1. No category

Rolling Animal
Gør drømmen til virkelighed - gør oprydning til en leg
Time to Plays nyeste produkt i 2011
Et filtprodukt til børneinstitutioner der
ønske mere tid til de hyggelige stunder.
Gruppe 6
Undervisere: Arne Noer, Jan Blaastrup Knudsen, Kim Apitz og Christian Lystager.
Jacob Lorentsen - Tømrer svend
Gymnasial uddannelse - Emilie Hjarsø
Christina Hansen- Teknisk designer
Mikkel Sundby - Tømrer svend
1
Indhold
Indledning
Bogmærke er ikke defineret.
Fejl!
Problemformulering
7
Registreringsmetoder
7
Registrering.
8
Metoder
9
Undgå kritik på forkerte tidpunkter
9
Omvendt brainstorm
10
Associationskæde
10
Videresendelse af ideer
10
Prioritering af ideer
10
Prioritering af de tre koncepter.
11
Grundspecifikation
12
Brief
12
Markedsundersøgelse.
13
Interview:
13
Markedsundersøgelse om støj
13
Egne observationer:
13
Markedsundersøgelse om rod
13
Egne observationer:
14
Funktionsanalyse.
14
Koncept 1. legevogn med kasseopbevaring.
14
Koncept 2. Legevogn med tømmestation.
14
Koncept 3. Legedragt med opsamlings muligheder.
15
Konkurrentanalyse.
15
Brugscenarier
16
Materialemæssige overvejelser
17
Målgruppe og behovsanalyse.
19
Målgruppe.
19
2
Ce-mærkning.
20
Kemiske stoffer.
20
Ftalater i legetøj.
20
Sikkerhedskrav til legetøj.
21
Afgørende skitser
21
Skitsering af valgte koncept.
22
Styrkeberegninger og beregningsmodeller af produktet
25
Markedsføringsmæssige fordele
26
Netværksplanlægning.
27
Analyse af fremstillingen
29
Styringssystemer
30
Computer Integrated Manufacturing
30
Database og støttesystemer efter nogle gode år
31
Kommunikationsnetværk
32
AGV Systemer
32
Proces diagrammer.
33
Virksomhedslayout.
36
Virksomhedslayout over ny startet virksomhed, optimeret.
36
Virksomhedslayout efter 4 succesfulde år
36
Organisationsplan
37
Flad organisationsstruktur
37
Hierarkisk organisationsstruktur (valgt)
38
Projektorganisation
40
Matrix organisation
42
Virksomhedsform
43
Privat ejet virksomhed
43
Enkeltmands firma
43
Selskabsformer
44
Vores mission og vision
45
Mission.
45
3
Vision.
45
Miljø
46
MEKA skema
48
Energiforbruget i de forskellige faser.
49
Materialefasen
50
Produktionsfasen
50
Brugsfasen
50
Bortskaffelsesfasen
50
Transportfasen
50
Kemikalier og andet.
51
Miljømæssige attraktive ændringer i produktet.
52
Næste skridt.
52
Konklusion.
53
Lagerføringsmæssige overvejelser
53
Disponerings system.
55
Genbestillingspunkt
55
Optimeret bestillings ordre
55
Samlede årlige omk. ved optimerede ordre str. på 135 stk.
56
Gennemsnitslager.
57
Kvalitetsstyring.
57
ISO 9000
57
Kvalitetsfaktorer
58
Quality Function Deployment (QFD)
58
FMEA-skema.
59
X-Streg R kort
60
Pareto Diagram
62
Pareto kunde oversigt
64
Axapta
64
Axapta pyramiden
65
Axaptas opbygning
66
4
Budgettering.
67
Budget for første år.
67
Delbudgetter.
67
Varekøb.
67
Varesalg.
68
Markedsføring.
68
Likviditets budget.
69
Regnskab.
69
Faste omkostninger
70
Variable omkostninger
71
Produktion
73
De næst fire år
76
Konklusion
77
Teknisk dokumentation
78
Solidworks
78
Tegning Nr.1
79
Tegning Nr. 2
80
Tegnings Nr. 3
81
Tegnings Nr. 4
82
Tegnings Nr. 5
83
Tegnings Nr. 6
84
Social kontrakt
85
Bilagsliste
86
5
Indledning
Hvordan er arbejdsforholdende i en børnehave? Hvilke problemer oplever man til hverdag i en
børnehave? Hvordan kan vi løse disse problemer?
Det var nogle af de spørgsmål vi havde skrevet ned, før vi tog ud til børnehaven Hurlumhej for at
registrere. Efter vi var blevet vist rundt i børnehaven og havde fotoregistreret, lavede vi et interview
med den daglige leder i børnehaven. Interviewet og registreringen gav os et klart indblik i hvor
børnehavens grundlæggende problemer lå; tid, kaosangst og uorden. Disse problemer gav os en
masse ideer til, hvad vi kunne lave af inventar til børnehaven. Vi tænkte først på forskellige
systemreoler, opbevaringsgarderober og struktureret opbevaringskasser. Vi blev enige om, at vi
synes det kunne være spændende, at få noget leg ind i produktet. Vi fandt på konceptet at gøre
oprydning til en leg. Efter at havde defineret dette koncept, kom en masse forskellige ideer på bordet.
Mange af de ideer var inspireret af dyr kombineret med opbevaring, og vi fandt hurtigt frem til at
ideen om, at ”fodre dyret med legetøj” kunne løse problemet og opfylde vores koncept. Vi fandt på
et opbevaringsdyr, som børn kan køre rundt på og fodre med legetøj. Med dette produkt får børn lyst
til at rydde op, og det kan faktisk komme til at ske af sig selv. Dette endte med at blive vores
grundlæggende idé om hvordan vores produkt skulle udformes. Dog er der langt fra idé til
produktion, så vi viser i denne rapport den lange vej. Vi vil gøre produktet til virkelighed og vise
hvordan vores firma er bygget om dette produkt. Vi har været hele vejen rundt om dette projekt. Vi
har skitseret, vurderet og konkretiseret, hvordan vores produkt skal ende med at se ud, fungere og
hvordan det skal produceres. I dette projekt har vi helt klart fundet et sympatisk problem, som åbner
op for nye muligheder indenfor institutions- og børnehaveområdet. Vi åbner i dette projekt op for
mulighederne for at gøre en børneinstitution til et bedre, sjovere og mindre stressende sted at være.
6
Problemformulering
Hvordan kan vi reducere den kedelige og tidskrævende oprydning i børneinstitutioner, så
pædagogerne får mere kvalitetstid sammen med børnene?
Hvordan kan vi med et multifunktionelt møbel dæmpe støjniveauet i børneinstitutioner?
Hvad kræves der i forhold til love og krav, for at kunne sende et børneprodukt på markedet, og
hvordan skal vi overholde dem?
Hvilke miljømæssige perspektiver skal der tages højde for, hvis vi gerne vil være et miljøbevist
firma?
Registreringsmetoder
Da vi havde diskuteret frem og tilbage, hvor vi mente der var problemer, kom vi frem til at vi synes
det kunne være spændende, at lave noget til børnehaver. Efter denne konklusion tog vi ud og
registrerede.
Metoder vi har brugt i vores registrering er:

Ud i marken og besøge forskellige børnehaver.

Kigge på børnehavens nuværende inventar og fotoregistrere.

Formulere interviewspørgsmål til pædagoger omhandlende, hvilke problemer de oplever.

Interview med medarbejderne i børnehaven.

Analyserer vores fotoregistrering.

Analyserer vores oplevelser i børnehaven.

Gennemgå og analyserer interview.

Konkluderer hvad der er de primære problemer og hvilke vi vil arbejde videre med.
7
Registrering.
Under registreringen var vi ude i en børnehave for
blandtandet, at se på hvordan de hånterede oprydningen.
Her opserverede vi hvordan det hele bare var smidt ind på
hylderne, der hvor der nu lige var plads, hvilket
formentligt skyldet den store daglige byrde med
oprydning.
Der bliver brugt mange kasser til
opbevaring i mange forskellige former. De
er i voksenhøjde, da det ikke er ting
børnene selv må tage.
Her ses det at kurvene bliver brugt til opbevaring af
legetøjsbiler. Kurvene har forskellige størelser og ser igen
8
rodet ud. De er her placeret i børnehøjde og børnene kan selv tage bilerne frem, når de vil lege med
dem.
Der var gang i mange forskellige ting i børnehaven. Her ses det hvordan de udnytter rummet under
bordet til opbevaring. Disse kasser er med hjul. Det er smart med hjul, da man her tager kassen hen
til der, hvor der skal leges/ryddes op, og man behøver ikke at gå mange gange frem og tilbage. Det er
også en god måde at skåne ryggen på, da der ikke skal løftes.
Metoder
Efter registreringsfasen brugte vi en række kreative metoder for at finde frem til vores produkt.
Undgå kritik på forkerte tidpunkter
Vi har været meget opmærksomme på, at alle vores ideer fik en chance, og er blevet gennemgået.
Det har været vigtigt for os, at alle gruppemedlemmer har haft mulighed for, at fremvise deres ideer.
Vi har sørget for at holde kritik af ideer til det laveste, og i hvert fald gemme kritik til et senere
tidpunkt, hvis det har været relevant. Vi har løbende gjort hinanden opmærksom på, at vi ikke må
dræbe hinandens ideer, da det giver dårlig stemning og man skal have lyst til, at vise sine ideer frem.
Det er vigtigt at alle i gruppen føler, at de kan komme med alle mulige skøre ideer. Vi kommer hele
vejen rundt om emnet, når man går fra de rationelle ideer til helt vilde og langt ude. Alle ideer kan
bruges og bør høres. Det kan være det kan bruges til videreudvikling eller til inspiration til at lave et
andet produkt.
9
Omvendt brainstorm
Nogle gange er det nemmere at komme med negative ideer end positive. Man tør simpelthen springe
ud i nogle lidt vildere og skøre ideer, end man ellers ville havde kommet med. Det er rigtigt godt at
bruge denne metode, hvis man er kørt fast og mangler nye vinkler. Så da vi var kørt fast i projektet,
valgte vi at sætte gang i tingene ved, at bruge den negative idéudvikling. Det var nemt at komme
med negative ideer til vores produkt, da vi turde springe ud i noget mere end vi ellers havde gjort. Da
vi vendte det til positive ideer, fik vi en masse gode og relevante ting frem, som vi ikke lige
umiddelbart havde tænkt. Vi sad ikke længere fast og kunne nu komme videre med nye vinkler og
ideer.
Associationskæde
Associationskæde er god at bruge, når man skal se ens problemstilling fra en ny vinkel, og det er
også en god metode, når man gået i stå og gerne vil komme videre. Man skaber en kæde af ord uden
at det handler om opgaven, man starter med et tilfældigt ord. Dette ord er starten på en kæde af ord,
som gruppen kommer med. Efter at have skrevet alle ordene ned, prøvede vi at finde en kobling og
sammenhæng mellem vores ord og problemstilling. Det skabte mange associationer til, hvordan vi
også kunne løse vores problemstilling. Det var en rigtig god metode at bruge for os, da vi efter denne
øvelse kom tættere på vores endelige løsningmetode. Resultatet blev i alt en masse ord, der kunne
give nye indfald og nogle anderledes og skøre ideer.
Videresendelse af ideer
For at alle ideer bliver gennemgået, gennemtænkt og videreudviklet så meget som muligt, valgte vi
metoden hvor man videresender sine ideer, så de kan blive videre udviklet. Vi skitserede individuelt
ideer ned, for derefter at sende vi dem videre til en anden i gruppen. Alle ideer blev sendt videre til
en anden, og nogle ideer blev sendt videre flere gange. Når man fik en skitse skulle man tegne videre
på den andens ide, enten for at forbedre den, eller for at blive inspireret af dem. Det er en rigtig god
metode til, at se om ens ide kan blive forbedret, og til at blive inspireret af hinanden. Man kan holde
idéfasen kørende i længere tid, så man kommer hele vejen rundt om emnet.
Prioritering af ideer
På et tidspunkt i vores proces blev det tid til, at vi skulle beslutte os for hvilke ideer og skitser, vi
skulle gå videre med. Så vi valgte løbende at konkretisere vores projekt, da man hele tiden skal
10
bevæge sig frem af. Vi ville gerne sortere nogle skitser fra, på en fair og demokratisk måde, så derfor
hængte vi alle ideer op, og stemte med gule posters på vores favorit. Da vi havde fundet vores
favorit, tegnede vi videre på den, og valgte derefter igen nogle tegninger fra på samme måde. Det er
en god måde at vælge til og fra, så alle er med til at tage beslutninger om hvilke skitser vi skal gå
videre med.
Prioritering af de tre koncepter.
Vi har valgt at sætte de tre koncepter ind i et prioriterings skema, hvor efter vi har givet koncepterne
karakterer ud fra forskellige egenskaber.
Ud fra skemaet kan man se, at koncept 2 har fået flest point, og vi har derfor valgt at arbejde videre
med koncept 2.
11
Grundspecifikation
Brief
Efter vores registrerings fase erfarede vi, at der var problemer med især oprydning og larm. Mange
pædagoger havde kaosangst og turde ikke lade børnene rode alt for meget. Dem der turde, havde
svært ved at få børnene til at rydde op igen. På grund af kaos, og at man skulle bruge meget tid på, at
rydde op og holde orden, bruger pædagogerne al tiden på at få børnene til at rydde op. Pædagogerne
har derfor ikke ligeså meget tid til børnene, og der bliver derfor mindre tid til leg og hygge. Så vores
primære problem blev dermed mangel på tid og vores løsning på det er, at vi ville lave et produkt der
sørgede for, at oprydningen skete lidt nemmere, faktisk helt af sig selv. Vi ville derfor lave et
produkt der kunne gøre dagligdagen lettere, og mindre kaotisk for pædagoger og sjovere for børnene.
Efter noget brainstorming og derefter skitsering, fandt vi på princippet, at ”gøre oprydning til en
12
leg”. Vores produkt skulle være sjovt for børnene at lege med, samtidig med at oprydningen skulle
ske af selv. Med disse kriterier fandt vi på vores produkt ”Rollin’animal”. ”Rollin’Animal” er ikke
set før, og vi forestiller os, at det bliver en succes på det offentlige marked. Vi føler at
”Rollin’Animal” har nogle gode kvaliteter og fordele, og er af gode materialer. Vi bruger
støjdæmpende filt, næsten lydløse hjul og kvalitets materialer, der kan tåle lidt af hvert. Samtidig
kommer børnene ikke til skade.
Markedsundersøgelse.
Interview:
Gruppen var ude og besøge børnehaven Hurlumhej ved Bispebjerg, og gennem et interview med den
daglige leder Trine, fik vi svar på mange spørgsmål.
Markedsundersøgelse om støj
Vi fandt ud af, at man deler støj op i to forskellige grupper, nemlig god og dårlig støj. Den gode støj
er den der forekommer gennem børns naturlige adfærd og kommunikation med hinanden. Den
dårlige støj er den der kan komme gennem leg, når der bliver hældt en kasse Lego ud på gulvet, eller
når et krus bliver sat på et hårdt bord. Det er larm man kunne angå med et tæppe og skumgummidug.
Der er tænkt meget på den dårlige støj, og der er gjort meget for at undgå den. Den gode støj er
stadig en væsentlig støj faktor, så på den front kan der også gøres meget. Det er måden der bliver
kommunikeret mellem den voksne og barnet der er det vigtige. Hvis den voksne råber at børnene
skal være stille, bliver støj niveauet helt automatisk hævet. Det bliver til en dårlig spiral, hvor både
børn og voksne til sidst bare står og råber af hinanden.
De havde gjort meget og mente ikke, at det var det største problem i hverdagen, men det kunne
selvfølgelig altid blive bedre.
Egne observationer:
Børnene fik lov til at løbe rundt over det hele, og det skabte et meget uroligt miljø. Der var også gode
stunder, hvor grupper af børn sad og hyggede sig sammen på en rolig og hyggelig måde.
Markedsundersøgelse om rod
Det at det roder er ikke nødvendigvis noget negativt, hvis bare man ved tingene kommer på plads
igen. De snakkede om et begreb de kaldte ”kaos angst” der handlede om, at der var mange
medarbejdere der ikke tør at ”miste” kontrollen. For mange bolde i luften på en gang, kan virke
meget kaotisk, og noget skræmmende for mange. I nogle lege er det næsten umuligt at undgå rod, og
det er heller ikke noget man skal forsøge at undgå, da det er okay. Hvis der er klare systemer over
13
hvor ting hørte til, og de har en fast plads, kan meget af angsten for kaos undgås. Det kan være svært
at finde det man skal bruge, og svært at lægge ting på plads, hvis de ikke har en fast plads.
Det virker meget rodet og tilfældigt hvor ting ligger, og det vil næsten være umuligt for en udefra
kommende, at finde ud af hvor ting er og hører til.
Egne observationer:
Vi tror der er meget vi kan forbedre på den her front, da et godt og simpelt system kunne gøre en stor
forskel. Det vil skabe ro for alle, at man ved hvor ting er, og gøre det let og tidsbesparende at starte
en aktivitet eller leg. Samtidigt vil det være meget lettere at rydde op når, man ved hvor det skal hen.
Det vil også gøre dagen tryggere og mere struktureret og skabe en indre ro. Hvis der er rod i det
ydre(ens omgivelser) er der også rod i det indre (sindet). Det er umuligt at slappe af i kaotiske
omgivelser.
Funktionsanalyse.
Vores funktionsanalyse er primært lavet ud fra observationer som vi har erfaret, da vi har været ude
og interviewe. Resten er lavet ud fra data/empiri sagt i interviewet.
Koncept 1. legevogn med kasseopbevaring.
 Møblet skal henvende sig til 3-6 årige.

Møblet skal let kunne flyttes, uden at skulle bæres.

Møblet må ikke larme når det flyttes.

Møblet skal have en åben/lukke funktion der skal fungere som mund.

Møblet skal kunne bruges til opbevaring.

Der skal være plads til en opbevaringskasse i møblet, der skal kunne tages ind/ud.

Opbevaringskassen må ikke kunne falde ud.

Møblet skal kunne ”fodres” med legetøj.

Det legetøj møblet bliver ”fodret” med, skal havne nede i opbevaringskassen.
Koncept 2. Legevogn med tømmestation.
 Møblet skal henvende sig til 3-6 årige.

Møblet skal let kunne flyttes, uden at skulle bæres.

Møblet må ikke larme når det flyttes.

Møblet skal have en åben/lukke funktion, der skal fungere som mund eller lignede.

Møblet skal kunne bruges til opbevaring.

Møblet skal kunne åbnes, så tingende falder ud under møblet.
14

Der skal være en stationær tømmestation.

I tømmestationen skal der være plads til forskellige størrelser kasser.

Kasserne i tømmestationen skal let kunne komme ud og ind.

Man skal ikke kunne tømme møblet, hvis ikke der er en kasse i tømmestationen.
Koncept 3. Legedragt med opsamlings muligheder.
 ”Møblet” skal henvende sig til 3-6 årige.

”Møblet” skal være lavet af lette materialer, som stof eller lignende.

”Møblet” skal være let rengøreligt.

”Møblet” skal kunne opbevare legetøj.

”Møblet” skal være holdbart.

Man skal kunne tage ”møblet” let af og på.
Konkurrentanalyse.
Til konkurrentanalysen har vi fundet de produkter vi mener, vil være vores størst konkurrenter. Vi
har ikke kunne finde nogen produkter, der har samme funktioner som vores produkt, så derfor har
vores legetøj et stort potentiale på offentlige marked.
15
Brugscenarier
Vi forestiller os at vores produkt bliver brugt hver dag i børnehaverne. Både som et
oprydningsværktøj, og som et helt almindeligt stykke legetøj, uden nogen form for
oprydningsformål.
Den børnehave vi lavede vores interview i, var oprydning en fast del af hverdagen, både før frokost
tid og når børnene blev hentet. Et brugscenarie kunne f.eks. tage udgangs punkt i overnævnte
børnehave. En helt almindelig hverdag, hvor der er blevet sat en masse aktiviteter i gang om
formiddagen. Når det er frokost tid, oplever pædagogen stress og frustration fordi børnene ikke
hjælper med oprydningen, og fordi der ikke er struktur. Her kunne vores produkt komme ind. Ved
brug af produktet forestiller vi os, at børnene vil opleve, at oprydning lige pludselig bliver sjovt. Vi
forestiller os det blive en leg, da de kan fordre dyret med legetøj. I denne situation vil vi kunne løse
et af problemerne, som mange børnehaver oplever, nemlig mangel på tid, rod og uorden.
Børn der leger.
Børn der har leget.
Frustreret pædagog.
Rollin’animal
Børn der rydder op med Rollin’animal
Lykkelig pædagog med overskud
16
Materialemæssige overvejelser
Vi har valgt at fokusere på træ, plast og metal, da det er de materialer vi mener, er de bedste
materialer til vores produkt. Ud fra de forskellige materialer, har vi fundet så meget data som muligt,
og resten er antaget data.
Vægtningsforholdene er lavet ud fra vores egne krav og ønsker til produktet. Jo højere tal des bedre.
I det grønne skema er vægtningsforholdene ganget ind i skemaet.
17
Træ og metal falder meget på vægt, fremstilling og udformning, og scorer ikke særlig høje samlede
point. Plast er det der scorer højest og inden for det, er det PET filt og PP plast der er højest. Filten
vinder dog meget på ikke, at indeholde farlige stoffer og dens lydabsorberende evne.
Filten vi taler om her, er en polyethylen filt, der er lavet af genbrugs plastflasker. Flaskerne bliver
lavet til granulat, vasket, sorteret og derefter ekstruderet til lange fibre. Fibrene bliver så trukket og
der efter krympet. Det er nu et meget let og løst produkt. Nu bliver fibrene samlet i brede baner,
hvorefter det skiftevis bliver lagt på kryds og nålet sammen. Nu er det kun et spørgsmål om antal lag
der bestemmer tykkelsen på filten. Vi har dog kun hørt om filt op til 30mm tykkelse.
Grunden til vi kan bruge den syntetiske filt er, at filten kan trykkes sammen efter den er blevet
varmet op til ca. 210 grader. Efter denne proces er filten blevet hård og super stærk. Den har det
kendte hyggelige udtryk, som vi kender fra bløde filtsofaer, men er hård som plast og kræver intet
skellet.
Yderligere har den en lyddæmpende effekt, alt efter hvor meget filten er presset, som er vist i grafen
neden for.
Vi har valgt at arbejde videre med den syntetiske filt til legetøjsdyret, og til aflæsnings stationen
bruger vi PP plast.
18
Målgruppe og behovsanalyse.
For vores produkt vil interessegruppen være kommunerne/altså det offentlige marked rundt omkring
i landet, da det er dem der sidder på budgetterne, derved også dem der er købere af produktet. Vores
brugere er intuitions børn, da det vil være dem der er brugere af vores produkt.
Det offentlige marked arbejder med noget kaldet SKI. SKI er en offentlig indkøbscentral, der har til
formål at bruge det offentlige indkøbsbudget som en løftestang. Dette sker for at sikre
mængderabatter, på de mest almindelige varer og ydelser til det offentlige.
Målgruppe.

Vores konsumentenheder vil være intuitioner.

Vores segmenter deles op i tre hoved grupper: fritidshjem, vuggestuer og børnehaver.

Vores målgruppe vil være børnehaverne.
Vores produkt henvender sig til børnehavebørn i alderen 3-6 år. Det gør det fordi, at vores produkt
løser problemer som rod og kaos. Disse problemer opleves i mange forskellige børnehaver. Vi har
erfaret dette ud fra interviews og observeringer under vores registrerings fase. Det er derfor mest
19
optimalt for vores produkt, både økonomisk og markedsmæssigt, at have store intuitioner/børnehaver
som brugere til forskel for private brugere.
Ce-mærkning.
Der stilles krav om at produktet skal CE-mærkes.
CE er forkortelse for Communautés européennes.
Før det markedsføres, sælges og tages i brug i EU og EØS-lande skal det CE-mærkes. En CEmærkning indeholder teknisk dokumentation om produktet, risikovurdering og en
overensstemmelseserklæring. Mærkningen oplyser forbrugeren om, at producenten har givet sin
garanti for, at produktet lever op til de fælleseuropæiske mindstekrav, omkring sikkerhed og
sundhed. Hvis det konstateres at CE mærkningen ikke lever op til direktivets krav, kan der i yderste
konsekvens nedlægges salgsforbud. Hvis fejlene er meget alvorlige, kan salgsforbuddet også
omfatte, at produktet skal tilbagekaldes fra forbrugerne, og udgifterne hermed skal dækkes af
producenten. Man kan på kildelisten se hjemmesiden, hvor den fulde version om CEmærkningsbekendtgørelsen kan ses.
Kemiske stoffer.
Nogle kemiske stoffer kan være farligere for børn end andre, og børn vil typisk være mere følsomme
overfor disse stoffer. Der er derfor indenfor EU lavet en bekendtgørelse om, hvor mange stoffer og
hvor meget af dem et stykke legetøj må indeholde.
Ftalater i legetøj.
Ftalater er en betegnelse for farveløse, vandopløselige og højtkogende væsker. Det bruges til at
blødgøre pvc plast, farver, lak og kosmetikprodukter.
Regler om ftalater i legetøj til børn er delt op i tre forskellige grupper:

Alt legetøj til børn under 14 år må ikke indeholde 3 udvalgte ftalater.

Legetøj der kan kommes i munden må ikke indeholde 6 udvalgte ftalater.

Legetøj til børn under 3 år må ikke indeholde ftalater.
Ud over ftalater er der regler om hvor mange procent af andre stoffer, legetøjet må indeholde. Man
kan på kildelisten se hjemmesiden, hvor den fulde version om bekendtgørelsen kemiske stoffer kan
ses.
20
Sikkerhedskrav til legetøj.
For at sikre brugeren mod mulige skader ved anvendelse af produktet, har sikkerhedsstyrelsen
udarbejdet en bekendtgørelse omkring sikkerhedskrav til legetøj. Bekendtgørelsen henvender sig
udelukkende til legetøj der er bestemt til børn under 14 år.
Ud over at opfylde kravene i bekendtgørelsen, skal legetøjet også fremstilles i overensstemmelse
med standarden 88/378/EØF, som er en standard udarbejdet af EU rådets direktiv.
Man kan på kildelisten se hjemmesiden, hvor den fulde version om bekendtgørelsen sikkerhedskrav
til legetøj og standarden 88/378/EØF kan ses.
Afgørende skitser
Disse skitser har været afgørende for vores valg af produkt. Vi fandt rimelig hurtig ud af at produktet
skulle udformes som et dyr. Efter at have konkluderet dette, kom vi frem til at fugle vil være mest
optimalt for os, på grund af deres næb, da vi godt kunne tænke os at dyret skulle kunne fodres.
Denne skitse viser en papegøje,
fordelen ved denne er dens fjer og at
der ved denne model vil kunne indgå
en masse farver.
I denne udgave har vi valgt at lave en
tukan. Her er næbet en fordel, da den
har den dimension den har, så det er
nemt at ramme næbbet når dyret skal
fodres.
21
Denne skitse viser en pelikan. Vi kom
frem til at denne fugletype var mest
optimal, for vores produkt, da det store
næb bedst opfylder de krav vi har til
vores produkt.
Skitsering af valgte koncept.
Efter at have valgt vores udformning, gik vi i gang med at skitsere det endelige produkt. Vi har valgt
at børnene selv skal kunne skubbe sig frem
med benene. Så de også kan lave noget af
arbejdet selv. På siden af dyret har vi
placeret et håndtag, så de har noget at holde
fast i.
Vi forestiller os ikke, at dyret skal kunne
transportere legetøjet over i en kasse og
aflæsse. Denne skitse viser hvordan vi
forestiller os, at legetøjet skal komme ud af dyret.
Denne skitse demonstrerer, hvordan vi forestiller os at
legetøjet kommer ned i dyret. Vi har ud fra denne skitse
konkluderet at næbets udformning ikke er optimal, da
legetøjet vil havne i næbet i stedet for maven. Vi har
derfor valgt at lavet næbet mere skråt, hvilke også ville
kunne ses i vores solidmodel.
22
I denne skitse har vi valgt at vise bunden af dyret. Selve dyret er lavet
af PET filt, for at sikre os at bunden kan holde til det tryk, der
kommer fra legetøjet, har vi valgt at lave bunden i PET plast. Som vist
på skitsen er bunden nittet sammen til overdelen.
Denne skitse viser bunden af dyret, og hvordan vi have forestillet os
den evt. kunne se ud. Vi har placeret en låge som bliver holdt lukket af
to fjedre for at lege tøjet ikke kan ryge ud. Oppe ved hovedet er lavet
en ”slisk” hvor en pæl skal komme igennem og trykke låget tilbage så
legetøjet kan komme ud. Vi konkluderede at denne løsning var den
billigste og mest optimale for os.
Vi har tænkt meget over hvordan vores låg i bunden kunne laves mest
optimalt. Skitserne her viser en løsning med to plader, der er placered på
en aksel, hvor vi så forestiller os, at man drejer på håndtagene der er
placeret oppe ved dyrets hoved, og at de så drejer 360 grader rundt og
tømmer dyret for legetøj.
Her ses tømme funktionen på en overskåret model.
23
Denne skitse var vores første løsnings
model på en aflæsnings station. I denne
udgave er st. selve kassen også, så legetøjet
opbevares fast i st. Vi bruger en del
materiale i denne station da rampen er
massiv.
I denne løsning er opbevarings
løsningen det samme som
ovenstående. Her har vi dog ændret
rampen lidt, ved at udhule den for at
spare materiale. Vi har også gjort
rampen bevægelig så den evt. kan
slås op for at spare materiale.
Denne skitse er en anden form for løsning
på aflæsning stationen. Her er tænkt at
børnehaverne placerer deres egne kasser i
stationen, hvor der derefter kan tømmes
legetøj i. Kassen kan efterfølgende tages
ud igen, og placeres et andet sted. Dette
vurderer vi til at være den bedste løsning,
da børnehaverne kun har behov for en
aflæsnings station. Da de kan genbruge
deres egne kasser, og legetøjet ikke
opbevares i stationen. Vi har også valgt at gøre rampen mere udhulet, for at spare på materialet.
24
Styrkeberegninger og beregningsmodeller af produktet
Vi har lavet styrkeberegning på vores vareprøve, PET filt, for at
undgå evt. fejl, mangler og spild af materiale. Tegningen ved siden af
viser dimensionerne på vores vareprøve og de tal vi har brugt til at
lave udregningerne med.
Nedenstående skema viser de udregninger vi har brugt for at komme
frem til vægten af vores vareprøve. Vi har derefter sammenlignet
PET filten med PET plast, for at se hvor meget svagere vores
materiale er i forhold til plast.
For at sikre os at tykkelsen på vores materiale er
optimal og kan holde til ”worst case sceneria”. Har vi
ud fra Solid Works, taget dette billede. Billedet viser
nedbøjningsgraden ved en overdrivelses faktor på 20,
ved brug af 1000 N tryk. På billedet kan man se, at vi
har en nejbøjnings grad på 2,8 MPa. Det røde område
viser hvor belastningen vil være størst og for at vise
der hvor belastningen lettere. Vi kan ud fra billedet
se at vores valgte tykkelse, sagtens kan holde.
25
Markedsføringsmæssige fordele
Næbbet er smukt udformet med runde glatte
kanter. Næbbets åbne-lukke funktion er nemt
og ubesværet at bruge. Næbbet har en easy
touch funktion. Det vil sige når man trykker
på det yderste af næbbet, åbner låget ved
hjælp af en fjeder funktion i hængslet. Låget
skal manuelt trykkes ned så det klikker fast.
Det gør at låget lukker forholdsvist lydløst og
ingen fingrer, kommer i klemme.
Selve kroppen er lavet i runde, bløde
former, så det er behageligt for børnene
at side på.
Bredde og højde er lavet efter
børnehavebørns mål, så det bliver så
komfortabelt som muligt at sidde på.
Vores produkt er lavet i filt, som er
komfortabelt at sidde på og rart at røre
ved. Desuden er filten lyddæmpende og
er lavet af genbrugsmateriale. Filt går
desuden heller ikke i stykker hvis det
bliver udsat for vild leg.
26
Når man kører dyret op på aflæsnings stationen, kommer man automatisk til køre bunden tilbage, og
legetøjet kommer let ud af dyret. Vores bund har fjedre, så den let kan blive skubbet tilbage og når
man kører dyret ned igen, kører pladen selv tilbage på plads. Let, ubesværet og forholdsvist lydløst,
desuden er løsningen tænkt sådant at det er svært for børnene at få fingrene i klemme.
Vores produkt har termoplastiske hjul. Det er
massive hjul, der ruller let over gulv og
gulvtæpper. De to forreste hjul er nemme at
dreje, samtidig med at de bagerste hjul er mere
faste, og har mere friktion, så barnet kan
kontrollere dyret og ikke skrider rundt.
Termoplasten hindrer endvidere statisk
elektricitet, og hjulene er forholdsvis lydløse.
Hjulenes hængsler er af rustfrit stål, og er af
bedste kvalitet.
Rollin’animal gør oprydning til en leg. Leg bliver automatisk til oprydning. Børn oplever samarbejde
omkring oprydningen (legen). De udvikler deres motorik. Produktet er specialdesignet, og udviklet
til børnehaver, institutioner og deres behov. Produktet er af lækker kvalitet og innovative materialer.
Vores produkt overholder de lovmæssige krav, for børnelegetøj og indeholder ikke nogen ftalater.
Alle disse gode egenskaber er med til at give os markedsføringsmæssige fordele.
Netværksplanlægning.
Netværks planlægning er en meget grov form for planlægning, da den kun viser sammenhængen
mellem de forskellige aktiviteter. Normalt udarbejder man netværksplanlægningen i dage, men i
vores tilfælde, har vi lavet den i minutter, da den er lavet over en produktion og ikke et byggeri. Vi
har fundet vores kritiske vej ved at regne baglæns i minuturene. Den kritiske vej viser de aktiviteter,
der ikke kan rykkes på, og som skal starte og slutte på de fastlagte tidspunkter.
Andre former for mere detaljerede planlægninger, kunne f.eks. være Gantt-kort eller Lean.
27
Den røde tykke linje viser den kritiske vej.
Ud fra vores netværksplanlægning, har vi kunne udregne hvor mange dage de forskellige dele tager,
at producere og hvor mange vi kan lave på en arbejdsdag.
28
Styringssystemer
Computer Integrated Manufacturing
En række indbyrdes forbundne aktiviteter og operationer, der omfatter; design, materialevalg,
planlægning, produktion, kvalitetssikring, ledelse og markedsføring er direkte forbundet med
hinanden. CIM er det bedste produkt på markedet til, at holde styr på de forskellige systemer i et
firma. CIM kan betragtes som en logisk organisering af funktionerne administration, planlægning og
teknik.
Dette er vist i billedet database og støttesystemet.
Vi regner med at indføre CIM i vores virksomhed, efter fire år, da det vil være en for stor investering
til at starte med.
30
Database og støttesystemer efter nogle gode år
I vores firma har vi en forventning om, at blive et firme med en stor vækst, som arbejder globalt.
Derfor har vi lavet en organisations struktur af vores opbygning af netværker og databaser. Vi vil
være sikre på, at de enkle afdelinger, kun kan få adgang til deres dokumenter. Vi undgår derved, at
den udførende medarbejder finder den strategiske medarbejders dokumenter. På denne måde bliver
firmaets dokumenter også tyverisikret. Det gør de ved at de enkle afdelinger står til ansvar for, at
dokumenterne kun bliver udleveret til deres samarbejdene afdelinger.
I databasen arbejder man med administrativt data, planlægnings data og teknisk data. Det
administrative data er alt papirarbejdet i form af administration af ordreoprettelse, lagerstyring,
indkøb og produktionsafvikling. Til det tekniske data bruges støttesystemet CAD til tegninger. NC
programmer bruges til at styring af maskiner. Teknisk data er også teknisk dokumentation og
simulation. Stamdata, operationer og styklister er data der opbevares i den administrative og tekniske
del af databasen. Planlægningsdata er finplanlægning af alt fra leveringstider, maskinudnyttelse, kort
gennemløb osv.
31
Kommunikationsnetværk
Dette er et visuelt billede af vores kommunikationsnetværk for virksomheden efter fire år.
AGV Systemer
AGV systemer er automatiske førte køretøjer som trucks, der kan bruges til at automatisere
forskellige processer i virksomheden. Dette vil sparer tid og medføre et mindre antal ansatte, da
mange opgaver nu vil kunne udføres af automatiske køretøjer.
32
Dette er tre forskellige AGV produkter.
Dette er en opbygning af, hvad køretøjet skal indeholde for at kunne fungere i produktionen.
Proces diagrammer.
Proces diagrammer viser flowet i produktionen, og hvilke bearbejdninger materialet skal igennem.
Man kan i sit proces diagram, beregne hvor lang tid produktionen af et emne tager, og derfra evt.
optimere på sin produktion. Vi har vores procesdiagram, valgt at skrive tiderne for hvor lang tid, det
tager at gå imellem de forskellige maskiner. Neden stående procesdiagrammer, er lavet ud fra vores
virksomheds layout over et nystartet firma.
33
34
35
Virksomhedslayout.
Virksomhedslayout over ny startet virksomhed, optimeret.
I det andet virksomhedslayout, har vi optimeret vores produktion, ved at fjerne den ene afgratnings
maskine. Da delene ikke vil være samtidig ved denne maskine, er det derfor optimalt for os, at have
en afgrater i stedet for to. Vi har også valgt at indføre en tørrekabine. Da vi sprøjte maler de fleste af
vores dele, er det derfor optimalt for vores produktion, at have et sted hvor tingene kan tørre
hurtigere, end hvis de stod til luft tørring.
Virksomhedslayout efter 4 succesfulde år
Efter 4 år forestiller vi os, at vi skal udvide virksomheden og derfor også virksomhedslayoutet.
Produkt processen kommer til at foregå på samme måde som før, vi har bare udvidet fabrikken og sat
ekstra maskiner ind. Vi har udvidet lokalet. Købt en ekstra ovn, pressemaskine, skæremaskine,
støbemaskine og så har vi udvidet malerkabinen og tørrekabinen. Generelt har vi sat ekstra
borplader, og hylder og gjort plads til at der kan blive produceret mere af gangen. Vi har udvidet
vores færdigvarelager, så der er plads til at have flere produkter på lager. Desuden har vi indsat
36
elektroniske gaffeltrucks, til transport af produkter fra proces til proces, og har derfor lavet en
tilbygning med opladningsstation til trucksene.
Organisationsplan
Flad organisationsstruktur
Billedet viser et eks. på en flad organisationsstruktur.
Den flade organisationsstruktur er kendetegnet ved få, eller i tilfælde ingen mellemledelse, således at
de ansatte rapporterer direkte til den øverste ledelse.
37
I denne struktur vil samtaler og feedback i forbindelse med beslutninger, nå de ansatte hurtigere end i
en hierarkisk organisationsstruktur. Dog kan strukturen komme til at blive mere tidskrævende, end
den hierarkiske da beslutningsprocesser involverer flere medarbejdere.
Kun små virksomheder vil kunne opnå en fuldstændig flad struktur.
Fordele og ulemper:
Fordele ved en flad organisationsstruktur

Medarbejderne har stor mulighed for at påvirke egen arbejdssituation.

Større fleksibilitet, hurtigere reaktionsevne og beslutningsproces.

Aflaster ledelsen, da alle ansatte har mere ansvar.
Ulemper ved flad organisationsstruktur

Mindsker overblikket over organisationen.

Vanskeligt at afbalancere forskellige funktionelle grupper mod hinanden, da beslutninger
omkring strategi, ressourceallokering osv. i grupperne ikke foretages centralt.

Risiko for problemer i forbindelse med, at alle skal sparre med den samme leder.
Organisationen er optimal at bruge når man lige har startet et firma op. I starten forestiller vi os at vi
kun er meget få medarbejdere, derfor ville denne organisationsplan være den vi starter ud med. Efter
nogle succesfulde år, er det dog nødvendig at indsætte mellemledere, afdelingschefer, når der
kommer flere medarbejdere. Efter nogle år vil vi derfor skifte til den hierarkiske struktur.
Hierarkisk organisationsstruktur (valgt)
Billedet viser et eks. på et hierarkisk organisationsstruktur.
38
En hierarkisk organisationsstruktur er struktureret sådan, at hver enhed, på nær den øverste direktion,
er undergiven en anden enhed. Des større vores virksomheden bliver, jo flere led af mellemledere og
ansatte vil der være.
Informations flowet går fra ledelsen, og ned og kun i mindre grad den anden vej.
Fordele og ulemper:
Fordele ved hierarkisk organisationsstruktur:

Skaber klare linjer for kommunikationen, mellem top og bund af virksomheden, hvilket
sikrer koordination og motivation, da medarbejderne ved, hvad der forventes af dem.

Det giver motivation til at man kan stige i hierarkiet.

Hierarki skaber stabilitet.

Pga. mellemlederne og sekretærer bliver den øverste ledelse aflastet.
Ulemper ved hierarkisk organisationsstruktur:

Hierarkier er ufleksible og meget fastlagt, hvilket er problematisk i forhold til at skulle
tilpasse virksomheden til ændringer i det eksterne.
Dannelsen af afdelinger kan medføre:

Afdelinger arbejder for dem selv og ikke for virksomhedens overordnede succes.
Vi har valgt denne struktur da den er optimal, hvis vi forestiller os at vi skal være et stort firma. Vi
synes også det er optimalt, at havde forskellige afdelinger, som tager sig af hvert emne. Den
hierarkiske struktur, giver stabilitet og man har et godt overblik over firmaet. For at alle føler at de
har noget at sige i det hierarkiske miljø, skal vi have en tillidsmand. Tillidsmanden bliver valgt af
medarbejderne indenfor det pågældende fagområde. Han varetager arbejdstagernes behov og
interesse, og fungerer som mellemmand mellem arbejdstager og ledelse.
39
Dette viser vores egen organisationsstruktur over vores firma efter fire år.
Projektorganisation
Billedet viser et eks. på en projektorganisation.
En projektorganisation bruges når man skal løse en specifik opgave.
40
Når en opgave løses som et projekt, bruger man strukturen projektorganisation, som besidder
tilstrækkelig kompetence, autoritet og accept, til at opgaven kan løses fuldt ud.
Ofte består projektorganisationen af to grupper: en styregruppe og en projektgruppe, hvor der ofte
kommer en referencegruppe.
Styregruppen der ofte er lille, har følgende opgaver: de formulerer problemet, opstiller projektets mål
og træffer beslutninger undervejs, ofte i samråd med en projektleder.
Projektgruppen udfører det egentlige projektarbejde, under ledelse af en projektleder. Gruppen er den
sammensætning af medarbejdere med faglige kvalifikationer, som er nødvendige og væsentlige for
projektets gennemførelse.
Referencegruppens ansvar er at rådgive om projektet, de arbejder detaljeret med spørgsmål om
funktionalitet og indhold. Ofte er referencegruppen formelt underlagt styregruppen.
Fordele og ulemper
Fordele ved projektorganisationen:

Sikrer en bred, tværgående behandling af opgaven.

Tilfører den stabile basisorganisation mere fleksibilitet.

Sikrer nok autoritet til at opgaven kan løses og gennemføres.
Ulemper ved projektorganisationen:

Projektdeltagerne skal kunne samarbejde i grupper.

Organisationsformen er mest egnet til engangsopgaver.

Der kan opstå splittelse mellem arbejdet i projektet kontra arbejdet i basisorganisationen.
Hvis vores firma skulle få en enkeltopgave, forestiller vi os at vi midlertidig bruger denne
projektorganisations struktur. Hermed kan man sætte fokus på opgaven, og den kan blive løst
optimalt og grundigt. Det er vigtigt at udføre opgaven så optimalt som muligt, da det er en mulighed,
at det forespurgte produkt kan blive til en fast ordre.
41
Matrix organisation
.
Dette billede viser et eks. på matrix organisation.
En matrixorganisation inddeler organisationen efter to faktorer; fællesfunktioner i virksomheden
(eks. afdelingerne: indkøb, salg, produktion, økonomi) sammen med projekter eller produkter.
Der udgøres et projektteam af projektlederen, som har ansvaret for projektet, samt personer fra de
nødvendige funktionsafdelinger.
Ved at bruge specialisterne i de fælles afdelinger undgås at bruge unødige ressourcer, på at tildele
hvert projekt eks. en indkøbs-, salgs- og produktionsafdeling. Samtidig opnås et stort fokus på hvert
enkelt projekt.
Fordele og ulemper
Fordele ved matrixorganisationen:

Sikrer koordineringsmuligheder.

Aflaster topledelsen for koordineringsopgaver.

Sikrer tværfaglighed og fleksibilitet.

Økonomisk anvendelse af menneskelige ressourcer.
Ulemper ved matrixorganisationen

Kan medføre forvirring hos de ansatte, omkring hvor deres loyalitet bør ligge, samt hvem
der skal opfattes som deres nærmeste overordnede.

Lang indkøringsperiode.

Store administrative omkostninger.
42

Svækkelse af faglig identitet.
Hvis en af vores enkelte opgaver (en forespørgsel på et produkt) bliver en succes, og vi får en fast
ordrer på produktet, forstiller vi os at vi kan bruge matrix organisation strukturen. Så kan vi løbende
havde flere forskellige produkter kørende samtidig. Denne organisationsplan giver god struktur, og
alle produkter vi producere har en fast plads i organisationen, og hver enkelt produkt får fokus.
Virksomhedsform
Billedet viser selskabsformernes grad af hæftelse.
Personlig hæftelse: Man hæfter med hele sin personlige formue, privatformuen og pengene i
virksomheden.
Begrænset hæftelse: Man hæfter kun for de penge, der er i virksomheden.
Solidarisk hæftelse: Man hæfter for hinanden, man hæfter for hele virksomhedens gæld.
For at finde den virksomhedsform, som passer bedst til vores firma, har kigget vi på de forskellige
virksomhedsformer inden for privat ejet virksomhed og selskabsformerne som er relevante for os.
Privat ejet virksomhed
Enkeltmands firma
Er en virksomhed, der drives af en enkelt person, som den eneste ansvarlige indehaver. Ejeren hæfter
for virksomhedens forpligtelser med hele sin formue. Virksomhedsformen kræver intet indskud. Pga.
den høje personlige hæftelse og at man skal bruge sin personlige formue, har vi fravalgt denne
virksomhedsform.
43
Interessantskab I/S
Interessantskab består af to eller flere, der i fælleskab driver og ejer virksomheden. Ejerne hæfter
både personligt og solidarisk. En kreditor kan henvende sig til hvem som helst af ejerne og kræve
sine penge, da alle hæfter for gælden. Virksomhedsformen kræver intet indskud, og en af fordelene
er at man kan skaffe flere penge sammen, når man er flere. Dog har vi ikke valgt denne
virksomhedsform, da man hæfter både personligt og solidarisk, og der kan opstå konflikt mellem
ejerne.
Selskabsformer
Andelsselskab.
Ideen bag andelsselskaber er, at de skal ejes af brugerne såsom kunderne eller leverandørerne. Det er
ejerkredsens interesser der bliver varetaget. Der findes to udgaver af andelsselskaber, og det er
ansvarligt (Ansv.) her hæfter medlemmer personligt og solidarisk og (A.m.b.a), hvor medlemmer
kun hæfter med den indskudte kapital. Da vi ikke er kunder eller leverandøre til vores produkt, ville
det ikke være relevant for os at bruge denne virksomhedsform.
Anpartselskab.
ApS er en virksomhedsform, som kræver et indskud på minimum 80.000 kr. Den registrerede kapital
må herefter ikke komme under de 80.000 kr. Det er et reguleret kapitalselskab, hvilket betyder at
ejeren/ejerne, kaldet anpartshaver(e), kun hæfter med indskudsbeløbet, i modsætning til et
interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, hvor ejer(ne) hæfter med hele deres formue. I en ApS
virksomhed skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Et anpartsselskab skal ledes af en direktion, eller en bestyrelse eller begge dele.
Vi forestiller os at vi kunne starte, som et ApS firma, da indskuddet er lavere end aktieselskabets og
man hæfter kun for indskudskapitalen.
Aktieselskab (A/S)
Ved stiftelse af et aktieselskab skal der udstedes aktier, der er krav om at den registrerede
aktiekapital mindst er på 500.000 kr. Dog behøver kapital indskuddet i starten kun at udgøre 25 % af
indskuddet (125.000). Aktiekapitalen kan opstå ved enten et kontant indskud eller andre værdier
(apportindskud).
44
Et aktieselskab skal ledes af en bestyrelse bestående af mindst tre medlemmer.
Aktieselskaber skal anvende aktieselskab eller A/S i deres navn.
Selskabets aktionærer gør deres indflydelse gældende på til ordinære og ekstraordinære
generalforsamlinger.
Vi forestiller os at vores firma efter nogle succesfulde år, ville kunne passe ind i A/S formen. De gør
vi da virksomhedsformen passer godt til et større firma, der gerne vil udvide. Indskudskapitalen
behøver i starten kun at udgøre 25 % af indskuddet på 500.000 kr. Kapitalen kan udvides ved at
sælge aktier på Børsen.
Vores konklusion er at ingen af os har en stor personlig formue, og vi vil ikke hæfte personligt for
vores virksomhed, derfor har vi ikke valgt en privat ejet virksomhed. Dog mener vi at en
selskabsform passer til vores situation og visioner for firmaet. I starten er det realistisk at vi ikke har
så mange ansatte endnu og hvis firmaet lige er startet har vi ikke så stor kapital, så i de første par vil
vores virksomhedsform være ApS. Dog vil vi efter flere succesfulde år, skifte virksomhedsform til
A/S, her kan man nemt udvide og sælge aktier, det giver tryghed for kunderne og os selv, at man er
en A/S virksomhed, da det viser man har en god kapital.
Vores mission og vision
Mission.
At sælge nytænkende og kvalitetsrige produkter til børneinstitutioner. Vi vil gerne have en stor
produktion, med flere forskellige produkter specialiseret til børneinstitutioner. Alt i alt vil vi gerne
kunne byde kunderne et stort udvalg af kvalitetsprodukter. Vi vil gerne være et anerkendt navn man
forbinder med gode, sjove og brugbare produkter. Vi mener at denne mission ikke er urealistisk. For
at vise vores produkter frem og få os en stor kundekreds af institutioner i Danmark og Europa er
vores mission at kunne have en stor stand på div. børnemesser/børnemøbelmesser der findes i
Danmark og Norden. Desuden er vores mission at have en velfungerende hjemmeside, hvor man kan
bestille produkter hjem (vi vil også kunne sende til udlandet).
Vision.
Vores vision er at udvikle, producere og sælge institutionsinventar der gør hverdagen lettere og
sjovere for børn og pædagoger. Vores vision er endvidere at kunne sælge til børneinstitutioner i
Norden og Europa, hvor vi vurderer der er et behov for vores produkter.
45
Miljø
I vores firma har miljø en stor betydning. Vi ønsker at lave et miljøvenligt produkt, da vi gerne vil
fremstå som et miljøbevist firma. At være et miljøbevist firma, er et meget relativt begreb, men ved
hjælp af en miljøkortlægning og et MEKA skema, vil vi finde ud af hvor miljøvenligt vores produkt
er, og hvad der kan forbedres på dette område.
Her er vist et miljøkortlægnings skema, som blandt andet viser udledningen af CO2, SO2 og NOx.
Det er relevant at lave et sådan skema, for at se hvor meget man som firma forurener. Man vil så
kunne se om man har forbedret sit firma i forhold til miljøet, når man så igen laver en miljøvurdering
nogle år efter.
Skemaet er delt op i de tre processer firmaet har, for at lave vores produkt. Mange af værdiernr er
antaget.
46
Data skema for miljøkortlægning.
Inden for de forskellige processer er der et materialeforbrug, som er vist i dette skema.
Forbruget er også anslået her.
Skema over materialeforbrug.
Med denne viden har vi nu lavet er flowdiagram, der viser en oversigt over virksomhedens input og
output
Efter flowdiagrammet på niveau 1 er vi gået dybere ind i detaljeringen, af forbruget i virksomheden.
Vi har delt virksomheden op i tre faser, og vist hvad der går ind i afdelingerne, og hvad der går ud.
Dette er vist i flowdiagrammet på niveau 2.
47
Man kan her fortsætte detaljeringsgraden yderligere ned til flowdiagram 5, men det mener vi ikke er
nødvendigt på det niveau virksomheden er nu.
MEKA skema
Legetøjsdyret med tilhørende aflæsnings station er hovedsageligt lavet af PET og PP, og vi vil gerne
undersøge, hvor og hvad der belaster miljøet mest. Vi vil ud fra et MEKA skema vurdere, om
produktet bliver lavet optimalt i forhold til processerne og materialerne.
Her er der vist et livsforløb for vores legetøjs produkt for blandt andet, at vise hvilke materialer vi
tager med.
48
Ud fra livsforløbs skemaet er vi nu gået videre og udarbejdet et MEKA skema. MEKA skemaet er
lavet ud fra de oplysninger vi har kunnet skaffe, og resten af tallene er antaget.
For at gøre det lettere at overskue, har vi lavet et forenklet skema ud fra det store MEKA skema, der
følger med i bilagende.
49
Energiforbruget i de forskellige faser.
Materialefasen
I denne fase er det klart der, hvor vi skal kigge nærmere på, om vi kan reducere forbruget. Grunden
til det høje forbrug, er at vores produkt selvfølgelig, er lavet af en mængde materiale. PET filten er
den store synder, da der skal bruges en hel del til at trykke dyret med.
Mængderne af de forskellige resurser er skønnet, og har selvfølgelig en stor betydning for resultatet.
Produktionsfasen
Her er der også et relativt højt forbrug, da det antagne elforbrug bliver meget højt. Elforbruget er
antaget til at være 20 MJ/Kg, som så hænger sammen med mængden fra materialer i materialefasen.
Vi har ikke haft specifikke data, så her er der også en stor usikkerhed i resultatet.
Brugsfasen
Det kan forventes, at man skal rengøre legetøjet, et par gange i løbet af des levetid. Det skal der kun
bruges en smule rengørings middel til, og er derfor ikke taget med, da det er så små mængder. I
brugsfasen er der derfor intet forbrug.
Usikkerheden i denne fase er væsentligt mindre, da det kun er mængden af rengøringer der
bestemmer forbruget. Der forventes ikke et stort forbrug.
Bortskaffelsesfasen
I bortskaffelsesfasen er der en del, der bliver sendt til forbrændingen, men også en stor del der bliver
genanvendt. Fra det der bliver forbrændt, får man en godskrivning fra forbrændingsanlægget
samtidigt med, at energiforbruget for de materialer der bliver genanvendt, i det her tilfælde kun er 50
% af materialerne. Det giver så et lille energiforbrug i bortskaffelsesfasen pga. mindre materiale og
godskrivningen.
Igen kan det være svært at vide, hvor stor en del der bliver genanvendt, eller kørt til forbrændingen.
Resultatet vil selvfølgelig være meget anderledes, hvis det hele bliver forbrændt, men der er stadigt
langt op til forbruget i materialefasen og produktionsfasen.
Transportfasen
Her antages det at materialerne skal transporteres 3000 km i lastbil, 100km i varevogn og 5 km i
personbil.
50
At bortskaffe vare i bil, er der hvor der virkeligt forbruges i denne fase. Hvis der nu køres 20 km i
bil, vil resultatet næsten være fire gange så stort, og pludselig være en fase der skulle ses nærmere
på.
Kemikalier og andet.
Vi har ikke kunnet finde kemikalier eller andet som har betydning for de miljømæssige overvejelser.
Det er muligt der skal bruges kemikalier i de forskellige faser, men det er ikke noget vi er blevet
bekendt med. Der er derfor ikke taget noget med MEKA skemaet.
Et visuelt billede af de forskellige faser.
Efter som det er i materialefasen det største forbrug forekommer, og at produktionsfasen er afhængig
af materialefasen, har vi kigget nærmere på materialefasen.
51
Det kan her ses, at det er mængden af PET der er det afgørende i forhold til produktets materiale
indhold. Der er en smule stål og PP, men det er ikke det store i forhold til PET.
Skemaet her viser energiforbruget efter det er ganget med de forskellige faktorer der afgøre hvor
meget energi de forskellige materialer forbruger. Det kan nu ses at PP’en er blevet stører end stål’en.
Det skyldes omregningsfaktoren der er dobbelt så stor for PET og PP i forhold til pap og stål. Det
kan så heller ikke ændre på at PET’et har det største energiforbrug.
Miljømæssige attraktive ændringer i produktet.
Som det kan ses ud fra skemaerne, er det i materialefasen, der skal reduceres i mængden af
materialer. At lave legetøjsdyret i et andet materiale, mener vi ikke vil hjælpe. At lave det i stål frem
for plast, ville selvfølgelig være miljømæssigt bedre, da der er meget mere stål end plast på jorden.
Grunden til det så ikke kan svare sig er, at der skal bruges væsentligt mere materiale til at lave
produktet og fremstillingsprocessen vil være meget mere omfattende.
Det vi er blevet opmærksomme på efter styrkeberegningerne af vores produkt er, at der eventuelt kan
reduceres i tykkelsen af filt. Dette ville så mindske materiale mængden og energiforbruget.
Det kunne også tænkes at bunden af dyret og aflæsnings stationen kunne laves af stål. Det ville
måske kunne betale sig rent miljømæssigt. Fremstillingsprocessen vil dog stadig være væsentligt
mere omfattende og produktet vil så også komme til at veje mere.
Næste skridt.
For ikke at drage nogle forhastede konklusioner, skal der her fra, findes mere præcis viden om
mængder og processer i produktionen. Der skal ud fra så præcise styrkeberegninger som muligt, ses
52
på om der kan reduceres i materialetykkelsen og undersøges om aflæsning stationen, kan laves i stål i
stedet for PP.
MEKA skemaet er også kun et overblik over produktets livsforløb, og det vil være naturligt at gå
videre i miljøvurderingen af produktet, ved at bruge et PC-værktøj. Ved hjælp af PC-værktøjet, vil
man få en større detaljeringsgrad, og et resultat der vil komme tættere på virkeligheden, og derfor
bedre at træffe beslutninger ud fra.
Konklusion.
Nettoforbruget af ressourcer på 0,467 mPR olie, er et relativt tal, men ud fra vores synspunkt ikke så
stort. Der skal dog altid arbejdes på at reducere dette tal, da vi har et ønske om at være så
miljøbeviste som muligt. Vi har fundet ud af, hvor der kan sættes ind i materialefasen for af
reducerer dette, så det skal der arbejdes videre med i forbedringen af vores produkt.
Miljøkortlægnings skemaet med de efterfølgende flowdiagrammer, ligger nu klar til videre behandlig
i firmaet. For at prøve at indfri vores ønske om at være et miljøbevist firma, skal der løbende følges
op på dette. For at nedsætte udslippet af CO2,SO2 og NOx må vi se om der er mulighed for, at
reducere strømforbruget.
Lagerføringsmæssige overvejelser.
I en virksomhed beregner man på sine kapitalbehov til de forskellige lagere, for at se hvor det er
mulighed for at optimere og dermed spare. Vores firma er et ordrestyret firma, det vil sige at vi kun
producerer når vi får en bestilling, vi har derfor lavet udregninger for følgende lagere; råvarelager,
varer produktionslager og færdigvare lager. Da vi regner med at producere 1100 stk. pr. år, er vores
udregninger lavet ud fra 1100 stk. uden rabatter.
Nedenstående skema viser udregningerne for de forskellige lagrer.
53
Der er ikke mulighed for at optimere på vores råvarelager, da leverandørerne leverer fast med 14
dages mellemrum. Vi kunne evt. optimere på vores færdigvare lager, da vores varer ligger på lager i
40 dage, hvilket er meget lang tid. Ved at gøre dette, vil vores årlige samlede kapitals behov kunne
mindskes.
For bedre at få et overblik over vores lagertids dage og vores kapital behov, har vi udarbejdet en
model der viser systemet over de forskellige ting. Vores produktions lager stiger med 236 kr., da vi
skal betale løn til vores medarbejdere uden produktionen af produktet.
54
Disponerings system.
Vi har i følgende opgave lavet en udregning på hvor mange råvarer vi skal bestille, og hvornår vi
skal genbestille vores råvare. Vi har valgt at lave udregningen på vores hovedmateriale, nemlig filten
til kroppen. Normalt ville man dog lave udregninger på hver enkel råvare.
Q = Ordre størrelse.
BP = Bestillings punkt.
L = Leverings tid.
Genbestillingspunkt
For at sikre at ens lager aldrig kommer i nul, laver man udregningerne for vide hvor mange styk man
skal ned på før at man skal genbestille.
Leveringstid: 14 dage.
Afsætning pr. dag: 5 stk.
BP = 14 * 5 = 70 stk.
Ovenstående udregning viser at vi skal genbestille vores vare, når råvare lageret rammer 70 stk.
Optimeret bestillings ordre
Forbrug pr. år: 1100 stk.
Ordre omk.: 200 kr.
Lager omk.: 20 % (pga. af gennemsnitslageret værdi)
Indkøbspris pr. stk.: 120 kr.
Nedenstående beregning viser, hvor stor en ordrestørrelse vi skal bestille.
Q = 2 * 1100 * 200 / 0,2 * 120 = 135 stk.
Denne beregning viser, hvor mange gange om året vi skal bestille.
1100 stk. / 135 stk. = 8,148 gange om året
Sidste beregning viser hvilken dag på året vi skal bestille.
55
8,148 / 360 = 45 dg
Ud fra ovenstående beregninger kan vi se at vores genbestillings punkt er på 70 stk. og at vores ordre
str. skal være på 135 stk. Vi skal genbestille 8,1 gange om året, hver 45erne dag.
Nedenstående model giver et bedre overblik over de ovenstående udregnede tal. Den viser en kurve
over hvornår lageret går op og ned og hvor lang vores leveringstid er.
Samlede årlige omk. ved optimerede ordre str. på 135 stk.
Ordre omkostninger: 200 kr.
Lager omkostninger: 20 % (pga. af gennemsnitslageret værdi)
Indkøbspris: 120 kr.
Beregningerne viser vores totale omkostninger ved en ordre str. på 135 stk.
Ordre omk. = 8,148 * 200 = 1629,6
Lager omk. = 135*120 * 0,2 / 2 = 1620
Totale omk. = 1629,6 + 1620 = 3249,2
56
Gennemsnitslager.
Ud fra vores gennemsnitslager kan vi beregne vores årlige lageromkostninger.
Ordre str. = 135
Indkøbspris pr. stk.: 120 kr.
Lageromkostninger: 20 % (p.a. tabt forretning og risiko omk.)
Nedenstående beregninger viser hvor mange stk. vores gennemsnitlager er på og hvad vores årlige
lager omkostninger er.
Gennemsnitslager = 135 / 2 = 67 stk.
Årlige lageromkostninger = 67 * 120 * 20 % = 1608
Kvalitetsstyring.
ISO 9000
I vores kvalitetsstyring arbejder vi med ISO 9000 pga. det i dag er den mest anvendte fælles
standard, når det gælder kvalitet. Men da man ikke kan standardisere kvalitet, har man valgt at
standardisere kravene til kvalitetsstyringssystemet. Følges dette system er virksomheden til gengæld
sikker på at overholde den lovede kvalitet. Kvalitetsstyringssystemet er beregnet for alle typer
virksomheder, uanset branche og størrelse, og har til formål at forbedre virksomhedernes effektivitet.
Vi vil ikke gå i detaljer med ISO 9000, men blot nævne de syv hovedgrupper, kravene kan opdeles i
1. Kvalitetsstyringssystemets forankring i virksomheden
2. Medarbejderkvalifikationer
3. Kvalitetssystemets vedligehold
4. Intern/eksternt ansvarsskift
5. Leverancetilblivelse
6. Kvalitetsstatus
7. Styring af data
57
Kvalitetsfaktorer
Inden for fremstillingsvirksomheder og andre brancher taler man ofte om tre kvalitetsfaktorer
1. Konstruktionskvalitet
2. Produktionskvalitet
3. Servicekvalitet
Konstruktionskvalitet indebærer måden, produktet er udformet på dvs. produkter med samme
funktion kan være konstrueret forskelligt, og dermed også kvaliteten med hensyn til konstruktionen.
I begrebet konstruktion ligger der i denne forbindelse også udformning eller design. Udgangspunktet
er kunden. Vi har valgt at lave et QFD diagram og et FMEA-skema i denne sammenhæng.
Produktionskvalitet eller fremstillingskvalitet kan betegnes som udførende i overensstemmelse
mellem det, der bliver fastlagt i konstruktionen, og de faktisk producerede produkter. Dvs. hvor godt
produktionen kan leve op til konstruktionens forventninger. Vi har valgt at lave et X-streg R kort i
denne sammenhæng.
Servicekvalitet og markedsføringskvalitet er et udtryk for, hvor stor en overensstemmelse der er
mellem produkternes kvalitet og kundernes forventninger. Det gælder alle former for forventninger,
bl.a. anvendelse, vedligeholdelse, services m.m. Denne funktion ligger i virkeligheden både først og
sidst og er også indeholdt i undersøgelser af kundernes behov. Vi har valgt at lave et Pareto Diagram
i denne sammenhæng.
Quality Function Deployment (QFD)
QFD er en metode vi bruger til at omsætte kundens behov, til en beskrivelse af de tekniske
egenskaber ved produktet. Overgangen sker ved brug af en systematisk metode. Konstruktøren
beskriver de tekniske egenskaber på grundlag af arbejdet, ud fra den nye produkt opbygning. Det
kaldes ofte en grundspecifikation eller en kravspecifikation, fra brugerens verden til den tekniske
verden. Man skal starte med at lytte til kundens stemme, det er hele ideen bag QFD. QFD kan ses
som en bindende aftale mellem marketing og konstruktion, og om grundlaget for
produktudviklingen. Den kan selvfølgelig ændres hen ad vejen, men parterne skal være enige, og der
skal foreligge nye data der begrunder ændringen.
58
FMEA-skema.
Vi har brugt FMEA-skemaet til at finde fejlende før de op står.
59
X-Streg R kort
Vi har lavet en X-Streg R kort af vores materiale i pressemaskinen, så vi får den passende tykkelse
og styrke, dermed får vores produkt den passende kvalitet. Alle værdier er taget ud fra de brugte
størrelser i produktet som er et tænkt eksempel. Når stikprøverne udtrykkes i kvantitative
60
måleenheder, f.eks. længde, vægt, tid osv. På den måde kan vi også bruge X-Streg R kort til de andre
maskiner.
I dette X-Streg R kort diagram er der blevet lavet fire stikprøver.
61
Dette er resultaterne fra X-Streg R kort diagrammet.
Dette er en standard tabel, som anvendes til at lave et X-Streg R korts diagram.
Korrekt eksempel, lavet efter det ovenstående
Fejl eksempel
1,10
1,05
Serie 1
1,00
ØKG
0,95
NKG
0,90
0
10
20
30
1,20
Serie 1
1,00
ØKG
NKG
0,80
0
10
20
30
Pareto Diagram
I vores firma har valgt at kortlægge kundernes behov og ønsker, med hensyn til leveringsservice. Vi
har besluttet, at denne kortlægning gennemføres med udgangspunkt i en ABC-analyse. ABC-
62
analysen anvender kundernes andel af virksomhedens samlede dækningsbidrag som
sorteringskriterium, der ses i nedenstående Pareto Diagram.
Dette er udregningerne til pareto diagrammet.
Pareto Diagram
35
30
25
20
Kundernes Dækningsbidrag i %
15
Kundebesøg
Vandret er Kunde Nr.
10
5
0
4
7
8
9
1
2
5
3
6
10
Pareto diagram lavet ud fra udregningsdiagrammet
Ved hjælp af ABC-analysen har vi opdelt kunderne i tre klassifikationer. A-kunderne, som omfatter
de 3 største kunder, besøges af vores salgskonsulent 12 gange om året, og modtager en omfattende
63
kundeservice. B-kunderne besøges af vores salgskonsulent 6 gange om året, og modtager en lidt
mere beskeden kundeservice. C-kunderne som er den mindste kunde gruppe, modtager et årligt
besøg af salgskonsulenten og får en kundeservice, der ud over almindelig høflighed og
imødekommenhed, må betegnes som minimal. Normalt heder klassifikationen. A-20 % B-40 % C-40
%, ud fra Pareto Diagrammet kunne vi se, at Ringkøbing Amts dækningsbidrag, er meget højt og på
grænsen, der ved valgte vi at tage Ringkøbing Amt med i A-Klassifikation.
Pareto kunde oversigt
Oversigt over besøg og prioritering af kunder.
Axapta
Vi har arbejdet i Axapta, hvor vi har givet alle lagervare et nr. samt halfabrikantvare, mellemvare og
færdigvare. Efterfølgende har vi opbygget vores Axapta pyramide, så vi nemt kan holde styr på alle
stumperne. Der efter har vi indkodet alle proces tiderne, derved kan vi hurtig samle produktet, når
ordren træder i kraft.
64
0,016
0111
PP Plast
Støbning af
Aflæsnings
station
0,016
00431
Aflæsnings
station
Afskæring
af grater
Procestid
RV
Råvarer
MV
Mellemvarer
HF
Halvfabrikata
FV
Færdigvarer
0111
PP Plast
0,016
0,016
0,016
0,016
0111
PP Plast
Støbning af
understel
Afskæring
af grater
00113
Støbning af
Understel slut
0,08
0,08
00131
Understel slut
Montage 1
00112
Åben lulle slut
Støbning af
Åbnelukke
funktion
Afskæring
af grater
0133
Hjul 1
0134
Hjul 2
0131
Fjeder
0132
Nitter
0132
Nitter
Opvarme
overdele
0211
Syntetisk
nålefilt/PET
0,1
0,066
0,05
Afskæring
af grater
Prasning
0,066
0,5
Limning af de
to overdele
Tørring
0,15
00212
Overdel samlet
Overdel males
1
0,08
1
0,166
00231
Overdel slut
Overdel tørres
Næb males
Næb tørres
Montage
Montage
0,08
00331
Oprydningsdyr
0132
Nitter
0252
Hængsel 2
0254
Lås
0251
Hængsel 1
0,066
0,05
0211
Syntetisk
nålefilt/PET
Opvarme
næbet
Prasning
0,03
00213
Næbet færdig
Afskæring
af grater
0231
Lim
0241
Maling
0241
Maling
00432
Indpakning
Axapta Oversigt
Axaptas opbygning
66
Budgettering.
Budget for første år.
Vi forventer at sælge 1100 stk. i løbet af første år. Salget sker hovedsageligt i de første 2 kvartaler og
over sommerren er der næsten intet salg. I de sidste par måneder forventes det at salget stiger igen.
Her er vist det samlede budget for første år.
Det overordnede budget bliver nu uddybet i delbudgettet.
Delbudgetter.
Varekøb.
Vores varekøb sker med en 30 og 90 dages betalings frist som er fordelt ligeligt i mellem de to
betalingsmåder. Købet pr. uge på 3.581 kr. er fundet ud fra en samlet pris med rabatter på 280 kr. fra
den variable enhedspris. Dette er så ganget med det forventet styk salg på 1100 stk. Dette skal så
divideres med 43 uger og divideres med 50 %, da det jo er ligeligt fordelt på de to betalingsmåder.
67
Køb og betaling er vist i varekøbs skemaet. Arbejdsløn, salg og adm. er fordelt efter ugetallene pr.
måned.
Varesalg.
Varesalget er delt ud på tre forskellige betalingsmåder. Kontant pr. 30 dage og pr. 90 dage. Vi regner
hovedsageligt med at sælge til institutioner, og der ved det store salg pr. 30 og 90 dage. Salget er vist
i % øverst i skemaet og skal forstås sådan, at procenterne er hvornår salget sker, og ikke en samlet
procentdel af indbetalingerne. Det kan ses ved at der bliver solgt 40 % i første kvartal, men
indbetalingerne kommer først i andet kvartal, og derfor det store indbetalings beløb i andet kvartal.
Den forventede omsætning er på 3.849.230 kr.
Markedsføring.
Vi vil annoncere hele året igennem. Vi vil også brug et stort beløb af budgettet på salgsbreve.
Markedsføringsbudgettet er fordelt procentmæssigt som i skemaet, og forventes at være det samme
de første par år.
68
Vores samlet markedsføringsbudget er på 250.000 kr.
Likviditets budget.
I vores likviditets budget kan det ses, at vores likvide beholdning er meget stor allerede efter andet
kvartal. Dette er der dog en del usikkerhed forbundet med, da det er taget ud fra en forventet
omsætning, og derfor sagtens kan se meget anderledes ud i virkeligheden. Vi har derfor valg ikke at
afvikle vores lån på 1.150.000 kr. løbende, da den likvide beholdning ikke må komme i minus, når vi
nu ikke har en kassekredit. Grunden til vi ikke har en kassekredit er, at vi ikke har brug for en, da vi
ikke er i minus. Vi har dog en forventning om, vi kan få afviklet banklånet i løbet af de først to år.
Regnskab.
I vores regnskab har vi gået ud fra, at vores virksomhed lige er startet. Det er en mindre virksomhed
til at starte med, med to fastansatte og to medarbejdere som bliver ansat så snart produktionen skal gå
i gang. Medarbejderne stiger i antal alt efter produktionens størrelse. For at kunne starte en
produktion har vi en række anlægsaktiver, som udgør vores maskinpakke, bil og inventar. Vi har
lejet os ind i et erhvervslejemål, hvor der
skal betales husleje varme og el. Der er også
afsat et beløb til markedsføring.
Her er renterne og afskrivningerne for
anlægsaktiverne som firmaet har.
69
De årlige faste udgifter på anlægsaktiverne er 190.900kr. hvor de to vandstråleskære maskiner
udgøre en stor del. Det vil her være god idé, at se på om man kan nøjes med en og derved sparer
24.900kr. årligt.
For at kunne købe disse anlægsaktiver, har vi været ud og lånt 1.150.000kr. i banken som vi regner
med at afbetale inden for de første to år. Afbetalingen sker en gang årligt efter endt år.
Anlægsaktiverne for firmaet.
Skrapværdien er her 10 % af primo værdien, og levetiden forventes at være 10 år. Den interne rente
er på 8%.
Faste omkostninger
De årlige faste omkostninger firmaet har.
I de faste omkostninger er det lønnen til direktøren og salgschefen der er virkelig stor. Lønnen er
udregnet ud fra, at de får 400 kr. i timen i 200 dage af 7 timer. Udgifterne til markedsføring er også
store, men efter som det er et nystartet firme og vi skal ind på markedet, er det vigtigt at investere
70
nogle penge i markedsføring. Renterne og afskrivningerne er fra anlægsaktiverne og bliver regnet
med ind i de faste omkostninger.
Udspecificering af de faste omkostninger uden renter, afskrivninger og markedsføring.
Variable omkostninger
De variable omkostninger er prisen for alle materialerne, der skal bruges til at fremstille produktet,
og den direkte arbejdsløn til de ansatte i produktionen. Enhedsprisen for materialerne varierer alt
efter hvor meget vi producere. Det samme gør vores salgspris. Dette skyldes at vi får nogle rabatter
for vores leverandøre, og vi selv giver rabatter til vores købere.
71
De variable omkostninger ved en produktion på 1100 stk.
Her er vist materialeprisen uden rabatter og med rabatter ved forskellige produktioner.
Procenterne på helt op til 80 % virker virkeligt store, men ud fra vores research er de ikke helt
urealistiske.
Den direkte arbejdsløn er udregnet ud fra en timeløn på 150 kr. i 43 uger ved 5 arbejdsdage af 8
timer.
Antallet af ansatte stiger her ved en produktion på 1300 stk.
72
Produktion
Ud fra en markeds research er vores vejledende udsalgspris sat til 4.999 kr. Det skal her huskes at
vores målgruppe er institutioner og ikke privatpersoner. Vi regner derfor med at kunne få mere for
produktet. Vi viser her en produktion fra 0 til 1900 stk.
Rækken der er markeret med grå er den produktions størrelse vi forventer at producere.
Det kan her ses at de variable omkostninger siger merkant ved 1300 stk. hvilket skyldes en
ansættelse at to ekstra personaler ved den stigende produktion.
Igen kan det ses ved DOMK og DOSK’en, at der er et spring ved produktionen på 1300 stk. Dette
sker blandt andet pga. rabatterne og arbejdslønnen. Den faldende DOMS er på grund af de rabatter vi
giver som virksomhed til kunderne. Dækningsgraden på 79 % er her den største DG. i denne
størrelse produktion.
73
Ved vores produktion har vi en nulpunktsomsætning på 2.058.930 og en nulpunktsafsætning på 588
stk. Det betyder, at hvis vi ikke har den forventede afsætning på 1100 stk. men kun på fx 900 stk.
tjener vi stadig penge. Vi har et forventet totalt overskud på 1.406.811kr. efter først år, hvilket ikke
er dårligt for en nystartet virksomhed.
For at finde den bedste produktionsstørrelse har vi brugt 3 forskellige metoder.
Her kan det ses at differensomkostningerne stiger merkant ved 1300stk. så produktionen vil være
smart, at lægge før eller efter produktionen på 1300stk.
Ved denne metode er det svært at fastsætte en produktions størrelse.
74
Ud fra denne metode kan man se, at overskuddet er størst ved max produktion.
I vores firma regner vi ikke med at kunne sælge 1900 stk. det første år, men nærmere 1300 stk. Ud
fra differensmetoden har vi så valgt at lægge vores produktion på 1100 stk. frem for 1500 stk. da et
mindre salg vil øge udgifterne til personale løn merkant, og der ved et mindre overskud.
Dette er også vist i denne graf.
For at give et overblik over de faste/variable udgifter, overskuddet og nulpunktsomsætningen er
denne graf lavet.
Omsætning – STO = overskuddet. STO - FO = VO. Hvor omsætningen skærer STO ligger
nulpunktsomsætningen.
75
De næst fire år
Vi regner med, at vores virksomhed i fremtiden vil producere mere, da efterspørgselen vil stige når
omverdenen lære vores produkt af kende. Vi har derfor lavet et overordnet regnskab over de næste
fire år. Efter fire år regner vi med at producere max, af vores produktionskapacitet på 5.880stk. Der
efter skal der ses på om der skal investeres i flere maskiner.
Vi vil i løbet af de fire år få et samlet overskud på 19.291.663 kr. Dette tal kan dog hurtigt komme til
at varierer, hvis vi får flere udgifter end vi her har regnet med, og vi ikke sælger de forventede
mængder.
76
Konklusion
Vi har udviklet et produkt der gør oprydning til en leg, dette mener vi kan løse børneinstitutioners
problemer med oprydning og mangel på tid. Vi har gjort oprydning til en leg, ved at lave et produkt
der både er sjovt at lege med, samtidig med at man i legen, automatisk kommer til at rydde op. Vores
produkt hedder Rollin’animal. Det er et sjovt rulledyr, børnene kan køre rundt på, mens de og andre
kan fodrer dyret med legetøj. Når Rollin’animal skal tømmes, ruller man den op på en
aflæsningsstationen og legetøjet tømmes automatisk ned i en kasse. Kassen kan derefter sættes på
plads, og en ny kasse kan sættes i, og man kan rydde endnu mere op. Det er en forholdsvis enkel,
sjov og effektiv måde at få børnene til at rydde op.
Vi har lavet vores produkt, så lydløst som muligt. Det har vi gjort ved at vælge PET filt, hvilket er et
lydabsorberende materiale. Vi har valgt hjul, der er forholdsvis lydløse og en easy touch funktion til
næbbet.
Efter undersøgelse af CE mærkning, lovkrav til indhold af kemiske stoffer, ftalater og sikkerhed, har
vi fundet materialer der overholder disse krav.
Med henblik på at vi vil være et miljøvenligt firma, har vi valg at lave dyret i genbrugsfilt. Dette er
miljømæssigt et virkeligt godt valg, da det er lavet af brugte plastflasker, og gør vores produkt unikt.
Desuden behøver man ikke, et skelet til vores dyr, hvilket sparer ressourcer og er derfor godt for
miljøet. Miljømæssigt skal der dog fortsat arbejdes videre med firmaet, for fortsat at kunne blive ved
med, at indfri vores ønske om at være et miljøbevist firma.
Vi mener at vi har lavet et produkt, der har de egenskaber og kvaliteter, der skal til for at kunne løse
vores problemstilling. Desuden mener vi at vores produkt har stort videreudviklingspotentiale. Vi
forestiller os, at vores produkt kunne laves til en hel serie med flere forskellige oprydningsdyr.
Desuden forestiller vi os også, at vi ville kunne videreudvikle flere forskellige slags produkter med
samme koncept om at gøre oprydning til en leg.
77
Teknisk dokumentation
Solidworks
Vi har valgt at tegne vores produkt i Solidwork, hvor vi har lavet fire arbejdes tegninger, ud fra de valgte
skitser. Der efter har vi lavet en assembly og exploded view. Vi har dog ikke fået alle resultaterne som ønsket
ud fra de endelige skitser, vi mener at det skyldes, at vi er relative nye i programmet solidwork, men vi føler at
vi har fået et godt og nemt forstålig produkt.
78
5
DETAIL A
SCALE 1 : 1
2x
Ø3
15
3
262
15
123
155
A
Vinkel
centerlinjer
All edges, fillet 0,5mm
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
DRAWN
CHK'D
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
NAME
SIGNATURE
C Hansen
J Lorentsen
CH
JWL
DATE
TITLE:
31-05
31-05
Rollin` Animal
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
PET filt
WEIGHT:
DWG NO.
SCALE:1:10
Næb overdel
SHEET 1 OF 1
A4
DETAIL A
SCALE 1 : 5
20
30
4
20
R1
250
50
30
10
20
R1
5
0
300
A
All edges, fillet 0,5 mm
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
DRAWN
CHK'D
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
NAME
SIGNATURE
DATE
J Lorentsen
C Hansen
JWL
CH
31-05
31-05
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
TITLE:
Rollin` Animal - Understel
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
PP plastic
DWG NO.
WEIGHT:
SCALE:1:10
Understel
SHEET 1 OF 1
A4
SECTION A-A
DETAIL C
SCALE 1 : 5
294,711
A
286
A
C
0
R1
5
0
4
R1
18
9
All edges, fillet 0,5 mm
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
DRAWN
CHK'D
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
NAME
SIGNATURE
DATE
J Lorentsen
C Hansen
JWL
CH
31-05
31-05
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
TITLE:
Rollin` Animal
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
PP plastic
DWG NO.
WEIGHT:
SCALE:1:10
Åbne skinde
SHEET 1 OF 1
A4
330
749
150
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
NAME
DRAWN
CHK'D
C Hansen
J Lorentzen
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
SIGNATURE
CH
JWL
DATE
TITLE:
31-05
31-05
Rollin` Animal
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
PET filt
DWG NO.
WEIGHT:
SCALE:1:10
Overskåret dyr
SHEET 1 OF 1
A4
243
130
290
91
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
DRAWN
CHK'D
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
NAME
SIGNATURE
DATE
J Lorentsen
C Hansen
JWL
CH
31-05
31-05
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
TITLE:
Rollin` Animal
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
PP plastic og PET filt
WEIGHT:
DWG NO.
SCALE:1:10
Assembly
SHEET 1 OF 1
A4
2
1
3
4
5
6
7
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Oprydningsdyr, krop
Næb overdel
Understel
Åben skine
2 Fjeder
2 faste hjul
2 hjul der kan dreje 360
•
•
•
•
Halvfabrikataer
24 x nitter til monteringne
Hængsel til næbet
Hængsel med fjeder til næb
Lås til næp
UNLESS OTHERWISE SPECIFIED:
DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS
SURFACE FINISH:
TOLERANCES:
LINEAR:
ANGULAR:
NAME
C Hansen
J Lorentsen
DRAWN
CHK'D
DEBUR AND
BREAK SHARP
EDGES
FINISH:
DO NOT SCALE DRAWING
REVISION
Multifunktionelt Møbel Gruppe 6
SIGNATURE
CH
JWL
DATE
TITLE:
31-05
31-05
Rollin` Animal
APPV'D
MFG
Q.A
MATERIAL:
WEIGHT:
DWG NO.
SCALE:1:20
Exploded view
SHEET 3 OF 3
A4
Social kontrakt
85
Bilagsliste
Procent deling.
MEKA- skema.
Kildeliste.
MS projekt.
86