13_Workshop i Lister og Regneark
Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011 Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Rapportskrivning, redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann) Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Wind1 A/S (konsulent Peter Poulsen) Bidrag vedr. rapportskrivning og diverse undersøgelser: Marine Observers ApS (biolog Jan Durinck) Kort: Lolland Kommune Forsidefotoet er en visualisering af projektforslaget set fra nordøst ved Vestre Landevej / Maribovej. Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden, men det viser eksisterende forhold uden møller. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 IKKE-TEKNINSK RESUMÉ . . . . . . . .5 1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . .10 1.1 Projektforslag og alternativer . . .10 1.2 Rapportens temaer . . . . . . . . . .10 1.3 Rapportens opbygning . . . . . . .11 1.4 Lovgivning og planlægning . . . .12 1.5 Hovedkonklusioner . . . . . . . . . .17 1.6 Den videre procedure . . . . . . . .18 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1 Vindressourcer . . . . . . . 2.2 Anlægget . . . . . . . . . . . 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen 2.4 Aktiviteter i driftsfasen . . 2.5 Sikkerhedsforhold . . . . . 2.6 Retablering af areal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. LANDSKABELIGE FORHOLD . . 3.1 Landskabets dannelse og form 3.2 Kulturlandskabet . . . . . . . . . . . 3.3 Kulturhistoriske interesser . . . . 3.4 Visuelle forhold . . . . . . . . . . . . 3.5 Vurdering af landskabelig påvirkning . . . . . . . . . .19 .19 .19 .21 .22 .22 .22 .24 .24 .25 .30 .36 .96 4. FORHOLD VED NABOER . . . . .98 4.1 Afstand til naboer og visuelle forhold . . . . . . . . . . . . . .98 4.2 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101 4.3 Infralyd og lavfrekvent støj . . . .104 4.4 Skyggekast . . . . . . . . . . . . . . .104 4.4 Reflekser . . . . . . . . . . . . . . . .109 4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer . . .109 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 126 7.1 Reduktion af emissioner fra kraftværker . . . . . . .126 7.2 Støjpåvirkning af nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . .126 7.3 Skyggekastgener for nabobeboelser . . . . . . . . . . . . .127 7.4 Overvågningsprogram . . . . . . .127 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 5.1 Luftforurening/klima . . . . . . . . .110 5.2 Ressourcer og affald . . . . . . . .111 5.3 Geologi og grundvandsinteresser . . . . . . . .111 5.4 Naturbeskyttelse . . . . . . . . . . .113 5.5 Rekreative forhold . . . . . . . . . .119 5.6 Vurdering af øvrige miljømæssige forhold . . . . .120 REFERENCELISTE . . . . . . . . . . .128 BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .130 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag . . . . . . . . . . . . . 130 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag . . . . . . . . . . . . . 132 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder . . . . . . . . . .136 6. ANDRE FORHOLD . . . . . . . . . .121 6.1 Arealanvendelse . . . . . . . . . . .121 6.2 Lufttrafik . . . . . . . . . . . . . . . . .123 6.3 Radiokæder . . . . . . . . . . . . . .124 6.4 Ledningsoplysninger . . . . . . . .124 6.5 Militære anlæg . . . . . . . . . . . .124 6.6 Socioøkonomiske forhold . . . .125 6.7 Mangler ved oplysninger og vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . .125 3 Forord Wind1 A/S ønsker at opstille 3 vindmøller ved Søllested i Lolland Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering af planernes virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Herudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den påvirkning af miljøet, som det konkrete projekt medfører. Denne rapport indeholder både VVM-redegørelse og miljørapport med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 3 og lokalplan 360-35 for et vindmølleprojekt ved Søllested. Der har været afholdt en offentlig idéfase i perioden 30. november til den 21. december 2010, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til ændring af kommuneplanen samt miljøvurderingens og VVM-redegørelsens indhold. Resultatet af idéfasen og den videre procedure er beskrevet nærmere i afsnit 1.6. 4 Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området nordøst for Søllested. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 89,5 meter og en rotordiameter på 101 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 140 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Søllested. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca. 800-1.000 m2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring 6.375 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Vindmølleområdet ved Søllested er placeret i et overvejende fladt bundmorænelandskab karakteriseret ved store dyrkede markflader, få læhegn og mindre bevoksninger, men med en del større skovpartier mod nord, øst og sydøst. Der er tale om et herregårdslandskab, hvor de store møller skalamæssigt kan spille op til og harmonere med de store landskabsrum og -elementer. Selve mølleområdet anvendes landbrugsmæssigt, og der vil ved placering af mølleanlægget blive taget videst mulige hensyn, således at den fortsatte landbrugsmæssige drift af de omkringliggende arealer generes mindst muligt. Den sydligste mølle er placeret indenfor et areal, der i kommuneplanen er udpeget som 'jord- brugsområde med særlige natur- og landskabsværdier'. Området vil blive påvirket visuelt af mølleanlægget, men det vurderes, at placeringen af møllerne er sket med størst mulig hensyntagen til det udpegede areal, og at de naturmæssige værdier ikke vil blive påvirket af projektet. Umiddelbart øst for mølleområdet er udpeget 'et særligt lokalt naturområde' i og omkring Søllested Skov, men dette område berøres ikke af anlægget. Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil påvirke det større uforstyrrede landskab eller det geologiske interesseområde mod nord i væsentlig omfang, da skovpartier nord for projektområdet helt eller delvist vil skjule møllerne og dermed nedtone deres dominans i landskabet. Øst for mølleområdet ligger Søllested Skov, som er fredskov og omfattet af 300 m skovbyggelinje. Møllerne er placeret udenfor skovbyggelinjen, men to af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Møllerne vil virke dominerende i forhold til skoven, da de er væsentligt højere end selve skoven. Møllerne vil dog ikke hindre indkig til eller udsyn fra skoven, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe oplevelsen af skoven som landskabselement i væsentligt grad. Der vil ikke forekomme nogen påvirkning af den øvrige beplantning i området som følge af mølleprojektet. Der findes kun spredte nabobeboelser omkring selve mølleområdet. Set fra de nærmeste omkringliggende beboelser vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde svarende til 560 m overholdes ved alle nabobeboel- 5 ser. Nærmeste byzoneby er Søllested, som ligger ca. 2,5 km mod sydvest. Møllerne vil kun være delvist synlige fra de nord- og østlige dele af byen, og det vurderes, at byen ikke påvirkes i nævneværdigt omfang, da udsigten mod mølleområdet i dag domineres af et højspændingstracé. Møllerne vil i et vist omfang være synlige fra Stokkemarke, ca. 3 km øst for mølleområdet, og i et begrænset omfang fra Vesterborg og Nakskov henholdsvis 2,5 km mod nordvest og 8 km mod vest. I en afstand af ca. 500 m nord for mølleområdet løber den overordnede statslige vej Maribovej/Vestre Landevej (rute 9). De nye møller vil være synlige og forandre oplevelsen af vejen især på strækningen nord for projektområdet. På en ganske kort del af vejen omkring Hellinge vil mølleanlægget være placeret i vejens sigtelinje. Sigtepunktet vil dog være placeret mellem de to nordligste møller, og bebyggelse og beplantning langs vejen vil begrænse udsynet til møllerne. Det vurderes derfor, at trafikanternes opmærksomhed ikke vil blive forstyrret i væsentlig grad af de nye møller. Vejdirektoratet har planlagt for en opgradering af rute 9 til motortrafikvej, og der er fastlagt reservationszoner på 100 m på hver side af ruten til ny linjeføring. Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planerne om opgradering af vejen, da møllerne overholder Vejdirektoratets anbefalede afstandskrav på minimum 250 m for vindmøller over 80 m. På en meget kort strækning vil mølleanlægget være placeret i sigtelinjen for jernbanen mellem Nakskov og Maribo. Da afstanden til mølleanlægget fra den pågældende strækning er ca. 6 8,5 km, og der desuden er skove herimellem, vurderes dette ikke på nogen måde at medføre gener for jernbanetrafikken. Nord og syd for projektområdet løber højspændingstracéer i afstande af henholdsvis ca. 300 m og 1,5 km fra møllerne. Der kan opstå enkelte uheldige visuelle samspil mellem mølleanlægget og de eksisterende højspændingstracéer. Dette gælder dog primært, når højspændingsanlæg og møller betragtes fra få punkter henholdsvis nordvest og sydvest for projektområdet, idet Søllested Skov vil skjule højspændingsanlæggene set fra øst og syd. Der findes en enkelt gruppe med to vindmøller indenfor påvirkningsafstanden (3,9 km) af de nye møller samt to grupper på henholdsvis tre og fire møller tæt på grænsen til påvirkningsafstanden. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald med de eksisterende vindmøllegrupper omkring Stokkemarke, når anlæggene betragtes fra enkelte punkter øst og nordøst for projektområdet. Generelt vil størrelsesforskellen på de nye og eksisterende møller samt den indbyrdes afstand bevirke, at møllegrupperne klart opfattes som selvstændige, afgrænsede anlæg, og påvirkningen anses derfor ikke som værende væsentlig. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Det vil kun delvist være muligt at se møllerne fra Søllested Kirke, hvor et eksisterende højspændingsanlæg nord for kirken i forvejen dominerer udsigten mod mølleområdet. Mølleanlægget vil fremstå synligt og mar- kant indenfor herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men det vurderes, at der ikke vil forekomme uheldige visuelle forhold i relation til selve bygningsanlægget, og at netop herregårdslandskaber skalamæssigt er egnede til opstilling af møller i den pågældende størrelse. Det vurderes, at øvrige kirker og herregårde omkring mølleområdet heller ikke påvirkes visuelt i nævneværdig grad. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,6 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse, beplantning mv. I mellemzonen (4,6-9,2) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove nord, øst og sydøst for mølleområdet vil betyde, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje eller åbne arealer, som eksempelvis området omkring Birket eller syd for Nakskov. Den visuelle påvirkning af mølleanlægget vil være størst i nærzonen, og når det betragtes fra vest, da landskabet her er åbent og uden nævneværdig beplantning, og fordi mølleopstillingen syner mest muligt i horisonten. Set fra øst, vil Søllested Skov danne en landskabelig modvægt til og delvist skjule møllerne, som hermed ikke vil virke så dominerende i landska- bet. Betragtes anlægget fra nord eller syd vil møllerne visuelt være placeret bag hinanden og anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Desuden vil Søllested Skov begrænse synligheden af møllerne, når de betragtes fra syd. Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets robuste karakter og store skala kan bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. På den baggrund vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser påvirkes i væsentligt omfang. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles vindmøller, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 560 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,4 / 43,7 dB(A) ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved den nærmeste nabobeboelse i den samlede bebyggelse Abed er der beregnet et støjbidrag på 32,0 / 35,4 dB(A). Grænseværdien for denne type bebyggelse, der anvendes til støjfølsom arealanvendelse (boligområde), er 37 / 39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 11 timer og 17 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid, og denne grænseværdi er overholdt ved alle øvrige nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området nordøst for Søllested. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kul- dioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med ca. 234.600 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Søllested er der særlige drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer. De nærmeste vandboringer ligger henholdsvis ca. 600 meter vest og ca. 750 meter syd for møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. 7 Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er EF-habitatområde nr. 157, Halsted Kloster Dyrehave, ca. 3,5 km nordvest for mølleområdet. De øvrige EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder ligger alle mere end 7 km fra vindmøllerne. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den vestlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af anlægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvir- 8 kes af skadelige stoffer ved et uheld. Der er ingen naturreservater eller fredede områder i nærheden af mølleplacering. De nærmeste rekreative anlæg er en skydebane ved Søllested ca. 3 km mod sydvest og en golfbane ved Halsted ca. 3,7 km mod nordvest. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. Den sydligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring den sydligste del af Søllested Skov. Vindmølleanlægget vil være synligt fra dele af området, men det vil ikke forhindre rekreative aktiviteter i området. Andre forhold De to af vindmøllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som jordbrugsområde, mens den sydligste mølle placeres i udkanten af et jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Arealerne omkring Åmoserenden og Søllested Skov øst for møllerækken indgår i et område, der er udpeget som særligt lokalt naturområde, og som desuden er udpeget som økologisk forbindelse. Møllerne med tilhørende anlæg placeres så de udnytter områdets vindpotentiale bedst muligt under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift og de særlige natur- og landskabsværdier. Adgangsvejen til møllerne ligger nær en udpeget økologisk forbindelse sydvest for projektområdet, men der vurderes ikke at ske nogen nævneværdig påvirkning, da adgangsvejen på denne strækning følger en eksisterende markvej. Der er udpeget skovrejsningsområder i tilknytning til Rosningen/Tasken og Søllested Skov i en afstand af ca. 1 km fra møllerne, men dette vurderes ikke at være i konflikt med opstillingen af vindmøller. Mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt potentielle vådområder, og der er ikke udpeget råstofgraveområder i nærheden. Den overordnede vej Maribovej / Vestre Landevej, som ligger ca. 500 meter nord for møllerækken, er omfattet af arealreservationer på 100 m på begge sider af den nuværende linjeføring af hensyn til en planlagt opgradering. Møllerne vil kunne overholde vejledende afstandskrav til såvel den eksisterende som den fremtidige vej. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 300 meter nord for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 dB(A), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes 9 Projektforslag 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Wind1 A/S har ansøgt om at opstille en gruppe på 3-4 vindmøller nordøst for Søllested. Byrådet har den 23. september 2010 vedtaget "Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller". I denne temaplan har Lolland Kommune udlagt et nyt vindmølleområde nordøst for Søllested (rammeområde 360-T7) med plads til 3-4 møller med totalhøjde op til 150 meter. Området mod øst er præget af skov med skovbyggelinje, samt et udpeget friluftsområde, og der er flere sten- og jorddiger i området. Lolland Kommune har vurderet, at der primært kan rejses vindmøller i den vestlige del af området. N 10 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed nordøst for Søllested. 10 Projektforslaget omfatter et projekt med 3 vindmøller hver med en totalhøjde på 140 m. Navhøjden er 89,5 m og rotordiameteren er 101 m. Møllerne skal opstilles på en række, som orienteres i nordnordvest-sydsydøstlig retning, og der vil være en afstand mellem hver mølle på ca. 369 meter. Den anvendte mølletype vil være en 3,0 MW Siemens-mølle, og de 3 møller opstilles alle udenfor skovbyggelinjen omkring Søllested Skov. ligt alternativ, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra den beskrevne Siemens 3,0 MW-mølle. 0-alternativet Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Hvis der ikke opstilles møller, sker der ingen yderligere påvirkning af området ved Søllested. Endelig sker der ingen reduktion i luftforureningen, herunder udledningen af CO2. Alternativer 1.2. Rapportens temaer I debatoplægget, som var offentliggjort i idéfasen, der varede fra 30. november til 21. december 2010, var der skitseret et forslag med 4 møller. Forslaget indebar, at to af møllerne blev opstillet inden for skovbyggelinjen omkring Søllested Skov, og især den ene af møllerne blev placeret meget tæt på skoven. For at tilgodese de særlige naturbeskyttelses- og friluftsinteresser, som især knytter sig til skoven, ønsker Wind1 A/S at opstille 3 møller i stedet for 4 møller, som skitseret i debatoplægget. Dermed kan alle møllerne placeres udenfor skovbyggelinjen. Samtidig kan den indbyrdes afstand mellem møllerne øges en smule, hvilket giver bedre mulighed for at opnå en maksimal produktion pr. mølle, og hensyn til overholdelse af støjkrav og afstandskrav til naboer tilgodeses ligeledes. Denne rapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. På denne baggrund er debatoplæggets forslag med 4 møller ikke undersøgt nærmere, og miljørapporten belyser således ikke et alternativ til projektforslaget med 3 vindmøller. Indenfor de beskrevne rammer i projektforslaget, vil der dog kunne opstilles tilsvarende mølletyper. Der redegøres ikke for disse mølletyper som et egent- Først og fremmest beskrives genevirkningerne for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang, og det gælder især støj- og skyggekastgener. Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og set fra større afstande samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder, øvrige tekniske anlæg og kulturhistoriske interesser herunder forholdet til de nærmeste og mest markante kirker. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder og dyreliv med særligt fokus på beskyttede dyrearter. Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket med- fører miljømæssige fordele såvel lokalt som globalt. N 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et afsnit med emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7). I det første afsnit, Indledning, beskrives mølleprojektet ganske kort, rapportens temaer, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner. I andet afsnit, Projektbeskrivelse, gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget. Der redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter at møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje afsnit, Landskabelige forhold, omhandler en beskrivelse af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i området, herunder en beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit, Forhold ved naboer, beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. I det femte afsnit, Påvirkning af miljøet i øvrigt, Vindmølle 4 x totalhøjde 500 m Figur 1.2. Mølleplaceringer i prokektforslaget med afstandskrav på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 560 meter. 11 beskrives mølleprojektets påvirkning af naturog miljøforhold, herunder luft, grundvand, geologi og biologi. Temakommuneplanen indeholder 11 nye vindmølleområder og har følgende retningslinjer for nye møller. Det sjette afsnit, Andre forhold, omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og socioøkonomiske forhold. Retningslinjer i temakommuneplanen Det syvende afsnit, Sundhed og overvågning, indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og det redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer, litteraturhenvisninger og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. 1.4. Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune Kommuneplanforslaget har været i offentlig høring fra den 17. august frem til den 12. oktober 2010, og planen er endeligt godkendt af Byrådet den 24. februar 2011. Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller Temakommuneplanen blev endeligt godkendt af Byrådet den 23. september 2010, og planen indgår som en del af den samlede kommuneplan. 12 16.9.1 Store vindmøller kan kun opstilles i de udpegede vindmølleområder, som fremgår af kort 16.9.1 (Store vindmøller defineres som mere end 100 meters totalhøjde). 16.9.2 Der udpeges 11 vindmølleområder. Jf. tabel 16.9.1. 16.9.3 I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen kan der efter vedtagelsen af i landføringen, med et kommuneplantillæg, vedtages et vindmølleområde. Vindmølleområdet kan eventuelt medtage det nuværende Syltholmområde. 16.9.4 Der skal primært lokalplanlægges for vindmøller, mellem 125 og 150 meters totalhøjde inden for de udpegede vindmølleområder. Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende og såfremt en VVM-redegørelse kan godtgøre dette, kan der undtagelsesvis planlægges for vindmøller ned til 100 meters totalhøjde. Udseende 16.9.5 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. 16.9.6 Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Møllernes skal ligge på linje, og opstilles med samme indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. 16.9.7 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, navhøjde, rotordiameter, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt være 3 bladet. 16.9.8 Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. Afstandskrav 16.9.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 16.9.10 Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder belyse hvorfor påvirkningen må anses for ikke at påvirke landskabet i væsentlig grad. 16.9.11 Det skal ved visualisering, vurderes om lokoførere på jernbaner og trafikanter på overordnede veje, i sigtelinjen, vil opleve vindmøllerne som distraktionsfaktorer. Hvis det medfører gener og unødige trafikrisici bør vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde. 16.9.12 Områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. 16.9.13 Vindmøller kan ikke placeres i større uforstyrrede landskaber, indenfor kirkeomgivelser og i internationale naturbeskyttelsesområder. Støj 16.9.14 Alle vindmøller skal anmeldes til kommunen i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller og skal overholde de til en hver tid gældende støjgrænser. Skyggevirkning 16.9.15 Ved planlægning for vindmøller skal det sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Store vindmøller skal udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Lysafmærkning mv. 16.9.16 Af hensyn til flysikkerheden skal hver vindmølle, med en totalhøjde på mellem 100 meter og 150 meter som minimum afmærkes med rød lavintensiv belysning (minimum 10 candela) døgnet rundt. For at opnå 360 graders dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på møllehatten. Afmærkning med blinkende lys skal undgås. Vejadgang og omformerstationer 16.9.17 Anlæg af veje til opstilling og servicering af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs naturlige skel i landskabet. 16.9.18 Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området eller alternativt, så de indpasses i landskabet. Udskiftning og sanering af vindmøller 16.9.19 Eksisterende vindmøller indenfor de udpegede vindmølleområder kan udskiftes med nye vindmøller jf. områdets rammer og retningslinjer. 16.9.20 Øvrige vindmøller, med undtagelse af husstandsvindmøller, uden for de udpegede vindmølleområder kan ikke udskiftes 16.9.21 Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter fjernes til 1 meter under terræn. Konsekvenszone 16.9.22 For at sikre at nye støjfølsomme områder placeres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone på 4 x totalhøjden omkring planlagte vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlovens § 11g fastlægger, at anlæg, som må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVMredegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr. 1335 af 06/12/2006) fastlægger, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end tre møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, som indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse konsekvenserne af projektet i relation til plan-, natur- og miljømæssige forhold herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og at komme med bemærkninger, som kan forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og 13 et skøn over forventede reststoffer og emmissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses, og der skal foreligge en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt sammen med øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Endelig skal 0-alternativet belyses, det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres, og der skal redegøres for de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregninger af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, som tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen inde- 14 holde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. else, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forholdet til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Lov om miljøvurdering Kommuneplantillæg 3 og lokalplan 360-35 for vindmølleområdet ved Søllested skal miljøvurderes, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav til miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Inden den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr. 9295 af 22/05/2009) fastlægger blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcer såvel som til nabobebo- Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 x møllernes totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Projektet vil overholde afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde i forhold til nabobeboelser, og der findes 2 eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde (svarende til ca. 3,9 km) samt to møllegrupper med henholdsvis 3 og 4 møller tæt på den angivne påvirkningsafstand. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. En enkelt bolig kan blive påført skyggekast i mere end 10 timer pr. år, og derfor må en eller flere møller kunne standses på bestemte tidspunkter, så denne overskridelse undgås. Skyggekast ved de øvrige boliger i området overskrider ikke den vejledende grænseværdi. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægningen for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1,7 gange møllens totalhøjde (dog minimum 250 m) og således, at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Placering af projektets vindmøller overholder afstandskravet til overordnede veje med god margin og vil ikke være placeret i overordnede vejes sigtelinjer. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af 27/12/2008). Loven fastlægger, at der inden fire uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden fire uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end seks gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastlægger også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Herudover omfatter loven også en Garantiordning og en Grøn ordning. Garantiordningen garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, og med Grøn ordning kan kommunerne søge tilskud til landskabelige og rekreative anlægsarbejder samt kulturelle initiativer, som skal fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Støjbekendtgørelsen Regulering af støj fra vindmøller er fastlagt i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 1518 af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved nabobeboelser i det åbne land ikke overskride 42 dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s og 44 d(BA) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen måles ved det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen. I områder, som anvendes eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastlagt en grænseværdi på henholdsvis 37 d(BA) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 d(BA) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen skal måles i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Der henvises til kapitel 4 og 7, hvor støjforhold og beregningsmetode for det konkrete projekt er beskrevet. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. (§3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er desuden omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Den eventuelle påvirkning af §3-områder, Natura 2000 områder eller anden form for natur i el15 ler omkring mølleområdet er beskrevet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive projektets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer og havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastlægger, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, som er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægge, at den kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. lovens § 29a eller fortidsminder, jf. lovens § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. § 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske 16 museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal Museum Lolland-Falster foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museum Lolland-Falster fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 3.3. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr. 9174 af 19/04/2010) fastlægger, at lokalplaner, som udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør om- fatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (vejledning nr. 97 af 22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af vindmøller med et grundareal over 25 m2 på en landbrugsejendom, jf. §§ 3, 12 og 51 i Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastlægger, at projekter til anlæg, som ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen), og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (BL 3-10 af 22/01/2010) skal hindringer med en højde mellem 100 meter og 150 meter afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det nødvendigt. De forventede krav til afmærkning fremgår af rapportens afsnit 2.2. og 6.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg i rapportens afsnit 2.6 og 5.2. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Lolland Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i afsnit 2.2 og 2.3. 1.5. Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Mølleanlægget vil markant ændre oplevelsen af det område, som det skal opføres i, men karakteren af det overvejende flade herregårdslandskab kan skalamæssigt bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. De nye møller vil medføre den største påvirkning i nærzonen, da de er væsentlig højere end de øvrige landskabselementer og bebyggelse. I mellem- og fjernzonen vil møllerne i højere grad skjules af de eksisterende skovbevoksninger nord, øst og sydøst for projektområdet, men på grund af det flade terræn på Lolland vil der være punkter, især mod vest, hvor møllerne fremstår markante indenfor såvel mellem- som fjernzonen. Det vurderes, at møllerne på grund af afstandsforhold og den kun delvise synlighed ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af det større uforstyrrede landskab og geologiske interesseområde nord for projektområdet. De nye møller vil bidrage til at øge omfanget af tekniske anlæg i området, men det vurderes, at møllerne ikke i væsentlig grad vil medføre uheldige visuelle forhold i relation til de øvrige tekniske anlæg eller eksisterende vindmøllegrupper. Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Søllested Kirke påvirkes i et vist omfang visuelt af mølleanlægget, som vil være delvist synligt fra kirkegården. Et eksisterende højspændingstracé umiddelbart nord for kirken medfører i forvejen en påvirkning af kirken og samlet set vurderes det, at de nye møller ikke i væsentligt grad vil medføre en negativ påvirkning i forhold til Søllested Kirke. Det vurderes, at ingen af de øvrige kirker vil blive påvirket i væsentligt omfang grundet afstandsforhold og/eller ringe synlighed af møllerne set fra kirkens områder. Mølleanlægget vil fremstå markant i herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men det vurderes, at møllerne ikke vil medføre uheldige visuelle forhold i relation til selve bygningsanlægget. Påvirkning af nabobeboelser Afstandskravet for møllerne i projektforslaget er 560 meter, og den nærmeste nabobeboelse er nabo E,som ligger 573 meter øst for den nordligste af møllerne. Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er på 10 timer beregnet som reel skyggetid. I projektforslaget er der beregnet et skyggekast på 11 timer og 17 minutter ved nabo Q, som påvirkes mest, mens grænseværdien overholdes ved alle øvrige nabobeboelser. Som afhjælpende foranstaltning i forhold til nabo Q, vil der blive stillet krav om, at møllerne forsynes med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Herved kan det sikres, at ingen af nabobeboelserne påføres mere end 10 timers skyggekast om året. De visuelle påvirkninger fra vindmøller er almindeligvis størst for naboer nord for et mølleområde på grund af boligens og opholdsarealernes orientering, og dette gør sig til dels også gældende i det aktuelle tilfælde. Udsynet til møllerne afskærmes dog i flere tilfælde af beplantning, men møllerne vil opleves som markante og dominerende i de tilfælde, hvor de er synlige. Andre miljømæssige påvirkninger Det største støjbidrag ved de udendørs opholdsarealer i tilknytning til beboelser i det åbne land er beregnet til 40,4 / 43,7 dB(A) ved nabo Q, som ligger vest for møllerækken. Kravet ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved Abed, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 32,0 / 35,4 dB(A), hvor kravet for denne type bebyggelse er 37 / 39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO2 udslippet, i Danmark. Møllerne i projektforslaget vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 6.375 husstande med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. Mølleprojektets vurderes ikke at medføre væsentlige gener i forhold til dyre- og plantelivet. Der er stor afstand til de nærmeste internatio17 nale naturbeskyttelsesområder, som således ikke påvirkes fysisk. Projektområdet vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og de dyr, planter og habitater, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområderne, vurderes ikke at blive påvirket. Møllerne vurderes heller ikke at have negativ effekt på dyre- og plantearter opført på habitatdirektivets bilag IV. Der er kun få mindre arealer med beskyttet natur i nærheden af projektområdet, og opstillingen af møllerne vil ikke berøre disse arealer. 1.6. Den videre procedure I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer blev der samtidig med idéfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. Der indkom ingen bemærkninger. Offentlighedsfase Endelig vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg 3 med tilhørende miljøraport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) og forslag til lokalplan 360-35, Vindmøller ved Søllested, offentliggøres sideløbende i en periode på otte uger. I offentlighedsfasen er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser mod projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til om projektet skal muliggøres. Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørerende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Anlægget må ikke påbegyndes før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Resultatet af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gen- 18 nemført en idéfase, som varede fra den 30. november til den 21. december 2010. I denne periode blev udsendt et debatoplæg, og med baggrund i dette kunne borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Lolland Kommune modtog ingen henvendelser fra borgere i idéfasen. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes redegøre for, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.4. 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt 'Vindressourcekort for Danmark', som blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i kvadrater på 200 x 200 meter dækkende hele landet, og beregnes i fire højder, som er navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortet på figur 2.1 viser, hører Lolland til de gode vindområder i Danmark - især når møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter. Der er en middelvind-hastighed på ca. 7 meter pr. sekund målt i 89,5 meters højde i mølleområdet. vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et mere roligt og harmonisk udseende. lys er fastsat til mindst 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære. Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken. Trafikstyrelsen har oplyst, at alle vindmøller skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. For at opnå en 360 graders synlighed i et vandret plan uanset møllevingernes placering, skal der monteres to lamper øverst på generatorhuset (nacellen). Lysstyrken ved lavintensivt Møllerne skal opstilles i et fladt terræn med kotehøjde på ca. 10 meter, og dermed vil de tre møllers nav komme til at stå i samme højde. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ses på vindres- N 2.2. Anlægget Møllernes udseende I projektforslaget består anlægget af 3 stk. 3,0 MW Siemens vindmøller med 89,5 m navhøjde og 101 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 140 m. Møllernes rotordiameter er større end navhøjden, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,13. Møllerne har koniske rørtårne og er trevingede. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL 7035), og overfladerne er behandlede, så de fremstår forholdsvis matte (glans 30-50). Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end ældre, mindre Figur 2.1. Vindressourcekort i 100 meters højde angivet i W/m2 for den vestlige del af Lolland. Mølleområdets placering er markeret med hvid cirkel. 19 N sourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1, og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som god blandt andet på grund af det forholdsvis høje tårn. Årsproduktionen på de 3 nye møller er beregnet til ca. 25,5 mio. kWh, og det svarer til årsforbruget af el i ca. 6.375 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh pr. år. (Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er 4.000-4.500 kWh pr. år, og i lejligheder er det 2.000-2.500 kWh, når der er tale om boliger uden elvarme). Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet til tårnet dimensioneres efter jordbundsforholdene og skal være ca. 15 x 15 meter, og det etableres med bunden ca. 2,5 3,5 meter under terræn. Størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord, og en stor del af arealet kan efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Vindmølle Adgangsvej 300 m Figur 2.2. Vindmøllernes og adgangsvejenes placering vist på luftfoto. 20 Der vil være behov for en kørefast plads på ca. 800-1.000 m2 ved hver mølle. Endvidere vil der være brug for et midlertidigt arbejdsareal under anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter omkring hver mølle. Arbejdsarealet placeres således at den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Vejene vil efterfølgende kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal fjernes efter at møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er endnu ikke fastlagt. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom indhentning af fornødne tilladelser og lodsejeraftaler samt tinglysning af ledningerne. Der er, ud over placering af 1-2 teknik-/kabelskabe til betjening af alle møllerne, intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllerne. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. den af tårnet, indeholder ca. 1.200 liter olie. Møllens kølesystem indeholder ca. 400 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne i projektforslaget indeholder således ikke gearolie. En tilsvarende mølletype med gear indeholder ca. 5-600 liter gearolie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling skønnes af vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. i projektområdet, dog således at digerne i området ikke berøres. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vurderes at vare ca. 2-3 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler på adgangsvejen, mens arbejdet udføres. Stabilgrus til vejene er beregnet til ca. 120 vognlæs, mens mængden af bundsikringsmateriale vil afhænge af jordbundsforholdene og de eksisterende vejes nuværende bæreevne. Støbning af fundamenter Der må påregnes prøveboringer for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og eventuel overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80 læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter. Etablering af veje Levering og opsætning af møllerne Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. fem meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 2.2. Først rømmes ca. 2030 cm jordlag af og jorden lægges langs vejene Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver mølleplacering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2 Jordbundsanalyser Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 290 liter hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren, som er placeret i bun- 21 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må påregnes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 20 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt oftest blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. 2.4. Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og 22 der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over den almindelige service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted, for eksempel defekt generator, beskadiget gear (hvis der vælges en mølle med gear) eller ødelagte vinger. 2.5. Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er for eksempel opsamlingsanordning for eventuelt spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk- og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er ikke sandsynligt, at is, som falder fra møllernes vinger, kan ramme beboelser, idet afstanden til nærmeste bolig er ca. 573 m. Det samme vil være gældende for de nærmeste offentlige veje, da afstanden til disse er mere end 500 meter, og da is primært falder lodret ned fra møllevingerne i forbindelse med en opstart, hvor vingerne kun drejer langsomt rundt. 2.6. Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtet til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som fastsættes i lokalplanen. Det forventes, at alle veje, som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering, fjernes når vindmøllerne er nedtaget og fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialer fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på 20-30 år, og udviklingen indenfor genbrugs- området må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. 23 3.1. Landskabets dannelse og form orienteret i isens bevægelsesretning. Lolland udgøres helt overvejende af morænelandskaber primært med lerbund, men syd for Nakskov findes dog store områder, som er kunstigt tørlagte og afgrænset mod havet af diger. På Lolland er landskabet præget af den sidste istid (Weichsel Istiden), hvor gletschere ved deres glidende bevægelse har skabt et udglattet bundmorænelandskab med lave bakker, som er I landskabet omkring projektområdet er terrænet generelt meget jævnt, men mod nordvest findes en tunneldal, hvor der er væsentligt større terrænbevægelser. Tunneldalen løber 3. LANDSKABELIGE FORHOLD langs med Halsted Å, og den forbinder Vesterborg Sø i nord med Indrefjord syd for Nakskov. Omkring Birket og Lindet ved den nordlige kyst ses et markant dødislandskab med højdepunkter på mellem 25 og 30 m over havets overflade. I og umiddelbart omkring projektområdet udgøres landskabstypen af et åbent og slettelignende morænelandskab med overvejende ler- N Figur 3.1. Landskabskort over den vestlige del af Lolland med mølleområdet markeret med rød cirkel.(Per Smed [3.4]) 24 bund og en meget ensartet og jævn topografi. Mod nordøst findes dog en lavning i terrænet med søer, eng og mose (Kyllingeeng), og øst for anlægsområdet løber et vandløb (Åmoserenden). Selve vandløbet markerer sig ikke tydeligt som landskabselement, men søer og engområdet ses tydeligt fra Maribovej nord for området. se og vandløb. Åmoserenden, som er et beskyttet vandløb, er desuden omfattet af 150 m åbeskyttelseslinje på strækningen nord for Maribovej. Mølleprojektet berører ikke det ‘særlige lokale naturområde’ eller arealer indenfor åbeskyttelseslinjen, som er vist på figur 3.3. Forhold til naturbeskyttelsesinteresserne er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. ger mod nord i en afstand af ca. 1,5 km, og det omfatter store dele af Lollands nordlige kyststrækning og Smålandsfarvandet med blandt andet øerne Rågø, Fejø, Femø, Vejrø og Askø. Øvrige større uforstyrrede landskaber ligger mere end 15 km mod sydøst. Det nærmeste geologiske interesseområde ligger ca. 6,2 km mod nordøst. 3.2. Kulturlandskabet Det nærmeste større uforstyrrede landskab lig- Mølleprojektet ved Søllested vil ikke påvirke de Anvendelse og landskabelige interesser N Projektarealet ligger i landzone i et område, som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt. Området hører under Søllestedgårds jorder, og der er tale om et herregårdslandskab karakteriseret ved store dyrkede markflader, som mod øst er afgrænset af skovpartier, samt få levende hegn og remiser i det dyrkede terræn. I kommuneplanen er den sydligste del af arealet udpeget som 'jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier'. Det er områder, hvor der er særlige landskabs- og naturværdier og særlige muligheder for friluftslivet, og der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. Umiddelbart øst for projektområdet er der i kommuneplanen udpeget et 'særligt lokalt naturområde' omkring Kyllingeeng og langs Åmoserenden i Søllested Skov. Der er nærmere redegjort for de ‘særlige lokale naturområder’ i afsnit 6.1, hvor områdets afgrænsning er vist på figur 6.2. Udpegningen knytter sig som hovedregel til naturområder beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3, herunder sø, eng, mo- Større uforstyrret landskab Geologisk interesseområde 10 km Figur 3.2. Større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder. 25 større uforstyrrede landskaber eller de geologiske interesseområder direkte, men møllerne vil i kraft af deres højde være synlige fra flere punkter indenfor det større uforstyrrede landskab nord for mølleområdet. Der findes dog en del skove langs den nordlige kyst, og de vil medvirke til helt eller delvist at skjule mølleanlægget set fra visse positioner i området. med stor indbyrdes afstand, og vil derfor ikke begrænse udsyn fra eller indkig til skoven. Der findes kun få læhegn i og omkring projektområdet, hvilket skyldes de gunstige jordbundsforhold, som mindsker behovet for lægivende beplantning. Bortset fra et læhegn umiddelbart nord for mølleområdet markerer læhegnene sig ikke særligt som landskabelige elementer, fordi Der er udarbejdet visualiseringer, som viser møllernes synlighed og påvirkning set fra de større uforstyrrede landskaber og fra det nærmeste geologiske interesseområde. de fremstår med noget sporadisk beplantning. Ved vandhuller og langs vandingskanaler brydes de store dyrkede markflader enkelte steder af remiser samt spredte træer og buske primært bestående af løvfældende arter, og lige sydvest for projektarealet ligger den mindre bevoksning Dyrehave. De spredtliggende beboelser i området er alle omgivet af lægivende beplantning omkring havearealerne. N Beplantning Nord og øst for projektområdet ligger en række skove, og mod sydøst findes Lollands største skov, Kristianssæde Skov, som ligger knap 3 km fra mølleområdet. Vest for projektområdet ligger de to mindre skove Dyrehave og Bødkerskov indenfor afstande af henholdsvis ca. 3 og 4 km. Projektområdet grænser direkte op til Søllested Skov, som er en blandingsskov overvejende bestående af løvfældende arter. Søllested Skov er noteret som fredskov, og den er omgivet af 300 m skovbyggelinje. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselement. Alle møller vil stå udenfor skovbyggelinjen, men de to sydligste møller vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Skoven danner en markant rumlig afgrænsning af projektområdet mod øst og syd, men møllerne vil i kraft af deres højde optræde som dominerende landskabselementer i forhold til skoven, og de vil være meget synlige fra de vestligste dele af skovkanten. De planlagte møller står 26 Skovbyggelinje Åbeskyttelseslinje 1 km Figur 3.3. De nærmeste skove og større bevoksninger omkring mølleområdet samt skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Bebyggelse Søllested er den nærmeste centerby i forhold til mølleområdet, og den ligger ca. 2,5 km mod sydvest. Hovedbyerne Nakskov og Maribo ligger henholdsvis ca. 8 km mod vest og 13,5 km sydøst for projektområdet. De nærmeste afgrænsede landsbyer er Vesterborg, som ligger ca. 2,5 km mod nordvest, og Stokkemarke, som ligger knap 3 km mod nordøst. Den lille samlede bebyggelse, Abed, ligger indenfor en afstand af knap 1,3 km øst for mølleområdet. Herudover er mølleområdet omgivet af få spredte beboelser i det åbne land, og mod sydvest ligger herregården Søllestedgård, som ejer projektarealet. Søllestedgård er beskrevet nærmere i afsnittet 'Herregårde'. punkter i den sydligste del af Vesterborg, men beplantning og bebyggelse i Vesterborg Småhuse vil delvist skjule mølleanlægget fra dette område. Også fra de vestligste dele af Stokkemarke vil det være muligt at se møllernes rotorer over Søllested Skov. Søllestedgård er omgivet af høj og tæt beplantning, og det vil ikke være muligt at se møllerne sammen med gårdanlægget i sin fulde ud- strækning. Set fra ejendommene omkring mølleområdet vil møllerne fremstå meget tydelige og dominerende i landskabet. Møllerne er placeret med en afstand til de omkringliggende nabobeboelser, så de overholder afstandskravet på 4 gange møllernes totalhøjde (svarende til 560 m). Otte af disse beboelser, som ligger indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde, er nærmere beskrevet i kapitel 4. Boliger, indenfor denne afstand af vindmøllerne, N Møllerne vil være synlige set fra flere steder i de nord- og østlige dele af Søllested, men bevoksningen Dyrehave sydvest for mølleområdet vil skjule det nederste af møllerne set fra de nordvestlige områder. Udsigten fra Søllested mod nord er i forvejen præget af højspændingsledninger. Møllerne vil være synlige fra området syd for Nakskov, men det vurderes at Sæbyholm Skov, Bødkerskov og anden beplantning vil medvirke til, at anlægget kun er synligt i begrænset omfang fra punkter i den østlige udkant af Nakskov og fra området nord for Nakskov. På grund af afstandsforhold og de mellemliggende skove og læhegn vurderes det, at mølleanlæggets synlighed fra området omkring Maribo er meget begrænset. Det vil være muligt at se møllerne fra enkelte 5 km Figur 3.4. Bebyggelser og overordnede veje samt jernbane omkring mølleområdet. 27 kan ifølge VE-loven søge om at få vurderet værditabet af deres ejendom, uden forinden at skulle betale et depositum på 4.000 kroner. lundvej, som ligger ca. 1,2 km vest for mølleområdet, og herudover findes der kun enkelte mindre veje og grusveje i og omkring mølleområdet. Infrastruktur Den nærmeste overordnede statsvej er Maribovej / Vestre Landevej (rute 9), som ligger ca. 500 m nord for mølleområdet. Vejdirektoratet har planlagt for en opgradering af vejen mellem Maribo og Tårs, så den på sigt konverteres til motortrafikvej på hele strækningen. Den fremtidige linjeføring er placeret langs med den eksisterende vej, og der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på hver side af linjeføringen. Hermed kan afstanden til mølleområdet vise sig at blive reduceret til ca. 400 m. Mølleplaceringen overholder dog afstandskravet på minimum 250 m for møller over 80 m, som Vejdirektoratet i december 2010 har udmeldt som det fremtidige afstandskrav. Det skal dog forinden godtgøres, at møllerne ikke vil udgøre en distraktionsfaktor for trafikanter på de overordnede veje og for lokoførere på jernbaner, jf. retningslinje 16.9.11 i Temakommuneplan 2010-2022, Vindmølleplan. Der vil være enkelte kortere strækninger på rute 9, hvorfra møllerne vil være synlige. Det drejer sig blandt andet om strækningerne umiddelbart nord for møllerækken og vest for Halsted, hvorfra der er udarbejdet visualiseringer. Der vil være en enkelt kort strækning på rute 9 ved Hellinge ca. 3 km vest for projektområdet, hvorfra møllerne vil være synlige og stå mere eller mindre i vejens sigtelinje. Møllerækken er dog placeret omtrent vinkelret på vejen, og sigtepunktet vil være placeret midt mellem de to nordligste møller. Bebyggelse og beplantning langs vejen vil begrænse udsynet til møllerne, som derfor ikke vurderes at udgøre en væsentlig distraktionsfaktor for trafikanterne. N Herudover pågår der undersøgelser om etablering af ny statsvej mellem Tårs og Rødbyhavn i forlængelse af projektet om Femern Bælt forbindelsen. Der er indtil videre skitseret to mulige vejforlægninger med nærmeste afstand til mølleområdet på ca. 3,7 km, men placeringen er endnu ikke fastlagt. Højspændingstracé De ovennævnte vejprojekter er vist på figur 6.5 i kapitel 6 Den nærmeste større kommunevej er Frisen- 28 1 km Figur 3.5. Eksisterende højspændingstracéer nær mølleområdet. På en ganske kort strækning af jernbanen mellem Nakskov og Maribo vil mølleanlægget stå i jernbanens sigtelinje. Strækningen ligger i udkanten af Nakskovs østlige del ca. 8,5 km fra møllerne, og der er skove mellem mølleområdet og denne del af jernbanestrækningen. Skovene skjuler de nederste dele af møllerne og sammenholdt med den store afstand, vil dette forhold på ingen måde kunne medføre gener for jernbanetrafikken. N Omtrent 300 m nord for mølleområdet løber et mindre højspændingstracé, og syd for mølleområdet er placeret et 132 kV højspændingstracé i en afstand af ca. 1,5 km fra mølleområdet. De to højspændingsanlæg er forbundet med et tracé omtrent 6 km mod vest, som udspringer fra Nakskov, og herfra har det videre forbindelser mod nord og syd. Eksisterende møller Grundet de gode vindressourceforhold er der opstillet mange vindmøller på Lolland især i de vestlige og sydlige egne. De nærmeste vindmøller i forhold til projektområdet er tre møllegrupper, som er placeret omkring Stokkemarke. Grupperne består af henholdsvis 2, 3 og 4 vindmøller, og de står henholdsvis ca. 3,4 km, 3,9 km og 4,0 km øst for mølleområdet. Ved gruppen med de 4 møller er opstillingsmønsteret udformet som et parallelogram, og møllerne er 69 m høje. Møllerne i gruppen på to møller er henholdsvis 45 m og 55 m høje, og møllerne i gruppen med tre møller, som er placeret på række, har en højde på 70 m. Projektforslag Eksisterende mølle 1 km Øvrige eksisterende vindmøller er placeret mere end 6 km fra de nye møller. Figur 3.6. Eksisterende møller omkring mølleområdet nordøst for Søllested. 29 3.3. Kulturhistoriske interesser Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Ifølge Kulturarvsstyrelsens database er der ikke registreret fredede fortidsminder eller arkæologiske fund indenfor projektområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Temakommuneplan 2010-2022, Vindmølleplan har Museum Lolland-Falster foretaget arkivalsk kontrol af mølle- området, og det vurderes, at der kan forekomme jordfaste fortidsminder indenfor området. Derfor bør der forud for anlægsarbejdernes opstart foretages prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet med henblik på, at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal Museum Lolland-Falster kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelser- N ne i museumsloven i afsnit 1.4. De nærmeste kendte fortidsminder er et voldgravanlæg omkring Søllestedgård syd for projektområdet og en helleristning nord for området (vist på figur 3.8). Fortidsminderne ligger med en sådan afstand, at de ikke på nogen måde påvirkes af mølleprojektet. Diger Der findes en del beskyttede diger indenfor og omkring projektområdet, men ingen af digerne berøres af anlægsarbejderne. Adgangsvejen til den nordligste af møllerne føres gennem en eksisterende passage mellem to af de beskyttede diger, og vejen placeres langs det ene af digerne over en strækning på ca. 275 meter. Placering af de beskyttede diger er vist på figur 3.7 og 3.8. N Vindmølle Adgangsvej Beskyttet dige Eksisterende passage Beskyttet dige Fortidsminde 1 km Figur 3.7. Fredede fortidsminder og beskyttede diger. 30 Figur 3.8. Beskyttede diger nær adgangsveje. Kirker Der findes fire kirker indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden (3,9 km) fra møllerne og tre kirker indenfor en afstand af 3,9-5 km fra møllerne. Alle kirker er omfattet af en 300 m kirkebyggelinje og kirkeomgivelser, som er opdelt i henholdsvis nær- og fjernvirkning. De planlagte møller vil ikke på nogen måde berøre kirkeomgivelser ved nogen af kirkerne. øvrige dele af kirkens område. Det vil være muligt at se både kirken og møllerne samtidig fra punkter vest for kirken. Kirken er dog forholdsvis lav og uden tårn, og skovparcellen vil derfor fungere som baggrund for kirken. På den baggrund vurderes påvirkningen af Skovlænge Kirke ikke at være væsentlig. Vesterborg Kirke er placeret i den nordlige del af Vesterborg ca. 3,2 km nordvest for mølleom- rådet. Kirkegården grænser mod sydøst direkte op til det åbne land, og der er udpeget kirkeomgivelser mod sydøst og mod vest. Møllerne vil være synlige set fra de sydligste dele af kirkegården, mens beplantningen på kirkegården vil begrænse synligheden fra øvrige dele af området omkring kirken. På grund af afstanden og beplantningen vurderes den visuelle påvirkning ikke at være væsentlig. Kirkernes placering, og den påvirkning, som møllerne eventuelt medfører i forhold til kirkerne, er beskrevet enkeltvis nedenfor. N Søllested Kirke ligger ca. 2,5 km sydvest for vindmøllerne. Kirken er placeret i den nordlige del af Søllested og grænser direkte op til åbne markarealer mod nord. Der er udpeget kirkeomgivelser mod sydvest og nord i retning mod mølleområdet, men møllerne vil ikke ligge indenfor de udpegede områder. Møllernes rotorer vil være synlige fra kirkens område, men det nederste af mølletårnene vil være skjulte af beplantningen Dyrehave sydvest for mølleområdet. Udsigten mod nord og mølleområdet er i forvejen belastet af højspændingsledninger, som løber ca. 350 m fra kirken, og møllerne vil ikke virke dominerende. Skovlænge Kirke ligger i det åbne land ca. 3,3 km sydvest for projektområdet. Kirken ligger umiddelbart vest for en mindre skovparcel, som helt skjuler kirken set fra øst og sydøst. Der er udpeget kirkeomgivelser mod nord og sydvest. Dele af det nye mølleanlæg vil være synlige fra kirkegårdens nordøstligste hjørne, men skovparcellen mod øst samt bebyggelse og beplantning vil skærme for udsynet til møllerne fra de Kirke Nærvirkning Fjernvirkning 1 km Figur 3.9. Kirker omkring projektområdet vist med kirkeomgivelser. 31 Figur 3.10. Søllested Kirke. Figur 3.12. Vesterborg Kirke. 32 Figur 3.11. Skovlænge Kirke. Figur 3.13 Stokkemarke Kirke. Figur 3.14 Ryde Kirke. Stokkemarke Kirke ligger centralt i byen Stokkemarke ca. 3,9 km mod øst, og der er udpeget kirkeomgivelser nord og syd for kirken. Kirkegården er to-delt, og den del af området, som ligger tættest på projektarealet grænser direkte op til åbne marker. Denne del af kirkegården er imidlertid omgivet af en høj bøgehæk og spredte træer, og møllerne vil derfor kun i meget begrænset omfang være synligt fra den vestlige kirkegård. Det vil ikke være muligt at se møllerne fra selve kirken, og Stokkemarke Kirke vurderes derfor ikke at blive påvirket i væsentligt omfang af mølleprojektet. set omfang være muligt at se de nye møller fra kirkens område. Det kan ikke udelukkes, at det fra punkter syd for kirken vil være muligt at se både kirke og dele af de nye møller samtidig. Kirken er dog af nogenlunde samme højde som den bagvedliggende bevoksning, som derfor vil danne en tæt baggrund for kirkebygningen. Det vil i givet fald kun være muligt at se rotorvingerne over bevoksningen omkring kirken, og påvirkningen af Ryde Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. sted, idet rotorerne vil nå et stykke op over byens bebyggelse og beplantning. Afstandsforholdet medfører dog, at møllerne højst sandsynligt ikke vil virke særlig dominerende, og den visuelle påvirkning af Gurreby Kirke vurderes derfor til ikke at være særlig høj. Halsted Kirke ligger i tilknytning til Halsted Kloster i den sydlige del af Halsted by ca. 4,8 km vest for projektområdet. Kirkens areal er omgivet af en høj mur, og der er bebyggelse mod nord og syd. Mod øst findes et haveanlæg (Halsted Kloster Park) som er omkranset af og indeholder mange store træer. Der er udpeget kirkeomgivelser mod nordøst og sydvest. Det vurderes, at møllerne ikke vil være synlige fra kirkens område på grund af den omgivende mur og beplantningen i parken øst for kirken. Møller og kirke vil være synlige samtidig set fra Ryde Kirke er placeret i det åbne land ca. 4,8 km syd for mølleområdet. Der er udpeget kirkeomgivelser nordøst og syd for kirken. Kirken er omgivet af tæt og høj beplantning mod nord og vest, og det vil ikke eller kun i meget begræn- Gurreby Kirke ligger ca. 4,7 km sydvest for mølleområdet. Der er udpeget kirkeomgivelser mod vest og øst. Mellem kirken og mølleområdet ligger byen Søllested, og udsigten fra kirken udgøres derfor ikke af et uberørt landskab. På grund af det flade og åbne landskab vil dele af mølleanlægget givetvis være synligt bag Sølle- Figur 3.15 Gurreby Kirke. Figur 3.16. Halsted Kirke og hovedbygningen ved herregården Halsted Kloster. 33 enkelte punkter i landskabet, men på grund af afstanden og beplantningen vurderes møllerne ikke at påvirke oplevelsen af kirken i væsentligt omfang. ger findes blandt andet omkring kirkerne ved Vesterborg, Halsted, Skovlænge, Gurreby, og Stokkemarke (to separate arealer). Møllerne vil være synlige fra flere af de fredede områder, men vil ikke på nogen måde berøre arealerne. Fredede områder Der ligger ingen fredede arealer indenfor eller tæt på mølleområdet. Det nærmeste fredede område er en kirkefredning ved Søllested Kirke (Provst Exner-fredning), og tilsvarende frednin- Nord for Halsted er registreret en arealfredning langs med områder omkring Halsted Å. Arealet hører under Halsted Klosters jorder. Formålet med fredningen er at sikre, bevare og forbedre N de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier samt at sikre offentlighedens adgang til dele af fredningsområdet. De nye møller vil være synlige fra dele af det fredede areal, mens terrænforhold og beplantning vil skjule møllerne set fra andre punkter indenfor området. Mølleprojektet vil ikke berøre de fredede arealer eller udgøre en konflikt i forhold til fredningsformålet. Kulturmiljøer Der er udpeget syv kulturmiljøer i Lolland Kommune. Det nærmeste kulturmiljø er Vesterborg Seminarium, som ligger i området omkring Vesterborg Kirke ca. 3,2 km nordvest for projektområdet. Vesterborg Seminarium er et tematisk kulturmiljø, der fysisk består af et stykke brolægning, som viste vejen til det nu nedrevne seminarium og i dag fungerer som indgang til Vesterborg Kirke. Som en del af kulturmiljøet nævnes også et gravminde for familien Boisen, som er opstillet på kirkegården [3.5]. Gravmindet udgør et symbol for slægtens udvikling af skole og uddannelse for folket på landet. Møllerne vil ikke være synlige set fra de fysiske reminiscenser af kulturmiljøet og vil ikke medføre nogen påvirkning af området som helhed. Øvrige kulturmiljøer ligger længere borte end 9 km og vil derfor ikke blive påvirket af mølleprojektet. Fredede områder 1 km Figur 3.17. Fredede områder omkring mølleområdet. 34 Herregårde Lolland er beriget med mange herregårde, og det fremgår af kommuneplanen, at det er vigtigt at bevare herregårdene ikke blot som løstrevne bygningskomplekser med haveanlæg, men at de også sikres i sammenhæng med de tilhørende jorder, herregårdslandskaberne. Omkring projektområdet viser herregårdslandskaberne sig især i kraft af de meget store og åbne dyrkede markflader, større skovpartier og alléer, som fører op til bygningsanlæggene. De nærmeste herregårde omkring projektområdet er Søllestedgård, Knuthenlund, Halsted Kloster og Gammelgård. Øvrige herregårde ligger mere end 7 km fra mølleområdet og er derfor ikke beskrevet yderligere, da de på grund af afstanden vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang af mølleprojektet. Søllestedgård Selve bygningsanlægget ved Søllestedgård ligger ca. 1,6 km sydvest for mølleområdet, og hovedbygningen er opført i renæssancestil omkring 1860. Gårdens driftsbygninger er alle placeret vest for hovedbygningen, og øst herfor ligger haveanlægget med blandt andet det fredede voldgravanlæg. Såvel bygninger som haveanlæg er omkranset af høj og tæt beplantning, og alléer skaber landskabelige forbindelser mellem gårdanlægget og de omgivende jorder øst og vest for gården. Bygningsanlægget markerer sig på grund af den omkringliggende bevoksning ikke tydeligt i landskabet medmindre man befinder sig tæt på gården, og selv om det ikke kan udelukkes, at det fra få positioner vil være muligt at se bygningsanlægget samtidig med de nye møller, vurderes påvirkningen ikke at medføre væsentlige visuelle gener. nævneværdigt omfang set fra bygninger og det indre af haveanlægget, men det vil givetvis være muligt at se møllerne fra punkter i den nordligste del af haven. De nye møller vil fremstå meget synlige set fra store dele af området omkring Søllestedgård, og de vil udgøre et nyt og anseeligt element i herregårdslandskabet. Mølleanlægget vil dog ikke medføre nævneværdige ændringer i for- hold til de eksisterende landskabelige eller dyrkningsmæssige strukturer. Knuthenlund Gods Knuthenlund ligger ca. 4,0 km nordøst for projektområdet og blev oprettet i starten af 1700tallet som en avlsgård under Knuthenborg Gods. Gård- og haveanlæg er organiseret med hovedbygningen centralt placeret, driftsbygninger mod syd og haveanlæg mod nord. Rækker N Kulturmiljø Herregård 1 km Den tætte bevoksning omkring Søllestedgård medfører, at møllerne ikke vil være synlige i Figur 3.18. Kulturmiljøer og herregårde omkring mølleområdet. 35 af små formklippede tjørn flankerer vejene øst og syd for Knuthenlund og skaber sammenhæng mellem gårdanlæg og det omgivende landskab. Gård- og haveanlæg er omgivet af store åbne mark- og græsningsarealer mod vest, syd og øst, og mod nord ligger Ugleholt Skov. Hovedbygning og have er omkranset af høj og tæt beplantning, mens driftsbygningerne ligger frit og er meget synlige fra de omgivende arealer. De nye møller vil primært være synlige fra de sydlige dele af gårdens næromgivelser, mens den tætte beplantning i stort omfang vil skjule møllerne set fra hovedbygningen og de indre dele af haven. Mellem projektområdet og gårdanlæg ligger de to mindre skovpartier Bøllesminde Skov og Hestehave samt den nordlige del af Søllested Skov, og de vil skjule de nedre dele af mølletårnene. Set fra de omgivende jorder syd for gårdanlægget vil møllerne fremstå synlige på grund af det meget åbne og flade landskab, men opmærksomheden vil dog nok i højere grad fanges af de eksisterende møller nord for Stokkemarke, da afstanden hertil kun er ca. 1,5 km. Det vil være muligt at se gårdanlægget samtidig med de nye møller, men på grund af afstandsforholdet samt omgivende og mellemliggende bevoksninger vurderes der ikke at forekomme uheldige visuelle sammenfald mellem møllerne og Knuthenlund Gods. Halsted Kloster Gods Halsted Kloster ligger i den sydlige del af Halsted ca. 4,7 km fra mølleområdet. Godsets hi- 36 storie går helt tilbage til middelalderen, men den nuværende hovedbygning er opført midt i 1800-tallet. Oprindeligt anvendtes godset, som navnet antyder, som kloster, og Halsted Kirke udgør én ud af de tilbageværende tre fløje i det oprindelige firefløjede klosteranlæg. Mod øst ligger haveanlægget, som udgøres af en terrasseret græsflade med spredte trægrupper og omkranset af gamle lindealléer. Til gårdanlægget hører også driftsbygninger, som alle ligger sydøst for hovedbygningerne. De nye møller vil kunne anes fra haveanlægget men det vurderes, at de ikke i væsentligt omfang vil være synlige fra hovedbygningen, da de omgivende træer vil skærme for udsynet. Det vil være muligt at se bygningsanlæg og møller samtidig fra enkelte punkter vest for klosteret, men på grund af afstanden og områdets beplantning vurderes møllerne ikke at påvirke oplevelsen af herregården i væsentligt omfang. Gammelgård Ca. 4,9 km syd for projektområdet ligger herregården Gammelgård, som er etableret sidst i 1500-tallet. Hovedbygningen er dog opført sidst i 1800-tallet. Gårdanlægget er orienteret med hovedbygning og haveanlæg placeret mod nord og driftsbygningerne mod syd. Hovedbygningen er opført på et fredet voldsted og omkranset af voldgrav, og haveanlægget er omgivet af en tæt bevoksning af løvfældende træer mod vest, nord og øst. Det vil givetvis være muligt at se mindre dele af det nye mølleanlæg fra hovedbygningen og visse steder i haveanlægget, men havens omgivende og tætte beplantning vil i stort omfang begrænse synligheden af møllerne. Mølleanlægget vil på grund af det åbne herregårdslandskab være synligt set fra mange punkter på de tilliggende jorder, men afstandsforholdet bevirker, at møllerne ikke vil virke meget dominerende. Det vurderes, at der ikke vil kunne opstå uheldige visuelle sammenfald mellem herregården og mølleanlægget, dels på grund af afstandsforholdet dels fordi herregårdens omliggende beplantning afskærmer bygningsanlægget og danner baggrund herfor, når gården betragtes fra syd i retning mod mølleanlægget. 3.4. Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i tre afstandszoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningen af zonerne er fastsat i forhold til møllernes højde, jf. anbefalingerne i rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [3.1]. Nærzonen er området fra 0 - 4,6 km omkring selve mølleområdet. Inden for dette område ligger blandt andet byerne Søllested, Stokkemarke, Vesterborg og de nærmeste nabobeboelser. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra flere områder være dominerende i landskabet. Møllerne er væsentligt større end de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom beplantninger og bakkeformationer men også bygningsværker, herunder kirker og højspændingsmaster. Mellemzonen er området fra 4,6 - 9,2 km. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold samt antallet af læhegn og tilstedeværelsen af øvrig beplantning og bebyggelse vil have stor betydning for, om møllerne kan ses, og hvor store de vil virke. kelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for møllerne ved Søllested svarer til ca. 3,9 km. Inden for denne afstand findes en gruppe med 2 vindmøller, og hertil kommer to møllegrupper med henholdsvis 3 og 4 vindmøller, som er placeret tæt på påvirkningsafstanden. Alle tre møllegrupper er placeret ved Stokkemarke øst for projektområ- Fjernzonen er områder, som ligger mere end 9,2 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller - især i direkte medlys - kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Søllested er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig på høje og åbne områder, som eksempelvis ved Birket og Horslunde nord for projektområdet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der er udarbejdet enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 9,2 kilometers afstand. det. Betragtes vindmølleområdet ved Søllested og de eksisterende vindmøller fra syd og nord vil der ikke være visuelle sammenfald mellem møllegrupperne. Der kan dog forekomme visuelle sammenfald mellem de eksisterende og planlagte vindmøller, når vindmølleområderne betragtes fra nordøst og sydvest, men på grund af afstandsforholdene vil møllerne visuelt fremtræde med forskellige størrelser, så de opleves som selvstændige, adskilte anlæg. N Andre vindmøller i området 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetæn- Figur 3.19. Planlagte vindmølleområder. 37 Der er ikke planlagt for nye vindmølleområder indenfor påvirkningsafstanden af vindmølleområdet ved Søllested, da det nærmeste planlagte vindmølleområde (360-T10) ligger ca. 6 km syd for projektområdet. Øvrige tekniske anlæg i området Vindmøller, master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. I rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [3.1] vurderes, at det visuelle samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er mere end 4,5 km. Omvendt anføres det, at der kan være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende, og at man herved også får mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer. Nord og syd for mølleområdet findes tracéer af højspændingsmaster. Tracéet mod nord er placeret relativt tæt på møllerækken i en afstand af ca. 300 meter. Dette bevirker, at der er et tydeligt hierarki, hvor møllerne fremtræder mest dominerende, mens masterne er markant lavere end møllerne, og ledningerne overvejende er placeret under møllernes rotorer. Tracéet mod syd er placeret ca. 1,5 km fra møllerækken og her vil der blandt andet fra betragtningspunkter i den nordlige del af Søllested kunne opstå uheldige visuelle samspil, hvor møllernes rotorer og højspændingsledninger er placeret i 38 samme højde, så der ikke er et klart hierarki mellem de to tekniske anlæg. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser det indbyrdes samspil mellem de nye møller ved Søllested og højspændingstracéerne omkring projektområdet. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer, for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne af projektforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene på figur 3.20 og figur 3.21, og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret. Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse er der anvendt et digitalkamera med 50 mm fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende A4-format). Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 2.7 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning, og på nogle af visualiseringerne er det derfor valgt at indplacere møllerne forrest i billedet, for at vise møllernes position i landskabet. Mølleanlægget er visualiseret med projektforslagets tre møller med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på 140 meter. N Afstandszone 4,6 km Fotopunkter i nærzonen 1 2 3 4 5 Fotostandpunkt 1 km 10 6 7 8 9 10 11 12 13 14 11 2 3 12 Frisenlundvej Maribovej Vestre Landevej / Maribovej Frisenlundvej ved Søllestedgård Hovedgaden / Frisenlundvej nord for Søllested Krkevej i Søllested Troelsebyvej i Søllested Højrebyvej sydøst for Søllested Skovlængevej ved Skovlænge Kirke Kirkegården ved Vesterborg Kirke Knuthenlund Vestre Landevej vest for Stokkemarke Tjennemarkevej syd for Stokkemarke Nørredalsvej vest for Søllested 13 1 9 4 6 5 14 7 8 Figur 3.20. Fotopunkter i nærzonen. 39 Afstandszone 9,2 km N Fotostandpunkt 2 km 17 18 16 19 20 21 15 27 22 24 23 26 25 Figur 3.21. Fotopunkter i mellem- og fjernzonen. 40 Fotopunkter i mellemzonen 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Højrebyvej vest for Søllested Maribovej vest for Halsted Bandholmvej syd for Birket Keldernæsvej nord for Stokkemarke Vestre Landevej umiddelbart øst for Stokkemarke Vestre Landevej øst for Stokkemarke Højrebyvej syd for Stokkemarke Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke Torebyvej sydøst for Ryde Kirke Fotopunkter i fjernzonen 24 25 26 27 Vestre Landevej ved motorvejsbroen Rødbyvej syd for Hillested Græshavevej øst for Dannemare Maglehøjvej syd for Holeby 41 1 Fotopunkt 1 - Eksisterende forhold Frisenlundvej Nærzone 42 Fotopunkt 1 - Projektforslag Frisenlundvej Møllerne ses fra Frisenlundvej vest for møllerne med Søllested Skov i baggrunden og skoven Dyrehave til højre i billedet. Møllerne er stort set synlige i hele deres højde og fremstår derfor markante. Afstand til nærmeste mølle er 1.323 m. Nærzone 43 2 Fotopunkt 2 - Eksisterende forhold Maribovej Nærzone 44 Fotopunkt 2 - Projektforslag Maribovej Billedet er taget nordvest for mølleområdet med Søllested Skov i baggrunden og højspændingsanlægget i forgrunden. Møllerne ses stort set i hele deres højde, og de vil fremstå markante og dominerende i landskabet. Afstand til nærmeste mølle er 1.090 m. Nærzone 45 3 Fotopunkt 3 - Eksisterende forhold Vestre Landevej / Maribovej Nærzone 46 Fotopunkt 3 - Projektforslag Vestre Landevej / Maribovej Nærzone Møllerne er her visualiseret fra Vestre Landevej nordøst for projektområdet. I forgrunden ses den lavtliggende Kyllingeeng, som krydses af et tracé af master med højspændingsledninger. I baggrunden anes Søllested Skov og det karakteristiske læhegn med stynede træer. Møllerne fremstår markante, idet de er meget større end de øvrige landskabselementer. Møllerne vil således forandre oplevelsen af landskabet, men der er ikke tale om et uberørt landskab, og møller og ledningsanlæg udgør tydeligt to selvstændige tekniske anlæg. Afstand til nærmeste mølle er 716 m. 47 Fotopunkt 4 - Eksisterende forhold Frisenlundvej ved Søllestedgård Nærzone 48 4 Fotopunkt 4 - Projektforslag Frisenlundvej ved Søllestedgård Billedet er taget nord for Søllested umiddelbart inden vejen går ind til Søllestedgård. Møllerne ses tydeligt bag skoven Dyrehave. Fra dette fotopunkt virker møllerne ikke dominerende i landskabet, selvom der er mindre end 2 km til nærmeste mølle. Afstand til nærmeste mølle er 1.866 m. Nærzone 49 Fotopunkt 5 - Eksisterende forhold Hovedgaden / Frisenlundvej nord for Søllested Nærzone 50 5 Fotopunkt 5 - Projektforslag Hovedgaden / Frisenlundvej nord for Søllested Billedet er taget nord for Søllested ved Kirkevej og Søllestedgård ses til højre i billedet bag beplantningen. Møllerne ses tydeligt bag skoven Dyrehave. Fra dette fotopunkt ses en del tekniske installationer i form af højspændingsledninger, lysmaster og skilte, og derfor vil møllernes dominans virke mindre forstyrrende. Afstand til nærmeste mølle er 2.316 m. Nærzone 51 Fotopunkt 6 - Eksisterende forhold Kirkevej i Søllested Nærzone 52 6 Fotopunkt 6 - Projektforslag Kirkevej i Søllested Nærzone Billedet er taget sydvest for mølleområdet med Dyrehave og Søllested Skov i baggrunden og højspændingsanlægget nord for Søllested i forgrunden. Møllerne ses bag beplantningen og en enkelt bag et af vejtræerne. De vil fremstå markante, dog uden at virke dominerende i landskabet, da højspændingsmasterne og vejtræerne visuelt vil virke større. Afstand til nærmeste mølle er 2.530 m. 53 Fotopunkt 7 - Eksisterende forhold Troelsebyvej i Søllested Nærzone 54 7 Fotopunkt 7 - Projektforslag Troelsebyvej i Søllested Nærzone Mølleanlægget ses her fra den nordlige del af Søllested by med Søllestedgård og højspændingsanlægget i forgrunden. Møllerne ses bag Dyrehave og beplantningen omkring Søllestedgård og med Søllested Skov til højre i billedet. Møllerne ses tydeligt over gården, men især elmasterne i forgrunden får møllerne til at virke mindre. Afstand til nærmeste mølle er 2.591 m. 55 Fotopunkt 8 - Eksisterende forhold Højrebyvej sydøst for Søllested Nærzone 8 56 Fotopunkt 8 - Projektforslag Højrebyvej sydøst for Søllested Nærzone Billedet er taget sydøst for Søllested, hvor Søllestedgård ses cirka midt i billedet. Jernbanen forløber igennem billedet i kanten af den pløjede mark. Møllerne er markante, og syner større end øvrige landskabselementer dog uden at virke voldsomt dominerende. Afstand til nærmeste mølle er 3.413 m. 57 9 Fotopunkt 9 - Eksisterende forhold Skovlængevej ved Skovlænge Kirke Nærzone 58 Fotopunkt 9 - Projektforslag Skovlængevej ved Skovlænge Kirke Møllerne ses fra Skovlænge Kirkes adgangsvej. Kun den ene af møllerne vurderes at være synlig over beplantningen. Møllerne vil ikke virke dominerende fra dette område. Afstand til nærmeste mølle er 3.295 m. Nærzone 59 10 Fotopunkt 10 - Eksisterende forhold Kirkegården ved Vesterborg Kirke Nærzone 60 Fotopunkt 10 - Projektforslag Kirkegården ved Vesterborg Kirke Nærzone Billedet er taget fra den sydligste del af kirkegården ved Vesterborg Kirke. Møllerne vil være synlige i stort set hele deres højde, men afstanden fra fotopunktet til møllerne medfører, at deres dominans vil være minimal. Møllerne vurderes ikke at være synlige fra kirkens indgangsdør og fra stien ind til kirken fra p-pladsen på grund af beplantning på kirkegården. Afstand til nærmeste mølle er 3.097 m. 61 11 Fotopunkt 11 - Eksisterende forhold Knuthenlund Nærzone 62 Fotopunkt 11 - Projektforslag Knuthenlund Nærzone Mølleanlægget ses fra Knuthenlund i området umiddelbart sydøst for bebyggelsen. Møllerne ses bag Søllested Skov. Området er ikke præget af tekniske anlæg, men alene af store markarealer og af skoven. Derfor vurderes møllerne at få en vis landskabelig dominerende effekt, selvom de kun vil være synlige i begrænset omfang. Afstand til nærmeste mølle er 4.178 m. 63 12 Fotopunkt 12 - Eksisterende forhold Vestre Landevej vest for Stokkemarke Nærzone 64 Fotopunkt 12 - Projektforslag Vestre Landevej vest for Stokkemarke Nærzone Billedet er taget fra Vestre Landevej nordøst for mølleområdet. Mølleanlægget er kun delvist synligt, idet den ene mølle er helt skjult bag beplantning, og de nedre dele på de to øvrige er placeret bag bebyggelse og beplantning. Set fra denne synsvinkel og afstand virker møllerne ikke markante i landskabet, idet træerne og den øvrige bevoksning i forgrunden er visuelt mest dominerende. Afstand til nærmeste mølle er 3.177 m. 65 Fotopunkt 13 - Eksisterende forhold Tjennemarkevej syd for Stokkemarke Nærzone 66 13 Fotopunkt 13 - Projektforslag Tjennemarkevej syd for Stokkemarke Nærzone Mølleanlægget er her visualiseret fra området syd for Stokkemarke. Møllerne er synlige i horisonten, men de virker på grund af afstanden ikke voldsomt dominerende i landskabsbilledet. Selv om de nedre dele af mølletårnene er skjulte af bevoksningen i Søllested Skov, fremtræder anlægget harmonisk. I forgrunden ses en af de fem eksisterende møller, som står syd for Stokkemarke. Denne mølle er visuelt meget større end de tre nye møller, og afstanden mellem de to mølleanlæg bevirker, at de klart opfattes som selvstændige anlæg. Afstanden til nærmeste mølle er 3.779 m. 67 Fotopunkt 14 - Eksisterende forhold Nørredalsvej vest for Søllested Nærzone 68 9 Fotopunkt 14 - Projektforslag Nørredalsvej vest for Søllested Nærzone Billedet er taget i området vest for Søllested med Skovlænge Kirke helt til venstre og jernbanen forløbende midt i billedet. Møllerne fremstår synlige i stort set hele højden og vil ændre landskabet og oplevelsen heraf. Det vurderes dog, at møllerne tilpasses landskabets skala. Afstanden til nærmeste mølle er 4.420 m. 69 Fotopunkt 15 - Eksisterende forhold Højrebyvej vest for Søllested Mellemzone 70 15 Fotopunkt 15 - Projektforslag Højrebyvej vest for Søllested Visualiseringen viser møllerne set fra Højrebyvej ca. 3 km vest for Søllested. Helt til venstre i billedet ses Skovlænge Kirke. Møllerne ses i næsten hele deres højde, men vurderes at være harmoniske i forhold til landskabets øvrige elementer. Afstanden til nærmeste mølle er 5.737 m. Mellemzone 71 16 Fotopunkt 16 - Eksisterende forhold Maribovej vest for Halsted Mellemzone 72 Fotopunkt 16 - Projektforslag Maribovej vest for Halsted Billedet viser udsigten til Halsted Kirke og herregården Halsted Kloster set fra vest fra Maribovej. Møllerne vil stå delvist skjult bag beplantningen syd for Halsted, og de vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken og klosteret i væsentligt omfang. Afstanden til nærmeste mølle er 5.829 m. Mellemzone 73 17 Fotopunkt 17 - Eksisterende forhold Bandholmvej syd for Birket Mellemzone 74 Fotopunkt 17 - Projektforslag Bandholmvej syd for Birket Mellemzone Billedet er taget fra toppen af en gravhøj ved Bandholmvej syd for Birket. Området er udpeget som geologisk interesseområde og udgør det højest beliggende område i Lolland Kommune. Til højre ses nogle gravhøje, og til venstre anes de lavereliggende landskaber med skovområderne ved Ugleholt og Rosningen. Møllerne ved Søllested vil ikke på nogen måde virke dominerende i landskabet, idet kun vingespidserne vil kunne anes over beplantningen midt i billedet. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret. Afstand til nærmeste mølle er 6.617 m. 75 18 Fotopunkt 18 - Eksisterende forhold Keldernæsvej nord for Stokkemarke Mellemzone 76 Fotopunkt 18 - Projektforslag Keldernæsvej nord for Stokkemarke Mellemzone Visualiseringen viser mølleanlægget set fra Keldernæsvej. I forgrunden ses den eksisterende møllegruppe nord for Stokkemarke. Den ene af de nye møller vil være skjult af beplantningen, men rotorerne på de to øvrige møller, hvoraf den ene er placeret umiddelbart udenfor billedfeltet, vil være synlige over beplantningen. Møllerne er vist ubeskåret forrest i billedet for at angive deres placering i landskabet. De vil klart adskille sig fra de eksisterende møller alene ved deres størrelse. Afstand til nærmeste mølle er 5.109 m. 77 19 Fotopunkt 19 - Eksisterende forhold Vestre Landevej umiddelbart øst for Stokkemarke Mellemzone 78 Fotopunkt 19 - Projektforslag Vestre Landevej umiddelbart øst for Stokkemarke Billedet viser de nye møller sammen med Stokkemarke Kirke. Møllerne vil dog stort set være skjult bag beplantningen og bebyggelsen syd for kirken, og det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke oplevelsen af kirken i nævneværdig grad. Afstanden til nærmeste mølle er 4.648 m. Mellemzone 79 20 Fotopunkt 20 - Eksisterende forhold Vestre Landevej øst for Stokkemarke Mellemzone 80 Fotopunkt 20 - Projektforslag Vestre Landevej øst for Stokkemarke Mellemzone Billedet er taget fra området sydøst for Stokkemarke og viser mølleanlægget sammen med bebyggelse i denne landsby. Til højre i billedet ses tårnet på Stokkemarke Kirke, som er højere end såvel beplantning som øvrig bebyggelse. Til venstre i billedet ses en af de fem eksisterende vindmøller syd for Stokkemarke. Set fra dette betragtningspunkt er de nye møller visuelt en anelse mindre end Stokkemarke Kirke og den eksisterende mølle, og de virker derfor ikke meget dominerende, selv om anlægget fremstår synligt i horisonten. Afstanden til nærmeste mølle er 4.886 m. 81 Fotopunkt 21 - Eksisterende forhold Højrebyvej syd for Stokkemarke Mellemzone 82 21 Fotopunkt 21 - Projektforslag Højrebyvej syd for Stokkemarke Mellemzone Billedet vise de nye møller sammen med tre eksisterende møller sydøst for Stokkemarke, og et højspændingstracé. De nye møller ses tydeligt over Søllested Skov og anden beplantning, men de vurderes at tilpasse sig landskabet og ikke virke dominerende. Afstanden til nærmeste mølle er 5.414 m. 83 Fotopunkt 22 - Eksisterende forhold Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke 22 Mellemzone 84 Fotopunkt 22 - Projektforslag Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke Mellemzone Visualiseringen viser møllerne sammen med Ryde Kirke set fra syd. Møllerne vil være delvist skjult bag beplantningen, men for at vise møllernes størrelse og placering i forhold til kirken er de vist ubeskåret forrest i billedet, selvom de står bag træerne. Møllerne vurderes ikke at påvirke kirken, eller oplevelsen af kirken set fra syd i væsentligt omfang. Afstanden til nærmeste mølle er 5.399 m. 85 Fotopunkt 23 - Eksisterende forhold Torebyvej sydøst for Ryde Kirke Mellemzone 86 23 Fotopunkt 23 - Projektforslag Torebyvej sydøst for Ryde Kirke Mellemzone Billedet viser møllernes placering i forhold til Ryde Kirke set fra Torebyvej øst for Toreby. Både kirke og møller er stort set skjult bag beplantningen i området. Møllerne er vist ubeskåret forrest i billedet, selvom de vil være placeret bag beplantningen. Møllerne vurderes ikke at påvirke kirken og oplevelsen af denne fra dette område. Afstanden til nærmeste mølle er 5.871 m. 87 Fotopunkt 24 - Eksisterende forhold Vestre Landevej ved motorvejsbroen Fjernzone 88 24 Fotopunkt 24 - Projektforslag Vestre Landevej ved motorvejsbroen Visualiseringen er lavet fra motorvejsbroen nordvest for Maribo, hvor vejen ligger forholdsvis højt i det flade terræn. Møllerne vurderes ikke at blive synlige fra dette område, men for at anskueliggøre møllernes placering er de vist ubeskåret og forrest i billedet, selvom de vil stå bag beplantning. Afstanden til nærmeste mølle er 12.935 m. Fjernzone 89 Fotopunkt 25 - Eksisterende forhold Rødbyvej syd for Hillested Fjernzone 90 25 Fotopunkt 25 - Projektforslag Rødbyvej syd for Hillested Fjernzone Billedet er taget i et forholdsvis åbent landskabsområde med gode udsigtsforhold. Til højre for træet i midten af billedet kan de tre møller syd for Stokkemarke anes og de nye møller vil ligeledes kunne ses i klart vejr. Der er lavet et mindre udsnit at billedet, som er forstørret, for at vise møllernes placering i landskabet. De nye møller vil ikke påvirke dette område på nogen måde. Afstanden til nærmeste mølle er 12.974 m. 91 Fotopunkt 26 - Eksisterende forhold Græshavevej øst for Dannemare Fjernzone 92 26 Fotopunkt 26 - Projektforslag Græshavevej øst for Dannemare Fjernzone Visualiseringen viser møllernes samspil med mølleområdet med 6 møller syd for Søllested. De 6 møller ses til højre i billedet og de er opstillet i to rækker. Fra dette område vil de nye møller være synlige, men kun i begrænset omfang. De vurderes, at adskille sig fra mølleområdet med de 6 møller, både i kraft af deres størrelse og deres opstillingsmønster. Afstanden til nærmeste mølle er 9.985 m. 93 27 Fotopunkt 27 - Eksisterende forhold Maglehøjvej syd for Holeby Fjernzone 94 Fotopunkt 27 - Projektforslag Maglehøjvej syd for Holeby Fjernzone Billedet viser de nye møllers samspil med 4 eksisterende møller ved Holeby. Desuden viser billedet møllernes synlighed på ca. 11 km's afstand i et fladt landskab. Der vil være klar adskillelse af de to mølleanlæg, samtidig med, at de nye møller vurderes at være tilpasset landskabet skala. Afstanden til nærmeste mølle er 10.953 m. 95 3.5. Vurdering af landskabelig påvirkning Anvendelse og landskabelige interesser Mølleanlægget opføres i et overvejende fladt og udramatisk bundmorænelandskab. Selve mølleområdet er karakteriseret ved store og åbne dyrkede markflader med kun få læhegn og bevoksninger samt skovpartiet Søllested Skov. Det meget flade og åbne landskab medfører, at mølleanlægget vil være helt eller delvist synligt set fra mange punkter i det omkringliggende område, men omvendt vil der også være en skalamæssig balance mellem landskabets karakter og elementer, som betyder, at mølleanlægget vil kunne spille op til og harmonere med det store landskabsrum vest for Søllested Skov. Visualiseringerne viser, at afstandsforhold og de mange skove nord for mølleområdet vil nedtone møllernes dominans og synlighed, når de betragtes fra flere punkter indenfor det større uforstyrrede landskab og det geologiske interesseområde mod nord. Det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning i forhold til disse områder. Mølleprojektet vil ikke forhindre udnyttelsen af området til landbrugsformål, og der tages videst muligt hensyn til landbrugsdriften ved placering af møller, adgangsveje og øvrige nødvendige tekniske anlæg. Den sydligste mølle vil være placeret indenfor et 'jordbrugsområde med særlige landskabs- og naturværdier'. Mølleanlægget vil i sin helhed medføre en visuel påvirkning af det pågældende område, men det vurderes, at møllerne herudover ikke vil forringe områdernes naturmæssige værdier eller 96 spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at møllerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Vesterborg, og på grund af afstandsforhold vil de ikke virke dominerende. Det vurderes derfor, at disse byer ikke påvirkes i væsentligt omfang af mølleprojektet. Maribo forventes ikke at blive påvirket nævneværdigt, da synligheden af anlægget vil være yderst begrænset. Beplantning Søllested Skov danner en markant afgrænsning af landskabsrummet mod øst, men møllerne vil i kraft af deres højde virke dominerende i forhold til skoven. Møllerne er dog placeret med en sådan indbyrdes afstand, at de ikke vil hindre indkig til eller udsyn fra Søllested Skov, og det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil forringe oplevelsen af skoven som landskabselement i væsentligt omfang. Der vil ikke forekomme påvirkning af områdets øvrige beplantning som følge af mølleprojektet. Bebyggelse Afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde overholdes i forhold til alle beboelser omkring møllerne, og påvirkningen i relation til bebyggelser i området vurderes derfor ikke at være væsentlig. Set fra de nærmeste nabobeboelser vil møllerne dog være meget synlige og dominerende, og de vil forandre udsigten til landbrugslandskabet. Møllerne vil medføre en visuel påvirkning set fra de nord- og østlige dele af Søllested. På grund af bevoksningen Dyrehave vil mølleanlægget dog være delvist skjult, og da udsigten fra byen mod mølleområdet i forvejen er belastet af et eksisterende højspændingstracé, vurderes påvirkningen af Søllested ikke at være væsentlig. De nye møller vil kun være delvist synlige set fra Nakskov, Stokkemarke og Veje, øvrige tekniske anlæg og møller De nye møller vil være meget synlige set fra rute 9 på den del af strækningen, som ligger lige nord for mølleområdet, og de vil forandre oplevelsen af vejstrækningen. Mølleanlægget vil kun på en ganske kort strækning af rute 9 være placeret i vejens sigtelinje (vest for Hellinge), men i dette tilfælde vil sigtepunktet være placeret mellem de to nordligste møller, og bebyggelse og beplantning langs vejen vil desuden skærme for udsigten til møllerne. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at forstyrre trafikanternes opmærksomhed i nævneværdigt omfang. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på de øvrige overordnede veje eller for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Maribo. Møllerne overholder afstandskravet på 250 m til overordnede veje og jernbaner, og mølleanlægget vil ikke være i konflikt med planerne om opgradering af rute 9 til motortrafikvej. De nye møller vil bidrage til at øge antallet af tekniske anlæg i området, og der vil fra enkelte punkter i landskabet opstå uheldige visuelle samspil mellem mølleanlægget og de eksisterende højspændingstracéer nord og syd for mølleanlægget. Dette vil dog primært være gældende, når møller og højspændingsanlæg betragtes fra få punkter henholdsvis nordvest og sydvest for projektområdet, idet Søllested Skov vil skjule højspændingsanlæggene set fra øst og syd. Betragtes møllerne fra området nord for rute 9, vil det ikke give anledning til uheldige visuelle samspil med højspændingstracéet nord for mølleområdet, da afstanden mellem de to anlæg er meget kort og der herved vil være et tydeligt hierarki mellem anlæggene med møllerne som det klart dominerende anlæg. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald mellem de nye møller og de eksisterende møllegrupper, der står omkring Stokkemarke. Generelt gælder dog, at de eksisterende møller alle er væsentligt lavere end de nye møller, og at de desuden står med så stor afstand til de nye møller, at man i langt overvejende grad vil kunne opfatte de respektive møllegrupper som selvstændige anlæg. Den visuelle påvirkning, som de nye møller vil medføre i relation til øvrige møllegrupper indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde, vurderes derfor ikke som værende væsentlig. Kulturhistoriske interesser Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede områder. Møllerne vil i et vist omfang være synlige fra kirkegårdene omkring Søllested Kirke, Vesterborg Kirke, Skovlænge Kirke og Gurreby Kirke. Mellem Søllested Kirke og projektområdet løber et eksisterende højspændingstracé. Det er placeret forholdsvis tæt på kirken og vil dermed vil påvirke kirken i højere omfang end mølleanlægget, som desuden vil være delvist skjulte af beplantning. Set fra de øvrige kirker er møllerne kun synlige i yderst begrænset omfang, eller også virker de grundet afstandsforholdene ikke dominerende i landskabet. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen af de omkringliggende kirker ikke at være væsentlig. Møllerne vil fremstå synlige og markante i herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men netop herregårdslandskaber er velegnede til opstilling af møller, idet de indeholder store landskabrum og -elementer, som skalamæssigt modsvarer mølleanlæg i den aktuelle størrelse. Selve bygningsanlægget er omgivet af tæt og høj beplantning, og det vurderes, at møllerne ikke vil medføre en uheldig visuel påvirkning af Søllestedgård. På grund af afstanden til de øvrige herregårde samt omgivende bevoksninger, vurderes mølleprojektet ikke at give anledning til uheldige visuelle forhold i relation til de øvrige herregårde. Visuelle forhold Den visuelle påvirkning af mølleanlægget vil være størst, når det betragtes fra vest, dels på grund af, at landskabet her er åbent og uden nævneværdig beplantning, dels fordi mølleopstillingen vil brede sig mest muligt i horisonten. Betragtes anlægget fra øst, vil Søllested Skov danne en landskabelig modvægt til og delvist skjule møllerne, som hermed ikke vil virke så dominerende i landskabet. Betragtes anlægget fra nord eller syd vil møllerne visuelt være placeret bag hinanden, og anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Desuden vil Søllested Skov begrænse synligheden af møllerne, når de betragtes fra syd. Visualiseringerne viser, at møllerne indenfor nærzonen i kraft af deres størrelse fremstår dominerende, idet de er væsentligt større end øvrige landskabselementer såsom bebyggelse, beplantning og øvrige tekniske anlæg. Indenfor mellemzonen vil det meget flade og åbne landskab vest, øst og syd for projektområdet bevirke, at møllerne set fra visse positioner i disse områder vil være synlige og fremstå markante. Dog vil de mange skovpartier nord, øst og sydøst for mølleområdet medvirke til helt eller delvist at skjule anlægget eller nedtone møllerne dominans i landskabet set fra andre punkter indenfor mellemzonen. Set fra flere steder i fjernzonen vil der, grundet det overvejende flade og åbne landskab, være punkter, hvorfra det vil være muligt at se de nye møller. Møllerne vil dog i højere grad være skjulte bag beplantning og bebyggelser, ligesom afstandsforholdene bevirker, at mølleanlægget ikke vil virke dominerende i landskabet. Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets robuste karakter og store skala kan bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. På den baggrund vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser påvirkes i væsentligt omfang. 0-alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. 97 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand til naboer og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste na- boer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra, men i det aktuelle tilfælde er disse be- Vindmølle Vindmølle 4 x totalhøjde 6 x totalhøjde 500 m Figur 4.1. Afstand på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 560 meter for projektforslagets 140 meter høje møller. 98 Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det vil for projektforslagets møller betyde 560 meter (vist på figur 4.1). Afstanden til den nærmeste nabo i forhold til projektforslagets møller er 573 N N 500 m tragtninger rimeligt dækkende. Figur 4.2. Afstand på 6 x møllernes totalhøjde svarende til 840 meter for projektforslagets 140 meter høje møller. meter, og denne ejendom ligger nordøst for møllerækken. I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og den påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til støj, skyggekast og visuel påvirkning. I forbindelse med en vurdering af anmeldt værditab på omkringliggende ejendomme, vil Wind1 A/S foretage en detaljeret visualisering af møllerne set fra de nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde (vist på figur 4.2). Ejere af disse ejendomme kan kræve erstatning for værditab af deres ejendom uden at skulle betale et gebyr på 4.000 kroner (jf. lov om fremme af vedvarende energi, som er nærmere omtalt i afsnt 1.4). Visualiseringerne vil blive forelagt disse naboer. De nærmere beskrevne nabobeboelser er udvalgt efter samme afstandskrav, hvilket vil sige 840 meter. Naboer, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde svarende til 840 m, er nabo A, B, C, D, E, Q, T og U. De er vist samlet på oversigtskortet figur 4.3, og på figur 4.4 til 4.9 i de vist hver for sig med en pil, som angiver retning fra beboelsen mod møllerne. Nabo A er en beboelsesejendom, som ligger ca. 796 m nordvest for de nye møller. Beboelsen ligger umiddelbart syd for Rute 9. Boligen og de udendørs opholdsarealer er orienteret mod syd og vest, og der er derfor delvist udsyn i retning mod møllerne. Det vurderes at møllerne kun i meget begrænset omfang ses inde fra boligen. Mellem denne bolig og møllerækken findes en mindre højspændingsmasterække. N T-U C-D B A E 3 Q 2 1 Figur 4.3. Oversigtskort med de nærmeste nabobeboelsers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggeberegninger. 99 N N N C A B D Figur 4.5. Nabo B. Figur 4.4. Nabo A. Figur 4.6. Nabo C og D N N N U E T Q Figur 4.7. Nabo E. 100 Figur 4.8. Nabo Q. Figur 4.9. Nabo T og U. Nabo B er en beboelsesejendom, som ligger i en afstand af ca. 689 m fra møllerækken. Som nabo A ligger beboelsen langs Rute 9, men nord for vejen. Huset og haven er primært orienteret mod vest og dermed ikke mod møllerne, men det vurderes, at møllerne kan ses inde fra boligens sydvendte vinduer. Haven er omgivet af beplantning, men møllerne vil være synlige fra dele af haven. Nabo C er en beboelsesejendom, som ligger i en afstand af 756 m nordøst for møllerækken. Som nabo A og B ligger ejendommen langs Rute 9. Beboelsen er orienteret mod sydvest, og dermed direkte i retning mod møllerne. Der er en del beplantning i haven mellem huset og mølleområdet, men det vurderes, at møllerne vil være delvist synlige fra både beboelsen og fra haven sydvest for huset i vinterhalvåret, når der ikke er blade på beplantningen langs vejen. Nabo D er en beboelsesejendom, som ligger nordøst for møllerækken i en afstand af ca. 709 m fra møllerne. Øst for beboelsen er en gårdsplads, og haven ligger nord og vest for huset, mens udhuset ligger syd for beboelsen og dermed mellem denne og mølleområdet. Der er desuden opholdsarealer syd for udhuset, og her vil der være fri og uhindret udsigt mod mølleområdet. Det vurderes, at møllerne stort set ikke vil være synlige fra beboelsen på grund af udhusets placering og beplantning vest for huset. Nabo E er en beboelsesejendom, som er placeret øst for de nye møller i en afstand af ca. 573 m fra nærmeste mølle. Syd for beboelsen ligger udhuse, og haven ligger omkring bebyg- gelsen. Beboelsen orienterer sig bl.a. mod vest og dermed i retning mod møllerne. Beboelsen er omgivet af beplantning, også mod vest, men møllerne vurderes at være synlige fra beboelsen og fra haven. Nabo Q er en beboelsesejendom, som ligger 581 m vest for nærmeste mølle. En mindre del af beboelsen er orienteret mod øst, og dermed i retning mod mølleområdet. Der findes en del beplantning omkring beboelsen, men ikke i et omfang, som vil være i stand til at skjule møllerne set fra beboelsen. Beplantningen i havens østlige del vil være med til delvist at skjule møllerne set fra store dele af haven. Nabo T, som ligger 816 m fra nærmeste mølle, har indtil for nylig været en beboelsesejendom, men den er nu nedrevet. Set fra ejendommen vil møllerne stort set være skjult bag den forholdsvis høje beplantning på modsatte side af vejen. Nabo U ligger umiddelbart nordvest for nabo T i stort set samme afstand fra møllerne. Møllerne vurderes at være delvist synlige fra beboelsen og fra haven syd og øst for beboelsen. Der er ingen afskærmende beplantning i haven i retning mod møllerne, og der er desuden en åbning i beplantningen på modsatte side af vejen. 4.2. Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden dB(A). En stigning på 3 dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Beregninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen med programmet WindPro 2.7 (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til støjbekendtgørelsen beregnes støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Støjudbredelsen fremgår af kortene på de følgende sider (figur 4.10 og 4.10), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 4.12, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegninger fra WindPro er desuden gengivet i bilag 1 til miljørapporten. Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres in- 101 dividuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. I projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt i Siemens 3,0 MW med 101 meter rotor, er der foretaget beregninger med en generel støjdæmpning af alle tre møller for at sikre, at den pågældende mølletype kan overholde støjgrænserne ved de nærmeste naboer. Som det fremgår af det uddybende bilag 1 til miljørapporten, hvor den samlede støjberegning er gengivet, er kildestøjen fastsat til 103,4 / 106,0 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. N Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør støjbekendtgørelsen er der en samlet ubestemthed på +/- 2 dB(A) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1 vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende Figur 4.10. Kort over støjudbredelsen ved en vindhastighed på 6 meter pr. sekund. 102 Ny mølle Støjmodtager 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 500 m N møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at den beregnede støj ved de nærmeste naboer overholder gældende regler. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænsen. Vurdering af støjforhold Det fremgår af kortene (figur 4.10 og 4.11) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.12 og i bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarende vil ingen byzonearealer/samlede bebyggelser mv., som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 37 og 39 dB(A). Hermed er lovkravene overholdt. I projektforslaget er der beregnet et støjbidrag på 40,4 / 43,7 dB(A) ved nabo Q, som er den Ny mølle Støjmodtager 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 500 m Figur 4.11. Kort over støjudbredelsen ved en vindhastighed på 8 meter pr. sekund. 103 nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Projektforslaget holder sig således lige under støjgrænserne på 42 / 44 dB(A). På grund af afstanden til områder med støjfølsom arealanvendelse vil støjbidraget ligge væsentligt under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 dB(A), som er gældende for disse områder. Der beregnet et støjbidrag på 32,0 / 35,4 dB(A) ved nabo R, som er den nærmeste beboelse i den samlede bebyggelse Abed. 4.3. Infralyd og lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet 10-160 Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler generelt en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 dB i dagtimerne og 20 dB om natten [4.3]. Der er ikke fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj i den nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller, men for at få klarere regler på området vil specifikke grænser for lavfrekvent støj indgå i en kommende støjbekendtgørelse, som forventes offentliggjort inden sommerferien 2011. På baggrund af en stigende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller påvirker omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end de hidtil kendte mindre vindmøller, har Energistyrelsen gennemført forskningsprojektet 'Lavfrekvent støj fra store vindmøller' med deltagelse af DELTA, Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet samt University of Salford 104 og University of Manchester. Projektet har omfattet store vindmøller med en effekt på over 2 MW, og i 2008 blev der offentliggjort en delrapport på baggrund af målinger på 4 prototypevindmøller [4.1]. En revideret endelig rapport er blevet offentliggjort i november 2010 [4.2]. Denne rapport inddrager målinger af støj fra 14 store vindmøller, der er blevet opstillet i Danmark indenfor de seneste par år, og som sammenlignes med målinger af støj fra 33 ældre små vindmøller. Rapporten konkluderer, at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, men påviser samtidigt, at der generelt ses små forskelle mellem små og store møller i forhold til lavfrekvent indendørs støj hos naboer. Det lavfrekvente indendørs støjniveau hos naboer til vindmøller stiger ikke nødvendigvis som følge af vindmøllens størrelse, og store vindmøller udgør således ikke et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. I situationer, hvor man ligger tæt på de gældende udendørs støjgrænser for vindmøller, er der for både små og store vindmøller beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder i Danmark. I forbindelse med forskningsprojektet er der desuden foretaget lyttetest for bl.a. at fastlægge kurver for høretærskler og undersøge genevirkningen af lavfrekvente toner i vindmøllestøj. Det konkluderes, at der ikke er fundet en signifikant forskel i genevirkningen mellem store og små vindmøller, og at det ikke kan påvises, at lavfrekvente toner er mere generende end højfrekvente toner, når de har samme tydelighed. Aalborg Universitet, der oprindeligt skulle have lavet lytteforsøgene, forlod forskningsprojektet i oktober 2008 på grund af uenighed om forudsætningerne og offentliggjorde i juni 2010 sin egen rapport [4.5]. Her konkluderes det bl.a., at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, og det vurderes, at der er risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs, hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark. Miljøstyrelsen finder ikke, at der er belæg for universitets konklusioner, og flere af de anvendte forudsætninger anses for at være urealistiske. Rapporten giver derfor ikke Miljøstyrelsen anledning til at forvente, at der skulle opstå særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller [4.4]. Med hensyn til infralyd konkluderer begge rapporter, at niveauet ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på vindmøllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. På denne baggrund vurderes vindmøllerne ved Søllested ikke at give anledning til gener med infralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggende nabobeboelser. 4.3. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men det danske miljøministerium anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke Figur 4.12. Støj- og skyggekastberegningen i skemaform. 105 påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i Temakommuneplan 2010-2022 - Vindmølleplan for Lolland Kommune. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden udregner det teoretisk mulige. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet WindPRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette program anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes skyggepåvirkningen fra en vindmølle at være uden betydning ved afstande over 2 km. 106 Beregningen af skyggekast fra projektforslagets møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.13). På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives med grøn farve afgrænsningen af områder med mere end 5 timers skyggekast. Som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1 vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved projektets realisering. Da disse mølletyper vil have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter og totalhøjde, vil de generelt give anledning til skyggekast i samme omfang eller lidt mindre omfang end det, der er beregnet for den aktuelle mølletype (Siemens 3,0 MW med 101 m rotor). Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPRO. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.12 og i bilag 2 til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given nabobeboelse under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for et repræsentativt udvalg af de nærmeste nabobeboelser i figur 4.14, og beregningerne for alle naboerne i projektforslaget fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det fremgår af vindmølleplanen for Lolland Kommune, at det skal sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Store vindmøller skal derfor udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Der vil blive stillet krav om etablering af skyggestop på én eller flere af møllerne, da der er beregnet et skyggekast på over 10 timer ved én af nabobeboelserne (nabo Q). Vurdering af skyggekastforhold I projektforslaget er der beregnet et reelt skyg- gekast på 11 timer og 17 minutter pr. år ved nabo Q, som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning fra de nye møller. Ved alle de øvrige nabobeboelser er der beregnet under 10 timers skyggekast om året. N Det fremgår af figur 4.14 og bilag 2 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo Q og de øvrige naboer, som ligger vest for de nye møller, kan forekomme om morgenen i flere forskellige perioder af året. Ved nabo L mod sydvest vil skyggekast kun kunne forekomme i sommermånederne, og ved naboerne mod nordvest vil skyggekastet kun kunne forekomme i vinterhalvåret. Ved naboerne mod nordøst vil skyggekast kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret, og ved naboerne mod øst vil skyggekastet kunne forekomme sidst på eftermiddagen i forårs- og efterårsmånederne. Ved disse naboer vi skyggekastet dog i praksis blive begrænset af Søllested Skov, og tilsvarende gælder i forhold til naboerne mod sydøst, hvor skyggekastet teoretisk set vil kunne forekomme om aftenen i sommermånederne. Ved nabobeboelser nord og syd for møllerne vil der ikke forekomme skyggekast. Projektforslagets møller vurderes at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. Det beregnede skyggekast ved nabo Q ligger over grænseværdien, men skyggekastet vil kunne begrænses Figur 4.13. Kort over beregnet udbredelse af skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver anbefalet grænseværdi på 10 timer pr. år. Ny mølle Skyggemodtager 5 timer 10 timer 500 m 107 Figur 4.14. Skyggekast ved et repræsentaivt udvalg af nabobeboelserne vist på en kalender, der angiver tidspunkt på dagen, tidspunkt på året og hvilken mølle (forskellig farve), som forårsager skyggekastet. Mølle 1: grøn Mølle 2: gul Mølle 3: blå. 108 ved afværgeforanstaltninger i form af skyggestop. 4.5 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne vindmøllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til flere af de nærmeste nabobeboelser, men gældende afstandskrav samt krav til påvirkning med støj og skyggekast kan overholdes. I forhold til en enkelt nabobeboelse (nabo Q) forudsættes afværgeforanstaltninger i form af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med skyggekast mere end 10 timer pr. år. Møllerne vurderes ikke at medføre gener med infralyd eller lavfrekvent støj. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser i området nordøst for Søllested 109 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening / klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og i mindre omfang olie. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO2). Den største CO2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO2), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter (NOX). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fremsat i januar 2008. I VE-direktivet har EU fastsat et overordnet mål på mindst 20 % ved- 110 varende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i 2020. Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet WindPRO fra EMD International A/S. I dette projekt er der beregnet en samlet produktion på ca. 25,5 mio. kWh pr. år for de 3 møller i projektforslaget. 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 784 g CO2 pr. produceret kWh strøm. Antages de planlagte vindmøller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af CO2 på ca. 399.840 ton i projektforslaget. Til sammenligning skete der en årlig udledning af CO2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 49,4 mio. ton i år 2009 [5.8]. Heraf fremgår, at der vil ske en ikke helt ubetydelig reduktion af CO2udledningen som følge af dette ene projekt med 3 vindmøller. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i den østlige del af Danmark i 2009, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2010 [5.7], at én produceret kWh medfører udledning af 460 g CO2, 0,14 g SO2, 0,42 g NOX og 35,7 g slagger, aske og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende afsnit redegøres for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre. CO2-udledning Projektforslagets møller vil medføre en reduktion i udledningen af CO2 på ca. 234.600 ton på de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i den vestlige del af Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i Østdanmark [5.7]. SO2-udledning 5.2. Ressourcer og affald Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 71 ton på 20 år. Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele genanvendes ikke i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, og at der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Ressourceforbruget til fremstilling af en mølle (med et 90 m tårn) er af fabrikken opgjort til ca. 260 ton jern og stål. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,11 g SO2 pr. produceret kWh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 56 ton på 20 år. NOx-udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af NOX på ca. 214 ton på 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,23 g NOX pr. produceret kWh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i udledningen af NOX på ca. 117 ton på 20 år. Slagger og flyveaske Projektforslagets møller reducerer mængderne af slagger, flyveaske og andet affald med ca. 18.258 ton på 20 år. Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport 2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder i alt 47,3 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kWh el. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i affaldsmængderne på ca. 26.163 ton på 20 år. Energibalancen er vigtig, når forskellige typer el-produktionsanlæg sammenlignes og vurderes. Energibalancen betegnes som den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. En moderne mølle producerer i hele sin levetid (20 år) mere end 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold og lignende. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at producere den energi, som medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5.2]. I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, som ligger til grund for mølleprojektet, ligger lidt over gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold vil resultateren af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance. 5.3. Geologi og grundvandsinteresser Okker Der er ikke arealer i eller omkring projektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. På den baggrund vurderes der ikke at være risiko for okkerudledning i forbindelse med eventuelt behov for grundvandssænkning ved støbning af fundamenter, og der er derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport. Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå kommunens fremtidige dokumentationsmateriale for området. Grundvand og jordbund Projektområdet ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Den nærmeste vandboring er en privat vandforsyningsboring, som ligger ca. 600 meter vest for den midterste af møllerne. I den sydlige udkant af Søllested Skov ligger Søllested Vandværk i en afstand af ca. 1 km fra projektområdet. Den nærmeste af de tilhørende vandværksboringer ligger i Søllested Skov ca. 750 mfra den sydligste af møllerne. Herudover ligger der et markvandingsanlæg i området øst for Søllested Skov og syd for Abed i en afstand af ca. 1,6 km fra projektområdet. Jordbunden indenfor projektområdet består udelukkende af sandblandet lerjord, som - afhængig af lagtykkelse - yder en god beskyttelse mod forurenende stoffer spildt på overfladen. 111 I dette projekt forventes anvendt Siemens 3,0 MW-møller uden gearkasse. Der vil derfor være mindre olie i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er ca. 400-575 liter olie i gearkassen på tilsvarende møller. Møllerne indeholder ca. 290 liter hydraulikolie, ca. 365 liter olie i svingningsdæmpningsmodul og ca. 1.200 liter olie i transformeren, samt ca. 400 liter kølervæske. Ved uheld er der en risiko for at en del N Et spild fra møllen på jorden vil, grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, straks blive opdaget, så afgravning/oprensning kan iværksættes. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Det vurderes samlet set, at risikoen for at anlægget vil kunne påvirke grundvandet og de særlige drikkevandsinteresser i området er minimal. N Særlige drikkevandsinteresser Vandforsyningsboring Almindelige drikkevandsinteresser Vandværk Begrænsede drikkevandsinteresser Markvanding 10 km Figur 5.2. Grundvand og drikkevandsinteresser. 112 af disse forurenende stoffer kan havne på jorden. 500 m Figur 5.3. Vandboringer og vandværker omkring projektområdet. 5.4. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser EF-Fuglebeskyttelsesområder og RAMSARområder Der ligger tre EF-Fuglebeskyttelsesområder nærmere end 15 km. fra mølleområdet: Nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland, ca. 7 km fra mølleområdet Nr. 87 Maribosøerne, ca. 13 km fra møl- leområdet Nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord, ca. 9 km fra mølleområdet Disse områder er også udpeget som RAMSARområder, og grænserne er sammenfaldende med EF-Fuglebeskyttelsesområderne. Udpegningsgrundlaget for de tre EF-Fuglebeskyttelsesområder fremgår af bilag 3. N 85 88 88 87 10 km Figur 5.4. EF-Fuglebeskyttelsesområder. Rørdrum lever i tætte tagrørbræmmer omkring søer og disse forekommer ikke nær mølleområdet. Ande- og ternearterne samt Blishøns opholder sig mest på søterritoriet og i søerne og trækker mest over vand eller langs med kysterne med undtagelse af Troldand. Svanerne opholder sig ofte på havet og ved søer, men de finder også deres føde på land, hvor de foretrækker lavtliggende engområder. Møllerne tænkes placeret på almindelige marker i omdrift, og disse er ikke af særlig interesse for svanerne. Troldænder i søerne som f.eks. Maribosøerne og Nakskov Inderfjord trækker typisk ud til de omkringliggende havområder hver nat for at finde mad, mens de ligger i søerne i dagtimerne for at raste. De må antages at trække langs den korteste rute mellem hav og sø, og dermed kommer møllerne ikke til at udgøre en fare for disse fugle. Klyde og Almindelig ryle lever mest langs kyster af hav og søer og vil ikke færdes nær mølleområdet. For rovfuglenes vedkommende yngler Rørhøg i og omkring tætte tagrørbræmmer omkring søer, mens Hvepsevåge og Havørn yngler i skove. Rørhøg og Havørn finder det meste af sin føde i og omkring vådområder og enge, mens Hvepsevåge finder det meste af sin føde i og omkring skove. Selv om det ikke kan udelukkes, at individer af de nævnte rovfuglearter kan finde på at besøge vindmølleområdet, så er det i hvert fald ikke af nævneværdig betydning for disse fugle, og møllerne vil derfor ikke påvirke dem væsentligt. Sammenfattende ligger mølleområdet så langt fra de nævnte EF-Fuglebeskyttelsesområder, at disse ikke vil blive væsentligt påvirkede. 113 EF-Habitatområder Der ligger fire EF-Habitatområder nærmere end 15 km. fra mølleområdet: Nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og HyllekrogRødsand, ca. 7 km fra mølleområdet Nr. 156 Maribosøerne, ca. 13 km fra mølleområdet Nr. 157 Halsted Kloster Dyrehave, ca. 3,5 km fra mølleområdet Nr. 158 Nakskov Fjord, ca. 9 km fra mølleområdet Udpegningsgrundlaget for de fire EF-Habitatområder fremgår af bilag 3. Langt den største del af udpegningsgrundlagene er habitater og plantearter, der ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes opstillet. De snegle, insekter, sæler og fisk, N 152 157 158 der indgår i udpegningsgrundlaget, vil heller ikke forekomme på dyrkede marker. Selv om område 157 Halsted Kloster Dyrehave ligger forholdsvis nær mølleområdet, vil bøge- og egeskoven ved Dyrehaven ikke blive påvirket af nogen af mølleaktiviteterne. Det samme gælder for Eremitten, da den er strengt knyttet til huller i ældre træer. Alle dele af udpegningsgrundlaget er sikre imod mølleaktiviteterne på grund af afstanden. De eneste arter, der potentielt kan forekomme i mølleområdet, er flagermusene og Stor vandsalamander. Bredøret flagermus jager oftest inden for en km afstand af herregårde med store gamle bygninger med meget træværk. De jager oftest i og omkring skove og parker, men sjældent i helt åbent terræn [5.1]. Damflagermus er knyttet til åbne vandflader, og i projektområdet findes kun mindre vandhuller. Det EF-Habitatområde, som damflagermusene er en del af udpegningsgrundlaget for (152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand), er meget stort, og det er ikke sandsynligt, at dyrene findes i den vestlige del af området, relativt nær projektområdet, da de ikke tidligere er fundet der [5.1]. Stor vandsalamander er ret almindelig på Lolland [5.13], men de dyr, der findes i EFHabitatområderne, vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes af vindmøllerne. 156 Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive påvirket, og de dyr, planter og habitater, som de beskytter, vil heller ikke blive påvirkede. Beskrivelse af projektområdet 10 km Figur 5.5. EF-Habitatområder. 114 Området hvor møllerne tænkes placeret er et fladt terræn i ca. kote 10 m. De planlagte mølleplaceringer ligger på landbrugsjord under kul- tur, og disse arealer rummer ingen særlige naturværdier. I området umiddelbart omkring de planlagte vindmøller ligger enkelte mindre søer og levende hegn, men ingen af disse vil blive berørt af møllerne med tilhørende vejanlæg. Mod øst og syd ligger Søllested Skov, og mod sydvest ligger den mindre skov Dyrehave. Placeringen af de beskyttede naturarealer er vist på figur 5.7. Se desuden beskrivelsen i landskabsafsnittet i kapitel 3. Fugle og pattedyr På grund af årstiden er der ikke foretaget optællinger af fugle eller dyr i forarbejdet til denne miljøvurdering. Dansk Ornitologisk Forenings database (Dofbasen) [5.3] rummer ingen observationer fra selve mølleområdet, men der er adskillige observationer af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets annex 1 og rødlistede arter på en afstand af ca. 2 km. Der er set op til 174 Sangsvane, og der er i alt 4 observationer, 66 Blisgæs med én observation og én Havørn ved Søllested Skov. Ved Abed er der én observation af arterne Havørn, Blå Kærhøg, Hedehøg og Hjejle. Ved Stensgård Skov er der én observation af arterne Sangsvane, Blå Kærhøg, Hjejle (1.645 individer) og ved Gallemose og Kyllingeeng er der én observation af arterne Rørhøg, Vandrefalk og Fjordterne. Området må antages at huse bl.a. rådyr, ræv og hare. Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5.9, 5.10 og 5.14]. Olesen [5.11] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [5.9, 5.10 og 5.14] af vindmøller i drift. Padder og krybdyr På grund af årstiden er der ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering, men de arealer der berøres af mølleveje og byggeaktiviteter vurderes ikke at have nogen betydning for disse dyregrupper. Insekter Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til denne miljøvurdering på grund af årstiden. Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedrørende strengt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, "småflagermus", frøer, Strandtudse, Grønbroget tudse, Stor vandsalamander, Markfirben, vandkalve og guldsmede m.fl. Pattedyr Odder er ikke fundet på Lolland [5.13]. Hasselmus er ikke fundet på Lolland [5.13]. Birkemus er ikke fundet på Lolland [5.13]. Flagermus: Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man i det vestlige Lolland vil kunne finde Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Bredøret flagermus og Langøret flagermus [5.1]. Brandts flagermus jager kun af og til i helt åbent rum, men mest åbninger i skov. Damflagermus jager over søer og åer og det samme gør Vandflagermus, som også kan jage ved skovkanter og store træer. Frynseflagermus er knyttet til skovområder, parker og levende hegn og Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer. Dværgflagermus jager oftest nær buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager ofte højt og i helt frit rum og Sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Skimmelflagermus er sjælden på Lolland mens Bredøret flagermus ikke er det; den jager i eller ved gamle åbne løvskove og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde. Langøret flagermus er fundet flere steder på Lolland og den jager oftest i og omkring skove [5.1 og 5.13]. De fleste af de flagermus der forekommer på Lolland er således ikke knyttet til det åbne marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret, med undtagelse af Brunflagermus og måske i mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger generelt læ ved beplantninger, hvor insekter samles, til at søge føde og de planlagte møller står alle over 50 m fra læhegn og skovkanter. 115 Samlet set kan det ikke udelukkes at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermusebestande. Mølleaktiviteterne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. Krybdyr Markfirben er ikke fundet på Lolland [5.13]. Padder Ud af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er seks af dem registreret i samme kvadrat eller et nabokvadrat til undersøgelsesområdet [5.13]: Stor vandsalamander er ret almindelig på Lolland [5.13] Strandtudse er fundet på den vestlige del af Lolland [5.13] Grønbroget tudse er fundet på store dele af Lolland [5.13] Spidssnudet frø er fundet på alle dele af Lolland [5.13] Springfrø er fundet på alle dele af Lolland [5.13] Løvfrø er fundet på den nordvestlige del af Lolland [5.13] Løgfrø er ikke fundet på den vestlige del af Lolland [5.13] Klokkefrø er ikke fundet på Lolland [5.13] Figur 5.6. Oversigt over bilag IV arter og mølleprojektets mulige påvirkning. 116 Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige vandhuller og påvirker formentlig ikke en art som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, i nogen væsentlig grad. Projektområdet omfatter ikke våde engarealer, og opsætning af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne. N Insekter Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der kun fundet Eremit, der er strengt knyttet til huller i ældre træer. Den nærmeste kendte forekomst ligger over 3 km fra de planlagte møller og vil ikke blive påvirket af projektet. Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende dyr fra området. Flora Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser i mølleområdet, idet de arealer, der bliver berørt af vindmøllerne og de tilhørende anlæg kun er dyrkede marker. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og 5.6]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5.12]. De planlagte møller i projektforsalget har en Sø Eng Mose Vindmølle Adgangsvej 500 m Figur 5.7. Arealer omkring projektområdet beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. 117 tårnhøjde på 89,5 m, en rotordiameter på 101 m og en maksimal vingespidshastighed på ca. 300 km/time. Der er tale om noget større hastigheder end ved de ovennævnte møller samt i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås. Observationer af fugle ved vindmøller i et studie i Sydfrankrig [5.5] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [5.6]. Navnlig i det omfattende danske studie [5.6] sås det, at fuglene holdt en sikker afstand til møllerne og under 1 promille af de observerede fugle kom så nær møllerne at de kunne være i fare. Der blev ikke observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald på trods af 560 timers observation. Det giver grundlag for at antage at disse nye møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle. Klimaændringer udgør mange steder en trussel mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes indirekte at modvirke klimaændringerne. Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind for opstilling af vindmøller. Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Beskyttede naturtyper (§ 3-områder) Selve projektområdet rummer kun få § 3-be- 118 skyttede områder i form af småsøer. Inde i Søllested Skov er der ca. 9 ha beskyttet eng, og mod nordøst ved Kyllinge-engen er der et kompleks af sø, mose og eng på ca. 5,5 ha. Terrænet har en svag hældning fra skoven mod mølleplaceringerne. Der er ikke noget tydeligt fald i terræn fra møllerne ned til de beskyttede småsøer, men der skal alligevel tages særlige forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene vil også modtage nøje instrukser om ikke at bruge, betræde eller anvende disse områder og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen. Områdets øvrige beskyttede områder ligger også på tilstrækkelig afstand til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne. Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne af møllerne er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne, og møllerne og deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte på at påvirke så lidt som muligt. Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer er omgivet af dyrkede arealer eller arealer med markdrift og levende hegn, som ikke rummer beskrevne botaniske værdier, og som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af § 3 eller er omfattet af andre naturbeskyttelsesinteresser. Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Det nærmeste fredede område, bortset fra kirkefredninger, er Halsted Kloster på en afstand af ca. 2,5 km fra mølleområdet. Den eneste påvirkning fra mølleprojektet er en landskabelig påvirkning. Det nærmeste vildreservat, trækfuglereservat Nakskov ligger fjernere end 8 km fra mølleprojektet. Dernæst ligger trækfuglereservat Tårs Vig på en afstand af over 12 km. Ingen af disse reservater vil blive påvirkede af mølleprojektet. 5.5. Rekreative forhold Der findes ingen rekreative anlæg eller besøgscentre indenfor eller i nærheden af projektområdet. Det nærmeste rekreative anlæg er en skydebane øst for Søllested, som ligger ca. 3 km syd for projektområdet, og golfbanen ved Halsted ca. 3,7 km vest for mølleområdet. Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil medføre gener i forhold til skydebanen. De nye møller vil være synlige fra de sydlige og ret åbne områder indenfor golfbanen, men bevoksninger mellem projektområdet og golfbanen vil i et vist omfang skjule de nedre dele af mølletårnene. Sammenholdt med afstanden til mølleområdet vil det betyde, at møllerne ikke vil virke dominerende i væsentligt omfang set fra golfbanens område. Den sydligste mølle ligger indenfor et areal, der i kommuneplanen er udpeget som friluftsområde. Friluftsområder er områder med landskab og natur af stor oplevelsesværdi og områder, som er robuste nok til rekreativ udnyttelse. Det er for eksempel kyststrækninger og skovområder, og friluftsområdet ved Søllested omfatter da også en del af Søllested Skov. I kommuneplanen er det angivet, at der kan etableres pri- mitive lejrpladser med op til fem pladser, så det bliver muligt at overnatte i friluftsområderne, men der er pt. ingen lejrpladser i det pågældende friluftsområde. Målet med de udpegede friluftsområder er blandt andet, at mulighederne for at dyrke friluftsliv og fysisk aktivitet i kommunen skal styrkes, og at brugen af friluftsområder skal ske, uden at områdernes naturværdier forringes. Fri- luftsområderne skal kunne nås inden for en rimelig afstand, og konflikter mellem forskellige former for fritidsaktiviteter skal afværges ved planlægning og koordinering. som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt, og anlægget vil ikke forhindre udnyttelsen af de øvrige arealer som friluftsområde. Ca. 1,3 km vest for mølleområdet er planlagt for en regional vandrerute. Møllerne vil være meget synlige set fra store dele af strækningen, men anlægget vil ikke på nogen måde berøre de arealer, hvorpå stien tænkes anlagt. Alle møller vil være meget synlige og dominerende i landskabet set fra de nordlige og åbne arealer indenfor friluftsområdet, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skoven. Mølleprojektet berører kun arealer, N N Besøgscenter Friluftsområde Golfbane Forslag til regionalt vandrerutenet Skydebane Eksisterende primitiv lejrplads 1 km Figur 5.8. Besøgscentre og rekreative anlæg. 1 km Figur 5.9. Friluftsområder, primitive lejrpladser og vandreruter. 119 5.6. Samlet vurdering af miljømæssige forhold Luftforurening / klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion, er væsentlige. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser blandt andet med hensyn til CO2-fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere mere end 35 gange så meget energi, som der er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne, vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresserne i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne må det anses for usandsynligt, at projektet vil medføre genevirkninger for områdets plante- og dyreliv. Ingen af de planlagte møller med tilhørende adgangsveje og vendepladser medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Rekreative forhold De nye møller vil ikke være synlige set fra skydebanen ved Søllested, mens det vil være mu120 ligt, at se møllerne fra golfbanen ved Halsted Kloster, men ingen af de to områder berøres direkte af mølleprojektet. Skydebanen ligger tæt ved byområdet, og den er omgivet af bevoksning. På grund af afstandsforholdet vil møllerne ikke fremstå dominerende set fra golfbanen, og det vurderes derfor, at hverken skydebanen eller golfbanen påvirkes i væsentligt omfang af mølleprojektet. Mølleanlægget vil medføre en markant visuel påvirkning af det udpegede friluftsområde, blandt andet fordi den sydligste mølle er placeret indenfor området. Anlægget vil dog udelukkende berøre arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og der er ikke planlagt for rekreative anlæg eller lignende indenfor friluftsområdet, som dermed forhindres af mølleprojektet. Da mølleanlægget ikke på nogen måde vil hindre adgangen til området, vurderes det samlet set, at projektet ikke er i konflikt med udpegningen af området. De nye møller vil være synlige fra den planlagte regionale vandrerute vest for mølleområdet, men det vurderes, at anlægget ikke vil være i konflikt med vandreruten, idet anlægget ikke berører de arealer, hvor ruten er planlagt. 0-alternativet medfører, at der ikke vil ske nogen visuel påvirkning af landskabet, herunder det udpegede friluftsområde. 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Landbrugsinteresser og særlig lokale naturområder Jordbrugsområder Projektområdet ligger indenfor et areal, som i kommuneplanen er udlagt som jordbrugsområ- de, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt. Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene men også til anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land. Det vil ved lokalplanlægning blive sikret, at arealforbruget til det nye mølleområde begrænses mest muligt, og at vindmøllerne med tilhørende anlæg fjernes ved ophør af mølledriften. Adgangsveje samt arbejds- og vendepladser ved vindmøllerne placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne omkring mølleområdet. Jordbrugsområder er vist på figur 6.1. Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier Arealet syd og øst for projektområdet er i kommuneplanen udlagt som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier (vist på figur 6.1), og det omfatter blandt andet Søllested N N Jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier Jordbrugsområde Økologisk forbindelse 1 km Figur 6.1. Jordbrugsområder og økologiske forbindelser. Særligt lokalt naturområde 1 km Figur 6.2. Særlige lokale naturområder. 121 Skov og Kyllinge Eng. I disse områder er der særlige landskabs- og naturværdier og særlige muligheder for friluftslivet, og der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål, samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg må generelt heller ikke finde sted. Den sydligste mølle i projektforslaget vil være placeret i udkanten af dette område, mens de to øvrige møller vil være placeret udenfor. Vindmøllerne er opstillet, så de udnytter områdets vindpotentiale mest muligt og i mindst muligt omfang berører jordbrugsområdet med særlige natur- og landskabsværdier, som ligger indenfor vindmølleområde 360-T7. Særlig lokale naturområder Et område langs Åmoserenden og Søllested Skov er udpeget som særlig lokalt naturområde (vist på figur 6.2). De særlige lokale naturområder omfatter kerneområder i 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier', hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser er koncentreret. Der gælder de samme retningslinjer her som for 'Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier' men med skærpede krav om, at der ikke må etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Såfremt anlæg eller aktiviteter ikke kan etableres i fuldt omfang uden nogen form for gene for området, skal der henvises til områder uden særlige beskyttelseshensyn. 122 Mølleprojektet vil ikke berøre det særlige lokale naturområde. Økologiske forbindelser I Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune er der udpeget økologiske forbindelser langs åbne vandløb omkring projektområdet, herunder bl.a. Åmoserenden øst for projektområdet. De planlagte møller vil ikke være placeret indenfor de nævnte økologiske forbindelser, men adgangsvejen fra Frisenlundvej til møllerne ligger parallelt med et mindre vandløb med tilknytning til en økologisk forbindelse langs Tasebæk sydvest for projektområdet. Da der er tale om udnyttelse af en eksisterende markvej, som kun i mindre omfang kræver forstærkning og ikke vil berøre vandløbet syd for markvejen, vil der ikke ske en nævneværdig påvirkning af den økologiske forbindelse. Økologiske forbindelser er vist på figur 6.1. Skovrejsning De nærmeste skovrejsningsområder ligger mod nord ved Tasken og Rosningen samt øst, syd og sydvest for Søllested Skov i en afstand af ca. 1 km fra de planlagte møller. Skovplantning tæt på et mølleområde udgør normalt ikke noget problem i forhold til vindmølleanlæg med store vindmøller, idet møllernes rotorer er placeret over skoven, hvilket i det aktuelle tilfælde vil sige i en højde af ca. 39-101 m. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at være i konflikt med udpegningen af skovrejsningsområder. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Nord og øst for mølleområdet er der udpeget lavbundsarealer langs med Åmoserenden og vandløb i Søllested Skov. Den nærmeste afstand til lavbundsarealer er ca. 400 m. Projektområdet vil ikke berøre de udpegede arealer, som i øvrigt ikke indgår de potentielle vådområder, der er udpeget i kommuneplanen. Planlagte veje og cykelstier Den overordnede vej Maribovej/Vestre Landevej (rute 9) ligger ca. 500 m nord for projektområdet, og der er planlagt for en opgradering af vejen mellem Tårs og Maribo. Samtidig skal der etableres en cykelsti langs hele vejstrækningen. Den præcise linjeføring af vej og cykelsti er endnu ikke fastlagt, men der foreligger arealreservationer på 100 m på begge sider af den eksisterende vejføring til den fremtidige udbygning af vejen. Mølleprojektet vil overholde det vejledende afstandskrav på 1,7 x møllehøjden dog mindst 250 m til såvel den eksisterende som den fremtidige vej. Herudover pågår der undersøgelser om etablering af ny statsvej mellem Tårs og Rødbyhavn i forlængelse af projektet om Femern Bælt forbindelsen. Der er indtil videre skitseret to mulige vejforlægninger med nærmeste afstand til mølleområdet på ca. 3,7 km, men placeringen er endnu ikke fastlagt. Råstofindvinding Det nærmeste graveområde ligger ved Birket ca. 8 km nord for mølleområdet. Øvrige råstofområder ligger længere væk end 8 km, og møl- leprojektet vil derfor ikke være i konflikt med de udpegede råstofområder i Lolland Kommune. sydøst for projektarealet, og de nærmeste landingspladser ligger ved Købelev og Askø mere end 10 km fra mølleområdet. 6.2. Lufttrafik Lysafmærkning af møller Flyvepladser Der findes ingen flyvepladser eller landingsbaner tæt på mølleområdet. Nærmeste flyveplads er Lolland Falster Airport ved Holeby ca. 17 km Da vindmøllerne er over 100 m høje er der fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om konkrete afmærkningskrav for de planlagte møller. Alle møller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL-3-10. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Den skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved N N Skovrejsning ønsket Lavbundsareal Skovrejsning uønsket Potentielt vådområde 1 km Figur 6.3. Skovrejsning. 1 km Figur 6.4. Lavbundsarealer og potentielle vådområder. 123 opsætning af to lamper på møllen. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens den på afstande over 1,5 km vil opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6.1]. Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne ikke vil give gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området. N 6.3. Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt mellem to master eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. Der er den 21. januar 2011 fremsendt oplysninger om det konkrete projekt til relevante radiokædeoperatører, men der har ikke været tilbagemeldinger om, at mølleprojektet ved Søllested vil være i konflikt med radiokædeforbindelser. 6.4. Ledningsoplysninger Der findes to højspændingsanlæg i nærheden af mølleområdet, som vist på figur 3.5 i kapitel 3 om landskabelige forhold. Det nærmeste, som er et mindre tracé, er placeret ca. 300 m mod nord, og ca. 1,5 km mod syd står et 132 kV højspændingstracé. På grund af afstanden indebærer opstillingen af vindmøllerne ingen sikkerhedsmæssige risici. Der er ikke registreret ledningsanlæg i selve projektområdet. 6.5. Militære anlæg Der er ingen militære anlæg i nærheden af projektområdet. Figur 6.5. Vejprojekter. 124 6.6. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, som fastsætter faste grænseværdier for blandt andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige og vejledende grænseværdier samt afstand til beboelse. 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger Infralyd og lavfrekvent støj For at få klarere regler på området har Miljøministeren bedt Miljøstyrelsen om at revidere støjbekendtgørelsen for vindmøller, så der fastsættes en grænseværdi for lavfrekvent støj. Den nye støjbekendtgørelse forventes offentliggjort inden sommerferien 2011, og de nye vindmøller vil være omfattet af den nye støjbekendtgørelse dersom de anmeldes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. De konkrete retningslinjer kendes endnu ikke, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at støjreglerne ikke vil blive strammet, idet udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser. På denne baggrund forventes vindmøllerne at kunne overholde retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. Opstilling af vindmøller ved Søllested vil være omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastlægger retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstillling af vindmøller samt retningslinjer for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt i afsnit 1.4. 125 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 936 af 24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bla. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende. 7.1. Reduktion af emissioner fra kraftværker I kapitel 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af blandt andet CO2, SO2, NOX, som opstillingen af de 3 vindmøller vil medføre, hvis vindmøllernes elproduktion erstatter el produceret på eksisterende og konventionelle kraftværker. Det fremgår af dette afsnit, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilket blandt andet vil være til gavn for befolkningens sundhed. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, det vil sige omkostninger som ikke betales direkte via elregningen. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inklusiv drivhuseffekt for el produceret i Danmark: 126 Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind 30-52 øre/kWh 15-22 øre/kWh 7 øre/kWh 0,75 øre/kWh Det fremgår af ovenstående, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. CO2-udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis der ses på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på for eksempel et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på 26-47 øre/kWh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kWh. I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk henholdsvis et nyt kulkraftværk og et nyt gaskraftværk. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk Gennemsnit værker i dag 2-4 øre/kWh 0,25-1 øre/kWh 6-17 øre/kWh 7.2. Støjpåvirkning af nabobeboelser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Der er fra flere sider peget på, at vedvarende støj over 65 dB(A) vil kunne påvirke menneskers sundhed. I afsnit 4.2 samt i bilag 1 er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne i projektforslaget overholder de gældende lovkrav, og at disse krav ligger langt under det støjniveau, som menes at påvirke menneskers sundhed. 7.3. Skyggekastgener for nabobeboelser Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generede. Skyggekast, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at undgå væsentlige gener. Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne i form af datoer og klokkeslet for skyggekastpåvirkning, og dermed bliver det muligt at tage sine forholdsregler. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. I afsnit 4.4 samt bilag 2 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. På nær én nabo kan de vejledende danske regler på området overholdes for møllerne beskrevet i dette projekt. Der skal derfor etableres skyggestop på møllerne for at overholde grænsen på 10 timers skyggekast for den pågældende nabo. 7.4. Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres, samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne, vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen på baggrund af data fra møllefabrikanten på det tidspunkt, hvor møllen skal opstilles. gekast, som for alle nabobeboelser på nær en enkelt, ligger under den anbefalede grænseværdi, vurderes det, at der vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. Der kan blive stillet krav om etablering af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyg- 127 REFERENCER Kapitel 3 [3.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. [5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov 2009. Study of bird movements at Energie Mistral Windmill Park. Rapport fra DHI. [4.3] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra miljøstyrelsen. Nr. 9 1997. [5.6] Durinck J. & H. Skov. 2006. Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHIWater and Environment, Denmark. 54 pp. [3.2] Kommuneplan 2010 - 2022 for Lolland Kommune, 2011. [4.4] Miljøstyrelsen (2010): http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/Nyheder+st%C3%B8j/Lavfrekvent_st oj_juli_2010.htm [3.3] Sand-Jensen, Kaj og Larsen, Gunnar, 2006: Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal [4.5] Møller, H. og C. S. Pedersen (2010): Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Sektion for Akustik, Aalborg Universitet 2010. [3.4] Smed, P., 1979-1982: Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. Kapitel 5 [3.5] Storstrøms Amt, 2005: '24 Kulturmiljøer i Storstrøms Amt' [3.6] Temakommuneplan 2010-2022, Vindmølleplan, 2010. [3.7] www.herregaardene.dk, www.knuthenlund.dk, www.halstedkloster.dk Kapitel 4 [4.1] DELTA (2008): Low Frequency Noise from large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project Report, 30. April 2008. 128 [4.2] DELTA (2010): EFP-06 project, Low Frequency Noise from Large Wind Turbines, Final Report, 21. November 2010. [5.1] Baagøe, H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli 2010. [5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database www.dofbasen.dk. Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager, 2001: Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution 2000. [5.7] Energinet.dk (2010): Miljørapport 2010 (med tilhørende baggrundsrapport). (www.energinet.dk). [5.8] Energistyrelsen (2010): Energistatistik 2009. [5.9] Hasslinger 2004. Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March 2005. Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy. [5.10] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: 3289-3303. [5.11] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. [5.12] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar. [5.13] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf [5.14] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006: Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375. Kapitel 6 [6.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli 2007. 129 %LODJ6W¡MEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 14:11 / 1 Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 14:11 / 2 Brugerlicens: Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: Beregnet: 21-02-2011 13:23/2.7.486 21-02-2011 13:23/2.7.486 DECIBEL - Hovedresultat DECIBEL - Hovedresultat Beregning: Hovedforslag-Siemens Beregning: Hovedforslag-Siemens Afstande (m) DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB. Ny mølle Målestok 1:200.000 Støjfølsomt område Vindmøller ETRS 89 Område: 32 Øst 1 2 3 Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Mølletype Aktuel Fabrikat Type-generator ETRS 89 Område: 32 [m] 647.896,50 6.078.511,76 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja 647.805,95 6.078.869,96 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja 647.715,39 6.079.228,16 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja Effekt, nominel [kW] Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U Vindmølle 1 2 1436 1101 1388 1032 1330 1017 1264 956 942 687 1231 1289 1144 1444 1012 1351 998 1342 971 1324 1091 1406 1352 1538 1347 1341 1390 1330 1496 1363 1594 1409 737 581 1386 1394 1672 1379 1435 1107 1470 1135 3 796 689 756 709 573 1443 1770 1704 1697 1684 1743 1781 1433 1371 1322 1306 637 1495 1132 816 830 Støjdata Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata af vindhastighed vindhastighed [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)] 89,5 USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A) 6,0 103,4 8,0 106,0 Nej Ja 89,5 USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A) 6,0 103,4 8,0 106,0 Nej Ja 89,5 USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A) 6,0 103,4 8,0 106,0 Nej Ja [m] 101,0 101,0 101,0 Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Nr. Navn A A B B C C D D E E F F G G H H I I J J K K L L M M N N O O P P Q Q R R S S T T U U 30 ETRS 89 Område: 32 Øst Nord Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m] [dB(A)] Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (57) 647.058,38 6.079.678,20 10,0 1,5 6,0 42,0 560 35,7 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 39,1 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (58) 647.260,88 6.079.745,70 10,0 1,5 6,0 42,0 560 36,9 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 40,2 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (59) 648.203,37 6.079.805,70 10,0 1,5 6,0 42,0 560 36,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 39,7 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (60) 648.210,87 6.079.735,70 10,0 1,5 6,0 42,0 560 37,1 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 40,4 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (61) 648.268,09 6.079.377,85 10,0 1,5 6,0 42,0 560 39,7 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 43,0 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (62) 649.093,36 6.078.798,20 14,5 1,5 6,0 42,0 560 32,9 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 36,3 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (63) 648.835,87 6.077.858,21 10,0 1,5 6,0 42,0 560 32,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 35,7 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (64) 648.563,37 6.077.750,71 10,0 1,5 6,0 42,0 560 33,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 36,7 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (65) 648.523,37 6.077.735,71 10,0 1,5 6,0 42,0 560 33,5 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 36,9 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (66) 648.440,87 6.077.708,21 10,0 1,5 6,0 42,0 560 33,7 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 37,1 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (67) 647.485,87 6.077.500,71 10,0 1,5 6,0 42,0 560 32,8 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 36,1 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (68) 646.828,38 6.077.683,21 10,0 1,5 6,0 42,0 560 31,2 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 34,6 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (69) 646.555,88 6.078.385,70 8,4 1,5 6,0 42,0 560 32,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 35,8 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (70) 646.508,38 6.078.578,20 8,6 1,5 6,0 42,0 560 32,5 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 35,9 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (71) 646.443,38 6.078.868,20 8,7 1,5 6,0 42,0 560 32,3 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 35,7 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (72) 646.415,88 6.079.103,20 9,0 1,5 6,0 42,0 560 32,0 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 35,4 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (74) 647.227,13 6.078.819,03 10,0 1,5 6,0 42,0 560 40,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 43,7 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (75) 649.193,37 6.079.000,70 10,0 1,5 6,0 37,0 32,0 Ja Ja 8,0 39,0 35,4 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (76) 646.660,60 6.079.638,48 10,0 1,5 6,0 42,0 560 32,7 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 36,1 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (77) 648.138,09 6.079.925,98 10,0 1,5 6,0 42,0 560 35,6 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 38,9 Ja Ja Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (78) 648.090,55 6.079.968,72 10,0 1,5 6,0 42,0 560 35,4 Ja Ja Ja 8,0 44,0 560 38,7 Ja Ja WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] %LODJ6W¡MEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 14:11 / 3 Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 14:11 / 4 Brugerlicens: Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: Beregnet: 21-02-2011 13:23/2.7.486 21-02-2011 13:23/2.7.486 DECIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Hovedforslag-Siemens Beregning: Hovedforslag-Siemens 0 250 500 750 1000m Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.729,26 Nord: 6.078.797,03 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] 0 250 500 750 1000m Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.729,26 Nord: 6.078.797,03 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] 31 %LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 1 Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 2 Brugerlicens: Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: Beregnet: 21-02-2011 13:24/2.7.486 21-02-2011 13:24/2.7.486 SHADOW - Hovedresultat SHADOW - Hovedresultat Beregning: Hovedforslag-Siemens Forudsætninger for skyggeberegning Beregning: Hovedforslag-Siemens Beregningsresultater Maksimal afstand for påvirkning Minimum solhøjde over horisont med indflydelse Dagstep for beregning Tidsskridt til beregning 2.000 3 1 1 m ° dage minutter Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt 261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370 Vindhastighed ved tomgangsstart : Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_3.wpo (4) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10 m Målestok 1:200.000 Skyggemodtager Ny mølle Vindmøller ETRS 89 Område: 32 Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Mølletype Aktuel Fabrikat Type-generator ETRS 89 Område: 32 [m] 1 647.896,50 6.078.511,76 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja 2 647.805,95 6.078.869,96 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja 3 647.715,39 6.079.228,16 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja Effekt, nominel [kW] Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U 2 ETRS 89 Område: 32 Øst Nord 647.060,89 647.258,39 648.205,89 648.210,87 648.280,87 649.093,36 648.835,87 648.563,37 648.523,37 648.440,87 647.485,87 646.828,38 646.555,88 646.508,38 646.443,38 646.415,88 647.215,05 649.191,42 646.665,60 648.140,59 648.095,55 6.079.680,71 6.079.750,70 6.079.805,72 6.079.735,70 6.079.380,70 6.078.798,20 6.077.858,21 6.077.750,71 6.077.735,71 6.077.708,21 6.077.500,71 6.077.683,21 6.078.385,70 6.078.578,20 6.078.868,20 6.079.103,20 6.078.816,74 6.079.002,65 6.079.638,48 6.079.923,48 6.079.966,22 Omdr [m] 101,0 101,0 101,0 [Omdr] 16,0 16,0 16,0 [m] 89,5 89,5 89,5 Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn 1 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1) 2 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2) 3 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3) Skyggemodtager-Inddata Nr. Rotordiameter Navhøjde Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 37:20 114 0:31 3:06 B 50:03 92 0:38 3:10 C 29:28 74 0:32 2:39 D 32:22 85 0:35 3:08 E 58:04 133 0:40 8:23 F 11:30 64 0:19 2:29 G 9:55 45 0:19 2:13 H 0:00 0 0:00 0:00 I 0:00 0 0:00 0:00 J 0:00 0 0:00 0:00 K 0:00 0 0:00 0:00 L 11:05 50 0:19 2:59 M 21:12 108 0:17 5:30 N 13:39 74 0:18 3:20 O 10:46 61 0:18 2:19 P 9:39 57 0:18 1:48 Q 53:06 125 0:39 11:17 R 9:10 58 0:16 1:53 S 14:22 76 0:21 1:33 T 29:41 64 0:32 2:04 U 20:32 50 0:30 1:18 Z [m] 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 14,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 8,4 8,6 8,7 9,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Bredde Højde [m] 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 [m] 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Højde Grader fra syd Vinduets over jord med uret hældning [m] [°] [°] 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 1,0 0,0 90,0 Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 63:43 11:35 115:51 17:16 216:02 27:18 Retningsmetode "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" "Drivhustilstand" WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] %LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 3 Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 4 Brugerlicens: Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: Beregnet: 21-02-2011 13:24/2.7.486 21-02-2011 13:24/2.7.486 SHADOW - Kalender, grafisk SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Hovedforslag-Siemens Beregning: Hovedforslag-Siemens Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1) 1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1) 2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2) 3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] 3 %LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 5 Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 6 Brugerlicens: Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: Beregnet: 21-02-2011 13:24/2.7.486 SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: Hovedforslag-Siemens Beregning: Hovedforslag-Siemens Vindmøller 4 21-02-2011 13:24/2.7.486 SHADOW - Kalender, grafisk Vindmøller 1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1) 1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1) 2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2) 2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2) 3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3) 3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] %LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt: Udskrevet/Side Søllested-Lolland-Kommune 21-02-2011 13:56 / 7 Brugerlicens: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M 96703000 Peter Poulsen / [email protected] Beregnet: 21-02-2011 13:24/2.7.486 SHADOW - Kort Beregning: Hovedforslag-Siemens 0 250 500 750 1000m Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.713,31 Nord: 6.078.767,07 Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde 0 5 10 WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected] 5 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord Sangsvane Rørhøg Klyde Fjordterne Havterne Dværgterne Knopsvane Grågås Hvinand Toppet skallesluger Stor skallesluger Blishøne Sangsvane Rørhøg Klyde Almindelig ryle Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Knopsvane Sædgås Troldand Toppet skallesluger Blishøne T Y Y Y Y Y T T T T T T F2, F4 F3 F1 F1 F1 F1 F4 F5 F4, F5 F4 F4 F4 T Y Y Y Y Y Y Y T T T T T F2, F4 F3 F1 F3 F1 F3 F1 F1 F4 F4 F4 F4 F4 Se forklaring på koderne på næste side. Se forklaring på koderne på næste side. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 87 Maribosøerne Rørdrum Lille skallesluger Havørn Hvepsevåge Rørhøg Trane Fjordterne Grågås Skeand Troldand Taffeland Y Tn Y Y Y Y Y T T T T F1 F2 F1 F1 F1 F1 F1 F4 F4 F4 F4 Se forklaring på koderne på næste side. 136 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder Koder til EF-Fuglebeskyttelsesområder T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Y: Ynglende art. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. EF-Habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig 137 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder EF-Habitatområde nr. 156 Maribosøerne EF-Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund EF-Habitatområde nr. 157 Halsted Kloster Dyrehave 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 138 139
© Copyright 2024