1. No category

Miljørapport
med VVM og Miljøvurdering
Vindmøller ved Søllested
April 2011
Vindmøller ved Søllested
- Miljørapport med VVM og Miljøvurdering
April 2011
Udgiver:
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Rapportskrivning, redaktion, foto og layout:
Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted
(arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth)
Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann)
Bidrag vedr. WindPro-beregninger:
Wind1 A/S (konsulent Peter Poulsen)
Bidrag vedr. rapportskrivning og diverse undersøgelser:
Marine Observers ApS (biolog Jan Durinck)
Kort:
Lolland Kommune
Forsidefotoet er en visualisering af projektforslaget set fra nordøst ved Vestre Landevej /
Maribovej.
Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden,
men det viser eksisterende forhold uden møller.
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
IKKE-TEKNINSK RESUMÉ . . . . . . . .5
1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . .10
1.1 Projektforslag og alternativer . . .10
1.2 Rapportens temaer . . . . . . . . . .10
1.3 Rapportens opbygning . . . . . . .11
1.4 Lovgivning og planlægning . . . .12
1.5 Hovedkonklusioner . . . . . . . . . .17
1.6 Den videre procedure . . . . . . . .18
2. PROJEKTBESKRIVELSE
2.1 Vindressourcer . . . . . . .
2.2 Anlægget . . . . . . . . . . .
2.3 Aktiviteter i anlægsfasen
2.4 Aktiviteter i driftsfasen . .
2.5 Sikkerhedsforhold . . . . .
2.6 Retablering af areal . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
3. LANDSKABELIGE FORHOLD . .
3.1 Landskabets dannelse og form
3.2 Kulturlandskabet . . . . . . . . . . .
3.3 Kulturhistoriske interesser . . . .
3.4 Visuelle forhold . . . . . . . . . . . .
3.5 Vurdering af
landskabelig påvirkning . . . . . . . . .
.19
.19
.19
.21
.22
.22
.22
.24
.24
.25
.30
.36
.96
4. FORHOLD VED NABOER . . . . .98
4.1 Afstand til naboer
og visuelle forhold . . . . . . . . . . . . . .98
4.2 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101
4.3 Infralyd og lavfrekvent støj . . . .104
4.4 Skyggekast . . . . . . . . . . . . . . .104
4.4 Reflekser . . . . . . . . . . . . . . . .109
4.6 Vurdering af
miljøkonsekvenser ved naboer . . .109
7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 126
7.1 Reduktion af
emissioner fra kraftværker . . . . . . .126
7.2 Støjpåvirkning af
nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . .126
7.3 Skyggekastgener
for nabobeboelser . . . . . . . . . . . . .127
7.4 Overvågningsprogram . . . . . . .127
5. PÅVIRKNING AF MILJØET
I ØVRIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110
5.1 Luftforurening/klima . . . . . . . . .110
5.2 Ressourcer og affald . . . . . . . .111
5.3 Geologi
og grundvandsinteresser . . . . . . . .111
5.4 Naturbeskyttelse . . . . . . . . . . .113
5.5 Rekreative forhold . . . . . . . . . .119
5.6 Vurdering af
øvrige miljømæssige forhold . . . . .120
REFERENCELISTE . . . . . . . . . . .128
BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .130
Bilag 1 - Støjberegning
for projektforslag . . . . . . . . . . . . . 130
Bilag 2 - Skyggekastberegning
for projektforslag . . . . . . . . . . . . . 132
Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for
Natura 2000 områder . . . . . . . . . .136
6. ANDRE FORHOLD . . . . . . . . . .121
6.1 Arealanvendelse . . . . . . . . . . .121
6.2 Lufttrafik . . . . . . . . . . . . . . . . .123
6.3 Radiokæder . . . . . . . . . . . . . .124
6.4 Ledningsoplysninger . . . . . . . .124
6.5 Militære anlæg . . . . . . . . . . . .124
6.6 Socioøkonomiske forhold . . . .125
6.7 Mangler ved oplysninger
og vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . .125
3
Forord
Wind1 A/S ønsker at opstille 3 vindmøller ved
Søllested i Lolland Kommune. For at projektet
kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan,
og der skal fremlægges en vurdering af planernes virkninger på miljøet i form af en miljørapport.
Herudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for
den påvirkning af miljøet, som det konkrete
projekt medfører. Denne rapport indeholder både VVM-redegørelse og miljørapport med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 3
og lokalplan 360-35 for et vindmølleprojekt ved
Søllested.
Der har været afholdt en offentlig idéfase i perioden 30. november til den 21. december 2010,
hvor der blev indkaldt idéer og forslag til ændring af kommuneplanen samt miljøvurderingens og VVM-redegørelsens indhold. Resultatet af idéfasen og den videre procedure er beskrevet nærmere i afsnit 1.6.
4
Ikke-teknisk resumé
Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede
forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som
skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området nordøst for Søllested.
Projekt
Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller
med en navhøjde på 89,5 meter og en rotordiameter på 101 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 140 meter. Herudover redegøres for
et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Søllested.
Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved
hver mølle etableres et permanent arbejdsareal
på ca. 800-1.000 m2. Herudover opføres et til to
fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med
mølleområdet, som tilsluttes elnettet.
Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring
6.375 husstande med elektricitet i mere end 20
år.
I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter
med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener.
I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne,
som foregår med person- og varevogne 2-4
gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være
behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter.
Møllernes typegodkendelse og specificerede
sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en
afstand på mere end 500 meter til beboelser og
offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen
væsentlig sikkerhedsrisiko.
Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst
muligt omfang blive genanvendt. De anvendte
arealer vil kunne retableres til landbrugsformål.
Landskab
Vindmølleområdet ved Søllested er placeret i et
overvejende fladt bundmorænelandskab karakteriseret ved store dyrkede markflader, få
læhegn og mindre bevoksninger, men med en
del større skovpartier mod nord, øst og sydøst.
Der er tale om et herregårdslandskab, hvor de
store møller skalamæssigt kan spille op til og
harmonere med de store landskabsrum og -elementer.
Selve mølleområdet anvendes landbrugsmæssigt, og der vil ved placering af mølleanlægget
blive taget videst mulige hensyn, således at
den fortsatte landbrugsmæssige drift af de omkringliggende arealer generes mindst muligt.
Den sydligste mølle er placeret indenfor et areal, der i kommuneplanen er udpeget som 'jord-
brugsområde med særlige natur- og landskabsværdier'. Området vil blive påvirket visuelt af
mølleanlægget, men det vurderes, at placeringen af møllerne er sket med størst mulig hensyntagen til det udpegede areal, og at de naturmæssige værdier ikke vil blive påvirket af projektet. Umiddelbart øst for mølleområdet er udpeget 'et særligt lokalt naturområde' i og omkring Søllested Skov, men dette område berøres ikke af anlægget.
Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil påvirke
det større uforstyrrede landskab eller det geologiske interesseområde mod nord i væsentlig
omfang, da skovpartier nord for projektområdet
helt eller delvist vil skjule møllerne og dermed
nedtone deres dominans i landskabet.
Øst for mølleområdet ligger Søllested Skov,
som er fredskov og omfattet af 300 m skovbyggelinje. Møllerne er placeret udenfor skovbyggelinjen, men to af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Møllerne vil virke
dominerende i forhold til skoven, da de er væsentligt højere end selve skoven. Møllerne vil
dog ikke hindre indkig til eller udsyn fra skoven,
og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe oplevelsen af skoven som landskabselement i væsentligt grad. Der vil ikke forekomme
nogen påvirkning af den øvrige beplantning i
området som følge af mølleprojektet.
Der findes kun spredte nabobeboelser omkring
selve mølleområdet. Set fra de nærmeste omkringliggende beboelser vil møllerne fremstå
meget synlige og markante, men afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde svarende til 560 m overholdes ved alle nabobeboel-
5
ser. Nærmeste byzoneby er Søllested, som ligger ca. 2,5 km mod sydvest. Møllerne vil kun
være delvist synlige fra de nord- og østlige dele
af byen, og det vurderes, at byen ikke påvirkes
i nævneværdigt omfang, da udsigten mod mølleområdet i dag domineres af et højspændingstracé. Møllerne vil i et vist omfang være synlige
fra Stokkemarke, ca. 3 km øst for mølleområdet, og i et begrænset omfang fra Vesterborg
og Nakskov henholdsvis 2,5 km mod nordvest
og 8 km mod vest.
I en afstand af ca. 500 m nord for mølleområdet løber den overordnede statslige vej Maribovej/Vestre Landevej (rute 9). De nye møller vil
være synlige og forandre oplevelsen af vejen
især på strækningen nord for projektområdet.
På en ganske kort del af vejen omkring Hellinge vil mølleanlægget være placeret i vejens
sigtelinje. Sigtepunktet vil dog være placeret
mellem de to nordligste møller, og bebyggelse
og beplantning langs vejen vil begrænse udsynet til møllerne. Det vurderes derfor, at trafikanternes opmærksomhed ikke vil blive forstyrret i
væsentlig grad af de nye møller. Vejdirektoratet
har planlagt for en opgradering af rute 9 til motortrafikvej, og der er fastlagt reservationszoner
på 100 m på hver side af ruten til ny linjeføring.
Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planerne om opgradering af vejen, da møllerne
overholder Vejdirektoratets anbefalede afstandskrav på minimum 250 m for vindmøller
over 80 m.
På en meget kort strækning vil mølleanlægget
være placeret i sigtelinjen for jernbanen mellem
Nakskov og Maribo. Da afstanden til mølleanlægget fra den pågældende strækning er ca.
6
8,5 km, og der desuden er skove herimellem,
vurderes dette ikke på nogen måde at medføre
gener for jernbanetrafikken.
Nord og syd for projektområdet løber højspændingstracéer i afstande af henholdsvis ca.
300 m og 1,5 km fra møllerne. Der kan opstå
enkelte uheldige visuelle samspil mellem mølleanlægget og de eksisterende højspændingstracéer. Dette gælder dog primært, når højspændingsanlæg og møller betragtes fra få punkter
henholdsvis nordvest og sydvest for projektområdet, idet Søllested Skov vil skjule højspændingsanlæggene set fra øst og syd.
Der findes en enkelt gruppe med to vindmøller
indenfor påvirkningsafstanden (3,9 km) af de
nye møller samt to grupper på henholdsvis tre
og fire møller tæt på grænsen til påvirkningsafstanden. Det kan ikke udelukkes, at der kan
opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald
med de eksisterende vindmøllegrupper omkring
Stokkemarke, når anlæggene betragtes fra enkelte punkter øst og nordøst for projektområdet.
Generelt vil størrelsesforskellen på de nye og
eksisterende møller samt den indbyrdes afstand bevirke, at møllegrupperne klart opfattes
som selvstændige, afgrænsede anlæg, og
påvirkningen anses derfor ikke som værende
væsentlig.
Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Det vil kun delvist være muligt
at se møllerne fra Søllested Kirke, hvor et eksisterende højspændingsanlæg nord for kirken i
forvejen dominerer udsigten mod mølleområdet. Mølleanlægget vil fremstå synligt og mar-
kant indenfor herregårdslandskabet omkring
Søllestedgård, men det vurderes, at der ikke vil
forekomme uheldige visuelle forhold i relation til
selve bygningsanlægget, og at netop herregårdslandskaber skalamæssigt er egnede til
opstilling af møller i den pågældende størrelse.
Det vurderes, at øvrige kirker og herregårde
omkring mølleområdet heller ikke påvirkes visuelt i nævneværdig grad.
Landskabet opdeles i tre afstandszoner.
Nærzonen er området 0-4,6 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig
større end andre landskabselementer i området
såsom bebyggelse, beplantning mv. I mellemzonen (4,6-9,2) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men
synligheden vil i højere grad være begrænset
af beplantning og bebyggelser. De mange skove nord, øst og sydøst for mølleområdet vil betyde, at møllerne fra flere steder vil være helt
eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og
hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i
klart vejr se møllerne fra endog store afstande.
Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje
eller åbne arealer, som eksempelvis området
omkring Birket eller syd for Nakskov.
Den visuelle påvirkning af mølleanlægget vil
være størst i nærzonen, og når det betragtes
fra vest, da landskabet her er åbent og uden
nævneværdig beplantning, og fordi mølleopstillingen syner mest muligt i horisonten. Set fra
øst, vil Søllested Skov danne en landskabelig
modvægt til og delvist skjule møllerne, som
hermed ikke vil virke så dominerende i landska-
bet. Betragtes anlægget fra nord eller syd vil
møllerne visuelt være placeret bag hinanden og
anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Desuden vil Søllested Skov begrænse synligheden
af møllerne, når de betragtes fra syd.
Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil
medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets robuste karakter og store skala kan bære
opstilling af møller i den pågældende størrelse.
På den baggrund vurderes det, at projektet kan
gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser
påvirkes i væsentligt omfang.
I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles vindmøller, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet.
Nabobeboelser
Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 560
meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne
vil opleves som dominerende, men den visuelle
påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af beplantning
mv.
For projektforslagets møller er der beregnet et
støjbidrag på 40,4 / 43,7 dB(A) ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest.
Grænseværdien for udendørs opholdsarealer
ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 dB(A)
ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet.
Ved den nærmeste nabobeboelse i den samlede bebyggelse Abed er der beregnet et støjbidrag på 32,0 / 35,4 dB(A). Grænseværdien for
denne type bebyggelse, der anvendes til
støjfølsom arealanvendelse (boligområde), er
37 / 39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet.
Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til
problemer med infralyd eller lavfrekvent støj.
Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den
kommende støjbekendtgørelse for vindmøller,
men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er
tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er
overholdt.
Der er beregnet et skyggekast på 11 timer og
17 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som
påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er
på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som
reel skyggetid, og denne grænseværdi er overholdt ved alle øvrige nabobeboelser. I henhold
til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det
et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres
skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer
om året.
0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en
påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i
forhold til beboelser i området nordøst for Søllested.
Miljømæssige forhold
Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af
vedvarende energi uden udledning af bl.a. kul-
dioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter
(NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med ca. 234.600 tons
over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver
produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet,
hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet.
Moderne vindmøller producerer mere end 35
gange mere energi end der anvendes til deres
fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil
stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet.
I mølleområdet ved Søllested er der særlige
drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer. De nærmeste vandboringer ligger henholdsvis ca. 600 meter vest og ca. 750 meter
syd for møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra
møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i
nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og
opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog
ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes
vinger. Samlet set vurderes risikoen for at
grundvandet påvirkes af forurening at være minimal.
7
Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er EF-habitatområde nr. 157, Halsted Kloster Dyrehave, ca.
3,5 km nordvest for mølleområdet. De øvrige
EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder ligger alle mere end 7 km fra vindmøllerne. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af
småflagermus vil potentielt kunne forekomme i
området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller
vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den vestlige del af
Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede
insektarter, som er registreret i nærheden af
mølleområdet, men den er strengt knyttet til
huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af
projektet.
Den største gene for fuglelivet i området vil
være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større
pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har
vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen.
Projektområdet består af dyrket landbrugsjord,
og der er kun få mindre arealer i form af
småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Ingen af de beskyttede arealer vil
blive berørt af anlægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvir-
8
kes af skadelige stoffer ved et uheld.
Der er ingen naturreservater eller fredede områder i nærheden af mølleplacering.
De nærmeste rekreative anlæg er en skydebane ved Søllested ca. 3 km mod sydvest og en
golfbane ved Halsted ca. 3,7 km mod nordvest.
På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne.
Den sydligste af møllerne opstilles indenfor et
område, der er udpeget som friluftsområde, og
som omfatter arealer omkring den sydligste del
af Søllested Skov. Vindmølleanlægget vil være
synligt fra dele af området, men det vil ikke forhindre rekreative aktiviteter i området.
Andre forhold
De to af vindmøllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som jordbrugsområde,
mens den sydligste mølle placeres i udkanten
af et jordbrugsområde med særlige natur- og
landskabsværdier. Arealerne omkring Åmoserenden og Søllested Skov øst for møllerækken
indgår i et område, der er udpeget som særligt
lokalt naturområde, og som desuden er udpeget som økologisk forbindelse. Møllerne med
tilhørende anlæg placeres så de udnytter områdets vindpotentiale bedst muligt under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift og de
særlige natur- og landskabsværdier. Adgangsvejen til møllerne ligger nær en udpeget økologisk forbindelse sydvest for projektområdet,
men der vurderes ikke at ske nogen nævneværdig påvirkning, da adgangsvejen på denne
strækning følger en eksisterende markvej.
Der er udpeget skovrejsningsområder i tilknytning til Rosningen/Tasken og Søllested Skov i
en afstand af ca. 1 km fra møllerne, men dette
vurderes ikke at være i konflikt med opstillingen
af vindmøller. Mølleprojektet vil heller ikke være
i konflikt potentielle vådområder, og der er ikke
udpeget råstofgraveområder i nærheden.
Den overordnede vej Maribovej / Vestre Landevej, som ligger ca. 500 meter nord for møllerækken, er omfattet af arealreservationer på
100 m på begge sider af den nuværende linjeføring af hensyn til en planlagt opgradering.
Møllerne vil kunne overholde vejledende afstandskrav til såvel den eksisterende som den
fremtidige vej.
Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de
omkringboende.
Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i
området. Det nærmeste tracé af master med
højspændingsledninger er placeret ca. 300 meter nord for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke
at indebære sikkerhedsmæssige risici.
Der er ingen militære anlæg i nærheden af
mølleområdet.
Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke
at have negative socioøkonomiske effekter på
f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,
land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan
ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i
ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til
lov om fremme af vedvarende energi kan lokale
borgere anmelde krav om værditab på fast
ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er
desuden krav om udbud af vindmølleandele til
lokale borgere.
Sundhed og overvågning
Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil
være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale
klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens
luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv.
har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a.
menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening.
der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne.
Den videre procedure
Efter at offentligheden har haft mulighed for at
kommentere indholdet af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret
med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet.
Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller
overholder de gældende lovkrav, som ligger
væsentligt under det støjniveau på 65 dB(A),
der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere
af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser
påvirkes med mere end 10 timers skyggekast
pr. år.
Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om
støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i
overvågningsprogrammet. Herudover forventes
9
Projektforslag
1. INDLEDNING
1.1. Projektforslag og alternativer
Wind1 A/S har ansøgt om at opstille en gruppe
på 3-4 vindmøller nordøst for Søllested.
Byrådet har den 23. september 2010 vedtaget
"Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller".
I denne temaplan har Lolland Kommune udlagt
et nyt vindmølleområde nordøst for Søllested
(rammeområde 360-T7) med plads til 3-4 møller med totalhøjde op til 150 meter. Området
mod øst er præget af skov med skovbyggelinje,
samt et udpeget friluftsområde, og der er flere
sten- og jorddiger i området. Lolland Kommune
har vurderet, at der primært kan rejses vindmøller i den vestlige del af området.
N
10 km
Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed nordøst
for Søllested.
10
Projektforslaget omfatter et projekt med 3 vindmøller hver med en totalhøjde på 140 m. Navhøjden er 89,5 m og rotordiameteren er 101 m.
Møllerne skal opstilles på en række, som orienteres i nordnordvest-sydsydøstlig retning, og
der vil være en afstand mellem hver mølle på
ca. 369 meter. Den anvendte mølletype vil
være en 3,0 MW Siemens-mølle, og de 3 møller opstilles alle udenfor skovbyggelinjen omkring Søllested Skov.
ligt alternativ, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra den beskrevne
Siemens 3,0 MW-mølle.
0-alternativet
Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Hvis der ikke opstilles møller, sker der ingen yderligere
påvirkning af området ved Søllested. Endelig
sker der ingen reduktion i luftforureningen, herunder udledningen af CO2.
Alternativer
1.2. Rapportens temaer
I debatoplægget, som var offentliggjort i idéfasen, der varede fra 30. november til 21. december 2010, var der skitseret et forslag med 4
møller. Forslaget indebar, at to af møllerne blev
opstillet inden for skovbyggelinjen omkring Søllested Skov, og især den ene af møllerne blev
placeret meget tæt på skoven. For at tilgodese
de særlige naturbeskyttelses- og friluftsinteresser, som især knytter sig til skoven, ønsker
Wind1 A/S at opstille 3 møller i stedet for 4
møller, som skitseret i debatoplægget. Dermed
kan alle møllerne placeres udenfor skovbyggelinjen. Samtidig kan den indbyrdes afstand mellem møllerne øges en smule, hvilket giver bedre mulighed for at opnå en maksimal produktion
pr. mølle, og hensyn til overholdelse af støjkrav
og afstandskrav til naboer tilgodeses ligeledes.
Denne rapport identificerer og undersøger de
problemstillinger, som må forventes forbundet
ved et projekt med opstilling af vindmøller samt
den ventede påvirkning af det omgivende miljø.
På denne baggrund er debatoplæggets forslag
med 4 møller ikke undersøgt nærmere, og miljørapporten belyser således ikke et alternativ til
projektforslaget med 3 vindmøller. Indenfor de
beskrevne rammer i projektforslaget, vil der dog
kunne opstilles tilsvarende mølletyper. Der redegøres ikke for disse mølletyper som et egent-
Først og fremmest beskrives genevirkningerne
for de omkringboende. Selv om mølleprojektet
overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang, og det gælder
især støj- og skyggekastgener.
Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle
konsekvenser - både i nærområdet og set fra
større afstande samt mølleprojektets samspil
med de nærmeste eksisterende mølleområder,
øvrige tekniske anlæg og kulturhistoriske interesser herunder forholdet til de nærmeste og
mest markante kirker. Desuden beskrives
påvirkningen af områdets naturområder og dyreliv med særligt fokus på beskyttede dyrearter.
Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger
strøm produceret på kraftværker, hvilket med-
fører miljømæssige fordele såvel lokalt som
globalt.
N
1.3. Rapportens opbygning
Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé
og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse
(afsnit 1-6) samt et afsnit med emner, som skal
indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7).
I det første afsnit, Indledning, beskrives mølleprojektet ganske kort, rapportens temaer, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner.
I andet afsnit, Projektbeskrivelse, gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget. Der redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området
retableres efter at møllerne er udtjente og tages
ned.
Det tredje afsnit, Landskabelige forhold, omhandler en beskrivelse af de landskabelige og
kulturhistoriske forhold i området, herunder en
beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil
medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i
det omkringliggende landskab.
Det fjerde afsnit, Forhold ved naboer, beskriver
konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for
støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og
udendørs opholdsarealer vurderes.
I det femte afsnit, Påvirkning af miljøet i øvrigt,
Vindmølle
4 x totalhøjde
500 m
Figur 1.2. Mølleplaceringer i prokektforslaget med afstandskrav på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 560 meter.
11
beskrives mølleprojektets påvirkning af naturog miljøforhold, herunder luft, grundvand, geologi og biologi.
Temakommuneplanen indeholder 11 nye vindmølleområder og har følgende retningslinjer for
nye møller.
Det sjette afsnit, Andre forhold, omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og socioøkonomiske forhold.
Retningslinjer i temakommuneplanen
Det syvende afsnit, Sundhed og overvågning,
indeholder en beskrivelse af projektets mulige
påvirkning af menneskers sundhed, og det redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i
de følgende år vil overholde gældende love og
regler.
Sidst i rapporten findes referencer, litteraturhenvisninger og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder.
1.4. Lovgivning og planlægning
I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for
det konkrete projekt.
Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune
Kommuneplanforslaget har været i offentlig
høring fra den 17. august frem til den 12. oktober 2010, og planen er endeligt godkendt af
Byrådet den 24. februar 2011.
Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller
Temakommuneplanen blev endeligt godkendt
af Byrådet den 23. september 2010, og planen
indgår som en del af den samlede kommuneplan.
12
16.9.1 Store vindmøller kan kun opstilles i de
udpegede vindmølleområder, som fremgår af
kort 16.9.1 (Store vindmøller defineres som mere end 100 meters totalhøjde).
16.9.2 Der udpeges 11 vindmølleområder. Jf.
tabel 16.9.1.
16.9.3 I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen kan der efter vedtagelsen af i landføringen, med et kommuneplantillæg, vedtages et
vindmølleområde. Vindmølleområdet kan eventuelt medtage det nuværende Syltholmområde.
16.9.4 Der skal primært lokalplanlægges for
vindmøller, mellem 125 og 150 meters totalhøjde inden for de udpegede vindmølleområder.
Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende
og såfremt en VVM-redegørelse kan godtgøre
dette, kan der undtagelsesvis planlægges for
vindmøller ned til 100 meters totalhøjde.
Udseende
16.9.5 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35.
16.9.6 Vindmøller inden for det samme vindmølleområde skal have samme rotordiameter
og opstilles med samme indbyrdes afstand.
Møllernes skal ligge på linje, og opstilles med
samme indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne
skal være mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig.
16.9.7 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse,
navhøjde, rotordiameter, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt
være 3 bladet.
16.9.8 Mølletårne og vinger skal farvesættes
med samme lysegrå farve og udføres med ikke
reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne.
Afstandskrav
16.9.9 Vindmøller må ikke opstilles nærmere
nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.
16.9.10 Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende
eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for
planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af
landskabet, herunder belyse hvorfor påvirkningen må anses for ikke at påvirke landskabet i
væsentlig grad.
16.9.11 Det skal ved visualisering, vurderes om
lokoførere på jernbaner og trafikanter på overordnede veje, i sigtelinjen, vil opleve vindmøllerne som distraktionsfaktorer. Hvis det medfører gener og unødige trafikrisici bør vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere
overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde.
16.9.12 Områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om
møllerne kan forstyrre forbindelsen.
16.9.13 Vindmøller kan ikke placeres i større
uforstyrrede landskaber, indenfor kirkeomgivelser og i internationale naturbeskyttelsesområder.
Støj
16.9.14 Alle vindmøller skal anmeldes til kommunen i henhold til den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om støj fra vindmøller og skal
overholde de til en hver tid gældende støjgrænser.
Skyggevirkning
16.9.15 Ved planlægning for vindmøller skal det
sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som
reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Store
vindmøller skal udføres med teknik og software,
der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt.
Lysafmærkning mv.
16.9.16 Af hensyn til flysikkerheden skal hver
vindmølle, med en totalhøjde på mellem 100
meter og 150 meter som minimum afmærkes
med rød lavintensiv belysning (minimum 10
candela) døgnet rundt. For at opnå 360 graders
dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på
møllehatten. Afmærkning med blinkende lys
skal undgås.
Vejadgang og omformerstationer
16.9.17 Anlæg af veje til opstilling og servicering af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs
naturlige skel i landskabet.
16.9.18 Omformerstationer til vindmøllerne skal
så vidt muligt placeres i tilknytning til anden bebyggelse i området eller alternativt, så de indpasses i landskabet.
Udskiftning og sanering af vindmøller
16.9.19 Eksisterende vindmøller indenfor de
udpegede vindmølleområder kan udskiftes med
nye vindmøller jf. områdets rammer og retningslinjer.
16.9.20 Øvrige vindmøller, med undtagelse af
husstandsvindmøller, uden for de udpegede
vindmølleområder kan ikke udskiftes
16.9.21 Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter fjernes til 1 meter under
terræn.
Konsekvenszone
16.9.22 For at sikre at nye støjfølsomme områder placeres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone på 4 x totalhøjden omkring planlagte vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til
støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed.
Planloven - Vurdering af virkninger på
miljøet
Planlovens § 11g fastlægger, at anlæg, som må
antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må
påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer
i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVMredegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).
'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)
i medfør af Lov om planlægning (BEK nr. 1335
af 06/12/2006) fastlægger, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en
totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af
grupper af vindmøller med flere end tre møller,
skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, som indeholder
en særlig vurdering af anlæggets virkning på
miljøet (VVM-redegørelse).
VVM-redegørelsen skal belyse konsekvenserne
af projektet i relation til plan-, natur- og miljømæssige forhold herunder mulige gener for
naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og at komme med bemærkninger, som
kan forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling
til projektet.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika,
arealanvendelsesbehov under anlæg og drift
samt en beskrivelse af anvendte materialer og
13
et skøn over forventede reststoffer og emmissioner i forbindelse med driften.
Bygherrens valg af alternativ under hensyn til
virkningerne på miljøet skal oplyses, og der
skal foreligge en oversigt over de væsentligste
alternativer, som bygherren har undersøgt sammen med øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været
undersøgt. Endelig skal 0-alternativet belyses,
det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke
gennemføres, og der skal redegøres for de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.
De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive
berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder
navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora,
jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af
transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold.
Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af
påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse
af naturlige råstoffer, emission af forurenende
stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse
af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregninger af virkningerne på miljøet.
De foranstaltninger, som tænkes anvendt for at
undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal
beskrives, og endelig skal redegørelsen inde-
14
holde et ikke-teknisk resumé og en oversigt
over eventuelle mangler ved oplysninger eller
vurderinger.
else, natur, landskab, kulturhistoriske værdier
og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom
forholdet til andre tekniske anlæg i det åbne
land skal vurderes.
Lov om miljøvurdering
Kommuneplantillæg 3 og lokalplan 360-35 for
vindmølleområdet ved Søllested skal miljøvurderes, jf. Lov om miljøvurdering af planer og
programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet
planerne fastlægger rammer for et anlæg, som
er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt
at indarbejde lovens krav til miljøvurdering i
VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført
indledende høringer af relevante myndigheder,
og sammen med afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Inden den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdes
en sammenfattende redegørelse, hvor det
blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er
integreret i planen, og hvordan de indkomne
bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i
betragtning.
Vindmøllecirkulæret
'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr. 9295 af
22/05/2009) fastlægger blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller
flere områder til opstilling af vindmøller med en
totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der
tages omfattende hensyn til muligheden for at
udnytte vindressourcer såvel som til nabobebo-
Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 x møllernes totalhøjde, og ved
planlægning for vindmøller nærmere end 28
gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Projektet vil
overholde afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde i forhold til nabobeboelser, og der findes 2 eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde (svarende til
ca. 3,9 km) samt to møllegrupper med henholdsvis 3 og 4 møller tæt på den angivne
påvirkningsafstand.
I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af
22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved
planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. En
enkelt bolig kan blive påført skyggekast i mere
end 10 timer pr. år, og derfor må en eller flere
møller kunne standses på bestemte tidspunkter, så denne overskridelse undgås. Skyggekast ved de øvrige boliger i området overskrider
ikke den vejledende grænseværdi.
Vejledningen angiver desuden, at ved planlægningen for vindmøller nærmere end 28 gange
møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller
geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den
visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn
for det pågældende landskabselement. Der
henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje,
således at vindmøller ikke placeres nærmere
vejen end 1,7 gange møllens totalhøjde (dog
minimum 250 m) og således, at vindmøller ikke
placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes,
at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed
fra vejen og dens forløb.
Placering af projektets vindmøller overholder
afstandskravet til overordnede veje med god
margin og vil ikke være placeret i overordnede
vejes sigtelinjer.
Lov om fremme af vedvarende energi
Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i
Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr.
1392 af 27/12/2008).
Loven fastlægger, at der inden fire uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt
møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal
anmelde kravet inden fire uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end seks gange
højden af de planlagte møller, skal indbetale et
gebyr på 4.000 kr. for behandling af kravet. En
taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel
vurdering, med mindre opstilleren af møllerne
og ejere af de pågældende ejendomme indgår
aftale om værditabets størrelse. Krav bortfalder,
hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom
har medvirket til tabet.
Loven fastlægger også, at inden opstillingen af
møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til
personer med fast bopæl indenfor en afstand af
højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne.
Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud men kan kun købe
andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds.
Herudover omfatter loven også en Garantiordning og en Grøn ordning. Garantiordningen garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, og med Grøn ordning
kan kommunerne søge tilskud til landskabelige
og rekreative anlægsarbejder samt kulturelle
initiativer, som skal fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.
Støjbekendtgørelsen
Regulering af støj fra vindmøller er fastlagt i
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr.
1518 af 14/12/2006). I henhold til bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved nabobeboelser i det åbne land ikke overskride 42
dB(A) ved vindhastigheder på 6 m/s og 44
d(BA) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen
måles ved det mest støjbelastede punkt ved
udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen.
I områder, som anvendes eller er udlagt til
støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-,
sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastlagt en grænseværdi
på henholdsvis 37 d(BA) ved vindhastigheder
på 6 m/s og 39 d(BA) ved vindhastigheder på 8
m/s. Støjen skal måles i det mest støjbelastede
punkt ved udendørs opholdsarealer.
Der henvises til kapitel 4 og 7, hvor støjforhold
og beregningsmetode for det konkrete projekt
er beskrevet.
Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder
Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af
24/09/2009) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske
på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og
dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb,
ferske enge, overdrev mv. (§3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer,
søer, skove og fortidsminder.
Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder
også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og
Ramsarområder). Disse områder er desuden
omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (BEK
nr. 408 af 01/05/2007).
Den eventuelle påvirkning af §3-områder, Natura 2000 områder eller anden form for natur i el15
ler omkring mølleområdet er beskrevet i kapitel
5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, jf.
Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive
projektets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder
med flere.
Okkerloven
Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer og havet.
Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af
24/09/2009) fastlægger, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, som er klassificeret
som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der
henvises i øvrigt til afsnit 5.3.
Museumsloven
Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006)
sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægge, at den
kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af
menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og
gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er
anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
sten- og jorddiger, jf. lovens § 29a eller fortidsminder, jf. lovens § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne,
skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører
fortidsmindet, jf. § 27, stk. 2. Fundet skal straks
anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske
16
museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted.
Fundene kan ifølge museumsloven forlanges
undersøgt for bygherrens regning. Med henblik
på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og
uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes.
I henhold til museumsloven skal Museum Lolland-Falster foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for
større bygge- og anlægsarbejder. Museum Lolland-Falster fremkommer efter den arkivalske
kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse
med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og
om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller
byggearbejdet gennemføres.
De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i
og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit
3.3.
Landbrugsloven
Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under
kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr.
9174 af 19/04/2010) fastlægger, at lokalplaner,
som udlægger arealer til opstilling af en eller
flere vindmøller på en landbrugsejendom i
landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til
landbrugsmæssige formål, normalt kun bør om-
fatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter
svarende til mindre arealer omkring den enkelte
mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv.
Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om
landbrugsejendomme (vejledning nr. 97 af
22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens
tilladelse til opstilling af vindmøller med et
grundareal over 25 m2 på en landbrugsejendom, jf. §§ 3, 12 og 51 i Cirkulære om lov om
landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af
22/11/2010).
Luftfartsloven
Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastlægger, at projekter til anlæg, som ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen
(Trafikstyrelsen), og at opførelsen af anlægget
ikke må påbegyndes før der er udstedt attest
om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.
Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (BL
3-10 af 22/01/2010) skal hindringer med en højde mellem 100 meter og 150 meter afmærkes,
hvis luftfartsvæsenet finder det nødvendigt. De
forventede krav til afmærkning fremgår af rapportens afsnit 2.2. og 6.2.
Miljøbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse
(LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder blandt
andet bestemmelser om bortskaffelse af affald.
Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det
tekniske anlæg i rapportens afsnit 2.6 og 5.2.
Vejloven
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK
nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet
bestemmelser om adgangsforhold til offentlige
veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne
samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde
Lolland Kommune. Der er redegjort nærmere
for adgangsforhold i afsnit 2.2 og 2.3.
1.5. Hovedkonklusioner
Påvirkning af landskab
Mølleanlægget vil markant ændre oplevelsen af
det område, som det skal opføres i, men karakteren af det overvejende flade herregårdslandskab kan skalamæssigt bære opstilling af møller i den pågældende størrelse. De nye møller
vil medføre den største påvirkning i nærzonen,
da de er væsentlig højere end de øvrige landskabselementer og bebyggelse. I mellem- og
fjernzonen vil møllerne i højere grad skjules af
de eksisterende skovbevoksninger nord, øst og
sydøst for projektområdet, men på grund af det
flade terræn på Lolland vil der være punkter,
især mod vest, hvor møllerne fremstår markante indenfor såvel mellem- som fjernzonen.
Det vurderes, at møllerne på grund af afstandsforhold og den kun delvise synlighed ikke vil
medføre en væsentlig påvirkning af det større
uforstyrrede landskab og geologiske interesseområde nord for projektområdet. De nye møller
vil bidrage til at øge omfanget af tekniske anlæg i området, men det vurderes, at møllerne
ikke i væsentlig grad vil medføre uheldige visuelle forhold i relation til de øvrige tekniske anlæg eller eksisterende vindmøllegrupper.
Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning af diger, fortidsminder, fredede områder eller kulturmiljøer. Søllested Kirke påvirkes i et
vist omfang visuelt af mølleanlægget, som vil
være delvist synligt fra kirkegården. Et eksisterende højspændingstracé umiddelbart nord for
kirken medfører i forvejen en påvirkning af kirken og samlet set vurderes det, at de nye møller ikke i væsentligt grad vil medføre en negativ
påvirkning i forhold til Søllested Kirke. Det vurderes, at ingen af de øvrige kirker vil blive
påvirket i væsentligt omfang grundet afstandsforhold og/eller ringe synlighed af møllerne set
fra kirkens områder. Mølleanlægget vil fremstå
markant i herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men det vurderes, at møllerne ikke vil
medføre uheldige visuelle forhold i relation til
selve bygningsanlægget.
Påvirkning af nabobeboelser
Afstandskravet for møllerne i projektforslaget er
560 meter, og den nærmeste nabobeboelse er
nabo E,som ligger 573 meter øst for den nordligste af møllerne.
Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er
på 10 timer beregnet som reel skyggetid. I projektforslaget er der beregnet et skyggekast på
11 timer og 17 minutter ved nabo Q, som påvirkes mest, mens grænseværdien overholdes
ved alle øvrige nabobeboelser. Som afhjælpende foranstaltning i forhold til nabo Q, vil der blive stillet krav om, at møllerne forsynes med
teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig
nødvendigt. Herved kan det sikres, at ingen af
nabobeboelserne påføres mere end 10 timers
skyggekast om året.
De visuelle påvirkninger fra vindmøller er almindeligvis størst for naboer nord for et mølleområde på grund af boligens og opholdsarealernes
orientering, og dette gør sig til dels også gældende i det aktuelle tilfælde. Udsynet til møllerne afskærmes dog i flere tilfælde af beplantning, men møllerne vil opleves som markante
og dominerende i de tilfælde, hvor de er synlige.
Andre miljømæssige påvirkninger
Det største støjbidrag ved de udendørs opholdsarealer i tilknytning til beboelser i det åbne
land er beregnet til 40,4 / 43,7 dB(A) ved nabo
Q, som ligger vest for møllerækken. Kravet ved
beboelser i det åbne land er 42 / 44 dB(A) ved
vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s.
Ved Abed, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er
støjbidraget beregnet til 32,0 / 35,4 dB(A), hvor
kravet for denne type bebyggelse er 37 / 39
dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og
8 m/s.
Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO2 udslippet, i Danmark. Møllerne i projektforslaget
vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 6.375
husstande med forureningsfri elektricitet i mere
end tyve år.
Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding.
Mølleprojektets vurderes ikke at medføre væsentlige gener i forhold til dyre- og plantelivet.
Der er stor afstand til de nærmeste internatio17
nale naturbeskyttelsesområder, som således ikke påvirkes fysisk. Projektområdet vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområderne, og de dyr, planter
og habitater, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområderne, vurderes ikke at blive
påvirket. Møllerne vurderes heller ikke at have
negativ effekt på dyre- og plantearter opført på
habitatdirektivets bilag IV. Der er kun få mindre
arealer med beskyttet natur i nærheden af projektområdet, og opstillingen af møllerne vil ikke
berøre disse arealer.
1.6. Den videre procedure
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og
programmer blev der samtidig med idéfasen foretaget en høring af berørte myndigheder om
afgrænsning af miljøvurderingen. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer
også hørt. Der indkom ingen bemærkninger.
Offentlighedsfase
Endelig vedtagelse
Forslag til kommuneplantillæg 3 med tilhørende
miljøraport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) og forslag til lokalplan 360-35, Vindmøller
ved Søllested, offentliggøres sideløbende i en
periode på otte uger. I offentlighedsfasen er der
mulighed for at komme med forslag og indsigelser mod projektet. På baggrund af de indkomne
bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til om projektet skal
muliggøres.
Efter at offentligheden har haft mulighed for at
kommentere indholdet af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørerende planforslag, skal der udarbejdes en
sammenfattende redegørelse i forbindelse med
den den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan.
Anlægget må ikke påbegyndes før Byrådet har
meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt.
VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan
påklages til Naturklagenævnet.
Resultatet af idéfasen
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gen-
18
nemført en idéfase, som varede fra den 30. november til den 21. december 2010. I denne periode blev udsendt et debatoplæg, og med baggrund i dette kunne borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. Lolland Kommune modtog ingen henvendelser fra borgere i idéfasen.
Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er
integreret i planerne, og hvordan miljørapporten
og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor
de vedtagne planer er valgt på baggrund af de
rimelige alternativer, der har været behandlet.
Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes redegøre for, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal
foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.4.
2. PROJEKTBESKRIVELSE
2.1. Vindressourcer
Vindressourcernes udbredelse i Danmark er
kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt 'Vindressourcekort for
Danmark', som blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i
kvadrater på 200 x 200 meter dækkende hele
landet, og beregnes i fire højder, som er navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som
kortet på figur 2.1 viser, hører Lolland til de gode vindområder i Danmark - især når møllernes
navhøjde nærmer sig 100 meter. Der er en
middelvind-hastighed på ca. 7 meter pr. sekund
målt i 89,5 meters højde i mølleområdet.
vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et
mere roligt og harmonisk udseende.
lys er fastsat til mindst 10 Candela, svarende til
10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære.
Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken. Trafikstyrelsen har oplyst, at
alle vindmøller skal afmærkes med lavintensivt
fast rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. For at opnå en 360 graders synlighed i et
vandret plan uanset møllevingernes placering,
skal der monteres to lamper øverst på generatorhuset (nacellen). Lysstyrken ved lavintensivt
Møllerne skal opstilles i et fladt terræn med kotehøjde på ca. 10 meter, og dermed vil de tre
møllers nav komme til at stå i samme højde.
Møllernes forventede produktion
Møllernes produktion afhænger af flere forhold.
Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige
punkter til grund. For det første ses på vindres-
N
2.2. Anlægget
Møllernes udseende
I projektforslaget består anlægget af 3 stk. 3,0
MW Siemens vindmøller med 89,5 m navhøjde
og 101 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 140 m. Møllernes rotordiameter er
større end navhøjden, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,13.
Møllerne har koniske rørtårne og er trevingede.
Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL
7035), og overfladerne er behandlede, så de
fremstår forholdsvis matte (glans 30-50). Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne.
Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er
væsentligt langsommere end ældre, mindre
Figur 2.1. Vindressourcekort i 100 meters højde angivet i W/m2 for den vestlige del af Lolland. Mølleområdets placering er markeret med hvid cirkel.
19
N
sourcerne i det pågældende område. Dernæst
vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om
møllernes opstillingsform giver mulighed for en
fornuftig produktion.
Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1, og
det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som god blandt andet på
grund af det forholdsvis høje tårn.
Årsproduktionen på de 3 nye møller er beregnet til ca. 25,5 mio. kWh, og det svarer til årsforbruget af el i ca. 6.375 husstande med et
gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh pr. år.
(Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er
4.000-4.500 kWh pr. år, og i lejligheder er det
2.000-2.500 kWh, når der er tale om boliger
uden elvarme).
Arealudlæg og vejadgang til møllerne
Til hver mølle vil der være behov for et areal på
ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens
tårn. Fundamentet til tårnet dimensioneres efter
jordbundsforholdene og skal være ca. 15 x 15
meter, og det etableres med bunden ca. 2,5 3,5 meter under terræn. Størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord,
og en stor del af arealet kan efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift.
Vindmølle
Adgangsvej
300 m
Figur 2.2. Vindmøllernes og adgangsvejenes placering vist på luftfoto.
20
Der vil være behov for en kørefast plads på ca.
800-1.000 m2 ved hver mølle. Endvidere vil der
være brug for et midlertidigt arbejdsareal under
anlægsfasen på ca. 70 x 70 meter omkring
hver mølle. Arbejdsarealet placeres således at
den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet.
Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til
hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en
overflade af stabilgrus og en bund af sten og
andet godkendt materiale.
Vejene vil efterfølgende kunne anvendes som
tilkørselsveje til området i forbindelse med den
landbrugsmæssige drift af arealerne. Den
største del af hvert arbejdsareal fjernes efter at
møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del
af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast
areal indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år.
Møllernes nettilslutning
For at forbinde møllerne med elnettet fremføres
jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er endnu ikke fastlagt. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette
arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom indhentning af fornødne
tilladelser og lodsejeraftaler samt tinglysning af
ledningerne. Der er, ud over placering af 1-2
teknik-/kabelskabe til betjening af alle møllerne,
intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllerne. Nettilslutning af
møllerne til elnettet sker i henhold til gældende
lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale
elforsyningsselskab.
den af tårnet, indeholder ca. 1.200 liter olie.
Møllens kølesystem indeholder ca. 400 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes generator er
direkte drevet uden gear, og møllerne i projektforslaget indeholder således ikke gearolie. En
tilsvarende mølletype med gear indeholder ca.
5-600 liter gearolie.
Herudover anvendes mindre mængder af fedt
og smøremidler samt rengøringsmidler mv.
2.3. Aktiviteter i anlægsfasen
Opmåling og afsætning af møllerne
For naboer og andre, som færdes i området, vil
de første synlige aktiviteter være landmålernes
opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling
skønnes af vare 1-2 dage, og normalt vil denne
fase ikke skabe væsentlige gener for hverken
naboer eller andre i området. Afmærkning af
mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje
sker typisk med træpæle.
i projektområdet, dog således at digerne i området ikke berøres. Dernæst bundsikres vejene,
hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca.
10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den
afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning
af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra
vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i
anvist depot.
Etablering af veje vurderes at vare ca. 2-3 uger,
men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af
de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen
gener i form af rystelser og lignende, men der
må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner
og lastbiler på adgangsvejen, mens arbejdet
udføres. Stabilgrus til vejene er beregnet til ca.
120 vognlæs, mens mængden af bundsikringsmateriale vil afhænge af jordbundsforholdene
og de eksisterende vejes nuværende bæreevne.
Støbning af fundamenter
Der må påregnes prøveboringer for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området.
Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og eventuel
overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af
fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder.
Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80
læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter.
Etablering af veje
Levering og opsætning af møllerne
Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. fem
meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 2.2. Først rømmes ca. 2030 cm jordlag af og jorden lægges langs vejene
Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med
lastbil så tæt ved hver mølleplacering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne
ankommer 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2
Jordbundsanalyser
Møllernes indholdsstoffer
I forbindelse med møllernes drift anvendes en
række forskellige kemikalier. Der er ca. 290 liter
hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter
olie, og transformeren, som er placeret i bun-
21
uger monterer møllerne på fundamenterne. Der
forventes ingen væsentlige nabogener i den
forbindelse, men der må påregnes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de
forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser.
Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det
forventes, at ca. 20 lastvognstræk kan levere
komponenterne til de 3 møller.
Kabelarbejder
Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels
mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt
oftest blive placeret sidst i byggefasen, men
forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet
tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt
mølle.
2.4. Aktiviteter i driftsfasen
Indkøringsperioden
I indkøringsperioden er der behov for skærpet I
indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere
møllernes drift, når de har kørt i en periode
med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde
afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse
tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering.
Daglig drift
Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved
hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og
22
der vil kun i særlige situationer være behov for
at besøge møllerne. Ud over den almindelige
service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken
personer eller materiel. Den almindelige service
foregår udelukkende ved hjælp af person og
varevogne.
Større skader
Ved større skader på materiellet kan der være
behov for at anvende kraner til at nedtage
større dele af møllen, ligesom der kan være behov for at større lastbiler fragter defekte dele
væk og kører nye dele til møllen. Større skader
repareres mest effektivt på jorden eller på
værksted, for eksempel defekt generator, beskadiget gear (hvis der vælges en mølle med
gear) eller ødelagte vinger.
2.5. Sikkerhedsforhold
Sikkerhed i forbindelse med opførelse
Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i
forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser
forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen.
Sikkerhed i forbindelse med drift
Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber
som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle.
Der er for eksempel opsamlingsanordning for
eventuelt spildt olie og sikkerhedsanordninger
til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller
typegodkendes i henhold til Energistyrelsens
certificerings- og godkendelsesordning inden
de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk- og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.
Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en
sikkerhedsrisiko. Det er ikke sandsynligt, at is,
som falder fra møllernes vinger, kan ramme beboelser, idet afstanden til nærmeste bolig er ca.
573 m. Det samme vil være gældende for de
nærmeste offentlige veje, da afstanden til disse
er mere end 500 meter, og da is primært falder
lodret ned fra møllevingerne i forbindelse med
en opstart, hvor vingerne kun drejer langsomt
rundt.
2.6. Retablering af areal
Demontering af møller
Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren
af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtet til fuldstændig at fjerne alle anlæg i
et omfang, som modsvarer de krav, som fastsættes i lokalplanen. Det forventes, at alle veje,
som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering,
fjernes når vindmøllerne er nedtaget og fjernet.
Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne
fjernes - mindst til en meter under terræn hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål.
Møller og transformatorer nedtages og skrottes
efter brug, ligesom fundamenter kan knuses.
Det er ikke muligt at forudsige kommende krav
til skrotning og genbrug af materialer fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid
på 20-30 år, og udviklingen indenfor genbrugs-
området må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt
kan langt den overvejende del af vindmøllernes
komponenter indgå i genbrugssystemer efter
endt brug, og der forskes i at opnå en 100 %
genanvendelse af alle mølledele.
23
3.1. Landskabets dannelse og form
orienteret i isens bevægelsesretning. Lolland
udgøres helt overvejende af morænelandskaber primært med lerbund, men syd for Nakskov
findes dog store områder, som er kunstigt
tørlagte og afgrænset mod havet af diger.
På Lolland er landskabet præget af den sidste
istid (Weichsel Istiden), hvor gletschere ved deres glidende bevægelse har skabt et udglattet
bundmorænelandskab med lave bakker, som er
I landskabet omkring projektområdet er terrænet generelt meget jævnt, men mod nordvest
findes en tunneldal, hvor der er væsentligt
større terrænbevægelser. Tunneldalen løber
3. LANDSKABELIGE FORHOLD
langs med Halsted Å, og den forbinder Vesterborg Sø i nord med Indrefjord syd for Nakskov.
Omkring Birket og Lindet ved den nordlige kyst
ses et markant dødislandskab med højdepunkter på mellem 25 og 30 m over havets overflade.
I og umiddelbart omkring projektområdet udgøres landskabstypen af et åbent og slettelignende morænelandskab med overvejende ler-
N
Figur 3.1. Landskabskort over den vestlige del af Lolland med mølleområdet markeret med rød cirkel.(Per Smed [3.4])
24
bund og en meget ensartet og jævn topografi.
Mod nordøst findes dog en lavning i terrænet
med søer, eng og mose (Kyllingeeng), og øst
for anlægsområdet løber et vandløb (Åmoserenden). Selve vandløbet markerer sig ikke tydeligt som landskabselement, men søer og
engområdet ses tydeligt fra Maribovej nord for
området.
se og vandløb. Åmoserenden, som er et beskyttet vandløb, er desuden omfattet af 150 m
åbeskyttelseslinje på strækningen nord for Maribovej. Mølleprojektet berører ikke det ‘særlige
lokale naturområde’ eller arealer indenfor åbeskyttelseslinjen, som er vist på figur 3.3. Forhold til naturbeskyttelsesinteresserne er nærmere beskrevet i afsnit 5.4.
ger mod nord i en afstand af ca. 1,5 km, og det
omfatter store dele af Lollands nordlige kyststrækning og Smålandsfarvandet med blandt
andet øerne Rågø, Fejø, Femø, Vejrø og Askø.
Øvrige større uforstyrrede landskaber ligger
mere end 15 km mod sydøst. Det nærmeste
geologiske interesseområde ligger ca. 6,2 km
mod nordøst.
3.2. Kulturlandskabet
Det nærmeste større uforstyrrede landskab lig-
Mølleprojektet ved Søllested vil ikke påvirke de
Anvendelse og landskabelige interesser
N
Projektarealet ligger i landzone i et område,
som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt.
Området hører under Søllestedgårds jorder, og
der er tale om et herregårdslandskab karakteriseret ved store dyrkede markflader, som mod
øst er afgrænset af skovpartier, samt få levende hegn og remiser i det dyrkede terræn. I
kommuneplanen er den sydligste del af arealet
udpeget som 'jordbrugsområde med særlige
natur- og landskabsværdier'. Det er områder,
hvor der er særlige landskabs- og naturværdier
og særlige muligheder for friluftslivet, og der må
som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller
foretages indgreb, der kan forringe områdernes
landskabs- og naturmæssige værdier eller
spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet.
Umiddelbart øst for projektområdet er der i
kommuneplanen udpeget et 'særligt lokalt naturområde' omkring Kyllingeeng og langs Åmoserenden i Søllested Skov. Der er nærmere redegjort for de ‘særlige lokale naturområder’ i afsnit 6.1, hvor områdets afgrænsning er vist på
figur 6.2. Udpegningen knytter sig som hovedregel til naturområder beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3, herunder sø, eng, mo-
Større uforstyrret landskab
Geologisk interesseområde
10 km
Figur 3.2. Større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder.
25
større uforstyrrede landskaber eller de geologiske interesseområder direkte, men møllerne vil
i kraft af deres højde være synlige fra flere
punkter indenfor det større uforstyrrede landskab nord for mølleområdet. Der findes dog en
del skove langs den nordlige kyst, og de vil
medvirke til helt eller delvist at skjule mølleanlægget set fra visse positioner i området.
med stor indbyrdes afstand, og vil derfor ikke
begrænse udsyn fra eller indkig til skoven.
Der findes kun få læhegn i og omkring projektområdet, hvilket skyldes de gunstige jordbundsforhold, som mindsker behovet for lægivende
beplantning. Bortset fra et læhegn umiddelbart
nord for mølleområdet markerer læhegnene sig
ikke særligt som landskabelige elementer, fordi
Der er udarbejdet visualiseringer, som viser
møllernes synlighed og påvirkning set fra de
større uforstyrrede landskaber og fra det nærmeste geologiske interesseområde.
de fremstår med noget sporadisk beplantning.
Ved vandhuller og langs vandingskanaler brydes de store dyrkede markflader enkelte steder
af remiser samt spredte træer og buske primært bestående af løvfældende arter, og lige
sydvest for projektarealet ligger den mindre bevoksning Dyrehave. De spredtliggende beboelser i området er alle omgivet af lægivende beplantning omkring havearealerne.
N
Beplantning
Nord og øst for projektområdet ligger en række
skove, og mod sydøst findes Lollands største
skov, Kristianssæde Skov, som ligger knap 3
km fra mølleområdet. Vest for projektområdet
ligger de to mindre skove Dyrehave og Bødkerskov indenfor afstande af henholdsvis ca. 3 og
4 km.
Projektområdet grænser direkte op til Søllested
Skov, som er en blandingsskov overvejende
bestående af løvfældende arter. Søllested Skov
er noteret som fredskov, og den er omgivet af
300 m skovbyggelinje. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselement. Alle møller vil stå udenfor skovbyggelinjen, men de to sydligste møller vil have
vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Skoven danner en markant rumlig afgrænsning af
projektområdet mod øst og syd, men møllerne
vil i kraft af deres højde optræde som dominerende landskabselementer i forhold til skoven,
og de vil være meget synlige fra de vestligste
dele af skovkanten. De planlagte møller står
26
Skovbyggelinje
Åbeskyttelseslinje
1 km
Figur 3.3. De nærmeste skove og større bevoksninger omkring mølleområdet samt skovbyggelinjer
og åbeskyttelseslinjer.
Bebyggelse
Søllested er den nærmeste centerby i forhold til
mølleområdet, og den ligger ca. 2,5 km mod
sydvest. Hovedbyerne Nakskov og Maribo ligger henholdsvis ca. 8 km mod vest og 13,5 km
sydøst for projektområdet. De nærmeste afgrænsede landsbyer er Vesterborg, som ligger
ca. 2,5 km mod nordvest, og Stokkemarke, som
ligger knap 3 km mod nordøst. Den lille samlede bebyggelse, Abed, ligger indenfor en afstand af knap 1,3 km øst for mølleområdet.
Herudover er mølleområdet omgivet af få
spredte beboelser i det åbne land, og mod sydvest ligger herregården Søllestedgård, som ejer
projektarealet. Søllestedgård er beskrevet nærmere i afsnittet 'Herregårde'.
punkter i den sydligste del af Vesterborg, men
beplantning og bebyggelse i Vesterborg
Småhuse vil delvist skjule mølleanlægget fra
dette område. Også fra de vestligste dele af
Stokkemarke vil det være muligt at se møllernes rotorer over Søllested Skov.
Søllestedgård er omgivet af høj og tæt beplantning, og det vil ikke være muligt at se møllerne
sammen med gårdanlægget i sin fulde ud-
strækning. Set fra ejendommene omkring mølleområdet vil møllerne fremstå meget tydelige
og dominerende i landskabet. Møllerne er placeret med en afstand til de omkringliggende nabobeboelser, så de overholder afstandskravet
på 4 gange møllernes totalhøjde (svarende til
560 m). Otte af disse beboelser, som ligger indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde, er nærmere beskrevet i kapitel 4. Boliger, indenfor denne afstand af vindmøllerne,
N
Møllerne vil være synlige set fra flere steder i
de nord- og østlige dele af Søllested, men bevoksningen Dyrehave sydvest for mølleområdet
vil skjule det nederste af møllerne set fra de
nordvestlige områder. Udsigten fra Søllested
mod nord er i forvejen præget af højspændingsledninger.
Møllerne vil være synlige fra området syd for
Nakskov, men det vurderes at Sæbyholm Skov,
Bødkerskov og anden beplantning vil medvirke
til, at anlægget kun er synligt i begrænset omfang fra punkter i den østlige udkant af Nakskov og fra området nord for Nakskov.
På grund af afstandsforhold og de mellemliggende skove og læhegn vurderes det, at mølleanlæggets synlighed fra området omkring Maribo er meget begrænset.
Det vil være muligt at se møllerne fra enkelte
5 km
Figur 3.4. Bebyggelser og overordnede veje samt jernbane omkring mølleområdet.
27
kan ifølge VE-loven søge om at få vurderet
værditabet af deres ejendom, uden forinden at
skulle betale et depositum på 4.000 kroner.
lundvej, som ligger ca. 1,2 km vest for mølleområdet, og herudover findes der kun enkelte
mindre veje og grusveje i og omkring mølleområdet.
Infrastruktur
Den nærmeste overordnede statsvej er Maribovej / Vestre Landevej (rute 9), som ligger ca.
500 m nord for mølleområdet. Vejdirektoratet
har planlagt for en opgradering af vejen mellem
Maribo og Tårs, så den på sigt konverteres til
motortrafikvej på hele strækningen. Den fremtidige linjeføring er placeret langs med den eksisterende vej, og der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på hver side af
linjeføringen. Hermed kan afstanden til mølleområdet vise sig at blive reduceret til ca. 400
m. Mølleplaceringen overholder dog afstandskravet på minimum 250 m for møller over 80 m,
som Vejdirektoratet i december 2010 har udmeldt som det fremtidige afstandskrav. Det skal
dog forinden godtgøres, at møllerne ikke vil udgøre en distraktionsfaktor for trafikanter på de
overordnede veje og for lokoførere på jernbaner, jf. retningslinje 16.9.11 i Temakommuneplan 2010-2022, Vindmølleplan.
Der vil være enkelte kortere strækninger på rute 9, hvorfra møllerne vil være synlige. Det drejer sig blandt andet om strækningerne umiddelbart nord for møllerækken og vest for Halsted,
hvorfra der er udarbejdet visualiseringer. Der vil
være en enkelt kort strækning på rute 9 ved
Hellinge ca. 3 km vest for projektområdet, hvorfra møllerne vil være synlige og stå mere eller
mindre i vejens sigtelinje. Møllerækken er dog
placeret omtrent vinkelret på vejen, og sigtepunktet vil være placeret midt mellem de to
nordligste møller. Bebyggelse og beplantning
langs vejen vil begrænse udsynet til møllerne,
som derfor ikke vurderes at udgøre en væsentlig distraktionsfaktor for trafikanterne.
N
Herudover pågår der undersøgelser om etablering af ny statsvej mellem Tårs og Rødbyhavn i
forlængelse af projektet om Femern Bælt forbindelsen. Der er indtil videre skitseret to mulige vejforlægninger med nærmeste afstand til
mølleområdet på ca. 3,7 km, men placeringen
er endnu ikke fastlagt.
Højspændingstracé
De ovennævnte vejprojekter er vist på figur 6.5
i kapitel 6
Den nærmeste større kommunevej er Frisen-
28
1 km
Figur 3.5. Eksisterende højspændingstracéer nær mølleområdet.
På en ganske kort strækning af jernbanen mellem Nakskov og Maribo vil mølleanlægget stå i
jernbanens sigtelinje. Strækningen ligger i udkanten af Nakskovs østlige del ca. 8,5 km fra
møllerne, og der er skove mellem mølleområdet og denne del af jernbanestrækningen. Skovene skjuler de nederste dele af møllerne og
sammenholdt med den store afstand, vil dette
forhold på ingen måde kunne medføre gener
for jernbanetrafikken.
N
Omtrent 300 m nord for mølleområdet løber et
mindre højspændingstracé, og syd for mølleområdet er placeret et 132 kV højspændingstracé i en afstand af ca. 1,5 km fra mølleområdet. De to højspændingsanlæg er forbundet
med et tracé omtrent 6 km mod vest, som udspringer fra Nakskov, og herfra har det videre
forbindelser mod nord og syd.
Eksisterende møller
Grundet de gode vindressourceforhold er der
opstillet mange vindmøller på Lolland især i de
vestlige og sydlige egne. De nærmeste vindmøller i forhold til projektområdet er tre møllegrupper, som er placeret omkring Stokkemarke.
Grupperne består af henholdsvis 2, 3 og 4
vindmøller, og de står henholdsvis ca. 3,4 km,
3,9 km og 4,0 km øst for mølleområdet. Ved
gruppen med de 4 møller er opstillingsmønsteret udformet som et parallelogram, og møllerne
er 69 m høje. Møllerne i gruppen på to møller
er henholdsvis 45 m og 55 m høje, og møllerne
i gruppen med tre møller, som er placeret på
række, har en højde på 70 m.
Projektforslag
Eksisterende mølle
1 km
Øvrige eksisterende vindmøller er placeret mere end 6 km fra de nye møller.
Figur 3.6. Eksisterende møller omkring mølleområdet nordøst for Søllested.
29
3.3. Kulturhistoriske interesser
Fredede fortidsminder og arkæologiske
fund
Ifølge Kulturarvsstyrelsens database er der ikke
registreret fredede fortidsminder eller arkæologiske fund indenfor projektområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Temakommuneplan
2010-2022, Vindmølleplan har Museum Lolland-Falster foretaget arkivalsk kontrol af mølle-
området, og det vurderes, at der kan forekomme jordfaste fortidsminder indenfor området.
Derfor bør der forud for anlægsarbejdernes opstart foretages prøvegravning af de arealer og
tracéer, som berøres af vindmøllebyggeriet
med henblik på, at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder.
Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal
Museum Lolland-Falster kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelser-
N
ne i museumsloven i afsnit 1.4.
De nærmeste kendte fortidsminder er et voldgravanlæg omkring Søllestedgård syd for projektområdet og en helleristning nord for området (vist på figur 3.8). Fortidsminderne ligger
med en sådan afstand, at de ikke på nogen
måde påvirkes af mølleprojektet.
Diger
Der findes en del beskyttede diger indenfor og
omkring projektområdet, men ingen af digerne
berøres af anlægsarbejderne. Adgangsvejen til
den nordligste af møllerne føres gennem en eksisterende passage mellem to af de beskyttede
diger, og vejen placeres langs det ene af digerne over en strækning på ca. 275 meter. Placering af de beskyttede diger er vist på figur 3.7
og 3.8.
N
Vindmølle
Adgangsvej
Beskyttet dige
Eksisterende passage
Beskyttet dige
Fortidsminde
1 km
Figur 3.7. Fredede fortidsminder og beskyttede diger.
30
Figur 3.8. Beskyttede diger nær adgangsveje.
Kirker
Der findes fire kirker indenfor en afstand af 28
gange møllehøjden (3,9 km) fra møllerne og tre
kirker indenfor en afstand af 3,9-5 km fra møllerne. Alle kirker er omfattet af en 300 m kirkebyggelinje og kirkeomgivelser, som er opdelt i
henholdsvis nær- og fjernvirkning. De planlagte
møller vil ikke på nogen måde berøre kirkeomgivelser ved nogen af kirkerne.
øvrige dele af kirkens område. Det vil være muligt at se både kirken og møllerne samtidig fra
punkter vest for kirken. Kirken er dog forholdsvis lav og uden tårn, og skovparcellen vil derfor
fungere som baggrund for kirken. På den baggrund vurderes påvirkningen af Skovlænge Kirke ikke at være væsentlig.
Vesterborg Kirke er placeret i den nordlige del
af Vesterborg ca. 3,2 km nordvest for mølleom-
rådet. Kirkegården grænser mod sydøst direkte
op til det åbne land, og der er udpeget kirkeomgivelser mod sydøst og mod vest. Møllerne vil
være synlige set fra de sydligste dele af kirkegården, mens beplantningen på kirkegården vil
begrænse synligheden fra øvrige dele af området omkring kirken. På grund af afstanden og
beplantningen vurderes den visuelle påvirkning
ikke at være væsentlig.
Kirkernes placering, og den påvirkning, som
møllerne eventuelt medfører i forhold til kirkerne, er beskrevet enkeltvis nedenfor.
N
Søllested Kirke ligger ca. 2,5 km sydvest for
vindmøllerne. Kirken er placeret i den nordlige
del af Søllested og grænser direkte op til åbne
markarealer mod nord. Der er udpeget kirkeomgivelser mod sydvest og nord i retning mod
mølleområdet, men møllerne vil ikke ligge indenfor de udpegede områder. Møllernes rotorer
vil være synlige fra kirkens område, men det
nederste af mølletårnene vil være skjulte af beplantningen Dyrehave sydvest for mølleområdet. Udsigten mod nord og mølleområdet er i
forvejen belastet af højspændingsledninger,
som løber ca. 350 m fra kirken, og møllerne vil
ikke virke dominerende.
Skovlænge Kirke ligger i det åbne land ca. 3,3
km sydvest for projektområdet. Kirken ligger
umiddelbart vest for en mindre skovparcel, som
helt skjuler kirken set fra øst og sydøst. Der er
udpeget kirkeomgivelser mod nord og sydvest.
Dele af det nye mølleanlæg vil være synlige fra
kirkegårdens nordøstligste hjørne, men skovparcellen mod øst samt bebyggelse og beplantning vil skærme for udsynet til møllerne fra de
Kirke
Nærvirkning
Fjernvirkning
1 km
Figur 3.9. Kirker omkring projektområdet vist med kirkeomgivelser.
31
Figur 3.10. Søllested Kirke.
Figur 3.12. Vesterborg Kirke.
32
Figur 3.11. Skovlænge Kirke.
Figur 3.13 Stokkemarke Kirke.
Figur 3.14 Ryde Kirke.
Stokkemarke Kirke ligger centralt i byen Stokkemarke ca. 3,9 km mod øst, og der er udpeget
kirkeomgivelser nord og syd for kirken. Kirkegården er to-delt, og den del af området, som
ligger tættest på projektarealet grænser direkte
op til åbne marker. Denne del af kirkegården er
imidlertid omgivet af en høj bøgehæk og spredte træer, og møllerne vil derfor kun i meget begrænset omfang være synligt fra den vestlige
kirkegård. Det vil ikke være muligt at se møllerne fra selve kirken, og Stokkemarke Kirke vurderes derfor ikke at blive påvirket i væsentligt
omfang af mølleprojektet.
set omfang være muligt at se de nye møller fra
kirkens område. Det kan ikke udelukkes, at det
fra punkter syd for kirken vil være muligt at se
både kirke og dele af de nye møller samtidig.
Kirken er dog af nogenlunde samme højde som
den bagvedliggende bevoksning, som derfor vil
danne en tæt baggrund for kirkebygningen. Det
vil i givet fald kun være muligt at se rotorvingerne over bevoksningen omkring kirken, og
påvirkningen af Ryde Kirke vurderes derfor ikke
at være væsentlig.
sted, idet rotorerne vil nå et stykke op over byens bebyggelse og beplantning. Afstandsforholdet medfører dog, at møllerne højst sandsynligt
ikke vil virke særlig dominerende, og den visuelle påvirkning af Gurreby Kirke vurderes derfor
til ikke at være særlig høj.
Halsted Kirke ligger i tilknytning til Halsted Kloster i den sydlige del af Halsted by ca. 4,8 km
vest for projektområdet. Kirkens areal er omgivet af en høj mur, og der er bebyggelse mod
nord og syd. Mod øst findes et haveanlæg
(Halsted Kloster Park) som er omkranset af og
indeholder mange store træer. Der er udpeget
kirkeomgivelser mod nordøst og sydvest. Det
vurderes, at møllerne ikke vil være synlige fra
kirkens område på grund af den omgivende
mur og beplantningen i parken øst for kirken.
Møller og kirke vil være synlige samtidig set fra
Ryde Kirke er placeret i det åbne land ca. 4,8
km syd for mølleområdet. Der er udpeget kirkeomgivelser nordøst og syd for kirken. Kirken er
omgivet af tæt og høj beplantning mod nord og
vest, og det vil ikke eller kun i meget begræn-
Gurreby Kirke ligger ca. 4,7 km sydvest for
mølleområdet. Der er udpeget kirkeomgivelser
mod vest og øst. Mellem kirken og mølleområdet ligger byen Søllested, og udsigten fra kirken
udgøres derfor ikke af et uberørt landskab. På
grund af det flade og åbne landskab vil dele af
mølleanlægget givetvis være synligt bag Sølle-
Figur 3.15 Gurreby Kirke.
Figur 3.16. Halsted Kirke og hovedbygningen ved herregården Halsted Kloster.
33
enkelte punkter i landskabet, men på grund af
afstanden og beplantningen vurderes møllerne
ikke at påvirke oplevelsen af kirken i væsentligt
omfang.
ger findes blandt andet omkring kirkerne ved
Vesterborg, Halsted, Skovlænge, Gurreby, og
Stokkemarke (to separate arealer). Møllerne vil
være synlige fra flere af de fredede områder,
men vil ikke på nogen måde berøre arealerne.
Fredede områder
Der ligger ingen fredede arealer indenfor eller
tæt på mølleområdet. Det nærmeste fredede
område er en kirkefredning ved Søllested Kirke
(Provst Exner-fredning), og tilsvarende frednin-
Nord for Halsted er registreret en arealfredning
langs med områder omkring Halsted Å. Arealet
hører under Halsted Klosters jorder. Formålet
med fredningen er at sikre, bevare og forbedre
N
de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier samt at sikre offentlighedens adgang til dele af fredningsområdet. De nye møller vil være synlige fra dele af det fredede areal, mens terrænforhold og beplantning vil skjule
møllerne set fra andre punkter indenfor området. Mølleprojektet vil ikke berøre de fredede
arealer eller udgøre en konflikt i forhold til fredningsformålet.
Kulturmiljøer
Der er udpeget syv kulturmiljøer i Lolland Kommune. Det nærmeste kulturmiljø er Vesterborg
Seminarium, som ligger i området omkring
Vesterborg Kirke ca. 3,2 km nordvest for projektområdet. Vesterborg Seminarium er et tematisk kulturmiljø, der fysisk består af et stykke
brolægning, som viste vejen til det nu nedrevne
seminarium og i dag fungerer som indgang til
Vesterborg Kirke. Som en del af kulturmiljøet
nævnes også et gravminde for familien Boisen,
som er opstillet på kirkegården [3.5]. Gravmindet udgør et symbol for slægtens udvikling af
skole og uddannelse for folket på landet.
Møllerne vil ikke være synlige set fra de fysiske
reminiscenser af kulturmiljøet og vil ikke medføre nogen påvirkning af området som helhed.
Øvrige kulturmiljøer ligger længere borte end 9
km og vil derfor ikke blive påvirket af mølleprojektet.
Fredede områder
1 km
Figur 3.17. Fredede områder omkring mølleområdet.
34
Herregårde
Lolland er beriget med mange herregårde, og
det fremgår af kommuneplanen, at det er vigtigt
at bevare herregårdene ikke blot som løstrevne
bygningskomplekser med haveanlæg, men at
de også sikres i sammenhæng med de tilhørende jorder, herregårdslandskaberne.
Omkring projektområdet viser herregårdslandskaberne sig især i kraft af de meget store og
åbne dyrkede markflader, større skovpartier og
alléer, som fører op til bygningsanlæggene. De
nærmeste herregårde omkring projektområdet
er Søllestedgård, Knuthenlund, Halsted Kloster
og Gammelgård. Øvrige herregårde ligger mere
end 7 km fra mølleområdet og er derfor ikke
beskrevet yderligere, da de på grund af afstanden vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang af mølleprojektet.
Søllestedgård
Selve bygningsanlægget ved Søllestedgård ligger ca. 1,6 km sydvest for mølleområdet, og
hovedbygningen er opført i renæssancestil omkring 1860. Gårdens driftsbygninger er alle placeret vest for hovedbygningen, og øst herfor
ligger haveanlægget med blandt andet det fredede voldgravanlæg. Såvel bygninger som
haveanlæg er omkranset af høj og tæt beplantning, og alléer skaber landskabelige forbindelser mellem gårdanlægget og de omgivende jorder øst og vest for gården. Bygningsanlægget
markerer sig på grund af den omkringliggende
bevoksning ikke tydeligt i landskabet medmindre man befinder sig tæt på gården, og selv om
det ikke kan udelukkes, at det fra få positioner
vil være muligt at se bygningsanlægget samtidig med de nye møller, vurderes påvirkningen
ikke at medføre væsentlige visuelle gener.
nævneværdigt omfang set fra bygninger og det
indre af haveanlægget, men det vil givetvis
være muligt at se møllerne fra punkter i den
nordligste del af haven.
De nye møller vil fremstå meget synlige set fra
store dele af området omkring Søllestedgård,
og de vil udgøre et nyt og anseeligt element i
herregårdslandskabet. Mølleanlægget vil dog
ikke medføre nævneværdige ændringer i for-
hold til de eksisterende landskabelige eller
dyrkningsmæssige strukturer.
Knuthenlund Gods
Knuthenlund ligger ca. 4,0 km nordøst for projektområdet og blev oprettet i starten af 1700tallet som en avlsgård under Knuthenborg
Gods. Gård- og haveanlæg er organiseret med
hovedbygningen centralt placeret, driftsbygninger mod syd og haveanlæg mod nord. Rækker
N
Kulturmiljø
Herregård
1 km
Den tætte bevoksning omkring Søllestedgård
medfører, at møllerne ikke vil være synlige i
Figur 3.18. Kulturmiljøer og herregårde omkring mølleområdet.
35
af små formklippede tjørn flankerer vejene øst
og syd for Knuthenlund og skaber sammenhæng mellem gårdanlæg og det omgivende
landskab.
Gård- og haveanlæg er omgivet af store åbne
mark- og græsningsarealer mod vest, syd og
øst, og mod nord ligger Ugleholt Skov.
Hovedbygning og have er omkranset af høj og
tæt beplantning, mens driftsbygningerne ligger
frit og er meget synlige fra de omgivende arealer. De nye møller vil primært være synlige fra
de sydlige dele af gårdens næromgivelser,
mens den tætte beplantning i stort omfang vil
skjule møllerne set fra hovedbygningen og de
indre dele af haven. Mellem projektområdet og
gårdanlæg ligger de to mindre skovpartier Bøllesminde Skov og Hestehave samt den nordlige del af Søllested Skov, og de vil skjule de
nedre dele af mølletårnene.
Set fra de omgivende jorder syd for gårdanlægget vil møllerne fremstå synlige på grund af
det meget åbne og flade landskab, men opmærksomheden vil dog nok i højere grad fanges af de eksisterende møller nord for Stokkemarke, da afstanden hertil kun er ca. 1,5 km.
Det vil være muligt at se gårdanlægget samtidig med de nye møller, men på grund af afstandsforholdet samt omgivende og mellemliggende bevoksninger vurderes der ikke at forekomme uheldige visuelle sammenfald mellem
møllerne og Knuthenlund Gods.
Halsted Kloster Gods
Halsted Kloster ligger i den sydlige del af Halsted ca. 4,7 km fra mølleområdet. Godsets hi-
36
storie går helt tilbage til middelalderen, men
den nuværende hovedbygning er opført midt i
1800-tallet. Oprindeligt anvendtes godset, som
navnet antyder, som kloster, og Halsted Kirke
udgør én ud af de tilbageværende tre fløje i det
oprindelige firefløjede klosteranlæg. Mod øst
ligger haveanlægget, som udgøres af en terrasseret græsflade med spredte trægrupper og
omkranset af gamle lindealléer. Til gårdanlægget hører også driftsbygninger, som alle ligger sydøst for hovedbygningerne.
De nye møller vil kunne anes fra haveanlægget
men det vurderes, at de ikke i væsentligt omfang vil være synlige fra hovedbygningen, da
de omgivende træer vil skærme for udsynet.
Det vil være muligt at se bygningsanlæg og
møller samtidig fra enkelte punkter vest for klosteret, men på grund af afstanden og områdets
beplantning vurderes møllerne ikke at påvirke
oplevelsen af herregården i væsentligt omfang.
Gammelgård
Ca. 4,9 km syd for projektområdet ligger herregården Gammelgård, som er etableret sidst i
1500-tallet. Hovedbygningen er dog opført sidst
i 1800-tallet. Gårdanlægget er orienteret med
hovedbygning og haveanlæg placeret mod nord
og driftsbygningerne mod syd. Hovedbygningen
er opført på et fredet voldsted og omkranset af
voldgrav, og haveanlægget er omgivet af en
tæt bevoksning af løvfældende træer mod vest,
nord og øst. Det vil givetvis være muligt at se
mindre dele af det nye mølleanlæg fra hovedbygningen og visse steder i haveanlægget,
men havens omgivende og tætte beplantning
vil i stort omfang begrænse synligheden af møllerne.
Mølleanlægget vil på grund af det åbne herregårdslandskab være synligt set fra mange
punkter på de tilliggende jorder, men afstandsforholdet bevirker, at møllerne ikke vil virke meget dominerende. Det vurderes, at der ikke vil
kunne opstå uheldige visuelle sammenfald mellem herregården og mølleanlægget, dels på
grund af afstandsforholdet dels fordi herregårdens omliggende beplantning afskærmer bygningsanlægget og danner baggrund herfor, når
gården betragtes fra syd i retning mod mølleanlægget.
3.4. Visuelle forhold
Landskabsopdeling i afstandszoner
Landskabet opdeles i denne rapport i tre afstandszoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningen af zonerne er fastsat i forhold til møllernes højde, jf. anbefalingerne i rapporten 'Store vindmøller i det åbne land'
[3.1].
Nærzonen er området fra 0 - 4,6 km omkring
selve mølleområdet. Inden for dette område ligger blandt andet byerne Søllested, Stokkemarke, Vesterborg og de nærmeste nabobeboelser.
I nærzonen vil møllerne opleves som markante,
og de vil fra flere områder være dominerende i
landskabet. Møllerne er væsentligt større end
de fleste andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom beplantninger og bakkeformationer men også bygningsværker, herunder kirker og højspændingsmaster.
Mellemzonen er området fra 4,6 - 9,2 km. Set
fra mellemzonen vil møllerne generelt være
mindre dominerende end i nærzonen, men fra
de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om
en skalamæssig balance mellem vindmøllerne
og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold samt antallet af læhegn og tilstedeværelsen af øvrig beplantning og bebyggelse
vil have stor betydning for, om møllerne kan
ses, og hvor store de vil virke.
kelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne
bestemmelse.
Påvirkningsafstanden for møllerne ved Søllested svarer til ca. 3,9 km. Inden for denne afstand findes en gruppe med 2 vindmøller, og
hertil kommer to møllegrupper med henholdsvis
3 og 4 vindmøller, som er placeret tæt på
påvirkningsafstanden. Alle tre møllegrupper er
placeret ved Stokkemarke øst for projektområ-
Fjernzonen er områder, som ligger mere end
9,2 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves
møllerne mest markant i klart og solrigt vejr. De
vil især være synlige set fra åbne områder
uden større beplantninger eller fra højdedrag i
det omgivende landskab. Når man i klart vejr
betragter landskaber med møller - især i direkte
medlys - kan store møller ses over meget store
afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne
ved Søllested er synlige på store afstande, især
hvis man befinder sig på høje og åbne områder, som eksempelvis ved Birket og Horslunde
nord for projektområdet. Det vil under specielle
forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der er udarbejdet enkelte visualiseringer af de nye møller set fra mere end 9,2
kilometers afstand.
det. Betragtes vindmølleområdet ved Søllested
og de eksisterende vindmøller fra syd og nord
vil der ikke være visuelle sammenfald mellem
møllegrupperne. Der kan dog forekomme visuelle sammenfald mellem de eksisterende og
planlagte vindmøller, når vindmølleområderne
betragtes fra nordøst og sydvest, men på grund
af afstandsforholdene vil møllerne visuelt fremtræde med forskellige størrelser, så de opleves
som selvstændige, adskilte anlæg.
N
Andre vindmøller i området
'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' fastlægger, at
der ved planlægning for vindmøller nærmere
end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller
planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder
oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetæn-
Figur 3.19. Planlagte vindmølleområder.
37
Der er ikke planlagt for nye vindmølleområder
indenfor påvirkningsafstanden af vindmølleområdet ved Søllested, da det nærmeste planlagte
vindmølleområde (360-T10) ligger ca. 6 km syd
for projektområdet.
Øvrige tekniske anlæg i området
Vindmøller, master og højspændingsledninger
kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter,
når man bevæger sig gennem landskabet.
I rapporten 'Store vindmøller i det åbne land'
[3.1] vurderes, at det visuelle samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller
og højspændingsledninger er mere end 4,5 km.
Omvendt anføres det, at der kan være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart
dominerende, og at man herved også får mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer.
Nord og syd for mølleområdet findes tracéer af
højspændingsmaster. Tracéet mod nord er placeret relativt tæt på møllerækken i en afstand
af ca. 300 meter. Dette bevirker, at der er et tydeligt hierarki, hvor møllerne fremtræder mest
dominerende, mens masterne er markant lavere end møllerne, og ledningerne overvejende er
placeret under møllernes rotorer. Tracéet mod
syd er placeret ca. 1,5 km fra møllerækken og
her vil der blandt andet fra betragtningspunkter
i den nordlige del af Søllested kunne opstå
uheldige visuelle samspil, hvor møllernes rotorer og højspændingsledninger er placeret i
38
samme højde, så der ikke er et klart hierarki
mellem de to tekniske anlæg.
Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser det indbyrdes samspil mellem de nye møller ved Søllested og højspændingstracéerne
omkring projektområdet.
Visualiseringer
Der er udarbejdet visualiseringer, for at belyse
den visuelle påvirkning, som mølleprojektet
medfører. Visualiseringerne af projektforslaget
er gengivet sammen med det tilhørende foto af
de eksisterende forhold (0-alternativet). En
samlet oversigt over placering af fotopunkter og
afstandszoner fremgår af oversigtskortene på
figur 3.20 og figur 3.21, og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret.
Visualiseringsmetode
Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse
er der anvendt et digitalkamera med 50 mm
fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes
som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige
øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende A4-format).
Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er
ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 2.7 (Visual),
hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i
landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller
delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning,
og på nogle af visualiseringerne er det derfor
valgt at indplacere møllerne forrest i billedet, for
at vise møllernes position i landskabet.
Mølleanlægget er visualiseret med projektforslagets tre møller med en rotordiameter på 101
meter og en totalhøjde på 140 meter.
N
Afstandszone 4,6 km
Fotopunkter i nærzonen
1
2
3
4
5
Fotostandpunkt
1 km
10
6
7
8
9
10
11
12
13
14
11
2
3
12
Frisenlundvej
Maribovej
Vestre Landevej / Maribovej
Frisenlundvej ved Søllestedgård
Hovedgaden / Frisenlundvej nord for
Søllested
Krkevej i Søllested
Troelsebyvej i Søllested
Højrebyvej sydøst for Søllested
Skovlængevej ved Skovlænge Kirke
Kirkegården ved Vesterborg Kirke
Knuthenlund
Vestre Landevej vest for Stokkemarke
Tjennemarkevej syd for Stokkemarke
Nørredalsvej vest for Søllested
13
1
9
4
6 5
14
7
8
Figur 3.20. Fotopunkter i nærzonen.
39
Afstandszone 9,2 km
N
Fotostandpunkt
2 km
17
18
16
19
20
21
15
27
22
24
23
26
25
Figur 3.21. Fotopunkter i mellem- og fjernzonen.
40
Fotopunkter i mellemzonen
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Højrebyvej vest for Søllested
Maribovej vest for Halsted
Bandholmvej syd for Birket
Keldernæsvej nord for Stokkemarke
Vestre Landevej umiddelbart øst for
Stokkemarke
Vestre Landevej øst for Stokkemarke
Højrebyvej syd for Stokkemarke
Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke
Torebyvej sydøst for Ryde Kirke
Fotopunkter i fjernzonen
24
25
26
27
Vestre Landevej ved motorvejsbroen
Rødbyvej syd for Hillested
Græshavevej øst for Dannemare
Maglehøjvej syd for Holeby
41
1
Fotopunkt 1 - Eksisterende forhold
Frisenlundvej
Nærzone
42
Fotopunkt 1 - Projektforslag
Frisenlundvej
Møllerne ses fra Frisenlundvej vest for møllerne med Søllested Skov i baggrunden og skoven Dyrehave til højre i billedet. Møllerne er stort set synlige i hele deres højde og fremstår derfor markante. Afstand til nærmeste mølle er 1.323 m.
Nærzone
43
2
Fotopunkt 2 - Eksisterende forhold
Maribovej
Nærzone
44
Fotopunkt 2 - Projektforslag
Maribovej
Billedet er taget nordvest for mølleområdet med Søllested Skov i baggrunden og højspændingsanlægget i forgrunden. Møllerne ses stort set i hele deres højde, og de vil fremstå markante og dominerende i landskabet. Afstand til nærmeste mølle er 1.090 m.
Nærzone
45
3
Fotopunkt 3 - Eksisterende forhold
Vestre Landevej / Maribovej
Nærzone
46
Fotopunkt 3 - Projektforslag
Vestre Landevej / Maribovej
Nærzone
Møllerne er her visualiseret fra Vestre Landevej nordøst for projektområdet. I forgrunden ses den
lavtliggende Kyllingeeng, som krydses af et tracé af master med højspændingsledninger. I baggrunden anes Søllested Skov og det karakteristiske læhegn med stynede træer. Møllerne fremstår
markante, idet de er meget større end de øvrige landskabselementer. Møllerne vil således forandre oplevelsen af landskabet, men der er ikke tale om et uberørt landskab, og møller og ledningsanlæg udgør tydeligt to selvstændige tekniske anlæg. Afstand til nærmeste mølle er 716 m.
47
Fotopunkt 4 - Eksisterende forhold
Frisenlundvej ved Søllestedgård
Nærzone
48
4
Fotopunkt 4 - Projektforslag
Frisenlundvej ved Søllestedgård
Billedet er taget nord for Søllested umiddelbart inden vejen går ind til Søllestedgård. Møllerne ses
tydeligt bag skoven Dyrehave. Fra dette fotopunkt virker møllerne ikke dominerende i landskabet,
selvom der er mindre end 2 km til nærmeste mølle. Afstand til nærmeste mølle er 1.866 m.
Nærzone
49
Fotopunkt 5 - Eksisterende forhold
Hovedgaden / Frisenlundvej nord for
Søllested
Nærzone
50
5
Fotopunkt 5 - Projektforslag
Hovedgaden / Frisenlundvej nord
for Søllested
Billedet er taget nord for Søllested ved Kirkevej og Søllestedgård ses til højre i billedet bag beplantningen. Møllerne ses tydeligt bag skoven Dyrehave. Fra dette fotopunkt ses en del tekniske
installationer i form af højspændingsledninger, lysmaster og skilte, og derfor vil møllernes dominans virke mindre forstyrrende. Afstand til nærmeste mølle er 2.316 m.
Nærzone
51
Fotopunkt 6 - Eksisterende forhold
Kirkevej i Søllested
Nærzone
52
6
Fotopunkt 6 - Projektforslag
Kirkevej i Søllested
Nærzone
Billedet er taget sydvest for mølleområdet med Dyrehave og Søllested Skov i baggrunden og højspændingsanlægget nord for Søllested i forgrunden. Møllerne ses bag beplantningen og en enkelt
bag et af vejtræerne. De vil fremstå markante, dog uden at virke dominerende i landskabet, da højspændingsmasterne og vejtræerne visuelt vil virke større. Afstand til nærmeste mølle er 2.530 m.
53
Fotopunkt 7 - Eksisterende forhold
Troelsebyvej i Søllested
Nærzone
54
7
Fotopunkt 7 - Projektforslag
Troelsebyvej i Søllested
Nærzone
Mølleanlægget ses her fra den nordlige del af Søllested by med Søllestedgård og højspændingsanlægget i forgrunden. Møllerne ses bag Dyrehave og beplantningen omkring Søllestedgård og
med Søllested Skov til højre i billedet. Møllerne ses tydeligt over gården, men især elmasterne i
forgrunden får møllerne til at virke mindre. Afstand til nærmeste mølle er 2.591 m.
55
Fotopunkt 8 - Eksisterende forhold
Højrebyvej sydøst for Søllested
Nærzone
8
56
Fotopunkt 8 - Projektforslag
Højrebyvej sydøst for Søllested
Nærzone
Billedet er taget sydøst for Søllested, hvor Søllestedgård ses cirka midt i billedet. Jernbanen forløber igennem billedet i kanten af den pløjede mark. Møllerne er markante, og syner større end
øvrige landskabselementer dog uden at virke voldsomt dominerende. Afstand til nærmeste mølle
er 3.413 m.
57
9
Fotopunkt 9 - Eksisterende forhold
Skovlængevej ved Skovlænge Kirke
Nærzone
58
Fotopunkt 9 - Projektforslag
Skovlængevej ved Skovlænge Kirke
Møllerne ses fra Skovlænge Kirkes adgangsvej. Kun den ene af møllerne vurderes at være synlig
over beplantningen. Møllerne vil ikke virke dominerende fra dette område. Afstand til nærmeste
mølle er 3.295 m.
Nærzone
59
10
Fotopunkt 10 - Eksisterende forhold
Kirkegården ved Vesterborg Kirke
Nærzone
60
Fotopunkt 10 - Projektforslag
Kirkegården ved Vesterborg Kirke
Nærzone
Billedet er taget fra den sydligste del af kirkegården ved Vesterborg Kirke. Møllerne vil være synlige i stort set hele deres højde, men afstanden fra fotopunktet til møllerne medfører, at deres dominans vil være minimal. Møllerne vurderes ikke at være synlige fra kirkens indgangsdør og fra stien
ind til kirken fra p-pladsen på grund af beplantning på kirkegården. Afstand til nærmeste mølle er
3.097 m.
61
11
Fotopunkt 11 - Eksisterende forhold
Knuthenlund
Nærzone
62
Fotopunkt 11 - Projektforslag
Knuthenlund
Nærzone
Mølleanlægget ses fra Knuthenlund i området umiddelbart sydøst for bebyggelsen. Møllerne ses
bag Søllested Skov. Området er ikke præget af tekniske anlæg, men alene af store markarealer og
af skoven. Derfor vurderes møllerne at få en vis landskabelig dominerende effekt, selvom de kun
vil være synlige i begrænset omfang. Afstand til nærmeste mølle er 4.178 m.
63
12
Fotopunkt 12 - Eksisterende forhold
Vestre Landevej vest for
Stokkemarke
Nærzone
64
Fotopunkt 12 - Projektforslag
Vestre Landevej vest for
Stokkemarke
Nærzone
Billedet er taget fra Vestre Landevej nordøst for mølleområdet. Mølleanlægget er kun delvist synligt, idet den ene mølle er helt skjult bag beplantning, og de nedre dele på de to øvrige er placeret
bag bebyggelse og beplantning. Set fra denne synsvinkel og afstand virker møllerne ikke markante
i landskabet, idet træerne og den øvrige bevoksning i forgrunden er visuelt mest dominerende.
Afstand til nærmeste mølle er 3.177 m.
65
Fotopunkt 13 - Eksisterende forhold
Tjennemarkevej syd for
Stokkemarke
Nærzone
66
13
Fotopunkt 13 - Projektforslag
Tjennemarkevej syd for
Stokkemarke
Nærzone
Mølleanlægget er her visualiseret fra området syd for Stokkemarke. Møllerne er synlige i horisonten, men de virker på grund af afstanden ikke voldsomt dominerende i landskabsbilledet. Selv om
de nedre dele af mølletårnene er skjulte af bevoksningen i Søllested Skov, fremtræder anlægget
harmonisk. I forgrunden ses en af de fem eksisterende møller, som står syd for Stokkemarke. Denne mølle er visuelt meget større end de tre nye møller, og afstanden mellem de to mølleanlæg bevirker, at de klart opfattes som selvstændige anlæg. Afstanden til nærmeste mølle er 3.779 m.
67
Fotopunkt 14 - Eksisterende forhold
Nørredalsvej vest for Søllested
Nærzone
68
9
Fotopunkt 14 - Projektforslag
Nørredalsvej vest for Søllested
Nærzone
Billedet er taget i området vest for Søllested med Skovlænge Kirke helt til venstre og jernbanen
forløbende midt i billedet. Møllerne fremstår synlige i stort set hele højden og vil ændre landskabet
og oplevelsen heraf. Det vurderes dog, at møllerne tilpasses landskabets skala. Afstanden til nærmeste mølle er 4.420 m.
69
Fotopunkt 15 - Eksisterende forhold
Højrebyvej vest for Søllested
Mellemzone
70
15
Fotopunkt 15 - Projektforslag
Højrebyvej vest for Søllested
Visualiseringen viser møllerne set fra Højrebyvej ca. 3 km vest for Søllested. Helt til venstre i billedet ses Skovlænge Kirke. Møllerne ses i næsten hele deres højde, men vurderes at være harmoniske i forhold til landskabets øvrige elementer. Afstanden til nærmeste mølle er 5.737 m.
Mellemzone
71
16
Fotopunkt 16 - Eksisterende forhold
Maribovej vest for Halsted
Mellemzone
72
Fotopunkt 16 - Projektforslag
Maribovej vest for Halsted
Billedet viser udsigten til Halsted Kirke og herregården Halsted Kloster set fra vest fra Maribovej.
Møllerne vil stå delvist skjult bag beplantningen syd for Halsted, og de vurderes ikke at påvirke oplevelsen af kirken og klosteret i væsentligt omfang. Afstanden til nærmeste mølle er 5.829 m.
Mellemzone
73
17
Fotopunkt 17 - Eksisterende forhold
Bandholmvej syd for Birket
Mellemzone
74
Fotopunkt 17 - Projektforslag
Bandholmvej syd for Birket
Mellemzone
Billedet er taget fra toppen af en gravhøj ved Bandholmvej syd for Birket. Området er udpeget som
geologisk interesseområde og udgør det højest beliggende område i Lolland Kommune. Til højre
ses nogle gravhøje, og til venstre anes de lavereliggende landskaber med skovområderne ved Ugleholt og Rosningen. Møllerne ved Søllested vil ikke på nogen måde virke dominerende i landskabet, idet kun vingespidserne vil kunne anes over beplantningen midt i billedet. For at vise møllernes placering i landskabet, er de indsat ubeskåret. Afstand til nærmeste mølle er 6.617 m.
75
18
Fotopunkt 18 - Eksisterende forhold
Keldernæsvej nord for Stokkemarke
Mellemzone
76
Fotopunkt 18 - Projektforslag
Keldernæsvej nord for Stokkemarke
Mellemzone
Visualiseringen viser mølleanlægget set fra Keldernæsvej. I forgrunden ses den eksisterende møllegruppe nord for Stokkemarke. Den ene af de nye møller vil være skjult af beplantningen, men rotorerne på de to øvrige møller, hvoraf den ene er placeret umiddelbart udenfor billedfeltet, vil være
synlige over beplantningen. Møllerne er vist ubeskåret forrest i billedet for at angive deres placering i landskabet. De vil klart adskille sig fra de eksisterende møller alene ved deres størrelse. Afstand til nærmeste mølle er 5.109 m.
77
19
Fotopunkt 19 - Eksisterende forhold
Vestre Landevej umiddelbart øst for
Stokkemarke
Mellemzone
78
Fotopunkt 19 - Projektforslag
Vestre Landevej umiddelbart øst for
Stokkemarke
Billedet viser de nye møller sammen med Stokkemarke Kirke. Møllerne vil dog stort set være skjult
bag beplantningen og bebyggelsen syd for kirken, og det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke oplevelsen af kirken i nævneværdig grad. Afstanden til nærmeste mølle er 4.648 m.
Mellemzone
79
20
Fotopunkt 20 - Eksisterende forhold
Vestre Landevej øst for
Stokkemarke
Mellemzone
80
Fotopunkt 20 - Projektforslag
Vestre Landevej øst for
Stokkemarke
Mellemzone
Billedet er taget fra området sydøst for Stokkemarke og viser mølleanlægget sammen med bebyggelse i denne landsby. Til højre i billedet ses tårnet på Stokkemarke Kirke, som er højere end
såvel beplantning som øvrig bebyggelse. Til venstre i billedet ses en af de fem eksisterende vindmøller syd for Stokkemarke. Set fra dette betragtningspunkt er de nye møller visuelt en anelse
mindre end Stokkemarke Kirke og den eksisterende mølle, og de virker derfor ikke meget dominerende, selv om anlægget fremstår synligt i horisonten. Afstanden til nærmeste mølle er 4.886 m.
81
Fotopunkt 21 - Eksisterende forhold
Højrebyvej syd for Stokkemarke
Mellemzone
82
21
Fotopunkt 21 - Projektforslag
Højrebyvej syd for Stokkemarke
Mellemzone
Billedet vise de nye møller sammen med tre eksisterende møller sydøst for Stokkemarke, og et
højspændingstracé. De nye møller ses tydeligt over Søllested Skov og anden beplantning, men de
vurderes at tilpasse sig landskabet og ikke virke dominerende. Afstanden til nærmeste mølle er
5.414 m.
83
Fotopunkt 22 - Eksisterende forhold
Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke
22
Mellemzone
84
Fotopunkt 22 - Projektforslag
Ryde Møllevej syd for Ryde Kirke
Mellemzone
Visualiseringen viser møllerne sammen med Ryde Kirke set fra syd. Møllerne vil være delvist skjult
bag beplantningen, men for at vise møllernes størrelse og placering i forhold til kirken er de vist
ubeskåret forrest i billedet, selvom de står bag træerne. Møllerne vurderes ikke at påvirke kirken,
eller oplevelsen af kirken set fra syd i væsentligt omfang. Afstanden til nærmeste mølle er 5.399 m.
85
Fotopunkt 23 - Eksisterende forhold
Torebyvej sydøst for Ryde Kirke
Mellemzone
86
23
Fotopunkt 23 - Projektforslag
Torebyvej sydøst for Ryde Kirke
Mellemzone
Billedet viser møllernes placering i forhold til Ryde Kirke set fra Torebyvej øst for Toreby. Både kirke og møller er stort set skjult bag beplantningen i området. Møllerne er vist ubeskåret forrest i billedet, selvom de vil være placeret bag beplantningen. Møllerne vurderes ikke at påvirke kirken og
oplevelsen af denne fra dette område. Afstanden til nærmeste mølle er 5.871 m.
87
Fotopunkt 24 - Eksisterende forhold
Vestre Landevej ved
motorvejsbroen
Fjernzone
88
24
Fotopunkt 24 - Projektforslag
Vestre Landevej ved
motorvejsbroen
Visualiseringen er lavet fra motorvejsbroen nordvest for Maribo, hvor vejen ligger forholdsvis højt i
det flade terræn. Møllerne vurderes ikke at blive synlige fra dette område, men for at anskueliggøre møllernes placering er de vist ubeskåret og forrest i billedet, selvom de vil stå bag beplantning. Afstanden til nærmeste mølle er 12.935 m.
Fjernzone
89
Fotopunkt 25 - Eksisterende forhold
Rødbyvej syd for Hillested
Fjernzone
90
25
Fotopunkt 25 - Projektforslag
Rødbyvej syd for Hillested
Fjernzone
Billedet er taget i et forholdsvis åbent landskabsområde med gode udsigtsforhold. Til højre for
træet i midten af billedet kan de tre møller syd for Stokkemarke anes og de nye møller vil ligeledes
kunne ses i klart vejr. Der er lavet et mindre udsnit at billedet, som er forstørret, for at vise møllernes placering i landskabet. De nye møller vil ikke påvirke dette område på nogen måde. Afstanden
til nærmeste mølle er 12.974 m.
91
Fotopunkt 26 - Eksisterende forhold
Græshavevej øst for Dannemare
Fjernzone
92
26
Fotopunkt 26 - Projektforslag
Græshavevej øst for Dannemare
Fjernzone
Visualiseringen viser møllernes samspil med mølleområdet med 6 møller syd for Søllested. De 6
møller ses til højre i billedet og de er opstillet i to rækker. Fra dette område vil de nye møller være
synlige, men kun i begrænset omfang. De vurderes, at adskille sig fra mølleområdet med de 6
møller, både i kraft af deres størrelse og deres opstillingsmønster. Afstanden til nærmeste mølle er
9.985 m.
93
27
Fotopunkt 27 - Eksisterende forhold
Maglehøjvej syd for Holeby
Fjernzone
94
Fotopunkt 27 - Projektforslag
Maglehøjvej syd for Holeby
Fjernzone
Billedet viser de nye møllers samspil med 4 eksisterende møller ved Holeby. Desuden viser billedet møllernes synlighed på ca. 11 km's afstand i et fladt landskab. Der vil være klar adskillelse af
de to mølleanlæg, samtidig med, at de nye møller vurderes at være tilpasset landskabet skala. Afstanden til nærmeste mølle er 10.953 m.
95
3.5. Vurdering af landskabelig
påvirkning
Anvendelse og landskabelige interesser
Mølleanlægget opføres i et overvejende fladt og
udramatisk bundmorænelandskab. Selve mølleområdet er karakteriseret ved store og åbne
dyrkede markflader med kun få læhegn og bevoksninger samt skovpartiet Søllested Skov.
Det meget flade og åbne landskab medfører, at
mølleanlægget vil være helt eller delvist synligt
set fra mange punkter i det omkringliggende
område, men omvendt vil der også være en
skalamæssig balance mellem landskabets karakter og elementer, som betyder, at mølleanlægget vil kunne spille op til og harmonere med
det store landskabsrum vest for Søllested Skov.
Visualiseringerne viser, at afstandsforhold og
de mange skove nord for mølleområdet vil nedtone møllernes dominans og synlighed, når de
betragtes fra flere punkter indenfor det større
uforstyrrede landskab og det geologiske interesseområde mod nord. Det vurderes derfor, at
mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning i forhold til disse områder.
Mølleprojektet vil ikke forhindre udnyttelsen af
området til landbrugsformål, og der tages videst
muligt hensyn til landbrugsdriften ved placering
af møller, adgangsveje og øvrige nødvendige
tekniske anlæg. Den sydligste mølle vil være
placeret indenfor et 'jordbrugsområde med
særlige landskabs- og naturværdier'. Mølleanlægget vil i sin helhed medføre en visuel
påvirkning af det pågældende område, men det
vurderes, at møllerne herudover ikke vil forringe områdernes naturmæssige værdier eller
96
spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at
møllerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring
mølleområdet.
Vesterborg, og på grund af afstandsforhold vil
de ikke virke dominerende. Det vurderes derfor,
at disse byer ikke påvirkes i væsentligt omfang
af mølleprojektet. Maribo forventes ikke at blive påvirket nævneværdigt, da synligheden af
anlægget vil være yderst begrænset.
Beplantning
Søllested Skov danner en markant afgrænsning
af landskabsrummet mod øst, men møllerne vil
i kraft af deres højde virke dominerende i forhold til skoven. Møllerne er dog placeret med
en sådan indbyrdes afstand, at de ikke vil hindre indkig til eller udsyn fra Søllested Skov, og
det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil
forringe oplevelsen af skoven som landskabselement i væsentligt omfang. Der vil ikke forekomme påvirkning af områdets øvrige beplantning som følge af mølleprojektet.
Bebyggelse
Afstandskravet på fire gange møllernes totalhøjde overholdes i forhold til alle beboelser omkring møllerne, og påvirkningen i relation til bebyggelser i området vurderes derfor ikke at
være væsentlig. Set fra de nærmeste nabobeboelser vil møllerne dog være meget synlige og
dominerende, og de vil forandre udsigten til
landbrugslandskabet.
Møllerne vil medføre en visuel påvirkning set
fra de nord- og østlige dele af Søllested. På
grund af bevoksningen Dyrehave vil mølleanlægget dog være delvist skjult, og da udsigten
fra byen mod mølleområdet i forvejen er belastet af et eksisterende højspændingstracé, vurderes påvirkningen af Søllested ikke at være
væsentlig. De nye møller vil kun være delvist
synlige set fra Nakskov, Stokkemarke og
Veje, øvrige tekniske anlæg og møller
De nye møller vil være meget synlige set fra rute 9 på den del af strækningen, som ligger lige
nord for mølleområdet, og de vil forandre oplevelsen af vejstrækningen. Mølleanlægget vil
kun på en ganske kort strækning af rute 9 være
placeret i vejens sigtelinje (vest for Hellinge),
men i dette tilfælde vil sigtepunktet være placeret mellem de to nordligste møller, og bebyggelse og beplantning langs vejen vil desuden
skærme for udsigten til møllerne. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at forstyrre trafikanternes opmærksomhed i nævneværdigt omfang. Det vurderes, at mølleanlægget på grund
af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil
udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter
på de øvrige overordnede veje eller for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Maribo. Møllerne overholder afstandskravet på 250
m til overordnede veje og jernbaner, og mølleanlægget vil ikke være i konflikt med planerne
om opgradering af rute 9 til motortrafikvej.
De nye møller vil bidrage til at øge antallet af
tekniske anlæg i området, og der vil fra enkelte
punkter i landskabet opstå uheldige visuelle
samspil mellem mølleanlægget og de eksisterende højspændingstracéer nord og syd for
mølleanlægget. Dette vil dog primært være
gældende, når møller og højspændingsanlæg
betragtes fra få punkter henholdsvis nordvest
og sydvest for projektområdet, idet Søllested
Skov vil skjule højspændingsanlæggene set fra
øst og syd. Betragtes møllerne fra området
nord for rute 9, vil det ikke give anledning til
uheldige visuelle samspil med højspændingstracéet nord for mølleområdet, da afstanden
mellem de to anlæg er meget kort og der herved vil være et tydeligt hierarki mellem anlæggene med møllerne som det klart dominerende anlæg.
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå enkelte uheldige visuelle sammenfald mellem de nye
møller og de eksisterende møllegrupper, der
står omkring Stokkemarke. Generelt gælder
dog, at de eksisterende møller alle er væsentligt lavere end de nye møller, og at de desuden
står med så stor afstand til de nye møller, at
man i langt overvejende grad vil kunne opfatte
de respektive møllegrupper som selvstændige
anlæg. Den visuelle påvirkning, som de nye
møller vil medføre i relation til øvrige møllegrupper indenfor påvirkningsafstanden på 28
gange møllernes totalhøjde, vurderes derfor ikke som værende væsentlig.
Kulturhistoriske interesser
Mølleanlægget vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede områder. Møllerne vil i et vist
omfang være synlige fra kirkegårdene omkring
Søllested Kirke, Vesterborg Kirke, Skovlænge
Kirke og Gurreby Kirke. Mellem Søllested Kirke
og projektområdet løber et eksisterende højspændingstracé. Det er placeret forholdsvis tæt
på kirken og vil dermed vil påvirke kirken i højere omfang end mølleanlægget, som desuden vil
være delvist skjulte af beplantning. Set fra de
øvrige kirker er møllerne kun synlige i yderst
begrænset omfang, eller også virker de grundet
afstandsforholdene ikke dominerende i landskabet. På baggrund af ovenstående vurderes
påvirkningen af de omkringliggende kirker ikke
at være væsentlig.
Møllerne vil fremstå synlige og markante i herregårdslandskabet omkring Søllestedgård, men
netop herregårdslandskaber er velegnede til
opstilling af møller, idet de indeholder store
landskabrum og -elementer, som skalamæssigt
modsvarer mølleanlæg i den aktuelle størrelse.
Selve bygningsanlægget er omgivet af tæt og
høj beplantning, og det vurderes, at møllerne
ikke vil medføre en uheldig visuel påvirkning af
Søllestedgård. På grund af afstanden til de
øvrige herregårde samt omgivende bevoksninger, vurderes mølleprojektet ikke at give anledning til uheldige visuelle forhold i relation til de
øvrige herregårde.
Visuelle forhold
Den visuelle påvirkning af mølleanlægget vil
være størst, når det betragtes fra vest, dels på
grund af, at landskabet her er åbent og uden
nævneværdig beplantning, dels fordi mølleopstillingen vil brede sig mest muligt i horisonten.
Betragtes anlægget fra øst, vil Søllested Skov
danne en landskabelig modvægt til og delvist
skjule møllerne, som hermed ikke vil virke så
dominerende i landskabet. Betragtes anlægget
fra nord eller syd vil møllerne visuelt være placeret bag hinanden, og anlægget vil fylde minimalt i horisonten. Desuden vil Søllested Skov
begrænse synligheden af møllerne, når de betragtes fra syd.
Visualiseringerne viser, at møllerne indenfor
nærzonen i kraft af deres størrelse fremstår dominerende, idet de er væsentligt større end
øvrige landskabselementer såsom bebyggelse,
beplantning og øvrige tekniske anlæg.
Indenfor mellemzonen vil det meget flade og
åbne landskab vest, øst og syd for projektområdet bevirke, at møllerne set fra visse positioner
i disse områder vil være synlige og fremstå
markante. Dog vil de mange skovpartier nord,
øst og sydøst for mølleområdet medvirke til helt
eller delvist at skjule anlægget eller nedtone
møllerne dominans i landskabet set fra andre
punkter indenfor mellemzonen.
Set fra flere steder i fjernzonen vil der, grundet
det overvejende flade og åbne landskab, være
punkter, hvorfra det vil være muligt at se de nye
møller. Møllerne vil dog i højere grad være
skjulte bag beplantning og bebyggelser, ligesom afstandsforholdene bevirker, at mølleanlægget ikke vil virke dominerende i landskabet.
Samlet set vurderes det, at mølleanlægget vil
medføre en forandring af de visuelle og landskabelige forhold i området, men at landskabets robuste karakter og store skala kan bære
opstilling af møller i den pågældende størrelse.
På den baggrund vurderes det, at projektet kan
gennemføres uden at væsentlige landskabelige, visuelle eller kulturhistoriske interesser
påvirkes i væsentligt omfang.
0-alternativet
Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle
forhold i og omkring mølleområdet.
97
4. FORHOLD VED
NABOER
4.1. Afstand til naboer og visuelle
forhold
Det er normalt kendetegnende for beboelser
omkring et mølleområde, at de nærmeste na-
boer får den største støjpåvirkning. Generelt vil
boliger henholdsvis vest og øst for møllerne
påvirkes mest af skyggekast, mens naboer
nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret
med opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra, men i det aktuelle tilfælde er disse be-
Vindmølle
Vindmølle
4 x totalhøjde
6 x totalhøjde
500 m
Figur 4.1. Afstand på 4 x møllernes totalhøjde svarende til 560 meter for
projektforslagets 140 meter høje møller.
98
Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må
planlægges for opstilling af vindmøller nærmere
nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det
vil for projektforslagets møller betyde 560 meter
(vist på figur 4.1). Afstanden til den nærmeste
nabo i forhold til projektforslagets møller er 573
N
N
500 m
tragtninger rimeligt dækkende.
Figur 4.2. Afstand på 6 x møllernes totalhøjde svarende til 840 meter for
projektforslagets 140 meter høje møller.
meter, og denne ejendom ligger nordøst for
møllerækken.
I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og den påvirkning, som møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til støj, skyggekast og visuel
påvirkning. I forbindelse med en vurdering af
anmeldt værditab på omkringliggende ejendomme, vil Wind1 A/S foretage en detaljeret visualisering af møllerne set fra de nabobeboelser,
som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde
(vist på figur 4.2). Ejere af disse ejendomme
kan kræve erstatning for værditab af deres
ejendom uden at skulle betale et gebyr på
4.000 kroner (jf. lov om fremme af vedvarende
energi, som er nærmere omtalt i afsnt 1.4). Visualiseringerne vil blive forelagt disse naboer.
De nærmere beskrevne nabobeboelser er udvalgt efter samme afstandskrav, hvilket vil sige
840 meter.
Naboer, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde svarende til 840 m, er nabo A, B, C, D,
E, Q, T og U. De er vist samlet på oversigtskortet figur 4.3, og på figur 4.4 til 4.9 i de vist hver
for sig med en pil, som angiver retning fra beboelsen mod møllerne.
Nabo A er en beboelsesejendom, som ligger
ca. 796 m nordvest for de nye møller. Beboelsen ligger umiddelbart syd for Rute 9. Boligen
og de udendørs opholdsarealer er orienteret
mod syd og vest, og der er derfor delvist udsyn
i retning mod møllerne. Det vurderes at møllerne kun i meget begrænset omfang ses inde fra
boligen. Mellem denne bolig og møllerækken
findes en mindre højspændingsmasterække.
N
T-U
C-D
B
A
E
3
Q
2
1
Figur 4.3. Oversigtskort med de nærmeste nabobeboelsers placering med bogstavangivelse som i
støj- og skyggeberegninger.
99
N
N
N
C
A
B
D
Figur 4.5. Nabo B.
Figur 4.4. Nabo A.
Figur 4.6. Nabo C og D
N
N
N
U
E
T
Q
Figur 4.7. Nabo E.
100
Figur 4.8. Nabo Q.
Figur 4.9. Nabo T og U.
Nabo B er en beboelsesejendom, som ligger i
en afstand af ca. 689 m fra møllerækken. Som
nabo A ligger beboelsen langs Rute 9, men
nord for vejen. Huset og haven er primært orienteret mod vest og dermed ikke mod møllerne, men det vurderes, at møllerne kan ses inde
fra boligens sydvendte vinduer. Haven er omgivet af beplantning, men møllerne vil være synlige fra dele af haven.
Nabo C er en beboelsesejendom, som ligger i
en afstand af 756 m nordøst for møllerækken.
Som nabo A og B ligger ejendommen langs Rute 9. Beboelsen er orienteret mod sydvest, og
dermed direkte i retning mod møllerne. Der er
en del beplantning i haven mellem huset og
mølleområdet, men det vurderes, at møllerne
vil være delvist synlige fra både beboelsen og
fra haven sydvest for huset i vinterhalvåret, når
der ikke er blade på beplantningen langs vejen.
Nabo D er en beboelsesejendom, som ligger
nordøst for møllerækken i en afstand af ca. 709
m fra møllerne. Øst for beboelsen er en gårdsplads, og haven ligger nord og vest for huset,
mens udhuset ligger syd for beboelsen og dermed mellem denne og mølleområdet. Der er
desuden opholdsarealer syd for udhuset, og
her vil der være fri og uhindret udsigt mod mølleområdet. Det vurderes, at møllerne stort set
ikke vil være synlige fra beboelsen på grund af
udhusets placering og beplantning vest for huset.
Nabo E er en beboelsesejendom, som er placeret øst for de nye møller i en afstand af ca.
573 m fra nærmeste mølle. Syd for beboelsen
ligger udhuse, og haven ligger omkring bebyg-
gelsen. Beboelsen orienterer sig bl.a. mod vest
og dermed i retning mod møllerne. Beboelsen
er omgivet af beplantning, også mod vest, men
møllerne vurderes at være synlige fra beboelsen og fra haven.
Nabo Q er en beboelsesejendom, som ligger
581 m vest for nærmeste mølle. En mindre del
af beboelsen er orienteret mod øst, og dermed
i retning mod mølleområdet. Der findes en del
beplantning omkring beboelsen, men ikke i et
omfang, som vil være i stand til at skjule møllerne set fra beboelsen. Beplantningen i havens
østlige del vil være med til delvist at skjule møllerne set fra store dele af haven.
Nabo T, som ligger 816 m fra nærmeste mølle,
har indtil for nylig været en beboelsesejendom,
men den er nu nedrevet. Set fra ejendommen
vil møllerne stort set være skjult bag den forholdsvis høje beplantning på modsatte side af
vejen.
Nabo U ligger umiddelbart nordvest for nabo T
i stort set samme afstand fra møllerne. Møllerne vurderes at være delvist synlige fra beboelsen og fra haven syd og øst for beboelsen. Der
er ingen afskærmende beplantning i haven i
retning mod møllerne, og der er desuden en
åbning i beplantningen på modsatte side af vejen.
4.2. Støj
Støjniveau
Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB.
Ved måling af lydens styrke bruges en særlig
metode, som efterligner det menneskelige øres
følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden dB(A). En stigning på 3
dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpning
på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.
Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur,
lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold.
Beregninger
Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne
er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen med programmet WindPro 2.7 (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af
støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til støjbekendtgørelsen beregnes støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved
en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8
m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på
0,05 meter. Støjudbredelsen fremgår af kortene
på de følgende sider (figur 4.10 og 4.10), hvor
de enkelte naboer er markeret, og hvor
støjpåvirkningen af området er vist som ovale
figurer med forskellige farver. De beregnede
støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af
oversigtsskemaet figur 4.12, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de
udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca.
15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegninger fra WindPro er desuden
gengivet i bilag 1 til miljørapporten.
Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres in-
101
dividuelt, men en nedjustering af kildestøjen
medfører, at møllen producerer mindre strøm. I
projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt i Siemens 3,0 MW med 101 meter rotor,
er der foretaget beregninger med en generel
støjdæmpning af alle tre møller for at sikre, at
den pågældende mølletype kan overholde
støjgrænserne ved de nærmeste naboer. Som
det fremgår af det uddybende bilag 1 til miljørapporten, hvor den samlede støjberegning er
gengivet, er kildestøjen fastsat til 103,4 / 106,0
dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og
8 meter pr. sekund.
N
Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på
tilsvarende møller, og producenten står inde for,
at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør
støjbekendtgørelsen er der en samlet ubestemthed på +/- 2 dB(A) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved
naboer.
Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter,
og som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1
vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil
her kunne vise sig, at der er behov for større
eller mindre støjdæmpning af de pågældende
Figur 4.10. Kort over støjudbredelsen ved en
vindhastighed på 6 meter pr. sekund.
102
Ny mølle
Støjmodtager
37,0 dB(A)
42,0 dB(A)
500 m
N
møller. Ved opstilling af møllerne skal der indgives anmeldelse med dokumentation for, at
støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse.
Støjberegningerne for projektforslaget viser, at
den beregnede støj ved de nærmeste naboer
overholder gældende regler. Kommunen kan i
særlige tilfælde kræve, at der foretages
støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en
eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav,
skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af
vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i
denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænsen.
Vurdering af støjforhold
Det fremgår af kortene (figur 4.10 og 4.11) og
af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.12 og i bilag 1 til
miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det
åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarende vil ingen byzonearealer/samlede bebyggelser mv., som anvendes til eller er
udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 37 og
39 dB(A). Hermed er lovkravene overholdt.
I projektforslaget er der beregnet et støjbidrag
på 40,4 / 43,7 dB(A) ved nabo Q, som er den
Ny mølle
Støjmodtager
39,0 dB(A)
44,0 dB(A)
500 m
Figur 4.11. Kort over støjudbredelsen ved en
vindhastighed på 8 meter pr. sekund.
103
nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for
den største støjpåvirkning. Projektforslaget holder sig således lige under støjgrænserne på 42
/ 44 dB(A). På grund af afstanden til områder
med støjfølsom arealanvendelse vil støjbidraget
ligge væsentligt under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 dB(A), som er gældende for
disse områder. Der beregnet et støjbidrag på
32,0 / 35,4 dB(A) ved nabo R, som er den nærmeste beboelse i den samlede bebyggelse
Abed.
4.3. Infralyd og lavfrekvent støj
Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet 10-160 Hz, mens infralyd er betegnelsen for
lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt
overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler generelt en
grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 dB i dagtimerne og 20 dB om natten
[4.3]. Der er ikke fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj i den nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller, men for at få klarere
regler på området vil specifikke grænser for lavfrekvent støj indgå i en kommende støjbekendtgørelse, som forventes offentliggjort inden sommerferien 2011.
På baggrund af en stigende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller påvirker omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj
end de hidtil kendte mindre vindmøller, har
Energistyrelsen gennemført forskningsprojektet
'Lavfrekvent støj fra store vindmøller' med deltagelse af DELTA, Risø DTU, DONG Energy,
Aalborg Universitet samt University of Salford
104
og University of Manchester.
Projektet har omfattet store vindmøller med en
effekt på over 2 MW, og i 2008 blev der offentliggjort en delrapport på baggrund af målinger
på 4 prototypevindmøller [4.1]. En revideret endelig rapport er blevet offentliggjort i november
2010 [4.2]. Denne rapport inddrager målinger af
støj fra 14 store vindmøller, der er blevet opstillet i Danmark indenfor de seneste par år, og
som sammenlignes med målinger af støj fra 33
ældre små vindmøller. Rapporten konkluderer,
at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, men påviser
samtidigt, at der generelt ses små forskelle
mellem små og store møller i forhold til lavfrekvent indendørs støj hos naboer. Det lavfrekvente indendørs støjniveau hos naboer til
vindmøller stiger ikke nødvendigvis som følge
af vindmøllens størrelse, og store vindmøller
udgør således ikke et specielt problem i forhold
til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. I situationer, hvor man ligger tæt på de
gældende udendørs støjgrænser for vindmøller,
er der for både små og store vindmøller beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som
ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder i Danmark.
I forbindelse med forskningsprojektet er der
desuden foretaget lyttetest for bl.a. at fastlægge kurver for høretærskler og undersøge
genevirkningen af lavfrekvente toner i vindmøllestøj. Det konkluderes, at der ikke er fundet en
signifikant forskel i genevirkningen mellem store og små vindmøller, og at det ikke kan påvises, at lavfrekvente toner er mere generende
end højfrekvente toner, når de har samme tydelighed.
Aalborg Universitet, der oprindeligt skulle have
lavet lytteforsøgene, forlod forskningsprojektet i
oktober 2008 på grund af uenighed om forudsætningerne og offentliggjorde i juni 2010 sin
egen rapport [4.5]. Her konkluderes det bl.a., at
store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, og det vurderes,
at der er risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv
indendørs, hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark. Miljøstyrelsen finder ikke,
at der er belæg for universitets konklusioner, og
flere af de anvendte forudsætninger anses for
at være urealistiske. Rapporten giver derfor ikke Miljøstyrelsen anledning til at forvente, at
der skulle opstå særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller [4.4].
Med hensyn til infralyd konkluderer begge rapporter, at niveauet ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på vindmøllerne, og
infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som
et problem.
På denne baggrund vurderes vindmøllerne ved
Søllested ikke at give anledning til gener med
infralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggende nabobeboelser.
4.3. Skyggekast
Indledning
En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves
som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når
solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger.
For det første skal solen skinne for, at der kan
dannes skygger, og der vil således ikke opstå
skyggekast i overskyet vejr.
For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der
dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener.
For det tredje er vindretningen afgørende for
mængden af skyggekast. Hvis vindens retning
og solretningen er ens giver møllen maksimalt
skyggekast, mens der stort set ikke dannes
skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen.
Alle disse tre forhold indgår, sammen med en
række andre tekniske forhold, i de beregninger,
som beskrives i det efterfølgende.
Der vil ydermere være konkrete lokale forhold,
som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller
slet ikke opstår ved bestemte beboelser.
Lovgivning
Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til
regulering af skyggekastforhold, men det danske miljøministerium anbefaler i vejledningen til
vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke
Figur 4.12. Støj- og skyggekastberegningen i skemaform.
105
påføres skyggekast fra vindmøller i mere end
10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.
Dette indgår som et krav i Temakommuneplan
2010-2022 - Vindmølleplan for Lolland Kommune.
Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem
de to opgørelser er, at den ene tager højde for,
at skyggekast kun opstår, når solen skinner,
samtidig med at det blæser, og at vindretningen
er sådan, at møllens rotor danner skygger,
mens den anden udregner det teoretisk mulige.
Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men
til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i
gennemsnit over en årrække.
Beregninger
Skyggekast er beregnet med programmet
WindPRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og
som er et almindeligt anerkendt og anvendt
program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette
program anvendes. I beregningsprogrammet
indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin og fordeling af møllernes
driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De
anvendte data fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet
skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og
af samme årsag forudsættes skyggepåvirkningen fra en vindmølle at være uden betydning
ved afstande over 2 km.
106
Beregningen af skyggekast fra projektforslagets
møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur
4.13). På kortet er vist de områder, som
påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor
tæt på mølleområdet man skal være for at have
et vist antal timers skyggekast. Den røde
"amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end
10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis
angives med grøn farve afgrænsningen af områder med mere end 5 timers skyggekast.
Som det fremgår af indledningen i afsnit 1.1 vil
andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved projektets realisering. Da disse mølletyper vil have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter og totalhøjde, vil de generelt give
anledning til skyggekast i samme omfang eller
lidt mindre omfang end det, der er beregnet for
den aktuelle mølletype (Siemens 3,0 MW med
101 m rotor).
Der er foretaget beregning af skyggekast ved
alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret
som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter
over terræn. Beregningen er foretaget med den
såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i
WindPRO. Denne metode tillader beregning af
skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.12 og i bilag 2
til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet.
For hver enkelt nabobeboelse er der herudover
foretaget supplerende beregninger, hvor det er
fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan
forekomme. Det er muligt at udskrive en meget
præcis optegnelse over, hvornår på dagen og
hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe
ved en given nabobeboelse under forudsætning
af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form
for et repræsentativt udvalg af de nærmeste
nabobeboelser i figur 4.14, og beregningerne
for alle naboerne i projektforslaget fremgår af
bilag 2 til miljørapporten.
Mulige foranstaltninger
Møllefabrikanterne har udviklet programmer,
som kan stoppe en mølle på de tidspunkter,
hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal
skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser.
Det fremgår af vindmølleplanen for Lolland
Kommune, at det skal sikres, at nabobeboelse
ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere
end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Store vindmøller skal derfor udføres med
teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig
nødvendigt. Der vil blive stillet krav om etablering af skyggestop på én eller flere af møllerne,
da der er beregnet et skyggekast på over 10 timer ved én af nabobeboelserne (nabo Q).
Vurdering af skyggekastforhold
I projektforslaget er der beregnet et reelt skyg-
gekast på 11 timer og 17 minutter pr. år ved nabo Q, som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning fra de nye møller. Ved alle de øvrige nabobeboelser er der beregnet under 10 timers
skyggekast om året.
N
Det fremgår af figur 4.14 og bilag 2 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo Q og de øvrige
naboer, som ligger vest for de nye møller, kan
forekomme om morgenen i flere forskellige perioder af året. Ved nabo L mod sydvest vil skyggekast kun kunne forekomme i sommermånederne, og ved naboerne mod nordvest vil skyggekastet kun kunne forekomme i vinterhalvåret.
Ved naboerne mod nordøst vil skyggekast kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret, og ved naboerne mod øst vil skyggekastet kunne forekomme sidst på eftermiddagen i forårs- og efterårsmånederne. Ved disse
naboer vi skyggekastet dog i praksis blive begrænset af Søllested Skov, og tilsvarende gælder i forhold til naboerne mod sydøst, hvor
skyggekastet teoretisk set vil kunne forekomme
om aftenen i sommermånederne. Ved nabobeboelser nord og syd for møllerne vil der ikke forekomme skyggekast.
Projektforslagets møller vurderes at kunne anvendes uden at medføre væsentlige gener for
de omkringliggende beboelser. Det beregnede
skyggekast ved nabo Q ligger over grænseværdien, men skyggekastet vil kunne begrænses
Figur 4.13. Kort over beregnet udbredelse af
skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer
pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver
anbefalet grænseværdi på 10 timer pr. år.
Ny mølle
Skyggemodtager
5 timer
10 timer
500 m
107
Figur 4.14. Skyggekast ved et repræsentaivt udvalg af nabobeboelserne vist på en kalender, der angiver tidspunkt på dagen, tidspunkt på året og hvilken mølle (forskellig farve), som forårsager skyggekastet. Mølle 1: grøn Mølle 2: gul Mølle 3: blå.
108
ved afværgeforanstaltninger i form af skyggestop.
4.5 Reflekser
Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan
virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer
af nedbør og sollys.
Moderne vindmøllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på
ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede
eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at
reducere generne.
Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende
overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger.
4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer
Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til
flere af de nærmeste nabobeboelser, men gældende afstandskrav samt krav til påvirkning
med støj og skyggekast kan overholdes. I forhold til en enkelt nabobeboelse (nabo Q) forudsættes afværgeforanstaltninger i form af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser
påvirkes med skyggekast mere end 10 timer pr.
år. Møllerne vurderes ikke at medføre gener
med infralyd eller lavfrekvent støj.
0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser i området nordøst for Søllested
109
5. PÅVIRKNING AF
MILJØET I ØVRIGT
5.1. Luftforurening / klima
Indledning
Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv
klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer
til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de
næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden.
I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere
og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet
på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en
øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret
af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende
anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og
i mindre omfang olie.
Politisk er det både nationalt og internationalt et
mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO2). Den største CO2
frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud
over CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO2), der bidrager til forsuring af nedbøren
og på kvælstofilter (NOX). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har
fremsat i januar 2008. I VE-direktivet har EU
fastsat et overordnet mål på mindst 20 % ved-
110
varende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i 2020.
Når reduktionen af de nævnte forureningstyper
opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet
WindPRO fra EMD International A/S. I dette
projekt er der beregnet en samlet produktion på
ca. 25,5 mio. kWh pr. år for de 3 møller i projektforslaget.
2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk
udleder 784 g CO2 pr. produceret kWh strøm.
Antages de planlagte vindmøller udelukkende
at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås
en reduktion i udledningen af CO2 på ca.
399.840 ton i projektforslaget.
Til sammenligning skete der en årlig udledning
af CO2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 49,4
mio. ton i år 2009 [5.8]. Heraf fremgår, at der vil
ske en ikke helt ubetydelig reduktion af CO2udledningen som følge af dette ene projekt
med 3 vindmøller.
Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til
forbrug i den østlige del af Danmark i 2009,
som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2010
[5.7], at én produceret kWh medfører udledning
af 460 g CO2, 0,14 g SO2, 0,42 g NOX og 35,7
g slagger, aske og andet affald, som gengivet i
figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende afsnit redegøres
for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre.
CO2-udledning
Projektforslagets møller vil medføre en reduktion i udledningen af CO2 på ca. 234.600 ton på
de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold til almindeligt produceret el leveret til forbrug i den vestlige del af Danmark (en blanding
af fossile og vedvarende energikilder).
Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport
Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i Østdanmark [5.7].
SO2-udledning
5.2. Ressourcer og affald
Projektforslagets møller medfører en reduktion i
udledningen af SO2 på ca. 71 ton på 20 år.
Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele
genanvendes ikke i dag, men det forventes, at
det bliver muligt i fremtiden, og at der indenfor
de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Ressourceforbruget til fremstilling af en mølle (med et 90 m tårn) er af fabrikken opgjort til ca. 260 ton jern og stål.
Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport
2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk
udleder 0,11 g SO2 pr. produceret kWh strøm.
Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en
reduktion i udledningen af SO2 på ca. 56 ton på
20 år.
NOx-udledning
Projektforslagets møller medfører en reduktion i
udledningen af NOX på ca. 214 ton på 20 år.
Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport
2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk
udleder 0,23 g NOX pr. produceret kWh strøm.
Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i
udledningen af NOX på ca. 117 ton på 20 år.
Slagger og flyveaske
Projektforslagets møller reducerer mængderne
af slagger, flyveaske og andet affald med ca.
18.258 ton på 20 år.
Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport
2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk
udleder i alt 47,3 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kWh el. Antages de
planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i affaldsmængderne på ca. 26.163 ton på 20 år.
Energibalancen er vigtig, når forskellige typer
el-produktionsanlæg sammenlignes og vurderes. Energibalancen betegnes som den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug
og energiydelse set over produktets samlede
levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv
energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder.
En moderne mølle producerer i hele sin levetid
(20 år) mere end 35 gange mere energi, end
der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold og lignende. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at producere den energi, som medgår til
dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og
senere bortskaffelse [5.2].
I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller.
Produktionsberegningerne, som ligger til grund
for mølleprojektet, ligger lidt over gennemsnittet
for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold
vil resultateren af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance.
5.3. Geologi og grundvandsinteresser
Okker
Der er ikke arealer i eller omkring projektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. På den baggrund vurderes der ikke at
være risiko for okkerudledning i forbindelse
med eventuelt behov for grundvandssænkning
ved støbning af fundamenter, og der er derfor
ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport.
Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå
kommunens fremtidige dokumentationsmateriale for området.
Grundvand og jordbund
Projektområdet ligger indenfor et område med
særlige drikkevandsinteresser.
Den nærmeste vandboring er en privat vandforsyningsboring, som ligger ca. 600 meter vest
for den midterste af møllerne. I den sydlige udkant af Søllested Skov ligger Søllested Vandværk i en afstand af ca. 1 km fra projektområdet. Den nærmeste af de tilhørende vandværksboringer ligger i Søllested Skov ca. 750
mfra den sydligste af møllerne. Herudover ligger der et markvandingsanlæg i området øst for
Søllested Skov og syd for Abed i en afstand af
ca. 1,6 km fra projektområdet.
Jordbunden indenfor projektområdet består
udelukkende af sandblandet lerjord, som - afhængig af lagtykkelse - yder en god beskyttelse
mod forurenende stoffer spildt på overfladen.
111
I dette projekt forventes anvendt Siemens 3,0
MW-møller uden gearkasse. Der vil derfor være
mindre olie i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er ca. 400-575 liter olie i gearkassen på tilsvarende møller. Møllerne indeholder
ca. 290 liter hydraulikolie, ca. 365 liter olie i
svingningsdæmpningsmodul og ca. 1.200 liter
olie i transformeren, samt ca. 400 liter kølervæske. Ved uheld er der en risiko for at en del
N
Et spild fra møllen på jorden vil, grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, straks blive opdaget, så afgravning/oprensning kan iværksættes. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned
i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette
gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra
møllernes vinger.
Det vurderes samlet set, at risikoen for at anlægget vil kunne påvirke grundvandet og de
særlige drikkevandsinteresser i området er minimal.
N
Særlige drikkevandsinteresser
Vandforsyningsboring
Almindelige drikkevandsinteresser
Vandværk
Begrænsede drikkevandsinteresser
Markvanding
10 km
Figur 5.2. Grundvand og drikkevandsinteresser.
112
af disse forurenende stoffer kan havne på jorden.
500 m
Figur 5.3. Vandboringer og vandværker omkring projektområdet.
5.4. Naturbeskyttelse
Internationale beskyttelsesinteresser
EF-Fuglebeskyttelsesområder og RAMSARområder
Der ligger tre EF-Fuglebeskyttelsesområder
nærmere end 15 km. fra mølleområdet:
Nr. 85 Smålandshavet nord for Lolland,
ca. 7 km fra mølleområdet
Nr. 87 Maribosøerne, ca. 13 km fra møl-
leområdet
Nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord, ca.
9 km fra mølleområdet
Disse områder er også udpeget som RAMSARområder, og grænserne er sammenfaldende
med EF-Fuglebeskyttelsesområderne.
Udpegningsgrundlaget for de tre EF-Fuglebeskyttelsesområder fremgår af bilag 3.
N
85
88
88
87
10 km
Figur 5.4. EF-Fuglebeskyttelsesområder.
Rørdrum lever i tætte tagrørbræmmer omkring
søer og disse forekommer ikke nær mølleområdet. Ande- og ternearterne samt Blishøns opholder sig mest på søterritoriet og i søerne og
trækker mest over vand eller langs med kysterne med undtagelse af Troldand. Svanerne opholder sig ofte på havet og ved søer, men de
finder også deres føde på land, hvor de foretrækker lavtliggende engområder. Møllerne
tænkes placeret på almindelige marker i omdrift, og disse er ikke af særlig interesse for
svanerne. Troldænder i søerne som f.eks. Maribosøerne og Nakskov Inderfjord trækker typisk
ud til de omkringliggende havområder hver nat
for at finde mad, mens de ligger i søerne i dagtimerne for at raste. De må antages at trække
langs den korteste rute mellem hav og sø, og
dermed kommer møllerne ikke til at udgøre en
fare for disse fugle. Klyde og Almindelig ryle lever mest langs kyster af hav og søer og vil ikke
færdes nær mølleområdet.
For rovfuglenes vedkommende yngler Rørhøg i
og omkring tætte tagrørbræmmer omkring søer,
mens Hvepsevåge og Havørn yngler i skove.
Rørhøg og Havørn finder det meste af sin føde
i og omkring vådområder og enge, mens
Hvepsevåge finder det meste af sin føde i og
omkring skove. Selv om det ikke kan udelukkes, at individer af de nævnte rovfuglearter kan
finde på at besøge vindmølleområdet, så er det
i hvert fald ikke af nævneværdig betydning for
disse fugle, og møllerne vil derfor ikke påvirke
dem væsentligt.
Sammenfattende ligger mølleområdet så langt
fra de nævnte EF-Fuglebeskyttelsesområder, at
disse ikke vil blive væsentligt påvirkede.
113
EF-Habitatområder
Der ligger fire EF-Habitatområder nærmere end
15 km. fra mølleområdet:
Nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og HyllekrogRødsand, ca. 7 km fra mølleområdet
Nr. 156 Maribosøerne, ca. 13 km fra
mølleområdet
Nr. 157 Halsted Kloster Dyrehave, ca.
3,5 km fra mølleområdet
Nr. 158 Nakskov Fjord, ca. 9 km fra
mølleområdet
Udpegningsgrundlaget for de fire EF-Habitatområder fremgår af bilag 3.
Langt den største del af udpegningsgrundlagene er habitater og plantearter, der ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes opstillet. De snegle, insekter, sæler og fisk,
N
152
157
158
der indgår i udpegningsgrundlaget, vil heller ikke forekomme på dyrkede marker. Selv om område 157 Halsted Kloster Dyrehave ligger forholdsvis nær mølleområdet, vil bøge- og egeskoven ved Dyrehaven ikke blive påvirket af
nogen af mølleaktiviteterne. Det samme gælder
for Eremitten, da den er strengt knyttet til huller
i ældre træer. Alle dele af udpegningsgrundlaget er sikre imod mølleaktiviteterne på grund af
afstanden. De eneste arter, der potentielt kan
forekomme i mølleområdet, er flagermusene og
Stor vandsalamander. Bredøret flagermus jager
oftest inden for en km afstand af herregårde
med store gamle bygninger med meget
træværk. De jager oftest i og omkring skove og
parker, men sjældent i helt åbent terræn [5.1].
Damflagermus er knyttet til åbne vandflader, og
i projektområdet findes kun mindre vandhuller.
Det EF-Habitatområde, som damflagermusene
er en del af udpegningsgrundlaget for (152
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg
Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand), er meget stort, og det er ikke sandsynligt, at dyrene
findes i den vestlige del af området, relativt nær
projektområdet, da de ikke tidligere er fundet
der [5.1]. Stor vandsalamander er ret almindelig
på Lolland [5.13], men de dyr, der findes i EFHabitatområderne, vil ikke vandre så langt, at
de kan påvirkes af vindmøllerne.
156
Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive
påvirket, og de dyr, planter og habitater, som
de beskytter, vil heller ikke blive påvirkede.
Beskrivelse af projektområdet
10 km
Figur 5.5. EF-Habitatområder.
114
Området hvor møllerne tænkes placeret er et
fladt terræn i ca. kote 10 m. De planlagte mølleplaceringer ligger på landbrugsjord under kul-
tur, og disse arealer rummer ingen særlige naturværdier. I området umiddelbart omkring de
planlagte vindmøller ligger enkelte mindre søer
og levende hegn, men ingen af disse vil blive
berørt af møllerne med tilhørende vejanlæg.
Mod øst og syd ligger Søllested Skov, og mod
sydvest ligger den mindre skov Dyrehave. Placeringen af de beskyttede naturarealer er vist
på figur 5.7. Se desuden beskrivelsen i landskabsafsnittet i kapitel 3.
Fugle og pattedyr
På grund af årstiden er der ikke foretaget optællinger af fugle eller dyr i forarbejdet til denne
miljøvurdering.
Dansk Ornitologisk Forenings database (Dofbasen) [5.3] rummer ingen observationer fra selve
mølleområdet, men der er adskillige observationer af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets
annex 1 og rødlistede arter på en afstand af ca.
2 km. Der er set op til 174 Sangsvane, og der
er i alt 4 observationer, 66 Blisgæs med én observation og én Havørn ved Søllested Skov.
Ved Abed er der én observation af arterne Havørn, Blå Kærhøg, Hedehøg og Hjejle. Ved
Stensgård Skov er der én observation af arterne Sangsvane, Blå Kærhøg, Hjejle (1.645 individer) og ved Gallemose og Kyllingeeng er der
én observation af arterne Rørhøg, Vandrefalk
og Fjordterne.
Området må antages at huse bl.a. rådyr, ræv
og hare.
Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at
pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under
driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at
rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5.9, 5.10 og 5.14]. Olesen [5.11] redegør
for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke
forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af
aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke
er ret mange tilgængelige undersøgelser af
vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere
undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [5.9, 5.10 og 5.14]
af vindmøller i drift.
Padder og krybdyr
På grund af årstiden er der ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering, men de arealer der berøres af mølleveje og byggeaktiviteter vurderes ikke at have nogen betydning for disse dyregrupper.
Insekter
Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til
denne miljøvurdering på grund af årstiden.
Habitatdirektivets bilag IV
Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedrørende
strengt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv
skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, "småflagermus", frøer, Strandtudse, Grønbroget tudse, Stor vandsalamander,
Markfirben, vandkalve og guldsmede m.fl.
Pattedyr
Odder er ikke fundet på Lolland [5.13].
Hasselmus er ikke fundet på Lolland
[5.13].
Birkemus er ikke fundet på Lolland
[5.13].
Flagermus: Ifølge litteraturen er det
sandsynligt, at man i det vestlige Lolland vil
kunne finde Brandts flagermus, Damflagermus,
Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Bredøret flagermus
og Langøret flagermus [5.1].
Brandts flagermus jager kun af og til i helt
åbent rum, men mest åbninger i skov. Damflagermus jager over søer og åer og det samme
gør Vandflagermus, som også kan jage ved
skovkanter og store træer. Frynseflagermus er
knyttet til skovområder, parker og levende hegn
og Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer. Dværgflagermus jager oftest nær
buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager ofte højt og i helt frit rum og
Sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Skimmelflagermus er sjælden på Lolland mens Bredøret flagermus ikke er det; den
jager i eller ved gamle åbne løvskove og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde.
Langøret flagermus er fundet flere steder på
Lolland og den jager oftest i og omkring skove
[5.1 og 5.13].
De fleste af de flagermus der forekommer på
Lolland er således ikke knyttet til det åbne
marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret,
med undtagelse af Brunflagermus og måske i
mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger generelt læ ved beplantninger, hvor insekter samles, til at søge føde og de planlagte
møller står alle over 50 m fra læhegn og skovkanter.
115
Samlet set kan det ikke udelukkes at der kan
ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermusebestande. Mølleaktiviteterne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder.
Krybdyr
Markfirben er ikke fundet på Lolland
[5.13].
Padder
Ud af de otte danske paddearter, som findes på
Habitatdirektivets bilag IV, er seks af dem registreret i samme kvadrat eller et nabokvadrat til
undersøgelsesområdet [5.13]:
Stor vandsalamander er ret almindelig
på Lolland [5.13]
Strandtudse er fundet på den vestlige
del af Lolland [5.13]
Grønbroget tudse er fundet på store dele af Lolland [5.13]
Spidssnudet frø er fundet på alle dele af
Lolland [5.13]
Springfrø er fundet på alle dele af Lolland [5.13]
Løvfrø er fundet på den nordvestlige del
af Lolland [5.13]
Løgfrø er ikke fundet på den vestlige del
af Lolland [5.13]
Klokkefrø er ikke fundet på Lolland
[5.13]
Figur 5.6. Oversigt over bilag IV arter og mølleprojektets mulige påvirkning.
116
Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige
vandhuller og påvirker formentlig ikke en art
som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, i nogen væsentlig grad. Projektområdet
omfatter ikke våde engarealer, og opsætning af
vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikke
tab af habitater for padder, og hele projektet vil
sandsynligvis ikke påvirke paddearterne.
N
Insekter
Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der
kun fundet Eremit, der er strengt knyttet til huller i ældre træer. Den nærmeste kendte forekomst ligger over 3 km fra de planlagte møller
og vil ikke blive påvirket af projektet.
Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende dyr fra området.
Flora
Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser i mølleområdet, idet de arealer, der
bliver berørt af vindmøllerne og de tilhørende
anlæg kun er dyrkede marker.
Fugle og vindmøller
Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring
Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt
være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne
vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle,
hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter
mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere
studier at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og 5.6]. Selv
for større mølleparker sat op i områder med et
intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5.12].
De planlagte møller i projektforsalget har en
Sø
Eng
Mose
Vindmølle
Adgangsvej
500 m
Figur 5.7. Arealer omkring projektområdet beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.
117
tårnhøjde på 89,5 m, en rotordiameter på 101
m og en maksimal vingespidshastighed på ca.
300 km/time. Der er tale om noget større hastigheder end ved de ovennævnte møller samt i
flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt
større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk
så kollisioner undgås. Observationer af fugle
ved vindmøller i et studie i Sydfrankrig [5.5] har
vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert
omkring møller, hvilket også underbygges af
undersøgelser i Danmark [5.6]. Navnlig i det
omfattende danske studie [5.6] sås det, at fuglene holdt en sikker afstand til møllerne og under 1 promille af de observerede fugle kom så
nær møllerne at de kunne være i fare. Der blev
ikke observeret et eneste mølleforårsaget
dødsfald på trods af 560 timers observation.
Det giver grundlag for at antage at disse nye
møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle.
Klimaændringer udgør mange steder en trussel
mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store
reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes indirekte at modvirke klimaændringerne.
Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind
for opstilling af vindmøller.
Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på at vindmøller udgør en
væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde.
Beskyttede naturtyper (§ 3-områder)
Selve projektområdet rummer kun få § 3-be-
118
skyttede områder i form af småsøer. Inde i Søllested Skov er der ca. 9 ha beskyttet eng, og
mod nordøst ved Kyllinge-engen er der et kompleks af sø, mose og eng på ca. 5,5 ha. Terrænet har en svag hældning fra skoven mod
mølleplaceringerne. Der er ikke noget tydeligt
fald i terræn fra møllerne ned til de beskyttede
småsøer, men der skal alligevel tages særlige
forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige
stoffer ved et uheld kan påvirke områderne.
Konstruktøren og arbejdsfolkene vil også modtage nøje instrukser om ikke at bruge, betræde
eller anvende disse områder og det samme vil
ske for vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen.
Områdets øvrige beskyttede områder ligger også på tilstrækkelig afstand til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne.
Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne af møllerne er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne, og møllerne og
deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for
beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte
på at påvirke så lidt som muligt.
Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer er omgivet af dyrkede arealer eller arealer med markdrift og levende
hegn, som ikke rummer beskrevne botaniske
værdier, og som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af § 3 eller er omfattet af andre
naturbeskyttelsesinteresser.
Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser
Det nærmeste fredede område, bortset fra kirkefredninger, er Halsted Kloster på en afstand
af ca. 2,5 km fra mølleområdet. Den eneste
påvirkning fra mølleprojektet er en landskabelig
påvirkning.
Det nærmeste vildreservat, trækfuglereservat
Nakskov ligger fjernere end 8 km fra mølleprojektet. Dernæst ligger trækfuglereservat Tårs
Vig på en afstand af over 12 km. Ingen af disse
reservater vil blive påvirkede af mølleprojektet.
5.5. Rekreative forhold
Der findes ingen rekreative anlæg eller besøgscentre indenfor eller i nærheden af projektområdet. Det nærmeste rekreative anlæg er en
skydebane øst for Søllested, som ligger ca. 3
km syd for projektområdet, og golfbanen ved
Halsted ca. 3,7 km vest for mølleområdet.
Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil medføre
gener i forhold til skydebanen.
De nye møller vil være synlige fra de sydlige og
ret åbne områder indenfor golfbanen, men bevoksninger mellem projektområdet og golfbanen vil i et vist omfang skjule de nedre dele af
mølletårnene. Sammenholdt med afstanden til
mølleområdet vil det betyde, at møllerne ikke vil
virke dominerende i væsentligt omfang set fra
golfbanens område.
Den sydligste mølle ligger indenfor et areal, der
i kommuneplanen er udpeget som friluftsområde. Friluftsområder er områder med landskab
og natur af stor oplevelsesværdi og områder,
som er robuste nok til rekreativ udnyttelse. Det
er for eksempel kyststrækninger og skovområder, og friluftsområdet ved Søllested omfatter
da også en del af Søllested Skov. I kommuneplanen er det angivet, at der kan etableres pri-
mitive lejrpladser med op til fem pladser, så det
bliver muligt at overnatte i friluftsområderne,
men der er pt. ingen lejrpladser i det pågældende friluftsområde.
Målet med de udpegede friluftsområder er
blandt andet, at mulighederne for at dyrke friluftsliv og fysisk aktivitet i kommunen skal styrkes, og at brugen af friluftsområder skal ske,
uden at områdernes naturværdier forringes. Fri-
luftsområderne skal kunne nås inden for en rimelig afstand, og konflikter mellem forskellige
former for fritidsaktiviteter skal afværges ved
planlægning og koordinering.
som udelukkende anvendes landbrugsmæssigt,
og anlægget vil ikke forhindre udnyttelsen af de
øvrige arealer som friluftsområde.
Ca. 1,3 km vest for mølleområdet er planlagt
for en regional vandrerute. Møllerne vil være
meget synlige set fra store dele af strækningen,
men anlægget vil ikke på nogen måde berøre
de arealer, hvorpå stien tænkes anlagt.
Alle møller vil være meget synlige og dominerende i landskabet set fra de nordlige og åbne
arealer indenfor friluftsområdet, mens møllerne
vil være skjulte, når man befinder sig inde i
skoven. Mølleprojektet berører kun arealer,
N
N
Besøgscenter
Friluftsområde
Golfbane
Forslag til regionalt vandrerutenet
Skydebane
Eksisterende primitiv lejrplads
1 km
Figur 5.8. Besøgscentre og rekreative anlæg.
1 km
Figur 5.9. Friluftsområder, primitive lejrpladser og vandreruter.
119
5.6. Samlet vurdering af miljømæssige forhold
Luftforurening / klima
De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion, er væsentlige. Samtidig er dette med til, at Danmark kan
leve op til de forpligtelser blandt andet med
hensyn til CO2-fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene.
Ressourcer og affald
Møllerne har en meget positiv energibalance,
idet de i deres samlede levetid vil producere
mere end 35 gange så meget energi, som der
er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning
af møllerne, vil størstedelen af mølledelene
kunne indgå i genbrugssystemet.
Geologi og grundvandsinteresser
Risikoen for jord- og grundvandsforurening er
minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at
påvirke drikkevandsinteresserne i området.
Naturbeskyttelse
På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne må det anses for usandsynligt,
at projektet vil medføre genevirkninger for områdets plante- og dyreliv. Ingen af de planlagte
møller med tilhørende adgangsveje og vendepladser medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Rekreative forhold
De nye møller vil ikke være synlige set fra skydebanen ved Søllested, mens det vil være mu120
ligt, at se møllerne fra golfbanen ved Halsted
Kloster, men ingen af de to områder berøres direkte af mølleprojektet. Skydebanen ligger tæt
ved byområdet, og den er omgivet af bevoksning. På grund af afstandsforholdet vil møllerne
ikke fremstå dominerende set fra golfbanen, og
det vurderes derfor, at hverken skydebanen eller golfbanen påvirkes i væsentligt omfang af
mølleprojektet.
Mølleanlægget vil medføre en markant visuel
påvirkning af det udpegede friluftsområde,
blandt andet fordi den sydligste mølle er placeret indenfor området. Anlægget vil dog udelukkende berøre arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og der er ikke planlagt for rekreative
anlæg eller lignende indenfor friluftsområdet,
som dermed forhindres af mølleprojektet. Da
mølleanlægget ikke på nogen måde vil hindre
adgangen til området, vurderes det samlet set,
at projektet ikke er i konflikt med udpegningen
af området.
De nye møller vil være synlige fra den planlagte regionale vandrerute vest for mølleområdet,
men det vurderes, at anlægget ikke vil være i
konflikt med vandreruten, idet anlægget ikke
berører de arealer, hvor ruten er planlagt.
0-alternativet medfører, at der ikke vil ske nogen visuel påvirkning af landskabet, herunder
det udpegede friluftsområde.
6. ANDRE FORHOLD
6.1. Arealanvendelse
Landbrugsinteresser og særlig lokale
naturområder
Jordbrugsområder
Projektområdet ligger indenfor et areal, som i
kommuneplanen er udlagt som jordbrugsområ-
de, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt. Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene men også til anlæg,
der nødvendigvis må placeres i det åbne land.
Det vil ved lokalplanlægning blive sikret, at arealforbruget til det nye mølleområde begrænses
mest muligt, og at vindmøllerne med tilhørende
anlæg fjernes ved ophør af mølledriften. Adgangsveje samt arbejds- og vendepladser ved
vindmøllerne placeres under hensyntagen til
den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne omkring mølleområdet. Jordbrugsområder
er vist på figur 6.1.
Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier
Arealet syd og øst for projektområdet er i kommuneplanen udlagt som jordbrugsområde med
særlige natur- og landskabsværdier (vist på figur 6.1), og det omfatter blandt andet Søllested
N
N
Jordbrugsområde med særlige
natur- og landskabsværdier
Jordbrugsområde
Økologisk forbindelse
1 km
Figur 6.1. Jordbrugsområder og økologiske forbindelser.
Særligt lokalt naturområde
1 km
Figur 6.2. Særlige lokale naturområder.
121
Skov og Kyllinge Eng. I disse områder er der
særlige landskabs- og naturværdier og særlige
muligheder for friluftslivet, og der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. Udlæg
af arealer til bolig- eller erhvervsformål, samt
etablering af større rekreative eller tekniske anlæg må generelt heller ikke finde sted.
Den sydligste mølle i projektforslaget vil være
placeret i udkanten af dette område, mens de
to øvrige møller vil være placeret udenfor. Vindmøllerne er opstillet, så de udnytter områdets
vindpotentiale mest muligt og i mindst muligt
omfang berører jordbrugsområdet med særlige
natur- og landskabsværdier, som ligger indenfor
vindmølleområde 360-T7.
Særlig lokale naturområder
Et område langs Åmoserenden og Søllested
Skov er udpeget som særlig lokalt naturområde
(vist på figur 6.2). De særlige lokale naturområder omfatter kerneområder i 'Jordbrugsområder
med særlige natur- og landskabsværdier', hvor
de allervigtigste natur- og landskabsinteresser
er koncentreret. Der gælder de samme retningslinjer her som for 'Jordbrugsområder med
særlige natur- og landskabsværdier' men med
skærpede krav om, at der ikke må etableres
nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af
eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til
områdets beskyttelsesstatus. Såfremt anlæg eller aktiviteter ikke kan etableres i fuldt omfang
uden nogen form for gene for området, skal der
henvises til områder uden særlige beskyttelseshensyn.
122
Mølleprojektet vil ikke berøre det særlige lokale
naturområde.
Økologiske forbindelser
I Kommuneplan 2010-2022 for Lolland Kommune er der udpeget økologiske forbindelser langs
åbne vandløb omkring projektområdet, herunder bl.a. Åmoserenden øst for projektområdet.
De planlagte møller vil ikke være placeret indenfor de nævnte økologiske forbindelser, men
adgangsvejen fra Frisenlundvej til møllerne ligger parallelt med et mindre vandløb med tilknytning til en økologisk forbindelse langs Tasebæk
sydvest for projektområdet. Da der er tale om
udnyttelse af en eksisterende markvej, som kun
i mindre omfang kræver forstærkning og ikke vil
berøre vandløbet syd for markvejen, vil der ikke
ske en nævneværdig påvirkning af den økologiske forbindelse. Økologiske forbindelser er vist
på figur 6.1.
Skovrejsning
De nærmeste skovrejsningsområder ligger mod
nord ved Tasken og Rosningen samt øst, syd
og sydvest for Søllested Skov i en afstand af
ca. 1 km fra de planlagte møller.
Skovplantning tæt på et mølleområde udgør
normalt ikke noget problem i forhold til vindmølleanlæg med store vindmøller, idet møllernes
rotorer er placeret over skoven, hvilket i det aktuelle tilfælde vil sige i en højde af ca. 39-101
m. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at være
i konflikt med udpegningen af skovrejsningsområder.
Lavbundsarealer og potentielle vådområder
Nord og øst for mølleområdet er der udpeget
lavbundsarealer langs med Åmoserenden og
vandløb i Søllested Skov. Den nærmeste afstand til lavbundsarealer er ca. 400 m. Projektområdet vil ikke berøre de udpegede arealer,
som i øvrigt ikke indgår de potentielle vådområder, der er udpeget i kommuneplanen.
Planlagte veje og cykelstier
Den overordnede vej Maribovej/Vestre Landevej (rute 9) ligger ca. 500 m nord for projektområdet, og der er planlagt for en opgradering af
vejen mellem Tårs og Maribo. Samtidig skal der
etableres en cykelsti langs hele vejstrækningen. Den præcise linjeføring af vej og cykelsti
er endnu ikke fastlagt, men der foreligger arealreservationer på 100 m på begge sider af den
eksisterende vejføring til den fremtidige udbygning af vejen. Mølleprojektet vil overholde det
vejledende afstandskrav på 1,7 x møllehøjden
dog mindst 250 m til såvel den eksisterende
som den fremtidige vej.
Herudover pågår der undersøgelser om etablering af ny statsvej mellem Tårs og Rødbyhavn i
forlængelse af projektet om Femern Bælt forbindelsen. Der er indtil videre skitseret to mulige vejforlægninger med nærmeste afstand til
mølleområdet på ca. 3,7 km, men placeringen
er endnu ikke fastlagt.
Råstofindvinding
Det nærmeste graveområde ligger ved Birket
ca. 8 km nord for mølleområdet. Øvrige råstofområder ligger længere væk end 8 km, og møl-
leprojektet vil derfor ikke være i konflikt med de
udpegede råstofområder i Lolland Kommune.
sydøst for projektarealet, og de nærmeste landingspladser ligger ved Købelev og Askø mere
end 10 km fra mølleområdet.
6.2. Lufttrafik
Lysafmærkning af møller
Flyvepladser
Der findes ingen flyvepladser eller landingsbaner tæt på mølleområdet. Nærmeste flyveplads
er Lolland Falster Airport ved Holeby ca. 17 km
Da vindmøllerne er over 100 m høje er der
fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om
konkrete afmærkningskrav for de planlagte
møller.
Alle møller skal markeres med lavintensivt fast
rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart,
BL-3-10. Lysmarkeringen skal være aktiveret
hele døgnet. Den skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset
møllevingernes placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved
N
N
Skovrejsning ønsket
Lavbundsareal
Skovrejsning uønsket
Potentielt vådområde
1 km
Figur 6.3. Skovrejsning.
1 km
Figur 6.4. Lavbundsarealer og potentielle vådområder.
123
opsætning af to lamper på møllen.
Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst
10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre, at lyskilden altid kan opfylde
minimumskravet, vil der i praksis blive monteret
en lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød
lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens
den på afstande over 1,5 km vil opleves som
svag og ikke have nogen væsentlig synlighed
[6.1].
Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne ikke vil give gener for de omkringboende
eller for mennesker og dyr, som færdes i området.
N
6.3. Radiokæder
Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne
mellem sendemasterne. Der vil være forskellige
krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter
om punktet befinder sig midt mellem to master
eller det befinder sig tæt ved en af masterne.
En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil
i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.
Der er den 21. januar 2011 fremsendt oplysninger om det konkrete projekt til relevante radiokædeoperatører, men der har ikke været tilbagemeldinger om, at mølleprojektet ved Søllested vil være i konflikt med radiokædeforbindelser.
6.4. Ledningsoplysninger
Der findes to højspændingsanlæg i nærheden
af mølleområdet, som vist på figur 3.5 i kapitel
3 om landskabelige forhold. Det nærmeste,
som er et mindre tracé, er placeret ca. 300 m
mod nord, og ca. 1,5 km mod syd står et 132
kV højspændingstracé. På grund af afstanden
indebærer opstillingen af vindmøllerne ingen
sikkerhedsmæssige risici.
Der er ikke registreret ledningsanlæg i selve
projektområdet.
6.5. Militære anlæg
Der er ingen militære anlæg i nærheden af projektområdet.
Figur 6.5. Vejprojekter.
124
6.6. Socioøkonomiske forhold
Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes
ikke at have negative socioøkonomiske effekter
på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri.
Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i
ejendomspriserne i nærområdet på grund af
vindmøllernes påvirkning af omgivelserne.
Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen,
som fastsætter faste grænseværdier for blandt
andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast.
For yderligere at forebygge væsentlige visuelle
gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller.
Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side
er foretaget en afvejning mellem hensyn til en
rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den
anden side. I forbindelse med dette projekt
overholdes samtlige lovpligtige og vejledende
grænseværdier samt afstand til beboelse.
6.7. Mangler ved oplysninger og
vurderinger
Infralyd og lavfrekvent støj
For at få klarere regler på området har Miljøministeren bedt Miljøstyrelsen om at revidere
støjbekendtgørelsen for vindmøller, så der fastsættes en grænseværdi for lavfrekvent støj.
Den nye støjbekendtgørelse forventes offentliggjort inden sommerferien 2011, og de nye vindmøller vil være omfattet af den nye støjbekendtgørelse dersom de anmeldes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. De konkrete retningslinjer kendes endnu ikke, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at støjreglerne ikke vil blive strammet, idet udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser.
På denne baggrund forventes vindmøllerne at
kunne overholde retningslinjerne i den nye
støjbekendtgørelse.
Opstilling af vindmøller ved Søllested vil være
omfattet af Lov om fremme af vedvarende
energi, der blandt andet fastlægger retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstillling af vindmøller samt retningslinjer for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er
nærmere omtalt i afsnit 1.4.
125
7. SUNDHED OG OVERVÅGNING
Kravene til de emner, der skal behandles ved
en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 936
af 24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en
VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der
dog bla. krav om en redegørelse for påvirkning
af menneskers sundhed og en beskrivelse af
de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende.
7.1. Reduktion af emissioner fra
kraftværker
I kapitel 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af blandt andet CO2, SO2, NOX, som
opstillingen af de 3 vindmøller vil medføre, hvis
vindmøllernes elproduktion erstatter el produceret på eksisterende og konventionelle kraftværker. Det fremgår af dette afsnit, at vindmøllerne
kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne,
hvilket blandt andet vil være til gavn for befolkningens sundhed.
Der er foretaget forskellige undersøgelser af de
samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, det vil sige omkostninger som ikke betales direkte via elregningen. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inklusiv drivhuseffekt for el produceret i Danmark:
126
Kul/brunkul
Naturgas
Biomasse
Vind
30-52 øre/kWh
15-22 øre/kWh
7 øre/kWh
0,75 øre/kWh
Det fremgår af ovenstående, at elproduktion
med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største
omkostninger.
CO2-udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har
mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til
dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv.
Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål
gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i
tætbefolkede byområder medfører endvidere
flere skader på folkesundheden end emissioner
ude på landet, og kraftværkernes placering i
forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning.
Hvis der ses på værdien af vindkraft i forhold til
hvilken elproduktion, der fortrænges, er der
endvidere stor forskel på, om der er tale om
fortrængning af produktion på for eksempel et
nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale
om et ældre kulfyret værk.
DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på 26-47
øre/kWh, mens sundhedsomkostningerne for
det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket,
som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kWh.
I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk henholdsvis
et nyt kulkraftværk og et nyt gaskraftværk. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et
lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne:
Nyt kulkraftværk
Nyt gaskraftværk
Gennemsnit værker i dag
2-4 øre/kWh
0,25-1 øre/kWh
6-17 øre/kWh
7.2. Støjpåvirkning af nabobeboelser
Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Der er
fra flere sider peget på, at vedvarende støj over
65 dB(A) vil kunne påvirke menneskers sundhed.
I afsnit 4.2 samt i bilag 1 er møllernes
støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet.
Heraf fremgår det, at møllerne i projektforslaget
overholder de gældende lovkrav, og at disse
krav ligger langt under det støjniveau, som menes at påvirke menneskers sundhed.
7.3. Skyggekastgener for nabobeboelser
Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også
vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller
føler sig generede. Skyggekast, som falder ind
gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og
kan stresse beboerne. Modsat støjpåvirkning
sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at
etablere afværgeforanstaltninger for at undgå
væsentlige gener. Det er desuden muligt at
fastsætte tidspunkterne i form af datoer og
klokkeslet for skyggekastpåvirkning, og dermed
bliver det muligt at tage sine forholdsregler. Der
kan eksempelvis etableres beplantninger, som
især i sommerperioden vil virke afskærmende,
men der kan også opsættes gardiner til brug i
de mest generende perioder.
I afsnit 4.4 samt bilag 2 er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. På
nær én nabo kan de vejledende danske regler
på området overholdes for møllerne beskrevet i
dette projekt. Der skal derfor etableres skyggestop på møllerne for at overholde grænsen på
10 timers skyggekast for den pågældende nabo.
7.4. Overvågningsprogram
I forbindelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse
beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram
kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold
der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres, samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have.
I forbindelse med opstilling af møllerne, vil det
være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af
de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den
løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne
støjudbredelsen på baggrund af data fra møllefabrikanten på det tidspunkt, hvor møllen skal
opstilles.
gekast, som for alle nabobeboelser på nær en
enkelt, ligger under den anbefalede grænseværdi, vurderes det, at der vil være behov for at
efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til
klimatiske ændringer.
Der kan blive stillet krav om etablering af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre,
at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet
af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet
med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop.
Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de
almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om
støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og
op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af
naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen
anser dette for nødvendigt.
Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som parameter i EMD's program
WindPRO, og programmet opdateres løbende.
På baggrund af de beregnede værdier for skyg-
127
REFERENCER
Kapitel 3
[3.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det
åbne land - en vurdering af de landskabelige
konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
[5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov 2009.
Study of bird movements at Energie Mistral
Windmill Park. Rapport fra DHI.
[4.3] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering
fra miljøstyrelsen. Nr. 9 1997.
[5.6] Durinck J. & H. Skov. 2006. Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk
for water birds at windmills placed in the sea,
Danish with an English summary). Print DHIWater and Environment, Denmark. 54 pp.
[3.2] Kommuneplan 2010 - 2022 for Lolland
Kommune, 2011.
[4.4] Miljøstyrelsen (2010):
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/Nyheder+st%C3%B8j/Lavfrekvent_st
oj_juli_2010.htm
[3.3] Sand-Jensen, Kaj og Larsen, Gunnar,
2006: Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal
[4.5] Møller, H. og C. S. Pedersen (2010): Lavfrekvent støj fra store vindmøller. Sektion for
Akustik, Aalborg Universitet 2010.
[3.4] Smed, P., 1979-1982: Landskabskort.
Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget.
Kapitel 5
[3.5] Storstrøms Amt, 2005: '24 Kulturmiljøer i
Storstrøms Amt'
[3.6] Temakommuneplan 2010-2022, Vindmølleplan, 2010.
[3.7] www.herregaardene.dk, www.knuthenlund.dk, www.halstedkloster.dk
Kapitel 4
[4.1] DELTA (2008): Low Frequency Noise from
large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project
Report, 30. April 2008.
128
[4.2] DELTA (2010): EFP-06 project, Low
Frequency Noise from Large Wind Turbines, Final Report, 21. November 2010.
[5.1] Baagøe, H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007:
Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.
[5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om
vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli 2010.
[5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database www.dofbasen.dk. Data er anvendt med tilladelse fra DOF.
[5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I.
Clausager, 2001: Base-line investigations of
birds in relation to an offshore wind farm at
Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI
Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution 2000.
[5.7] Energinet.dk (2010): Miljørapport 2010
(med tilhørende baggrundsrapport). (www.energinet.dk).
[5.8] Energistyrelsen (2010): Energistatistik
2009.
[5.9] Hasslinger 2004. Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space
Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March 2005. Büro
Trifolium Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen,
Italy.
[5.10] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss
and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm
in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: 3289-3303.
[5.11] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv.
En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr.
[5.12] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar.
[5.13] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007:
Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV
- til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.
http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf
[5.14] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006:
Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375.
Kapitel 6
[6.1] Birk Nielsen, 2007: 'Store vindmøller i det
åbne land - en vurdering af de landskabelige
konsekvenser', Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Kapitel 7
[7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om
vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske
værdi. Faktablad Ø1, juli 2007.
129
%LODJ6W¡MEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 14:11 / 1
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 14:11 / 2
Brugerlicens:
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
Beregnet:
21-02-2011 13:23/2.7.486
21-02-2011 13:23/2.7.486
DECIBEL - Hovedresultat
DECIBEL - Hovedresultat
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Afstande (m)
DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.
Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i
10 m højde)
1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden
beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:
a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i
lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål
eller som rekreative områder:
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.
Ny mølle
Målestok 1:200.000
Støjfølsomt område
Vindmøller
ETRS 89 Område: 32
Øst
1
2
3
Nord
Z
Rækkedata/Beskrivelse
Mølletype
Aktuel Fabrikat Type-generator
ETRS 89 Område: 32
[m]
647.896,50 6.078.511,76 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja
647.805,95 6.078.869,96 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja
647.715,39 6.079.228,16 10,0 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,... Ja
Effekt,
nominel
[kW]
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
SFO
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
Vindmølle
1
2
1436 1101
1388 1032
1330 1017
1264 956
942 687
1231 1289
1144 1444
1012 1351
998 1342
971 1324
1091 1406
1352 1538
1347 1341
1390 1330
1496 1363
1594 1409
737 581
1386 1394
1672 1379
1435 1107
1470 1135
3
796
689
756
709
573
1443
1770
1704
1697
1684
1743
1781
1433
1371
1322
1306
637
1495
1132
816
830
Støjdata
Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn
Første
LwaRef
Sidste
LwaRef Rentoner Oktavdata
af
vindhastighed
vindhastighed
[m]
[m/s]
[dB(A)]
[m/s]
[dB(A)]
89,5
USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A)
6,0
103,4
8,0
106,0
Nej
Ja
89,5
USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A)
6,0
103,4
8,0
106,0
Nej
Ja
89,5
USER Standard setting -2 dB NH89,5 Oktavopdelt 106/103,4 dB(A)
6,0
103,4
8,0
106,0
Nej
Ja
[m]
101,0
101,0
101,0
Beregningsresultater
Lydniveau
Støjfølsomt område
Nr.
Navn
A
A
B
B
C
C
D
D
E
E
F
F
G
G
H
H
I
I
J
J
K
K
L
L
M
M
N
N
O
O
P
P
Q
Q
R
R
S
S
T
T
U
U
30
ETRS 89 Område: 32
Øst
Nord
Krav
Lydniveau Krav overholdt ?
Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle
[m]
[m]
[m/s]
[dB(A)]
[m]
[dB(A)]
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (57)
647.058,38 6.079.678,20 10,0
1,5
6,0
42,0
560
35,7
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
39,1
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (58)
647.260,88 6.079.745,70 10,0
1,5
6,0
42,0
560
36,9
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
40,2
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (59)
648.203,37 6.079.805,70 10,0
1,5
6,0
42,0
560
36,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
39,7
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (60)
648.210,87 6.079.735,70 10,0
1,5
6,0
42,0
560
37,1
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
40,4
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (61)
648.268,09 6.079.377,85 10,0
1,5
6,0
42,0
560
39,7
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
43,0
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (62)
649.093,36 6.078.798,20 14,5
1,5
6,0
42,0
560
32,9
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
36,3
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (63)
648.835,87 6.077.858,21 10,0
1,5
6,0
42,0
560
32,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
35,7
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (64)
648.563,37 6.077.750,71 10,0
1,5
6,0
42,0
560
33,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
36,7
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (65)
648.523,37 6.077.735,71 10,0
1,5
6,0
42,0
560
33,5
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
36,9
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (66)
648.440,87 6.077.708,21 10,0
1,5
6,0
42,0
560
33,7
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
37,1
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (67)
647.485,87 6.077.500,71 10,0
1,5
6,0
42,0
560
32,8
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
36,1
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (68)
646.828,38 6.077.683,21 10,0
1,5
6,0
42,0
560
31,2
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
34,6
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (69)
646.555,88 6.078.385,70 8,4
1,5
6,0
42,0
560
32,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
35,8
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (70)
646.508,38 6.078.578,20 8,6
1,5
6,0
42,0
560
32,5
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
35,9
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (71)
646.443,38 6.078.868,20 8,7
1,5
6,0
42,0
560
32,3
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
35,7
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (72)
646.415,88 6.079.103,20 9,0
1,5
6,0
42,0
560
32,0
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
35,4
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (74)
647.227,13 6.078.819,03 10,0
1,5
6,0
42,0
560
40,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
43,7
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (75) 649.193,37 6.079.000,70 10,0
1,5
6,0
37,0
32,0
Ja
Ja
8,0
39,0
35,4
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (76)
646.660,60 6.079.638,48 10,0
1,5
6,0
42,0
560
32,7
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
36,1
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (77)
648.138,09 6.079.925,98 10,0
1,5
6,0
42,0
560
35,6
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
38,9
Ja
Ja
Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (78)
648.090,55 6.079.968,72 10,0
1,5
6,0
42,0
560
35,4
Ja
Ja
Ja
8,0
44,0
560
38,7
Ja
Ja
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
%LODJ6W¡MEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 14:11 / 3
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 14:11 / 4
Brugerlicens:
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
Beregnet:
21-02-2011 13:23/2.7.486
21-02-2011 13:23/2.7.486
DECIBEL - Kort 6,0 m/s
DECIBEL - Kort 8,0 m/s
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Beregning: Hovedforslag-Siemens
0
250
500
750
1000m
Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.729,26 Nord: 6.078.797,03
Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s
Ny mølle
Støjfølsomt område
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
37,0 dB(A)
42,0 dB(A)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
0
250
500
750
1000m
Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.729,26 Nord: 6.078.797,03
Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s
Ny mølle
Støjfølsomt område
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
39,0 dB(A)
44,0 dB(A)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
31
%LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 1
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 2
Brugerlicens:
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
Beregnet:
21-02-2011 13:24/2.7.486
21-02-2011 13:24/2.7.486
SHADOW - Hovedresultat
SHADOW - Hovedresultat
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Forudsætninger for skyggeberegning
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Beregningsresultater
Maksimal afstand for påvirkning
Minimum solhøjde over horisont med indflydelse
Dagstep for beregning
Tidsskridt til beregning
2.000
3
1
1
m
°
dage
minutter
Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10
Driftstid
N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV
V
VNV NNV I alt
261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370
Vindhastighed ved tomgangsstart : Opstartsvindhastighed fra effektkurve
For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning
før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende
forudsætninger
Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_3.wpo (4)
Lægivere anvendt i beregning
Betragterhøjde: 1,5 m
Netopløsning: 10 m
Målestok 1:200.000
Skyggemodtager
Ny mølle
Vindmøller
ETRS 89 Område: 32
Øst
Nord
Z
Rækkedata/Beskrivelse
Mølletype
Aktuel Fabrikat Type-generator
ETRS 89 Område: 32
[m]
1
647.896,50 6.078.511,76 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja
2
647.805,95 6.078.869,96 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja
3
647.715,39 6.079.228,16 10,0 Siemens SWT-3.0-101, ... Ja
Effekt,
nominel
[kW]
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
2
ETRS 89 Område: 32
Øst
Nord
647.060,89
647.258,39
648.205,89
648.210,87
648.280,87
649.093,36
648.835,87
648.563,37
648.523,37
648.440,87
647.485,87
646.828,38
646.555,88
646.508,38
646.443,38
646.415,88
647.215,05
649.191,42
646.665,60
648.140,59
648.095,55
6.079.680,71
6.079.750,70
6.079.805,72
6.079.735,70
6.079.380,70
6.078.798,20
6.077.858,21
6.077.750,71
6.077.735,71
6.077.708,21
6.077.500,71
6.077.683,21
6.078.385,70
6.078.578,20
6.078.868,20
6.079.103,20
6.078.816,74
6.079.002,65
6.079.638,48
6.079.923,48
6.079.966,22
Omdr
[m]
101,0
101,0
101,0
[Omdr]
16,0
16,0
16,0
[m]
89,5
89,5
89,5
Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle
Nr. Navn
1 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1)
2 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2)
3 Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3)
Skyggemodtager-Inddata
Nr.
Rotordiameter Navhøjde
Skyggemodtager
Skygge, worst case
Skygge, forventede værdier
Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år
pr. år
timer pr dag
[h/år]
[dage/år]
[h/dag]
[h/år]
A
37:20
114
0:31
3:06
B
50:03
92
0:38
3:10
C
29:28
74
0:32
2:39
D
32:22
85
0:35
3:08
E
58:04
133
0:40
8:23
F
11:30
64
0:19
2:29
G
9:55
45
0:19
2:13
H
0:00
0
0:00
0:00
I
0:00
0
0:00
0:00
J
0:00
0
0:00
0:00
K
0:00
0
0:00
0:00
L
11:05
50
0:19
2:59
M
21:12
108
0:17
5:30
N
13:39
74
0:18
3:20
O
10:46
61
0:18
2:19
P
9:39
57
0:18
1:48
Q
53:06
125
0:39
11:17
R
9:10
58
0:16
1:53
S
14:22
76
0:21
1:33
T
29:41
64
0:32
2:04
U
20:32
50
0:30
1:18
Z
[m]
10,0
10,0
10,0
10,0
10,0
14,5
10,0
10,0
10,0
10,0
10,0
10,0
8,4
8,6
8,7
9,0
10,0
10,0
10,0
10,0
10,0
Bredde Højde
[m]
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
[m]
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
Højde Grader fra syd Vinduets
over jord
med uret
hældning
[m]
[°]
[°]
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
1,0
0,0
90,0
Værste scenarie Forventet
[h/år]
[h/år]
63:43
11:35
115:51
17:16
216:02
27:18
Retningsmetode
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
"Drivhustilstand"
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
%LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 3
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 4
Brugerlicens:
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
Beregnet:
21-02-2011 13:24/2.7.486
21-02-2011 13:24/2.7.486
SHADOW - Kalender, grafisk
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Vindmøller
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1)
1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1)
2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2)
3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
3
%LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 5
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 6
Brugerlicens:
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
Beregnet:
21-02-2011 13:24/2.7.486
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Beregning: Hovedforslag-Siemens
Vindmøller
4
21-02-2011 13:24/2.7.486
SHADOW - Kalender, grafisk
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1)
1: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.1)
2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2)
2: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.2)
3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3)
3: Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (21.3)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
%LODJ6N\JJHNDVWEHUHJQLQJIRUSURMHNWIRUVODJVWN6LHPHQV0:P¡OOHU
WindPRO version 2.7.486 Jan 2011
Projekt:
Udskrevet/Side
Søllested-Lolland-Kommune
21-02-2011 13:56 / 7
Brugerlicens:
Wind 1 A/S
Holgersgade 1
DK-7900 Nykøbing M
96703000
Peter Poulsen / [email protected]
Beregnet:
21-02-2011 13:24/2.7.486
SHADOW - Kort
Beregning: Hovedforslag-Siemens
0
250
500
750
1000m
Kort: Stokkemarke 1411 I SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 647.713,31 Nord: 6.078.767,07
Ny mølle
Skyggemodtager
Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde
0
5
10
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]
5
Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder
EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Smålandshavet nord for
Lolland
EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord
Sangsvane
Rørhøg
Klyde
Fjordterne
Havterne
Dværgterne
Knopsvane
Grågås
Hvinand
Toppet skallesluger
Stor skallesluger
Blishøne
Sangsvane
Rørhøg
Klyde
Almindelig ryle
Splitterne
Fjordterne
Havterne
Dværgterne
Knopsvane
Sædgås
Troldand
Toppet skallesluger
Blishøne
T
Y
Y
Y
Y
Y
T
T
T
T
T
T
F2, F4
F3
F1
F1
F1
F1
F4
F5
F4, F5
F4
F4
F4
T
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
T
T
T
T
T
F2, F4
F3
F1
F3
F1
F3
F1
F1
F4
F4
F4
F4
F4
Se forklaring på koderne på næste side.
Se forklaring på koderne på næste side.
EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 87 Maribosøerne
Rørdrum
Lille skallesluger
Havørn
Hvepsevåge
Rørhøg
Trane
Fjordterne
Grågås
Skeand
Troldand
Taffeland
Y
Tn
Y
Y
Y
Y
Y
T
T
T
T
F1
F2
F1
F1
F1
F1
F1
F4
F4
F4
F4
Se forklaring på koderne på næste side.
136
Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder
Koder til EF-Fuglebeskyttelsesområder
T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
Y: Ynglende art.
Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.
F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og
yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af
den nationale bestand.
F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har
i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige
arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde,
skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.
F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af
spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade.
F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den
samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i
områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området
regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog
undtaget måger.
F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i
Danmark.
EF-Habitatområde nr. 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1084 * Eremit (Osmoderma eremita)
1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)
1318 Damflagermus (Myotis dasycneme)
1364 Gråsæl (Halichoerus grypus)
1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 * Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1170 Rev
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1220 Flerårig vegetation på stenede strande
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer
mudder og sand
1330 Strandenge
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2190 Fugtige klitlavninger
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9150 Bøgeskove på kalkbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig
137
Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder
EF-Habitatområde nr. 156 Maribosøerne
EF-Habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9150 Bøgeskove på kalkbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 * Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1170 Rev
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1220 Flerårig vegetation på stenede strande
1230 Klinter eller klipper ved kysten
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer
mudder og sand
1330 Strandenge
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
EF-Habitatområde nr. 157 Halsted Kloster Dyrehave
1084 * Eremit (Osmoderma eremita)
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
138
139