og overgår rekorder. Den tænkning har også præget vores energipolitik. I energiforliget fra 2008 skulle vi opføre 550 MW vindenergi, hvilket løftede vindkraftens andel af elforsyningen til 30 procent i 2012. Med energiforliget fra 2012 skal halvdelen af elforbruget være baseret på vind i 2020. Vi er stolte i energisektoren af det tigerspring, der er taget. Springet betyder, at vores el og fjernvarme i 2030 vil være 90 procent grøn, viser en ny fremskrivning, som Dansk Energi præsenterer på vores årsmøde i dag under overskriften: Går det grønne i sort? Energiforliget fra 2012 var banebrydende. Det var et energiforlig, der svarede på de behov, som var realiteten i 2012. Her dækkede den vedvarende energi Tryk: Dansk AvisTryk Sydvestvej 110, 2600 Glostrup www.dansk-avistryk.dk ISSN: 1903-7503 Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. Med os kommer du videre! Der er god mening i at energioptimere. Hvis planerne altså bliver ført ud i livet. Alt for ofte strander de gode intentioner i en travl hverdag – og de dyre energispare-rapporter strander i reolen. Det ved du, og det ved vi. Hos Scanenergi laver vi også energispare-rapporter. Men vi laver dem ikke til reolen. Vi fører planerne ud i livet og får tingene til at ske. Ring til os allerede i dag på 9992 9000 og hør, hvordan du kommer videre. scanenergi.dk KORT NYT FOTO UDEFRA FORSKNING. The Global Apollo Programme er titlen på et nyt forskningsprogram for vedvarende energi med reference til kapløbet om at nå månen i 1960’erne. Målet er at presse omkostningerne for vedvarende energi ned, så den bliver billigere end nye kulkraftværker om mindre end ti år i solrige dele af verden som fx her på dette 100 MW store anlæg i sydfranske Les Mees. Apollo-programmet håber at få lande til at allokere 0,02 procent af deres BNP til formålet og derved nå et forskningsbudget på mindst 15 mia. dollar. Læs mere på www. globalapolloprogramme.org Følg dem på Twitter… Dansk Energi @DanskEnergi DK mister penge på flaskehals i Tyskland. Stort behov for elmotorvej til grøn strøm: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2015/ Juni/15_06_02A.aspx … #dkgreen FOTO: REUTERS/SCANPIX DENMARK Lettere fremtid med digitale løsninger Med en stor event har SE i Esbjerg officielt åbnet dørene til en digital smeltedigel af international kaliber. En af Danmarks stærkeste aktører inden for digitalisering har skabt et digitalt laboratorium, hvor virksomheder, forskere, offentlige instanser og den enkelte dansker kan føle på fremtiden. Laboratoriet hedder SE Next Step Lab. Åbningsdagen dannede blandt andet ramme for den eksklusive verdenspremiere på HP Sprout. I laboratoriet kan man opleve de teknologier, som i nærmeste fremtid skal undervise børn via telepresence, koble patienter til sin læge og benytte robotter til at gøre hverdagen nemmere. - SE har med det nye digitale laboratorium skabt et teknologimekka uden sidestykke i Danmark. Her kan du - helt konkret - opleve det digitale samfund, der venter lige om hjørnet. Hvordan kan teknologien give os et bedre liv, og hvordan vil fremtidens teknologier ændre velfærdssystemet, som vi kender det? Mange af de svar kan vi nu finde og føle på ét samlet sted – i Esbjerg, siger it-guru Preben Mejer, som var med til at indvie SE Next Step Lab. Læs mere på www.se.dk Energiselskab med i beredskab for skybrud Mere biogas på gasnettet Stadig mere biogas bliver opgraderet og leveret ind på det danske naturgasnet. Et af de nye anlæg på nettet er GFE-Krogenskær, der efter en omlægning af driften har fået has på massive lugtgener, naboklager og dårlig økonomi. Ifølge en pressemeddelelse bærer situationen nu præg af stabil drift og økonomisk overskud. Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning har hjulpet GFE-Krogenskær i Brønderslev med en total turnaround i millionklassen på kun et år. - Jeg er sikker på, at kommunen havde lukket os, hvis de kunne. Men vi var hele tiden aktive spillere og gjorde noget for at løse problemerne. Vi lever op til den nye miljøgodkendelse, vi har fået god økonomi i produktionen, og der har ikke været klager over lugtgener i mange måneder, fortæller den ene af anlæggets ejere, landmand Jan Ulrich. I slutningen af 2013 kulminerede sagen med en politianmeldelse og kommunens varsling af en ny miljøgodkendelse. Anlæggets ejere fik kontakt med Dansk Energirådgivning, der anbefalede, at anlægget blev oplagt fra elproduktion og motordrift til afsætning af gas på naturgasnettet. - Vores erfaring og målinger viser, at 80-90 procent af lugtgenerne ved biogasanlæg kommer fra skorstenen ved motordrift. Det elimineres, når man leverer til naturgasnettet i stedet, siger Nikolaj Ørskov Olsen fra Dansk Biogasrådgivning. Der er omkring 160 biogasanlæg i Danmark. Seks af dem er opgraderingsanlæg, der leverer til naturgasnettet. I samarbejde med AURA Installation A/S, der er en del af energiselskabet AURA, har Aarhus Vand automatiseret beredskabet for vandafledning ved skybrud. Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk sørger for tømning af bassiner og aktivering af pumpestationer. Læs mere på www.gfe-krogenskar.dk - Ikke alene kommer der mere vand ovenfra, men samtidig vokser byområderne fortsat, og miljøkravene bliver stadig skrappere. Nye udstykninger rundt om byerne nødvendiggør etablering og renovering af pumpestationer, så oversvømmelser undgås. Integration og automatisering af vandhåndteringsanlæg har i de seneste år udviklet sig til et stort forretningsområde for os, fortæller Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos AURA Installation. Her har man på få år oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning - herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner. Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Alene i Aarhus lød regningen sidste år på flere hundrede millioner. - Siden midten af firserne er vandforbruget per indbygger halveret. Til gengæld har vi fået en stor opgave med at bortlede de enorme vandmængder fra skybrud. Sidste år har vi brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten, forklarer Lars Schrøder, adm. direktør for Aarhus Vand A/S, som i 2014 håndterede mere end otte milliarder liter regnvand. Han påpeger, at Aarhus i løbet af de seneste år er ramt af tre skybrud i en størrelse, som man førhen kun oplevede én gang hvert århundrede. NGF Nature Energy har netop holdt rejsegilde på et nyt biogasanlæg på Midtfyn. De lokale landbrug, der skal levere til anlægget, vil få omdannet 300.000 tons husdyrgødning (plus 65.000 tons anden biomasse) til grøn energi og effektiv gødning til markerne. Anlæggets produktion af 12 mio. kubikmeter opgraderet biogas vil dække flere end 7.000 husholdningers varmeforbrug. Anlægget, der leveres af Xergi, starter driften ved årsskiftet. Fåborg-Midtfyns Biogas har 37 andelshavere og i alt 47 leverandører. NGF Nature Energy har fire biogasanlæg under opførelse på Fyn og i Jylland. Læs mere på www.aura.dk og www.aarhusvand.dk 4 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 Rejsegilde på Fyns største biogasanlæg Ecofys @Ecofys ”50-50-50”: California passes ambitious laws on emissions and energy efficiency http:// ow.ly/NROCx via @guardian Svein T veitdal @tveitdal Forsker: Kildesortering hjelper ikke klima. Større effekt å stoppe oljeproduksjon i 4 timer http://www.nettavisen.no/nyheter/ innenriks/forsker-kildesortering-hjelper-ikkemiljet/3422796301.html … VELUX @VELUX New study shows: 7/10 Europeans don’t air out enough. Learn more: http://ow.ly/MMXY1 #healthybuildings Cycling Professor @fietsprofessor The argument that your city is not like Amsterdam is invalid. Neither was Amsterdam; it took long, radical effort Stefan Krauter @solarpapst 27.8 GW solar power in Germany 1.13 pm today (last months of German records, in the future the records will to China) Marc Height @March8eight Chinese greenhouse gas emissions could peak in 2025, says @LSEnews http://www. theguardian.com/world/2015/jun/08/chinesegreenhouse-gas-emissions-may-peak-by-2025says-study … Læs mere på www.natureenergy.dk Megatrend: Global opvarmning Verden er blevet ca. 0,8 grader varmere i nyere tid, og udledningen af CO2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas sætter ekstra fart på opvarmningen. På FN’s 21. klimakonference i Paris i december skal regeringerne forsøge at begrænse temperaturstigningen til maksimum to grader. Reporting Climate @Reportingclimat NOAA says we have just had the warmest 12 months on record - pic.twitter.com/ poyNLFPqPm http://ow.ly/NAdRF Øget effektivitet, forbedret afregning og skalérbarhed! Aftal en uforpligtende workshop med os og få et overblik over dine forretningsmæssige fordele. Få én samlet forsyningsplatform MECOMS™ fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomi system, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS™ håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjern aflæsning til afregning – og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde. MECOMS™: • Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi og forsyning • Er i drift hos mere end 40 energi og forsyningsvirksomheder i Europa • Microsofts anbefalede løsning til energi og forsyning • Er tilpasset danske markedsforhold Få Et OvErblIk over dit forretningsmæssige potentiale – start med en workshop med afsæt i netop din virksomheds behov. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi. ENERGIENS TOPMØDE 2015 Sådan skal vi følge op på de 90 procent Danmark suser mod 90 procent grøn el og fjernvarme i 2030 Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R): - Det er flot og et produkt af en strategi, at vi når så langt. Det giver behov for øget fokus på vores oliefyr og naturgas. Her skal vi have øget elektrificeringen og gerne i kombination med jordvarme. Jeg har dog ikke tænkt mig at sove på laurbærrene - jeg kommer ikke til at blinke med øjnene i forhold til det sidste fossile i vores el og fjernvarme. Hele el- og varmesektoren vil mangle ti procent (frem mod SR-regeringens mål om en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035, red.), og det skal gøres så billigt som muligt. Men det skal gøres. Klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V): - Det her betyder, at det er vigtigt, vi kommer i gang med transportsektoren. Her skal vi have andre teknologier ind både el, biogas og andre teknologier. For mig er det vigtigt, at vi får en teknologineutral vej frem. Det betyder også, at vi kan lave en grøn omstilling og et nyt energiforlig fra 2020, hvor det er de markedsbaserede løsninger, der trækker. Der er også behov for, at vi får en energikommission, der ser på hvordan, vi kan lave en grøn omstilling billigst muligt, så vi får en stabil energiforsyning og sender mindre el ud af landet - og dermed får større glæde af den grønne omstilling selv. BRUG MERE EL: Den nye regering skal tage stilling til, hvor den grønne indsats skal ske efter 2020. Dansk Energi peger på elektrificering som en hovedopgave. Læs mere side 32 AF EVA TINGKÆR OG JESPER TORNBJERG Når danskerne i 2030 tænder for lys og varme kan det ske med god samvittighed. En ny fremskrivning, som Dansk Energi præsenterer i dag på Energiens Topmøde 2015, viser, at 90 procent af el- og fjernvarmeforsyningen til den tid er grøn. De 90 procent nås med de spor, som det nuværende energiforlig fra 2012 lægger. Et bredt Megatrend: Digitalisering Apples beslutning om at lægge et datacenter ved Viborg har påkaldt sig international opmærksomhed, og en delegation fra Viborg har netop været inviteret op på podiet på it-konferencen Datacloud Europe 2015 i Monaco. - En meget stor del af verdens energiforbrug går til datacentre, og datamængden vil eksplodere de næste år. Det sætter naturligvis fokus på energiforbruget, siger adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi Viborg. Noget af det, der blev talt meget om på it-konferencen var, at datamængden blot i løbet af de næste 14 måneder vil blive fordoblet. Frem til 2020 vil der være behov for i størrelsesordenen 200 nye datacentre. - Med omstillingen af energisektoren får vi stadig bedre argumenter for, at der bliver placeret flere datacentre og andre virksomheder med grøn profil i Danmark. Det vil kunne skabe vækst og arbejdspladser, mener Christian Hagelskjær. 6 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 flertal i Folketinget vedtog dengang, at • Danmark skal have 50 procent vindenergi i elsystemet i 2020 • Energiforbruget skal falde • En større del af danskernes energiforbrug skal elektrificeres. Ønsket om elektrificering er langt fra forløst, viser tallene fra Dansk Energi, der vil blive brugt til dialog med regeringen efter valget i dag. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre, at vedvarende energi bliver en større del af det samlede energiforbrug – altså også fx transporten og den individuelle opvarmning. - Vores status viser, at vi tager et tigerspring, når det kommer til grøn el og varme. Vi skal fortsat bygge ud med vedvarende energi, men i et andet tempo. Det næste tigerspring skal tages indenfor elektrificeringen, siger adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. - Det brede politiske ønske er, at Danmark skal bruge langt færre fossile brændsler i 2050. Derfor lægger vi i dag op til en debat om, hvor den nye regering og resten af Folketinget skal tage energipolitisk fat i den nye valgperiode, tilføjer han. Nødvendigt med varmepumper Det aktuelle energiforlig løber til 2020, så i løbet af de næste fire år skal Folketinget blive enige om, hvad der skal ske eksempelvis fra 2020 til 2030. Højt på Dansk Energis ønskeliste står fx elbiler og andre former for grøn transport samt varmepumper til private hjem, fjernvarmeværker og industrier. - Der er et stort politisk ønske om at bruge den stadigt grønnere el i vores opvarmning. Eldrevne varmepumper i mindre byer og landområder er nødvendige, hvis de brede energipolitiske mål skal nås: De øger værdien af vindmøllestrømmen, gør vores energisystem mere fleksibelt, sparer brændsler og reducerer CO2. Vi foreslår derfor at give elektrificeringen en nødvendig kickstart ved at give varmepumperne en målrettet håndsrækning på en økonomisk fornuftig måde, siger Lars Aagaard. Helt konkret foreslår Dansk Energi sammen med Dansk Fjernvarme, at der afsættes 200 mio. kr. pr. år til en demonstrationsordning fra 2016-2021. Intelligent brug af el Koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn mener, at vi med 50-70 procent vindenergi i elsystemet, som bliver en realitet i starten af 2020’erne, bliver nødt til både at elektrificere samfundet og tænke el på en ny måde. Værdien af vindenergien skal optimeres: - Det er da helt galt, at vi ind imellem lukker for vindmøller. Hvis det virkelig blæser, skal vi da ikke spare på energien. Vi skal bruge den, og vi skal bruge den på en intelligent måde, siger Bent Agerholm. Hos Energi Fyn har alle 175.000 kunder fjernaflæste elmålere, så selskabet kan løbende holde øje med, hvad fynboerne og virksomhederne bruger. Data bliver stillet til rådighed for kunderne, der time for time kan se sit eget forbrug. - Data kan være med til at ændre forbrugernes adfærd, og i en nær fremtid vil data forhåbentlig kunne bruges til automatisk at styre noget af elforbruget, så vaskemaskinen selv tænder, når vinden blæser, og elpriserne er lave, siger Bent Agerholm og fastslår, at med stadig mere varierende elproduktion fra vind og sol, skal også elforbruget gøres mere varierende for at det samlede system kan hænge sammen teknisk og økonomisk. Værdi til Danmark Den grønne omstilling skaber værdi for Danmark bl.a. i form af eksport af energiteknologier. Sidste år eksporterede vi energiteknologier for 74,4 mia. kr. – heraf 43,6 mia. kr. alene i form af vindenergi og andre grønne teknologier. Væksten i den grønne del af eksporten blev på 15,4 procent. En grøn og velfungerende energisektor med el i stikkontakterne 99,997 procent af tiden og billig fjernvarme kan også tiltrække investeringer. Spørg bare i Viborg! Adm. direktør Christian Hagelskjær fra Energi Viborg fastslår, at Danmark med den grønne omstilling har en god historie at fortælle til verden – en historie, der kan blive endnu bedre. Apple har besluttet at investere 6,3 mia. kr. i et nyt datacenter i Foulum, og det giver mulighed for ’en dobbeltgrøn løsning’. Apple får grøn strøm med høj forsyningssikkerhed fra elnettet til sine servere, der afgiver varme. Denne overskudsvarme kan via varmepumper komme ind på det lokale fjernvarmenet. - Mit helt store ønske til regeringen er, at den gør det muligt og rentabelt at udnytte de betydelige mængder spildvarme, der er i Danmark, siger Christian Hagelskjær. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk Batterier flytter sollys til nattetimer FOTO: COLOURBOX ENERGIENS TOPMØDE 2015 Priserne på batterisystemer falder voldsomt og kan ændre energisystemet dramatisk. Hver dag kommer der 1-3 nye batterisystemer på markedet, påpeger en af leverandørerne, Bosch, der allerede har godt fat i det tyske marked. BATTERIER GEMMER SOLSTRØM. Rigtig mange tyske familier har solceller på taget. Elektricitet fra solcellerne dækker typisk langt mere end forbruget i dagtimerne, så der sælges el til nettet. Nu er der imidlertid ved at komme gang i markedet for de batterier, der gør det muligt for solcelleejerne at bruge deres solstrøm, også når solen er gået ned. KILDE: BOSCH AF JESPER TORNBJERG Stadig flere hjem vil i de næste år få solceller på taget og lithiumion-batterier i bryggerset til at sikre, at solstrålerne også om natten giver strøm til it-udstyr, alarmsystemer, varmepumper, elbiler og alt muligt andet eldrevet isenkram. På Energiens Topmøde i dag i København vil teknologivirksomheden Bosch, der er sponsor for arrangementet, præsentere et sammenhængende energisystem med komponenter til og styring af det intelligente hus. Husstandsbatteriet er hjertet i systemet, og salgsdirektør Jürgen Schwarz fra Bosch Power Tec i Tyskland kan fortælle om en udvikling, der går forrygende stærkt i øjeblikket. Tesla har under stor mediebevågenhed varslet sin PowerWall, men det amerikanske bilfirma er bestemt ikke alene. - Hver dag kommer der 1-3 nye batterisystemer på markedet. Lige nu er jeg på Intersolar-udstillingen i München, og tæt på alt handler om lagring, fortæller Jürgen Schwarz over telefon fra Bayern. De nye batteriprodukter er standardiserede og bliver massefabrikeret – og priserne rasler ned. Jürgen Schwarz vurderer, at priserne er blevet halveret i løbet af de seneste fem år. Alene det, at Teslas topchef Elon Musk varsler en storstilet batteriproduktion, lægger et yderligere prispres på markedet, påpeger salgsdirektøren. Det tyske marked er en af de primære drivkræfter for udviklingen af batterierne - ikke mindst, fordi tyskerne er ellevilde med solceller, og fordi de tyske bilfabrikanter efterhånden er ved at komme op i gear, når det handler om elektrisk drevet transport. Ifølge Jürgen Schwarz blev der sidste år leveret ca. 5.000 batteriløsninger til tyske kunder. Han forventer, at det tal vil blive dobbelt op her i 2015. - Vi er stadig på et lavt niveau, men udviklingen tager fart, siger Jürgen Schwarz, der forudsiger et boom, der i en periode – desværre - også omfatter produkter af tvivlsom kvalitet. Bosch ser en række ’drivere’ for en massiv udbredelse af batteri-løsninger. Vurderingen er, at batterierne kan være med til at sikre stabiliteten i elnettet i takt med, at der bliver produceret mere og mere strøm ’nedefra’ Aha! Prisen på solcelleanlæg falder kraftigt. Mens man i 2010 skulle give 165.000 kr. for et anlæg på 6 kWp fx til et pænt stort hus, så koster et tilsvarende nu blot 95.000 kr. KILDE: ENERGIMIDT Din teleoperatør til fjernaflæsning Dækker flere netværk i Danmark Brugervenlig online administration Skræddersyede løsninger til energibranchen Kontakt os på 70 22 20 45 eller via www.simservice.dk fra solceller, vindmøller og diverse private mikrosystemer. Derudover vil udbredelsen af elektriske køretøjer og varmevarmepumper også belaste de lokale elnet, hvilket også taler for batterierne, der kan starte lynhurtigt op, som en stabiliserende faktor. I hjemmene vil alle apparater blive bundet sammen via internettet, og elforbruget vil formentlig stige. Priserne på el inklusive afgifter bliver højere og højere, så motivationen til at blive mere eller mindre selvforsynende – og måske endda koble sig af elnettet - vil vokse, vurderer Jürgen Schwarz. - Jeg glæder mig til at vise vores løsninger frem på Energiens Topmøde. Vi i Bosch tror på, at disse muligheder også vil være interessante i en dansk sammenhæng, siger han. LÆS MERE PÅ http://bosch-solar-storage.com DET FRIE ELMARKEDET er næstformand i Dansk Elhandel under Dansk Energi. FRIT VALG. Glade el-kunder som Line og Martin Jepsen og sønnerne Lasse og Kasper får fra 1. april 2016 deres elregning fra deres elhandelsselskab, der også kommer til at stå for kundekontakten. Med engrosmodellen træder elnetselskaberne et skridt tilbage. FOTO: NILS ROSENVOLD Skærpet konkurrence om kunder på elmarkedet Elhandelsselskaberne gør klar til at overtage kundekontakten fra elnetselskaberne – og kæmpe endnu mere om markedsandele. AF JESPER TORNBJERG Alle elhandlere tæller ned til næste forår og sommer, hvor der kommer til at ske betydelige ændringer på markedet – og hvor konkurrencen forventes intensiveret over for private kunder og små og mellemstore virksomheder. Alle elkunder kan allerede skifte elleverandør, men med indførelsen af den såkaldte engrosmodel pr. 1. april 2016 vil kunderne få én indgang til branchen og én regning. Elnetselskaberne, som har ansvaret for distributionsnettene, træder et skridt tilbage, og elhandlerne får den altdominerende kundekontrakt. - Vi ser frem til at engrosmodellen kommer. Det bliver en lettelse for os og mere simpelt for kunderne, siger privatkundedirektør Louise Hahn fra DONG Energy, der med godt 800.000 kunder driver Danmarks største elhandelsselskab. To adskilte kundecentre Louise Hahn er chef for el- og gashandel til privatkunder i DONG Energy, hvoraf de fleste bor i DONG Energys distributionsområde, mens andre bor i fx SE’s eller SEAS-NVE’s distributionsområde. Som en del af forberedelserne til 1. april 2016 sidder Louise Hahn midt i et kundecenter med 300 medarbejdere, 8 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 der kun har med handel at gøre. De ansatte i elnetselskabet er placeret et andet sted, så DONG Energy kan leve op til krav om adskillelse af de to aktiviteter. - Vi har netop delt vores kundecenter op i to, for der bør aldrig kunne opstå tvivl om, hvem man ringer til, siger Louise Hahn og påpeger, at kundecentret for elnet allerede nu indirekte er underleverandør til en række elhandelsselskaber som eksempelvis NettoPower og OK. - Vores koncernstrategi er baseret på den logik, at vi tror på et frit og liberaliseret marked på el og gas. Vores strategiske fordel som handelsselskab er, at vi som udgangspunkt har mange kunder. Der bør derfor være stordriftsfordele, der kan gøre det billigere at handle el hos os, siger Louise Hahn. De fleste monopoler fra dengang tiderne var anderledes, mister typisk kunder, når markedet slippes fri. DONG Energy er det selskab, der risikerer at tabe mest, men… - Engrosmodellen øger vores muligheder for salg uden for vores gamle forsyningsområde, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opretholde kundebasen – så længe det er rentabelt. Vi har ikke et mål om at være størst, så hvis SEAS-NVE, SE og andre slår sig sammen, får det os ikke til at ligge søvnløse om natten. Nyhedsbladet: Har I et mål om at være billigst? - Vi har et entydigt mål om at være blandt landets billigste selskaber, men det er umuligt at garantere en plads i top 5, da vi allerede i dag har en prisforskel i top 10 på mindre end 10 øre/kWh. Der er over 50 selskaber på elmarkedet, og de vil alle kunne forsøge at placere sig i top 5, hvis de får lyst til det, påpeger Louise Hahn, der Megatrend: Liberalisering Stadig flere energimarkeder verden over bliver liberaliseret. Når det handler om el, er Norden en foregangsregion, hvor samarbejdet om rammerne – og konkurrencen om kunderne – har bredt sig til de baltiske lande. Nyhedsbladet: Har du gode råd til elkunderne? - Jeg anbefaler, at man tager et kig på www.elpristavlen.dk og vælger et variabelt produkt, der varierer med priserne på engros-spotmarkedet. Man bør sikre sig, at priserne ikke er kunstigt lave på grund af introrabatter eller et ophør af aftalen indenfor 3-12 måneder. Et variabelt produkt er et slags fredsvalg – det er fornuftigt både i dag og i morgen. Alternativt kan ’prisjægeren’ løbende orientere sig og rykke rundt mellem forskellige introduktionstilbud, siger Louise Hahn og erkender, at elregningerne – bl.a. på grund af myndighedskrav – er komplicerede. Med engrosmodellen bliver det lidt simplere, men Louise Hahn opfordrer både myndighederne og branchen til at udvikle ’ultrasimple’ regninger, for mange af de informationer, der gives, ’rager kunderne en høstblomst’. - Hvis ikke regningerne er simple at gennemskue, opgiver kunderne. Det skal være lige så let at handle el som at købe en togbillet til Vejle, siger Louise Hahn. Gadesalg, telesalg og flytninger Kampen om kunderne er i fuld gang, og ifølge Louise Hahn vil konkurrencen blive hårdere frem mod engrosmodellens indførelse. - Gadesalg, telesalg og flytninger… det er dér, slaget står, og disse kanaler er vigtige for at få gang i konkurrencen til fordel for kunderne. Vi skal sikre, at disse vigtige salgskanaler ikke bliver misbrugt af selskaber ved fx at bedrive stærkt uhæderligt tele- eller gadesalg. Der skal vi have hurtig opfølgning og konsekvenser fra myndighedernes side, mener Louise Hahn. Hun finder det også vigtigt, at kunder fremover, når de flytter til en ny adresse, bliver oplyst om muligheden for frit at vælge elleverandør. - Der skal være kunder, der orienterer sig i markedet, ellers blive handelsselskaberne passive, og så stiger priserne, fastslår Louise Hahn. Som en del af forberedelserne til engrosmodellen er DONG Energy ligesom alle de andre selskaber i branchen i fuld gang med at gøre it- og servicesystemerne klar til de nye tider, der også kommer til at omfatte mulighed for timeafregning af elforbrug helt ned til den mindste kunde. - Vi ser frem til timeafregningen næste sommer. Vi har ikke produkterne endnu, men det kommer. Vi forventer at der på sigt vil være mange kunder, som er interesseret i at starte deres tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner om natten. Det bliver spændende at se, siger Louise Hahn. LÆS MERE PÅ www.dongenergy.dk Køb! Elpriserne er historisk lave Erhvervslivet kan spare penge ved at optimere energiindkøb og effektivisere sit forbrug. AF JESPER TORNBJERG Masser af vand til vandkraft i Norge og Sverige kombineret med stadig mere vindenergi og lave kulpriser til kraftværker ikke mindst i Tyskland tvinger i øjeblikket elpriserne på de nordeuropæiske elbørser ned. - Elpriserne er historisk lave, så vi anbefaler vores kunder at disponere, siger adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark. Med andre ord kan lige akkurat nu være et godt tidspunkt at købe elektricitet på langsigtede kontrakter. Ifølge Jørgen Holm Westergaard har mange nordiske koncerner da også grebet chancen og er i gang med at give deres energiindkøb et serviceeftersyn fx via Energi Danmarks OneStop-Shop koncept. - De er i fuld gang med at se samlet på deres leverancer af el, gas, olie og andre ressourcer, og det hilser vi velkommen. En samlet energioptimering nationalt og på tværs af landegrænser er en god idé, siger Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark, der har handelsaktiviteter samt datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Optimering af indkøb er en side af sagen – optimering af forbrug en anden. Siden finanskrisen er elforbruget i industrien - som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 5/2015 faldet både i Norden og Tyskland. En del skyldes lukninger af produktionsanlæg, men andet bunder i øget fokus på energispild som et middel til at forbedre bundlinjen. - De første skridt er taget, men de næste skal ses i en større investeringssammenhæng i forhold til nye produktionsanlæg. Her konkurrerer de danske energiselskaber bl.a. med store europæiske infrastrukturkoncerner som Siemens og Schneider Electric, påpeger Jørgen Holm Westergaard. EU har mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent i 2020 og minimum 27 procent i 2030. Formålet er at styrke erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til USA og Asien, at begrænse importen af brændsler og mindske udledningen af drivhusgasser. LÆS MERE PÅ www.energidanmark.dk Byer der bruger 30 % mindre energi? Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk Selvfølgelig. En vo Kig er res for gie L ns ou bi To nge pm ød på e2 Kom og oplev Danmarks mest energieffektive 01 5 Verdenspremiere varmepumpe, som kan styres via Virtual Power Plant Danmarks mest energieffektive luft/vand varmepumpe* Takket være 5 verdenspatenter og ny teknologi er du sikret en varmepumpe, som når helt nye højder, hvad angår energieffektivitet. Samtidig får du en varmepumpe, som automatisk tilpasser sig vejrforholdene, hvilket giver optimal komfort og lavt energiforbrug. Varmepumpen er nr. 1 på Energistyrelsens varmepumpeliste* - det er din sikkerhed for kvalitet og effektivitet. Klik ind på www.bosch-varmepumper.dk, hvor du også kan se vores film om bedst i test varmepumpen. Luft/vand varmepumpen er testet af Teknologisk Institut efter normen EN14825. *Se mere på www.sparenergi.dk/varmepumpelisten. 5 minutter MERE EKSPORT I VENTE. ’Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske marked bedst muligt i Europa’, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy. FOTO: PR-FOTO OM MIN FORRETNING Fakta om Neas Energy Omsætning (2014): 11,17 mia. kr. Driftsresultat: 113,5 mio. kr. Energiomsætning: 30,8 GWh Ejerform: Aktieselskab Antal ansatte: 250 Hovedkontor: Aalborg Hjemmeside: www.neasenergy.com Læg hårdt ud – og øg tempoet! Neas Energy har styrket sit kapitalgrundlag og skal nu til at oversætte sine platforme til spansk, italiensk og bulgarsk – eller hvilke lande, der tilbyder de bedste forretningsmuligheder. AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - ATP og Via Venture Partners’ investering i Neas Energy er en væsentlig styrkelse af vores kapitalgrundlag og generelle position. Mit hovedfokus lige nu er derfor planen for, hvordan vi får udnyttet denne fordel hurtigst og bedst muligt, så vi fortsætter væksten og skaber et tilfredsstillende afkast til såvel nuværende som nye ejere, siger adm. direktør Bo Lynge Rydahl fra Neas Energy. Neas Energy er aktiv på 18 lande i Europa med Norden, Tyskland og Storbritannien som de primære markeder. En kernekompetence er at forvalte produktion af el for ejere af kraftvarmeværker/ kraftværker, vindmøller, solcelleparker og industrianlæg. Det handler altså bl.a. om at sælge disse uafhængige producenters strøm til gunstige priser på Europas elbørser. Filosofien lyder på, at kunderne skal opleve fleksibilitet og sikkerhed for deres produktion i disse tider, hvor der kommer stadig mere vejrafhængig elproduktion fra vind og sol. Trods lave elpriser overalt i Europa var 2014 det hidtil bedste år for den nordjyske vækstvirksomhed. For at nå så langt har Neas Energy investeret kraftigt i it- og softwareløsninger. Disse platforme skal nu oversættes og omsættes til spansk, italiensk og bulgarsk – eller hvilke lande, der nu tilbyder de bedste markedsmuligheder. Saltvandsindsprøjtningen på ca. 500 mio. kr. fra ATP og Via Venture Partners giver Neas Energy mulighed for at ekspandere: - Vi skal se at få udnyttet vores erfaringer, systemer og kompetencer fra det danske marked bedst muligt i Europa. Vi har en stærk platform, som kan udnyttes – og vores aktuelle aktiviteter i bl.a. Tyskland og UK kan nu skaleres op, siger Bo Lynge Rydahl. Han fastslår, at Neas Energy er ’stærkt fokuseret’ på at tage de sidste skridt i selskabets strategi om at være til stede med fysisk handel af el og gas i alle betydelige markeder i Europa. - I løbet af 2015 skulle vi gerne nå hele vejen til Tyrkiet, siger han. ‘At trænge ind på nye markeder kræver fodarbejde, tålmodighed og prioritering af hvert skridt. Tålmodigheden er dagligt på prøve’ Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Overordnet set drejer det sig om at være en af de stærkeste aktører inden for ’intelligent energy asset management’ i Europa. Det er derfor et mål for os at være tæt på vores kunders behov. Vores forretningsmodel er fokuseret på optimering af vores kunders energiaktiver, og vi skal derfor altid kunne levere de løsninger, der omsætter vores kunders kapacitet til maksimal værdi, siger Bo Lynge Rydahl. EU har en vision om at skabe ét sammenhængende elmarked, men i virkelighedens verden er der fortsat mange lokale forhold at tage hensyn til. At erobre nye markeder kræver bl.a., at selskaber som Neas Energy sikrer sig licenser til at handle med el og gas samt tilladelser til at agere på børserne. Der skal også findes handelspartnere og erhverves indsigt i lokale forhold, inden de første kunder kan betjenes. - Vi har de seneste år oplevet en meget positiv tilgang af nye kunder inden for både Bo Lynge Rydahl, adm. direktør, Neas Energy vedvarende energi samt konventionel kraftvarmeproduktion. Det er vores mål at fortsætte den udvikling de kommende tre til fem år. Heri ligger implicit en yderligere udbredelse af vores services i Tyskland og UK, men også at disse tilbydes i andre relevante lande, siger Bo Lynge Rydahl. Han påpeger, at det at tilhøre eliten af aktører i Europa på dette felt naturligvis indebærer, at selskabet lever op til de komplicerede finansielle myndighedskrav, der måtte gælde, hvad enten det drejer sig om retningslinjerne i REMIT, EMIR og eventuelt MIFID II, ’hvis vores undtagelse herfra ophører’. - Så det er også et af de klare mål. Og så er jeg sikker på, at vi om 3-5 år har bevist over for vores aktionærer, at det store potentiale, Neas Energy er i færd med at realisere, vil give os stærkere resultater på bundlinjen, siger direktøren. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Der er ikke noget specielt, der går mig på - kun den tilbagevendende frustration over, at ’ting tager tid’. Med det styrkede kapitalgrundlag og en platform, der er et fantastisk grundlag for international vækst, så er det – sagt på nordjysk – ’træls’, at det ikke bare kan ske i morgen, siger Bo Lynge Rydahl. Mange sukker efter mere sammenhængende europæiske markeder for el og gas, men omvendt giver den fortsatte fragmentering også muligheder for de dygtigste handlere. På det vigtige tyske marked oplever Neas Energy konsolidering og stadig hårdere konkurrence bl.a. fra norske Statkraft samt handelshusene Trianel og Axpo. Også kollegerne/konkurrenterne i Danske Commodities og EnergiDanmark forsøger at udnytte, at det nordiske elmarked fører an i Europa. - At trænge ind på nye markeder kræver fodarbejde, tålmodighed og prioritering af hvert skridt. Tålmodigheden er dagligt på prøve. I vores verden er det dog altafgørende, at vi er godt forberedte på de forskellige former for risici på markederne, så jeg har lært at tilegne mig tålmodighed... uanset at jeg gerne i passende situationer holder fast i mit motto med ’at lægge hårdt ud – og så øge tempoet’! siger Bo Lynge Rydahl. ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 11 FORSKNING & UDVIKLING Optimeret layout styrker økonomien i havmølleparker Strat guess x 10 0.9 6.178 0.88 6.177 0.86 0.84 6.176 Northing [m UTM] Ældre havmølleparker er typisk opbygget med gitterlayout, men operatørerne kan sikre sig færre udgifter til fundamenter og få flere indtægter fra elproduktion ved at lave layouts ud fra lokale forhold på havbunden. 6 0.82 6.175 0.8 6.174 0.78 0.76 6.173 0.74 6.172 0.72 4.09 4.1 4.11 4.12 4.13 Easting [m UTM] Costmap area 1 - 33 WTG New 4.14 - VES-8.0-164-CON-MA4.15 4.16 Circle 5 RD 5 x 10 0.7 KLASSISK LAYOUT: Møllerne står i et grid med seks gange rotordiameterne indbyrdes mellem sig. 6 Best layout x 10 0.9 6.178 0.88 AF JESPER TORNBJERG 6.177 0.86 0.84 6.176 Northing [m UTM] Flot ser det ud fra luften, når de enkelte møller i en havmøllepark står opstillet i et gitter, men økonomisk kan det faktisk være en bedre idé at lade parken fremstå lettere usymmetrisk. - Vi har udviklet et praktisk værktøj, WindSqueeze, der kan optimere layoutet for en havmøllepark. Det er et vigtigt skridt i forhold til på samme tid at reducere omkostningerne til fundamenter og øge indtægterne fra produktionen af el, siger forskningsprojektleder Jesper Skov Gretlund fra DONG Energy. WindSqueeze bygger på kendt viden fra forskning gennem de seneste mange år, men med værktøjet, som DONG Energy selv har udviklet, er det muligt at gennemføre tusindvis af beregninger på kort tid. Det kan være guld værd både i forhold til projekter, DONG Energy planlægger at byde på, og projekter, hvor selskabet har sikret sig en licens. - Hvis havbunden er flad som en pandekage og der ikke er restriktioner med hensyn til plads, er der ikke meget at hente på et andet layout, men jo mere komplekst sitet er, desto større effekt kan det give at optimere placeringen af møllerne i forhold til havbund og skyggevirkninger fra andre møller, fortæller Jesper Skov Gretlund. 0.82 6.175 0.8 6.174 0.78 0.76 6.173 0.74 6.172 0.72 4.09 4.1 4.11 4.12 4.13 Easting [m UTM] Costmap area 1 - 49 WTG New 4.14 - VES-8.0-164-CON-MA4.15 4.16 Circle 5 RD 5 x 10 0.7 OPTIMERET LAYOUT: Windsqueeze-programmet har taget hensyn til fundamentomkostninger, hvor de største drivere er vanddybde og havbundsforhold samt energiproduktionen (MWh) som funktion af de læeffekter, som de påvirker hinanden med. Farverne på kortene illustrerer de samlede fundamentsomkostninger – altså en afspejling af primært vanddybde og havbundens velegenthed til at bære et fundament. KILDE: DONG ENERGY-PRÆSENTATION PÅ EWEA OFFSHORE 2015. •Fuld produktion er der på Westermost Rough (210 MW), som er den første havmøllepark, hvor Siemens Wind Power i Brande på kommercielle vilkår har leveret 35 stk. af sin nye 6 MW-mølle. Ud af de godt 8.000 MW offshore vindkapacitet, der er opstillet i Europa, har DONG Energy opført en tredjedel. DONG Energy er fornylig gået i gang med at bearbejde også det amerikanske marked for offshore-vindenergi. En vindmølle på havet producerer ifølge DONG Energy som en tommelfingerregel ca. 50 procent mere el end en tilsvarende på land… med WindSqueeze kan møllerne levere lidt mere. Har passeret 3.000 MW DONG Energy er verdens største operatør af havmølleparker. I maj placerede DONG Energy vindmølle nr. 76 på Borkum Riffgrund i Tyskland og passerede dermed en milepæl på en samlet offshoreeffekt på 3.000 MW. Målet er at have opført 6.500 MW i 2020. Samtidig presser energiselskabet på for at presse prisen for havmølleparker ned med 40 procent frem til 2020. Hvis havbunden er kuperet og der er forskellige havbundstyper, kan der være penge at spare på fundamenter ved at sætte møllerne de rette steder, men samtidig skal operatørerne undgå, at møllerne skygger for hinanden og dermed bremser vindens dans på vingerne. - Beregningerne er vigtige input til arbejdet med at designe en park, men der er også andre parametre end havbund og skyggevirkninger i den samlede ligning, understreger Jesper Skov Gretlund. Fem nye parker undervejs DONG Energy er ved at opføre fem havmølleparker. Westermost Rough og Burbo Bank Extension i Storbritannien samt Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind 1 og 2 i Tyskland. Flere af dem er snart klar til officiel idriftsættelse: •På Borkum Riffgrund 1 (312 MW), der er ejet af DONG Energy, Kirkbi og William Demant Invest, er alle møller opført og over halvdelen er i drift. Created and produced by LÆS MERE PÅ www.dongenergy.com Megatrend: Mere vedvarende energi I 2014 voksede den globale elproduktion fra vindmøller, solceller og andre former for vedvarende energi med syv procent. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at udviklingen fortsætter – herunder i Kina, der i 2014 var det største marked med cirka 23 procent af den samlede udbygning. Aha! Livscyklusvurdering fra Siemens Wind Power og DTU: En havvindmølle på 6 MW tjener energimæssigt sig selv hjem på 9½ måned. For en landmølle på 2,3 MW drejer det sig om 5½ måned. Læs mere på www.siemens.com/entry/cc/en Created and produced by Register now 650+ exhibitors, 13,500+ visitors, 1,500 delegates from over 80 countries Building an industry without borders Your platform for the future • +150 delegates • +20 expert speakers www.offshore-energy.biz OE15_Adv_Energi_255x125mm_fc_8juni2015.indd 1-2 12 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 Supported by Co-located with • plenary and breakout sessions • networking opportunities www.offshoreWINDconference.biz Media partners 08-06-15 15:50 vi skaber viden on& offshore den danske offshoreindustri arbejder ofte i nogle af de mest krævende miljøer på kloden. det stiller store krav til materiellet, og det stiller i høj grad krav til de mennesker, der skal samle, styre og optimere det. På Maskinmesterskolen københavn er vores kerneforretning at uddanne og udvikle netop de profiler, der kan vride de sidste afgørende marginaler ud af et komplekst teknisk setup. det er selve grundlaget for en maskinmester anno 2015. vi har leveret viden og værdi siden 1906, men vi er friskere end nogensinde. vores uddannelser garanterer høj faglighed i tråd med den teknologiske udvikling, og de tilpasses løbende, så de matcher erhvervslivets behov optimalt. on- som offshore. Læs mere på msk.dk Msk.dk FORSKNING & UDVIKLING Forskning styrker Danmark ALLE GODE GANGE TI: ELFORSK Prisen 2015 uddeles i dag af HKH Kronprins Frederik på Energiens Topmøde. Mød her nogle af de ni tidligere vindere, der alle har været med til at sætte danske kompetencer på verdenskortet. AF JESPER TORNBJERG Forskning skaber værdi i form af nye energieffektive produkter, jobs og eksport samtidig med, at den høstede viden fra projekter spreder sig til nye og uventede områder. Det dokumenterer en rundspørge til nogle af de seneste ni års vindere af ELFORSK Prisen i anledning af dagens uddeling af ELFORSK Prisen 2015 på Energiens Topmøde i København. - I dag kårer vi endnu et fantastisk projekt, så det bliver alle gode gange ti. De tidligere vindere har uden tvivl styrket både små og store danske virksomheder i deres kamp for internationale markedsandele, siger forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energis ELFORSK-program, der for forholdsvis små penge – 25 mio. kr. om året – har sat og sætter et markant præg på udviklingen af smarte energiteknologier. Hurtigt sat i produktion I 2014 gik sejren til en smuk LED-pullert udviklet af designeren Christian Flindt. Pullerten er en lampe, der bl.a. kan bruges til at oplyse stier og pladser – eksempelvis foran virksomheder – og den er allerede gået i produktion og forhandles af belysningsvirksomheden Louis Poulsen. - Vi har modtaget stor interesse for Flindt-pullerten og her i indsalgsperioden har vi indtil nu i år solgt adskillige hundrede Flindt-Pullert til projekter i bl.a. i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien, oplyser Finn Eeg Petersen, der er business area manager, Professional Outdoor Lighting, Louis Poulsen. Vækst i Holstebro LYS FRA PULLERT. Louis Poulsen har sat en pullert, udviklet med ELFORSK-støtte, i produktion. Foreløbig er der solgt flere hundrede stk. i Danmark, Norge, Rusland og Kroatien. FOTO: LOUIS POULSEN. GASmuseet Gasværksvej 2 9500 Hobro + 45 5371 5120 [email protected] www.gasmuseet.dk GASmuseet formidler gas-energiens udvikling og dens betydning for mange generationer af danskere GASmuseet er et landsdækkende specialmuseum der omfatter bygas, flaskegas og naturgas samt fremtidens grønne og blå gasser GASmuseet tilbyder også gode mødelokaler samt attraktive kursusog konferencefaciliteter for op mod 70 personer. Klare klimagevinster Grønne gasser Netværk og energi-systemer Fremtidsliv? Kursus- og konferencested - før, nu og i fremtiden ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 Også vinderprojektet fra 2011 har fået et markant ’efter-liv’. Projektleder Per Henrik Pedersen, der er seniorkonsulent og civilingeniør på Teknologisk Institut, fortæller, at de energieffektive impulskølere er blevet produktmodnet – og markedsført af Vestfrost Solutions, der har over 300 ansatte og sorte tal på bundlinjen. - Igennem projektet - og efter projektet - er alle Vestfrosts modeller af impulskølere blevet omstillet fra HFC-134a, som er en kraftig drivhusgas, til det Aha! Danmark med GAS-energi 14 Elbesparende kuglelejer blev hyldet i 2013, og siden projektet blev afsluttet er virksomheden CeramicSpeed i Holstebro vokset med flere hundrede procent. Fx er antallet af ansatte steget fra 4 til 11. Direktør Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed påpeger, at udviklingen selvfølgelig ikke kun har noget med projektet og ELFORSK Prisen at gøre. - Projektet har medført, at vi nu sælger vores produkter på både længere levetid og lavere energiforbrug. Tidligere talte vi kun om længere levetid – nu har vi dokumentation for begge dele, fortæller han. Ifølge Bøje Schaumann Kjær har profileringen og synliggørelsen af den grønne løsning betydet meget, og han er ikke i tvivl om, at der er skaffet mærkbare energibesparelser. Derudover har CeramicSpeed via forskningsprojektet fået et nyttigt netværk i energisektoren. - Vi har et nyt og endnu mere lovende projekt kørende i ELFORSK-regi. Erfaringerne har også givet os mod på andre og større projekter, hvor der søges midler i både Danmark og EU. Vi har i dag et R&D-center med 1-2 mand og snart 3-4. To af dem er fysikere, oplyser Bøje Schaumann Kjær fra CeramicSpeed, hvis kuglelejer fx kan benyttes på markedet for elmotorer og til optimering af ventilationsanlæg. Det offentlige Danmark energiforsker for knap 1 mia. kr. om året. Dertil kommer betydelige beløb fra erhvervslivet. Dansk Energis ELFORSK-program administrerer en pulje på 25 mio. kr. om året. FORSKNING & UDVIKLING naturlige kølemiddel isobutan (R600a). Der er solgt ca. 625 impulskølere af den type, som vi arbejdede med i projektet og mange flere af andre typer af impulskølere fra Vestfrost, oplyser Per Henrik Pedersen. Med de nye impulskølere blev elforbruget skåret ned fra 4,15 kWh/døgn til 2,22 kWh/døgn, så elbesparelserne bliver markante over tid. Nok så vigtigt har Vestfrost Solutions ved at benytte naturlige kølemidler taget et vigtigt skridt for klimaet. Ventilation til landbrug At ventilatorer til stalde kan blive mere energieffektive, viser vinderprojektet fra 2010. Teknologichef Svend Morsing fra SKOV A/S oplyser, at de udviklede LPC-ventilatorer blev lanceret på det danske marked i 2010. Siden introduktion har SKOV omsat LPC-ventilatorer for ca. 45 mio. kr. på ca. 10.500 enheder. Da de sparer ca. 2.000 kWh pr. år, giver det en samlet elbesparelse, der svarer til forbruget i 5.000 husstande. - Produktet er i de første år primært solgt i Danmark, men i de senere år også til 29 eksportmarkeder. Teknologien fra ELFORSK-projektet planlægges introduceret på nye SKOV ventilatorer, som frigives i løbet af ca. 1 år. Der bliver tale om nye produkter, der adskiller sig i væsentlig grad fra eksisterende produkter i samme kategori, og som vil give SKOV en konkurrencemæssig fordel, vurderer Svend Morsing. Den nye ventilator erstatter primært en ventilator indkøbt i Tyskland. Nu producerer SKOV selv med indkøb også fra danske underleverandører. - Vi vurderer, at LPC-omsætningen skaber ca. 6-8 arbejdspladser hos SKOV og samme antal hos underleverandører, fortæller Svend Morsing. Med i en lys-revolution ELFORSK har - før de fleste kunne se de svimlende perspektiver - støttet udviklingen af dansk viden om LED-belysning i mange år. Både vinderne fra 2009 SMARTE KUGLELEJER. Ceramic Speed har fået succes med sine energieffektive kuglelejer, der er udviklet med inspiration fra cykelsporten og med støtte fra ELFORSK. FOTO: NILS RISENVOLD. og 2006 har været en del af denne lysrevolution. Tilbage i 2006 drejede det sig om ’Energibesparelser med diodelys’: - Vi fik udviklet en LED-lyskilde, der brugte tre Watt og kunne erstatte en 15 Watt glødepære. Selv om det ikke er imponerende i dag, så var det dengang et gennembrud. Vi fik ELFORSK Prisen i 2006, og det betød, at ledelsen på Forskningscenter Risø blev opmærksom på vores forskning. I 2008 fusionerede Risø og DTU - og LED fik en central rolle i forskningen på DTU, fortæller professor Paul Michael Pedersen fra DTU Fotonik. DTU har været central for etableringen af Europas største testcenter for udendørsbelysning, DOLL, hvor forskere og praktikere samarbejder med over 50 danske og internationale virksomheder. DOLL, der har sat Danmark på det internationale landkort inden for belysning, består af tre laboratorier: •Quality Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her kan producenter og købere få foretaget uvildige kvalitetsmålinger. •Virtual Lab på DTU Fotonik i Roskilde. Her bliver belysningsløsninger visualiseret i 3D. •Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund. Her bliver belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier testet i skala 1:1. Paul Michael Pedersen vurderer, at der blandt takket være forskningen i LED er hentet ’signifikante energibesparelser til belysning’. Mange danske byer er ved at udskifte udendørsbelysning, og de kommer dermed til at spare op til 70 procent af elbruget til belysning, påpeger professoren. LÆS MERE PÅ www.elforsk.dk KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE INVESTERINGER HAR ALDRIG VÆRET BEDRE - VIL DU VÆRE MED? ELFORSK Prisen 2014: Energieffektiv belysning i det offentlige rum (projekt 343-064) ELFORSK Prisen 2013: Elbesparende kuglelejer (projekt 342-032) ELFORSK Prisen 2012: A+E:3D - Digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen af bygninger (projekt 342-014) WeThink.dk ELFORSK Prisen 2011: Energieffektive impulskølere (projekt 340-037) ELFORSK Prisen 2010: Energieffektiv styringsvenlig staldventilator-unit (projekt 340-030) ELFORSK Prisen 2009: Miljø- og energirigtigt armatur til park, sti og vej (projekt 339-052) ELFORSK Prisen 2008: Reduceret energiforbrug til smeltning i støberier (projekt 336-007) Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og co-finansiering til virksomheder og developere, der ønsker at udvikle, drive eller eksportere teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. ELFORSK Prisen 2007: Arkitektur og energi – arkitektoniske strategier for fremtidens lavenergi bygninger (projekt 337-058) HAR DU PROJEKTET, HAR VI VIDEN OG PENGE ELFORSK Prisen 2006: Energibesparelser med diodelys (projekt 336-054) Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU. Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering. Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller i udviklingsfasen, så tal med os. Ring 33 63 75 00 eller læs mere og book et møde på klimainvesteringsfonden.dk ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 15 FACADERNE FåR ET EnERgIEFFEKtIvt LøFt Energy Frames er et af tre projekter, der kandiderer til ELFORSK Prisen 2015. // Af Jesper Tornbjerg FLEKSIBLE FACADER. Energy Frames kan bruges både ved renovering og nybyggeri – og både til solafskærmning og isolering. Æstetik, design og teknik går sammen med energieffektivitet og godt indeklima op i en højere enhed med et ELFORSKstøttet projekt, der allerede har ført til et kommercielt produkt: Energy Frames. Udgangspunktet for Energy Frames er, at man skærmer bygningers vinduespartier mod solen om dagen og isolerer dem om natten. Med systemet kan bygningers energiforbrug ifølge beregninger reduceres med op til 50 procent. Juryen bag ELFORSK Prisen lægger i sin anbefaling af det dynamiske facadesystem stor vægt på, at der har været et godt samarbejde mellem de forskellige partnere helt fra universitet til producent. Projektet er nomineret til ELFORSK Prisen 2015, hvor vinderen afsløres i dag af HKH Kronprins Frederik på Energiens Topmøde. Rammerne er bevægelige og drives af små elmotorer, der kan give mulighed for dagslyskontrol, solafskærmning, visuel afskærmning, isolering, ventilation og dæmpning af støj. ’Det er et meget fint eksempel på, hvordan teori fører til praksis, produkt og praktisk anvendelse’, påpeger juryen, der glæder sig over, at potentialet for teknologien er meget stort både i forhold til nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygninger. Med Energy Frames har Art Andersen fra København sammen med PRO TEC Vinduer, Inwido Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, juularchitects og Elganic udviklet et facadesystem til vinduesafskærmning. Undervejs har udviklingen fået endnu mere power ved hjælp af Aalborg Universitet og Rambøll. De første byggerier er udstyret med systemet - herunder en ny pavillon på Rigshospitalet og Green Tech Center, der er placeret i Vejle og tester innovative teknologier i praksis. GITRE GIVER ENERGIFORBRUGET én På LAmPEn // Læs mere på www.energy-frames.dk og www.elforsk.dk (projekt 343-044) nAtURLIg KøLIng. Gitterstrukturer på lamper hjælper med køling og gør LED-produkter mere energieffektive. Komplekse gitterstrukturer kan sikre en energieffektiv køling af lysdioder, computere, batterier og mange andre produkter. I fremtiden kan mange produkter blive 3D-printet – med lavt energiforbrug til følge. // Af Jesper Tornbjerg Køling koster penge og energi, men hvis det kan lade sig gøre at udnytte den friske luft til at nedbringe temperaturen i lysdioder, computere, batterier eller andre produkter, kan der vindes rigtig meget. Netop passiv køling er centralt for AT Lighting, der er nomineret til ELFORSK Prisen 2015 for et projekt, der har ført til, at en energieffektiv LED-lampe med geometrisk optimeret køling snart går i produktion hos UnicLight i Greve. - LED-teknologien har gennemgået en kolossal udvikling, men kølingen er ikke fulgt med. En LED bruger typisk 30 procent af energien til lys, og resten er varme, der skal ledes væk, hvis ikke LED’en skal brænde sammen, påpeger adm. direktør Jacob Willer Tryde fra iværksættervirksomheden AT Lighting på Frederiksberg. Den nye LED-lampe er designet med en gitterstruktur, der sikrer, at kølingen sker med et bedre luftflow omkring sig. Dermed øges energieffektiviteten, og netop det er centralt for Dansk Energis ELFORSK-program. - At få penge fra ELFORSK har været en succes for os. At vi også er indstillet til ELFORSK Prisen er en overraskelse og en sejr. Vi er stolte, siger Jacob Willer Tryde, der har haft UnicLight, Teknologisk Institut og Osram med i projektet. Med HYPERCOOL-projektet vil parterne lade computere teste 10.000-vis af designs på forskellige køleløsninger med smarte, men komplekse gitterstrukturer. Dermed kan der spares masser af tid på fysiske trial-and-error forsøg med produkterne. Lamperne fra Unic-Light bliver produceret på traditionel vis, men med ELFORSK-projektet har partnerne sikret sig nyttig viden, der peger langt ind i fremtiden og som har et bredere sigt end ’blot’ LED-lamper. Gitterstrukturerne kan bruges i mange andre produkter, og mange af dem kan 3D-printes. Endnu er den produktionsteknologi typisk for dyr til køling af LED-lyskilder og computer-CPU’er, men priserne på 3D- print rasler ned. Håbet er at udvikle et software, der matcher kendte 3D designog udviklingsprogrammer og er let at bruge for ingeniører og designere, når de udvikler produkter. De vil altså få et værktøj, der giver dem mulighed for at udnytte mulighederne inden for passiv køling. 3D-print kan revolutionere både designmetoder og produkter, så med støtte fra Innovationsfonden arbejder AT Lighting derfor videre med erfaringerne fra ELFORSK-projektet – denne gang i samarbejde med bl.a. DTU Mekanik og softwarevirksomheden Apiosoft. - Vi ser i disse år et paradigmeskift inden for produktdesign, hvor optimal funktion tænkes ind i banebrydende designs produceret ved hjælp af 3D-print. Mulighederne for at integrere flere funktioner i hvert element åbner helt nye perspektiver i forhold til at skabe komplekse geometrier og meget simpel montage, siger Jacob Willer Tryde. // Læs mere på www.elforsk.dk (projekt 345-020) ELFORSK – FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE NYTÆNKNING GIVER ’KINA-SKRAMMEL’ KAmP tIL StREgEn ELFORSK-projekt sætter turbo på vesttherm-vækst: Esbjerg-virksomhed regner med at firedoble sin produktion af brugsvandsvarmepumper på få år. // Af Steen Hartvig Jacobsen, journalist En støtte på 1,1 mio. kr. fra ELFORSK-programmet til udvikling af mere energieffektive brugsvandsvarmepumper har været med til at øge beskæftigelsen hos Vesttherm i Esbjerg med mere end 20 medarbejdere, der alle bidrager med ekstra skatteindtægter. Projektet hos Vesttherm er nomimeret til ELFORSK Prisen 2015, men forude er gået hårdt arbejde. Vesttherm vedtog i 2012 en ny strategi, der skulle styrke virksomhedens position som en af de vigtigste leverandører af brugsvandsvarmepumper til de førende europæiske producenter af varmesystemer til boliger. Strategien var virksomhedens offensive svar på truslen fra europæisk import af billigt ’Kina-skrammel’, som direktør Torben Lauridsen fra Vesttherm udtrykker det. Blandt strategiens fire fokuspunkter er høj energieffektivitet, hvor den danske producent virkelig skulle lægge afstand til de kinesiske konkurrenter. Energimærke A+ Det lå derfor lige til højrebenet at søge ELFORSK-programmet om støtte til at udvikle et produkt, der kunne leve op til de mest ambitiøse europæiske energikrav. Sigtepunktet var i samarbejde med Teknologisk Institut at nå en energieffektivitet 30 procent højere end de mest energieffektive produkter i 2012. Dermed ville den nye brugsvandsvarmepumpe som en af de eneste få energimærke A+, når EU’s Ecodesign-direktiv udvides til at omfatte denne energiklasse inden for brugsvandsvarmepumper. Projektgruppen gik i samarbejde med Vesttherms underleverandører i gang med at optimere designet af de vigtigste nøglekomponenter kompressor, fordamper og ventilator. De blev integreret i en ny systemgeometri i fem forskellige prototyper, før projektgruppen var i mål. Undervejs blev prototyperne testet efter den nye europæiske norm, så Vesttherm kunne optimere sin produktudvikling efter kravene i Ecodesign-direktivet. BEDRE PRODUKt. Siden efteråret 2014 har Vesttherm brugt resultaterne fra et ELFORSK-projekt til at produktmodne en af verdens mest energieffektive brugsvandsvarmepumper. dokumentere, at en husejer med en traditionel eldrevet vandvarmer kan spare omtrent tre fjerdedele af elforbruget. 32 procent mere energieffektiv Da Teknologisk Institut og Vesttherm sidste efterår afsluttede projektet, kunne de konstatere, at det ambitiøse mål til fulde var indfriet. Prototype 5 viste en 32 procent højere energieffektivitet. COP-værdien, der er et udtryk for, hvor effektivt en varmepumpe omsætter el til varme, blev under projektet øget fra 2,24 i det eksisterende baseline-produkt til 3,16 i prototype 5. - Deltagelsen i ELFORSK-projektet har været et vigtigt bidrag til gennemførelsen af vores strategi. Vi fik derigennem mulighed for at trække på Teknologisk Instituts tekniske kompetencer, unikke laboratoriefaciliteter og stærke internationale brand i køle- og varmepumpebranchen. Det giver vores markedsføring ekstra troværdighed, siger Torben Lauridsen. Siden efteråret 2014 er prototype 5 blevet produktmodnet til modellen VT 3130 ECO, der blev præsenteret for det europæiske publikum på ISH-messen i Frankfurt i marts. Her vakte det ikke mindst opsigt, at Vesttherm med sine testresultater kunne mERE EFFEKtIvt ELFORBRUg. En husejer med en traditionel vandvarmer kan spare omkring 2.000 kWh om året ved at investere i Vesttherms nye brugsvandsvarmepumpe. Det kan være relevant for 100.000-150.000 danske boligejere, mens det potentielle europæiske marked er kolossalt. - Den flotte modtagelse i Frankfurt understøtter vores forventninger til fremtiden. Siden 2012 har vi fordoblet vores produktion, og vi er i gang med at flytte til en ny fabrik, hvor vi udvider produktionsarealet fra 1.600 til 6.000 kvadratmeter. Det gennemsnitlige antal medarbejdere er i perioden vokset fra 15 til 36, selv om vi løbende automatiserer vores processer. Vi forventer en yderligere fordobling frem mod 2018 og dermed også at etablere flere produktionsarbejdspladser, oplyser Torben Lauridsen. Investerer i Danmark Den ambitiøse udviklingsstrategi indeholder fire fokuspunkter, hvor Vesttherm skal kunne trumfe sine konkurrenter: Kvalitet, fleksibilitet, energieffektivitet og design. Med afsæt i strategien undersøgte Vesttherm gennem halvandet år i ti europæiske lande, hvor udviklingsstrategien bedst og billigst kunne gennemføres. Analysen inddrog alle typer produktionsomkostninger. - Valget faldt på Danmark, ikke mindst på grund af det attraktive teknologiske udviklingsmiljø og den kvalificerede og fleksible arbejdskraft. Dertil kommer, at vores danske ejer, NILAN, lægger stor vægt på at kunne fastholde og udbygge antallet af produktionsarbejdspladser i Danmark. Med den europæiske analyse og resultaterne fra ELFORSK-projektet var det ikke svært at overtale NILAN til at investere over 30 mio. kr. i den nye fabrik, siger Torben Lauridsen. Vesttherm har nu fået mod på at videreudvikle brugsvandsvarmepumpen, så den kan spille optimalt sammen med et intelligent elsystem. - Vores proces understreger betydningen af, at der findes offentlig støtte til energiteknologisk forskning og udvikling, siger direktøren. // Læs mere på www.vesttherm.dk og på www.elforsk.dk (projekt 344-005) SPAR PENGE MED OPtImALE SYStEmER! FAKTA OM ELFORSK ELFORSK udgiver blå håndbøger, der skal udbrede kendskabet til områder med store potentialer for energieffektive løsninger. Bøgerne kortlægger metoder til fx dimensionering, principper, behovsanalyse og synliggør fordele og ulemper. Den seneste er ’Den store blå om Systemoptimering’. ELFORSK er Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, som støtter forskning og udvikling inden for effektiv energianvendelse af el hos slutbrugerne. Puljen er på 25 mio. kr./år, som betales over elregningen som PSO. Den store blå om Systemoptimering Programmet har syv indsatsområder: Bygninger, ventilation, belysning, køling, effekt- og styringselektronik, industrielle processer samt adfærd, barrierer og virkemidler. Næste ansøgningsfrist er tirsdag den 10. september 2015. www.danskenergi.dk ELFORSK – FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE FORSKNING & UDVIKLING BYGGEPLADS. Neutronstråleanlægget ESS er ved at blive bygget på en bar mark lidt uden for Lund i Skåne. FOTO: PERRY NORDENG/ESS ’ESS koster 1,8 mia. euro, og det er den største videnskabelige investering i Skandinavien… i moderne tid. Omkring 1580 fik Tycho Brahe den danske konge til at bruge én procent af statsbudgettet på astronomiske observatorier på Hven’ Mats Lindroos, chef for accellerator-divisionen, ESS Verdens første klimaneutrale forskningscenter skyder op i Lund Neutron-anlægget ESS, der er på den danske finanslov, skal bedrive forskning på højt niveau med lavt energiforbrug… dækket 100 procent af vedvarende energi. AF JESPER TORNBJERG, ESS/MAX IV, SKÅNE Svensk-dansk viden om energieffektivitet kommer til sin ret ved opførelsen af et af Nordeuropas største videnskabelige anlæg. Om nogle år, når byggeriet er færdigt, vil ’dobbeltanlægget’ European Spallation Source (ESS) og MAX IV kunne betale tilbage med nyttig viden om, hvordan fx brændselsceller, solceller og batterier til lige med medicin, byggematerialer og meget andet kan blive bedre. Lige nu tager MAX IV, der ved hjælp af røntgenstråling kan give forskere og erhvervsliv ny viden om materialer (og meget andet), form. Bygningen er ved at blive fyldt op med udstyr, og MAX IV-synkrotronen med dens 14 røntgen-strålelinjer går i drift fra næste sommer. Dermed kan der komme gang i røntgen-fotograferingen af stort set alt. Oppe på taget af den runde bygning, der er én meter længere end Colosseum i Rom, kan man se domkirke- og universitetsbyen Lund og – i det fjerne – Øresundsbron og den danske hovedstad. På en åben mark lige ved siden af begynder man at kunne ane konturerne af ’storebror’, ESS, der i stedet for røntgenstråler skal benytte neutroner til at lokke nye erkendelser ud af, hvad mennesket end måtte føle sig nysgerrig overfor. ESS’s softwarecenter ligger i København, og de to lokaliteter bliver forbundet med et dedikeret fibernet. Svensk-dansk partnerskab De to anlæg i Skåne har et samlet budget på i omegnen af 15 mia. kr., så der bliver tale om Nordeuropas måske vigtigste forskningsanlæg. De fleste af pengene går til opførelsen af ESS, 18 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 der finansieres af kontante bidrag fra Sverige og Danmark plus især udstyr men også kontante bidrag fra 15 andre lande. - Ambitionen er at opføre et bæredygtigt, CO2 -neutralt forskningscenter, fortæller Thomas Parker, der er chef for ESS’ energidivision. På pladsen knokler flere hundrede ansatte med gravkøer på larvefødder og tunge kraner med jord, jernrør og cement for at sikre optimale forhold for en karavane af internationale forskere, når de i 2023 kan begynde at lave ’big science’-eksperimenter på det 630 meter lange anlæg (hvoraf de 500 meter vil være under jorden). Når man skal undersøge noget meget småt, skal man åbenbart have et enormt anlæg! Det meste af ESS vil blive BREEAM-certificeret ud fra en række krav om bæredygtighed, men nok så vigtigt: Bygningen må maksimalt sætte sig to millimeter af hensyn til den fremtidige forskning. Neutroner er meget små, og der skal ikke megen skævhed til at forstyrre de billeder, der kommer ud af forsøgene. Facebook, Apple, Google og ESS ESS er et europæisk projekt, og aktieselskabet ESS AB har p.t. 42 forskellige nationaliteter blandt 325 ansatte. Ligesom Luleå i Nordsverige har ’vundet’ et datacenter for Facebook og Viborg sikret sig et fra Apple med argumenter om vedvarende energi og forsyningssikkerhed, så har bæredygtighed - herunder energiforhold - også spillet ind for placeringen af ESS i en svensk-dansk sammenhæng. Da de første analyser for ESS blev lavet i 2002 regnede man med, at energiforbruget ville blive på over 600 GWh om året. Altså en gigantisk ny elkunde for det sydsvenske elsystem. Efter en grundig gennemgang og masser af nytænkning er målet nu at nå ned på under 270 GWh. - Det ser ud til at lykkes, konstaterer Thomas Parker og peger på energieffektiviseringer bl.a. i den acceleratoren og salg af overskudsvarme til energiselskabet Kraftringen, der leverer fjernvarme til Lund-Eslöv-Lomma, som nogle af de vigtigste virkemidler. ’Videnskab genererer varme’, som Thomas Parker udtrykker det, og ESS forventer at producere, hvad der svarer til en fjerdedel af fjernvarmeselskabets behov. Altså varme til 10.000 boliger. Da en del af varmen fra ESS opstår i måneder med minimalt Fakta om spallation Spallation, (eng., afledn. af spall ’brække af i flager, afskalle’), kernefysisk proces, hvorunder atomkerner sønderdeles ved sammenstød med energirige kosmiske stråler. Processen er afgørende for dannelse af visse lette kerner i det interstellare rum; se også grundstof (grundstofdannelse). Kunstigt fremkaldt spallation, der sker ved at beskyde et kildemateriale med højenergetiske protoner, er en vigtig kilde til neutroner; se også neutronspallationskilde. KILDE: GYLDENDAL, DEN STORE DANSKE fjernvarmeforbrug i de skånske huse, er der overvejelser i gang bl.a. om at udnytte spildvarmen til fiskeopdræt, gartnerier og opvarmning af jord (open air farming). Et elforbrug på 270 GWh er fortsat ganske meget, men ESS regner med at købe hele molevitten som vedvarende energi (VE). - Vores kolleger rundt om i verden er imponeret over, at vi vil være forsynet med 100 procent VE, men det er faktisk ret let at købe grøn el takket være det frie elmarked. Det tager ét minut, siger Thomas Parker… vel vidende, at det nok tager lidt længere tid, hvis man vil have den rigtige pris på den rigtige kontrakt på det svensk-norske marked for VE-certifikater. Thomas Parker nævner, at Google til en finsk placering af et datacenter har købt vindenergi på en langsigtet kontrakt for at sikre sig stabile priser over tid. En model med prissikring kan være fristende også for en videnskabelig institution som ESS, for hvis elprisen pludselig stiger med 30 procent, kan ’løsningen’ være at fyre folk eller skære ned på antallet af operationstimer. Røntgenstråler i 2016 ESS begynder først at skyde de første neutroner af sted i slutningen af dette årti, men det videnskabelige brug af MAX IV’s røntgenstråler ligger lige rundt om det næste årsskifte. Officiel indvielse er der den 21. juni 2016. Mens videnskabelig direktør Jesper Andersen fra MAX IV viser rundt på gange og i it-spækkede kældre fortæller han, at også dette anlæg er energioptimeret bl.a. takket være ny smart magnetteknologi udviklet i Lund af professor Mikael Ericsson i samarbejde bl.a. med Danfysik. FORSKNING & UDVIKLING - Der findes ca. 50 synkrotron-anlæg i verden. MAX IV sætter en ny standard. Vi har mere og bedre lys end de ’gammeldags’ synkrotroner – og kan formentlig levere det bedste røntgen-lys i verden, siger Jesper Andersen med klædelig reference til en ældre reklame for Carlsberg. Mange universiteter har allerede sikret sig adgang til de foreløbig 14 ’beamlines’, MAX IV bliver udstyret med i første omgang. DTU, Aarhus Universitet, Region Hovedstaden, Region Midt og flere andre danske partnere har dannet konsortiet DanMAX for at kunne udnytte faciliteterne. VISION. Sådan kommer ESS til at se ud om nogle år. Anlægget bliver 630 meter langt, men en stor del vil blive bygget ned i jorden. ILLUSTRATION: HENNING LARSEN ARCHITECTS Gode billeder i nanoskopet Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad røntgenstrålerne kan bruges til at undersøge, fastslår Jesper Andersen og nævner nogle mulige teknologier, der formentlig kan forbedres via mere viden om brugte eller nye materialer: Magneter, batterier, dioder, solceller etc. CINEMA er et konkret projekt, der er i gang og har deltagelse af bl.a. DTU, Haldor Topsøe, LM Windpower og MAX IV. Ideen er at tage 3D-billeder af emner, mens de forarbejdes. Dermed kan forskerne se detaljer i høj opløsning og give præcise, kvantitative bestemmelser af fordelinger af fx revner og porer. Når MAX IV går i drift, får forskerne og virksomhederne endnu bedre billeder af, hvad der foregår. - Nogle har kaldt MAX IV for et mikroskop, men det er snarere et nanoskop, siger Jesper Andersen og oplyser, at apparaturet også kan bruges til forskning i levende organismer og dermed give viden fx om knogler, muskler, nyrer og hjerner. LÆS MERE PÅ www.esss.se og www.maxiv.se Megatrend: Globalisering Inden for forskningsverdenen er globaliseringen slået igennem for fuld kraft. ESS har 42 nationaliteter fordelt på 325 ansatte. Ved du, om dit biogasanlæg har et udslip af drivhusgasser? Foto: lemvigbiogas.com Med vores udstyr og erfaring kan vi teste, om dit anlæg er tæt, og bestemme, hvilken emission du har. En dansk undersøgelse har vist, at der kan forekomme store tab af biogas fra produktionsanlæg. Biogasudslippet er ikke alene til skade for miljøet, men har også betydning for din driftsøkonomi. D a n s k G a s t e k n i s k C e n t e r a / s • D r. N e e r g a a r d s Ve j 5 B • D K - 2 9 7 0 H ø r s h o l m • T l f + 4 5 2 0 1 6 9 6 0 0 • w w w. d g c . d k ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 19 TRENDS Danmarks eksport grøn og øvrig energiudstyr (mia. kr.) Stadig flere elbiler i Danmark (stk. ) 50 4.500 Grøn energiteknologi Offentlig sektor 4.000 45 Øvrig energiteknologi Private 3.500 40 3.000 35 2.500 30 2.000 1.500 25 1.000 20 500 15 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 GRØN VÆKST. Salget af vindmøller og andre grønne energiteknologier slog rekord i 2014 med en eksport for 43,6 mia. kr. Tages serviceydelser med, er tallene endnu mere imponerende. Den samlede eksport fra vindenergibranchen var i 2014 på 53,5 mia. kr., oplyser Vindmølleindustrien. KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN AF JESPER HENRY SKJOLD, KONSULENT, DANSK ENERGI FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN. Personbiler: Kørselsøkonomi v/ 18.000 km/år (kr/km) Da det tager længere tid at lade et elbilbatteri op end at fylde benzin på en konventionel bil, vil elbilen i begyndelsen være begrænset af ringere rækkevidde. Der skal altså afsættes lidt ekstra ladetid på køreturen, hvis der skal køres langt. Vores analyse viser imidlertid, at el-pluginhybriden, som ikke har begrænsninger ift. rækkevidde, kunne være et godt alternativ, da den fra 2035 bliver konkurrencedygtig med konventionelle biler. Ved meget højt årligt kørselsbehov (over 45.000 km) er den konkurrencedygtig allerede fra 2020. El-pluginhybriden er en kombi-løsning, som kan køre på el i bynære områder og skifte til flydende brændstof på langture. Med biodiesel som flydende brændstof er kørslen endda stort set CO2 -neutral. Også brintbiler bliver interessante i 2035, da de bliver konkurrencedygtige, hvis den årlige kørselsmængde overstiger 25.000 km (figur 2). I 2050 vil elbilens rækkevidde ikke længere være en begrænsning, da elbilen med længere rækkevidde (500 km) bliver Kørselsøkonomi vs. årlig kørselsmængde (kr/km) 3,0 2,5 Dieselbil 2,5 Dieselbil 2,0 Brintbil 2,0 Brintbil Elbil - 200 km Elbil - 500 km 1,5 El plugin hybrid 1,0 Elbil - 200 km Elbil - 500 km 1,5 El plugin hybrid 1,0 0,5 0 0,5 10.000 2015 2020 2035 2050 FIGUR 1. De samfundsøkonomiske kørselsomkostninger inkl. infrastruktur, brændsler og forurening viser, at elbilen med begrænset rækkevidde på 200 km bliver konkurrencedygtig med konventionelle biler fra 2020, mens el-pluginhybriden er konkurrencedygtig fra 2035. I 2050 er både brændselscellebilen, el-pluginhybriden og elbilen med rækkevidde på 500 km konkurrencedygtige. KILDE FOR BEGGE FIGURER: ENERGISTYRELSENS SAMFUNDSØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER 2014, TEKNOLOGIDATA ER FRA EUDP-PROJEKTET ’KOMMERCIALISERING AF BRINTTEKNOLOGIER’. BEREGNINGER UDFØRT I DANSK ENERGIS KØRETØJSMODEL VED FIRE PROCENT DISKONTERINGSRENTE OG 18 ÅRS AFSKRIVNING. 20 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 20.000 30.000 1- Jan 15 1- Jan 14 1- Jan 13 KILDE: DE DANSKE BILIMPORTØRER/DANSK ELBIL ALLIANCE God samfundsøkonomi i grøn transport JESPER HENRY SKJOLD: Hvis de forventede prisreduktioner på grønne biler bliver indfriet i 2020 på grund af øget global volumen i produktionen, så kan elbiler med en rækkevidde op til 200 km konkurrere med dieselbiler i 2020. Efter 2020 er elbilen det absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten. 1- Jan 12 ELBILER I VÆKST. Der bliver solgt stadig flere elbiler i Danmark. Tallene viser førsteregistreringer, og da nogle af elbilerne bliver ført ud af landet igen, er den samlede bestand pr. 6. juni 2015 lidt mindre … nemlig på 3.996 stk. rigtige elbiler (uden golfvogne, gartnervogne mm. er ikke med). 5 Der hersker generel politisk enighed om, at transportsektoren skal omstilles fra fossile brændsler til grønne brændstoffer baseret på vedvarende energi. Målet i Danmark er, at transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Den store udfordring er at forme og beslutte de bedste politikker, der sikrer solid samfundsøkonomi. Den gode nyhed er, at det ser lovende ud! Dansk Energis analyseafdeling har regnet på sagen med afsæt i de nyeste forventninger fra et teknologikatalog udført i forbindelse med EUDP-projektet ’Kommercialisering af brintteknologier’. Med en samfundsøkonomisk komparativ analyse af persontransport med dieselbiler, elbiler, el-hybridbiler og brintbiler mod 2050 kan vi konstatere, at de konventionelle biler er billigst i øjeblikket… men ikke ret længe. Analysen viser (figur 1), at elbiler med en rækkevidde op til 200 km allerede fra 2020 kan konkurrere med dieselbiler. Efter 2020 er elbilen det absolut billigste samfundsøkonomiske alternativ i persontransporten. 1- Jan 11 10 1- Jan 10 1- Jan 09 0 40.000 50.000 km/år FIGUR 2. Figuren viser de samfundsøkonomiske kørselsomkostninger inkl. infrastruktur, brændsler og forurening. El-pluginhybriden bliver hurtigt konkurrencedygtig med konventionelle drivlinjer ved normalt kørselsbehov. Brændselscellebilen kan allerede ved et kørselsbehov på ca. 25.000 km konkurrere med diesel. Elbilen (500 km) er konkurrencedygtige fra ca. 33.000 km. konkurrencedygtig med konventionelle biler. Selvom de grønne køretøjer ligger i tæt indbyrdes konkurrence i 2050 ved normalt kørselsbehov, bliver elbilen med en rækkevidde på 500 km, det billigste alternativ, hvis kørselsbehovet overstiger normalen. Robustheden i analyseresultater afhænger af, om de grundlæggende antagelser for brændselspriser og teknologiforbedringer indfris. Da elforbruget fylder relativt lidt i elbilens totale kørselsøkonomi, er elbilens konkurrenceevne robust i forhold til udsving i elpriserne. En fordobling af elpriserne ændrer ikke elbilens konkurrenceevne synderligt. Brintbilen er mere følsom for udsving i brintprisen, da brændselsomkostningen fylder relativt meget af de totale kørselsomkostninger. Ved en stigning på 30 procent i brintprisen mister brintbilen derfor sin konkurrencedygtighed. Omvendt ville brintbilen stadig være konkurrencedygtig i 2050, selv hvis omkostnings-reduktionerne i brændselscelleteknologien kun indtraf halvt så hurtigt som forventet. Elbilens konkurrencedygtighed er derimod meget afhængig af prisen på batterier, og elbilen med den længere rækkevidde ville miste sin konkurrencedygtighed i 2050, hvis blot 20 procent af den forventede omkostningsreduktion i batteripriserne ikke realiseres. Analysens resultater påvirkes også af udsving i olieprisen. En større stigning end forventet vil gøre fossile brændstoffer dyrere, som naturligt vil bedre de grønne køretøjers konkurrencedygtighed. Realiseres analysens basisantagelser, indikerer vores beregninger, at en gradvis elektrificering af persontransport fra 2020 kunne være samfundsøkonomisk attraktiv. Det er dog ikke entydigt, om elbilerne skal stå alene, da brintbilen også udviser større og større potentiale frem mod 2050. Usikkerhederne alene gør det til en vanskelig opgave at udpege en klar vinder. Analysen viser, at de grønne køretøjer ved større markedsindtrængning bliver billigere end de olie-drevne biler. Der er derfor god ræson i at forberede infrastrukturen og gøre sig erfaringer her og nu. Omstillingen sker dog langsomt og kan ikke gennemføres uden afgiftslettelser til de grønne transportteknologier, indtil de har fået volumen på markedet. KORT NYT OM TEKNOLOGI Erhvervslivet sparer mange euro takket være EU-krav til elmotorer AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Elmotoren er vore dages arbejdshest. I EU går 70 procent af industriens elforbrug til drift af elmotorer. I Danmark går 50 procent af elproduktionen til motorer i husholdning, erhverv og industri. Der skal holdes hus med energien, uanset om den kommer fra kul, olie, naturgas, vand og vind eller uran. Et mindre energiforbrug betyder også mindre forurening og lavere energiregninger for brugerne. Derfor presser EU på for mere energisparsomme elmotorer via sit Ecodesign-direktiv og nye forskrifter. EU stiller krav til den 3-fasede asynkronmotor også kaldet kortslutningsmotor, som er industrien arbejdshest. Det gælder motorer i størrelsen 7,5-375 kW. Første forskrift var IE1. IE2 blev implementeret i januar 2015, IE3 kommer i januar 2017. IE4 er på vej. Elmotoren er under stadig udvikling af bl.a. ABB og Siemens. Motorbyggerne har mange muligheder: Mere kobber i statorens noter, altså en bedre fyldning af disse, mere effektiv køling og tyndere blikrondeller. Men mulighederne er snart opbrugte, og så skal der nytænkning til. Eksempelvis valg af kobber i stedet for aluminium i rotoren. Det giver et markant løft, men er til gengæld dyrt og besværligt. Kobbers ledningsevne er en halv gang større end aluminiums, men kobber koster også tre gange så meget, ligesom smeltepunktet er højere. Det stiller krav til støbeprocessen. En førende udbyder af elmotorer i Danmark er firmaet R. Frimodt Pedersen A/S. Her følger man udviklingen: - Kobberrotoren kommer, sandsynligvis i forbindelse med normen IE 4, siger værkfører Søren Bach. LÆS MERE PÅ ec.europa.eu/growth/index_en.htm Kontorbygninger skal hjælpe elnettet Lavtemperatur overskudsvarme til fjernvarmenet Danmark har et mål om 100 procent vedvarende energi i 2050. En fremtid præget af vind- og solenergi vil give betydelige udfordringer i forhold til stabilitet i elnettet. Projektet ’Håndtering af demand-response kapacitet fra erhvervsbygninger’ skal demonstrere, hvordan fleksibilitet i kontorbygninger kan aktiveres og birage til at sikre stabilitet i elnettet – bl.a. i perioder med spidsbelastninger. Konkret installerer projektet et it-system i Green Tech Center i Vejle og i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense. Systemet skal herefter samle og behandle energiforbrugs- og komfortdata. - Ved at teste fleksibiliteten i eksisterende bygninger får vi nu svar på, hvor meget fleksibilitet bygningerne reelt kan levere, og hvornår den er tilgængelig, siger lektor Mikkel Baun Kjærgaard fra Syddansk Universitet, der er partner i projektet sammen med Green Tech Center, Insero og TREFOR El-Net. Det samlede budget er 8,8 mio. kr. Branchefællesskab for Intelligent Energi vurderer konservativt, at der er et fleksibilitetspotentiale på 300 MW i handel, service samt det offentlige. Varmepumpeløsninger, hvor virksomhederne leverer overskudsvarme fra eksempelvis serverrum til fjernvarmenet, vinder frem. Et eksempel er Jaynet i Albertslund Kommune, der med et RECOOL-anlæg fra Cronborg producerer overskudsvarme nok til at kunne levere varme til 100 husstande på fjernvarmenettet. Projektet hos Jaynet er kommet i stand som en følge af det såkaldte Carbon20-projekt, hvor en række kommuner arbejdede på at nedsætte sine CO2 -udledninger med 20 procent. På grund af tilskudsregler kom der økonomi i projektet: - Vi har gerne villet det i flere år, men en tilbagebetalingstid på 10-20 år var for meget. Den løsning, vi er kommet frem til nu, betyder en tilbagebetalingstid på tre år. Sådan et regnestykke er jo nemt at gå til administrationen i virksomheden med, siger Martin Axelsen, der er hosting facility manager hos Jaynet. I første omgang sender RECOOL varmen ud i Jaynets egne bygninger, men serverne producerer så meget varme, at der stadig er meget varme i overskud. - Selve systemet går i al sin enkelhed ud på, at Jaynet har et kølebehov, fordi de er et serverhostingfirma, hvis servere skal holdes nedkølet året rundt. Det bruger virksomheden strøm til, forklarer Karsten Pedersen, der er teknisk chef hos Cronborg. Læs mere på www.energiforskning.dk og www.ienergi.dk Læs mere på www.cronborg.dk Mindre virksomheder overser energifordele Hver dag spilder små og mellemstore virksomheder penge på daglig drift og energi, fordi de overser potentialet for energiforbedringer. Et energivejledertjek kan ofte rette op på det og bane vej for mærkbare besparelser, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energivejledersekretariatet på Teknologisk Institut, der giver et eksempel med en besparelse på næsten 200.000 kr. på den årlige elregning: Lastbilværkstedet H.E. Jørgensen i Haslev har skiftet 700 lysstofrør ud med LED-lys – takket være rådgivning fra Martin Nordly, energivejleder og ejer af firmaet Green Tech FM. Energirådgivning inklusive økonomisk støtte er der også at hente fra mange af landets energiselskaber. Aha! Danmarks energiforbrug er faldet fra 850 PJ i 2005 til 761 PJ i 2014. Det er det laveste niveau i over 30 år. ELMOTOR MED KOBBERROTOR. Rotoren har stave af kobber, som er kortsluttet af endestykker, heraf navnet kortslutningsmotor. FOTO: EUROPEAN COPPER INSTITUTE Makrel på dåse med mindre energiforbrug Verdens førende producent af makrelkonserves vil halvere energiforbruget i sin energitunge produktion. Efter knap et år er målet nu godt på vej til at være nået. - For tre år siden påbegyndte vi projekteringen af en ny fabrik. Projekteringen viste, at energiforbruget på den nye fabrik med brug af state-of-the-art teknologi kunne halveres. Det gav os blod på tanden til at optimere den gamle fabrik, og vi satte os en meget ambitiøs målsætning om også at forsøge at halvere energiforbruget her, forklarer værkstedsleder Kent Christiansen fra Sæby Fiskeindustri i en pressemeddelelse. For at nå de ambitiøse mål blev flere parallelle energiprojekter sat i gang. På el-siden blev Intego, der er specialist i energioptimering og automation inden for industrien, inddraget. Ventilation og udnyttelse af luftens udetemperatur viste sig at indeholde væsentlige potentialer med intelligent styring. - Systemet styrer individuelt på de enkelte lokaler og lokationer og sørger hele tiden for den optimale løsning, siger afdelingsleder Lars Gustafson fra Intego Automation. Tidligere klarede Sæby Fiskeindustri sig med nogle få hovedmålere, men i dag har virksomheden mellem 20 og 30 energimålere, så det er muligt at finde de lavest hængende frugter. Læs mere på www.intego.dk Læs mere på www.energivejlederen.dk Master Data − Integration − EDI Vi får IT-systemer til at snakke sammen ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 21 RENDEZVOUS BRUXELLES Regioner som trædesten frem mod ét samlet elmarked AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES En central ambition i EU’s energipolitik er, at gå fra 28 elmarkeder til ét stort europæisk. Projektet er ikke uden udfordringer, så for at nå frem mod målet er der stigende enighed om, at større integration på regionalt niveau kan være en trædesten. Som et klart eksempel på denne udvikling har det tyske energiministerium over de seneste mange måneder arbejdet ihærdigt på at samle opbakning til en fælles deklaration om regionalt samarbejde med dets nabolande. Det tyske initiativ er en proces, som kun 12 af EU’s medlemslande (herunder Danmark) deltager i. Hvad der måske er mest bemærkelsesværdigt, er, at deklarationen blev præsenteret i forbindelse med et møde for alle EU’s energiministre den 8. juni, og at EU-kommissionen øjeblikkeligt roste initiativet. Sidstnævnte er værd at hæfte sig ved, fordi EU-kommissionen på de fleste områder ellers kæmper en brav kamp for at holde fast i fælles lovgivning for alle 28 lande. Blandt mange inkarnerede EU-tilhængere har man ofte ment, at et EU i flere hastigheder reelt var lig med en undergravning af det indre marked. Med energipolitikken er det altså anderledes. Både EU-kommissionen og en række meget pro-europæiske lande har meldt klart ud, at når det handler om energi, kan den regionale tilgang give god mening. Tyskland og i stigende grad også i Holland. I Frankrig og Belgien går det lidt langsommere. Her vil udviklingen af en fælles projekt pipeline og harmonisering af regler om fx støj kunne reducere omkostninger. På markedsdelen er Danmark allerede en del af elbørsen Nord Pool, som igen og igen fremhæves som det gode eksempel, når bl.a. energikommissærerne skal sælge budskabet om regional markedsintegration. Biomasse ved Østersøen JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Tyskland, der omstiller fra atomkraft og kul til energieffektivitet og vedvarende energi, har sat sig i spidsen for regional integration af elmarkederne. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN Havvind i Nordsøen For Danmarks vedkommende indeholder det regionale initiativ flere interessante muligheder. I forhold til Nordsøen er potentialet for havvind højt på dagsordenen i både Storbritannien, Også i forhold til Østersø-området bør der være potentiale i forhold til vindudbygning, og så er det en region med meget store mængder biomasse. I det hele taget kan den nordlige del at Europa få en positiv rolle, som et ’grønt kraftværk for Europa’. At det er Tyskland, der har sat sig i spidsen for den regionale integration, kan formodentligt tilskrives to ting. For det første ligger Tyskland i midten af Europa. Der skal både bruges, produceres og ikke mindst transporteres meget strøm her, så når man taler regional integration, vil Tyskland komme til at spille en rolle i en del af de regioner, man kan forestille sig. For det andet blev Tyskland kritiseret for at gå enegang, da man i 2011 besluttede sig Vækstlande efterspørger dansk klimateknologi KOMMENTAR: Markedet for grønne løsninger vokser, men for små og mellemstore virksomheder kan det være svært at konkurrere på finansiering. for at lægge en ambitiøs plan for udfasning af atomkraften i 2022. Kritikken bundede i den gensidige afhængighed, der var opstået efter 90’ernes og 00’ernes åbning af de europæiske elmarkeder. Her var bl.a. Holland og Frankrig blevet langt mere integrerede med det tyske elmarked. Mod nul atomkraft i Tyskland På et møde i Berlin i slutningen af maj lagde Tysklands statssekretær for energi, Reinar Baake, vægt på, at den tyske Energiewende på ingen måde handler om enegang. Tværtimod ser man fra tysk side netop regional koordinering og samarbejde som en forudsætning for en omkostningseffektiv omstilling fra atomkraft til vedvarende energi. Den regionale tilgang til EU’s energipolitik er altså ikke længere blot noget, man taler om, men den rigtige test fra skåltaler til realiteter kommer til at stå, når medlemslandene skal udarbejde deres handlingsplaner for perioden efter 2020. I hvor høj grad man er villig til at indgå i dialog med sine nabolande, vil være afgørende for, om en regionalisering af EU’s energipolitik vil lykkes. kapital er derfor en nødvendighed, og prisen for det er et afkast, der står mål med risikoen. Derfor er det afgørende, at nuværende barrierer som for eksempel subsidier på fossile brændsler og uforudsigelig politisk regulering af markedet reduceres eller fjernes. Det er allerede godt på vej, og det er i dag muligt i mange udviklingslande for eksempel at indgå langsigtede prisaftaler for salg af strøm fra vind- og solparker. Hjælp at hente AF RUNE NØRGAARD, KOMMUNIKATIONSDIREKTØR, INVESTERINGSFONDEN FOR UDVIKLINGSLANDE Globalt er der et stort behov for energi. Næsten 1,5 milliarder mennesker har ikke adgang til elektricitet, mange steder er forsyningen ustabil, og en stor del af den producerede energi går tabt på grund af ineffektiv distribution eller udnyttelse. Det er primært et problem i udviklingslande, og det er derfor også forventningen, at 85 procent af væksten i den globale energiproduktion vil ske i Afrika, Asien og Latinamerika. Og det er store summer, der skal til. Det Internationale Energiagentur (IEA) fremhæver i specialrapporten ’World Energy Investment Outlook 2014’, at de fremadrettede årlige globale investeringer skal stige til 2.000 milliarder US dollars for at kunne indfri verdens efterspørgsel på energi. Derudover skal der årligt investeres 550 milliarder US dollars i energieffektivisering. Den samlede regning frem mod 2035 er således på ikke mindre end 48 billioner US dollars. To tredjedele skal investeres i udviklingslande og vækstmarkeder. Hovedparten af disse mange penge forventes investeret i udvinding af fossilt brændsel, transport og raffinering af olie. Omkring en femtedel skal investeres i energiproduktion 22 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 og 15 procent i energieffektivisering. Men samtidig er det vurderingen, at investeringer i klimavenlige teknologier vil blive fordoblet og i 2035 nå et niveau på 900 milliarder US dollars. Danske virksomheder i pole position Mange års forskning og produktudvikling samt et stærkt hjemmemarked har medvirket til, at danske virksomheder i dag står i en unik position på markedet for grøn energi og energieffektivisering. Det gælder for eksempel Vestas og LM Wind Power, der allerede er markante globale spillere indenfor vindenergi. Men derudover har en meget stor del af dansk erhvervsliv produkter eller teknologier, der medvirker til at nedsætte energiforbruget og reducere udslippet af CO2. Med udsigten til et boomende globalt marked er der gode muligheder for, at danske virksomheder kan vokse sig endnu større. Men der er også udfordringer, og det gælder særligt i de lande, hvor efterspørgslen vokser mest. En af udfordringerne er tilvejebringelse af finansiering og risikovillig kapital. Det er ikke realistisk, at offentlige investeringer alene kan sikre de nødvendige investeringer. Privat MERE VIND PÅ VEJ. Forfatteren Karen Blixen havde en farm i Afrika for foden af Ngong Hills, hvor der nu er opstillet en lille vindmøllepark. Kenya er nu langt med forberedelserne til kæmpe vindmøllepark på 300 MW ved Lake Turkana. FOTO: SCANPIX. Konkurrencen i udviklingslande og vækstmarkeder er imidlertid stigende. Det gælder også indenfor for hele energi- og klimaområdet. En af de faktorer, der er afgørende for at indgå i større projekter indenfor energiproduktion, energieffektivisering og vand, er finansiering. Da hovedparten af de danske virksomheder er små og mellemstore, kan det være vanskeligt at indgå i konkurrence med store udenlandske koncerner, der selv kan bidrage med finansiering eller har store statslige banker i ryggen, når de går ind i projekter. Her er det imidlertid muligt, at Klimainvesteringsfonden, der er etableret af den danske stat, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og flere institutionelle investorer, kan hjælpe. Fondens formål er at bidrage til at reducere den globale opvarmning ved at investere i klimarelaterede projekter i udviklingslande og vækstmarkeder samt medvirke til at fremme salg af dansk klimateknologi. Fonden, der opererer på kommercielle vilkår, er administreret af IFU, der har næsten 50 års erfaring med at investere i udviklingslande. Dermed har organisationen stor viden og indsigt i de særlige udfordringer, der er i disse lande. LÆS MERE PÅ www.ifu.dk INTERNATONALT UDSYN FISK OG VIND. Afrikas hidtil største vindmøllepark bliver placeret tæt ved Turkana-søen, hvor fiskeri er en vigtig indtægtskilde for de lokale kenyanere. FOTO: SCANPIX/REUTERS/GORAN TOMASEVIC Solide danske fingeraftryk på Kenyas hidtil største investering Knap 1,5 mia. mennesker i verden lever uden el. Grønne investeringer kan skabe vækst og udvikling fx i Kenya, hvor en vindmøllepark snart rejser sig i ørkenstøvet ved Lake Turkana. AF JESPER HELDGAARD, JOURNALIST Paradokset er til at få øje på: På den ene side må to ud af tre i Afrika syd for Sahara klare sig uden adgang til elektricitet. På den anden side er netop Afrika fra naturens hånd udstyret med enorme grønne energiressourcer. Men potentialet udnyttes slet, slet ikke. For eksempel bliver mindre end to (2!) procent af Afrikas potentiale for vindenergi udnyttet. Nu er vinden imidlertid ved at vende. I det tørre, øde og – ikke mindst – forblæste Megatrend: Befolkningsvækst Jorden er nu beboet af over 7 mia. mennesker. Væksten fortsætter op mod 9 mia. inden for de næste årtier – med en stigende efterspørgsel på energi til følge. Knap 1,5 mia. mennesker har i dag ikke adgang til el. ørkenområde Turkana i det nordlige Kenya er arbejdet med at etablere Afrikas hidtil største vindmøllepark i fuld gang, og inden udgangen af 2017 vil 365 Vestas-møller efter planen være klar til at snurre og levere, hvad der svarer til 15 procent af Kenyas samlede elproduktion. Der skulle næsten ti års hårdt og besværligt forarbejde til, før de sidste aftaler imellem de mange involverede investorer, leverandører og myndigheder endeligt faldt på plads i december 2014, så arbejdet kunne gå i gang med at anlægge de 300 kilometer nye veje, som kan holde til transporten af de tunge møller fra havnebyen Mombasa - og med at etablere den kraftige el-transmissionsledning på 428 kilometer, der skal sikre, at strømmen fra møllerne når det nationale elnet. Vicepræsident i Vestas Wind Systems, Alfonso L. Vazquez, har fulgt Turkana-projektet i adskillige år, og han roser Kenyas regering som en pioner for grøn energi: - Turkana-projektet er blevet muligt, blandt andet fordi Kenya har en meget progressiv grøn energipolitik. Regeringen har liberaliseret energisektoren og givet plads til private investorer og operatører. Man har fået regulering og lovgivning på plads og garanterer en fast afregningspris, som gør, at man overhovedet tør investere. Det gør alt sammen, at vi står med et projekt, der kan demonstrere, at det er blevet kommercielt bæredygtigt at investere i grøn energi i Afrika, siger han. banen? Men nej. Faktisk var det kun Vestas, der vovede at komme med et bud, da folkene bag på projektet tilbage i 2007 inviterede fem store vindmølleproducenter til at deltage i en udbudsrunde. Den manglende konkurrence skabte usikkerhed blandt flere investorer om, hvorvidt Vestas’ pris nu også var den rigtige, så det blev undersøgt særdeles grundigt. Det var ganske enkelt en betingelse for, at investorer som Den Afrikanske Udviklingsbank og Den Europæiske Investeringsbank måtte og ville gå med i projektet. Med til historien hører også, at Vestas har den helt rigtige mølle til det krævende projekt. Eller rettere: Havde. Modellen – V52-850 kW – blev nemlig taget ud af produktion for et par år siden, men det er uproblematisk at sætte den i produktion igen. Det sker i øvrigt i Kina. Møllen er, hvad nogle kalder en ’folkevognsmodel’. Den er knap så stor, som de møller, der efterspørges i dag, og det betyder, at der skal hele 365 møller for at nå op på den samlede kapacitet på 300 MW. Den er også knap så sofistikeret som de nyeste modeller, men det er kun en fordel i Turkana, når møllerne skal fragtes 1.100 km ad dårlige veje fra havnen i Mombasa. Desuden er møllerne robuste, så de kan klare de barske vind- og vejrforhold. Det store projekt i Turkana og det voksende marked for vindenergi i Østafrika betyder, at Vestas inden for de kommende måneder åbner et kontor i Nairobi i Kenya. Det får Kenya ud af parken •Grøn strøm til en pris, der forventes at blive det halve af strøm fra oliefyrede kraftværker. •Sparet import af olie til en værdi af 900 millioner kroner om året. •3.000 nye jobs i anlægsperioden og 200, når møllerne snurrer. Danske fingeraftryk •Vestas skal levere møllerne. •Klimainvesteringsfonden med tre danske pensionskasser investerer 87 mio. kr. •EKF (Eksportkreditfonden) stiller en garanti på 1 mia. kr. •Den Afrikanske Udviklingsbank, som Danmark er aktionær i, har ydet lån og garantier til projektet for knap 500 mio. euro. Vindmølleparken i tal 365 Vestas-møller: Model V52-850 kW. Samlet investering: Over 5 mia. kr. – den største private investering i Kenya nogensinde. I drift: De første møller ventes taget i brug i starten af 2016, resten i 2017. Samlet årlig produktion: 1,4 GWh svarende til ca. 15 procent af Kenyas samlede el-produktion. Vestas havde viljen – og møllen En ordre på møller til Afrikas største vindmøllepark. Det må være noget, der kan lokke alverdens store vindmøllefirmaer på LÆS MERE PÅ www.vestas.com ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 23 EL TIL TRANSPORT Byer længes efter grønnere busser Göteborg sætter elbus-linje med syv pluginhybridbusser og tre rene elbusser i drift. AF JESPER TORNBJERG, GÖTEBORG elbusser, mens de øvrige syv er plugin-hybridbusser med diesel som backup. Masser af miljøkrav Västtrafiks busser skal i 2025 køre på mere og mere vedvarende energi, så selskabet vil løbende skærpe kontrakterne med operatørerne op mod 95 procent VE i 2025. - Vi har også et uofficielt mål om at reducere CO2 -udledningen pr. personkilometer fra 30 gram nu til otte gram i 2025, men det bliver svært at nå, erkender miljøstrateg Hanna Björk fra Västtrafik, der har 1.864 busser i sin flåde. Västtrafik er regionalt ejet og skal – udover at levere attraktiv kollektiv transport - også leve op til politisk fastsatte krav om øget energieffektivitet, færre partikler og mindre støj. Som trafikselskaber i København, Odense, Barcelona, Bruxelles og mange andre steder i verden prøver Västtrafik at navigere mellem en række tekniske løsninger for at leve op til de stadig strammere krav. - Eldrift er mest relevant for dele af Fordelen ved at lade op i løbet af dagen er, at busserne slipper for at bære på enorme batterier og dermed har plads til færre passagerer. Ulempen er, at der skal opstilles infrastruktur mange steder, og at det tager tid at lade, hvilket kan være svært at passe ind i en køreplan. Alternativet kan være natopladning af elbusser med større batterier i centrale garager – en teknologi, der bl.a. bliver drevet frem af kinesiske BYD og testet af Movia i København. SÅ LADER VI. Elbusserne i Göteborg lader op ved hjælp af en såkaldt pantograf. Denne opladning sker under tag ved den ene endestation, men opladning kan også ske i det fri. FOTO: VÄSTTRAFIK En af ulemperne ved den teknologi er, at nogle busser faktisk kører 24 timer i døgnet. Volvo tror på ’opportunity charge’, hvis infrastruktur i Göteborg er leveret af Siemens. I Danmark og flere andre lande samarbejder Volvo som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 7/2015 sammen med ABB om ladeinfrastrukturen. Volvo og ABB deltager i en fælles organisation for standardisering af elbusladeinfrastruktur. LÆS MERE PÅ www.vasttrafik.se www.goteborgelectricity.se FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN En dieseldreven bus triller rundt om hjørnet fra Kunskabsgatan og ind i en overdækket garage. Bussen parkerer, og en automatisk arm svinger ned og sætter strøm på bussens batteri. Efter seks minutter under den 4,5 meter høje pantograf er batteriet ladet op, og bussen fortsætter sin rute langs Forskningsgången… nu som elbus. De næste ca. syv kilometer leverer elektricitet trækkraft til glæde for beboerne i det indre Göteborg, der slipper for forurening fra dieselforbrændingen og får reduceret deres stresspåvirkninger takket være mindre støj. Kundskab og forskning er ved at gøre elektrisk drift af busser til en realistisk mulighed for byer overalt i verden. Med projektet ElektriCity, der blev startet i forgårs med deltagelse af Göteborg Energi, Volvo Busser med flere, har Sveriges næststørste by taget et vigtigt skridt med ti elektriske busser på linje 55. Det er en travl rute, der forbinder Chalmers Universitet med den relativt nye Science Park på Lindholmen via centrum. Tre af de ti busser er rene Göteborg, vurderer Hanna Björk, der peger på hybridteknologier og diverse biobrændstoffer som løsninger i det åbne land. For Volvo Busser er der tre typer busser, der benytter el. •Moderne dieselbusser er forsynet med en hybridteknologi, så de oplader et mindre batteri, når chaufføren tager farten af sin bus. Ved lav fart fx ved stoppesteder og lyssignaler kan bussen dermed starte på el. Foreløbig har Volvo solgt over 2.000 hybridbusser med Storbritannien, Columbia og Sverige som de største markeder. •Næste udviklingstrin er eldrevne plugin-hybridbusser, der kan lade op gennem taget ved endestationer eller ved større stop midt på en rute (såkaldt opportunity charge). Det er syv af disse busser, der nu er sat ind på linje 55 i Göteborg. Næste forår går denne type bus i serieproduktion. •Ultimativt er der de rene elbusser, der for Volvos vedkommende oplader med samme teknologi som plugin-hybridbusserne og vil kunne køre over ti kilometer på en opladning med samme passagerkapacitet som en dieselbus. Tre af disse busser er aktive på linje 55. Serieproduktionen starter i andet kvartal 2017. Alliance: Sæt mål for elbilerne! Tesla, Nissan, VW, BMW og mange andre bilfabrikanter har lækre elbiler i deres sortiment, men det kniber med salget i Danmark. Elektrificeringen af transportsektoren går alt for langsomt, hvis et bredt politisk ønske om et fossilfrit samfund i 2050 skal nås. Dansk Elbil Alliance opfordrer derfor det nye folketing til at tage affære. - Min opfordring til den nye regering er, at den sætter et langsigtet mål for antallet af elbiler, eksempelvis 100.000 elbiler i 2020, og indretter bilafgifterne, så målet kan nås. Det kan ske enten ved at gennemføre en større reform af bilafgifterne, som den nuværende regering lovede i sit regeringsgrundlag, eller 24 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 ved at lave en indfasning af elbiler i registreringsafgiften over en årrække, siger branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance. Hun påpeger, at mål for elektrisk mobilitet vinder frem i en række nabolande: •I Tyskland har den borgerlige regering et mål om en million elbiler i 2020. •I Norge har den borgerlige regering lige forlænget afgiftsfritagelsen for elbiler til 2020 efter, at nordmændene har nået et mål om 50.000 elbiler. •I Holland er målet 200.000 elbiler i 2020. - I Danmark er der ingen målsætninger. Det eneste, vi ved, er, at afgiftsfritagelsen for elbiler fortsætter i 2016… måske, påpeger Lærke Flader med henvisning til regeringens nylige forlængelse, der dog først skal vedtages i en kommende finanslov. Dansk Elbil Alliance mener, at et mål for antallet af elbiler både vil dæmpe risikoen for virksomheders investeringer i elbilsmarkedet og lægge et loft over de offentlige udgifter til elbiler. Danske virksomheder har ifølge Lærke Flader investeret over 2 mia. kr. i elbilmarkedet siden 2008 i forventning om, at de grønne visioner for transport også vil materialisere sig i grønne bilafgifter. En stor del af de private penge er gået til opbygning af landsdækkende netværk af ladestandere for elbiler. - Private investeringer kræver tillid til en langsigtet politisk prioritering af elbiler. Hvis politikerne vil have virksomhederne til at øge effekten af de offentlige investeringer, så skal de fremlægge en langsigtet strategi for elbiler med ambitiøse målsætninger, der bakkes op af tilstrækkelige initiativer, fastslår Lærke Flader. LÆS MERE PÅ www.danskelbilalliance.dk Få din egen tankstation derhjemme CLEVER har markedets største erfaring med ladeløsninger til både private og virksomheder. Vi samarbejder med de førende elbilmærker og leverer opladning til alle nye elbiler – og har allerede installeret mere end 3.000 ladebokse. Du kan få CLEVERs ladeboks på abonnement eller købe den kontant med eller uden installation. Ladebokse fra kr. 299,-/md. Certificeret installation fra kr. 4.995,Find din ladeløsning i vores webshop på www.clever.dk Priserne gælder fra 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere priser for de nævnte løsninger. Alle priser er vejledende og inkl. moms. Biler og produkter kan være vist med ekstraudstyr. Mindstepris i 6 måneder: kr. 6.789,Prisen forudsætter betaling via PBS, ellers tillægges gebyr på kr. 39,-/md. Der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte produkter. Øvrige vilkår kan findes på www.clever.dk. CLEVER er ejet af 2,7 mio. danskere via elselskaberne: ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 25 EL TIL TRANSPORT USYNLIG ZONE. Selve ladezonen ses knap nok på vejbanen, som fx kan saltes og sneryddes som alle andre strækninger.FOTO: CHR. T. JØRGENSEN. EMIL FRA BRAUNSCHWEIG. Emissionsfri, lydløs og lynhurtigt ladet i kraft af induktion. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN. Bybusser tanker lynhurtig strøm fra vejbanen LYNHURTIG LADNING. Under ladningen af Braunschweigs e-busser sænkes bussens lade-plade automatisk ned over ladezonen i vejbanen. Med en stor flade og en ydelse på 200 kW går den induktive ladning langt hurtigere - og nemmere - end kabelladning. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN. AF MATHIAS IRMINGER SONNE, JOURNALIST, TYSKLAND I Braunschweig får elektriske bybusser energi på batterierne med få minutters induktion på udvalgte holdepladser. International opmærksomhed tyder på, at induktiv ladeteknik kan blive en vigtig brik i fremtidens e-trafik. Ifølge køreplanen har han 11 minutter på hovedbanegårdens holdeplads før den næste tur, men allerede efter seks minutter er EMIL fuld og kan lydløst glide videre. Nej, EMIL er ikke chaufføren. EMIL er en af Braunschweigs fem el-busser og et projekt, I samarbejde med: Det frie Energimarked 2015 Den 21. årskonference for energimarkedets aktører 10. – 11. september 2015 på Radisson Blu Royal Hotel, København Mere info: www.energiauktion.dk eller kontakt Energiauktion.dk på [email protected] eller 3017 3883 26 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 der også går under navnet ’Elektrobusser Med Induktiv Ladning’. Da bussen ruller væk, kommer der en umarkeret ladezone med en undseelig køleenhed til syne på vejbanen. Selv hvis man bliver siddende i ledbussen under opladningen, mærker man intet til, at der med 200 kW ydelse induktivt hamres frisk energi op i bussens batterier. - Verdens første e-linjebus med induktiv ladning! Det er en fantastisk fornemmelse at køre den, lyder det fra den oprindelige idémager, Andreas Glaser, der som uddannet mekaniker og buschauffør nu leder busafdelingen under Braunschweigs trafikselskab. Ideen kom til ham i en hybridbus for ca. fem år siden. I samarbejde med en professor fra Braunschweigs tekniske universitet lykkedes det at finde vægtige partnere. Bombardier har udviklet ladesystemet, og Solaris har indrettet en ny bustype til formålet. - Vi taler ikke bare om en teststrækning. Vi er gået gået all-in med EMIL-busser på byens måske vigtigste buslinje. Indtil videre kører de overraskende pålideligt, siger Andreas Glaser. Dieselbussens død At EMIL’s tre 30 kWh-batterier blot rækker til et halvt hundrede kilometer er ifølge lederen af EMIL-projektet, Frank Brandt, ligegyldigt for storbytrafik. - Lynhurtig ladning og driftssikkerhed er alfa og omega, siger han og peger på en bus- og sporvognsholdeplads på et kort over Braunschweig. - På denne holdeplads kan EMIL også foretage en mellem-ladning på et halvt minuts tid. Ydelsen ligger langt over ydelsen for kabelladning, og chaufførerne skal ikke stå og fedte EL TIL TRANSPORT VORES EMIL. Den lokale stolthed over EMIL er så stor, at nogle braunschweigere venter til en af de induktive e-busser rammer ruten, fortæller den oprindelige idémager, Andreas Glaser.FOTO: CHR. T. JØRGENSEN. med kabler, der kan være stive af frost eller have defekter. Trods 250.000 indbyggere er luftforureningen i ’Videnskabsbyen Braunschweig’ forholdsvist lav. - Reduktionen af larm og smog er selvsagt en kæmpe bonus, men motivationen for EMIL-projektet var især fremtidsprognoserne for oliepriserne. Dieselbussen vil og må uddø indenfor et overskueligt tidsrum, siger Brandt. - Sol og vind - og dermed strøm - vil der være nok af i fremtiden. EMIL er et stykke Energiewende i praksis. Fordi EMIL er frontrytter på det induktive felt, har det offentlige trafikselskab valgt at satse på åbenhed i forhold til spørgsmål om fx drift og sikkerhed. Med brochurer og infovideoer gøres det klart, at det induktive felt kun aktiveres, når der holder en bus, at strålingen i og udenfor bussen ligger markant under grænseværdierne, og at systemet er gennemtestet for alt fra pacemakere over nysgerrige hunde til legende børn. Hvad prisen angår, er Frank Brandt derimod ked af at sætte direkte tal på prototyperne i pilotprojektet, der trods 22 mio. støttekroner fra det tyske Trafikministerium skriver røde tal. Omtrentligt vil en induktiv el-bus på den lange bane dog formentligt koste ’lidt under det dobbelte af en dieselbus’, mener han. En merudgift, der kan tjenes ind igen på forbrugssiden i lyset af brændstofprisernes formodede udvikling. busser eller biler skal stå i længere tid, siger han. Oveni de fem EMIL-busser er braunschweigerne nu ved at udvikle en flåde af induktivt ladede elbiler, EMILIA, der med en ydelse på 20 kW bl.a. er tænkt til taxakørsel og varetransport i byen. - Det handler selvsagt også om at få det optimale ud af lade-infrastrukturen, siger Frank Brandt. - Testfasen er slut, men vi er stadig i erfaringsfasen med busserne, hvor stabil drift er målet. Så må fremtiden vise, hvornår og hvor meget vi udvider konceptet, fastslår han. LÆS MERE PÅ www.verkehr-bs.de/unternehmen/ forschungsprojekt-emil.html Megatrend: Elektrificering af transport Renere luft, mindre støj og færre CO2 -reduktioner… Mange byer og virksomheder har taget hul på elektrificeringen af transportsektoren – herunder inden for busser. Hvilke teknologier, der vinder, er åbent, men foreløbig kan der fx vælges mellem dieselbusser med lille elmotor, pluginhybrid-busser eller rene elbusser med forskellige opladningsteknologier. Pladsmangel og lynladning STRØM NOK: Den 18 meter lange ledbus har pga. den hyppige stop/go i bytrafikken et forbrug på ca. 1,75 kWh per kilometer - til dels i form af bremseenergi. Batteriets levetid fremskrives til at være 6-7 år, forudsat at der hæges om stabile batteritemperaturer ved ladning. FOTO: CHR. T. JØRGENSEN. I Braunschweig har et sporvognsnet været en stor fordel i forhold til at bygge ladestationer og tænke elektrisk trafik – og projektet vækker international opsigt. EMIL har allerede haft besøg af delegationer fra en lang række storbyer i bl.a. Columbia, Indien og Taiwan. - Globalt er der ved at opstå en accept af, at vi må sadle om i bytrafikken. Aftagerne rundt i verden er klar, så industrien skal nok snart komme efter, mener Frank Brandt. - Induktiv ladning bliver stadig mere oplagt. Mange byer oplever stigende problemer med smog, men har stadig mindre plads til køreledninger til e-busser eller til ladesøjler, hvor T e n e r ecenter j T s 4 - ferenc ne n ø kon k rs elser u t a i n giv Om Aha! For 100 år, da elbiler og benzinbiler kæmpede om herredømmet på USA’s bilmarked, udtænkte Thomas Edison, hvordan elbil-batterier kan bruges i elsystemet. Edison påpegede, at det er uøkonomisk at bygge kraftværker til maksimal belastning, og at der kan spares penge ved at lade batterier dække spidsforbruget. Nu vinder batterier frem med et andet formål: At flytte solcelle-el fra dag til nat. dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften. Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept. Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder i naturskønne omgivelser! ny EnErgI I uNIkkE omGIVElSEr vingsted.dk VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark. ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 27 BØRSEN: CA. 147.000 L ÆSERE INDS TIK: DEN 18./ 11. NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: CA. 15.000 LÆSERE E INGENIØR N: 0 0 0 . 9 4 1 . CA L ÆSEIKR: E INDS T . DEN 18./9 ANNONCÉR I NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: DIN INDGANG TIL ENERGIBRANCHEN + TO STÆRKE MÅLGRUPPER ÉN ANNONCE – TO ELLER TRE MEDIER Klimapartnerskaber til det britiske marked Gade brænder for det grønne DONG Energy bruger handelsplatform til at lancere smartgrid og klimapartnerskaber over for sine kunder i Storbritannien. Side 16-17 Formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Steen Gade (SF), er netop fyldt 70 år, og han har bestemt ikke tænkt sig at slippe tøjlerne. Side 18 EN ER GI Ring straks til Niels Hass på tlf. 76 10 11 56 og book en god placering! ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 NR. 5 · 15. april 2015 Topchef for Energinet.dk: Vi skal styrke kraftværkernes økonomi Side 13 Tvekamp: Går det hurtigt nok med at omstille væk fra oliefyr? Side 15 INDSTIK: #SMART ENERGI Side 6-9 Master Data − Integration − EDI Vi får IT-systemer til at snakke sammen Energi_nr5_apr_2015_4.indd 1 28 Nyhedsbladet Dansk Energi Kraftværker skifter til træpiller og flis FOTO: ESBEN HJORT/DONG ENERGY Nu kan du ramme flere købedygtige målgrupper på én gang! Nyhedsbladet Dansk Energi samarbejder i år både med dagbladet Børsen og ugebladet Ingeniøren. Tegn en annonce i Nyhedsbladet Dansk Energi og send samtidig dit budskab ud til Danmarks erhvervsliv og/eller Danmarks mange ingeniører. Læs mere på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk 08/04/15 14.23 18./9. 2015 18./11. 2015 EL TIL TRANSPORT KLAR TIL AT INDTAGE VERDEN. TRIPL kan glide lydløst og forureningsfrit gennem byer medbringende alskens varer. FOTO: TREFOR Lydløs levering af postpakker og pizzaer Efter 5-6 års udvikling sætter TREFOR Drive snart gang i produktionen af et elkøretøj til transport af varer i storbyer. Fremsyn leverer bæredygtige resultater i dag – Få inspiration til fremtidens Smart Grid-løsninger AF JESPER TORNBJERG Et nyt elkøretøj tager nu kampen op med larmende og osende scootere, knallerter og lastbiler i verdens byer. TREFOR har netop præsenteret TRIPL, som er et egenudviklet elkøretøj til udbringning af alt gods fra varer, pakker og post til mad. I forbindelse med Folkemødet på Bornholm i sidste uge kunne TREFOR fremvise en typegodkendt udgave med nummerplade på, og senere i år går TRIPL i produktion hos virksomheden Govecs i Tyskland. De første eksemplarer er allerede solgt, og ambitionerne om at bidrage til at gøre byerne grønnere er store. - Vi starter med salget for alvor i Danmark, og så følger det øvrige Vesteuropa, fortæller direktør Bettina Eriksen, direktør i TREFOR Drive. Ideen til TRIPL opstod i forbindelse med FN’s klimakonference i København i 2009. TREFOR og Designskolen i Kolding kom med de første forslag, men sidenhen har TREFOR udviklet et helt nyt produkt baseret på tankegangen om eldrevet cargokørsel i byerne, hvilket er blevet til det trehjulede køretøj TRIPL. Resultatet er et design, der gør TRIPL hurtig og smidig, så den let kommer frem, hvor andre køretøjer ikke kan. Samtidig kan elkøretøjet både tilbyde køling og opvarmning i cargo-området undervejs i trafikken. - De første udgaver af elkøretøjet vil være indstillet til at kunne køre 45 km/t. Med 150 stop undervejs vil TRIPL have en rækkevidde på ca. 100 kilometer, så den vil være konkurrencedygtig med scootere, siger Bettina Eriksen. TRIPL’s batteri kan lades op fra bunden med en almindelig stikkontakt på 4½ time, men det kan også hente strøm fra ladestandere i det offentlige rum. Bettina Eriksen påpeger, at TRIPL’s fremkommelighed vil være med til at løse udfordringerne med trængsel, som bl.a. skabes af godstransport i de snævre byrum. Elkøretøjet vil også gavne klima og miljø, da elkøretøjet hverken udleder CO2 og partikler – og er særdeles støjsvagt. Kamstrup leverer løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug til forsyningsselskaber verden over. Vi tilbyder hele værdikæden med en komplet portefølje af intelligente målere og systemer der leverer dokumenteret og sikker ydelse - i dag og i fremtiden. Ved at forudse vores kunders udfordringer giver vi dem mulighed for at drive en bedre forretning og inspirere til mere intelligente og ansvarlige løsninger. Sammen sikrer vi en bæredygtig fremtid baseret på intelligent måling af energi og afbalancering af udbud og efterspørgsel. Lær mere om vores løsninger på: kamstrup.com LÆS MERE PÅ www.tripl.com www.govecs.com ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 29 BIOMASSE SOM STYRKEPOSITION STYR PÅ ENERGIEN. Verdo styrer sine egne kraftværker fra et kontrolrum, der også kan holde snor i andres energianlæg. FOTO: VERDO Industrier omstiller til grøn energi Energiteknik, der er en del af produktionsdivisionen i Verdo. Verdo er et af de energiselskaber, der er gået foran i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. På Randers Kraftvarmeværk, der er ombygget fra kul til biomasse, kan mulige kunder i industrien og fra andre kraftvarmeværker med deres egne øjne kan se, hvad energiselskabet har at byde på – også på driftssiden, hvor Verdo udover egne værker i Randers, Grenaa og Hobro også fjernbetjener kraftvarmeværkerne i Viborg og Silkeborg, når de ikke er bemandede. Omstillingen af Randers Kraftvarmeværk og mange andre anlæg bør ifølge politikerne på Christiansborg tjene som forbillede også for industrien. Et bredt flertal i Folketinget har derfor afsat ca. 3,75 mia. kr. frem til 2021 til støtte for industrier, der vil investere i vedvarende energi. - Markedet for energianlæg er betydeligt, og nogle af vores kunder kan helt sikkert bruge VE-proces-ordningen, siger Knud Erik Knudsen. For Verdo er Danmark i første omgang det primære marked for bygherrerådgivning og drift af energianlæg. - Vi er ved at lære markedet at kende, men vi er sikre på, at vi har noget at tilbyde. Vores styrke er at drive energianlæg, og vi håber på at udvikle partnerskaber med virksomheder, så vi kan sikre deres anlæg en god drift måske over 20-30 år, siger Knud Erik Knudsen og påpeger, at så kan virksomheden koncentrere sig om sine produkter, hvad enten der er tale om øl, mælk, medicin eller andet. LÆS MERE PÅ www.verdo.dk www.ens.dk AF JESPER TORNBJERG Energisektoren er gået foran og har en fossilfri el- og varmeproduktion inden for rækkevidde. Industrien kan trække på erfaringerne og en støttepulje for VE-proces. Verdo trænger nu for alvor at ind på markedet for bygherrerådgivning og drift af energianlæg. Målgruppen er industrier, der skal bygge nyt eller omstille deres energianlæg/kraftvarmeværker til mere miljøvenlige brændsler. - Vi har spidskompetencer inden for bæredygtig energiproduktion, og dem forsøger vi at aktivere. Vi har allerede sikret os de første industrikunder, siger afdelingsleder Knud Erik Knudsen fra Verdo VI VIL GØRE DANMARKS FORSYNINGSSEKTOR TIL VERDENS BEDSTE. Sonlinc tilbyder konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder i bevægelse. Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk Støtte til omstilling Industriens og landbrugets forbrug af procesenergi er forholdsvist stort, så hvis Danmark skal nå sin andel af EU’s mål for vedvarende energi i 2020 og 2030, skal industrien investere i grøn energi. Danske virksomheder kan få godtgjort afgifterne på procesenergi, så derfor er motivationen til at omstille til grøn energi begrænset. Ikke mindst derfor blev VE-proces-ordningen indført med energiforliget fra 2012. Den samlede pulje udgør op til 3,65 mia. kr. for 2013-2021. Fra 2013 til april i år har Energistyrelsen givet 350 tilsagn om støtte for 765 mio. kr. I alt har styrelsen modtaget 445 ansøgninger til et samlet beløb på 915 mio. kr. Beregninger viser, at projekterne årligt vil fortrænge 4,3 petajoule fossilt brændsel (især olie) og reducere CO2 -udledninger med ca. 350.000 tons, hvis de realiseres. Energieffektiviseringer er en vigtig del af omstillingen i industri og landbrug, så mange af de 196 tilsagn, der blev givet alene i 2014, omfatter energibesparelser, der kan støttes i tilknytning til konverteringer. Sidste år blev der givet ca. 150 tilsagn til biomasseanlæg, ca. 30 til varmepumper, seks til solcelleanlæg, fem til fjernvarmetilslutning og et enkelt til solvarme. I 2015 har VE til proces-ordningen ca. 340 mio. kr. til rådighed. Læs mere på www.ens.dk Forsyning i system 30 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 BIOMASSE SOM STYRKEPOSITION Eksporten af grønne energianlæg vokser Producenter af biomassefyrede kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg oplever stor vækst i eksporten, og det ser ud til at fortsætte. Aha! Eksporten af biomasseanlæg bygger på et langt sejt træk. Danmark har satset på energiproduktion på basis af halm og træpiller siden et bredt flertal i Folketinget indgik en biomasseaftale i 1993. I disse år omstiller mange kraftvarmeværker til klimavenlig biomasse, men på grund af afgiftsforhold og lave elpriser bliver der typisk droslet ned for elproduktionen. AF JESPER WITH, JOURNALIST Når briterne skal lukke deres lossepladser og erstatte dem med affaldsforbrændingsanlæg, kigger de mod Danmark. Det er en afgørende grund til at ordrebøgerne hos B&W Vølund er fulde. 85 procent af de anlæg, virksomheden udvikler og producerer, bliver eksporteret. - Det er først og fremmest presset fra EU’s lossepladsforbud, der gør, at Storbritannien har travlt. Det betyder, at der er fornuftige tilskudsordninger til etablering af affaldsforbrændingsanlæg, og det fremskynder udviklingen, siger marketingsdirektør Ole Hedegaard Madsen fra B&W Vølund. Senest har selskabet skrevet kontrakt om byggeri af et 33 MW affaldsforbrændingsanlæg i Dunbar i Skotland til 1,4 mia. kr., der vil kunne brænde 36 tons affald pr. time. - Der efterspørges i stadig højere grad turnkey-projekter, hvor vi bygger kedelanlæg og røggasanlæg og efterfølgende står for driften. Vi har fornylig indgået aftale om et anlæg nær walisiske Swansea med en 15-årig driftsaftale indbygget, siger han. B&W Vølund har netop indgået en tredje ny aftale om byggeri af et 40 MW anlæg i Templeborough, der skal brænde affaldstræ. Det sker i samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners. Samtidig vokser markedet for biomassefyrede kraftværker og – ganske vist fra et meget lavt udgangspunkt – opstår der flere mindre fjernvarmenet rundt omkring i Storbritannien. Anlægget i Dunbar bliver et kraftværk i første omgang, men det bliver gjort klar, så det senere kan fungere som kraftvarmeværk. Ole Hedegaard Madsen peger på, at opfyldelse af EU’s 2020 mål for vedvarende energi, CO2 -reduktioner og energieffektivitet er med til at skubbe udviklingen fra kul til biomasse. - Samtidig går det godt i Danmark, hvor vi bygger anlæg for Nordforbrænding og Amager Bakke for ARC, som vi glæder os meget over. Vi opfører også to store biomassekedler for DONG Energy i Skærbæk, siger Ole Hedegaard Madsen. B&W Vølund har øget omsætningen fra 822 mio. kr. i 2013 til 989 mio. kr. i 2014. I år regner virksomheden med at nå op på knap 1,6 mia. kr. Det, der sælger, er lang holdbarhed og høje elvirkningsgrader på 45 procent, som på det i dag helt træpillefyrede højeffektive Avedøreværks blok 2, som Burmeister & Wain står bag. Firmaet oplever også stor efterspørgsel efter ’mindre’ halmkraftværker, der har elvirkningsgrad på op til 36 procent og mulighed for overgang til 100 procent varmelevering. For tiden bygger selskabet Danmarks største halmfyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg ved Aarhus, hvor man med luftbefugtning opnår en kedelvirkningsgrad på godt 103 procent. - Alle snakker om vindenergiens succes, men vi har biomassebaseret teknologi på højt niveau, som kan træde til, når vindkraften fluktuerer op og ned, så vi er en glimrende partner til vind, siger Nils Peter Astrupgaard. Er blevet gode hjemme Også Burmeister & Wain Energy A/S, der har specialiseret sig i større kraftværker samt specielt halmfyrede kraft- og kraftvarmeværker, glæder sig over eksportvækst. Eksempelvis har man indgået aftale om at bygge et 132 MW (termisk effekt) halm- og flisfyret kraftværk i engelske Snetterton. - Vi høster frugterne af, at vi er blevet gode på hjemmemarkedet. Vi kan fysisk vise frem for udlandet, at værker som de halmfyrede værker Masnedø og Maribo-Sakskøbing, fungerer glimrende også efter 20 års brug. Vi har derfor ikke mange udenlandske konkurrenter lige nu, siger sales manager Nils Peter Astrupgaard. Stor vækst i Central- og Østeuropa Hos Weiss A/S, der har hovedsæde i Hadsund og produktion i Polen, er der også stor stigning i eksporten. Firmaet har traditionelt udviklet og produceret biomassefyrede kedelanlæg på op til 12 MW og mindre affaldsforbrændingsanlæg, men de seneste 3-4 år har virksomheden leveret biomassefyrede anlægsinstallationer på op til 44 MW. Hovedmarkederne har flyttet sig fra Skandinavien til de central- og østeuropæiske EU-lande, men også i Holland, Storbritannien og Ukraine oplever firmaet vækst. Weiss A/S har eksempelvis leveret 40 biomassefyrede kedelanlæg i Polen, mens man har otte dampkedel-installationer kørende indenfor procesindustrien i Bulgarien og Ungarn og to mere leveres snart. Fælles for de biomassefyrede dampkedelinstallationer til de central- og østeuropæiske EU-lande er, at de alle fortrænger gasfyrede anlæg. Til gengæld er affaldsfyrede kedelanlæg på op til 20 MW i kraftig vækst i Norden. - I Norge har vi fire affaldsfyrede anlæg på 12 MW nu, vi har anlæg i Grønland, og vi har lige skrevet kontrakt på levering af endnu et affaldsanlæg til Tromsø på 20 MW, siger Bo Johansen, der er export sales manager for Weiss A/S i Central- og Østeuropa samt Skandinavien. Også BWSC i Allerød har som tidligere nævnt i Nyhedsbladet Dansk Energi gang i eksporten. Bl.a. har selskabet sammen med Aalborg Energie Technik og med opbakning fra den danske eksportkreditfond EKF for nylig sikret sig en kontrakt på det 40 MW store Tilbury-anlæg tæt ved London. Den samlede investering i affaldstræ-fyrede anlæg er på ca. 2 mia. kr. Med i ordren er en 20-årig aftale om drift og vedligeholdelse. LÆS MERE PÅ www.volund.dk www.bwe.dk www.weiss2energy.eu www.bwsc.com Restaurant Fusion, Aalborg Lys skaber opmærksomhed! Derfor er lys et af de bedste midler til at profilere din virksomhed. Sæt fokus på din facade og identitet, og lad folk vide du er her! Se mere på www.lite-led.dk. Eller kontakt os og få et gratis bud på forbedring af din udendørsbelysning. Kontakt LITE på [email protected] eller på +45 88 72 88 00 Lighting the Future ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 31 ELNETSELSKABER Kabler i jorden giver sikker strøm til virksomheder og forbrugere Blackouts er almindelige i nogle lande, men ikke i Danmark, hvor der er el i stikkontakterne over 99,997 procent af tiden. AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN Sandsynligheden for at opleve en strømafbrydelse i Danmark er efterhånden temmelig minimal. Friske tal fra de danske elnetselskaber viser, at virksomheder og forbrugere blot var uden strøm i 15 ud af årets 525.600 minutter i 2014. Det er mindre end nogensinde før og løfter leveringssikkerheden – sandsynligheden for at der er strøm til stede – til over 99,997 procent. Generelt sker langt den største del af strømafbrydelserne på de lave spændingsniveauer, der svarer til bi- og villaveje i elnettet. Disse spændingsniveauer indeholder størstedelen af de kabler og komponenter, som kan fejle i det danske elnet. De gamle elmaster på de mindre veje er i løbet af de sidste 10-15 år blevet næsten fuldstændig fjernet og erstattet med kabler i jorden. Dét arbejde er en væsentlig del af forklaringen på den høje stabilitet i systemet, fortæller Peter Kjær Hansen, chefkonsulent i Dansk Energi. - Det siger næsten sig selv, at når luftledningerne graves ned, så bliver elnettet næsten immunt overfor vind og vejr. Orkanerne i 1999 og i 2005 var meget hårdhændede ved det danske el-distributionsnet, og totalskadede store dele af elnettet dengang. Til sammenligning gav orkanerne Allan og Bodil i 2013 kun mindre ridser i lakken, siger Peter Kjær Hansen. - Selvom vi nu er meget tæt på det fuldt kabellagte lav- og mellemspændingsnet – altså 0,4 kV, 10 kV og 20 kV nettene – må vi ikke glemme, at rigtig mange af de kabler, som allerede ligger i jorden, blev lagt tilbage i 60’erne og 70’erne. De nærmer sig derfor med hastige skridt ’mindst holdbar til’-datoen. Når vi taler om ældningsrelaterede fejl, har vi derfor kun set toppen af et isbjerg, som potentielt ligger og venter de kommende år. Det kan blive en udfordring for de danske netselskaber – ikke bare teknisk, men også økonomisk, hvis ikke den økonomiske regulering af sektoren tager hånd om denne ældning af elnettet, siger Peter Kjær Hansen. Afbrudstallene er hentet fra Dansk Energis ELFAS-database og omfatter langt det meste af det danske elnet. De endelige tal, der indeholder data fra samtlige selskaber, foreligger først senere på året. LÆS MERE PÅ EL I JORDEN. I alt er der kun halvt så mange elledninger tilbage i landskabet som for blot få år siden. Af de tilbageværende er ca. 5.000 km Energinet.dk’s højspændingsledninger (el-motorveje), mens resten stort set udgøres af netselskabernes regionale distributionsnet (motortrafikveje). Det betyder spændingsniveauerne •400 kV: Overordnet eltransmissionsnet. Forbinder store kraftværker i ind- og udland med hinanden og med elnettet på lavere spændingsniveau. Ejes af Energinet.dk. •132-150 kV: Regionale eltransmissionsnet øst for Storebælt (132 kV) og vest for Storebælt (150 kV). Forbinder overordnet transmissionsnet med distributionsnettet. Normalt tilsluttes store havmølleparker her. Ejes af Energinet.dk. •30-60 kV: Regionale distributionsnet, der forbinder transmissionsnettet og de lokale distributionenet. Ejes af de ca. 70 danske elnetselskaber. •10-20 kV: Lokalt distributionsnet. Ejes af elnetselskaberne. •0,4 kV: Lavspændingsnet på gadeplan. Ejes af elnetselskaberne www.danskenergi.dk Ny betalingsmodel for transport af el I et grønt og fleksibelt energisystem er der gode argumenter for, at dit maksimale behov for effekt (kW) snarere end dit elforbrug (kWh) skal afgøre, hvad du skal betale for transport af el. AF THORBJØRN NEJSUM, CHEFKONSULENT, OG JULIUS KOFOED, KONSULENT, DANSK ENERGI Danmark er i færd med en grøn omstilling med stærkt stigende produktion af vedvarende energi fra fx vindmøller og solceller - både hos forbrugerne selv og på centrale anlæg rundt om i landet. Når denne mere svingende og spredte energiproduktion skal indgå i et energisystem, hvor forbruget skal passe til produktionen, kommer elnettet til at udgøre ’centralnervesystemet’. Kun ved hjælp af et stærkt kollektivt elnet kan man skabe den infrastruktur, som er nødvendig for at opnå målene om mere grøn produktion og mere grønt forbrug. Når flere husstande i fremtiden både producerer og forbruger el, udfordrer det både kapaciteten i elnettet og elnetselskabernes mulighed for at sikre en retvisende prissætning for transport af el, også kaldet tarifering. Maksimalt forbrug er nøglen I den aktuelle tarifering er det den transporterede energimængde opgjort i kWh, der danner grundlag for betalingen. Branchen overvejer dog at overgå til såkaldte effekttariffer, der i stedet for tager udgangspunkt i det maksimale 32 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 træk - fx en kundes maksimale forbrug i en bestemt periode. Herved vil forbrugere tilskyndes til at udjævne deres forbrug og til at bruge strøm, når der er ledig kapacitet i elnettet. Den ændrede adfærd hos elkunderne vil mindske behovet for at forstærke elnettet og vil samtidig gøre det muligt for kunderne at opnå en gevinst ved at flytte deres elforbrug til tidspunkter med lav belastning. Aha! Det nye ’Internet of Everything’ kan i løbet af det næste årti skabe en værdi på ca. 78.000 mia. kr. for verdens virksomheder, hvis op mod 1.500 milliarder enheder forbindes til internettet. I dag er kun 0,6 procent af de ting, som omgiver os, koblet til nettet. Hvis/ når opkoblingen sker, vil det betyde et paradigmeskift inden for erhvervsliv, sundhedsvæsen, underholdning samt elnet og øvrig forsyning. KILDE: CISCO Netselskabernes dimensionering af elnettet drives nemlig af forventningen til den fremtidige spidsbelastning. Og da dimensioneringen er den primære kilde til både investeringer og driftsomkostninger bør der være en klar sammenhæng mellem en kundes behov for spidsbelastnings-kapacitet og betalingen for transport af strøm. Omfordeling af regning Elnetselskaberne har et loft over deres tilladte indtægter, og formålet er derfor ikke at øge den samlede betaling, men derimod at lade de, der er kilde til de største omkostninger i et elnet, bære en større andel af regningen. Flere europæiske lande overvejer fremadrettet at overgå til en tarifering med mere vægt på den maksimale effekt, herunder Sverige og Norge. Hos Sala-Heby Energi i Sverige, et mindre elnetselskab nordvest for Stockholm, er der allerede indført effekttarifering. Det effektudtræk, som ligger til grund for afregningen, opgøres som gennemsnittet af de fem timer pr. måned med det højeste effektudtræk. I Norge er der netop holdt en høring om muligheden for at indføre ny lovgivning om effekttarifering. Hvis effekttarifering skal give samfundsøkonomisk mening, er det nødvendigt at flytte elforbrug, så man kan spare investeringer i elnettet. Norske undersøgelser har fundet, at en husholdningskunde skal have et økonomisk incitament på ca. 1.000-1.500 kr. om året for at flytte forbrug. Dansk Energi er lige nu på vej med en ny tariferingsmodel kaldet ’Tarifmodel 2.0’. I første omgang med henblik på at understøtte indførslen af engrosmodellen, der indføres næste forår og flytter kundekontakt fra elnet til elhandlere, har branchen valgt at beholde forbrugsmængden som tariferingsprincip. Det vil gøre det lettere for el-handlere at overskue og stille priser til kunder i markedet. Med den nye tariferingsmodel indføres dog også varierende tidstariffer, der kan ses som en tilnærmelse til effekttariffer. Og i takt med at markedet modnes, og aktørerne bliver fortrolige med det nye marked, bør det overvejes, om effekttariffer skal indføres som landsdækkende tariferingsprincip. LÆS MERE PÅ www.danskenergi.dk Gæstepanel Fast panel MF MEP Villum MEP Margrete Auken Bendt Bendtsen Christensen (SF) (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF Mikkel Denker (DF) MF Jens Joel (S) MF Lars Christian Lilleholt (V) MF Andreas Steenberg (R) Rasmus Helveg Petersen (R) POLITISK TVEKAMP: Duel om næste energiforlig: Energikommission eller CO2-mål? AF EVA TINGKÆR ’Vi skal bane vejen mod næste energiforlig med en energikommission’. ’Nej, vi skal have et stort CO2 -mål’. Sådan lød det i debatten mellem energi- og klimaordfører Lars Christian Lilleholt (V) og klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (R) på to af valgkampens energidebatter hos henholdsvis SEAS-NVE og Sydfyns Elforsyning. På de to møder blev de centrale politikere budt velkomne af henholdsvis adm. direktør Jesper Hjulmand fra SEAS-NVE og adm. direktør Anders Banke fra Sydfyns Elforsyning, der som optakt pegede på, at energiselskaberne leverer en høj leveringssikkerhed, betydelige bidrag til energibesparelser og gerne vil arbejde videre med elektrificeringen. Herfra tog duellen mellem de to kandidater hurtigt fart: - Nu skal vi til at tale om tiden mellem 2020 og 2050. Her skal vi ikke længere sidde og blive enige om, at vi skal have så og så meget vind og sol og biomasse. Men vi skal i større udstrækning bruge markedet, så det bliver billigere, sagde Lars Christian Lilleholt. - Vi skal have nedsat en energikommission, der skal være et samarbejde mellem branchen, eksperter og erhvervsliv. Den skal på et bredt analytisk grundlag arbejde med forslag til, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling mest økonomisk fornuftigt, mener han. Rasmus Helveg Petersen (R) kvitterede for forslaget: - Jeg er helt enig i, at vi skal træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag, og jeg afviser sådan set heller ikke, at vi kunne lave et kommissorium. Men min første tanke må være, om det virkelig er det, vi har mest brug for. Han satte i stedet fokus på Radikale Venstres mål for CO2 -udledninger: - Vi vil med det næste energiforlig lægge grundstenen til, at vi når vores mål på 55 procent lavere CO2 -udslip i 2030. Vi har sat et mål. Vi vil have førstepladsen. Fordi den mister vi, hvis vi slækker på ambitionen. Vi har vist, det kan lade sig gøre også uden, at det koster erhvervslivet konkurrenceevne. Vi har energipriser, der ligger under vores nabolande – også inklusiv betalingen til PSO. Vi har erfaringerne, så det kan lade sig gøre. Lars Christian Lilleholt er dog ikke klar til at træde så hårdt på speederen: - Jeg er enig i, at Danmark skal være foran. Spørgsmålet er, hvor langt. Det Radikale Venstres klimapolitik bærer præg af at være ’tænk på et tal’ – helst så stort som muligt. Det har den konsekvens, at energipolitikken bliver relativt dyr. Der er en regning forbundet med den grønne omstilling, sagde han. De to duellanter er dog enige om, at der skal mere fart på elektrificeringen. - Det går alt for langsomt med store varmepumper, der passer ind i den decentrale kraftvarme. Det er en god løsning at bruge mere af den el, vi giver massive tilskud til, sagde Lars Christian Lilleholt. SR-regeringen foreslog for nylig en lempelse af CO 2 -afgiften på varme - udfordringen ved det forslag er, at det vil fordyre biomasse på kraftvarmeværkerne. Derfor ser Rasmus Helveg Petersen åbent på, at et provenu fra et sådant forslag kan bruges på anden vis. - Jeg er fuldstændig enig i, at de penge vil vi kunne gøre bedre brug af ved at elektrificere varmen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal have det ind i fjernvarmen. Vi skal lave det naturlige ægteskab mellem den grønne el og fjernvarmen, sagde Rasmus Helveg Petersen. Han mener også, at den første opgave for en ny klima- og energiminister bliver at færdiggøre den tilskuds- og afgiftsanalyse, som har været på vej siden efteråret 2014. Mens Lars Christian Lilleholt mener, at den første opgave bliver at se på omkostningerne. - Den vigtigste opgave for en ny minister bliver at finkæmme området og se, om man kan gennemføre aftalte tiltag til en lavere omkostning. Og så er der hele spørgsmålet om PSO, som skal afklares, sagde han med henvisning til en uafsluttet sag med EU-kommissionen om den danske støtte til vedvarende energi. LARS CHRISTIAN LILLEHOLT: Vi skal have en energikommission. FOTO: HEIDI LUNDSGAARD ENERGI PÅ DAGSORDENEN. Dansk Energi har den seneste måned afviklet valgmøder rundt om i landet for at sætte energi på den politiske dagsorden. Her er adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi ordstyrer på et møde i Svendborg. FOTO: HEIDI LUNDSGAARD RASMUS HELVEG PETERSEN: Vi skal have skrappe mål for 2030. FOTO: HEDI LUNDSGAARD ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 33 AKTUELT PORTRÆT ’Salg er magi for mig’ Jespers Blog AF JESPER TORNBJERG - Ja med tre børn, behov for hjemmearbejdspladser, Netflix og andet er vi storforbrugere derhjemme. Privat bor jeg i DONG Energys forsyningsområde, og DONG Energy har solgt sit fibernet til TDC. Mens resten af landet buldrer deruda’ med højhastighedsbredbånd, må jeg konstatere, at jeg desværre ikke kan få fibernet, selv om det ligger i jorden tæt på min bolig. Det er lidt af en streg i regningen, siger Rasmus Helmich, der gerne vil have en 100/100 Mbit-forbindelse men i lighed med mange andre i hovedstadsregionen må nøjes med mindre. Eneleverandør til staten ØGET BEHOV FOR BÅNDBREDDE. Adm. direktør Rasmus Helmich fra Nianet mærker stigende interesse for fibernet fra små og mellemstore virksomheder. FOTO: NIANET Dansk erhvervsliv elsker i stigende grad fibernet, og det smitter af på Nianets omsætning. Nianet, der er ejet af 14 energiselskaber, har for nylig offentliggjort sit årsregnskab for 2014, og adm. direktør Rasmus Helmich og hans folk kunne for 6. år i træk melde om kraftig - og lønsom - vækst i et stærkt konkurrencepræget marked med faldende priser. - Da jeg tiltrådte i 2009, havde vi en omsætning på 80 mio. kr. Nu er vi oppe på knap 300 mio. kr. og havde i 2014 en vækst på 22 procent, fortæller 43-årige Rasmus Helmich med stolthed i stemmen og med kursen sat mod 500 mio. kr. inden 2018. Nianet lever af at levere lynhurtigt og stabilt fibernet til erhvervslivet og den offentlige sektor. Fibernettet, der udrulles i samarbejde med Nianets ejere, udvider sig år for år i takt med, at efterspørgslen på båndbredde og indhold stiger. Indenfor de seneste år har især indre København og industriområder i Storkøbenhavn fået udbygget Nianets fibernet væsentligt, men generelt har energiselskaberne udbygget i hele landet. Samtidig fokuserer Nianet også på at blive en stærkere udbyder af cloud- og it-services fra sine datacentre. Rasmus Helmich er uddannet på Handelshøjskolen, er gift og har tre små børn. Under sin uddannelse startede han en virksomhed med internet-løsninger til erhvervslivet, og den var så succesfuld, at den i 2006 blev købt af den norske koncern Ventelo. Rasmus Helmich blev i firmaet for at inkorporere de nordiske erfaringer på det danske marked, og da den danske del af Ventelo senere blev overtaget af en kapitalfond, blev han bedt om at blive i et års tid. - Så var jeg klar til at prøve noget andet end datakommunikation, men fik en henvendelse fra Nianets bestyrelse, fortæller Rasmus Helmich, der kendte Nianet ’som en hård konkurrent’. Kritisk infrastruktur Det endte med, at han takkede ’ja’, fordi det lød spændende med en virksomhed, der selv ejede infrastruktur i jorden, og fordi ejerkredsen var vant til at investere betydelige beløb i kritisk infrastruktur (elnet) over lange tidshorisonter. Bestyrelsen nikkede til gengæld ’ja’ til den plan, den nye direktør havde udarbejdet på kort tid med fokus på vækst, kunder og indtjening. Altså salg… rentabelt salg. - Jeg overtog en relativ lille forretning, hvor der var skåret til benet. Det var en teknisk drevet organisation med et fantastisk netværk med god kapacitet og høj oppetid. Mit fokus var på salg, og det er det stadig, fortæller Rasmus Helmich, der har nogle bestyrelsesposter i mindre virksomheder, men som bruger langt det meste af sin arbejdstid på Nianet. - Vi skal overbevise andre om, at de skal bruge deres penge på os. Det kræver tillid, så salg er magi for mig, siger han. Må selv nøjes med sneglefart Nyhedsbladet: Er du og din familie flittige brugere af moderne teknologi? Aha! I løbet af de næste 4-5 år vil vi blive 400 mio. flere mennesker (op til knap 7,7 mia.), og antallet af internetbrugere vil stige fra 2,9 til 3,9 mia. Antallet af enheder på nettet vil stige fra 15 til 25 mia. stk. KILDE : CISCO 34 ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 Nianet har kunder over hele landet inden for energi (bl.a. DONG Energy og Vestas Wind Systems), banker, revisionsfirmaer og den offentlige sektor. I 2012 vandt Nianet et udbud og blev eneleverandør til staten (Forsvar, Politi, Skat…) – en kontrakt, der snart udløber, og så kræver en ihærdig indsats, fornuftige priser og fleksible løsninger for at genvinde. Mens kundebasis hidtil har været koncerner og offentlig sektor, så mærker Rasmus Helmich nu stigende interesse også fra små og mellemstore virksomheder. - Pris er stadig en faktor, men fibernet bliver hele tiden billigere at komme til. For en lille virksomhed kan 2.000 kr. om måneden være for meget, hvis de er vant til kun at betale 500 kr. Hvis prisen for et højkvalitetsprodukt på 100/100 MB/sekund pludselig er på 1.000 kr., så begynder det at friste, påpeger Rasmus Helmich. De næste år kommer, hvis det står til direktøren, til at byde på fortsat vækst i omsætning og indtjening. - Vores ejere ser Nianet som et selskab, der er mange penge værd, men det kan blive endnu bedre, siger Rasmus Helmich. Energiselskaberne har forskellige strategier for deres kommunikationsforretninger, og der er forskellige konstellationer i markedet. Rasmus Helmich regner med, at der kommer flere fusioner og samarbejder, da der klart er stordriftsfordele på området, der fortsat er præget af vækst. Rasmus Helmich ser bredbåndsmarkedet som modent forstået på den måde, at der i dag ikke er ret mange, der ikke ved, hvad båndbredde er. Befolkningen kræver hurtigere forbindelser og stiller stadig højere krav. Digitaliseringen af samfundet fortsætter med uformindsket styrke – mængden af data, der bliver sendt fra A til B, nærmest eksploderer. - Hvor Nianet er om fem år? Vi har en vækstplan at køre efter, og om fem år er vi enten meget store eller en del af en konsolideret struktur, vurderer Rasmus Helmich. Udover vækst i salget opkøber Nianet også mindre virksomheder. Sidste år overtog Nianet it-konsulenthuset Syskon med 21 it-konsulenter, og de har øget erhvervsfiberselskabets viden om cloud services, backup og storage samt it-drift og -service. LÆS MERE PÅ LANDSDÆKKENDE BACKBONE. Nianet tilbyder erhvervsfiber til hele landet. www.nianet.dk Vi kan løse problemerne! Tilbage i 1970’erne spredte de danske kraftværker svovl ud over sø og land. Biologer og andre forskere slog alarm, politikerne sagde stop, og dygtige teknikere fandt løsninger. Udledningen af svovl blev nedbragt til næsten ingenting i Danmark og mange andre steder. Tilbage i 1980’erne gik det op for atmosfæreforskerne, at vores brug af visse kemiske forbindelser (CFC-gasser mm.) ødelagde det ozonlag, der beskytter mennesker, dyr og planter mod solens ultraviolette stråler. Politikerne sagde stop, og dygtige teknikere fandt løsninger. Vi har takket være FN’s Montreal-protokol fået nedbragt udledningen af CFC-gasser til næsten ingenting. Tilbage i 1990’erne bredte der sig en erkendelse af, at CO2 -udledningerne øger drivhuseffekten, og at den opvarmning, der følger med, i yderste konsekvens truer det liv, vi kender. Klimaforskerne fastslog dengang – som de gør nu med stadig stærkere stemmer – at situationen er alvorlig. Ved at sætte filtre på skorstene har kraftværkerne løst svovlproblemet, og ved at bruge andre kemikalier og teknologier har vi reddet ozonlaget. Problemet med klimaet er mere komplekst, for lige meget hvor meget vi gør os umage, vil temperaturen stige og stige. Det er allerede blevet 0,8 grader varmere, og vores valg er, om vi vil tillade et plus på 2, 3, 4, 5 eller 6 grader. Den viden har været tilgængelig i 20-25 år, men tiden med utilstrækkelig handling gør det noget nær umuligt at nå FN’s officielle mål om maksimum 2 grader. Ikke desto mindre er det mere end nødvendigt, at verdenssamfundet forsøger via en ambitiøs global klimaaftale på COP21 i Paris til vinter. Med 3 grader mere i gennemsnit ser det sort ud for Arktis, og livsbetingelserne vil blive svært forringet mange steder i verden. Med 5-6 grader styrer vi mod katastrofer. Kombinationen af viden, politik, folkeligt engagement, teknologi og markedskræfter har tidligere i menneskets historie skabt flotte resultater. Vi kan gøre det igen, og Danmark kan være med til at vise vej med intelligente energiløsninger og kapacitetsopbygning i de lande, der også står over for at vise de fossile brændsler vintervejen. Inden for de næste 15 år vil næsten hele el- og varmeforsyningen være dækket af vindmøller, biomasse og andre former for VE, ligesom vi har energieffektiviseret samfundet yderligere. Vores regering de næste fire år vil gøre hele verden en tjeneste ved at sætte nye mål for transportsektoren, landbruget og industrien – og understøtte disse mål med visionære, økonomiske virkemidler. Trods vores klejne størrelse er Danmark et land, regeringsledere fra Kina over Sydafrika til Mexico lytter til, når det handler om miljø, energi og klima. Samtidig vokser vores eksport af grønne teknologier. Den win-win-position skal vi befæste og udvikle yderligere. Velkommen i arbejdstøjet, regering. Send navnestof til Annette Bull på [email protected] NAVNE Adm. direktør i Jysk Energi Lars Naur tiltræder den 1. juli som adm. direktør i Jysk Energi. Han kommer fra en stilling som vice president hos Vestas, hvor han har haft forskellige roller inden for supply chain management, indkøb, projektstyring og produktionsoptimering gennem de seneste syv år. Tidligere har Lars Naur arbejdet i den finansielle sektor med primært fokus på risikostyring og i VKR gruppen med bl.a. forretningsudvikling og opkøb af nye virksomheder. Lars Naur er 38 år, cand.oecon. i finansiering fra Aarhus Universitet og har en bankuddannelse fra Nordea. Lars Naur overtager ansvaret fra Steen Birch Jensen, der efter en overgangsperiode trækker sig tilbage fra den daglige drift. Han vil fortsat være aktiv i Jysk Energis bestyrelse. Læs mere på www.jyskenergi.dk KALENDER 2015 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 18. juni 2015 Går det grønne i sort? Energiens Topmøde 2015 www.danskenergi.dk TAP1, København 2.-3. september 2015 Driving Green, fagmesse for grøn transport Salgsdirektør i ABB ABB A/S har ansat 40-årige Lars H. Riis som salgsdirektør. I sin nye rolle får Lars Riis det overordnede ansvar for salg til store dele af den danske energisektor samt banenettet. En af Lars Riis’ målsætninger vil være at sikre kunderne mere værdi ved at løfte samarbejdet fra produktleverancer til løsninger via partnerskaber. Lars Riis har en baggrund som ingeniør samt en EBA fra VIA i Horsens. Han kommer fra en stilling som salgschef hos Air Liquide Danmark A/S. Medlem af bestyrelsen for Global Compact FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har udpeget Henrik O. Madsen, group president & chief executive officer fra DNV GL som medlem af bestyrelsen for Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for bæredygtige virksomheder. Over 8.500 virksomheder i godt 160 lande deltager i UN Global Compact sammen med en række øvrige partnere. Henrik O. Madsen har en ph.d. fra DTU, hvor han er tilknyttet som lektor. 318 danske virksomheder – herunder SE, SEAS-NVE, DONG Energy, Kamstrup, Vestas Wind Systems, Neas Energy, Danfoss og Grundfos – deltager i det bæredygtige arbejde. Læs mere på www.unglobalcompact.org Læs mere på www.abb.dk www.drivinggreen.dk Øksnehallen, København 10. -11. september 2015 Årskonferencen: Det frie Energimarked 2015 www.energiauktion.dk Radisson Blu Royal Hotel, København 13.-15. oktober 2015 World Efficiency Show & Congress www.world-efficiency.com Paris, Frankrig 30. november - 11. december 2015 Klimatopmøde, COP21 www.unfccc.int Paris, Frankrig 24. juni 2015 Lykketoft rykker tæt på klimaforhandlingerne Hvis mennesket ikke får bedre styr på sine udledninger af klimagasser, kan det få alvorlige konsekvenser i form af massive folkevandringer, advarer Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S). Fra midt i september og et år frem skal han på Danmarks vegne være formand for FN’s Generalforsamling. - Vi risikerer, at mellem 500 millioner og 1 milliard mennesker kommer på vandring. Vi står over for uløselig migration og uløselige konflikter, vurderer Mogens Lykketoft og påpeger, at vi i dag på grund af borgerkrigen i Syrien oplever den værste flygtningestrøm siden 2. verdenskrig. Uden indgreb over for klimakrisen vil den situation ifølge Mogens Lykketoft blive mange gange værre. - Vi er nødt til at satse på en anden type økonomisk udvikling og ikke kun stile efter økonomisk vækst, hvor bæredygtig den ellers måtte være. Det er nødvendigt med omfordeling mellem lande og i lande, sagde Mogens Lykketoft forleden på et møde i Foreningen af Energi- og Miljøjournalister. Et af de principper, den tidligere udenrigs- og finansminister vil arbejde for, er, at rige selskaber og rige mennesker betaler skat dér, hvor de tjener pengene. Lykketoft påpeger, at udviklingslandene på den konto går glip af minimum dobbelt så mange penge, som de modtager i bistand. Som formand for FN’s 70. Generalforsamling får Mogens Lykketoft i sit 70. år en placering tæt på FN’s generalsekretær Ban Kimoon, der i øjeblikket presser på for at sikre ’energi til alle’ mennesker i hele verden, for at opstille globale bæredygtighedsmål og for at få et ambitiøst resultat på FN’s klimakonference COP21 i Paris i december. - COP21 bliver en afgørende test, siger Mogens Lykketoft og nævner, at såvel USA’s præsident som Kina og EU allerede har givet mere forpligtende tilsagn end op til COP15 i København i 2009. Adm. direktør Jens Jacobsen er som ny direktør i Scanenergi i Ikast gået i gang med at analysere, hvordan virksomheden efter et par utilfredsstillende regnskabsår kan blive mere lønsom. - Vi er i en konsolideringsfase. Basen skal være i orden, så vi skal være mindre risikobetonede og ’rebe sejlene’, siger Jens Jacobsen. Den 66-årige direktør er gift og har fire voksne børn. Erhvervskarrieren har bragt Jens Jakobsen vidt omkring. Han har en baggrund i Forsvareret, hvor han bl.a. har været kursusleder for militære operationer på Forsvarsakademiet. Siden har han været kommunaldirektør i Frederiksværk Kommune og adm. direktør for Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune – begge steder i fem år. Fra 2003-10 var Jens Jacobsen adm. direktør for EnergiGruppen Jylland, hvorefter han var selvstændig konsulent og har været en tur omkring Mercuri Urval. Undervejs har Jens Jakobsen også siddet i bestyrelsen for Scanenergi og Vestjyske Net - med det lokalkendskab, det har givet. - Vi ændrer ikke på porteføljen. Vi vil fortsat tilbyde vores kunder fornuftige elkontrakter og gennemføre energibesparelser og -optimeringer, siger Jens Jakobsen. Scanenergis ledelse består også af CFO Kim Hertz og COO Kristian Breitenbauch samt Ejnar Smidt Hansen, der er CEO i datterselskabet Scanenergi Solutions i Vejle. www.danskenergi.dk/Uddannelse Dansk Energi, Frederiksberg 30. september 2015 Lysets dag www.lysetsdag.dk København 13.-14. oktober 2015 Offshore Energy Exhibition & Conference 2015 www.offshore-energy.biz Amsterdam, Holland 10.-12. maj 2016 EL & TEKNIK 2016 www.elogteknikmessen.dk Odense KURSER & SEMINARER Læs mere på www.un.org og www.unfccc.int Adm. direktør for Scanenergi Fremtidens vejtransport Læs med H VER gang ! Te gn abonnem ent på w w w.nyhe dsbladet.d anskenerg i.dk 19. august 2015 Elhandlerens restanceinddrivelse i Engrosmodellen www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding 20. august 2015 I dybden med elmarkedet www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding NYHEDSBLADET DANSK ENERGI nr. 9/2015 udkommer den 26. august med et tema om forskning og udvikling af energiteknologier. 26. august 2015 Bestyrelsens ansvar www.danskenergi.dk/Uddannelse Vejle 9. september 2015 Installation af solcelleanlæg www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding 15.-16. september 2015 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse www.danskenergi.dk/Uddannelse Kolding Læs mere på www.scanenergi.dk ENERGI NR. 8 · JUNI 2015 35 Få tilskud til din virksomheds grønne omstilling Få op til 65% af din virksomheds anlægsomkostninger dækket Fra 2013 til 2021 deler Energistyrelsen op til 3,65 mia. kr. ud til danske virksomheder, som omstiller fra fossil til vedvarende energi. Støtteordningen er målrettet virksomheder, der arbejder med procesenergi. Er du i tvivl, om det gælder din virksomhed, så ring til Energistyrelsen. Din virksomhed kan få op til 65 % af omkostningerne dækket, hvis I skifter til et vedvarende energianlæg. Læs mere på www.ens.dk/ve-proces VE til proces er en ordning, som giver tilskud til virksomheder, der omstiller deres procesenergi fra fossile brændsler til vedvarende energi eller fjernvarme. Kontakt Tlf. 33 92 67 00 Mail: [email protected] Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K, www.ens.dk, Tlf: 33 92 67 00
© Copyright 2024