1. No category

Principper
1a. Princip for undervisningsformer og elevinvolvering.
Undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og
forudsætninger.
Undervisningen varieres og rummer udfordringer for alle elever samtidig
med, at man bevarer fællesskabets muligheder og forbereder eleverne til at
samarbejde om at løse opgaverne.
Eleverne inddrages i samarbejdet om valg af metoder og vekslende arbejdsformer i undervisningen.
Opstilling af mål og handleplaner for elevernes læring samt den løbende evaluering heraf sker i et samarbejde mellem lærere og elever, - forældrene inddrages i fornødent omfang.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 27/3-08
Retningslinjer (Princippet medfører at):
 Undervisningen nogle gange organiseres med fælles mål og indhold for hele klassen. Andre gange organiseres undervisningen med forskellige mål og forskelligt indhold – enten på hold, i mindre grupper eller
individuelt.
 Afhængig af elevernes alder og udvikling samarbejder lærerne med eleverne om opstilling af mål og handleplaner for elevernes læring. Dette kan ske ved fælles dialog i klassen, ved dialog mellem lærer og et
hold/ en gruppe og ved dialog mellem den enkelte elev og læreren.
 Afhængig af elevernes alder og udvikling inddrager lærerne dem i valg af metoder og arbejdsformer. Dette
kan ligeledes ske ved fælles dialog i klassen, ved dialog mellem lærer og et hold/ en gruppe og ved dialog
mellem den enkelte elev og læreren.
 Den løbende evaluering af elevernes læring kan foregå mundtligt ved fælles dialog i klassen, ved dialog
mellem lærer og et hold/ en gruppe og ved dialog mellem den enkelte elev og læreren.
 I et vist omfang kan evalueringen også foregå skriftligt via feedback på afleverede opgaver, via elevplanen
etc. Forældrene inddrages i evalueringen via skole/ hjem-samtalen, øvrige samtaler samt via elevplanen.
 Generelt forøges elevinvolveringen gennem skoleforløbet – dog tilpasset elevernes udvikling.
1b. Princip for inklusion
Alle børn har ret til at opleve sig som en del af inkluderende fællesskaber.
Vi vil skubbe til grænserne for fællesskaber – for vi vil inklusion.
Inklusion er derfor en klar værdi og ambition for vores arbejde med børn
samt vores skole/ hjem-samarbejde.
På Petersmindeskolen definerer vi inklusion som deltagelse i fællesskaber,
der giver det enkelte barn og fællesskabet værdi socialt, personligt og fagligt.
Målet med dette princip er at udvikle skolens praksis, så alle børn i skoledistriktet kan inkluderes, idet vi dog erkender at enkelte børn – permanent eller
i perioder - har behov for et specialtilbud for at opleve sig inkluderet.
4
Inklusion er betinget af to indbyrdes afhængige bevægelser:
 Barnets evne til og mulighed for at deltage i fællesskaber
 Fællesskabernes evne til at åbne sig for alle børn.
Vi opfatter inklusion som en vedvarende udviklingsproces, hvori mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i det almene miljø
øges.
Vi tager udgangspunkt i barnets muligheder (potentialer) og styrkeområder.
Vi inddrager kommunens kompetencecentre, øvrige resursepersoner samt
barnets forældre, så der er fokus på trivsel i hele barnets hverdag.
Vi udvikler lege- og læringsmiljøer, hvor mangfoldighed og forskellighed ses
som en styrke.
Børns tilknytning til det almene miljø i form af klassen/ holdet/ årgangen kan
svinge i intensitet og omfang, idet tilknytningen bl.a. er afhængig af læringsformer og – miljø samt organiseringen heraf.
Der er som udgangspunkt stor åbenhed om alle børns forudsætninger, når vi
tænker inklusion. Skoleledelsen aftaler med barn og forældre hvilke områder,
der er genstand for åbenhed, - både i forhold til fællesskabernes øvrige børn
og deres forældre. Skoleledelsen sikrer, at alle børn og voksne involveres i
inklusionsarbejdet, bl.a. ved at tydeliggøre forventning om, at alle omtaler
andre børn og voksne anerkendende og positivt.
Skoleledelsen og Skolebestyrelsen rådgiver klasseforældrerådene i forhold til
deres mulighed for at understøtte inklusionsarbejdet.
Skoleledelsen sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres relationskompetence samt kompetencer til at gøre bruge af differentierede undervisningsformer og læringsprocesser.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 19/2-14
Bemærkninger til princip 1b.
I 1994 tiltrådte Danmark sammen med knap 100 andre lande ”Salamanca-erklæringen”,
der er en principerklæring, som fokuserer på børns ret til uddannelse uanset handicap.
I erklæringen står der bl.a., ”at alle har ret til uddannelse uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og sproglige situation”. Endvidere står der i erklæringen, at
”alle, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at møde deres behov ved at anvende en pædagogik, der er
centreret om den enkelte elev”.
Det er på dette grundlag, at skolebestyrelsen har vedtaget princip 1f.
I dette princip slås det fast, at alle børn har ret til at opleve sig som en del af inkluderende
fællesskaber, fordi vores grundholdning er, at alle børn har brug for at være i fællesskaber.
Vi opfatter begrebet ”fællesskaber” som et ”differentieret” begreb bl.a. i forhold til størrelse
(årgang, klasse, hold, gruppe mv.) og intensitet (daglige, ugentlige mv.).
5
Selv om målet med princippet er at udvikle Petersmindeskolen, så alle børn kan inkluderes, erkender vi, at nogle børn – for at være en del af inkluderende fællesskaber – må visiteres til specialtilbud i et kortere eller længere periode, for at kunne opleve sig inkluderet i
fællesskaber.
At være en del af inkluderende fællesskaber betyder bl.a., at alle børn oplever sig anerkendte og trygge. Derfor medfører inklusionsopgaven to indbyrdes afhængige bevægelser.
På den ene side skal fællesskabet løbende udvide sin opfattelse af ”normalitetsbegrebet”
og på den anden side skal ingen børns adfærd gennem længere tid være årsag til utryghed blandt andre børn på grund af gentagne overskridelser af deres grænser.
Såvel skolens medarbejdere som børn og deres forældre har til opgave at understøtte
disse to bevægelser og dermed inklusionsarbejdet.
Skolen vurderer i samråd med forældrene behovet for et tættere skole/hjem-samarbejde,
der kan understøtte inklusionen af det enkelte barn og iværksætter efterfølgende det nødvendige samarbejde. Skole-/ hjem-samarbejdet her bygger - som alt øvrigt skole/ hjemsamarbejde - på tydelige mål og handleplaner samt løbende evaluering heraf.
Ud over at det enkelte barn har adgang til inkluderende fællesskaber i Petersmindeskolen,
finder skolebestyrelsen det værdifuldt, at alle børn i deres opvækst og udvikling møder
forskellighed og mangfoldighed.
Skolebestyrelsen ser bl.a. inklusion som vilkår, der giver gode muligheder for at skabe
synergieffekter, hvor børns læring i inkluderende fællesskaber er større end børns læring
enkeltvis og i fællesskaber præget af ensartethed.
Derudover styrkes sammenhængskraften i vores samfund af, at vores børn lærer og udvikler sig i inkluderende fællesskaber.
I forbindelse med forældremøder i førskolen/ børnehaveklassen samt på møder for klasseforældreråd orienterer skoleledelsen og Skolebestyrelsen om klasseforældrerådets muligheder for at understøtte inklusionsarbejdet, så alle oplever sig som en del af fællesskabet.
Skolens pædagogiske medarbejdere udvikler løbende deres relationskompetencer og
redskaber til at differentiere børns læringsprocesser.
Skolebestyrelsen ser skolens AKT-team af resurcelærere og – pædagoger som en vigtig
hjørnesten i inklusionsarbejdet.
Se endvidere handleplan for inklusion.
1c Princip for den internationale dimension i undervisningen
(forventes justeret i 2014/15)
Eleverne har gennem skoleforløbet kontakt til elever andre steder i Danmark
og udlandet.
Gennem disse kontakter samt egne erfaringer og oplevelser danner eleverne
sig holdninger til og opfattelser af, hvad det vil sige at leve i Danmark, og
hvad der er andre folks livsbetingelser og levevilkår.
Målet er, at eleverne får indlevelsesevne og bliver i stand til at udvise initiativ
og handlekraft som aktive borgere i verdenssamfundet.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 18/5-2011
6
Retningslinjer (princippet medfører at):






Kontakten foregår bl.a. via brevskrivning og elektroniske medier.
Der kan samarbejdes med internationale kontakter om fælles projekter.
I 1.-3. årgang har eleverne kontakt med elever fra andre skoler i Danmark.
I 4.-6. årgang har eleverne kontakt med elever fra andre skoler i Norden.
I 7.-9. årgang har eleverne kontakt med elever fra andre skoler i verden.
I udviklingsplanen for elevernes læring beskrives mål, planer og aktiviteter for den internationale dimension
i undervisningen.
1d. Princip for læseindsats
Eleverne får i løbet af skolegangen udviklet læsekompetencer, så den enkelte elev oplever læselyst og læseglæde.
Eleverne udvikler brugbare læsefærdigheder, der er hjælpeværktøj i skolens
fag samt i den videre uddannelse.
I skolen får eleven sin læseundervisning.
 Eleven undervises i de nødvendige læsefærdigheder og –strategier.
 Relevante læsefærdigheder og -strategier inkluderes systematisk i arbejdet med læsning i alle fag.
 Elevernes læsekompetencer evalueres jævnligt.
 Elever med dysleksi (ordblindhed) modtager særlig IT-støtte.
 Skolen har fokus på tosprogede elevers læsekompetencer.
Gennem hele skoleforløbet opfordrer skolen forældrene til at støtte elevens
læsetræning i hjemmet.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 21/3-2011
Retningslinjer (Princippet medfører at):
 Dansklæreren er koordinator og ansvarlig for, at eleven undervises i de nødvendige læsefærdigheder og strategier.
 Alle elevens lærere inddrager relevante læsefærdigheder og -strategier i elevens læreprocesser.
 I undervisningen benyttes i perioder læsebånd, hvor eleverne dagligt læser 20 minutter i skoletiden.
 Læsevejlederen og teamet af lærere - og indskolingspædagoger drøfter flere gange årligt læselæringen. I
disse drøftelser evalueres elevernes læseudvikling samt deres læselyst og læseglæde.
 Evalueringer bygger på lærernes løbende observationer, iagttagelser og registrering af den enkelte elevs
læseudvikling. Derudover bygger evalueringer gennem hele skoleforløbet på LæseUdviklingsSystemet
LUS (når dansklærerne har fået kursus heri) samt OS120-testen i 2. årgang og de nationale læsetests.
 Skolen stiller læsestøtteprogrammer og IT til rådighed for elever med diagnosticeret dysleksi fra 4. årgang.
 Teamet af lærere og indskolingspædagoger sikrer udviklingen af to-sprogede elevers læsekompetencer i
samarbejde med DSA-læreren/ læsevejlederen.
 Teamet af lærere - og indskolingspædagoger tydeliggør forventningerne til forældrenes understøttelse af
den daglige læsetræning uden for skoletiden og er i dialog med forældrene herom.
7
1e. Princip for Elever Med Særlige Forudsætninger
Formålet med dette princip er, at eleverne på Petersmindeskolen mødes med
anerkendelse af deres kompetencer og potentiale samt udfordres optimalt
gennem skoleforløbet. Herved oplever alle elever sig set og hørt, samt at
skoledagen er meningsfuld.
Dette princip omhandler primært de 2-5 % af elever, der har særlige forudsætninger inden for et område - herefter benævnt som Elever Med Særlige
Forudsætninger (EMSF).
I skolestarten og indskolingen identificerer lærere og pædagoger EMSF inden for et område. EMSF er desuden et fokusområde i forbindelse med
overgangen fra børnehave til skole.
Når EMSF er identificeret, søges de udfordret optimalt inden for rammer af
de normale læringsfællesskaber. Faglige udfordringer er afgørende for disse
elever, da det er en vigtig forudsætning for deres trivsel.
Lærere og pædagoger samarbejder med børn og unge om at støtte en klassekultur, hvor alles kompetencer og potentialer værdsættes.
I nogle timer oprettes der hold for EMSF og elever, der profiterer af udfordringer på højt fagligt niveau inden for det humanistiske eller naturfaglige område.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 22/5-12
Retningslinjer (Princippet medfører at):
 Resursepersoner og skolens konsultative forum understøtter læreres og pædagogers identifikation af
EMSF samt arbejdet med at udfordre EMSF optimalt.
 En liste over tegn på EMSF er udarbejdet og synlig for skolens lærere og pædagoger.
 Læreres og pædagogers viden om EMSF øges gennem arbejdet i årgangsteam, fagteam og gennem brug
af resursepersoner. Desuden drøftes BMSF på et pæd. råds møde med ekstern oplægsholder.
 Lærere og pædagoger tilgodeser, at EMSF udfordres optimalt inden for rammer af de normale læringsfællesskaber. Dette synliggøres for barnet og dets forældre og er en naturlig del af skole/ hjem-samarbejdet.
 Der kan aftales særlige S/H-samtaleforløb for EMSF såfremt det skønnes væsentligt i forhold til at møde
børnene, hvor de er. Involverede lærere/ pædagoger kontakter i givet fald ledelsen.
 I nogle af studietimerne i 4.-9. årgang visiteres EMSF, sammen med de 15-20 % af øvrige børn, der profiterer af udfordringer på højt fagligt niveau indenfor det humanistiske eller naturfaglige område, til hold. Læreprocesserne på disse hold forestås af lærere med særlig stor faglig indsigt inden for området suppleret med
gæstelærere og gæsteelever fra ungdomsuddannelserne.
 I forbindelse med børns overgang fra børnehave til skole er der bl.a. fokus på EMSF.
8
2a. Princip for skole/hjem-samarbejde.
 Samarbejdet mellem hjem og skole bygger på tillid, dialog og information som en forudsætning for elevens vellykkede skolegang. Det er derfor vigtigt, at der løbende sker
en forventningsafklaring mellem skole og hjem.
 Der fokuseres på, at information gives på rette tid og sted. Kommunikationen optimeres løbende, og der bruges en bred vifte af former – herunder elektronisk kommunikation.
 Det er målet, at børn selv er ansvarlige for hjemmearbejde. Skolen synliggør på Elevog Forældreintra hjemmearbejde og forældrene understøtter på den baggrund børnenes udvikling af ansvar for hjemmearbejde.
 I Elev- og Forældreintra er korte overordnede beskrivelser af, hvad der arbejdes med i
klassen/ på holdet samt en beskrivelse af evt. redskaber børnene medbringer også
synlige. Forældrene understøtter på den baggrund børnenes læring.
 Ved skole/hjem-samtalerne, hvor eleven er i centrum og deltager aktivt i hele samtalen, er der tid og rum til, at eleven og forældre kan fremføre deres meninger og synspunkter. Såfremt der er behov for møde mellem skole og hjem uden elevdeltagelse,
kan ekstra møde aftales.
 Forældremøder består dels af et fællesmøde for hele årgangen, som primært indeholder informationer fra skolen, og et klasseforældremøde.
 Klasseforældrerådet og klasselæreren drøfter dagsorden for klasseforældremødet og
aftaler mødeledelsen samt, hvem der udformer et beslutningsreferat fra mødet. Skolen
sikrer, at de fysiske rammer for klasseforældremødet understøtter dialogen.
 De sociale arrangementer i klassen understøtter fællesskabet i klassen/ på årgangen.
Ved starten af skoleforløbet og ved stor udskiftning af lærere/ pædagoger afsættes der
ekstra tid til, at lærere og pædagoger kan deltage i sociale arrangementer.
 Generelt forventes det, at elever, forældre og ansatte aktivt øver indflydelse på skole/hjem-samarbejdet.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 16/12-2013
”Retningslinjer” (Princippet medfører at):
Gennem uformelle kontakter - bl.a. ved afhentning af børn i SFO, ved telefonsamtaler, mails etc. - udøves en
del af skole/ hjem samarbejdet. Derudover udøves samarbejdet som beskrevet nedenstående.
Elev- og forældreintra
I samarbejde med hjemmene arbejdes der målrettet på, at børn selv tager og fastholder ansvar for at udføre
hjemmearbejde. Nogle børn vil i en periode have dette som læringsmål.
For at give forældrene mulighed for at understøtte børnene i at påtage sig ansvaret, synliggøres alt hjemmearbejde på Elev- og Forældreintra. Dette kan bl.a. ske ved, at den enkelte lærer/ pædagog lægger hjemmearbejdet på Intra eller ved, at der organiseres en ordning med IT-dukse, der sørger herfor.
Derudover synliggør lærere/ pædagoger evt. særlige redskaber, børnene skal medbringe i skole.
Ca. en gang om måneden orienterer lærere/ pædagoger overordnet om, hvilke mål klassen/ holdet arbejder
hen mod i den kommende periode.
Skole/hjem-samtalerne tager udgangspunkt i barnets læringsmål. Skole/ hjem-samtalerne afvikles løbende
gennem hele skoleåret – normalt indenfor rammerne af den almindelige arbejdstid. Klasselæreren/ kontaktpersonen sikrer, at alle hjem kommer til samtale minimum 2 gange årligt. Samtalerne er som udgangspunkt
9
mellem hjemmet (forældre+barn) samt den enkelte faglærer, pædagog, kontaktperson. I helt særlige tilfælde
kan der afvikles samtale med hjemmet og flere lærere/ pædagoger samtidigt.
Forældremøder, der normalt afvikles som aftenmøder, består af et fælles årgangsmøde og et klasseforældremøde.
 Klasselæreren og eksisterende forældreråd aftaler dagsordenen, mødeledelse, rækkefølge af punkter,
valg af forældreråd samt beslutningsreferat.
 På årgangsmødet, der varer maksimalt 1 time, orienterer lærere/ pædagoger bl.a. om udviklingsplanerne
for årgangen samt grundlæggende værdier for arbejdet i skolen. Der gives plads til kommentarer og opklarende spørgsmål.
 På klasseforældremødet gives en kort specifik information relateret til klassens arbejde, trivsel og udvikling. På mødet, der derudover foregår som dialog, drøftes gensidige forventninger samt væsentlige emner i
forbindelse med børns og unges udvikling (se idekatalog i klasseforældrerådsmappen).
Alle klasseforældremøder afvikles i rum, der understøtter gruppe- og plenumdrøftelser.
Beslutningsreferatet fra klasseforældremødet gøres tilgængeligt i Forældreintra.
 Ved overvejende ny lærer-/ pædagogbesætning, afholdes et kort fyraftensmøde.
 Ved første forældremøde aftaler bhv.klasseledere og forældreråd en møderække, dette placeres normalt
indenfor almindelig arbejdstid.
Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger kan efter aftale med ledelsen deltage i ét socialt aftenarrangement for klassen uden for almindelig arbejdstid.
3a. Princip for klassedannelse
Formålet med dette princip er at gøre klasserne socialt og undervisningsmæssigt velfungerende.
Forældrene informeres om aktiviteter i forbindelse med klassedannelsesforløbet, inden det sættes i gang.
Ved skolestarten
I foråret foregår en overlevering fra børnehave til førskole.
I førskolegruppen gennemføres et klassedannelsesforløb for hele årgangen,
der afsluttes med dannelsen af ensartede børnehaveklasser inden udgangen
af juni måned.
Der arbejdes med udvikling af barnets relationer - såvel eksisterende som
nye.
I overgangen fra børnehave til førskolegruppe og videre til børnehaveklassen
støtter pædagogerne barnet i at skabe nye relationer og i at møde og tackle
de udfordringer, som overgangene medfører.
Klassedannelsen bygger på pædagogiske observationer i førskolegruppen
og under hensyntagen til barnets ønsker om kammeratrelationer.
Klassedannelsen besluttes af skoleledelsen i samråd med pædagoger i førskolegruppen bistået af børnehaveklasselederne.
Forældre kan få en uddybende begrundelse for eget barns klasseplacering.
Klassedannelser på øvrige tidspunkter
Klassedannelsen besluttes af skoleledelsen i samråd med klasselærerne under hensyntagen til elevønsker og ud fra et pædagogisk synspunkt.
I hver af de nye klasser kommer der elever fra alle de tidligere klasser.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 28/2 2011
10
Retningslinjer (princippet medfører at):
 Ved skolestarten sker overleveringen fra børnehave til førskole dels via overleveringsmøder, dels via arbejdsfællesskab mellem børnehaver og førskolegruppen, hvor førskolepædagogerne besøger børnehaverne, og hvor pædagoger fra områdets børnehaver så vidt muligt følger børnene ind i førskolegruppen i den
første periode.
 Gennem forskellige holddannelser udvikles børnenes indbyrdes samvær og samspil samt deres forskellige
kompetencer. Dette sker både i forhold til barnets eksisterende relationer og i forhold til nye relationer.
 Holddannelsen justeres ca. hver 3. uge.
 Forældrene holdes via elektroniske breve orienteret om de aktiviteter, der foregår i førskolen. Der bliver
dog ikke orienteret om, hvordan selve klassedannelsesprocessen forløber – dette er et internt anliggende.
 Inden klassedannelsen ved opbrud af eksisterende klasser, afgiver børnene ønsker om 3 mulige klassekammerater. Som udgangspunkt tilgodeses mindst ét af barnets ønsker.
 Ved skolestarten observerer pædagogerne og er i løbende dialog med børnene om hvilke kammeratrelationer, der har betydning for det enkelte barn.
 Ved klassedannelsen lægges der vægt på spredning af børn ud fra kriterierne: Alder, køn, udadvendt/ indadvendt, sprogbaggrund samt motorisk, social og intellektuel udvikling. Derudover vægtes det, at den enkelte elev kan udfordres og matches fagligt af klassekammerater.
3b Princip for timefordeling til klasserne (fra 2015/16).
Udgangspunktet for timetildelingen er Undervisningsministeriets vejledende
timetildeling samt minimumstimetallet for den samlede skoletid.
Evt. ikke-forbrugte resurser – ud over ovennævnte – benyttes primært til øget
bemanding af pædagogiske medarbejdere i eksisterende timer, - bl.a. to
voksne, holddeling mv.
Følgende områder prioriteres først:
 Klasserne med særlige behov for differentiering mv.
 Holddeling i musik i mellemtrinnet
 Den praktiske del af naturfagene
 Tid til elevsamtaler på alle klassetrin
Vedtaget af skolebestyrelsen den 18/6-14
3c. Princip for dannelse af årgangsteam
Årgangsteam sammensættes, så hver lærer/ pædagog kun tilhører ét team,
hvor undervisningsopgaverne samles mest muligt.
En lærer underviser i de fag, hvor vedkommende har linjefag eller har kvalificeret sig på anden måde.
Et årgangsteam består af både mandlige og kvindelige lærere/ pædagoger.
Lærer-/ pædagogskift vil normalt kunne ske efter 2.-3. klasse. Lærerskift vil
desuden normalt kunne ske efter 5.-6. klasse. Derudover bør skift begrænses.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 21/5-08
11
Princippet medfører at:
Lærere og pædagoger på Petersmindeskolen er organiseret i teams omkring enkelte eller to årgange.
Team sammensættes i forbindelse med fag- og opgavefordelingen ud fra følgende retningslinjer:
 Sammensætningen af team sikrer en stor faglig bredde. Ideelt set kan teammedlemmerne dække alle fag
på årgangen.
 Sammensætningen af team sikrer, at der er en bred vifte af personlige og sociale kompetencer til stede i
teamet, så dets medlemmer tilsammen kan påtage sig de nødvendige roller. Den enkelte medarbejders
styrker i forhold til teamsamarbejde er afdækket før teamdannelsen.
 Der er kontinuitet i teamsammensætningen, dog brydes team op normalt efter 2 faseforløb (6 år).
3d. Princip for tildeling af tid til øvrige opgaver.
(forventes justeret i 2014/15)
Følgende opgaver - udover den almindelige undervisning - ønskes prioriteret
højt.
Lejrskole, internationalt samarbejde og udveksling i forbindelse hermed, lærer/elev-samtaler, udflugt med forældre/børn, forældrekontakt, dimission, forårskoncert, skolefest.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 21/5-08
Princippet medfører at:
 Der afsættes tid til ovennævnte aktiviteter.
 Normalt deltager der to lærere pr. klasse i lejrskoler, udvekslingsrejser etc. Når flere klasser tager på overnatningstur til det samme sted, kan antallet af lærere være mindre.
 Der afsættes tid til, at afgangsklassens lærere kan deltage i dimissionsfesten.
 Alle lærere og pædagoger tildeles tid, så de kan deltage i én af skolefesterne.
 Ud over musiklærere deltager klasselæreren i forårskoncerten i 2.-6. årgang.
3e. Princip for skemalægning
(forventes justeret i 2014/15)
Ved udarbejdelsen af grundskemaer tilgodeses følgende:
 At eleverne møder i skole kl. 08.00 – med mindre holddannelse og/ eller
lokaleproblemer umuliggør dette.
 At de selvstyrende teams har muligheder for at arbejde med fleksible
ugeskemaer for elevernes undervisning og holddannelse.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 21/5-08
Princippet medfører at:
 Eleverne i 0.-3. klasse altid møder i skole kl. 08.00.
 Eleverne i 4.-9. klasse i videst mulig omfang møder i skole kl. 08.00. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre
pga. faglokaler, holddannelser i praktisk/ musiske fag, etc.
 Klasselæreren så vidt muligt er i klassen hver dag.
12
4a. Princip for pasning og klubtilbud
Da pasning (førskolegruppe og SFO1) og klubtilbud (SFO2 og ungdomsklub) er en del af
skolen, gælder skolens øvrige principper også for disse områder. Nedenstående princip
beskriver derfor kun de områder, hvor pasning og klubtilbud har egne særpræg.
I pasnings- og klubtilbud
 er børn og unge aktivt skabende især på baggrund af egne prioriteter, men
også på baggrund af en bred vifte af aktiviteter/ udfordringer skabt af de
voksne.
 udfolder børn og unge sig fysisk, bl.a. gennem et aktivt udendørsliv.
Børn og forældre oplever en glidende overgang fra børnehave til skole/ SFO.
Dette sker bl.a. gennem dannelsen af førskolegruppen i foråret for kommende børnehaveklasseelever, hvor klassedannelsen påbegyndes.
I SFO1 sikres helheden mellem skole og pasning.
Pædagogerne i SFO/ ungdomsklub sikrer i samarbejde med klassens lærere,
at de nødvendige informationer om det enkelte barns og klassens trivsel
kommunikeres mellem skole og pasnings-/ klubordning samt mellem pasnings-/ klubordning og hjemmet.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 16/6 2008
Princippet medfører at:
 De voksne ”går foran” og viser børnene de muligheder, der er.
 Den frie leg prioriteres.
 Afhængig af alder tilbydes børn og unge en vifte af kreative værksteder – f.eks. musik, teater, billedværksteder, træværksteder, køkkenaktiviteter m.v.
 Der hvert år udarbejdes en plan for samarbejdet mellem skole og børnehaver.
 Der i starten af førskolegruppen er ansat personale fra områdets børnehaver – i en periode på 1-4 uger.
 Helheden i SFO1 sikres dels ved, at pædagogerne er ansat både i skoledelen og pasningsdelen, dels ved
at der nogle gange i løbet af skoleåret planlægges aktiviteter, der starter i skoletiden og fortsætter i SFO.
 Pædagoger i SFO2 og UK tilknyttes hver et af skolens team, hvor de flere gange årligt deltager i teammøder for at drøfte fælles børn/ unge.
5a. Princip om trivsel og sundhed
I samarbejde med forældrene udvikles og styrkes børns og unges kompetencer (handlefærdigheder), så de træffer sunde valg.
Målet er, at børn og unge kan håndtere livets mange udfordringer, at de har
høj trivsel og livskvalitet, samt at de har et godt helbred og sunde vaner.
I læringsprocesser og i skolens øvrige virke samt i skolefritidsordningen medtænkes sundhedsfremme derfor i alle initiativer i forhold til børn og unge.
Trivsel
Skolen og skolefritidsordningen er mobbefri områder, hvor alle møder hinanden med anerkendelse og respekt. Børn og unge i trivselsvanskeligheder tilbydes relevant hjælp.
13
Ernæring
Det er vigtigt, at børn og unge hver dag får et sundt måltid mad i skoletiden.
Madpakken er grundlaget herfor suppleret af skolemads- og frugtordning.
Bevægelse
I organiseringen af undervisningen, frikvarterer og skolefritidsordningen medtænkes elevernes fysiske aktivitet, så børn og unge oplever bevægelse som
en naturlig del af hverdagen.
Skole og skolefritidsordning arbejder desuden på, at flest mulige børn og unge selv transporterer sig til og fra Petersmindeskolen til fods eller på cykel.
Det fysiske miljø
De fysiske rammer i skolen og skolefritidsordningen samt udearealerne indrettes, så de indbyder børn og unge til bevægelse og kreativ udfoldelse. De
fysiske rammer giver også plads til ro og fordybelse. Børn og unge inddrages
i vurderingen og indretningen af undervisningsmiljøet.
Brug og misbrug
Skolen og skolefritidsordningen styrker børns og unges kendskab til faren
ved misbrug af rusmidler. Målet er, at børn og unge aktivt forholder sig til
rusmidler ud fra et sundhedsmæssigt aspekt.
Skolen samarbejder aktivt med forældrene på at udskyde børns og unges
alkoholdebut længst muligt.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 19/3-2012
Retningslinjer (princippet medfører at):
 Skolen har udfærdiget en trivselplan (antimobbestrategi), hvoraf det fremgår, hvilke tiltag skolen iværksætter i tilfælde af mobning.
 Det er muligt at opbevare madpakke og drikkevarer på køl. Eleverne har adgang til koldt drikkevand.
 Eleverne i 1. klasse har en ekstra idrætstime om ugen i fht. vejledende timeplan.
 Legepatruljen aktiverer yngre elever i nogle af frikvartererne.
 På forældremødet for de kommende børnehaveklasser orienteres om mulighederne for at cykle og gå til
skole.
 Skolens rammer skal fremstå vedligeholdte og rengjorte.
 Der arbejdes med ’forebyggelse af misbrug af rusmidler’ i undervisningen. Skolen og skolefritidsordningen
er røgfrie miljøer.
 Skolen opfordrer til forældrestøtte til ”blå mandag” i forbindelse konfimationen i 7. årgang.
5b. Princip for børn og trafik
Skolebestyrelsen arbejder kontinuerligt på, at skolevejene sikres.
Skolen opfordrer generelt til, at eleverne selvhjulpne transporterer sig til og
fra skole samt til, at alle benytter cykelhjelm, når de cykler.
På forældremøder på udvalgte klassetrin er forældrene i dialog om egne trafikvaner samt egen overholdelse af færdselsreglerne på skolevejen.
Ved ekskursioner, ture og øvrige aktiviteter i skoleregi, hvor eleverne cykler,
benytter alle deltagere cykelhjelm.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 15/11 2010
14
Retningslinjer (Princippet medfører at):
 Mulighederne for at nå Petersmindeskolen til fods eller på cykel er synlige i skolekalenderen og på hjemmesiden.
 Der arbejdes løbende på udbygning af overdækkede cykelskure, så alle cykler kan placeres i overdækkede parkeringsområder.
 Forældrene drøfter ”egne trafikvaner og overholdelse af færdselsreglerne” på efterårets forældremøder i
0., 2. og 5. klasse. Skoleledelsen sikrer, at skolebestyrelsens repræsentanter, der deltager i efterårets forældremøder i de pågældende årgange, forestår debatten.
5c Princip for Sponsering mv.
Skolen kan modtage sponsorgaver og gaver generelt.
Sponsorgaver, hvor sponsors hensigt vurderes at være generel markedsføring eller markedsføring for at pleje socialt ansvar, modtages gerne.
Sponsorgaver, hvor sponsors hensigt vurderes at være markedsføring målrettet børn og unge samt ideologisk markedsføring, modtages ikke.
Skolen kan indgå partnerskab med foreninger eller virksomheder, - forinden
skal evt. partnerskaber forelægges skolebestyrelsen.
I forbindelse med partnerskab samt sponsering må partners/givers virke på
ingen måde være i strid med skolens værdigrundlag eller værdigrundlaget for
offentlig virksomhed.
Anvendelsen af sponsormidler besluttes af skolen.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 18/5-2011
Retningslinjer (princippet medfører at):
 Skoleledelsen vurderer, hvorvidt gaver falder inden for rammen af dette princip.
 Skoleledelsen beslutter, hvordan evt. gaver anvendes.
 Den enkelte medarbejder kan – inden for rammerne af dette princip – tage beslutning om modtagelse af
gaver til Petersmindeskolen af en værdi på op til 500 kr.
5d Princip for forældreopsparing, finansiering etc.
Klasseforældrerådet må oparbejde økonomiske midler i en størrelsesorden,
så de kan bruges som tilskud til ture, lejrskole etc.
Der må opkræves kostpenge i forbindelse lejrskoler.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 12/4 2011
Princippet medfører at:
 Lærerteamet i 4. og 8. årgang må opkræve et beløb til kost på op til 75 kr. pr. døgn regnet fra det tidspunkt, hvor skolen sørger for elevernes bespisning.
 I forbindelse med salg af kaffe/ te, mad etc. ved forældremøderne og lignende må der således opkræves
en rimelig betaling.
 Eleverne kan i begrænset omfang selv skaffe midler (ved særlige aktiviteter f.eks. salg af julekort) som
tilskud til ture, lejrskole etc.
15