gavner rygpatienter
MILK, nutritious by nature Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed nutritious by nature www.milknutritiousbynature.eu ‘Milk, Nutritious by Nature’ er et oplysningsprojekt fra det Europæiske Mælkeforum (EMF). EMF består af mejeriorganisationer fra otte lande – Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Irland, Nordirland (UK) og Norge – som samarbejder om at udbrede relevant information og skabe dialog med nøgleaktører og forbrugere om mælk og mejeriprodukters næringsrigdom. Målet er at øge forståelsen af mælk og mejeriprodukters rolle i en sund, balanceret kost i hele Europa. Brochuren er blevet til i et samarbejde mellem ernæringseksperter fra EMF’s medlemsorganisationer og henvender sig til ernærings- og sundhedspersonale. Den baserer sig på en gennemgang af den nyeste forskning om mælk og mejeriprodukters betydning for ernæring og sundhed. Juli 2014 >3 4< Indhold Næringsrigdom > 07 07 En unik pakke af essentielle næringsstoffer 08 Et bidrag til kostkvaliteten i Europa 11 En vigtig del af kostråd i Europa 13 Effekter af mælkematrixen Sundhedseffekter 15Knoglesundhed 19Blodtryk 22Vægtkontrol 25 Type 2-diabetes 28Hjerte-kar-sygdomme 31Tyktarmskræft 34 Vedligeholdelse af > 14 muskelmasse hos ældre 37 Restitution efter træning Konklusion > 39 Referencer > 40 >5 Milk, Nutritious by Nature Mælk og mejeriprodukter har i generationer spillet en vigtig rolle i den europæiske kost og madkultur. De er naturligt rige kilder til en lang række vigtige næringsstoffer og leverer et afgørende bidrag til sund ernæring og kvalitet i kosten. Mælk og mejeriprodukter bliver også sat i forbindelse med en lang række gunstige helbredseffekter, blandt andet bedre knoglesundhed, lavere blodtryk, kontrol af vægt og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tarmkræft. De spiller også en rolle i sports ernæring og for ældre menneskers vedligeholdelse af muskelmasse og muskelfunktion. Reviewet her opsummerer den forskningsbaserede evidens bag udsagnet Milk, Nutritous by Nature. Calcium Vitamin B12 Fosfor Vitamin B2 Vitamin B5 Protein Kalium 6< Næringsrigdom En unik pakke af essentielle næringsstoffer Mælk og mejeriprodukter er naturligt rige på en lang række vigtige næringsstoffer. De fleste forbinder mælk og mejeriprodukter med calcium og knogleopbygning, men mejeriprodukter bidrager med mange flere ernæringsmæssige fordele. Også produkter fremstillet af mælk tet, kulhydrat i form af laktose, forskellige som syrnede mælkeprodukter og ost fedtsyrer og en lang række mikronærings- indeholder stort set de samme næ- stoffer som f.eks. vitaminer, mineraler og ringsstoffer, som der findes i mælk. sporstoffer. Mange yoghurter og oste er f.eks. naturlige Phosphorus Mælk indeholder protein af høj kvali- Protein kilder til protein, calcium, fosfor og vitamin B2 og B12. Hårde oste indeholder også vitamin B12, riboflavin (vitamin B2), zink og vitamin A. Potassium Mælk er en naturlig kilde til calcium, Vitamin B2 fosfor og kalium. Det indeholder også og mejeriprodukter, indgår i en række vitamin D, magnesium, selen og zink. I vigtige funktioner i kroppen1. Calciums nogle europæiske lande er mælk også en betydning for knogler og tænder og prote- god kilde til jod. Variationen i jodindholdet ins betydning for muskler er velkendt. Det skyldes primært forskelle i køernes foder er mindre kendt, at mejeriprodukter også påvirke indholdet af andre næringsstoffer, f.eks. fedtsyrer og selen. Vitamin B12 landene imellem. Køernes foder kan også Calcium De næringsstoffer, som findes i mælk f.eks. vitamin A, niacin, folat, vitamin B6, Vitamin B5 små mængder af andre næringsstoffer, spiller en rolle for nerve- og muskelfunktioner, energiomsætning, synet, blodkoagulering og dannelse af røde blodlegemer, fordøjelse, blodtryk, sund hud, immunsystemet, psykologiske funktioner og vækst. >7 Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet af kosten i Europa. I mange lande er mejeriprodukter den primære leverandør af calcium og bidrager afgørende til indtaget af andre næringsstoffer som protein, riboflavin, vitamin B12, fosfor, vitamin A, jod, zink og kalium. Mælk og mejeriprodukter er den mængder af højkvalitetsprotein, fosfor, zink primære kilde til calcium i europæisk og kalium via mejeriprodukter. I nogle lande kost og bidrager med mellem 40 % og aldersgrupper bidrager mælk og mejeri- og 70 % af calciumindtaget. Mejeripro- produkter også væsentligt til indtagelsen af dukter leverer også et afgørende bidrag selen, magnesium, vitamin A, niacin, folat til indtaget af riboflavin, vitamin B12 og jod og vitamin D. – og i mange tilfælde indtages betydelige Calcium 8< Vitamin B12 Mejeriprodukters bidrag (%) til indtag af næringsstoffer hos voksne i otte europæiske lande Østrig Belgien Danmark Frankrig Irland Holland Norge UK UK 18-65 år 15+ år Total population 18+ år 18-64 år 31-50 år 51-69 år 18-70 år 19-64 år Protein - 18 27 17 13 23 24 22 13 Calcium 53 54 60 46 39 58 62 67 36 22 Fosfor - - 37 22 - 32 34 - Kalium - - 18 10 12 16 15 17 11 Jod - - 37 30 - 16 16 - 33 Potassium Zink - - 25 20 - 24 25 30 Selen - - 19 9 - 14 14 - 15 6 10 Magnesium - - 16 10 - 14 15 14 Vitamin A - - 13 10 - 21 20 - 14 Vitamin B2 - - 45 28 29 42 42 37 28 Vitamin B6 - - 14 - - 12 12 11 8 33 Vitamin B12 - - 37 14 35 40 40 25 Folat - - 16 14 11 12 12 12 7 Niacin - - 19 - - - - - 7 Vitamin D - - 12 12 9 6 6 16 5 Fedt i alt 14 14 19 17 12 18 20 26 13 Mættet fedt 23 - 30 25 19 31 33 42 22 - 11 15 12 9 14 16 18 Vitamin B2 Vitamin B5 Kalorier rotein Næringsstoffer 9 Vitamin B12 På side 40 finder du oplysninger om kilderne til kostdata for de enkelte lande. De viste værdier er tilgængelige data fra de specifikke undersøgelser, vi refererer til. Den totale mængde mejeriprodukter, der bidrager forholdsmæssigt mere. Typen og er indtaget og det relative bidrag fra mælk mængden af konsumerede mejeriprodukter og øvrige mejeriprodukter, varierer fra land varierer også i forhold til alder – det gælder til land, og det påvirker det ernæringsmæs- derfor også bidraget af næringsstoffer. sige bidrag. F.eks. er ost en vigtigere kilde Generelt bidrager mælk forholdsmæssigt til næringsstofindtag i Frankrig og Belgien mere til små børns kost end til voksnes2,3. Calcium end i Storbritannien og Irland, hvor mælk >9 Nogle af de næringsstoffer, mejeripro- kalium og selen. Bortset fra jern findes alle dukter bidrager med, kan ikke umid- disse næringsstoffer i mejeriprodukter, og delbart erstattes af andre fødevarer det utilstrækkelige indtag skyldes sand- uden at nedsætte den samlede ernærings- synligvis i et vist omfang det lave indtag af mæssige kvalitet af kosten. Hvis man fjer- mejeriprodukter. I mange lande er der en ner mejeriprodukter fra kosten og i stedet tendens til et faldende forbrug af mælk i anvender ikke-mejeribaserede substitutter teenageårene, især blandt piger, med tilhø- til at erstatte calcium, vil det resultere i en rende negative konsekvenser for indtaget lavere mængde af en række næringsstof- af «mejeribaserede» næringsstoffer6. fer, bl.a. protein, fosfor, riboflavin, zink og Det brede sortiment af mælk og me- vitamin B124. jeriprodukter kan tilpasses forskellige kostbehov. Mennesker, der har et lavt næringsstoffer i den europæiske kost energibehov eller begrænser deres energi skyldes i nogen grad et lavt forbrug af indtag for at tabe sig, har stadig behov for mejeriprodukter. En nylig undersøgelse tilstrækkelige mængder af de proteiner, i visse lande, herunder Frankrig, Storbritan- mejeriprodukter kan give. Andre, f.eks. små børn og skrøbelige ældre, kan, udover næringsstoffer, have behov for at sikre at af visse mikronæringsstoffer utilstræk- de får deres energibehov dækket selv om keligt, især blandt teenagere og yngre appetitten er lille, og her er sødmælk og kvinder . Det drejer sig bl.a. om calcium, sødmælksbaserede mejeriprodukter mest jern, kalium, jod, magnesium, selen, zink velegnede. Vitamin B12 år fandt man et lavt indtag af magnesium, Vitamin B5 og riboflavin. Også blandt personer over 60 Calcium nien og i mindre grad Danmark, er indtaget 5 10 < vitaminer og mineraler, som fedtfattige Vitamin B2 Potassium mikronæringsstoffer i Europa. Den viser, at Protein har givet ny information om indtaget af Phosphorus Utilstrækkeligt indtag af bestemte En vigtig del af kostråd i Europa Fødevaregruppen mælk og mejeriprodukter udgør en vigtig del af kostvejledningerne over hele Europa, og mejeriprodukter anerkendes som en af komponenterne i et sundt kostmønster. Mejeriprodukter indgår i de officielle Kost- og næringsstofanbefalinger an- kostråd over hele Europa. De specifikke erkender i stigende grad vigtigheden anbefalinger varierer fra land til land, men af en fødevares samlede næringsind- der anbefales i gennemsnit 2-3 portioner hold, i stedet for indholdet af bestemte mælk og mejeriprodukter pr. dag for voksne individuelle næringsstoffer. Ud over at spe- – for teenagere og børn ofte mere, dvs. ca. cificere mængden af nødvendige nærings- 3-4 portioner, og i nogle tilfælde også mere stoffer i kosten understreger de seneste for gravide kvinder og ældre. nordiske næringsstofanbefalinger (NNA) f.eks. nødvendigheden af at se på, hvilke I nogle lande ligger indtaget af me- fødevarer, næringsstofferne kommer fra og jeriprodukter under det anbefalede. forholde sig til kvaliteten af dem. I Belgien f.eks. lever mindre end 4 % af befolkningen (på 15 år og derover) op til ”Næringstæthed” tager højde for en det anbefalede indtag af mælk og mælke- fødevares samlede næringsstofbidrag. produkter (bortset fra ost) . I Irland indtager En fødevares næringstæthed er normalt de- voksne (18 til 64 år) i gennemsnit kun fineret som forholdet mellem de essentiel- lige over to portioner fra fødevaregruppen le næringsstoffer og den mængde energi «mælk, yoghurt og ost» pr. dag8, mens (kalorier), som fødevaren giver – i nogle de irske anbefalinger siger tre portioner definitioner korrigeres der desuden for om dagen (fem pr. dag for aldersgruppen tilstedeværelsen af næringsstoffer, der bør 9-18 år). Desuden er forbruget af mælk og begrænses, f.eks. fedt og natrium. Mælk mejeriprodukter faldende i mange lande. I og mejeriprodukters bidrag til indtaget af f.eks. Frankrig viser data fra den nationale næringsstoffer er relativ højt sammenlignet kostundersøgelse (INCA-studiet) et fald på med deres indhold af kalorier- og fedt, og næsten 15 % i mælkeindtag for aldersgrup- de scorer derfor højt11 – det gælder selvføl- pen 3-14 år mellem 1998/99 og 2006/7 . gelig især for fedtfattige mejeriprodukter. 7 9 > 11 Vitamin B5 Nogle systemer (f.eks. det amerikanske Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger fra Nutrient Rich Food Index), der rangerer 2012 lægger f.eks. større vægt end tidli- fødevarer ud fra deres næringsindhold pr. gere på hele kosten og beskriver et sundt kalorie12, beregner også indholdet af næ- kostmønster, som et der indeholder mange ringsstoffer i relation til fødevarens pris. Det grøntsager, frugter og bær, bælgfrugter, er tænkt som en hjælp til at vælge mad, regelmæssigt indtag af fisk, vegetabilske som både er næringstæt og overkommelig olier, fuldkorn, fedtfattige mejeri- og kødpro- i pris. I den slags ratingsystemer har mejeri- dukter og et begrænset indtag af rødt kød, baserede fødevarer, især mælk, vist høj forarbejdede kød- og charcuteriprodukter, næringsværdi i forhold til både kalorier og sukker, salt og alkohol10. Mælk og mejeriprodukter anerkendes som en del af en sund kost. Forskningen fokuserer i stigende grad på den samlede kosts effekt på sundheden og forsøger at udpege de mest gunstige kostmønstre og -vaner. Den tilgang har allerede vundet indpas i de officielle retningslinjer. 12 < m ske undersøgelser vist13,14. Vitamin B12 pris. Det har både europæiske og amerikan- Effekter af mælkematrixen Der er stigende anerkendelse af, at de gunstige effekter af mælk og mejeriprodukter handler om mere end de individuelle næringsstoffer, de indeholder. Det er nærmere den unikke kombination af næringsstoffer, bioaktive stoffer og andre komponenter, og disses indbyrdes interaktion i mælkematrixen, der til sammen har effekt. Mælk og mejeriprodukter er komplek- blot en «calciumeffekt», som det ofte anta- se fødevarer, der indeholder mange ges. Tilsvarende kan mælks blodtrykssæn- næringsstoffer, bioaktive stoffer og an- kende effekt være et resultat af interaktion dre komponenter. Der produceres f.eks. mellem calcium, kalium, fosfor og bioaktive små peptider med forskellige biologiske ef- mælkepeptider (læs mere om det side 19). fekter, når mælkeprotein fordøjes i tarmsy- Forskere er i gang med yderligere at stemet og under fermenteringsprocessen undersøge sundhedseffekterne af mælke- i f.eks. ost og syrnede mælkeprodukter15. matrixen og de mekanismer, hvorigennem Ligeledes indeholder mælkefedt mere end de forskellige mælkekomponenter påvirker 400 forskellige fedtsyrer med forskellige hinanden indbyrdes. Under alle omstændig- fysiologiske egenskaber, og visse kompo- heder understreger matrixkonceptet, hvor nenter i fedtcellernes membraner, f.eks. vigtigt det er at betragte mælkeprodukterne sfingolipider, har også funktionelle effek- både som hele fødevarer og i forhold til ter15,16. deres specifikke enkeltkomponenter. Ernæringsforskningen har traditionelt fokuseret på identifikation af specifikke mekanismer og effekten af individuelle næringsstoffer, men stofferne i mælk og mejeriprodukter virker ikke isoleret – de interagerer med hinanden. Det er konceptet bag «mælkematrixen», Calcium hvis præmis er, at sundhedseffekten af de individuelle næringsstoffer kan være større, når de kombineres. Effekten af mælk på knoglesundheden kan f.eks. delvist skyldes en positive interaktion mellem calcium, protein og fosfor og disses interaktion med laktose og bioaktive peptider i stedet for Vitamin B12 Phosphorus Vitamin B2 > 13 Sundhedseffekter Mælk og mejeriprodukters bidrag til sundheden Mælk og mejeriprodukter bliver sat i forbindelse med en lang række sundhedseffekter, især bedre knoglesundhed, lavere blodtryk, vægtkontrol og reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tarmkræft. Og de spiller også en rolle i sports ernæring og i vedligeholdelsen af muskelmassen og muskel funktionen hos ældre. Ideelt set bør relationen mellem me- sundhedseffekter af mælk og mejeriproduk- jeriprodukter og sundhed afdækkes ter i forhold til bestemte forbrugsmængder, via meget store, meget langvarige -typer og -mønstre i Europa. interventionsforsøg. I praksis stammer store, langvarige observationsstudier. Selv kan afvige fra indtaget i andre dele af om den slags prospektive kohorteundersø- verden, f.eks. USA og Asien, hvor forbru- gelser og andre observationsdata ikke kan get ofte er lavere, og det kan også variere bevise en årsags–virkning relation, kan de de europæiske lande imellem. Desuden give et «real life» billede af en fødevare og kan mejeriprodukternes sammensætning de kostmønstre, den indgår i. variere mellem Europa og andre regio- Protein Indtaget af mejeriprodukter i Europa Potassium de bedst tilgængelige data dog ofte fra ner afhængigt af f.eks. dyrenes foder, dvs. hvorvidt køerne primært fodres med forskellige interventions- eller obser- korn eller frisk græs. Også praksis om- vationsstudier, og det kombinerede kring berigelse kan være forskellig, f.eks. resultat øger den statistiske styrke tilsættes mælk rutinemæssigt vitamin D og giver vægt til resultaterne af de i USA og Canada. I nogle skandinaviske individuelle studier. Sådanne metaana- lande, bl.a. Norge, tilføjes fedtfattig mælk lyser giver den mest robuste evidens for vitamin D, men generelt er forbruget af forholdet mellem mælk og mejeriprodukter vitamin D-beriget mælk mindre udbredt i og sundhed, og vil, sammen med de nye- Europa. Alt dette kan påvirke resultatet af ste reviews (både systematiske og beskri- undersøgelserne af mejeriprodukters effekt vende), blive diskuteret nedenfor. Vi vil dog på sundheden og være med til at forklare også fremhæve visse enkeltstudier fore- forskellene inden for Europa og mellem taget blandt den europæiske befolkning. Europa og andre dele af verden. De kan give en indikation af de potentielle 14 < Vitamin B5 Et antal analyser har poolet data fra Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af calciumindtaget i den europæiske kost. Mælk og mejeriprodukter indeholder også andre næringsstoffer, som er nødvendige for knoglesundheden, bl.a. protein, fosfor og kalium (og vitamin D ved berigede mejeriprodukter). Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter virker sammen om at bidrage til knoglesundheden. F.eks. viser nogle studier, at calcium fra mælk giver længerevarende effekter på knoglerne end calcium givet som tilskud p.g.a. den fordelagtige ratio mellem calcium og fosfor i mælk og det forhold, at interaktionen mellem calcium og protein i mejeriprodukter bidrager positivt til knoglesundheden. Både observations- og interven- dagen i 18 måneder sammenlignet med tionsstudier giver evidens for en en kontrolgruppe6. sammenhæng mellem knoglesundhed og forbruget af mejeriprodukter, Et antal retrospektive studier, dog ikke især hos børn og teenagere . En alle, har vist, at forbruget af mælk i nylig metaanalyse viste at med større barndommen og teenageårene er re- indtag af mejeriprodukter og kostbaseret lateret til øget knoglesundhed og/eller calcium (især fra mejeriprodukter) blev reduceret risiko for knoglebrud senere det samlede knoglemineralindhold (BMC) i livet7. Den type studier har dog begræns- i kroppen og den nedre del af rygraden ninger, bl.a i relation til at sikre nøjagtige markant øget hos børn. Der er færre angivelser af indtaget af mælk og mejeri- interventionsstudier, som har anvendt produkter i barndommen. Selv om der kun mælk eller mejeriprodukter, end studier, findes få studier af børn og knoglebrud, har der har anvendt calciumtilskud, men der man set en øget risiko for knoglebrud og er vist positive effekter hos bl.a. franske, forringet knoglesundhed hos de børn, der finske og britiske børn4-6. F.eks. blev der ikke har fået mælk8,9. 1,2 observeret signifikante forbedringer af knoglemineralindlejringen hos engelske teenagepiger, som fik 568 ml mælk om > 15 Hos voksne viser størstedelen af ob Der findes ingen tilgængelige inter- servationsstudierne enten en positiv ventionsforsøg med mejeriprodukter i sammenhæng mellem mælk og mælke- forhold til knoglebrud, men der findes produkter og knoglemineralindhold forsøg med calciumtilskud. En nylig (BMC) eller knoglemineraltæthed metaanalyse af 17 randomiserede studier (BMD) eller et neutralt resultat1,2. Heller konkluderede, at calciumtilskud (med eller ikke her er der så mange randomiserede, uden vitamin D) nedsætter risikoen for kontrollerede studier, der anvender mælk knoglebrud med 12 % for mennesker på og mejeriprodukter som forsøg med calci- 50 år og derover13. Risikoreduktionen for umtilskud, og der er behov for længereva- knoglebrud var større (24 %) i forsøg, hvor rende studier og metaanalyser. Overordnet compliance var høj og hos deltagere på 70 set tyder det imidlertid på, at der er en gun- år eller derover, hvis daglige calciumindtag stig effekt af mælkeprodukter på forskellige var lav. mål for knoglesundhed hos voksne. I denne type studier vil resultatet afhæn- Calciums betydning for udvikling og ge af faktorer som deltagernes alder, for vedligeholdelse af knogler er velbe- kvinders vedkommende sammenhæng skrevet1,10. Mælk og mælkeprodukter er med overgangsalderen, hvor stor indtaget den fødevaregruppe, der giver det største af mejeriprodukter var ved forsøgets start bidrag til calciumindtaget i den europæ- osv.10 Med hensyn til risikoen for knogle- iske kost. Få andre fødevarer indeholder brud fandt en nylig metaanalyse af pro- naturligt lige så meget calcium, og mejeri spektive kohortestudier ingen overordnet produkter er desuden nogle af de mest sammenhæng mellem mælkeindtaget biotilgængelige kilder14. Mens det generelt hos voksne og risikoen for hoftebrud hos antages, at tilskud af en given mængde kvinder. Der var utilstrækkelige data for calcium fra forskellige kilder – f.eks. mælk, mænd11. Dette kan skyldes at studierne calciumberigede fødevarer og calciumtil- er heterogene mht. opbygning, varighed, skud – har sammenlignelig effekt på knog- deltagernes alder og confounders som lesundheden, er der noget der tyder på, f.eks. vitamin D-status og fysisk aktivitet. at calcium fra mejeriprodukter har bedre Et studie af finske kvinder har dog vist en effekt end tilsvarende mængde calcium i sammenhæng mellem fravær af mælk form af tilskud. Hos teenagepiger vurderes (som følge af laktoseintolerance) og en det f.eks., at knoglemineraltætheden øges øget risiko for knoglebrud . med op til 10 %, når de indtager 700 mg 12 ekstra calcium i form af mejeriprodukter, 16 < sammenlignet med en forøgelse på intracellulære og ekstracellulære knogle- 1-5 %, når samme mængde calcium gives proteiner. Ældre mennesker, som indtager som tilskud . Tilsvarende resulterede en proteinbegrænset kost, har højere risiko anvendelsen af ost til forøgelse af calcium for knogletab og knoglebrud16-18. Der har indtaget hos 10-12-årige finske piger i en været en del uenighed om, hvorvidt der er større forøgelse af knoglemineraldensiteten ugunstige effekter af et højt proteinindtag, end ved anvendelse af calciumtilskud eller men nu er det dokumenteret, at selv om et tilskud af calcium plus vitamin D5. en høj-proteinkost øger udskillelsen af 15 calcium i urinen, resulterer det ikke i en mejeriprodukter kan skyldes, at der knogletab17-19. Faktisk tyder ny forskning i mælkematrixen findes andre næ- på, at højere proteinindtag er gunstigt for ringsstoffer, som er vigtige for knog- knoglesundheden, især når også calcium lesundheden og som interagerer med indtaget er tilstrækkeligt20. De potentiel- calcium, f.eks. protein og fosfor. Protein le mekanismer bag dette er, at protein er afgørende for knogleudviklingen hos forbedrer calciumbalancen ved at stimulere børn og nødvendig for vedligeholdelsen af tarmens calciumoptagelse, både direkte normale knogler hos voksne, fordi ami- og indirekte, via en IGF1-vitamin D-forbin- nosyrer er nødvendige for syntesen af delse. En del af forklaringen på den større B5 negativ calciumbalance i knoglerne eller 12 De større effekter af calcium fra > 17 effektivitet af mælkecalcium ift. tilskud kan En del af forklaringen kan være den mere også være, at calcium optages bedre som fordelagtige calcium-fosfor ratio i mælk. følge af mejeriprodukters indhold af laktose Fosfor (som uorganisk fosfat) er en vigtig og/eller kaseinfosfopeptider5. strukturel komponent i knogler, og det er nødvendigt med et tilstrækkelig indtag Udover at mejeribaseret calcium har både for knoglevækst og -udvikling og for en potentiel større effekt, tyder det på, bibeholdelse af normale knogler senere at dens gunstige effekt på knoglerne i livet17. Selv om et højt fosforindtag kan også varer længere end når der gives være skadeligt for knoglerne, hvis calcium calcium tilskud18. I et studie af 8-årige indtaget samtidig er lavt (i forholdet 4:1), franske piger varede effekterne af mælke- kan fosfor-calcium ratioen i mælk (0,8:1) baseret calciumfosfat på knoglemassen i forstærke calciumbalancen ved at stimulere 3½ år efter tilskudsperioden . Det har ikke reabsorption af calcium via nyrens prok- været tilfældet med tilskud via calciumsalte simale tubulus og derved have en positiv (f.eks. citrat-malat eller citrat-carbonat). effekt på knoglerne21. Potassium Vitamin B5 Vitamin B2 Vitamin B12 Også andre næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter end calcium, protein og fosfor har indflydelse på knoglesundheden, bl.a magnesium, kalium, vitamin K2 og zink. Forskningen indikerer i stigende grad, at næringsstofferne i mejeriprodukter muligvis arbejder sammen om at opretholde sunde knogler. Og hvad angår mængderne af «knogle»-næringsstoffer i mejeriprodukter tyder meget på, at det Calcium er vanskeligt at sammensætte en kost, som er «sund for knoglerne» uden at inkludere tre portioner mejeriprodukter dagligt1. 18 < rotein 4 Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension), som fokuserer på frugt, grøntsager og fedtfattige mejeriprodukter, har vist sig at være en effektiv metode til sænkning af blodtrykket. Mælk og mejeriprodukter indeholder en række næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, bl.a. calcium, fosfor og bioaktive peptider, som kan være involveret, enkeltvis eller i kombination, i den gunstige effekt på blodtrykket. Flere observationsstudier har vist indtag af mejeriprodukter og et lavere sammenhæng mellem indtag af mælk systolisk blodtryk5. og mejeriprodukter og lavere blodtryk, bl.a. i europæiske befolknings- I en nylig metaanalyse af fem kohorte grupper, her walisiske mænd1. I gruppen studier var forbruget af mejeriproduk- med det højeste mælkeindtag (ca. 586 ml ter associeret til en 13 % lavere risiko sødmælk pr. dag) var det systoliske blod- for forhøjet blodtryk6. En yderligere tryk 10,4 mmHg lavere end hos mænd, analyse tyder på, at effekten kan være der ikke drak mælk eller som kun drak lidt drevet af fedtfattige- og «flydende» mejeri- mælk, efter en 23-års opfølgningsperiode . produkter (defineret som mælk og yoghurt). Rotterdam-studiet viste tilsvarende, at Ost og fuldfede mejeriprodukter viste ingen risikoen for forhøjet blodtryk hos ældre sammenhæng med risikoen for forhøjet (over 55 år) faldt med et øget forbrug af blodtryk. En anden metaanalyse fra 2012 fedtfattige mejeriprodukter, selv om der af ni kohortestudier viser en sammenhæng ikke blev fundet sammenhæng mellem mellem indtag af mejeriprodukter og en mejeriprodukter og blodtryk i en bredere reduceret risiko for forhøjet blodtryk7. Effek- aldersgruppe i den hollandske befolkning ten gjaldt specifikt for fedtfattige mejeripro- 1 (20-65 år) . I den franske DESIR-kohorte dukter og mælk (3 % reduktion pr. 200 g/ var forbruget af mejeriprodukter (mælk dag), mens der ikke blev vist nogen sam- eller yoghurt) og ost associeret med et menhæng med indtaget af ost, fuldfede- el- lavere diastolisk blodtryk efter opfølgnings- ler syrnede mejeriprodukter, i dette tilfælde, perioden på 9 år . Tværsnitsdata fra den yoghurt. Begge metaanalyser konkluderer, franske kohorte i MONICA-studiet viste at mælk og fedtfattige mejeriprodukter kan også en sammenhæng mellem et højere bidrage til forebyggelse af forhøjet blodtryk. 2,3 4 > 19 Dette er i overensstemmelse med den Mælk og mejeriprodukter indehol- amerikanske Dietary Guidelines Commit- der en lang række næringsstoffer og tee’s vurdering af forskningen i 2010, der andre bioaktive komponenter, som konkluderede, at der er moderat evidens kan relateres til regulering af blod- for, at der er sammenhæng mellem højt trykket. Nyere forskning har fokuseret på indtag af mælk og mælkeprodukter og bioaktive peptiders betydning for regule- lavere blodtryk . Efterfølgende studier har ring af blodtrykket – herunder peptider fra styrket denne konklusion. mejeriprodukter. En gruppe af peptider 8 (laktotripeptider), som frigøres fra mælk og Den bedst kendte intervention, som mejeriprodukter under fordøjelse af protein involverer mejeriprodukter, DASH i maven eller via syrningsprocessen, har (Dietary Approaches to Stop Hyper- vist sig at have blodtrykssænkende egen- tension)-kosten, har vist sig at være en skaber og evne til at regulere blodtrykket effektiv metode til sænkning af blod- ved at hæmme ACE-1, en stærk vasokon- trykket hos mennesker med eller uden striktor16. forhøjet blodtryk . I USA bliver DASH-ko- 9,10 sten, der lægger vægt på frugt, grøntsager, Der er også rapporteret om blod- fuldkorn og fedtfattige mejeriprodukter (ca. trykssænkende virkning af effekter 3 portioner pr. dag), i stort omfang anbefalet fra riboflavin B217, som mælk er en god til forebyggelse og behandling af forhøjet kilde til. Dette afspejler riboflavins rolle i blodtryk . Selv om interventionen først blev regulering af homocysteinniveauer hos foretaget som et kostforsøg, hvor al mad mennesker med en genetisk defekt i meta- blev spist i forsøgslokale eller udleveret og bolismen af homocystein (ca. 10 % af den monitoreret, har yderligere studier vist, at europæiske befolkning). Et forhøjet niveau DASH-kostrådene også kan være effektive til af homocystein har været sat i forbindelse sænkning af blodtrykket i befolkningsgrup- med forhøjet blodtryk18. 11 per, der selv prøver at følge diæten uden overvågning af en diætist12,13. Europæiske Mineralerne i mælk, inklusive calcium, retningslinjer for håndtering af forhøjet blod- kalium og magnesium, er også knyttet til tryk inkluderer nu også en DASH-kosttilgang regulering af blodtrykket via deres effekt på og anbefaler et øget indtag af grøntsager, intracellulære mekanismer og produktion af frugt og fedtfattige mejeriprodukter14. Obser- vasodilatatorer19,20. Calcium kan f.eks. have vationsstudier har antydet, at et DASH-kost- en direkte virkning på blodtrykket via påvirk- mønster ligeledes kan have en positiv effekt ning af den vaskulære glatte muskulatur og på blodtrykket hos børn . gennem udskillelse af parathyroideahormon Potassium 15 (PTH) og vitamin D og en øget udskillelse af natrium20. Også fosfor i mejeriprodukter Vitamin B5 20 < Protein kan spille en rolle20. Potassium rotein Et nyligt studie angiver, at fosfor fra meje- komponenter i mejeriprodukter. Det er såle- riprodukter, men ikke fra øvrige kilder, er des sandsynligt, at den blodtrykshæmmen- forbundet med et lavere baseline blodtryk de effekt af mælk og mejeriprodukter er et og reduceret risiko for forhøjet blodtryk21. resultat af interaktioner mellem komponen- Dette kan indikere, at fosfor kan sænke terne i mælkematrixen. Vitamin B5 Vitamin B2 Vitamin B12 blodtrykket via interaktioner med andre Der er tungtvejende evidens for, at mælk og mejeriprodukter, og især fedtfattige mejeriprodukter, kan hjælpe med at sænke blodtrykket og bidrage til at forebygge forhøjet blodtryk. Dette er betydningsfuldt i og med, at forhøjet blodtryk er en afgørende risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme, især hjerneblødning, Calcium og selv værdier i den høje ende af det normale interval øger risikoen. Omkring 30 % til 45 % af den europæiske befolkning lider af forhøjet blodtryk med en stejl aldersbetinget stigning, så selv en lille reduktion af udbredelsen kan give fordele for den offentlige sundhed14. > 21 Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol hos både børn og voksne. Et antal observationsstudier har vist, at en kost med mange mejeriprodukter er forbundet med en lavere kropsvægt, mindre kropsfedt, mindre bugfedt og mindre fedtakkumulering over tid. Samlet set viser resultaterne fra interventionsstudier, at når der inkluderes mejeriprodukter i en vægtreducerende kost kan det øge vægttabet. Calcium og protein spiller sandsynligvis en rolle i mejeriprodukters effekt på energibalancen, bl.a. via indflydelse på appetitten og mæthedsfølelsen, fedtoptagelsen og energiforbruget. På basis af den tilgængelige evidens virker det sandsynligt, at mennesker der undgår mejeriprodukter eller reducerer indtaget til et lavt niveau i et forsøg på at tabe sig, muligvis vil opnå den modsatte effekt. Der er stigende evidens for, at mælk jeriprodukter og vægtændring hos 19.000 og mejeriprodukter kan spille en posi- kvinder i overgangsalderen, at regelmæs- tiv rolle for vægtkontrol hos både børn sigt indtag af en eller flere portioner ost og voksne. Der blev første gang obser- eller sødmælk/syrnet mælk (3 % fedt) hver veret en sammenhæng mellem calcium dag var forbundet med mindre vægtøg- og vægt i en tværsnitsanalyse for næsten ning hos kvinder med normal vægt6. Hos 30 år siden1. Det var dog ikke før sidst i overvægtige franske mænd var indtaget af 1990’erne, da der blev fremsat en tese om mælk og yoghurt forbundet med mindre sammenhæng mellem calcium og vægt, vægtøgning og livvidde over seks år7. at forskning på området tog fart . Siden da 2 22 < har et stort antal tværsnitsstudier vist en To reviews konkluderede i 2011, at data tilsvarende negativ relation mellem calcium fra observationsstudier, selv om de og/eller mejeriprodukter og vægt, kropsfedt ikke var helt konsistente, antydede en og bugfedme3-5. Prospektive studier antyder beskyttende effekt fra forbruget af ligeledes en beskeden beskyttende effekt mejeriprodukter på risikoen for over- på den akkumulerede vægt over tid ved vægt og fedme hos voksne8,9. En anden indtag af mejeriprodukter. F.eks. viser et systematisk analyse, som så på sammen- svensk studie, der gennem 9 år undersøgte hængen mellem fedme og indtaget af mæl- sammenhængen mellem indtaget af me- kefedt og fede mejeriprodukter, fandt heller n B12 min B5 ingen evidens for, at indtaget af mælkefedt reduktion af kropsfedt13. Et øget indtag af havde ugunstige effekter på vægt eller mejeriprodukter uden kaloriebegrænsning risikoen for fedme10. Faktisk blev indtag påvirkede ikke vægten12,13. Det er vigtigt at af fede mejeriprodukter i størstedelen af nævne, at i modsætning til den almindelige observationsstudierne (11 ud af 16 studier) opfattelse resulterede et tilskud af mælk forbundet med lavere mål for fedme, her- og mælkeprodukter ikke i øget vægt, men under lavere vægt. Hos børn og teenagere omvendt, når den blev koblet med kalorie- findes der færre observationsstudier, men begrænsning, i øget vægttab. også disse indikerer enten en gunstig eller en neutral effekt af forbruget af mejeripro- Som før nævnt findes der færre interventi- dukter på kropsvægt eller kropssammen- onsstudier af børn og teenagere og ingen sætning . metaanalyse, men størstedelen af forsk- 8,11 ningen indikerer, at effekten fra indtaget af Resultater fra interventionsstudier mælk og mejeriprodukter på kropsvægt og styrker disse observationsdata. En nylig kropssammensætning hos børn og teen- metaanalyse af randomiserede kontrolfor- agere er gunstig eller neutral11. søg fandt, at når der var mejeriprodukter med i en kaloriebegrænset kost førte det til De mulige mekanismer, der kan forkla- en signifikant større reduktion af krops- re mejeriprodukters effekt på vægt- vægt, livvidde og fedtmasse, samtidig kontrol, blev tidligt centreret omkring med at lean body mass blev opretholdt, calcium og især den hypotese, at calcium sammenlignet med diæter til vægttab med kan ændre fedtcellers funktion og fedtoxi- lavt indtag af mejeriprodukter12. I en anden dation: stimulering af lipolyse (fedtnedbryd- metaanalyse havde indtaget af mejeripro- ning), reduktion af lipogenese (fedtsyntese) dukter, på kort sigt og koblet med kalo- og forøgelse af fedtoxidation2,14,15. Calcium riebegrænsning, en positiv påvirkning på virker muligvis også ved at binde fedt i tar> 23 mene og øge dets udskillelse fra kroppen DIOGENES-studie18, indikerer, at protein og derved mindske fedtoptagelsen (og spiller en rolle for vægttab og vedligehol- dermed kalorieoptagelsen) . Mejeribaseret delse af vægt. Mejeriprotein kan have en calcium er muligvis mere effektivt i denne positiv effekt på mæthedsfølelsen og en henseende end andre former for calci- gunstig indflydelse på «muskelbevarelse» um16. Der er også fremsat hypoteser om hvilket hjælper med at opretholde lean calcium-drevne effekter på appetit: Et lavt body mass under energibegrænsning9,19. calciumindtag kan udløse sult og hæmme Forgrenede aminosyrer, som mejeripro- 16 vægttabet i energibegrænsede diæter . dukter og især valleprotein er rige kilder til, Disse potentielle effekter af calcium ude- kan spille en vigtig rolle for dette19. Ud fra lukker ikke hinanden, og der kan være flere sammenhængen mellem mælkefedt og mekanismer på spil. lavere kropsvægt er det blevet antydet, at 17 også visse fedtsyrer, primært mellemAndre komponenter i mælkematrixen kædede fedtsyrer, kan modvirke fedme, spiller sandsynligvis også en rolle for bl.a. via påvirkning af lipogenesen20. mejeriprodukternes gunstige effekter. Studier har vist, at vægttabseffekter fra f.eks. mælk og yoghurt er større end fra et tilsvarende calciumtilskud2. Mejeriprotein har muligvis en betydning. Adskillige undersøgelser, herunder det europæiske Yderligere forskning vil hjælpe med helt at klarlægge sammenhængen mellem Calcium vægt og indtag af mejeriprodukter, herunder forskellige mængder og typer af mejeriprodukter og eventuelle tærskeleffekter. Ud fra de tilgængelige data forekommer det sandsynligt, at et lavt indtag af mejeriprodukter vil have en ugunstig effekt for mennesker, der forsøger at opretholde en passende vægt, og især for dem, der forsøger at tabe sig. Faktisk rådgiver nye retningslinjer fra det svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering («Mat vid fetma») om, at et højere indtag af mejeriprodukter (primært mælk) Vitamin B12 ved en kaloriebegrænset kost kan medføre vægttab hos både børn og voksne21. Phosphorus Vitamin B2 24 < Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter og for indtag af Calcium fedtfattige mejeriprodukter, ost og andre fermenterede mejeri produkter. Flere af mejeriprodukternes komponenter kan potentielt spille en rolle for den reducerede risiko, bl.a. protein, calcium, magnesium og mælkefedtsyrer, ligesom også mekanismer relateret til syrning kan have betydning. De udelukker ikke hinanden, men interagerer muligvis om at give de gunstige effekter. Da antallet af mennesker med type 2-diabetes i Europa stiger, kan selvVitamin en lilleB12 beskyttende Phosphorus effekt have stor betydning for folkesundheden. Vitamin B2 Et antal epidemiologiske studier viser, Der er senere publiceret flere pro- at indtaget af mælk og mejeriproduk- spektive studier, som belyser sam- ter er forbundet med en reduceret Protein menhængen mellem forbruget af risiko for udvikling af type 2-diabetes. mejeriprodukter og type 2-diabetes. En oversigt over fire prospektive kohor- Heriblandt EPIC-InterAct Study – en testudier i 2007 viser en reduktion på ca. undersøgelse i otte europæiske lande 15 % i risikoen for nye diabetestilfælde hos mhp. at identificere de gener og livsstils- dem, der har det højeste forbrug af meje- faktorer, som påvirker risikoen for type Vitamin B5 Potassium 2-diabetes4. Dette store prospektive studie riprodukter (3-5 portioner mod 1,5 portion/ dag)1. Der bliver vist lignende risikoredukti- fandt, at både indtaget af ost og indtaget oner i oversigter fra 2010 og 2011 baseret af syrnede mejeriprodukter var forbundet på henholdsvis fem og syv kohorter . I den med en reduceret risiko for diabetes. I en seneste af disse metaanalyser tilskrives anden EPIC-kohorte fra UK, er indtaget af den beskyttende effekt i høj grad fedtfattige fedtfattige fermenterede mejeriprodukter, mejeriprodukter, og en yderligere dosis- primært yoghurt, forbundet med en nedsat effekt-analyse (der omfatter tre af studier risiko for type 2-diabetes: 24 % mindre ne) viser en 10 % reduktion af type hos dem, der indtog mest i forhold til dem, 2-diabetes for hver ekstra portion fedtfattig der indtog mindst5. Der blev ikke fundet mejeriprodukt om dagen. andre sammenhænge mellem indtaget af 2,3 mejeriprodukter og risikoen for diabetes. I den franske D ESIR-kohorte (Data from the Epidemiological Study on the Insulin> 25 Resistens Syndrome) havde deltagere, der kant reduktion i risikoen for type 2-diabetes indtog mere end tre portioner mælk eller ved et øget indtag af mejeriprodukter gene- yoghurt hver dag, en lavere risiko for type relt, af fedtfattige mejeriprodukter specifikt 2-diabetes sammenlignet med dem, der (op til 300 g – 400 g pr. dag) og ved øget indtog mindre end en portion hver dag . indtag af ost (op til ca. 50 g pr. dag). 6 To andre nylige studier i danske og britiske kohorter fandt ingen sammenhæng mellem En anden metaanalyse publiceret i indtaget af mejeriprodukter og diabetes7,8. 2013 finder også, at indtaget af me- De danske data viste en gunstig effekt fra jeriprodukter generelt, af fedtfattige ost og fermenterede mejeriprodukter på mejeriprodukter og ost specifikt, og glukosereguleringen, men dette førte ikke yderligere i denne oversigt også af til en signifikant sammenhæng med type yoghurt, var forbundet med en redu- 2-diabetes . ceret risiko for diabetes10. I dette tilfælde 7 blev indtaget af mejeriprodukter generelt Et systematisk review og flere do- og af fedtfattige mejeriprodukter for sig sis-effekt-metaanalyser publiceret i forbundet med henholdsvis 6 % og 12 % 2013 anvendte de tilgængelige data til lavere risiko for type 2-diabetes pr. 200 g mere detaljeret at undersøge sammen- indtag pr. dag. Den største risikoreduktion hængen mellem risikoen for diabetes og blev fundet ved indtag af op til 200 g pr. indtaget af henholdsvis almindelige, speci- dag for mejeriprodukter generelt og 300 g fikke og fedtfattige mejeriprodukter . pr. dag for fedtfattige mejeriprodukter. Der Sytten kohortestudier var med i den over- er behov for randomiserede kontrollerede ordnede metaanalyse, der viser en signifi- forsøg for yderligere at bekræfte resulta- 9 26 < alcium B2 Vitamin B12 fra syrningsprocessen ved fremstilling af forsøg i lille skala viser, at indtaget af fire f.eks. ost og syrnet mælk. Tilsvarende har portioner fedtfattig mælk og yoghurt pr. dag en type af vitamin K (vitamin K2 – en del af i seks måneder forbedrede plasmainsulin menakinonfamilien), som er forbundet med og insulinresistens uden at påvirke krops- fermentering, været sat i forbindelse med vægten eller blodlipider negativt11. en reduceret risiko for type 2-diabetes17. Flere af mælkematrixens komponenter Derudover kan mejeribaserede fedtsy- kan potentielt spille en rolle i den be- rer spille en rolle. To nylige studier viser, skyttende sammenhæng mellem me- at mejeribaserede trans-palmitoleat-fedt- jeriprodukter og type 2-diabetes. De syrer er forbundet med et væsentlig lavere udelukker ikke gensidigt hinanden, og det antal diabetestilfælde (60 % færre i ét er muligvis en kombination af mekanismer, studie)18,19. Kohortestudier peger på, at den der har gunstige effekter på glykæmisk positive effekt fra mejeriprodukter på diabe- kontrol og andre risikofaktorer. Heriblandt tesrisikoen ikke er begrænset til fedtfattige mejeribaserede mineraler som calcium og mejeriprodukter men også omfatter mere magnesium, der spiller en rolle i regulering fedtholdige produkter som f.eks. ost. Andre af insulinmedierede intracellulære pro- fedtsyrer i mejeriprodukter, f.eks. fytansyre, kan også have anti-diabeteseffekter, herun- Vitamin B5 . Det er også påvist, at protein tein cesser 1,12,13 Potassium fra mejeriprodukter, især valleprotein, har der øget insulinfølsomhed20,21. Desuden kan gunstig effekt på insulinsekretion og styring mejeriprodukter indirekte ændre diabetes af blodsukker14-16. De bioaktive peptider, der risikoen via gunstige effekter på vægt, muligvis spiller ind, stammer fra fordøjelse kropsfedt og bugfedt – og på muskelmasse af mælkeprotein i mavetarmsystemet og og muskelfunktion. Vitamin B2 Vitamin B12 Yderligere forskning vil bidrage til at give en dybere forståelse for mejeriprodukters rolle i forebyggelsen af type 2-diabetes og til at differentiere effekterne fra specifikke mejeriprodukter og -komponenter. Randomiserede kontrollerede studier ville være nyttige til bekræftelse af kohortestudiernes resultater. Den beskytten- Calcium Vitamin B5 terne fra kohortestudierne. Sådan et nyligt de effekt fra mejeriprodukter, som er påvist til dato, har dog enorme implikationer for den offentlige sundhed, da 60 millioner mennesker i Europa allerede har diabetes, og tallet er stigende22. > 27 Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, og mejeriprodukter dermed bidrager til indtaget af mættet fedt, så øger de også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men størstedelen af epidemiologiske studier viser ikke nogen ugunstig effekt fra et regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Faktisk er der i nogle tilfælde observeret en beskyttende effekt på hjertet, især for mælk og uanset fedtindhold. Det kan skyldes den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter, som udover mættet fedt indeholder næringsstoffer og bioaktive komponenter, der kan have en positiv virkning på hjerte-kar-sundheden – f.eks. calcium, kalium og bioaktive peptider. Desuden har den overordnede fedtsyreprofil Calciumfor mælk og mejeri produkter muligvis ikke den skadelige effekt på blodlipider og andre hjerte-kar-parametre, som man tidligere har antaget. I manglen på længerevarende inter- dødeligheden fra slagtilfælde, selv om smør ventionsstudier stammer de bedste og mælkefedt blev knyttet til en lille (7 %) tilgængelige data for sammenhængen Vitamin B12for dødelighed øget risiko blandt kvinder Phosphorus mellem mejeriprodukter og hjerte- totalt Vitamin B2og dødelighed som følge af hjertekar-sygdomme2. Nylige data fra det mindre hollandske Hoorn-studie viser også, at den gerevarende observationsstudier. Der overordnede indtagelse af mejeriprodukter findes flere studier af denne type i de Vitaminmed B5 død som følge ikke har sammenhæng europæiske befolkninger. F.eks. viser et af hjerte-kar-sygdom, men at indtaget af prospektivt kohortestudie fra UK,Protein at de fede mejeriprodukter har3. mænd, som drak mest mælk (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) havde færre hjertetilfælEt andet hollandsk prospektivt kohortestude og færre hjerneblødninger end dem, die viser ingen evidens for, at mejeriproder kun drak lidt mælk eller slet ikke drak 1 dukter øger risikoen for hjertesygdom eller mælk som en del af deres kost . Det meget Potassium omfattende hollandske Netherlands Cohort slagtilfælde4. Faktisk bliver et højt indtag af mejeriprodukter generelt og af fedtfatStudy med mere end 120.000 mænd og tige mejeriprodukter specielt knyttet til kvinder viste ingen sammenhæng mellem en lavere risiko for koronar hjertesygdom det samlede forbrug af mælkeprodukter og kar-sygdomme fra omfattende, læn- 28 < Calcium n B2 Vitamin B12 Vitamin B5 (CHD) hos deltagere uden forhøjet blodtryk. Flere metaanalyser styrker evidensen Forbruget af fedtfattige mejeriprodukter bli- for, at regelmæssigt indtag af mælk ver også forbundet med en reduceret risiko og andre mejeriprodukter ikke øger for slagtilfælde i en kohorte med svenske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Især mænd og kvinder . I et andet svensk studie mælk kan ligefrem have en beskyttende bliver det vist, at et højt indtag af syrnet effekt1,8-10. En metanalyse fra 2004 konklu- mælk (yoghurt og andre syrnede produkter) derer, at indtag af mælk ikke er skadeligt, reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom6. men omvendt kan være forbundet med en Tilsvarende viser resultaterne i et fransk lille reduktion af risikoen for hjertesygdom epidemiologisk studie (MONICA-projektet), og slagtilfælde på henholdsvis ca. 13 % og som forløb over 14 år, at forbruget af me- ca. 16 %1. 5 Potassium jeriprodukter (især mælk) som en del af en varieret, sund kost er forbundet med den En efterfølgende metaanalyse i 2010 bekræf- laveste dødelighedsrate, især som følge ter en lille reduktion i risikoen for koronar af et reduceret antal dødsfald relateret til hjertesygdom (8 %) og en større reduktion hjerte-kar sygdomme7. af risikoen for slagtilfælde (21 %) hos dem, Protein Vitamin B5 Phosphorus Vitamin B2 Vitamin B12 Calcium > 29 der drak mest mælk sammenlignet med Flere af mælkens fedtsyrer har hverken dem, der drak mindst mælk9. De samlede ugunstig virkning på LDL-kolesterol eller resultater af sytten studier i 2011 finder lige- andre markører for hjerte-kar-sygdom, her- ledes, at indtaget af mælk er forbundet med under HDL-kolesterol eller forholdet mellem en lille potentiel reduktion i den overordnede total-kolesterol og HDL-kolesterol12. Der er risiko for hjerte-kar-sygdomme på 6 % for også nogen evidens for, at calcium i mejeri- hver 200 ml mælk, der indtages om dagen . produkter via sin påvirkning af fedtoptagel- Analysen finder ingen sammenhæng sen i maven kan reducere den potentielle mellem et højt indtag af mejeriprodukter stigning i LDL-kolesterol, der følger efter (enten sødmælk eller fedtreduceret mælk) indtagelsen af mættet fedt13,14. F.eks. øger og en øget risiko for dødsfald som følge af ost ikke mængden af LDL-kolesterol sam- hjerte-kar-sygdomme. menlignet med smør med samme fedtind- 10 hold15. Tilsvarende mindskede en mælke- og Forklaringen på disse resultater skal ostebaseret kost stigningen i total-kolesterol sandsynligvis findes i den komplekse og LDL-kolesterol fra mættede fedtsyrer sammensætning af mælk og mejeri- sammenlignet med en kontrolkost med lavt produkter. Selv om nogle mejeriprodukter calciumindhold14. indeholder mættede fedtsyrer, er de rige på næringsstoffer og bioaktive komponenter, Desuden har en fødevares samlede som f.eks. calcium, kalium, fosfor og bioak- fedtsyreprofil, og ikke blot dens ind- tive peptider, der kan modificere risikoen for hold af mættede fedtsyrer, betydning. hjerte-kar-sygdom via positive effekter på Mælkefedt indeholder en række fedtsyrer, bl.a. blodtryk, vægt og diabetes. Desuden som kan have gunstig virkning på risikofak- kan indholdet af f.eks. bioaktive peptider i torer for hjerte-kar-sygdom som blodlipider mejeriprodukter have en direkte påvirkning og inflammationsmarkører – bl.a konjugeret af hjerte-kar-parametre som blodkoagule- linolsyre (cis-9, trans-11 CLA) og trans-pal- ring, åreforkalkning og endotelets funktion . mitoleinsyre (trans-C16:1)16-18. Et nyligt Dette kan modvirke negative effekter af studie har faktisk vist, at højere niveauer af mættet mejerifedt på blodlipider og risikoen biomarkøren for mejeribaseret fedt i kosten for hjerte-kar-sygdom. Det anerkendes også var forbundet med en lavere forekomst i stigende grad, at de enkelte mættede fedt- af hjerte-kar-sygdom og risikofaktorer for syrer har forskellig virkning på blodlipiderne. hjerte-kar-sygdom19. 11 For at vurdere en fødevares påvirkning af hjerte-kar-sundheden bør hele fødevaren, og kostmønsteret, tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent, som f.eks. mættet fedt. I det perspektiv viser hovedvægten af de epidemiologiske undersøgelser ingen negative effekter af regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Tværtimod er der observeret 30 < en hjerte-kar-beskyttende effekt i nogle studier, især fra mælk. Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at der er en reduceret risiko ved højere indtag. Der findes plausible forklaringer på den beskyttende effekt, som i hvert fald delvis kan tilskrives calcium. Også andre komponenter i mælkematrixen kan være involveret, bl.a. konjugeret linolsyre (CLA), sfingolipider, vitamin K2, vitamin D (i berigede mejeriprodukter) og probiotika. Oversigtsartikler og metaanalyser 33 % lavere risiko for at udvikle tyktarms- af sammenhængen mellem mejeri- kræft end dem, der drak mindre end 2 glas produkter og tyktarmskræft (kræft i mælk om ugen3. Hos franske kvinder blev tyktarmen og endetarmen) har vist, der observeret en beskyttende effekt fra at et højere indtag af mælk er for- mejeriprodukter i forhold til adenomer (et bundet med lavere risiko. En samlet potentielt forstadie til kræft) og fra mælke- analyse af ti kohortestudier i 2004 viser, at indtag i forhold til tyktarmskræft. Den sid- dem, der drak mindst ét glas mælk (250 ste sammenhæng var dog ikke signifikant4. ml) om dagen, havde en 15 % lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft end dem, der Efter et omfattende review af eviden drak mindre eller slet ingen mælk (70 ml sen konkluderede rapporten Food, 1 pr. dag eller mindre) . Tilsvarende viser en Nutrition, Physical Activity, and the metaanalyse fra 2009, at et højere indtag Prevention of Cancer: A Global Per- af mælk (og af mælkeprodukter generelt) spective fra 2007 World Cancer reducerede risikoen for tyktarmskræft2. Der Research Fund (WCRF) og American var ingen sammenhæng med endetarms Institute for Cancer Research (AICR), kræft. Deltagere med det højeste mælke at mælk ”sandsynligvis beskytter mod indtag (alle typer) havde i gennemsnit tyktarmskræft”5. En opdatering af en 22 % mindre risiko for tyktarmskræft WRCF/AICR-rapporten i 2011 gentog end dem med lavere indtag. Oversigterne dette og estimerede en 9 % mindre omfatter prospektive studier, der undersø- risiko for tyktarmskræft pr. 200 g ger forholdet mellem forbruget af mejeri- mælk indtaget pr. dag6. produkter og tyktarmskræft i europæiske Mens evidensen for sammenhængen mel- populationer. F.eks. viste et studie af lem mælk og en nedsat risiko for tyktarms- 45.000 svenske mænd, at dem, der drak kræft er ret konsistent, har resultaterne af 1,5 glas mælk om dagen eller mere, havde studier af mejeriprodukter generelt og spe> 31 cifikke mejeriprodukter som ost og yoghurt Overholdelsen af en DASH-kost er været mere blandede5. En opdateret meta- også blevet koblet til en lavere risiko analyse (en del af WCRF’s fortsatte opda- for tyktarmskræft9. DASH-kosten, der teringsprojekt) undersøgte mere detaljeret er en effektiv metode til nedsættelse af forholdet mellem indtaget af specifikke blodtrykket, fokuserer på frugt, grøntsager, mejeriprodukter og tyktarmskræft7. Indtaget fedtfattige mejeriprodukter og fuldkorn af mejeriprodukter generelt blev forbundet samt reducerede mængder af rødt eller med en reduceret risiko for tyktarmskræft forarbejdet kød, desserter og sødede (det samme blev indtaget af mælk), men læskedrikke. der blev ikke fundet en klar sammenhæng ved øvrige mejeriprodukter. I modsætning Mælk og andre mejeriprodukters effekt til WCRF/AICR-rapporten, som anførte, at på nedsættelse af risikoen for tarm- der kunne være begrænset evidens for, at kræft har sandsynligvis at gøre med ost øger risikoen for endetarmskræft, fandt indholdet af calcium. En plausibel forkla- denne analyse ingen sammenhæng. Tilsva- ring kan være calciums evne til, i mave- rende viser nylige resultater fra European tarmlumen, at binde sekundære galdesyrer Prospective Investigation into Cancer and og frie fedtsyrer, som ellers kan have en gif- Nutrition (EPIC) ingen tegn på, at der skulle tig effekt på tarmens celler. En anden kan være en ugunstig virkning af indtag af ost være calciums evne til at reducere unormal på risikoen for tarmkræft, men omvendt en formering af tyktarmens epitelceller10. potentiel beskyttende effekt8. Der er desuden evidens for, at andre 32 < Resultater fra EPIC-studiet styrker komponenter i mejeriprodukter kan spille evidensen for, at mejeriprodukter kan en rolle. I EPIC-studiet var sammenhængen have en beskyttende rolle i forhold til mellem kostbaseret calcium og en nedsat risikoen for tyktarmskræft. Det omfatten- risiko for tyktarmskræft kun evident for cal- de prospektive studie, som omfatter data fra cium fra mejerikilder8. Tilsvarende viste en mere end 477.000 mænd og kvinder fra ti analyse i en prospektiv kohorte af svenske europæiske lande, undersøger forbindelsen mænd, at mælk kan have en effekt udover mellem indtaget af specifikke mejeriproduk- den, der kunne tilskrives calcium. Andre ter – bl.a. yoghurt, ost, mælk og mælketyper ingredienser i mælk og mælkeprodukter, (sødmælk, letmælk, skummetmælk) – og som kan have anti-carcinogene egenskaber risikoen for tyktarmskræft. Et højere indtag er vitamin D (i beriget mælk), menakinon af mælk, ost, yoghurt og mejeriprodukter (en gruppe af vitamin K-forbindelser, hvortil generelt (og kostbaseret calciumtilskud fra ost er en vigtig kostkilde) og probiotiske mejerikilder) var alle associeret til en nedsat bakterier i syrnede produkter som yog- risiko for tyktarmskræft. Sammenhængen hurt11-13. Også fedtsyren konjugeret linolsyre varierer ikke med fedtindholdet i de mejeri- (CLA) og bestanddele af fedtcellemembra- produkter, der indgik. nen, som sfingolipider, og især sfingomye- lin formodes at have en kræfthæmmende sammenhængen mellem fedtholdige effekt11,14,15. Med hensyn til CLA viste data mejeriprodukter og de færre tilfælde af fra den svenske mammografikohorte, at tyktarmskræft, der blev observeret i dette indtagelse af CLA delvist kunne forklare studie16. Potassium Protein Vitamin B5 Vitamin B2 us Vitamin B12 Det har været antaget, at påvirkningen fra mejeriprodukter og andre kostkomponenter kan være forskellig på forskellige steder langs tyktarmen og endetarmen, og mere forskning i specifikke mejeriprodukters og mælkekomponenters rolle og mulige interaktioner vil kunne afklare forholdet yderligere1,3. Ikke desto mindre antyder tyngden af den epidemiologiske evidens, at mejeriprodukter, og især mælk, Calcium har en beskyttende effekt i forhold til tyktarmskræft. At mælk og mejeriprodukter indgår som en del af et sundt kostmønster harmonerer med den generelle vejledning om kræftforebyggelse5. > 33 Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker. Et antal studier peger på, at især mælkeprotein øger muskelproteinsyntesen hos ældre, og at tilskud af mælke protein kombineret med fysisk aktivitet kan forbedre muskelmasse og -funktion. Der er også nogen evidens for, at ældre mennesker med højere indtag af mælk, ost og yoghurt har større muskelmasse og bedre funktionsevne. Det forhold, at mælk og mejeriprodukter både indeholder protein af høj kvalitet til muskelsundheden og en unik kombination af andre næringsstoffer gør dem særdeles værdifulde i ældre menneskers kost. 5 enighed, har der været argumenteret for, at af muskelmasse og –styrke i knoglerne det er nødvendigt med et proteinindtag på – sarkopeni – hvilket fører til tab af funk- mindst 1,0-1,2 g pr. kg pr. dag for at hjælpe tionsevne og en øget risiko for at udvikle ældre til at opretholde og gendanne lean metaboliske sygdomme som diabetes. Selv body mass og funktion2-4. Det formodes, at om en vis grad af sarkopeni er uundgåelig, en nogenlunde jævn fordeling af proteinind- betyder det meget i hvilket omfang, der taget gennem dagens måltider er den mest er mulighed for at minimere processen og effektive metode til at opnå det1. I øjeblik- muligvis gendanne muskler. Tab af fysisk ket er proteinindtaget i morgenmaden ofte funktionsevne kan føre til tab af uafhængig- lavt, mens protein før sengetid er en lidt hed, fald og endda dødelighed. overset mulighed for at stimulere muskelproteinsyntesen i løbet af natten5,6. Både fødevareindtag og styrketræning stimulerer musklernes proteinsyntese. Nylige studier viser, at ældre menneskers muskler er mindre modtagelige over for stimulerende effekter fra protein end yngres1. Derfor har forskning interesseret sig for, om højere proteinindtag kan overvinde denne ”anabolske modstand” og forstærke effekten af motion. Selv om der ikke er fuld 34 < 2 Aldring er ledsaget af et tiltagende tab Også kvaliteten af proteinindtaget er En metaanalyse (2012) af længereva- vigtig. Protein, der indeholder de essen- rende studier har undersøgt effekterne tielle aminosyrer, vigtigst leucin, har vist sig af kost og motion hos ældre og viste, at være bedst til at stimulere muskelpro- at et tilskud af protein øgede muskel- teinsyntese . Det peger på mælkeprotein, masse og –styrke ved styrketræning: især valle, og et antal studier har bekræftet 38 % mere fedtfri masse og en 33 % for- de positive effekter af mælkeprotein på mu- øgelse af styrken11. Samtlige seks studier skelproteinsyntesen . Det er sandsynligt, i metaanalysen anvendte mejeribaseret at vallens effekt på muskelopbygningen hos protein. Fem anvendte udelukkende meje- ældre er større end dens indhold af leucin riprodukter (valle, mælk eller kasein) og det eller andre vigtige aminosyrer kan forklare. sjette en kombination af æg, kød og mejeri- Sammenlignelige aminosyre-blandinger produkter. Et efterfølgende seks-måneders har ikke har samme effekt, og faktorer som klinisk forsøg fra Holland fandt også, at en absorptionshastigheden, som er afhængig mælkeproteindrik kombineret med styrke- af den aktuelle fødevarematrix, kan være træning øgede muskelmassen i knoglerne vigtige10. På dette felt er der behov for yder- signifikant hos skrøbelige ældre12. Et andet ligere forskning om mælk og mejeriproduk- længerevarende studie fra Holland, fandt, ter herunder om deres specifikke proteiner at selv om en forøgelse af mælkeprotein- 7 8,9 og øvrige komponenter. > 35 (2,2 eller flere portioner om dagen) havde de skrøbelige ældre ikke styrketrænede, en signifikant større lean body mass og forbedrede det deres fysiske funktionsevne muskelmasse, større gribestyrke og bedre herunder balanceevnen, ganghastigheden ”stå op og gå”-præstationer end kvinder, og evnen til at rejse sig op fra en stol og der indtog mindst (mindre end 1,5 portio- gå. Den mælkedrik, der blev anvendt i de ner)14. Forfatterne fremhæver, at de bioak- to studier, tilførte ca. 30 g protein pr. dag tive bestanddele i mejeriprodukter, som svarende til 3-4 portioner mejeriprodukter. f.eks. protein af høj kvalitet og interaktioner med andre komponenter i mejerimatrixen, Der er nogen evidens for, at ældre personer f.eks. calcium, kan være ansvarlige for de med højere indtag af mejeriprodukter har positive effekter. Potassium indtaget ikke øgede muskelmassen, hvis større muskelmasse og bedre muskelfunktion. Et nyligt tværsnitsstudie af 70-85-årige ein australske kvinder viser, at kvinder med det Vitamin B5 højeste forbrug af mælk, ost og yoghurt Vitamin B2 At sikre et tilstrækkelig proteinindtag, bl.a. via mælkeprotein, i kombination med Vitamin B12 fysisk aktivitet ser ud til at være en lovende metode til forbedring af muskelmassen og muskelfunktionen hos ældre. Givet konsekvenserne af sarkopeni for helbredet og livskvaliteten, og med en aldrende befolkning, er sådanne strategier mere og mere vigtige. Udover protein giver mælk og mejeriprodukter ældre mennesker andre værdifulde næringsstoffer – nemt, velsmagende og til en overkommelig pris. Calcium 36 < Restitution efter træning Selv om det er et relativt nyt forskningsområde, viser mælk lovende tendenser inden for sportsernæring, især hvad angår restitution efter træning. Det er påvist, at mælk kan være en effektiv rehydreringsdrik efter motion på grund af dens indhold af væske og elektrolytter. Proteinet i mælk bidrager desuden til at fremme muskelproteinsyntesen efter træning, og mælk har også vist sig at nedsætte træningsbetingede muskelskader og ømhed. I praksis er mælk bekvemt, fordi det er billigt og tilgængeligt. Mælkens sammensætning – dens ind- I forbindelse med træning er protein hold af protein, kulhydrat og elektro- vigtig for restitution og genopbyg- lytter – peger på, at den vil være nyttig ning. Styrketræning stimulerer muskel- som sportsdrik. Flere nylige studier har proteinsyntesen, men en nettoforøgelse bekræftet, at mælk har en potentiel rolle i af muskelmassen kan kun opnås, hvis der sports- og træningskost, især i relation til også indtages tilstrækkelig med protein restitution efter fysisk aktivitet1. eller essentielle aminosyrer. Mælk er rig på protein af høj kvalitet (80 % kasein og Under træning taber kroppen væske i 20 % valle), som leverer alle de essentielle form af sved og væsken skal erstattes. aminosyrer. Det producerer en vedvarende Det, der primært påvirker rehydrerings- øget mængde blodaminosyrer og er en rig processen efter motion, er mængden og kilde til forgrenede aminosyrer, bl.a. leucin, sammensætningen af den væske, der ind- som er nødvendige for musklernes meta- tages, især koncentrationen af elektrolytter. bolisme. Studier understøtter, at der er en Indholdet af natrium og kalium gør mælk gunstig effekt fra mælk og mejeriproteiner til et godt bud på effektiv tilførsel af væske på restitution efter styrketræning. Mælk efter motion, og to nylige studier har vist, at kan stimulere proteinsyntesen og muskel skummetmælk kan gendanne og oprethol- udviklingen efter styrketræning, både hos de et menneskes hydreringsstatus lige så mænd og kvinder og på kort og længere godt som, eller bedre end, kommercielt sigt,5-8 og kan muligvis også have gunstige- tilgængelige sportsdrikke . Udover elektro- re indvirkning på muskelmetabolismen end lytindholdet er der en vis, omend begræn- andre proteinkilder, f.eks. soja6,7. Studier af set, evidens for, at også proteinet i mælk specifikke mælkeproteiner, især valle, un- kan forbedre re-hydrering, sandsynligvis via derstøtter også, at der er gunstige effekter forsinket tømning af mavesækken4. på musklernes optagelse af aminosyrer, på 2,3 proteinsyntese og på muskelmasse9. > 37 mængde kulhydrat (i form af laktose) ter fysisk aktivitet har studier vist, at indtag som mange kommercielle sportsdrikke. af mælk (helt ned til 500 ml) umiddelbart Studier på dette område har dog primært efter styrketræning også kan lindre muskel haft fokus på mælk med smag, især kakao- ømhed og fald i muskelydelse . 10-12 mælk, som har vist sig at være en effektiv restitutionsdrik efter træning1,13. aktivitet, og mælk indeholder samme og sport. Fordi mælk er billig og tilgængelig er den også bekvem. Mens kakaomælk og valleprotein også kan spille en rolle i sportsernæring, er potentialet i andre mejeriprodukter, f.eks. yoghurt og ost, endnu ikke klarlagt i denne sammenhæng. 38 < Vitamin B5 Mælk kan være effektiv til rehydrering og genopbygning af muskler efter træning Vitamin B2 Potassium te glykogenresyntesen efter fysisk Protein Kulhydrater er nøglen til at understøt- Phosphorus I forhold til gendannelsen af muskelfibre ef- Konklusion Mælk og mejeriprodukter er naturligt rige kilder til en lang række essentielle næringsstoffer, og de leverer et afgørende bidrag til næringsindtaget og kostens kvalitet i Europa. Fødevaregruppen mælk og mejeriprodukter udgør en vigtig del af kostrådene over hele Europa, og mejeriprodukter anerkendes som en af komponenterne i et sundt kostmønster. De specifikke anbefalinger varierer landene imellem, men der anbefales i gennemsnit 2-3 portioner mælk og mejeriprodukter pr. dag for voksne – for børn og teenagere ofte mere, dvs. ca. 3-4 portioner, og i nogle tilfælde også mere for gravide kvinder og ældre mennesker. Der er stigende videnskabelig evidens for, at indtaget af mælk og mejeriprodukter har en række gunstige effekter på bl.a. knoglesundhed, blodtryk, vægtkontrol, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og tyktarmskræft. Mejeriprodukter spiller også en rolle i sportsernæring og for vedligeholdelsen af muskelmassen og muskelfunktionen hos ældre. Det anerkendes i stigende grad, at den unikke kombination af næringsstoffer og andre bioaktive faktorer, og måden hvorpå de interagerer med hinanden i mælkens og mejeriprodukternes matrix, samlet set har en positiv effekt på sundheden. Mælk og mejeriprodukter er alsidige, let tilgængelige og overkommelige i pris, og deres unikke ernæringsmæssige kvaliteter går hånd i hånd med et kolossalt register af smagsoplevelser og andre sanseoplevelser. > 39 Referencer Kilder til indtag af mejeriprodukter Østrig: Austrian Nutrition Report 2008 Elmadfa I, Freisling H, Nowak V, Hofstädter D et al. Wien, marts 2009 Figurer refererer til voksne på 18-65 år. Belgien: Food Consumption Survey, Belgien 2004 Cox B, Debacker N, De Vriese S, Drieskens S, Huybrechts I, Moreau M, Temme L, Van Oyen H. Food Consumption Survey Interactive Analysis (NUTRIA). Unit of Epidemiology, Scientific Institute of Public Health, Bruxelles, Belgien – https://www.wivisp.be/Nutria/ Figurer refererer til en befolkningsgruppe på 15 år og derover. Samlede mejeriprodukter = ost, mælk, yoghurt, mælkedesserter, mælkedrikke, friskost, mælke- og flødeprodukter til kaffe, fløde, toppings. Danmark: Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater: DTU Fødevareinstituttet. København 2010 Figurer refererer til den samlede befolkning og ikke kun voksne. Frankrig: CCAF 2010 (French eating behaviours and consumption Survey 2010), CREDOC. Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt, hytteost, ost og mælkedesserter» for franske voksne på 18 år og derover. Irland: National Adult Nutrition Survey 2008-2010 Irish Universities Nutrition Alliance. Report on the Contribution of Dairy Foods to the Nutritional Quality of the Irish Adult Diet Commissioned by the National Dairy Council through Funds Awarded from the Dairy Research Trust Co-operative Society Ltd, 2012. Analysis based on National Adult Nutrition Survey (NANS). 40 < Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt og ost» for irske voksne på 18-64 år. Holland: Dutch National Food Consumption Survey 2007-2010 Diets of children and adults aged 7 to 69 years, National Institute for Public Health and the Environment 2011. Rapport nummer 350050006/2011. Report: Dairy Consumption in the Netherlands. Resultater af Dutch National Food Consumption Survey 2007-2010. Rapport skrevet af dr. Diewertje Sluik og prof. dr. Edith Feskens, juli 2013 (rapporten er på hollandsk). Norge: National diet surveys of adults from 2010 (Norkost3). Undersøgelse foretaget af Department of Nutrition, University of Oslo, the Directorate of Health og Norwegian Food Safety Authority. Figurer refererer til procentuelle bidrag fra mælk, yoghurt-, oste-, smør- og flødeprodukter for befolkningsgruppen 18-70 år i forhold til indtag af næringsstoffer. UK: National Diet and Nutrition Survey 2008/2009 – 2011/12 National Diet and Nutrition Survey. Resultater fra År 1-4 (kombineret) i Rolling Programme (2008/20092011/12). A survey carried out on behalf of Public Health England and the Food Standards Agency, 2014 Figurer refererer til procentuelle bidrag fra fødevaregruppen «mælk, yoghurt og ost» for engelske voksne på 19-64 år. Næringsrigdom 1. European Commission. EU Register of nutrition and health claims made on foods EU Register on nutrition and health clams. http://ec.europa.eu/ nuhclaims/ (accessed 11/10/13). 2. Vissers PA et al. Contribution of dairy products to micronutrient intake in The Netherlands. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 415S-421S. 3. Coudray B. Contribution of dairy products to micronutrient intake in France. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 410S-414S. 12. Drewnowski A & Darmon N. The economics of obesity: dietary energy density and energy cost. Am J Clin Nutr. 2005; 82: 265S-273S. 4. Fulgoni VL 3rd et al. Nutrients from dairy foods are difficult to replace in diets of Americans: food pattern modeling and an analyses of the National Health and Nutrition Examination Survey 2003-2006. Nutr Res. 2011; 31: 759-765. 13. Maillot M et al. Nutrient profiling can help identify foods of good nutritional quality for their price: a validation study with linear programming. J Nutr. 2008; 138: 1107-1113. 5. Mensink GB et al. Mapping low intake of micronutrients across Europe. Br J Nutr. 2013; 110: 755–773. 6. Gregory J et al. The National Diet and Nutrition Survey: Young People aged 4 to 18 years, Volume 1: Report of the Diet and Nutrition Survey. London: TSO, 2000. 7. Cox B et al. Food Consumption Survey Interactive Analysis (NUTRIA), Unit of Epidemiology, Scientific Institute of Public Health, Brussels, Belgium. https:// www.wiv-isp.be/Nutria/ (accessed 24/03/2014). 8. Irish Universities Nutrition Alliance. Report on the Contribution of Dairy Foods to the Nutritional Quality of the Irish Adult Diet Commissioned by the National Dairy Council through Funds Awarded from the Dairy Research Trust Co-operative Society Ltd, 2012. Analysis based on the National Adult Nutrition Survey (NANS). 9. ANSES (French Agency for Food, Environmental and Occupational Health & Safety). Detailed results of the INCA 2 study. https://www.anses.fr/en/content/ detailed-results-inca-2-study (accessed 12/12/2013). 10. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012 – Part 1. Summary, Principles and Use. 5th edition. Copenhagen, Denmark: Nordic Council of Ministers; 2013. http://www.norden. org/en/publications/publikationer/nord-2013-009 (accessed 20/10/2013). 11. Drewnowski A & Fulgoni V 3rd. Nutrient profiling of foods: creating a nutrient–rich food index. Nutr Rev. 2008; 66: 23-39. 14. Drewnowski A et al. Low-energy-density diets are associated with higher diet quality and higher diet costs in French adults. J Am Diet Assoc. 2007; 107: 1028-1032. 15. Muehlhoff et al. Milk and dairy products in human nutrition. Rome: Food and Agriculture Organisation of the United Nations; 2013. http://www.fao.org/docrep/018/i3396e/i3396e.pdf (accessed 01/12/13). 16. Parodi PW. Milk fat in human nutrition. Aust J Dairy Technol. 2004; 59: 3-59. Knoglesundhed 1. Heaney RP. Dairy and bone health. J Am Coll Nutr. 2009; 28: 82S-90S. 2. Dietary Guidelines Advisory Committee. Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, 2010. Washington, DC: US Department of Agriculture, Agricultural Research Service; 2010. http://www.cnpp.usda. gov/Publications/DietaryGuidelines/2010/DGAC/ Report/2010DGACReport-camera-ready-Jan11-11.pdf (accessed 11/12/13). 3. Huncharek M et al. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone. 2008; 43: 312-321. 4. Bonjour JP et al. Gain in bone mineral mass in prepubertal girls 3½ years after discontinuation of calcium supplementation: a follow-up study. Lancet. 2001; 358: 1208-1212. > 41 5. Cheng S et al. Effects of calcium, dairy product, and vitamin D supplementation on bone mass accrual and body composition in 10–12-y-old girls: a 2-y randomized trial. Am J Clin Nutr. 2005; 82: 1115– 1126. 6. Cadogan J et al. Milk intake and bone mineral acquisition in adolescent girls: randomized controlled intervention trial. BMJ. 1997; 315: 1255-1260. 7. Weaver CM. Milk Consumption and Bone Health. JAMA Pediatr. 2014; 168: 12-13. 8. Black RE et al. Children who avoid drinking cow milk have low dietary calcium intakes and poor bone health. Am J Clin Nutr. 2002; 76: 675-680. 9. Goulding A et al. Children who avoid drinking cow’s milk are at increased risk for prepubertal bone fractures. J Am Diet Assoc. 2004; 104: 250-253. 10. Heaney RP. Calcium, dairy products and osteoporosis. J Am Coll Nutr. 2000; 19: 83S-99S. 11. Bischoff-Ferrari HA et al. Milk intake and risk of hip fracture in men and women: a meta-analysis of prospective cohort studies. J Bone Miner Res. 2011; 26: 833-839. 19. Kerstetter, JE et al. Dietary protein and skeletal health: a review of recent human research. Curr Opin Lipidol. 2011; 22:16-20. 20. Mangano KM et al. Dietary protein is beneficial to bone health under conditions of adequate calcium intake: an update on clinical research. Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2014; 17: 69-74. 21. Bonjour JP. Calcium and phosphate: a duet of ions playing for bone health. J Am Coll Nutr. 2011; 30: 438S-448S. Blodtryk 1. Livingstone KM et al. Does Dairy Food Intake Predict Arterial Stiffness and Blood Pressure in Men? Evidence from the Caerphilly Prospective Study. Hypertension. 2013; 61: 42-47. 2. Engberink MF et al. Inverse association between dairy intake and HTN: The Rotterdam Study. Am J Clin Nutr. 2009; 89: 1877-1883. 3. Engberink MF et al. Dairy intake, blood pressure, and incident HTN in a general Dutch population. J Nutr. 2009; 139: 582-587. 12. Honkanen R et al. Lactose intolerance associated with fractures of weight-bearing bones in Finnish women aged 38-57 years. Bone. 1997; 21: 473-477. 4. Fumeron F et al. Dairy products and the metabolic syndrome in a prospective study, DESIR. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 454S-463S. 13. Tang BM et al. Use of calcium or calcium in combination with vitamin D supplementation to prevent fractures and bone loss in people aged 50 years and older: a meta-analysis. Lancet. 2007; 370: 657-666. 5. Ruidavets JB et al. Independent contribution of dairy products and calcium intake to blood pressure variations at a population level. J Hypertens. 2006; 24: 671-681. 14. Guéguen L & Pointillart A. The bioavailability of dietary calcium. J Am Coll Nutr. 2000; 19: 119-136. 15. Kerstetter JE. Do dairy products improve bone density in adolescent girls? Nutr Rev. 1995; 53: 328332. 16. Surdykowski AK et al. Optimizing bone health in older adults: the importance of dietary protein. Aging Health. 2010; 6: 345-357. 17. Bonjour JP. Protein intake and bone health. Int J Vitam Nutr Res. 2011; 81: 134-142. 18. Bonjour JP et al. Dairy in adulthood: from foods to nutrient interactions on bone and skeletal muscle health. J Am Coll Nutr. 2013; 32: 251-263. 42 < 6. Ralston RA et al. A systematic review and metaanalysis of elevated blood pressure and consumption of dairy foods. J Hum Hypertens. 2012; 26: 3-13. 7. Sodamah-Muthu SS et al. Dairy Consumption and Incidence of Hypertension: A Dose Response Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. Hypertension. 2012; 60: 1131-1137. 8. Dietary Guidelines Advisory Committee. Report of the Dietary Guidelines Advisory Committee on the Dietary Guidelines for Americans, 2010. Washington, DC: US Department of Agriculture, Agricultural Research Service; 2010. http://www.cnpp.usda. gov/Publications/DietaryGuidelines/2010/DGAC/ Report/2010DGACReport-camera-ready-Jan11-11.pdf (accessed 11/12/13). 9. Appel LJ et al. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. DASH Collaborative Research Group. N Engl J Med. 1997; 336: 1117-1124. 10. Sacks FM et al. Effects on blood pressure of reduced dietary sodium and the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet. DASH-Sodium Collaborative Research Group. N Engl J Med. 2001; 344: 3-10. 21. Alonso A et al. Dietary phosphorus, blood pressure, and incidence of hypertension in the atherosclerosis risk in communities study and the multi-ethnic study of atherosclerosis. Hypertension. 2010; 55: 776-784. 11. US Department of Health and Human Services, National Institutes of Health, National Heart, Lung, and Blood Institute. Your guide to lowering your blood pressure with DASH (NIH Publication No. 06-4082). Bethesda, Maryland: NIH; 2006. http://www.nhlbi. nih.gov/health/public/heart/hbp/dash/new_dash.pdf (accessed 6/12/13). Vægtkontrol 12. Appel LJ et al. Effects of comprehensive lifestyle modification on blood pressure control: main results of the PREMIER clinical trial. JAMA. 2003; 289: 20832093. 13. Harnden KE et al. Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet: applicability and acceptability to a UK population. J Hum Nutr Diet. 2010; 23: 3-10. 14. Mancia G et al. 2013 ESH/ESC Guidelines for the management of arterial hypertension: the Task Force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). J Hypertens. 2013; 31: 1281–1357. 15. Moore LL et al. Intake of fruits, vegetables, and dairy products in early childhood and subsequent blood pressure change. Epidemiology. 2005; 16: 4-11. 16. Ricci I et al. Milk protein peptides with angiotensin I-converting enzyme inhibitory (ACEI) activity. Crit Rev Food Sci Nutr. 2010; 50: 390-402. 17. Wilson CP et al. Riboflavin offers a targeted strategy for managing hypertension in patients with the MTHFR 677TT genotype: a 4-y follow-up. Am J Clin Nut. 2012; 95: 766-772. 18. McNulty et al. Riboflavin lowers homocysteine in individuals homozygous for the MTHFR 677C->T polymorphism. Circulation. 2006; 113: 74-80. 19. Houston MC & Harper KJ. Potassium, magnesium, and calcium: their role in both the cause and treatment of hypertension. J Clin Hypertens. 2008; 10: 3-11. 20. McGrane MM et al. Dairy consumption, blood pressure, and risk of hypertension: An evidencebased review of recent literature. Curr Cardiovasc Risk Rep. 2011; 5: 287-298. 1. McCarron DA et al. Blood pressure and nutrient intake in the United States. Science. 1984; 224: 1392-1398. 2. Zemel MB et al. Regulation of adiposity by dietary calcium. FASEB J. 2000; 14: 1132-1138. 3. Heaney RP & Rafferty K. Preponderance of the evidence: an example from the issue of calcium intake and body composition. Nutr Rev. 2009; 67: 32-39. 4. Van Loan M. The role of dairy foods and dietary calcium in weight management. J Am Coll Nutr. 2009; 28: 120S-129S. 5. Astrup A et al. Dairy beverages and energy balance. Physiol Behav. 2010; 100: 67-75. 6. Rosell M et al. Association between dairy food consumption and weight change over 9 y in 19 352 perimenopausal women. Am J Clin Nutr. 2006; 84: 1481-1488. 7. Vergnaud AC et al. Dairy consumption and 6-y changes in body weight and waist circumference in middle-aged French adults. Am J Clin Nutr. 2008; 88: 1248-1255. 8. Louie JC et al. Dairy consumption and overweight and obesity: a systematic review of prospective cohort studies. Obes Rev. 2011; 12: e582-e592. 9. Dougkas A et al. Associations between dairy consumption and body weight a review of the evidence and underlying mechanisms. Nutr Res Rev. 2011; 24: 72-95. 10. Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: 1-24. 11. Spence LA et al. The role of dairy products in healthy weight and body composition in children and adolescents. Curr Nutr Food Sci. 2011; 7: 40-49. 12. Abargouei AS et al. Effect of dairy consumption on weight and body composition in adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled clinical trials. Int J Obes. 2012; 36: 1485-1493. > 43 13. Chen M et al. Effects of dairy intake on body weight and fat: a meta-analysis of randomized controlled trials. Am J Clin Nutr. 2012; 96: 735-747. 14. Soares MJ et al. Mechanistic roles for calcium and vitamin D in the regulation of body weight. Obes Rev. 2012; 13: 592-602. 15. Gonzalez JT et al. Effect of calcium intake on fat oxidation in adults: a meta-analysis of randomized, controlled trials. Obes Rev. 2012; 13: 848-857. 16. Christensen R et al. Effect of calcium from dairy and dietary supplements on faecal fat excretion: a meta-analysis of randomized controlled trials. Obes Rev. 2009; 10: 475-486. 17. Major GC et al. Calcium plus vitamin D supplementation and fat mass loss in female very low-calcium consumers: potential link with a calciumspecific appetite control. Br J Nutr. 2009; 101: 659-663. 18. Larsen TM et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med. 2010; 363: 2102-2113. 19. McGregor RA & Poppitt SD. Milk protein for improved metabolic health: a review of the evidence. Nutr Metab. 2013; 10: 46. 20. Tsuji H et al. Dietary medium chain triacylglycerols suppress accumulation of body fat in a double-blind, controlled trial in healthy men and women. J Nutr. 2001; 131: 2853–2859. 21. Swedish Council on Health Technology Assessment. Dietary Treatment of Obesity – A systematic review of the literature. Stockholm: Swedish Council on Technology Assessment in Health Care (SBU); 2013. http://www.sbu.se/218 (accessed 1/12/13). 4. Sluijs I et al. The amount and type of dairy product intake and incident type 2 diabetes: results from the EPIC-InterAct Study. Am J Clin Nutr. 2012; 96: 382– 390. 5. O’Connor LM et al. Dietary dairy product intake and incident type 2 diabetes: a prospective study using dietary data from a 7-day food diary. Diabetologia. Epub ahead of print 8 February 2014. DOI: 10.1007/ s00125-014-3176-1. 6. Fumeron F et al. Dairy products and the metabolic syndrome in a prospective study, DESIR. J Am Coll Nutr. 2011; 30(5 Suppl 1): 454S-463S 7. Struijk EA et al. Dairy product intake in relation to glucose regulation indices and risk of type 2 diabetes. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2013; 23: 822-828. 8. Soedamah-Muthu SS et al. Consumption of dairy products and associations with incident diabetes CHD and mortality in the Whitehall II study. Br J Nutr. 2013; 109: 718-726. 9. Aune D et al. Dairy products and the risk of type 2 diabetes: a systematic review and dose-response meta-analysis of cohort studies. Am J Clin Nutr. 2013; 98: 1066-1083. 10. Gao D et al. Dairy Products Consumption and Risk of Type 2 Diabetes: Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis. PLOS ONE. 2013; 8: e73965. 11. Rideout TC et al. Consumption of low-fat dairy foods for 6 months improves insulin resistance without adversely affecting lipids or bodyweight in healthy adults: a randomized free-living cross-over study. Nutr J. 2013; 12: 56-64. Type 2-diabetes 12. Schulze MB et al. Fiber and magnesium intake and incidence of type 2 diabetes: a prospective study and meta-analysis. Arch Intern Med. 2007; 167: 956965. 1. Pittas AG et al. Review: the role of vitamin D and calcium in type 2 diabetes. A systematic review and meta-analysis. J Clin Endocrinol Metab. 2007; 92: 2017-2029. 13. Belin RJ & He K. Magnesium physiology and pathogenic mechanisms that contribute to the development of the metabolic syndrome. Magnes Res. 2007; 20:107-129. 2. Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939. 14. McGregor RA & Poppitt SD. Milk protein for improved metabolic health: a review of the evidence. Nutr Metab. 2013; 10: 46. 3. Tong X et al. Dairy consumption and risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2011; 65: 1027-1031. 44 < 15. Jakubowicz D & Froy O. Biochemical and metabolic mechanisms by which dietary whey protein may combat obesity and Type 2 diabetes. J Nutr Biochem. 2013; 24: 1-5. 16. Ricci-Cabello I et al. Possible role of milk-derived bioactive peptides in the treatment and prevention of metabolic syndrome. Nutr Rev. 2012; 70: 241-255. 17. Beulens JW et al. Dietary phylloquinone and menaquinones intakes and risk of type 2 diabetes. Diabetes Care. 2010; 33: 1699–1705. 18. Mozaffarian D et al. Trans-palmitoleic acid, metabolic risk factors, and new-onset diabetes in US adults: a cohort study. Ann Intern Med. 2010; 153: 790-799. 19. Mozaffarian D et al. trans-Palmitoleic acid, other dairy fat biomarkers, and incident diabetes: the MultiEthnic Study of Atherosclerosis (MESA). Am J Clin Nutr. 2013; 97: 854–861. 20. Hellgren LI. Phytanic acid-an overlooked bioactive fatty acid in dairy fat? Ann N Y Acad Sci. 2010; 1190: 42-49. 21. Nestel PJ et al. Specific plasma lipid classes and phospholipid fatty acids indicative of dairy food consumption associate with insulin sensitivity. Am J Clin Nutr. Epub ahead of print 23 October 2013. DOI: 10.3945/ajcn.113.071712. 22. WHO, Regional Office for Europe, Diabetes, Data and statistics. http://www.euro.who.int/en/healthtopics/noncommunicable-diseases/diabetes/dataand-statistics (accessed 1/12/13). Hjerte-kar-sygdomme 1. Elwood PC et al. Milk drinking, ischaemic heart disease and ischaemic stroke II. Evidence from cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2004; 58: 718-724. 2. Goldbohm RA et al. Dairy consumption 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 615-627. 3. van Aerde MA et al. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: 609616. 4. Dalmeijer GW et al. Dairy intake and coronary heart disease or stroke-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929. 5. Larsson SC et al. Dairy consumption and risk of stroke in Swedish women and men. Stroke. 2012; 43: 1775-1780. 6. Sonestedt E et al. Dairy products and its association with incidence of cardiovascular disease: the Malmö diet and cancer cohort. Eur J Epidemiol. 2011; 26: 609-618. 7. Bongard V et al. Association of dietary patterns with 14-year all-cause mortality and cause-specific mortality. Eur Heart J. 2012; 33 (S1): 609-610. 8. Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: 659-669. 9. Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939. 10. Soedamah-Muthu SS et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 158-171. 11. Ricci-Cabello et al. Possible role of milk-derived bioactive peptides in the treatment and prevention of metabolic syndrome. Nutr Rev. 2012; 70: 241-255. 12. Kris-Etherton PM & Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr. 1997; 65: 1628S-1644S. 13. Lorenzen JK & Astrup A. Dairy Calcium Intake Modifies Responsiveness of Fat Metabolism and Blood Lipids to a High-Fat Diet. Br J Nutr. 2011; 105: 1823-1831. 14. Soerensen KV et al. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr. Epub ahead of print 12 March 2014. DOI: 10.3945/ ajcn.113.077735 15. Hjerpsted J et al. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011; 94: 1479-1484. 16. Tricon S et al. Opposing effects of cis-9, trans-11 and trans-10, cis-12 conjugated linoleic acid on blood lipids in healthy humans. Am J Clin Nutr. 2004; 80: 614-620. 17. Mozaffarian D et al. Trans-palmitoleic acid, metabolic risk factors, and new-onset diabetes in US adults: a cohort study. Ann Intern Med. 2010; 153: 790-799. > 45 18. Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: 1-24. 19. de Oliveira Otto MC et al. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the multi-ethnic study of atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013; 2: e000092. 9. Fung TT et al. The Mediterranean and Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diets and colorectal cancer. Am J Clin Nutr. 2010; 92: 14291435. 10. Lamprecht SA & Lipkin M. Cellular mechanisms of calcium and vitamin D in the inhibition of colorectal carcinogenesis. Ann N Y Acad Sci. 2001; 952: 73-87. Tyktarmskræft 11. Pufulete M. Intake of dairy products and risk of colorectal neoplasia. Nut Res Rev. 2008; 21: 56-67. 1. Cho E et al. Dairy foods, calcium, and colorectal cancer: a pooled analysis of 10 cohort studies. J Natl Cancer Inst. 2004; 96: 1015-1022. 12. Fleet JC (2006) Dairy consumption and the prevention of colon cancer: is there more to the story than calcium? Am J Clin Nutr. 83; 527-528. 2. Huncharek M et al. Colorectal cancer risk and dietary intake of calcium, vitamin D, and dairy products: a meta-analysis of 26,335 cases from 60 observational studies. Nutr Cancer. 2009; 61: 47-69 13. Nimptsch K et al. Dietary vitamin K intake in relation to cancer incidence and mortality: results from the Heidelberg cohort of the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC-Heidelberg). Am J Clin Nutr. 2010; 91:13481358. 3. Larsson SC et al. Calcium and dairy food intakes are inversely associated with colorectal cancer risk in the Cohort of Swedish Men. Am J Clin Nutr. 2006; 83: 667-673. 4. Kesse E et al. Dietary calcium, phosphorus, vitamin D, dairy products and the risk of colorectal adenoma and cancer among French women of the E3N-EPIC prospective study. Int J Cancer. 2005; 117: 137–144. 5. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research; 2007. http:// www.dietandcancerreport.org/cancer_resource_ center/downloads/Second_Expert_Report_full.pdf (accessed 10/03/14). 6. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Continuous Update Project Report. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Colorectal Cancer. 2011. http://www. dietandcancerreport.org/cancer_resource_center/ downloads/cu/Colorectal-Cancer-2011-Report.pdf (accessed 10/03/14). 7. Aune D et al. Dairy products and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Ann Oncol. 2012; 23: 37-45 8. Murphy N et al. Consumption of Dairy Products and Colorectal Cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). PLoS One. 2013; 8: e72715. 46 < 14. Parodi PW. Milk fat in human nutrition. Aust J Dairy Technol. 2004; 59: 3-59. 15. Kritchevsky D. Antimutagenic and some other effects of conjugated linoleic acid. Br J Nutr. 2000; 83: 459-465. 16. Larsson SC et al. High-fat dairy food and conjugated linoleic acid intakes in relation to colorectal cancer incidence in the Swedish Mammography Cohort. Am J Clin Nutr. 2005; 82: 894-900. Vedligeholdelse af muskelmasse hos ældre 1. Breen L & Phillips SM. Skeletal muscle protein metabolism in the elderly: Interventions to counteract the ‘anabolic resistance’ of ageing. Nutr Metab. 2011; 8: 68. 2. Bauer J et al. Evidence-based recommendations for optimal dietary protein intake in older people: a position paper from the PROT-AGE Study Group. J Am Med Dir Assoc. 2013; 14: 542-559. 3. Wolfe RR. The role of dietary protein in optimizing muscle mass, function and health outcomes in older individuals. Br Med J. 2012; 108: S88-S93. 4. Paddon-Jones D & Rasmussen BB. Dietary recommendations and the prevention of sarcopenia. Curr Opin Clin Metab Care. 2009; 12: 86-90. 5. Tieland M et al. Dietary protein intake in communitydwelling, frail, and institutionalized elderly people: scope for improvement. Eur J Nutr. 2012; 51: 173-179. 6. Groen BB et al. Intragastric protein administration stimulates overnight muscle protein synthesis in elderly men. Am J Physiol Endocrinol Metab. 2012; 302: 52-60. 4. James LJ et al. Effect of milk protein addition to a carbohydrate-electrolyte rehydration solution consumed after exercise in the heat. Br J Nutr 2011; 105, 393–399. 7. Waters DL et al. Advantages of dietary, exerciserelated, and therapeutic interventions to prevent and treat sarcopenia in adult patients: an update. Clin Interv Aging. 2010; 5: 259-270. 5. Elliot TA et al. Milk ingestion stimulates net muscle protein synthesis following resistance exercise. Med Sci Sports Exerc. 2006; 38: 667-674. 8. Paddon-Jones D et al. Differential stimulation of muscle protein synthesis in elderly humans following isocaloric ingestion of amino acids or whey protein. Exp Gerontol. 2006; 41: 215-219. 9. Phillips SM et al. The role of milk- and soy-based protein in support of muscle protein synthesis and muscle protein accretion in young and elderly persons. J Am Coll Nutr. 2009; 28: 343-354. 10. Katsanos CS et al. Whey protein ingestion in elderly results in greater muscle protein accrual than its constituent essential amino acid content. Nutr Res. 2008; 28: 651-658. 6. Hartman JW et al. Consumption of fat-free fluid milk following resistance exercise promotes greater lean mass accretion than soy or carbohydrate consumption in young novice male weightlifters. Am J Clin Nutr. 2007; 86: 373-381. 7. Wilkinson SB et al. Consumption of fluid skim milk promotes greater muscle protein accretion after resistance exercise than does consumption of an isonitrogenous and isoenergetic soy-protein beverage. Am J Clin Nutr. 2007; 85:1031-1040. 8. Josse AR et al. Body composition and strength changes in women with milk and resistance exercise. Med Sci Sports Exerc 2010; 42: 1122-1130. 11. Cermak NM et al. Protein supplementation augments the adaptive response of skeletal muscle to resistance-type exercise training: a meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012; 96: 1454-1464. 9. Hayes A & Cribb PJ. Effect of whey protein isolate on strength, body composition and muscle hypertrophy during resistance training. Curr Opin Clin Nutr Metab Care. 2008; 11: 40-44. 12. Tieland M et al. Protein supplementation increases muscle mass gain during prolonged resistance-type exercise training in frail elderly people: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Am Med Dir Assoc. 2012; 13: 713-719. 10. Cockburn E et al. Acute milk-based proteinCHO supplementation attenuates exercise-induced muscle damage. Appl Physiol Nutr Metab. 2008; 33: 775-783. 13. Tieland M et al. Protein supplementation improves physical performance in frail elderly people: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Am Med Dir Assoc. 2012; 13: 720-726. 14. Radavelli-Bagatini S et al. Association of dairy intake with body composition and physical function in older community-dwelling women. J Acad Nutr Diet. 2013; 113: 1669-1674. Restitution efter træning 1. Roy BD. Milk, the new sports drink? A review. J Int Soc Sports Nutr. 2008; 5:15. 11. Cockburn E et al. Effect of milk-based carbohydrateprotein supplement timing on the attenuation of exercise-induced muscle damage. Appl Physiol Nutr Metab. 2010; 35: 270-277. 12. Cockburn E et al. Effect of volume of milk consumed on the attenuation of exercise-induced muscle damage. Eur J Appl Physiol. 2012; 112: 31873194 13. Lunn WR et al. Chocolate milk and endurance exercise recovery: protein balance, glycogen and performance. Med Sci Sports Exerc. 2012; 44: 682691. 2. Shirreffs SM et al. Milk as an effective post-exercise rehydration drink. Br J Nutr. 2007; 98: 173-180. 3. Watson P et al. A comparison of the effects of milk and a carbohydrate-electrolyte drink on the restoration of fluid balance and exercise capacity in a hot, humid environment. Eur J Appl Physiol. 2008; 104: 633-642. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel > 47 Juli 2014 ref 2313 www.milknutritiousbynature.eu
© Copyright 2024