Program, afrejse, hjemkomst m.v. klik her

Skolestart
på
Petersmindeskolen
Til forældre med børn i børnehaveklassen 2014/2015.
Petersmindeskolen byder jer hermed velkommen til det fremtidige samarbejde om jeres barns kommende skolegang - et samarbejde, der er en afgørende forudsætning for, at skolegangen bliver vellykket.
Indskrivningen
Indskrivningen for skoleåret 2014/2015 foregår digitalt i ugerne 2 og 3 2014.
Dette forudsætter, at I som forældre har en Nem-ID/ Digital signatur
(www.nemid.nu) . På hjemmesiden www.vejle.dk/skolestart, vil der være link
til digital indskrivning.
Jeres barn bliver automatisk overført fra børnehaven til skolen, med mindre I
har aftalt andet med børnehaven.
Skal jeres barn starte i den egentlige SFO til august 2014, kan I allerede nu
via et link tilmelde barnet ved indskrivningen.
Som start på vores fremtidige samarbejde holder vi forældremøde
tirsdag den 7. januar 2014 kl. 17.00-ca. 18.15 i skolens Teatersal .
På mødet vil vi orientere om forårets aktiviteter samt en smule om folkeskolereformen, der træder i kraft fra august 2014.
Hvis I ønsker hjælp til den elektroniske indskrivning, er I velkomne på skolens kontor i uge 2-3 i tidsrummet 8.30-15.00, så er vi behjælpelige. Det er
dog vigtigt, at I medbringer jeres ”Nem-ID”.
Petersmindeskolen
Petersmindeskolen er bygget i 1965 (udvidet i 1968). I 2001 er der bygget
Pædagogisk Læringscenter (tidl. skolebibliotek) og en Teatersal. I 2006 fik vi
udbygget indskolingen og mellemtrinnet.
Skolen har i dag ca. 605 elever fordelt på 26 klasser fra børnehaveklasse til
og med 9. klasse. Elevtallet forventes at stige de kommende år, så skolen på
sigt bliver 3-sporet på alle årgange. På den baggrund forventes en udbygning
af skolen inden for de nærmeste år.
Skolens pædagogiske linie, der fastlægges af skolebestyrelsen i tæt samarbejde med skolens ledelse og skolens ansatte, er beskrevet i “Skolekalender 2013/14” (link på skolens hjemmeside), der indeholder mange praktiske
bemærkninger.
Forældreintra er det primære skriftlige kommunikationssted mellem skole og
hjem. Vi kommunikerer skriftligt via ”Forældreintra” allerede i førskolen, hvorfor vi efter indskrivningen sender en folder med jeres brugernavn, så I hurtigt
kan koble jer ind på Intranettet og ad den vej få de nødvendige oplysninger.
Afslutningsvis skal det nævnes, at I finder mange oplysninger og informationer på skolens hjemmeside www.petersmindeskolen.dk.
I kan via et link fra vores hjemmeside desuden se en lille præsentationsfilm,
der fortæller om skolestarten i førskolen.
Dannelsen af børnehaveklasser i 2014
Klasserne, der er børnenes grundbase i skolen, bliver dannet i foråret 2014
og forventes afsluttet i sidste halvdel af juni måned 2014.
I ”klassedannelsesperioden” sætter vi bl.a. børnene sammen i forskellige
grupper, i hvilke førskolepædagoger og børnehaveklasseledere observerer
dem ud fra forskellige vinkler.
Modellen bruges ud fra ønsket om at danne ensartede, velfungerende klasser, da den sociale enhed, klassen, har stor betydning for børnenes skolegang. Det skal dog bemærkes, at børnene gennem hele skoleforløbet - i perioder – også arbejder sammen i hold på tværs af klasserne og årgange.
En ny folkeskole fra og med 2014
Som de fleste sikkert har bemærket, vedtager Folketinget i slutningen af december 2013 en ny Folkeskolereform, der træder i kraft samtidig med, at jeres børn starter i børnehaveklassen.
I skrivende stund er vi i fuld gang med at forberede udmøntningen af denne
reform. Vi vil dels på forældremødet den 7/1-14 dels på et senere orienteringsmøde i marts/ april for alle forældre fortælle mere om, hvad reformen
kommer til at betyde for børnene på Petersmindeskolen.
Overgangen fra børnehave til skole
Vi har de senere år haft gode erfaringer med tiltag, der gør overgangen fra
børnehave til skole mere smidig og nemmere for børnene.
Således kommer førskolepædagogerne i marts måned 2014 på besøg i områdets børnehaver for at lære børnene at kende.
I uge 13 og 14 tilbringer de kommende børnehaveklassebørn fra områdets
børnehaver dagligt formiddagen på Petersmindeskolen (børnene forbliver
dog indskrevet i børnehaverne frem til og med den 6. april). Førskolepædagogerne leder formiddagsaktiviteterne på skolen.
Fra og med mandag den 7. april er børnene indskrevet i førskolegruppen på
Petersmindeskolen.
Med venlig hilsen og på gensyn
Jens Jørgen Christensen
Skoleleder
Telefonnumre m.v.
Skolens kontor:
SFO direkte nr.:
Adresse:
Hjemmeside:
e-post:
Skoleleder:
Viceskoleleder:
Ledende pædagog:
Afdelingsleder for indskolingen:
Skolesekretær:
7944 7777 (videretastning til SFO)
7944 7785 Førskolegruppen: 3032 3182
Petersmindevej 25a, 7100 Vejle
www.petersmindeskolen.dk
[email protected]
Jens Jørgen Christensen
Karl V.H. Plougstrup-Pedersen
Birgitte Vind
Gitte D. Rosenlund
Gitte K. Hornung
Starten på skoleåret 2014/2015
Børnehaveklasser:
mandag d. 11. august 2014
Kort over Petersmindeskolen
Forældremøde
7/1-14