Bostedet i Kjellerup - Socialpsykiatrisk Center

Patientinformation
Fjernelse af slimhinden i livmoderen
FJERNELSE AF SLIMHINDEN I LIVMODEREN (ENDOMETRIERESEKTION)
Nedenfor finder du de vigtigste informationer i forbindelse med din forestående operation.
FORBEREDELSE
Indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Du vil få udleveret særskilt information omkring dette,
hvor du bl.a. kan læse omkring fasteregler forud for operationen.
For at undgå infektion bør du gå i bad om morgenen på operationsdagen. Du skal rense din
navle omhyggeligt.
HVORDAN FOREGÅR OPERATIONEN
Du bliver bedøvet ved, at der lægges et lille plastikrør ind i din håndryg, hvor
bedøvelsesmidlet sprøjtes ind.
Ved indgrebet fører lægen et instrument gennem skeden op i livmoderhulen. Ved hjælp af
instrumentet fjerner man slimhinden.
For at få et godt overblik over livmoderhulen skylles med væske.
Efter indgrebet vil du blive holdt under observation i ca. 1-2 timer, til du er vågen og har det
godt igen.
UDSKRIVELSE
Du vil typisk blive udskrevet samme dag. Du vil inden udskrivelsen komme til at tale med
lægen eller en sygeplejerske, der vil informere dig om diverse forholdsregler.
På grund af bedøvelsen må du ikke selv køre bil efter indgrebet. Derfor bør en pårørende
hente dig.
Desuden bør der den første nat være en voksen person tilstede i dit hjem.
ALMEN VEJLEDNING
Efter indgrebet kan der i de første 2 uger forekomme blødning fra skeden samt brunligt
udflåd, som kan vare i op til 4 uger.
For at undgå underlivsbetændelse efter indgrebet tilråder vi, at du undlader samleje,
svømmehal og karbad, indtil blødningen er ophørt. Desuden bør du anvende bind i stedet
for tamponer i denne periode.
Patientinformation
Fjernelse af slimhinden i livmoderen
Efter indgrebet kan der være lette smerter. Du kan behandle dem med håndkøbsmedicin
som Panodil og Ipren. Følg anvisningen på pakken. Det er en god idé at have købt
tabletterne før indlæggelsen.
De første dage efter indgrebet kan du føle dig lidt mere træt end sædvanligt. Dette er helt
naturligt.
Arbejde kan sædvanligvis genoptages efter 1-2 dage.
KOMPLIKATIONER
Hvis der efter udskrivelsen inden for det første døgn kommer stærke smerter, kraftig
blødning fra skeden eller feber over 38°, skal du kontakte Bekkevold Privathospital –
lørdag/søndag skal du kontakte lægevagten. Herefter skal du kontakte egen læge.
VÆR SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ
Efter at du har fået fjernet slimhinden i livmoderen vil dine menstruationer enten helt
ophøre eller blive af mindre styrke. Risikoen for graviditet er 1-2 %. Ved en graviditet vil vi
anbefale abort, da fostrets livsbetingelser er dårligere, når slimhinden er væk.
INFORMERET SAMTYKKE
Du skal føle dig tryg og velinformeret om det forestående indgreb og mulige komplikationer.
Disse informationer har du fået ved forundersøgelsen i ambulatoriet og gennem denne
informationsskrivelse.
Hvis du mangler information, er det vigtigt, at du siger det til os, så vi kan give dig den
information, du mangler.
Hvis du ikke har yderligere spørgsmål, regner vi med, at du har givet dit samtykke til den
foreslåede operation.
YDERLIGERE SPØRGSMÅL
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 00 60
(Hellerup) eller 65 48 70 70 (Odense).
Med venlig hilsen
Bekkevold Privathospital
2