Formål for faget hjemkundskab
Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv.
Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og
livskvalitet for den enkelte og andre.
Stk. 2.
Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og
handle i det private liv og i samfundet.
Stk. 3.
Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien
af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.
”Fælles Mål 2009 – Faghæfte 9” side 3
Udgangspunktet for hjemkundskabsundervisning i 6.klasse er ”Fælles Mål for faget hjemkundskab - Faghæfte 11”, hvor der
står, at undervisningen overordnet skal dække følgende områder:
 Sundhed
Kost, ernæring, hygiejne
 Kultur – æstetik – livskvalitet
Madlavning og måltider
”Fælles Mål 2009 – Faghæfte 1” side 3
 Samfund – ressourcer og miljø – etik
Fødevarer, forbrug, hygiejne
 Fagets virksomhedsformer
Indenfor disse områder, er der forskellige trinmål, som skal vægtes i undervisningen. Læs evt. mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, www.faellesmaal.uvm.dk.
Mål:
Det overordnede mål er at:
 eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid
 give eleverne oplevelsen af et godt måltid mad
 eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder
 eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer
 eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer
 eleverne lærer vigtigheden af god hygiejne
 eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang
 eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad
 lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food
Handleplan:
For at nå disse skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også
lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-,
koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o. lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer
og køkkenets forskellige maskiner.
Evaluering:
Undervisningen evalueres så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af
elevernes reaktioner. Jeg vil også evaluere på elevens sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på, og
også hvordan man fungerer sammen med sine kammerater og lærer på holdet. Her lægger jeg især vægt på at:





At eleven gør en indsats
At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker
At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet
At eleven viser tillid til egen dømmekraft
At eleven deltager i samtaler på klassen










At eleven stiller spørgsmål
At eleven udfolder sig
At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner
At eleven smager på maden
At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen
At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger
At eleven er hjælpsom overfor kammerater
At eleven er til at stole på, når der laves aftaler
At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde
At eleven rydder op efter sig
Jeg vil strukturere undervisningen ud fra udvalgte temaer, og målet med hvert enkelt forløb er, at eleverne gennem en vekselvirkning mellem det teoretiske og det praktiske arbejde, får den bredest mulige tilgang til faget. Temaerne er følgende (i uvilkårlig rækkefølge):










Sommermad
Sunde madpakker
Teori: mad, kost og ernæring
Jul
Fisk
Supper
Bagværk
Det udenlandske køkken
Danske madvaner før 1950
Hvad indeholder køleskabet?
Lektionsplan:
TID
HVAD
HVORDAN
5 min.
Eleverne kommer fra klassen til hjemkundskabslokalet og kommer på plads i grupperne
Eleverne kender deres grupper og ved hvor
de skal sidde
Introduktion
Uddeling af opskrifter m.v.
Hvad skal vi lave? Madkultur (evt. andre
lande)
Teori
Gennemgang af opskrifter, uddelegering af
opgaver, finde varer/ redskaber frem.
Klasseundervisning.
5 min.
Hygiejne
Hygiejneregler nævnes alt efter hvad der
arbejdes med af madvarer.
Do.
90 min.
Madlavning
Alle grupperne starter dagen opgaver
(madlavning, borddækning, m.v.)
Gruppearbejde.
15 min.
Spisning
Maden nydes i grupperne. Grupperne spiser samtidig.
20 min.
Oprydning
Rengøring og oprydning overalt. ALLE
HJÆLPER og ingen går før gruppen er færdig. Skraldeposer skal i container.
10-20 min.
UV-FORM
ÅRSPLAN FOR 6.KL. I HJEMKUNDSKAB, LÆRER: KW
OBS! ÅRSPLANEN ER VEJLEDENDE. DER KAN KOMME FORSKYDNINGER/ ÆNDRINGER (F.EKS. PRISTILBUD, SÆSONVARER) – ELLER OPSTÅ
ANDRE IDÉER.
UGE/EMNE
34-35
AKTIVITET
Rengøring, arbejdsgang og
gennemgang af køkkenet
Intro til faget
Sommermad – f.eks. grønne
frikadeller, rødbededeller m.
let tilbehør, koldskål og ristet
havregryn/ kammerjunker
MÅL
HUSK!
Eleverne får opsummeret den
basale viden om at færdes i et
køkken.
Lære de grundlæggende
hygiejneregler.
Udlevering af
Mapper.
Ark om forskellige
måleenheder.
Ark om hævning med
gær/bagning
Ark om frugt -og grønt håndtering.
Ark om penslingstyper
Ark om forskellige pastatyper
Ark om hygiejne
36-37
Gærdej
F.eks.
Vegetar(grov) pizza, brunsviger.
Lære at tilberede en gærdej samt
få viden om hævemidlet gær
(biologisk)
Pasta på mange måder
F.eks. pasta med tun og spinat, pasta med pesto og kylling, pasta Bombolotti All'Amatriciana
Pasta er andet end pasta og kødsauce.
38
Suppe
Grøntsagssuppe f.eks. rød
linsesuppe med ”sweet potatoes”
Forskellige grove brød
Få viden om tilberedning af forskellige grønsager
Ark om grønsager
40
Suppe
Grøntsagssuppe f.eks. rodfrugtssuppe med karry og
forskellige ”toppings”.
Forskellige grøntssagsgifler.
Få viden om tilberedning af forskellige grønsager
Ark om grøntsager
41-43
Fisk
45
Smagekasse fra SuperBrugsen
F.eks. fiskefrikadeller med
hjemmerørt remoulade,
krydrede råstegte kartofler
m. citron og rødbedesalat/råkost mm.
Få kendskab til tilberedning af fisk Ark om fisk
Fede fisk, magre fisk
Undervisningsmateriale sendes til skolen i uge 43, mens
kassen med de friske grønsager skal afhentes i SuperBrugsen i uge 45.
Få kendskab til forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til
smagsmæssige egenskaber,
sundhed og miljø
F.eks. Mannagrød og arme
riddere (Forret og dessert)
Få viden om billig sund dansk
mad fra ”gamle dage”
Mad der fylder og nærer. S. 62-63
i ”Sådan – emner til hjemkundskab.”
Ark om kogning af grød.
Ark om stegning.
F.eks. fløjlsgrød og forloren
hare. (Forret og hovedret)
Få viden om billig sund dansk
mad fra ”gamle dage”
Mad der fylder og nærer. S. 62-63
i ”Sådan – emner til hjemkundskab.”
Ark om jævning af grød.
Ark om ovnstegning.
Ark om husblas.
Julebag og andet julemad
efter eget valg
Kendskab til forskellige traditioner i forbindelse med jul.
Eleverne får forskellige opskrifter
at vælge imellem.
Ark om julemad i andre lande
Vi bager rugbrød til frysning
uge 2
Hjemmelavede grove bagels
Eleverne får viden om sunde
madpakker
Hvad er en sund madpakke?
Ark om surdej.
Ark om gær.
46
Danske madvaner før
1950
47
Danske madvaner før
1950
F.eks. Hachis og flødebudding. (Hovedret og dessert.)
48-50
Julemad
Juleforberedelser
1-2
Madpakker
og pitabrød
Ark om bagning.
Ark om kornsorter, meltyper
F.eks. ægge-, makrel-, skinkeog tunfyld. Grøntsager.
3-5
Det udenlandske køkken
Mad fra Indien: F.eks. Chai
varm te, naanbrød og indisk
linsesuppe
Ark om forskellige madkulturer
Mad fra Mexico: F.eks. Nachos med kylling, salsa og
guacamole. Frugtsalat.
Mad fra Tyrkiet: F.eks.
Taboulé, sis kebeb og tyrkiske kaffebrød
6
Bagværk
Fastelavn
Forskellige fastelavnsboller
f.eks. fastelavnsboller m.
flødeskum og creme, kardemomme og frugtmos, remonce el. Sønderjyske fastelavnsboller
8
Bagværk
Pandekager som forret, hovedret og dessert.
10-13
Hvad indeholder køleskabet?
Vi taler om fastelavnstraditionen.
S. 242 i ”børnenes koge- bagebog.
Ark om gær, ark om bagning, ark
om æg.
Ark om historisk indblik
Få kendskab til at denne ”søde”
dessert kan bruges på mange
måder.
Råvarer bliver lagt frem og de Viden om vitaminers indflydelse
forskellige grupper vælger
på kroppen.
selv hvilken mad de skal lave.
Ark om bagning.
Ark om rørt dej
(kemisk hævning)
Ark om C-vitamin
Ark om D-vitamin
Ark om A-vitamin
Ark om B-vitaminer
14-17
Mineraler
F.eks. laks med spinat og pasta el. spinatsalat – jernbombe med oksekød og sesamdressing.
Frugtsalat med. mandler og
råcreme.
Viden om mineralers indflydelse
på kroppen.
Ark om jern
Ark om kalk
18
”Mors dag”
Morgenmad
Røræg med bacon, pølser og
tomat. Amerikanske havregrynspandekager med sirup.
Kanelsnegle.
Få kendskab til traditionen
Mors dag søndag, vi taler om traditionen. S. 18-19 i ”Børn i køkkenet.” Opskrift på www.arla.dk S.
240 i ”Børnenes koge- bagebog.”
Forkæl din mor med dejlig morgenmad på sengen.
Ark om æg, pandekagebagning og
gær.
19-20
F.eks. japansk Sukiyaki med
oksefilet og nudler som tilbehør el.
Sake no hoiruyaki - bagt laks
med champignon og løg og
ris som tilbehør.
Grøn te
Få kendskab til orientalsk mad og
fordelen ved lynstegning
Ark om lynstegning, grøn te.
F.eks. kødboller i karrysovs
med ris, bananasplit.
Lasagne med salat.
Pizza med råkostsalat.
Eleverne skal lære at bruge det,
de har lært.
Ark om lys opbagning
Det udenlandske køkken
21-24
Valgfrie menuer
25-26
Indkøb og udførelse af en
festmiddag