3. AUGUST 2014 16 I Ekstra Bladet SØNDAG REDIGERET AF LISBETH POVLSEN BLÆSER PÅ VINDMØLLENABOER MYNDIGHEDER LAVEDE LOKUMSAFTALE MED INDUSTRIEN: Borgere plaget af støj fra kæmpevindmøller blev lovet lovgivning, men i al hemmelighed faldt Miljøstyrelsen på knæ for den magtfulde vindindustri MARTIN OLSEN I årevis har naboer til store vindmøller klaget over støjgener. For at imødekomme kritikken besluttede Folketinget i 2011 at lave nye regler for den såkaldt lavfrekvente støj, som er mistænkt for at være sundhedsskadelig og give udsatte borgere alt fra stress til søvnløshed. Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Miljøstyrelsen trodsede ekspertadvarsler og skræddersyede støjreglerne til vindmøllebranchens behov, selv da styrelsen blev klar over, at lavfrekvent støj kan blive et problem for vindmølle-naboerne. ’Det er mistænkeligt’ Det viser interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Her giver Miljøstyrelsen den magtfulde vindindustri løfte om, at den for alt i verden vil undgå at begrænse industriens muligheder for at sætte møller op herhjemme. Lokumsaftalen mellem vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen får alarmklokkerne til at ringe hos professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh. – Det er mistænkeligt. Det ser ud, som om man i meget høj grad har villet imødekomme vindmølleindustrien. Miljøstyrelsen har strakt sig meget langt i denne sag, siger han. Frem til 2011 slog Miljøstyrelsen fast, at der ikke er problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller, så længe de øvrige støjgrænser bliver overholdt. I 2011 besluttede folketingspolitikerne på baggrund af klager fra borgere, at der alligevel skulle laves bindende grænser for såkaldt lavfrekvent vindmøllestøj. Mens borgere blev lovet Det er et overgreb bod og bedring, garanterede Miljøstyrelsen imidlertid på et møde med vindmølleindustrien 9. marts 2011, at grænsen for lavfrekvent støj skal ligge på 20 decibel, og at støjgrænserne ’ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller’. Tæt parløb I maj 2011 opdager Miljøstyrelsen på baggrund af egne beregninger og efter at have udvekslet fortrolige dokumenter med vindmølleproducenterne, at nogle af vindmøllerne fra Vestas og Siemens vil komme i klemme i de planlagte støjgrænser, fordi de vil udsende mere lavfrekvent støj end tilladt, selv om de overholder de almindelige støjgrænser. Dermed vil det blive sværere at opføre de larmende vindmøller tæt på beboelse. Pludselig indfører Miljøstyrelsen en usikkerhedsmargin ved måling af lavfrekvent støj. Desuden hæver man flere gange vurderingen af, hvor godt mølle-naboernes huse er lydisoleret. Så kan vindmøllerne larme mere, uden at de på papiret overskrider reglerne. Sagen bør undersøges Peter Pagh mener på den baggrund, at reglerne bør kigges efter i sømmene. – Det er mig bekendt ikke normalt, at man holder fortrolige samtaler med den branche, man skal regulere. Sagsbehandlingen giver indtryk af, at myndigheden er filtret lidt for meget sammen med vindmølleindu- strien, og derfor kunne man godt ønske, at Folketingets Ombudsmand ser nærmere på, hvordan det samarbejde er foregået. Det er mig bekendt ikke normalt, at man holder fortrolige samtaler med den branche, man skal regulere Professor Peter Pagh – Alt tyder på, at man har taget en beslutning om, at man gerne ville udbrede vindmøller, og så har man indrettet støjreglerne derefter. Det er imod den afvejning, der er i miljøbeskyttelsesloven, siger Peter Pagh. Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Der kommer både en hyletone udenfor og en sagte brummen fra møllerne, når man er indenfor. Begge dele bliver man træt af i længden, forklarer ægteparret Kent og Henny Nielsen. FOTO: ASTRID DALUM Munk Christiansen mener, at det ser ud, som om vindmølleindustrien har vundet over vindmøllenaboerne: – Meget kan tyde på, at det er vindmølleindustrien, der har fået lov til at tale højest her, og at man i forbindelse med det har set mere rundt på nogle af de vidensmæssige faktorer, herunder støjen og dens mulige helbredsmæssige effekter. Magten vinder – Det er det klassiske spil mellem viden og magt. Når der er stærke erhvervsinteresser på spil, er det ikke usædvanligt, at der er en tendens til, at magten – i dette tilfælde vindmølleindustrien – vinder, siger Peter Munk Christiansen, der til daglig studerer forholdet mellem interesseorganisationer og politik. [email protected] 3. AUGUST 2014 ... Ekstra Bladet SUNDAY I 17 REDIGERET AF LISBETH POVLSEN SLUT EFTER 38 ÅR PÅ AALBORG UNIVERSITET SÅ MEGET MÅ DE LARME Lydisoleringstallet er udtryk for, hvilken isoleringsgrad man regner med, at de omkringliggende huse har. Dette tal er opjusteret, da Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien opdagede, at det ville blive et problem. Man indførte en usikkerhedsmargin på to dB, der oven i beregningsusikkerheden betyder, at vindmøllerne reelt kan larme op til 24 dB og stadig være lovlige. Der er to grænser for almindelig vindmøllestøj i åbent land på 42 og 44 dB ved vindhastigheder på henholdsvis seks og otte meter i sekundet. Grænsen for lavfrekvent støj er på 20 dB i beboelse. Kilder: Aalborg Universitet, Folketinget, dokumenter fra Miljøstyrelsen, vindmøllebekendtgørelsen Støjekspert fyret efter kritik En af de argeste kritikere af vindmøllebekendtgørelsen og metoden, den lavfrekvente støj fra møllerne beregnes på, er professor på Aalborg Universitet Henrik Møller. Han er anerkendt som en af verdens bedste forskere i akustik og støj, men alligevel valgte Aalborg Universitet at afskedige ham i marts i år efter 38 års ansættelse. Vindmølle-boss klager Ekstra Bladet har fået indsigt i en række kritiske e-mail fra direktør i Vindmølleindustrien NABOER TRÆTTE AF STØJEN: Som at have indbrud i huset Kent og Henny Nielsen fra Grindsted i Sydjylland er godt trætte af støjen fra de tre 140 meter store Vestas-vindmøller, der for halvandet år siden blev stillet op 667 meter fra deres landejendom. Støjen fra møllerne er et dagligt irritationsmoment. – Vindmøllerne er ret generende. Støjen lyder som et jetfly på afstand, men det lander bare aldrig, siger 53-årige Kent Nielsen, der har boet med sin kone i huset i 30 år. Ingen fred i egen stue – De tre møller står lige ude foran vores stuevindue, og det betyder, at når vi sidder der og f.eks. ser fjernsyn samtidig med, at vinduet står på klem, er vi nødt til at skrue op for lyden. Selv om lyden fra vindmøllerne er lav, overdøver den mange andre lyde. Det er helt galt, når man går ud i haven, siger Kent Nielsen. Kent og Henny Nielsen føler, at støjen fra vindmøllerne går ud over deres livskvalitet. – Det er et overgreb. Det er ligesom at have indbrud i sit hus, forklarer familien. Inden møllerne blev sat op, gjorde Kent og Henny Nielsen indsigelser mod projektet i høringsfasen, og de har også efterfølgende klaget til Natur- og Miljøklagenævnet. – Vi er overhovedet ikke blevet hørt. Man ville bare have de her møller op, siger Kent Nielsen. Jan Hylleberg til Aalborg Universitets dekan for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Eskild Holm Nielsen, og daværende rektor Finn Kjærsdam. Her langer Jan Hylleberg ud efter Henrik Møller, fordi professoren har kritiseret Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen for at manipulere med tallene for lavfrekvent støj fra vindmøller. Dagen efter fyringen af Henrik Møller deltog Eskild Holm Nielsen som hovedtaler på et møde i Vindmølleindustrien. Her talte Henrik Møllers chef åbent om, at der var brug for et tættere samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner. Det fremgår af et referat af mødet på universitetets hjemmeside. Eskild Holm Nielsen har tidligere benægtet, at støjforskerens fyring har noget at MILJØSTYRELSEN: gøre med Vindmølleindustriens kritik. Den officielle forklaring lyder, at Henrik Møller blev fyret på grund af tvungne nedskæringer. Henrik Møller stopper på Aalborg Universitet ved udgangen af september. FOTO: TOR BAGGER/AAU Ikke akut behov for nye retningslinjer Vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp mener ikke, at lavfrekvent støj fra vindmøller udgør et alvorligt problem, og ser intet akut behov for nye retningslinjer. – Lavfrekvent støj over 20 dB kan give søvnproblemer og stresssymptomer som træthed og hovedpine. I praksis tillades mere støj. Hvorfor? – Grænseværdierne har tendens til at overvurdere den virkelige støj pga. beregningsmetoden. Støj giver an- ledning til gene, men vi kan ikke fjerne alle gener fra støj. I særlige tilfælde kan der godt være et støjniveau, der er højere end beregningerne, men det er ikke et generelt billede. – I har flere gange hævet lydisolerings-tallene og indført en buffer på to dB, så der kunne opstilles vindmøller tæt på beboelse. Hvem er det til gavn for? – Bekendtgørelsen er meget restriktiv, og vindmølleindustrien var utilfreds med den. Der kan ikke sættes møller tættere på huse end tidligere. – Hvorfor går I i 2011 imod eks- pertadvarsler om støj? – Udgangspunktet var, at der ikke skulle laves begrænsninger for udbygningen af vindmøller, men det endte med at blive en skrappere regulering. – I holder møder med vindmølleindustrien og udveksler fortrolige oplysninger med en branche, I regulerer. Hvor almindeligt er det? – Vi fik støjtal fra to producenter for at vurdere konsekvenserne. De er fortrolige, fordi de er konkurrence-følsomme. SÅDAN GJORDE VI Professor i miljøret Peter Pagh og professor i statskundskab Peter Munk Christiansen har gennemgået en række dokumenter, som stammer fra en aktindsigt i forløbet om udformningen af ’Bekendtgørelse om støj fra vindmøller’ (vindmøllebekendtgørelsen).